Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Audit om Forebyggelse i Almen Praksis"

Transkript

1 Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger

2 Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9 5 Odense C Marts 25 Anders Munck og Dorte Gilså-Hansen Susanne Berntsen Clausen Offset Aps Oplag: 7 Side 2 Forebyggelse i almen praksis

3 Forord Denne svarrapport beskriver resultaterne af audit om Forebyggelse i almen praksis, hvor registreringen fandt sted den sidste uge i november 24. I alt 394 læger fra Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing, Ribe, Vejle, Fyns, Vestsjællands, Roskilde og Københavns Amter, Københavns Kommune samt 8 læger fra Færøerne deltog i registreringen. I 5 arbejdsdage registrerede hver læge 12 konsekutive konsultationer på patienter over 18 år, hvorved der blev indsamlet data fra i alt 22 3 konsultationer. Materialet er så stort, at det i det væsentlige er repræsentativt for almen praksis. Baggrund I forbindelse med den netop vedtagne strukturreform og den planlagte sundhedslov efterlyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet viden om den aktuelle indsats og potentiale for forebyggelse i almen praksis. På den baggrund henvendte direktøren for Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Finn Kamper-Jørgensen, sig til APO med henblik på samarbejde om et projekt, der kunne belyse denne problematik. Aktuelle audit er et resultat af dette samarbejde. Om forebyggelse Forebyggelse vil for nogle personer medføre, at visse af folkesygdommene undgås, for andre at forløbet mildnes eller udskydes til en senere fase i livet. Målet er at forbedre livskvaliteten for den enkelte. Almen praksis står således nu og i fremtiden over for store udfordringer på forebyggelsesområdet. Sundhed og forebyggelse skal tænkes ind i de daglige rutiner. I denne audit anvendes forebyggelse bredt, og der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Audits formål Undersøgelsen forsøger at dække et dobbelt formål. Dels skal resultaterne gerne virke som katalysator for kvalitetsudvikling på forebyggelsesområdet rundt omkring i amterne, dels danner resultaterne udgangspunkt for en rapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultaterne vil uden tvivl få betydning for den sundhedsplanlægning, der skal finde sted i forbindelse med den nye sundhedslov og kommunalreformen. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at de helt overordnede resultater præsenteres på de første sider dels i skemaform, dels i form af nogle søjlediagrammer. Derefter redegøres for hver af de 8 folkesygdomme, som regeringen har meldt ud i sit folkesundhedsprogram. Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle konsultationer i almen praksis hos voksne patienter har relation til disse folkesygdomme. Længere fremme i rapporten bringes en række diagrammer, der sammenligner faktorernes fordeling på folkesygdommene. Dernæst bringes en række diagrammer, der belyser lægernes variation i deres vurdering af forebyggelsespotentialet hos patienterne samt lægernes vurdering af, hvor denne forebyggelse skal foregå. Til sidst i rapporten bringes nogle figurer, der illustrerer amtsforskelle. Rapporten bringer resultaterne af audit i en summarisk form, som vi har erfaring for, er velegnet til opfølgningsmøderne. Ønskes et eksemplar af den mere dybdegående afrapportering, som er afleveret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan denne rekvireres på APO. Odense, marts 25 Dorte Gilså Hansen Anders Munck Forebyggelse i Almen Praksis side 3

4 Indholdsfortegnelse Samlet resultat... 5 Aldersfordeling... 8 Type-2 diabetes... 9 Iskæmisk hjertesygdom... 1 hjerte-/kar sygdom KOL Cancer Osteoporose Muskel-skeletsygdomme Astma og allergi Psykisk problem/lidelse henvendelsesårsag Hyppighedsdiagrammer Deltagervariation Amtsvariationer Lægernes vurdering Registreringsvejledning Registreringsskema Resume... 3 Side 4 Forebyggelse i almen praksis

5 SAMLET RESULTAT FOR ALLE DELTAGERE Antal Procent KØN Mand ,7% Kvinde ,7% Uoplyst 339 1,5% I alt 223 1,% KONTAKTFORM Første henvendelse ,3% Henvendelse i forløbet ,7% I alt ,% VIGTIGSTE Type-2 diabetes 969 4,5% HENVENDELSESÅRSAG Iskæmisk hjertesygdom 928 4,3% hjertesygdom 31 14,4% KOL 496 2,3% Cancer 786 3,7% Osteoporose 19,5% Muskel-skeletsygdome ,6% Astma og allergi 4 1,9% Psykisk problem/lidelse 183 8,4% henvendelsesårsag ,4% I alt ,% RISIKOFAKTORER Rygning ,4% Stort alkoholforbrug 865 4,% Uhensigtsmæssig kost 212 9,3% Lav fysisk aktivitet ,3% Overvægt ,% Skadeligt arbejdsmiljø 947 4,4% Belastet familiesituation ,3% faktor 35 13,9% Ingen faktor ,% I alt ,5% PATIENT INTERESSERET I Ja ,2% FOREBYGGELSE Nej ,3% Ikke relevant ,4% I alt ,% RÅDGIVNING I DAG Ja ,% Nej ,% I alt ,% BEHOV FOR VIDERE I anden instans ,2% RÅDGIVNING I praksis ,1% Ikke relevant ,7% I alt ,% BEHOV FOR HENVISNING Ja ,2% Nej ,8% I alt ,% Forebyggelse i Almen Praksis side 5

6 Antal Procent RISIKOFAKTORER MED Rygning 197,9% BEHOV FOR HENVISNING Stort alkoholforbrug 91,4% Uhensigtsmæssig kost 227 1,% Lav fysisk aktivitet 29 1,3% Overvægt 386 1,8% Skadeligt arbejdsmiljø 126,6% Belastet familiesituation 169,8% faktor 297 1,4% Ikke oplyst 184,8% Irrelevant ,1% I alt ,1% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Henvendelsesårsag og køn % Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Kvinder Mænd Side 6 Forebyggelse i almen praksis

7 SAMLET RESULTAT Mere end hver anden konsultation hos patienter over 18 år i almen praksis har relation til en af de otte folkesygdomme. Hyppigste henvendelsesårsag er anden hjerte- /karsygdom, der sammen med iskæmisk hjertesygdom tegner sig for mere end 18% af konsultationerne. Næsthyppigst er muskel-skeletsygdom med 14%. Hyppigste faktor er overvægt, der ses hos 21% af de fremmødte patienter. Rygning er i denne undersøgelse overraskende kun registreret hos 15%. Henvendelsesårsag , ,5 4,3 Type-2 diabetes Iskæmisk 14,4 2,3 3,7,5 KOL Cancer Osteoporose 13,6 Muskel skelet 1,9 Astma allergi 8,4 Psykisk probl. henv. Risikofaktorer ,4 4 9,3 16,3 21 4,4 8,3 13,9 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Forebyggelse i Almen Praksis side 7

8 ALDERSFORDELING Figurerne nedenfor illustrerer aldersfordelingen dels i forhold til henvisningsårsag dels i forhold til faktorer. Alder i forhold til henvendelsesårsag 12 Alder Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskelskelet Astmaallergi Psykisk probl. henv. max min mean Alder i forhold til faktorer Alder Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen max min mean Side 8 Forebyggelse i almen praksis

9 TYPE-2 DIABETES 4,5 % af konsultationerne (969 tilfælde) drejede sig om type-2 diabetes. Der blev registreret overvægt hos mere end 6% af disse patienter, og knap 5% havde lav fysisk aktivitet. 76% var interesserede i forebyggelse, hvilket efter lægens skøn overvejende kunne foregå i praksis. Der var behov for at kunne henvise 15% af patienterne - overvejende til diætist. Risikofaktorer ,6 5 46, ,4 7,3 1,8 7,9 15,9 1,3 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Nej 18% Ikke relevant 6% Behov for videre rådgivning Procent 71, ,9 19,9 Ja 76% I anden instans I praksis Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis side 9

10 ISKÆMISK HJERTESYGDOM I 4,3% af konsultationerne (928 tilfælde) var henvendelsesårsagen iskæmisk hjertesygdom. Godt 3% af patienterne var overvægtige, og knap 3% havde lav fysisk aktivitet. Rygning blev registreret hos 2%. 2/3 var interesserede i forebyggelse, og lægen skønnede, at hos 6% kunne denne finde sted i praksis. Risikofaktorer ,2 31, ,5 18, , ,8 7,9 5 2,3 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning Ikke relevant 18% Procent 6,6 4 32,6 Nej 17% Ja 65% ,3 I anden instans I praksis Ikke relevant Side 1 Forebyggelse i almen praksis

11 ANDEN HJERTE-/KARSYGDOM 14,4% af konsultationerne (31 tilfælde) drejede sig om anden hjerte-/karsygdom. Den hyppigste faktor var overvægt (33%), efterfulgt af lav fysisk aktivitet (23%) og rygning (17%). 6% var interesserede i forebyggelse, og lægen vurderede at den hos 56% kunne foregå i praksis. Risikofaktorer ,6 29, ,5 21,1 2 16, , ,9 3,4 6,2 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning 6 Procent 56,4 Ikke relevant 24% ,1 3 Nej 16% Ja 6% 2 1 4,1 I anden instans I praksis Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis side 11

12 KOL 2,3% af henvendelserne (496 tilfælde) drejede sig om KOL. Hos disse patienter var rygning en faktor hos 6%, 3% havde lav fysisk aktivitet, og 2% var overvægtige. 57% var interesserede i forebyggelse, som lægerne angav overvejende kunne ydes i almen praksis. Risikofaktorer , , ,1 9,8 19,9 3 5,9 13,8 15,7 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning 7 Procent Ikke relevant 14% ,6 4 35,5 3 Nej 29% Ja 57% 2 1 1,5 I anden instans I praksis Ikke relevant Side 12 Forebyggelse i almen praksis

13 CANCER 3,7% af konsultationerne (786 tilfælde) drejede sig om cancersygdomme. I 6% af tilfældene blev der ikke registreret nogen faktor og ingen enkeltstående faktor var til stede hos mere en 15% af patienterne. Hos 2/3 var det ikke relevant med videre rådgivning. Risikofaktorer , ,6 1,3 4,5 8,5 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet 12,2 Overvægt,5 6 Arbejdsmiljø Familiesituation 15,3 Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning Procent 69,7 5 Ikke relevant 45% Ja 44% , ,8 Nej 11% I anden instans I praksis Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis side 13

14 OSTEOPOROSE I,5% af konsultationerne (19 tilfælde) var emnet osteoporose. Lav fysisk aktivitet og rygning var de hyppigste definerede faktorer (begge knap 3%), medens anden faktor blev angivet hos 39,4%. (prednisonbeh?). 75% var interesserede i forebyggelse, og hos 5% skønnede lægen, at dette kunne foregå i praksis. Risikofaktorer , ,6 29, ,6 2, ,5 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet 6,4 Overvægt,9 2,8 Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning 6 Procent 56,7 Ikke relevant 14% Nej 1% ,5 2 Ja 76% 1 7,7 I anden instans I praksis Ikke relevant Side 14 Forebyggelse i almen praksis

15 MUSKEL-SKELETSYGDOMME 13,6% af konsultationerne (2915 tilfælde) drejede sig om muskel-skeletsygdomme. Overvægt blev angivet som den hyppigste faktor (21,8%) efterfulgt af lav fysisk aktivitet. Kun 13% blev registreret som rygere, og arbejdsmiljø var faktor ligeledes hos 13%. 41% var interesserede i forebyggelse. Risikofaktorer , ,7 21, ,9 12, ,3 5 2,7 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning Procent 59,2 Ikke relevant 43% Ja 41% ,7 Nej 16% I anden instans I praksis Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis side 15

16 ASTMA OG ALLERGI 1,8% af konsultationerne (4 tilfælde) drejede sig om astma/allergi. Rygning udgjorde med 18% den hyppigste faktor, efterfulgt af overvægt (15%) og lav fysisk aktivitet (13%). 62% af patienterne var interesserede i forebyggelse, som i stor udstrækning efter lægernes skøn kunne foregå i praksis. Der var behov for henvisning i 9% af tilfældene. Risikofaktorer , ,9 12,8 14,9 18, ,3 4,8 8,1 7,3 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning 6 Procent Ikke relevant 25% ,5 44,4 3 Nej 12% Ja 63% 2 1 9,7 I anden instans I praksis Ikke relevant Side 16 Forebyggelse i almen praksis

17 PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 8,4% af konsultationerne (183 tilfælde) drejede sig om psykisk problem/lidelse. Belastet familiesituation blev her angivet som langt den hyppigste faktor (36%), efterfulgt af rygning (19%), lav fysisk aktivitet (15%) og alkohol (12%). 5% var interesseret i videre rådgivning, og dette kunne hos 45 % tilbydes i praksis. Der var behov for at henvise 15% af tilfældene. Risikofaktorer , , ,3 11,9 9 14,5 13,2 1,7 16,8 5 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning 5 45 Procent 44,6 43,9 4 Ikke relevant 36% Ja 48% ,9 1 5 Nej 16% I anden instans I praksis Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis side 17

18 ANDEN HENVENDELSESÅRSAG 46,4% af konsultationerne (9958 tilfælde) drejede sig om anden årsag end folkesygdommene. I denne gruppe forelå der faktorer hos hver 3. patient hyppigst overvægt (13%) og rygning (12%). 22% var interesserede i videre rådgivning, som overvejende vil kunne tilbydes i praksis. Der blev angivet behov for at henvise 4% af patienterne fra denne gruppe. Risikofaktorer 7 64, ,6 2,5 5 8,2 14,1 1,8 4,3 9,4 Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys. aktivitet Overvægt Arbejdsmiljø Familiesituation Ingen Patienten interesseret i forebyggelse Behov for videre rådgivning Ja 23% Procent 77,7 5 4 Ikke relevant 65% Nej 12% ,8 19,6 I anden instans I praksis Ikke relevant Side 18 Forebyggelse i almen praksis

19 HYPPIGHEDSDIAGRAMMER For at lette overskueligheden bringer vi på denne og de følgende sider en række diagrammer, hvor man umiddelbart kan sammenligne hyppigheden af en række af de registrerede parametre ved de forskellige folkesygdomme. Hyppigheden af rygning er angivet overraskende lav i denne undersøgelse. KOL har som forventet den højeste rygefrekvens. Stort alkoholforbrug ses hyppigst ved psykiske problemer/lidelser. Rygning , , ,4 2,5 16,7 13, ,9 19,3 11,6 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Stort alkoholforbrug , ,3 6 5,8 5, ,9 4,1 1,3 2,7 2,3 2,5 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Forebyggelse i Almen Praksis side 19

20 HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Uhensigtsmæssig kost og lav fysisk aktivitet registreres hyppigst hos patienter med type-2 diabetes. Uhensigtsmæssig kost ,3 13,3 9,8 4,5 15,6 7 4,8 9 5 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Lav fysisk aktivitet , ,2 23,5 29,7 8,5 29,4 19,7 12,9 14,5 8,2 5 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Side 2 Forebyggelse i almen praksis

21 HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Overvægt er samlet den hyppigste faktor og ses specielt hos patienter med type-2 diabetes. Skadeligt arbejdsmiljø registreres hyppigt ved muskel-skeletsygdomme, astma/allergi og psykiske problemer. Overvægt 7 62, ,3 32,6 19,9 12,2 21,8 14,9 13,2 14,1 1 6,4 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. 14 Skadeligt arbejdsmiljø 12,9 12 1, , ,8 2,3 3,4 3,5,9 1,8 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Forebyggelse i Almen Praksis side 21

22 HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Blandt patienter, der henvendte sig med en af de 8 folkesygdomme var mere end halvdelen interesserede i forebyggelse, og mange fik rådgivning i forbindelse med konsultationen. Patienten interesseret i forebyggelse ,4 75, ,3 6 56,7 62,9 5 43,5 41,1 48, ,8 2 1 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Rådgivning i dag 8 73,4 72, ,4 47,9 6 5,3 5, ,2 35,5 2 19,2 1 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Side 22 Forebyggelse i almen praksis

23 HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Her ses lægernes vurdering af behov for videre rådgivning samt hvor hyppigt, der rent faktisk var behov for at kunne henvise. Behov for videre rådgivning ,5 6,6 56,4 57,6 56,7 48,5 44, ,9 9,3 4,1 1,5 23,4 8,8 7,7 31,7 11 9,7 15,9 3,8 19,6 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. I anden instans I praksis Behov for henvisning ,3 15, ,4 13,1 12,2 12,1 12,7 9, ,7 4,3 2 Type-2 diabetes Iskæmisk KOL Cancer Osteoporose Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. henv. Forebyggelse i Almen Praksis side 23

24 FIGURFORKLARING VARIATIONSDIAGRAMMER Figurerne på de følgende sider er variationskurver. De illustrerer forskellen på, hvor hyppigt en given parameter registreres/foretages af de deltagende læger. Nedenfor vises Pt. interesseret i forebyggelse Konsultationer, hvor patienten var interesseret i forebyggelse, udgjorde gennemsnitligt 4,2% af registreringerne. Hos 1 læge var der ingen registreringer, hvor pt. var interesseret, hos 11 var der op til 1%, der var interesseret i forebyggelse, hos 25 læger var der fra 1 til 2%, hos 86 fra 2 op til 3% osv. og hos 3 læger var mellem 9 og 1% af samtlige patienter interesserede i forebyggelse. I hæftet med dit individuelle resultat findes en tabel med dine egne tal. Her kan du finde dine gennemsnit og tegne dem ind på de følgende diagrammer. Hvis dit eget tal ved Pt. interesseret i forebyggelse er 25,6%, tegner du et kryds ud for søjlen <3 i nedenstående figur. EKSEMPEL Pt. interesseret i forebyggelse 14 Antal deltagere X <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9<1 1 Gennemsnit 4,2% % af registreringer Side 24 Forebyggelse i almen praksis

25 VARIATIONSDIAGRAMMER Rådgivning i dag Behov for henvisning 14 Antal deltagere 3 Antal deltagere <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9<11 % af registreringer Gennemsnit 35% <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 <1 1 % af registreringer Gennemsnit 8,2% Behov for videre rådgivning i praksis Behov for videre rådgivning i anden instans 3 Antal deltagere 3 Antal deltagere <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9<11 % af registreringer Gennemsnit 35,1% <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9<11 % af registreringer Gennemsnit 7,2% Forebyggelse i Almen Praksis side 25

26 AMTSVARIATIONER Der var kun beskedne variationer i lægernes vurdering af behovet for videre rådgivning i praksis den var relativt større ved vurdering af behovet for henvisning. Tallene for Færøerne, Viborg og Vestsjællands amter skal tages med forbehold, da der kun var få deltagere fra disse amter. Amtsforskelle - behov for videre rådgivning i praksis , , ,7 27, ,7 33,6 38,1 32,1 36, Fyn Færøerne KBH Amt KBH Nordjylland Ribe Roskilde Ringkøbing Viborg Vejle Vestsjælland Kommune Amtsforskelle - behov for henvisning ,4 9,2 1,6 8,7 8,4 9, ,2 7,4 6,8 6, Fyn Færøerne KBH Amt KBH Nordjylland Ribe Roskilde Ringkøbing Viborg Vejle Vestsjælland Kommune Side 26 Forebyggelse i almen praksis

27 Spørgsmål til de deltagende læger Nedenfor ses udvalgte resultater af en lille spørgeskemaundersøgelse til de deltagende læger. Er kapaciteten af de eksisterende eksterne tilbud tilstrækkelig? Diætvejledning Genoptræning efter sygdom Motion på recept Misbrugsrådgivning medicin Motion og fysisk aktivitet Rådgivning af familier/børn og unge Alkoholrådgivning Misbrugsrådgivning narko Rådgivning vedr. arbejdsmiljø Rygeophør Udredning og forebyggelse af astma og allergi Procent % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Utilstrækkelig Tilstrækkelig For stor På hvilke områder varetager personalet opgaver i forbindelse med forebyggelse? Procent Vægtkontrol Vaccination af voksne Blodtrykskontrol Lungefunktionsundersøgelse Alkoholafvænnning inkl. antabus Kostvejl. ved overvægt/diabetes Rygeafvænning Priktest ved allergimistanke Samtaler om psykosociale emner % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Ja, personalet varetager disse opgaver Personalet varetager ikke disse opgaver Forebyggelse i Almen Praksis side 27

28 REGISTRERINGSVEJLEDNING Audit om Forebyggelse i almen praksis, november 24. Du skal i 5 arbejdsdage hver af dagene registrere 12 konsultationer i træk med voksne patienter 18 år, uanset henvendelsesårsag. Registreringsperioden starter mandag den 22. november. Inden for en 3-ugers periode må du selv vælge dine registreringsdage. Sidste mulige registreringsdag er fredag den 1. december. I denne audit anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og omfatter både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Læg registreringsskemaet foran dig på bordet og registrer umiddelbart efter konsultationen. Patientens CPR-nummer Kontaktform Vigtigste henvendelsesårsag Risikofaktorer Pt. interesseret i forebyggelse Rådgivning i dag Behov for videre rådgivning Behov for henvisning Husk også de 4 sidste cifre, der giver oplysning om køn og mulighed for kobling med andre data. Kun 1 kryds. Hvorvidt det er første henvendelse, eller henvendelse i forløb. Kun 1 kryds. Du skal afkrydse, hvorvidt en af de store folkesygdomme udgjorde vigtigste årsag til, at patienten kom. Hvis patienten kommer for at blive undersøgt for, om han/hun har cancer (smear, mammografi etc.), sætter du kryds ved cancer, ligesom du kan sætte kryds ved osteoporose, hvis patienten kommer pga. frygt for osteoporose. hjerte-/karsygdom omfatter bl.a. hypertension, venøs insufficiens og medfødte hjertesygdomme. Hvis henvendelsesårsagen ikke primært er en folkesygdom, sættes kryds i andre årsager, fx akut infektion, skade, attest, vaccination o.a. Mindst 1 højst 8 kryds. Du skal fokusere på tilstedeværende faktorer hos patienten uanset henvendelsesårsagen, og markere den eller de faktorer, patienten har. faktor kan fx være medicinmisbrug, polyfarmaci eller arvelig belastning. Du må gerne spørge ind til faktorerne. Kun 1 kryds. Du skal markere, om patienten i dag har vist interesse for forebyggelse på din opfordring eller ved at nævne det selv. Kun 1 kryds. Du skal markere, om du har givet råd om forebyggelse i dag. 1 eller 2 kryds. Du skal afkrydse, hvorvidt det er relevant med videre rådgivning til patienten, og hvorvidt det bør foregå i anden institution eller i praksis uanset om mulighederne herfor aktuelt er til stede. Kun 1 kryds. Du bedes vurdere, om du i dag har behov for at henvise patienten til anden instans med henblik på forebyggelse af en eller flere af de faktorer, du markerede i felt 13-2, uanset om tilbudet eksisterer eller ej. Hvilken eller hvilke faktor(er), der er årsag til henvisningen, markeres ved at sætte bolle omkring relevante kryds i felt Efter endt registrering indsendes skemaerne til APO, Winsløwparken 19, 2., 5 Odense C Side 28 Forebyggelse i almen praksis

29 REGISTRERINGSSKEMA Forebyggelse i Almen Praksis side 29

30 Resume Auditregistreringen er foruden i denne svarrapport beskrevet i en mere dybdegående rapport (Folkesygdomme i almen praksis, forekomst og forebyggelsesperspektiver), og konklusionen er følgende: Mere end hver anden voksne patient, som konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af de otte folkesygdomme Mere en halvdelen af voksne patienter i almen praksis har en eller flere definerede faktorer, og mere end 2/3 er interesserede i forebyggelse De praktiserende læger skønner, at forebyggelse vidtgående vil kunne finde sted i praksis uden dog at have vurderet om ressourcerne er til stede Kapaciteten af de eksisterende forebyggelsestilbud uden for almen praksis skønnes på flere områder ikke at være tilfredsstillende Praksispersonalet varetager mange steder opgaver i forbindelse med forebyggelse, og lægerne ønsker en større involvering af personalet i fremtidens almen praksis Denne undersøgelse vil kunne bidrage med talmateriale til de fremtidige overvejelser omkring udviklingen af den forebyggende indsats i relation til de nævnte otte folkesygdomme Side 3 Forebyggelse i almen praksis

31

32

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Folkesygdomme i almen praksis

Folkesygdomme i almen praksis Folkesygdomme i almen praksis Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering 24 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Anders Munck Audit Projekt Odense,

Læs mere

Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Forebyggelsesaudit Grønland 2005 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale

Læs mere

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders Syddansk Universitet Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Overfølsomhedssygdomme i almen praksis 2005/2006 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Flemming Bro og Anders Munck Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Møde i Brøndby kommune. Praktiserende lægers organisation

Møde i Brøndby kommune. Praktiserende lægers organisation Møde i Brøndby kommune Praktiserende lægers organisation Strukturreformen og den nye virkelighed Udfordringerne er både faglige og organisatoriske hvem gør hvad, hvornår og hvordan 3.600 praktiserende

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009 Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere