DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk"

Transkript

1 Udført af: Høng Varmeværk, FORCE Technology og Euro Therm A/S DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk CFD-analyse og temperaturmålinger som grundlag for Selective Non Catalytic Reduction (SNCR) HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A

2 Projekt nr DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk CFD-analyse og temperaturmålinger som grundlag for Selective Non Catalytic Reduction (SNCR) Juni 2013

3 Forord Denne rapport beskriver baggrund, gennemførelse og resultater af F&U projekt nr : DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk - CFD-analyse og temperaturmålinger som grundlag for Selective Non Catalytic Reduction (SNCR). Formålet med rapporten er dels at dokumentere det udførte arbejde over for Dansk Fjernvarmes F&U Fond, og dels at tjene til inspiration for andre, der har interesse for fjernelse af NOx i halmfyrede varmeanlæg. Arbejdet i forbindelse med dette projekt har vist, at det er muligt at skabe en forholdsvis billig DeNOx-løsning ved at indsprøjte urea i fyrboksen. Arbejdet har også vist, at der er en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem mængden af indsprøjtet urea og NOx-indholdet i røggassen. Projektet er gennemført i perioden efteråret 2012 til sommeren 2013 af medarbejdere fra Høng Varmeværk, FORCE Technology og Euro Therm. Projektet er delvist finansieret af Dansk Fjernvarmes F&U Fond. Maj 2013 Henrik Rohde Høng Varmeværk A.m.b.A Jan Depenau - Euro Therm A/S 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 Projektets baggrund... 5 Projektets formål... 5 Projektets faser CFD-model... 7 Opbygning af model... 7 Beregninger og resultat... 8 Temperatur... 8 Hastighed... 8 Røggas... 8 Forslag til placering af SNCR inddysning Verificering af CFD-model måling på halmkedel Beskrivelse af måleudstyr og forsøg Resultat fra 1. forsøg Resultat fra 2. forsøg Forsøg med indsprøjtning af urea i halmkedel Beskrivelse af måleudstyr og forsøg Resultat fra 1. forsøg Resultat fra 2. forsøg Resultat fra 3. forsøg Kontrol af ammoniak-emission Økonomi Konklusion og perspektiver

5 1. Indledning Biomasse har i årtier været et populært brændstof i produktionen af fjernvarme, og der er ingen tvivl om, at biomassen i fremtiden vil spille en endnu større rolle i vores energiforsyning. Når biomassen brændes, udvikles der en række affaldsprodukter i form af aske, sod, spildevand og partikler i røggassen. I de senere år er det især elementer af kvælstof i røggas, den såkaldte NOx, der har tiltrukket sig opmærksomhed. I mange lande er der krav til, hvor stort NOx indholdet i røggassen må være, og mens de store biobrændselsanlæg (>15 MW) ofte har et særligt De-NOx-udstyr, finder man ikke et sådant udstyr på de små og mellemstore anlæg (5 MW < anlæg <15 MW). For de små og mellemstore anlæg, er det især dem, der fyrer med halm, der kan have problemer, da der er meget store kvalitetsforskelle i den halm, der leveres til fjernvarmeværker, herunder meget varierende kvælstofindhold. Det er af afgørende betydning både nationalt og internationalt, at der findes en løsning på NOx-emissionsproblemet i forbindelse med afbrænding af halm. I modsat fald kan konsekvensen være, at halm ikke kan anvendes til energiproduktion i små og mellemstore kedler. Dette vil ikke kun have alvorlige konsekvenser for de eksisterende halmværker, men også for samfundet, hvor den store uudnyttede halmressource skal bidrage til omstillingen til et fossilfrit samfund. Et stop for anvendelse af halm til energiproduktion på halmværkerne vil endvidere betyde store problemer for landbruget, da der produceres mere halm, end der er behov for til landdbrugs-/jordbrugsformål. I princippet er der to løsninger: man kan fjerne kvælstof fra halmen, før den brændes, eller man kan reducere kvælstof i forbrændingsprocessen. Fokus for dette projekt vil være at finde en brugbar måde at reducere NOx-indholdet i forbrændingsprocessen. 4

