Skimmelsvamp i nye boliger, et usundt indeklima

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skimmelsvamp i nye boliger, et usundt indeklima 29.11.2010"

Transkript

1 Skimmelsvamp i nye boliger Et usundt indeklima

2 Abstract This thesis deals with the mold problem I new houses and why the problem today is still not resolved. In addition to this, the thesis deals with humans reaction when exposed to mold in the indoor environment, how mold is inspected and repaired, and how mold in houses can be avoided. 1

3 1.0 Indledning Emnebegrundelse og emneafgrænsning Problemformulering Opgavens opbygning og fremgangsmåde Skimmelsvamp Introduktion til skimmelsvamp Formering Vækstbetingelser Skimmelsvampenes påvirkning på mennesker Hvad er det vi ikke kan tåle? Fugt og skimmelsvamp i indeklimaet Irritation Allergi og anden overfølsomhed Delkonklusion Undersøgelser og fjernelse af skimmelsvamp Undersøgelser af skimmelsvamp i korte træk Fjernelse af skimmelsvamp Micro clean metoden Skimmelsvamp i nye beboelsesbygninger Projektering samt udførelsen Dampspærre Ventilationstyper Planlægning og KS Boligens brug Tegn på høj luftfugtighed Delkonklusion Når det går galt Sagen Opbygning af husets træelementer Udbedring af skaden Delkonklusion Konklusion Kildehenvisning 27 2

4 1.0 Indledning 1.1 Emnebegrundelse og emneafgrænsning I Danmark befinder vi os størstedelen af døgnet indendørs. Derfor er det vigtigt, at de boliger vi opholder os i har et sundt indeklima, således at vi ikke pådrager os sundhedsmæssige problemer. Skimmelsvampe er bare én af de mange faktorer, som har påvirket indeklimaet negativt gennem tiden. Men også ét af de problemer som stadig i dag forekommer i nye boliger. Det har i mange år været almindelig kendt at skimmelsvampe kan have en sundhedsskadelig virkning, for de personer som udsættes for dem. Skimmelsvampe har gennem årene været et problem i mange bygninger. Især har der været stor fokus på skimmelsvampene i beboelsesbygninger, da det er her vi opholder os mest. Selvom der gennem årene er samlet viden og erfaringer omkring skimmelsvampene, så er der stadig usikkerheder omkring præcis, hvor stor påvirkning skimmelsvampene har på os i indeklimasammenhæng. I ældre boliger er skimmelsvampe et forholdsvis ofte set problem. det skyldes blandt andet at der var mangel på erfaring inden for området, da boligerne blev bygget. Men gennem årene har vi samlet større erfaring. Så stor at der ikke burde forekomme skimmelsvamp i nye boliger. Men fakta er, at det alt for ofte forekommer alligevel, og da det handler om menneskers sundhed går der ofte politik i sagerne. Men i bund og grund handler det om at projektere, udføre, og bruge bygningerne rigtigt. Det burde i dag, ikke være noget problem at bygge sunde huse. I dette speciale ser jeg nærmere på problemet med skimmelsvampe i nye beboelsesbygninger, deres vækstbetingelser og påvirkning på os i indeklimasammenhæng. Herudover undersøger jeg nærmere, hvilke områder der i projekteringsfasen, udførselsfasen, og boligens anvendelse, som kan give anledning til problemer med skimmelsvampe. Forsidebilledet til specialet er lånt fra skimmel.dk Tak til Jørgen lange fra Goritas 1.2 Problemformulering Hvad gør sig gældende for korrekt projektering, udførsel og anvendelse af nye beboelsesbygninger, hvis skimmelsvamp skal undgås? Jeg vil under udarbejdelse af denne opgave, redegøre for følgende: - Hvad er skimmelsvamp? - Hvordan reagere mennesker fysisk og psysisk på skimmelsvamp? - Hvorfor forekommer skimmelsvamp i nye beboelsesbygninger? - Hvordan undersøges skimmelsvampene i boliger? - Kan skimmelskader i boliger udbedres og hvordan? - Kan skimmelsvampene undgås og forebygges i nye beboelsesbygninger og hvordan? 3

5 1.3 Opgavens opbygning og fremgangsmåde Opgaven er bygget op omkring problemformuleringen og dens underpunkter. Afsnit 2.0 er en kort introduktion til skimmelsvampene. Her redegøres for, hvad skimmelsvamp er, hvordan skimmelsvampene formere sig, og hvilke vækstbetingelser skimmelsvampene har. Til dette søger jeg viden i, blandt andet, SBi-anvisninger og rapporter, relevante bøger, fagskrifter, samt andet relevant materiale på internettet. I afsnit 3.0 beskæftiger jeg mig med skimmelsvampenes påvirkning på mennesker. Jeg redegør for, hvorfor skimmelsvampe i indeklimaet giver anledning til sundhedsmæssige problemer, og hvor stort problemets omfang er. Til dette søger viden i, blandt andet, SBi-anvisninger og rapporter, relevante bøger, fagskrifter, samt andet relevant materiale på internettet. I afsnit 4.0 beskæftiger jeg mig med, hvordan skimmelsvampe undersøges og behandles i boliger. Til dette søger jeg viden hos fag personer som til dagligt arbejder med skimmelsvampe, samt firmaer som beskæftiger sig med fjernelse af skimmelsvamp og andet relevant materiale på internettet. Afsnit 5.0 omhandler nye boligers projektering, udførelse og anvendelse. Jeg redegør for, hvad der går galt når skimmelsvampe forkommer i nyeligt opførte boliger. Til dette søger jeg viden i det lovstof som er grundlaget for boligers projektering og udførsel; Bygningsreglementet Herudover søger jeg viden i SBi-anvisninger og rapporter, hos materialeproducenter, fagskrifter, og andet fag relevant materiale på internettet. I Afsnit 7.0 beskæftiger jeg mig med en sag fra virkeligheden. Sagen omhandler et enfamiliehus, hvor der er fundet fugt i boligens konstruktioner inden den er afleveret. Jeg har besøgt byggepladsen sammen med Jørgen Lange fra Goritas. I afsnittet gennemgår jeg sagen ud fra egne iagttagelser, suppleret med oplysninger fra Jørgen lange. 4

6 2.0 Skimmelsvamp I dette afsnit vil jeg oplyse om, hvad skimmelsvamp er, hvordan de formerer sig, og om skimmelsvampenes vækstbetingelser. 2.1 Introduktion til skimmelsvamp Skimmelsvampe findes overalt omkring os. Man antager at der findes halvanden million forskellige arter, men herfra er der kun ca som har fået et navn. Skimmelsvampene er meget små og høre under betegnelsen mikroorganismer. De tilhøre hverken dyre- eller planteriget, men er en selvstændig biologisk gruppe. (Tema, Skimmelsvamp, 2009) (Dansk kemi, 86, nr.1, 2005) Skimmelsvampene kan opdeles i tre katagorier. I den første katagori findes de nyttige skimmelsvampe, som kan findes i en lang række fødevareprodukter og i medicinalindustrien. F.eks. bruges de som en vigtig ingridiens i pencillin. I den anden katagori findes de skimmelsvampe som nedbryder vores fødevare, og derved er en del af naturens genbrugssystem. I den sidste katagori findes de skimmelsvampe som blandt andet findes i vores bygninger. Disse svampe er ofte meget giftige og kan give anledning til helbredsproblemer. (Tema, Skimmelsvamp, 2009) Skimmelsvampe vokser i kolonier som tynde hymfer, der tilsammen danner et mycelium (se billede til højre). Svampene udskiller forskellige enzymer, der kan nedbryde det de vokser på. En simpel forklaring er, at skimmelsvampene lever af at omsætte organiske materialer til simplere stoffer. Derved udskiller skimmelsvampene en række biologiske aktive stoffer. Nogle af disse stoffer har negative virkninger på vores helbred. (Dansk kemi, 86, nr.1, 2005) Skimmelsvampene ses som mørke plamager i forskellige nuancer. Men selvom skimmelsvampe ofte er synlige i boliger, kan den ligeså ofte være skjult i konstruktionerne. En stærk muglugt kan være en advarsel om at der kan være skimmelsvampe i en bygning. Lugten skyldes, at skimmelsvampe blandt andet afgiver VOC er 1. Disse kan medføre en muggen eller jordslået lugt. VOC erne anses dog ikke for at have nogen indvirkning på vores helbred. Der findes andre bakterier, som også er knyttet til fugtige bygninger, som ligeledes udsender den stærke muglugt. (Sundhedsstyrelsen, dec 2006) En skimmelsvamp med sporer og hymfetråde, der danner et sammenhængende mycelium (Sundhedsstyrelsen, dec 2006) Nærfoto af skimmelsvamp, som koloni. Billede lånt fra: (http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/14660.as px) Skimmelsvamp på hvidmalet loft. Billede lånt fra: (www.pro-skadeservice.dk) 1 VOC står for, flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds) 5

7 Det er forskelligt, hvilke skimmelsvampearter som findes i vores boliger. Nogle arter er mere aggrassive og giftige end andre. De mest almindelige forekommende bygningsrelaterede skimmelsvampe er: - Penicillium chrysogenenum - Aspergillus versicolor - Cladosporum herbarum Blandt de mest giftige, som også kræver højere fugtighed for vækst, er: - Stachybotrys chartarum - Trichoderma ciride/harzanum - Ulocladium spp. - Chaetomium globosum (Dansk kemi, 86, nr.1, 2005) 2.2 Formering Når skimmelsvampe når en vis størrelse og alder, frigiver de millioer af sporer til luften. Sporerne kan betragtes som skimmelsvampens frø og findes overalt i luften, ligesom man kender det fra pollen. Derved finder skimmel nemt vej ind i vores huse, gennem f.eks. åbne vinduer, ventilationsspalter, under vores fodtøj osv. Sporene vil udvikle sig til nye skimmelsvampe overalt, hvor der er de rette vækstbetingelser tilstede. (Dansk kemi, 86, nr.1, 2005) 2.3 Vækstbetingelser Forudsætningen for skimmelvækst er, at der er fugt, næring samt en passende temperatur tilstede på samme tid. Hvis disse forudsætninger er opfyldt går der, i værste fald, ikke mere end 2-3 dage før skimmelvæksten begynder. (Sbi-anvisning 224) Helt grundlæggende kan luft ved en given temperatur kun indeholde en begrænset mængde vanddamp. Dette højeste vanddampindhold betegnes mætningsindholdet. Øges temperaturen, kan luften indeholde større mængder vanddamp, og mætningsindholdet stiger altså med temperaturen. (Sbi-anvisning 224 s.17) Luftens aktuelle indhold af vanddamp beskrives ved begrebet relativ luftfugtighed (RF). Ved afkøling af luft med et givet vanddampindhold vil RF stige. Omvendt vil RF falde hvis luften opvarmes uden yderlig tilførsel af vandamp. RF angives i procent. (Sbi-anvisning 224) 6

8 Figuren herunder er et vanddampdiagram (SBi-anvisning 224 s.19): Pilene i dette vanddampdiagram illustrerer, hvordan RF falder ved opvarmning og stiger ved afkøling. Hvis luft ved for eksempel 13 C og 50 % RF opvarmes til 21 C, uden at vanddampindholdet ændres, svarer det til at gå vandret til højre i diagrammet (pilen mod højre). Ved 21 C svarer fugtindholdet til 30 % af det maksimalt mulige ved denne temperatur og RF er altså faldet til 30 %. Afkøles luften i stedet til 6 C svarer det til at gå til venstre i diagrammet (pilen mod venstre). Ved 6 C svarer fugtindholdet til ca. 80 % af det mulige, og RF stiger altså til 80 %. (Sbi-anvisning 224 s.19) Der forekommer kun vækst ved forholdsvis høj RF. Normalt kan der regnes med, at det kristiske fugtniveau er 75 % RF, Det vil sige at skimmelvækst i teorien kan undgås, hvis RF på materialets overflade holdes under 75 %. Det kan variere fra materialetypen, hvornår der forekommer vækst. Undersøgelser ved langtidspåvirkning ved 20 C har vist at den kritiske RF for træ og træbaserede materialer ligger på %, hvorimod den for materialer som beton og isolering ligger på %. Hvis materialerne er forurenede f.eks. tilsmudset med jord og støv, må der dog igen regnes med en kritisk RF på 75 %. Skimmelsvamp har optimalimale vækstbetingelser ved en temperatur på C. Væksten aftager ved lavere eller højere temperaturer, og der vil normalt ikke være nogen vækst under 0 C og over 50 C. (SBi-anvisning 224) I praksis sker skimmelvækst ofte i korte perioder med høj RF afløst af perioder, hvor vækstbetingelserne ikke er opfyldt. (SBi-anvisning 224 s.96) Hvis skimmelvækst skal undgås skal RF på materialeoverfladerne altså holdes under 75%. I Praksis kan for høj RF forkomme som følge af fugt i materialerne. Det kan f. eks. være byggefugt, senere tilkommen fugt, eller ved for høj RF i forhold til materialernes overfladetemperaturer. (SBi-Anvisning 224) 7

9 Figuren herunder, med tilhørende tekst viser skimmelsvamps vækstbetingelser gennem faktorene; Realativ fugtighed, næringssstoffer, temperature og tid: Skimmelvækst afhænger af en række faktorer (Sedlbauer, 2001) 1. Vækst sker kun ved forholdsvis høj relativ fugtighed, mens væksten klinger af igen ved relative fugtniveauer nær 100 %. 2. Der skal være adgang til næring selv ganske små mængder, fx forurening/smuds, er nok til, at der kan ske kraftig vækst.. 3. Skimmelvækst kan ske i et større temperaturinterval. Væksten er størst ved temperaturer omkring C, mens den er ringe både ved lave og høje temperaturer. Væksten klinger af, når temperaturen kommer over ca. 50 C. 4. Vækst af skimmel kræver en vis tid, som afhængig af vækstbetingelserne kan være fra dage til måneder. (SBi-anvisning 224 s.95) 8

10 3.0 Skimmelsvampenes påvirkning på mennesker I Danmark befinder vi os indendøre, langt de fleste timer af døgnet. Derfor har indeklimaet, som vi befinder os i, stor indvirkning på vores helbred. Skimmelsvampe påvirker indeklimaet negativt. Men der er dog stadig stor usikkerhed omkring præcis, hvor stor påvirkning skimmelsvampene har på os i indeklimasammenhæng. Forklaringen er, at skimmelsvampvækst oftest vil være forsaget af et indeklima med høj RF. Et indeklima med høj RF påvirker, ligesom skimmelsvampene, menneskers helbred negativt. Sammentidig kan en høj RF fremme væksten af husstøvmider i boligen. (Sundhedsstyrrelsen 2006) Det er altså problematisk at adskille årsagerne fra hinanden, når der er tale om de helbredsmessige påvirkninger forsaget af et dårligt indeklima. Derfor sættes fugt og skimmelsvamp, i indeklimaet, oftest under samme kategori i et lægeligt sammenhæng. 3.1 Hvad er det vi ikke kan tåle? Cellevæggen hos skimmelsvampe indeholder glukan, som er et biologisk aktivt kulhydrat. Mængden af glukan i luften har, i undersøgelser, vist sig at have sammenhæng med symptomer som irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Herudover udskiller en række skimmelsvampe blandt andet mykotoksiner, som er svampegiftstoffer. Det gør de for at beskytte sig mod konkurrenter i nærmiljøet. Indånding af mykotoksiner, i de mængder som der normalt vil forekomme i indemiljøet i beboelsesbygninger, anses dog ikke for at give andledning til sygdom. Men toksinerne kan ligesom glukan give anledning til irritation. Hvis der, i mere sjældne tilfælde, findes en høj koncentration af mykotoksiner i luften, kan det give anledning til svære reaktioner. Desuden kan berøring af mykotoksinholdigt materiale, i nogle tilfælde, give hududslet. (Sundhedsstyrrelsen 2006) 3.2 Fugt og skimmelsvamp i indeklimaet Helbredspåvirkninger af fugt og skimmelsvamp kan inddeles i to hovedkatagorier: irritation samt allergi og anden overfølsomhed. (Sundhedsstyrrelsen 2006, S.4) Irritation Irritation er den hyppigste form for helbredspåvirkning ved udsættelse for fugt og skimmelsvamp. Det er symptomer som, irritation i øjne, næse og øvre luftveje, hovedpine, træthed, hoste og hududslet. Personer med høfeber og astma vil være særligt udsatte for disse. Herudover kan irritation af luftvejene, på grund af fugt og skimmelsvamp, øge risikoen for luftvejsinfektioner. (Sundhedsstyrrelsen 2006) Børn, som vokser op i boliger med høj luftfugtighed, har en øget risiko for at udvikle astma. Det vides ikke, om forklaringen er en øget forekomst af skimmelsvampe, husstøvmider eller andet. Nyere undersøgelser blandt spædbørn, der er arveligt disponerede for astma eller allergi, har dog vist en association mellem objektive mål for forekomst af skimmelsvampe i indemiljøet og nedre luftvejssymptomer. Mekanismen herfor er ukendt, men tyder ikke på allergi. (Sundhedsstyrrelsen 2006, S.4,5) 9

11 3.2.2 Allergi og anden overfølsomhed Ved gentagen eksponering for skimmelsvampe kan der op stå IgE-medieret allergi. IgE-medieret er: når kroppens immunsystem danner allergi-antistof mod bestemte proteiner (allergener) fra skimmelsvampe. IgE-allergisk sygdom kan typisk vise sig som astma og allergisk snue/høfeber. (Sundhedsstyrrelsen 2006, S.7) Det er sjældent, at personer udvikler skimmelsvampeallergi ved at opholde sig i en bolig med skimmelvækst. Men, hvis personerne i forvejen er astmatikere, har høfeber eller andet, øges risikoen. Der antages, gennem undersøgelser, at mellem 1 og 3 % af befolkningen i Danmark er sensibile 2 over for skimmelsvamp. Størsteparten af disse menes at være sinsibiliseret af skimmelsvampe fra udeluften og ikke på grund af ophold i dårligt indeklima med skimmelsvampe. Hvis disse sensibile mennesker udvikler allergiske syndromer over for skimmelsvampe, vil den normalt vise sig som astma eller allergisk snue. I meget sjældne tilfælde kan der udvikles Allergisk alveolitis, som er en overfølsomhedsreaktion i lungevævet. (Sundhedsstyrrelsen 2006) Årsagen til allergisk alveolitis er, at skimmelsvampesporer med en diameter på 1-2 mikrometer indåndes og deponeres i alveolerne. Allergisk alveolitis forårsaget af svampesporer ses hyppigst som en erhvervssygdom i landbrug og industri, men kan i sjældne tilfælde forekomme efter skimmelsvampeangreb i en bolig. Symptomerne skyldes en udbredt betændelse i lungevævet, som giver anledning til feber, kulderystelser, hoste og åndenød. Der kan samtidig være tegn på luftvejsobstruktion og astma. (Sundhedsstyrrelsen 2006, S.7) Befugterfeber er en sygdom som minder om allergisk alveoititis og skyldes ligeledes en betændelsesreaktion ved lungerne. Befugterfeber og allergisk alveoititis er hovedsageligt set i boliger med klimaanlæg. Her befugtes luften ofte mere end i andre boliger og der kan ske en voldsom vækst af bakterier, alger og svampe i anlægget, hvis ikke det vedligeholdes. (Sbi-rapport 230) 3.3 Delkonklusion De skimmelsvampe som findes i boliger, har negativ virkning på vores helbred. Oftest påvirker de som irritation, hvilket blandt andet giver symptomer som hovedpine, træthed og kløe i øjne. I meget sjældne tilfælde kan skimmelsvampen give anledning til alvorlig sygdom. Skimmelsvampe er derfor uønskede i boliger og bør også fjernes. Men skimmelsvampene er kun en lille del af et dårligt indeklima. Skimmelvæksten forkommer oftest kun, hvis der i forvejen er for høj RF i boligen. Den høje luftfugtighed påvirker, i sig selv, vores helbred negativt. Derudover resulterer den typisk, udover skimmelsvamp, i mange husstøvmider og bakterievækst, som alle forværrer tilstanden af indeklimaet og påvirker vores helbred negativt. Præcis, hvor stor påvirkning skimmelsvampene har på os, når den findes i boliger, findes der endnu ikke nogle præcise svar på. Men at den har en negativ påvirkning er der ingen tvivl om. 2 Sensibilisering betyder alene tilstedeværelse af allergi-antistoffer, her for skimmelsvamp, i kroppen. Sensibilisering er en forudsætning for, men ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der udvikles allergisk sygdom. (Sundhedsstyrrelsen 2006, S.7) 10

12 4.0 Undersøgelser og fjernelse af skimmelsvamp 4.1 Undersøgelse af skimmelsvamp i boliger i korte træk Ved mistanke om skimmelsvamp i en bolig, kan der foretages en række prøver for, først og fremmest, at fastsætte om der er skimmelsvamp tilstede og derefter hvilken art. Goritas Bygningsundersøgelser anvender en række forskellige prøver. Blandt andet; Mycrometertest, agarplade og geletest. Hvilke prøver der udføres i boligen, bestemmes af fagmanden ud fra en vurdering af den enkelte sags tilgængelighed og omfang. Ens for disse tests er dog, at de alle skal i berøring med den udsatte overflade. Derfor kræver det i mange tilfælde mindre eller større indgreb i bygningsdelene. Herudover undersøges bygningsdelen for fugtindhold ved hjælp af en fugtmåler. Herefter undersøges prøverne på laberiotorium, hvor der fastsættes om der er skimmelsvamp og hvilken art der er tale om. Prøverne samt de observationer der er gjort i boligen danner grundlag for, hvordan skimmelsvampen fjernes. Hvis der ikke konstateres skimmelsvamp, kan der stadig være fugtproblemer som skal udbedres, før de føre til vækst af skimmelsvampe. Mycrometertest. Der podes et område på størrelse med firkanten, hvorefter prøven sendes til laborietorium. (Udlånt af Goritas) Fugtmåler. Her fortages en målign på en en bundrem ved et træelement. 4.2 Fjernelse af skimmelsvamp Der findes flere metoder til fjernelse af skimmelsvamp. Valget af metode og fremgangsmåde vælges ud fra den enkelte sag. Første led i processen er, at udbedre årsagen til skimmelsvamp. Det kan være en skade i konstruktionen, mangel på ventilation, forkert anvendelse af boligen osv. Årsagen varierer typisk for gamle og nye boliger. I gamle boliger er udbedringen typisk mere omfattende, da årsagen ofte vil være mangel på ventilation, mangel på isolering og dårlige materialer (Sbi-anvisning 131). I nye bygninger vil årsagen oftest være forkert anvendelse af boligen eller skader som ikke er udbedret i tide. Efter årsagen til skimmelsvampene i boligen er udbedret, kan behandlingen påbegyndes. Skimmelsvampene kan være så omfattende at de kræver mekanisk fjernelse, eller nedrivning af de udsatte materialer. Der findes adskillige kemiske produkter til bekæmpelse og forbyggelse af skimmelsvamp. Mange af disse produkter kræver særlig certificering for brug. Én af de sidste nye metoder, til bekæmpelse af skimmelsvamp, er tørdamp. En metode der er udviklet og patenteret af micro clean. Tørdamp er omkring 150 C varmt og har et lavt fugtindhold, således at der, ved anvendelse, ikke tilføres yderlig fugt til konstruktionerne. Denne metode har vist sig at være yderst effektiv og er sammentidig miljøvenlig da dampen udvikles af rent postevand. 11

13 4.2.1 micro clean -metoden Bygningsdelen adskilles, og eventuel mineraluld fjernes, således at alle overflader bliver tilgængelige. Det er en forudsætning, at skadesårsagen er fundet og elimineret. Desuden skal bygningsdelen være udtørret. Først rengøres alle overflader ved kraftig støvsugning. Derefter behandles alle overflader med micro clean damp-rensesystem for eliminering af skimmelsvampeangreb. Den mængde vanddamp, der medgår til afrensning er så lille, at de lokale fugtforhold vil være tilbage i udgangssituationen inden for ca. et døgn uden særlige foranstaltninger. Under meget specielle forhold kan en egentlig udtørring eller udluftning være nødvendig. Til slut kontrolleres afrensningen ved MycoMeter-test eller agarplader på stikprøvevis udvalgte flader. micro clean -systemet kan anvendes på alle faste materialeoverflader som: Træ og træbaserede plader Beton og letbeton Stål Tegl Pudsede overflader Maling og lak Træbeton kan i nogle tilfælde renses. Vurdering af overfladens egnethed kræver en prøverensning af den aktuelle opgave. Systemet anbefales ikke anvendt på: Mineraluld Tekstile overflader (www.microclean.dk) 12

14 5.0 Skimmelsvamp i nye beboelsesbygninger I dette afsnit fokuseres på projekteringen og udførselen af nye beboelsesbygninger samt, hvilke områder i disse faser som kræver større opmærksomhed, hvis skimmelsvamp i den nye bolig skal undgås. Derudover sættes fokus på boligens brug efter afleveringen. 5.1 Projekteringen samt udførelsen Der er mange krav og regler som skal overholdes når boliger bygges. Disse er til for at få et så godt slutprodukt som muligt. I Bygningsregelmentet er der gennem tiden fokuseret mere og mere på indeklima. Både lysforhold, akustik, men især det termiske indeklima og luftkvalitet, som har stor betydning for, om der vil være vækstbetingelser for skimmelsvamp tilstede i boligen. Bygningsregelmentet stiller i dag en række krav til konstruktionernes tæthed, funktion og udførelse, så uønsket vand og fugt i bygningen undgås. Eksempler herpå: 4. Konstruktioner 4.1 Generalt Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-. Sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssige henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål (BR stk.1.) 4.6. Fugt og holdbarhed Stk. 1. Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medføre skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. (4.6, stk. 1) Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundfugt, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. (BR stk.1.) I disse to eksempler fra BR10, stilles der meget generalle eller overordnede krav til udførelsen. De er begge indledende til deres afsnit. Det første eksempel 4.konstruktioner indleder til hele afsnittet om konstruktioner, hvori 4.6 Fugt og holdbarhed er en underoverskrift. BR10 opstiller altså først en række grundlæggende retningslinier, men går derefter dybere og sætter specifikke regler til udførelsen. 13

15 Et eksempel herpå: Stk. 4. Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. (4.6, stk. 4) Klimaskærmen omfatter her bl.a. tage, ydervægge, døre, vinduer og terrændæk (inkl. Evt. kælderydervægge og kældergulve. Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet, kan tagrender udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed, herunder sommerhuse samt ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afledes til gene for vejareal eller nabogrund. (BR stk. 4) Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m. Af hensyn til grundvandsressourcerne og rensningsanlægs funktion kan overfladevand og tagvand, hvor det kan godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg fremfor kloak, se Miljøminsteriets Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bygningsregelmentet er siden sin oprindelse, sidst i 1800-tallet, opdateret og genudgivet mange gange. Løbende som erfaringerne inden for byggeri er voksede, er kravene i bygningsregelmentet blevet ændret og skærpet. Nogle skærpelser har givet anledninger til nye problemer i byggeriet. F.eks. medførte energikrisen i begyndelsen af 1970 erne at man gjorde husene tættere og nedsatte ventilationen (Sbi-rapport 230), hvilket resulterede i huse med et dårligere indeklima og gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Senere har man skærpet kravet til ventilationen for at løse disse problemer. Således er bygningsregelmentet gennem tiden blevet mere omfattende. Bygningsregelmentet i dag, henviser ofte til Eurocodes, Danske standarter, SBI-anvisninger og andet. Eksempel herpå: 4.2 Dimensionering af konstruktioner Stk. 1. Dimensionering af konstruktioner skal ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: - DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med DS/EN 1990 DK NA - DS/EN Densiteter, egenlast.. - (BR Stk. 1.) 14

16 Disse henvisninger er oftest til mere dybdegående materiale for de enkelte emner og fungere ofte som vejledninger til projekteringen og udførslen. Udover bygningsregelementet og dets henvisninger til andet materiale, findes der adskillige andre hjælpemidler som kan og bør bruges ved projekteringen af en bolig. Et eksemper herpå er Bygerfa.dk. BYG-ERFA har siden 1977 indsamlet og bearbejdet byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis. Erfaringerne formidles i kortfattede erfaringsblade med bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse - så svigt og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt. (Byg-Erfa.dk) Det er altafgørende at der i projekteringsfasen tages de rigtige beslutninger når boligens konstruktioner fastlægges, hvis fugt og skimmelsvamp skal undgås. Konstruktionerne skal være tætte, vand skal ledes forsvarligt væk. Dampspærren skal placeres korrekt. Der skal tages højde for kondens, slidtage og de laster som vil påvirke konstruktionen. Hvis konstruktionen er ventileret skal denne fungere korrekt. Boligens ventilationssystem er også en væsentlig faktor for at få en sund bolig og et godt indeklima. Ventilationssystemet udskifter den forurenede luft, samt holder den relative luftfugtighed på et sundt niveau. Ved valg af ventilationstype samt udførselen af denne skal der tages højde for boligens funktion, personbelastning og anvendelse. Der udvikles hele tiden nye materialer til bygninger. Det er afgørende at materialerne anvendes korrekt, for at de opnår deres ønskede funktion Dampspærre Dampspærren har en vigtig funktion i boligen. Dampspærren hindre damp, som befinder sig i indeklimaet, i at trænge ind i boligens konstruktioner og derved give anledning til råd og skimmelsvamp, hvilket både vil påvirke indeklimaet negativt, samt nedsætte boligen levetid. Udover at hindre fugt i konstruktionerne, skal dampspærren også medvirke til at sikre boligens lufttæthed. (Sbi-anvisning 224) Dampspærren placeres i boligens klimaskærm og skal placeres på den varme side af isoleringen. Med fordel placeres den dog et stykke inde i konstruktionen så den ikke brydes af føringsveje, søm og skruer. Til højre ses et eksempel på placeringen i en let ydervæg. Dampspærren er ofte udført som en plastik banevare. Men anden materialer kan bruges. Det vigtigste er at dampspærren er forholdsvis diffusionstæt. Dampspærrematerialet skal dog være CE-mærkede efter DS/EN og DS/EN (Billede lånt fra: Placeringen kan være indtil 1/3 inde i isoleringslaget (Sbi-anvisning 224 s.77) 15

17 Som tommelfingerregel skal dampspærren være mindst 10 gange så tæt for vanddamp som lagene på den kolde side af isoleringen (Sbi-anvisning 224 s.73) Normalt skal dampspærren have en Z-værdi på mindst 50GPa s m2/kg. (SBi-anvisning 224 s.73) Dampspærren skal hindre fugt, i konstruktionerne, både som følge af diffusion og konvektion. Det er i praksis normalt vigtigere at dampspærrens samlinger er lufttætte, end at dampspærrematerialet er meget diffusionstæt. Fugttransport ved konvektion er nemlig som regel langt større end ved diffusion. (SBi-anvisning 224) Ved konvektion sker vanddamptransporten ved, at fugtig luft bliver transporteret med en luftstrøm. Luftstrømning opstår, når der er en lufttrykforskel over det betragtede luftvolumen, og kan fx skyldes vindtryk, lufttryk forsaget af ventilationssystemer, eller temperaturforskelle. (SBi-Anvisning 224 s.45) Der kræves altså stor opmærksomhed ved dampspærrens samlinger, således at den er helt tæt. Samlinger skal udføres med mindst 50mm overlap, hvorefter der samles med tape, fuge eller lim som er udviklet til dette formål. Det er ligeledes vigtigt at tænke på boligens bevægelser således der ikke forkommer utætheder efter udførelsen. SBi-anvisning 224 s anvisninger bør følges ved projektering og udførelse af boligens dampspærre Ventilationstyper Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser. (BR , stk. 1) Boligens ventilation kan udføres på flere måder. Ved systemer for naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation, som er en blanding af naturlig og mekanisk ventilation. (BR10) Ved Naturlig ventilation tilføres og fjernes luften gennem ventiler i vinduer, døre, ventiler i ydervægge, eller andet. Derved kan temperaturforskelle og vindkræfter skabe et luftskifte i bygningen.det kan være vanskeligt at placere og regulere den naturlige ventilation optimalt. Hvis ikke ventilerne er placeret korrekt, medvirker det at ventilationen ikke virker optimalt, hvilket kan medføre skimmelsvamp. Ventilationsbehovet i boligen skal derfor overvejes nøje ved valg af denne ventialtion. (indeklimaportalen.dk) Mekanisk ventilation er ventilation som er styrret af et mekanisk anlæg. Der findes mange forskellige typer af anlæg og udførselsmetoder. Nogle anlæg kan genvinde varmen fra den luft som udsuges, og derved give energibesparelser. Ventilationsbehovet i boligen skal igen overvejes før anlægstypen vælges. Fælles for de forskellige anlægstyper inden for mekanisk ventilation er, at luftudskiftningen i boligen kan kontrolleres og tilpasses løbende. Anlæggene kræver dog større vedligehold end naturlig ventilation. Hvis ikke anlæggene vedligeholdes kan det medføre at ventilationen i boligen ikke er tilstrækkelig, hvilket kan medføre skimmelsvamp. Derudover udvikler nogle mekaniske anlæg kondens, som kræver afløb så der ikke udvikles skimmelsvampe i selve anlæget. 16

18 Ved hybrid ventilation, tilføres luften til boligen, ligesom ved naturlig ventilation, gennem ventiler. Luften suges ud af et mekanisk anlæg Planlægning og KS Byggeriet skal i projekteringen planlægges så håndværkeren har den nødvendige tid til at få udført konstruktionerne korrekt, efter det udleverede projektmateriale. Der skal afsættes tid til tørreperioder af bygningsdele som behøver denne, som for eksempel insitostøbninger, således at der ikke indbygges fugt i huset, som senere vil forsage skimmelsvamp. I planlægningen skal der også tages højde for de klimatiske forhold. Det skal eksempelvis overvejes om byggeriet bør totalindækkes under udførslen, eller om anden afdækning er tilstrækkeligt. Her skal bygningsregelmentets (4.1 stk.5) og (4.1 stk.6) kunne overholdes: Stk. 5. Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførselsperioden. Det kan f.eks. ske ved opførelse under totalinddækninger og hensigtsmæssige opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om byggeog anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og konstruktioner. - At bygherren hvis muligt inden udbuddet foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. (4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme manterialer samt materialer og (BR10 4.1, stk. 5) Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. - At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. (BR10 4.1, stk. 6) (4.1, stk. 6) Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvel 17

19 nybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk.5. I (4.1, stk. 5) nævnes kvalitetsikringsprocedure. Kvalitetssikring (KS) er et større område i projekteringen og udførelsen af en bolig. KS kan forbygge mange fejl og problematikker allerede i projekteringsfasen. Ofte er det også, specielt ved projekteringen større boligbyggerier, vanskeligt at bevare overblikket uden at lave løbende KS. Løbende KS i udførselsfasen sikre også at konstruktionerne udføres korrekt. Erhvervs og boligstyrrelsen har, blandt andet, lavet en vejledning til KS; Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, April 2003, som med fordel kan følges. Kommunikation er afgørende for at der ikke forkommer misforståelser som føre til fejl. Projekteringsmaterialet bør i sidste ende være detaljeret, men sammentidig overskueligt. Det som ikke er beskrevet i materialet kan man ikke forvente udført. Alle forhold som kan give anledning til problemer ved udførelsen skal viderformidles til byggeledelsen, således at de kan øge fokus på disse. Sammentidig kan der være andre vigtige oplysninger som bør vidergives til bygherre. Ved en god KS kan dette sikres. Selv hvis projekteringsfasen er forløbet fejlfrit og med et perfekt resultat, er der stadig mange muligheder for, at der forkommer fejl i udførselsfasen. Under udførlselsfasen kræves der, af byggeledelsen, et godt overblik over forløbet, da der er mange parter som skal samarbejde for at projekteringsfasens potientiale opnås. Der kræves også af de mange entrepenører, at projekteringsmaterialet følges. Men selv, hvis projekteringsmaterialet følges kan kan der stadig forkomme kritiske fejl i udførselen, ikke nødvændigvis fordi håndværkerne sjusker, men måske på grund af manglende viden og erfaring. Et eksempel herpå kunne være; En tømre har opsat en dampspærre, hvorefter en elektriker bryder denne et par steder for at trække et par ledninger som han ikke nåde tidligere. Elektrikeren tænker ikke over at disse små huller giver anledning til konvention og tætner derfor ikke disse. Konstruktionen lukkes og hullernes kan, efter en periode, give en fugtig konstruktion som giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. For at undgå sådanne fejl skal byggeledelsen, først og fremmest, sørge for at den fornødne viden, fra projektmaterialet, vidergives til håndværkerne. For det andet kan KS forbygge sådanne fejl. Orden og disiplin på byggepladsen skaber et bedre overblik. Det er derfor vigtigt at der opstilles regler og vejledninger, så det ikke ender med, at materialerne bare ligger og flyder, og derved opsamler jord, skidt eller anden organisk forurening som senere indbygges i konstruktionerne og giver vækstbetingelser for skimmelsvamp. Dette frekommer også i bygningsregelmentets (4.1 stk.5) og (4.1 stk.6). 18

20 5.2 Boligens brug De mennesker der opholder sig i den nybyggede bolig har stor påvirkning på boligens sundhed. Ved almindelig daglig ophold i boligen, tilføres luften store mængder fugt i form af vanddamp. Dette bør dog ikke give anledning til skimmelsvamp, hvis boligen er projekteret, udført og anvendes korrekt. Derved vil ventilationssystemet opretholde et sundt fugtighedsniveau. Der bør dog altid være øget opmærksomhed på luftfugtigheden i boligen, da flere ting, kan give anledning til for høj luftfugtighed. Eksempelvis kan boligen have en anden personbelastning end regnet, anvendelsen af boligen kan afvige fra, hvad der i projekteringen var fastlagt, mangel på vedligehold af f. eks. ventilationssystem osv Tegn på høj luftfugtighed Du kan måle den relative luftfugtighed med et hygrometer. Men da man sjældent har et hygrometer ved hånden, findes der også en række ting, du kan være opmærksom på: Store rammer af dug på indersiden af termoruder eller dobbeltruder, når det er koldt udenfor Fugtskjolder på lofter og/eller vægge Tapet der bulner og løsner sig fra væggen Skuffer og døre binder Skimmelsvamp og fysiske gener heraf Hvis der findes tegn på for høj luftfugtighed i boligen kan den sænkes ved at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen - så der kommer frisk luft ind i boligen. Det hjælper også at varme op til ca. 20 grader C i alle rum og mindske aktiviteter, der afgiver fugt. Luft også ud i regnvejr. Når luften kommer ind, bliver den varmet op, så den fugt luften indeholder ikke sætter sig på møbler og andet inventar. (www.indeklimaportalen.dk) Forkert anvendelse af boliger er en af de hyppigste årsager til skimmelsvamp. Derfor skal der i projekteringen grundigt overvejes hvilken type bolig der projekteres. I et privatejet enfamiliehus vil brugerne ofte have større omsorg for deres hus. Hvorimod lejeboliger ofte behandles hårdere. 5.3 Delkonklusion Erfaringen inden boligbyggerier er i dag så stor, at vi i teorien kan undgå uønsket skimmelsvamp fuldstændigt. Hvis alle nuværende krav, regler, anvisninger og erfaringer følges, forkommer skimmelsvamp ikke i nye boliger. Dog er virkeligheden en anden, da skimmelsvamp stadig forekommer i nye boliger fra tid til anden. Dette kan være foresaget af; En mangelfuld projektering, fejl under udførelsen, dårlig planlægning og mangel på kvalitetssikring, dårlig kommunikation i- og mellem faserne, skader som ikke udbedres i tide, eller ganske enkelt, en ukorrekt anvendelse af boligen. Hvis skimmelsvamp i boligerne skal til livs, er det altafgørende at den erfaring som er opsamlet gennem årene bruges. Både i projekteringen, udførslen samt i den daglige brug af boligen. 19

21 6.0 Når det går galt. Som beskrevet i afsnit 5.0, er der mange områder hvor projekteringen og udførslen kan fejle. Jeg har, sammen med Jørgen Lange fra Goritas, besøgt et enfamiliehus som er blevet omdrejningspunkt for en større sag omkring fugt og skimmelsvamp. I dette afsnit vil jeg gennemgå denne sag ud fra mine egne iagttagelser og oplysninger fra Jørgen Lange. Sagens involverede entreprenør, leverandør og bygherre holdes anonyme. Goritas bygningsundersøgelser er en uvildig rådgivningsvirksomhed, der kombinerer biologisk og byggeteknisk viden. Hovedarbejdsområdet er skader på bygninger forårsaget af trænedbrydende svampe og insekter, samt skimmelsvampe. (Goritas.dk) 6.1 Sagen En familie venter spændt på at deres nye enfamiliehus står færdigt. Huset opbygges i træelementer som hejses på pladsen, hvorefter der skalmures. Byggeriet går planmæssigt og afleveringsdatoen er i syne, da man får mistanke til at der er fugt i træelementerne. Efter en undersøgelse af huset viser det sig, at alle elementerne indeholder forholdsvis store mængder fugt. Der stilles spørgsmål om, hvorfor denne fugt er tilstede. Den kan fra starten være bygget ind i elementerne, hvilket er meget usandsynligt da elementerne er samlet indendøres under kontrolleret forhold. Elementerne kan have stået utildækket i en periode, eller elementerne er rejst mens der har været nedbør. Hvad end årsagen er, er konklusionen er at denne fugt skal fjernes før boligen kan afleveres. Hvis ikke fugten fjernes, vil det sandsynligvis på kort sigt, resultere i skimmelvækst i elementerne. Samt på længere sigt, vil der være chancer for at der udvikles råd, som vil påvirke husets levetid betydelig. Det største problem er, at elementerne er rejst, der er skalmuret, taget er rejst, og huset er lukket. Efterhånden er der kun den indvendige færdiggørelse som mangler. Det vil altså være en dyr, tidskrævende og nærmest umulig opgave at udskifte de våde elementer. Der tages derfor beslutningen om, at adskille træelementerne på stedet for at tørre disse. Huset er lukket, taget er færdiggjort, samt alle vinduer er sat i. Huset ser udefra, ud til at være færdigt. Indvendigt er alle træelementerne adskilte og dampspærren skåret væk for at elementerne kan tørre. 20

22 6.2 Opbygningen af husets træelementer Illustrationerne er lavet i Sketchup 7 Træelementerne består af et skelet af planker og krydsfiner På elementets udvendige side er der monteret en fibercementplade som vindspærre. Der er brugt mineraluld som isoleringsmateriale Der er monteret en plastdampspærre og afstandslister, for yderlig isolering og fastgørelse af den indvendige beklædning. Efter hejsning af element, er der påbegyndt isætning af yderlig isolering og indvendig beklædning. Som afslutning udvendigt, er der opmuret en skalmur med bagvedliggende ventilation. Der er udkrasede studsfuger i det første skifte. 21

23 Vindspærre af fibercement ses oftere og oftere. Fibercement er mere modstandsdygtig over for fugt som f. eks vindgips. Cembrit, som blandt andre fremstiller vindspærre af fibercement skriver på deres hjemmeside: Vindspærreplade fremstillet af stærkt fibercement. Anvendes til opbygning af vind- og vandtætte lag i ydervægskonstruktioner. Pladen er diffusionsåben og modvirker derfor fugtophobning i ydervægskonstruktioner, desuden er pladen særdels modstandsdygtig overfor råd og svamp. Som noget helt unikt tillader materialesammensætningen endvidere, at man kan vente med montage af regnskærm i op til et halvt år uden, at pladens styrkemæssige egenskaber forringes. (http://www.cembrit.dk/produkt_visning-3330.aspx?productid=prod840) 6.3 Udbedring af skaden Tørringen af disse elememter, kræver at de adskilles så man kan komme til at tørre alle hulrum. Det er en tidskrævende arbejdsprocess som man skal igennem. Elementerne åbnes indefra, dampspærren skæres op og isoleringen fjernes. Derudover skærres op til alle mindre hulrum og samlinger. Herefter opstilles i en periode affugtere i huset og der tages løbene prøver fra elementerne for at sikre, at de når den ønskede tørhed, og at der ikke er skimmelvækst tilstede. Processen lyder forholdsvis simpel. Men elementernes mange samlinger gør arbejdet vanskeligt, især kræver det meget arbejde at tørre de mange snævre steder, som f.eks. mellem bundremmen og elementet. Til alle ufremkommelige samlinger bruges tørdamp. Tørdampning er en process, som normalt bruges til fjernelse af skimmelsvamp. Den vælges her, for at sikre at der ikke er skimmelvækst i de mange samlinger. Herudover afsluttes med Boracol, som er et desinfektionsmiddel, som forbygger skimmelvækst. Følgende billeder, med tilhørende beskrivelser, viser det omfattende arbejde som er lavet i huset: (Der er vedlagt flere billeder som bilag) Her ses hvordan vægelementerne kun står med det bærende skelet og vindspærre. Den indvendige beklædning samt afstandslisterne er skåret væk, dampspærren er skåret op, og isoleringen er fjernet. Elementet står nu helt frit og har mulighed for at tørre. 22

24 Ved et nærmere kig i elementerne ses det at man har boret huller, så alle hulrum har gode tørremuligheder. På billedet ses en lysning, hvor dampspærren er skåret væk. Det kræver, sådanne steder, stor omhyggelighed at lave en tæt dampspærre igen. Inden elementet er monteret på bundremmen, er der lagt en fuge for at få god tæthed mellem de to. Eventuelt er dampspærren, ved montage, også bukket ind mellem de to. Ved montage af den nye dampspærre bør den være helt tæt mod terrændækket, så der ikke forkommer konvektion. Sandsynligvis tapes dampspærren sammen med et plastiklag under en eventuel strøkonstruktion som gulv. Her ses tydeligt, hvordan der er opskåret i elementerne for at tørre under elementet. Som det kan ses er elementet på billedet misfarvet som følge af fugten. 23

25 Der er flere steder skåret i elementerne for at tage prøver. Som her, hvor der er skåret et stykke af elementet væk for at sikre at bundremmen også tørre som forventet. Endnu et ekesempel på, at det kræver stor omhyggelighed at sikre den nye dampspærres tæthed. Her tages en fugtigheds prøve af bundremmen i garragen. Der er i alt taget omkring 30 skimmelsvamp prøver (inkl. om prøver) i huset. Herudover er fugtmåleren brugt utallige gange. 24

26 6.4 Delkonklusion Når elementerne er tørre, skal de igen samles. Det er vigtigt at man er omhyggelig, så elementernes funktion genetableres, som kom de direkte fra fabrikken. Jeg tænker specielt på opsætningen af den nye dampspærre, da tætheden af denne har stor betydning for, om elementerne forbliver tørre. Flere steder bør elementerne måske adskilles yderligere for at udføre dampspærren korrekt. Det er ligeledes også vigtigt at isoleringen ilægges alle steder, så kuldebroer og kondens undgås. Boliger udført i træelementer er inden for de sidste år blevet meget populære. Den grundlæggende idé er, at elementerne forkorter udførselsfasen. Huset kan altså lukkes på meget kort tid og det er nemmere at kontrollerer, at der ikke forkommer uønsket byggefugt. Derved sikres der, i de fleste tilfælde, et byggeri i særlig høj kvalitet. Elementerne bygges indendørs under kontrollerede forhold, og mange steder ved brug af moderne samlebåndelektronik, hvor robotter udføre størstedelen af arbejdet. Elementerne kan herefter oplagres tørt, og først bringes til byggepladsen idet der er klar til rejsningen. En sag som denne, kunne have været undgået, hvis man fra start havde været opmærksom på at holde elementerne tørre. Fejlen kan skyldes flere ting; Elementerne kan fra produktionen have været fugtige, de kan have stået utildækkede før eller efter montagen, eller være rejst under dårlige vejrforhold. Et eller andet sted i projekteringen eller udførelsen er det altså gået galt, muligvis på grund af mangelende kvalitetssikring. Det ekstra arbejde med adskilning, udtørring og behandling af elementerne, resultere i nogle tørre og sunde elementer. Hvis samlingen af elementerne sker med ligeså omhyggelig fremgangsmåde, vil huset i sidste ende fremstå i en rigtig god kvalitet. Men det har været en dyr og unødig process, som burde være undgået. 25

27 7.0 Konklusion Skimmelsvamp i nye boliger, er et problem som vi, i teorien er kommet til livs, men ikke i virkelighedens verden. I byggeriets mange faser er der mange områder, hvor der kan forekomme fejl som kan medvirke at skimmelsvamp får vækstbetingelser i boligen. Hvis byggeriets krav og regler følges til fulde, burde skimmelsvamp ikke forekomme i nye boliger. Ét af de vigtigste områder i projekteringsfasen og udførelsesfasen er KS. Sørges der for en god KS, sikres et byggeri i en særlig høj kvalitet. Skimmelsvamp i nye boliger er dog ofte forsaget af brugen af boligen. God information om, hvordan et sundt indeklima bibeholdes bør derfor være en del af afleveringen. Men fakta er, at vi ikke kan bestemme, hvordan folk skal bo i deres egen bolig. Derved er skimmelsvamp i boliger et problem som aldrig helt forsvinder. Sagen, som jeg har gennemgået i afsnit 6.0 er et godt eksempel på at vi stadig laver fejl når vi bygger. I Dette tilfælde blev fejlen dog udbedret inden den resulterede i endnu en bolig, plaget af skimmelsvamp. Vi skal fortsat være opmærksomme på problemet omkring skimmelsvamp når vi projektere og udføre boliger. Vi skal bruge den viden som vi har i dag, til fortsat at projektere boliger i stadig bedre og bedre kvalitet. Vi skal sørge for at den viden som vi, som fagfolk inden for byggeri, besidder videregives til brugerne af de boliger vi bygger, så de anvendes efter hensigten, og derved bibeholder det sunde indeklima.

28 8.0 Kildehenvisning - Tema, Skimmelsvamp. Udgivet af Dansk Byggeris Træsektion, febuar (http://www.lpu.dk/pdf/traetemafebruar2009_skimmel.pdf) - Hvad er skimmelsvamp?. Artikel fra bolius.dk (http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/hvad-er-skimmelsvamp/) - Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvamp i bygninger Pjece udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger. Pjesen kan læses og downloades på (www.sst.dk/skimmel). - Forebyggelse af svampeangreb i ældre etageejendomme SBi-anvisning 131. Statens Byggeforskningsinstitut indeklimaets påvirkninger SBi-rapport 230. Statens byggeforskningsinstitut Fugt i bygninger Sbi-anvisning 224. Statens byggeforskningsinstitut Indeklimaportalen (www.indeklimaportalen.dk/) - Cembrit A/S (Cembrit.dk) - Micro clean (www.microclean.dk) - Erhvervs og boligstyrelsen (www.ebst.dk) - Bygningsregelmentet "Skimmelsvampe og indeklima. Hvad ved vi i dag?" Suzanne Gravesen (Dansk Kemi 86, nr. 1, 2005) 27

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger 2006 HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

(4.1, stk. 1) Stk. 1. 4. Konstruktioner. 4.1 Generelt. 4. Konstruktioner. 4.1 Generelt. 4.2 Dimensionering af konstruktioner

(4.1, stk. 1) Stk. 1. 4. Konstruktioner. 4.1 Generelt. 4. Konstruktioner. 4.1 Generelt. 4.2 Dimensionering af konstruktioner Page 1 of 14 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 4. Konstruktioner (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id67/0/42) 4. Konstruktioner 4.1 Generelt

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Skimmelsanering Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Vejledning af 27. september 2011.

Vejledning af 27. september 2011. Vejledning af 27. september 2011. Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke v/jens Bendix, Slagelse 09.05-2012 Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål Program Lovkrav, regler og anvisninger Bygbarhed/løsninger Produktkvalitet Produkter Spørgsmål Lovkrav, regler og anvisninger Alment teknisk fælleseje Hvad siger Håndværkerne Bedre information til Håndværkerne

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere