Fællesskab under forandring

Transkript

1 Udviklingspulje til lokal folkeoplysning Dansk Folkeoplysnings Samråd Fællesskab under forandring Projektrapport udarbejdet af udviklingskonsulent Signe Buch, FOF Juli

2 1. Indledning Denne rapport beskriver kort projektets baggrund, formål, indhold og resultater. Projektledelsen er forstået af Signe Buch, FOF s sekretariat. Der har været tilknyttet en baggrundsgruppe til projektet bestående af konsulenter fra de fem landsdækkende oplysningsforbund og Folkeuniversitetet i Aarhus: Hafida Bouylud fra AOF, Pernille Marstrand fra DOF, Dorthe Lykke Olesen fra LOF, Martin Thirstrup Hansen fra Netop og Lisbeth Rosenørn fra Folkeuniversitetet i Aarhus. Herudover har en gruppe undervisere fra de kreative fag fra de fem oplysningsforbund været tilknyttet i forbindelse med fokusgruppeundersøgelsen. Heraf har Michala Norup (tegning/maling) og Bonno Scheepsma udviklet to undervisningsforløb. Projektet har fået økonomisk støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje Baggrund Udgangspunktet for projektet har været behovet for nytænkning af fællesskabet og samværsformerne i folkeoplysningen. For det moderne menneske er det virtuelle fællesskab en naturlig forlængelse af det fysiske fællesskab. Og det virtuelle fællesskab giver mulighed for at overskride fysiske afstande. Folkeoplysningen baserer sig traditionelt på det fysiske fællesskab og mødet mellem mennesker. Hvordan kan dette fællesskab udvides med det virtuelle fællesskab, hvor mennesker med samme interesse kan søge viden, dialog og samvær på nettet, når det passer ind i den enkeltes behov og ønsker? Og på tværs af fysiske afstande? Ifølge forskere tillægger moderne mennesker i stigende grad samvær i et virtuelt rum lige så stor værdi som fysisk samvær. Samtidig er convenience et nøgleord i vor tids forbrugerkultur - vor tid er præget af ønsker om nemhed og bekvemmelighed vi skal kunne kaste os ud i vores interesse, lige præcis når det passer os. Dette skal ikke forveksles med overfladiskhed. Der er blot et resultat af, at teknologien åbner nogle nye muligheder, som vi i folkeoplysningen bliver nødt til at forholde os til, hvis vi skal ramme målgrupper, der er interesserede i vores indhold, men har anderledes forventninger til vores form. Samtidig er folkeoplysningen karakteriseret ved, at deltagerne selv kan bidrage til og sætte sit præg på indholdet. Dette er i fin overensstemmelse med det moderne menneskes ønsker og vil også kunne tilgodeses i et virtuelt fællesskab, hvor alle har mulighed for at bidrage med forslag, ideer og holdninger. 3. Formål med projektet Projektet har undersøgt idéer og metoder til, hvordan det fysiske møde i en kombination med et virtuelt fællesskab kan indgå aktivt i aftenskolernes fremtidige tilbud. Formålet har været at udvikle tilbud til mennesker, der gerne vil benytte sig af folkeoplysningen, men ikke tiltrækkes af de traditionelle kursusrækker med ugentligt fremmøde over en længere periode. Det fysiske møde suppleres med et virtuelt univers, hvor lærer og deltagere kan inspirere hinanden, hente faglig rådgivning, være i dialog med hinanden, få ny faglig viden, få præsenteret nye opgaver, fortælle om erfaringer med de hidtidige opgaver, få faglig sparring og have et hyggeligt net-baseret 2

3 samvær med andre, der har samme interesse som dem selv. Formålet er udkrystalliseret i belysningen af nedenstående fem spørgsmål: Hvordan opfatter såvel lærere som deltagere muligheder og faldgrupper i aktiviteter, der kombinerer fysisk samvær og virtuelt netværk? Hvordan bør sådanne aktiviteter organiseres? Hvordan skal fordelingsforholdet mellem det fysiske og det virtuelle vægtes, så det tilgodeser deltagernes ønsker og behov? Konkrete ideer til aktiviteter i det virtuelle univers Endelig vil projektet indeholde forslag til konkrete kursusforløb, der vil kunne implementeres i aftenskolerne Yderligere er følgende tendenser blevet undersøgt direkte eller indirekte igennem projektets aktiviteter: Nytænkning af fællesskabet, virtuelle communities og e-læring som del i et virtuelt univers (jf. anbefalingerne fra Det Nationale Folkeoplysningsudvalg) Nye deltagere til folkeoplysningen, udvikling af nye tilbud til eksisterende deltagere og tilpasning af folkeoplysningens tilbud, så de matcher tidens travlhed og geografiske spredning af deltagerne. Anvende de fleksible tilrettelæggelsesformer i fremtiden kan der udvikles nye fagområder indenfor de eksisterende faggrupper? 4. Projektets indhold/aktiviteter Projektet har bestået af tre store aktiviteter: En inspirationseftermiddag som projektets startskud, afholdelse af en kvantitativ markedsundersøgelse baseret på fokusgruppeinterviews med aftenskoleundervisere og potentielle deltagere. Og udvikling af to undervisningsforløb, der kombinerer traditionel aftenskoleundervisning med aktiviteter på nettet. Inspirationseftermiddag som startskud Som startskud til projektet blev der blev der afholdt en inspirationseftermiddag for de undervisere, der efterfølgende skulle deltage i fokusgruppeinterviewet, projektets baggrundsgruppe samt en konsulent fra mediebureauet, der senere skulle forestå den kvantitative markedsundersøgelse. Formålet med eftermiddagen var at give deltagerne - og i særdeleshed underviserne - en fælles referenceramme i forhold til nogle af de muligheder, der viser sig ved inddragelse af virtuelle virkemidler i forhold til undervisning og netværk. Ikke som realistiske muligheder i forhold til aftenskolens økonomiske virkelighed, men som et perspektiv på fremtiden. Eftermiddagen blev brugt til: At give et indtryk af de muligheder, der ligger i at inddrage de virtuelle muligheder som supplement til en traditionel undervisningsform (Orla Dybdahl, Ørestad Gymnasium) At give et indblik i, hvordan virtuelle netværk (i dette tilfælde med håndarbejdsmæssigt indhold) fungerer i praksis (Katrine Thielke, Advice). At reflektere over internettet som medie til understøttelse for læring (Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet) 3

4 En gennemgang af en undersøgelse blandt danske aftenskolelærere om deres itfærdigheder og interesse for inddragelse af it i undervisningen (Leif Emil Hansen, RUC) Deltagerne ved arrangementet gav ved afslutningen udtryk for, at de havde fundet eftermiddagen meget oplysende og inspirerende. Enkelte undervisere, der som udgangspunkt havde været skeptiske overfor idéen om at supplere den traditionelle aftenskoleundervisning med virtuelle aktiviteter, havde skiftet fod i løbet af dagen og kunne nu se muligheder i inddragelsen af moderne teknologi. Afholdelse af fokusgruppe for undervisere og for potentielle deltagere Efterfølgende blev der udarbejdet en kvantitativ markedsundersøgelse baseret på to fokusgruppeinterviews. Undersøgelsen blev foretaget af mediebureauet IUM. Formålet med afholdelsen af fokusgruppeinterviewet var at få tilbagemeldinger og refleksioner fra potentielle undervisere og kursister tilbagemeldinger, der både afdækker mulighederne og udfordringerne ved aftenskoleundervisning suppleret med et virtuelt fællesskab. De to fokusgruppeinterviews blev afholdt med to forskellige grupper. Den ene gruppe, der blev interviewet, var sammensat af aftenskoleundervisere fra de kreative fag fra de fem landsdækkende oplysningsforbund. Den anden gruppe var sammensat af nuværende og potentielle brugere af aftenskolen. Lærergruppens svar og reaktioner på spørgsmål var ikke spontane, da de på forhånd havde deltaget i inspirationseftermiddagen og altså var briefet om tankerne bag projektet. Deltagernes svar var helt spontane, da deres briefing blev foretaget som en kort optakt til selve interviewet. Den overordnede ramme for undersøgelsen var formuleret i spørgsmålet: Folkeoplysningen baserer sig traditionelt på det fysiske fællesskab og mødet mellem mennesker. Hvordan kan dette fællesskab udvides med det virtuelle fællesskab, hvor mennesker med samme interesse kan søge viden, dialog og samvær på nettet, når det passer ind i den enkeltes behov og ønsker? Og ligeledes på tværs af fysiske afstande? Det helt overordnede billede, som kom frem gennem de to fokusgruppeinterviews, var positivt i forhold til idéen om at supplere den traditionelle aftenskoleundervisning med virtuelle aktiviteter. Underviserne var generelt positive og diskuterede flittigt, hvad man kunne og ikke kunne bruge nettet til i forhold til forskellige fag. Fra deltagernes side var det særligt tanken om fleksibiliteten, der var attraktiv. I afsnittet Resultater og overvejelser citeres der flittigt fra rapporten. Rapporten fra IUM er vedlagt som bilag til denne rapport. Udvikling af undervisningsforløb Den tredie del af projektet har bestået af et udviklingsforløb, hvor tre undervisere fra tre forskellige kreative fag skulle udvikle hver sit undervisningsforløb med en kombination af traditionel aftenskoleundervisning og virtuelle aktiviteter. Fagene var tegning/maling, digitalt fotografi og patchwork ud fra en betragtning om, at ved at vælge tre meget forskellige fag indenfor det kreative område, ville kunne anskueliggøre forskellige muligheder og problemstillinger Alle tre undervisere havde været deltagere i den indledende inspirationseftermiddag og i fokusgruppeinterviewet. Ingen af underviserne havde specielle it-færdigheder, men er aktive brugere uden berøringsangst og er interesseret i de muligheder, der ligger i at benytte et nyt medie. Den ene underviser måtte af personlige årsager trække sig fra udviklingsforløbet halvvejs inde i forløbet. Der blev således udviklet to undervisningsforløb, Billedkunstnerisk vejledning og Digitalt fotografi Udviklingsforløbet blev tilrettelagt og udført i tæt samarbejde med senior kommunikationsrådgiver Katrine Thielke fra kommunikationsbureauet Advice. Katrine Thielke har stor erfaring med 4

5 formidling og netværk på nettet. Udviklingsforløbet strakte sig over 6 uger med et langt intromøde med introduktion til selve opgaven, fokus på formidling på nettet og med introduktion til den tekniske platform. Herefter midtvejsmøde med opklarende indholdsmæssige og tekniske spørgsmål og et afsluttende internt præsentationsmøde i gruppen. Den tekniske platform, der blev valgt til de virtuelle aktiviteter, er Sharepoint Sharepoint bliver brugt som platform for FOF s intranet, og der er her igennem adgang til såkaldte projektrum. Projektrummene er i princippet et virtuelt møderum med adgang til mailfunktion, kalender, diverse biblioteksfunktioner (dokumenter, billeder mm.), wiki-funktioner, linkfunktioner osv. Den tekniske ramme er valgt efter det forhåndenværende søms princip dvs. at udgangspunktet var den teknologiske ramme, der i første omgang er til rådighed. Det er et relativt simpelt system, der råder over få faciliteter, og brugervenligheden er ikke udpræget god. Det er også den ramme, der forholdsvis let kunne stå til rådighed for FOF s afdelinger, hvis de ville lave den form for kursustilbud. Opgaven bestod i, at underviserne skulle udvikle hvert sit undervisningsforløb inden for deres fag, hvor op til 70 % af aktiviteten foregår på nettet. Grænsen på 70 % er sat ud fra de lovgivningsmæssige rammer i forhold til de fleksible tilrettelæggelsesformer, der gør det muligt at få støtte til e-læringsaktiviteter, hvor der er mindst 30 % fysisk tilstedeværelse. Med den reviderede folkeoplysningslov fra juni 2011 er procentsatsen muligvis sat op eller helt fjernet. Udgangspunktet for udviklingsforløbene var at arbejde med en så virkelighedsnær proces som muligt. Der er ikke formelle undervisningsplaner mm. i folkeoplysningen, og hver enkelt underviser tilrettelægger sin undervisning individuelt uden indblanding fra den lokale skole. Det vil også gøre sig gældende i forhold til tilrettelæggelse af kurser, der har virtuelle aktiviteter. Der var derfor ikke ud over den øvre grænse for aktivitet på nettet nogle formelle krav til, hvordan undervisningsforløbet skulle se ud. Den enkelte underviser definerede selv emnet i dialog med de øvrige undervisere, Katrine Thielke og projektlederen. Processen omkring at planlægge undervisningsforløbet var altså parallelt med den måde traditionel aftenskoleundervisning tilrettelægges på: Det er underviseren, der helt og holdent selv bestemmer form og indhold. De involverede undervisere har undervejs i udviklingsforløbet udvist meget stort engagement og interesse for projektet, og de har sagtens kunne se sig selv i den forandrede tilrettelægger- og underviserrolle. De to udviklede kursusforløb gennemgås i det følgende afsnit under overskriften Konkrete undervisningsforløb. 5. Resultater og overvejelser I dette afsnit belyses de spørgsmål, som blev stillet i formålsafsnittet med udgangspunkt i de to fokusgruppeinterviews og forløbet med udvikling af de to undervisningsforløb. Hvordan opfatter lærere og deltagere muligheder og faldgrupper i aktiviteter, der kombinerer fysisk samvær og virtuelt netværk? Ideen om et virtuelt supplement til traditionel undervisning modtages positivt, men anses også som en udfordring De største barrierer mht. kombinationen mellem virtuel og traditionel undervisning er at få det op at køre teknisk og sikre, at folk ikke falder fra - der skal selvdisciplin til blandt eleverne. 5

6 Et virtuelt fællesskab kan understøtte at eleverne kan følge med, selv om de skulle miste en undervisningsgang Elever kan dele erfaringer, tips osv. på en nem måde via chatforum, links, blogs mm. Der er mulighed for fleksibel undervisning på flere tidspunkter af døgnet Hvordan bør sådanne aktiviteter organiseres? Virtuel undervisning i kreative fag skal tage form som informations-, inspirations- og meningsudvekslingsrum mellem lærere og elever. Eventuelle chatrooms skal være lærerstyrede, for at sikre opretholdelsen af et fagligt seriøst niveau. Vær opmærksom på, at såvel undervisere som deltagere kan have svært ved skriftlig formidling Vigtigt at understrege, at den virtuelle undervisning også bygger på tillid og respekt, og at dette blandt andet sikres ved, at chatrooms der knytter sig til undervisningen er lærerstyrede. Fokuser på, at virtuel undervisning suppleres med visuelle stimuli, hvilket kan være produktivt i en indlæringssituation den levende bog Der bør være mulighed for kommunikation på flere tider af døgnet, minimum dag og aften Lærerne kan være tilgængelige i et afgrænset tidsrum, hvor de så vil besvare elevernes spørgsmål. Dette vil give en bedre balance i lærernes arbejdsliv, idet flere føler, at de i den eksisterende undervisningsform, bør være til rådighed hele tiden. For elever er drømmescenariet dér, hvor de kan hente lektioner ned alt efter fag, chatte med andre kursister, få inspiration til links, vise fotos af ting på nettet, mulighed for trin for trin læring og generelt have chance for at møde kursister og lærere fra andre hold. Læreren er katalysator og moderator i forbindelse med elevernes egne kreative processer. Det er vigtigt med lærerstyring for at holde motivationen oppe hos eleverne og for ligeledes at fastholde læringsaspektet, evt. via øvelser Grafisk skal brugerfladen være nemt tilgængelig Prisen for virtuel undervisning må ikke være dyrere end det nuværende kursusniveau Hvordan skal fordelingsforholdet mellem det fysiske og det virtuelle vægtes, så det tilgodeser deltagernes ønsker og behov? Generelt er virtuel undervisning inspiration og ikke undervisning i traditionel forstand. Virtuel undervisning er primært et supplement til den almindelige undervisning Fleksibiliteten skal være høj Konkrete ideer til aktiviteter i det virtuelle univers Mulighed for at oploade billeder og andre produkter og mulighed for at få kvalificeret feedback Et chatforum, hvor elever kan udveksle informationer, links, blogs osv. Syning og malerkunst, hvor der er stor detaljerigdom, både med hensyn til farver, former og draperinger osv., kræver traditionel undervisning, hvor man kan mærke materialerne, mønstrene og se farverne, mens mønsterkonstruktion, teknikker og lignende sagtens kunne foregå over nettet. Nytænkning af fællesskabet, virtuelle communities og e-læring som del i et virtuelt univers (jf. anbefalingerne fra det nationale folkeoplysningsudvalg): Mange af fordelene, der nævnes af både elever og lærere, kræver adgang til flere/alle hold. Det bør indbygges fra starten, at dette (med tiden) bliver en mulighed Virtuel kommunikation giver mulighed for etablering af lærer-/holdprofiler og kan muligvis give lærere fornemmelsen af kollegialt samvær 6

7 En enkelt lærer siger, at han går ind for at give inspiration og ellers selv lade eleverne udforske. Eleverne bliver på den måde deres egne autoriteter. Virtuel undervisning giver mulighed for åben læring i et større endda (globalt) forum. Lærerrollen bliver her primært som inspirator - eleverne skal her selv udforske. Eleverne er enige om, at uanset om man taler virtuel undervisning eller traditionel undervisning i den ene eller anden form, skal samværet og undervisningen bygge på gensidig tillid og respekt for hinandens synspunkter. At eleverne kan chatte udenfor undervisningen og dermed forlænge det sociale samvær ud over denne. Et mere frit og åbent forum til at debattere hinandens produkter og meninger Skønt med traditionelt samvær, men mere frit for deltagerne når det bliver lagt ud på nettet. Man er lidt mere anonym på nettet, og på den måde kan man være mere dristig og modig og turde spørge mere. Det virtuelle rum kan i relation til undervisningen måske være befordrende, både for evnen til at udstille sine resultater, modtage samt give feedback. Nye deltagere til folkeoplysningen, udvikling af nye tilbud til eksisterende deltagere og tilpasning af folkeoplysningens tilbud, så de matcher tidens travlhed og geografisk spredning af deltagerne: Giver mulighed for undervisning i smalle fag og for specifik undervisning i fag, med få kursister og stor geografisk spredning Virtuel kommunikation er velegnet til: - Nybegyndere - Folk der kan selv - Folk med skæve arbejdstider - Folk med småbørn - Folk der bor langt væk fra de fysiske kursussteder - Pensionister og ægtepar der vil lære sammen. Netundervisning tiltrækker også en anden målgruppe, nemlig de yngre, da de går på nettet, ligeså snart de har et ledigt øjeblik Med hensyn til holdstørrelsen nævnes tallet elever, men antallet af kursister vil afhænge af faget. Dog foretrækkes mindre hold a la nuværende hold størrelser, Anvende de fleksible tilrettelæggelsesformer i fremtiden kan der udvikles nye fagområder indenfor de eksisterende faggrupper? Med de fleksible tilrettelæggelsesformer blev der i 2007 lovgivningsmæssigt åbnet for, at folkeoplysningen kan kaste sig ud i IT-verdenens muligheder, hvilket der ikke tidligere havde været mulighed for. Efter loven fra 2007 kan op til 70 % af undervisningen være fjernundervisning. Med den ny lovrevision fra juni 2011 er der muligvis blevet åbnet yderligere op. Der er ikke tvivl om, at de fleksible tilrettelæggelsesformer som lovgivningsmæssig ramme er perfekte i forhold til aftenskoleundervisning suppleret med virtuelle aktiviteter. Der er mange muligheder for forskelligartet tilrettelæggelse, og de vil som udgangspunkt kunne rummes i lovens ramme. 5A. Et konkret kursusforløb: Billedkunstnerisk vejledning Kursustekst: Billedkunstnerisk vejledning Dette kursus er rettet mod dig, der har arbejdet med dine billeder igennem et stykke tid, og som gerne vil videre, men ikke rigtig ved hvordan. Vi prøver gennem individuel vejledning at konkretisere dit kunstneriske udtryk og tydeliggøre dette, så det er klart for dig selv og andre. Og vi ser på, hvilke muligheder du har lyst til at arbejde hen imod, hvad der er vigtigt for dig: Er det 7

8 processen, eller har du længe haft lyst til at udstille dine billeder? Skal det være censurerede udstillinger, at opsøge et galleri eller noget helt tredje? Undervisningen er et nyt initiativ under FOF, hvor dele af undervisningen vil foregå via nettet. Der bliver etableret et projektrum på FOF s hjemmeside, hvor kursisterne og underviseren har adgang, og hvor vi kan udveksle information. Den primære vejledning vil foregå på mødegangene: Vi mødes en weekend om måneden, hvor der arbejdes i atelieret, og hvor der vil være oplæg og individuel vejledning. Derudover vil der også være vejledning via mailkorrespondance imellem mødegangene. Billedkunstnerisk vejledning er et undervisningsforløb baseret på en mere individuel vejledning. Kurset henvender sig til deltagere, der har fundet deres kunstneriske udtryk, og som kan arbejde i et længere stræk uden støtte. Man mødes lørdag og søndag en gang om måneden og laver fælles undervisning og gennemgange. Derudover foregår undervisning og feed back i projektrummet. Kurset løber over tre måneder, men vil også kunne løbe over længere tid. Projektrummet ser sådan ud: Øverste del 8

9 Nederste del Projektrummet har i den midterste spalte en opslagstavle med opgaver og annonceringer, der administreres af underviseren, et diskussionsforum hvor såvel underviser som deltagere kan være aktive, og et galleri, hvor både underviser og deltagere kan uploade billeder. I højre spalte ligger to linksamlinger med links til udstillingssteder, kunsthjemmesider og en enkelt video, der viser, hvordan man opspænder lærreder. 5B. Et konkret undervisningsforløb: Digitalt fotografi Kursustekst: Digitalt fotografi: FOF tilbyder et 4 ugers online undervisningsforløb med interaktivt indhold og individuel vejledning og støtte. Her vil du få tillid til håndtering af dit digitalkamera i alle slags situationer. Du lærer at vurdere lys og stemning, men mest af alt tillader du dig selv at lege. Teknisk knowhow må ikke ødelægge det spontane. Kurset forudsætter lidt eller ingen forudgående kendskab til dit kamera eller billedredigering. Formålet med kurset er, at du som begynder bliver komfortabel med kameraet og dets mest nyttige funktioner, og at du får en forståelse for væsentlig fotografisk og digital terminologi. Indholdet af kurset er baseret på de funktioner og viden, der kræves til digitale SLR (DSLR) kameraer, og er ikke egnet til den digitale 'Point og shoot' kompakt kamera. Et 9

10 kompakt kamera (fx: micro fourthird kamera som Olympus PEN Panasonic LX5 etc) med indstillingsmuligheder til blænder, lukketid, ISO og RAW er i orden. Kurset er et fire ugers forløb for begyndere eller let øvede i digitalt fotografi. Hoveddelen foregår på nettet, og kurset inkluderer to fysiske mødegange. Her mødes underviser og deltagere og øver sig i street fotografi. Kurset er i udpræget grad baseret på eget initiativ og drift i forhold til at udforske kameraets mulighed. Projektrummet ser sådan ud: Øverste del 10

11 Nederste del Projektrummet har i den midterste spalte en kalender, en opslagstavle med opgaver og annonceringer, der administreres af underviseren og et diskussionsforum, hvor såvel underviser som deltagere kan være aktive. Herefter kommer et nyt forum, hvor det er tanken, at deltagerne skal skrive de præcise angivelser om deres kameraer, så både underviser og de øvrige deltagere er bekendte med den præcise teknologi. Nederst er der et galleri, hvor både underviser og deltagere kan uploade billeder. I højre spalte findes dels en linksamling til diverse fotosteder (OBS mange engelske) og en samling dokumenter, der vedrører kurset. 5c. Overvejelser i forhold til teknisk platform og det videre forløb Den teknologiske platform blev som ovenfor skitseret valgt ud fra det forhåndenværende systems princip: Det er det system, der er umiddelbart til rådighed i FOF, og da det er ikke realistisk for aftenskolerne at finde økonomiske midler til at købe et stort system, er det en virkelighedsnær løsning. Det viste sig dog i løbet af projektet, at Sharepoint er for vanskeligt at arbejde med fra grunden, hvis man er uden særlig IT-kyndighed. Udgangspunktet for udviklingsforløbet havde været, at underviserne selv skulle indrette deres projektrum, sådan at de fik præcis de faciliteter, og det 11

12 udseende, som de gerne ville have. Sharepoint viste sig undervejs at være for tungt og uigennemskueligt at arbejde med, så resultatet blev, at Katrine Thielke efter midtvejsmødet indrettede projektrummene efter undervisernes beskrivelser. Det anbefales på baggrund af disse erfaringer, at der fra centralt hold indrettes en eller to standardiserede projektrumsskabeloner til brug for de virtuelle aktiviteter med de faciliteter, der betragtes som de gennemsnitligt mest nødvendige (kalender, chat, diverse typer biblioteksfaciliteter, linklister mm.) Ved brug af denne eller lignende systemtyper. Faciliteterne i Sharepoint 2007 kan sammenlignes med de faciliteter, der var til rådighed i de virtuelle møderum, som blev udviklet i forbindelse med det DFS-støttede projekt Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning, Det er udviklet i e-lærings- og kursusstyringssystemet, Ilias. Rapporten fra projektet er tilgængelig på DFS hjemmeside. Justering af projektet undervejs og fremtidige planer Undervejs igennem projektet er det blevet tydeligt, at det endnu er for tidligt i udviklingen af aftenskoleundervisning med virtuelt supplement at formidle helt bredt til de lokale skoler i de fem oplysningsforbund, som det oprindeligt var intentionen med projektet. Der er stadig løse ender særligt i forhold til teknologi og administration som skal arbejdes igennem, før konceptet med et virtuelt supplement er klar til at gå i luften i en bred skala. For de daglige ledere i de lokale skoler er det vigtigt, at de meget praktisk orienterede problemstillinger er tænkt igennem, og at der som et minimum er en løsning på tegnebrættet. De regionale, formidlende møder, som var annonceret i ansøgningen, blev derfor erstattet af et formidlings- og videretænkningsmøde i projektets baggrundsgruppe, således at videndelingen i de fem aftenskolers sekretariater er sikret (Flemming Gjedde i DFS blev orienteret om ændringen). På mødet blev det meget hurtigt klart, at der ligger en naturlig forlængelse af projektet i at udvikle og afprøve i samarbejde med et antal aftenskoleundervisere fra forskellige fag og forskellige skoler et antal undervisningsforløb i praksis, hvor der samtidig afprøves forskellige tekniske platforme. Derigennem vil mange af de konkret praktiske spørgsmål blive afklaret i samarbejde med de lokale skoler. Det blev således aftalt at udarbejde en fælles ansøgning til DFS næste ansøgningsrunde. 6. Bilag til rapporten Fokusgrupperapporten fra IUM 12