Cykelregnskab LONDON Studierejse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelregnskab LONDON Studierejse"

Transkript

1 Juni 2013 ONLINE VIDEN FOR OS, DER ARBEJDER MED CYKELTRAFIK Cykelregnskab LONDON Studierejse KLIK OG LÆS KLIK OG LÆS RANDERS Årets cykelkommune KLIK OG LÆS CYKLING for en god sag KLIK OG LÆS Supercykelstier KLIK OG LÆS

2 2 cykeltrafikken.dk / juni 2013 fakta Den intelligente bycykel med tablet PC fra Blue Line TABLET PC + ELCYKEL = INTELLIGENT BYCYKEL Af Henrik Sandbjerg Jensen, Blue Line Banebrydende koncept. De første interaktive cykler er på vej til København Hvad vil du sige, hvis der altid stod en elcykel klar til dig ved togstationen eller arbejdspladsen og samtidig kunne du navigere gennem byen med online kort og få informationer via GPS, købe togbilletter og få informationer om seværdigheder og køreplaner? Denne drøm bliver nu til virkelighed. I første omgang for dem der bor i og omkring København, hvor de første cykler ruller ud over sommeren I mange større byer kan indbyggerne benytte bus, tog og nærbane, og det kan være en stor planlægningsopgave først at tage toget derefter vente på bussen og gå det sidste stykke. Løsningen hedder Gobike. Gobike sørger for at integrere de forskellige transportløsninger. Gobike gør det endnu lettere og nemmere at benytte offentlig transport. Fra din PC eller Smartphone kan du planlægge hele din tur fra A til B. Ikke mindst er du sikker på at cyklen står klar til dig, når du har brug for den. Gobike er med andre ord meget mere end en cykel. Gobike er en intelligent og smart løsning, der hjælper på både trængslen og byforureningen i København. Hos Blue Line er vi meget stolte af at være en del af denne løsning, som ikke er set før. En ægte innovativ

3 fakta Stort vækst-potentiale i den grønne bølge for Blue Line cykeltrafikken.dk / juni nyhed som netop er det, Danmark skal leve af. siger Blue Lines CEO Niels Pedersen. Blue Line sætter power til Centralt i Gobike konceptet er tablet PC en fra Blue Line, der er integreret på cykelstyret. PC en bliver konstant opdateret via mobilt internet med en lang række relevante oplysninger og funktioner, der målrettes til at hjælpe brugeren mest optimalt. Brugeren får en langt bedre og mere integreret rejseoplevelse. Gobike s intuitive systemer assisterer hele vejen - og sikrer derigennem, at brugeren når sjovt og effektivt fra A til B. Gennem integration til en række databaser bliver rejsen optimeret. Cyklisten får navigation med ruteplanlægning og kortvisning som kendes fra bilnavigation. Den integrerede PC indeholder desuden bl.a. realtidsoplysninger om togafgange med integration til billetsystemer. Tablet PC en fra Blue Line opdateres løbende med alt fra oplysninger om aktiviteter i området til informationer om ledige cykler. Desuden får byens interesseorganisationer via tablet PC en fra Blue Line en mediekanal, hvor der kan kommunikeres 1-til-1 med brugeren på cyklen. Alle relevante informationer kan eksponeres over for brugerne på tidspunkter og geografiske placeringer hvor dette er relevant. Kommer brugeren f.eks. cyklende forbi en bagerbutik, vil det være oplagt at fortælle

4 4 cykeltrafikken.dk / juni 2013 INTELLIGENT BYCYKEL... fortsat cyklisten, at vedkommende kan få billigt morgenbrød om morgenen eller informere cyklisten om et godt tilbud på brød om eftermiddagen. Kun fantasien sætter grænser. Store perspektiver for Blue Line Gobike er opbygget som et konsortium af nøje udvalgte ekspertvirksomheder som samarbejder omkring udvikling, implementering og drift af verdens bedste by- og pendlercykelløsning. Tablet PC en er en helt central komponent i løsningen. Vi havde brug for en partner med stor erfaring i industrielle tablet PC er. Her viste Blue Line sig at være et rigtig godt bud. Vi fik god rådgivning fra første møde og blev anbefalet en løsning, som vi fortsat kan se, er den helt rigtige. Udviklingen går stærkt på tablet PC området. Det er vigtigt at vi fastholder en førerposition, og her er Blue Lines kompetencer vigtige for os. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet siger Gobike s CEO Torben Aagaard. Kombinationen af Blue Lines ekspertise for IT til hårde miljøer og evnen til at tilpasse og optimere løsninger 100 % til brugerens behov gjorde forskellen, fortæller Niels Pedersen. For Blue Line er dette blot starten på et stort potentielt eksporteventyr. Gobike konceptet er i disse år på vej ud i flere lande, og Blue Line forvente at kunne fortsætte den kraftige vækst, som virksomheden har været inde i de senere år. Henrik Sandbjerg Jensen,

5 cykeltrafikken.dk / juni INTELLIGENT BYCYKEL... fortsat Yderligere information Hvis du ønsker yderligere information kan du kontakte: Direktør Niels Pedersen på telefon , - eller besøge

6 6 cykeltrafikken.dk / juni 2013 IAGTTAGELSER FRA STUDIEREJSE TIL LONDON MARTS 2013 Af Erik Kjærgaard, Mobility development Manager, Atkins Den marts 2013 var jeg i London for at deltage i et større besøgsarrangement for alle politikere i transportudvalget Akershus Fylke (amtet der ligger udenom Oslo) sammen med nogle embedsmænd fra både fylket og Oslo Kommune. Et af studierejsens formål var at se og høre om det olympiske projekt ifm. OL i London 2012 og de nye bydele som byen er ved at planlægge og opbygge i og omkring OL-byen. Jeg havde samtidig lejlighed til at besøge nogle af de nøglemedarbejdere, der arbejder med cykeltrafik og cykelfremme i Atkins hovedkvarter i Euston Tower i London. Derudover fik jeg også mulighed for at cykle en del rundt i London især i de tidlige morgentimer og sent om aftenen jeg havde ikke min egen cykel med, men brugte de udmærkede (BARCLAYS)bycykler, der findes på mange lokaliteter i det centrale London. Denne artikel foregiver ikke at være en grundig redegørelse for London for Cyclists, men blot nogle iagttagelser fra mit besøg. Jeg vil prøve i løbet af 2013 at gå i en lidt tættere dialog med bl.a. Transport for London (TfL) for at finde frem til både hvad de kan lære af os, og hvad vi kan lære af dem. På aften- og nattetur på bycykel i det centrale London og med cykeltaxa til teatret en regnfuld aften

7 cykeltrafikken.dk / juni ØRESUND STUDIEREJSE - EN TIL CYKELREGION?... LONDON... fortsat fortsat Cyklisterne myldrer frem Først og fremmest var det fantastisk at se, køre sammen med og snakke med en del cyklister. Både om morgenen, sent om aftenen og i de tidlige nattetimer piblede og myldrede de frem, som små muldvarpe, rundt om i det gigantiske gadenet i denne enorme by. De fleste kørte hurtigt på lette sportscykler og var udstyret med gule veste og sportstøj, og ofte uden cykelhjelm. Om aftenen var en del af dem udstyret med alle mulige former for lys - i London bliver den slags cyklister i folkemunde kaldet juletræer. Disse cyklister har selvfølgelig lært, at den vigtigste grundregel for at overleve er at være synlig i dette virvar af bil-, bus- og taxitrafik. Derfor gælder det også ofte om for cyklisterne at lægge sig ud foran de andre køretøjer, så man ikke bliver overset eller klemt inde. Cykelpendlerne myldrer frem i hele Central London Her ses et cyklistventebåsen udstyret med en Tryk for grønt -knap, hvor op til cyklister ad gangen venter på at få grønt signal til at krydse Strand fra en mindre sidegade Wellington Street, der i den ende er lukket for biltrafik.

8 8 cykeltrafikken.dk / juni 2013 STUDIEREJSE TIL LONDON... fortsat Cykelpendler i London kæmper dagligt en overlevelseskamp Jeg talte bl.a. med en midaldrende kvinde, som flyttede til London for 6 år siden og besluttede sig for at cykle til og fra arbejde (7 km hver vej). Hun holdt stadig fast i denne beslutning, selvom det er med livet som indsats. Som hun sagde, lærer man efterhånden, hvordan man skal overleve ved at få en masse erfaring og ved at kunne en masse tricks men hun indrømmede, at det var en daglig overlevelseskamp. Ligesom mange andre cyklister har hun fået en rutevejledning til sin daglige cykeltur gennem det centrale London af Transport for London (TfL) - mange har brugt dem som inspiration, men har ændret ruten lidt nogle steder for at øge trygheden og for at køre på nogle mere spændende ruter for eksempel gennem butiksområder. Cykeltrafikken udgør 2 % TfL har opgjort cykeltrafikkens andel af den samlede trafik i Greater London til 2 % - for omkring 5 år siden var den 1 %. Målet er at få den op på 5 % i Ligesom i DK er der stor interesse for og fokus på at forbedre tællinger, opgørelsesmetoder og -modeller med henblik på at få bedre cykeldata. Det er interessant at se, at der allerede nu med 2 % begynder at opstå problemer med manglende cykelparkeringspladser på de mest attraktive steder - især ved stationer. Men det er også interessant, at man er gået i gang med at løse problemet dels med almindelige cykel-parkeringsstativer og mange 2-etagers stativer, men dels også ved at lave cykelparkering inde i selve stationsbygningerne eller på perronerne. Disse pladser er blevet meget populære, da de mindsker skifteafstanden og -tiden, og fordi cyklen her står meget mere synligt og sikkert ift. tyveri og hærværk.

9 cykeltrafikken.dk / juni STUDIEREJSE TIL LONDON... fortsat Almindelig overfyldt cykelparkering ved en af adgangsvejene til Euston Station. 2-etagers cykelparkering ved Euston Station. Her ses en ung kvinde der fandt en enkelt ledig plads på øverste etage Cykelparkering ved perron på St. Pancras Station. En af mulighederne at bygge i højden! Cykelparkering i bilparkeringskælder ved St. Pancras Station her var også aflåst cykelparkering som dog ikke var taget i brug endnu

10 10 cykeltrafikken.dk / juni 2013 STUDIEREJSE TIL LONDON... fortsat Lidt om OL-byen og den nye cykelkommissær i London Vi var som nævnt ude og se OL-byen, ligesom vi også så og hørte om planerne for de nye bydele, der er ved at skyde op, og den dertilhørende infrastruktur. Her konstaterede jeg, at mens LfT helt udmærket har planlagt et net af cykelstier i eget tracé, har LfT samtidig tænkt, at disse cykelstier ville være tilstrækkelige, og derfor er der ikke planlagt cykelstier langs de større veje i samt til/fra de nye bydele, hvilket ikke harmonerer særlig godt med en erklæret målsætning om, at de vil have meget mere cykeltrafik i fremtiden. Jeg har efterfølgende fået bekræftet, at der netop er fremkommet en hæftig kritik af dette forhold, og at det faktisk nu er en af de første ting, som den nyudnævnte Cycling Commissioner er i gang med at rejse, som et væsentligt problem overfor de ansvarlige for udviklingen af de nye bydele. Den nyudnævnte Cycling Commisioner er i øvrigt journalist, og det har afstedkommet en del diskussion med delte meninger om det er en fordel eller ej, at han ikke er fagmand. Vigtige links til cykelfremme i London Cycling Revolution fra 2010 og Cycling Vision 2013 begge med Mayor of London som afsender og ildsjæl er vigtige grunddokumenter i den londonske cykelverden. Vision: Revolution: tfl.gov.uk/assets/downloads/cycling/ cycling-revolution-london.pdf London Cycling Campaign er også en væsentlig og interessant faktor: Den store kampagne der har kørt et godt stykke tid i The Times: thetimes.co.uk/tto/public/cyclesafety/ Pressen og cykelfremme Som bekendt er pressen i UK speciel og er generelt kendetegnet ved at være meget negativ ladet overfor stort set alt, og det gælder også cykeltrafik, der desværre skrives meget negativt om. Alt hvad der kan vinkles negativt bliver beskrevet, og der bringes sjældent gode historier. Den eneste undtagelse (i hvert fald for de store aviser) er, at avisen The Times har en kampagne, som hedder Cities Safe for Cycling, der er imponerende fyldt med informationer, nyheder og artikler af mange forskellige slags fortrinsvis om cykeltrafikken og dens udvikling i London. Afsluttende bemærkninger Med mindre der satses på shared space overalt, så er der stadig meget langt vej igen mht. en bedre cykelinfrastruktur i London. Et mål om at rykke fra 2 til 5% cykling frem til 2025 lyder ikke af meget med danske øjne, men der skal meget til. Viljen er der, senest udmøntet ved at der er afsat store pengebeløb til investeringer. Nationalt drøftes det nu, om der bør investeres tilsvarende i resten af UK med henblik på at fremme cykling især i de mange byer, hvor det ikke er særlig udbredt. Meget tyder på, at en stor del af de penge der er sat af i London vil blive brugt til supercykelstier (Superhighways), som selvfølgelig også er vigtige. Men det er klart, at der også bør satses på sikrere cykeltrafik på almindelige veje i form af cykelstier og -felter mm. Der er altså stadig rigtig meget at gøre i London og resten af UK, og der er rigtig meget at lære af både den danske og hollandske cykelkultur og infrastruktur. Men samtidig kan vi også hen ad vejen lære af London ikke mindst når de meget store investeringsmidler realiseres. Hvor der er en vilje er der en vej Erik Kjærgaard, Mobility development

11 Inddragelse af borgere Udover øget tilfredshed med cykelstierne viser Cykelregnskabet også, at andelen af cykelture i Randers er steget med 45 procent. En stigning, der skyldes kommunes mange cykelkampagner og events, udlån af elcykler til borgere, der har mere end fem kilometer til arbejde samt inddragelse af borgere i to bydele. Her samarbejdede Randers Cykelby med ansatte i virksomheder, daginstitutioner og skoler om at få flere til at springe i cykelsadlen. Vores frugtbare samarbejde i bydelene Dronningborg og Hornbæk viser, at det handler om at finde ud af, hvad der motivecykeltrafikken.dk / juni FLERE TILFREDSE CYKLISTER I ÅRETS CYKELKOMMUNE Af Britt Møller, Kommunikation, Randers Kommune Flere cykelstier og større fremkommelighed har fået det store smil frem hos de mange cyklister, der tramper i pedalerne i årets Cykelkommune, Randers. Det viser de seneste tal fra Cykelregnskabet, der også fortæller, at andelen af cykelture er steget med 45 procent på bare tre år. I takt med, at Randers Kommune har anlagt flere cykelstier, ramper og en ny cykelring rundt om bymidten i Randers, er andelen af tilfredse cyklister steget væsentligt. Tilfredsheden er på få år steget fra 30 procent til 70 procent, og det glæder Kasper Fuhr Christensen, der er formand for Miljø- og trafikudvalget i Randers Kommune: Foto: Kasper Sørensen Jeg er meget stolt over, at Randers Kommune er udnævnt til årets Cykelkommune, og at tallene fra cykelregnskabet viser, at borgere cykler mere og er blevet meget mere tilfredse med forholdene for cyklister. Men den flotte pris må ikke blive en sovepude. Tværtimod. Den skal være en trampolin for endnu flere initiativer, der gør det nemmere og federe at være cyklist i Randers Kommune, siger Kasper Fuhr Christensen. Han er især glad for, at borgerne er blevet mere tilfredse med cykelstiernes tilstand. For to år siden var kun hver femte cyklist tilfreds med vedligeholdelsen af stierne. Derfor gik Kommunen i gang med at renovere nedslidte cykelstier. Blandt andet cykelstien på Fladbrovej. Tidligere var her to separate cykelstier med vejtræer imellem de to stier. Træerne blev fældet, og cykelstien blev en fælles sti med god bredde, der også er let at rydde for sne om vinteren.

12 12 cykeltrafikken.dk / juni 2013 ÅRETS CYKELKOMMUNE... fortsat fakta Det er Danmarks Tekniske Universitet, der har lavet undersøgelsen af borgernes transportvaner i Randers Kommune. Cykelregnskab 2012 er udarbejdet for Randers Kommune af VEKSØ Mobility. rer folk til at cykle. I Dronningborg viste det sig, at det blandt andet var spinningtimer og udlån af elcykler, der fik flere i cykelsadlen. Vi har erfaret, at det er vigtigt at være i dialog med borgerne, når vi udvikler Randers som cykelkommune, siger Birgit Berggrein, der er projektleder for Randers Cykelby Flere elever på to hjul Ifølge Cykelregnskabet er det ikke kun de voksne, der er begyndt at cykle mere i Randers. Stadigt flere skoleelever sætter sig i cykelsadlen. I 2012 deltog et rekordstort antal børn i den landsdækkende motionskampagne Alle børn Cykler, og mange skoler deltog også i kampagnen Lys på med Ludvig, der skal gøre børn synlige i trafikken. Vi har et godt samarbejde med politiet og skolerne om at gøre skolevejen så sikker og tryg som mulig. Der er fortsat plads til udvikling, men de mange cykeltiltag, vi har sat i gang i Randers, har forbedret forholdene for cyklisterne i flere steder. Jeg er meget tilfreds med, at Cykelregnskabet viser, at vi er rigtig godt på vej og allerede har nået flotte resultater, slutter Birgit Berggrein. Britt Møller, Randers Kommune,

13 cykeltrafikken.dk / juni CYKELREGNSKAB HVAD KAN DET BRUGES TIL? Af Dea Seeberg, mobilitetskonsulent VEKSØ Mobility Hvor stor en andel af byens borgere cykler? Hvor meget cykelsti og cykelparkering har vi? Er borgerne tilfredse med byen som cykelby? Og ikke mindst, hvad kan byen gøre bedre? Det er spørgsmål som enhver cykelby bør stille sig selv og sine borgere, da et indgående kendskab til det eksisterende udgangspunkt er grundlaget for at udarbejde en plan for, hvordan man forandrer situationen. En måde at skabe et overblik over state-of-the art for cyklisme i en by, er at udarbejde et såkaldt cykelregnskab. Hvad er et cykelregnskab? Et cykelregnskab er en statusrapport, der indeholder en række relevante nøgletal for cykeltrafikken og tager temperaturen på borgernes mening om byen som cykelby. Et cykelregnskab indeholder således oftest en kombination af hårde nøgletal om modal split, længden af cykelnettet, antallet af cykelparkeringspladser, uheld med cyklister osv. samt en række bløde data om borgernes transportadfærd og tilfredshed med byens faciliteter for cyklister. Hvilke nøgletal, der præsenteres i et cykelregnskab, afhænger af hvilke data, der er tilgængelige i den pågældende by. Men arbejdet med et cykelregnskab bliver således også en anledning til at få skabt overblik over tilgængelige data og systematiseret indsamlingen af cykeldata fremadrettet. Spørg og involver cyklisterne Borgernes oplevelse af byen som cykelvenlig og kvaliteten af de faciliteter, der stilles til rådighed for cyklisterne er alfa omega for at en by får succes med at flytte borgerne ud af bilerne og op på cyklen. Derfor er det meget vigtig at være i tæt dialog med borgerne og følge op på, om de tiltag for cyklisterne, som byen investerer i, også er det cyklisterne efterspørger, og om investeringen resulterer i flere og mere tilfredse cyklister. En borgerundersøgelse om borgernes transportadfærd og cyklisternes holdning til fysiske faciliteter samt spørgsmål til cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed for cyklister i byen er derfor et vigtigt element i ethvert cykelregnskab. Startskud til strategisk cykelfremme Et cykelregnskab kan både have form som et internt notat, eller man kan vælge at publicere cykelregnskabet, så borgere og interessenter kan se, hvordan det står til med cykelfremme i byen.

14 14 cykeltrafikken.dk / juni 2013 CYKELREGNSKAB... fortsat Det kan dog ikke stå alene. En cykelby, som arbejder strategisk og målrettet med cykelfremme, bør anvende cykelregnskabet som grundlag for udarbejdelsen af en cykelstrategi og en handlingsplan og bruge cykelregnskaber til at måle og følge udviklingen. Hvordan gør man? I forbindelse med EU-projektet Nordiske Cykelbyer har VEKSØ Mobility udarbejdet en guide til, hvordan man kan udarbejde et cykelregnskab. Procesplanen kan downloades her Det startede med København København udgav for første gang et cykelregnskab i Formålet med cykelregnskabet var at få et overblik over, hvad der sker af forbedringer for cyklisterne - og hvad der kan gøres bedre. København har siden udgivet et cykelregnskab hvert andet år. Den gode idé har nu spredt sig, så der indenfor de sidste 5 år er udarbejdet cykelregnskaber for mere end 15 danske byer. Dea Seeberg, VEKSØ Mobility

15 cykeltrafikken.dk / juni Foto: Garry Knight. CYKLING FOR EN GOD SAG! Af Maja de Taeje, Kofoed & Co At bruge cyklen er naturligvis altid en god idé, men når motion og velgørenhed kobles sammen, kan cykelturen tjene et ekstra godt formål. Når den berømte danske cykelkultur kombineres med indsamling af midler til organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden eller Red Barnet, er det således ikke kun cyklisten, der kan høste frugterne af indsatsen på den tohjulede. Det er også den gode sag, der bliver tilgodeset. I Danmark er cyklen for alle. I et land med cirka 4 millioner cykler hvor 9 ud af 10 danskere har en cykel (cykelviden.dk Cyklistforbundet d ), er cyklen et helt centralt transportmiddel for rigtigt mange danskere. Cyklens tilgængelighed, dens brede appel og ikke mindst dens anerkendelse som transportmiddel har gjort cykling til en folkesag. For danskerne er cykling en af de mest almindelige måder at få sig rørt på. Den danske cykelkultur er således både eftertragtet, unik og forbilledlig i en verden, hvor termer som økonomisk krise, trængsel, klimaforandringer og fedmeepidemi fylder meget i offentligheden. Danskerne er dog ikke blot gode til at bruge cyklen i hverdagen; de er også interesserede i cykling som sportsgren både foran skærmen, hvor Danmark i dag er det land i verden, hvor cykelsporten har flest tilskuere målt i forhold til indbyggertal (www.cancer. dk, Kræftens Bekæmpelse d ) - men også i virkeligheden, som aktive deltagere i sporten. Danmarks Cykel Union har således haft en markant fremgang i medlemstallet gennem en længere årrække (Kilde jyllands-posten. Andreas Ø. Pedersen, Cykelmagasinet, d ), og landevejscykling er blevet den hurtigst voksende sportsgren (politiken.dk, Jyllands Posten d ). I et land med så mange cykel-entusiaster er det blevet en opskrift på succes at kombinere cykling, sammenhold og en god sag, hvilket initiativer som Team Rynkeby, Team UNICEF, TRÆDTIL Danmark og Hjælperytterne er gode eksempler på. At cykle for en god sag kan øjensynligt få danskerne til at træde i pedalerne som aldrig før, hvilket afspejles af et stigende antal cykel-velgørenhedsløb. Team Rynkeby Et af mest kendte initiativer i Danmark er uden tvivl Team Rynkeby, som siden 2002 har indsamlet millioner af kroner til Børnecancerfonden i Danmark og Barncancerfonden i Sverige. Ideen bag det stadigt voksende motions- og velgørenhedsprojekt opstod efter sigende under en julefrokost blandt medarbejderne hos juicevirksomheden Rynkeby Foods A/S og resulterede i, at 11 ryttere i 2002 tilbagelagde de km på cykel til Champ de Mars i Paris. De indsamlede i alt kroner. Sidenhen er

16 16 cykeltrafikken.dk / juni 2013 FOR EN GOD SAG... fortsat Foto: Cykel for sagen Foto: Cykel for sagen Foto: Cykel for sagen Foto: Cykel for sagen Foto: Cykel for sagen Team Rynkeby vokset støt og talte i 2012 intet mindre end 790 ryttere fordelt på 13 danske og fire svenske hold, som samlet formåede at indsamle lidt over 16 millioner kroner. Projektet har således udviklet sig fra et lukket firmaarrangement til en meget omtalt nordisk begivenhed og byder i dette års udgave hele cykelryttere samt det første hold fra Finland velkommen. Turen til Paris er en fysisk krævende cykeltur på 1200 kilometer, som fordeles på 7 etaper og køres med en gennemsnitsfart på kilometer i timen. Det kræver naturligvis lidt forberedelse at deltage, og Team Rynkeby forventer derfor også, at hver deltager har trænet minimum km på cyklen inden cykelturen til Paris. Udover en aldersbegrænsning på minimum 18 år stiller Team Rynkeby dog ikke større krav, end at de fleste motionscyklister godt kan være med. Holdene sammensættes, så de afspejler det omgivende samfund med fokus på, at deltagerne brænder for den gode sag. Derfor spænder deltagerne vidt i henhold til alder, baggrund, job og uddannelse. Den ældste deltager er således den 76-årige tidligere landbrugsminister Lauritz Tørnæs, hvis tur i år er den sjette med Team Rynkeby, mens der blandt de øvrige kendte ansigter i år kan findes flere politikere, en professionel danser og bokser. De kendte ansigter fylder dog mere i medierne end på selve Team Rynkeby, hvor blot 25 pladser ud af 1000 deltagende cyklister er reserveret til kendte danskere i At der traditionelt set altid deltager nogle kendte danskere i turen til Paris, er dog unægteligt med til at skabe opmærksomhed og sikre spalteplads omkring cykelløbet og den gode sag, men understøtter samtidigt det budskab, at turen kan gennemføres af de fleste. For når en komiker/tv-personlighed/golfspiller/skuespiller/vejrvært/statsminister kan klare at cykle til Paris, ja så er udfordringen, omend ekstrem, vel sagtens indenfor de flestes rækkevidde! En succes der inspirerer At Team Rynkeby er en succes, understreges ikke blot af den stigende indsamling af midler i millionklassen til kampen mod kræft, men også af den lange venteliste over cyklister, som ønsker at deltage i det populære motions- og velgørenhedsprojekt. Således var der sidste år knap mennesker på venteliste. De ønskede at bruge deres tid

17 cykeltrafikken.dk / juni FOR EN GOD SAG... fortsat Foto: Hawkins Foto: Garry Knight. og penge på at cykle med Team Rynkeby til Paris (csr.dk, Erhvervsmagasinet CSR, d ), hvilket vidner om, præcis hvor god en idé det har vist sig at være, at kombinere cykling, sammenhold og en god sag. Om Team Rynkeby er den direkte inspiration bag initiativer som Team UNICEF eller TRÆDTIL Danmark er uvist, men sikkert er det, at formlen mere eller mindre er den samme. Team UNICEF lancerede således et cykelhold i 2012, hvis formål var og fortsat er -, at samle penge ind til verdens mest udsatte børn ved at organisere en udfordring på cykel. Team UNICEF promoveres som en Executive Challenge, som er målrettet erhvervsledere og beslutningstagere med ønske om en sportslig udfordring og et interessant netværk. I 2012 var udfordringen at bestige det legendariske Mont Ventoux i Frankrig, mens dette års hold deltager i cykelløbet Gran Fondo i Verona, Italien. Hvor Team UNICEF, ganske lig Team Rynkeby, prioriterer det gode formål og det sociale fællesskab højt, er cykelholdet hovedsageligt målrettet cykel-entusiaster fra erhvervslivet. Det forholder sig anderledes med TRÆD- TIL Danmark, som ligeledes er et forholdsvist nyt initiativ fra Kræftens Bekæmpelse, hvis hovedformål er at sætte fokus på motionens forebyggende effekt på kræft. Cykling er netop valgt som en motionsform, alle kan deltage. Da der er mulighed for at vælge imellem tre forskellige ruter, kan alle aldre og niveauer tilgodeses. Den korteste rute er på blot 25 km, hvilket gør den særdeles familievenlig, og dermed kan selv de yngste cyklister hjælpe med at samle penge ind til kræftsagen. Motionsløbet, som debuterede i 2012 under navnet Hele Danmark Cykler, havde sidste år deltagende cyklister, og målet for i år er at motivere hele danskere til at tage cyklen for den gode sag. Mindre kan dog også gøre det! Et mindre deltagerantal kan dog også sagtens gøre en stor forskel, hvilket Cykel for sagen fra Varde til Skagen tjener som et godt eksempel på. Cykelmotionscykelløbet har siden 2011 givet lidt over hundrede deltagende ryttere en 460 km lang oplevelse på cykel op igennem Jylland og på trods af, at man i år fik afsat alle pladserne på holdet på blot 6 timer, fastholdes en begrænsning

18 18 cykeltrafikken.dk / juni 2013 FOR EN GOD SAG... fortsat på 120 deltagere. Dette er netop for at kunne tilbyde de deltagende ryttere en særlig unik oplevelse. Løbet er arrangeret af IFS Vestjyderne - en idrætsforening for sindslidende med det formål, at samle penge ind til idræt for psykisk sårbare. Projektet er lokalt forankret i Varde, hvilket dog ikke nødvendigvis afspejles i deltagerlisten, som tæller deltagende fra hele landet. De rundt regnet ,00 kroner, der er samlet ind årligt de seneste to år, kan på samme måde komme idrætsforeninger, enkeltpersoner eller andre aktive tiltag over hele landet til gode - det skal blot handle om den gode sag: at fremme sindslidendes adgang til idrætskulturen. Som navnet mere end antyder, er Tour de Kerteminde også et lokalt forankret cykelløbs-initiativ, der dog startede sin eksistens i 2008 som et Vi cykler mod Sult -initiativ. Det var en landsdækkende række af cykelsponsorcykelløb afholdt af Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Cyklistforbund og lokale frivillige i ti danske byer landet rundt. Trods navneændringen i Kerteminde og udvidelsen af cykelløbet til en aktivitetsdag, der også inkluderer zumba, løb og gang, er formålet dog fortsat det samme som det altid har været: at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for en verden uden sult. Og det gør Tour de Kerteminde faktisk så godt, at de sidste år kunne præsentere både et rekordstort antal deltagere samt en rekordstor donation, da 700 cykelryttere samlede hele kroner ind til den gode sag (www.noedhjaelp.dk, d ). Velgørende cykling med et glimt i øjet Om end formlen er nogenlunde den samme når det handler om at kombinere den danske cykel-entusiasme med velgørenhed, er der naturligvis mange måde at præsentere konceptet på. En af de mere iøjefaldende er Odense Tweed Ride, den danske variant af et engelsk fænomen som debuterede i London i Konceptet er helt enkelt at cykle byen rundt i et adstadigt tempo, iklædt det flotteste tweed man kan mønstre. Formålet er at have en festlig dag samtidig med at man samler ind til et velgørende formål. Deltagergebyret går således ubeskåret til Red Barnet og med pauser undervejs med en snack eller to, vil de fleste kunne finde formen til at cykle med. Lyder det som en sjov dag på cyklen? Det er en opfattelse

19 cykeltrafikken.dk / juni FOR EN GOD SAG... fortsat som deles af mange! Konceptet har dannet grobund for et utal af lignende cykelløb verden rundt, siden det første organiserede Tweed Run løb af stablen i London i Således har Tweed Run blandt andet været gennemført i Boston, New York, Tokyo, St. Petersburg, Wien, Sydney, Toronto og nu også Odense. Ganske enkelt en god idé At kombinere cykling og velgørenhed er, som de omtalte eksempler på cykling for en god sag understøtter, en populær idé og en hastigt voksende niche indenfor indsamling af midler til velgørenhed. Mange initiativer, som eksempelvis Hjælperytterne (hjaelperytterne.dk) og Sund på cykel (www. sundpaacykel.dk), er forholdsvis nystartede, men har alligevel en klart formuleret forventning om snarlig vækst. Der er således stor tiltro til danskernes fortsatte lyst til at cykle for den gode sag, og intet tyder da heller på, at Team Rynkeby eller Cykel for sagen fra Varde til Skagen kommer til at mangle deltagere lige foreløbigt. Den danske cykelkultur samt fremme af motion og en aktiv livsstil går tydeligvis godt i spænd med indsamling af midler til et godt formål, og der er ganske enkelt velgørende cykelløb for enhver smag, form, tempo, lyst til udfordring og pengepung. Mens deltagerantallet stiger og ventelisterne bliver længere fra år til år, kan man glæde sig over, at de mange kilometer på cyklen både kommer velgørende formål samt folkesundheden til gode. Maja de Taeje

20 20 cykeltrafikken.dk / juni 2013 EN ØKONOMISK SALTVANDSINDSPRØJTNING TIL SUPERCYKELSTIERNE Af Anne-Kirstine Spring, Kommunikationskonsulent hos Kofoed & Co Den 16. maj 2013 blev regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om at give cyklismen en økonomisk saltvandsindsprøjtning: de fem største danske byer fik tilsammen udmøntet 172,4 mio. kr. til etablering af nye supercykelstier. Men hvad er en supercykelsti? Hvor ligger de? Og hvorfor skydes der egentlig så mange penge i projekterne? Kør med på en tur om de danske superstier. Danmark er kendt som et cykelland med stor cykelviden, og vi er langt fremme i cykelskoene, når det kommer til de gode initiativer for det cyklende folk. Men når det kommer til supercykelstierne var det England, nærmere bestemt London, som var et skridt foran, idet de var først med at introducere fænomenet cykelsuperstier: Cycle Superhighways. De engelske Cycle Superhighways løber fra Londons forstæder og ind til det centrale London. De blev annonceret af Londons borgmester i 2008, og der er ind til videre etableret 4 af de planlagte 12 ruter; de resterende 8 ruter bliver etableret hen over de kommende år frem til I Danmark kom ideen om supercykelstier fra Københavns Kommune i 2010, som valgte at lade sig inspirere af det engelske navn og kalde stierne cykelsuperstier. Der er i dag fuld gang i supercykelstiprojekter rundt omkring i landet; flere ruter er allerede åbnet. Der er enten tale om helt nye stier eller typisk eksisterende cykelstier, som forbedres, tilpasses og/eller udvides for dermed at blive opgraderet til en supercykelsti. Men hvilke forbedringer og tilpasninger er der tale om, for at en almindelig cykelsti kan betegnes som en supercykelsti? Supercykelstier: cykelpendlernes motorveje Hvor traditionelle cykelstier er anlagt til både helt korte og længere ture, så henvender supercykelstierne sig i særlig grad til pendlere, som har en længere strækning til arbejde eller uddannelse, typisk 5-20 kilometer, og hvor det derfor virkelig kan gøre en forskel både for den enkelte pendler og for samfundet at tage cyklen i stedet for bilen. Stierne er ikke blot længere, men også bredere end mange traditionelle cykelstier; supercykelstierne er fra ca. 2 meter og helt op til 4 meter brede for de tresporede stier, og de kaldes derfor også for cykelmotorveje. Overordnet er der opsat fire kvalitetsmål for stierne for at imødekomme pendlernes behov bedst muligt: tilgængelighed, fremkomme- Cyklister på den nye Farumrute ved åbningen i april. Foto: Ursula Bach En af fodhvilerne på Farumruten. Foto: Ursula Bach

21 SUPERCYKELSTIERNE... fortsat lighed, komfort samt sikkerhed og tryghed (Kilde Cykelsuperstierne). Disse mål udmunder sig i måden de danske supercykelstier er anlagt på og skal bruges på. Først og fremmest skaber stierne tilgængelighed ved at forbinde store knudepunkter i kommunerne. Stierne går derfor typisk gennem større boligområder, forbi shopping- og fritidscentre, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser samt knudepunkter for offentlig transport så som metro-, letbane- og S-togsstationer. Fremkommelighed og komfort opnås i kraft af supercykelstiernes høje standard med et jævnt underlag og få forhindringer og stop for cyklisterne, samt ved at stierne i videst muligt omfang følger de mest direkte ruter fra A til B. For yderligere at anspore pendlerne til at tage cyklen, har flere af ruterne såkaldte servicestationer undervejs med cykelpumper og vandfontæner, ligesom der forefindes grønne bølger og fodhvilere. Der ud over er der langs flere af ruterne grønne og rekreative områder, som giver cyklisterne mulighed for oplevelser undervejs. Sikkerhed og tryghed skabes ved god belysning langs stierne samt cyklisternes synlighed for deres omgivelser. De danske supercykelstiprojekter De 172,4 mio. kr., som staten netop har spyttet i supercykelstiprojekter, fungerer som en medfinansiering på 50% til supercykelstiprojekter i kommunerne. Albertslundruten på 17 kilometer åbnede som den første supercykelsti i København i foråret 2012, og her et år efter fulgte Farumruten med sine 16 kilometer og en større åbningsevent. I alt skal der etableres 28 supercykelstier i og omkring København, som tilsammen kommer til at danne et cykelstinet på ca. 300 kilometer. Midlerne fra supercykelstipuljen sikrer i denne omgang etablering af i alt 9 nye ruter fordelt over 15 Københavnske kommuner. De københavnske supercykelstier hedder cykelsuperstier og har fået deres egen hjemmeside, hvor man kan få et overblik over ruterne både de etablerede, de kommende samt de planlagte stier, hvis finansiering endnu ikke er fastlagt. Se alle ruterne og læs mere om det omfattende, Københavnske stinet på I Odense klippes snoren til den første etape i byens supercykelstiprojekt i juni Her er der tale om en i forvejen etableret sti Langesøstien som skal udvides og forbedres med blandt andet opholdsmuligheder langs stien og bedre belysning for at blive til Den Blå Rute i det kommende supercykelstinet. Den økonomiske indsprøjtning fra supercykelstipuljen skal bruges til yderligere tre delprojekter i Odense Kommune, som også omhandler omlægning, udvidelse og forbedringer af eksisterende cykelstier i byen i løbet af 2013 og Esbjerg Kommunes supercykelstiprojekt omhandler en 6,5 kilometer lang strækning, som forbinder centrum med Esbjerg nord og på den måde skaber en sammenhæng mellem yderliggende boligområder, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser samt banegården i midtbyen. Projektet i Esbjerg indebærer blandt andet en cykelvenlig gade i centrum, en cykeltunnel og en højresvingsshunt. I Aalborg har de allerede en supercykelsti; en rute fra midtbyen og til universitetet i sydøst. Det nye projekts formål er at binde boligområder sammen med erhvervsområdet omkring byens østhavn, og der er stor fokus på diverse servicetiltag som for eksempel cykelbaner, cykelbarometre, pumper og cykelsignaler. Oversigtskort over cykelsuperstinettet i Københavnsområdet. På kortet ses også cykelsuperstiernes logo, som bruges til at skabe genkendelighed omkring cykelsuperstierne på samme måde som M et markerer Metrostationer og S et S-togsstationer i hovedstadsområdet. Midlerne fordeler sig således: Hovedstadsområdet (fordelt på 15 kommuner): 104 mio. kr. Odense Kommune: 5,1 mio. kr. Esbjerg Kommune: 8,3 mio. kr. Aalborg Kommune: 5,8 mio. kr. Aarhus Kommune: 49,2 mio. kr. cykeltrafikken.dk / juni

22 22 cykeltrafikken.dk / juni 2013 SUPERCYKELSTIERNE... fortsat Det mest ambitiøse supercykelstiprojekt i denne omgang er Aarhus 26 kilometer stier, som skal sammenbinde midtbyen med Lisbjerg og Skejby i nordvest. Supercykelstierne skal følge den nye letbane, således at de kommer til at køre stort set parallelt og dermed muliggør kombinationsrejser med cykel og letbane for pendlerne. Projektet er meget omfattende og indbefatter blandt andet et delvist overdækket stykke cykelsti belyst ved hjælp af solceller samt både stitunnel og broer, og den store tilskudssum fra staten er da også historisk i størrelse. En god forretning Den økonomiske støtte til supercykelstierne bunder ifølge Transportminister Henrik Dam Kristensen i et ønske om, at gøre det lettere og mere sikkert for borgerne at skifte bilen ud med cyklen i det daglige (Transportministeriet, Pressemeddelelse Ny aftale om supercykelstier mv., 16. maj 2013) således at flere vælger cyklen frem for bilen. Og noget tyder på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at flytte pendlerne: Erfaringerne fra Albertslundruten, som har været åben i et års tid nu, viser en stigning på 10% flere cyklister på ruten (Cykelsuperstierne, cykelsuperstier. dk/content/faq), og tallene fra Aalborgs universitets-rute er endnu bedre, idet de viser en stigning på ca. 20% flere cyklister (DR P4 Nordjylland, Supercykelstier giver flere cyklister, 13. juni 2012). At cykle har mange fordele for den enkeltes helbred, som også kommer samfundet til gode i form af sundhedsrelaterede besparelser og forebyggelse, men der ud over er flere cyklister lig med mindre belastning på vejnettet, hvorved trængselsproblemer også kan reduceres. Ydermere skal man ikke underkende de miljømæssige fordele ved cykling: reducering af luftforurening, CO2 og den generelle klimapåvirkning. Konsulenthuset Incentive har gennemført analyser af det samfundsøkonomiske afkast, som cykelsuperstierne i Københavnsområdet kan bibringe, og tallene er ganske overbevisende: ikke alene vil de nye supercykelstier kunne spare hovedstadsområdet sygedage om året, men over en 50-årig periode vil supercykelstierne give et samfundsøkonomisk overskud på hele 7,3 mia. Kroner (Incentive & Sekretariatet for Cykelsuperstier, Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne, 2013). Den økonomiske saltvandsindsprøjtning, som de fem største kommuner netop har fået til deres supercykelstiprojekter, tegner derfor efter alt at dømme til at være en god forretning ikke mindst for samfundet, men også for cykelpendlerne, som oven i de sundhedsrelaterede fordele faktisk burde belønnes for de ture, de kører på supercykelstierne, da de med deres cykling bidrager positivt til samfundsøkonomien, hver gang de tager cykelmotorvejen. Anne-Kirstine Juul Spring, I Aarhus kommer supercykelstierne til at ligge i forbindelse med den kommende letbane; her ses en illustration af kombineret cykel- og gangsti ved Egåen.

23 cykeltrafikken.dk / juni OM REDAKTIONEN Pablo Celis Celis Consult Pablo Celis er civilingeniør med speciale i trafikplanlægning. Han har erfaring fra ansættelser i COWI, Dansk Cyklistforbund og Aarhus Kommune. De sidste 10 år har han desuden været konsulent inden for specielt trafiksikkerhed og cykeltrafik. Pablo er trafiksikkerhedsrevisor og desuden direktør for fagbladet Trafik og Veje. Marianne Weinreich VEKSØ Mobility Marianne Weinreich er cand. mag og har de sidste 12 år arbejdet som mobilitetskonsulent 8 år hos COGITA og de seneste 4 år hos VEKSØ Mobility. Marianne er ekspert i fremme af bæredygtig transport og i særdeleshed cyklisme. Hun har arbejdet som konsulent for en lang række danske cykelbyer, bl.a. Odense og Aarhus Cykelby, og for en række europæiske byer gennem forskellige EU-projekter. Hendes speciale er strategi, proces og kampagner. Marianne er derudover næst-formand i Cycling Embassy of Denmark. Troels Andersen Konsulentfirmaet Troels Andersen Trafikplanlægning Troels Andersen er civilingeniør med speciale i trafikplanlægning. Han har erfaringer fra ansættelser i Odense Kommune, TTS, COWI og Fredericia Kommune. I 3 år har han endvidere været konsulent inden for cykeltrafik, kollektiv trafik og mobilitet. Troels er formand for Cycling Embassy of Denmark og har erfaringer fra flere EU-projekter og udenlandske konsulentopgaver. Line Stærk Aros Kommunikation Line Stærk er cand. mag. og har arbejdet med kommunikation og branding siden Line er Aros Kommunikations ekspert udi kampagner og koncepter. Hendes speciale er adfærdsændrende kommunikation særligt inden for trafik, sundhed og bæredygtighed. Line er medlem af Cycling Embassy of Denmark og har lavet cykelkampagner for en lang række danske kommuner.

24 Cykeltrafikken - nu tilgængelig fra mobilen CykelTrafikken.dk kan nu også let anvendes på en smartphone. Samme adresse benyttes i telefonens browser, og der vises en særlig version, som er tilpasset mobilen. Menuen giver adgang til at søge efter tags og kategorier. På skærmbilledet kan man direkte slå funktionen fra og i stedet vælge at se den almindelige webudgave af sitet. Næste nummer af Cykeltrafikken Næste nummer af Cykeltrafikken udgives den 26. august Deadline for artikler er den 19. august 2013

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK INDHOLD 1. BAGGRUND 2. AMBITION 3. MÅLGRUPPER 4. OM OS 5. LØSNINGEN 6. PRISER 7. PROCES 8. KONTAKT BAGGRUND Københavns 17 år gamle bycykel skulle udskiftes med udgangen

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt Odense d. 26. oktober 2007 Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt Trængsel, sundhed og klima står højt på de fleste kommunale dagsordener i disse år. Problemstillingerne er komplekse og løsningerne

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Eventvurdering UCI World Cycling Tour - Copenhagen Gran Fondo 2015

Eventvurdering UCI World Cycling Tour - Copenhagen Gran Fondo 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Eventvurdering UCI World Cycling Tour - Copenhagen Gran Fondo 2015 Danmarks Cykel Union (DCU) ønsker at fortsætte arbejdet og afviklingen

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter Bilag 3 Beskrivelse af program og projekter 2018-2020 Cykelby Hvidovre Cykelby Hvidovre skal fremme cyklismen i Hvidovre blandt borgere og ansatte i kommunen (til og fra arbejde, og i arbejdstiden). Overordnet

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende. Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

NVF workshop om cykeltrafik

NVF workshop om cykeltrafik NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015 Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet

Læs mere

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 17 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere