En præsentation af projektet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En præsentation af projektet"

Transkript

1 A FTSTNING AF GRSMODL FOR LKTRONISK PATINTJOURNAL n præsentation af projektet - med uddrag af rapporten: n klinisk evaluering af problemorienteret journalføring og udveksling af medicinoplysninger på basis af Sundhedsstyrelsens Grundstruktur for lektronisk Patientjournal, version udarbejdet for Sundhedsstyrelsen den 10. december 2001 af DSI Institut for Sundhedsvæsen i samarbejde med mentor Denmark A/S, KAS Gentofte og Center for Sundhedstelematik. Problem Ordination Redigeret af: Lone Asp Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen -post: Mål Interventioner Dosering valuering Dosis Resultater Fast tidspunkt PN Infusionshastighed

2 A Forord Denne rapport er en bearbejdning og redigering af et omfattende materiale fra projektet: Aftestning af egrebsmodel for lektroniske patientjournaler eller kort A-- projektet. Som en del af National strategi for IT i sygehusvæsenet har Sundhedsstyrelsen ansvar for udvikling af en fælles begrebsmodel for elektroniske patientjournaler (PJ). Forslaget til en fælles problemorienteret kommunikationsmodel har i foråret 2000 været gennem en høringsfase og en første revision. Den reviderede model, version 0.2, er i løbet af 2001 afprøvet i en klinisk afdeling som led i PJ-udviklingsprojektet på thoraxkirurgisk afdeling R, Københavns Amts sygehus i Gentofte. A-- projektet er den første kliniske afprøvning af dokumentation og udveksling af patientoplysninger efter Sundhedsstyrelsens forslag til grundstruktur for PJ. Formålet med denne bearbejdning af materialet er at gøre de væsentligste resultater alment tilgængelige. Denne præsentation indeholder uddrag af rapporten: n klinisk evaluering af problemorienteret journalføring og udveksling af medicinoplysninger på basis af Sundhedsstyrelsens Grundstruktur for lektronisk Patientjournal, version 0.2. Rapporten er udarbejdet af DSI Institut for Sundhedsvæsen i samarbejde med mentor Denmark A/S, thoraxkirurgisk afdeling R, Københavns Amts sygehus i Gentofte samt Center for Sundhedstelematik. Sundhedsstyrelsen skal benytte anledningen til at takke alle deltagere i projektet for et godt og udbytterigt samarbejde. Resultaterne af den kliniske afprøvning er anvendt i forbindelse med udbygning og opdatering af grundstrukturen for PJ - den såkaldte G-PJ, version 1.0 der er udsendt 21. december 2001 og ligeledes kan findes i elektronisk form på Sundhedsstyrelsens hjemmeside(4). Sundhedsstyrelsen, den 11.januar 2002 Arne Kverneland / Lone Asp 2 Sundhedsstyrelsen

3 A Indholdsfortegnelse RSUMÉ...5 INTRODUKTION TIL UDDRAG AF RAPPORT AGGRUND FOR A-- PROJKTT FORMÅL OG DSIGN GRUNDSTRUKTUR FOR PJ DN PROLMORINTRD JOURNAL MDICINRINGSOPLYSNINGR PROJKTFORLØ FAS 1: PLANLÆGNING rfaringer FAS 2: PROJKTOPSTART rfaringer FAS 3: IMPLMNTRING rfaringer FAS 4: DATAINDSAMLING OG -ARJDNING rfaringer FAS 5: RAPPORTRING rfaringer PROJKTORGANISATION Projektenheder KONKLUSION PJ PÅ KAS GNTOFT PJ-SYSTMT PJ-UDVIKLINGSFORLØ rfaring PM rfaring IMPLMNTRING OG ORGANISATIONSFORANDRING Resumé MODLTST PROLMFORMULRING STUDISPØRGSMÅL MTODR Fokusgruppeinterview Dataudtræk DATAINDSAMLING RSULTATR Fokusgruppeinterview...24 Sundhedsstyrelsen 3

4 A Dataudtræk DISKUSSION Forudsætninger og holdninger t klinisk arbejdsredskab Kvalitetsudvikling og forskning Den tværfaglige PJ Fremtiden KONKLUSION PÅ MODLTST UDVKSLINGSTST PROLMFORMULRING STUDISPØRGSMÅL MTODR Spørgeskema Dataudtræk DATAINDSAMLING RSULTATR Spørgeskema Dataudtræk DISKUSSION KONKLUSION PÅ UDVKSLINGSTST XML Introduktion til XML Metode for udvikling af XML for medicinering Testforløb Konklusion og anbefalinger KONKLUSION PROLMORINTRT JOURNALFØRING UDVKSLING AF MDICINOPLYSNINGR RFRNCR...48 ILAG 1: PROJKTPLAN...49 ILAG 2: INTRVIWGUID...50 ILAG 3: DATAUDTRÆK FOR MODLTST...51 ILAG 4: XML DTD Sundhedsstyrelsen

5 A Resumé Anvendelse af en fælles begrebsmodel som grundlag for elektroniske patientjournaler(pj) er nødvendig for at kunne opnå effektiv kommunikation af patientoplysninger. Sundhedsstyrelsens forslag til national grundstruktur tager afsæt i kvalitetsudvikling, hvor en tværfaglig og sammenhængende dokumentation, der er orienteret omkring patientens problem, er en af de vigtige forudsætninger. Forslaget indeholder også konkrete specifikationer til brug for udveksling af medicinoplysninger i patientforløb. Med fokus på disse to områder har Sundhedsstyrelsens Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal, version 0.2(1) været prøvet i klinisk praksis. Projektet Aftestning af egrebsmodel for grundstruktur i PJ - kort kaldet A-- projektet - har løbet fra januar til december 2001 på Københavns Amts sygehus i Gentofte, thoraxkirurgisk afdeling R - og kardiologisk afdeling P. Projektets to fokusområder, problemorienteret journalføring og udveksling af medicinoplysninger, er undersøgt i hver sit delprojekt, kaldet hhv. Modeltest og Udvekslingstest. Konklusionen af projektet er, at såvel læger som sygeplejersker finder den problemorienterede journalføringsmetode anvendelig i en klinisk sammenhæng. PJ-modellen bygger på sundhedsfaglige, alment accepterede principper. Resultaterne viste ligeledes at Sundhedsstyrelsens specifikationer af medicinoplysninger med henblik på udveksling er anvendelige til formålet. Konklusionen for denne del af projektet er, at udveksling af medicinoplysninger opfylder et centralt behov hos de kliniske fagpersoner. Den praktiske prøve på PJ-modellen har været et første evalueringsprojekt i en klinisk virkelighed. Det har givet erfaringer, der vil bidrage til den videre PJ-udvikling og - standardisering, der vil inddrage hele sundhedssektoren i Danmark. Introduktion til uddrag af rapport Grundstrukturen er en referencemodel for udveksling af oplysninger imellem forskellige PJ-systemer. Modellen indeholder derfor kun de elementer, som er nødvendige for kommunikation i det tværgående samarbejde om patientforløb i sundhedssektoren. Grundstrukturen er opdelt i to hovedområder. Det ene beskriver de grundlæggende elementer i en forløbs- og problemorienteret journal, mens det andet er en detaljeret specifikation af datasæt til udveksling af medicinoplysninger. Områderne præsenteres i afsnit 3. Som led i Sundhedsstyrelsens ønske om at validere Grundstrukturen blev det sideløbende med en offentlig høring i 2000 besluttet at foretage en klinisk aftestning. Det betød opstart af A-- projektet i efteråret A-- projektet har to delformål: at vurdere elektronisk støttet problemorienteret journalføring i en sygehusafdeling at vurdere udveksling af medicinoplysninger vha. XML (extensible Markup Language) aggrunden for A-- projektet er nærmere omtalt i afsnit 1, mens projektets formål og overordnede design er sammenfattet i afsnit 2. Projektorganisationen er beskrevet under afsnit 4, hvor erfaringer og konklusioner fra fo r- løbet er gennemgået. A-- projektet er gennemført på en thoraxkirurgisk og kardiologisk Sundhedsstyrelsen 5

6 A afdeling. I afsnit 5 beskrives kort det benyttede PJ-system og medicinmodul. Her er også kort beskrevet erfaringer med den kliniske PJ-udvikling og implementering. De to delformål i projektet er behandlet i to relativt uafhængige delprojekter Modeltest og Udvekslingstest. Til belysning af de to problemstillinger er som metoder benyttet fokusgruppeinterview, spørgeskema og dataudtræk. Modeltest, som er omtalt i afsnit 6, viser, at læger og sygeplejersker har forskellige forudsætninger og erfaringer med den problemorienterede journal. Undersøgelsen viser, at der på mange måder er overensstemmelse mellem Grundstrukturen og den kliniske opfattelse af og ønsker til en problemorienteret journal. Men der er også stor usikkerhed ved - og i begyndelsen betydelig modstand mod - at gøre problemer til de centrale ankerpunkter for den kliniske dokumentation. Klinisk er der er et stort behov for information om, hvad der egentlig menes med problemorienteret journalføring, og hvordan denne dokumentationsform skal anvendes i praksis. Det andet delprojekt, Udvekslingstest, består både af en klinisk evaluering af udveksling af medicinoplysninger baseret på specifikationerne i Grundstrukturen, og en mere teknisk del, der vurderer, hvorvidt disse oplysninger kan udveksles med XML. Af praktiske grunde er de to dele beskrevet hver for sig i afsnit 7. n ændret og forsinket leverance af medicinmodulet har for Udvekslingstesten betydet, at det ikke er lykkedes at opnå et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en detaljeret vurdering af medicinspecifikationernes kliniske anvendelighed. Undersøgelsen viser dog, at der er generel opbakning til området, idet udveksling af medicinoplysninger tillægges stor værdi hos klinikerne. Samtidig kan der også spores en tendens til, at oplysninger om aktuel og tidligere medicin er vigtigere end oplysninger om, hvordan de enkelte doser rent faktisk er administreret. Den tekniske del af Udvekslingstest er heller ikke komplet, idet det ikke har været muligt at undersøge samtlige planlagte doseringsformer. Undersøgelsen har dog demonstreret, at det er muligt at opbygge definitioner og meddelelser med XML som syntaks til at overføre medicinoplysninger på en meningsfuld måde mellem to medicinmoduler. Afsnit 8 indeholder en sammenfatning af A-- projektets konklusioner. ilagene indeholder en projektplan, som viser forløbet af projektets enkelte aktiviteter, guide til fokusgruppeinterview, spørgeskema og specifikation af dataudtræk. ndelig ge n- gives her DTD for medicinmeddelelser i forbindelse med XML-testen. Dokumentet findes i elektronisk form (.pdf) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Her kan også Grundstruktur for lektronisk Patientjournal, version 1.0 (december 2001) findes: 6 Sundhedsstyrelsen

7 A 1 aggrund for A-- projektet Sundhedssektoren har et stort behov for kommunikation og informationsudveksling, som den traditionelle papirjournal har svært ved at leve op til. Derfor er der behov for nytænkning. Det er nu alment accepteret, at informationsteknologi skal være det lokomotiv, som driver denne proces. Konkret er det opfattelsen, at PJ udgør værktøjet, som kan imødekomme de grundlæggende informations- og kommunikationsbehov i sundhedssektoren. t påtrængende problem i denne sammenhæng er, at implementering af PJ i almen praksis og på sygehuse ikke i sig selv sikrer god kommunikation. De systemer, som udvikles, bør opfylde en række krav mht. struktur og opbygning. Hvis deling af information skal gøres mulig på tværs af grænserne af de enkelte systemer, må der også være en fælles forståelse mellem de kommunikerende parter omkring såvel emne som sprog. Disse overvejelser er også omdrejningspunkt for Sundhedsstyrelsens initiativer til udvikling af en begrebsmodel for udveksling af centrale kliniske patientoplysninger mellem fo r- skellige behandlingsenheder i sundhedsvæsenet. Arbejdet førte i april 2000 til udgivelsen af Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal(2), hvori en række grundlæggende kliniske informationselementer defineres og beskrives. Forslaget omfatter to hovedområder, der dels er en grundlæggende model for forløbs- og problemorienteret journalføring, og dels indeholder en række detaljerede specifikationer for udveksling af medicinoplysninger. Som led i forslagets validering blev der frem til sommeren 2000 gennemført en bred offentlig høring blandt alle relevante interessenter på området. Høringsfasen resulterede i en række generelle og specifikke kommentarer, der efterfølgende blev bearbejdet, og i oktober samme år resulterede i udsendelsen af en ny revideret version af Grundstrukturen(1). Sideløbende med dette arbejde indledte Sundhedsstyrelsen drøftelser med thoraxkirurgisk afdeling R, KAS Gentofte, om en konkret klinisk aftestning af Grundstrukturen. Thoraxkirurgisk afdeling havde forud for dette gennem flere år arbejdet med PJ bl.a. som deltager i Sundhedsministeriets HP-projekt (Handlingsplan for lektronisk Patientjournal). Der fandtes en række lighedspunkter mellem det på Gentofte benyttede PJ-system og Sundhedsstyrelsens Grundstruktur, hvilket gjorde det nærliggende at foretage den ønskede kliniske validering her. Frem mod årsskiftet 2000/2001 blev A-- projektet forberedt, idet formål og metoder blev aftalt. Der blev opbygget en projektorganisation, der udover Sundhedsstyrelsen og thoraxkirurgisk afdeling, KAS Gentofte, kom til at omfatte mentor Denmark A/S (projektledelse), WM-data(leverandør), CFST(ansvarlig for XML-udveksling af medicinoplysninger) og DSI Institut for Sundhedsvæsen(ansvarlig for den kliniske validering). Den 11. januar 2001 blev A-- projektet formelt igangsat. 2 Formål og design A-- projektets overordnede formål har været at gennemføre en praktisk, klinisk afprøvning af Sundhedsstyrelsens Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal, version 0.2(1). De opnåede erfaringer skulle bidrage til udviklingen af version 1.0 af Grundstrukturen, som blev udsendt 21. december 2001(3). Sundhedsstyrelsen 7

8 A Projektet har haft fokus på to hovedområder i Grundstrukturen, idet der er gennemført en specifik vurdering af elektronisk støttet problemorienteret journalføring på en sygehusafdeling og udveksling af medicinoplysninger vha. XML (extensible Markup Language). Da de to problemstillinger befinder sig på forskelligt abstraktionsniveau, blev de behandlet i hver sit delprojekt: Modeltest Udvekslingstest Modeltesten tog udgangspunkt i en driftssituation på thoraxkirurgisk afdeling og det sundhedsfaglige personales konkrete anvendelse af problemorienteret journalføring i PJ. valueringen er foretaget vha. analyse og bearbejdning af fokusgruppeinterviews, der har afdækket klinikernes holdninger og vurderinger, og dataudtræk fra PJ-systemet, der viste den faktisk brugeradfærd. Udvekslingstesten skulle belyse udveksling af medicinoplysninger i patientforløb mellem kardiologisk afdeling og thoraxkirurgisk afdeling. Initialt blev gennemført en teknisk analyse og test af anvendelsen af XML som udvekslingsformat. På baggrund af denne test blev der iværksat en driftssituation, som efterfølgende er evalueret - dels vha. en spørgeskemaundersøgelse og dels via et dataudtræk, der tilsammen kunne belyse klinikernes holdninger og vurderinger og deres faktiske adfærd. 3 Grundstruktur for PJ Forslag til grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal, version 0.2(1) er et konkret forslag til en grundlæggende strukturering af PJ-systemer i Danmark. Som titlen indikerer, er der ikke tale om en total beskrivelse af samtlige elementer, som kunne tænkes at indgå i et konkret PJ-system. Fokus er lagt på de dele, som har betydning ved udveksling af journaloplysninger. Det betyder også, at forslaget alene skal opfattes som en logisk beskrivelse af en række væsentlige, grundlæggende journalelementer og deres sammenhænge. Der angives som sådan ingen specifikation af PJ-systemets brugergrænseflade eller funktionalitet. ftersom National strategi for IT i sygehusvæsenet (4) er afgrænset til i første omgang alene at omfatte den sekundære sundhedssektor, rummer modellen kun patientforløb i sygehus, dvs. sygehusforløb indenfor et amt eller H:S. t sygehusforløb er karakteriseret ved en forløbsdiagnose, der overordnet angiver, hvad forløbet handler om. Forløbsdiagnosen kan skifte over tid, ligesom der kan knyttes andre diagnoser til forløbet. Forløbsdiagnosen vil blive registreret til det kommende forløbsbaserede Landspatientregister(5). 3.1 Den problemorienterede journal I det daglige kliniske arbejde kan det være praktisk at foretage en opdeling af sygehusforløbet i en række underordnede eller parallelle diagnoser eller problemer med det formål at synliggøre særlige indsatsområder i forløbet, som er hensigtsmæssige at behandle selvstændigt. Derfor rummer den foreslåede model også muligheden for en problemorienteret journal. ehovet for opsplitning afhænger af den enkelte kliniske situation og brugernes 8 Sundhedsstyrelsen

9 ønsker. Problemer klassificeres ligesom sygehusforløb og interventioner vha. Sundhedsvæsenets Klassifikations-System(SKS) mhp. den strukturerede kommunikation. A I modellen kan et problem direkte kædes sammen med de afledte handlinger og resultater. Derved bliver indikation og kliniske overvejelser gjort tydelige. Konkret sker det ved, at problemerne gøres til ankerpunkter for den kliniske dokumentation, fordi forhold, der beskriver det enkelte problem, relateres direkte til problemet. Denne sammenhæng mellem relaterede informationer vil gøre PJ effektiv som arbejdsredskab bl.a. ved at skabe et bedre overblik over enkelte dele af patientforløb. Det giver grundlag for bedre kvalitet og service i det daglige kliniske arbejde - og for løbende kvalitetsopfølgning. Visitation Amb Indlæggelse Amb Amb Problem 1: Angina pectoris Problem 2: Vægttab Problem 3: Anæmi Problem 4: Cancer coli Problem 5: Stomi Ovenstående figur viser et eksempel mellem forløb og problemer. På baggrund af henvisningen fra den praktiserende læge oprettes et nyt sygehusforløb med det overordnede problem "Angina pectoris". Undervejs kommer nye informationer til bl.a. i forbindelse med det iværksatte udredningsprogram. Dette beskrives i nye problemer. Afsløringen af cancersygdommen fører til, at denne overtager pladsen som det overordnede problem, og at en række af de indledende problemer efterfølgende kan opfattes som sekundære sygdomsmanifestationer. Velgennemtænkte planer og præcise mål er vigtige for at opnå en god kvalitet og service og har stor betydning for kommunikationen mellem de involverede parter. Dette gælder ikke mindst patienten, der i høj grad er interesseret i at vide, hvad målet med det, der sker, er. Målbeskrivelsen for et givet problem kan tage udgangspunkt i fastlagte kvalitetsstandarder for det pågældende område. Disse standardiserede mål skal naturligvis individualiseres, så de passer til den enkelte patient. Udredning og behandling af et problem foregår også vha. interventioner, der i den problemorienterede journal relateres direkte til problemet. Problemet fremstår hermed som indikation for interventionen, selvom det også er muligt at angive en anden og mere specifik indikation, hvis det ønskes. På baggrund af de opnåede resultater og patientens kliniske tilstand kan det enkelte problem nu evalueres i forhold til det opstillede mål. I andre tilfælde skal der måske yderligere undersøgelser til, eller strategien for behandling og pleje skal justeres. Det er også muligt, at det er målet, der skal ændres, hvis det er urealistisk at opnå hos en speciel patient. nde- Sundhedsstyrelsen 9

10 A lig kan der i processen være afdækket forhold, der berettiger oprettelsen af yderligere problemer, som det er hensigtsmæssigt at behandle særskilt. Problem Problem Mål valuering Mål Interventioner Resultater Resultater Interventioner Den her skitserede problemløsningsmodel er generisk og understøtter den fortløbende kliniske beslutnings- og arbejdsproces. Der er således formentlig ikke noget nyt i at arbejde problemorienteret. Det nye består i også at dokumentere på denne måde. fter at Weed (6) formulerede sin oprindelige model for en problemorienteret journal, har metoden været forsøgt også i Danmark, men er af mange blevet opfattet som besværlig og begrænsende. Disse forhold synes i høj grad relaterede til dokumentation på papir. Det må formodes, at det elektroniske medie vil være langt mere egnet til at håndtere en problemorienteret journal. 3.2 Medicineringsoplysninger Lægemidler indgår i behandlingen af de fleste sygdomme, og udveksling af medicinoplysninger er af mange blevet fremhævet som et vigtigt sundhedsinformatisk område. Det fremlagte forslag er baseret på en analyse af ordinationsmønstre og administrationsformer. Det er forsøgt at fremdrage de grundlæggende egenskaber, som kunne danne basis for en fælles model for alle kliniske situationer. Det skal igen understreges, at forslaget til strukturering af medicinoplysninger ikke må forveksles med et konkret medicinmodul i et PJ-system. t sådant medicinmodul vil indeholde en lang række supplerende funktioner, som ikke er relevante i en udvekslingssammenhæng. Samtidig vil data i mange tilfælde kunne skabes automatisk i PJ-systemet, sådan at det ikke altid er brugeren, der manuelt foretager indtastninger i det omfang, som Grundstrukturen specificerer. Valg af præparat Ordination af et lægemiddel til undersøgelse eller behandling af en patient er at betragte som en intervention relateret til et sygehusforløb eller et problem. Ordinationen fastlægges gennem valget af et bestemt præparat. Almindeligvis anvendes et officielt godkendt og af Lægemiddelstyrelsen indregistreret præparat. Der kan imidlertid også være tale om et fo r- søgspræparat, som endnu ikke er indregistreret til almindelig brug det kan være i forbin- 10 Sundhedsstyrelsen

11 delse med en videnskabelig undersøgelse, eller det kan være et blandingspræparat, som fremstilles ved blanding af bestemte mængder af andre præparater. A For at kunne angive en ordination entydigt skal præparatets navn, styrke og lægemiddelform være kendt. Derimod er det i relation til en udveksling af medicinoplysninger ikke nødvendigt at kende pakningers størrelse. Planlagt dosering Når præparatet er valgt, skal det beskrives, hvordan det administreres til patienten. Doseringen består af en eller flere doser, der er tidsmæssigt fordelt. Hver enkelt dosis udtrykker, hvor meget af det valgte præparat, der skal gives ad gangen, og om dosis skal gives på et bestemt tidspunkt eller p.n. efter nærmere fastlagte kriterier. Det er også muligt at udtrykke, hvorvidt den enkelte dosis skal gentages fx hver dag eller blot en gang om ugen. For lægemidler i flydende form kan der i forbindelse med fastlæggelse af doseringen angives en infusionshastighed. Hvis det i forbindelse med behandlingen besluttes at ændre den måde, som præparatet ønskes givet til patienten, kan den oprindelige dosering erstattes af en ny, samtidig med at ordinationen som sådan fortsætter. Hvis fx patienten skal have 2 i stedet for 1 tablet om morgenen, beskrives dette i en ny dosering med de nye dosisangivelser, mens selve den overordnede ordination fortsætter, idet der jo er tale om behandling med det samme præparat. Administration af præparat Det er vigtigt at dokumentere, hvordan den planlagte ordination faktisk er blevet udført, ikke mindst hvis der har været afvigelser. I visse tilfælde kan det være rimeligt midlertidigt at give et andet præparat end det, som er ordineret, og dette skal også registreres. Nogle patienter administrerer selv deres medicin, fx i forbindelse med orlov fra sygehuset. Det kan så angives, at ordinationen er udmøntet ved at udlevere fx 20 stk. tabletter til patienten. Sundhedsstyrelsen 11

12 A 4 Projektforløb A-- projektet har været opdelt i følgende fem faser: Fase 1: Planlægning Fase 2: Projektopstart Fase 3: Implementering Fase 4: Dataindsamling og -bearbejdning Fase 5: Rapportering Disse faser er blevet forskudt i forhold til projektets forløb. Nedenstående diagram viser forskydelser i faserne med den faktiske varighed i forhold til den planlagte: Id Opgavenavn 1 Fase 1: Planlægning Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2 Fase 2: Projektstart 3 Fase 3: Implementering 4 Fase 4: Dataindsamlingog -analyse 5 Fase 5: Rapportering 4.1 Fase 1: Planlægning Leverancer: Projektbeskrivelse og -plan, kommunikationsplan samt designdokument for modeltest. eskrivelse: Fase 1 omfattede etablering af samarbejdsaftaler samt fastlæggelse af projektorganisation, herunder nedsættelse af projektopstarts- og styregruppe samt etablering af de to arbejdsgrupper for hhv. modeltest og udvekslingstest. Opstartsgruppen varetog udarbejdelse af projektbeskrivelse samt planlægning af projektets aktiviteter og leverancer. ndvidere blev overensstemmelsen mellem begrebsmodellen for PJ grundstruktur og datamodellen for PJ-systemet på KAS Gentofte fastlagt. Forløb: eskrivelse af projektet, herunder mål, metode, ansvars- og rollefordeling, ressourceestimering samt projektplan blev forsinket. Der var dels uklarhed omkring ansvarsog rollefordeling i relation til projektplanlægningen og dels usikkerhed om leverancen af medicinmodulet, udvikling og tilretning af PJ-applikationen. Da udviklingsomfanget blev vurderet til at være stort, blev det tilsidst besluttet at anvende et andet medicinmodul fra en anden underleverandør. Fase 1 afdækkede et stort behov for målrettet information af alle projektdeltagere og andre interessenter. Det blev derfor besluttet at udarbejde en kommunikationsplan for projektet. 12 Sundhedsstyrelsen

13 A rfaringer Der skal foretages en grundig analyse af forudsætningerne for et projekt, herunder ge n- nemførelse af en risikoanalyse, hvor der for risici med høj implikation udarbejdes handlingsplaner, der kan fjerne eller reducere risikoen tablering af grundlaget for projektet inden opstart herunder formel godkendelse af den valgte applikation (på baggrund af en kravspecifikation eller arbejdsgangsanalyser, der beskriver, i hvilken kontekst IT-systemerne skal anvendes) og test af håndtering af standarder samt driftsegnethed Udarbejdelse af en kommunikationsplan sikrer en målrettet kommunikation 4.2 Fase 2: Projektopstart Leverancer: Notat vedr. datagrundlag for udvekslingstest, DTD og implementeringsve j- ledning, testplan for XML-udveksling, interviewguide, spørgeskema, specifikation af dataudtræk samt informationsmateriale. eskrivelse: Opstart af projektet, herunder information af projektdeltagere, fastlæggelse af overensstemmelse mellem specifikationerne for medicinoplysninger og de informationer, som kan trækkes ud af medicinmodulet. ndvidere blev der udarbejdet en specifikation af XML-format samt en testplan for XML-udveksling i forhold til specifikationerne. Fase 2 omfattede desuden udarbejdelse af interviewguide, spørgeskema, specifikationer for dataudtræk samt informationsmateriale om projektet. Forløb: Iværksættelsen af projektet blev indledt med et opstartsmøde for alle projektdeltagere samt en række informationsmøder for personalet på KAS Gentofte. Der blev brugt en del tid til at diskutere datagrundlaget for de to delprojekter, og om hvorvidt Udvekslingstest skulle opdeles i en laboratorietest og driftstest pga. den forholdsvis korte dataindsamlingsperiode, der var en følge af projektets forsinkelse rfaringer Metodevalget bør afspejle de faktiske muligheder. Aftestning i drift er ressourcekrævende og bør derfor kun gennemføres, når betingelserne er til stede n vurdering af organisationens forandringsparathed muliggør, at organisatoriske problemer kan håndteres prospektivt Afholdelse af informationsmøder sikrer information af projektdeltagere og er medvirkende til forankring af projektet 4.3 Fase 3: Implementering Leverancer: Problemorienteret PJ og medicinmodul i drift samt test af XMLudvekslingen. eskrivelse: Fase 3 omfattede tilretning og idriftsættelse af den problemorienterede PJ og medicinmodulet, uddannelse af brugere samt test af XML-udvekslingen. Forløb: Den planlagte idriftsættelse af den problemorienterede PJ blev forsinket dels pga. tekniske problemer og dels organisatoriske problemer. Leverandøren havde undere- Sundhedsstyrelsen 13

14 A stimeret tidsforbruget for tilretning af applikationen i henhold til de nødvendige ændringer. ndvidere viste der sig at være behov for mere tid til at kunne rumme de organisatoriske forandringer, herunder ændring i arbejdsgange, ansættelse af nyt personale og uddannelse af brugerne. I løbet af fase 3 blev det klart, at der ikke kunne opnås integration mellem PJapplikationen og medicinmodulet, hvilket besværliggjorde arbejdsgangen for brugerne. Den manglende integration har dog ikke haft indflydelse på gennemførelse af Modeltest. Desuden viste det sig, at det valgte medicinmodul kun kunne håndtere 10 af 13 beskrevne medicinadministrationsformer. Testen af XML-udvekslingen påpegede nogle mangler ved medicinmodulet, som skulle rettes, hvilket forsink ede idriftsættelsen af modulet yderligere rfaringer Forandring tager tid det er vigtigt ikke at undervurdere de organisatoriske forandringer og sætte tidligt ind i projektforløbet med forebyggende tiltag. n forudsætning he r- for er, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til håndtering af forandringerne Gennemførelse af arbejdsgangsanalyser, der efterfølgende kan udmøntes i en kravspecifikation af den samlede løsning. Denne fremgangsmåde kan være med til at sikre en større overensstemmelse mellem IT-systemet og den kliniske arbejdsproces, som systemet skal understøtte nsartet opfattelse af opgavens omfang blandt alle leverandører er essentiel t klart aftalegrundlag er nødvendigt for en stram leverandørstyring, herunder opfyldelse af kravspecifikationen og overholdelse af aftalte leverancer 4.4 Fase 4: Dataindsamling og -bearbejdning Leverancer: Resultaterne fra dataindsamling som input til den afsluttende rapport. eskrivelse: Fase 4 omfattede dataindsamling og -bearbejdning. Forløb: Datoerne for både fokusgruppeinterview, spørgeskemaundersøgelse og dataudtræk for Modeltest og Udvekslingstest er blevet rykket flere gange pga. forsinkelserne i leverancer. Dataindsamlingsperioden for både Modeltest og Udvekslingstest blev kortere end planlagt, dels fordi brugerne (specielt lægerne) havde svært ved at komme i gang med at arbejde problemorienteret og dels pga. forsinkelsen af idriftsættelsen af medicinmodulet. Sidstnævnte medførte, at der kun blev overført data på et begrænset antal patienter. Dette blev forsøgt afhjulpet ved overførsel af data på elektive patienter på venteliste rfaringer Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse er velegnede metoder og kan med fordel anvendes i tilsvarende projekter n kombination af en test- og driftssituation ville have krævet flere ressourcer, men det ville også have givet et bedre datagrundlag og have givet brugerne bedre tid til at anvende systemet uden at blive pressede mulighed for at afteste alle medicinadministrationsformer mulighed for validering af de anvendte metoder og indhentning af erfaringer, som ville være til gavn i driftssituationen 14 Sundhedsstyrelsen

15 en bedre kvalitet af projektets resultater A 4.5 Fase 5: Rapportering Leverancer: Afsluttende rapport. eskrivelse: Fase 5 omfattede den samlede rapportering af projektet. Forløb: Oprindeligt var rapporteringen af projektet planlagt til at omfatte en delrapportering af Modeltest og en delrapportering af Udvekslingstest efterfulgt af en samlet afsluttende rapport. Grundet de store forsinkelser af begge delprojekter blev det besluttet alene at udarbejde en samlet afsluttende rapport. ndvidere blev det besluttet at opdele rapporteringen i en mundtlig præsentation af de foreløbige resultater for at imødekomme Sundhedsstyrelsens ønske om en afrapportering til brug i forbindelse med færdiggørelsen af version 1.0 af Grundstrukturen efterfulgt af en skriftlig rapport med de endelige resultater og konklusioner. Projektet har haft en afsluttende intern evaluering af processen efter udarbejdelsen af rapporten rfaringer n samlet afsluttende rapportering giver mulighed for både dybere og mere tværgående analyser og bearbejdning med inddragelse af det samlede materiale. Det kræver overblik, koordinering, tid og indsigt - og dermed også at tilstrækkelige ressourcer til denne proces er afsat 4.6 Projektorganisation Projektet har været gennemført med reference til en styregruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Organisationsplanen er illustreret efterfølgende Projektenheder Styregruppe estående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, mentor Denmark A/S og Københavns Amt (KAS Gentofte). ndvidere har DSI Institut for Sundhedsvæsen deltaget som observatør i den afsluttende fase af projektet. Styregruppen har afholdt statusmøde ca. 1 gang månedligt i hele projektperioden. Styregruppens opgaver omfattede godkendelse af projektbeskrivelse og -organisation samt formel godkendelse af alle større leverancer. Styregruppen er blevet inddraget ved væsentlige afvigelser i resultater og milepæle. Projektledelse estående af mentor og Sundhedsstyrelsen. Den projektansvarlige fra mentor har haft til opgave at styre projektet ift. tid, resultater, økonomi og øvrige ressourcer, mens den projektansvarlige fra Sundhedsstyrelsen har været ansvarlig for styring af det faglige indhold i projektet samt godkendelse af driftssituation. Sundhedsstyrelsen 15

16 A Projektledelsen har sammen med projektopstartsgruppen varetaget projektplanlægningen, etablering af styringsmekanismer samt review af dataindsamlingsmetoder og værktøjer. Den kvalitetsansvarlige fra mentor har foruden sin deltagelse i styregruppens statusmøder stået til rådighed med sparring til arbejdsgrupperne og Sundhedsstyrelsen. 1. styregruppe Sundhedsstyrelsen mentor KAS Gentofte 3. Projektopstartsgr 2. Projektledelse mentor, Sundhedsstyrelsen 4 Arbejdsgr. Modeltest DSI KAS Gentofte WM-data 6. Gruppeledere mentor DSI, WM-Data, KAS Gentofte 5. Arbejdsgr. Udvekslingstest WM-data CFST KAS Gentofte 6. PJgruppe KAS Gentofte Projektopstartsgruppe estående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, DSI, mentor, WM-data og thoraxk i- rurgisk afd. R, KAS Gentofte. Gruppen blev nedsat til udarbejdelse af projektbeskrivelsen for det samlede projekt med delprojekter og blev opløst efter godkendelse af den endelige projektbeskrivelse. Modeltest-arbejdsgruppe estående af repræsentanter fra KAS Gentofte, WM-Data og DSI. DSI har fungeret som leder af Modeltest-arbejdsgruppen. Modeltest-arbejdsgruppen har varetaget gennemførelse af aftestningen af den problemorienterede PJ-grundstruktur, herunder udarbejdelse af interviewguide, dataindsamling og - bearbejdning, udarbejdelse af konklusionsreferater samt rapportering. 16 Sundhedsstyrelsen

17 A Udvekslingstest-arbejdsgruppe estående af repræsentanter fra KAS Gentofte, DSI og WM-data samt CFST. WM-data har fungeret som leder af Udvekslingstest-arbejdsgruppen. Udvekslingstest-arbejdsgruppen har varetaget vurderingen af udvekslingsformatet for medicinoplysninger. DSI har varetaget udarbejdelse af spørgeskema, dataindsamling og -bearbejdning, udarbejdelse af konklusionsreferater samt rapportering. Lederne af de to arbejdsgrupper har løbende kommunikeret med projektlederen fra mentor, som ligeledes har stået til rådighed for arbejdsgrupperne ved review af interviewguide og spørgeskemaer. PJ-gruppen PJ-gruppen er sammensat af repræsentanter fra thoraxkirurgisk afdeling R, KAS Gentofte. PJ-gruppen har varetaget koordineringen af projektet på KAS Gentofte samt uddannelse af brugerne. Gruppeledere Den projektansvarlige fra mentor har holdt fælles koordinationsmøder sammen med lederne af de to arbejdsgrupper og PJ-gruppen ca. 1 gang om måneden. 4.7 Konklusion Projektet er blevet en forsinket af flere grunde. Der kan peges på følgende forhold, som hver for sig og kombineret kan forklare, hvorfor projektet har strakt sig over en længere periode end oprindeligt planlagt. Disse faktorer er: n langvarig planlægningsfase til afklaring og afgræsning af projektet KAS Gentofte undervurderede omfanget af den organisatoriske forandring i forbindelse med det at arbejde problemorienteret Leverandøren har undervurderet udviklingsopgavens omfang Hovedleverandøren og dennes underleverandør har ikke været i stand til at styre udviklingsaktiviteterne i tilstrækkeligt omfang. Det er gået ud over kvaliteten af de leverede IT-systemer (mange fejl og manglende funktionalitet) De mange interessenter har øget kompleksiteten i projektet Kontrakten med IT-leverandøren manglede gensidige mekanismer til styring af aftalegrundlaget, der kunne sikre leverancer til tiden med det aftalte indhold og kvalitet - herunder procedurer til ændrings- og problemhåndtering Mangelfuld risikoanalyse forud for aftaleindgåelse og planlægning Projektplanen ses af bilag 1, der indeholder et mere detaljeret Gantt-diagram, der viser projektets enkelte aktiviteter. Varigheden af projektet blev væsentlig længere end forve n- tet. Forsinkelserne har haft en markant indflydelse på projektet og dets deltagere på fø l- gende måder: rugerne har ikke haft mulighed for at anvende PJ-systemet og medicinmodulet i daglig drift i en tilstrækkelig lang periode Sundhedsstyrelsen 17

18 A rfaringsgrundlaget med anvendelse af problemorienteret journal og udveksling af medicinoplysninger blev derfor mindre, end det oprindelig var planlagt Grundlaget for evalueringen dvs. det at arbejde problemorienteret og det at anvende medicinoplysninger fra en anden afdeling blev et andet, end det oprindeligt planlagte. 5 PJ på KAS Gentofte 5.1 PJ-systemet Systemet er en Web-distribueret udgave af Oracle Forms. Som sådan kan appletten kaldes fra en hvilken som helst browser, fx Internet xplorer, ligesom man kalder en hjemmeside. Der er således ingen vedligeholdelse af klienterne. Systemet er udviklet i et samarbejde mellem leverandøren WM-data og thoraxkirurgisk afdeling, KAS Gentofte. System består af tre lag. Lagene er skarpt adskilte. rugergrænseflade Funktioner Database Grænseflade til andre systemer Lagdelingen minimerer konsekvenserne ved ændringer i de enkelte lag, og systemet bliver nemmere at overskue og teste. Funktions- eller applikationslaget udgøres af Oracle Application server, og Web-serveren er ligeledes Oracle. Databasen er Oracle. Systemets datamodel bygger på Sundhedsstyrelsens Forslag til grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal, version 0.2 og principperne for Det forløbsbaserede Landspatientregister(5). rugergrænsefladen er opdelt i tre arbejdspladser: Systemadministration, Sundhedsfaglig opsætning og ehandling, pleje og journalisering. Systemadministration og Sundhedsfaglig opsætning danner er et fleksibelt rammesystem, hvor superbrugere (PJgruppen) selv kan konfigurere systemet til at håndtere forskellige patientforløb. Dermed kan afdelingen selv bestemme, hvilke typer af hændelser/interventioner, systemet skal kunne registrere, hvilke journalark, der skal være knyttet til dem, og hvilke felter, der skal være på journalsiderne. ehandling, pleje og journalisering er den daglige brugers arbejdsområde. Data præsenteres enten kronologisk eller problemorienteret. Inddatering sker på to principielt forskellige måder: Udfra et problemorienteret synspunkt eller checklister (standard plejeplan). 18 Sundhedsstyrelsen

19 Checklisterne omfatter standardiserede kronologiske forløb inden for forskellige patientkategorier. Listerne indeholder flere af problemmodellens elementer, men er ikke oprindelig udarbejdet ud fra en problemorienteret tankegang. A For at kunne udveksle oplysninger fra checklisterne i overensstemmelse med modellen er der foretaget en kortlægning af listernes indhold. Afvigelse fra checklisternes forløb danner udgangspunkt for åbning af et problem og definerer således en relation til et element i den problemorienterede del af arbejdsområdet. I den problemorienterede del findes data organiseret i et hierarki af problemer. Hvert problem danner udgangspunkt for en cirkel bestående af elementerne: Problem, Mål, Handling, Resultat og Vurdering og kan have over- eller underordnede problemer. Der kræves altid et Mål for løsningen af et defineret problem, og intet problem kan afsluttes, før der er foretaget mindst én vurdering af det opstillede mål. Det er imidlertid den enkelte bruger, som definerer problemernes grad af detaljering. t forløb kan således i det ene yderpunkt bestå af blot ét Problem med tilknyttede handlinger og vurderinger eller i det andet yderpunkt: Utallige problemer. 5.2 PJ-udviklingsforløb Den første udgave af PJ-systemet blev sat i drift den 4. september måneder senere - den 18 juni blev den problem- og forløbsorienterede PJ, version 2.0, sat i drift. egge versioner har været en del af et PJ-udviklingsprojekt, hvor udviklingen et Sundhedsstyrelsen 19

20 A sket fra bunden i et samarbejde mellem WM-data, PJ-gruppen og brugergruppen i thoraxkirurgisk afdeling R. Den seneste PJ-version er udviklet i et driftsmiljø. Tid har været en knap ressource, og opdateringen af systemet er foregået efter en kortvarig test umiddelbart før idriftssættelsen. I forbindelse med ibrugtagning af nye versioner af PJ er konvertering af data tilsvarende foregået i driftsmiljøet. Konsekvensen har været, at brugerne er blevet præsenteret for konverterede data, der ikke altid har været forståelige rfaring Det er en styrke at have været med helt fra starten i udviklingen af PJ-systemet og kende det til bunds Samarbejde med leverandør, som ikke kender genstandsområdet, motiverer til tæt samarbejde pga. gensidig afhængighed Det er sårbart, at drift af database/klienter ikke foretages af professionelle, men det har været en nødvendighed for udviklingsprojektets fremdrift Udvikling i driftsmiljø er risikabelt Opdatering og fejlrettelser i PJ-systemet skal planlægges til faste tidspunkter. Opdateringer lægges først i testmiljø mhp. aftestning af de nye funktioner/ændringer. Herefter opdateres der i driftsmiljøet. 5.3 PM Medicinmodulet(PM) er en traditionel klient-server applikation, som kommunikerer via sygehusets intranet. Modulet er udviklet af WM-datas svenske samarbejdspartner: Cambio. PM er delt i lag analogt med PJ-systemet. Applikationslaget udgøres af en Sybase server, og databasen er Oracle. Databasemodellen er skabt uden skelen til kendte danske modeller, men det har været muligt at skabe de nødvendige relationer på applikationsniveauet for at kunne udveksle data i XML-format, som overholder A-- projektets DTD for medicineringsoplysninger se bilag 4. Der er to forskellige brugergrænseflader. n administrativ flade, hvor alle brugere og forskellige systemopsætninger defineres, og en, hvor man - afhængig af rettigheder - har adgang til at administrere patienter og ordinere eller administrere medicin. Integration mellem PM- og PJ-systemet forgår på to forskellige niveauer. På bruge r- grænsefladeniveauet hoppes mellem applet og applikation vha. et kald via Windows styresystemet (Kix). Det er således muligt at synkronisere de to systemer med hensyn til CPRnumre. På databaseniveauet kommunikeres via et databaselink. Herved bliver det muligt at se en patients gældende medicinordinationer i PJ, men ud over CPR-nr.-relationen er der ingen forbindelse mellem medicinmodulets data og elementerne i den problemorienterede PJ. Udvekslingstesten er foretaget mellem to ens applikationer, som har været i drift på hver sin database og afdeling. Programmerne, som genererer XML-dokumenter til udveksling, er udviklet af WM-data. Tidsmæssigt og teknisk har det været meget presset at få medi- 20 Sundhedsstyrelsen

21 cinmodulet til at fungere sådan, at udvekslingen af medicinoplysninger mellem de respektive afdelinger har kunnet ge nnemføres. A Kardiologisk afdelings projektgruppe og PJ-gruppen på thoraxkirurgisk afdeling har i samarbejde med WM-data afholdt workshops mhp. systemtilpasning. Ændringer af medicinmodulet er foretaget parallelt med opdateringer af produktet foretaget af hensyn til Cambios svenske samarbejdspartnere. Fælles testlaboratorium har været etableret for kardiologisk og thoraxkirurgisk afdeling. Der har været et tæt samarbejde mellem afdelingerne og leverandøren mhp. at få medicinmodulet klar til drift, inden udvekslingen af medicindata kunne finde sted. Idriftsættelsen af medicinmodulet har været forskudt på de respektive afdelinger rfaring Høj grad af teknisk indsigt kræves for at kunne give modspil til leverandør og stille krav til løsning af problemer Vi har en oplevelse af, at det var os, der var blevet projektledere og den reelle drivkraft i systemudviklingen Det er vigtigt at tage ansvar for opgaven og være stædig, dvs. stå fast og tro på, at opgaven nok skal løses Manglende indflydelse på færdiggørelsen med de ønsker og fejlrettelser, som der skal til i systemet. Det er svært at indgå samarbejde med en leverandør, som er afhængig af en anden leverandør omkring ændringer og rettelser i systemet 5.4 Implementering og organisationsforandring Resumé Ved implementeringen af PJ- og PM-systemet har afdelingsledelsen erkendt et behov for adressering af en række organisatoriske problemer, som har været med til at komplicere implementeringsprocessen. Det formodes, at nogle af de organisatoriske problemer, herunder det tværfaglige samarbejde, ændring i rollefordeling, kommunikation og samarbejde med andre afdelinger, ledelsesopbakning og holdningsbearbejdning kunne været adresseret tidligere i forløbet, hvilket må formodes at kunne have lettet processen på thoraxkirurgisk afdeling. rugerne har været hårdt pressede i forløbet, og de ønskede personalemæssige ressourcer har ikke kunnet honoreres. tablering af en professionel projektorganisation med den nødvendige sundhedsinformatiske indsigt er vigtig for at muliggøre gennemførelsen af sådan et komplekst projekt. Afdelingsledelsen skal vise fuld opbakning om projektet på alle fronter og i alle projektfaserne. rfaringer med brugerundervisning viste, at den skal planlægges kort tid inden opstarten af systemerne efter just in time princippet. Undervisning, som var valgfri som et ekstra tilbud, blev ikke anvendt. ed-side undervisning var den mest effektive undervisningsform. Det var også her vigtigt med et selvforklarende interaktivt design af brugergrænseflader. Sundhedsstyrelsen 21

22 A 6 Modeltest A-- projektets ene delprojekt var en Modeltest. Dvs. en klinisk afprøvning af problemorienteret journalføring i et PJ-system, der bygger på Sundhedsstyrelsens Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i lektronisk Patientjournal, version 0.2(1). 6.1 Problemformulering Udveksling af oplysninger i PJ bør være baseret på en problemorienteret journalstruktur. Dette bygger på en antagelse om, at anvendelsen af en problemorienteret journalføring kan gøre en række sammenhænge mellem patientproblemer og tilhørende sundhedsfaglige mål, handlinger, resultater og evalueringer mere tydelige. n problemorienteret tilgang forve n- tes således at kunne være til gavn for det daglige kliniske arbejde og i forbindelse med mere overordnede og tværgående kvalitetsudviklingsinitiativer i sygehusvæsenet. n problemorienteret dokumentationsform har været anvendt i sygehuse i en årrække. Det har primært været i sygeplejejournaler, mens metoden kun forsøgsvis har været anvendt af læger ved journalføring i sygehusjournalerne. Den problemorienterede dokumentationsform er blevet kritiseret for at være besværlig at gennemføre i praksis. Vanskelighederne er sandsynligvis i et vist omfang knyttet til journalføring på papir. Det er uvist, hvilken indflydelse elektronisk journalføring vil have på dette spørgsmål, men det forventes, at problemorienteret dokumentation i PJ, sammenlignet med traditionel kronologisk eller kildeorienteret dokumentation både på papir og elektronisk, vil give både bedre datakvalitet og lette den fælles adgang til og anvendelse af data mellem forskellige faggrupper. Hvis det kan dokumenteres, at problemorienteret journalføring er i overensstemmelse med klinikeres tankegang og medfører fordele for det kliniske arbejde, bør denne dokumentationsform forsøges udbredt i det danske sundhedsvæsen. Hvis der derimod ikke kan dokumenteres sådanne fordele, eller den problemorienterede tankegang på andre måder strider mod forhold i sundhedssektoren, må Sundhedsstyrelsens Grundstruktur genovervejes i lyset af dette. 6.2 Studiespørgsmål Modeltesten skal belyse følgende overordnede problemstillinger: Hvilke forudsætninger og holdninger har klinikerne i forhold til at arbejde problemorienteret? Hvordan understøtter en elektronisk journalføring baseret på problemorientering det sundhedsfaglige personales behov for dokumentation i det kliniske arbejde med behandling og pleje af patienter? Hvordan giver den problemorienterede journalstruktur overblik over de kliniske informationer i patientforløb? Hvordan er muligheden for anvendelse af dokumenterede informationer til brug i kvalitets- og forskningsmæssige tiltag? Hvordan opfylder den problemorienterede journalstruktur en fælles tværfaglig adgang til og anvendelse af informationer? Hvilke initiativer skal iværksættes for at forbedre eller videreudvikle Sundhedsstyrelsens forslag til en Grundstruktur for PJ? 22 Sundhedsstyrelsen

23 A 6.3 Metoder Modeltesten er gennemført på thoraxkirurgisk afdeling R, Københavns Amts sygehus i Gentofte, hvor den problemorienterede del af Sundhedsstyrelsens Grundstruktur indgår i afdelingens PJ-system. Afdelingen har i alt 141 medarbejdere, der fordeler sig som vist i nedenstående tabel: Personalegruppe Antal Læger 29 Sekretærer 10 Studenter/elever 2 Sundhedsinformatikere 4 Sygehjælpere/SOSU 8 Sygeplejersker 81 Fysioterapeuter 7 Den kliniske validering baseres på fokusgruppeinterviews og dataudtræk fra PJ-systemet Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er en kvalitativ metode, der kan anvendes til at afdække holdninger, motiver, meninger og handlinger hos en udvalgt gruppe af personer (7,8). Dialogen, der fremkommer i gruppen, skaber en interaktion mellem deltagerne, som kan synliggøre erfaringer og erkendelser, som ikke kan belyses blot ved interview med enkeltpersoner. Ved interviewernes bevidste brug af interaktionen mellem gruppedeltagerne som datakilde opnås formålet med fokusgruppeinterviewene: At belyse forskellige vinkler og aspekter af de problemstillinger, der ønskes diskuteret. Fokusgruppeinterviewet gennemføres ideelt med 5-7 deltagere i en gruppe. Sammensætning af grupperne sker således, at der opnås faglig og meningsmæssig bredde snarere end statistisk repræsentativitet. Der er i A-- projektet gennemført i alt tre fokusgruppeinterviews med hhv. en gruppe på 6 sygeplejersker, en gruppe på 6 læger og en blandet gruppe med 4 læger og 4 sygeplejersker. Den blandede gruppe blev sammensat udfra de to andre grupper med én undtagelse. Deltagerne er udvalgt udfra bred faglig og meningsmæssig repræsentation inden for de to personalegrupper. Samtidig var det et kriterie, at deltagerne skulle have arbejdet med afdelingens problemorienterede PJ-system for at deltage. Grupperne er derfor ikke statistisk repræsentative. Det afgørende har været, at deltagerne konstruktivt har kunnet belyse fo r- skellige synspunkter. Udover de egentlige gruppedeltagere har en moderator og en referent deltaget. Moderatoren havde til opgave at iværksætte dialogen på baggrund af interviewguiden og styre dialogen i en grad, så flest mulige aspekter og vinkler kom på bordet. Dialogen foregik primært imellem gruppedeltagerne, som sad, så de kunne se og tale med hinanden. Referenten ha v- de en tilbagetrukket rolle som fluen på væggen, men kunne bryde ind om nødvendigt. Analysen er foretaget på baggrund af referatet, båndoptagelserne og de direkte iagttagelser under selve forløbet. I relation til Modeltesten har analysen væsentligst været meningskon- Sundhedsstyrelsen 23

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM]

lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM] Fyns Amt 17. marts 2003 Sygehus Fyn IT-afdelingen lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM] Indledning Kvalitetsudvalget har behandlet projektforslag fra medicineringsgruppen

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ

EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE 2002 EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ - 30.10.2002 Session B3: EPJ moduler til medicinering Erfaringer fra klinisk afprøvning af Grundstruktur for Elektroniske

Læs mere

Fælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag.

Fælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag. Odense juni 2007 Forslag til Samarbejdsaftale* Lægesystempilotprojekt Medicinprojekt FAME første fase Fælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag.

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Velkommen til Kick-off for EPJ-projektet i Fyns Amt

Velkommen til Kick-off for EPJ-projektet i Fyns Amt i Fyns Amt Velkommen til Kick-off for EPJ-projektet i Fyns Amt v. Niels Mortensen, direktør Onsdag den 8. oktober 2003 Kl. 09:30 12:00 Program 09.30 Velkomst og formål med dagen. v. direktør Niels Mortensen

Læs mere

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Status på standardisering Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Disposition Model-aktiviteten EPJ kommunikation og EPJ arkitektur Systemmodellerne (DOM, DHE) Kommunikationsmodellerne (SST, SUP) Anbefalinger

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Forslag til ny struktur - overblik

Forslag til ny struktur - overblik BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr. Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017

Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017 Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele projektet.

Læs mere

Notat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort

Notat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort LÆGEMIDDELSTYRELSEN Lægemiddeløkonomi J.nr. 5100-131 Den 5. februar 2008 LL Notat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort Pilotprojektets formål Det overordnede formål er at give

Læs mere

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-

Læs mere

Ny version af MedComs standard for genoptræningsplaner - fra DGOP til G-GOP Sundhedsfagligt indhold Teknisk del XML facitliste

Ny version af MedComs standard for genoptræningsplaner - fra DGOP til G-GOP Sundhedsfagligt indhold Teknisk del XML facitliste Fra DGOP til G-GOP Processen for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner Dette notat beskriver processerne for at gennemføre implementeringen af ny version kommunikationsstandard for

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Afdelingen for Kommunesamarbejde Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden 1. Projekttitel RejseGuiden 2. Resumé Projektet RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler

Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler Version 1.0 9. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 2 ANTILOPE PROJEKTET... 4 3 FASEPLAN

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Præsentation af projekt:

Præsentation af projekt: ProPP Præsentation af projekt: Liv Nørregaard Skøtt, Projektleder DSFP / Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket

Læs mere

Prøverne gennemføres som henholdsvis en Idriftsættelsesprøve, en Driftovertagelsesprøve og en. Prøve Delprøve Delprøve

Prøverne gennemføres som henholdsvis en Idriftsættelsesprøve, en Driftovertagelsesprøve og en. Prøve Delprøve Delprøve Bilag 12 Afprøvning Side 1 af 9 Bilag 12 Afprøvning I forbindelse med etablering af EPJ skal der gennemføres kvalitetsstyringsaktiviteter jf. bilag 10, herunder afprøvning og evaluering af den samlede

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen og få succes med dine projekter med

Læs mere

2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær

2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering ver. 21-08-2017 Indhold Formål... 3 Laboratorietesten omfatter... 3 Resultat af laboratorietest... 3 Installation og opdatering

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper

Læs mere

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 117 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 91627 Bred anvendelse af teletolkning

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Engrosmodellen. Udkast til overordnet tidsplan Dialogforum 8-1-2014 2014-01-08 13/81118-36 1

Engrosmodellen. Udkast til overordnet tidsplan Dialogforum 8-1-2014 2014-01-08 13/81118-36 1 Engrosmodellen Udkast til overordnet tidsplan Dialogforum 8-1-2014 2014-01-08 13/81118-36 1 Hvad skal vi opnå med udsættelsen af projektet! At implementere de nye regler omkring forsyningspligt og evt.

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ

Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ Data-drevet klinisk kvalitetsudvikling - den nødvendige ledelsesinformation Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ Johan Kjærgaard, ledende overlæge Kvalitet 1 klinisk 1 kvalitetsstyring

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017 Version 1. juni 2017 Formål og baggrund for udvælgelse Forberedelse Rammebeskrivelse for Almen praksis Risikobaseret tilsyn 2017 Tema: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb Konkret håndtering:

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Udarbejdelse af GIS-strategi

Udarbejdelse af GIS-strategi Udarbejdelse af GIS-strategi v/ H.P. Christensen, Rambøll Management A/S Indlæg på temadag 8. januar 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund Formål med indlæg Forløb i strategiproces Ideelt forløb Eksempler

Læs mere