Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan /265

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan /265 Borgmesterens forord til Forslag til...3/265 Hvad er en kommuneplan...5/265 Kommuneplanens indhold...6/265 Sammenhænge...7/265 Landsplanredegørelsen...8/265 Landsplandirektiver Fingerplan /265 Landsplandirektiv Detailhandel i Hovedstadsområdet...11/265 Den Regionale Udviklingsplan...12/265 Regional redegørelse...13/265 Regional redegørelse for vestegnskommunerne...14/265 Erhvervsudviklingen på Vestegnen...15/265 Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen...17/265 Boligudvikling på Vestegnen...18/265 Vurdering af boligrummeligheden på Vestegnen...20/265 Udviklingen i forhold til nabokommunerne i Køge Bugt fingeren...21/265 Anden planlægning...23/265 Lokalplaner...24/265 Overordnede planer...25/265 Hvordan bruger jeg hjemmesiden...26/265 By og Erhverv...28/265 Ishøj By...30/265 Mål og midler...32/265 Bystruktur...34/265 Det stationsnære område...35/265 Strategisk byudvikling...38/265 Pladser og forbindelser...43/265 i

2 Indholdsfortegnelse By og Erhverv Byens tilbud...50/265 Boligudvikling...51/265 Vejleåparken...53/265 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...54/265 Retningslinjer...55/265 Detailhandel...57/265 Mål og midler...59/265 Detailhandelsstruktur...60/265 Ishøj Bycenter...62/265 Bydelscenter...64/265 Lokalcentre og enkeltstående butikker...65/265 Detailhandlen i et regionalt perspektiv...67/265 Retningslinjer...68/265 Erhverv...71/265 Mål og midler...73/265 Erhvervsudvikling...74/265 Det lille erhvervsområde...75/265 Det store erhvervsområde...76/265 Erhvervssamarbejde Vestegnen...78/265 Erhvervstrafik...79/265 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...80/265 Landsbyer...82/265 Mål og midler...84/265 Ishøj Landsby...85/265 Offentlige funktioner...86/265 Helhedsplan for Ishøj Landsby...87/265 En grønnere landsby...88/265 Tranegilde...90/265 Offentlige og kulturelle funktioner...91/265 Torslunde...93/265 Vand og Land...96/265 Mål og midler...98/265 Den grønne struktur...100/265 Retningslinjer...102/265 Strandparken...103/265 Ishøj Havn...105/265 Strandenge og volde...106/265 Det kystnære område...107/265 Herregårdslandskabet...111/265 Det kulturelle fritidslandskab...113/265 Kolonihaverne...115/265 Det nordlige landområde...118/265 Natur...120/265 ii

3 Indholdsfortegnelse Vand og Land Beskyttelsesområder...121/265 Regionale og lokale friluftsområder...134/265 Friluftsanlæg...141/265 Landbrug...151/265 Skovrejsning...154/265 Rekreative stier...158/265 Vand...164/265 Trafik og Miljø...165/265 Trafik...166/265 Mål og midler...167/265 Vejnet...170/265 Trafikstier...172/265 Parkering...175/265 Kollektiv trafik...176/265 Letbane...179/265 Trafiksikkerhed...181/265 Trafikmiljø...182/265 Trafikprojekter...183/265 Arealreservationer...190/265 Miljø...191/265 Mål og midler...192/265 Agenda 21 strategi...193/265 Klima...197/265 VVM pligtige anlæg...200/265 Tekniske anlæg...201/265 Støj...211/265 Miljøvurdering...218/265 Om Ishøj...220/265 Ishøj den grønne port...222/265 Ishøj en del af Fingerbyen...223/265 Ishøj i tal...225/265 Samarbejde med andre kommuner...226/265 Vestegnssamarbejdet...227/265 Dialogprojekt Ringbyen...228/265 Offentlig service...234/265 Sundhed...235/265 Børn...236/265 Unge...238/265 Ældre...239/265 Handicappede...241/265 Kulturtilbud...243/265 Skoler og Institutioner...261/265 iii

4 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/265

5 2/265

6 Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009 Ishøj Kommune skal være et godt og trygt sted at bo og arbejde. Det er byrådets vision. Skal dette blive en realitet, er det vigtigt, at vi lægger en strategi for hvordan. Det er her kommuneplanen kommer ind. kort fortalt en plan med byrådets visioner for den fysiske planlægning og hvordan Ishøj skal udvikles i de kommende år med fokus på byudvikling, byggeri, erhverv, natur, trafik og andre fysiske forhold. Kommunens visioner, der har mere indirekte betydning for kommuneplanen, er konkretiseret i kommunens vedtagne politikker. Videre læsning Her kan du læse Ishøj Kommunes politikker Der er vedtaget politikker på følgende områder: kultur, kommunikation, sundhed, ældre, erhverv, børn, unge, integration, rusmiddel, service, indkøb og offentlige udbud, forsikring, risikostyring og ernæringsprincipper for børn og unge. I de politiske fagudvalg der har ansvaret for de enkelte politikområder arbejdes løbende videre med opfølgning og videreudvikling af politikkerne. Der kan i linket til politikområderne læses nærmere om disse. Kommuneplanen indeholder ligeledes en række mere detaljerede beskrivelser af og bestemmelser for udviklingen i by og erhvervsområderne, landsbyerne og det åbne land. Heraf er nogle direkte bindende for kommunen. Planen tager sit afsæt i den planstrategi byrådet vedtog i juni Kommuneplanen er for første gang en samlet plan for både by og land, idet kommunen har overtaget planlægningsopgaven for det åbne land fra det tidligere Københavns Amt og HUR (Hovedstadens Udviklingsråd). Udgangspunktet er de værdier og kvaliteter, som skal være kendetegnende for Ishøj. Kommuneplanen giver mulighed for, at Ishøj fortsat udvikler sig som et spændende sted med attraktive boligområder, mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud og med nem adgang til kommunens dejlige rekreative områder. Da de statslige planer ikke har givet muligheder for udbygning af kommunens bolig og erhvervsområder, vil udvikling af byområderne ske gennem omdannelse og fortætning. 3/265

7 Vi skal fortsat skabe attraktive forhold for erhvervslivet, således at vi fastholder nuværende og tiltrækker nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft til kommunen. Ishøj Kommune skal være en grøn kommune, hvor en reduktion af miljøbelastningen og fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse er i fokus. byrådets bud på, hvordan vi bedst opfylder visionen for kommunens behov og ønsker. Med venlig hilsen Ole Bjørstorp Borgmester 4/265

8 Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og regulerer den fysiske anvendelse i Ishøj Kommune de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling i kommunen for såvel byerne som for det åbne land. Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af planloven. Det betyder, at byrådet ikke må give tilladelse til byggeri eller udarbejde en lokalplan, der er i strid med kommuneplanen. Lovgivning Planloven, kapitel 4 om kommuneplanlægning. Kommuneplanen er derimod ikke direkte bindende for borgerne. 5/265

9 Kommuneplanens indhold Kommuneplanen består af tre dele kommunens hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning. Opbygningen af kommuneplanen er baseret på en geografisk inddeling af kommunen, således at der under hvert geografisk område vil være både hovedstruktur, retningslinjer og rammer for området. I hovedstrukturen beskrives de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Kommuneplanen indeholder ligeledes en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen har en oplysende eller forklarende karakter, og danner baggrund for forståelsen af kommuneplanens bestemmelser. Retligt set er redegørelsen ikke bindende for den kommunale administration, men administrationen skal virke for den. Retningslinjerne for arealanvendelse, er grundlaget for kommunens administration. Retningslinjerne og de udpegninger der er foretaget hermed, oplyser hvilke hensyn byrådet tager i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen. Lovgivning Planloven, 11, stk. 2, nr. 1 om hovedstruktur Planloven, 11, stk. 2, nr. 2 om retningslinier for arealanvendelse Planloven, 11, stk. 2, nr. 3 om rammebestemmelser for lokalplaners indhold Rammerne angiver kommunens intentioner med de enkelte lokalområder. Rammerne indeholder bestemmelser for blandt andet anvendelse, bebyggelsens art og størrelse, bestemmelser om erhverv, grønne områder og så videre. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. 6/265

10 Sammenhænge Miljøministeren fastsætter de overordnede rammer for kommunens planlægning i form af regeringens landsplanredegørelse, ved landsplandirektiver, de statslige vandplaner med videre. Region Hovedstaden udarbejder regionale udviklingsplaner hvert fjerde år og står for en række sektorplaner, fx råstofplanen. Kommunens planlægning må ikke være i strid med de overordnede planer. Lovgivning Planloven, 11, stk. 4 7/265

11 Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelsen "Det nye Danmarkskort Planlægning under nye vilkår" fra 2006 er regeringens overordnede politiske udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i Danmark. Kommuneplanen skal afspejle de overordnede pejlemærker, som fremføres i landsplanredegørelsen. Landsplanredegørelsen opstiller fem pejlemærker for den fysiske planlægning i hele landet: 1. Der skal fortsat være forskel på land og by 2. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode 3. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet 4. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen 5. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Lovgivning Landsplanredegørelse 2006.pdf (47 MB) Særligt for Hovedstadsområdet peger landsplanredegørelsen på, at den fysiske planlægning skal styrke hovedstadens internationale konkurrenceevne ved at sætte fokus på fire planlægningsmæssige udfordringer: 1. Stationsnær lokalisering som overordnet princip for byudviklingen 2. Udvikling af attraktive erhvervsområder uden at traditionelle erhverv presses ud 3. Skabe et rigt og varieret boligudbud 4. Vægte hensynet til landskabs, natur og kulturværdier højt for at sikre grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer i god overensstemmelse med landsplanredegørelsens overordnede pejlemærker. Udviklingen af byerne sker inden for de udlagte arealer, med fokus på omdannelse og fortætning ud fra stationsnærhedsprincippet. Det samme princip gør sig gældende i udviklingen af detailhandelen og erhvervet. Der er i Kommuneplan 2009 peget på en perspektivudvikling af to områder. Det ene er en udvidelse af det store erhvervsområde der kunne blive aktuelt, hvis baneføringen gennem Ishøj på København Ringstedbanen bliver en realitet. Her vil blive skabt en ny situation, hvor der skabes en afgrænsning af et mindre landbrugsareal mellem den nye baneføring og det eksisterende erhvervsområde. Området vil ikke længere kunne benyttes til landbrug, men kan indgå som en naturlig forlængelse af det eksisterende erhvervsområde. Det andet, der peges på, er på sigt at kunne detaljere Den Grønne 8/265

12 Kiles forløb mellem Ishøj Landsby og Vestervang, samtidig med, at der skabes en sammenhængende by ved at udlægge arealer til boligformål, der kan binde de to byområder sammen. Dette vil skabe en grøn forbindelse fra landsbyen ud i det åbne land samtidig med, at bymiljøet styrkes. Samtidig kan der laves en ny afgrænsning af Den Grønne Kile, således at kilen udvides til Køge Landevej, som er en naturlig barriere i landskabet. Kommuneplanen fastholder den hidtil restriktive praksis for byggeri i landzonen. Naturen, miljøet og landskaberne i Ishøj har stor betydning for hele regionen. Næsten 75% af kommunens arealer er åbent land, hvoraf de fleste er del af de grønne kiler eller kystkilerne. Kommuneplanen fastholder derfor størstedelen af retningslinjerne i Regionplan 2005, og lægger op til fortsat fokus på beskyttelse og benyttelse af det åbne land. 9/265

13 Landsplandirektiver Fingerplan 2007 Ishøj Kommune er omfattet af Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning. Fingerplanen fastlæger de overordnede principper for udviklingen i Hovedstadsområdet. Fingerplanens formål er at fastholde og styrke fingerbystrukturen gennem to overordnede principper at byen og trafiksystemerne hænger sammen, og at byen og de grønne områder hænger sammen. Fingerplanen opstiller følgende pejlemærker: 1. Byudviklingen skal ske i byfingrene i tilknytning til banebetjeningen 2. Byudvikling af regional betydning kan ske i håndfladen og byfingrene 3. Byudviklingen uden for fingerbyen er af lokal karakter 4. De grønne kiler og ringe friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsanlæg Lovgivning Planloven, 11, stk. 4, nr. 2 6 Fingerplan 2007.pdf (11.7 MB) Fingerplan 2007 opdeler Hovedstadsområdet i fire områder: Det indre storbyområde håndfladen, Det ydre storbyområde byfingrene, De Grønne Kiler og Det øvrige hovedstadsområde. Ishøj er beliggende i det ydre storbyområde, det øvrige hovedstadsområde og de grønne kiler. i overensstemmelse med Fingerplan Fingerplan 2007 viderefører ligeledes stationsnærhedsprincippet. Stationsnærhedsprincippet videreføres for at imødegå den stigende trafikale trængsel. Ishøj ligger i den sydlige byfinger, der går mod Køge. Ishøj Station er en knudepunktstation og er centralt placeret i Ishøj By. Hovedreglen er, at byfunktioner, der skaber trafik, skal lokaliseres inden for det stationsnære kerneområde. Erhvervsudviklingen i Ishøj sker i kerneområdet i forbindelse med Ishøj Bycenter. Der udlægges et nyt område til blandet erhvervs og boligformål, samtidig med at rummeligheden øges i det tilstødende område. 10/265

14 Landsplandirektiv Detailhandel i Hovedstadsområdet Ishøj Kommune er omfattet af "Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder med videre til detailhandel i Hovedstadsområdet". Landsplandirektivet fastsætter de overordnede bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel i Hovedstadsområdet. Ishøj Kommunes detailhandelsstruktur samt retningslinjerne er i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel og Planlovens detailhandelsbestemmelser. Landsplandirektivet udpeger beliggenheden af 59 bymidter i Hovedstadsområdet, hvoraf Ishøj er en af dem. Byrådet kan ifølge landsplandirektivet selv fastsætte rammen for det maksimale etageareal i bymidterne. Med Kommuneplan 2009 er rammen for detailhandel hævet, så bebyggelsesprocenten er sat til 200 for Ishøj Bycenter, der ligger i det stationsnære kerneområde og omfatter den såkaldte bymidte. Det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i bymidten er fastsat til m². Dette er med til at sikre mulighed for, at bymidten kan udvikle sig. Den konkrete vurdering af hvor højt bebyggelsesprocenten skal fastsættes, vil ske i forbindelse med lokalplanlægning. Lovgivning Planloven, 5l 5t, planlægning til butiksformål Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Landsplandirektivet fastlægger, at kommunerne i det ydre storbyområde, herunder Ishøj Kommune, skal have mulighed for at udpege bydelscentre. I det ydre storbyområde kan det maksimale bruttoetageareal til butiksformål til bydelscentre højst fastsættes til m². Der fremsættes i Kommuneplan 2009 et ønske om på sigt at kunne udlægge et bydelscenter i det lille erhvervsområde. I Kommuneplan 2009 udpeges der ikke arealer til aflastningsområder eller områder til udvalgsvarebutikker over m². 11/265

15 Den Regionale Udviklingsplan Regionsrådet for Region Hovedstaden vedtog i juni 2008 Den Regionale Udviklingsplan "Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst". Den Regionale Udviklingsplan arbejder med tre fokusområder: infrastruktur, uddannelse samt natur og miljø. Alle forhold der er med til at udvikle den kombination af vækst og livsbetingelser, der kan gøre Region Hovedstaden konkurrencedygtig i den internationale konkurrence mellem storbyregioner. Pejlemærkerne i Den Regionale Udviklingsplan for infrastrukturen er en markant og sammenhængende udbygning af den kollektive trafik, herunder en ny letbane langs Ring 3. Ishøj Kommune støtter forslaget om en Letbane langs Ring 3, og deltager i Dialogprojektet Ringbyen skabelsen af en vision for udviklingen af by og erhvervsområderne langs den fremtidige baneføring. Videre læsning Den Regionale Udviklingsplan Lovgivning Planloven, 11, stk. 4 Den Regionale Udviklingsplan er ligeledes en satsning på, at alle får en uddannelse og at uddannelsesniveauet øges, således at den sociale sammenhængskraft og erhvervslivets fremtidige behov for arbejdskraft sikres. CPH West er en del af Uddannelsescenter Vest. Her er samlet flere ungdomsuddannelser, som trækker elever fra flere dele af Hovedstadsområdet blandt andet på grund af den stationsnære placering. Region Hovedstaden skal udvikles til den mest grønne storbyregion i Europa. Tilgængeligheden til grønne områder skal styrkes, og alle skal sikres adgang til et grønt område på mindre end 10 minutter fra deres bopæl. De grønne områder fastholdes i Bystrukturen i Ishøj betyder, at alle boliger ligger mindre end 10 minutters gang til et grønt område. Ud over tilgængelighed er der sikret god fremkommelighed for handicappede, således at alle borgere sikres adgang til kommunens rekreative arealer. i overensstemmelse med Den Regionale Udviklingsplan. 12/265

16 Regional redegørelse Planlægningen i Ishøj Kommune skal ses i et regionalt perspektiv. Samspillet mellem landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. Lovgivning Planlovens 11 e. 13/265

17 Regional redegørelse for vestegnskommunerne Vestegnskommunerne har kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by og erhvervsformål ved fortætning, ændret anvendelse samt nyudlæg. Herudover er også kortlagt eksisterende og besluttede udlæg på bar mark, idet disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale. Kortlægningen medtager ikke det hvilende udviklingspotentiale, det vil sige den restrummelighed, der findes som uudnyttet rummelighed i allerede bebyggede områder, hvor der ikke foreslås ændring af plangrundlaget fx i form af en forhøjelse af bebyggelsesprocent. Hovedparten af det hvilende potentiale er fastlåst i den forstand, at den ikke kan bruges til at tilbyde grunde til nye virksomheder. Det hvilende potentiale er således fremtidige udviklingsmuligheder for de allerede eksisterende virksomheder. I forbindelse med planlægning af en samlet udvikling eller omdannelse er den hvilende rummelighed mindre væsentlig. Da den ydermere er vanskelig at kortlægge, er den ikke medtaget i denne redegørelse. Rummelighedsændringen fortætning, ændret anvendelse og nyudlæg er opgjort på følgende kategorier: liberale erhverv og kontorformål, detailhandel, øvrige centerformål samt produktions og industriformål. Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt. Rummeligheden er fordelt på 1. del af planperiode, 2. del af planperiode samt på en perspektivdel efter Herudover er den samlede sum opgjort. Data er indsamlet for Vestegnskommunerne samt for randkommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har dog ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra randkommunerne til at foretage en kvalificeret redegørelse for de planlagte muligheder indenfor det samlede område. De indsamlede oplysninger forventes derimod indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplaner. De indsamlede data kan vurderes for Vestegnen som helhed, og så vidt muligt sammenlignes med oplysninger i By og Landskabsstyrelsens rapport "Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007". Endvidere kan materialet danne baggrund for den enkelte kommunes vurdering af udviklingen i forhold til den regionale udvikling. 14/265

18 Erhvervsudviklingen på Vestegnen Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år På Vestegnen er der i perioden blevet opført cirka etagemeter erhvervs og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17%, svarende til cirka etagemeter. Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde 16% af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet. Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden planlægges for en forøgelse af rummeligheden på cirka etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv og kontorformål m² detailhandel m² øvrige centerformål Herudover reduceres rummeligheden til traditionelle industrierhverv i den kommende planperiode med ca m². Den reducerede rummelighed til traditionelle erhverv er forårsaget primært af omdannelser til kontorerhverv og/eller boliger. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes, og her eksisterer fortsat et udviklingspotentiale i den restrummelighed, der er i rammen for de enkelte områder. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en styrkelse af de trafikalt velplacerede industriområder med traditionelle industrierhverv. Den samlede planlagte forøgelse af rummeligheden dækker som ovenfor anført over en bred vifte af anvendelser. Under kategorien "øvrige centerformål" hører blandt andet også boligformål, kultur og offentlig service. Det skønnes, at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden Den væsentligste forskel består af en forøget rummelighed til liberale erhverv og kontor, idet der udlægges en rummelighed til disse formål, der er cirka fire gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden Den øgede rummelighed finder hovedsageligt sted som fortætninger i stationsnære områder. Denne planlægning er endvidere med til at styrke udviklingen af kontorerhverv i velegnede områder, hvor der er en 15/265

19 hensigtsmæssig kollektiv trafikbetjening. Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det samlede trafikarbejde i hovedstaden. Planlægningen på Vestegnen lever således op til målene i Fingerplan 2007 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv. 16/265

20 Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen Vurderingen af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden Planlægningen på Vestegnen skitserer i det lidt længere perspektiv en samlet rummelighedsforøgelse på ca etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv og kontorformål m² detailhandel ikke nærmere undersøgt m² øvrige centerformål Som følge af inddragelsen af en del af de eksisterende erhvervsområder til ovennævnte formål sker der en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca m². Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle erhverv afvikles i omdannelsesområderne i takt med omdannelsen og etablering af liberale erhverv, kontorformål og boliger. 17/265

21 Boligudvikling på Vestegnen Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år De seneste 12 år er der bygget knapt boliger, svarende til cirka 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10% af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på svarende til 1,2%. Af det samlede byggeri på Vestegnen, blev 408 af boligerne bygget i Ishøj. Det svarer til, at der i den periode gennemsnitligt blev bygget 34 boliger om året i Ishøj Kommune, eller at der var en vækst på 4,6%. Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen planlægges for en samlet boligrummelighed i planperioden på cirka boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året og rundt regnet en årlig befolkningstilvækst på cirka nye indbyggere på Vestegnen. I Ishøj er der en boligrummelighed på 62 boliger i planperioden. Herudover er der et udviklingspotentiale på yderligere boliger i Ishøj By, som endnu ikke er detailplanlagt. Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører ud fra en ren demografisk betragtning, at der kan forventes en negativ befolkningstilvækst på knapt indbyggere i perioden , svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere. For Ishøj Kommune vil der samlet være et lille fald i befolkningen svarende til 0,5% eller cirka 100 borgere. 40% af den registrerede rummelighed ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplan 2007 er en udviklingskommune i den ydre del af Roskilde fingeren. De øvrige vestegnskommuner planlægger at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse. Boligrummeligheden i Ishøj svarer til godt 5% af den registrerede rummelighed på Vestegnen i planperioden. Boligrummeligheden findes primært inden for det stationsnære område, herudover er der enkelte muligheder i kommunens tre landsbyer. Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen i planperioden, at imødekomme Statens befolkningsfremskrivning ved at forbedre boligbyggemulighederne inden for den eksisterende bys 18/265

22 afgrænsning. Læs mere om kommunens udviklingsområder. 19/265

23 Vurdering af boligrummeligheden på Vestegnen Vurderingen af den samlede boligrummelighed på Vestegnen Vestegnskommunerne udlægger samlet en boligrummelighed på boliger. Heraf ligger 400 boliger inden for håndfladen, boliger i den indre del af Køge Bugt fingeren og boliger i Roskilde fingeren heraf i den indre del af Roskilde fingeren og i den ydre del. Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Roskilde fingeren på boliger fordelt på i den ydre byfinger og i den indre byfinger. Restrummeligheden i Køge Bugt fingeren opgøres til boliger heraf i den indre del af byfingeren. I Roskilde Kommunes Boligprognose for anføres en rummelighed på cirka boliger, men den egentlige restrummelighed i Roskilde er ukendt. Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidens boligbyggeri, som oplyses i Fingerplan /265

24 Udviklingen i forhold til nabokommunerne i Køge Bugt fingeren Ishøj ligger i midten af Køge Bugt fingeren, som er bygget op omkring baneføringen fra København til Køge. Køge Bugt fingeren består af Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Køge kommuner. Ishøj grænser op til Vallensbæk mod nord og Greve mod syd. Rummelighedsændringerne i Ishøj er i den kommende planperiode lille. Der er udlagt cirka m² areal til udvidelse af Ishøj Lystbådehavn. For bymidten er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel fastsat til m². I perspektivperioden er der udlagt et areal på cirka m² til erhvervsformål traditionelle industrierhverv. Realiseringen af udlægget afhænger af realiseringen af højhastighedsforbindelsen mellem København og Ringsted. Rummelighedsændringer i Greve Kommune i den kommende planperiode er meget lille. Dette skal ses i lyset af, at Hundige Storcenter, nu Waves, netop er genåbnet efter en meget stor udvidelse. Det samlede udlæg i planperioden er på etagemeter fordelt på etagemeter til liberale erhverv og kontorformål, og etagemeter til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Rummeligheden inden for produktion og industri er uændret i perioden. I perspektivperioden er der samlet udlagt etagemeter fordelt på etagemeter til liberale erhverv kontor, og etagemeter til virksomheder med pladskrævende varegrupper. Der udlægges ikke ny rummelighed til produktion og industri i perspektivperioden. Ifølge Fingerplan 2007 er der mulighed for at bygge 1,2 millioner etagemeter erhvervsbyggeri i den indre og den ydre finger. I den ydre finger, som Ishøj er en del af, er der gode muligheder for byggeri til kontor og centerformål. Mange arealer ligger i betydelig afstand fra en station. Udvidelsen af Ishøj Bycenter er placeret op til stationen. Det samlede udlagte areal i planperioden i Ishøj, Vallensbæk og Greve er etagemeter til liberalt erhverv og kontorerhverv, etagemeter til havnerelaterede erhverv, samt en reduktion af areal til produktions og industriformål 21/265

25 på i alt etagemeter. Hvilket er knapt 20% af det udlagte areal i Fingerplan Det årlige udlæg er endvidere mindre end de sidste års fuldførte byggerier af liberalt erhverv og kontorbygninger. Greve har et attraktivt større stationsnært areal, som endnu ikke er udnyttet, og som ikke medtages i Kommuneplan Ifølge Fingerplan 2007 er der mulighed for, at bygge boliger i Køge Bugt fingeren. Boligudbygningstallene for Ishøj, Vallensbæk og Greve i planperioden er cirka For Ishøj er boligrummeligheden 62 boliger, mens der er et potentiale på yderligere boliger, som endnu ikke er detailplanlagt. I Ishøj vil der i planperioden være en lille tilvækst i befolkningen på cirka 1%. Modsvarende vil der være et mindre fald i befolkningen i Greve på knapt 1%. Statistikken er baseret på en ren demografisk fremskrivning, og dermed ikke på andre faktorer som erhvervsudvikling, jobmuligheder, boligmarkedet og andre attraktionsværdier. Det forventede boligbyggeri, set i sammenhæng med den forventede udbygning af erhverv og den forventede befolkningsfremskrivning, sigter mod en mindre tilvækst i befolkningen. Den samlede boligudbygning for Vallensbæk, Ishøj og Greve holder sig inden for de i fingerplanen fremsatte byggemuligheder. Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Fingerplan 2007, idet det er etablering af liberale erhverv, kontorformål og boliger, og for Greve Kommune et udlæg til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en yderligere styrkelse af de stationsnære områder. 22/265

26 Anden planlægning Her kommer links til anden planlægning. 23/265

27 Lokalplaner Her kommer links til samtlige af Ishøj Kommunes byplanvedtægter og lokalplaner. 24/265

28 Overordnede planer Her kommer links til samtlige af de planer der henvises til i Forslag til 25/265

29 Hvordan bruger jeg hjemmesiden Her kommer en vejledning til hvordan du bruger hjemmesiden og de søgemuligheder der findes. 26/265

30 Kortviewer til indsætning af kort: Kort 1 Kort 2 Se kort over bycentret Fornavn Efternavn Vej og husnr. By Postnr. Forening/organisation E mail Indsigelse eller ændringsforslag Vedhæft fil 27/265

31 By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære område, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri op til etagemeter, samt mulighed for kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 28/265

32 29/265

33 Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka af kommunens godt borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. 30/265

34 31/265

35 Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen. Især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset og Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til ARKEN Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejdelse af en arkitekturpolitik Udarbejdelse af en områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet helhedsorienteret plan for hele Ishøj by 32/265

36 33/265

37 Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af Hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 34/265

38 Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. Lovgivning Fingerplan 2007 For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. Området omkring stationen er udpeget til stationsnært kerneområde. I det stationsnære kerneområde gælder, at der kan planlægges for kontor og serviceerhverv over etagemeter. Det er endvidere muligt at planlægge for kontor og serviceerhverv over m2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder hvor kontor og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor og serviceerhverv over m2 vil fremgå af rammerne. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er udpeget for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhængen mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Afgrænsningen af det stationsnære kerneområde er foretaget ud fra en overordnet vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri og de er derfor ikke inddraget i afgrænsningen. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse som en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Det lille erhvervsområde er placeret uden for det stationsnære kerneområde. For at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen er det muligt at placere kontor og serviceerhverv over /265

39 etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret i det stationsnære område, med mulighed for placering af kontor og serviceerhverv op til etagemeter. Det er endvidere muligt at placere kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser. Det er byrådets ønske, at der kan stilles bycykler til rådighed, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet ARKEN, Ishøj Dyrepark og havnen. 36/265

40 37/265

41 Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk /265

42 Udviklingsområder Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Videre læsning Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden den 2. del af planperioden samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn 39/265

43 Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering ifølge Fingerplan Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelige planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sikrer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte områder. 40/265

44 1.A Ishøj Bycenter stationsforpladsen 1.B Ishøj Bycenter Kirkegrunden 1.C Havnen udvidelse 1.D Tranegilde 1.E Ellekilde 1.F Torslunde Torslundevej 79 1.G Ved Gadekæret 2.A Ishøj Centrum 2.B Ishøj Bycenter Centerparken 2.C 41/265

45 Vejleåparken 2.D Tranebærhaven 2.E Vildtbanegård 3.A Ishøj Landsby 3.B Udvidelse af det store erhvervsområde 3.C Urban lystbådehavn 42/265

46 Pladser og forbindelser Ishøj By har mange grønne områder som forbindes af et stisystem for gående og cyklende. Den differentierede vej og stistruktur i kommunen betyder, at fodgængere og cyklister befinder sig i et andet niveau end bilisterne. Dette skaber en øget trafiksikkerhed, men samtidig kan stierne i nogle perioder opleves som øde og utrygge. Den fremtidige planlægning af stierne skal prioritere, at stierne opleves som trygge. Byens struktur med mange grønne områder giver god mulighed for ophold og udfoldelse. I dag er en af de største trusler mod sundheden, at vi ikke er aktive nok. I byerne har udformningen af de nære byområder og tilgængelighed for gående og cyklende stor betydning for vores fysiske aktivitet. Den fremtidige planlægning skal fortsat sikre let tilgængelighed og udfoldelsesmuligheder. Mange af stierne og de grønne områder fungerer godt, mens andre kan trænge til forskønnelse. Den differentierede vej og stistruktur fastholdes, hvorved det er sikkert og nemt for både børn og voksne at vælge cyklen frem for bilen. Videre læsning Ishøj Kommunes sundhedspolitik Stierne og pladserne skal også byde på oplevelser, som gør det spændende at opholde sig og færdes i byrummene. Bevægelse og leg skal blive en naturlig del af at bruge byens rum både for børn og voksne. Andre steder er det oplevelsen, der skal være central, enten ved udsmykning, beplantning eller oplevelser i form af butikker eller kunst. Det kan både være gennem udformningen, som for eksempel naturlige niveauforskelle, små forhindringer eller redskaber til udfoldelse der indgår naturligt som en del af pladsen eller stiforløbet. Dog under hensynstagen til tilgængelighed for handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner for Ishøj By vil pladser og forbindelser blive behandlet mere i dybden. 43/265

47 44/265

48 Kunstaksen Kunstaksen skal skabe forbindelse fra bycentret til ARKEN. Kunstmuseet ARKEN bidrager til at sætte Ishøj på landkortet. Museet tiltrækker mange turister og besøgende til Ishøj hele året. At have et moderne kunstmuseum skal kunne fornemmes andre steder i kommunen. Mange af de besøgende til ARKEN kommer fra stationen, og skal på vej til ARKEN igennem beboelsesområdet Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden. Forløbet skal være et attraktivt bindeled mellem ishøj Bycenter og ARKEN, hvor kunsten er det bærende element, der får de besøgende naturligt til at bevæge sig fra stationen til ARKEN. Dette kan blandt andet gøres ved at skabe et spændende stiforløb med artpoints steder på ruten med kunst så selve stiforløbet bliver en udstilling. ARKEN ønsker at deltage i udviklingen af Kunstaksen. Kunstaksen kan ligeledes bruges til at skabe bedre sammenhæng mellem stranden og byen. 45/265

49 Stiforbindelse til det store erhvervsområde Det store erhvervsområde er placeret i forlængelse af Ishøj By. I forbindelse med en planlagt renovering af broen over Køge Bugt Motorvejen skal der sikres stiforbindelse til erhvervsområdet. Herved bliver det nemmere og mere sikkert at færdes mellem byområdet og erhvervsområdet, for både kunder og ansatte. Læs mere om stiforbindelsen under trafikprojektet om udvidelse af motorvejsbroen. 46/265

50 Rådhuspladsen Indgangen til Rådhuset, som hver dag benyttes af mange borgere og besøgende, fungerer i dag som en parkeringsplads, hvor det er svært at orientere sig. Pladsen skal udformes til en egentlig Rådhusplads, som er lys og venlig, og byder velkommen til Rådhuset. Rådhuspladsens fremtidige funktion bliver en flot og imødekommende portal til Rådhuset. Omdannelsen af Rådhuspladsen vil ske i forbindelse med en omlægning af trafikken til og fra Ishøj Bycenter. 47/265

51 Stationsforpladsen Stationsforpladsen og Vejlebrovej er et område, hvor det er svært at orientere sig, og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i og omkring området. Busholdepladsen er nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, Vejlebrovej gennemskærer området, og gående og cyklister er henvist til at bevæge sig i forskellige niveauer. En omdannelse af pladsen muliggør nybyggeri. Nyt byggeri kan være med til at skabe nye funktioner og nye byrum, som kan understøtte at området bliver bindeleddet mellem stationen og de omkringliggende bydele, herunder Ishøj Centrum hvor der i disse år sker et gennemgribende områdeløft. Samtidig skal pladsomdannelsen sikre en bedre og mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken, samtidig med, at det er nemt at komme til og fra stationen både i bil, på cykel og som gående. I forbindelse med omdannelsen reserveres der et tracé til en letbane en moderne sporvogn fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby. Den økonomiske forudsætning for en omlægning af pladsen er, at en del af pladsen frasælges. Læs mere om stationsforpladsen under trafikprojektet for stationsforpladsen. 48/265

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold...

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold... Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308 Hvad er en kommuneplan...3/308 Kommuneplanens indhold...4/308 Sammenhænge...5/308 Landsplanredegørelsen...6/308 Landsplandirektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/143 By og Erhverv...4/143 Ishøj By...6/143 Mål og midler...8/143 Bystruktur...10/143 Det stationsnære område...11/143 Strategisk byudvikling...14/143

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/51. By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51. Mål og midler...5/51. Bystruktur...

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/51. By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51. Mål og midler...5/51. Bystruktur... Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/51 By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51 Mål og midler...5/51 Bystruktur...6/51 Det stationsnære område...7/51 Strategisk byudvikling...10/51 Udviklingstidfølge...11/51

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /245. By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245. Mål og midler...6/245. Bystruktur...

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /245. By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245. Mål og midler...6/245. Bystruktur... Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/245 By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245 Mål og midler...6/245 Bystruktur...8/245 Det stationsnære område...9/245 Strategisk byudvikling...12/245

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge Boligområde Bebyggelsesprocent 30 1½ etage 8,5 m Boligformål Åben lav parcelhuse Lokalplaner

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed... Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31 Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...3/31 Status...2/31 Kommunens kvarterer...4/31 Een kommune,

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune. Følgebrev Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Rostigrunden Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25

Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25 Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25 Formålet med lokalplan 1071 er at muliggøre Køge Idrætspark, som omfatter modernisering af Køge Stadion og etablering af nye faciliteter samt mulighed for

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere