Læring i Praksis. Rehabilitering og habilitering af en given borgergruppe: Børn, modul 1, november 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i Praksis. Rehabilitering og habilitering af en given borgergruppe: Børn, modul 1, november 2006"

Transkript

1 I PRAKSI S Rehabilitering og habilitering af en given borgergruppe: Børn, modul 1, november 2006 Udarbejdet af: Rikke Rasmussen Vejleder: Hanne Ringgaard Møller 1

2 Rehabilitering af børn (679) Den Sundhedsfaglig diplomuddannelse ved CVU Lillebælt Opgaven står til rådighed for udlån. 2

3 Indholdsfortegnelse: 1.0 Problembaggrund: Problemstilling: Nominel definition: Metode: Analyse: Definition på Motorisk Læring: Kontekst: Opgave: Målsætning: Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste: Bilag

4 1.0 Problembaggrund: Der har i det seneste årti været et paradigmeskifte på vej i dansk fysioterapi. Et paradigmeskifte som bl.a. indebærer en helt ny tænkning omkring rehabilitering af mennesker med handicap. Her er Marselisborg Centret m.fl. gået forrest i udviklingen af en Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. (Marselisborg Centret, 2004) De har med Hvidbogen om rehabilitering forsøgt at gå ind og definere rehabiliteringsbegrebet, så der kan blive en ens fortolkning af rehabilitering uanset hvilken faggruppe, der snakker rehabilitering. Dette skulle gerne bidrage til en bedre kvalitet samt ressourceudnyttelse i rehabiliteringsindsatsen. Desuden vil de gerne, at den enkelte borger bliver inddraget i rehabiliteringsprocessen, så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. (Marselisborg Centret, 2004) Tillige kom Spastikerforeningen i 2005 med pjecen NY CP -Cerebral Parese med nye øjne 2 (Esben, 2005), hvori de gør op med det gamle paradigme og kommer med et forslag til, hvordan en ny definition af CP kunne se ud. Med den nye definition ønsker de at åbne læserens øjne for, at CP er mere end bare en hjerneskade, der giver motoriske symptomer. De ønsker, at CP skal ses som et handicap, hvor de kognitive symptomer har en stor indflydelse på individets hverdag og livssituation, og som påvirker det hele menneske. (Esben, 2005) Det at inddrage patienterne og/eller deres pårørende i rehabiliteringsforløbet, er noget nyt, men det hænger godt i tråd med de tilgange, der tillægges det nye paradigme. Vi skal som fagpersoner kunne arbejde klientcentreret. Hvilket vil sige, at vi som fagpersoner skal være gode til at lytte til patienternes/de pårørendes ønsker og behov, og vi skal opmuntre dem til at udtrykke disse. (Johnsen, 2004) Med en professionsbachelor i fysioterapi fra 2002 kan man sige, at jeg på det nærmeste er født midt i dette paradigmeskifte. I uddannelsen blev der lagt vægt på, at vi fik et naturvidenskabeligt fundament, men samtidig var det samfundshumanistiske menneskesyn i højsæde. Vi skulle populært sagt kunne stå med et ben i hver lejr. (Hingebjerg, Pallesen & Riise, 1998:16) Movement Science (MS) tankegangen var, som noget af den nyeste tænkning inden for fysioterapi, en naturlig del af vores undervisning. MS er teorier om Motorisk udvikling, motorisk kontrol og motorisk læring og bygger på tankegangen bag den Dynamiske 4

5 Systemmodel. Den Dynamiske Systemmodel blev udviklet af den russiske Neurolog Nicoli Bernstein i 1932, men vandt først indpas i Europa efter en engelsk oversættelse af modellen kom i Teorierne og tankerne bag den Dynamiske systemmodel har været medvirkende til det paradigmeskifte, der er ved at slå igennem her hjemme (Art.: Holten Pind, 1995: 4-10). MS opstår på baggrund af en kritik af tidligere teorier omkring bevægelsers opståen og motorisk kontrol - Refleksmodellen og den Hierarkiske model. I refleksmodellen mente man, at bevægelser skete på baggrund af ydre stimuli, men da man ikke eksempelvis kunne forklare hurtige bevægelser, og hvordan det er muligt med viljens magt at modsætte sig reflektoriske reaktioner, blev der rejst kritik af modellen. Refleksmodel: Stimuli outcome (Bevægelse) (Shumway- Cook & Woollacott, 2007:9) Derfor begyndte man at se centralnervesystemet (CNS) som værende organiseret hierarkisk -altså den Hierarkiske model. Som navnet antyder, sker styringen fra forskellige niveauer. Det højeste niveau ligger i Cortex, som så styrer de underliggende niveauer, en lineær, top/down styring. Denne model har også fået kritik, da den ikke kan forklare menneskets mangfoldige og dynamiske motorik. (Shumway- Cook & Woollacott, 2007:3-20) Hierarkisk model: TOP V DOWN (Shumway- Cook & Woollacott, 2007:10) Som sagt er det kritikken af disse tidligere modeller indenfor bevægelse og motorisk kontrol, der gør, at vi i dag tænker system dynamisk, og heraf er MS opstået. 5

6 Model for bevægelsers opståen set med en Dynamisk Systemisk tanke: Bevægelse Kontekst Opgave Individ (Shumway- Cook & Woollacott, 2007:5) Fordi tankerne bag den dynamiske systemmodel og teorierne bag MS var en naturlig og stor del af undervisningen på fysioterapeutskolen, er den blevet en naturlig tænkemåde, når jeg teoretisk tænker fysioterapi. Det, at se på mennesket som del i en helhed, synes jeg var, og er det ideelle. Desværre må jeg indse, at jeg her godt 4 år senere, ikke altid lever op til mine egne forventninger og idealer, når det gælder anvendeligheden i praksis! Jeg føler, at jeg med den uddannelse jeg har fået, burde kunne gå forrest i forhold til at få gennemført et paradigmeskifte i den fysioterapeutiske praksis. Et paradigmeskifte, som jeg også mener, bør komme ud i praksis og ikke kun i teori. Derfor vil jeg nu kort beskrive min egen praksis, for at jeg senere kan reflektere over, og finde ud af, om der finder en læring sted hos de børn, jeg har i specialbørnehaven. Det er mandag morgen, og jeg er lige mødt ind på arbejde. Som noget af det første tjekker jeg dagens skema. Hvornår er det, jeg skal have hvem?? Jeg får sagt godmorgen til voksne og børn, og går så i gang med dagens arbejde. I dag skal jeg have Josefine først. Jeg går ind på stuen og siger til Josefine, at det nu er tid til fysioterapi. Vi lægger derfor i fællesskab det puslespil på plads, som hun var i gang med. Jeg tager Josefine i hånden, og vi går ind i fys-lokalet. Et dejligt lyst rum med store vinduespartier ud til legepladsen. Josefine er en pige med meget stramme hoftebøjer, hun går med let fleksion i hoften. Det bevirker, at hun ofte får overbalance og falder og slår sig. Hendes bagside er svag, og hendes udholdenhed er generelt nedsat. Derfor har jeg besluttet, at der skal arbejdes med 6

7 hendes stramme hoftebøjer, hendes faldreaktioner, nedsatte udholdenhed samt styrkelse af bagsiden. Dette for at nå et mål om, at hun ikke skal falde og slå sig så meget. I fys- lokalet har jeg gjort to ting klar til Josefine. Pølsegyngen hænger klar fra loftet, og den store terapibold ligger klar til brug i det ene hjørne. Jeg ved, at Josefine elsker at hoppe på trampolinen, som står på sin plads op ad væggen. Da Josefine og jeg kommer ind i lokalet, er der tre børn fra nabostuen derinde. Dem sender vi ud, og jeg spørger Josefine, om hun vil lege med gyngen eller bolden. Josefine svarer, at hun gerne vil hoppe på trampolinen. Jeg siger til hende, at det må hun gerne, men vi skal først lege med en af de andre ting. Herefter vælger Josefine at lege på gyngen. Vi bruger gyngen på forskellig vis. Leger, det er en hest og synger: Jeg er en glad lille cowboy. - Josefine ligger på maven og skal ramme plet med ærteposer. - Vi skubber til gyngen og skal så prøve at gribe den igen. Selvom det ikke altid lykkes, fortsætter Josefine ufortrødent. Humøret er højt, hvilket også fortsætter, da hun får lov at komme op og hoppe på trampolinen til sidst. Efter godt 30 min. forlader Josefine lokalet med røde kinder og pjusket hår. Vi følges ad ind på stuen, hvor Steen står klar i sin kørestol, nu er det hans tur til at få fysioterapi. I mit daglige arbejde i specialbørnehaven, oplever jeg, at jeg gang på gang glemmer at bruge teorierne fra MS specielt omkring læring. Jeg oplever, at børnene er glade for og gerne vil træne sammen med mig, men er det nok til, at der sker en læring? Og hvad kræver det egentlig af mig som terapeut for at skabe en læring? Er teorierne bag Movement Science nok? Eller er der andre læringsteorier, som kan hjælpe mig i bestræbelserne på at blive bedre til at arbejde med motorisk læring? På baggrund af det dilemma jeg føler, jeg er i, i forhold til de teoretiske idealer jeg har, og det jeg rent faktisk gør i praksis, kunne jeg godt tænke mig at undersøge: 7

8 2.0 Problemstilling: Hvordan ændres den daglige arbejdsmetode, som børnefysioterapeuter arbejder med, så der opnås en læringsbaseret intervention? 2.1 Nominel definition: Stipulativ definition af læringsbaseret intervention: Læring bliver en integreret del af den indsats, der bliver gjort for barnet. 3.0 Metode: Denne opgave bliver en kvalitativ opgave, hvor jeg vil belyse og diskutere egen praksis med brug af læringsteorier samt teorier fra MS. I analyseafsnittet vil jeg ud fra en definition på motorisk læring kigge nærmere på kontekstens, opgavens og målsætningens betydning for læring. Dette ud fra en hypotese om, at jeg her vil kunne finde egnede redskaber, der kan hjælpe mig frem til en konklusion. Opgaven vil blive afsluttet med en kort perspektivering. 4.0 Analyse: 4.1 Definition på Motorisk Læring: Motorisk læring blev tidligere defineret af R.A. Schmidt som: Den proces, der opstår efter motorisk praksis og motoriske erfaringer, og som resulterer i en relativ bestående forandring i evnen til at producere et egnet bevægemønster. (Beckung, Brogren & Rösblad. 2004:77-83) En noget biomedicinsk tilgang til læring. Overførselsværdi ligger centralt i læringsprocessen, og ses her som en afsluttet proces, som fører mod en funktion. Dreier skriver i bogen Mesterlære- læring som social praksis (1999:76-99): Den dominerende opfattelse af læring og anvendelse forudsætter, at det tidligere lærte og det nu anvendte i alt væsentligt er identisk (Nielsen & Kvale, 1999:91) En udvidelse af definitionen har gjort, at man i dag også tager højde for perception, kognition og handlingsprocesser. (Shumway- Cook & Wollacott: 2007:21-45) Læring bliver derfor mere subjekt orienteret.(højholt:2001) Udvidelsen går godt i tråd med en bredere definition, som siger, at læring er: 8

9 Den opgaveløsning, der opstår som en interaktion mellem individet, opgaven og konteksten. (Shumway- Cook & Wollacott: 2007:23) Læring/ opgaveløsning Kontekst Opgave Individ (modificeret udgave af: Shumway- Cook & Woollacott, 2007:5) Denne mere psykologiske måde at definere læring på ses af Dreier, som en proces, der sker gennem hele livet, og ikke som en proces, hvor der skal skabes overførselsværdi fra en kontekst til en anden, for at der kan tales om læring. For som han siger: At der foregår noget forskelligt, er den væsentlige forudsætning for, at læringen det ene sted kan blive til gavn for praksis det andet sted (Nielsen & Kvale, 1999:91) Ifølge Hedberg er målsætning også vigtig for en læringsbaseret intervention, da den er med til at optimere udførelsen og resultatet af læringsprocessen. (Beckung, Brogren & Rösblad 2004:80) I de følgende afsnit vil jeg se nærmere på kontekstens, opgavens og målsætningens betydning for læring. Tre begreber der hænger nøje sammen, og som kun i deres sammenhæng giver den rette mening. Trods det vil jeg her se på hver deres betydning for læring og for min praksis. 9

10 4.11 Kontekst: Konteksten er i MS sammenhænge ofte beskrevet som de fysiske rammer for individet. Det ses bl.a. tydeligt i Gentils taxonomi (Bilag 1). Taxonomien er et systematiseret skema, som kan hjælpe terapeuter med at graduere sværhedsgraden af træningen. En del af det, der gradueres, er konteksten. Det vil sige, at enten er konteksten stabil/ustabil og/eller ikke manipulerende/manipulerende. (Beckung, Brogren & Rösblad. 2004:78-79) Nina B. Schriver brugte konteksten i praksis -i et pilotprojekt- til en nylig udkommet Ph. D afhandling. Hun undersøgte, hvad der skete, når hun tog patienterne med ud i skoven. Hun fandt, at konteksten tvang patienterne til selv at eksperimentere. Skoven inspirerede desuden patienterne til at lege og ikke kun at følge terapeutens instrukser. (Art: Schriver, 2001) I Den terapeutiske tanke (1998) skriver Thybo og Fredens at terapeuter godt kan have et fagligt mål, hvor de vil udvikle patientens balance, men hvis patienten skal se det meningsfulde og det motiverende i opgaven, så skal det ske i den rette kontekst, som f.eks. kan være på cyklen, eller det at kaste linen ud for at fiske. (Art. Thybo & Fredens, 1998:4) Skal terapeuten finde ud af om en læring er lykkedes, er det nødvendigt at komme ud af fysioterapien og udføre aktiviteten i den rette kontekst. (Art. Thybo & Fredens, 1998:2) Indenfor andre læringsteorier tænkes konteksten i en noget bredere betydning. Her bliver konteksten set som den sammenhæng, børnene som individer indgår i -i sociale og samfundsmæssige sammenhænge (Højholt, 2000) (Nielsen & Kvale, 1999:78-81). For at der kan udvikles læring, skal det ske igennem deltagelse, hvor andre børn medvirker, så de i fællesskab kan blive engageret og optaget af at udforske verden. Børns deltagelse er en personlig deltagelse. (Højholt, 2000:10) Den samfundsmæssige kontekst bliver af Dreier beskrevet som handlekontekster. Med det mener han, at alle deltager forskelligt, alt efter hvilken kontekst, vi befinder os i -om vi er hjemme, i børnehaven eller hos morfar og mormor.(nielsen & Kvale, 1999:78-81) Når jeg betragter min egen praksis i forhold til det at bruge konteksten som en medspiller for læring, kan jeg se, der er muligheder for at bruge den fysiske kontekst meget mere. Med tankerne fra MS, ville det være oplagt at bruge børnehavens stuer, hvor det er de 10

11 andre børn, der gør konteksten manipulerende og i konstant forandring. Josefine ville f.eks. godt kunne træne i den svære ende af Gentils taxonomi, -og her vil legepladsen kunne udfordre. F.eks. gyngerne, der kan udgøre det ustabile underlag og andre børn, som gør at konteksten vil være i konstant forandring. Desuden kunne jeg arbejde mere deltager orienteret ved at spørger Josefine, om hun kunne tænke sig, at de børn, der legede i fyssen, skulle blive og lege med os. På den måde vil jeg implementere konteksten i en læringsbaseret praksis Opgave: Opgaven skal ifølge MS være så funktionel som muligt, og bevægelser skal læres som de udføres, mener Schriver og Verner. (Hölmich, 1994:10) Funktionel træning er vigtig, da indlæring, automatisering og kvalitativ udførelse er afhængig af hinanden. (Hölmich, 1994:10) Gentils Taxonomi omfatter foruden konteksten også opgaven. Det essentielle i taxonomien er, at barnet skal lære en motorisk opgave. Opgaven skal være funktionel, og så skal den kunne gradueres fra, at barnet er i ro til at være i bevægelse. (Beckung, Brogren & Rösblad. 2004:78-79) MS kigger også på, hvilke overvejelser terapeuten kan gøre sig, når der arbejdes opgavespecifikt. Her mener Schmidt, at feedback har en central rolle. Han siger, at der er mange måder at give og få feedback på. Der er den indre feedback, der kommer fra barnets sanseapparat. Her har nye undersøgelser vist, at det i højere grad end tidligere antaget, er den visuelle sans, der dominerer den indre feedback. (Shumway- Cook & Wollacott: 2007: ) Vi kan som terapeut også give barnet en ydre feedback. F.eks. som verbal/nonverbal feedback eller som guidning. Den ydre feedback kan gives på resultatet af opgaven (Knowledge of results) eller som feedback på udførelsen af opgaven (Knowledge of performance). Desuden kan terapeuten vælge at give feedback løbende under opgaven eller give den afslutningsvis. Her har undersøgelser vist, at gives der løbende feedback, vil barnet opnå den hurtige læring, men det vil ikke være en vedvarende læring. Bruges afsluttende feedback, vil læringsprocessen vare længere, men det vil til gengæld være en mere blivende læring, der opstår (Shumway- Cook & Wollacott: 2007:35-39). 11

12 Thybo og Fredens skriver, at terapeuten skal gøre sig nogle didaktiske overvejelser i forhold til læringssituationen. (Art. Thybo & Fredens, 1998:1) En af de overvejelser kunne ifølge Schmidt være, om opgaven skal trænes i helhed, eller om den skal deles op i fragmenter. Studier viser, at det som en start kan være en god idé at dele en opgave op i delelementer, men skal der ske en permanent læring, er det vigtig, at opgaven trænes i helheder. (Shumway- Cook & Wollacott: 2007:35-39) Det er ifølge Højholt (2000) vigtigt, at opgaven bliver valgt af barnet selv, så opgaven får en relevans og en betydning for barnet. Det vil være med til at fremme barnets motivation og følelse af ejerskab for opgaven/målet. (Højholt, 2000:6-12) Når jeg betragter min egen praksis kan jeg se, at jeg ikke arbejder direkte med opgaver eller funktioner. Det bygger mere på legen og fantasien. Legen er for Josefine god motivation, hun har det sjovt, og hvis tingene ikke lykkes, forsøger hun igen. Ud fra det forsøg Schmidt har lavet omkring feedback, kan jeg se, at jeg skal blive mere bevidst om, hvordan jeg bruger feedback. Specielt den verbale feedback, her giver jeg ofte løbende feedback. Det går ud over Josefines indre feedback og hendes fornemmelse for bevægelsen. Det hæmmer den langsigtede læring, jeg oftest gerne vil opnå. Ifølge Højholts betragtning om at barnet selv skal vælge opgaven, skal jeg også blive bedre til at følge de ønsker, Josefine har til opgaven. F.eks. havde der ikke været noget i vejen for, at Josefine var startet på trampolinen, som hun ønskede. På intet tidspunkt i løbet af den halve time Josefine var hos mig, arbejdede vi med det egentlige mål - en mere sikker gang. I fremtiden kunne jeg tage Josefine med på legepladsen, hvor vi f.eks. kunne lege gemmeleg med nogle af de andre børn. På den måde vil det at gå få en funktion for Josefine, samtidig med at parametrene for brug af konteksten vil blive opfyldt Målsætning: For at barnet kan finde forståelse og motivation for læring, skal der laves en målsætning, som er tydelig for barnet (Beckung, Brogren & Rösblad. 2004:80-81). I overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebet og den klientcentrede praksis mener Hedberg også, at det er vigtigt, at målene bliver sat i fællesskab mellem barnet, de pårørende og terapeuten. (Beckung, Brogren & Rösblad. 2004:78-79) 12

13 Med andre ord: patientens mål bliver terapeutens middel i rehabiliteringsarbejdet. (Art. Thybo & Fredens, 1998:3) Herbert citeres, for 4 gode grunde til at opstille mål, af Ewa Bower: - Ved at fokusere opmærksomhed og handling, gives der mulighed for håb om og virkning af en koncentreret indsats. - Det mobiliserer energi, og hjælper forældre og børn ud af hjælpeløshedens og depressionens træghed. - Fremhæver det vedvarende behov for at arbejde problemorienteret. - Motiverer alle involverede til at lede efter strategier for at opnå disse mål, som er fælles. (Bower, 2004:34) Bower skriver endvidere, at mål skal være specifikke og målbare. De bedste mål er dem, der er realistisk opnåelige, og som giver barnet succes frem for nederlag. Det har desuden vist sig, at kortsigtede mål (1-5 uger) er dem, der giver de bedste resultater. (Bower, 2004:32-43) Følgende pointer er gode at have i sine overvejelser, når der sættes mål for barnet. Vi kan ikke ændre barnets neurologiske lidelser, men vi kan ændre det, barnet kan gøre, men ikke gør til at det gør det, det kan. Barnet lærer i etaper, og skal derfor helst lære, når det er klar til det, så det ikke kommer til at opleve nederlag. Desuden skal vi være opmærksomme på de fysiologiske og biologiske ændringer, der sker med barnet. (Bower, 2004:40) Som det fremkommer af min praksisbeskrivelse, har jeg gjort nogle overvejelser omkring målet for behandlingen, men Josefine er ikke blevet inddraget. Hendes forældre ved, jeg har hende til fysioterapi og er indforstået med dette, men heller ikke de har været inddraget i forløbet eller målsætningen for deres datter. Hvis jeg vil opnå et bedre læring for Josefine, skal jeg arbejde mere klientcentreret og blive bedre til at inddrage hende og forældrene i målsætningen. Ifølge Bower vil jeg også kunne få gavn af at sætte nogle kortsigtede mål frem for kun at lave langsigtede mål. 13

14 5.0 Konklusion: Jeg er nu i stand til at anskueliggøre min problemstilling som lyder: Hvordan ændres den daglige arbejdsmetode, som børnefysioterapeuter arbejder med, så der opnås en læringsbaseret intervention? Hvis terapeuterne skal opnå en læringsbaseret intervention, er det vigtigt, at der bevidst arbejdes med at bruge de muligheder, der er i barnets kontekst. Terapeuterne skal blive bedre til at arbejde deltagerorienteret og bruge barnets kammerater som medspillere. Desuden skal barnets daglige omgivelser inddrages i barnets rehabilitering. Terapeuterne skal blive bedre til at arbejde opgaveorienteret og funktionelt. De bliver nødsaget til, at gøre sig deres didaktiske overvejelser bevidste, så de opnår det, de gerne vil f.eks. ved brug af feedback. Med den rigtige brug af feedback, vil læringsprocessen fremmes, hvor imod den dræbes, hvis feedback bruges ukritisk. Når terapeuterne arbejder funktionelt, skal de bevidst vælge, om de vil arbejde med hele eller delte funktioner afhængig af, hvad de vil opnå. De skal hele tiden have følgende sætning for øje: Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Et af de store huller i min egen praksis er omkring målsætning af behandlingen. Med min manglende opmærksomhed på målsætning, kan jeg ikke leve op til Hvidbogens ønske om, at terapeuter skal arbejde klientcentreret i rehabilitering. Hvis terapeuterne ikke har en tydelig, kortsigtet målsætning lavet i samarbejde med barnet og dets pårørende, kan de ikke forvente, at der i fællesskab arbejdes hen imod målet. Terapeuterne risikerer, at barnet ikke opnår en forståelse for de opgaver, som sættes i gang og dermed ikke er motiveret for at udføre dem. Det giver et dårligt læringsgrundlag. Derfor skal en fælles, tydelig og kortsigtet målsætning stå øverst på listen, hvis terapeuterne fremover vil arbejde med en læringsbaseret intervention. 14

15 6.0 Perspektivering: Jeg føler, at min motivation er stor i.f.t. at skulle tilbage på arbejdspladsen og arbejde med en læringsbaseret intervention. Jeg synes, jeg har fået øje for nogle håndgribelige arbejdsmetoder, så det bliver lettere at arbejde med læring i praksis. Men bliver det nu også så let? Forude venter et stort stykke arbejde i sammen med kolleger og forældre at skabe en fælles forståelse for rehabiliteringsarbejdet og børneterapeutens rolle. Her vil sundhedssyn og livsanskuelser komme til at spille en væsentlig rolle for det tværfaglige samarbejde og dermed få indflydelse på, hvor svært/let det bliver for mig at implementere læringsbaseret intervention i min daglige praksis. 15

16 7.0 Litteraturliste: Beckung, E, Brogren, E & Rösblad, B. Carr, Janet & Shepherd, Roberta Esben, Peder Hingebjerg, P., Pallesen, H. & Riis, B. Holten Pind, Dorit Højholt, Charlotte Hölmich, Per. m.fl. Johnsen, Heidi MarselisborgCentret m.fl. Nielsen, K. & Kvale, S. Schriver, Nina B Sjukgymnastik för barn och ungdom Kap. 7 af Åsa Hedberg Lund, Studenterlitteratur, 2002 Movement Science, foundations for physical therapy in rehabilitation Aspen Pubishers, second Edition, 2000 NY CP- Cerebral Parese med nye øjne CP: Center/ Spastikerforeningen, 2005 Den fysioterapeutiske undersøgelse 2.udgave Bevægelsesvidenskab/ Movement Science Danske Fysioterapeuter Nr. 5, 1995 Børns kompetencer BUPL s rapport. Børn og unges kompetenceudvikling, 2000/1 Synopsis om idrætsskader diagnostic, behandling, rehabilitation Dansk sportsmedicinsk selskab, 1994 Lytt til barn og voksen med livsvarige funksjonshemminger Fysioterapeuten (No), nr. 8, 2004 Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Århus, 2004 Mesterlære- læring som social praksis Kap. 4 af Ole Dreier København, Reitzels Forlag, 1999 Skovtræning med indflydelse og ansvar af journalist Jonna Toft Fysioterapeuten (DK) nr. 8,

17 Scrutton, David. m.fl. Shumway-Cook, A. & Woollacott, M. Thybo, Peter & Fredens, Kjeld Management of the Motor Disorders of Children with Cerebral Palsy Kap. 4 af Ewa Bower. London, Cambridge University Press, 2004 Motor Control Kap. 1,2 + 8 Lippincott Williams & Wilkins, 3. edition, 2007 Den terapeutiske tanke Danske Fysioterapeuter, Nr. 16,

18 8.0 Bilag Bilag 1 18

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Foråret 2016

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Foråret 2016 Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse Formået med børnetemaet er: Som det fremgår af modulbeskrivelsen skal vi beskæftige os med: Intervention ud fra et familiecentreret perspektiv og hvilken betydning

Læs mere

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Efteråret 2015

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Efteråret 2015 Fysioterapi til børn funktionsnedsættelse - modul 11. Efteråret Fysioterapi til børn funktionsnedsættelse Formået børnetemaet er: Som det fremgår af modulbeskrivelsen skal vi beskæftige os : Intervention

Læs mere

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bag ved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig, og vær blot min ven

Læs mere

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Efteråret 2016

Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse - modul 11. Efteråret 2016 Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse Formået med børnetemaet er: At få indsigt i forskellige udfordringer for børn med funktionsnedsættelse (med eller uden diagnose) At få viden om den fysioterapeutiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21 Studieplan Fysioterapiteori og metode Neurologisk Fysioterapi FYS712 Forår 2014 Obs! fremmøde er obligatorisk til timerne hos Neurorehabiliteringen, Ringe 12/2-2014 Apopleksi II Fysioterapiteori og metode

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Obligatorisk litteraturliste for hold FYS 112, forår 2012

Obligatorisk litteraturliste for hold FYS 112, forår 2012 Obligatorisk litteraturliste for hold FYS 112, forår 2012 Modul 1 forårssemestret 2012 Bojsen-Møller, F., Tranum-Jensen, J. & Simonsen, E.B. 2007, Bevægeapparatets anatomi, 12 udg. Munksgaard Danmark,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere