Evaluering af Dansk på vej til arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Dansk på vej til arbejde"

Transkript

1 Evaluering af Dansk på vej til arbejde - et projekt gennemført af Sprogcenter Nordsjælland i samarbejde med Rørmosegård I/S, VUC Nordsjælland og FVU konsulenten i Frederiksborg Amt med støtte fra EU's Socialfond, Mål 3. Evalueringen er udarbejdet december 2005 af: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, uc2, CVU København & Nordsjælland, v. Charlotte Bie og Lene Timm 1

2 Indhold: 1. Resume.s Kortfattet beskrivelse af projektet 1.2. Resultater i forhold til målsætningen 1.3. Det nyskabende i relation til ansøgningen 1.4. Hvad lærte projektleder/de ansatte af projektet 1.5. Hvordan nyttiggøres resultaterne i den ordinære indsats. 2. Evalueringens formål og metode...s Metode 2.2. Datagrundlag 2.3. Evalueringens indhold 3. Projektets baggrund, mål og resultater s Projektets baggrund og mål 3.2. At får deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde 3.3. At etablere et tværinstitutionel samarbejde som supplement til det eksisterende FVU dansk trin 1 særlig tilrettelagt for indvandrere/flygtninge. 4. Uddannelsesmodel - på vej.s Hvad ville projektet ifølge projektbeskrivelsen? 4.2. Hvad skete der? 4.3. Hvad lærte projektleder og ansatte? 4.4. Hvilke anbefalinger og spørgsmål får det evaluator til at rejse? 5. En arbejdsmarkedrettet tilgang til FVU undervisning for deltagere med dansk som andetsprog s Skitse til videre arbejde med en uddannelsesmodel 6. Litteraturliste..s Bilag.s.33 2

3 1. Resume 1.1. Kortfattet beskrivelse af projektet Projekt Dansk på vej til arbejde har haft til hensigt at udvikle en uddannelsesmodel og et undervisningstilbud til ledige indvandrere og flygtninge, som på grund af utilstrækkelige danskkundskaber har svært ved at få tilknytning til det danske arbejdsmarked. For en stor gruppe indvandrere og flygtninge er den eneste eksisterende mulighed for at forbedre deres læse-/stave- og skrivekundskaber den Forberedende Voksen Undervisning (FVU). Det er f.eks. flygtninge og indvandrere, som har opbrugt deres uddannelsesret på 3 år 1, eller indvandrere som har taget en Almen Prøve 1 for at kunne søge dansk statsborgerskab, hvilket ifølge projektbeskrivelsen langtfra betyder, at de er i besiddelse af tilstrækkelige læse-, stave-, og skrivekundskaber til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. (Projektansøgningen s. 4) Imidlertid viser erfaringerne fra FVU, at kursister med flygtninge-/indvandrerbaggrund har svært ved at følge danskundervisningen, og mange består ikke FVU trin 2. Projektet har en intention om at udvikle det uddannelsestilbud, der ser ud til at mangle mellem Sprogcentrenes tilbud og FVU tilbuddet i forhold til at tilgodese FVU kursister af anden etnisk herkomst. Det undervisningstilbud, der er blevet afprøvet i projekt Dansk på vej til arbejde, består af et kombineret undervisnings- og praktiktilbud. Fase 1 bestod i introduktion og kompetenceafdækning Fase 2 bestod i sproglig og almen opkvalificering Fase 3 bestod i praktik og virksomhedsforlagt undervisning Fase 4 bestod i udslusning med fokus på individuelle handlingsplaner og jobsøgning. Hensigten med forløbet har været at lade tre hold afprøve tilbuddet og gennem løbende justeringer at udvikle en model, som kan indgå som supplement til sprogcentrenes tilbud om danskundervisning og kultur- og samfundsforståelse og FVU-tilbuddet om undervisning i læsning og skrivning med det formål, at deltagerne bliver sprogligt opkvalificeret, så de hurtigst og bedst muligt kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Frederiksborg Amt. (projektansøgning s. 4) 1.2. Resultater i forhold til målsætningen. Ifølge projektbeskrivelsen havde Projekt Dansk på vej til arbejde følgende formål: Projektmål 1. At få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde I alt er 43 deltagere påbegyndt projektet og heraf har 28 været med gennem et helt forløb. 11 af de 28 deltagere, der har genenmført projektet, er kommet i arbejde, hvilket 1 Jævnfør Lov nr. 402 af 01/06/2005: Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.; integrationsloven og udlændigelloven, ( ) 3

4 svarer til lidt mere end 39 %. Medtages de to deltagere, der er i praktik og vikararbejde, er tallet 46 %. Desuden er 7 af de 28, der har gennemført projektet i gang med uddannelse, hvilket svarer til 25%. Projektmål 2: At etablere et tværinstitutionelt samarbejde som supplement til det eksisterende FVU dansk trin 1 særlig tilrettelagt for indvandrere/flygtninge. Projektet er tværinstitutionelt med aktører fra Sprogcenter Nordsjælland (SN), VUC Nordsjælland (VUC), Rørmosegård I/S (RØR) og FVU-konsulenten i Frederiksborg Amt. Det overordnede organisatoriske og finansielle ansvar har været placeret hos Sprogcenter Nordsjælland, hvor også den del af undervisningen, som ikke var virksomhedsforlagt, er foregået. AF har rekrutteret og henvist deltagere til projektet. Sprogcentret har varetaget visitation og vejledning, og Sprogcentret, VUC og RØR har sammen varetaget undervisningen. Til projektet har der været knyttet en styregruppe bestående af projektleder og repræsentanter fra AF, KAD, 3F, Hillerød Kommune og Frederiksborg Amt. Styregruppens rolle har været at samarbejde om tilrettelæggelsen af projektet, løbende opfølgning og evaluering af projektets afvikling og målopfyldelse. Det tværinstitutionelle samarbejde har i praksis fungeret ved, at samarbejdspartnerne har stillet undervisere til rådighed til de enkelte fag og deltaget i samarbejdsmøder med projektlederen. Erfaringen af projektet er, at hvis det tværinstitutionelle samarbejde skal omsættes til en ny uddannelsesmodel, der i indhold og pædagogisk metode uddrager og sammensætter de forskellige fag og pædagogiske tilgange på nye måder, skal det tilgodese følgende: På undervisningsniveau kræver det en organisering og tid, der giver underviserne mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisning i team, og dermed mulighed for i fællesskab at udvikle begreber og videreudvikle mål med den pædagogiske praksis. Det er i rapporten beskrevet som behov for didaktisk rationalitet i projektet eller organisationen. På projektstyringsniveau kræver det, at projektlederen evt. via en samarbejdsgruppe får støtte fra ledelsesniveau på de samarbejdende institutioner, hvilket er en forudsætning for at underviserne kan blive allokeret og evt. opkvalificeret i det omfang, det er nødvendigt. Projektmål 3: At udvikle en uddannelsesmodel, som supplerer de eksisterende tilbud, for at imødekomme gruppens særlige sproglige behov i forhold til det danske arbejdsmarked. Evalueringen er gennemført ved afslutningen af det tredje hold deltagere, og der tegner sig en model, der af projektleder og ansatte er beskrevet med henblik på en afprøvning med et 4. hold, som projektet har fået ekstra midler til at gennemføre. (Se bilag 1). Det uddannelsestilbud, der i projektansøgningen blev beskrevet som manglende mellem FVU og sprogcenter til målgruppen af flygtninge og indvandrer kan ved afslutningen af projektet beskrives som en erfaringsbaseret og tematiseret tilgang til erhvervsrettet undervisning af voksne med dansk som andetsprog, hvor danskkravene i FVU kan integreres i de tematiserede og praktikrelaterede forløb. Det erfaringsbaserede bygger 4

5 både på virksomhedsbesøg og praktikker i det konkrete undervisningsforløb, men også på deltagernes tidligere erhvervserfaringer. Ved afslutningen af det 3. hold deltagere er læringen af projektet blandt andet at: En erhvervsrettet undervisning i dansk som andetsprog for indvandrere og flygtninge må med sit bredere sigte udvikles over flere moduler eller længerevarende moduler end de timer et FVU trin er sat til Det nyskabende i relation til ansøgningen Det nyskabende er i projektansøgningen formuleret som det at ville udvikle en uddannelsesmodel på tværs af institutionerne som supplement til den eksisterende danskuddannelse og den Forberedende Voksenuddannelse for indvandrere/flygtninge i tæt tilknytning til praktik på virksomhederne. Arbejdsmarkedrettet fremfor læseplansstyret sprogundervisning. I dette samarbejde på tværs af tre institutioner er det nyskabende, at forskellen mellem FVU undervisning og arbejdsmarkedrettet undervisning i dansk som andetsprog er tydeliggjort. Denne tydeliggørelse har tilsyneladende været en forudsætning for at kunne integrere de forskellige tilgange til undervisning i dansk i et forløb målrettet flygtninge- og indvandrere. Projektet har afdækket, at det arbejdsmarkedrettede i en andetsprogs- dimension i FVU blandt andet indebærer sprogsætning på dansk af en række områder, som modersmålstalende danskere forudsættes at have sprogsat på dansk tidligere, og som der derfor traditionelt ikke arbejdes med i FVUen. Dansk er mange ting, og det særlige ved en arbejdsmarkedrettet uddannelsesmodel for indvandrer- og flygtninge er netop, at deltagerne får mulighed for at udvikle deres andetsprog målrettet i forhold til uddannelse eller job i specifikke brancher. Et undervisningstilbud mellem FVU og sprogcenterundervisning bør derfor opbygges i forhold til det fagsprog, deltagerne har brug for at kende, i den praksis de har som mål at komme ud i. Et undervisningstilbud mellem FVU og sprogcenterundervisning kan derfor med fordel opdeles i overordnede temaer, som deltagerne udvikler deres dansk som andetsprog og deres almene kompetencer indenfor. Projektleder og ansatte foreslår i bilag 1 at det fjerde hold arbejder med cases indenfor overordnede temaer som: Arbejdsmarkedet i dag og Lav en virksomhed. I kapitel 5 foreslår evaluator, at temaer som produktionsfeltet (arbejdets karakter og organisering), politikfeltet (samarbejdsrelationer omkring interessevaretagelse) og det uformelle sociale felt (sociale relationer og værdier) 2 måske kan inspirere til udviklingen af overordnede temaer, hvor indenfor der udvikles cases til danskundervisning, i kommende FVU moduler. Derved bliver det, der på projektets to første hold fungerede som fagopdelt læseplansstyret undervisning i f.eks. matematik, edb og kultur- og samfundsforhold i stedet til udvikling af dansk som andetsprog i relation til temaer, der har arbejdsmarkedrelevans for den enkelte deltager. 2 Se f.eks. Bottrup, Pernille i Læringsrum i arbejdslivet et kritisk blik på Den Lærende Organisation, Forlaget Sociologi, 2001 el. Helms Jørgensen, Christian og Warring, Niels i Læring på arbejdspladsen i udspil i læring om arbejdslivet, Roskilde Universitetsforlag

6 1.4 Hvad lærte projektleder/de ansatte af projektet Projektleder og ansatte udtrykker blandt andet, at de har lært følgende af projektet: Der er stor forskel på FVU læsning og erhvervsrettet andetsprogstilegnelse i sprogcenterundervisning. FVUen er oprindeligt udviklet til modersmålstalende danskere i arbejde og sprogcenterundervisningen er udviklet til flygtninge- og indvandrere, som samtidig med andetsprogstilegnelsen skal opnå viden om sociale og kulturelle normer, som kan adskille sig fra deres tidligere livs- eller arbejdserfaringer. Det er underviserne på kurset, der skal etablere rammer, som synliggør den røde tråd i de elementer, der indgår i undervisningen. Det er forudsætningen for at deltagerne kan tage ansvar for egen læring og derigennem udvikler motivation for at opnå de mål, de har sat sig ved projektstart. Undervisningsmaterialer skal løbende udvikles i forhold til den aktuelle deltagergruppe og i forhold til de praktikker, de indgår i. De samme praksisrelaterede og case-baserede undervisningsmaterialer skal anvendes af alle undervisere som én af de røde tråde på tværs af danskundervisningen i relation til FVUlæseplanen, i udvikling af dansk som andetsprog, i relation til matematik, edb, samfundsorientering, virksomhedskendskab osv. Det er nødvendigt at underviserne har tid til at planlægge og gennemføre undervisning sammen i et projekt, hvor der skal udvikles ny pædagogisk tækning på tværs af institutionelle forskelle. Manglende tid til fælles planlægning har medført at undervisere langt hen i forløbet med de tre første hold har oplevet, at de arbejdede efter forskellige mål i projektet at nogle primært arbejdede i forhold til at deltagerne kunne bestå FVU trin 1 og 2, og andre primært arbejdede i forhold til at deltagerne kom i fast arbejde. Mentorordning er påkrævet, hvis danskudviklingen skal støttes i praktikperioden. Der er ikke indgået mentorordninger i projektets første tre hold, men læringen er, at det dansksproglige udbytte af praktikken kan optimeres gennem udvikling af mentorordninger. Netværk er af meget stor betydning for indvandreres og flygtninges adgang til praktik og jobs. Netværk mellem deltagerne på kurset er en form for netværk, der indgår i kurset. Forpligtigende mentorordning er en anden måde at udvikle deltagernes netværk i erhvervslivet på. Andre netværksaktiviteter bør udvikles i modellen. 6

7 1.5. Hvordan nyttiggøres resultaterne i den ordinære indsats. Resultaterne fra projektet kan nyttiggøres i den ordinære indsats ved at: Styregruppen skaffer midler til, at de ansatte og projektledelsen får tid til at beskrive og begrunde den pædagogiske praksis på hold 4, der afprøver modellen slut 2005/start Beskrivelse og begrundelse bør blandt andet indebære: a) hvordan kombinationen af sprogcenter test og FVU test samt dele af ressourceprofilen supplerer hinanden i visitationen og i arbejdet med deltagernes handleplan b) hvordan denne visitation skaber grundlag for en tilrettelæggelse af en tværfaglig arbejdsmarkedrettet undervisning c) hvordan undervisningen bygger på deltagernes konkrete praksiserfaringer i forbindelse med virksomhedsbesøg og praktikker. d) hvilke betingelser for kollegialt samarbejde, der forudsættes, når et tværfagligt og tværinstitutionelt team skal gennemføre undervisningen sammen. Styregruppen skaffer midler til, at en arbejdsgruppe med udgangspunkt i ovenfornævnte beskrivelse kan udarbejde anbefalinger til, hvordan modellen kan udbydes i FVU regi og herunder hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der skal til for at realisere modellen. 7

8 2. Evalueringens formål og metode. Evalueringen skal vurdere kvaliteten og effekten af projektet, samarbejdet og tværfagligheden samt den blivende værdi af den udarbejdede uddannelsesmodel der har som intention at opkvalificere og tilgodese tosprogede FVU deltagere (Projektansøgningen punkt 21). Evalueringen skal dermed bidrage til en beskrivelse af, hvordan projektet peger ind i udviklingen af det uddannelsestilbud, der ifølge projektansøgningen mangler mellem sprogcentrenes tilbud og FVU tilbudet. Der er derfor i evalueringen langt vægt på at formidle de indhøstede erfaringer, så de kan anvendes af projektets partnere i deres fremtidige samarbejde om opgaven Metode Evalueringsmetoden har været kvalitativ, idet formålet var at vurdere kvaliteten af projektet dvs. de forskellige aktørers oplevelse af, om projektet har indfriet sine mål. Projektet er meget velbeskrevet i form af midtvejs- og slutevalueringer for de enkelte hold og i form af mødereferater, som derfor udgør en væsentlig datakilde. Datamaterialet fra projektet er imidlertid primært beskrivende og indeholder i mindre grad pædagogiske begrundelser. Derfor er deltagernes og de ansattes oplevelser, refleksioner og pædagogiske begrundelser inddraget i evalueringen ved hjælp af kvalitative interviews. De få kvantitative data, der indgår i evalueringen i forbindelse med hvorvidt deltagerne har fået arbejde, er hentet fra interne midtvejs- og slutevalueringer. Der har været udskiftninger i undervisnings- og vejledningspersonalet undervejs i projektforløbet, hvilket betyder, at forklaringer på og årsager til forandringer og justeringer i projektforløbet i interviewene er videregivet af de nuværende medarbejdere og ikke af de medarbejdere, som har deltaget tidligere i forløbet. Der vil derfor være perspektiver, evaluator ikke får indfanget, og der vil være perspektiver, der muligvis får lov at fylde mere i den endelige evaluering end de, der har fulgt projektet tidligere eller gennem hele projektet måtte finde hensigtsmæssigt. Projektlederen har imidlertid været med i hele forløbet, hvilket er en stor styrke i en mere endelig beskrivelse af en uddannelsesmodel, som vil kunne udarbejdes i forbindelse med gennemførelse af det fjerde og igangværende hold kursister, som projektet er blevet udvidet med. En slutevaluering af karakter som denne kan imidlertid aldrig yde et projekt fuld retfærdighed. Der er læring, der ikke bliver beskrevet, og evaluators blik på projektet får også indflydelse på, hvad der kommer med og ikke kommer med i teksten og med i anbefalingerne. Gevinsten ved en ekstern evaluering skulle imidlertid gerne være, at blikke udefra kan opsamle nogle af de ansattes og deltagernes forskellige oplevelser af projektet. På den baggrund kan evaluator på tværs af de forskellige perspektiver og forholdsvis kort og præcist videregive erfaringer og ideer til det videre pædagogiske arbejde. Det har været intentionen. 8

9 2.2. Datagrundlag Dataindsamling til evalueringen er foregået i oktober Evalueringen er gennemført ved hjælp af 6 datakilder: 1. Projektbeskrivelse/ansøgning til Den Europæiske Socialfond, samt projektansøgning til fortsættelse af projektet. 2. Projektdokumenter i form af Logframe, arbejdsfunktionsbeskrivelse, mødeoversigt, eksempler på undervisningsskemaer, skabeloner for visitation, ressourceprofil. 3. Formålsbeskrivelse af de forskellige former for undervisning (FVU læsning, trin 1, trin 2, danskundervisning, motion, EDB). 4. Skriftlige lærerevalueringer og kursistevalueringer fra hold 1,2 og Interviews med projektleder, undervisere, FVU-konsulent, samt 2 kursister fra hvert af holdene. 6. Mødereferater, mailkorrespondance, o. lign. En liste over samtlige datakilder fra projektet findes i bilag Evalueringens indhold. Kapitel 1 udgør et resume, der følger Socialfondens retningslinier. Kapitel 2 redegør kort for evalueringens formål og metode. Kapitel 3 gennemgår projektets resultater i forhold til de tre hovedformål. Gennemgangen af de tre hovedformål er struktureret i forhold til følgende spørgsmål: Hvad ville projektet ifølge projektbekrivelsen? Hvad skete der iflg. skriftlige evalueringer og interview? Hvad fortæller projektleder og ansatte, de har lært? Hvilke anbefalinger og spørgsmål får det evaluator til at rejse? Kapitel 4 sætter fokus på de 4 elementer, der er nævnt under projektets aktiviteter i projektansøgningen (punkt 17) visitation sproglig- og almen opkvalificering praktik jobsøgning/udslusning. Gennemgangen følger den samme struktur med de fire spørgsmål som i kapitel 3: Hvad ville projektet ifølge projektbekrivelsen? Hvad skete der iflg. skriftlige evalueringer og interview? Hvad fortæller projektleder og ansatte, de har lært? Hvilke anbefalinger og spørgsmål får det evaluator til at rejse? Kapitel 5 opsamler evalueringens fund i et scenarie, som sammen med modellen i bilag 1 kan danne udgangspunkt for den videre diskussion mellem de samarbejdende institutioner. 9

10 3. Projektets baggrund mål og resultater Projektets baggrund og mål. Projektet tager afsæt i de integrationspolitiske mål om at integration af flygtninge- og indvandrere går via arbejdsmarkedet. Det betyder, at personer med anden etnisk baggrund skal kortest mulige vej til beskæftigelse, og derfor skal tilegne sig de sproglige forudsætninger, de nødvendige begrebsrammer og de sociale referencer på meget kort tid enten på Sprogcentrene eller i virksomhedsforlagt undervisning. (Projektansøgning s.4) For en stor gruppe indvandrere og flygtninge, der ikke er omfattet af integrationsloven, er den eneste eksisterende mulighed for at forbedre deres læse-/stave- og skrivekundskaber den Forberedende Voksen Undervisning (FVU). Det er f.eks. flygtninge og indvandrere, som har opbrugt deres uddannelsesret på 3 år 3 eller indvandrere, som har taget en Almen Prøve 1 for at kunne søge dansk statsborgerskab, hvilket ifølge projektbeskrivelsen langtfra betyder, at de er i besiddelse af tilstrækkelige læse-, stave-, og skrivekundskaber til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. (Projektansøgning s. 4) Imidlertid viser erfaringerne fra FVU, at kursister med flygtninge/indvandrerbaggrund har svært ved at følge danskundervisningen, og mange består ikke FVU trin 2. Projektet har en intention om at udvikle det uddannelsestilbud, der ser ud til at mangle mellem Sprogcentrenes tilbud og FVU tilbuddet i forhold til at tilgodese FVU kursister af anden etnisk herkomst. 4 Det undervisningstilbud, der er blevet afprøvet i projekt Dansk på vej til arbejde, består af et kombineret undervisnings- og praktiktilbud. Efter projektbeskrivelsen var forløbet opdelt i fire faser: Fase 1 bestod i en 2 ugers introduktion og kompetenceafdækning Fase 2 bestod i en 9 ugers sproglig og almen opkvalificering Fase 3 bestod i 9 ugers virksomhedsforlagt undervisning Fase 4 bestod i 4 ugers udslusning med fokus på individuelle handlingsplaner og jobsøgning. Hensigten med forløbet har været at lade tre hold afprøve tilbuddet og gennem løbende justeringer at udvikle en model, som kunne indgå som supplement til sprogcentrenes tilbud om danskundervisning og kultur- og samfundsforståelse og FVU-tilbuddet om undervisning i læsning og skrivning med det formål at deltagerne bliver sprogligt 3 Jævnfør Lov nr. 402 af 01/06/2005: Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.; integrationsloven og udlændingeloven, ( ) 4 På beskrives dette FVU tilbud som FVU læsning, trin 1 for deltagere med dansk som andetsprog. Der står endvidere Voksne med dansk som andetsprog kan deltage i særlig tilrettelagt læsning, trin 1 inden for den forberedende voksenundervisning (FVU). Hvis dansk er dit andetsprog, kan du vælge at gå på særlige hold eller på hold sammen med kursister fra den almindelige FVU( ) Undervisningen lægger vægt på skriftlig dansk. Det betyder, at du arbejder med dit ordforråd og din forståelse af dansk grammatik ( ) Du kan tage FVU sammen med anden undervisning. Det kan fx være på et sprogcenter ( ) et kursus på en handelsskole eller teknisk skole ( ) 10

11 opkvalificerer, så de hurtigst og bedst muligt kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Frederiksborg Amt. (Projektansøgning s. 4) Ifølge projektbeskrivelsen havde Projekt Dansk på vej til arbejde følgende formål: 1. At få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde 2. At etablere et tværinstitutionelt samarbejde som supplement til det eksisterende FVU dansk trin 1 særlig tilrettelagt for indvandrere/flygtninge 3. At udvikle en uddannelsesmodel som supplerer de eksisterende tilbud for at imødekomme gruppens særlige sproglige behov i forhold til det danske arbejdsmarked At få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde Hvad ville projektet med hensyn til målgruppe og opnåelse af arbejde? Målgruppen for projektet var ledige indvandrere og flygtninge med 3-9 års skolegang, som på grund af utilstrækkelige danskkundskaber havde svært ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagerne skulle ifølge projektbeskrivelsen have danskkundskaber som minimum svarende til sprogskolernes Danskuddannelse 2, modul 5 eller 6, hvilket siger noget om deltagernes skolebaggrund men ikke nødvendigvis om deres sprogskundskaber. Det var imidlertid projektets første hovedformål, at denne målgruppe skulle tilegne sig de sproglige forudsætninger, de nødvendige begrebsrammer og de sociale referencer på meget kort tid for derved at komme i støttet eller ustøttet arbejde Hvad skete der i forhold til at få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde? Målgruppen blev i løbet af projektperioden udvidet til også at omfatte kursister, der havde mere end 9 års skolegang. I praksis visiterede projektlederen deltagere til projektet, der kunne have gavn af undervisning svarende til Danskuddannelse 2 modul 5 og 6 og danskuddannelse 3 modul 4 og 5. Kursisterne var enten på kontanthjælp eller på dagpenge. På hold 1 og 3 havde de fleste af deltagerne arbejdserfaringer fra det danske arbejdsmarked. På hold 2 havde de fleste deltagere tidligere været i aktivering eller i praktikker. Resultatet er, at 11 dvs. 39% af de 28 deltagere på hold 1, 2 og 3, der har gennemført projektet, er kommet i støttet eller ustøttet arbejde. Medregnes de to, der er kommet i praktik og vikararbejde, er der tale om 46%. Derudover er i alt 7 kursister dvs. 25% fra de tre hold ifølge de interne evalueringer udsluset til uddannelse enten i form af erhvervsuddannelse eller danskuddannelse. 11

12 Status i forhold til hvad kursisterne blev udsluset til ved slutevaluering af henholdsvis hold 1, 2 og 3. Udsluset til: Hold 1 Hold 2 Hold 3 I alt Fast arbejde Praktikplads 1 1 Vikar arbejde 1 1 Erhvervsuddannelse Danskuddannelse eller andre kurser Uafklarede 2 2 Jobsøgende Sygemeldt 1 1 Fortsætter på næste hold 1 1 Gennemførte i alt Antal påbegyndte Aldrig mødt op 2 2 Ophørt grundet sygdom Overgået til andet tilbud Flyttet 1 1 Fået arbejde Resultaterne svarer til, at 43 borgere er påbegyndt projektet og heraf har 28 været med et helt forløb. De primære grunde til ikke at have gennemført et helt forløb er, at deltagerne enten er blevet syge, kommet i arbejde eller er overgået til andre tilbud. Af ovenstående opgørelse over udslusning til arbejde på de tre hold fremgår det, at to kursister fra hold 1 har fået fast arbejde (ud af de 9 der gennemførte forløbet), to kursister fra hold 2 har fået fast arbejde og én har fået vikararbejde (ud af de 11, der gennemførte forløbet) og på hold 3 har 4 kursister (ud af de 8 der gennemførte) fået arbejde. Ifølge projektets logframe 5 var det et succeskriterium at 3 mdr. efter projektets ophør skulle 50 % af deltagerne være kommet i støttet eller ustøttet arbejde og 25 % være i gang med en erhvervsuddannelse. Ifølge foreliggende data i forbindelse med evalueringen november 2005 er det uddannelsesmæssige mål nået, når gennemførelsesprocenten måles i forhold til antal deltagere, der har gennemført projektet, mens målet for arbejde er indfriet med 39% (og 46% hvis praktik og vikaransættelse medregnes) i forhold til det opsatte mål om 50% Hvad fortæller projektleder og de ansatte, at de har lært i forhold til projektets første hovedformål: at deltagerne opnår støttet eller ustøttet arbejde? De ansatte på projektet skriver og fortæller, at de har lært, at selvom deltageren er rekrutteret i forhold til tidligere skolebaggrund/uddannelsesbaggrund, er der stor forskel i sprogkompetencer og erhvervserfaring på de enkelte hold og de tre hold imellem. Dermed er der også stor forskel på, hvad de som undervisere oplever, at den enkelte 5 Logframe er et projektledelsesredskab, der blandt andet lægger op til, at der formuleres succeskriterier og indikatorer for hvordan, og hvornår det måles om succeskriterierne er indfriet. 12

13 deltager har brug for af kompetenceudvikling for at opnå målet om at komme i støttet eller ustøttet arbejde. Forskellen mellem deltagerne var størst i deres skriftlige kompetence, og forskellen mellem den enkelte deltagers mundtlige og skriftlige kompetence på dansk større end de sædvanligvis forekommer hos FVU deltagere. Det er ifølge projektlederen et vilkår for denne type projekter. Udover de faktuelle data indeholder de tre holdevalueringer og interviewene ikke nogle refleksioner over de umiddelbart opnåede resultater i form af arbejde eller afklaring omkring uddannelse. Dette kan skyldes, at interviewene fandt sted, inden hold tre var afsluttet, og ingen derfor endnu havde de endelige opgørelser over de samlede kvantitative resultater af projektet. Det er imidlertid værd at bemærke, at der er undervisere, der i interviewene vægter resultaterne i forhold til fastansættelse eller uddannelsesafklaring, mens der er andre undervisere, der vægter betydningen af den sproglige progression målt i forhold til om deltagerne har bestået FVU trin 1 eller 2 i henholdsvis dansk og matematik. Det tyder på, at de ansatte i projektet har arbejdet med forskellige projektmål for øje. En underviser, der ser den dansksproglige tilegnelse som projektets hovedformål argumenterer for, at det i FVUen er fastsat hvilke sproglige regler og normer deltagerne skal tilegne for at bestå trin 1 og 2. Det primære mål for projektet er derfor, ifølge denne underviser, at støtte deltagerne i at opnå disse færdigheder. Korrekt udtale og fokus på lyd og på begrebsudvikling på dansk er derfor af central betydning i projektets danskundervisning. Koblingen til arbejde kan f.eks. bestå i brug af tekster, der relaterer til arbejdsliv. En underviser, der ser arbejde som projektets hovedformål tilskriver betydningen af andetsprogsudviklingen som nødvendig for udviklingen af deltagerne kommunikative kompetence. Hvad der er væsentligt at tilegne sig af andetsprog er individuelt og betinget af den enkelte person og den arbejdspladssammenhæng den enkelte indgår eller kan komme til at indgå i. Det væsentligste er at kunne kommunikere at blive forstået og forstå andre i en arbejdssammenhæng Hvilke spørgsmål og anbefalinger får det evaluator til rejse i forhold til projektets hovedformål: at få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde? Fælles afklaring af hovedmålet med den samlede undervisning En del af processen med at finde en model mellem sprogcenter og FVU har bestået i at forskellen mellem mål og dermed metode i danskundervisning i FVU regi - og dansk som andetsprogsundervisning i sprogcenter regi, er blevet synliggjort for de, der har arbejdet i projektet. Denne proces har tilsyneladende været forudsætningen for, at der i den endelige model i fællesskab kan sættes nye ord og begreber på de elementer, der skal udgøre det indimellem. (Se evt. modellen i bilag 1 og i kapitel 5) Om hovedformålet med undervisningen er, at deltagerne kommer i arbejde eller, det er at bestå FVU trin, som øger mulighederne for arbejde, kan synes som en diskussion om hønen og ægget, men det ser ud til at have afgørende betydning for den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. 13

14 De forskellige fortolkninger af målet med danskundervisningen bliver tydeligere, hvis de i det videre arbejde rejses som spørgsmål til projektets integrationspolitiske mål om at deltagerne skal i støttet eller ustøttet arbejde: Kommer deltagerne i arbejde ved at udvikle deres kompetence til at agere og tale så meget som muligt lig etnisk danskere? Og er det en mulighed, når man er andetsprogstaler? Eller kommer deltagerne i arbejde ved at udvikle deres kompetencer til at indgå i en kommunikation på det vilkår, at de har majoritetssproget som andetsprog og at en løbende udvikling af andetsproget og evnen til at håndtere oplevelser af kulturelle forskelle 6 derfor indgår i al kommunikation på en flerkulturel arbejdsplads? En anbefaling er derfor at styregruppen afklarer, hvad der er undervisningens overordnede integrationsmål og at dette forankres gennem lærergruppens arbejde med den kommende uddannelsesmodel. Til det videre arbejde med uddannelsesmodellen er et centralt spørgsmål om sprogtilegnelse med henblik på at opnå arbejde kan foregå løsrevet fra sin kontekst, eller om andetsprogsdimensionen og den kulturelle dimension i uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige erfaringer forudsætter kontekstrelateret undervisning? Bredere visitation og kompetenceafdækning jf. hovedmål Deltagerne visiteres til projektet på baggrund af deres skolemæssige baggrund og en vurdering af deres dansksproglige kompetencer. Dette ligger i tråd med, at projektbeskrivelsen vægter deltagernes sprog som det, der udgør en barriere i forhold til at opnå arbejde. Progressionen i den sproglige dimension forfølges gennem projektet. F.eks. indgår det i projektets interne slutevaluering for hvert hold, i hvilket omfang deltagerne har bestået FVU trin 1 eller 2. Også for de interviewede deltagere ser beståede FVU trin 1 eller 2 ud til at være succeskriteriet, mens betydningen af processen, hvori der afklares eller udvikles bredere kompetencer, der kvalificerer til arbejde - blandt andet ved målrettet danskundervisning i forhold til bestemt fagområde - fortoner sig som mål. Bestået FVU trin 1 eller 2 har dermed undervejs fået status af delmål eller mål i projektet. Dermed ser det primære fokus på sprog i visitationen ud til at have fået den konsekvens, at det overskygger betydningen af sproget i samspil med deltagernes øvrige medbragte formelle kompetencer såvel som almene kompetencer, som også i projektansøgningen beskrives som nødvendige for at komme i støttet eller ustøttet arbejde hvilket er formuleret som projektets hovedmål. Der er tilsyneladende ikke på lige fod med sprogtest gennemført vurderinger i projektforløbet af udviklingen af deltagernes faglige eller almene kompetencer i forhold til et givent arbejde. 6 Som kompetence begreb er der her tale om interkulturel kompetence, som kort kan oversættes til evnen til at omgås den kulturelle kompleksitet i microkontektsen såvel som i macrokonteksten. En nyttig opdeling af dette begreb, der gør det anvendeligt i en pædagogisk sammenhæng kan være at opdele det i en vidensmæssig, en adfærdsmæssig og en følelsesmæssig dimension. Se f.eks. Byram, Michael: Teaching and assessing intercultural communicative competence, Clevedon, Multilingual Matters, 1999 og Risager, Karen Lærerens interkulturelle kompetence, Sprogforum nr

15 En anbefaling er derfor, at hvis de almene kompetencer vægtes som en væsentlig del af det, der skal til at øge deltagernes mulighed for arbejde, bør de beskrives og indgå som mål eller delmål på lige fod med den sproglige progression i en kommende uddannelsesmodel. Hvis deltagernes faglige og almene kompetencer fyldte mere i visitationen, hvilke konsekvenser ville det så få for undervisningens tilrettelæggelse, og hvilke delmål ville det medføre, der skulle vurderes på undervejs og måles på til slut? Mere fokus på deltagernes egne mål og delmål Projektets mål om at deltagerne skal i arbejde er formuleret i forlængelse af den aktuelle integrationspolitik. Afgørende for at projektet indfrier sit mål er imidlertid en afdækning af, hvordan deltagerne selv oplever denne vej til målet. For nogle deltagere kan forbedrede danskkundskaber med et arbejdsrettet sigte være et delmål i forhold til en generel afklaringsproces om for eksempel branchevalg. For andre kan den arbejdsrettede danskundervisning qua praktikken være en konkret adgang til at præsentere sine kompetencer for en arbejdsgiver og dermed en mulighed for at blive tilbudt ansættelse efterfølgende. For andre deltagere kan den arbejdsmarkedrettede danskundervisning være et delmål i forhold til at kunne starte på en uddannelse som kvalificerer til et bestemt arbejde på længere sigt. Dette var f.eks. tilfældet med en deltager, der gerne ville blive bedre til dansk for at kunne starte på SOSU med henblik på senere at få arbejde som social- og sundhedshjælper. Det fremgår f.eks. af status over udslusningen af deltagerne, at 5 deltagere er udsluset til uddannelser, hvor de kan blive fagligt opkvalificeret til arbejde. For deltagere, hvor adgang til uddannelse eller faglig opkvalificering er delmål med henblik på at opnå det arbejde, de ønsker, kan uddannelsespraktikker f.eks. være af mere relevans end arbejdspraktikker. I uddannelsespraktikker ville kursister møde en begrebsverden og en omgangstone som danskundervisningen kan knytte an til på linie med de øvrige praktikker. En visitation i forhold til kursisternes egne mål og forestillinger om vejen til målet er derfor væsentlig, fordi det har betydning for tilrettelæggelsen af undervisningen, vægtning af praktik samt for det fagsprog uddannelsestilbuddet skal fokusere på i forhold til den enkelte kursist/grupper af kursister. Hvis disse er tilrettelagt i forhold til kursisternes egne strategier for at nå målet, øger det deltagernes motivation, og dermed muligheden for at målet med undervisningen indfries. 7 For deltagere, der ikke ved projektets afslutning har opnået arbejde, vil en evaluering på i hvilken udstrækning delmål udover FVU trin er opnået være med til at synliggøre, hvordan den enkelte har udviklet arbejdsmarkedrettede kompetencer, og derved øget muligheden for at få et job i fremtiden. Derved kan uddannelsesforløbet få karakter af skridt på vej i stedet for som endnu et projekt eller kursus uden det ønskede resultat. 7 Se evt. kapitel 8 og 9 i Illeris, Knud: Voksenuddannelse og voksenlæring, RUC

16 Et spørgsmål til det videre arbejde med uddannelsesmodellen er, hvordan afdækning af kursisternes egne mål i visitationen kobles til undervisningens tilrettelæggelse? 3.3. At etablere et tværinstitutionelt samarbejde som supplement til det eksisterende FVU dansk trin1 særligt tilrettelagt for indvandrere og flygtninge Hvad ville projektet ifølge projektbekrivelsen med det tværinstitutionelle samarbejde? Det fornyende element i projektet er, at en uddannelsesmodel for indvandrere/flygtninge udvikles på tværs af tre institutioner og med praktik på virksomhederne. I projektbeskrivelsen fremhæves det, at Sprogcenter Nordsjælland tilbyder deltagerne undervisning i dansk og samfundsforståelse, hvilket giver dem den sproglige basis, de behøver for at komme videre på såvel arbejdsmarked som i det kompetencegivende uddannelsessystem. VUC står for den formelle faglige kompetenceudvikling, som giver adgang til det formelle uddannelsessystem, og Rørmosegård har ekspertise og erfaring med at sluse deltagere ud på arbejdsmarkedet til job, jobtræning, fleks- eller skånejob og har et stort netværk og velfungerende samarbejde med private virksomheder. Alle institutioner har ifølge ansøgningen undervisere, der har erfaring med målgruppen og kan undervise differentieret, hvilket er afgørende for at kunne imødekomme målgruppens undervisningsbehov i forhold til både arbejdsmarked og uddannelsessystem. (Projektansøgningen punkt 18). Alt i alt kompetencer på tværs som kan supplere hinanden i udviklingen af det undervisningstilbud, som i dag mangler mellem Sprogcentrenes danskundervisning til voksne udlændinge og FVU tilbudet om udvikling af læse-, skrive- og stavefærdigheder på dansk Hvad skete der med det tværinstitutionelle samarbejde ifølge skriftlige evalueringer og interview? Formel organisering af samarbejdet. En projekt- og styregruppe med repræsentanter fra alle tre institutioner blev etableret fra starten. Fra Rørmosegård og Sprogcentret indgik ledere, fra VUC indgik en fagkonsulent. Alle møderne er veldokumenterede med skriftlige referater. På Sprogcenter Nordsjælland blev et fælles lokale stillet til rådighed for projektets personale. Der blev løbende afholdt personalemøder og evalueringsmøder, som alle er veldokumenterede med skriftlige referater. Projektet blev fysisk placeret på Sprogcenter Nordsjælland, hvor også projektlederen er rekrutteret fra. Samarbejdet i projektet blev organiseret i form af, at hver partner stillede undervisere til rådighed til dele af forløbet. Udskiftning i personaletilknytning blandt andet på grund af sygdom og flytning har betydet, at ansvaret hen ad vejen er blevet mere og mere sprogcentrets. VUC bidrog med undervisere til de 60 timer FVU 2 læsning og 54 timer til FVU 1 matematik undervisning per hold. Rørmosegård stod primært for edb undervisning, motion samt deltog i udslusningsfasen. Sprogcentret bidrog med projektledelse, undervisere til fagdansk, FVU 1 læsning særligt tilrettelagt 16

17 for tosprogede deltagere samt vejledningsfunktionen, og har primært stået for at finde praktikpladser. Der er etableret et velfungerende samarbejde mellem Hillerød kommune og AF, hvorigennem det har været muligt at afklare deltagerne grundigt og at få beskrevet realistiske handlemål. Evaluerings- og trekantssamtalen med deltagelse af kursist, AF og projektleder/vejleder ved projektets afslutning har været fremadrettet for deltagerne og for det fortsatte samarbejde mellem AF og sprogcenter. Det daglige samarbejde I praksis blev enkelte undervisere ansvarlige for hvert deres fag/område. Enhver har forberedt og gennemført sin egen undervisning. I starten var der, som det var intentionen, fælles tilrettelæggelse og gennemførelse af danskundervisningen. Men et frafald i deltagerantallet betød forringet økonomi, fordi Socialfondsmidler er bundet til den enkelte deltager, og den enkeltes andel ophører, når en deltager kommer i arbejde. Konsekvensen blev, at den delvise tolærerordning ikke var økonomisk mulig at gennemføre. Konsekvensen af dette har været at underviserne, der kommer fra forskellige institutioner, der ligger geografisk spredt i henholdsvis Hillerød, Helsingør og Farum har oplevet, at de har haft meget ringe vilkår for at planlægge fælles og for at koordinere deres arbejde. Det har været vanskeligt at fungere som et projektteam både fagligt og socialt: Der mangler smalltalk og dermed fælles fodslag, fremgår det af en intern evaluering. Intentionerne om synergieffekten i forhold til arbejdsdeling mellem samarbejdspartnernes forskellige kompetencer er derfor i vidt omfang udeblevet, og de pædagogiske intentioner i projektbeskrivelse ikke realiseret på de første to hold. For deltagerne har det fagopdelte skema med forskellige lærere på de to første hold haft den konsekvens, at det var op til deltagerne selv at se sammenhængen mellem de enkelte fag og aktiviteter, de indgik i Hvad konkluderer projektleder og ansatte, de har lært af det tværinstitutionelle samarbejde? Underviserne fortæller, at de har erfaret, at det er afgørende, at der er formelle rammer for fælles planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. I uddannelsesinstitutionernes fælles slutevaluering af hold 1 og 2 anbefales til forbedring af kommunikationen mellem de projektansatte: at der bliver holdt flere lærermøder, hvor alle undervisere kan være til stede, at dagsordenen er udsendt en uge i forvejen, så alle kan nå at forberede sig. at underviserne begynder at benytte underviserlogbog til meddelelser mellem undervisere, vejleder og projektleder. at faggrænserne mellem underviserne nedbrydes via tematiseret undervisning for at skabe større sammenhæng mellem fagene og give større faglig variation i skemaet at der skal være få undervisere på et hold for at skabe kontinuitet i undervisningen at underviserne har en fast mødedag/plan f.eks. en morgen hver uge hvor der aftales, hvem der gør hvad hvornår. 17

18 at der skemalægges så undervisere kan deltage/undervise på virksomhedsbesøg /ekskursioner sammen, så indholdet i de forskellige fag kan knytte an hertil på tværs af fagene. Forbedret kommunikationsniveau skulle ifølge slutevaluering på hold to på denne måde synliggøre projektets rammer både for undervisere og deltagere. Fra projektleder og ansatte er der samstemmende udmelding om, at fælles tilrettelæggelse og fælles undervisning i nogle af forløbene er vigtigt for at kunne skabe helhed i undervisningen for deltagerne. På de to første hold var det op til deltagerne selv at se den røde tråd mellem de forskelle elementer og fag i projektet. Med det tredje hold, og den undervisningsmodel det peger ind i, lægges der op til, at den pædagogiske tilgang til undervisningen består i at underviserne påtager sig at etablerer den røde tråd på tværs af fag og elementer. En underviser formulerer, at fokus i forbindelse med det tredje hold deltagere i projektet, er vendt fra traditionel læseplansfremgang til erfaringsbaseret og problemorienteret tilgang, og at det er denne tilgang, der kan tilføre FVUen det, der vil gøre den relevant for indvandrere/flygtninge, der skal lære mere dansk for at kunne få et arbejde. Fra projektleder og ansatte er der imidlertid også udsagn om, at samarbejdet stadig er præget af uenighed og uafklarethed om, hvad det er for dansksproglige kompetencer, der er målet med danskundervisningen. FVU læreren taler om at lyden af det danske sprog lydrette ord skal opøves, mens sprogcenteransatte taler om kommunikative kompetencer, og afviser at målet kan/skal være at opøve dansk udtale som modersmålstalende. Sprogcenterunderviserne udtrykker, at sprog er forskelligt alt efter hvor det tales, og derfor er målet at tilegne sig fagdansk som det tales på den pågældendes (kommende) arbejdsplads. Her er vi ikke enige og det bliver vi måske heller ikke siger en af underviserne i et interview. Derudover har ledere og undervisere lært, at det betyder noget for ejerskabet til et projekt, hvor det fysisk er placeret, og hvor projektledelsen er forankret Hvilke spørgsmål og anbefalinger får det evaluator til at rejse vedrørende et tværinstitutionelt samarbejde som supplerer FVU dansk trin 1? Datamaterialet viser, at underviserne har repræsenteret forskellige voksenpædagogiske traditioner og forskellige forståelser af, hvordan voksne mennesker lærer, og hvad det er for dansksproglige kompetencer, der skal til for at opnå arbejde. I videreudviklingen af undervisningsmodellen i et samarbejde mellem tre institutioner er der derfor brug for at udvikle didaktikken i projektet som helhed. En afklaringsproces om f.eks. kompetencemål kan være med til at udvikle modellen, mens en fortsat uafklarethed om sådanne kernespørgsmål kan være en stopklods i det kollegiale samarbejde, som ser ud til at være under opbygning i forbindelse med forløbet på hold 3 og 4. Udvikling af didaktisk rationalitet Hvis lærerne skal kunne skabe den røde tråd i uddannelsen udvikle didaktikken i uddannelsen som helhed - forudsætter det, at modellen bygger på didaktisk rationalitet 8. 8 Dale, Lars Erling, Pædagogik og Professionalitet, Klim (1998). 18

19 Didaktisk rationalitet i et projekt eller en organisation er forudsætningen for at underviserne/projektet kan forholde sig kritisk til om de mål, de har sat sig realistisk kan opnås med den undervisning, de har planlagt - indenfor de givne rammer. Skal man kunne det som team eller projekthold, er det en forudsætning, at de organisatoriske rammer tillader, at man som ansat både kan fungere som underviser, didaktiker og kritisk forsker i egen praksis/begrebsudvikler. Underviserrollen (kompetenceniveau 1) er den de ansatte udfylder, når de indgår i konkret undervisningspraksis med relation til deltagerne. Didaktikerrollen (kompetenceniveau 2) er den de ansatte udfylder, når de indgår i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i relation til kolleger og sammen med dem sætter begreber på, hvad der skal læres, hvordan indholdet organiseres og læres og hvorfor det skal læres (begrundelse for indhold/temaer, metode, mål, evaluering). Kritisk forsker/begrebsudvikler-rollen (kompetence niveau 3) udfylder de ansatte, når de sammen med fagfæller væk fra den daglige undervisningspraksis, hvor de er underlagt en høj grad af handlingstvang - kan reflektere over praksis ved at anvende forskning og begreber om undervisning. I dette projekt har der ikke været tid for underviserne til at fungere som didaktikere i et kollegialt fællesskab 9. Der har ikke været tid til at reflektere over, hvad den enkelte mener med de begreber, hun anvender. Og der har ikke været tid og rammer til at udvikle nye fælles begreber om den undervisning, der placerer sig mellem dansk som modersmål i en traditionel læseplanstænkning og dansk som andetsprog med henblik på at opnå kommunikative færdigheder i forskellige fag. Hvilket egentlig var projektets intention. Når der ikke eksisterer didaktisk rationalitet i projektet opnår en underviser kun at formidle viden ikke at udvikle ny viden med sine kursister/deltagere og kolleger. Organisatoriske rammer for kollegialt samarbejde Det tværfaglige samarbejde i dette projekt betyder, at alle underviserne er ude af den almindelige undervisningspraksis. Det kan umiddelbart have den negative effekt, at de uformelle samtaler som kolleger i nogle uddannelsesinstitutioner udnytter til fælles tilrettelæggelse af undervisning ikke på samme måde kommer af sig selv. Eller sagt på en anden måde: den manglende formalisering af fælles tilrettelæggelse bliver pludselig meget synlig. Omvendt kan det, at underviserne i projektet kommer væk fra den sædvanlige undervisningspraksis, have den positive effekt, at der bliver mulighed for at tænke nyt omkring egen praksis. Derfor kunne organisatoriske rammer, der giver mulighed for didaktisk rationalitet meget vel indebære en nye fælles navngivning af den undervisning, de er i gang med. De organisatoriske rammer kan f.eks. være fælles planlægningstid og møder. Hvis undervisere skal arbejde efter sammen mål er det nødvendigt at de ved, at de mener det sammen med de forskellige begreber at de udvikler et fælles sprog omkring undervisningen. I forbindelse med dette projekt kunne det være diskussioner og begrebsudvikling i feltet mellem teori om voksenlæring, teori om interkulturel 9 Den rolle indgår i beskrivelse af undervisernes arbejdsfunktioner som blandt andet kollektiv planlægning af undervisning og ansvar for midt- og afslutningsevaluering men er ikke i praksis en mulighed, når ikke rammerne i form af tid og sted giver mulighed for at mødes. 19

20 kommunikation og sociolingvistisk teori om dansk som andetsprog. Konkret kan det f.eks. bestå i tid til at læse fælles litteratur eller det kan bestå i mulighed for at få supervision i forløbet. Det anbefales derfor, at en fremtidig model indebærer organisatoriske rammer til undervisernes fælles planlægning, tid til at skrive ned i forhold til at begrunde de didaktiske overvejelser, fordi det er i skriftliggørelse, de forskellige fortolkninger af begreberne bliver synlige og kan gøres til genstand for diskussion og afklaring. Det anbefales, at det tilstræbes at opnå enighed om, hvad det er for dansksproglige kompetencer, der ligger i begrebet fagdansk i denne undervisningsmodel. Hvad er det særlige ved dansk som andetsprog i fagene, det særlige ved FVU læsning, og det særlige ved det arbejdsmarkedrettede, som med fordel kan integreres med hinanden? Hvordan kan der arbejdes med at få de to sprogforståelser, der i projektet primært er oplevet som modsætninger, til at supplere hinanden? Hvordan kan de to sprogforståelser blive afprøvet i forskellige forløb så det bliver afklaret hvilke tilgange, der støtter forskellige kursisters kompetencer i forhold til at komme i arbejde? Ledelsesopbakning fra de tre partnerinstitutioner. En forudsætning for at der kan udvikles didaktisk rationalitet i modellen er, at projektledelsen får støtte fra ledelsen på alle 3 partnerinstitutioner f.eks. ved at der i samarbejdsgruppen indgår repræsentanter med ledelseskompetence. I følge projektlederen vil det i en fremtidig samarbejdsmodel være en fordel, hvis lærere kan allokeres mere fleksibelt og med større sammenhængende timetal til de tematiserede forløb. Skal en sådan personalerekruttering imødekommes fra tre partnerinstitutioner, er ledelsesopbakning en forudsætning. Derudover kan en videreførsel af modellen påkræve efteruddannelse af personale. En projekt ansat med baggrund i sprogcenterundervisning er gået i gang med at efteruddanne sig til FVU lærer, mens de deltagende FVU lærere ikke er uddannet i dansk som andetsprog, hvilket højst sandsynligt ville være nyttigt, hvis de to forskellige tilgange til danskundervisning skal kunne supplere hinanden i praksis. 20

Dansk på vej til arbejde

Dansk på vej til arbejde Dansk på vej til arbejde Tillægsevaluering juni 2006 Tove Rasmussen Videncenter for Tosprogethed og Interkulturalitet, uc2, www.uc2.dk CVU København og Nordsjælland, Titangade 11, 2200 København N Indledning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undervisning af unge fra januar 2017

Undervisning af unge fra januar 2017 Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra 18 25 år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra 16 18 år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven

Læs mere

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister Sprogundervisning Baggrund Siden 2005, hvor Regionskommunen indgik en driftsoverenskomst med daværende Bornholms Erhvervsskolen om Danskuddannelserne har Danskuddannelserne udviklet sig markant i størrelse.

Læs mere

Branchepakker: Rengøring

Branchepakker: Rengøring Branchepakker: Rengøring gruppe Trainee i service og rengøring 1 (udviklet til IGU) gruppen er ikke-beskæftigede flygtninge - der er tale om et introducerende niveau. Udbydes med tolk Deltageren opnår

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg

Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf: Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til jobcentre Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for jobcentre, der vil igangsætte danskundervisning for flygtninge/indvandrere

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere