Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område. Afrapportering fra Finansministeriets projektgruppe

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område. Afrapportering fra Finansministeriets projektgruppe"

Transkript

1 Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område Afrapportering fra Finansministeriets projektgruppe Finansministeriet, den 16. december 2003

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BAGGRUNDEN METODE OG DATAGRUNDLAG SAMMENFATNING ANSVARSFORDELING OG OPGAVEVARETAGELSE STATUS OG STYRINGSGRUNDLAG GENERELLE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING BUDGETTERING OG ØKONOMISTYRING PÅ FÆLLESFONDENS HOVEDOMRÅDER KIRKERNES OG PRÆSTEEMBEDERNES KAPITALER KONSOLIDERING AF FÆLLESFONDENS ØKONOMI ANSVARSFORDELING OG OPGAVEVARETAGELSE NUVÆRENDE ANSVARSFORDELING OG OPGAVEVARETAGELSE DEN FREMTIDIGE ANSVARSFORDELING OG OPGAVEVARETAGELSE Entydig ansvarsfordeling Tilpasning af opgavevaretagelsen Ændringer i bemandingen som følge ændret opgavevaretagelse FREMTIDIGE UDVIKLINGSPERSPEKTIVER FÆLLESFONDENS STATUS OG STYRINGSGRUNDLAG DISPONERINGSREGLER Fællesfonden på finansloven Undtagelser fra budgetvejledningens regler REGNSKABSREGLER OG REGNSKABSPRAKSIS Udlån/Indlån Finansiel leasing Afskrivning på ejendomme, driftsmidler og inventar Værdipapirer GENERELLE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING STYRINGSPRINCIPPER Mål og resultatstyring Budgetmodel FÆLLESFONDENS BUDGET Budgettering Periodisering LEDELSESINFORMATION Månedsopfølgninger og halvårsrapportering Likviditetsstyring Håndtering af løbende budgetændringer REGISTRERING BUDGETTERING OG ØKONOMISTYRING PÅ FÆLLESFONDENS HOVEDOMRÅDER PRÆSTEUDGIFTER... 34

3 3 6.2 STIFTSADMINISTRATIONER IT FORSIKRING FOLKEKIRKENS INSTITUTIONER ØVRIGE UDGIFTSOMRÅDER FORVALTNING OG FORRENTNING AF KIRKERNES OG PRÆSTEEMBEDERNES KAPITALER FORVALTNING AF KIRKERNES OG PRÆSTEEMBEDERNES KAPITALER Den fremtidige forvaltning FORRENTNING AF KIRKERNES OG PRÆSTEEMBEDERNES KAPITALER Kirkernes kapitaler Præsteembedernes kapitaler Udlånsrente ved lån til kirker og præsteembeder mv KONSOLIDERING AF FÆLLESFONDENS ØKONOMI AFVIKLING AF LEASINGFORPLIGTELSER AFVIKLING AF FÆLLESFONDENS LÅN I STIFTSMIDLERNE BUDGETFORBEDRINGER PÅ FÆLLESFONDENS BUDGET FOR BUDGETFORBEDRINGER I FÆLLESFONDEN FRA OG MED SAMLET PLAN FOR GENETABLERING AF FÆLLESFONDENS KASSEBEHOLDNING 48 BILAG TIL KAPITEL 1 Bilag 1. Projektplan (afsendt den 16. juni) Bilag 2. Succeskriterier (afsendt den 3. juni) Bilag 3. Cirkulære om udgiftsstop og ansættelsesstop i fællesfonden (afsendt den 17. juni) Bilag 4. Skema til brug for forelæggelse for projektgruppen (afsendt den 17. juni) Bilag 5. Forretningsgangen omkring behandling af dispensationsansøgninger vedrørende ansættelsesstoppet for fællesfonden (afsendt den 24. oktober) Bilag 6. Gennemgang af budget 2003 for fællesfonden budgetopfølgningen april 2003 (afsendt den 26. juni) Bilag 7. Gennemgang af budget 2003 for fællesfonden budgetopfølgningen maj 2003 (afsendt den 18. august) Bilag 8. Halvårsstatus for fællesfondens økonomi (afsendt den 8. september) Bilag 9. Gennemgang af budget 2003 for fællesfonden budgetopfølgningen september 2003 (afsendt den 24. oktober) Bilag 10. Gennemgang af budget 2003 for fællesfonden budgetopfølgningen oktober 2003 (afsendt den 28. november) Bilag 11. Gennemgang og vurdering af IT-budgettet for 2003 (afsendt den 10. oktober) Bilag 12. Anbefalinger til styrkelse af økonomifunktionen i IT-kontoret (afsendt den 6. oktober) Bilag 13. Forretningsgangen vedrørende godkendelse og bogføring af købsfakturaer for IT-området i Kirkeministeriet (afsendt den 25. juni) Bilag 14. Følgebrev i forbindelse med interview med udvalgte stiftsadministrationer (afsendt den 19. august) Bilag 15. Interviewguide vedr. økonomistyring (afsendt den 19. august)

4 4 Bilag 16. Problematikker vedrørende løndata (afsendt den 10 september) Bilag 17. Fællesfondens udligningsordning for 2004 (afsendt den 19. august) Bilag 18. Notat vedr. fællesfondens budget 2004 (afsendt den 27. november) BILAG TIL KAPITEL 3 Bilag 19. Opgaver i fællesfonden BILAG TIL KAPITEL 4 Bilag 20. Disponeringsregler for fællesfonden Bilag 21. Den anvendte regnskabspraksis for fællesfonden og for stiftsmidlerne Bilag 22. Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab (afsendt den 9. oktober) Bilag 23. Regnskabsmæssig behandling af leasing (afsendt den 1. oktober) Bilag 24. Eksempel på den finanslovsmæssige håndtering BILAG TIL KAPITEL 5 Bilag 25. Fremtidig opbygning af bevillingsbrev Bilag 26. Projektgruppens budgetskabelon med tilhørende vejledning BILAG TIL KAPITEL 6 Bilag 27. Bemærkninger til Kirkeministeriets notat om fremtidige forsikringer for folkekirken (afsendt den 18. august) Bilag 28. Anbefalinger vedr. folkekirkens forsikringsordning (afsendt 10. september) BILAG TIL KAPITEL 7 Bilag 29. Forvaltning og forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler Bilag 30. Anbefaling vedrørende benchmarking af 10 stifters obligationsinvesteringer (afsendt den 20. oktober) BILAG TIL KAPITEL 8 Bilag 31 Fællesfondens økonomi inkl. udspecificering af Kirkeministeriets egne besparelses forslag

5 5 1 Indledning 1.1 Baggrunden I maj 2003 udsendte Rigsrevisionen en beretning om folkekirkens fællesfond. Rigsrevisionen påpegede en række utilfredsstillende forhold vedrørende bl.a. Kirkeministeriets forvaltning af fællesfonden, økonomistyringen og regnskabsprocedurerne samt de lovmæssige bestemmelser og hjemmelsgrundlaget for fællesfonden. Kirkeministeren anmodede Finansministeriet om assistance til håndtering af de økonomiske og styringsmæssige problemer, som Rigsrevisionen havde påpeget. På den baggrund blev der i Finansministeriet nedsat en projektgruppe med henblik på at yde Kirkeministeriets departement faglig bistand. Projektgruppen har bistået Kirkeministeriet i arbejdet med styring og kvalitetssikring af fællesfondens budget og regnskab for Endvidere har projektgruppen haft til opgave at udarbejde forslag til en forbedret organisering og tilrettelæggelse af økonomistyringen på Kirkeministeriets område. Projektgruppen har været sammensat af medarbejdere fra Finansministeriet. 1.2 Metode og datagrundlag Projektgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i, at fællesfonden udgør en central del af den danske folkekirke og dermed er en del af et trossamfund og ikke et traditionelt forvaltningsområde. Formålet med fællesfonden er ikke administration eller produktion af velfærdsydelser i traditionel forstand, men fællesfonden er dog karakteriseret ved en betydelig økonomisk forvaltning - i størrelsesordnen 1,5 mia. kr., hvorfor der kan og bør stilles en række krav til forvaltningen. En effektiv ressourceudnyttelse forudsætter en hensigtsmæssig økonomistyring med klar ansvarsfordeling, tilstrækkeligt budgetteringsgrundlag og ledelsesinformation samt en velfungerende bogføring og regnskabsaflæggelse. Projektgruppen har i perioden juni-november gennemgået og vurderet fællesfondens budgettering og styringsprincipper. Den driftsøkonomiske udvikling i fællesfonden er fulgt tæt bl.a. gennem udarbejdelse af månedlige budgetopfølgninger. På baggrund heraf har projektgruppen løbende foreslået iværksættelse af forskellige styringsmæssige initiativer, som er forelagt Kirkeministeriet. I forbindelse med det udmeldte ansættelses- og udgiftsstop har projektgruppen bistået behandlingen af dispensationsansøgninger mv. Projektgruppen har endvidere ydet bistand og fremsendt løsningsforslag vedrørende IT-budgettet, folkekirkens forsikringsordning, budgettering og opgørelse af præster og provsters løn og normering, regnskabsmæssige principper for finansiel leasing, forretningsgange vedrørende modtagne

6 6 fakturaer, periodisering mv. Endelig har projektgruppen bistået med udarbejdelsen af fællesfonden budget for Der er blevet afholdt en række interviews og møder med Kirkeministeriets departement, regnskabsgruppen, investeringsgruppen og Kirkeministeriets eksterne konsulent. Projektgruppen har derudover besøgt en række udvalgte stifter samt et menighedsråd. Endelig er der gennemført to revisionsbesøg i Lolland-Falster Stift, hvor forretningsgangene vedrørende periodisering og bogføring blev gennemgået bl.a. med henblik på at kortlægge periodiserings- og morarenteproblemer. Besøget gav anledning til en række anbefalinger vedrørende forretningsgangen, som efterfølgende blev implementeret af Kirkeministeriet. Grundlaget for denne rapport er primært baseret på projektgruppens løbende arbejde, herunder ovenfor omtalte møder, interviews samt projektgruppens budgetopfølgninger og øvrige anbefalinger og notater. Der henvises til bilagene til rapporten, der primært består af anbefalingsnotater, som er oversendt til Kirkeministeriet i forbindelse med det løbende arbejde. Rapporten har været forelagt Kirkeministeriet til høring med henblik på supplerende oplysninger og korrektion af faktuelle fejl. Rapporten er overordnet inddelt i 8 kapitler, herunder et indledende og et sammenfattende kapitel. Projektgruppens konkrete anbefalinger til Kirkeministeriet udmøntes i punktform efter hvert underafsnit i kapitlerne.

7 7 2 Sammenfatning Fællesfonden har i perioden haft et samlet driftsunderskud på 151 mio. kr. og havde primo 2003 en negativ egenkapital på 57 mio. kr. Driftsunderskuddet og den negative egenkapital kan dels tilskrives uventede høje forsikringsudgifter til folkekirkens forsikringsordning og væsentlige overskridelser af fællesfondens IT-budget. Rigsrevisionens beretning om fællesfonden fra maj 2003 konstaterede endvidere, at der har været væsentlige mangler i økonomistyringen af fællesfonden. Budgetteringen i fællesfonden har på visse udgiftsposter været urealistisk, likviditetsstyringen kortsigtet, regnskabsaflæggelsen utilstrækkelig og bogføringen i strid med gældende regler. Endvidere har fællesfonden været påført udgifter til morarenter foranlediget af ikke rettidige betalinger. Endelige blev det konkluderet, at finansieringen af fællesfondens udgifter ved låntagning og finansiel leasing ikke var en holdbar løsning på længere sigt. Kirkeministeriet har i løbet af 2003 iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre økonomistyringen. Der er gennemført budgetforbedringer og en strammere styring af budgettet for 2003, etableret nye arbejdsgange i forbindelse med likviditetsstyringen, udgivet en årsrapport for fællesfonden samt implementeret nye forretningsgange vedrørende godkendelse og bogføring af fakturaer på IT-området. Der er dog stadig behov for at forbedre økonomistyringen på visse områder samt mere grundlæggende ændringer i ansvarsfordelingen og opgavevaretagelsen i fællesfonden, herunder ændringer i organiseringen i Kirkeministeriets departement. Endvidere er der behov for ændringer i fællesfondens status og styringsgrundlag samt kapitalforvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Endelig er det nødvendigt at afvikle fællesfondens lån og leasingforpligtelser samt at genopbygge fællesfondens kassebeholdning. Denne rapport indeholder anbefalinger hertil. De væsentligste anbefalinger er sammenfattet i dette kapitel. 2.1 Ansvarsfordeling og opgavevaretagelse De konstaterede problemer i forbindelse med forvaltning af fællesfonden er til dels begrundet i, at ansvaret for fællesfondens forvaltning og budget er spredt over flere organisatoriske enheder. Fællesfonden bestyres som udgangspunkt af de ti stifter, hvilket indebærer, at fællesfonden til dels bestyres som ti uafhængige kasser. Kirkeministeriets departement fastsætter det overordnede budget for fællesfonden, men internt i departementet er ansvaret for fællesfonden delt mellem flere kontorer. Det er dermed uklart, hvem der har ansvaret for overholdelse af fællesfondens budget. For at sikre en klar ansvarsfordeling foreslås oprettet et økonomi- og udviklingskontor, der får det samlede ansvar for forvaltning og styring af fællesfondens økonomi. Fællesfonden bestyres således fremover entydigt af økonomi- og udviklingskontoret.

8 8 Alle opgaver i Kirkeministeriets departement i relation til økonomi- og regnskabsforvaltning samles i økonomi- og udviklingskontoret. Endvidere overføres lånesagsadministrationen, tilskudsadministrationen af folkekirkens institutioner samt bogføringen af udgifterne til IT og forsikring fra stifterne til økonomi- og udviklingskontoret. Endvidere foreslås regnskabsgruppen nedlagt ligesom samarbejdet med den eksterne konsulent afvikles. Økonomi- og udviklingskontoret skal endvidere sikre en fortsat styrkelse og kvalitetsudvikling af økonomistyring og regnskabsaflæggelse i fællesfonden og den øvrige del af folkekirken. 2.2 Status og styringsgrundlag Fællesfonden har aldrig været tænkt som en egentlig fond, sådan som fondsbegrebet er fastlagt i fondslovgivningen, men kan i dag bedst karakteriseres som et mix mellem en mellemregningskonto, tilskudsbevillinger og en form for administrativt driftsfællesskab. Fællesfonden ligger uden for det statslige bevillingsretlige system og er ikke omfattet af reglerne i statens budgetvejledning og statens regnskabsbekendtgørelse, men bestyres efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren. Fællesfondens status og hjemmelsgrundlag er i høj grad betinget af historiske forhold og fremstår i dag uhensigtsmæssig på flere måder. Dels disponerer kirkeministeren i dag via fællesfonden over en stor del af landskirkeskatten uden, at Folketinget formelt inddrages. Endvidere fastsætter Kirkeministeriet disponerings- og regnskabsbestemmelser for fællesfonden og følger således ikke de almindelige budget- og regnskabsmæssige standarder i staten. For at sikre demokratisk kontrol med fællesfonden foreslås fællesfonden optaget på finansloven som en selvejende institution. Folketinget fastsætter dermed fællesfondens samlede udgifter og indtægter. Dette indebærer samtidig, at der skabes større synlighed om fællesfondens budget. Idet fællesfondens administrative drift opføres under departementet og de finansielle udgiftsposter udskilles fra fællesfonden, kan fællesfonden fremover betragtes primært som en række tilskudsbevillinger til forskellige folkekirkelige formål. Fællefonden underlægges de statslige disponerings- og regnskabsregler og bliver dermed bevillingsmæssigt styret. Det indebærer blandt andet, at fællesfonden kun kan afholde udgifter og optage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger samt at finansiel leasing ikke er tilladt. Fællesfonden undtages dog for de statslige regler vedrørende likviditet, moms, statens selvforsikring og barselsfonden. 2.3 Generelle principper for økonomistyring Økonomistyringen i fællesfonden har hidtil taget udgangspunkt i fællesfondens budgetoversigt, der udgør Kirkeministeriets primære styringsgrundlag. Dette styringsgrundlag skal udbygges og underbygges, således at der etableres et tilstrækkeligt budgetteringsgrundlag for alle fællesfondens hovedområder. Endvidere skal der oprettes et fuldstændigt dispositionsregnskab for fællesfonden.

9 9 For at sikre en hensigtsmæssig likviditetsstyring, hvor der ikke er behov for at overføre midler fra et stift til et andet foreslås det, at fællesfondens indtægter fremover tilgår Kirkeministeriet, som herefter fordeler likviditeten i fællesfonden Dette kræver en likviditetsstyring, der er periodiseret på et grundlag, som afspejler årets reelle udgiftsfordeling. Kirkeministeriets løbende ledelsesinformation vedrørende den økonomiske udvikling i fællesfonden udarbejdes delvist i eksternt regi. Det vil være hensigtsmæssigt at Kirkeministeriets departement fremover varetager udarbejdelse af den løbende, halvårlige og årlige opfølgning og regnskabsaflæggelse. Projektgruppen har endvidere, i samarbejde med Kirkeministeriet, udformet en regnearksbaseret budgetskabelon, der vil styrke ledelsesinformationen og sikre early warnings samt mulighed for at foretage korrigerende tiltag. 2.4 Budgettering og økonomistyring på fællesfondens hovedområder Fællesfondens hovedudgiftsområder omfatter udgifter til præstelønninger, stiftsadministrationer, IT, forsikring samt folkekirkens institutioner. Udgiften til præstelønninger udgør hovedparten af fællesfondens samlede udgifter. Kirkeministeriet har i forbindelse med udmeldingen af budgettet for 2004 taget initiativ til at få klargjort budgetteringsforudsætningerne for præstelønnen. Der er dog fortsat behov for, at Kirkeministeriet tydeliggør budgetteringsforudsætningerne samt følger lønsums- og årsværksforbruget tæt. Stiftsadministrationerne er overordnet betragtet identiske størrelser, idet de grundlæggende udfører samme opgaver. Det muliggør etableringen af et klart og veldokumenteret grundlag for budgettildelingen. Det foreslås, at der gennemføres benchmark af stiftsadministrationerne med henblik på en bedre budgettering, samt at der i højere grad etableres fælles standarder og vidensdeling på tværs af stifterne. Et afgørende element i de seneste års merforbrug i fællesfonden er en mangelfuld og urealistisk budgettering af IT-udgifterne. Kirkeministeriet har med bistand fra projektgruppen udarbejdet en budgetmodel for IT-budgettet til at styrke den økonomiske styring på området. Folkekirken er forsikret via en forsikringsordning, hvor udgiften afholdes af fællesfonden. Forsikringsaftalen justeres med virkning fra 2004, således at folkekirken i realiteten bliver selvforsikrende for tingsskade. Der lægges op til, at der foretages en nærmere analyse af forsikringsområdet med henblik på at etablere en optimal forsikringsmodel for folkekirken. Folkekirkens institutioner modtager økonomiske tilskud fra fællesfonden og administreres regionalt af den pågældende stiftsadministration. Dette skaber en forskelligartet styring og et utilstrækkeligt vidensgrundlag i Kirkeministeriet vedr. fastsættelsen af institutionernes tilskud. Den samlede styring vil kunne strømlines og forbedres ved samling af den økonomiske styring til Kirkeministeriet i forbindelse med oprettelsen af økonomiog udviklingskontoret.

10 Kirkernes og præsteembedernes kapitaler Kirkernes og præsteembedernes kapitaler bestyres af de enkelte stifter. Kapitalerne anvendes til genudlån til kirker og præsteembeder samt til investering i værdipapirer. Den nuværende decentrale kapitalforvaltningsstruktur medfører en lille risikospredning i investeringerne. Endvidere mangler stifterne spidskompetencer i forvaltning af værdipapirer, hvilket resulterer i en for lav forretning. Endelig medfører den nuværende organisering med 10 decentrale enheder høje administrationsomkostninger i forbindelse med kapitalforvaltningen. Med henblik på at forbedre kapitalforvaltningen bør den samles og overføres til en ekstern kapitalforvalter. Forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler tilfalder i dag til dels fællesfonden, hvor forrentningen indtægtsføres i fællesfondens driftsbudget. Det vanskeliggør styringen af fællesfondens driftsbudget og medfører en uhensigtsmæssig sammenblanding af drift og finansielle poster. Endvidere medfører indtægtsføringen af forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler en omfordeling fra fattige sogn med høje kirkeskattesatser til rige sogn med lave kirkeskattesatser. For at undgå den uhensigtsmæssige sammenblanding af kirkernes og præsteembedernes kapitaler og fællesfondens drift tilbageføres forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapital fremover til vedkommende kirkekasse. 2.6 Konsolidering af fællesfondens økonomi Fællesfonden havde primo 2003 en nettokassebeholdning på 3,5 mio. kr. samt lån i stiftsmidlerne for 114,2 mio. kr. og leasingforpligtelser for 116,5 mio. kr. Der er behov for at genetablere en tilstrækkelig kassebeholdning for at opfylde det løbende behov for likviditet i fællesfonden. Endvidere er der behov for nedbringelse af fællesfondens lån og leasingforpligtelser. Kirkeministeriet har med henblik på konsolidering af fællesfondens økonomi gennemført en række budgetforbedringer i 2003 og herudover planlagt en række budgetforbedringer i årene fremover. Projektgruppen har yderligere fremsat en række forslag til besparelser i 2004 budgettet samt budgetforbedringer fra og med 2005, der kan medvirke til en opbygning af kassebeholdningen og afviklingen af lån og leasingforpligtelser. Flere af budgetforbedringerne medfører omlægning af en række udgiftsområder fra fællesfonden til lokal finansiering. For ikke at tilføre de lokale kirkekasser merudgifter foreslås en tilsvarende reduktion af landskirkeskatten. Med udgangspunkt i forslagene til budgetforbedringer fra såvel Kirkeministeriet som projektgruppen, indregnet afvikling af leasingforpligtelser og lån, opsparing til fremtidige IT-anskaffelser samt en reduktion af landskirkeskatten vurderes det, at en tilstrækkelig kassebeholdning er etableret i løbet af 2005.

11 11 3 Ansvarsfordeling og opgavevaretagelse I dette kapitel beskrives og vurderes den nuværende organisering af fællesfonden. Der fremsættes endvidere forslag til en alternativ organisering og opgavefordeling og i forlængelse heraf skitseres en række udviklingsperspektiver for, hvordan organiseringen omkring fællesfonden kan udvikles på længere sigt. 3.1 Nuværende ansvarsfordeling og opgavevaretagelse Fællesfonden er ingen fond, men et mix af en mellemregningskonto, en tilskudsbevilling og en form for administrativt fællesskab. Ud af folkekirkens samlede økonomi på ca. 6 mia. kr., udgør forvaltningen af fællesfonden ca. 1,5 mia. kr., mens de lokale kirkelige kasser udgør ca. 5 mia. kr. Fællesfondens udgifter omfatter primært aflønning af folkekirkens præster og provster, pensioner og understøttelse til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, driften af stiftsadministrationerne, IT-relaterede driftsudgifter, forsikringsudgifter, tilskud til nedsættelse af den kirkelige ligning, tilskud til folkekirkens institutioner 1 mv. De enkelte hovedudgiftsområder i fællesfonden er nærmere beskrevet i kapitel 6. Fællesfondens indtægter udgøres primært af landskirkeskatten, et statsligt tilskud samt en del af forrentningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Organiseringen og ansvaret for fællesfonden er spredt ud over flere af aktørerne i den kirkelige struktur. Ifølge lov om folkekirkens økonomi bestyres fællesfonden af stifterne efter bestemmelser fastsat af Kirkeministeriet. Kirkeministeriet fastsætter fællesfondens overordnede budget samt budget- og regnskabsreglerne for fællesfonden, mens en stor del af den daglige drift bestyres af de ti stifter. Fællesfonden bestyres dermed som ti til dels uafhængige kasser med selvstændige udgifter og indtægter. Figur 3.1 Aktører i fællesfonden Centralt niveau Kirkeministeriet 1. kt. 2. kt. 3. kt. IT. kt. Eksterne operatører Regionalt niveau Stift 1 Stift 2 Stift 10 Folkekirkens Institutioner Internt i Kirkeministeriets departement er ansvaret for fællesfonden imidlertid også delt mellem flere kontorer. Kirkeministeriets 1. kontor har ansvaret for det statslige tilskud til fællesfonden (præsteløn), kirkeministerens rådighedssum samt reservefonden. Kirkeministeriets 2. kontor har det overordnede ansvar for fællesfondens budget, herunder budgetopfølgning, regnskab, likviditetsstyring, mv. 2. kontor har endvidere ansvaret for 1 Folkekirkens institutioner omfatter følgende: Døvemenigheder, Hørehæmmede, Kirkemusikskoler, Kordegneuddannelsen og Uddannelse og efteruddannelse af præster.

12 12 en række af udgiftsposterne i fællesfonden, herunder forsikringsudgifter, udligningstilskud, mv. Kirkeministeriets Personale- og IT-afdeling har det overordnede ansvar for ITbudgettet, mens IT-kontoret under Personale- og IT-afdelingen varetager den daglige IT-drift. Bogføringen af udgifterne under de budgetområder, der forvaltes af Kirkeministeriet, varetages af Lolland Falster stift. Endelig er der enkelte eksterne operatører, der varetager en række administrative opgaver i relation til fællesfonden. Opgaverne omfatter bl.a. administration af folkekirkens forsikringsordning (Alm. Brand) og økonomiopfølgning (PLS RAMBØLL). Det er projektgruppens vurdering, at der er en række problemer forbundet med den nuværende organisering og den tilhørende ansvars- og kompetencefordeling i fællesfonden. Helt overordnet er det vurderingen, at den nuværende ansvars- og kompetencefordeling er uklar og uhensigtsmæssigt fordelt mellem aktørerne. Dette forhold kommer bl.a. til udtryk på følgende måde: Ansvaret for de enkelte delområder under fællesfonden er spredt mellem stifterne, Kirkeministeriets 1. kontor, 2. kontor og Personale- og IT-afdelingen. Dette medfører uklare ansvarsforhold og manglende styring af fællesfondens budget. Ansvaret for fællesfondens budget (Kirkeministeriets 2. kontor) er delvist adskilt fra budgetopfølgning (PLS RAMBØLL) og regnskabsaflæggelse (stifterne). Dette medfører, at den information og de kompetencer, der skal sikre en hensigtsmæssig økonomistyring, er spredt mellem flere aktører. Dette er især uhensigtsmæssigt, idet information og kompetencer dermed ikke er forankret samme sted som det overordnede ansvar for fællesfondens budget. Ansvaret for tilvejebringelse af likviditet og eventuel lånoptagning i kirkernes og præsteembedernes kapitaler (2. kontor) er adskilt fra de dele af organisationen, der ligger inde med den konkrete viden om, hvor og hvornår der opstår sådanne behov (stifterne, særligt Lolland Falsters stift). Som et eksempel på den uklare ansvarsfordeling kan det nævnes, at der i 2002 var uoverensstemmelse mellem den udmeldte ramme for præstelønninger, og den ramme der blev anvendt i forbindelse med den løbende budgetopfølgning. Endvidere har projektgruppen i forbindelse med gennemgangen af IT-budgettet konstateret, at der til tider har været divergerende opfattelser af IT-budgettets størrelse internt i departementet. Den uklare ansvarsfordeling betyder, at mulighederne for opbygning af spidskompetencer og videndeling på økonomistyringsområdet er begrænsede. En klarere ansvars- og kompetencefordeling samt en koncentration af kompetencerne vil resultere i et kvalitetsløft i økonomistyringen samt en højere effektivitet i opgavevaretagelsen. 3.2 Den fremtidige ansvarsfordeling og opgavevaretagelse Med henblik på at skabe en klar ansvarsfordeling i fællesfonden anbefaler projektgruppen oprettelsen af et nyt økonomi- og udviklingskontor i Kirkeministeriets departement.

13 13 Hensigten med oprettelsen af kontoret er at samle ansvaret for forvaltning og styring af fællesfondens økonomi et sted. Oprettelsen af økonomi- og udviklingskontoret medfører ændringer i departementets interne arbejdsdeling samt arbejdsdelingen mellem departement, regnskabsgruppen, den eksterne økonomistyrings konsulent og stiftsadministrationerne. Forslaget ændrer til gengæld ikke på beslutningskompetencen i forbindelse med den overordnede fastsættelse af fællesfondens budget. Det er således fortsat kirkeministeren, der varetager den politiske prioritering i forhold til fællesfondens budgetområder. Det er ligeledes fortsat stiftsøvrighederne, som er ansvarlige for ansættelse af eget personale, tilsyn med menighedsrådenes forvaltning, udlån til menighedsrådene, budgetoverholdelse af præstelønninger samt stiftsadministrationens egen drift Entydig ansvarsfordeling I økonomi- og udviklingskontoret forankres det økonomiske og administrative ansvar for fællesfonden. Fællesfonden bestyres således fremover entydigt af økonomi- og udviklingskontoret. Stifterne har dog fortsat ansvaret for budgetoverholdelse af præstelønninger og stiftsadministrationens egen drift. Det bemærkes, at dette vil indebære en ændring i lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi (bl.a. 10 og 17). Specifikt anbefales det, at økonomi- og udviklingskontoret får det overordnede ansvar for følgende: Budgettering, opfølgning og regnskabsaflæggelse. Dette indebærer bl.a., at Kirkeministeriet fremover skal påtegne regnskaberne for de respektive stiftsøvrigheder. Styring og tilskudsadministration i forhold til Folkekirkens institutioner. Dette indebærer bl.a. ansvar for udbetaling af tilskud og opfølgning på overholdelse af de udmeldte rammer. Fastlæggelse og udformning af investeringspolitik for kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Kapitalforvaltningen, der i dag varetages i stiftsadministrationerne, outsources til en ekstern kapitalforvalter, jf. kapitel 7. Ansvaret for fastlæggelse af investeringspolitikken, der skal udstikke retningslinierne for, hvordan kapitalforvalteren kan anbringe kirkernes og præsteembedernes kapitaler, placeres i økonomiog udviklingskontoret Tilpasning af opgavevaretagelsen I figur 3.1 skitseres forslaget til den fremtidig organisering i Kirkeministeriets departement, herunder placering af det nye økonomi- og udviklingskontor. Figur 3.1. Forslag til organisationsstruktur i Kirkeministeriets departement

14 14 Dep. chef kt. chef kt. chef afd. chef kt. chef 1. Kontor 2. Kontor 3. Kontor IT- Kontor Økonomi & udvikling Som følge af oprettelsen af økonomi- og udviklingskontoret ændres opgavevaretagelsen i fællesfonden på følgende områder: (1) internt i departementet, (2) mellem stifter og departementet og (3) mellem departementet og PLS RAMBØLL Arbejdsdelingen internt i departementet Ved at samle alle opgaver vedrørende økonomistyring i en selvstændig enhed opnås en række fordele. For det første vil det nye kontor sammenbringe medarbejdere med primære kompetencer inden for økonomi- og regnskabsforvaltning. En sådan koncentration af kompetencer medfører en række positive synergier i og med, at medarbejderne får øget mulighed for videndeling. For det andet opnås et kvalitetsløft i opgavevaretagelsen, idet kontoret har entydigt fokus på de økonomiadministrative opgaver, og at en lang række opgaver og procedurer vil blive professionaliseret gennem standardisering og automatisering. For det tredje er der mulighed for at effektivisere opgavevaretagelsen ved at samle opgaverne i en central enhed. Det er på baggrund af ovenstående projektgruppens anbefaling, at opgavefordelingen i Kirkeministeriets departement ændres, således at alle opgaver i relation til økonomi- og regnskabsforvaltning, uanset om det vedrører fællesfonden og/eller ministeriets øvrige forvaltningsområder, samles i økonomi- og udviklingskontoret. Opgaverne er specificeret i tabel Arbejdsdeling mellem stifter og departementet Lånesagsadministrationen i stifterne omfatter hovedsagligt udbetaling af lån til kirker og præsteembeder (evt. i rater), opkrævning af afdrag samt udformning af juridisk dokumentation. Lånesagsadministrationen (ekskl. den egentlige bevilling/godkendelse) vil kunne standardiseres og effektiviseres ved at centralisere opgaven til økonomi- og udviklingskontoret. Centraliseringen af lånesagsadministrationen vil ligeledes lette samarbejdet med den eksterne kapitalforvalter, der bør overtage forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, jf. nedenstående samt kapitel 7. Det skal understreges, at der udelukkende er tale om en centralisering af administrationen, idet udlånskompetencen og retten til at fastlægge lånebetingelser bibeholdes på det regionale niveau. Ligeledes kan tilskudsadministrationen af folkekirkens institutioner centraliseres med henblik på at indhøste administrative stordriftsfordele. En sådan centralisering vil sikre en ensartet og mere effektiv styring af institutionerne.

15 15 Bogføring af fællesfondens udgifter vedrørende IT og forsikring kan med fordel placeres samme sted som ansvaret for likviditetsstyring og økonomiopfølgning. Den løbende bogføring i økonomi- og udviklingskontoret vil sikre opdaterede oplysninger om likviditetssituationen og ressourceforbruget i fællesfonden, oplysninger, der kan anvendes i forhold til den overordnede økonomistyring. Det er på baggrund af ovenstående projektgruppens anbefaling, at opgaver, der vedrører lånesagsadministration samt tilskudsadministration i forhold til folkekirkens institutioner (uddannelsesinstitutioner og særlige menigheder), samles i økonomi- og udviklingskontoret. at bogføring af fællesfondens udgifter til IT og forsikring placeres i økonomi- og udviklingskontoret Arbejdsdeling mellem regnskabsgruppen/ekstern konsulent og departementet Den løbende økonomiopfølgning, tilpasning af kontoplaner og dele af regnskabsaflæggelsen (bl.a. udarbejdelse af dele af årsrapporten) for fællesfonden varetages i dag af regnskabsgruppen med faglig/teknisk bistand fra en ekstern konsulent. Det vurderes, at kvaliteten af økonomiopfølgningerne kan forbedres ved, at opgaven varetages i økonomi- og udviklingskontoret. Endvidere er de opgaver, der i dag varetages af regnskabsgruppen og den eksterne konsulent, kerneopgaver i det nye økonomi- og udviklingskontor og bør derfor varetages af kontorets egne økonomistyringsmedarbejdere. Det er på baggrund af ovenstående projektgruppens anbefaling, at regnskabsgruppen nedlægges og samarbejdet med den eksterne konsulent afvikles at opgaver i forbindelse med budgetopfølgning, tilpasning af kontoplaner og udarbejdelse af et konsolideret årsregnskab for fællesfonden mv. fremover varetages af økonomi- og udviklingskontoret Sammenfatning af ændringer i opgavefordelingen Med udgangspunkt i ovenstående ændrede arbejdsdeling kan opgaverne i økonomi- og udviklingskontoret oplistes som i tabel 3.2. Af tabellen fremgår det ligeledes, hvor opgaverne løses i dag. Tabel 3.2 Opgaver i økonomi- og udviklingskontoret 2 Opgaver Nuværende placering af opgave KM Stifterne Ekstern Fællesfondsopgaver Likviditetsstyring og lånoptagning 2. kt. Årsrapport for Fællesfonden og publikationen "Kirkens Penge" 2. kt. Regelfastsættelse vedr. Stifternes Økonomi System (SØS) 2. kt. Fastsættelse af finansielle rammer for folkekirkens forsikringordning (1) 2. kt. Budgettering for fællesfonden 2. kt. Fastsættelse af landskirkeskat 2. kt. Fastsættelse af tilskud t. nedsættelse af den kirkelige ligning og regler herfor 2. kt. Folkekirkens institutioner (uddannelses institutioner, Kirkemusikskoler) Pers. & IT/2. kt. X Lånesagsadministration X Bogholderi vedr. IT - og forsikring Pers. & IT Lolland Økonomiopfølgning m.v. PLS 2 Bevillingsadministration kt. Den samlede oversigt over fællesfondens opgaver fremgår af bilag 19 Øvrige opgaver Bevillingsadministration - øvrige finanslovs konti 1. kt. Økonomistyring øvrige finanslovs konti 1. kt. Bogholderi vedr. øvrige finanslovs konti 1. kt. Udvikling Anm: af økonomistyringen på Kirkeministeriets område (1) Forsikringsrelaterede opgaver af juridisk karakter anbefales bibeholdt i 2. Kontor.

16 Ændringer i bemandingen som følge ændret opgavevaretagelse Idet følgende gennemgås konsekvenserne for bemandingen i stifterne og i Kirkeministeriet i forbindelse med den ændrede opgavevaretagelse og oprettelsen af økonomi- og udviklingskontoret. Fastsættelsen af bemandingen i økonomi- og udviklingskontoret, såvel normeringsmæssigt som kompetencemæssigt, afhænger af den konkrete opgaveportefølje i kontoret og af en præcis opgavebeskrivelse. Opgaverne i det nye kontor omfatter for det første eksisterende opgaver, der i dag varetages af enten Kirkeministeriet eller stiftsadministrationerne, hvorfor ressourcerne til det nye kontor primært kan tilvejebringes ved omprioriteringer indenfor den eksisterende bemanding. For det andet skal økonomi- og udviklingskontoret varetage en række udviklingsopgaver med henblik på at styrke og kvalitetsudvikle økonomistyringen i fællesfonden. I det følgende gennemgås økonomi- og udviklingskontorets opgaver og det nuværende ressourceforbrug hertil. Eksisterende opgaver Stiftsadministrationerne varetager for indeværende en række opgaver, der fremover skal varetages i økonomi- og udviklingskontoret. Det drejer sig om tilskudsadministration i forhold til folkekirkens institutioner, lånesagsadministration, bogholderi vedrørende IT og forsikring. Det vurderes skønsmæssigt, at det nuværende ressourceforbrug til disse opgaver udgør 4 årsværk, som bør overføres til økonomi- og udviklingskontoret. Hertil kommer et ressourceforbrug på ca. 4 årsværk, vedrørende kapitalforvaltningen, som outsources til en ekstern kapitalforvalter, jf. kap. 7. De eksisterende kontorer i Kirkeministeriets departement varetager ligeledes en række opgaver, jf. tabel 3.2, der fremover skal varetages i økonomi- og udviklingskontoret. Det vurderes skønsmæssigt, at det nuværende ressourceforbrug til disse opgaver udgør 5 årsværk, som bør overføres til økonomi- og udviklingskontoret. En ekstern konsulent varetager økonomiopfølgning m.v., der fremover anbefales varetaget i økonomi- og udviklingskontoret. Det vurderes skønsmæssigt, at det nuværende ressourceforbrug til denne opgave udgør 1 årsværk, som bør finansieres ved afvikling af samarbejdet med den eksterne konsulent. Effektiviseringsgevinst Ud af de 14 årsværk, der anvendes til varetagelse af de eksisterende opgaver vurderer projektgruppen, at der med oprettelsen af økonomi- og udviklingskontoret er mulighed for at indhøste effektiviseringsgevinster (dvs. reelle besparelser for fællesfonden). Dels vurderes det, at der kan effektiviseres svarende til ca. 1 årsværk ved samling af opgave-

17 17 varetagelsen vedrørende lånesagsadministration, tilskudsadministration og økonomistyring. Dels vurderes det, at der ved outsourcing af kapitalforvaltningen, der i dag varetages af stifterne, er et besparelsespotentiale på ca. 4 årsværk. Det skal dog bemærkes, at en del af sidstnævnte besparelsespotentiale, vil skulle anvendes til betaling af administrationsbidrag til den eksterne kapitalforvalter. Udviklingsopgaver m.v. Økonomi- og udviklingskontoret skal ligeledes varetage en række væsentlige udviklingsopgaver bl.a. outsourcing af kapitalforvaltningen, udbygning af statistikgrundlag, udvikling af nye styringsredskaber, jf. afsnit 3.3. Det vurderes skønsmæssigt, at der på kort sigt bør anvendes ressourcer hertil svarende til 2 årsværk, som bør finansieres af ekstrabevillingen på , der er øremærket til opprioritering af økonomistyringen på Kirkeministeriets område. Endelig skal økonomi- og udviklingskontoret udstyres med en økonomichef og et tilhørende forkontor (støttefunktioner). Det vurderes skønsmæssigt, at der bør anvendes ressourcer svarende til 2 årsværk, som ligeledes bør finansieres af ekstrabevillingen på Sammenfatning af ændringerne i bemandingen Med udgangspunkt i ovenstående bør økonomi- og udviklingskontoret bemandes med ca. 13 årsværk - i tabel 3.3 er årsværkene fordelt på hovedopgaver. Det skal dog understreges, at det i sidste ende er ledelsen i Kirkeministeriet, der foretager den endelige prioritering og dimensionering af kontorets opgaver og bemanding. Desuden bør stiftsadministrationernes normering i forbindelse med overførsler af opgaver til økonomi- og udviklingskontoret og den eksterne kapitalforvalter reduceres med ca. 8 årsværk. Ved fremtidige nyansættelser af chefer for stiftsadministrationerne bør lønramme indplaceringen overvejes i lyset af de forslåede reduktioner i bemanding og opgaveportefølje og i lyset af de konkrete opgaver i det pågældende stiftet. Tabel 3.3 Normeringsbehov i økonomi- og udviklingskontoret Hovedopgaver Årsværk Ledelse (økonomichefen) 1 Støttefunktioner (forkontor og studenterhjælp) 1 Bogholderi 2 Regnskab og økonomisystem relaterede opgaver (regnskabsinstruks, kontoplan, SØS, optimering af systemanvendelse etc.) 1 Lånesagsadministration 2 Tilskudsadministration i.f.t. folkekirkens institutioner 1 Bevillingsadministration (FL, rammeredegørelse, bevillingsafregning etc.) 1 Økonomistyring og controlling (budgettering, opfølgning, ledelsesinformation etc.) 2 Udviklingsopgaver (outsourcing af kapitalforvaltningen, etablering af statistikgrundlag etc.), jf. afsnit Total 13 På længere sigt vurderes det, at opgavevaretagelsen i økonomi- og udviklingskontoret kan effektiviseres og at bemandingen dermed kan reduceres gradvist, dels som følge af

18 18 en eventuel outsourcing af lånesagsadministrationen og dels som følge af, at visse af udviklingsopgaverne afsluttes. 3.3 Fremtidige udviklingsperspektiver Oprettelsen af økonomi- og udviklingskontoret og den ændrede opgavefordeling skal ses som det første skridt på vejen i en moderniseringsproces af fællesfonden. Økonomiog udviklingskontoret skal tilrettelægge og styre en fortsat styrkelse og kvalitetsudvikling af økonomistyring og regnskabsaflæggelse. I det følgende afsnit fremhæves 6 væsentlige udviklingsperspektiver. Udbygning af registreringsgrundlaget og statistiske nøgletal Økonomi- og udviklingskontoret bør fokusere på opbygningen af et bedre og mere fyldestgørende datagrundlag på en række områder med henblik på at tilvejebringe statistiske nøgletal. I fællesfonden er der behov for en mere systematisk registrering af personaleoplysninger (årsværksforbrug præster, opgørelser over gennemsnitsløn og præsternes lønmæssige indplacering), ligesom der er behov for oplysninger vedr. folkekirkens uddannelsesinstitutioner (antal kursister, antal kursusdage etc.). Endvidere bør der fokuseres på opgørelse af tidsforbrug, såvel i Kirkeministeriet som i stifterne. Slutteligt foreslås det, at der anvendes benchmarking i forhold til stiftsadministrationerne med henblik på at klarlægge udnyttelsen af ressourcer i stifterne. I forhold til det lokale niveau er der behov for at foretage en systematisk indsamling af nøgletal i forhold til eksempelvis antallet af ansatte, typer af ansatte, lønninger og sygefravær. Indsatsen på dette område skal bl.a. ses i lyset af, at Kirkeministeriet i 2001 opsagde samarbejdet med Danmarks Statistik, som tidligere indsamlede statistiske nøgletal på det lokale niveau. Hensigten med etableringen af en systematisk indsamling af nøgletal er at bibringe nøgletal, som menighedsrådene kan måle og vurdere deres egen indsats i forhold til, og som kan stimulere til fortsat udvikling af kvalitet og effektivitet på det lokale niveau. Fortsat fokus på udvikling af styringsredskaber og organisation Udover de tidligere skitserede opgaver, jf. tabel 3.1, bør det nye kontor ligeledes sikre, at der på længere sigt etableres og implementeres mål- og resultatstyring på området, jf. også anbefalingerne i kapitel 5, og at der til stadighed er fokus på organisationsudvikling og introduktion af nye styringsredskaber. Udformning af model til decentralisering af udgifter til IT-infrastruktur m.v. Økonomi- og udviklingskontoret bør i samarbejde med IT-kontoret udvikle en model, der fordeler udgifterne til IT-infrastruktur m.v. til brugerne (stifterne, departementet, provstier og menighedsråd). Hensigten med at etablere en sådan model er at skabe lokale incitamenter til at mindske folkekirkens udgifter til IT og samtidig sikre en hensigtsmæssig brugeradfærd, som er baseret på de lokale behov.

19 19 Udgifterne til IT-infrastruktur, herunder ADSL-linier, bør endvidere decentraliseres, således at brugerne betaler en andel svarende til antallet af pc ere/antal installationssteder i enheden ud af det samlede antal i netværket. Ordningen kan eventuelt kombineres med, at brugerne kan vælge forskellige IT-abonnementer (hardware standarder, support standarder etc.), hvor prisen for abonnementet afspejler det af brugeren valgte niveau. Begge initiativer vil fremme en omkostningsbevidst adfærd hos brugerne, som vil være baseret på de specifikke behov. I forbindelse med implementeringen af sådanne initiativer bør der ligeledes udformes en simpel og digitalt understøttet model til opkrævning af betalingen (f.eks. årligt). Outsourcing af lånesagsadministrationen I forlængelse af projektgruppens anbefaling om outsourcing af kapitalforvaltningen, jf. kapitel 7, til en privat kapitalforvalter, anbefales det at undersøge muligheden for på længere sigt ligeledes at outsource lånesagsadministrationen. I og med at der er tale om en standardiseret opgave, som har umiddelbar sammenhæng til kapitalforvaltningen, er der sandsynligvis rationale i at outsource området sammen med kapital forvaltningen. Det skal bemærkes, at udlånskompetencen og retten til at fastsætte lånebetingelser fortsat anbefales bibeholdt i stifterne. Udformning af model til decentralisering af tingskadeforsikringen I forlængelse af projektgruppens anbefaling om at decentralisere udgiften til ansvars og arbejdesskade forsikring til det lokale niveau fra og med 2004, jf. kapitel 6, anbefales det fra og med 2005 ligeledes at decentralisere udgiften til tingskadeforsikring. Det skal bemærkes, at decentralisering af udgifterne til forsikring ikke er ensbetydende med, at forsikringstegningen ligeledes skal ske lokalt. Da tingskadeforsikringen vedrører det lokale niveau, bør udgifterne ligeledes afholdes lokalt. Hensigten med decentraliseringen er således for det første at skabe større lokal synlighed om, at der er en udgift forbundet med forsikringen og i forlængelse heraf, at der en sammenhæng mellem det valgte forsikrings- og selvrisikoniveau og de afledte forsikringsudgifter. For det andet er det hensigten, at skabe større lokale incitamenter til at minimere risikoen for skader. Dette kan f.eks. opnås gennem en differentieret forsikringsmodel, hvor f.eks. totalskader på det enkelte menighedsråds historiske bygninger (primært kirker) er forsikret via en central rammeaftale, mens mindre driftsskader og sognets øvrige aktiver forsikres lokalt i et privat forsikringsselskab efter menighedsrådets eget valg. Projektgruppen anbefaler, jf. bilag 27, at Kirkeministeriet i samarbejde med forsikringsfaglig ekspertise foretager en grundig analyse af mulighederne for tilrettelæggelse af den fremtidige forsikringsordning. Brugerfinansiering af kordegneuddannelsen og kirkemusikskolerne I forlængelse af projektgruppens anbefaling om at anvende kontraktstyring og budgetmodel i forhold til kordegneuddannelsen og kirkemusikskolerne, jf. kapitel 5 og 6, anbefales det, at der på sigt indføres fuld brugerbetaling på disse uddannelser. Formålet med at etablere fuld brugerbetaling er, dels at sikre en hensigtsmæssig incitamentsstruktur (de lokale enheder betaler i forhold til hvor meget de trækker på uddannelsesinstitutionerne) og dels at afstemme uddannelsesinstitutionernes udbud af kurser med de lokale ønsker og behov. For at fremme det almene rekrutteringsgrundlag af organister til

20 20 folkekirken, kan der dog oprettes en tilskudspulje i fællesfonden med dette eksplicitte formål.

21 21 4 Fællesfondens status og styringsgrundlag Fællesfonden har aldrig været tænkt som en egentlig fond, sådan som fondsbegrebet er fastlagt i fondslovgivningen, men alene som en form for (mellemregnings)konto til finansiering af bl.a. lønninger og en række fælles og mere generelle opgaver. Fællesfondens formål og indtægtsgrundlag er nu fastlagt i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 24. juni 1997 med senere ændringer (økonomiloven). Fællesfonden er ikke optaget på finansloven og ligger således uden for det statslige bevillingsretlige system. Fællesfonden er dermed ikke omfattet af reglerne i statens budgetvejledning og statens regnskabsbekendtgørelse, men bestyres i stedet af stiftsøvrighederne efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren. Reglerne om stiftsøvrighedernes aflæggelse af regnskab for fællesfonden og regnskabets revision er fastlagt i økonomilovens 17. Regnskabet aflægges til kirkeministeren efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen udstedt af Kirkeministeriet, og stiftsøvrighedernes regnskaber revideres af Rigsrevisionen. Fællesfondens status og hjemmelsgrundlag er betinget af historiske forhold og kan i dag fremstå som uhensigtsmæssig. Dels fastsætter Kirkeministeriet selv disponerings- og regnskabsbestemmelser for fællesfonden. Dermed kan Kirkeministeriet tilpasse disponerings- og regnskabsreglerne for midler, som ministeriet selv disponerer over. Dette kan medføre, at reglerne ændres på ad hoc-basis. Dels disponerer kirkeministeren via fællesfonden over en stor del af landskirkeskatten, uden at Folketinget formelt inddrages. Det er på baggrund af ovenstående projektgruppens anbefaling, at fællesfonden optages på finansloven, hvor den budgetteknisk behandles som en tilskudsmodtagende selvejende institution at fællesfonden med visse undtagelser underlægges de statslige regnskabs- og disponeringsregler at fællesfonden fortsat revideres af Rigsrevisionen at fællesfonden fortsat selv står for frembringelse af fornøden likviditet at driftsmæssige og finansielle poster i fællesfonden adskilles, og at den driftsmæssige del af folkekirkens fællesfond fremover betegnes som f.eks. folkekirkens driftsfællesskab 4.1 Disponeringsregler Fællesfonden på finansloven Fællesfonden optages på finansloven, hvor den opføres som en selvejende institution med bevillingstypen reservationsbevilling, jf. bilag 20. Fællesfondens samlede udgifter fastsættes dermed af Folketinget, således som det også er foreslået i rapport fra udvalget vedrørende bloktilskud til folkekirken fra oktober Fællesfonden bliver dermed også fremover bevillingsstyret, dvs. at fællesfonden som udgangspunkt kun kan afholde udgifter og modtage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger. Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye dispositioner i finansåret udover de givne

22 22 bevillinger og de forudsætninger, de er givet under, sker i praksis ved at opnå Folketingets Finansudvalgs tilslutning til et aktstykke. De almindelige disponeringsregler i budgetvejledningen vil være gældende. Denne ændring indebærer, at Kirkeministeriet ikke længere skal udvikle og vedligeholde eget regelsæt vedrørende økonomistyring, men skal benytte det samme regelsæt som anvendes i staten mv. Fællesfondens udgifter samt landskirkeskatten opføres på en samlet hovedkonto. Udgifterne til de mere driftsmæssige opgaver stiftsadministrationerne, IT-kontoret og Kirkeministeriets departements konsulentydelser for fællesfonden overføres imidlertid til Kirkeministeriets departements hovedkonto, jf. nedenfor. Idet de finansielle poster også udskilles af fællesfonden, jf. kapitel 7, vil de resterende udgiftsposter på fællesfonden dermed primært have karakter af at være tilskud. Fællesfonden kan dermed opfattes som en række tilskudsbevillinger til forskellige folkekirkelige formål. Udgifterne til stiftsadministrationerne, IT-kontoret og Kirkeministeriets departements konsulentydelser for fællesfonden overføres til hovedkontoen for Kirkeministeriets departement. Dermed samles den overordnede administration i folkekirken på en hovedkonto, jf. bilag 24. Det synliggør den samlede størrelse af folkekirkens overordnede administration. Endvidere medfører det, at det samlede ressourceforbrug og den samlede opgavevaretagelsen i Kirkeministeriets departement og stifterne i højere grad betragtes som en helhed. Der vil dermed være færre barrierer for en optimal ressourceudnyttelse og opgavefordeling mellem departementet og stifterne. Det er på baggrund af ovenstående projektgruppens anbefaling, at fællesfonden opføres på finansloven som en selvejende institution med bevillingstypen reservationsbevilling, men med egen likviditet. at stiftsadministrationerne, dele af IT-kontoret og Kirkeministeriets departements konsulentydelser for fællesfonden opføres på Undtagelser fra budgetvejledningens regler Som følge af fællesfondens særlige karakter er det hensigtsmæssigt, at fravige enkelte af budgetvejledningens regler. Disse undtagelser bør fremgå af anmærkningerne til fællesfondens hovedkonto på finansloven. De enkelte undtagelser er nærmere beskrevet i delafsnittene nedenfor Likviditet Fællesfonden får som selvejende institution i modsætning til statslige institutioner ikke adgang til at trække likviditet i Nationalbanken. Da udgifter under de statslige disponeringsregler kræver forudgående bevilling, indebærer dette, at der ikke kan lånefinansieres. Fællesfonden bør derfor have opbygget en tilstrækkelig kassebeholdning til at klare likviditetstrækket i fællesfonden henover året. Opbygningen af kassebeholdningen behandles nærmere i kapitel 8. Det anbefales,

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden Bilag 7 - Side 1 af 1 Gennemgang af budget for fællesfonden 15. august KM-projektgruppe J.nr. 0044-1 1. Budgetopfølgningen maj Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 1. I mine notater af 15. oktober 2003

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2017 dok. nr. 30667/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

folkekirkens Fællesfond

folkekirkens Fællesfond Beretning til statsrevisorerne om folkekirkens Fællesfond April 2003 RB A203/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 19 A. Indledning...

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 31863/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2016 dok. nr. 25134/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at

Læs mere

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler.

Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler. Bilag 29 - Side 1 af 1 27. november 2003 KM-projektgruppe Forvaltning og forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler Spørgsmålet o forvaltningen og forretningen af kirkernes og præsteembedernes

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Bilag 18 - Side 1 af 21. 27. november 2003 KM-projektgruppe

Bilag 18 - Side 1 af 21. 27. november 2003 KM-projektgruppe Bilag 18 - Side 1 af 21 Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Kirkeministeriet har i forbindelse med projektgruppens arbejde fremsendt budgetforslag for 2004 vedr. fællesfonden. Budgetforslaget har givet

Læs mere

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Maj 2014 dok. nr. 58905/14 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Rettet 9. september 2005

Rettet 9. september 2005 1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af

Læs mere

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Notat Dato: 13. april 2011 Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeministeriet

Læs mere

Notat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.

Notat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS Provstegade 10, 2. 8900 Randers C Tlf.: 8642 7777, Fax: 8641 0076 E-mail: randers@kr.dk KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS (side 7-15) BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største udbyder af kommunal revision

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser April 2010 Indhold 0 Indledning 3 1 Virksomheder med én regnskabsførende institution 5 1. Virksomhedens identifikationsnumre 5 2. Virksomhedens forretningsområde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne

Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forskningsmidler på hospitalerne (beretning nr. 7/2014) 9.

Læs mere

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer

Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kulturministeriets forvaltning af

Læs mere

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet BEK nr 1701 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-028162 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Finansudvalget Aktstk. 40 Offentligt

Finansudvalget Aktstk. 40 Offentligt Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 40 Offentligt Aktstykke nr. 40 Folketinget 2017-18 40 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 29. november 2017. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE Acadre 10/186. Lb. nr. 32110. REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Hvem er omfattet...3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...4 4. Reguleringer

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Resultataftale For. Viborg Stift

Resultataftale For. Viborg Stift Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager

Læs mere

Notat. Revision af statens regnskabsbekendtgørelse. 3. oktober 2017 STR/SRH

Notat. Revision af statens regnskabsbekendtgørelse. 3. oktober 2017 STR/SRH Notat 3. oktober 2017 STR/SRH Revision af statens regnskabsbekendtgørelse Oversigt Den nuværende regnskabsbekendtgørelse er senest revideret i 2011, hvor de statsfinansierede selvejende institutioner blev

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Resumé af sagsgangsanalyse

Resumé af sagsgangsanalyse Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Resumé 1 Resumé af sagsgangsanalyse 1.1. Indledning I løbet af 2005 og 2006 var der øget fokus på Statsministeriets

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten. Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Landsforeningen vil derfor gerne kvittere for det konstruktive samarbejde, og ministeriets åbenhed overfor Landsforeningens forslag.

Landsforeningen vil derfor gerne kvittere for det konstruktive samarbejde, og ministeriets åbenhed overfor Landsforeningens forslag. Kirkeministeriet km@km.dk Høring vedrørende opdatering af cirkulære og vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes, budget, regnskab og revision samt cirkulære om indsamling i kirkerne Landsforeningens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 Marts 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer

Læs mere

Folkekirkens økonomi

Folkekirkens økonomi Folkekirkens økonomi Program kl. 17.00 17.45 Folkekirkens overordnede økonomi kl. 17.45 18.15 Anlæg og drift i menighedsråd kl. 18.15 19.00 Spisning kl. 19.00 19.45 Budgetlægning og budgetstyring kl. 19.45

Læs mere