Nyttiggørelse af dansk forskning formidling, operationalisering og samarbejde. Amternes Videncenter for Jordforurening. Information Nr.

Transkript

1 Nyttiggørelse af dansk forskning formidling, operationalisering og samarbejde Amternes Videncenter for Jordforurening Information Nr

2 Indhold 1. Forord 2. Indledning 3. Dansk forskning 3.1. Ressourcer og fagområder 3.2. Formidling 3.3. Samarbejde 4. Amternes brug af dansk forskning 4.1 Præsentation af den professionelle bruger sagsbehandlerne i amterne 4.2 Amternes erfaringer fra samarbejde med forskere 4.3 Data og forsøgslokaliteter hos amterne samt oplysninger på nettet 4.4 Amternes forslag til nye forskningsprojekter 4.5 Sådan får amterne kendskab til nye forskningsresultater 4.6 Amternes forslag til større nyttiggørelse af dansk forskning 5. Fora som arbejder med formidling af dansk forskning 6. Sammenfatning

3 1. Forord I denne rapport bringes resultatet af en større spørgeskemaundersøgelse, som Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ) har udført i perioden januar 1999 til juni Amternes Videncenter for Jordforurening arbejder med at indsamle og bearbejde og formidle ny viden og erfaringer om fjernelse af forurening fra gamle industrigrunde og lossepladser. Centret er oprettet af de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede indsamling af viden om dansk forskning, formidling af forskning, samarbejde m.m. inden for jord- og grundvandsforurening. I undersøgelsen blev der rettet henvendelse til 70 forskningsinstitutter og -afdelinger samt til alle amter i Danmark. Foruden rapporten her er undersøgelsens resultater blevet præsenteret på et åbent møde den 15. juni Både indholdet af spørgeskemaerne og det åbne møde har været drøftet på to arbejdsgruppemøder i efteråret Amternes Videncenter for Jordforurening vil gerne sige tak for nyttig inspiration og god kritik til: Arbejdsgruppe vest: Arbejdsgruppe Øst: Poul Bjerregaard, Syddansk Universitet Erik G. Søgaard, Aalborg Universitet Thorbjørn Sørensen, Fyns Amt Lars Elkjær HOH Vand & Miljø A/S Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet Peter Jørgensen, Københavns Universitet Sten Struwe, Københavns Universitet Thomas H. Christensen, Danmarks Tekniske Universitet Karsten Høgh Jensen, Danmarks Tekniske Universitet Lisbeth M. Ottosen, Danmarks Tekniske Universitet Ebbe Olesen, Københavns Amt Peter Rank, Roskilde Amt Inger Asp Fuglsang, Miljøstyrelsen Carsten Boesen, NIRAS Claus Kirkegaard, HOH Vand og Miljø A/S Knud Erik Aunsholt, Forskerparken CAT Vi vil også gerne sige tak til Det Strategiske Miljøforskningsprogram, som velvilligt har stillet data fra miljødatabasen til vores rådighed i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne. Spørgeskemaundersøgelsen og denne rapport er udarbejdet af Trine Korsgaard, freelance, Fyns Amt, og Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes fra På denne webside findes desuden en præsentation af AVJ samt centrets øvrige udgivelser, herunder nyhedsbladet Orientering og litteraturdatabasen LIX, som kan hentes direkte på nettet.

4

5 2. Indledning Både de tekniske, sundhedsmæssige samt juridiske problemstillinger inden for jord- og grundvandsforurening er utrolige komplekse og i stadig udvikling. For at sikre den mest effektive indsats er det derfor helt nødvendigt hurtigt og effektivt at kunne inddrage og nyttiggøre såvel ny som eksisterende viden. Vel at mærke at kunne nyttiggøre forskningsresultater inden for en bred vifte af fagdiscipliner, hvor forskningen er spredt ud på mange forsknings- og sektorforskningsinstitutioner, fagcentre med og uden mure eller indeholdt i forskellige forskningsprogrammer m.m. Samtidig skal nyttiggørelsen indpasses efter de rammer og de succeskriterier, som er gældende for det arbejde, som udføres af forskerne på den ene side, og af brugerne såsom sagsbehandlere i amter, kommuner, rådgivende ingeniørfirmaer m.m. på den anden side. Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ) har de sidste par år arbejdet med denne problemstilling. Som resultat af en workshop med deltagelse af brugere, forskere og formidlere har centret udgivet en pjece med konkrete forslag til, hvorledes der kan ske en større nyttiggørelse af dansk forskning. Denne er i februar 1999 sendt ud til ca. 400 forskere og brugere. / Formidling af dansk forskning bør styrkes, Amternes Videncenter for Jordforurening, februar 1999/ Workshoppen viste, at der var et stort ønske om at få udarbejdet og vedligeholdt en oversigt over dansk forskning inden for jord- og grundvandsforurening. På den baggrund iværksatte Amternes Videncenter for Jordforurening i januar 2000 en spørgeskemaundersøgelse. Målet var på tværs af amter og forskningsinstitutioner at give hinanden ideer til, hvorledes samarbejdet, formidlingen og nyttiggørelsen af forskningsprojekter kunne styrkes. Det var målet at få kortlagt, hvem der forsker inden for jord- og grundvandsforurening i Danmark samt at beskrive, hvorledes denne forskning formidles i dag. Desuden var det hensigten at samle amternes ønsker til og behov for ny forskning. Og endelig var det målet at præsentere lokaliteter og data hos amterne, som eventuelt vil kunne benyttes i forskningen. Emnet for spørgeskemaundersøgelsen blev afgrænset til forurenet jord og arbejdet med at forhindre eller forebygge skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet. Med jordforurening menes både punktkildeforurening og diffus forurening. Emner som jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider er ikke direkte omfattet af arbejdet her. Dog skal dette ikke forstås mere afgrænset end, at hvis der foreligger forskning, som f.eks. er udført for at belyse problemstillinger omkring slamudbringning, og denne forskning indeholder resultater, der har karakter af en generelt beskrivelse af stoffers transport i jord, så vil denne forskning også være omfattet her.

6 Amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner Forskningsinstitutioner adspurgte institutter og afdelinger samt Antal skemaer udsendt Antal svar modtaget Svarprocent % * 78% Miljøstyrelsen** Total % Figur 1. AVJ s spørgeskemaundersøgelse - udsendelse og besvarelse * Ud af de 55 besvarelser har 14 forskningsenheder svaret, at de ikke udfører forskning, der har relation til jordog grundvandsforurening. ** Miljøstyrelsen er her anført sammen med forskningsenhederne i kraft af Teknologiprogrammet. Styrelsen er dog samtidig også bruger af forskningsresultater. Spørgeskemaerne er udsendt til de 14 amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Miljøstyrelsen. Desuden er skemaerne sendt ud til 70 institutter og afdelinger ved danske forskningsinstitutioner. I bilag 1 er givet en liste over de forskningsinstitutioner, som skemaet er sendt ud til. I bilag 5 og 6 er de udsendte spørgeskemaer med tilhørende vejledning gengivet. Det er lykkedes at opnå en samlet svarprocent på 81%, hvilket er meget flot taget i betragtning af, at de fleste, som ikke har svaret, vurderes at befinde sig i periferien til dette fagområde.

7 3. Dansk Forskning 3.1 Ressourcer og fagområder På baggrund af svarerne kan der nu gives et ganske godt skøn over, hvilket omfang forskningen inden for jord- og grundvandsforurening har i Danmark. Som nævnt har 41 institutter eller afdelinger svaret tilbage, at de udfører forskning inden for jord- og grundvandsforurening. Heraf har ca % givet et estimat for, hvor mange ressourcer, der anvendes til forskningen. Besvarelserne er gengivet i bilag 8. I bilag 3 findes en liste over alle benyttede forkortelser. Personer VIP TAP Ph.d. Speciale- Øvrige Bevillinger I alt studerende pr. år 280 (26) Ca. 80 mio.* (22) Figur 2. Skøn over ressourcer, der anvendes til forskning i jord- og grundvandsforurening /AVJ s spørgeskemaundersøgelse 2000/ () Angiver hvor mange forskningsenhede,r der har givet oplysninger * inkl. Miljøstyrelsens Teknologipulje. Når det tages i betragtning, at opgørelsen vist i figur 2 kun indeholder de ressourcer, som anvendes på ca % af de adspurgte forskningsinstitutter eller afdelinger, kan der gives følgende grove skøn over de samlede ressourcer, der i dag anvendes til forskning inden for jord- og grundvandsforurening: forskere, teknikere, ph.d.-studerende, specialestuderende m.m mio. kr. pr. år (indeholder ikke lønudgifter til forskere m.m.). Flere forskningsinstitutter og afdelinger udfører forskning inden for forskellige delområder. Således udfører Biologisk Institut ved Århus Universitet forskning inden for stoftransport og omsætning samt økotoksikologi. For at få et overblik over, hvorledes forskningen fordeler sig på de forskellige fagområder, har vi så vidt muligt forsøgt at inddele forskningen efter nogle få udvalgte emneord. I bilag 2 findes en liste over samtlige forskningsinstitutter og afdelinger med vores angivelse af fagområder. I bilag 8 findes samtlige besvarelser både med angivelse af vore emneord samt de fagdiscipliner og stikord, som forskningsinstitutterne og afdelingerne selv har oplyst. Ikke overraskende ligger tyngden i forskningen omkring det naturvidenskabelige område angivet ved emneordene: Geologi, hydrogeologi, undersøgelsesmetoder, stoftransport og omsætning samt afværgeteknikker. Herefter følger forskning inden for økotoksikologi. Forskning i humantoksikologi, miljøret, offentlig forvaltning samt økonomi og samfund er de fagområder, hvor færrest institutter og afdelinger udfører forskning. Hertil skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at opgøre omfanget af netop denne forskning. Dette skyldes, at forskning af mere generel karakter eller inden for tilgrænsende fagdiscipliner i et vist omfang vil kunne overføres til arbejdet med jord- og grundvandsforurening. F.eks. vil forskning i arbejdsmedicin i visse tilfælde kunne overføres til arbejdet med miljømedicin.

8 Fagområde Antal institutter/afdelinger, der udfører forskning Miljøjura og offentlig forvaltning 2 Økonomi og samfund 1 Teknik og naturvidenskab, geologi, hydrologi og undersøgelsesmetoder Teknik og naturvidenskab, stoftransport og omsætning, afværgeteknikker Teknik og naturvidenskab, risikovurdering, økotoksikologi 15 Sundhedsvidenskab, risikovurdering, humantoksikologi 6 Figur 3 Skøn over antal forskningsenheder fordelt på fagområder /AVJ s spørgeskemaundersøgelse 2000/ For hvert forskningsinstitut eller afdeling er der i bilag 8 givet en mere præcis beskrivelse af den forskning, som udføres, ligesom der findes en lang række eksempler på konkrete projekter, som netop er i gang. For yderligere oplysningerne herom henvises der til bilaget. 3.2 Formidling Formidling via Internettet tillægges stor vægt, og det antal af informationer, som vil kunne findes på nettet, vil blive betydeligt forøget inden for den nærmeste fremtid. I bilag 3 har vi samlet en række relevante links til forskningsinstitutioner, forskningscenter, forskningsprogrammer og foreninger, som arbejder med jord- og grundvandsforurening. I dette bilag findes også alle de forkortelser, som benyttes i den daglige omtale af forskningsinstitutionerne m.m. Webadressen til Den Danske Forskningsdatabase DANDOK findes også i figur 4. I bilag 8 er for hvert forskningsinstitut eller afdeling angivet mere specifikke webadresser samt anført, hvilke oplysninger, der i dag er tilgængelige på nettet.

9 Emne De fleste Mange Få Forskningsområde X Forskningsprojekter Ph.d.-projekter X (ofte på engelsk og ikke altid opdateret) X Eksamensprojekter Publicering Flere henviser til DANDOK eller årsberetning. Nogle lister er ikke opdateret X Fuldtekst Årsberetning X Ansatte Navn, tlf., og evt. hjemmeside Bevillinger X Søgefunktion Link X X Opdatering Jævnligt Sjældent Figur 4 Oversigt over oplysninger om forskningsenhederne på Internettet. /AVJ s spørgeskemaundersøgelse 2000/ For de fleste institutter og afdelinger findes oplysninger om forskningsområde, publiceringer og årsberetninger på nettet. Angivelse af publiceringer er oftest lagt ud som en referenceliste ordnet efter årstal eller forfattere, og ikke ordnet efter emner. Mange har også lagt oplysninger om forskningsprojekter og ansatte ud på nettet, medens kun få indtil nu har angivet oplysninger om eksamensprojekter og bevillinger. De fleste forskningsinstitutioner har desuden enten centralt eller ude på de enkelte institutter og biblioteker, hvor der uden adgang vil kunne foretages søgninger i et vist omfang. Hos nogle få institutter og afdelinger f.eks. Miljøstyrelsen, Risø og AKF findes publikationer i fuldtekst. Flere anfører, at de påregner at ligge abstrakt på nettet. Hos nogle få findes endvidere oplysninger om kurser, møder/konferencer, nyhedsblade m.m. Der er en tendens til at flere og flere forskere får deres egen hjemmeside med CV, forskningsområde, publikationer m.m. Der findes således allerede nu mange oplysninger på nettet, men desværre kniber det mange steder med overskueligheden, og det kræver ofte besøg på flere sider for hver forskningsinstitut for at finde alle de nævnte oplysninger, når man som vi søger målrettet efter emnet jord- og grundvandsforurening.

10 Forskerne publicerer først og fremmest i udenlandske censorerede tidsskrifter og proceedings til udenlandske konferencer. I figur 5 er givet en sammenstilling af de udenlandske tidsskifter, som forskerne har oplyst, at de publicerer i. Flere anfører, at de skriver i danske fagblade som f.eks. Vand & Jord. I bilag 4 har vi samlet en liste over de danske tidsskrifter og fagblade, som formidler viden om jord- og grundvandsforurening. Her findes også oplysninger om fagblade, der kan læses på nettet m.m. Amternes Videncenter for Jordforurening overvåger de nævnte danske udgivelser og bringer i hvert nummer af bladet Orientering et resumé af alle artikler, der omhandler jord- og grundvandsforurening. Desuden vedligeholder centret databasen LIX, der indeholder oplysninger om artikler publiceret i danske tidsskrifter tilbage fra begyndelsen af 1990 erne og frem til i dag. LIX kan hentes på hjemmesiden hos Amternes Videncenter for Jordforurening. En ny fuldt opdateret version vil være tilgængelig fra august Desuden formidles via deltagelse i møder, kurser og konferencer. Herhjemme er der tale om arrangementer afholdt af: ATV Jord og Grundvand, IDA-miljø, DAVID, Amternes Videncenter for Jordforurening, DAKOFA m.fl. I forbindelse med større forskningsprogrammer som f.eks. Det Strategiske Miljøforskningsprogram og Miljøstyrelsens Teknologipuljeprojekter udarbejdes der rapporter og formidles via nyhedsblade m.m. Endelig afholder nogle af forskningsinstitutionerne efteruddannelseskurser. F.eks. afholder Institut for Miljøteknologi på DTU kurset Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Fagområde Miljøjura og offentlig forvaltning Samt Økonomi og samfund Udenlandske tidsskrifter Ecological, Economics, Land Economics and Ressource Economics Teknik og naturvidenskab, geologi, hydrologi og undersøgelsesmetoder Ground Water, Water Resources Research, Journal of Hydrology, Journal of Contaminant Hydrology, Advances in Water Resources, Nordic Hydrology, Geophysics, Geophysics, Geophysical Prospecting, Journal of Applied Geophysics, Journal of Environmental and Engeerings Geophysics Teknik og naturvidenskab, stoftransport og omsætning, afværgeteknikker Environmental Science and Technology; Applied and Environmental Microbiology, Microbiology Ecology,Journal of Environmental Anal. Chem., Chemosphere, Soil and Biology & Biochemistry, Teknik og naturvidenskab, risikovurdering, økotoksikologi Sundhedsvidenskab, risikovurdering, humantoksikologi Ecological Modelling, Environmental Toxicology and Chemistry Regulary Toxicology and Pharmacology Figur 5 Udenlandske tidsskrifter som danske forskningsresultater hyppigt publiceres i. /AVJ s spørgeskemaundersøgelse 2000/

11 3.3 Samarbejde Kendetegnede for forskningsinstitutionerne er, at de samarbejder med en lang række både danske og udenlandske forskere. Samarbejdet er i flere tilfælde udsprunget i forbindelse med større forskningsprogrammer eller centre. Som eksempler på forskningsprogrammer eller centre, der er i gang netop nu, kan nævnes: Center for Biologiske processer i forurenet jord og sediment, BIOPRO Center for Bæredygtig Arealanvendelse og Forvaltning af Miljøfremmede Stoffer, Kulstof og Kvælstof Miljøstyrelsens Teknologipulje Center for ventilering af jord og grundvand som in-situ rensningsteknik, CEVENT Grundvandscentret For yderligere oplysninger henvises til bilag 3. Samarbejdet med amterne udgør kun et mindre hjørne i forskningsinstitutionernes samarbejde udadtil. Mange har erfaringer med at samarbejde med et eller flere amter, ofte det eller de amter, som ligger i nærheden af forskningsinstitutionerne. Samarbejdet består ofte i, at amtet stiller forsøgslokaliteter, forsøgsjord eller data til rådighed for forskere eller projektstuderende. Som et eksempel på mere fortløbende samarbejder kan det nævnes, at AUC løbende samarbejder med Nordjyllands Amt både omkring forskning og undervisning. Som et af de få eksempler på et større samarbejde kan nævnes, at Geologisk Institut ved Århus Universitet i 1999 har indgået en 5-årig samarbejdsaftale med de danske amter. Aftalen omfatter undervisning, kvalitetssikring og forskning vedrørende geofysiske problemstillinger. Sluttelig skal nævnes, at der i en af besvarelsen gives følgende nøgleord som forudsætning for et godt samarbejde: Projektet skal være fagligt interessant for forskningsinstitutionen. Der skal være et begrænset bureaukrati omkring ansøgninger, kontrakter, lodsejeraftaler m.m. Endelig har de personlige relationer meget at sige.

12 4. Amternes brug af dansk forskning 4.1 Præsentation af de professionelle brugere - sagsbehandlerne i amterne Arbejdet med at kortlægge, undersøge samt oprense jord- og grundvandsforurening varetages af amterne som den primære myndighed. Da Københavns og Frederiksberg Kommuner også varetager amtslige opgaver, er de i det følgende indeholdt under betegnelsen amter. For at give et indtryk af, hvor omfattende arbejdet med jordforurening er i Danmark, gives i figur 6 en række skøn over nøgletal for området. Antal registrerede Skøn over det Afværgeforanstaltninger Ressourcer på Skøn over antal lokaliteter pr. samlede i gang eller jordforurenings- antal medarbejdere i 31/ forurenede afsluttede pr. 31/12 området i 2000** amterne, der lokaliteter* 1998 beskæftiger sig med jordforurening*** mio. kr. 220 Figur 6 Nøgletal for amternes arbejde med jordforurening i Danmark Oplysningerne er hentet fra den 30/ * Heri er ikke medregnet forurening fra villatanke. ** Beløbet omfatter bloktilskud til amterne, amtslig egenfinanciering samt værditabsordningen. Beløbet indeholder således ikke de ressourcer som f.eks. OM anvender eller midler anvendt via Miljøstyrelsens Teknologipulje. *** På baggrund af Blå Bog 2000 fra Amternes Videncenter for Jordforurening. Amternes arbejde er karakteriseret ved følgende: Tiltag overfor af jord- og grundvandsforurening er kompliceret og oftest ressourcekrævende. Opgaven løses ved brug af viden fra forskellige fagdiscipliner, og i mange tilfælde inden for områder, hvor der hele tiden kommer nye erkendelser og nye teknikker Omfanget af opgaven er vokset betydeligt på ganske kort tid (først kun lossepladser - så også gamle industrigrunde, nu også nyere forureninger samt diffus forurening). Kompleksiteten af reguleringer i form af lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger m.m. er stærkt stigende. Fra udelukkende at have drejet sig om at løse problemerne med jord- og grundvandsforurening via tekniske tiltag stiller den nye Jordlov nu også krav om at løse problemerne via rådgivning til borgerne på lettere forurenede grunde. Amternes skal således nu give en række borgere rådgivning i, hvorledes de skal anvende de forurenede arealer, med det formål at sikre at anvendelsen kan ske på den mest sundhedsmæssige korrekte måde (give rådgivning om anvendelse af afgrøder, tildækning af bar jord, udluftning m.m.). Der stilles større og større krav om åbenhed og kommunikation med borgerne (Århus Konventionen, Internettet m.m.). Med andre ord så er de nyeste forskningsresultater en vigtig krumtap i amternes arbejde med at løfte opgaven så optimalt som muligt. Til brug for en yderligere karakteristik af amterne, som modtager af forskningsresultater, skal her gives en kort præsentation af de amtslige medarbejdere. Langt den største gruppe af

13 medarbejderne er teknisk eller naturvidenskabeligt uddannet. Eksempler herpå er ingeniører, miljøteknikere, cand. scienter. i biologi, geologi og kemi m.fl. Faggrupper, som er langt mindre repræsenteret er farmaceuter, agronomer og landmålere. Det skal bemærkes, at faggrupper med en samfundsmæssig, juridisk, medicinsk eller økonomisk baggrund stort set ikke er repræsenteret. Medarbejderne arbejder med langt flere fagområder end dem, som de primært er uddannet til f.eks. jura, kommunikation, humantoksikologi m.m. De arbejder dagligt med direkte kontakt til borgerne og løser opgaverne enten selv eller ved brug af rådgivere, entreprenører, jordrensere m.fl. Dertil kommer, at løsning af enkeltsager jævnligt har stor bevågenhed i den lokale presse. 4.2 Amternes erfaringer fra samarbejde med forskere Stort set alle amter har erfaringer med at samarbejde med forskere. Navnlig har Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening betydet, at samarbejdet er øget ganske betydeligt. Således er der siden projektets start i 1996 igangsat 66 projekter, heraf er amterne projektansvarlige for ca. 50 projekter. Teknologipuljeprojekterne udføres netop som større samarbejdsprojekter med deltagelse af amterne, rådgivere og forskere. Samarbejdet kan have følgende udformninger: Forskningsprojekter, ph.d. og eksamensprojekter, hvor amtet leverer data fra egne undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, eller hvor amtet leverer forsøgsmateriale eller formidler kontakt til velegnede forsøgslokaliteter m.m. Projekter, hvor amtet er opdragsgiver og medfinansierende. Sådanne projekter er navnlig udført af Københavns Kommune og Århus Amt. Som eksempler herpå kan nævnes: Udvikling af jernspånefilter til rensning af grundvand, Københavns Kommune DDT-forurenet jord økotoksikologisk påvirkning, Århus Amt. Projekter under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for Jord- og grundvandsforurening. Til amtets igangværende undersøgelser eller afværgeprojekter tilføres der midler fra programmet til f.eks. afprøvning af inovative afværgeteknikker, yderligere undersøgelser m.m. Amtet er som oftest projektansvarlig. 4.3 Data og forsøgslokaliteter hos amterne samt oplysninger på nettet Amterne ligger inde med et stort antal data fra egne undersøgelser, moniteringer og afværgeprojekter. Disse data vil eventuelt kunne benyttes i forskningen, hvorfor de beskrives kort her. Dataene ligger i form af rapporter m.m. på hver sag/lokalitet for sig. Desuden kan amterne være behjælpelige med at finde egnede forsøgslokaliteter og formidle kontakter til lodsejere m.m. Nogle amter har lokaliteter, hvor der er udført særligt mange undersøgelser og forskningsprojekter. Eksempler herpå er Vejen Losseplads, Ribe Amt; Ringe Tjære og Asfaltfabrik i Ringe, Fyns Amt m.m.

14 Alle amter råder over databaser (ROKA m.m.), hvor der findes generelle oplysninger om kortlagte forurenede grunde. Desuden har amterne databaser med data om grundvandskvalitet m.m. Generelt findes der i dag ikke oplysninger på amternes hjemmesider, som vil kunne benyttes i forskningsøjemed. Amterne prioriterer formidling via Internettet højt, men har naturligt borgeren som primær målgruppe. 4.4 Amternes forslag til nye forskningsprojekter Vestsjællands Amt foreslår, at der oprettes en idebank, hvori der kan lægges forslag til nye forskningsprojekter. Som en eventuel start på en sådan idebank listes her amternes forslag til nye udviklings- og forskningsprojekter: Stoftransport og omsætning Omsætning og transport af især chlorerede opløsningsmidler og mobile tjærestoffer i mættet og umættet zone. Hvordan skal vi undersøge for chlorerede opløsningsmidler i moræneler? Spildevandspåvirkning af grundvandet ved nedsivning i det åbne land. Undersøgelsesmetoder og monitering Undersøgelse af variationen af forureningsindholdet i poreluft (som funktion af barometerstand, nedbør, vandindhold m.m.). Udvikling af en analysemetode, der kan skelne naturlige stoffer fra tungolie i jord. Udvikling af billige og pålidelige feltundersøgelsesmetoder til brug i forbindelse med kortlægning af jordforurening og til styring af jordstrømme (relevante parametre er først og fremmest bly, benz(a)pyren samt total PAH). Monitering af aerobt nedbrydelige forureninger i grundvand f.eks. benzinforureninger. Afværgeteknikker Optimering af renseprocesser og bedre forståelse af oprensningsteknikker f.eks. processer i kulfiltre. Udvikling af nye og bedre teknikker til rensning af tungmetalforurenet jord, jord med blandingsforureninger, pesticid-forurenet jord samt forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Anvendelse af phytooprensning af olie/tjære-forureninger. Undersøgelse af licensrettigheder til produkter/processer. Hvornår kan amtet og andre videreudvikle et produkt uden at skulle betale til indehaveren? Risikovurdering Udvikling af datagrundlaget til brug for bedre risikovurderingsberegninger (Miljøstyrelsens JAGG-program m.m.).

15 Vurdering af, hvad byforurening (diffus forurening) betyder for vores helbred. Kortlægning af alle kilder, som bidrager til de stoffer, som vi måler for i indeklimaet, navnlig chlorerede opløsningsmidler m.m. Sundhedsmæssige effekter af jordforurening. Kommunikation - virker rådgivning til borgerne på lettere forurenede områder? 4.5 Sådan får amterne kendskab til nye forskningsresultater De primære indgange til at opnå kendskab til nye forskningsresultater sker via deltagelse i danske faglige møder og kurser arrangeret af ATV Jord og Grundvand, Amternes Videncenter for Jordforurening, IDA-Miljø, DAVID m.fl. Desuden hjemtages viden via danske fagblade, rapporter og publikationer fra Miljøstyrelsen samt Internettet. Med hensyn til brugen af Internettet så benyttes oftest danske websides og sjældnere udenlandske såsom EPA s sider. To amter peger på, at hjemtagning af viden p.t. ikke sker på en systematisk måde. Kun sjældent hjemtages viden via udenlandske tidsskrifter, deltagelse i udenlandske konferencer eller litteratursøgning. Med andre ord så følger amterne kun perifert med i det medie, som er det primære for forskerne nemlig censurerede udenlandske tidsskrifter og konferencer. Med hensyn til efteruddannelse så benytter amterne primært de arrangører, som er nævnt ovenfor. Desuden deltages der i kurser på: DTU, Horsens Teknikum, Ferskvandscentret i Silkeborg, amternes interne kurser, livslang uddannelse ved Aalborg Universitet samt efteruddannelse ved Århus Universitet. 4.6 Amternes forslag til større nyttiggørelse af dansk forskning Amternes har i deres besvarelser anført følgende tiltag og ønsker til, hvorledes forskningsresultaterne kunne formidles på en bedre måde end i dag: Afholdelse af flere temadage om relevante emner, som der forskes i. Via de danske forskere ønskes der skabt en bedre kontakt til udenlandske forskere. Forskningsresultaterne gøres tilgængelige hurtigt og nemt og på en overskuelig måde, så vil de blive udnyttet langt bedre. Formidling via nettet bør styrkes, og forskningsresultater bør gøres tilgængelige hurtigt. Nyhedsgruppe på Internettet med pop up, hvor der er samlet og sorteret de nyeste publiceringer. Eller som et andet amt foreslår, så vil det være en fordel, hvis forskningsresultaterne formidles fra en central instans (begge forslagsstillere peger på AVJ som mulig formidler?). Vejledning i hvem der forsker i hvad? Mulighed for på en lettere måde at følge undervisning på universiteterne, eller at universiteterne udbyder mere fagspecifik efteruddannelse.

16 Hertil kommer, at amterne har fremsat tre konkrete ønsker til nye efteruddannelseskurser. Dels et ønske om et kursus i hydrogeologi på højt niveau, et kursus i toksikologi samt et kursus om specielt, hvordan forurenende stoffer spredes i den umættede zone (navnlig transport af chlorerede opløsningsmidler).

17 5. Fora, som arbejder med formidling af dansk forskning Som nævnt er der en række faglige organisationer og lignende herhjemme, som bl.a. har til formål af formidle dansk forskning, her kan nævnes: ATV Jord og Grundvand Amternes Videncenter for Jordforurening DAKOFA Dansk Vandressource Komite DAVID Det Strategiske Miljøforskningsprogram IDA-Miljø I formålet for ATV Jord og Grundvand står: Fonden arbejder aktivt for at fremme formidling og udveksling af viden om fagområdet jord- og grundvandsforurening I formålet for Dansk Vandressource Komite står: Målet er at koordinere aktiviteter og strategier og være med til at formidle og sprede viden og information af generel interesse på vandressourceområdet. Som nævnt udmønter de fleste af de aktiviteter, som ovennævnte faglige organisationer har, sig i afholdelse af møder og kurser. For nærmere oplysninger henvises til bilag 3. Af andre indgange til viden om Jord- og grundvandsforurening kan peges på DEF (Det Elektroniske Forskningsbibliotek). DEF-projektet vil i årene 1998 til 2002 bygge en samlet elektronisk indgang til kendte og nye biblioteksressourcer på webadressen På denne adresse findes allerede nu en indgang til miljøområdet. En indgang, som forvendtes udbygget betydeligt de kommende år. Amternes Videncenter for Jordforurening gik aktivt ind da DEF startede op og indsendte bl.a. et ideoplæg til et projekt om en såkaldt fagportal (indgang) til viden inden for jord- og grundvandsforurening. Målet med projektet var at skabe en hurtig indgang til ny viden inden for et velafgrænset fagområdet. Ideen var således at målrette portalen mod en forholdsvis snæver målgruppe, for netop at sikre en effektiv formidling. Desværre valgte DEF at arbejde med at etablere bredere fagportaler, hvor indgangen f.eks. er teknik og miljø. Amternes Videncenter for Jordforurening følger fortsat arbejdet i DEF. DEF driver også Den Danske Forskningsdatabase DANDOK. Her kan der hentes oplysninger om litteratur, projekter og profiler for danske forskningsinstitutioner. Mange af de forskningsinstitutter og afdelinger, som har deltaget i denne spørgeskemaundersøgelse, bidrager jævnligt med oplysninger til DANDOK. Desværre er databasen endnu ikke fuldt udbygget, og flere oplysninger er ikke opdateret. Således er oplysninger om DTU ikke opdateret siden Det Strategiske Miljøforskningsprogram driver en miljødatabase, som netop nu er under revision og som meget snart vil være tilgængelig på nettet. Basen indeholder oplysninger om forskning inden for miljøområdet. Til sidst skal nævnes, at det rådgivende ingeniørfirma NIRAS driver websiden Grundvand på Nettet. En vejviser til link på nettet ordnet efter emner. Webadressen findes i bilag 3.

18 6. Sammenfatning Spørgeskemaundersøgelsen har kortlagt, at der i Danmark findes mindst 41 forskningsenheder, som udfører forskning, der vedrører jord- og grundvandsforurening. Der er hermed skabt et overblik over forskningsaktiviteter, konkrete forskningsprojekter, ressourceanvendelse, samarbejdspartnere og formidling. Skønsmæssigt beskæftiger forskere, teknikere, ph.d.-studerende, specialestuderende m.fl. sig med fagområdet. Det er flere end dem, der arbejder med at løse problemerne med jord- og grundvandsforurening i f.eks. de danske amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forskningsindsatsen er ikke ligeligt fordelt mellem de forskellige fagområder. Således udføres langt det meste forskning inden for de tekniske og naturvidenskabelige discipliner, medens der i mindre grad udføres forskning inden for f.eks. det sundhedsvidenskabelige fagområde. Forskningen formidles primært via udenlandske censurerede tidsskrifter og konferencer. Dette står i modsætning til, at sagsbehandlerne i amterne primært hjemtager ny viden via danske fagblade og deltagelse i faglige møder og kurser afholdt af danske organisationer m.fl. Formidling via Internettet tillægges stor vægt både af forskere og af brugere som f.eks. sagsbehandlerne i amterne. Det forventes, at der vil ske en stor udbygning af den informationsmængde, der vil være at finde på nettet de kommende år. Dels på de enkelte forskningsenheders hjemmesider, dels via større centrale indgange, som netop nu er under opbygning af DEF. Anvendeligheden af centrale indgange vil dog helt afhænge af, hvor gode de bliver til hurtigt og effektivt at håndtere viden inden for specifikke fagområder som f.eks. jord- og grundvandsforurening. Kendetegnende for forskningsinstitutionerne, er at de samarbejder med en lang række danske og udenlandske forskere. Samarbejdet med amterne udgør kun et mindre hjørne. Men navnlig Miljøstyrelsens Teknologiprogram har været medvirkende til, at amterne i dag samarbejder langt mere end tidligere med forskere m.fl. om udvikling af nye metoder m.m. Til brug for en videre positiv udvikling i samarbejdet mellem forskerne og amterne er der i rapporten givet en præsentation af amterne. Der er ligeledes anført en række konkrete forslag til nye forskningsprojekter, ligesom der er givet en fremstilling af de forsøgslokaliteter og data, som amterne vil kunne tilbyde forskerne. I deres besvarelser har amterne anført forslag til større nyttiggørelse af dansk forskning. Der peges bl.a. på Internettet samt en central formidling af forskningen.

19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Adspurgte forskningsinstitutioner Bilag 2 Forskningsinstitutioner - angivelse af de fagområder der forskes inden for Bilag 3 Forskningsinstitutioner, forskningscentre, forskningsprogrammer samt faglige organisationer m.m. webadresse, forkortelser, formål m.m. Bilag 4 Danske tidsskrifter m.m. Bilag 5 Spørgeskema incl. vejledning udsendt til amterne Bilag 6 Spørgeskema incl. vejledning udsendt til forskningsinstitutioner Bilag 7 Bilag 8 Besvarelser fra amterne (Findes i særskilt bilagsrapport og på CD-rom. Kan bestilles ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening) Besvarelser fra forskningsinstitutioner (Findes i særskilt bilagsrapport og på CDrom. Kan bestilles ved henvendelse til Amternes Videncenter for Jordforurening)

20 Bilag 1 Adspurgte forskningsinstitutioner Forskningsinstitution Institut/afdeling Forsker inden for Aalborg Universitet emnet Institut for Vand Jord og Miljøteknik Institut for Kemi og Anvendt Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Nej Geologisk Institut Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Fysik og Astronomi Juridisk Institut Institut for Statskundskab Nej Institut for Almen Medicin Institut for Miljø og Arbejdsmedicin Nej Teologisk Institut Amternes og Kommunernes Forskningsinstitution Danmarks Famaceutiske Institut for Analytisk og famaceutisk kemi Højskole DHI Institut for Vand og Miljø Danmarks Jordbrugsforskning Afdelingen for Plantebeskyttelse Afdelingen for Jordbrugssystemer Afdelingen for Plantevækst og Jord Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Miljøkemi DMU Afdelingen for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi Afdelingen for Terrestrisk Økologi Afdelingen for Systemanalyse Nej Danmarks og Grønlands Geokemisk Afdeling Geologiske Undersøgelser, Kvartær- og maringeologisk Afdeling GEUS Hydrologisk Afdeling Danmarks Tekniske Universitet Institut for Miljøteknologi Institut for Strømningsmekanik og Vandresurser Institut for Geologi og Geoteknik Institut for Matematisk Modellering Institut for Kemiteknik Institut for Elektromagnetiske Systemer Nej Institut for Teknologi og Samfund Nej Dansk Toksikologisk Center Afdelingen for Toksikologisk dokumentation Nej Afdelingen for Forbruger Toksikologi Ej svaret X X X X X

21 Forskningsinstitution Institut/afdeling Forsker inden for emnet Den Kgl. Veterinær- og Institut for Jordbrugsvidenskab landbohøjskole Institut for Økologi Kemisk Institut Institut for Økonomi, skov og landskab Veterinær Biologisk Afdeling Center for Økologi og Miljø Forskningsinstitut for Human Ernæring Nej Mejeri- og levnedsmiddelinstituttet Nej Institut for farmakologi og patologi Forskningscenter for Skov og Afdelingen for Skovøkologi Landskab Afdelingen for Park og Landskab Forskningscenter Risø Afdelingen for Plantebiologi og Biogeokemi Fødevaredirektoratet Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi Geoteknisk Institut Københavns Universitet Geologisk Institut Kemisk Institut Geografisk Institut Molekylærbiologisk Institut Zoologisk Institut Botanisk Institut Institut for Idræt Nej Institut for Folkesundhedsvidenskab Det Retsvidenskabelige Institut Institut for Statskundskab Nej Økonomisk Institut Miljøstyrelsen Jordforureningskontoret Roskilde Universitetscenter Institut for Biologi og Kemi Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Nej Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi Syddansk Universitet (tidligere Odense Universitet) Teknologisk Institut Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier Biologisk Institut Institut for Sundhedstjenesteforskning Økonomisk Institut Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Miljø, Kemisektionen Miljø, Industriel Miljøteknologi Nej Nej Ej svaret X X X X X X X X X X

22 Bilag 2 Forskningsinstitutioner - angivelse af de fagområder der forskes inden for. Forskningsinstitution Institut/afdeling Aalborg Universitet Jura Øko Geo Stof Økot Human Institut for Vand Jord og Miljøteknik X X Aarhus Universitet Institut for Kemi og Anvendt Ingeniørvidenskab X X Geologisk Institut X X Biologisk Institut X X Juridisk Institut X Amternes og Kommunernes X Forskningsinstitution Danmarks Famaceutiske Højskole Institut for Analytisk og famaceutisk kemi X X DHI Institut for Vand og Miljø X X X X Danmarks Jordbrugsforskning Afdelingen for Plantebeskyttelse X X X Afdelingen for Jordbrugssystemer X Afdelingen for Plantevækst og Jord X X Danmarks Miljøundersøgelser Afdelingen for Miljøkemi X X Afdelingen for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi X X Afdelingen for Terrestrisk Økologi X Danmarks og Grønlands Geologiske Geokemisk Afdeling X X Undersøgelser Kvartær- og maringeologisk Afdeling X X Hydrologisk Afdeling X Danmarks Tekniske Universitet Institut for Miljøteknologi X X X Institut for Strømningsmekanik og Vandresurser X X Institut for Geologi og Geoteknik X X Institut for Matematisk Modellering X

23 Forskningsinstitution Institut/afdeling 1 Jura 2 Øko 3 Geo 4 Stof 5 Økot 6 Human Dansk Toksikologicenter Afdelingen for Forbruger Toksikologi X Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole Institut for Jordbrugsvidenskab X X Kemisk Institut X X Forskningscenter for Skov og Landskab Afdelingen for Skovøkologi X Afdelingen for Park og Landskab X X Forskningscenter Risø Afdelingen for Plantebiologi og Biogeokemi X X X Fødevaredirektoratet Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi X Geoteknisk Institut X X X Københavns Universitet Geologisk Institut X X Kemisk Institut X Molekylærbiologisk Institut X X Zoologisk Institut X X Botanisk Institut X X Institut for Folkesundhedsvidenskab X Det Retsvidenskabelige Institut X Miljøstyrelsen Jordforureningskontoret X X Roskilde Universitetscenter Institut for Biologi og Kemi X Institut for Geografi og Internationale X X Udviklingsstudier Syddansk Universitet (tidligere Odense Biologisk Institut X Universitet) Institut for Sundhedstjenesteforskning X 1. Jura Miljøjura og offentlig forvaltning 2. Øko Økonomi og samfund 3. Geo Teknik og naturvidenskab, geologi, hydrologi og undersøgelsesmetoder 4. Stof Teknik og naturvidenskab, stoftransport og omsætning, afværgeteknikker 5. Økot Teknik og naturvidenskab, risikovurdering, økotoksikologi 6. Human Sundhedsvidenskab, risikovurdering, humantoksikologi

24 Bilag 3 Forskningsinstitutioner, forskningscentre, forskningsprogrammet samt faglige organisationer m.m. I bilaget er anført benyttede forkortelser, webadresse samt eventuelt formål Forskningsinstitutioner: Forskningsinstitution Forkortelse Web-adresse Aalborg Universitet AUC Aarhus Universitet AU eller AAU Amternes og Kommunernes Forskningsinstitution AKF Arbejdsmiljøinstituttet AMI Danmarks Famaceutiske Højskole DFH DHI Institut for Vand og Miljø ( tidligere DHI og VKI) DHI Danmarks Jordbrugsforskning DJF Danmarks Miljøundersøgelser DMU Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser GEUS Danmarks Tekniske Universitet DTU Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Miljøteknologi IMT Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Strømningsmekanik og ISVA Vandresurser Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Geologi og Geoteknik IGG Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematisk Modellering IMM Dansk Toksikologisk Center DTC Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole KVL Forskerparken CAT CAT Forskningscenter for Skov og Landskab FSL

25 Forskningsinstitution Forkortelse Web-adresse Geoteknisk Institut DGI Københavns Universitet KU Roskilde Universitetscenter RUC Syddansk Universitet (tidligere Odense Universitet) SDU Teknologisk Institut DTI

26 Forskningscentre, forskningsprogrammet samt foreninger m.m. Navn Forkortelse Web-adresse Formål Akademiet for de Tekniske ATV Udbyder faglige møder og kurser Videnskaber, Fonden for Jord og Grundvand Eller ATV Jord og grundvand Amternes Videncenter for AVJ Jordforurening Center for bæredygtig arealanvendelse og Forvaltning af Miljøfremmede Stoffer, Kulstof og Kvælstof Center under SMP Center for biologiske processer i forurenet jord og sediment. Center for Intergreret Miljø og Toksikologi Center for ventilering af jord og grundvand som in-situ Rensningsteknik BIOPRO Center under SMP CETOX CETOX er et centersamarbejde mellem VKI nu DHI og Dansk Toksikologi Center. Det overordnede mål er at udvikle og anvende integrerede human- og økotoksikologiske vurderingsværktøjer til brug ved vurdering af kemiske stoffer og produkter. Yderligere oplysning hos Torben Madsen, DHI CEVENT CEVENT er resultatet af DHI Institut for Vand og Miljø s samarbejde med andre miljøinstitutioner. Støttes af Erhvervsfremme Styrelsen. Yderligere oplysninger: Bjørn K. Jensen, DHI. DEF-projektet arbejder for at bygge en samlet elektronisk indgang til biblioteker. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF Dansk Amtsvandingeniørforening DAVID Dansk Komité for Affald DAKOFA Udbyder faglige møder og kurser

27 Navn Forkortelse Web-adresse Formål Dansk Vandressource Komité DVK Samarbejdsorganisation med deltagelse af bla. Miljøstyrelsen, GEUS, DMU, DANIDA, DTU, KU, DJF mfl. Formålet er at koordinere aktiviteter og strategier og være med til at formidler og sprede viden og information af generel interesse på vandressource området. Den Danske Forskningsdatabase DANDOK se.dk Det Strategiske Miljøforskningsprogram Central dansk database, der har til formål at lette vejen til viden om forskning i Danamrk. Basen indeholder tre typer af information: Litteratur, projekter og profiler. SMP Programmet har til formål at skabe rammer for en stærk forskningsindsats, som kan forbedre videngrundalget for den politiske og samfundsmæssige beslutningsproces på miljøområdet. Forskningsaktiviteterne er udført under foreløbig 15 delprogrammer. Otte af delprogrammerne er afsluttet, mens de øvrige 7 delprogrammer fortsaææte i henholdvis 200 og Det 16. Delprogram Miljø og Trnasport iværksættes i år. Under delprogrammerne er der oprettet en række centre f.eks. Grundvandsgruppen, BIOPRO mfl. Fødevaredirektoratet Grundvandscentret Centret koordinere forskning inden for jord- og grundvand som udføres på følgende institutter på DTU : IMT, ISVA, IGG og IMM Grundvand på Nettet Ingeniørforeningen i Danmark IDA eller IDA-miljø Udbyder faglige møder og kurser Miljøstyrelsen MST Webside der drives af NIRAS. En vejviser til link på nettet ordnet efter emne

28 Navn Forkortelse Web-adresse Formål Miljøstyrelsen, Teknologipuljen Teknologipujlen for jord og grundvand er en Ordning der har til formål at udvikle og afprøve ny Rensning- og afværgeteknologi på jord og grundvandsområdet for at skabe grundlag for at foretage mere effektive oprydninger af forurenede lokaliteter. Puljen administreres af Miljøstyrelsen. Der er i perioden budgetteret med 15 mio. kr. årligt. Puljen kaldes også Teknologiprogrammet samt Teknologiudviklingsprojektet. Oliebranchens Miljøpulje OM OM foretager undersøgelser og oprensning på nedlagte benzinstationer i Danmark. ROKA Database som benyttes af de fleste amter i Danmark. Basen indeholder oplysninger om kortlagte forurenede grunde (tidligere affaldsdepoter) m.m. ROKA står for register over registrerede affaldsdepoter. Samfund, økonomi og Miljø SØM Åbent forskningscenter oprettet i forbindelse med SMP. Har til formål at lave dansk miljøøkonomisk forskning på højt internationalr niveau Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Statens Samfundsvindenskabelige Forskningsråd Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd SJFI Instituttet har til formål at foretage forskning, undersøgelser og rådgivning vedrørende jordbrugs- og fiskeriøkonomiske forhold ud fra et såvel samfundsøkonomisk som et driftsøkonomisk perspektiv. Instituttet høre under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. SSF Rådet støtter alle, der arbejder videnskabeligt inden for det samfundsvidenskabelige område. Rådet støtter både grundforskning og anvendt forskning. STVF Rådet støtter teknisk videnskabelige forskning.

29

30 Bilag 4 Danske tidsskrifter m.m. På denne liste finder du en samling af de danske tidsskrifter m.m. hvori dansk forskning inden for jord- og grundvandsforurening publiceres eller omtales. I hver udgave af Orientering som udgives af Amternes Videncenter for Jordforurening bringes en artikelovervågning. Ordnet efter emne finder du her et resumé af artikler omhandlende jord- og grundvandsforurening bragt i de her listede publikationer. Tidsskrift Udgiver Indhold Webside Aktuelt Miljø Aktuel Naturvidenskab Arbejdsrap-porter, Miljøstyrelsen ATV rapporter Dansk Kemi DMU Nyt Faktuelt J.H. Schultz Information A/S ISSN Det Naturvidenskabelig e fakultet, Aarhus Universitet ISSN Miljøstyrelsen ATV Jord og Grundvand Teknisk Forlag a/s ISSN DMU ISSN Miljø- og energiministeriet Kommer fremover kun som netudgave der kræver adgang. I bladet bringes nyhedsartikler, baggrundstof samt debatartikler indenfor den naturvidenskabelige område. Rapporter vedrørende forskning- og udviklingsprojekter finansieret af Miljøstyrelsen I forbindelse med hvert ATV møde udgives der en rapport indeholdende foredragsholdernes skriftlige indlæg. Fagblad for Kemisk Forening Nyhedsblad fra DMU En informationsserie hvori der bringes mere uddybende information om problemstillinger på miljø- og energiområdet Kun adgang for abonnenter Indhold. Desuden kan udvalgte artikler downloades i PDF-format Indhold, resumé samt fuldtekst i pdf-format. Publiceres stort set kun elektronisk Oversigt over udgivne rapporter samt mulighed for at downloade publikationsdatabase mi Tema for udgivne og kommende numre Indhold og artikler kan læses Indhold kan læses

31 Tidsskrift Udgiver Indhold Webside Geologisk Nyt Geologi nyt fra GEUS MiljøDanmark Miljøforskning Miljø Info Miljøprojekter, Miljøstyrelsen Nyt om Vandressoucer Ny Viden fra Miljøstyrelsen Orientering Rapporter fra Amternes Videncenter for Jordforurening Erhvervsgruppen på Geologisk Institut, Århus ISSN GEUS ISSN Miljø-og energiministeriet, Miljøstyrelsen ISSN http:// Det Strategiske Miljøforskningsprogr am ISSN Mannov Consult Holding ISSN Miljø-og energiministeriet, Miljøstyrelsen Dansk Vandressource Komité (DVK) Miljøstyrelsen ISSN Amternes Videncenter for Jordforurening Amternes Videncenter for Jordforurening Bladet orientere om relevante nyheder inden for hele det geologisk arbejdsfelt Nyhedsblad fra GEUS Henvender sig til alle miljøinteresserede og indeholder nyheder og baggrundsartikler Nyhedsbrev Nyhedsbrev der indeholder korte artikler om miljø og arbejdsmiljø. Kilder der benyttees er: Dagspressen, Folketinget, fagblade, konferencer m.m. Rapporter vedrørende forskning- og udviklingsprojekter finansieret af Miljøstyrelsen Indeholder bl.a. afsnit om nye publikationer herunder titler på vandressource relevante Ph.Dafhandlinger Tidsskrift der indeholder korte artikler om de miljøprojekter som Miljøstyrelsen gennemføre Nyhedsbrev omhandlende jordforurening. Hvert nummer indeholder en artikelovervågning hvori der bringes resume af relevante artikler bragt i danske tidsskrifter Rapporter indeholdende erfaringsopsamlinger, metodebeskrivelser og evalueringer m.m. Indhold og udvalgte artikler kan læses Indhold og artikler kan læses samt hjemtages i pdf-format Indhold samt resumé af artikler kan læses på nettet. Fuldtekst uden billeder kan læses via acrobat Reader Kræver adgangskode ellers kan alt læses Indhold, resume samt fuldtekst for de fleste udgivelser Indhold og fuldtekst kan læses. Indhold og artikler kan læses i fuldtekst De nyeste numre kan læses Rapportoversigt, resumé samt mulighed for at download hele publikationer

32 Tidsskrift Udgiver Indhold Webside Stads- og havneingeniøren Vand & Jord VandPosten Vandteknik Kommunaltek-nisk Forening ISSN Selskabet for Vand & Jord og Teknisk Forlag ISSN Danmarks Private Vandværker (F.V.D.) Danske Vandværkers Forening (DVF) ISSN Fagblad for teknik og miljø. Bladet bringer artikler af relevans for hele det arbejdsområde som kommunernes tekniske forvaltninger beskæftiger sig med. Tidsskrift med artikler (på højt fagligt niveau) og debatindlæg om miljøforhold i vore ydre omgivelser. Emnerne omfatter alle forhold i vandets kredsløb, rent eller forurenet. Medlemsblad indeholdende artikler, referater af bestyrelsesmøder i de forskellige regioner, orientering om lovgivning m.m. Fagblad der bringer artikler inden for dansk vandforsyning fra vandværksteknik, over regional forsyningsplanlægning og grundvandets tilstand i landsdelene og til den nyeste lovgivning på vandforsyningsområdet i Danmark og EU. Oversigt over artikler Artikler kan læses Kort omtale af tidsskriftet