Opsvingets vindere og tabere
|
|
- Hilmar Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 1 - januar 28 Indhold side: # 2 # 4 # 6 # 8 # 9 Opsvingets vindere og tabere Beskæftigelsen er buldret i vejret siden 23. Der er flere indikationer på, at toppen er ved at været nået. Analysen giver indsigt i opsvingets vindere og tabere målt på beskæftigelsen samt ser på de seneste beskæftigelsestendenser. Ufaglærte har fortsat de mest usikre job Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som for to-tre år siden. Ufaglærte er nu som før den gruppe, der oplever det mest usikre arbejdsliv og har den største risiko for at miste jobbet. Uddannelse er vejen ud af det turbulente arbejdsliv for de ufaglærte. Beskæftigelsesfremgang hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken Den gunstige beskæftigelsesudvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet. Faktisk er beskæftigelsen for ufaglærte også steget fra 25 til 26 efter år med en generel faldende tendens. Denne beskæftigelsesfremgang blandt ufaglærte er dog ikke entydig positiv, da stigningen primært ses blandt unge under 25 år, som risikerer aldrig at få en uddannelse. Halvdelen af arbejdskraftreserven er marginaliseret Næsten halvdelen af arbejdskraftreserven består af ledige, som tilhører enten marginal- eller socialgruppen. For at få udnyttet arbejdskraftreserven, er det derfor nødvendigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Manglende sygedagpengeindsats koster velfærd i kommunerne De kommunale udgifter til sygedagpenge er steget med godt 773 mio. kr. eller 18 procent det seneste år. Men der er store forskelle i merudgiften til sygedagpenge kommunerne imellem. Sygefraværet er både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau.
2 Opsvingets vindere og tabere Beskæftigelsen er buldret i vejret siden 23. Der er flere indikationer på, at toppen er ved at været nået. Analysen giver indsigt i opsvingets vindere og tabere målt på beskæftigelsen samt ser på de seneste beskæftigelsestendenser. Af Frederik I. Pedersen At opsvinget har været trukket af det private forbrug og boligmarkedet, afspejles ret tydeligt i de brancher, der har haft størst beskæftigelsesmæssig fremgang siden 23. Desuden afspejler stor beskæftigelsesfremgang for forretningsservice det faktum, at væksten i de danske virksomheder generelt har været høj de senere år. Ser man på de beskæftigelsesmæssige tabere under opsvinget, er industribrancherne klart i overtal. Generelt synes nedgangsbrancherne præget af rationaliseringer og ændringer i virksomhedsstrukturer herunder outsourcing, bl.a. som følge af øget konkurrence. Til det sidste hører også, at de senere års faldende dollar kan have presset nogle virksomheder hårdt. Top 1 brancher Tabel 1 viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesstigninger, fra beskæftigelsen vendte omkring 2. kvartal 23 frem til og med 3. kvartal 27 (nyeste tal). I top 1 ligger 8 service brancher og 2 brancher fra bygge- og anlægssektoren. Beskæftigelsens top-1 afspejler i høj grad, hvad det er, der har trukket højkonjunkturen i dansk økonomi de senere år. Nemlig boligmarkedet (Entreprenør- og Tømrervirksomhed, Ejendomsmæglervirksomhed og til dels Rådgivende ingeniører og arkitekter) og det private forbrug (Restauranter, Detailh. m. beklædning og fodtøj samt Autohandel). Desuden afspejler fremgangen i Engroshandelsbrancherne og Anden forretningsservice samt IT-service, at der har været godt gang i væksten i de danske virksomheder generelt. Anden forretningsservice, der har haft den største beskæftigelsesfremgang over perioden, dækker bl.a. over vikarbureauer, indretningsarkitekter, arbejdsformidling, fotografisk virksomhed, pakkerier mv. Tabel 1. Top 1 Beskæftigelsesbrancher under opsvinget Tabellen viser top 1 over brancher med den største beskæftigelsesfremgang siden 23. Her ligger 8 service brancher og 2 brancher fra bygge- og anlægssektoren hvilket afspejler, at opsvinget har været trukket af det private forbrug og boligmarkedet. 2. kvt kvt. 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Anden forretningsservice 24,6 62,6 It-service 12,5 37,3 Entreprenørvirksomhed 1,5 26,3 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. 7,7 26,2 Tømrervirksomhed 6, 24,9 Ejendomsmæglervirksomhed 4,7 52,8 Restauranter 4,7 18,2 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 4,6 14,5 Detailh. m. beklædning og fodtøj 4,3 32, Autohandel 4,3 14,7 Anm.: Udviklingen måles ved trenden fra den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Tabel 2. Top 1 Beskæftigelsesbrancher seneste halvår Tabellen viser, at der, sammenlignet med tabel 1, er fire gengangere inden for servicebrancherne (markeret med *), og at El-installationsvirksomhed er nu den eneste branche, der er med fra bygge- og anlægssektoren Vinterhalvår 6-sommerhalvår 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Anden forretningsservice * 3,4 5,7 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. * 1,8 5,1 Fremst. af it-udstyr og el-motorer 1,7 7, El-installationsvirksomhed 1,3 4,9 It-service * 1,2 2,7 Rådgiv. ingeniører og arkitekter * 1,2 3,4 Fremst. af industrimaskiner 1, 7,8 Elforsyning1),8 12,5 Supermarkeder og kolonialhandel,8 2,5 Engrosh. m. øvrige råvarer,8 4, * Gengangere fra tabel 1. 1) Stigningen indenfor elforsyning afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner på tværs af brancher. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. 2 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
3 Tabel 3. Bund 1 Beskæftigelsesbrancher under opsvinget Tabellen viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesfald siden 23. I bund 1 finder man industribrancher på de 5 dårligste pladser. 2. kvt kvt. 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Slagterier -5,4-24, Fremst. af ovne og køleanlæg -3,4-16,8 Trykkerier -3,2-26,8 Fremst. af telemateriel -2,4-28,4 Gummi- og plastindustri -2,3-11,3 Lufttransport -2,3-17,7 Møbelindustri -2, -11,1 Engrosh. m. maskiner og udstyr -1,9-4,2 Tankstationer1) -1,6-36,1 Engrosh. m. korn og foderstof -1,2-22, 1) Faldet for Tankstationer afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner til andre brancher. Anm.: Udviklingen måles ved trenden fra den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Andel beskæftigede måler branchens andel af den samlede beskæftigelse i 23 og 27. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Industrien glimrer umiddelbart ved sit fravær i tabel 1. Det skyldes, at industrien beskæftigelsesmæssigt er kommet meget sent med på opsvinget. Ser man derimod på de allerseneste beskæftigelsestendenser, dvs. beskæftigelsesudviklingen fra vinterhalvåret 26 til sommerhalvåret 27, kommer to industribrancher dog med i top 1. Det gælder Fremstilling af itudstyr og el-motorer samt Fremst. af industrimaskiner. Det fremgår af tabel 2. Derudover er der, sammenlignet med tabel 1, fire gengangere (markeret med *) i tabel 2. El-installationsvirksomhed er nu den eneste branche, der er med fra bygge- og anlægssektoren. Bund 1 brancher Tabel 3 viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesfald under det nuværende opsving. I bund 1 ligger på de fem "øverste" pladser fem industribrancher, mens Lufttransport kommer ind på en sjetteplads. På de øvrige fire pladser kommer én industribranche og tre servicebrancher. Beskæftigelsens bund-1 afspejler i nogen grad brancher præget af rationaliseringer og ændringer i virksomhedsstrukturer, herunder outsourcing bl.a. som følge af øget konkurrence - det gælder f.eks. Slagterier, Fremstilling af ovne og køleanlæg, Fremstilling af telemateriel og Luftfart. At Møbelindustrien også ligger i bund 1 kan afspejle, at denne branche har været presset af de senere års faldende dollar, og/eller at branchen har gjort øget brug af outsourcing. Tabel 4 viser de ti brancher, der har haft de største fald i beskæftigelsen det seneste halve år. I forhold til tabel 3 er der kun tre gengangere, som dog ligger i "toppen" af bunden. Det interessante ved tabel 4 er, at vi nu har fire brancher med fra bygge- og anlægssektoren - en sektor, der ellers har været den helt store vinder under det nuværende opsving. Der er således flere indikationer på, at beskæftigelsen er toppet og er på vej ned i bygge- og anlægssektoren. Tabel 4. Bund 1 Beskæftigelsesbrancher seneste halvår Tabellen viser bl.a., at der blandt brancherne med størst beskæftigelsesfald det seneste halve år nu optræder fire brancher fra bygge- og anlægssektoren en sektor, der ellers har været den helt store vinder set over hele det nuværende opsving fra 23. Vinterhalvår 6-sommerhalvår7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Tankstationer1)* -,7-18,8 Post og tele -,6-1,4 Slagterier* -,6-3,5 Trykkerier* -,6-5,9 Entreprenørvirksomhed -,5 -,9 Murervirksomhed -,5-3,4 Tømrervirksomhed -,4-1,3 Maskinstationer og anlægsgartnere -,4-5,9 Fremst. af husholdningsapparater -,3-11,1 VVS-virksomhed -,3-1,8 1) Faldet for tankstationer afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner til andre brancher. * Gengangere fra tabel 3. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 3
4 Ufaglærte har fortsat de mest usikre job Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som for to-tre år siden. Ufaglærte er nu som før den gruppe, der oplever det mest usikre arbejdsliv og har den største risiko for at miste jobbet. Uddannelse er vejen ud af det turbulente arbejdsliv for de ufaglærte. Af Kristine Juul Pedersen For få år siden var udflytning af arbejdspladser til udlandet og deraf følgende massefyringer et stort tema i medierne og dansk politik. I dag er det dominerende tema, hvordan vi tackler mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at det går bedre for beskæftigelsen på det seneste, også for ufaglærte. Men det skyldes ikke, at de ufaglærtes arbejdsmarked er blevet mindre usikkert. De seneste fire år har der været ret store udsving i beskæftigelsen. Først faldt beskæftigelsen i 23 og 24. Siden da har beskæftigelsen været stigende. Denne udvikling er et nettoresultat af en række jobskabelser og en række jobnedlæggelser på det danske arbejdsmarked. Figur 1 viser alle jobskabelser og jobnedlæggelser på det danske arbejdsmarked hver for sig. Det ses, at antallet af både jobskabelser og jobnedlæggelser varierer over tid. Antallet af jobnedlæggelser har været på nogenlunde samme niveau i 25 og 26. Ca job blev nedlagt i 26. Det svarer til, at godt hver tiende job blev nedlagt i 26. Derimod er antallet af jobskabelser steget i 26. Både i forhold til 25, men også i forhold til antallet af jobnedlæggelser. Dette har resulteret i den høje vækst i beskæftigelsen i 26. Udviklingen i beskæftigelsen for ufaglærte Analyseres beskæftigelsesudviklingen for gruppen af ufaglærte, har der de seneste ti år har været en, stort set, Figur 1. Antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser, Figuren viser, at der hvert år bliver oprettet og nedlagt omkring 2. nye job på det danske arbejdsmarked. Fremgangen i beskæftigelsen i 26 skyldes en stigning i oprettelsen af nye jobs - ikke at der blev nedlagt færre end tidligere. 1 personer Samlet jobskabelse Anm.: Der er et databrud i RAS-statistikken mellem 22 og 23. Kilde: AErådet pba. af IDA-registret. uafbrudt negativ udvikling i beskæftigelsen. Særligt i 24 var der et stort fald i beskæftigelsen på knap 21. personer. I 25 var der fortsat et fald i beskæftigelsen, om end det var mindre. Første gang, der i den tiårige periode ses en lille stigning i beskæftigelsen for ufaglærte, er i 26. Det, der gør, at beskæftigelsen er steget i 26, er, at antallet af jobskabelser er steget så meget, at det overstiger jobnedlæggelsen. I 26 blev der således oprettet ca. 8. ufaglærte job. Samlet jobnedlæggelse Niveauet for jobnedlæggelser er imidlertid stort set konstant i 25 og 26. Dette fremgår af figur 2. Knap 8. ufaglærte job blev nedlagt i 26. Det svarer til, at knap hver femte ufaglærte job blev nedlagt. Behov for uddannelse Den lille beskæftigelsesfremgang, der har været for ufaglærte i 26, skyldes som sagt en stigning i antallet af jobskabelser. Der er imidlertid ingen garanti for, at denne fremgang vil fortsætte, når konjunkturerne vender. Tværtimod så går en konjunkturtilba- 5 1 personer 4 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
5 Figur 2. Antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser af ufaglærte job, personer Figuren viser, at der fra er blevet nedlagt flere ufaglærte job, end der er blevet oprettet. I 26 blev der dog oprettet lidt flere ufaglærte job, end der blev nedlagt Samlet jobskabelse Anm.: Unge under uddannelse er ikke medtaget i analysen. Der er et databrud i RASstatistikken mellem 22 og 23. Kilde: AErådet pba. IDA-registreret. gegang som oftest hårdest ud over personer uden uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund man har, desto større sikkerhed er der mod jobnedlæggelser. I 26 blev godt 17 procent af alle ufaglærte job Samlet jobnedlæggelse 1 nedlagt. Det svarer til, at lidt under hvert femte ufaglærte job blev nedlagt i 26. Til sammenligning blev der kun nedlagt knap 13 procent af alle faglærte job og knap en tiendedel af alle job, der beskæftiger personer personer med videregående uddannelser. Dette fremgår af tabel 1. Denne høje jobnedlæggelsesrate for ufaglærte gør, at de møder et langt mere usikkert arbejdsmarked end de øvrige uddannelsesgrupper. Dette gælder også perioder med gunstige konjunkturer. Den samlede jobomsætning for ufaglærte var på 35 procent i 26. Det svarer til, at over en tredjedel af alle ufaglærte job enten blev oprettet eller nedlagt i 26. Det betyder, at ansættelsesforhold for ufaglærte er kortere end for de øvrige uddannelsesgrupper. Det er derfor meget vigtigt, at der bliver satset på, at flere unge får en uddannelse. Et andet vigtigt indsatsområde er voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedet har undergået og vil fortsat undergå forandringer. Det skaber ændrede krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Det er derfor også nødvendigt at ruste den eksisterende arbejdsstyrke med løbende opkvalificering. Hvis flere unge får en uddannelse og voksne opkvalificeres i større omfang, vil det ikke alene sikre disse mod et usikkert arbejdsmarkedet, men det vil også gøre konkurrencen om ufaglærte job mindre. Dette vil betyde, at beskæftigelsessituationen bliver forbedret for de tilbageværende ufaglærte. Tabel 1. Jobnedlæggelse, jobskabelse og samlet jobomsætning, som andel af beskæftigelsen, fordelt på uddannelsesbaggrund, 26 Tabellen viser, at ufaglærte er hårdest ramt med hensyn til job, der bliver nedlagt, mens personer med en videregående uddannelse rammes mindre hårdt. Jobnedlæggelse Jobskabelse Samlet jobomsætning I procent af beskæftigelsen Ufaglærte 17,4 17,6 45, Faglærte 12,7 13, 25,6 Videregående uddannelse 9,5 12,4 21,9 I alt 1,7 11,9 22,6 Kilde: AErådet pba. IDA-registeret. Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 5
6 Beskæftigelsesfremgang hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken Den gunstige beskæftigelsesudvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet. Faktisk er beskæftigelsen for ufaglærte også steget fra 25 til 26 efter år med en generel faldende tendens. Denne beskæftigelsesfremgang blandt ufaglærte er dog ikke entydig positiv, da stigningen primært ses blandt unge under 25 år, som risikerer aldrig at få en uddannelse. Af Kristine Juul Pedersen Igennem de sidste mange år er beskæftigelsen steget for alle uddannelsesgrupper, især for personer med videregående uddannelse, mens beskæftigelsen for ufaglærte personer har været støt faldende. Men fra 25 til 26 er der sket et skift. Ud over at der er sket en markant stigning i beskæftigelsen for hele arbejdsmarkedet, er beskæftigelsen for ufaglærte også steget med knap 1. personer. Hvis man imidlertid ser nærmere på de beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte, ser man, at fremgangen stort set alene har været for gruppen af unge under 25 år, mens de mere etablerede grupper på arbejdsmarkedet har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen. Dette fremgår af figur 1. I det officielle beskæftigelsestal, som kommer fra RAS-beskæftigelsen, optræder også personer med skole-/ fritidsjob. En stor del af de unge under 25-årige er netop under uddannelse ud over at være beskæftigede. Figur 1. Beskæftigelsesudvikling for ufaglærte, fordelt på alder, 25-6 Figuren viser, at der for ufaglærte under 25 år sammenlagt har været en stigning i beskæftigelsen på knap 13. personer, mens der for ufaglærte over 25 år har været fald i beskæftigelsen på godt 3. personer I alt under 19 år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år 67+ år Anm.: Ufaglærte dækker over grundskole som højeste fuldførte uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. I figur 2 er beskæftigelsesfremgangen fra 25 til 26 fordelt på uddannelsesbaggrund og på, om personen er Figur 2. Beskæftigelsesudvikling fordelt på uddannelsesbaggrund, og hvorvidt de beskæftigede er under uddannelse eller ej, 25-6 Figuren viser, at beskæftigelsesfremgangen fra 25 til 26 er fordelt bredt på det danske arbejdsmarked også for ufaglærte, som ellers de sidste mange år har været støt faldende. Beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte er ikke ubetinget glædelig, da fremgangen ses blandt de unge, som ikke får en uddannelse Ufaglærte Ungdomsudd. Faglærte Videregående udd Ikke under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. Under uddannelse under uddannelse eller ikke. Her ses det, at stigningen i ufaglært beskæftigelse på i alt 1. personer kan opdeles på 7. personer, som har ufaglært beskæftigelse ved siden af skolen/studierne og 3. personer, som ikke er under uddannelse. Figur 2 viser også at selvom den gunstige udvikling i beskæftigelsen har gavnet bredt på arbejdsmarkedet, så er det primært personer med videregående uddannelser, der har fået gavn af udviklingen. Hvis man alene ser på unge under 25 år, er tendensen, til at beskæftigelsesfremgangen hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken, endnu tydeligere. Af beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte under 25 år, på i alt 13. personer, forklarer stigningen i personer, som ikke er under uddannelse, de 5.. Dette fremgår af figur 3. Denne beskæftigelsesfremgang er ikke entydig positiv, da disse unge på grund af de gode beskæftigelsesmu- 6 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
7 ligheder risikerer aldrig at få en uddannelse. For ufaglærte over 25 år er der som sagt sket et beskæftigelsesfald i perioden fra 25 til 26. Denne gruppe tilhører de mere etablerede på arbejdsmarkedet, hvorfor de kunne have haft stor gavn af den beskæftigelsesfremgang, som de øvrige uddannelsesgrupper har oplevet. At der er sket en beskæftigelsestilbagegang for ufaglærte over 25 år, er en forventelig udvikling. I AErådets rapport "Økonomiske Tendenser 27" (kap. 8) beskrives det, hvordan efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er faldet med knap 17. personer i perioden Ydermere forudsiges det, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil fortsætte med at falde frem til 215. Hvis vi skal undgå at løbe ind i store ubalancer på arbejdsmarkedet, er det for meget vigtigt, at langt flere unge får en uddannelse. Hvis det lykkes at få flere unge til at tage en uddannelse, så vil det ikke alene sikre dem selv mod et usikkert arbejdsmarked. Det vil også gavne dem, der stadig er ufaglærte, fordi konkurrencen om de ufaglærte job bliver mindre, når der er færre om buddet. Figur 3. Beskæftigelsesudvikling for unge under 25 år, fordelt på uddannelsesbaggrund, og hvorvidt de beskæftigede er under uddannelse eller ej, 25-6 Figuren viser, at beskæftigelsen for ufaglærte under 25 år er steget med 13. personer fra 25 til 26, hvoraf de 5. personer ikke er under uddannelse. Disse 5. personer risikerer aldrig at få en uddannelse, som kan sikre dem mod et usikkert arbejdsmarked Ufaglærte Ungdomsudd. Faglærte Videregående udd. Ikke under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. Under uddann else Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 7
8 Halvdelen af arbejdskraftreserven er marginaliseret Næsten halvdelen af arbejdskraftreserven består af ledige, som tilhører enten marginal- eller socialgruppen. For at få udnyttet arbejdskraftreserven, er det derfor nødvendigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Af Jes Vilhelmsen I en tid, hvor ledigheden er rekordlav, og virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft, er der fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved, hvordan det kan lade sig gøre, at der findes ledig arbejdskraft på mangelområder. Se f.eks. Dansk Arbejdsgiverforenings AGENDA fra den 18. oktober 27. Udgangspunktet for debatten har været Arbejdsmarkedsstyrelsens definition af arbejdskraftreserven, hvor arbejdskraftreserven opgøres som antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været fuldtidsledige i 13 sammenhængende uger. Mange er marginaliserede Som det fremgår af tabel 1, tilhører næsten 46 procent af arbejdskraftreserven enten marginal- eller socialgruppen. Marginal- og socialgruppen omfatter personer, der i mindst 8 procent af tiden de seneste tre år har været på offentlig overførselsindkomst. Marginalgruppen omfatter personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. være forsikrede ledige eller arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Socialgruppen omfatter f.eks. de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer på ledighedsydelse osv. Der er altså tale om personer, der de seneste år har haft en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Mere end 37 procent af de forsikrede ledige i arbejdskraftreserven indgår enten i marginal- eller socialgruppen, mens dette gælder 56 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Kontanthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven synes derfor at være længst fra arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på, at der findes ledig arbejdskraft inden for mangelområder, kan derfor være, at ar- Tabel 1. Andel af arbejdskraftreserven som indgår i marginal- eller socialgruppen, uge Tabellen viser, at næsten halvdelen af de ledige, der indgår i arbejdskraftreserven, tilhører marginal- eller socialgruppen. Arbejdskraft- Heraf i marginal- eller reserven socialgruppen Andel, pct. Forsikrede ledige ,2 Kontanthjælpsmodtagere ,9 I alt ,8 Anm.: Arbejdskraftreserven er defineret som fuldtidsledige (inkl. aktiverede), der har været ledige i mere en 13 sammenhængende uger. For kontanthjælpsmodtagerne er gruppen yderligere afgrænset ved, at kun matchgruppe 1-3 og straksmatch er med. Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. bejdskraftreserven i stort omfang består af personer, der historisk har haft marginal tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor har vanskeligt ved at komme i job. Det kan skyldes flere forhold som f.eks.: 1. Arbejdsgiverne kan være tilbageholdende med at ansætte medarbejdere, der har gået ledige gennem mange år. 2. Længerevarende ledighed kan medføre, at den lediges kvalifikationer ikke længere er tidssvarende. Dvs., at nogen ledige over tid har mistet faglige kompetencer, så de reelt ikke har den viden, som de har papir på. 3. Samtidigt kan det tænkes, at de ledige over tid har nedsat jobsøgningen i takt med, at det ikke er lykkedes at finde beskæftigelse. De mister efterhånden troen på, at en jobsøgning leder til job. Selvom de ledige faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan de derfor have mere end svært ved at komme i beskæftigelse. Den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik skal op i gear På trods af at især de forsikrede ledige i arbejdskraftreserven hidtil er kommet i beskæftigelse, må den resterende arbejdskraftreserve, hvor kontanthjælpsmodtagerne også indgår, karakteriseres som en forholdsvis tung gruppe. Mange i arbejdskraftreserven har derfor brug for en opkvalificerende indsats, der er målrettet beskæftigelse. Og andre har brug for en socialfaglig indsats. Det er derfor vigtigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Og målt ud fra rettidigheden halter indsatsen især overfor kontanthjælpsmodtagerne, hvor under 6 procent får tilbuddet til tiden. Samtidigt er det vigtigt, at de initiativer, der blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen, implementeres planmæssigt. F.eks. skal forsikrede ledige fremover fuldtidsaktiveres efter 2,5 års ledighed, og første aktiveringstilbud skal gives efter ni måneders ledighed. Chancen for at få de svageste grupper ud på arbejdsmarkedet har aldrig været bedre end nu. 8 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
9 Manglende sygedagpengeindsats koster velfærd i kommunerne De kommunale udgifter til sygedagpenge er steget med godt 773 mio. kr. eller 18 procent det seneste år. Men der er store forskelle i merudgiften til sygedagpenge kommunerne imellem. Sygefraværet er både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. Af Jes Vilhelmsen Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere er dyrt for kommunerne. Ved udgangen af september måned havde kommunerne tilsammen brugt ca. 773 mio. kr. eller knap 18 procent mere på sygedagpenge i 27 i forhold til samme periode året før, jf. tabel 1. Men der er store kommunale forskelle på hvor meget, udgifterne til sygedagpenge er steget. I København, Slagelse, Ishøj, Gribskov og Næstved kommuner er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 3 procent. Alene i Københavns kommune er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 134 mio. kr. svarende til en stigning på knap 32 procent. Det er især de lange sygedagpengeforløb over 52 uger, der er dyre for kommunerne. I dag betaler staten udgifterne til de sygedagpengeuger, der ligger frem til og med den fjerde uge, dernæst deler kommunen og staten udgifterne til forløb, der har en varighed på mellem 5 og 52 uger, og kommunen betaler hele udgiften til forløb, der er længere end 52 uger. På landsplan er udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 uger steget med 425 mio. kr. eller godt 32 procent i forhold til samme periode året før. I hovedparten af de kommuner, der har haft relativt voldsomme merudgifter til sygedagpenge, kan stigende udgifter til de lange sygedagpengeforløb over 52 uger forklare en stor del af stigningen. I Slagelse kommune er antallet af langtidssyge f.eks. mere end fordoblet, og i Københavns kommune er udgifterne til de lange forløb over 52 uger steget med godt 96 mio. kr. eller 56,7 procent i forhold til året før. Den ret markante stigning i udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 uger tyder på, at et stadig større antal Tabel 1. Top 5 kommuner med hhv. de største stigninger og største fald i kommunale sygedagpengeudgifter det seneste år Kommunerne har tilsammen brugt ca. 773 mio. kr. eller knap 18 procent mere på sygedagpenge i 27 i forhold til samme periode året før. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere koster således kommunerne dyrt. I alt Forløb over 52 uger Mio. 27-kr. Pct. Mio. 27-kr. Pct. Top 5 kommuner med størst stigning i sygedagpengeudgifter 1. Slagelse 17,6 35,4 9,1 111,7 2. Gribskov 1,6 34,5 5,6 86,8 3. Ishøj 5,4 33,2 1,6 44,4 4. Næstved 19,8 31,9 1,9 69,9 5. København 134,2 31,7 96,2 56,7 Top 5 kommuner med største fald i sygedagpengeudgifter 1. Ringsted -4,6-17,2-3,8-49,2 2. Vallensbæk -,5-7,3 -,4-29,8 3. Helsingør -3,1-6,5-3, -19,4 4. Brøndby -1,7-4,8 -,3-3,2 5. Odder -,8-4,3-1,3-21,1 Hele landet 772,6 17,7 425,1 32,4 Anm.: Udgifterne til sygedagpenge er opgjort for perioderne januar til september i 26 og 27, men siger intet om niveauet er højt eller lavt i den enkelte kommune. Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk personer er sat i en venteposition i systemet. Det kan f.eks. være personer, der venter på at få behandling i sundhedssystemet eller personer, der venter på at få afklaret deres fremtidige situation i forhold til førtidspension, fleksjob mv. Samtidigt kan det tænkes, at nogle kommuner har haft indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen, og nogle sager i den sammenhæng er sandet til. Omvendt kan det stigende antal langtidssyge også være udtryk for, at nogle kommuner har ændret praksis i forhold til at tilkende førtidspension mv. Mens udgifterne til sygedagpenge er vokset markant på landsplan, er der samtidigt nogle kommuner, der har formået at reducere de kommunale udgifter til sygedagpenge. I Ringsted kommune er udgifterne til sygedagpenge det seneste år reduceret med godt 4,6 mio. kr., svarende til et fald på godt 17 procent. Som det fremgår af tabel 1, er udgifterne til de lange sygedagpengeforløb i Ringsted kommune reduceret med omkring 5 procent, hvilket har bidraget med en stor del af den samlede besparelse. Store lokale forskelle - Næstved kontra Ringsted Næstved kommune er blandt de kommuner, der har haft relativt store stigninger i udgifterne til sygedagpenge i forhold til sidste år. I Næstved kommune skal merudgiften blandt andet ses i sammenhæng med, at kommunen har haft indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen. Det har blandt andet afledt en stor pukkel af uafklarede førtidspensionsansøg- Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 9
10 Figur 1. Procentvis stigning i kommunale udgifter til sygedagpenge Der er store kommunale forskelle på hvor meget, udgifterne til sygedagpenge er steget. I Næstved er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 3 procent, mens nabokommunen Ringsted - som har sat øget fokus på sygedagpengeområdet - har oplevet et fald på 17 procent. Anm.: Udgifterne til sygedagpenge er opgjort for perioderne januar til september i 26 og 27, 27 priser. Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk ninger, og samtidigt har kommunen haft vanskeligt ved at rekruttere sagsbehandlere til området. Derudover har Næstved kommune i lighed med landets øvrige kommuner oplevet en større tilgang til sygedagpenge som følge af blandt andet stigende beskæftigelse, flere svage grupper på arbejdsmarkedet samt et evt. større arbejdspres i virksomhederne. Næstved kommuner er i øjeblikket i færd med at iværksætte initiativer på området. I Ringsted kommune har man sat øget fokus på sygedagpengeområdet og fået nedbragt udgifterne med godt 17 procent. Dette er blandt andet sket ved at ansætte flere sagsbehandlere til området. Derudover har man ansat en faglig konsulent, der arbejder tæt sammen med de øvrige medarbejdere på de enkelte sager. Samtidigt har man haft fokus på arbejdsfastholdelse tidligt i sygeforløbet. Endelig er sagsbehandlerne opmærksomme og opsøgende i forhold til behandlingsgarantien i sundhedssystemet. Eksemplet fra Ringsted viser, at en effektiv sagsbehandling i kommunerne kan bidrage til at få nedbragt udgifterne til sygedagpenge og dermed det samlede antal personer på sygedagpenge. Strategien for at få nedbragt det samlede sygefravær skal derfor være tosidet. Dels skal der sættes ind med bedre arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder, og dels skal der sættes øget fokus på at effektivisere sagsbehandlingen i kommunerne. I forbindelse med kommunalreformen blev Ringsted kommune ikke lagt sammen med andre kommuner, hvilket kan have betydning for udviklingen i de kommunale udgifter til sygedagpenge. Figur 1 viser den procentvise stigning i de kommunale udgifter til sygedagpenge. Store gevinster ved lavere sygefravær Der er store gevinster at hente ved at få reduceret sygefraværet. Dels kan sygefraværet have store personlige konsekvenser for den, der rammes af sygdom. Samtidigt er sygefraværet dyrt for både private og offentlige virksomheder. Det stadigt voksende sygefravær afleder som vist store offentlige udgifter til sygedagpenge, der alternativt kunne bruges på offentlig velfærdsservice. Endeligt reducerer sygefraværet det effektive arbejdsudbud og lægger derved en dæmper på det samlede økonomiske vækstpotentiale. Sygefraværet er således både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. 1 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
11 NYHED på AEbloggen Gå ind på vores hjemmeside og se sidste indlæg på AEbloggen AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax ae@ae.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Martin Madsen Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse
VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereOPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE
4. januar 2008 af Louise Hansen, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen er buldret i vejret siden
Læs mereDANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR
10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereJOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER
6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereFLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN
14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereSTYRTDYK I AKTIVERINGEN
12. juni 27 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 337721 Resumé: STYRTDYK I AKTIVERINGEN Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereStatus over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere
Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er siden starten af 2008 faldet med hele 105.000. AEs analyse på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereIT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR
\\1651-FS-0\VOL2\BRUGERE\GS\jan-feb-2003\ae-hk-mw.doc 1 Af Martin Windelin, direkte tlf.: 33557720 16.01.2003 Resumé: IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR Ifølge de mest aktuelle beskæftigelsestal
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereLÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-
8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereLidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mere