Studieordning - cand.it. i it-ledelse. Studieordning for Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg Universitet November 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning - cand.it. i it-ledelse. Studieordning for Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg Universitet November 2010"

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg Universitet November 2010 I medfør af lov 754 af 17. juni 2010 (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i it-ledelse. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i it-ledelse er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 857 af 1. juni 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse 181 af 23. februar 2010 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i it-ledelse hører under Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i it-ledelse forudsætter en af følgende samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser: 1. Erhvervsøkonomi (HA) 2. Erhvervsjura (HA-jur) 3. Politik og administration 4. Samfundsøkonomi/Økonomi 5. Sociologi 6. Humanistisk informatik 7. Informationsteknologi (BAIT) Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) og Master of Science (MSc) in Information Technology. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i it-ledelse er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Generelt har kandidatuddannelser følgende formål: 1. at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der Side 1 af 26

2 videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Kandidatuddannelser i informationsteknologi har generelt følgende formål: 1. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil. Indenfor ovennævnte rammer har cand.it. uddannelsen i it-ledelse til formål at: 1. tilgodese arbejdsmarkedets behov for højtuddannede it-ledere og -specialister, som kan styre komplekse it-udviklingsorganisationer og -projekter ud fra et organisatorisk og forretningsorienteret perspektiv. Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige og private virksomheder. Kandidatuddannelsen producerer tværfaglige kandidater. På selve kandidatuddannelsen undervises i informationssystemer og it-ledelse. Ved at kombinere de it-ledelsesmæssige kompetencer der erhverves her, med den primære målgruppes (samfundsvidenskabelige bachelorer) tidligere erhvervede kompetencer indenfor f.eks. økonomi, organisation og/eller forvaltning, opnås den tværfaglighed som især efterspørges på arbejdsmarkedet: Kombinationen af IT, ledelse og forretningsforståelse. Kandidaterne skal primært kunne varetage følgende jobfunktioner: 1. it-ledere i offentlige og private virksomheder. 2. Forretningsanalytikere og konsulenter som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation og design af informationssystemer. 3. it-projektchefer og -projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende itudviklingsprojekter. 4. Forskning i informationssystemer og it-ledelse. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelser i informationsteknologi består generelt af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse De primære erhvervsrettede kompetencer uddannelsen bibringer de studerende er: 1. Kompetence til at lede it-udviklingsorganisationer og it-udviklingsprojekter. 2. Kompetence til at lede og udføre it-baseret organisatorisk udvikling. 3. Kompetence til at påbegynde en forskningskarriere indenfor for informationssystemer og it-ledelse. Side 2 af 26

3 Mere specifikt skal de studerende kunne: 1. Tilegne sig viden der er baseret på højeste internationale forskning indenfor it-ledelse og informationssystemer, samt tilpasse, indarbejde og anvende denne viden som en integreret del af egen praksis (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3). 2. Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3), samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og informationssystemer (erhvervsrettet kompetence #3). 3. Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssystemer (erhvervsrettet kompetence #3), samt de færdigheder der knytter sig til it-ledelse i praksis (erhvervsrettet kompetence #1, og #2). 4. Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3). 5. Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3). 6. Kunne lede og styre arbejds- og udviklingssituationer i it-udviklingsprojekter og itudviklingsorganisationer, der er behæftet med stor politisk, organisatorisk og teknologisk kompleksitet, usikkerhed, uforudsigelighed og risici. Som en væsentlig del af dette skal kandidaterne kunne identificere, etablere og fastholde de forudsætninger og rammer der gør, at opgaverne kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og de skal kunne arbejde i en international og flerkulturel kontekst. (især erhvervsrettet kompetence #1). 7. Kunne styre og gennemføre innovativ it-baseret forretningsudvikling og design af informationssystemer, herunder skabe sammenhæng mellem organisationers generelle mål og strategier og den it-baserede forretningsudvikling, samt selv kunne gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer (især erhvervsrettet kompetence #2). 8. Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med de mange forskellige interessenter der typisk indgår i, eller berøres af, it-udviklingsprojekter, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (erhvervsrettet kompetence #1 og #2). 9. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af itudviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling?), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3). 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er opbygget af 12 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulopbygningen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie. Side 3 af 26

4 Oversigt over hele kandidatuddannelsens moduler: Semester Indhold ECTS 1. Informationssystemer og organisationer 30 Dette semester fokuserer på informationssystemer, den rolle informationssystemer spiller i moderne organisationer, og hvordan informationssystemer ledes på virksomhedsniveau. Desuden introduceres de studerende til informationssystemer og it-ledelse som forskningsfelt. For studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund starter semestret med et kursus i informationsteknologi, programmering og databasesystemer. Studerende med en datalogisk/it-baggrund behøver ikke dette kursus, og tilbydes i stedet et undervisningsforløb i organisationsteori på HA-niveau. Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer (K) 5 Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer (K) 5 Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) 5 Modul 4: Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer (K) 15 Dette modul omfatter dels selve studieprojektet, dels et kursus i forskningsmetoder og teorier som understøtter projektarbejdet. 2. Procesdesign og værdiskabelse gennem IT 30 Dette semester fokuserer på, hvordan IT kan anvendes til at skabe værdi for organisationer. Fokus er på individuelle organisatoriske processer, hvordan disse processer kan analyseres, modelleres, redesignes og forbedres ved hjælp af innovativ anvendelse af IT. Som en væsentlig del af dette indgår ledelse af teknologisk og organisatorisk innovation. Der fokuseres også på, hvordan de individuelle systemer, som understøtter organisatoriske processer, kan designes, og hvordan systemerne kan implementeres gennem organisatoriske forandringsprocesser. Modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer (K) 5 Modul 6: Design af it-baserede systemer (K) 5 Modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (K) 5 Modul 8: Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT (K) Ledelse af it-udvikling 30 Dette semester fokuserer på ledelse af komplekse og risikofyldte itudviklingsopgaver, herunder ledelse af de mennesker og teams der er involveret, de enkelte it-udviklingsprojekter, og de leverandører og partnere som hele, eller dele, af udviklingsopgaven er outsourcet til. Der fokuseres også på de specifikke problemstillinger, der knytter sig til gennemførsel af tværnationale og tværkulturelle udviklingsprojekter, fx i forbindelse med anvendelse af off-shore ressourcer. Desuden tilbydes faglig fordybelse og specialisering gennem tilknytning til et af de igangværende forskningsprojekter i Center for it-ledelse. Modul 9: Ledelse af it-udvikling (K) 10 Modulet består af tre kurser som hver især adresserer forskellige aspekter af ledelses af it-udvikling: Ledelse af projekter, ledelse af mennesker og ledelse af leverandører/outsourcing. 1.1 Ledelse af it-udviklingsprojekter. 1.2 Ledelse af tekniske specialister og teams. 1.3 Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Modul 10: Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer (V). 10 Modul 11: Semesterprojekt: Forskningsmetode og faglig fordybelse (K) Modul 12: Speciale 30 K= konstituerende fag V= valgfag Modul 1, Informationsteknologi, programmering og databasesystemer Formålet med modulet er dels at bibringe studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund forståelse Side 4 af 26

5 for it-relaterede begreber, dels at bibringe de studerende basale færdigheder, kompetencer og viden ang. programmering og anvendelse af databasesystemer. Målet er dels, at de studerende selv kan udføre denne type opgaver, men i højere grad at de som forretningsanalytikere, projektledere og it-ledere har forståelse for denne type processer og de udfordringer, der er forbundet hermed, og dermed bedre kan kommunikere og samarbejde med egentlige systemudviklere. Samtidig opnår de studerende bedre forudsætninger for at lede it-udviklingsprojekter som blandt andet omfatter denne type processer. Kurset kan baseres på anvendelse af en udviklingsomgivelse knyttet til et konkret ERP-system, men kurset har et generelt sigte og målet er ikke at uddanne specialister i det konkrete ERP-system. 1. Informationsteknologi: Introduktion til informationsteknologi, herunder computere, netværk, databaser og programmer. 2. Programmer: Definerer hvad et program er, hvad det består af, og hvordan det afvikles på en computer. 3. Programmeringsprocessen: Definerer hvad programmering er, hvordan man udarbejder et program, hvilke aktiviteter processen består af, de typiske udfordringer man møder, samt hvilke principper, metoder, teknikker, best practices og værktøjer der anvendes. 4. Algoritmer og datastrukturer: Algoritmer, herunder forskellige former for kontrolstrukturer, samt, data, datatyper og datastrukturer. 5. Abstraktion og programarkitektur: Anvendelse af abstraktion, herunder procedure-, funktions- og klassebegreber. 6. Databasesystemer og deres anvendelse. 7. Specielle problemstillinger knyttet til konfigurering, tilpasning og udvidelse af ERP-systemer. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurser afvikles som en kombination af forelæsninger og opgaveløsning, hvor de studerende bl.a. skal udvikle mindre programmer i fællesskab. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet er målrettet studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund og forudsætter ikke programmeringsmæssig viden, kompetencer eller færdigheder. Læringsmål: Modulet bidrager primært til kompetence #7, især den del der vedrører, at kandidaterne kan gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer. Modulet bidrager også til kompetence #7 ved at bibringe kandidaterne viden om tekniske og programmeringsmæssige aspekter og udfordringer, således at de overordnet kan vurdere niveauet af tekniske kompleksitet som et givent design indebærer, kommunikere med egentlige tekniske specialister om den mest hensigtsmæssige måde at honorere givne krav på ud fra både forretningsmæssige og tekniske perspektiver, og dermed medvirke til at designe it-baserede systemer som er både innovative, nyttige og realiserbare. Modulet bidrager også til kompetence #5 i den forstand, at viden om IT og programmeringsprocessen gør det lettere at diskutere professionelle problemstillinger med deciderede tekniske specialister, til kompetence #6 på den måde at viden om IT og de tekniske aktiviteter forbundet med it-udviklingsprojekter styrker forudsætningerne for at kunne lede denne type aktiviteter og indgå i et tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specialister (kompetence #8). Viden - At de studerende opnår viden om basale it relaterede begreber, herunder at de ved hvad et program er, hvilke elementer et program består af, og hvordan det afvikles på en computer, at de ved hvad data er, og hvordan data opbevares og anvendes i databasesystemer (kompetence #7). - At de studerende opnår viden om programmeringsprocessen således, at de forstår, de aktiviteter processen består af, de udfordringer der kendetegner processen, og væsentlige principper, metoder, teknikker, værktøjer og best practices som anvendes under programmeringsprocessen (kompetence #7). - At de studerende opnår viden om de specifikke forhold som kendetegner konfigurering, tilpasning og udvidelse af standard ERP systemer (kompetence #7). Side 5 af 26

6 Færdigheder - At de studerende kan analysere, forstå og nedbryde en given programmeringsopgave mhp. at forstå opgavens omfang, kompleksitet og risici (kompetence #7). - At de studerende kan medvirke til at skabe de nødvendige rammer for, at programmeringsopgaver kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og at de kan kombinere forretningsforståelse og programudvikling, fx ved at de kan vurdere og prioritere alternative tekniske løsninger i forhold til forretningsmæssige behov og krav (kompetence #7). - At de studerende opnår tilstrækkeligt med programmeringsmæssige færdigheder til, at de systematisk og selvstændigt kan udføre programmeringsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer, herunder programmering baseret på anvendelse af de 4. gl. udviklingsomgivelser som typisk er knyttet til standard ERP-systemer (kompetence #7). - At de studerende kan formidle og diskutere ledelsesmæssige (fx planlægningsrelaterede) eller faglige (fx alternativ implementering af konkrete brugerkrav) problemstillinger, der har betydning for programmeringsprocessen, med både specialister (fx programmører) og ikke-specialister (fx kunder og brugere) (kompetence #5). - At de studerende kan gennemføre tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specialister, der har programmering som deres primære opgave, og med kunder og brugere (kompetence #8). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen. Modul 2, Informationssystemers rolle i organisationer At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. informationssystemer herunder hvilken rolle disse spiller i organisationer. 1. Definition af informationssystem. 2. Informationssystemers betydning for organisationer: Herunder hvordan man kan identificere den strategiske betydning af informationssystemer for organisationer, hvordan informationssystemer kan anvendes strategisk til at opnå konkurrencemæssige fordele ( Strategic information systems ), og hvordan de kan anvendes internt i organisationer. Modeller for værdiskabelse gennem anvendelse af informationssystemer (fx Industry analysis, Value chain analysis, Customer service life cycle analysis ). 3. Kvalitet og informationssystemer: Hvornår lykkes informationssystemer?, Hvad kendetegner et godt informationssystem? Kritiske succesfaktorer og kvalitetsparametre, evaluering af informationssystemer. 4. Forskellige typer af systemer, fx: a. Interne systemer: fx ERP-systemer, CSCW-systemer, beslutnings-støttesystemer, knowledge management systemer, mobile systemer, EPJ-systemer, work flow-systemer. b. Kundevendte systemer: fx ecommerce, ebusiness og selvbetjeningsløsninger i offentligt regi. c. Inter-organisatoriske systemer: Specielle udfordringer forbundet med inter-organisatoriske og globale informationssystemer, fx systemer der understøtter koordinering mellem en virksomhed og dens leverandører (fx Supply Chain Management og Information-Enabled Alliances ). d. Social software systems: fx systemer som facebook og wiki baserede systemer. 5. Modellering af informationssystemer: Modellering af data og processer i informationssystemer. 6. Informationssystemer og arkitektur: Enterprise Architecture, herunder forskellige arkitekturprincipper og - modeller. 7. Emerging technologies: Technology push/pull, technology diffusion, technology change. Fokus er her på forståelse af teknologiudbredelse på samfundsplan. Side 6 af 26

7 Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning i forbindelse med læring af mere praktiske færdigheder (fx modellering af informationssystemer). Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og diskutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer anvendelse af informationssystemer og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvilken rolle informationssystemer spiller i moderne organisationer, og hvordan de kan anvendes innovativt til at transformere organisationer og skabe værdi. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen. Viden - At de studerende opnår viden om informationssystemer og deres anvendelse. Herunder forskellige typer af informationssystemer, hvilken rolle disse spiller i moderne organisationer, hvilken strategisk rolle de kan have, deres organisatoriske og forretningsmæssige værdi, de arkitekturer systemerne indgår i, hvad der kendetegner succesfulde hhv. fejlslagne informationssystemer, samt hvordan teknologi spredes (kompetence #7). - Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #7). Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2). - At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forskningsmetode (kompetence #3). - At de studerende kan evaluere, analysere, vurdere betydning af, og rådgive om informationssystemer for en organisation med udgangspunkt i forståelse for de specifikke organisatoriske og forretningsmæssige betingelser, muligheder og begrænsninger (kompetence #7). - At de studerende kan anvende modeller for værdiskabelse (fx value chain analysis ) med henblik på at identificere og analysere muligheder for anvendelse af informationssystemer (kompetence #7). - At de studerende kan modellere og analysere informationssystemer, og at de kan anvende forskningsbaseret viden om informationssystemer til at forbedre systemernes værdi for en organisation (kompetence #7). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber inden- Side 7 af 26

8 for informationssystemer (kompetence #4). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger vedr. informationssystemer med både fagfæller og ikkespecialister (kompetence #5). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 3, Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og it-afdelinger. 1. Alignment: Hvordan sikres sammenhæng mellem it-udvikling og organisationens forretningsmæssige behov og mål? Hvordan kommunikeres og samarbejdes der mellem it-afdelingen og forretningen? 2. it-processer: Nøgleprocesser i it-afdelingen. 3. it-strategi og -planlægning: Formulering og implementering af it-strategier, samt prioritering og planlægning af en systemportefølge. 4. it-anskaffelsesstrategier: Fordele og ulemper ved forskellige anskaffelsesstrategier som fx egen udvikling, off the shelf packages, standardsystemer, end-user computing, open source, etc. 5. Informationssystemer og økonomi: Formulering af business case baseret på indsigt i de faktorer der har betydning for vurdering af informationssystemers økonomi. 6. it-governancestrukturer og organisering af it-afdelingen: Fx nøglebeslutninger, beslutningsprocesser og ansvarsfordeling. It-afdelingens rolle, forskellige måder at organisere it-afdelinger på, væsentlige problemstillinger som fx centralisering vs. decentralisering. 7. IT Service Management: Fokus er på de forretningsvendte processer, som udgør grænsefladen mellem anvendelse og drift. 8. Kvalitetsstyring og forbedring: Kvalitetsstyringssystemer og kvalitetsforbedring i it-organisationer. 9. Managing Emerging Technologies: Fokus er her på, hvordan den enkelte it-udviklingsorganisation kan håndtere nye teknologier. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og diskutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med informationssystemer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål: Side 8 af 26

9 Modulet bidrager især til kompetence #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af informationssystemer og it-organisationer. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen. Viden - De studerende skal opnå viden om ledelse af informationssystemer omfattende centrale ledelsesmæssige problemstillinger som hvordan der sikres sammenhæng mellem generelle organisatoriske strategier og udviklingen af informationssystemer, hvordan man styrer en portefølje af informationssystemer, hvordan beslutningsprocesser vedr. informationssystemer tilrettelægges ( IT governance ) og hvordan en IT funktion organiseres og ledes (kompetence #6). - Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6). Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #1). - At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forskningsmetode (kompetence #3). - Koordinere og skabe sammenhæng ( aligment ) mellem (på den ene side) organisationers generelle strategi og mål, og (på den anden side) organisationers udvikling og anvendelse af it således at it skaber størst mulig værdi for organisationen (kompetence #3 og #6). - Udarbejde specifikke it-governance modeller på tværs af en it-funktion og resten af organisationen (kompetence #3 og #6). - Udarbejde it-strategier i et tværfagligt samarbejde med væsentlige interessenter. - Tilrettelægge og lede organisatoriske enheder og nøgleprocesser internt i en itfunktion (kompetence #3 og #6). - Lede, planlægge, evaluere og prioritere en portefølje af systemer, herunder også udarbejde business cases for systemer (kompetence #6). - Vælge anskaffelsesstrategi for nye it-systemer, herunder vurdere fordele og ulemper ved forskellige strategier i konkrete situationer (kompetence #3 og #6). - Designe og lede en it-funktions serviceydelser ( service management ) i forhold til resten af organisationen (kompetence #3 og #6). - Systematisk kunne måle, evaluere og forbedre kvaliteten af systemer og de relaterede serviceydelser og processer (kompetence #3 og #6). - Kunne lede systematisk identifikation og indførelse af nye teknologier i en organisation (kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer (kompetence #4). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor ledelse af informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Side 9 af 26

10 Modul 4, Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer Modul 4 består af to fagelementer: : Et kursus i forskningsmetode : Et studieprojekt. Derudover er der en tæt sammenhæng til Modul 2 og 3 i den forstand, at de studerende emnemæssigt skal arbejde med problemstillinger indenfor det faglige felt, der udspændes af disse moduler, og benytte de teorier og metoder som de præsenteres for gennem disse moduler. At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og forskning i ledelse af informationssystemer. Modul 4.1: Forskningsmetode. Kurset omfatter: 1. Videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse. Modul 4.2: Semesterprojekt. Der er følgende indholdsmæssige krav til semesterprojektet: 1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med ledelse af informationssystemer. Teorier og metoder fra modul 2 og 3 skal således inddrages og anvendes. 2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på en eller flere af de forskningsmetoder og teorier, som de studerende præsenteres for i modul 4.1: Forskningsmetode. 3. Tværfagligt: De studerende skal inddrage relevante samfundsvidenskabelige elementer fra deres bacheloruddannelse, og benytte disse elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på. Evnen til at kombinerer de to former for faglighed opfattes som afgørende for, at de studerende opnår den ønskede kompetenceprofil. 4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis. 5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der understøttes af et kursus i forskningsmetode. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kursus, således at kurset dels understøtter det problemorienterede projektarbejde fx ved at understøtte de studerendes valg og tilpasning af konkrete metoder, dels ved at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier inddrages i kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gennemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i Modul 2 og 3. Læringsmål: Modulet bidrager bredt til at opbygge it-ledelsesmæssige kompetencer, som det fremgår af efterfølgende tabel. Der lægges dog især vægt på kompetence #6 og #1 i den forstand, at de studerende opnår stor faglig dybde indenfor et afgrænset område med betydning for ledelse af informationssystemer, at de studerende udbygger deres kompetence til at arbejde tværfagligt og inddrager deres samfundsvidenskabelige kompetencer (kompetence #8) og at de studerende opbygger deres forskningsmetodiske kompetencer (kompetence #3). Viden - De studerende skal inden for et afgrænset område (se Modul 2 og 3) opnå viden om ledelse af informationssystemer, der er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1 og #6). - De studerende skal opnå viden om videnskabelige teorier, metoder og redskaber, Side 10 af 26

11 der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse (se Modul 4.1) (kompetence #3). Færdigheder - De studerende skal opnå indgående færdigheder indenfor et eller flere af de områder, der er omfattet af Modul 2 og 3, og som knytter sig til it-ledelse i praksis (kompetence #6). - Kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse (kompetence #2). - Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse, samt opstille nye it-ledelsesmæssige analyseog løsningsmodeller (kompetence #4). - Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (kompetence #5). - Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8). - Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linieledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 5, it-baseret forbedring af organisatoriske processer At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. it-baseret innovation, ledelse af denne, samt modellering, analyse og re-design af organisatoriske processer. 1. Organisatoriske processer. Forskellige typer af organisatoriske processer, fx marketing- og salgsprocesser, produktionsprocesser, beslutningsprocesser osv, samt cases som illustrerer, hvordan de forskellige typer af processer kan ændres vha. innovativ anvendelse af IT. 2. Teknologisk og organisatorisk innovation: Forskellige typer af innovation, innovative processer, kreativ problemløsning og skabelse af innovative miljøer, teknikker til idé-generering, ledelse af innovation osv. 3. Paradigmer indenfor it-baseret organisatorisk forandring: En gennemgang af forskellige teorier/paradigmer (fx socio-teknik og organisatorisk læring), og de antagelser der ligger bag de forskellige metoder til it-baseret organisatorisk forandring (fx BPR). Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af de forskellige metoder. 4. Proces-modellering, -simulering, -analyse og design: Forskellige metoder til systematisk modellering, simulering, analyse og (re)design af organisatoriske processer som fx BPR, Lean og SSM. Side 11 af 26

12 Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativ anvendelse af IT til at transformere organisatoriske processer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i og de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man gennemfører innovativ, it-baseret forbedring af organisatoriske processer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæssige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ledelse af it-baseret innovation skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over it-baseret innovation på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor it-baseret innovation bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen. Viden - De studerende skal opnå viden om organisatoriske processer, paradigmer for itbaseret innovation, ledelse af it-baseret innovation samt viden om modellering, analyse og design af organisatoriske processer (kompetence #6 og #7). - Indenfor teori om ledelse af it-baseret innovation skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #6 og #7). Færdigheder - De studerende skal på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over viden om it-baseret innovation og forbedring af organisatoriske processer (kompetence #2). - Relatere it-baseret innovation til overordnede organisatoriske og forretningsmæssige mål (kompetence #3, #6 og #7). - Skabe og styre innovative miljøer og processer samt lede og gennemføre problemløsning af komplekse, risikofyldte og svært afgrænselige tværfaglige problemer, som omfatter både teknologiske, organisatoriske, og politiske aspekter (kompetence #3, #6 og #7). - Anvende teori om it-baseret innovation til kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af metoder til it-baseret innovation kompetence #3, #6 og #7). - Anvende metoder, notationer og værktøjer til systematisk modellering, simulering, analyse og (re)design af organisatoriske processer (kompetence #7). - De studerende skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor it-baseret innovation og ledelsen af denne (kompetence #4). - De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor it-baseret innovation, og ledelsen af denne, med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Side 12 af 26

13 Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 6, Design af it-baserede systemer At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. brugerrettet og funktionelt design af IT baserede systemer, og hvordan denne type designprocesser kan tilrettelægges og ledes. 1. Definition af design. 2. Designudfordringer: Gennemgang af væsentlige problemstillinger og udfordringer som skal håndteres, når man designer it-baserede systemer. 3. Designparadigmer: En gennemgang af de forskellige designparadigmer og de ideer og antagelser, der ligger bag både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede systemer. Gennemgang af væsentlige bagvedliggende inspirationskilder. Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af de forskellige metoder og teknikker. 4. Generelle analyse- og designteknikker: Håndtering af usikkerhed og kompleksitet, analyse- og designmodeller, anvendelse af prototyper, involvering og samarbejde med brugere. 5. Ledelse af designprocesser: Fokuserer på ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med analyseog designprocesser, herunder organisering af designprocesser, valg af fremgangsmåde på baggrund af forståelse for den konkrete opgave og situation, håndtering af designrelaterede risici, styring af scope og prioritering af krav, styring af designprocesser, og tilrettelæggelse af kvalitetssikring i designprocesser. 6. Designmetode: Decideret undervisning i en designmetode med hovedvægt på det brugerrettede og funktionelle design, herunder hvordan man opbygger forståelse for kunder og brugere, indsamler data og arbejder med designmodeller og prototyper. 7. Kravspecifikationer: Fokuserer på, hvordan krav til it-baserede systemer dokumenteres, evalueres og videreformidles. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en række af forelæsninger og udgør det primære udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativt design af it-baserede systemer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man designer it-baserede systemer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæssige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ledelse af design af it-baserede systemer skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de Side 13 af 26

14 studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over design af itbaserede systemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor design af it-baserede systemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen. Viden - De studerende skal opnå viden om brugerrettet og funktionelt design af itbaserede systemer, dominerende designparadigmer og de ideer og antagelser der ligger bag både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede systemer, hvordan man, i samarbejde med de fremtidige brugere, kan definere krav og designe brugbare og effektive it-baserede systemer, samt hvordan man kan tilrettelægge og styre designprocesser (kompetence #3, #6 og #7). - Indenfor teori om ledelse af design processer skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6). Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om design af it-baserede systemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2). - Planlægge, styre og organisere designprocesser, herunder håndtere designrelaterede risici, styre omfang og prioritering af krav, og tilrettelægge kvalitetssikring i designprocessen (kompetence #3 og #6). - Håndtere usikkerhed og kompleksitet i designprocesser gennem anvendelse af modeller og protyper, og gennem involvering og samarbejde med brugere og tekniske specialister (kompetence #7). - Vælge, tilpasse og anvende konkrete designmetoder, modeller, notationer, teknikker og værktøjer (kompetence #7). - Sikre sammenhæng mellem organisatoriske mål og behov og designet af et itbaseret system, og at der er sammenhæng mellem de organisatoriske fordele, der er forbundet med et bestemt design set i forhold til risici, teknisk kompleksitet og omkostninger, som ligeledes er forbundet med designet (kompetence #3, #6 og #7). - Udarbejde og formidle kravspecifikationer (kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor design af it-baserede systemer (kompetence #4). - De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor design af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: På grund af den tætte sammenhæng med semesterprojektet, og på grund af at det faglige indhold i modulet fylder forholdsvis meget i projektarbejdet, eksamineres dette modul gennem projekteksamen, og der afholdes ikke en særskilt eksamen i dette modul. Modul 7, Implementering af it-baserede systemer i organisationer At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. implementering af it-baserede systemer i organisationer. 1. Paradigmer for organisatorisk forandring. 2. Forandringsledelse og forandringskommunikation. 3. Implementering af it-baserede systemer: Udfordringer forbundet med organisatorisk implementering af itbaserede systemer fra projekter startes, og til systemer er succesfuldt implementeret. Der fokuseres bå- Side 14 af 26

15 de på de ledelsesmæssige problemstillinger, der er forbundet med organisatorisk forandring, og de konkrete praktiske aktiviteter (fx uddannelse af brugere) der er forbundet med implementering af it-baserede systemer. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige implementeringsmæssige overvejelser og gerne ved, at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 2 og Modul 3, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Viden - De studerende skal opnå viden om ledelsesmæssige og praktiske problemstillinger forbundet med implementering af it-baserede systemer i organisationer (kompetence #3, #6 og #7). - Indenfor teori om forandringsledelse af it-relaterede forandringsinitiativer skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6). Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om implementering af it-baserede systemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2). - Analysere forandringsinitiativer og opstille strategier og planer for håndtering af forandringsprocesser i forbindelse med implementering af it-baserede systemer (kompetence #3, #6 og #7). - Lede organisatoriske forandringsprocesser som omhandler implementering af nye it-baserede systemer (kompetence #3 og #6). - Forestå praktiske opgaver forbundet med indførelse af nye it-baserede systemer, herunder tilrettelæggelse af undervisningsforløb (kompetence #7). - Skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor implementering af it-baserede systemer (kompetence #4). - De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor implementering af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern. Modul 8, Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. procesdesign og værdiskabelse gennem IT. Side 15 af 26

16 Der udarbejdes et studieprojekt som omfatter elementer fra samtlige kurser. Projektet skal således omfatte: 1. Metodevalg og tilpasning af de valgte metoder (skal omfatte ca. 5 % af projektarbejdet). 2. Design af udvalgte dele af en organisatorisk proces jf. modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer (skal omfatte ca. 15 % af projektarbejdet). 3. Design af udvalgte dele af et it-baseret system som understøtter den organisatoriske proces jf. modul 6: Design af it-baserede systemer (skal omfatte ca. 50 % af projektarbejdet). 4. Udarbejdelse af en implementeringsstrategi, som omfatter hvorledes de organisatoriske og teknologiske forandringer kan håndteres jf. modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (skal omfatte ca. 10 % af projektarbejdet). 5. Reflektioner ang. de anvendte metoder med udgangspunkt i den teori de studerende er præsenteret for gennem kurserne, og de praktiske erfaringer de studerende har gjort sig gennem projektarbejdet (skal omfatte ca. 20 % af projektarbejdet). 6. De studerende skal gennem projektarbejdet demonstrere, at de kan arbejde tværfagligt gennem konstruktiv anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder erhvervet gennem deres bachelorstudie. 7. Projektet kan omfatte organisatoriske processer i både offentlige og private organisationer og skal inkludere interaktion med praksis. 8. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der er tæt integreret med samtlige kurser på semestret. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kurser, således at kurserne dels understøtter det problemorienterede projektarbejde, dels ved at kurserne inddrager de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier og bruger disse som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gennemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i modul 5, 6 og 7. Læringsmål: Projektet vil være særdeles repræsentativt i forhold til de opgaver kandidaterne vil skulle gennemføre og lede efter endt uddannelse, og giver de studerende mulighed for at anvende den viden og de færdigheder de lærer i kurserne på en realistisk, men mindre case. Læringsmålene herfor er tidligere beskrevet under modul 5, 6 og 7, så i den efterfølgende tabel beskrives kun de yderligere læringsmål for selve semesterprojektet. Viden Færdigheder Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende: - Tilegne sig ny viden baseret på deres egne systematiske refleksioner over egne erfaringer med at anvende viden og færdigheder som tilegnes gennem modul 5, 6 og 7. Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende: - Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder i forbindelse med projektarbejdet og drage nytte af deres generelle forståelse for, hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8). - Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9). Side 16 af 26

17 Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 9, Ledelse af it-udvikling Dette modul består af tre fagelementer (kurser), som hver især behandler forskellige aspekter af ledelse af itudvikling: Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter. Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams. Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-udviklingsprojekter. 1. Projekt- og programledelse. Forskellige paradigmer for styring af it-udviklingsprojekter, grundlæggende problemstillinger forbundet med ledelse af it-udviklingsprojekter og hvordan disse kan håndteres. 2. it-udviklingsprojekters hovedfaser, aktiviteter og processer, herunder projektopstart, gennemførelse og afslutning, samt de specifikke faser, aktiviteter og processer der kendetegner it-udviklingsprojekter. 3. Forskellige typer af it-udviklingsprojekter, herunder fx tilpasning af standardsystemer og nyudviklingsprojekter osv. 4. Organisering af it-udviklingsprojekter, herunder forskellige måder at organisere projekterne på, de forskellige roller der typisk indgår i projekterne. 5. Risikostyring i it-udviklingsprojekter, herunder metoder til risikoanalyse og hvordan typiske risici håndteres. 6. Identifikation og styring af interessenter i it-udviklingsprojekter. 7. it-udviklingsmodeller og udarbejdelse af strategi for projektgennemførelse. 8. Projektplanlægning og -estimering af it-udviklingsprojekter, herunder nedbrydning af opgaven i arbejdspakker, anvendelse af milepæle, udarbejdelse af tidsplaner og estimater, samt anvendelse af projektplanlægningsværktøjer. 9. Projektøkonomi, herunder væsentlige faktorer med betydning for produktivitet i it-udviklingsprojekter, samt anvendelse af metrikker til styring af projektet. 10. Projektopfølgning, herunder teknikker til evaluering af fremdrift, brug af metrikker, statusrapportering og håndtering af afvigelser. 11. Styring af it-udviklingsprojekters krav og omfang, herunder hvordan ændringer til krav styres. 12. Kvalitetssikring i it-udviklingsprojekter. 13. Eskalering og de-eskalering af it-udviklingsprojekter. 14. Gennemførelse af post-project reviews. Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams. At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-specialister og -teams. 1. Ledelse af teams: Forskellige typer af teams, hvordan teams fungerer, hvordan beslutninger træffes i teams, team-sammensætning, team building, team-effektivitet, virtuelle teams, løsning af konflikter i teams, vidensdeling i og mellem teams, værktøjer der understøtte samarbejde i teams, gruppetænkning og -pres, sammenhængen mellem teams og resten af organisationen. Side 17 af 26

18 2. Ledelse af tekniske specialister: Omfatter emner som teknisk ledelse, forståelse af professionelt arbejde, motivation, commitment management, coaching, organisering af specialister, kompetenceudvikling, professionel kommunikation og formidling, professionelt ansvar og etik. Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. outsourcing af IT udviklingsprojekter. 1. Hvorfor outsource? Herunder hvilke implikationer outsourcing har for organisationen. 2. Hvad kan outsources? 3. Forskellige former for outsourcing. 4. Omkostninger ved outsourcing. 5. Valg af leverandører. 6. Outsourcing kontrakter. 7. Styring af outsourcede it-udviklingsprojekter, herunder relationsledelse, leverandørstyring og kvalitetssikring af leverancer. 8. Brug af offshore ressourcer, herunder håndtering af kulturelle forskelle og geografisk afstand. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning hvor der udarbejdes en skriftlig opgave. Undervisningen baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, der illustrerer itledelsesmæssige problemstillinger, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i og de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1, Modul 3 og Modul 6, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #3 og #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af it-udvikling. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ledelse af it-udviklingsprojekter skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af it-udvikling på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor ledelse af it-udvikling bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen. Viden - De studerende skal opnå viden om, hvordan it-udviklingsprojekter, teams, tekniske specialister og leverandører ledes (kompetence #3 og #6). - Indenfor teori om ledelse af it-udviklingsprojekter skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6). Færdigheder - De studerende skal kunne reflektere over viden om ledelse af it-udvikling på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2, #3 og #6). Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af it-udviklingsprojekter (kompetence #3 og #6): - Kunne overskue og styre programmer bestående af en portefølje af itudviklingsprojekter. - Kunne analysere et it-udviklingsprojekt og de rammer det foregår under med henblik på at vælge og tilpasse strategi og udviklingsmodel for projektet. - Kunne afdække projekters risici og vurdere hvordan disse risici håndteres hen- Side 18 af 26

19 sigtsmæssigt. - Kunne identificere projekters interessenter og vurdere hvordan disse skal inddrages, informeres og håndteres. - Kunne organisere, planlægge, estimere og udarbejde budgetter for itudviklingsprojekter, og tilrettelægge arbejdsprocesser og rammer for projektarbejde på en måde som skaber høj produktivitet og kvalitet. - Kunne følge op på, skabe overblik over, udarbejde statusrapporter og håndtere afvigelser i forhold til planer og budgetter. - Kunne styre arbejdsprodukter der udarbejdes under projektarbejdet og konsekvensvurdere og styre ændringer til disse. - Kunne gennemføre projekt reviews både under og efter projekters gennemførelse mhp. at uddrage erfaringer og forbedre praksis. Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af tekniske specialister og teams (kompetence #3 og #6): - Kunne etablere, organisere og lede både almindelige samt tværkulturelle, virtuelle teams, gennemføre team building-aktiviteter og facilitere vidensdeling, samarbejde og konfliktløsning i teams. - Kunne lede tekniske specialister og skabe de nødvendige betingelser for at disse kan arbejde produktivt og udvikle deres kompetencer. Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af leverandører i forbindelse med outsourcing af udviklingsopgaver (kompetence #3 og #6): - Kunne vurdere under hvilke omstændigheder og hvad, der med fordel kan outsources. - Kunne vælge leverandører og vurdere hvilken aftaleform og relation, der ønskes med leverandøren. - Kunne samarbejde med og styre leverandører også ved anvendelse af offshore ressourcer. - Kunne tilrettelægge den nødvendige verifikation af, at aftalte ydelser og produkter leveres som aftalt. De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor ledelse af it-udvikling (kompetence #4). De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor ledelse af it-udvikling med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i den udarbejdede skriftlige opgave. Modul 10, Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer At opbygge dyb forskningsmetodisk og erhvervsrettet viden, kompetence og færdigheder ang. informationssystemer og it-ledelse indenfor et afgrænset område og forberede de studerende på udarbejdelsen af det efterfølgende specialeprojekt. Modulet giver således mulighed for at specialisere sig indenfor et bestemt område, fx it-linjeledelse, it-projektledelse, it-baseret innovation og forretningsudvikling eller IT Service Management. Side 19 af 26

20 1. Indholdet i dette modul skifter fra år til år afhængig af hvilke igangværende forskningsprojekter, der er i Center for it-ledelse. Modulet omfatter dog både faglige og forskningsmetodiske emner, samt udvikling af de studerendes kompetence til at formidle forskningsbaseret viden. Modulet kan omfatte, at de studerende deltager i valgfag, der udbydes på andre uddannelser. 2. De studerende skal selv deltage i planlægning af modulet og skal på den måde lære at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 3. De studerende kan selv vælge hvilket forskningsprojekt, og herunder hvilket afgrænset emne indenfor dette forskningsprojekt, de ønsker at fordybe sig i. 4. Som en del af modulet udarbejder og formidler de studerende et omfattende litteraturstudie indenfor det valgte emne. 5. Det er et krav at modulet, hvad angår det faglige indhold, indeholder 50 % naturvidenskabelige it-faglige elementer og 50 % samfundsvidenskabelige it-faglige elementer. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet arrangeres i samarbejde med de studerende som en kombination af traditionel klasseundervisning, litteraturstudier, studiekredse, oplæg fra studerende og interaktion med praksis. En del af undervisningen vil foregå efter mesterlære-princippet i den forstand, at de studerende samarbejder med en erfaren forsker indenfor området. Modulet er tæt integreret med semesterprojektet og baseret på at de problemstillinger, de studerende støder på her, kan diskuteres og anvendes til at skabe yderligere læring. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført øvrige moduler på uddannelsen. Læringsmål: Modulet bidrager til, at de studerende opnår stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7), at de studerende forberedes på selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (kompetence #9), og at deres forskningsmetodiske kompetencer styrkes (kompetence #3 og #4)) mhp. på udarbejdelse af deres speciale. De studerende skal endvidere lære at formidle forskningsbaseret viden til andre (kompetence #5). Viden - De studerende skal opnå stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7) - De studerende skal opnå viden om kvalitative og kvantitative forskningsmetoder der anvendes indenfor området (kompetence #3 og #4). - De studerende skal opnå viden om, hvordan forskningsbaseret viden formidles skriftlig og mundtligt, både til fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Færdigheder - De studerende skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kunne tilrettelægge et forløb, hvorigennem de tilegner sig den ønskede viden, kompetence, og færdigheder (kompetence #9). - Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og informationssystemer (kompetence #2). - Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssystemer (kompetence #3). - Kunne arbejde tværfagligt i den forstand, at de kan inddrage generelle samfundsvidenskabelige teorier til yderligere at belyse it-ledelsesmæssige problemstillinger (kompetence #8) - Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer (#4). - De studerende skal kunne gennemføre, dokumentere og formidle et omfattende litteraturstudie (kompetence #1). - De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor design af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5). Side 20 af 26

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 5. semester.

Semesterbeskrivelse OID 5. semester. Semesterbeskrivelse OID. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Marketing) og 1-årigt tilvalgsfag i Marketing ved Aalborg Universitet September 2006 (Med rettelser 2008) 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere