1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Identitet og formål side 2 1.1. Identitet 1.2. Formål"

Transkript

1 Religion C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold side Faglige mål 2.2. Kernestof side Supplerende stof side 6 3. Tilrettelæggelse side Didaktiske principper 3.2. Arbejdsformer side It side Samspil med andre fag side Evaluering side Løbende evaluering 4.2. Prøveform side Bedømmelseskriterier side Paradigmatiske eksempler side 12 Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 1

2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det er en selvfølge i den religionsfaglige tradition i gymnasiet, at der undervises på et religionsvidenskabeligt grundlag. Faget hører til i det humanistiske hovedområde, men har også betydelige berøringsflader til det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det betyder, at der i undervisningen benyttes en række forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder og tilgange. Opremsningen af rækken af dimensioner (individ, gruppe, samfund, kultur og natur) i religionerne og deres fænomener tilstræber at indkredse menneskets totale indfældethed i dets omverden. Det vil være uoverkommeligt at opnå en eksplicit behandling af alle disse størrelser ved gennemgangen af hver enkelt religion. I forskellige forløb vil man naturligt lægge vægten forskellige steder; ofte vil nogle af de nævnte dimensioner være dækket implicit, selv om de ikke direkte tematiseres. Undervisningen tilrettelægges ud fra en bevidsthed om religionernes rolle i dansk og europæisk sammenhæng. Samtidig sikrer det globale perspektiv, at der ikke bliver tale om en provinsiel behandling af religionerne. Religionernes virkningshistorie gør sig fx gældende i de spor, de sætter i kunst og kultur, i ikke-religiøs filosofi og i religionskritik. Disse størrelser indgår derfor i faget Formål Det forekommer ikke nødvendigt at kommentere den udførlige læreplantekst yderligere. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål De faglige mål er de overordnede retningslinjer for og krav til undervisningen. De er samtidig bedømmelseskriterierne til eksamen, hvorfor målene er styrende i forhold til undervisningens indhold. Det indebærer bl.a., at det meget vel kan være nødvendigt at inddrage stof, som ikke er nævnt under kernestoffet, for at opfylde de faglige mål. Eleverne skal kunne: - redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser På grund af kristendommens historiske og aktuelle status i den danske og europæiske kontekst tildeles denne religion den grundigste behandling og min. 30 % af uddannelsestiden. Det er kun ved behandlingen af kristendommen, at der fordres et arbejde med både dens formative, historiske og nutidige skikkelser. Ved behandlingen af øvrige religioner er målene mindre ambitiøse. - redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner, hvoraf den ene skal være islam I kraft af islams betydning i såvel verdenssamfundet som dansk og europæisk kontekst udgør også denne religion en obligatorisk del af kernestoffet. Se endvidere under pkt. 2.2.: Kernestof. - redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, åbenbaring, lære og etik Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 2

3 Listen over religiøse fænomener skal ikke opfattes som udtømmende eller begrænsende, men som en opregning af en række centrale fænomener, som forekommer uomgængelige i beskæftigelsen med religioner. anvende elementær religionsfaglig terminologi karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst Læreplanens formuleringer vedr. behandlingen af tekster og andet materiale ( karakterisere, analysere og perspektivere ) skal ikke opfattes begrænsende, men som en indkredsning af almindelig faglig metode. At karakterisere betyder at bestemme særpræget ved den konkrete tekst. At analysere er at foretage en opløsning af teksten i dens bestanddele og at fortolke den, dvs. gøre rede for dens betydningsindhold. At perspektivere er at betragte teksten fra andre synsvinkler, fx komparativt i forhold til andre religioner. Hvis der er tale om andet materiale end tekst, er forholdet principielt det samme. I behandlingen af stoffet er der en vekselvirkning mellem udefra- og indefra-synsvinkler. Forholdet mellem religion og moderne samfund har mange aspekter, fx sociale, politiske, økologiske. Ikke alle aspekter kan dækkes i undervisningen i den enkelte klasse; her vil det konkrete valg af tekster og emner være afgørende. formulere sig om etiske problemstillinger Etiske problemstillinger behandles ikke nødvendigvis i særskilte forløb, men er også en integreret del af arbejdet med de enkelte religioner eller emner. I fagets deltagelse i AT-forløb vil det endvidere være nærliggende at inddrage etiske emner. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder For at gentage fra pkt. 1.1., så er det en selvfølge i den religionsfaglige tradition i gymnasiet, at der undervises på religionsvidenskabelig og ikke-konfessionel baggrund. Faget hører til i det humanistiske hovedområde, men har også betydelige berøringsflader til det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det betyder, at der i undervisningen benyttes en række forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder og tilgange. Religionernes virkningshistorie gør sig gældende i de spor, de sætter i samfundsliv, kunst og kultur, i ikke-religiøs filosofi og i religionskritik. Disse størrelser indgår derfor i faget, som arbejder med et bredt religionsbegreb. Ud fra en faglig betragtning er religion betydningsproduktion af enhver art: Tekster, billeder, genstande, arkitektur, musik, ritualer etc. Der kan derfor ikke tales om en særlig religionsfaglig metode, endsige den religionsfaglige metode. Religion arbejder med metoder fra en række fag: Tekstteori af forskellig art (traditionelt har historisk-kritisk metode spillet en væsentlig rolle, men en lang række læsninger kan komme på tale: fx strukturalistisk, psykoanalytisk, narrativ); metoder fra psykologi og sociologi, ja, sågar fra naturvidenskab (hjerneforskning) i den nyere kognitive religionsvidenskab. Selvom der ikke findes specifikke religionsfaglige metoder men en række metoder fælles med andre fag så har hvert fagområde dog sit særlige præg, også i forbindelse med metodevalg og metodeovervejelser. Endvidere kan Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 3

4 metode ikke ses isoleret fra det genstandsområde, man har sat sig for at undersøge: Forskellige genstande kan så at sige kalde på forskellige metodiske tilgange. Med disse forbehold in mente skal herefter nævnes en række problemstillinger, som man i særlig grad skal være opmærksom på i forbindelse med arbejdet med religion(er). En vigtig sondring i religionsfaget er indefra-udefra -spørgsmålet. Indefra (emic) betyder at forskeren ser en kultur med insiderens øjne og laver en beskrivelse, som tager sigte på, at deltageren i undersøgelsen kan genkende den som rigtig. Udefra (etic) betyder i modsætning hertil, at forskeren ser en kultur eller et system fra en fremmed vinkel, udefra. I en etic-beskrivelse benytter forskeren sig af sin viden og forskningens terminologi. Religion arbejder principielt med sit stof udefra, men skal også integrere en indefra -vinkel: Hvordan fortolker og oplever den pågældende religions udøvere fx et konkret ritual? Som et humanistisk fag er religion et fortolkende fag, hvor analyse og fortolkning er i højsædet. Dette gælder ikke kun for tekster, men også for andre frembringelser, fx billeder og ritualer. Det er naturligt at indføre eleverne i elementær hermeneutik: 1) at enkeltdele og helhed gensidigt betinger hinanden (den hermeneutiske cirkel eller spiral), 2) at for-forståelse (Gadamer) ikke er et uheld, men et uomgængeligt vilkår og 3) at en tekst grundlæggende kaster svar af sig afhængig af de spørgsmål, man stiller til den. Forskellige skriftsyn og læsemåder fundamentalistisk, allegorisk, symbolsk er det vigtigt at få præsenteret i forhold til enhver skriftreligion. Et andet fagspecifikt metodisk (og videnskabsteoretisk) spørgsmål er, hvad det i det hele taget er man beskæftiger sig med, når man arbejder med religion? Findes religionerne, evt. et bestemt kerneindhold, og hvordan finder man frem til den (essentialisme)? Eller er religionerne alene en social og sproglig konstruktion, uden nogen kerne og væren (socialkonstruktivisme)? De fleste vil nok hævde et mellemstandpunkt, at religionerne er noget og har kendetegn og særpræg i forhold til hinanden, men samtidig er under konstant forandring og udvikling. Selvsagt er det rigtige svar ikke målet for en beskæftigelse med dette emne, men at få stillet problematikken op på en måde, så den egner sig til en frugtbar diskussion på C-niveau! Som nævnt har religion også et samfundsvidenskabeligt ben og er som sådant både fortolkende og beskrivende. Ikke mindst i feltarbejdet det organiserede, udadrettede forløb med deltagerobservation, evt. interviews og spørgeskemaer låner faget metoder og teorier fra sociologien: Hvordan er fordeling på køn, alder, uddannelse, erhverv? Hvordan opstiller man spørgeskemaer? Hvordan undgår / minimerer man bias? Når religion arbejder som et samfundsvidenskabeligt fag, er det selvfølgelig med og ud fra samfundsfaglige metoder: Kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode. Diskursanalyse må vel siges at være en tilgang, der både kendetegner det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. En metode, der har vundet stor indpas i den gymnasiale religionsundervisning, er den religionsfænomenologiske tilgang. Metoden er langt fra uanfægtet, men med sin blanding af empiri og fortolkning kan man på sin vis hævde, at fænomenologien befinder sig i grænselandet mellem flere fag og hovedområder. I forbindelse med samarbejde i AT i høj grad grunden til at metodespørgsmålet er kommet så højt på dagsordenen, herunder blevet en selvstændig pind i læreplanerne på stx kan det kun anbefales, at både videnskabsteori og metodespørgsmål behandles nedefra : Emnet, den konkrete sag, kalder på Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 4

5 bestemte tilgange og elementære videnskabsteoretiske overvejelser, men disse må ikke komme ovenfra, som abstraktioner, løsrevet fra emnet. Mere om metoder og ikke mindst religionsfaglig teori, som er forbigået her af pladsmæssige grunde, kan findes bl.a. på Kernestof Kernestoffet er: - kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster Fra Det Gamle Testamente må der udvælges ganske få centrale tekster, fx skabelses- og syndefaldsmyterne og tekster vedr. pagtstanken og messiasforventningerne. Formålet er, at det kommer til at stå klart for eleverne, hvordan der er både kontinuitet og et spændingsforhold mellem Det Gamle Testamente og jødedommen på den ene side og Det Nye Testamente og kristendommen på den anden. Det søges tydeliggjort, hvordan grundtanker i GT og den antikke jødedom nytolkes i NT. Med kristendommens formative skikkelse tænkes netop på dens udtryk i Det Nye Testamente, hvorfra det vil være naturligt at læse tekster fra evangelierne og eventuelt de paulinske skrifter. Kristendommens historie kan kun gennemgås summarisk på grundlag af fremstillinger og med få nedslag i vigtige forfatterskaber og historiske perioder, eksempelvis Augustin, Frans af Assisi, reformationen, vækkelserne i 19. århundrede. Det historiske stof må ikke stå i vejen for, at kristendommen også behandles som en nutidig og levende religion. Det skal på én gang sikres, at eleverne får en forståelse af kristendommen, som den udfolder sig i dansk og europæisk kontekst, og at de ser den som de øvrige religioner i et globalt perspektiv. - islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster Kendskabet til islams grundlag sikres bl.a. gennem læsning af nogle få centrale tekster fra Koranen. Hadith-tekster kan ligeledes med fordel inddrages. Det er vigtigt, at eleverne opnår en forståelse af mangfoldigheden inden for islam. Afhængigt af de synsvinkler, som anlægges i de enkelte undervisningsforløb, kan man fx fokusere på tekster, som belyser spændingsforholdet mellem islam og vestlig modernitet, islam i henholdsvis majoritets- og minoritetssituationer eller vestlige nyformuleringer af islam, såsom euroislam. en verdensreligion (buddhisme, hinduisme, jødedom, japanske eller kinesiske religioner) Hvad angår kernestoffets tredje verdensreligion, jødedom, hinduisme, buddhisme, kinesisk og japansk religion, er læreplanens formulering mindre bindende, således at der er større frihed til at vælge synsvinkel og omfang. Det vil dog være uomgængeligt ved enhver religion at inddrage helt grundlæggende klassiske tekster samt nutidige tekster, men der er stor frihed til at lægge synsvinkler og vægtning efter eget valg, evt. i samspil med andre fag. Det er med læreplanjusteringen fra juli 2010 indført, at japanske eller kinesiske religioner indgår som mulig verdensreligion altså i gruppen af religioner, hvorfra den 3. obligatoriske religion skal hentes. Bemærk at læreplanen taler om japanske eller kinesiske religioner i flertal. Grunden er at der netop i disse kulturer gør sig flere religioner gældende samtidig i både med- og modspil. Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 5

6 For Japans vedkommende vil det være naturligt at arbejde med shinto og buddhismen i en japansk variant, evt. også med én af de nye religioner/religionsformer som Soka Gakkai. Afgørende er det at belyse hvordan der kan være tale om en form for arbejdsdeling mellem religionerne. For Kinas vedkommende vil det være naturligt at se på buddhismen i en kinesisk variant samt arbejde med kongfuzianisme og/eller daoisme. Maoisme som en form for sekulær religionserstatning eller kan den ses som en civilreligion? er også en oplagt perspektiveringsmulighed. For at skabe mere volumen til at arbejde med Kina eller Japan vil det være en mulighed at integrere dette forløb med det 4. og frie emne, hvor der netop skal arbejdes med yderligere en religion eller et emne, se pkt (supplerende stof). - religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode Listen over religiøse fænomener i pkt skal ikke opfattes som udtømmende eller begrænsende, men som en opregning af en række centrale fænomener, som forekommer uomgængelige i beskæftigelsen med religioner. Om fagets metode: Se også under 2.1., sidste pind. 2.3 Supplerende stof Forholdet mellem kernestof og supplerende stof er af en sådan karakter, at begge skal inddrages for at leve op til de faglige mål i pkt Med læreplanerne er vægten som bekendt lagt på mål- og rammestyring frem for indholdsstyring og et bestemt pensum. Alligevel er der tale om et bestemt stof af obligatorisk art, kernestoffet. Det er vigtigt at understrege, at der med supplerende stof ikke menes frivilligt stof. Derimod gælder det, jfr. den fælles tekst i alle læreplaner til afsnit 2.3, at det supplerende stof, i samspillet med andre fag, uddyber kernestoffet, så eleverne kan leve op til målene (2.1.), som er læreplanens vigtigste afsnit. I religion på stx (C-niveau) skal der, udover arbejdet med kristendom, islam og yderligere en verdensreligion, behandles et emne eller endnu en religion. Der foreligger med andre ord et krav om yderligere en pind i et samlet religionsforløb. Til gengæld er frihedsgraden stor: Et veldefineret religionsfagligt emne åbner for fx religionssociologi, religionspsykologi, nye religiøse bevægelser, civil religion etc. Etik og religionsfilosofi kan også placeres her; dog bør opmærksomheden henledes på, at en række etiske emner med fordel, helt eller delvis, kan placeres i timerammen almen studieforberedelse, hvor det altså gælder om at få del i disse timer. På denne måde vil samspillet med andre fag kunne kvalificere arbejdet med etik i forbindelse med det emneområde, der konkret er under behandling. En religion efter eget valg åbner for en betydelig frihedsgrad for læreren og klassen, idet der både kan være tale om en levende og en uddød religion, en skriftreligion eller en skriftløs religion. Et emne som Scientology eller new age vil også kunne komme på tale. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Bestemmelsen om, at eleverne skal gives en kort oversigt over verdensreligionerne, har til hensigt at sikre, at de religioner, som klassen beskæftiger sig med, ses i sammenhæng og i deres globale perspektiv og at det helt overordnet står eleverne klart, at der også er verdensreligioner ud over dem klassen Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 6

7 har beskæftiget sig med! Det er selvsagt ikke hensigten at bibringe eleverne encyklopædisk viden om religionshistorien. Termen verdensreligion er ikke entydig; i læreplanens sammenhæng må den som minimum anses for at dække de religioner, som er nævnt i afsnittet om kernestof i læreplanen for C-niveauet, dvs. jødedom, kristendom, islam, hinduisme og buddhisme, kinesisk og japansk religion. Det er imidlertid vigtigt, at de ikke-gennemgåede verdensreligioner - som levende, nutidige størrelser - særligt tilgodeses i den fordrede oversigt. Oversigten kan inddrages i undervisningen på flere måder: som en introduktion i starten af det samlede forløb, som en opsamling til sidst eller som en integreret del af undervisningen året igennem, således at man i forbindelse med gennemgangen af den enkelte religion berører de religioner, den er beslægtet med. Hvis oversigten betragtes som et selvstændigt forløb, kan der kun afsættes ganske få undervisningstimer til den. Når der er tale om en oversigt, vil det være naturligt, at der fortrinsvis arbejdes med fremstillinger og opslagsværker. Fx kan der læses et lærebogsafsnit, som i sig selv giver et sådant overblik, eller der kan læses udvalgte artikler om de enkelte religioner fra et opslagsværk, suppleret med kort og grafer. Den vigtigste tilgang til fagets emner er, som der er lang tradition for i religionsfaget, arbejdet med tekster. I tidligere fagbilag har der her været skelnet skarpt mellem på den ene side tekster, forstået som kilder, og på den anden side baggrundsstof, typisk hentet fra lærebogsfremstillinger. Denne skelnen er ikke opretholdt i den mål- og rammestyrede læreplan (der opereres som bekendt heller ikke med et bestemt pensum). I stedet arbejdes der med et kontinuum af teksttyper fra klassiske over repræsentative tekster til forskellige former for fremstillinger og andre informationskilder. Den typiske klassiske tekst er hentet fra en religions kanon, fx Bibelen, Koranen eller Upanishaderne. Som eksempel på typiske repræsentative tekster kan nævnes uddrag fra en troslære eller en intern introduktion til den pågældende religion, prædikener og debatindlæg, som repræsenterer væsentlige positioner i de pågældende traditioner. I feltet mellem klassiske og repræsentative tekster ligger en række tekster, som ikke er direkte kanoniske, men som i den pågældende religion tilskrives en særlig høj status. Som eksempler kan nævnes Hadith inden for islam eller de oldkirkelige bekendelser og de reformatoriske hovedskrifter inden for kristendommen. Som nævnt betragtes det spand af teksttyper, som strækker sig fra den kanoniske tekst til den rent informative opslagsartikel, som et kontinuum. Herved øges muligheden for at bevidstgøre eleverne om, at enhver tekst, selv den tilsyneladende mest neutrale fakta-artikel, afspejler en synsvinkel. Det er således muligt, skønt det ikke vil være det normale, også at læse fremstillinger og oversigtsværker intensivt med henblik på at afdække forfatterens synsvinkel og holdninger. Det skal understreges, at fagets materiale ikke kun er tekster, men også billeder (herunder film) og genstande, arkitektur og andre frembringelser. Der er principielt tale om en uendelig række af muligheder for at beskæftige sig med den måde, hvorpå de enkelte religioner manifesterer sig materielt. Det er vigtigt at give eleverne en forståelse af, at man ikke kan beskæftige sig kvalificeret med en religions billeder og genstande uden at tilegne sig en viden om den pågældende religions traditioner, mytologi og ikonografi. Dette sætter en klar begrænsning for, hvor langt man kan nå i analysen af især fremmede kulturers billedlige fremstillinger. Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 7

8 Som det fremgår af læreplanen, anvendes som minimum 30 % af fagets uddannelsestid på kristendommen. Angivelsen på læreplanniveau af de 30 % afspejler den særstilling, som kristendomsdelen udgør af den gymnasiale religionsundervisning. Som følge af undervisningens målstyring er der ikke tale om bestemte sidetalskrav. 3.2 Arbejdsformer Generel tilrettelæggelse af det enkelte forløb og den enkelte time skal ikke udfoldes her. Der henvises til fagets fagdidaktiske bøger: Religion i gymnasiet (Museum Tusculanums forlag 2002) og Religion efter reformerne (Systime 2009). Helt overordnet gælder det, at undervisningen tilrettelægges, så der sker en progression i arbejdsformerne i løbet af uddannelsestiden fra større til minde lærerstyring. Udadrettede aktiviteter er ikke på C-niveau obligatoriske, men kan klart anbefales. Der er principielt en uendelig række af muligheder til rådighed. Man kan betragte udadrettede aktiviteter som et kontinuum, der spænder fra det helt enkle som besøg i en lokal kirke eller moské, til et udfoldet feltarbejde. Centralt for det udadrettede arbejde er, at det giver eleverne muligheder for at studere den levende og levede religion. Religionen får en plads i den kontekst, hvori den praktiseres. Til forskel fra den traditionelle ekskursion er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og metodisk bevidste forarbejde og den faglige efterbehandling. Begge dele er væsentlige forudsætninger for et vellykket feltarbejde. Kernen er dog selve mødet enten gennem deltagerobservationen eller interviews. Her skal eleverne lære at opleve sig selv som iagttagere og lyttere i en verden, som måske er dem meget fremmedartet, og som de skal forholde sig tilstræbt objektivt og registrerende til. Gennem feltarbejdet får eleverne indblik i religiøse selvforståelser religiøse forestillinger får et ansigt", hvilket kan være med til at nedbryde fordomme. Feltarbejde bidrager herved til elevernes både faglige og personlige dannelse. Der henvises i øvrigt til undervisningsministeriets hæfte om feltarbejde: 3.3 It Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religionernes udtryksformer og religionsfaglige problemstillinger, herunder ikke mindst vedr. billeder, arkitektur, symboler, lyd og tekst. Der skal indøves en kildekritisk tilgang til internettet. Eleverne skal trænes i at vurdere kildens relevans, intention, niveau og troværdighed, herunder om kilden belyser stoffet indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt synspunkt. I dag er religionerne stærkt repræsenteret på internettet i form af officielle og private hjemmesider for nationale og lokale afdelinger af kirker, sekter og kulter, diverse tekstdatabaser, gudstjenester etc. (religion online). Der findes også religiøse fællesskaber, som kun eksisterer i cyberspace (online religion). Det er et naturligt element i faget at beskæftige sig med denne side af religionernes udtryk. Herudover kan it benyttes til at fremme elevernes aktive arbejde med faget, både individuelt og kollektivt. Ved informationssøgning på internettet er det vigtigt at definere opgaven meget præcist, og det er ofte hensigtsmæssigt at afgrænse feltet ved at forsyne eleverne med gode hjemmesideadresser. Kravet om, at eleverne skal trænes i at vurdere kilders relevans etc., er helt parallelt med kravene til arbejdet med tekster i øvrigt, blot gør informationsmængden og mediets flygtighed behovet for kildevurdering endnu mere påtrængende. De eksisterende internetressourcer i religion falder inden for følgende hovedkategorier: Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 8

9 Internetressourcer De eksisterende internetressourcer i religion er legio her skal kun nogle få anføres. Religion på EMU en: Online tekster og leksika, herunder de store søgemaskiner/databaser, fx Myths & legends: Bibelen on-line: Koranen online: BBC s guide til verdensreligionerne: DR undervisning: DR Tro : Kristeligt Dagblads religionsportal: Islamicity: Kalkmalerier: Bioetik: Etisk Råds hjemmeside Der henvises endvidere til almen inddragelse af kildekritik Anvendelse It kan anvendes som redskab til videndeling og præsentation, eller interaktivt, hvor eleverne diskuterer, løser opgaver eller arbejder it-baseret gennem et - eller dele af et - forløb. It kan endvidere medtænkes som et religionsfagligt emne. Som en del af et forløb eller flerfagligt projekt kan der etableres en elektronisk logbog. Eleverne kan på skift referere de enkelte timer eller lave resumeer af delgruppers arbejde og dernæst lægge referaterne på et konferencesystem eller på en fælles hjemmeside. Logbogen er med til at træne elevernes skriftlige formuleringsevne i faget, og samtidig er eleverne medansvarlige for at skabe overblik over fag og emne. PowerPoint eller andre præsentationsprogrammer kan anvendes til at introducere en eller flere religioner eller som del af felt-, gruppe- eller projektarbejde. I forbindelse med feltarbejde eller flerfagligt projektarbejde kan der arbejdes med spørgeskemaer om folks tro. Eleverne kan stille spørgsmål til religiøse eksperter, undersøge og deltage i diskussionsgrupper, teste viden i tests og quizzer. Lærerige og med en vis underholdningsværdi er fx to spil: Do-It- Yourself Deity og Battleground God fra (The Philosopher s Magazine) Som religionsfagligt emne kan det undersøges, hvordan tro kommunikeres, debatteres eller advokeres på internettet, eller man kan sammenligne fx muslimske hjemmesider på nettet med ressourcer om islam og hermed også træne den kildekritiske tilgang (religion online). Ligeledes kan man arbejde med Cyberreligion som eksempel på en religionspsykologisk og/eller religionssociologisk problemstilling (online religion). 3.4 Samspil med andre fag Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 9

10 Det er et fast krav i alle læreplaner, at der i timerammen almen studieforberedelse (AT) skal foregå et samspil mellem fagene. I læreplanen for religion er dette kun konkretiseret med tilføjelsen herunder oldtidskundskab, hvilket skyldes at dette blev særskilt omtalt i forbindelse med lovens forarbejder. Der er imidlertid ikke tale om nogen indskrænkning af fagsamarbejdet, og de første år af reformen har til fulde vist, at religion har et meget stort samarbejdspotentiale, ikke mindst i AT, med en række fag fra forskellige hovedområder. Hverken for oldtidskundskab eller de øvrige fags vedkommende er der anført konkrete rammer for samarbejdets art og omfang: Det kan ske i et formelt AT-samarbejde, men det kan også ske mere uformelt mellem faglærerne, der orienterer sig om, hvad der sker i hinandens fag. For oldtidskundskabs vedkommende kunne man forestille sig, at man evt. koordinerer emner som fx menneskesyn, gudsopfattelse, verdens- og historiesyn og / eller religionskritik. Uanset fag er der grund til at betone, at det er sagen, anliggendet, der afgør, hvilke fag der er på banen til et givet emne, sag, ikke fag, som det er blevet udtrykt. Som noget nyt er følgende passus kommet ind i pkt. 3.4 i alle stx-læreplaner: Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Her er det vigtigt at erindre, at religion som fællesfag altid indgår i en studieretning! Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det derfor naturligt at udnytte de muligheder for samspil mellem fagene, som følger heraf, herunder toning i forhold til den relevante studieretning. Der er stadig tale om én og samme læreplan for alle C-hold i stx, og selvfølgelig er der et stort fællesstof fra klasse til klasse, men det vil jo alt andet lige være mere naturligt at lade 4. emne omhandle bioetik i en klasse, hvor alle har biologi på B- eller A-niveau, end i en sådan klasse at læse religion og politik som frit emne. Et sådant emne vil til gengæld være oplagt i en samfundsvidenskabelig studieretning. Også ved behandlingen af de store obligatoriske områder kristendom og islam vil det være oplagt og naturligt, at lade noget af undervisningsmaterialet tone i retning af den studieretning, man befinder sig i: fx lidt mere vægt på politisk islam i en samfundsklasse; nogle tekster om tro og viden i en naturvidenskabelig studieretning; religionernes kunstneriske frembringelser i en æstetisk studieretning etc. Placeringen i 2. eller 3.g er iflg. Stx-bekendtgørelsen op til den enkelte skoles afgørelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det skal bemærkes, at læreplanens afsnit om evaluering alene handler om evaluering af elevens arbejde og standpunkt, mens den løbende evaluering af undervisningen behandles i den generelle gymnasiebekendtgørelse. Det skal sikres, at der er en passende balance mellem evalueringsaktiviteter og egentlig undervisning og studiearbejde. Det bør medtænkes, at en lang række evalueringselementer er integreret i den almindelige undervisningsaktivitet og det almindelige samvær med eleverne, fx i den spontane respons på elevindlæg i undervisningen og i samtaler med eleverne under gruppearbejde. Egentlige evalueringssamtaler er nyttige, men meget tidkrævende. Den løbende evaluering er primært formativ i sit sigte. Dens formål i forhold til den enkelte elev er, at Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 10

11 denne får et klart billede af sit faglige standpunkts udvikling og niveau, både når det gælder faglige mål, fagligt indhold og almen studiekompetence (arbejdsmetoder, arbejdsformer). På denne baggrund vejledes eleven i, hvordan der kan foregå yderligere faglig progression. Evalueringen af elevernes standpunkter hænger desuden naturligt sammen med den proces, hvor læreren med klassen drøfter, hvordan undervisningen kan justeres med hensyn til progression, niveau og brug af arbejdsformer og undervisningsmaterialer Ved skoleårets start præsenterer læreren fagets mål (hvad eleverne skal kunne), fagets indhold (hvad eleverne skal vide) og arbejdsformer (hvordan eleverne skal arbejde). Læreren diskuterer med eleverne, hvilken progression der skal være gennem året på disse punkter, og hvordan klassen og den enkelte elev skal nå målene. På baggrund af denne diskussion præsenterer læreren eleverne for en plan for progression i undervisningsmål og en plan for, hvordan evalueringen skal foregå i løbet af året. Den løbende evaluering kan i forhold til den enkelte elev fx fokusere på - taksonomisk progression i forhold til faglige mål og fagligt indhold - taksonomisk progression i forhold til at kunne anvende mere selvstændige arbejdsformer og i den forbindelse inddrage it - aktivitetsniveau. Den løbende evaluering kan foregå på flere måder, fx: - Eleverne kan, gerne virtuelt, føre en logbog, hvor de reflekterer over ovennævnte punkter. Konkret kan det ske ved, at læreren i slutningen af en time beder eleverne om at skrive om et eller flere af punkterne. Elevernes refleksioner kan senere bruges som udgangspunkt for individuelle elevsamtaler - Eleverne kan enkeltvis eller i grupper fremlægge tekster, større eller mindre projektarbejder eller resultater af feltarbejde. Forud for en sådan fremlæggelse kan klassen have diskuteret kvalitetskriterier for fremlæggelser, og bagefter kan klassen og/eller læreren give respons. Der skal naturligvis også ske en summativ evaluering, dvs. en endelig formulering af elevens standpunkt, som munder ud i en årskarakter. Til det formål kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre enkle skriftlige tests af eleverne, fx ved afslutningen af hvert undervisningsforløb. Denne evalueringsform egner sig bedst til at kontrollere tilegnelsen af grundlæggende faktuel viden, mens faglige kompetencer på de højere taksonomiske niveauer kun vanskeligt lader sig teste på denne måde. 4.2 Prøveformer De to former a) og b) kan synes meget ens, men det skal bemærkes, at det gør en væsentlig forskel, at der ved b) er tale om en tekst på op til 4 normalsider. I forhold til prøveform a) vil det med så lang en tekst være muligt at eksaminere i en sammenhængende tekst med en mere udfoldet argumentation. Det er klart imod hensigten at lade eleverne få lang forberedelsestid og alligevel som hovedregel nøjes med eksamenstekster beregnet til den korte forberedelsestid (max. 2,5 normalsider). 1 normalside = bogstaver (tegn og mellemrum tæller ikke med). Angående eksamensform b) er det praksis, at eksamensteksterne er mellem ca. 2,6-4 ns. Der er mulighed for, at eksamensteksten rent faktisk er sammensat af 2, evt. 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 11

12 må få karakter af en tekstmosaik. Et billede anses for omfangsmæssigt at svare til ½ normalsides tekst. Der er tale om ukendt tekst eller andet materiale, jfr. læreplanen pkt. 4.2, som eleven gennem undervisningen har opbygget en række kompetencer til at kunne behandle. Det beror på et skøn hvornår en evt. paralleltekst er ukendt en nærmest synonym synoptisk evangelietekst kan ikke siges at opfylde dette krav. Eksamensteksten skal være af en sådan karakter, at den kan gøres til genstand for egentlig analyse og fortolkning med anvendelse af religionsfaglige metoder. Der vil normalt være tale om en tekst, som befinder sig i det tidligere anførte kontinuum fra klassisk til repræsentativ tekst. Eksamensspørgsmålet udgøres således af tekstmaterialet (og det eventuelle andet materiale: Billede, genstand). Vejledende spørgsmål til teksten er tilladt, men kan ikke anbefales, da man på denne måde let risikerer at tage brødet ud af munden på eksaminanden i forhold til en selvstændig behandling af materialet. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene skal fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Eksamensteksten må ikke være indgået i undervisningen, men skal have en sådan karakter, at eksaminanden gennem undervisningen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer for at kunne behandle den. Det samme gælder andet materiale, som anvendes som eksaminationsgrundlag. Alt fagligt stof skal ikke være dækket af eksamensspørgsmålene. Opgaver må bruges 2 gange; eneste betingelse er, at eksamensspørgsmålene under ét dækker de faglige mål. Behovet for at lade eksamensopgaver gå igen er selvfølgelig størst på et stort hold. Alle spørgsmål, også gengangere, skal ligge fremme fra eksaminationens start der må altså ikke lægges et spørgsmål tilbage i bunken i løbet af eksamensdagen(e). Sidste eksaminand skal have 4 opgaver at vælge imellem, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 12 stk. 4. Eleven må medbringe alle hjælpemidler, både i forberedelses- og eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 15 stk. 1. Pc er kan også medbringes, men eksaminanden må ikke kunne komme på internettet eller på anden måde i forbindelse med omverdenen. Tidsangivelserne skal forstås som bruttotid: Der er tale om i alt 24 henholdsvis 48 minutter til udlevering af spørgsmål, evt. orientering om spørgsmålet, eksamination, votering og aflevering af karakteren. Eksamensteksterne fremsendes til censor senest 5 hverdage før prøvens afholdelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Det er censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 29 stk. 1, og medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, jfr. 29 stk. 2. Bliver der, grundet alvorlige mangler, brug for indberetning fra censors side, sker dette til eksamensskolen, jfr. 29 stk. 4. For at censor kan udføre ovennævnte opgave, bør undervisningsbeskrivelserne indeholde tekstoplysninger med titel, forfatter og kilde. Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 12

13 Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra teksterne er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er ukendt tekst i forhold til undervisningsbeskrivelsen. Eksaminationen indledes normalt med, at eksaminanden laver en fremlæggelse (ca. 5-8 min). Herefter forløber resten af eksaminationen som en samtale mellem eksaminanden og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Hvis eksaminanden ikke lægger ud med en fremlæggelse, forløber eksaminationen som en samtale. 4.3 Bedømmelseskriterier Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, hvori det bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, se pkt Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb Disse eksempler tænkt som inspiration og forslag, og ikke bindende er fortsat tilgængelige på Vejledning / Råd og vink STX-bekendtgørelsen 2010 Religion C 13

1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål

1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål Religion C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

1. Identitet og formål side 2 1.1. Identitet 1.2. Formål

1. Identitet og formål side 2 1.1. Identitet 1.2. Formål Religion B Valgfag Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål

1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål Religion B Valgfag Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rreced17 (religion efterår 2017) Underviser: RHT/Hanne Toftager Periode Forløb Fag Progression Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Religion C Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007

Religion C Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007 Religion C Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 VUC-Vestegnen

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Herning

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Studieplan (HFE-hold)

Studieplan (HFE-hold) Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rrebhd 17/2017-18 Underviser: RHT NB! Rækkefølge i forløb samt konkretiseret indhold endnu ikke fastlagt dette sker i samarbejde med kursisterne. Periode Forløb Fag

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere