UKLASSIFICERET. Speciale. JSF Autonomic Logistics udfordringer ved implementeringen af en moderne logistikkoncept

Transkript

1 UKLASSIFICERET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/STK-II KN Kaj S. Laursen Syndikat Douhet Speciale JSF Autonomic Logistics udfordringer ved implementeringen af en moderne logistikkoncept In this period of rapid transition from one form to another, those who daringly take to the new road first, will enjoy the incalculable advantages of the new means of war over the old. Giulio Douhet, The Command of the Air, UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT This study examines necessary steps which the Danish Defence needs to take in the field of logistics in case of a future Joint Strike Fighter (JSF) purchase. Based on a review of the present F-16 logistic concept, it analyses the future doctrinaire, technological and organizational challenges that must be addressed prior to implementation of the JSF Autonomic Logistics (AL) concept, and it discusses how these three logistic elements influences one another. The study supplies data and illustrations relevant to this particular topic. In the study it is shown that in the short term (within two years) doctrinaire circumstances must be clarified to uncover a possible and unintended surrender of national sovereignty. In the medium length term (two to five years) the Danish Defence needs to uncover conditions for logistic operations within the JSF AL Global Sustainment and Performance Based Logistic concepts in addition to the technological and organizational challenges that go along with the concept. In the long term (after five years) it will be necessary to expose unclarified questions about qualification and education of the fighter aircraft technicians. Side 2

3 RESUMÉ Forsvaret (FSV) står overfor anskaffelsen af et erstatningskampfly for F-16. Det amerikanske Joint Strike Fighter (JSF) fly er blandt andet kandidat hertil, men med flyet følger en logistikkoncept (benævnt Autonomic Logistics (AL)), som er betydeligt anderledes end de for FSV hidtil anvendte logistiske koncepter. Fokus må derfor rettes mod de doktrinære, teknologiske og strukturelle tiltag, som implementeringen af denne logistikkoncept vil afstedkomme. Det hidtil kendte logistikkoncept for F-16 er kendetegnet ved at være baseret på et fragmenteret dokumentkompleks, som er opbygget over de 28 år, som flyet har været i brug i Danmark. Vedligeholdelse og forsyning er, både nationalt og i forbindelse med INTOPS, kendetegnet ved traditionelle, logistiske principper, som er styret, og dermed integreret, i FSV teknologiske styringsværktøj DeMars. Strukturen er i dag dimensioneret ud fra disse traditionelle principper. Implementeringen af JSF AL betyder implicit ibrugtagning af et globalt, logistisk styringsprincip AL Global Sustainment (ALGS), som styres og ledes centralt i et samarbejde mellem leverandøren Lockheed Martin (LM) og JSF projektkontoret. Den logistiske støtte baseres samtidig på kontraktlige forhold mellem LM og FSV (Performance Based Logistics, PBL), hvori FSV vil fastsætte omfanget af den logistiske støtte og en procentvis rådighed af JSF flåden. Det doktrinære grundlag for anvendelsen af dette globale, og betydeligt centraliserede logistikkoncept, skal afdækkes, idet en mulig suverænitetsafgivelse i f.m. de nye beslutnings- og ledelsesprocesser, samt den udstrakte leverandørafhængighed, ville kunne have indflydelse på FSV typevalg. Teknologisk vil JSF blive faciliteret af en global brugerplatform kaldt ALIS. Implementeringen af ALIS vil præsentere FSV for en del konkrete opgaver bl.a. m.h.p. at tilsikre en effektiv og hensigtsmæssig synkronisering mellem ALIS og FSV nuværende styringsværktøj DeMars. Men styringsværktøjet vil også stille krav til tidlige, principielle vurderinger om de to styringssystemers anvendelse. JSF AL er fortsat under udvikling, men vil strukturelt være kendetegnet ved øget samarbejde mellem FSV og LM, samt underleverandører, hvor opgavesættet løses i såvel FSV nationale struktur, som i den internationale, kommercielle JSF struktur. I f.t. i dag vil et sådant opsæt stille krav om rettidig og fornuftig tilpasning af FSV logistikstruktur, hvorfor forhold heromkring bør afdækkes forud for implementeringen af JSF AL. Analysen af de doktrinære, teknologiske og strukturelle elementer af JSF AL viser, at der er et tæt afhængighedsforhold disse tre elementer imellem. Det doktrinære område synes for nuværende, at være det område, som bør tillægges størst fokus, idet der heri fortsat er betydelige uafklarede områder. Doktrinerne vil i denne tidlige fase af JSF AL udviklingen være grundlag for den teknologiske og strukturelle udvikling, om end der fortløbende vil være gensidig påvirkning af de tre elementer. På baggrund af analysen anbefaler specialet forud for typevalget (på kort sigt), at afdække risikoen for suverænitetsafgivelse og leverandørafhængighed i f.m. beslutnings- og ledelsesprocesser, idet dette forhold muligvis ville kunne påvirke et typevalg. Indenfor en periode på 2-5 år (på mellemlang sigt) vil FSV skulle afklare de doktrinære forhold omkring kontrol og styring af JSF ALGS, samt forhold under anvendelse af PBL koncepten. Herudover er det nødvendigt, indenfor denne tidsramme, at klarlægge de teknologiske udfordringer ved implementering af ALGS, samt grundlaget for den fremtidige logistiske struktur. På Side 3

4 lang sigt, dvs. umiddelbart før modtagelsen af JSF flyet, må FSV afdække udestående spørgsmål om teknikerkompetencer og teknisk uddannelse. Specialets struktur er indsat som udfoldeligt bilag 1. Et begrebsapparat er herudover indsat som bilag 2 og en forkortelsesliste som tillæg B. Side 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT...2 RESUMÉ...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 KAPITEL 1; INDLEDNING Opbygning Baggrund Opgaveanalyse Diskussion af emne Diskussion af referencerammen F Fokusering Problemformulering Teori og operationalisering Doktrin Teknologi Struktur Metode Emneafgrænsning Empirisk afgrænsning Specialestruktur og vægtning Forudsætninger Formalia KAPITEL 2; REFERENCERAMMEN F-16 LOGISTIK F-16 Doktrin F-16 logistiske styringsgrundlag F-16 logistikdoktrin F-16 Teknologi F-16 styringsgrundlag F-16 teknologisk styringsværktøj F-16 Struktur Strukturelle styringsgrundlag F-16 logistikstruktur Sammenfatning KAPITEL 3; DOKTRIN JSF logistiske styringsgrundlag Logistikdoktrin JSF Vedligeholdelse JSF forsyningstjeneste JSF i INTOPS Delkonklusion; Doktrin Side 5

6 KAPITEL 4; TEKNOLOGI Teknologiske styringsgrundlag Teknologiske IT værktøjer Vedligeholdelse Forsyning INTOPS Delkonklusion; Teknologi KAPITEL 5; STRUKTUR Styringsgrundlag for personelstrukturen FSV JSF logistikstruktur Vedligeholdelse Forsyning INTOPS Delkonklusion; Struktur KAPITEL 6; SYNTESE Styringsgrundlag Vedligeholdelse Forsyning INTOPS Sammenfatning KAPITEL 7; KONKLUSION & ANBEFALING Konklusion Konklusionens pålidelighed Anbefaling KAPITEL 8; PERSPEKTIVERING...63 Figurer: Figur 1: Tidslinien for implementeringen af det nye logistikkoncept...12 Figur 2: Leawitts systemmodel Figur 3: Krigsføringens trekant...14 Figur 4: Specialets analysemodel...16 Figur 5: Tidsrammen for implementeringstiltag...16 Figur 6: Forsvarets strategimodel...20 Figur 7: F-16 vedligeholdelse myndighedsansvar...22 Figur 8: FSV logistiske F-16 struktur...25 Figur 9: JSF ALGS...29 Figur 10: JSF SCM infrastruktur Figur 11: JSF SCM Global støttestruktur Figur 12: JSF ALIS systemoversigt...43 Figur 13: JSF ALIS netværksdistribution...43 Figur 14: JSF ALIS funktionalitetsoversigt Figur 15: FSV samlet kampfly opgavekompleks Side 6

7 Figur 16: FSV logistiske JSF struktur...51 Figur 17: Tidsmæssig behov for teknisk personel i kampflystrukturen...54 Figur 18: Det logistiske krydsfelt i tidsperspektiv Bilag: Bilag 1: Speciale struktur Bilag 2: Specialets begrebsapparat Bilag 3: Logistiske styringsprincipper under Forsvarets delstrategi for logistik Bilag 4: Processtyret planlagt vedligeholdelse - eksempel Bilag 5: Procesbeskrivelse forsyning - eksempel...69 Bilag 6: JSF Autonomic Logistics system oversigt...70 Bilag 7: ALGS funktionalitetsoversigt...71 Bilag 8: Logistiske krydsfelter i tidsperspektiv...72 Tillæg: Tillæg A: Bibliografi...73 Tillæg B: Forkortelsesliste...77 Side 7

8 KAPITEL 1; INDLEDNING Dansk udenrigspolitik peger, bl.a. i kraft af de seneste års intensiveret internationale indsættelse, samt de nationale suverænitetshævdelsesopgaver, på, at Forsvaret (FSV) fortsat vil have et behov for en kampflykapacitet. Forsvarsforliget hviler på sikkerhedspolitiske og militærfaglige studier, der anbefaler, at FSV transformeres til at imødegå såvel direkte som indirekte trusler i globalt regi. Den såkaldte Bruunrapport indskærper et behov for at udbygge forsvarskapaciteterne til at kunne imødegå gamle og nye trusler 2. En fastholdelse af en flyvevåben hovedkapacitet, i form af kampfly, vil på længere sigt, kræve en investering i et erstatningsfly for det nuværende F-16. F-16 flyene vil, med det nuværende flyvemønster, i løbet af de næste år komme i en situation, hvor flyenes strukturelle levetid vil være opbrugt. De danske F-16 vil ikke rationelt kunne levetidsforlænges yderligere udover dette tidsrum 3. Motiveret af såvel udenrigs- og forsvarspolitiske, samt industrielle og økonomiske betragtninger, påbegyndte FSV for alvor overvejelser om en erstatningsanskaffelse for F-16 i 2002, og som en del af disse overvejelser, indgået i et samarbejde med amerikanske Lockheed Martin (LM) om udviklingen af kandidaten Joint Strike Fighter (JSF). Den militærteknologiske udvikling medfører, at et moderne kampfly i dag ikke længere blot er et fly, men en platform i et militært netværk. Dette gælder et militærtteknisk og organisatorisk netværk, men i høj grad også et logistisk netværk. Samtidig præges udviklingen i militære materielanskaffelser af større teknologisk integration og kunde-leverandør samarbejde inden for det logistiske område. Et aktuelt eksempel herpå er FSV anskaffelser af EH-101. Her synes en utilstrækkelig logistiske støtte, samt manglen på en tidlig, grundlæggende afklaring af leverandørens ansvar, at betyde begrænsninger i tilvejebringelse af operative kapaciteter. Anskaffelsen af et nyt kampfly stiller således krav om tidsnok afklaring af nødvendige tiltag for udvikling og tilpasning af logistikkens bærende elementer, og fokus på disses indbyrdes påvirkninger. Dette speciale vil behandle og undersøge de logistiske udfordringer, som implementeringen af en moderne og meget anderledes logistikkoncept, vil stille FSV over for, såfremt JSF vælges som erstatningskampfly. 1.1 Opbygning Formålet med dette kapitel er, at redegøre for rammerne omkring specialet. Indledningsvis beskrives baggrunden for opgaven. Derefter diskuteres det udpegede emne: JSF Autonomic Logistics (AL) udfordringer ved implementering af en moderne logistikkoncept. Herefter diskuteres referencerammen, som er logistikkoncepten for FSV eksisterende våbensystem F-16. Således identificeres problemfeltet, der er udgangspunktet for fokuseringen på selve problemformuleringen. Kapitlet operationaliserer herefter den udvalgte teori og specialets metode beskrives. Efterfølgende redegøres for empirisk og teoretisk afgrænsning. Specialets struktur opstilles, og afslutningsvis redegør kapitlet for nødvendige og opstillede forudsætninger samt formalia. 1 Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni H.H. Bruunrapport De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk sikkerhedspolitik af august 2003, afsnit 4, underafsnit I. 3 Request for Information (RFI) on fighter weapon system to replace the RDAF F-16 structure, FMK 31. August side 8, beskriver F-16 forventede levetid til Side 8

9 1.2 Baggrund Overvejelser omkring anskaffelse af nye kampfly blev iværksat i forbindelse med Forsvarsforliget Indledningsvis blev fire kandidater udpeget til at kunne være afløsere for Danmarks F-16 flåde, men aktuelt tilbagestår kun det amerikanske JSF 4, samt den svenske Gripen 5. Typevalget forventes foretaget inden udgangen af det nuværende forlig 2009, idet FSV materielanskaffelser 6 bl.a. skal sikre, at FSV kan levere helstøbte bidrag til internationale missioner - herunder en kampflykapacitet. Valget af JSF som FSV erstatningskampfly er på ingen måde foretaget, men den amerikanske kandidat må ud fra politiske og operative betragtninger, være et naturligt valg. Dansk deltagelse i JSF projektet indledtes 28. maj 2002, da Danmark og USA underskrev et Memorandum of Understanding (MOU) for dansk deltagelse i JSF programmet 7. I alt 11 partnere 8 fra 9 forskellige nationer deltager i udviklingsarbejdet, som ledes af et JSF projektkontor, United States Government og Lockheed Martin (LM). Det skal derfor med i betragtningerne omkring JSF flyet, at Danmark i kraft af deltagelse i diverse mødefora og design reviews har indflydelse på såvel flyets, som støttestrukturens endelige udformning, og at disse på nuværende tidspunkt på ingen måde er endelige. 1.3 Opgaveanalyse I opgaveanalysen diskuteres det udpegede emne med henblik på, at fokusere specialet, og opstille en egnet problemformulering Diskussion af emne Udgangspunktet for opgaveanalysen er det overordnede specialeemne: JSF Autonomic Logistics udfordringer ved implementeringen af en moderne logistikkoncept, der indeholder fem substantielle begreber: JSF Autonomic Logistics Udfordringer Implementering Logistik. En indledende diskussion af disse begreber vil danne baggrund for den videre opgaveanalyse, samt specialets fokusering og afgrænsning. JSF flyet produceres i tre varianter. FSV vurderer at købe den konventionelle version, nemlig Conventional Take-Off & Landing (CTOL) versionen 9. Selvom der ikke for nuværende er præsenteret forskelle i det logistiske opsæt i f.t. versionerne, vurderes det, at der vil være mindre afvigelser, da de to øvrige versioner både konfigurationsmæssigt, strukturelt og bemandingsmæssigt vil variere. 4 JSF flyet betegnes også F-35 og Lightning II. 5 Gripen tilbydes i en opdateret Gripen DK version. 6 Materielanskaffelser: se Begrebsapparatet bilag 2. 7 Forsvarsforliget , hvor der står: Der deltages i næste fase af Joint Strike Fighter projektet, idet udgifterne hertil afholdes af Erhvervsministeriet. Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning af F-16, følges nøje ( +og+sikkerhedspolitik/forsvarsforlig/forsvarsforlig /forligstekst/forligstekst.htm) og Forsvarsforlig af 10. juni 2004, s. 12, hvor der står: Danmark deltager fortsat i Joint Strike Fighter projektet. 8 Deltagende nationer og tre amerikanske værn betegnes i JSF programmet partnere. 9 Øvrige JSF versioner er Short Take-Off Vertical Landing (STOVL) og Carrier Version (CV). Side 9

10 Autonomic Logistics (AL) findes der for nuværende ikke nogen officiel definition af. Tilsyneladende er det et LM begreb, som er lanceret i f.m. opbygningen af JSF flyets støttestruktur 10. LM beskriver AL konceptet, som et integreret system, der løser et betydeligt spekter af logistiske og operative opgaver. Det globale koncept er således et uundværligt element i det Air System 11, som beskrives som et joint solution 12 blandt deltagende partner nationer. Dermed er det også sagt, at flyet ikke leveres uden AL konceptet, og det vurderes, at der er tale om en betydelig centralisering af en række logistiske funktioner. Bl.a. vil en stor del af vedligeholdelsesaktiviteterne være baseret på en forretningsmæssig aftale med LM. Dette understreger vigtigheden af at partnernationer analyserer egne logistiske parametre. Udfordringer anskues i specialet, som værende de tiltag, som FSV må forberede sig på, at skulle gøre, i f.m. implementering af et nyt logistikkoncept. Begrebet udfordringer ses derfor i form af udfordringer ved forudgående og nødvendige tiltag. Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt, at de logistiske udfordringer kan nå et omfang, hvor det vil have indflydelse på typevalget, men konsekvenser af implementeringen kan i udstrakt grad have indflydelse på de logistiske forhold, som omgiver anskaffelsesprocessen. Implementering af fremtidens kampfly skal sikre, at der fastholdes en egentlig kampkapacitet i Flyvevåbnet (FLV) samtidigt med, at F-16 kan udfases rettidigt. Dele af den nuværende kampflystruktur våben og infrastruktur skal således tilpasses og videreføres sammen med fremtidens kampfly 13. Implementeringen af Danmarks nye kampfly må derfor forventes at blive opdelt i projektfaser over en forholdsvis begrænset årrække, idet FLV i en overgangsfase skal forestå operativ drift af to kampfly (F-16 og det nye kampfly ), og stadig kunne løse de pålagte opgaver. Implementering af fremtidens kampfly er således ikke kun et spørgsmål om indfasning, men også om en tilrettelagt udfasning af F-16, uden et væsentligt kapacitetsudfald 14. Implementeringen og opstillingen af fremtidens kampfly vil være dimensionerende for den operative brugers krav til fremtidens kampfly, idet der vil være tale om en kapacitet, som FLV i flere årtier skal træne, uddanne og drive i sin struktur 15. For nuværende er tidsrammen for levering og ibrugtagning af erstatningskampflyet år I den sammenhæng må FSV tidligst muligt klarlægge, hvilke tiltag der kan gøres på kort, mellem og lang sigt for en hensigtsmæssig implementering af logistiske støttefunktioner. AL vil gribe ind på stort set alle områder vedrørende understøttelse af JSF, og konsekvenserne, som følge af introduktion af et JSF våbensystem, må derfor analyseres tidligt nok til at sikre fornøden langtidsplanlægning. Man skal i denne forbindelse være forberedt på, at FSV nuværende organisation til at understøtte drift af FLV F-16 flåde, ikke nødvendigvis vil 10 AL is a seamless, embedded solution that integrates current performance, operational parameters, current configuration, scheduled upgrades and maintenance, component history, predictive diagnostics (prognostics) and health management, and service support for the F-35 [JSF]. Essentially, AL does invaluable and efficient behind-the-scenes monitoring, maintenance and prognostics to support the aircraft and ensure its continued good health. Kilde: december Med benævnelsen Air System understreges at F-35 flyet er et element i et større system eller en større ordnet struktur. 12 Joint Solution : Hermed menes, at JSF programmet er et samarbejde med flere partnerlande, som alle har indflydelse på flyets og støttestrukturens endelige udformning. 13 FTK Delstudie vedr. Fremtidens Kampfly, s Ibid 15 FTK Delstudie vedr. Fremtidens Kampfly, s FRIPT projektplan version 3.2, Bilag 2 s. 34. Side 10

11 være den rigtige for understøttelse af et JSF våbensystem. Også denne mulighed bør være kendt tidligt, således at processen for overgang til teknisk management 17 af et JSF system fremmes mest muligt 18. I FKO projektorganisationen vedr. nyt kampfly 19 er der således fokus på at klarlægge, hvorvidt de nye kampfly kan anvende den eksisterende infrastruktur, eller om infrastrukturen skal tilpasses det nye kampfly. Under forudsætning af, at JSF flyet udvælges som erstatningskampfly, stiller dette derfor krav til, at FSV tidligst muligt begynder at overveje nødvendige tiltag. Logistik anskues i dette speciale som værende den totale støttevirksomhed, der er nødvendig for at kunne operere med JSF kampflyet (se Begrebsapparatet, Bilag 2). Ud fra en helhedsbetragtning vil de fleste af logistikkens kendte parametre ikke adskille sig væsentligt i f.m. operationer med JSF kampflyet. I f.t. dette speciale udvælges og diskuteres dog fire parametre, som vurderes at være de mest væsentlige i f.m. omstilling til det nye logistikkoncept; nemlig: Styringsgrundlaget: Det logistiske styringsgrundlag er de grundlæggende koncepter, direktiver, retningslinier, bestemmelser, dokumenter m.m., som ligger til grund for udviklingen og efterfølgende brug af JSF AL. Ved at diskutere styringsgrundlaget vil specialet fremstå med et tidligt bud på nødvendige tiltag for at overgå til det nye logistikkoncept. Vedligeholdelse: Vedligeholdelse er et grundlæggende parameter i kampfly logistik, da opretholdelse af flyenes brugbarhed sikres herigennem. Vedligeholdelse diskuteres derfra ud fra et perspektiv om tilvejebringelse af operative kapabiliteter. Forsyningstjeneste: Vedrører tilvejebringelse, fordeling og opretholdelse af forsyningsgenstande, som er nødvendige for at kampflyene kan operere. Forsyning er derfor ligeledes et nøgleparameter i kampflylogistik, som er en forudsætning for tilvejebringelse af operative kapabiliteter. Internationale operationer (INTOPS): Særlige forhold under INTOPS behandles ud fra en tese om, at særlige logistiske forhold gør sig gældende, når kampfly opererer deployeret. Disse forhold søges afdækket gennem en analyse af de særlige logistiske omstændigheder. Ved at diskutere de fire logistiske parametre vurderes det, at være muligt at afdække nødvendige tiltag for at FSV kan opstille en støttevirksomhed, som lever op til forventninger, og i forlængelse heraf, tilsikrer opstilling af de operative kapaciteter. Specialet vil berøre logistikstrukturen på FKO og FMT niveau, Operativ kommandoniveau og Wing-niveau Diskussion af referencerammen F-16 Grundlæggende for forståelse af de mest betydningsfulde parametre for en anderledes fremtidig logistikkoncept vil være kendskabet til den aktuelt eksisterende logistikkoncept nemlig den, som i dag understøtter F-16 kampflystrukturen. Referencerammen er fundamental for analysen, idet den vil blive anvendt heri som empirisk og erfaringsmæssig baggrund for diskussion af de logistiske nøgleområder. En redegørelse for F-16 logistikkoncept sikrer et fælles forståelsesgrundlag. 17 Teknisk Management er et begreb, som i civil og kommerciel logistisk sammenhæng, til stadighed dukker oftere og oftere op. Begrebet tager udgangspunkt i en integreret logistikkoncept, hvor der fokuseres på teknisk drift, vedligeholdelse og ledelse. Begrebet inkluderer herudover også en økonomisk dimension. 18 FRIPT projektplan version 3.2, s Projektorganisation vedr. nyt kampfly fortolkes til at indbefatte Fighter Replacement Integration Team (FRIPT) i FMK/FMT, erstatningskampflycellen i Flyvertaktisk Kommando Operation Kapacitet Kampfly sektion (FTK OKK), samt Forsvarskommando Projektorganisation Nyt Kampfly (FKO PNK). Side 11

12 På Niveau I og II (FKO/FMT) er nyligt udarbejdet en delstrategi for logistik 20, som med tid eventuelt vil kunne udmønte sig i behov for logistikstrategier for de enkelte våbensystemer eksempelvis F-16. Men da der ikke eksisterer en egentligt doktrin eller et defineret koncept for dansk F-16 logistik, vil referencerammen tage udgangspunkt i de fragmenterede direktiver, retningslinier og bestemmelser, der nu engang foreligger. Traditionelt har al F-16 data været håndteret i det elektroniske informationssystem FLY- VIS. Med indførelsen af DeMars 21, som FSV primære Enterprise Ressource Planning (ERP) system, har der været et behov for også at konvertere FLYVIS data til DeMars. FLYVIS er således delvist absorberet i DeMars 22, og DeMars bruges til at monitere såvel logistiske og økonomiske, som personelmæssige forhold omkring F-16 våbenplatformen. FLV logistiske virksomhed har, hvad enten det handler om NATO eller national logistik, til opgave at tilvejebringe den nødvendige støtte til operationernes gennemførelse, herunder deployeringer af enheder 23. Den danske F-16 struktur baseres på et vedligeholdelseskoncept, hvor Wing strukturen udfører vedligeholdelsesopgaver, der kan gennemføres i forbindelse med varetagelsen af den operative virksomhed. Eftersyn og reparationer af større kompleksitet, samt større modifikationer og opdateringer, udføres på hovedværkstedsniveau 24. Disse forhold er fundamentale faktorer for F-16 strukturen Fokusering Med baggrund i diskussionen af hovedemnet JSF AL udfordringer ved implementeringen af en moderne logistikkoncept og referencerammen F-16, kan udledes, at specialet vil fokusere på de tiltag, som FSV må gøre for at kunne implementere AL, i det tilfælde, at JSF vælges som FSV nye kampfly. Der fokuseres, som herunder illustreret, på nødvendige implementeringstiltag, for at nå fra F-16 logistik og til den nye koncept 25. F LOGISTIK JSF AL Figur 1: Tidslinien for implementeringen af det nye logistikkoncept. Opgaven består således af flere aspekter, men kan struktureres i følgende underspørgsmål: Hvori ligger de mest betydelige, doktrinære forskelle mellem JSF AL koncepten og Forsvarets nuværende F-16 kampfly koncepter for vedligeholdelse og logistik, og hvilke tiltag må gøres for at forberede en eventuel implementering af AL konceptet? Hvilket tiltag må gennemføres for at imødegå de teknologiske elementer, som følger med JSF flyet? Hvorledes tilpasses Forsvarets nuværende struktur til den nye logistik koncept? 20 FKODIR LE.121-0, bilag 8 af November DeMars: Danish Defence Management and Ressource Control System. Forsvaret indførte fra 1999 til 2004 det nye IT-system til styring og forvaltning af økonomi, materiel, personale og struktur. 22 FLYVIS er kun delvist konverteret til styring i DeMars. Dette inkluderer vedligeholdelse, komponent- og konfigurationsstyring. Styring af besætningsmedlemmer sker stadig i FLYVIS. 23 FTK DIR Logistikkoncept for FLV enheder udsendt i internationale operationer s. 12, af sept Benævnes efter nylig omstrukturering Værksted Danmark Vest eller Øst(VKDK V/Ø). 25 Se bilag 2 Begrebsapparat for definition af begrebet koncept. Side 12

13 Ovenstående rationale understreger vigtigheden af en sammenhængende overordnet fokusering på implementeringstiltag, som forudsætning for ibrugtagning af JSF flyet. Specialet har dermed fokus på de udfordringer et JSF typevalg vil medføre i f.t. logistikkens bærende elementer. 1.4 Problemformulering På baggrund af de i opgaveanalysen identificerede problemstillinger, opstilles følgende problemformulering: På baggrund af en analyse af JSF logistiske koncept undersøges, hvilke doktrinære, teknologiske og strukturelle tiltag er nødvendige for, at Forsvaret kan implementere den nye logistik koncept. 1.5 Teori og operationalisering Forskellige metodiske tilgange til problemformulering har været overvejet. Problemformuleringen opstiller tre bærende elementer for specialet: Logistisk doktrin, teknologi og struktur. I søgen efter en fornuftig tilgang til opgaveløsningen har flere teoretiske modeller været overvejet m.h.p. at finde et analyseværktøj, som kunne anvendes til at analysere problemfeltet. Følgende tre modeller har været vurderet, og vil kort blive diskuteret herunder: Den Socio-tekniske implementeringsmetode, som tilsigter en sideløbende udvikling af det tekniske system og organisationens menneskelige system 26. Metoden fokuserer på tilsikring af medarbejderes jobtilfredshed og effektivitet under forandring. Metoden vil således have styrker i f.t. dette speciales teknologiske og strukturelle problemfelt i særdeleshed i relation til forandringsprocessen. Metoden vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad at åbne for behandling af det doktrinære grundlag, som problemfeltet også indeholder. Der er således risiko for, at de betydelige forskelle i JSF koncepten ikke i tilstrækkelig grad afdækkes, og at de eksterne påvirkninger, som doktrinen medfører, derfor ikke medreflekteres. Leawitts systemmodel til beskrivelse af organisationsadfærd ud fra fire betydelige elementer: Struktur, Teknologi, Opgave og mennesker 27. Leawitts model kan anvendes til at beskrive organisationers adfærd, og hvilken indflydelse de fire elementer har på hinanden særligt under forandring. 26 Modellen beskrives bl.a. ud fra et Case-study vedr. Biblioteksdatasystemet på: 27 Modellen beskrives på: december Side 13

14 Modellen er derfor attraktiv i f.t. specialets problemfelt, da den forventeligt vil klarlægge de fire elementers konstante afhængighed og gensidig påvirkning under implementeringen af JSF AL. Af særlig interesse kunne være påvirkningerne i relation til opgavesættet Strukturer eksempelvis hvorledes FSV fortsat vil skulle opretholde flyvende kapaciteter, parallelt med implementeringen af JSF AL. Leawitts model har dog ligeledes ingen doktrinære tilgang i metoden, Opgaver Teknologi hvilke forventeligt ville stille specialet overfor samme begrænsninger, Mennesker som den socio- teknologiske metode. Figur 2: Leawitts systemmodel. Krigsføringens trekant er en model, som kan anvendes til at beskrive tre vigtige elementer i et udviklingsforløb 28 ; Doktrin, Teknologi, Struktur. Teorien baseres på de tre bærende elementers afhængighed, idet den indbyrdes påvirkning af disse er uundgåelig. Dette speciale vil diskutere og analysere nødvendige tiltag for at overgå fra et traditionelt logistikkoncept til et nyt, og i den sammenhæng fokusere på doktrinære, teknologiske og strukturelle konsekvenser, og disses indbyrdes indflydelse. Tilpasning af en organisatorisk størrelse er kun undtagelsesvis målet i sig selv og bør almindeligvis være resultatet af en række Doktrin overordnede betragtninger og en helhedsforståelse. Det giver derfor mening, at se strukturens udvikling som et resultat og et samspil med også de doktrinære tilstande og udviklinger, ligesom også den teknologiske udvikling og målsætning er afgørende. Krigsføringens trekant er derfor umiddelbart en egnet tilgang til problemstillingen. Struktur Teknologi Figur 3: Krigsføringens trekant. Krigsføringens trekant synes, på trods af opgavens omfang og problemstillingens kompleksitet, umiddelbart anvendelig, idet den som paraplymodel, med sine tre faktorer vil medinddrage kernepunkter i problemstillingen. Således synes det både muligt og hensigtsmæssigt, at relatere problemstillingens faktorer til modellens tre dimensionerende elementer: doktrin, teknologi og struktur. Med henblik på at have et teoretisk grundlag og opdele analysen i naturlige hovedområder, vurderes det dermed hensigtsmæssigt, at udvælge krigsføringens trekant, som udgangspunkt for analysen. 28 Krigsføringens trekant finder sin oprindelse i den mere omfattende model kaldet Krigsføringens Kredsløb, som stammer fra det 18. århundrede, og ofte anvendes på FKO- og ministeriel niveau, som baggrund for briefinger og andre indlæg. Oprindelsen er beskrevet af K.V. Nielsen i den danske oversættelse af Carl Von Clausewitzs Om Krig. Se også bilag 2, under begrebet koncept for oprindelse. Side 14

15 1.5.1 Doktrin FSV opgavekompleks har gennemgået betydelige ændringer siden ophøret af den kolde krig. Nationale- og NATO doktriner og koncepter er grundlæggende ændrede på en række afgørende punkter. Ændringerne afspejler en række nye opgaver, og det handler i højere grad om internationale operationer. Opgaverne er ikke længere kun hård krig, nu også bløde militære operationer, og operationer til gavn for det civile samfund. Dette griber afgørende ind i de operative koncepter, og om muligt endnu mere ind i den logistiske støttekoncept. Specialets analyse vil derfor indledningsvis fokusere på at diskutere det doktrinære område for JSF logistikkoncept. Styringsgrundlaget analyseres indledningsvis, hvorefter der fokuseres på de øvrige tre logistiske parametre; vedligeholdelse, forsyning og INTOPS Teknologi FSV vil jf. Vision være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale, som de nationale opgaver. For at nå dette mål må midlerne til løsning af opgavesættet være kendetegnet ved at være teknologisk moderne og effektive. Den teknologiske udvikling bør derfor fortsat dyrkes, og den kendsgerning, at FSV stadigt oftere betjener sig af kommerciel teknologi, betyder ændrede opgaver mange steder i den logistiske støttestruktur. Også i FSV vil man kunne argumentere for, at den teknologiske udvikling vil ændre på den doktrinære tankegang og den organisatoriske forståelse. Da JSF AL koncepten ikke umiddelbart kan ændres, og de medfølgende teknologiske komponenter derfor må forventes, at skulle anvendes, må der unægteligt fokuseres på de interoperabilitetsopgaver, som FSV står over for. Både på overordnet niveau, men i særdeleshed også inden for de i specialet udvalgte logistiske parametre. I den forbindelse bør samspillet med SAP/DeMars diskuteres. I dette speciale fokuseres således på teknologiske produkter, som har indflydelse på de øvrige to elementer af krigsføringens trekant (struktur og doktrin) Struktur Den logistiske støttestruktur skal tilpasses, dimensioneres og løse de opgaver, som den operative opgavestiller og/eller politikerne har identificeret. Strukturen skal med andre ord kunne retfærdiggøre sin eksistens i overensstemmelse med operative krav. Strukturens tilpasning er dermed reaktiv - indledningsvis på den politiske dagsorden, og efterfølgende i forhold til den operative struktur. Med implementeringen af et nyt og meget anderledes logistikkoncept, som i høj grad beror på civile, kommercielle kontaktflader vil der være behov for tidligst muligt at identificere forskelle og nødvendige ændringer. Strukturen på såvel FMT, som kommandoniveau, samt i vedligeholdelsesorganisationen, forsyningsorganisationen og i f.m. INTOPS diskuteres derfor i dette speciale. FSV nuværende struktur, til at understøtte driften af FLV F-16 flåde, beskrives, idet strukturen ikke nødvendigvis vil være den rigtige for understøttelse af et JSF våbensystem. Dette vil være udgangspunktet for analysen af den logistiske struktur. 1.6 Metode Specialets problemfelt søges metodisk løst vha. en indledningsvis redegørelse for den eksisterende F-16 logistik. Denne vil være referencerammen for den videre analyse, idet der heri søges opnået en bred forståelse af eksisterende logistiske parametre i en kampflystruktur. Med baggrund i referencerammen, vil specialets i de efterfølgende kapitler gå 29 december Side 15

16 over i en analyse af JSF AL, og de tiltag, som er nødvendige for at FSV kan implementere en sådan koncept. Analysemodellen vil, på baggrund af dette, udgøre en model med opdelte redegørende, analyserende underafsnit. Heri redegøres for empiri, og der foretages en analyse inden for teoriens tre bærende elementer. ANALYSE DOKTRIN Styringsgrundlag Logistik: o Vedligeholdelse o Forsyning o INTOPS Delkonklusion doktrin TEKNOLOGI Styringsgrundlag Teknolog/IT: o Vedligeholdelse o Forsyning o INTOPS Delkonklusion teknologi STRUKTUR Styringsgrundlag Struktur: o Vedligeholdelse o Forsyning o INTOPS Delkonklusion struktur STRUK- TUR Syntese DOKTRIN TEKNO- LOGI REFERENCERAMME: F-16 LOGISTIK Figur 4: Specialets analysemodel Hvert kapitel afsluttes med delkonklusioner, som vil påpege nødvendige tiltag forud for, og under implementeringen af AL. Afslutningsvis analyseres, i en syntese, de tre elementers indbyrdes påvirkninger, idet dette vil give en holistisk betragtning af de fire logistiske parametres (styringsgrundlag, vedligeholdelse, forsyning, INTOPS) udvikling. De bærende elementer af krigsførings trekant anvendes på denne måde implicit som en teoretisk anskuelse af, at der er et afhængighedsforhold mellem de tre elementer. Betragtes modellen i et tidsperspektiv kan betydeligheden af de forventede tiltag inden for de tre bærende elementer vise sig at variere og være både afhængige og uafhængige i tid. I syntesen anskues tiltag derfor i tidsrammer således; på kort, mellemlang og lang sigt. Dermed skabes sekventielt grundlag for efterfølgende, at kunne anbefale tiltag i f.t. tidslinien. Som herunder illustreret: F-16 JSF Kort sigt 0-2 år Mellem 2-5 år Lang sigt 5 år Figur 5: Tidsrammen for implementeringstiltag. Tidsrammerne er fastsat ud fra en vurdering om fundamentalt afgørende tidspunkter for implementeringen af AL. Således er kort sigt fastsat ud fra en viden om, at typevalget foretages i Hvis enkelte områder vurderes at kræve afklaring inden et typevalg, vil det skulle gøres inden dette tidspunkt. Mellemlang sigt er således i perioden mellem typevalget og umiddelbart forud for endelig klargøring til modtagelsen af kampflyene på dette tidspunkt forventes AL at være færdigudviklet. Lang sigt er perioden kort før modtagelsen af JSF og fremadrettet. Side 16

17 1.6.1 Emneafgrænsning Der foretages herunder en afgrænsning af emnet for på den ene side at sikre en fornuftig struktur i specialet, og på den anden side at sikre, at specialet overholder formalia, idet specialet skal fylde mellem og ord (svarende til mellem 40 og 60 normalsider) 30. Følgende afgrænsninger danne rammen for specialet: Specialet afgrænses til at fokusere på tiltag indenfor FKO myndighedsområde påvirkning af eksterne leverandører og andre interessenter vil ikke blive behandlet. De flyoperative aspekter af implementeringen. Hermed menes den operative organisation af piloter, missionsplanlægning, pilotuddannelse osv. Da AL også omfatter støtte til flere af disse områder, berøres de dog overfladisk 31. Spørgsmålet om opretholdelse af flyvende kapaciteter i implementeringsperioden er af generel relevans, men vil ikke blive behandlet i dette speciale, da det ikke vurderes at have direkte indflydelse på problemfeltet. En dybere analyse af det øvrige internationale materielsamarbejde. På såvel operative som logistiske og uddannelsesmæssige områder har Danmark, Norge og Holland samarbejdet i F-16 regi, og draget nytte af fællesskabet 32. I JSF regi er dette samarbejde kun i begrænset omfang videreført, og er derfor ikke formaliseret. En analyse af området ville i sig selv være så omfattende, at en perifer behandling kunne vise sig direkte misvisende. Risiko ved ikke at behandle emnet er, at overse den synergi- /emergenseffekt dette bi- /multilaterale samarbejde kunne afstedkomme. Såvel hvad angår doktrin som struktur. De økonomiske aspekter af implementeringen af den nye logistikkoncept behandles ikke. Set ud fra et life-cycle cost perspektiv er der en risiko forbundet ved ikke at medtage disse betragtninger, da resultatet af sådanne overvejelser ultimativt kan betyde, at FSV kan føle sig tvunget til at se efter alternative muligheder. Problemfeltet vurderes dog for omfangsrigt for specialet, og valide data herom er svært tilgængelige på nuværende tidspunkt. Uddannelse indtænkes ofte i krigsføringens trekant, som en fjerde dimension. Specialet vil kun berøre det logistiske uddannelsesaspekt overfladisk, da området i f.t. JSF koncepten, stadig vurderes at være for umodent. Specialet er primært udarbejdet på baggrund af åbne, uklassificerede kilder, og i den sammenhæng vil der være afgrænsede forhold, som kunne påvirke konklusionen. Eksempelvis er de teknologiske og strukturelle forhold omkring det klassificerede arbejde med stealth teknologi ikke behandlet Empirisk afgrænsning Kildesøgning har bestået af danske og udenlandske kilder til støtte for det valgte indhold. Kilderne er af både militær og civil karakter. Internettet er anvendt målrettet under informationsindhentningen, ligesom Forsvarets Interne Informatik Netværk (FIIN) har været anvendt i betydeligt omfang. Kildelisten findes som bilag sidst i specialet. Der har i specialet været anvendt materiale af forskellig klassifikationsgrad. Men da disse kilder ikke er gengivet i hverken hel eller halv længde, anvender specialet samlet klassifikationsgraden UKLASSIFICERET. 30 Bilag 16 til FSMODIR for Stabskursus Vejledning i Udarbejdelse af Speciale, s Diskussion vedrørende antallet af fly og dimensionering af logistikstrukturen, som følge heraf, vil ligeledes heller ikke blive behandlet. 32 Med fællesskab menes såvel samarbejdet i EPAF (European Participating Air Forces), som de bi- og trilaterale MOU aftaler, der eksisterer. Side 17

18 Redegørelse for og analyse af AL tager primært udgangspunkt i kildemateriale, som er indsamlet i f.m. RFI 33 processen siden primo 2005, indsamlet under JSF møder 34 eller fundet på LM s JSF portal Joint Data Library (JDL) 35. Kildematerialet diskuteres i tillæg A, men generelt vurderes materialet ikke til at kompromittere krav til validitet og reliabilitet for forskningsfeltet. Da hele JSF Air System, herunder også AL, er under fortsat udvikling, begrænses analysen til at tage udgangspunkt i materiale fremskaffet indtil 1. januar Specialestruktur og vægtning Specialets metode vil i sin form være deduktiv, idet der tages udgangspunkt i teorien, som bruges til at anskue og forklare observationerne. Specialets struktur illustreres ved bilag 1 og opbygges som følger: Kapitel 1, Indledning: Specialets disposition tager udgangspunkt i en indledende opgaveanalyse og -diskussion af det overordnede emne. Denne afsluttes med en fokusering, som leder til specialets problemformulering. Efterfølgende opstilles den teoretiske operationalisering, hvor der argumenteres for den valgte metodiske tilgang. Herefter afgrænses emne og empiri, og forudsætninger opstiles. Kapitel 2, Referencerammen: Redegør for referencerammen F-16 logistik, og danner grundlag for den redegørende analyse i de efterfølgende 3 kapitler. F-16 logistik forhold vurderes, at være forholdsvis traditionelle og kendte, hvorfor dette kapitel fremstår som en overordnet redegørelse og beskrivelse af logistikkoncepten. Kapitel 3-5 opstilles således, at der af hensyn til læsevenlighed og en fornuftig rød tråd, udarbejdes tre kapitler, som hver især udgør en redegørende analyse af empiri og teori. Grundlæggende for analysen er referencerammen F-16 logistik (kapitel 2). Denne danner grundlaget for den redegørende analyse af JSF AL systemet, samt opgaven med at identificere nødvendige tiltag i f.m. implementeringen heraf. I dette speciale vil logistikkens hovedparametre, som tidligere identificeret, være: vedligeholdelse, forsyning og INTOPS. Sammen med en analyse af styringsgrundlaget udgør disse de gennemgående parametre af analysen. Den logistiske doktrin vurderes, at være grundlæggende for beskrivelse af både struktur og teknologi. Derfor indledes i kapitel 3 med Doktrin. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion. Kapitel 6, Syntese. Delkonklusionerne anvendes i kapitel 6 til at foretage en samlet syntese med vægt på krigsføringens trekant, og de tre bærende elementers gensidige afhængighed. Der antages således en holistisk betragtning af logistikkoncepten og dets elementer. Kapitel 7, Konklusion & anbefaling vil fremstå med en sammenfattende konklusion af specialets analyseresultat, samt en anbefaling i form af nødvendige tiltag i et tidsperspektiv. Kapitel 8, Perspektivering af udfordringen med at implementering JSF AL. 33 RFI: Request for information. RFI processen opstartes medio 2005 med et RFI notat til de fire daværende kandidater. Svarene fra tre kandidater (Rafaele valgte ikke at svare RFI papiret) blev modtaget tre måneder efter, hvorefter en komparativ analyse lagde grund for et notat til Forsvarsministeriet. Notatet kvalificerede alle tre kandidater til muligt nyt kampfly. 34 Forfatteren har i perioden arbejdet i FSV projektorganisation vedr. nyt kampfly, og herigennem deltaget i diverse mødefora indenfor JSF AL. En betydelig mængde kildemateriale stammer fra disse møder. 35 JDL: LM portal for alle JSF partnere, hvor materiale vedrørende JSF up-loades. Portalen er klassificeret og kræver adgangskode, som fremskaffes via JSF Program Office (JPO). Side 18

19 1.8 Forudsætninger Følgende forudsætninger opsættes for specialet: Specialets konklusion forudsætter, at JSF vælges som det nye kampfly ved andet typevalg frafalder specialets konklusion. Specialets konklusion forudsætter at analysemodellen er tilstrækkelig for problemfeltet. Dvs. at den er tilstrækkelig til behandling af de tre bærende elementer af FSV logistik. Det forudsættes endvidere at empirien, som spænder bredt fra officielle dokumenter til indsamlet briefingmateriale, er validt og troværdigt (en kort kildekritik foretages i tillægget). Kildeindhentningen er afsluttet 1. januar Formalia Opgavens formalia er i henhold til vejledning udgivet af Fakultet for Strategi og Militære Operationer (FSMO) ved Forsvarsakademiet (FAK). Der anvendes grammatisk kommatering og specialet skrives, med undtagelse af et abstract i begyndelsen af specialet, på dansk. Engelske begreber og citater vil forekomme grundet specialets kontaktflade med dokumenter fra den amerikanske leverandør LM samt JSF projektkontoret. En del af kildematerialet vil være skrevet på engelsk. Engelske ord vil skrives i anførselstegn eller kursiv første gang de anvendes herefter anvendes ordet i den videre tekst uden anførselstegn. Fodnoter benyttes primært i forbindelse med henvisning til kilder samt til uddybning eller forklaring af begreber. Specialet uden abstact, resumé, indeks, noteapparat, bilag og tillæg består af i alt ord. Side 19

20 KAPITEL 2; REFERENCERAMMEN F-16 LOGISTIK Referencerammen vil danne baggrund for specialets analyse af JSF Autonomic Logistics. Derfor vil nærværende kapitel søge at redegøre for de mest basale forhold omkring doktrin, teknologi og struktur for F-16 logistik. Fire logistiske parametre vil være gennemgående for specialet, og vil blive analyseret i de efterfølgende kapitler i forhold til JSF logistik konceptet. Disse er; styringsgrundlaget, vedligeholdelse, forsyning og forhold under IN- TOPS. Dermed søges en rød tråd udlagt således at læseren kan følge specialets struktur, og relatere referencerammen til de berørte områder i specialets redegørende analyse. 2.1 F-16 Doktrin F-16 logistikdoktrin baseres på Forsvarets Logistikhåndbog, samt fragmenterede direktiver, retningslinier og bestemmelser, som er opbygget over tid fra modtagelsen af de første danske F-16 i Nyligt er herudover generelt i FSV introduceret en mere procesbaseret tilgang til logistik. Denne er understøttet af FSV delstrategi for logistik 37, som er et generelt gældende tiltag for hele FSV logistikvirksomhed, og som blev godkendt november Logistikstrategien vurderes dog ikke alene at være specifik nok til at kunne danne et referencegrundlag ud fra. Den F-16 specifikke doktrinære referenceramme er derfor baseret på hele det fragmenterede dokumentkompleks F-16 logistiske styringsgrundlag På FKO Niveau arbejdes med fire overordnede fællesstrategier, som danner fundamentet for af en række mere specialiserede strategier for FSV. Forsvarets operationer Forsvarets kapaciteter Arbejdspladsen Forsvaret Virksomheden Forsvaret Forsvarets delstrategi for Hæren Forsvarets delstrategi for Søværnet Forsvarets delstrategi for Flyvevå- Forsvarets delstrategi for personel Forsvarets delstrategi for logistik Forsvarets etablissementsstrategi Forsvarets delstrategi for IT Forsvarets kommunikationsstrategi Figur 6: Forsvarets strategimodel 38 Fællesstrategierne vil være tværgående på FSVs fire værn, og af særlig interesse for dette speciale er FSV delstrategi for logistik. FMT er ansvarlig for denne, idet den vil være en 36 december FKODIR LE.121-0, bilag 8 af November Briefing FSV Logistik Strategi 12. Juni 2007 af OL A.P. Sundahl, CH Logistikudviklingssektionen, FMT. Side 20

21 del af strategikomplekset 39. Konkret sikres logistikvirksomheden gennem 18 logistikprincipper (se bilag 3), som er baseret på FSV mission, vision og de generelle strategier 40. De 18 principper er dimensionerende og retningsgivende for den logistiske virksomhed i FSV, og beskriver såvel den overordnede struktur og styring inden for logistikvirksomheden, som principper for opgaver og ansvar på henholdsvis det strategiske, det operative og det taktiske niveau. Herudover berører principperne også logistikvirksomhedens drift. De 18 principper synes alle på den ene eller anden vis, at ville have berøringsflade til et logistikkoncept som JSF AL, men to strategiske principper vurderes at være særlig relevante i f.t. specialets problemformulering: Princip nr. 3: Forsvarets logistiske virksomhed skal baseres på Forsvarets Styrings- og Virksomhedsmodel, ét sæt logistiske styringsprincipper, en værnsfælles tilgangsvinkel og koncernfælles systemer til håndtering af data, logistisk planlægning og ledelsesinformation. Herved forstås, at FSV Virksomhedsmodel danner grundlaget for også den logistisk styring, og at DeMars, som koncernfælles system, skaber rammerne herfor. Princip nr. 5: Forsvarets logistiske virksomhed vil under hensyntagen til operative, beredskabsmæssige, økonomiske og andre forhold kunne anvende eksterne leverandører i forbindelse med optimering af den logistiske virksomhed. Princippet understreger muligheden for at anvende eksterne leverandører, når dette er hensigtsmæssigt. I særdeleshed når dette vurderes at være økonomisk fornuftigt. De to principper vil danne baggrund for en senere analyse af den potentielle overgang til det JSF specifikke logistiske styringsgrundlag F-16 logistikdoktrin F-16 doktrinære styringsgrundlag baseres således på et fragmenteret bestemmelseskompleks. F-16 logistikstrukturen er herunder underkastet et antal bestemmelser og direktiver indenfor de logistiske delområder. Eksempelvis tager vedligeholdelsestjenesten udgangspunkt i en FKO vejledning 41, samt FMK Materielinstruks 42, og grænsedragning mellem vedligeholdelsesniveauer beskrives i et særskilt FTK notat 43. Den nylige overgang til en mere procesorienteret tilgang til vedligeholdelse i FSV 44, vil på sigt muligvis udmønte sig i et tydeligere konceptuelt grundlag for F-16 vedligeholdelsen. Sammen med F-16 købet, fulgte en logistikkoncept, hvor brugeren traditionelt selv skulle have ansvar for vedligeholdelse, forsyning, teknisk sagsbehandling, konfigurationsstyring, dokumentation, udvikling, test og verifikation m.m. Bl.a. for at begrænse udgifter og arbejdsbyrde ved dette, indgik Danmark i et samarbejde med Norge, Holland, og Belgien kaldt European Participating Air forces (EPAF). Logistisk indebar samarbejdet aftaler in- 39 FKODIR LE af November Af hensyn til disse logistikstrategiers aktualitet, anvendes de overordnede principper i dette speciale frem for principperne i FKOVEJL Logistikstrategien er fokuseret på den operative opgaveløsning, og udgør rammen for hele FSV logistikvirksomhed. Principperne i FSV logistikstrategi omfatter både den operative struktur og støttestrukturen, som har til opgave at tilvejebringe og opretholde/vedligeholde det logistiske beredskab i form af både materiel, personel, IT, bygninger, økonomi m.m., herunder tjenesteydelser til støtte for de konkrete operationers gennemførelse. 41 FKOVEJL MA af januar FMK MATINS FMK Materielinstrukssystem. 5. udg. Af 01. juni FTK Notat vedr. Grænsedragning mellem vedligeholdelsesniveau 1 og 2 af 14. december Et eksempel på en processtyret tilgang til planlagt vedligeholdelse er indsat som bilag 4. Side 21