Den bibelske fortælling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den bibelske fortælling"

Transkript

1 Denne tekst er et uddrag af bogen "Kristendom i nutid" af Allan Poulsen og Jakob Schow- Madsen udgivet i serien "Levende religioner - tradition og fornyelse", Gyldendal Den bibelske fortælling I den videnskabelige bibelforskning har det været almindeligt at betragte store dele af Det gamle Testamente (GT) som sagnagtige fortællinger, der dog rummede en historisk kerne. Gennem en kritisk analyse mente man derfor så nogenlunde at kunne rekonstruere det israelitiske folks historie. I de sidste årtier har dele af bibelforskningen forholdt sig mere kritisk, idet GT's "historieskrivning" i alt væsentligt hævdes at være fiktivt stof, som er skabt langt senere end før antaget med det formål at styrke den nationale og religiøse identitetsfølelse. Ifølge denne antagelse er f.eks. indvandringen af de israelitiske stammer i Kana'ans land en litterær konstruktion og ikke en historisk kendsgerning. I det følgende anlægges imidlertid den synsvinkel, at det afgørende for jødedommens og kristendommens selvforståelse og virkningshistorie er Bibelens "fortælling", som den faktisk foreligger. her opsummeres dens indhold derfor uden hensyn til de kritiske teorier. Israel - eller det jødiske folk - fører sin oprindelse tilbage til tre patriarker, dvs. stamfædre: Abraham, Isak og Jakob. Abraham beskrives som en nomade fra området ved Den Persiske Golf. Han drager til Kana'ans Land, det senere Israel, og slår sig ned der. (Det foregår - hvis der er en historisk kerne i fortællingen - i det andet årtusinde f.kr.). To generationer senere udvandrer hans sønnesøn Jakob med sine tolv sønner (stamfædre for de 12 stammer, Israels folk kommer til at bestå af) til Egypten på grund af hungersnød i området. Her udvikler deres efterkommere sig til et helt folk, som efterhånden bliver betragtet som et upopulært fremmedelement af egypterne og i stigende grad bliver behandlet som slaver. Men Gud udvælger en mand, Moses, som skal være deres befrier. Efter en række dramatiske begivenheder, hvor Gud straffer egypterne med "de 10 plager", kan Moses mirakuløst føre israelitterne ud af Egypten, direkte gennem Det Røde Hav. I 40 år vandrer israelitterne rund i Sinai-ørkenen, og det er i denne periode, Gud forsyner dem med deres religiøse "grundlov", de ti bud, som overdrages til Moses på Sinai Bjerg ("Moseloven" omfatter desuden flere hundrede detaljerede lovparagraffer, som også står i Det gamle Testamente". Budene er den ene del af den pagt, dvs. overenskomst, som dermed indgås mellem Gud og israelitterne. Hvis de vil holde budene, vil Gud beskytte dem og gøre dem til et stort folk. Med Guds hjælp erobrer de så igen Kana'ans Land og slår sig ned der. I løbet af et par århundrede får de samlet landet og udnævnt en konge; vi befinder os nu i tiden omkring år 1000 f.kr. Den første konge hedder Saul. Men den vigtigste af alle Israels konger bliver hans efterfølger, David, som stabiliserer kongemagten og gør landet større og mægtigere end nogensinde før eller siden. Han kommer i eftertiden til at stå som symbol på Israels storhed og Guds omsorg for folket. (Det kendte jødiske symbol, den sekstakkede stjerne, hedder da også "Davidsstjernen"). Også hans efterfølger Salomon får kolossal betydning, fordi han bygger det prægtige tempel i Jerusalem, som i de følgende århundreder bliver det absolutte centrum i israeliternes religion (indtil da har de måttet klare sig med en bærbar helligdom, Pagtens Ark). Israel bliver udsat for mange omskiftelser og lidelser, ikke mindst på grund af overgreb fra skiftende stormagter. I år 587 f.kr. indtræffer en afgørende katastrofe, da det bliver erobret af Babylonien (svarende omtrent til det nuværende Irak), templet bliver ødelagt, og folkets elite bliver deporteret til Babylon. Dette er det totale religiøse sammenbrud, fordi gudsdyrkelsen hidtil havde været helt koncentreret om templet. Under dette ufrivillige ophold - eksilet - i Babylon bliver mange elementer i det religiøse liv nyformuleret eller ændret. Nydannelserne kan sammenfattes i tre hovedpunkter: For det første har de religiøse traditioner hidtil næsten kun foreligget i mundtlig form. Meger af det overleverede stof bliver nu skrevet ned (og kommer til at udgøre store dele af Det gamle Testamente). For det andet må man foretage sig noget nyt, da man ikke kan bringe ofre i templet.

2 Man bygger derfor decentrale mødehuse - synagoger - hvor man beder og studerer skriften. For det tredje opdyrker man de sider af jødedommen, som understreger jødernes anderledeshed i forhold til de babyloniere, man nu bor iblandt. Derfor lægger man stigende vægt på regler om rituel renhed, overholdelse af sabbatten og omskærelse af drenge. I år 539 f.kr. har de magtpolitiske forhold ændret sig. Persien har nu taget magten i området, og israelitterne får lov at vende hjem til israel. Man påbegynder straks en genopbygning af templet, men bringer også det nye med hjem: Der bygges synagoger, optagetheden af de hellige skrifter og af de mange lovbud er der stadig. I alt væsentligt har jødedommen nu antaget den skikkelse, den har på Jesu tid - faktisk bør man strengt taget først tale om jøder og jødedom efter eksilet i Babylon. I årene omkring vor tidsregnings begyndelse var jødefolket i krise, bl.a. i kraft af den romerske besættelse. Men i den religiøse tradition fandtes der forestillinger om, at Gud på et tidspunkt ville sende en frelser, som skulle redde folket ud af krisen. Den vigtigste af disse forestillinger var tanken om Messias. Ordet betyder egentlig "den salvede" og hentyder til, at man havde den skik at indvie konger og præster ved et ritual, hvor der blev hældt lidt olie over dem. En anden forestilling var den om Menneskesønnen, en slags overjordisk herskerskikkelse, som optrådte på Guds vegne. Begge betegnelser blev af de første kristne brugt om Jesus. Jesus af Nazaret Den nye religion, kristendommen, opstod, da tilhængere af Jesus fra Nazaret påstod, at han var Messias og Guds søn. Det sidste var direkte blasfemisk, da det anfægtede princippet om, at der kun var én gud. Set ud fra jødiske præmisser var det også en overraskende påstand, at Jesus skulle være Messias. Han var en ung håndværkersøn, som virkede som omvandrende prædikant og helbreder. Han var ikke rig og havde ingen politisk magt. Han levede som jøde, men fortolkede jødedommens regler og traditioner særdeles originalt og uortodokst. Han satte kærligheden til medmennesket lige så højt som kærligheden til Gud, og nedprioriterede tempelkulten og de rituelle regler. Det virkede som en voldsom provokation for de jødiske ledere, og da mange mennesker blev interesserede i Jesu forkyndelse, følte de jødedommens grundlag truet. Desuden virkede det som en trussel for den romerske besættelsesmagt, fordi ethvert tilløb til en folkelig bevægelse kunne vise sig at være en ny modstandsbevægelse. Resultatet var, at de jødiske ledere i samarabejde med romerne fik Jesus henrettet ved korsfæstelse. Hans disciple - dvs. inderkredsen af hans tilhængere - opfattede det først som det totale nederlag for bevægelsen. Men hurtigt opstod troen på, at han var opstået fra de døde. Det forkyndes, at han viste sig for hele discipelkredsen og opholdt sig på jorden i 40 dage, hvorefter han for til himmels. Den kristne kirkes grundlæggelse Nogle dage efter at Jesus havde forladt disciplene, var de samlet til den jødiske pinsefest i Jerusalem - de var jo alle jøder. Her oplevede de på mirakuløs vis, at de blev fyldt af Helligånden. Dermed fik de opfyldt et løfte, som Jesus havde givet dem, før han for til himmels: At når han - Guds søn - ikke længere var hos dem, ville Guds Ånd komme til dem. Resultatet var, at de blev i stand til at tale på alle mulige sprog, så de kunne forkynde det nye budskab for de mange tilrejsende jøder fra andre lande. Disciplen Peter holdt en programmatisk tale, som tydeliggjorde pointen i den nye tro: At Jesus var Kristus (det er den græske oversættelse af det hebraiske ord Messias) og Guds søn. Tre tusinde mennesker blev på stedet overbevist om sandheden i dette budskab og blev straks døbt. Hermed var den kristne kirke stiftet. Paulus og kristendommens udbredelse Tilhængerne af den nye tro var overbevist om, at den repræsenterede den rigtige opfattelse af jødedommen. Men det var der ingen forståelse for fra den etablerede jødedoms side; tværtimod blev

3 de smidt ud af synagogerne og udsat for direkte forfølgelse. Det varede ikke længe, før det stod klart, at det var en ny religion, der var blevet skabt. Paulus blev kristendommens første teolog, dvs. den første, der forsøgte at gøre systematisk rede for kristendommens indhold. Han var selv jøde og havde en grundig uddannelse i jødisk teologi. Til at begynde med deltog han ivrigt i forfølgelsen af de kristne og bekæmpede den kristne bevægelse, som han anså for et frygteligt kætteri. Men så mødte han i en vision Jesus Kristus - han beskriver det selv i sine skrifter - og blev overbevist om, at det nye budskab var sandheden. Fra da af arbejdede han ivrigt for kristendommens udbredelse. Paulus foretog tre store missionsrejser rundt i hele Romerriget. I de byer, han besøgte, prædikede han altid først i den jødiske synagoge, men også for ikke-jøder på torvene, eller hvor der nu var mulighed for det. På den måde grundlagde han menigheder i mange byer, både i Lilleasien (det nuværende Tyrkiet) og Grækenland. På et tidligt tidspunkt opstod der en strid blandt de ledende kristne om et afgørende spørgsmål. Den konservative fløj med Jesu bror Jakob i spidsen mente, at da kristendommen var den sande jødedom, skulle de nyomvendte også overholde de jødiske regler. De skulle omskæres, de måtte ikke spise svinekød osv. Paulus-fløjen mente derimod, at der med Kristus var skabt en helt ny situation: Dåben var tilstrækkeligt adgangstegn til den kristne kirke, og kærlighedsbudet havde afløst de mange jødiske lovbestemmelser. I perioden omkring år 50 blev krisen i den nystartede, men hurtigt voksende kristne kirke så alvorlig, at de vigtigste ledere samledes til topmøde i Jerusalem. her gik Paulus-fløjen af med sejren; det blev bestemt, at nyomvendte kristne ikke behøvede at blive jøder først og ikke behøvede at overholde de jødiske regler. Det stod nu helt klart, at det var en ny religion, der var blevet til. Bibelen Bibelen er kristendommens hellige skrift, som anerkendes af alle kristne trossamfund. Den fremstår som én bog, men er historisk set en samling af tekster, som er blevet til på forskellige tidspunkter og i forskellige historiske situationer; titlen kommer af det græske ord biblia, som betyder "bøger". Bibelen består af to hoveddele, Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT). Ordet testamente bruges her i den forældede betydning "pagt" (overenskomst). Tanken er den, at Det gamle Testamente handler om pagten mellem Gud og jødefolket, mens Det nye Testamente handler om "den nye pagt" mellem Gud og hele menneskeheden gennem Jesus Kristus. Det nye Testamente fylder kun ca. ¼ af Bibelen, men det er for kristendommen den vigtigste del. Det er skrevet på græsk i perioden ca e.kr. NT består af 27 skrifter. Græsk var det internationale kultursprog i Romerriget på denne tid. De ældste skrifter er en række breve skrevet til de nydannede menigheder i årene ca , de fleste skrevet af Paulus, som var den første, som gav en systematisk sammenfatning af kristendommens budskab. De fire evangelier (af det græske ord euangelion, som betyder "godt budskab") er de første samlede fremstillinger af Jesu liv og forkyndelse, skrevet med særligt henblik på forkyndelsen af hans død og opstandelse. De er skrevet i årene ca Apostlenes Gerninger, som udgør en fortsættelse af Lukasevangeliet, er en fremstilling af kristendommens historie i de første år efter Jesu død. Johannes' Åbenbaring indeholder visioner om verdens ende. Det gamle Testamente er nedskrevet på hebraisk i perioden ca f.kr., men de ældste dele indeholder fortælletraditioner, som går endnu længere tilbage. Det gamle Testamente er den kristne betegnelse for denne tekstsamling, som i sig selv udgør jødedommens hellige skrift. Det består af 39 skrifter. Det gamle Testamente indeholder bl.a. fremstillinger af jødefolkets (Israels) historie, profetiske skrifter og religiøs poesi. I kristen sammenhæng læses den jødiske historie som optakt til

4 kristendommens frembrud, og der er udsagn, som læses som profetiske forudsigelser af Jesu komme. Bibelen foreligger - lige som andre oltidsskrifter - kun i afskrifter, ikke i original. Men sammenligende analyser af håndskrifter, som er fundet forskellige steder, dokumenterer, at overleveringen er temmelig pålidelig. Inddelingen i kapitler og vers stammer fra middelalderen og er tilfældig i forhold til indholdet, men den fungerer som en standard, så man kan henvise præcist til et bestemt tekststed ved at angive skriftets navn (ofte forkortet) og derefter kapitel- og versnummer adskilt ved et komma. Joh 3, betyder f.eks. Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 16 til og med 18. Hvordan skal man læse Bibelen? Spørgsmålet om, hvordan hellige skrifter skal læses og forstås, giver anledning til megen diskussion og strid. Fundamentalisme er den holdning, at den hellige skrift skal opfattes bogstaveligt og ordret som sandheden. En fundamentalistisk læsning af 1. Mosebogs skabelsestekster kan for eksempel ikke forenes med astrofysikkens og biologiens teorier om universets og livets oprindelse. I nutidig dansk kristendom er det kun et mindretal, som er fundamentalister. Flertallet af kristne i dag er enige om, at Bibelens tekster altid må underkastes en fortolkning, og at en bogstavelig læsning ikke lader sig gennemføre. I en fortolkende læsning vil man normalt søge efter det religiøse og eksistentielle budskab i teksten og afpasse læsemåden efter de forskellige bibeldeles karakter. Eksemplevis er det almindeligt at opfatte GT's skabelsesberetninger som myter, som ikke skal give faktuel viden, men formidle en verdens- og menneskeforståelse. Palæstina på Jesu tid Israel var den religiøse idealbetegnelse for jødernes land. På Jesu tid benævntes det konkrete land normalt med den romerske betegnelse Palæstina. Landet bestod af flere dele. Den centrale del var Judæa, hvor hovedstaden Jerusalem lå. Det nordlige område Galilæa hørte også med til den jødiske nation. Imellem disse to landsdele lå Samaria, hvor befolkningen praktiserede en afvigende form for jødedom. Samaritanerne blev betraget med foragt af jøderne. Politiske og økonomiske forhold Palæstina var blevet indlemmet i det romerske Imperium i år 63 f.kr. og var under besættelse af romerske soldater. Judæa og Samaria blev styret af en romersk statholder (prokurator) med sæde i Jerusalem. I perioden e.kr. var statholderen Pontius Pilatus. Galilæa blev styret af en jødisk konge (eller landsfyrste) ved navn Herodes Antipas (til 39 e.kr.) under ansvar over for romermagten. Jøderne havde imidlertid delvist indre selvstyre, som blev varetaget af Det store Råd, eller blot Rådet (på græsk: Synedriet). Rådet havde en vis begrænset politisk magt, det tog sig af religiøse anliggender, og det fungerede som højesteret. Rådet bestod af 70 medlemmer plus ypperstepræsten, som ledede det. Medlemmerne var præster, skriftkloge samt repræsentanter for de fornemeste familer. Forholdet til besættelsesmagten optog sindene meget. Toldere omtales med foragt, fordi de opkrævede afgifter til romerne. Befolkningen ernærede sig primært ved landbrug og fiskeri, men også ved håndværk og handel. Der var en veludviklet bykultur med en effektiv administration og en skriftlig lærdomstradition. Religion og samfund

5 Palæstina var et traditionelt samfund, hvor den moderne adskillelse mellem religion og samfundsliv var ukendt; så samfundsmæssige forhold havde altid religiøse aspekter og omvendt. Jødedommen byggede på den overbevisning, at der kun fandtes én Gud, og at Israel - jøderne - var hans udvalgte folk. Jødefolket havde indgået en pagt, dvs. en aftale eller kontrakt med Gud. Pagtens betingelser var, at folket skulle overholde Guds bestemmelser; til gengæld ville Gud beskytte sit folk. Den praktiske overholdelse af pagten hvilede på to grundpiller: For det første de rituelle pligter, som især kom til udtryk i gudsdyrkelsen i templet. For det andet overholdelsen og studiet af den religiøse lov, som især var knyttet til gudstjenesten i synagogerne. Riter og tempelkult Jødedommen havde én central helligdom, templet i Jerusalem (Templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.kr. Siden da har jøderne ikke haft noget tempel; kun en rest af det - "grædemuren" - står endnu tilbage). Templet var et bygningskompleks i mange afdelinger og med en stor forgård, hvor der udfoldede sig et rigt folkeliv. Det var jødedommens hellige sted, hvor folket kommunikerede direkte med Gud gennem bønner og ofringer af dyr og afgrøder. Der var ansat et stort antal præster og tempeltjenere (levitter). Den daglige tempeltjeneste blev foretaget på præsternes initiativ; "private" ofringer fandt sted i forbindelse med personlige begivenheder som f.eks. fødsel, og endelig var der de store religiøse højtider: påsken, pinsen og løvhyttefesten, hvor tusindvis af jøder valfartede til Jerusalem. Lov og synagogegudstjeneste I byer og landsbyer fandtes der synagoger, dvs. religiøse forsamlingshuse, hvor man mødtes til gudstjeneste på den ugentlige helligdag sabbatten (lørdag). Her blev der læst op af og prædiket over Tora'en, dvs. Loven (=den kristne bibels 5 Mosebøger) og de andre hellige skrifter. Det klareste udtryk for pagten mellem folket og deres gud var De ti Bud, som ifølge den hellige skrift var blevet overgivet til Moses på Sinai Bjerg. Derudover fandtes der en lang række detaljerede adfærdsregler, i alt 613 ifølge den traditionelle optælling. Overholdelsen af loven var ikke alene en etisk og religiøs pligt, men dybest set en betingelse for folkets fortsatte overlevelse. De skriftkloge var eksperter i de hellige skrifter og således på én gang jurister og teologer. Partier og trosretninger I det jødiske samfund udspillede der sig en livlig debat, og mange af de toneangivende mænd tilsluttede sig et af de partier, som var dannet på basis af tilhængernes opfattelse af den religiøse tradition og forholdet til besættelsesmagten. De vigtigste partier var: Saddukæerne: Aristokrater og repræsentanter for de fornemme præsteslægter. De gik ind for en samarbejdspolitik i forhold til romerne. De holdt sig alene til de skriflige tradtioner, som de fandtes i GT, og afviste datidens "moderne" fortolkninger. Farisæerne: Hovedsagligt folk fra mellemklassen. Mange skriftkloge hørte til denne gruppe. De anså den romerske besættelse for Guds straf over folket og holdt lav profil i forhold til besættelsesmagten. De var meget optaget af at overholde loven til punkt og prikke og gik derfor ind for nøje studier af ikke alene de gammeltestamentlige skrifter, men også den senere overlevering, hvor man kunne finde spidsfindige regler for, hvordan loven burde overholdes. De var jødedommens moderne fløj, som gik ind for datidens nye tanker om f.eks. opstandelse og dommedag. Efter Jerusalems ødelæggelse blev det den farisæiske retning, som førte traditionen videre til den jødedom, vi kender i dag.

6 Ved siden af de officielle jødiske partier eller retninger var der forskellige politiske og religiøse grupperinger af undergrundsagtig karakter. Zeloterne og sikarierne var frihedskæmpere, som gik ind for væbnet opstand mod den romerske besættelsesmagt. Essæerne (eller essenerne) var en slags klostersamfund, hvis vigtigste tilholdssted var Qumran ved Det døde Hav. De var stærkt kritiske over for det officielle præsteskab. De berømte Dødehavsruller, som stammer fra dette samfund, er værdifulde kilder til belysning af de religiøse forhold på Jesu tid, men de har ikke givet ny viden om Jesus eller om den begyndende kristendom. Kristendommens historie i Europa Ca. 48 Apostelmødet i Jerusalem. Det vedtages, at kristne ikke behøver at overholde de jødiske lovbestemmelser århundrede Kristendommen udbredes i Romerriget. Periodevise forfølgelser, bl.a. under kejser Nero år Kristendommen gøres til Romerrigets officielle rigsreligion og eneste tilladte religion. Ca. 400 Roms biskop anerkendes som overhoved for hele den vestlige kristenhed under titlen pave. Pavemagten i Rom forbliver det åndelige og kulturelle centrum i Europa, selv om Romerrigets centrum er blevet flyttet til Konstantinopel (=Byzans/Istanbul). Den katolske (dvs. almene) kirke udvikler sig til den absolut dominerende ideologiske faktor og den vigtigste kulturbærende institution i Europa middelalderen igennem Kirken splittes som følge af politiske og teologiske stridigheder. Den romersk-katolske kirke med Rom som centrum forbliver dominerende i Vesteuropa indtil reformationen. Den ortodokse (eller græsk-ortodokse) kirke med Konstantinopel som centrum bliver dominerende i Rusland, på Balkan og i dele af Østeuropa Martin Luther offentliggøre sine kritiske teser mod den katolske kirke og udløser dermed reformationen. Luther indgår i et kompleks af reformatoriske bevægelser, som fører til dannelsen af flere nye trosretninger: Luthers bevægelse udvikler sig til de evangelisk-lutherske kirker, som vinder udbredelse i Nordtyskland og Skandinavien. Reformationen gennemføres i Danmark i Jean Calvin bliver ophavsmand til de reformerte kirker, som især vinder udbredelse i Schweiz, Holland og Skotland. I England gennemfører kong Henrik VIII i 1534 en løsrivelse fra den romerskkatolske kirke, som er inspireret af de reformatoriske bevægelser, og som fører til dannelsen af den anglikanske kirke. Huldrych Zwingli og grupper af anabaptister (gendøbere) repræstenerer en mere anakistisk reformationstype, som ikke vinder større udbredelse. Senere i kirkehistorien bliver de en inspirationskilde for forskellige mindretalskirker som f.eks. baptister og kvækere. Den romersk-katolske kirke forbliver dominerende i Sydeuropa århundrede

7 Statsreligionens tid. Kirkerne allierer sig med og styres af de styrkede nationalstater : Trediveårskrigen, en langvarig krigstilstand mellem katolske og protestantiske magter århundrede Fra slutningen af det 18. århundrede vinder tanker om individets frihed frem og lægger grunden til krav om religionsfrihed. I Danmark gennemføres religionsfriheden med grundloven af Industrialisering, urbanisering og naturvidenskabens fremskridt er blandt årsagerne til sækulariseringen, dvs. det forhold at religionens (kirkens) samfundsmæssige betydning mindskes. Religon bliver i højere grad en privat sag. På det intellektuelle niveau fremstår især i det 19. århundrede en systematisk religionskritik. På trods af sækulariseringen er de kristne kirker forblevet de dominerende religiøse institutioner i alle europæiske lande. I danmark er 87% af befolkningen medlemmer af Folkekirken.

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Bibelen, anden del. Lektion 2

Bibelen, anden del. Lektion 2 Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere Fra Klubbens besøg i Synagogen Den 17. april 2013 mødtes en stor del af Klubbens medlemmer i Synagogen i Krystalgade, stedet for jødernes gudsdyrkelse i København. Ordet jøde stammer fra patriarken Jakobs

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken 30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Striden. For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (Joh 1,17). Ugens vers. Introduktion

Striden. For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (Joh 1,17). Ugens vers. Introduktion 2 Striden TIL SABBATTEN 14. OKTOBER 2017 Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (Joh 1,17). Den tidlige kristne kirke bestod for det meste af jøder,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Burkal Kirke Bjolderup Kirke (med nadver) Tema: Undskyldninger er der nok af Salmer: 747, (596), 289; 385, 356 Evangelium: Luk. 14,16-24 En stor og fantastisk fest. Sådan er Guds rige.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste 1 12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste Jesper Stange Tekst: 2. kor 3,4-9 Salmer: 6, 434, 289, 486, 343, 466, 493 v.5, 728. Gud, lad os leve af

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jesus, den største missionær

Jesus, den største missionær 7 TIL SABBATTEN 15. AUGUST 2015 Jesus, den største missionær Ugens vers Introduktion Jesus sagde igen til dem: Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer (Joh 20,21). Ifølge Bibelen

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder:

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Jesu Krist åbenbaring, som Gud gav Johannes 1.12-16: Kristendommens Jødiske Rødder af: Oskar Edin Indergaard Tingvoll, Norge, resume er skrevet af Egon

Læs mere