6 Projektets baggrund Det er en kendt sag, at mange danske halmvarmeværker har vanskeligt ved at overholde grænseværdien for udledning af NOx, der i henhold til luftvejledningen fra de kommunale miljømyndigheder i nye miljøgodkendelser sættes til 300 mg NOx/m 3. NOx-dannelse ved forbrænding består af 3 komponenter: Total mængde NOx = Termisk NOx + Brændsel NOx + Prompt NOx Termisk NOx dannes ved temperaturer over 1400 C, og erfaringsmæssigt ved man, at den termiske NOx i et moderne kedelanlæg er forsvindende lille, ligesom bidraget fra Prompt NOx-en ikke har nogen reel betydning. Udfordringen ligger derfor i at fjerne brændsels NOx, som er direkte afhængig af den kvælstofmængde, der er bundet i brændslet. Normalt vil 50 % af det kvælstof, der er i halmen, kunne genfindes i røggassen som NOx 1. Grundlæggende findes der to forskellige metoder til at reducere NOx i røggassen. Selective Non Catalytic Reduction (SNCR), som er kendetegnet ved, at en type af ammoniak (NH3) doseres direkte ind i kedlen, og Selective Catalytic Reduction (SCR), hvor NH3 reagerer med NO og danner N2 over en katalysator. SCR er en meget dyr løsning og findes derfor kun på større anlæg. Dertil kommer, at SCR på grund af risiko for forurening af katalysator ikke er velegnet til halm. SNCR er mere oplagt til mindre og mellemstore anlæg, men endnu er det ikke lykkedes nogen 2 at styre processen (mængde af NH3 kombineret med rigtig temperatur), således en acceptabel effekt opnås. Projektets formål Formålet med dette projekt er at undersøge muligheden for at reducere NOx- emissionen fra en halmkedel ved indsprøjtning af en vandig opløsning af ammoniak, 1 Forbrænding - teori og praksis, bind 1, 2. udgave, Kap 3, s56, POLYTEKNISK FORLAG 2 Euro Therm A/S har tidligere deltaget i en række DeNOx forsøg på Galten Fjernvarmes Fliskedel. Forsøgene viste, at det var muligt at reducere mængden af NOx, men at temperaturforholdene ved indsprøjtningspunket i kedlen ændrede sig så meget ved forskellig last og variation af brændselets konsistens, at det ikke var muligt at fastholde en acceptabel NOx-reduktion over et større tidsrum. 5

7 urea eller evt. andet egnet reagens direkte i forbrændingen og samtidig bestemme sammenhængen mellem den indsprøjtede mængde og NOx-reduktionen. Projektets faser Fase 1. Opbygning af model Fase 2. Tilpasning af kedlen ift. måleudstyr Fase 3. Verificering af model (og evt. tilretning) Fase 4. Tilpasning af kedlen ift. dyselanseplacering. Fase 5. Forsøg med indsprøjtning af en vandig opløsning direkte i forbrændingen. 6

8 2 CFD-model Med udgangspunkt i Høng Varmeværks halmkedel har FORCE opbygget en CFD-model, der afdækker flow og temperaturforhold i kedlen. På baggrund af simuleringer/beregninger med CFD-modelen, er der identificeret et optimalt område for indsætning af doseringsdyser. Opbygning af model På grundlag af detailtegninger af kedlen, oplysninger om driftsforhold og brændslets sammensætning har FORCE gennemført en CFD-beregning. Der er således opbygget et beregningsnet for analyse af strømnings- og temperaturforholdene bestående af et passende antal beregningsceller, som opløser alle geometriske detaljer, der forventes at have betydning for strømnings- og temperaturforholdene samt forbrændingsprocesserne. Følgende fysiske modeller/forhold er medtaget i CFD-beregningen: 1. Turbulent strømning. 2. Temperaturfelt. 3. Forbrændingsprocesser (herunder forbrænding på rist, udbrænding af faststofpartikler). 4. Stråling. 5. Varmeoptag i hedeflader. 6. Emissioner: CO, CO2, O2, H2O. Til modellering af forbrændingsprocesserne på risten er der anvendt en såkaldt bedmodel udviklet af FORCE Technology. Via bed-modellen modelleres processerne i halmlaget, dvs. fordampning, forgasning, forbrænding og partikelemission. Bedmodellen er koblet med CFD-beregningen, således at temperatur af halmlaget samt koncentration af gasser fra bed-modellen anvendes som input til CFD-modellen, mens strålingsoutput fra CFD-beregningen anvendes som input i bedmodellen. CFD-beregningen er tunet i forhold til eksisterende driftsdata (varmeoptag). 7

9 Beregninger og resultat Den efterfølgende baselineberegning har givet detaljeret viden om flow og temperaturforhold i hele den modellerede geometri. Derudover er fordelingen af kemiske specier (O2, H2O, CO2, CO) også afdækket. Endvidere er der defineret en række relevante snit, hvor der er lavet en række (vektor og kontur-) plots af ovenstående. Hermed giver beregningen et godt udgangspunkt for at få et overblik over forbrændingsforholdene i kedlen. Temperatur Resultatet af baselineberegningen viser et relativt varierende temperaturfelt i de områder, hvor det temperaturmæssigt vil være passende at indsætte SNCR-dyser med henblik på at reducere NOx-udledningen. Som forventet optræder temperaturerne ca C i trækket efter vendingen fra fyrboksen, hvor også den eksisterende temperaturmåler er placeret. Hastighed Vektorplot af hastighedsfeltet viser, at der forekommer en større recirkulationszone efter vendingen til første træk. Hvirvlen er med til at give et meget varieret temperaturfelt i trækket. På den ene side er dette uønsket, da ensartede forhold for SNCR-inddysningen ofte er hensigtsmæssigt, på den anden side skaber hvirvlen også gunstigt forhold for opblanding af ammoniak i forbindelse med SNCR. Røggas Røggasmængde og forskellige beregnede værdier i røggassen er angivet i Tabel 1. Enhed Værdi Oplyst af Høng Røggasmængde Nm3/h Røggastemperatur C 340 Omtrent 340 Vandindhold vol% O2 vol% tør CO2 vol% tør Tabel 1. Røggasværdier 8

10 Det ses, at udløbstemperaturen passer omtrent med middelværdien af målinger fra tidligere på ca. 340 C. Indhold af ilt, vand og kuldioxid passer overens inden for ca. 1 procentpoint. Forslag til placering af SNCR inddysning På baggrund af beregningerne i CFD-modellen vil det være mest hensigtsmæssigt at placere SNCR inddysninger i den øvre del af 1. træk, uden for recirkulationszonen, som det er vist på figur 1og 2. Figur 1. Temperaturprofil i centerplan (øverst) og kvartplan (nederst). 9

11 Figur 2. Temperaturprofiler i lodrette planer 1.2m, 1.3m og 1.4 m fra forvæggen. Potentiel SNCR placering i de grønne områder omkring 925 C. På disse figurer er temperaturskalaen begrænset, således at temperaturer under 800 og over 1000 C er markeret blåt hhv. rødt. Det optimale område for SNCR inddysning ved ca C er forholdsvist smalt, og det bemærkes, at temperaturfeltet varierer en del hen over kanaltværsnittet. Figur 2 viser temperaturfeltet i lodrette planer 1.2, 1.3 og 1.4 m fra forvæggen. Det bemærkes, at flowet ikke er helt symmetrisk omkring centeraksen. En del af dette skyldes, at der er tidslige effekter i flowet (for eksempel hvirvelafkast), som på trods af, at der søges en stationær løsning, vil vise sig som mindre lokale svingninger i flow- og temperaturfeltet. 10

12 3 Verificering af CFD-model måling på halmkedel På baggrund af CFD-modellens resultater blev kedlen udstyret med en gennemføring, der tillader indsætning af måleudstyr. På figur 3 er vist et billede af gennemføringen. Figur 3. Billede af kedelgennemføringen til måling af kedeltemperaturer. Der blev herefter gennemført 2 måleserier, hvor temperaturforholdene i kedlen omkring det område, CFD-modellen havde udpeget som optimal for SNCR-inddysning, blev undersøgt. Beskrivelse af måleudstyr og forsøg Måling af temperaturforhold i en kedel er ikke nogen triviel sag på grund af de høje temperaturer og meget fluktuerende forhold. Dansk Fjernvarmes F&U kontors projekt nr Fyrbokstemperatur i halmkedel afdækker netop disse forhold, bl.a. undersøges kvaliteten af målinger foretaget med henholdsvis IR-føler og PT-100 føler. Selvom en IR-føler uden tvivl er den mest nøjagtige føler og i stand til at fange de hurtigt fluktuerende temperaturudsving, har vi under hensyntagen til projektets rammer valgt at benytte en PT-100 føler. PT-100 føleren giver en passende fleksibilitet mht. at nå forskellige målepunkter, og samtidig vurderer vi, at den giver tilstrækkelig præcise måleresultater til vores behov. På figur 4 er vist det måleudstyr, som blev benyttet ved forsøgene i Høng. 11

13 PT-100 føler 180 cm målestang Justerings muffer Måleinstrument 90 cm målestang Figur 4. Måleudstyr benyttet ved forsøgene i Høng. Selve forsøgene blev gennemført ved at indføre den 180 cm lange målestang ind igennem kedelgennemføringen og variere længden af indføringen samt vinklen af målestangen i både horisontal og vertikal retning. Billedet på figur 5 illustrerer disse forhold. Figur 5. Måling af temperaturen i Høng Varmeværks halmkedel. Ved hver måling blev målestangen placeret i det ønskede punkt, og efter ca. 30 sekunders ophold i målepunkter blev målestangen taget ud igen for at afkøle. I løbet af de 30 sekunder blev henholdsvis minimum og maximum temperaturen aflæst, samt den temperatur der var mest repræsentativ. 12

14 Resultat fra 1. forsøg Målingerne fra det første forsøg er vist i tabel 2. Måling y-retning (vertical) (grader) x-retning (horizontalt) (grader) y-retning (m) x-retning (m) z-retning (dybde) (m) Temperatur (ºC) Delta T under måling , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 940* , ,2 910* , ,2 960* * Disse målinger blev alle udført indenfor ca. 15 s Tabel 2. Målingerne fra det 1. forsøg i Høng d Som det fremgår af tabellen, er der meget store svingninger i målingerne, hvilket heller ikke er overraskende i forhold til de store temperaturgradienter, CDF-modellen forudsagde. Spørgsmålet er imidlertid, om målingerne er præcise nok til at være brugbare. Helhedsindtrykket af temperaturmålingerne er imidlertid, at der er god overensstemmelse med CFD-modellen, blot er der en tendens af en forskydning af temperaturen på ca. 100 C. En temperaturforskydning af denne størrelse kan efter vores opfattelse skyldes 3 ting: 13

15 1. Usikre målinger 2. For lav kedellast i forhold til de data der blev brugt ved CFD-modelleringen 3. Målestudsen er ikke placeret korrekt Ad 1. De usikre målinger kan vi ikke gøre noget ved. Hvis en af de andre forklaringer viser sig at være rigtige, er usikkerheden i sig selv ikke et problem. Ad 2. Driftsparametrene ved forsøget: Kedel: 6.68 MW Vasker: 0.55 MW Total: 7.24 MW Temperatur inden konvektionsdel (outlet CFD): ºC Brændsel: 550kg/17min =0.539kg/s Effekten af anlægget var således ca. 10 % under de 8.1 MW, der blev anvendt ved CFD simuleringen. Dette vil naturligvis medføre en temperaturforskel mellem det målte og modellen. Hvis det antages, at Cp-værdien for røggassen er konstant som overslagsregning (det er den ikke), bør temperaturen for CFD beregningerne også være ca. 10 % lavere, eller ca grader i vores tilfælde. Tager man dette i betragtning, passer målingerne noget bedre med CFD- beregningerne. Ad 3. Ser man på de målinger, hvor z=1,1, opnås de højeste temperaturer, når føleren drejes mod kedlens frontvæg (x>0). Når føleren er i intervallet x=0 og x<0 ( z=1,1), sker der ikke nogen ændring. Dette passer egentlig fint med CFD-modellen på figur 1, blot med den detalje, at såfremt vi har fat i de rigtige temperaturer, vil det svare til, at føleren var placeret ca cm længere væk fra kedlens frontvæg (x=-40). For at afgøre i hvilken af de 3 ovenstående situationer vi stod i, blev det besluttet at gennemføre endnu en måleserie, hvor kedlens last blev kørt op på niveau med forudsætningen for CFD-beregningerne. Opgaven gik denne gang ud på at foretage nogle kontrolmålinger, til sammenligning med forsøg 1, samt at bestemme positionen af det område, hvor temperaturen er ca C. 14

16 Resultat fra 2. forsøg Målinger ved dette forsøg blev foretaget med samme måleudstyr, som ved det første forsøg. De 10 første målinger tjente som kontrolmålinger, hvorimod de sidste 5 målinger blev foretaget med en bøjet målepind. Ideen med den bøjede målepind var at komme tættere på kedlens frontvæg og dermed det område, hvor de højeste temperaturer forventes at befinde sig. Forsøget blev gennemført d. 31. januar 2013 af Jørgen Larsen og Henrik Rohde fra Høng Varmeværk, med en kedellast der svarede til den, der dannede grundlaget for CFD-modellen. Målingerne fra dette forsøg er vist i tabel 3. Måling y-retning (vertikal) (grader) x-retning (horisontalt) (grader) y-retning (m) x-retning (m) z-retning (dybde) (m) Temperatur (ºC) Delta T under måling , , , , , , , , , , , , , , , Bøjet* Bøjet* Bøjet* Bøjet* Bøjet* *Målepinden bøjet til forskydning på 40 cm i x-retning Tabel 3. Målingerne fra det 2. forsøg i Høng d Sammenlignes de 10 første målinger med de tilsvarende målinger fra 1. forsøgsrunde, kan der generelt konstateres højere temperaturer. Der ses også en bedre overensstemmelse mellem de nye måleresultater og CFD-modellen. Forklaringen herpå mener vi er, at forsøgene denne gang er udført ved tæt på fuld last, hvilket 15

17 også gælder for CFD-modellen. Vores overvejelser om årsagen til de lavere temperaturer i forbindelse med forsøg 1 kan således tilskrives for lav kedellast (situation 2). Der ses fortsat stor variation ved gentagne målinger i samme punkt, men dette passer med, at målepunkterne, ifølge CFD beregningerne, befinder sig i et meget turbulent område med store gradienter. De målinger, der er foretaget med bøjet målepind, således at målepunktet er flyttet ca. 40 cm. længere mod forvæggen, viser som ventet ud fra CFD-modellen en højere temperatur i gennemsnit omkring ca. 975C. Baseret på disse målinger mener vi, at der er opnået god overensstemmelse med CFD-beregningen, og at det er lykkedes at bestemme et fornuftigt inddysningssted. Vi mener således ikke, at der på baggrund af de foreliggende måledata er grund til at ændre i modellen. 16

18 4 Forsøg med indsprøjtning af urea i halmkedel Med modellen på plads var vejen for forsøg med indsprøjtning af urea banet, idet målegennemføringen umiddelbart kunne benyttes som inddysningssted. Beskrivelse af måleudstyr og forsøg På figur 6 er vist en skitse af den måleopstilling, der blev benyttet ved forsøgene med indsprøjtning af urea i kedelens fyrboks. Alle forsøg blev gennemført ved, at der i et vist tidsinterval blev indsprøjtet en bestemt mængde urea, samtidig med at NOx-en i røggassen blev målt. Ved indgangen til næste tidsinterval blev doseringsmængden forøget. Denne procedure fortsatte, indtil pumpens maksimale pumpeevne på 60 l/h blev nået. Skorsten Kedeludsnit Kedel Indsprøjtningslance Filter Pumpe Urea Kontrolenhed Måleinstrument Figur 6. Skitse af måleopstilling til forsøg med indsprøjtning af urea i kedelens fyrboks 17

19 NOx mg/nm³ Projekt nr Resultat fra 1. forsøg Målet med forsøg nr. 1 var at få en generel fornemmelse af ureaens virkning, dvs. reaktionstid, virkningsmængde og evt. mætningsmængde. Forsøget blev gennemført med et tidsinterval på ca. 10minutter i hver doseringsperiode. Resultatet er vist på figur DeNOx Forsøg l/h 14,9 l/h 14,9 l/h 30 l/h 45 l/h 60 l/h Urea l/h Figur 7. Sammenhængen mellem urea-mængden og NOx i røggassen ved forsøg 1 Af figuren fremgår det, at der indtræffer en virkning allerede mellem 0 og 14,9 l/h. Det ses også, at kurven flader ud efter 45 l/h. Under forsøget observerede vi ved forhøjelsen af doseringsmængden, at reaktionen indtraf i løbet af få sekunder. Resultat fra 2. forsøg Målet med forsøg nr. 2 var at få en nærmere ide om ureaens virkningsmængde og i særdeleshed, hvilken mængde der skulle til for at bringe røggassen fra den halm, der blev anvendt ved forsøget ned under miljøkravet på 300 mg/nm³ NO x. Resultatet er vist på figur 8. 18

20 NOx mg/nm³ Projekt nr DeNOx Forsøg l/h 3,75 l/h 7,50 l/h 11,25 l/h 15,00 l/h 15,00 l/h 18,75 l/h 22,40 l/h 26,25 l/h 0 l/h Urea l/h Figur 8. Sammenhængen mellem urea-mængden og NOx i røggassen ved forsøg 2 Overordnet ses der en nærmest lineær sammenhæng mellem mængden af urea og NOx i røggassen. Den underlige stigning, der sker fra 11,25 l/h til 15,00 l/h, skyldes, at doseringsslangen ved indgangen til indsprøjtningsdyserne blev utæt. Efter denne blev tætnet, fortsatte kurvens pænt faldende tendens, for til sidst at flade ud. Af kurven fremgår det endvidere, at man ved at dosere mellem 11,25 l/h til 15,00 opnår en tilpas reduktion af NOx-en til at overholde miljøkravene. Resultat fra 3. forsøg Målet med forsøg nr. 3 var, baseret på erfaringerne fra forsøg 1 og 2, at få en præcis måling af ureaens virkning mht. virkningsmængde og evt. mætningsmængde, samt undersøge mængden af ammoniak (NH3) i røggassen. FORCE Technology havde ved denne lejlighed koblet deres testudstyr til røgkanalen ved skorstenen for dels at måle ammoniakken og som en ekstra validering af NOx-målingerne. På figur 9 er vist et billede af FORCEs testudstyr. 19

21 Figur 9. FORCEs testudstyr til måling af røggassen Selve forsøget blev gennemført med et tidsinterval på ca. 5 minutter i hver doseringsperiode. Sammenhængen mellem mængden af urea og NOx i røggassen fremgår af figur

22 NOx mg/nm³ Projekt nr DeNOx Forsøg ,75 7,5 11, ,75 22,4 26, , , Urea l/h Figur 10. Sammenhængen mellem urea-mængden og NOx i røggassen ved forsøg 3 Resultatet af det 3. forsøg er meget interessant. For det første viser kurven, at der skal en vis mængde urea (virkningsmængde) til, før det giver sig udslag i en NOx reduktion. Virkningsmængden er i dette tilfælde ca. 3,75 l/h. Dernæst ses en næsten lineær aftagende NOx mængde som funktion af urea i intervallet fra 3,75 l/h til 15,00 l/h. Det bemærkes endvidere, at miljølovens krav til NOx udledning på 300 mg/nm³ opnås ved indsprøjtning af ca. 11 l/h. Forløbet i intervaller fra 15,00 l/h til 52,50 l/h er noget særpræget, idet der ikke ses nogen særlig effekt af at forøge urea-mængden, tværtimod kan man se at NOx indholdet vokser lidt i visse punkter. Årsagen til disse variationer er vi ikke helt sikre på, men en mulig forklaring er den naturlige variation, der er i kedeldriften og det indfyrede halm. Hvis dette er tilfældet, har vi således en mætningsmængde på ca. 15 l/h. Kontrol af ammoniak-emission I forbindelse med 3. forsøg blev der, som nævnt ovenfor, også foretaget måling af ammoniak-emission. Resultatet fremgår af tabel 4 og viser bl.a., at den højest målte ammoniak-emission på 1,3 mg/m 3 ligger langt under den gældende luftvejledningskrav på 500 mg/m 3. Det er dog vores opfattelse at de 500 mg/m 3 ikke anses at være særlig relevant i denne sammenhæng, idet en realistisk vurdering er, at de 21

23 kommunale miljømyndigheder vil stille krav om en emissionsgrænseværdi for ammoniak på 10 mg/m 3. Dette giver dog stadig en stor margen i forhold til det målte. Parameter Enhed Måling 1 Måling 2 Måling 3 Middel Miljøkrav * Dato dd-mm-åå Måleperiode tt:mm 13:46-14:06 14:12-14:33 14:37-14:59 13:46-14:59 - Koncentrationer CO mg/m³(n,t) CO mg/m³(ref) NO X (NO 2 ) mg/m³(n,t) NO X (NO 2 ) mg/m³(ref) NH3 mg/m³(n,t) 0,35 0,67 1,3 0,77 - NH3 mg/m³(ref) 0,31 0,62 1,0 0,66 - (ref) angiver tør røggas ved normaltilstanden (0 C, 101,3 kpa) og 10 % ilt Tabel 4. Måleresultater fra FORCE viser emissionsmåling af CO, NO x og NH 3 Ammoniak-emission som følge af DeNOx processen vurderes derfor ikke umiddelbart at medføre yderligere problemer i forhold til overholdelse af grænseværdier. 22

24 5 Økonomi Ud fra projektets erfaringer vurderes det, at et anlæg til inddosering af ammoniakopløsning, lig det som er blevet anvendt i Høng, vil kunne etableres for ca. DKK Hertil kommer omkostning til måleudstyr. Driftsomkostningerne vil hovedsageligt kunne henføres til den anvendte reagens, samt vedligeholdelse af indsprøjtningsdyser og lanse. Den ved forsøget anvendte AddBlue koster pt. ca kr. pr. liter. Driftsomkostninger vurderes at ligge på 6-7 kr. pr. MWh for en kedel på 7,5 MW som den i Høng. 6 Konklusion og perspektiver Den overordnede konklusion på arbejdet udført i dette projekt er, at det er lykkedes vha. af en CFD model at udpege et brugbart inddysningspunkt og efterfølgende dosere en passende mængde urea ind i kedlens fyrboks, således at NOx indholdet i kedlens røggas bringes et godt stykke under de 300 mg/nm³, som miljøloven kræver. Hvorvidt resultaterne fra dette projekt direkte kan overføres på andre typer kedler er tvivlsomt, men vi tror på, at fremgangsmåden med fordel vil kunne anvendes af andre. Det er vores generelle opfattelse, at man med den måleopstilling, vi har benyttet i dette projekt, vil kunne skabe en relativ billig DeNOx løsning for mange mindre og mellemstore danske fjernvarmeværker, som vil kunne sikre overholdelse af emissionsgrænseværdier ved fyring med almindelige halmtyper, uanset de store variationer i halmens kvælstofindhold. Der er naturligvis en række udfordringer og problemer, som endnu ikke er løst eller afdækket, f.eks.: Hvorledes skal dyserne udformes og placeres for at opnå optimal effekt (minimal forbrug af urea) Hvad er langtidseffekten af at indsprøjte en vandig opløsning fyrboksen Konkret er der i Høng skabt en brugbar DeNOx løsning, og det er Høng Varmeværk og Euro Therms intention at arbejde videre med løsninger, for dels at forbedre anlæggets performance og dels at hente driftsmæssige erfaringer. 23

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen www.industrivarme.dk Din fleksible energipartner Vi har altid energien til dig Hvem er INDUSTRIVARME Moderne industrivirksomhed Mere end 30 års erfaring Agerer

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion

Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion Korrosion og tilsmudsning kan forårsage problemer for kedler og overhedere i kraftværker fyret med biomasse. En kombination af CFDmodellering og profilering

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10.

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10. Daka AmbA Dakavej 10 8723 Løsning Aarhus J.nr. MST-1272-00006 Ref. Chell/Anaje Dato 27. marts 2012 Att.: Kjær Andreasen Sendt pr. mail: ka@daka.dk Påbud om ændrede emissionsgrænser for luft Miljøstyrelsen

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Bestemmelse af stofdispersion

Bestemmelse af stofdispersion Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt

Læs mere

UDVIKLING INDENFOR AFFALDSFORBRÆNDINGSTEKNOLOGI INGER ANETTE SØNDERGAARD

UDVIKLING INDENFOR AFFALDSFORBRÆNDINGSTEKNOLOGI INGER ANETTE SØNDERGAARD UDVIKLING INDENFOR AFFALDSFORBRÆNDINGSTEKNOLOGI INGER ANETTE SØNDERGAARD AFFALDSFORBRÆNDING EN MODERNE TEKNOLOGI Affaldsforbrænding har eksisteret i Danmark i mere end 100 år Affaldsforbrændingsteknologien

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Verifikation af CO2 opgørelse November 2015

Verifikation af CO2 opgørelse November 2015 Verifikation af CO2 opgørelse November 2015 1 Verifikation af CO2 udledning En gang årligt skal den årlige CO2 udledning verificeres af et anerkendt akkrediteringsfirma DNV BVQ... Energibalance-metode

Læs mere

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt for forsøgskørsel med inddysning af ammoniakvand på Asnæsværkets blok 2.

Afgørelse om ikke godkendelsespligt for forsøgskørsel med inddysning af ammoniakvand på Asnæsværkets blok 2. Dong Energy Power A/S Asnæsværket Asnæsvej 16 4400 Kalundborg Virksomheder J.nr. MST-1270-01026 Ref. zuyuk/vba Den 17. september 2013 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for forsøgskørsel med inddysning

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Definition af EBK-zone. Revideret december 2000

Definition af EBK-zone. Revideret december 2000 Definition af EBK-zone Revideret december 2000 Udarbejdet af Lars P. Johansen Ingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ DECEMBER 2000 1 Resumé Styregruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg Søren Klinggaard & Jesper Cramer FORCE Technology Agenda Måling af korrosion Søren Klinggaard Vision-baseret overvågning og styring af forbrændingen

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding Rapport nr. 61 2012 Revideret d. 12.09.2012 Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyrings og Affaldsforbrænding Ole Schleicher FORCE Technology

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak

Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Rapport nr. 47-2008 Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Vurdering af den anbefalede målemetode MEL-24 for ammoniak i relation

Læs mere

C0 2 -opløsning i havvand

C0 2 -opløsning i havvand C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

Afgørelse om at etablering og drift af et denox-anlæg med tilhørende tank til ammoniakvand ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at etablering og drift af et denox-anlæg med tilhørende tank til ammoniakvand ikke er VVM-pligtigt Nordic Sugar Nykøbing Østerbrogade 2 4800 Nykøbing F Att.: Hanne Lundsgaard hanne.lundsgaard@nordicsugar.com Virksomheder J.nr. MST-1270-01224 Ref. jlh/idhan Den 23. september 2014 Afgørelse om at etablering

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Styrket dansk indsats for udarbejdelse af BREF er. Ulla Ringbæk

Styrket dansk indsats for udarbejdelse af BREF er. Ulla Ringbæk Styrket dansk indsats for udarbejdelse af BREF er Ulla Ringbæk Nye udfordringer med IE-direktivet 1. Krav om at anvende EU s BAT-konklusioner om bedste tilgængelig teknik i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Præsentation af: Euro Therm A/S Halmkedlen i Nexø Standard løsningen + Røggaskondensering + Absorptionskøler + DeNOx Evt! Om Euro Therm A/S Stiftet

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere