TAK TIL: Læs mere om forsidebillederne og den måde, der er blevet arbejdet med workshops og temadage sidst i kataloget.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAK TIL: Læs mere om forsidebillederne og den måde, der er blevet arbejdet med workshops og temadage sidst i kataloget."

Transkript

1 1

2 TAK TIL: Alle elever, lærere og ledere, som i arbejdsgruppen har været medskabende/ samskabende, ved at sætte mål og rammer for dette materiale og pointere de udfordringer, som skolerne i Hedensted Kommune står overfor i forhold til planlægningen og implementeringen af Folkeskolereformen. Alle I unge, der har stillet jeres ekspertviden til vores rådighed i form af aktiv og engageret deltagelse i temadage og workshops. Tak for de produkter, I har leveret på disse temadage, og de spørgsmål I har stillet - de har været med til at kvalificere dette inspirationskatalog - givet os elevperspektivet på Fremtidens Folkeskole. Læs mere om forsidebillederne og den måde, der er blevet arbejdet med workshops og temadage sidst i kataloget. Hvis I på skolerne har brug for hjælp eller sparring i forhold til inddragelsen af jeres elever, kan I kontakte forfatterne til dette materiale. Projektmedarbejder Tanja Møgeltoft Vestergaaard Pædagogisk Konsulent Jakob Neergaard Hausted

3 Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænkte jeg først og fremmest på elevfrigørelse, og valgte dragen som inspiration og symbol. Dragen er i kontrol med sin egen skæbne. Den flyver vidt omkring i sin søgen efter skatte - en metafor for viden, og der er ingen, der stopper den på sin færd. Dragen er et symbol på styrke, intelligens og frihed, og det er sådan elever burde gå frem i deres skolegang: Frihed til at forfølge deres drømme. Magnus Kjærgaard, 7.kl Medlem af arbejdsgruppen 3

4 4

5 Forord af Peter Hüttel.side 3 Hedensted Kommunes undervisnings og kulturchef skriver om Folkeskolereformen, Hedensted Kommunes ungestrategi og om hvorfor det giver mening og effekt at inddrage eleverne. Hvorfor elevinddragelse..side 7 Hvilken dannelsesmæssig tradition og hvilken pædagogik indskriver elevinddragelsen sig i. Hvilke nødvendige delkompetencer skal eleverne mestre, og hvad skal der til, for at det - for eleverne - kan betale sig at være med. Læsevejledning.....side 13 Hvad var idéen og tankerne bag inspirationskataloget og hvilken viden skal kataloget formidle. Demokratitrappe.. side 14 Et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse Hvordan elevinddragelse.... side 17 Eleverne - som sparringspartnere og høringsorgan - Grafittivægge, frikvartershøringer og mælkelåg.. side 17 Skyd en Selfie - budskaber om fremtidens skole... side 19 At kortlægge elevernes oplevelse af indflydelse...side 22 Cultural probes - inspirerende og oplysende respons fra eleverne side 23 Dialoogle - visuel innovation eller billedstøttet dialog med eleverne side 29 Piktogrammer - en anden måde at arbejde med billedstøttet dialog side 39 Rollespil - en metode, hvor eleverne arbejder med konfliktfyldte problemstillinger og interessekonflikter.. side 45 Bagord. side 49 Arbejdsprocessen ved elevrådsdagene og i arbejdsgruppen og historien om forsidebillederne. Litteraturliste..... side 50 Her finder du en liste med litteratur, som behandler inddragelse af børn og unge - fra teoretiske værker til metodebøgerne og de etiske overvejelser i forbindelse med elevinddragelse. Bilag. side 51 1

6 2

7 Kære lærere og elever En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementeringen af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling. En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er et omfattende krav, der stilles til folkeskolen. Og det betyder, at skolen ikke blot skal levere mere af det samme. Skoledagen skal nytænkes, så den motiverer alle elever optimalt. Alle har et ansvar for, at omstillingen lykkes, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Med andre ord er der med reformen sat mål og rammer for en mere varieret skoledag, som udfordrer den enkelte elev fagligt. En Folkeskole, hvor vi får en unik mulighed for at fokusere på det enkelte barns trivsel og læring gennem mange former for undervisning, bevægelse og praktiske aktiviteter. Hedensted Kommune har et ønske om, at de forandringer i vores børns og unges hverdag, som med folkeskolereformen implementeres OGSÅ i planlægning og gennemførelse afspejler elevernes ønsker, drømme og visioner. At planlægningen inddrager eleverne og ser eleverne som en ressource med en egenværdi, der kan bidrage til udviklingen og omstillingen. Denne intention ligger i tråd med Ungestrategien for Hedensted Kommune, at: understøtte, indtænke og udvikle ungeindflydelse og medinddragelse. Altså inddrage børn og unge i videst muligt omfang på alle de områder, hvor det giver mening, ud fra devisen om, at Unge er X-perter i at være unge 3

8 Statementet kunne omskrives til: Elever er X- perter i at være elever. Som brugere af folkeskolen, så ved eleverne, hvad der giver mening, og hvad der virker på folkeskoleområdet. Samtidig understøtter medinddragelsen elevernes dannelses og læringsproces og bidrager til troen på egne evner i forhold til at agere samfundets udviklingsdynamo i fremtiden. Derfor har vi med dette inspirationskatalog forsøgt at samle og konkretisere, hvorledes man ude på de enkelte skoler får sat elevernes idéer og initiativer i spil. Kataloget kan forhåbentlig være en hjælp til at skabe overblik over nogle af de muligheder der er i forhold til elevinddragelse. Måske er indholdet for selvfølgeligt - det betyder jo bare, at I i forvejen inddrager og sætter jeres elever i spil. Det eneste, der er at sige til det er: Mere af det - det er med til at sikre, at vi gør en god skole endnu bedre. Måske har I ude på skolerne brug for hjælp eller sparring på de idéer, som de ønsker gennemført eller igangsat. Så er der hjælp at hente. På omslaget er der kontaktoplysninger på de personer, som I kan rette henvendelse til, og gør det endelig! 4

9 Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænke jeg på en kombination af `pigen med de bare tæer og `murstensvæggen under opførelse. Her vises et muligt billede af Folkeskolens opgave i forhold til inddragelsen af eleverne, nemlig at: Ting tager tid og sommetider er det de små skridt, der skaber det sikre fundament - grundlaget for fremtiden. En opgave, der kræver viden, præcision, tid og skal der bygges højt kræves en vis grad af samarbejde. Trine Dam Jensen, lærer Medlem af arbejdsgruppen 5

10 6

11 Kan du forestille dig, at skolerne skal hjælpe børn og unge til at blive selvstændige, myndige og ansvarsfulde personer uden at tage dem med på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små? Kan du forestille dig, at alle beslutninger om skolens rammer - både de pædagogiske, indretningsmæssige og didaktiske, suverænt blev taget af lærerne og ledelsen? Og hvad skal der til for, at børn og unge kan være med? At komme til sig selv At komme til sig selv handler for eleven i Folkeskolen både om at være i en proces, en dannelsesproces, og om at blive en slags produkt, en person. Men det handler også om at danne sig og at blive dannet, altså noget de unge gør aktivt, og noget vi andre gør ved dem. Og det er jo netop denne tostrengede dannelsesproces, som varetages i skolen. Hvorfor Et grundlæggende fænomen for personlighedens udvikling er tillid. Tillid er en tiltro til konkrete personer i ens liv (venner, forældre, pædagoger, lærere) og en tiltro til at verden omkring en som sådan vil én det godt. Den tiltro kan hjælpe de unge til at vove sig ud i nye og måske hidtil uerfarede situationer ved at sætte parentes omkring fx deres usikkerhed, uvidenhed eller manglende evne til at gennemskue, hvad der er gang i. På den måde er tillid en slags forudsætning for engagement. Her tænkes mest på det engagement, der ligger i at være med til at forme sit eget liv og de rammer, det udspiller sig i. Altså at kunne være med og være medbestemmende. Den svære balance - at give plads til erfaringer og agere stillads Mestring kræver øvelse og øvelse er betinget af, at voksne giver lov giver unge ansvar! Bjarke Stærk Stenvang Medlem af Hedensted Ungeråd Citatet understreger og italesætter den svære balance, der er mellem at støtte og give slip! For os, der arbejder pædagogisk, er der et indbygget paradoks eller en udfordring i denne kommen til sig selv : På den ene side skal de unge som endemål kunne klare sig selv og træffe beslutninger, der tager hensyn til såvel dem selv som deres omgivelser. Det kræver frihed for de unge til at boltre og øve sig, lang snor, men også en portion is i maven på os voksne omkring dem. Samtidig må vi tage de unge i hånden, give kort snor, give dem snævre rammer, stilladser at kravle op ad, opdrage på dem, være autoriteter og rollemodeller for dem og insistere på at sætte en dagsorden for dem. Det kan snarere kræve en engels tålmodighed. 7

12 Altid hensigtsfuld Pædagogisk arbejde har altid en slags dagsorden eller en intention. Punktum. Den gældende og ofte mest overordnede intention for pædagogisk arbejde kan som regel findes i politikker og love. Som lærer på en skole kan man fx finde den overordnede intention med det pædagogiske arbejde med eleverne i folkeskolens formålsparagraf, som indleder hele folkeskoleloven. Formålet med folkeskolen er at danne aktive borgere til det demokratiske samfund; borgere, der er handlekraftige, selvbestemmende og medbestemmende. Nødvendige delkompetencer For at kunne agere som en sådan demokratisk borger, må man besidde en række nødvendige delkompetencer, som både er faglige, sociale, personlige og metodiske: Man skal kunne skrive og læse, kunne kommunikere og formulere sig, være kreativ, være et socialt væsen og meget mere. Men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv: Disse kompetencer fungerer dels i samspil med hinanden og gør én til et livsdueligt menneske, men de fungerer kun optimalt på et grundlag af selvtillid og tillid til fællesskabets muligheder. Dette psykologiske grundlag, det her fundament af tillid, er altså igen en vigtig faktor, når de unge skal kunne være med i et demokratisk samfund. Her kan skolen som institution have en opgave og funktion som demokratiske øvelokaler, der er medvirkende til at indfri to behov: Dels børnenes og de unges behov for at have medejerskab og noget at skulle have sagt i forhold til deres hverdag og nærmeste omgivelser og dels det demokratiske samfunds behov for selvstændige, myndige borgere. På den måde har de erfaringer med inddragelse og medbestemmelse fra skolen (og de andre arenaer, hvor de færdes) altså betydning for, hvilke aktivt deltagende borgere, der kommer ud af systemet i sidste ende. Og næste skridt er, at de unge har betydning for, hvilken type demokrati, der bliver den fremtidige: Demokrati er noget, der både skal erfares og videreudvikles. Kan det betale sig at være med? En forudsætning for, at børn og unge vil være med og lade sig inddrage, er deres følelse af overhovedet at kunne være med til at gøre en forskel. Følelsen af at have muligheder for at påvirke egne omgivelser må nødvendigvis være til stede. Dertil hører dels en portion viden og dels en portion fornemmelse for spillet som grundlag for overhovedet at kunne tage stilling til sig selv og sine omgivelser. Når et elevråd eksempelvis ønsker, at der skal være swimmingpool i skolegården, tyder det på en manglende sådan feel for the game. Det har både noget med at få afstemt forventningerne til en selv at gøre, men handler også om realistiske forventninger til ens omgivelser. Det er altså nogle interne kompetencer, der må være til stede for at kunne være med. 8

13 Benefit må være større end cost Men der hører også en ekstern side til. I den anden ende er det nødvendigt, at de unge bliver mødt med lydhørhed og oplever følelsen af påvirkningsmuligheder. Det vil sige, at de unge har mulighed for at komme til orde og blive hørt. Så når de unge spørger: Kan det betale sig at være med? Må vi voksne være med til at lade det kunne betale sig at være med. Ved en hurtig cost-benefit-analyse fra de unges side må benefit altså nødvendigvis være større end cost. Børn og unge er ressourcesvage i forhold til inddragelse Her menes, at vi andre, lærere, pædagoger, forældre osv., omkring de unge må være behjælpelige. Når processen er i gang fungerer den som en positiv spiral: Erfaringer med at være med og være medbestemmende er motiverende for fortsat at deltage aktivt. Og flere erfaringer giver yderligere indsigt i, hvordan beslutningsprocesser kører, feel for the game. På den måde bliver de unges demokratiske selvtillid stivet af. Netop den demokratiske selvtillid mangler for danske skoleeleverne. En empirisk undersøgelse fra 2010 (Bruun se litteraturlisten) viste, at danske folkeskoleelever er verdensmestre i forståelse af demokratiske spilleregler og demokratiets væsen, men mangler erfaringer og tillid til, at det kunne betale sig at være med! Det kan ikke være anderledes Det kan ikke være anderledes, end at skolen os voksne omkring børnene og de unge må tage dem med på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små. Det er den voksne, der må lede og tage ansvaret, samtidig med at lytte og inddrage de unge. Det er med andre ord den voksnes opgave at forsøge at placere stjernerne, så de kan nås af de unge. En pædagogisk grundsætning hedder: Det kan ikke være anderledes, end at det kun kunne være anderledes. Med det menes, at det er den voksnes tunge åg at tænke sig godt om hele tiden. Stille spørgsmål og sætte spørgsmålstegn ved sin egen praksis: Kan jeg gøre det anderledes og bedre? Inddrager jeg de børn og unge, jeg har med at gøre i hverdagens beslutninger, store som små? Opdrager jeg dem altså til demokrati? På den måde rimer inddragelse og opdragelse (næsten) på hinanden. Effekterne ved elevinddragelse Og hvad bliver der så på bundlinjen, når vi inddrager børn og unge - skaber det effekt og merværdi? Tilsyneladende JA - en empirisk undersøgelse fra Danske Skoleelever (Elevinddragelse se litteraturlisten) konkluderer, at der er en sammenhæng mellem elevinddragelse og henholdsvis elevernes faglighed, samfundsengagement og trivsel. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere får de ud af deres skolegang/undervisning. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere motiverede vil de blive for at lære noget. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere klæder du dem på til at være en del af vores velfærdssamfund. Vi har stenene I slæber dem. 9

14 Noter til Refleksion: Hvordan understøtter I jeres elevers dannelsesproces? Kunne inddragelse i højere grad understøtte dannelsesprocessen? Hvordan tænker I at elevinddragelsen skal tænkes ind i forhold til planlægningen af næste skoleår - i forhold til udviklingsarbejde etc.? 10

15 Noter til 11

16 12

17 Læsevejledning Hvorfor et inspirationskatalog om elevinddragelse? Materialet, som du sidder med i hånden, afspejler en del af det udviklingsarbejde om Folkeskolereformen en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisnings og læring, som har pågået det sidste halve år i Hedensted Kommune. Materialet er skoleforvaltningens ønske om at sætte fokus på elevinddragelsen i forbindelse med planlægningen og implementeringen af reformen. Samtidig er temaer for dette inspirationskatalog mønstre på den viden, som lærere og eleverne har italesat og nedskrevet ved flere gennemførte workshops. Viden, som de har manglet i forbindelse med at sikre en øget elevindflydelse - med andre ord det udfordrende, det vanskelige, ønsker drømme og visioner for Fremtidens Folkeskole. Processen med Folkeskolereformen i Hedensted Kommune har betydet, at skolens rammer i sin vante form er blevet smidt op i luften. Der er i løbet af processen blevet tænkt mange nye tanker om skolens formål, mål og rammer. Kataloget er en metodebog, der har til formål at skabe mulighederne for at du - med afsæt i katalogets tanker og erfaringer - kan udforske processer vedrørende elevinddragelse og give dem den form, der passer bedst til netop de børn og unge, du arbejder med. Håbet er, at du med materialet her, kan finde inspiration til at nytænke arbejdet med elevinddragelse i din egen praksis som lærer eller pædagog. Forskellige niveauer for inddragelse Kataloget omhandler elevinddragelse på flere forskellige niveauer. Fra inddragelsen, hvor eleverne er sparringpartnere eller informanter - tilkendegiver holdninger. Til inddragelsen, hvor eleverne agerer entreprenører - tilkendegiver idéer og gennemfører disse idéer. Se næste side, hvor Demokratitrappen beskriver disse forskellige niveauer for inddragelse. Demokratitrappen er et vigtigt værktøj i forhold til at vurdere, hvilken form for inddragelse, der giver mening - i forhold til opgaven, ressourcer og sammenhæng. Inddragelse skal altid være reel og i en naturlig forlængelse af en proces eller en vision - den må ALDRIG have snært af pseudo! Hvem er målgruppen Materialet kan bruges til alle elever - fra de yngste til de ældste. Metoderne, opgaverne og spørgsmålene er ikke faste størrelser, men kan og skal målrettes de enkelte elevers viden og alder, samt den proces der ønskes. Ved at inddrage alle elever i den samme proces, genereres viden, som er særdeles værdifuld og som vi kan bygge videre på, da forskellige aldre kan have forskelligt syn på den samme sag. 13

18 14 Hvordan Demokratitrappen - et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse Folkeskolens formål: 1, stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Demokratitrappen er ikke et værktøj, hvor starten er nederste trin og bevægelsen er opad og målet er øverste trin. Afhængig af opgaven, ressourcer og sammenhæng kan du vurdere, hvilken trin på trappen du vil starte på Tip Tænk AD HOC - og i korte procesforløb! Slå aldrig større brød op, end eleverne kan nå at bage og smage det - det betyder meget for eleverne, at sætte et fingeraftryk! Unge som selvbestemmende og udførende Udover selv at komme med idéer, er det også unge, der gennemfører Unge som selvbestemmende - Unge vælger selv projekter og beslutter, hvor mange ressourcer, der skal bruges samt beskriver projektet Deltager i fælles proces - Unge kommer med og arbejder for forslag og løsninger sammen med andre unge og voksne. Informant i dialog - Unge kommer med oplysninger og holdninger, f.eks. via interviews eller frikvartershøringer Informant - unge kommer med oplysninger/synspunkter f.eks. via spørgeskemaer eller tilkendegivelser af holdninger i forbindelse med tiltag - mælkelåg, knapper, Post-it sedler o.m.a.

19 Noter til Refleksion: Overvej, hvor på Demokratitrappen dine projekter og tiltag, som inddrager eleverne, befinder sig - er eleverne informanter eller entreprenører? Er der nogle af projekterne, hvor du gerne så eleverne placeret et andet sted på trappen og hvad skal der gøres, for at sikre dette? 15

20 16

21 Hvordan Eleverne som sparringpartnere og informanter Når rammerne er sat - eller delvist sat! Når eleverne inddrages på dette niveau er intentionen at få elevernes tilkendegivelser på et emne, en beslutning eller noget tredje. Elevernes tilbagemeldinger eller tilkendegivelser vil rette en opmærksomhed på et område, en udfordring eller en videreudvikling, som I måske ikke har været opmærksomme på. Eleverne vil tilkendegive ud fra, hvordan et tiltag vil fungere i deres dagligdag på skolen - en vinkel, der ikke nødvendigvis tænkes ind af voksne. En sidegevinst er, at eleverne får information om emner og tiltag, der arbejdes med på skolen - en viden de ikke nødvendigvis ville få. Emnerne kunne være alt fra indretning af en ny legeplads, over byplanlægning til etableringen af arbejdsstationer og forsøg med nye valgfag. Frikvartershøring - når unge skal involveres En frikvartershøring kan styres af enten en lærer eller elevrådsrepræsentanter, som stiller spørgsmål, signalerer at her foregår der noget, og hjælper med at finde en kuglepen og forklarer, hvad der foregår. Rammer tid og sted (2)-3 dage i streg. Flytte stand rundt på skolen, så man bliver synlig for flere grupper. Central placering derigennem også sikre synligheden. Materialer Plancher gerne på flytbar tavle Spørgeskemaer Post-it, tusser, I-pad, bærbare computere med netopkobling Live tilstedeværelser, gerne 2 pers. Forberedelse Info. til lærere, som videreformidler til eleverne Materialer info til standen, elevintra og forældreintra En frikvartershøring kræver, at eleverne er informerede om, at høringen finder sted. Du kan lade det være frivilligt at deltage eller du kan udvælge en gruppe stor eller lille, som er prikket til at deltage. 17

22 Andre metoder... Den hurtige tilkendegivelse Stil et spørgsmål, skriv om et tiltag - informér eleverne om dette, og bed dem om at tilkendegive, hvad de synes - med mælkelåg, bolde, knapper, farvede sedler eller andet. Det spændende i denne proces er, at det er gennemskuelig og konkret. Eleverne kan følge udviklingen og se, hvordan de andre elevers forholder sig. Stil rørene et sted på skolen, hvor eleverne helt naturligt kommer forbi. Den reflekterede tilkendegivelse Post-it sedler eller tavler, store stykker papir, idévægge eller malede flyttekasser og skriveredskaber kan placeres centralt på skolen, hvor eleverne færdes. På samme måde, som den ovenstående metode, stilles enten et spørgsmål, eller der informeres om et tiltag, og der opfordres til, at eleverne skriver eller tegner tilkendegiver, hvad de synes. Metoden er mere tidskrævende - eleverne skal dybere i en refleksion over spørgsmålene og skal bruge mere tid i forhold til svar eller tilkendegivelser. Denne metode kræver også en grundigere gennemlæsning og gennemgang af elevernes besvarelser. 18

23 I share, therefore I am Skyd en selfie - selfie budskaber om fremtidens skole Selfies er blevet et udbredt fænomen indenfor det sidste år. Med selfies er det muligt at sætte sig selv i spil og via billeder viderebringe et budskab - en holdning eller et synspunkt. Den enkle måde at viderebringe et budskab, på en facon, som appellerer til børn og unge, gør selfies til en oplagt metode, når I vil sætte jeres elevers holdninger og synspunkter i spil. Temaet for selfien kunne være: Hvis jeg var Undervisningsminister I stedet for at slå elevernes selfies op på Instagram eller Facebook- hvor der er en masse etiske overvejelser forbundet med anvendelsen, og ikke alle elever er tilmeldt eller har adgang, bruger vi i eksemplet her Padlet - en elektronisk opslagstavle på Skoletube. Styrken ved Padlet er, at eleverne via deres Uni-Login allerede har adgang. At I som lærere kan moderere eller redigere elevernes selfies inden de slås op, og at I kan vælge grupper i forhold til tilgængelighed. Se mere på laerit.dk/padlet-pa-skoletube #selfie giver opslag på Instagram På de næste sider er en vejledning i opsætning af padlet 19

24 Opsætning af Padlet Gå ind på Vælg padlet ikonet Log in med din Uni-Login Tryk på krydset og så er du i gang Når du har oprettet en væg i padlet, kan du tilpasse indstillingerne. Tryk på tilpas væg Nu er der mulighed for at give væggen et navn, vælge bagrund. Det er nu vigtigt at få sat privatlivsindstillingerne så de passer til opgaven Hvis selfies havde været et almindeligt fænomen tidligere i verdenshistorien.. 20

25 Til denne idé er der nogle indstillinger, du skal overveje. Hvordan skal man kunne finde væggen? Den ene mulighed er at den er beskyttet med adgangskode. Så kan alle finde den, men kun se den hvis de kender koden. Ulempen er, at alle der skal ind på siden, skal have koden udleveret. Det giver en del arbejde. Skjult link, kræver at alle der skal ind på siden skal have linket tilsendt, men alle andre kan ikke se siden eller søge efter den. Total offentlig alle kan finde og søge efter siden. For at andre skal kunne uploade ting til væggen, skal der i dropdownboxen vælges kan skrive. For at sikre at der ikke bliver lagt ting på væggen, som ikke er i overensstemmelse med opgaven, skal der krydses af i feltet ud for Moderér opslag, det vil sige at nye opslag skal godkendes af dig som ejer af væggen. Husk at trykke gem. Nyt opslag For at lave et nyt opslag, dobbeltklikkes der et tilfældigt sted på væggen. Denne boks kommer frem. Nu er der mulighed for at tilføje et link, uploade en fil (billede, pdf, o.a.) 21

26 At kortlægge elevernes oplevelse af indflydelse Her er en anden metode til at arbejde med billeder, som et medie til at formidle et budskab. Denne metode bruger ikke nødvendigvis selfies, og lægger op til en mere beskrivende tilgang til formidlingen. Samtidig har denne metode flere arbejdsspørgsmål og en kameraøvelse, som forbereder eleverne på opgaven. Opgavens ordlyd er ikke specifikt målrettet skolen - det kan du vælge at gøre! 22

27 M E Cultural Probes Probes er samlinger af opgaver og værktøjer, som har til formål at fremkalde inspirerende og oplysende respons fra folk. De skaber ikke uddybende og fyldestgørende information om dem, men fragmenterede indikationer om deres liv og Cultural Probes Den avancerede og tidskrævende metode. Cultural Probes er en ny metode til at lave brugerresearch og inddrage brugere i innovationsprocesser Cultural Probes en metode til at afdække brugernes behov, holdninger og meninger. Det handler grundlæggende om at få eleverne til at sætte ord og billeder på deres oplevelser, og dermed få adgang til information om, hvad der fungerer og det udviklingspotentiale, der eksisterer, og som vil kunne målrettes i forhold til en pædagogisk eller indretningsmæssig indsats. Metoden består i at sammensætte en taske med opgaver eller redskaber, som gør det muligt for eleverne at beskrive deres oplevelser. Alt efter den kontekst man står i, eller hvilke aspekter man ønsker belyst, kan man variere indholdet af redskaber og spørgsmål. Tasken fungerer som et ekstra øje ind i elevernes liv uden eksternt forstyrrende tilstedeværelse. I forhold til udvælgelse af egnede metoder er det vigtigt at tage hensyn til, at det er individuelt, i hvilken form og gennem hvilke kommunikationsmedier, eleverne føler sig mest fortrolige med at udtrykke sig. Metoden kan derfor inddeles i følgende tre kategorier: 1. Visuelt/taktilt orienterede 2. Skriftligt orienterede 3. Narrativt orienterede 23

28 Kategorien visuelt/taktilt orienterede Nogle unge udtrykker sig bedst gennem billeder og har lettest ved at tale ud fra visuelle optegnelser, eller hvis de har mulighed for at røre ved ting og flytte rundt på ting i løbet af samtalen. Under kategorien visuelt/taktilt orienterede er et godt redskab - Et kamera eller en mobiltelefon og brugen af collager Collagemetoden handler om at sætte sig med en eller flere unge med en stak blade, ungdomsmagasiner etc. og lave collager sammen med dem og løbende lade samtalen styre af hvilke billeder og motiver, de unge vælger. Pointen er her, som ved de øvrige øvelser, at samtalen roterer omkring et fælles tredje og dermed ikke den direktesamtale med øjenkontakt, fastholdt fokus og hvor tavsheden hurtig bliver pinlig. Kategorien skriftligt orienterede Andre unge udtrykker sig bedst på skrift eller ved at tegne. De har lettest ved at tale ud fra det, de har tegnet eller skrevet. I kategorien skriftligt orienterede er et hensigtsmæssigt redskab - en dagbog eller et essay Tryghed og motivation ved at anvende metoder, der ligner det unge alligevel gør! Kategorien narrativt orienterede Nogle unge udtrykker sig bedst gennem fortællinger (enten aktuelle fra eget liv eller opdigtede fortællinger). Under kategorien narrativt orienterede er hensigtsmæssige redskaber - Drama/teatersport, Poesi/selvbiografi/fremtidshistorie og/eller personaer Drama og teatersport er en velkendt måde at skabe udtryk og refleksion på i det pædagogiske felt. Disse metoder kan vivarmt anbefale som fælles tredje. Det samme gælder poesi, selvbiografi eller fremtidshistorie, hvor man lader de unge udtrykke sig frit fabulerende omkring dem selv og deres eget liv på en af disse tre måder, eller evt. som en kombination. Med den tredje metode, personaer, menes det at arbejde med at skabe fiktive personer ud fra typer eller kategorier, som de unge kan identificere. De tre kategorier af unge dengse, pop og alternativ. Se eventuelt også afsnittet om rollespil. 24

29 Mobile probes - en udvikling af Cultural Probes Mobile probes udnytter, at stort set alle elever i dag har en mobiltelefon, der kan tage billeder, skrive beskeder og optage lyd. Man behøver altså ikke længere nødvendigvis at forberede Cultural Probes tasken, med kamera, postkort, blokke, Post-It og skriveredskaber, for at sætte brugerne i gang med at tage billeder og sende beskeder om, hvor de befinder sig. Opgaven Send en sms til elevernes mobiltelefoner med opgaver som tag billeder af X eller besvar spørgsmål Y ved at ringe til telefonsvareren er nok. Se mere på: #sthash.bjoguwhp.dpuf Eksempler på opgaver 25

30 VÆR Obs på Mobile Probes 10 bud 26

31 Noter til Refleksion: Er der nogle af de beskrevne metoder, som DU tænker kan anvendes på din skole. Hvis ikke, så overvej, hvad der skulle til, for at de kunne anvendes? 27

32 28

33 Dialoogle - visuel innovation Hvad er Dialoogle? Dialoogle er en metode, som igangsætter kreative tanker. Det er visuel innovation, eller billedstøttet dialog, at bruge billeder aktivt i forhold til idégenerering, ud fra tanken om, at et billede kan få dig til at sige mere end 1000 ord. Dialoogle er en kreativ metode til at genstarte, forny og kvalificere kommunikation på tomandshånd, i små og større grupper. Metoden bygger på en serie billedkort med motiver, som fremmer associationer i hjernen, giver tankerne frit løb og gør det let at tænke kreativt, bruge sproget rigere og mere nuanceret og formulere holdninger og ideer mere præcist. Dialoogle billedkort gør samtalen mere åben, sjov, direkte og effektiv. Styrken ligger i billedernes evne til at få personer til at udtrykke sig nuanceret og samtidig meget præcist, så værdien af samtalen bliver større. Brug Dialoogle, når du arbejder med udvikling, visioner og konfliktløsning, f.eks. i forbindelse med skolemobning eller trivsel på skolen. Kun din fantasi sætter grænser for anvendelsen af Dialoogle som dialogværktøj. Processens tre lag Det kreative lag Ideudvikling se muligheder og ikke begrænsninger. Pulsen skal op, og forbindelsen fra hjerne til mund skal være kort det skal være umiddelbart og ikke reflekteret. Det innovative lag Værdi - skab faglig nytteværdi. Hjernen skal strække tankerne - spørg ind til idéerne - få dem udfoldet og udfordret. Det iværksættende lag Handling - få lyst til at tage ansvar og handle, affødt af den gode idé. Det skal krible i hele kroppen af energi og virkelyst. Den færdige opgave skal FREMLÆGGES! 29

34 Det centrale i processen er at finde en god og relevant opgave, som eleverne kan arbejde med. Målsætningen skal være at gøre en forskel på skolens indretning og rammer med deres faglighed, deres viden, som brugere af skolen. Lån, køb eller lav selv Du kan låne eller bestille Dialoogle kort via CPU (Center for Pædagogisk Udvikling) Kontakt materialekoordinator på CPU, Carsten Lolck /; Du kan også selv producere dialogkortene - bliv inspireret af kortene ovenover - og husk, at der ikke er en facitliste på, hvordan kortene skal se ud. 30

35 Kickstart idéerne i plenum Øvelsen gennemføres, hvor der er gulvplads. Den stimulerer både hjerne og krop, og tænder konkurrencegenet og varmer eleverne op til kreativitet og visuel innovation. Elever, der ikke har lyst til at deltage aktivt, får lov til blot at iagttage. Trin for trin 1. Bed eleverne om at stille sig i en stor cirkel, hvor alle kigger ind mod midten. 2. Med udgangspunkt i opgaven skal eleverne udelukkende tænke idéer. 3. Et tilfældigt Dialoogle-kort (rimeligt stort) smides ind i cirklen. Den første, som får en idé, løber ind i midten og tager billedkortet op og fortæller om sin idé. Herefter tager eleven kortet med ud til sin plads i cirklen. 4. Et nyt kort smides ind, og processen fortsætter, indtil billedkort har været i spil. 5. Bagefter skriver alle elever, som har et kort i hånden, deres idé på et Idé-Ark og hæfter det sammen med billedkortet. Har en elev flere kort, skriver eleven flere Idé-Ark, som hæftes på de tilhørende billedkort. Alle kort med Idé-Ark lægges i Idébanken. 6. Nu beder du alle eleverne om at se på billedkortene i Idébanken, og de, som fik en idé, men ikke nåede ind til midten af cirklen eller måske ikke ønskede det, får nu også muligheden for at tilføje deres idéer til kortene. Opstår der yderligere idéer imens, skrives disse også på. Tip Hvis du mener at kunne udfordre en elev, som står i midten, ved at spørge ind til billedkortet, så eleven strækker sine tanker og folder sin idé endnu mere ud, kan du gøre det. Men det er vigtigt, at eleven ikke skal detaljere sin idé for meget og dermed komme til at begrænse eller skabe tvivl om, hvorvidt idéen er god. Hele cirklen kan også inddrages i at strække tanker og være med til at uddybe idéen, men præsentationen af idéen skal forblive kort og må ikke blive for detaljeret. Ved at inddrage cirklen varmes samarbejdet op. I stedet for at smide kort ind i midten, kan du give et tilfældigt billedkort til en deltager i cirklen, som derefter fortæller om sit første indtryk. Eleven skal have mulighed for at melde pas. Eleven giver billedkortet videre til en anden tilfældig i cirklen, som så byder ind med sit første indtryk eller bygger videre på det første, der er blevet sagt. Kortet lægges herefter i midten, og et nyt kort sættes i spil. At strække tanker er at anerkende det, der præsenteres, og derudfra folde idéen ud. Man siger f.eks.: Jaah, og så kan man også 31

36 Eleverne som entreprenører. Når rammerne udfyldes af eleverne. At Dialoogle - et eksempel på metoden Kreativt lag øvelseseksempel Fælles idégenerering Der skal være en tydelig markering sundhedsvej fra alle lokaler til de steder, hvor man kan være sund på skolen. Signe Læreren kan eventuelt spørge ind til elevens udsagn - f.eks.: - Kan du give et eksempel på et sted på skolen, hvor man kan være sund? - Hvad betyder det at være sund? - Kan den gule stribe i billeder sige noget mere om din idé? Idé-ark 32

37 Kreavt lag øvelseseksempel Gruppe idégenerering ALLE SKAL HAVE EN SUND MADPAKKE, SÅ MAN BLIVER STÆRK SOM EN LØVE. MOBNING ER USUNDT, MAN SKAL HAVE LOV TIL AT SE ANDERLEDES UD. Lærke Freja JEG TROR IKKE, PIERCING ER SUNDT! Alma Idé-ark DER SKAL VÆRE EN PRÆMIE TIL DEN SUN- DESTE KLASSE PÅ SKOLEN DET KUNNE VÆRE EN REJSE ELLER EN LEJRSKOLE Niklas 33

38 Innovativt lag øvelseseksempel Få Idéen til at vokse B - elever flytter sig selv to trin med uret B B B B A A A B A A B A A B A A B A A A B A: Sofia B B B B: Matias Vi skal også tænke på Jordens sundhed og begrænse skolens CO2 udledning. Jeg kunne godt tænke mig at lave en konkurrence om, hvem der kan spare mest papir og spare vand, når vi bader efter idræt. Ja, og øhhhhhh der skal sættes spot på, at man fortsætter med at spare, når konkurrencen er ovre. Vi kunne finde de usunde ting på skolen og udnævne en sundhedsdjævel hver uge. Den første ville jeg give romkuglerne i kantinen Præmien kan være en tur i zoologisk have 34

39 Innovativt lag øvelseseksempel Tilføre værdi til idé Til glæde i lang tid Til glæde for mange Til glæde for få Til glæde i kort tid Idéen kan komme ud til rigtig mange, hvis vi også kan få den ud på andre skoler i andre byer over de næste 2 måneder. Helle KompasArk X 35

40 Iværksættende lag øvelseseksempel Definér roller og ansvar Vi skal arbejde sammen som et cykelhold og være stærke og udholdende for at få vores idé op at stå og sikre, at den holder. Jeg tror, det bliver sjovt, ligesom jeg synes cykelløb er. Klaus Kompentencekontrakt Lav kontrakt på alle medlemmer af arbejdsgruppe. Definér roller og ansvar - besvar spørgsmålene: 1. Jeg kan 2. Jeg vil 36

41 Iværksættende lag øvelseseksempel sund skole Iværksættende lag - øvelseseksempel Definér roller og ansvar Visuel handleplan 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge Anders Det er vigtigt, at vi husker at spørge skolebestyrelsen om lov til at male sundhedsstier i skolegården. 37

42 38

43 En anden måde at arbejde med visuel innovaon Til de yngre elever - hvor abstraktionsniveauet ikke er så højt, kan der anvendes andre visuelle redskaber. Piktogrammer skal ses som en anden form for dialogkort (Dialoogle-kort) - samtalen med eleverne omkring billederne kan være den samme. Piktogrammerne her er udvalgt til et oplæg om En anderledes Skoledag. Spørgsmålsrækken startede med spørgsmålet om, hvordan den enkelte elev bedst opnåede læring. Med dette spørgsmål er det muligt at mærke sig ind på elevernes egne forståelser og oplevelser med læringsbegrebet. Hvis der er signifikante mønstre i de piktogrammer, som eleverne udvælger, vil det give retning for udviklingsarbejdet på skolen. Hvis et stort antal af elever vælger dette billede, når de skal beskrive, hvordan de lærer bedst, vil det jo per automatik sætte krav til, hvordan læringsrum skal indrettes. Læringsrum, hvor eksempelvis stillezoner indtænkes. Hent gratis zip-fil med piktogrammer på -selector-med-symboler-til-billedstottetkommunikation.html eller google picto selector 39

44 40

45 41

46 42

47 Noter til 43

48 44

49 Rollespil, som pædagogisk metode - en begrebsdefinition Rollespil kan inddrages, hvor de lærende skal agere som i en virkelig situation. Navnet rollespil kommer fra det engelske role play. Ordet play betyder både spil og leg. Det er netop kombinationen af spil og leg i simulerede situationer, der gør det muligt at anskue og diskutere temaer og problemstillinger fra helt nye perspektiver, hvor deltagerne kan reflektere og lære på deres egne præmisser. Rollespil i undervisning kan beskrives som et spilforløb, der udspiller sig i et simuleret rum, hvor deltagerne i en fælles historie ved hjælp af et perspektivskift oplever konflikter, foretager valg og efterfølgende reflekterer selvstændigt og kritisk over deres valg for derefter at benytte den tillærte viden selvstændigt. Rollespil Rollespil handler grundlæggende om at opleve kollektive historier, hvor deltagerne, iscenesat som hovedpersoner, indlever sig i konflikter, foretager valg og mærker konsekvenserne. Det er vigtigt, at rollespillet er dramatisk opbygget, og at der er frie valg indenfor historierammen. Disse to forhold giver sammen med spilelementer som konkurrence og fællesskab grundlaget for deltagernes indlevelse, engagement og ansvar for egne valg. Fordele ved rollespil Rollespil giver mulighed for at simulere en virkelig situation. Rollespil giver mulighed for at praktisere noget af det, de lærende forinden har arbejdet med. Konflikter og personlige problemstillinger er mere ufarlige i rollespil de lærende har derved lettere ved at tale om det. Rollespil opleves ofte som en sjov og motiverende læringsform. Rollespil kan virke stimulerende for diskussioner. Ulemper ved rollespil Hvis et rollespil ikke er velorganiseret og velstruktureret, kan man risikere, at de lærende betragter det som en leg og ikke som en læringsaktivitet. Et rollespil må planlægges omhyggeligt. Ellers kan man risikere, at de lærende ikke fanger vigtige pointer og dermed ikke får det tilsigtede læringsudbytte. Det er tidskrævende at tilrettelægge et godt rollespil. Det kan være svært at finde meningsfulde roller til alle de lærende. Det er ikke optimalt, hvis kun få lærende er aktive deltagere, og resten er henvist til at være tilskuere. 45

50 Et eksempel værdimæssigt rollespil med indbygget interessekonflikt - temaer om indhold i folkeskolereformen (rollekort er bagerst i hæftet) Rollespil Oplæg Det lille land Kramnad er i dyb krise. Undersøgelser viser, at deres elever på landets skoler lærer for lidt. Ministeren for Børn og Undervisning Antoni Christensen har sendt bud i hele verden efter de bedste ideer til nye undervisningsforløb. I det fjerne land Eropagnis scorer man højt i internationale tests, og de har mange kreative måder og ideer til at arbejde i skolen. De er bl.a gode til at inddrage eleverne og folk fra omverdenen, kulturinstitutioner, idrætsforeninger og lokale virksomheder. 7 verdensberømte skolegrupper fra Eropagnis er blevet inviteret til Kramnads Ministerie for Børn og Undervisning for at præsentere nye måder at lave undervisning på. De skal ud fra ministerens temaer beskrive, hvordan undervisningen skal foregå på en skole. De får udleveret et skema, som skal udfyldes, hvor forløbet skal beskrives i detaljer. De bedste ideer vil blive belønnet med guld! Trin for trin 1. Oplægget læses op for eleverne. 2. Eleverne deles (i vores eksempel i fire grupper) - roller fordeles herefter. Afhængig af hvor mange elever, som er deltagende, kan man undlade en grupper. Det vigtige er, at der er indbygget uenighed i gruppen. 3. Der gives tid til at læse rollerne igennem og udover det, som på kortet er skrevet om ens rolle fylder eleverne selv rollerne ud og giver rolleindehaverne de specifikke karakteristika de mener kan illustrere konflikterne bedst og mest realistisk 4. Spillerunde - ca. 30 minutter, med mulighed for at forlænge dette. 5. Afrunding - de enkelte grupper præsentere rollespillets forløb og eventuelle beslutninger truffet i gruppen eller om gruppen er nået til enighed. 6. Afsluttende diskussion kunne dreje sig om de forskellige interesser, som er i skolen. Tip! Det kan være meget vanskeligt for eleverne, at skulle sætte sig ind i en rolle - og spille denne, især hvis den karakter, som man er blevet tildelt, har en helt anden holdning til emnet end eleven selv. Derfor er det vigtigt at: De lærende er helt indforstået med rollespillets hensigt. Rollespillets historie skal være troværdig, dvs. være baseret på realistiske personkarakteristikker, handlinger og procedurer. Alle de lærende er aktivt involveret i rollespillet enten som aktører eller som publikum. De lærende, der overværer rollespillet skal have forskellige opgaver i relation til rollespillet, f.eks. et særligt fokus på valg af strategier, som skal kommenteres ved den afsluttende refleksion. At have en afsluttende refleksion og perspektivering, hvor det simulerede stof relateres til den enkelte vha. diskussion og evaluering af egne valg 46

51 Bemærkninger De fire temaer i det omtalte rollespil Kramnad - Kreative fag, Krop og bevægelse, Kultur og Praktiske fag, er mønstre fra to fælles elevrådsdage/workshops, hvor elevrødderne arbejdede med at udtænke kreative løsninger til Fremtidens Folkeskole. På den første workshop brainstormede elevrådene på tværs af skoler og byggede modeller over, hvilke ønsker de har til fremtidens skole. Til deres præsentationer brugte eleverne LEGO build to express, modellervoks og papir- og papaffald. Som indledning lavede eleverne et fælles mind map over den gamle skole, som fungerede som kontrast til deres nye idéer til Folkeskolen. De fem gruppers præsentationer blev optaget og ligger på under kanalen Fremtidens Folkeskole. Ved den seneste workshop skulle eleverne, med udgangspunkt i deres præsentationer fra den første workshop, komme frem til konkrete forslag i forhold til undervisningen - det gjorde de gennem rollespilsforløbet, som er vedlagt som bilag. Flere af de deltagende elever sagde, at det både var udfordrende og sjovt. Overvejelser Når I vælger rollespilsforløbet, kan I overveje, at lave jeres egen seance eller brainstorm med eleverne, hvor de tilkendegiver, hvilke ønsker de har for Fremtidens Folkeskole - det vil gøre rollespillet meget mere nærværende, hvis eleverne kan se egne forslag i forhold til rollespilstemaerne. I kan overveje, at lave et rollespil, som en performance, skuespil eller happening til en fællessamling. Det vil spare tiden og hvis der afsættes tid til refleksion efterfølgende, får eleverne forhåbentlig det indblik i interessekonflikter, rollespil som pædagogisk metode 47

52 Noter til Refleksion Overvej, hvordan du vil bruge metoderne - hvordan målrettes metoderne den enkelte klasse, årgang eller afdeling? 48

53 Historien om forsidebillederne - og om elevrådene og arbejdsgruppen Arbejdet med dette inspirationskatalog har haft forskellige fora. Elevrådsdagene, hvor elevrådene fra hele kommunen er samlet, er blevet brugt til at brainstorme og arbejde kreativt med Fremtidens Folkeskole. Et arbejde, som afstedkom endnu en dag for elevrådene. Eleverne havde en oplevelse af, at de ikke var kommet i mål med deres arbejde med mål og drømme for folkeskolereformen. En oplevelse, som vi var lydhøre overfor. Samtidig med elevrådenes arbejde med Folkeskolereformen, blev en arbejdsgruppe nedsat. En arbejdsgruppe bredt sammensat af skoleledelse, lærere og elever. Arbejdsgruppens kommissorium var at arbejde konkret med elevinddragelsen ud fra følgende tre områder: Et afsøgende område, et hvorfor? Et beskrivende område, et hvem? Et implementerende område, et hvordan? Inspirationskatalogets indhold afspejler det arbejde, den undren, de spørgsmål og den viden, som elevrådene, elevrådslærerne og arbejdsgruppen formidlede. Og forsidebillederne... På forsiden af dette katalog er indsat de billedkort, som arbejdsgruppen valgte, da de fik stillet den opgave, at vælge det billede, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen. Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænkte jeg på den tilisede bro. Billedet er historien om elevinddragelsen, der fryser fast grundet de mange led elevernes ønsker skal igennem. Der skal være succesoplevelser for elevernes inddragelse, men det tager tid at bygge op, men når tingene fungerer eleverne bliver hørt og inddraget er eleverne medspillere. Som elevrådslærer er det vigtigt at være med til at få eleverne inddraget. Ebbe Danøe, lærer Medlem af arbejdsgruppen Elevinddragelse er også et fokus for andre. DSE - Danske Skole har igangsat en empirisk undersøgelse af effekterne ved elevinddragelse - særligt møntet på elevinddragelsen i undervisningen. Denne undersøgelse skal supplere en tidligere rapport baseret på en kvantitativ analyse - også udarbejdet af DSE. Følg processen på 49

54 Her kan du læse mere - litteraturhenvisninger Litteraturhenvisninger er en broget blandet af litteratur - fra det teoretiske til metodebøgerne, hjemmesiderne og kommunale strategier. Fælles for litteraturen er, at det behandler inddragelse af børn og unge - de konkrete eksempler og de etiske overvejelser i forbindelse med elevinddragelsen. Andersen (2008) Unge stemmer - det pædagogiske perspektiv på unges engagement. Ungdomsringen Bruun (2002). Rum for politisk dannelse. DPU Bruun (2010). ICCS 2009, Internationale hovedresultater. DPU Børnerådet (2005). Børnesyn, supplerende rapport til Danmarks 3. periodiske rapport til FN s Komité om Barnets Rettigheder. Danske Skolelever (2012). Elevinddragelse velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. Find folderen på Danske Skolelevers hjemmeside Dorf (2005). Gennem demokrati til demokrati. Unge Pædagoger nr. 4-5 Gergen (2005). Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag Grube & Østergaard (2008). Betweenagere - et studie af klasses hverdagsliv. Ungdomsanalyse.nu Gørlich & Katznelson (2001). Verdensborger i Danmark - et projekt om unge efterskoleelevers forestillinger om demokrati. Center for Ungdomsforskning Hattie (2009) Synlig læring - for lærere. Dafolo Jacobsen, Christensen & Jespersen (2003): Mød eleven. Lærerens vej til demokrati i klassen. Hans Reitzels Forlag. Kampmann (1998). Børneperspektivet og børn som informanter. Børnerådet/Roskilde Universitetscenter Kampmann (2009). Brug Børnekonventionen i hverdagen artikel i bogen: Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i demokratiet. Børnerådet Kromann-Andersen & Jensen (2009). KIE-modellen - innovativ undervisning i Folkeskolen. Erhvervsskolernes Forlag. Levinsen & Muusmann (2008). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund. Syddansk Universitetsforlag Lindberg & Nyby (2009). Hvordan arbejder Børnerådet med børneinddragelse? - artikel i bogen: Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i demokratiet. Børnerådet Lilleheden (2009): Kan vi være med? Metodebog : Ungeinddragelse i teori og praksis. UNG i Aarhus, Område 12 Nielsen (2010). Den lille bog om metode - sådan undersøger du børnekultur og børns perspektiv. Viasystime Højlund & Gulløv (2006) Feltarbejde blandt børn - metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendalske Boghandel Sveistrup Jantzen & Bach (2003). Demokratiprojekter i børne og ungdomsorganisationer erfaringsopsamling på den tematiserede InitiativStøtte DUF Dansk Ungdoms Fællesråd VERA - tidsskrift for pædagoger nr. 18, januar 2002 Nye Børnesyn Ungestrategi - Hedensted Kommune (September 2012). Pjecen kan hentes på nettet 50

55 1 Bilag - rollekort

56 2

57 3

58 4

59 5

60 6

61 7

62 8

63 9

64 10

65 11 Bilag - piktogrammer

66 12

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere