3.2 Liberalisering af den danske elsektor Formålet med at liberalisere EU-markedet for el Problematikker ved det indre

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning, metode og videnskabsteori Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering Videnskabsteori Rationalisme Hvordan bruger vi rationalisme Rationalismens skyklapper Implikationer Metode Valg af empiri Valg af teori Sammenhæng mellem empiri og teori Dimensionerne Validitet Begrebsafklaring Kildekritik Design Afgrænsning Selvkritik Danmarks mål i national og international sammenhæng Danmarks CO2 forpligtelser og mål Planlægning af energisektoren De tidligere energiplaner Energi Elsektoren i Danmark Beskrivelse af elsektoren Elforsyningens struktur Vestdanmark Østdanmark

2 3.2 Liberalisering af den danske elsektor Formålet med at liberalisere EU-markedet for el Problematikker ved det indre marked Kraftvarme Teori Miljøøkonomiske principper Eksternaliteter Offentlige goder Mængden af global forurening Grønne afgifter Omsættelige forureningstilladelser Prissætning Problemer ved Grandfathering Prissættelse på VE-beviser Overgangsmarkedet Markedet på længere sigt Hvad gøres der for at begrænse forbruget? Grønne afgifter normregulering Energiafgifter CO2 afgiften Afgifter på kraftvarme Afgiftsniveauet i Danmark Hvad gøres der for at effektivisere elproduktionen? Omsættelige forureningstilladelser Lovgivningen bag tilladelserne Omlægning til vedvarende energi VE-beviser Kvotestørrelsen og købsforpligtelsen Differentiering mellem VE-teknologierne Opstartsperioden Fremskrivninger : Analysen

3 10 Konklusion Perspektivering Faktor 4/faktor 10 diskussion...79 Litteraturliste...81 Litteraturhenvisninger

4 Tabel- og figuroversigt Tabel 2.1 Brændsler anvendt i elproduktionen Tabel 2.2 Produktionssted for Elektricitet...25 Tabel 5.1 Provenu i Tabel 5.2 CO2 afgiftssatser fra for forskellige kategorier af energiforbrug (kr pr. ton CO2)...56 Tabel 5.3 Afgifter på el...57 Tabel 5.4 Elpriser i faste priser inklusiv afgifter...57 Tabel 5.5 Det danske elforbrug:...57 Tabel 8.1: CO2- udledning Tabel 8.2: Den forventede udvikling i de enkelte sektorer fra basisåret 1990/95 til Tabel 9.1 Pris og forbrug for el...69 Figur 1.1Projektdesign...16 Figur 3.1: Forsyningskæden...28 Figur 3.2 Selskabsstruktur efter elreformen...30 Figur 3.3 Kraftvarmeandel af elproduktion...35 Figur 3.4 Kraftvarmeandel af fjernvarmeproduktion...36 Figur 4.1 Afgift på produktion...41 Figur 4.2 Afgift på forbrug...42 Figur 4.3 Det optimale forureningsniveau...43 Figur 4.4 To virksomheders køb af omsættelige forureningstilladelser...46 Figur 4.5 Udbuddet og efterspørgslen i overgangsperioden...49 Figur 4.6 Udbuddet og efterspørgslen på længere sigt

5 1 Indledning, metode og videnskabsteori 1.1 Indledning Den globale opvarmning er i de sidste par år kommet på den politiske dagsorden i lande over hele verden. Stigende forbrug, mangel på initiativer for at forbedre miljøet, øget verdensbefolkning og begrænsede muligheder for effektiv miljøregulering fra statens side i forbindelse med det fri marked er bare et par af de ting man kan nævne, der har øget miljøbelastningen over de sidste mange år. Set i lyset af nogen af de dommedagsprofetier, der er blevet fremlagt, kan de enkelte iværksatte tiltag virke som en ubetydelig indsats. Dog kan vi, med det næsten verdensomspændende samarbejde om begrænsninger af drivhusgasserne, som er kommet til udtryk i Kyoto-aftalen, begynde at se en udvikling i kampen mod den globale opvarmning. I disse aftaler har blandt andet EU forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionen med 8%. Dette har medført at Danmark skal skære kraftigt ned, da det er et af de lande i EU der lukker mest CO2 ud pr. indbygger. 1.2 Problemfelt Danmark har gennem internationale konventioner forpligtet sig til at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 21% i år i forhold til niveauet i CO2 udgør klart hovedparten af de udledte drivhusgasser, og det er derfor den, vi har valgt at beskæftige os nærmere med. Elsektoren står for 40% af Danmarks samlede CO2 emission og har derfor en vigtig rolle i indsatsen for nedsættelse af den samlede emission. Netop elsektoren er i øvrigt interessant, fordi den i øjeblikket gennemgår kraftige strukturelle og reguleringsmæssige ændringer. På grund af dette har vi i projektet valgt at fokusere på elsektoren. Der har i Danmark været en tradition for planlægning af energisektoren siden I den forbindelse har man med forskellige handlingsplaner, søgt at regulere produktionen 5

6 i forhold til blandt andet forsyning og miljø. I 1990 blev der med energihandlingsplan 2000 introduceret mål om bæredygtig udvikling, blandt andet om nedbringelse af udslippet af drivhusgasser i elsektoren. Dette blev med den nye handlingsplan Energi 21 fra 1996 fuldt op med konkrete målsætninger for nedsættelse af blandt andet CO2. Et af de områder der siden 1980 erne har været højt vægtet i planlægningen, er omlægning til kraftvarmeproduktion. Dette har gennem tiden betydet en effektivisering af brændselsudnyttelsen, hvilket har haft stor betydning for Danmarks nutidige CO2- udslip. Vi har i vores projekt valgt at medtage energiplanlægningen gennem årene i Danmark for at beskrive Danmarks tradition for planlægning, fordi de tidligere planer har haft stor indflydelse på udviklingen i elsektoren og for at belyse de ændringer, der er sket på miljøområdet. Der er grundlæggende tre forskellige tilgange til at reducere emissionen af CO2 indenfor produktionen af elektricitet, værende nedsættelse af forbrug, effektivisering af produktion og omlægning til CO2-neutral produktion. Reguleringen af elsektoren har tidligere bestået i en fra staten direkte regulering, hvor man har forsøgt at påvirke forbruget af el gennem grønne afgifter, samt at give faste tilskud til udviklingen af vedvarende energi, de såkaldte subsidier. Derudover har man sikret en effektivisering af elsektoren ved hjælp af aftaler med elselskaberne. Den nye elforsyningslov af 1999 har imidlertid betydet flere store omvæltninger for elsektoren. Den største omvæltning er overgangen til en liberaliseret elsektor, der sætter nye muligheder og begrænsninger for, hvorledes det er muligt at regulere. Man har i forbindelse med denne liberalisering, valgt at satse på en markedsbaseret regulering af blandt andet CO2 emissionen, med en forventning om at markedet kan sørge for, at nedsættelse af emissionen foregår der, hvor den er mest efficient. Vi vil i vores projekt fokusere på udvalgte ændringer i miljøreguleringen værende indførelsen af omsættelige forureningstilladelser og VE-beviser. Derudover vil vi også fokusere på de grønne afgifter på el. På trods af at disse ikke har skiftet karakter ved den nye elforsyningslov, 6

7 udmærker Danmark sig ved at have et af de højeste afgiftsniveau i verden, og disse har tidligere spillet en stor rolle i statens strategi for regulering af elforbruget. Dette har åbnet for diskussioner om hvilke metoder for regulering, der er mest effektive og hvilke fremtidsudsigter, det må have. Samtidig er der et fordelingsaspekt og konkurrencehensyn at tage højde for, og det er med til at gøre området kompliceret. Vi har valgt at fokusere på disse fremtidsudsigter i projektet, hvor vi vil forsøge at analysere på, om det er muligt at opnå de mål, der er sat for elsektoren med de tre forskellige reguleringsmetoder, der tidligere er nævnt. Dette leder frem til vores problemformulering: 1.3 Problemformulering Er det muligt med de tiltag der er vedtaget for nedsættelse af CO2 emission fra elsektoren at opnå Danmarks mål, og hvilken indflydelse har liberaliseringen af elsektoren haft på planlægningen af nedsættelsen? Forklaring af problemformulering - De tiltag der er vedtaget for nedsættelse af CO2 emission dækker over de reguleringsmetoder vi fokuserer på i vores projekt, værende grønne afgifter, omsættelige forureningstilladelser og VE-beviser. - Med elsektoren mener vi produktionen og forbruget af elektricitet, samt varme i den udstrækning at det er produceret på kraftvarme anlæg. - Danmarks mål er de mål for reducering af CO2 emission, man nationalt og internationalt har planlagt og/eller forpligtet sig til at efterkomme. - Med liberalisering mener vi åbningen af det nationale marked samt åbningen af EU-markedet for elsektoren, hvorved der indføres konkurrence. - planlægningen af nedsættelsen henviser til de miljøtiltag der sker i forbindelse med nedsættelse af CO2, som vi netop har beskrevet ovenfor. 7

8 1.4 Videnskabsteori I vores projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning kaldet rationalisme. Dette har vi valgt, efter vi var kommet til den erkendelse, at vores problemstilling i vid udstrækning beror på økonomiske styringsinstrumenter, der er udsprunget af samme videnskabelige tradition. For at få bedre indsigt i de teorier der bliver benyttet, vurderede vi, at det var hensigtsmæssigt at befinde sig indenfor samme begrebsverden, dermed mener vi også at eventuel kritik af de økonomiske redskaber vil få større vægt Rationalisme Rationalismen er baseret på en teori om, at en påstand er sand, hvis den passer ind i et logisk opbygget system, altså at den kan bevises logisk inden for det i forvejen logisk opbyggede system. Et godt eksempel på et system er formlen for nationalregnskabsidentiteten Y = C + I a hvor Y = nationalindkomsten, C = forbrug og I = investering, en påstand om at nationalindkomsten ville stige hvis der kom mindre forbrug, kan så kun ved hjælp af logik og matematik kunne afvises, da den påstand ikke passer ind i systemet. Ofte vil man, hvis man laver nye teorier, forsvare dem ved at bevise, at de logisk set kan udledes af en eller flere i forvejen eksisterende logiske systemer. Ifølge rationalismen hviler erkendelse på logiske sammenhænge, sanserne kan inspirere os, men man kan ikke ved hjælp af sansning alene finde årsagen til et fænomen som for eksempel arbejdsløshed. Da der ikke er nogle der ved hvordan årsagen til arbejdsløshed ser ud vil det være omsonst at kigge efter den. Årsagen til arbejdsløshed kan derimod findes på baggrund af logisk tænkning inspireret af iagttagelser. En væsentlig forudsætning for rationalismen er, at folk handler rationelt og at de dermed altid vil handle på en måde, der vil være mest optimal for at opnå deres ønsker. At folk skal handle rationelt, betyder ikke, at alle individer altid skal handle rationelt, a Dette er en simpel model uden udenrigshandel, offentlig sektor og skat 8

9 men derimod at mennesker i tilstrækkelig udstrækning skal handle indenfor rationalismens rammer. Samtidig forudsætter rationalismen at - alle kender alle valgmuligheder - alle kender alle konsekvenser - alle kender deres egne ønsker i prioriteret rækkefølge. Man går ud fra, at en persons handling altid vil være udtryk for den bedste måde at maksimere dennes nytte, under de givne omstændigheder. Rationslisterne ved dog godt, at de tre ovenstående forudsætninger aldrig er fuldt opfyldt. De to første forudsætter en perfekt information om, både hvilke valgmuligheder der er, og også hvilke konsekvenser samtlige valgmuligheder har. Den sidste forudsætning medfører, at folk hver gang de handler, har foretaget en overvejelse af samtlige muligheder og deres konsekvenser og derefter valgt den, de ønskede mest. Derfor vil de fleste rationalister mene, at man umuligt kan gå ud fra, at forudsætningerne er opfyldt på mindste niveau, hvor det enkelte individ spiller en stor rolle. Derimod kan man på et højere aggregeringsniveau se bort fra, at den enkelte ikke lever helt op til forudsætningerne, da individet her ikke betyder så meget. En konsekvens af den rationalistiske tankegang er, at det ikke giver nogen mening at forsøge at bevise eller afvise en teori uden for systemet, da man dermed ikke beviser, at der er noget galt med modellen, men blot at forudsætningerne for denne ikke er opfyldt. Dermed har man vist, at modellen ikke er relevant at benytte i dette tilfælde, fordi den tager nogle forhold for givet, som ikke forefindes Hvordan bruger vi rationalisme Den måde rationalismen kommer til udtryk i projektet, vil ikke så meget være ved, at vi opbygger matematiske modeller eller at vi efterprøver vores påstande i et i forvejen anerkendt logisk system. I stedet kommer vores rationalistiske ståsted til udtryk ved, at vi bruger teorier, der bygger på rationalisme og ved at vi i det hele taget bevæger os i en rationalistisk opfattelsesverden. Vi afskærer os dog ikke fra at trække pointer frem fra forfattere der ikke nødvendigvis selv er rationalister, hvis disse har relevans for 9

10 genstandsfeltet og kan indpasses i det rationelle logiske system. Vores rationalistiske ståsted har påvirket vores valg af metode og empiri og har dermed haft betydning for, at vi har valgt at benytte os af kvantitative metoder og at vi har bestræbt os på, at vores empiri lever op til rationalismens normer. Formålet med projektet er at belyse vores problemstilling og derfor vil vi, hvis vi finder ud af at de forventede resultater af en metode baseret på en teori udebliver, ikke konkludere at der er noget galt med teorien, men blot at det i dette tilfælde, ikke er formålstjenligt at benytte teorien. Vi forsøger at forholde os til de problemer, der opstår med rationalismen, eksempelvis med global forurening, som man ikke kender konsekvenserne af, og det er ellers en forudsætning for at kunne forholde sig rationelt til global forurening. Dette sker dog uden at vi tager et opgør med rationalismen, da det er CO2 regulering og ikke opfattelser af forureningsproblemet, der er fokus i projektet Rationalismens skyklapper Idet vi har valgt at se verden ved hjælp den rationalistiske videnskabsopfattelse, har vi samtidig afskåret os fra at se en masse ting. Dette har ikke noget specifikt med rationalismen at gøre, for det ville have forholdt sig på samme måde lige meget hvilken videnskabsteoretisk retning, vi havde valgt at tage udgangs punkt i. Det vi har afskåret os fra er alt det, som ikke passer i det logiskes, det rationelles og modellernes verden. Eksempelvis ville vi ikke kunne se, hvis folk var vanemennesker og derfor ikke brugte elsparepærer, men i stedet brugte gammeldags, strømslugende og dyre glødetrådspærer. Som rationalister ville vi opfatte det som, at folk mente, at der var femhundrede kroners mere nytte ved at bruge gamle pærer, end ved at bruge en elsparepærer, hvis der nu var femhundrede kroner i besparelse ved at skifte. Hvis ikke ville de jo som rationelle mennesker have skiftet. På samme måde som vi, ved vores valg af rationalismen, har afskåret os fra vane, har vi også afskåret os fra moral, ideologi, politiske strukturer og meget andet, hvis det altså ikke kan presses ind i en rationalistisk tankegang. 10

11 1.4.4 Implikationer Dette har ikke kun betydning for, hvordan vi behandler indholdet af vores problemfelt, men også udformningen og indholdet af det. Samtidig er det også sandsynligt at det, hvis vi var gået ind til dette projekt med en helt anden opfattelsesverden, havde det været nogle helt andre ting, vi ville have opfattet som problemer og dermed ville det måske ikke være blevet til et projekt, der bevæger sig indenfor fagområderne økonomi og PRR. Vores videnskabsteoretiske ståsted er altså ikke kun et værktøj, der hjælper med til at bestemme metode og valg af teori og empiri, men er også med til af forme og afgrænse projektet og dermed også vores problemformulering og konklusion. 1.5 Metode Valg af empiri I vores valg af empiri har vi taget udgangspunkt i, hvad der er planlagt for at regulere elsektoren specielt med henblik på at nedsætte CO2 emissionen. Desuden inddrager vi forskelligt statistisk materiale fra Danmarks statistik, Energistyrelsen, Energistatistik og Dansk energi. Vi vælger i det omfang, det er muligt at benytte primærkilder, så som lovgivninger og Energi 21-planen for at undgå eventuelle fortolkninger, der ikke er vores egne. I forbindelse med lovgivningen supplerer vi dog, med for eksempel Gram Mortensens elforsyningsloven med kommentarer, da lovtekster og bekendtgørelser kan være svære at læse og forstå. Vi vælger at benytte en dokumentaristisk metode til indsamling af empiri enten fra bøger eller fra hjemmesider, fordi vi mener at der til en opgave af vores type, vil der være tilstrækkeligt med i forvejen indsamlet empiri at benytte. Det kan være risikabelt at benytte hjemmesider, da det er svært at efterprøve seriøsiteten. Vi har dog tiltro til at oplysningerne på de officielle hjemmesider fra energi- og miljøministeriet, energi- og miljøstyrelsen, kraftværkerne og så videre, beskriver deres standpunkter ligeså godt som pjecer og bøger fra disse ville gøre. For mange af vores internetkilder gælder det ligeledes, at vi benytter rapporter og online publikationer, der også kan rekvireres på bogform. 11

12 1.5.2 Valg af teori Vi har i vores valg af teori taget udgangspunkt i, hvad man benytter eller planlægger at benytte til at regulere den danske elsektor. Det er ikke vores sigte at præsentere nye metoder der, hvis de blev implementeret, kunne antages at være bedre til at opnå de fastsatte mål. Derimod vil vi prøve at undersøge effekten af de metoder, man allerede bruger. Vores økonomiske teori vil primært bygge på neoklassicisme til at kaste lys over, hvilket økonomisk fænomen forurening er, sådan som det af de førende miljøøkonomer er blevet udlagt i de senere år. Det er i høj grad de samme økonomiske principper og teorier, som selve reguleringen er konstrueret ud fra. De teorier vi benytter, bygger på solid neoklassisk mikroteori, og de lever dermed op til den rationalistiske indgangsvinkel, vi har valgt at lægge på vores projekt. Vi vil således analysere de indførte reguleringsmetoders praktiske anvendelighed samt teoriens begrænsninger Vi har ikke en planlægningsteori som sådan, men har i stedet valgt at tage udgangspunkt i Danmarks konkrete målsætninger om CO2 nedsættelse og de deraf udledte energihandlingsplaner Sammenhæng mellem empiri og teori Vi benytter teorien til at forklare, hvilken effekt de implementerede tiltag på CO2 området formodes at have/have haft. Teoriens rolle er altså at kaste lys over empirien. Vi forklarer for eksempel, hvorfor man regner med at kunne nedbringe CO2 udledningen, ved at indføre omsættelige forureningstilladelser og hvilke problemer der kan opstå med den konkrete udformning af disse. I analysen bruger vi teorierne om reguleringsmetoderne til at komme med kvalificerede udtalelser om konsekvenserne af de resultater som fremskrivningerne viser Dimensionerne I projektet dækker vi de to dimensioner, økonomi og planlægning, rum og ressourcer. Den økonomiske del dækkes gennem et afsnit omhandlende miljøøkonomiske principper, der introducerer problemet omkring forurening i en markedsbaseret tankegang, og hvordan man løser dette problem ved at internalisere denne eksternalitet. Derudover dækker vi den ved at bevæge os ned til den neoklassiske mikroteori, der 12

13 ligger til grund for de forskellige reguleringsmetoder, specielt med henblik på at belyse prisfastsættelsen af de forskellige afgifter og kvoter/beviser. Prr-delen dækker vi gennem en planlægning af de forskellige miljøreguleringsmetoder, der er/kommer i elsektoren og gennem en beskrivelse af opbygningen af den nyligt liberaliserede danske elsektor, som vi benytter i analysen af planlægningen af miljøregulering i Danmark. Vi vil i vores afsnit om både den aktuelle og de tidligere energihandlingsplaner se på planlægningstraditionen i Danmark. I de sidste to planer er man begyndt at inddrage miljøregulering med blandt andet nedsættelse af CO2 og fremme af vedvarende energi. I den seneste plan, lægger man vægt på omlægning og effektivisering af elproduktionen på baggrund af bedre udnyttelse af brændselsressourcerne, samt satsning på udbygning af vedvarende energi. I dette inkluderes ligeledes en beskrivelse af hvilke brændselsressourcer, der er blevet brugt i elsektoren igennem årene, samt hvilke man har valgt at satse på Validitet Vi lægger i analysen vægt på fremskrivninger af udledninger og forbrug i fremtiden. Der er imidlertid mange faktorer, der kan spille ind på sådanne udviklinger, og selvom man har taget højde for mange af disse, er fremtidsforudsigelser altid behæftet med en anseelig usikkerhed. Når man som os beskæftiger sig med situationer i morgendagens samfund, er man nødt til at afgrænse sig fra uforudsete hændelser. For eksempel kan vi ikke tage højde for eventuelle kovendinger i de politiske beslutninger. Vi er opmærksomme på, at dette kan give vores undersøgelse af den samlede udvikling en lidt spekulativ kvalitet, men vi søger i så vid udstrækning som muligt at benytte de officielle fremskrivninger, som planlægningen er baseret på. Vi mener dog, at det er en nødvendighed, når vi skal vurdere det fornuftige i at anvende de enkelte metoder i planlægningen, at se på hvordan disse kan forventes at fungere i fremtiden. Brugbarheden af planlægningen vil i fremtiden afhænge af, hvorvidt forudsætningerne den er bygget på ændres. Et eksempel herpå kunne være, at teorien om drivhuseffekten blev falsificeret udover rimelig tvivl. Dette ville naturligvis betyde at brugbarheden af nutidens planlægning endog i høj grad ville blive forringet. Vi vurderer altså, at de grundlæggende forudsætninger ikke vil ændre sig væsentligt inden 13

14 for den relativt korte tidsperiode, vi hovedsagligt beskæftiger os med. Dette er de samme præmisser som al planlægning om fremtiden bygger på Begrebsafklaring Bæredygtig udvikling: Vi bruger udtrykket som det bliver defineret i Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling: "en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. ( s. 1) CO2 forureningsproblemet: Med det menes de klimaændringer som drivhuseffekten af forskere menes at forårsage. CO2 betragtes som en drivhusgas. Det er denne forurening vi henviser til når vi igennem projektet skriver: forurening, luftforurening, CO2 problemet, CO2 problematikken medmindre andet fremgår af sammenhængen. Liberalisering: Vi har ikke en snæver definition af liberalisering. Vi opfatter det som værende tiltag der har til formål at indføre markedskræfter og fremme fri konkurrence. Vi bruger det altså både om fjernelsen af barriere for frihandel, og om de strukturelle ændringer i elsektoren. Politisk forbruger: I den måde som vi benytter udtrykket politisk forbruger er det underforstået, at det drejer sig om miljøbevidste forbrugere, der nærer høje ønsker om forbedring af miljøet. De mener at de kan påvirke udviklingen ved at vælge de forurenende produkter fra, når de handler. En politisk forbruger kunne i princippet også være det stik modsatte, altså en der af forskellige årsager vælger al miljørigtigt fra, men dette har vi valgt at afskære os fra, da vi ikke finder det sandsynligt at nogen hellere vil betale en overpris i form af bøde, mod at undgå at købe VE-beviser. 14

15 Vedvarende energi: Vedvarende energi defineres ikke direkte i bekendtgørelsen af lov om elforsyning. Dog kan man i 55 læse at begrebet VE-elektricitet i Danmark betegnes som elektricitet der er fremstillet ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under10 MW (bekendtgørelse af lov om elforsyning 55) Kildekritik Da vi benytter mange oplysninger fra eksempelvis energi- og miljøstyrelsen, er der en risiko for en ensidighed i vores kilder. Derfor vil vi forholde os kritisk overfor deres analyser og konklusioner. Vi er ligeledes opmærksomme på, at deres publikationer kan antage en form, der tangerer propaganda, og derfor vil vi forsøge at læse mellem linierne og ikke tage deres lovord for gode varer. Desuden er vi klar over at der kan være problemer med brugen af hjemmesider, derfor bestræber vi os på at benytte førstehånds hjemmesider (eksempelvis miljøstyrelsens hjemmeside, for at få oplysninger om miljøtilstanden i Danmark). 15

16 1.5.8 Design Figur 1.1Projektdesign 1: indledning, metode, videnskabsteori 2: Danmarks mål og planlægning i national og international sammenhæng 3: Elsektorens opbygning 4: Teori 5: begrænsning 6: effektivisering 7: omlægning 8: Fremskrivninger 9: Analyse 10: Konklusion 11: Perspektivering 16

17 1.5.9 Forklaring af projektdesign: I første kapitel kommer indledning, videnskabsteori og metode. I kapitel 2 beskriver vi Danmarks mål for CO2-nedsættelse. Vi begynder med dette for at få et overblik over de overordnede mål og for at kende baggrunden for Danmarks planlægning om nedskæring af CO2 udslippet. Derefter følger et afsnit om planlægningen i energisektoren med henblik på at snævre projektet ind, til kun at omhandle energiplanlægningen eller mere specifikt den del af energi 21, der handler om elsektoren for at se, hvad Danmark har tænkt sig at gøre indenfor denne. Dette fører videre til et kapitel omhandlende elsektorens opbygning samt den liberalisering, der er i gang indenfor denne sektor. Dette kan begrundes med, at liberalisering er en så radikal ændring af det tidligere hvile-i-sig-selv system, og da miljøindsatsen på området ligeledes er i gang med at udvikle sig til at være herefter, nemlig markedsbaseret (CO2-kvoter og VE-beviser), vil det være et vigtig tiltag at beskrive. Dette hænger ligeledes sammen med næste kapitel. I kapitel 4 præsenterer vi overordnede principper for miljø som økonomisk fænomen. Dette benytter vi som en teoretisk tilgang til at forstå baggrunden for de tre reguleringsmetoder, vi beskæftiger os med. Teorierne bag de tre reguleringsmetoder omhandler nedsættelse af forbrug, effektivisering af produktion og omlægning af produktion. I dette ligger fokus på pris- og volumensætning og allokering af ressourcer. Derefter vil kapitel 5, 6 og 7 følge med empirien indenfor de tre reguleringsmetoder med henblik på begrænsning, effektivisering og omlægning af produktionen i elsektoren for at beskrive, hvordan de forskellige tiltag indenfor hvert område er tænkt og vil blive ført ud i livet. Derefter kommer nogle fremskrivninger i form af tabeller over CO2 udviklingen med henblik på at se, hvordan det er gået indtil videre med nedbringelse af CO2 emissionen 17

18 og hvordan det forventes at gå i fremtiden, hvilket derefter munder ud i en samlet analyse med efterfølgende konklusion og perspektivering. Den overordnede plan med opbygningen er, at vi starter med at ridse de store linier op, for derefter gradvist gennem kapitlerne at gå mere og mere i dybden med de faktiske planlægningstiltag, der er/ønskes gennemført for elsektoren Afgrænsning Vi har valgt at se helt bort fra den politiske dimension, og de interessekonflikter, der måtte ligge bag de forskellige tiltag. Dette har vi valgt, fordi næsten alle partier i folketinget er enige om, at miljøforbedrende tiltag er vigtige, hvilket vi bare vil konstatere uden at diskutere uenigheden bag dem. Eksempelvis vil en anden prioritering af indkomstfordeling ikke påvirke planlægningens teoretiske kvalitet i forhold til at opnå de målsætninger, der er sat. I forlængelse af dette og af praktiske grunde vælger vi også at afgrænse os fra, at Danmark den 20. november 2001 fik ny regering. Mange af de rapporter og publikationer vi benytter er udarbejdet under den gamle regering, og vi vælger at se bort fra eventuelle ændringer, der måtte ske under den nye regering (jf. uforudsete ændringer i validitet). Således hedder miljø- og energiministeriet ikke miljø- og energiministeriet mere, hvilket vi også ser bort fra. Desuden har vi valgt at afgrænse os fra de praktiske implementeringsproblemer der måtte opstå i forbindelse med miljøregulering, fordi det ikke er der vi vil have vores fokus. Vi afgrænser fra at inddrage uforudsete teknologiske landvindinger, der er svære at forudsige, hvorfor vi heller ikke vil beskæftige os med nye metoder til forureningsbekæmpelse. Dette vælger vi, da en egen fremskrivning af den teknologiske udvikling vil være umulig. Vi er mere interesserede i udviklingen i øjeblikket og de nye tiltag, der sker på CO2 området i elsektoren. Således vælger vi også at se bort fra tiltag, man mere eller mindre er gået væk fra i reguleringen af CO2-udledningen. Her tænker vi på de af staten fastsatte subsidier, der er blevet/vil blive erstattet af VE-beviser. Vi har valgt at afgrænse os fra andre miljøreguleringsmetoder, som for eksempel forbud mod miljøbelastende stoffer, da vi mener at vi med vores tre udvalgte metoder, får 18

19 dækket tiltag der fra dansk side benyttes indenfor CO2regulering i elsektoren. Ligeledes har vi valgt at afgrænse os fra direkte tiltag der har til mål at forbyde/få folk til at udskifte energislugende apparater. Dette ville fjerne os fra det fokus, vi ønsker at anlægge på projektet. Vi afgrænser os fra problemstillingen omkring Kyotomekanismen, hvor man kører efter det princip, at man ved at investere i ulandene kan betale sig fra at behandle de nationale miljøproblemer, fordi Danmark indtil for ganske nyligt ikke haft planer om at benytte den. Vi har stort set afgrænset os fra EU sammenhænge, undtagen de steder EU har haft direkte indflydelse på de danske tiltag, som for eksempel den planlagte liberalisering af elmarkedet i hele EU, der dermed også berøre Danmark. Vi vælger derimod ikke at medtage EU's CO2 strategi eller lovgivning om liberalisering af elmarkedet i andre EUlande, fordi vi holder os til reguleringen indenfor Danmarks grænser. Vi vælger at se bort fra en diskussion omkring, hvorvidt den globale opvarmning overhovedet kommer, og om en CO2 reduktion er nødvendig. Dette betragter vi som en naturvidenskabelig diskussion som ligger uden for vores videnskabsområde og som vi derfor ikke har forudsætninger for at kunne foretage. Vi kan ikke forholde os videnskabeligt til diskussioner eksempelvis om, hvorvidt der kan drages sammenhæng mellem udledning af drivhusgasser og temperaturstigninger. Af samme årsag og fordi vores problemformulering omhandler om vi kan nå målene og ikke om målene er fornuftige, har vi valgt at afgrænse os fra faktor 4/10 diskussionen. Da vi synes at faktor 4/10 diskussionen er interessant har vi alligevel valgt at inddrage den i en perspektivering Selvkritik Vi har ikke fra starten været opmærksomme på de begrænsninger/muligheder, som vores valg rationalisme som videnskabsteoretisk standpunkt, opstiller i det daglige arbejde. Dette har medført at VT ikke er indarbejdet lige godt i alle afsnit, og at nogle måske falder lidt udenfor rationalismens genstandsfelt. Samtidig har vi ikke, i høj nok 19

20 grad, fra start gjort os klart hvilke empirisk materiale, der var direkte relevant i forhold til problemformuleringen. Dette kommer tydeligst til udtryk i vores valg af empiri, hvor vi på nogle punkter har været inkonsekvente med vores valg af empirisk materiale. Eksempelvis indgår der i vores kapitel om grønne afgifter og VE-beviser en del oplysninger, som ikke direkte bliver benyttet i analysen. Herved kan det virke ulogisk at have det med, og det passer måske ikke helt overens med vores rationalistiske udgangspunkt. Omvendt præsenteres der en baggrundsviden, der efter vores opfattelse ville være svær at undvære. Der kan også argumenteres for, at vi i analysen ikke altid lever lige højt op rationalismens idealer. Vi tænker her især på, liberaliseringens af elsektorens effekt på planlægningen af nedsættelsen af CO2 emissionen. I denne del af analysen tolker vi lige lovligt meget på, hvad der er grunden til, man har valgt at ændre reguleringsmetoderne. Det at vi ikke har nogen planlægningsteori, kan opfattes som en svaghed i vores projekt, da en teoretisk tilgang til problemet ville have givet vores PRR del af projektet mere tyngde. Vi har dog ikke savnet en sådan, og mener at det er lykkedes os at belyse planlægningsdelen af vores projekt på sober vis. Det kan virke mærkeligt, at vi ikke medtager elementer som mærkning og minimumsklassificering af elartikler i vores beskrivelse af, hvordan man søger at mindske elforbruget. Specielt fordi det tyder på, at det er ordninger blandt andet vedrørende køleskabe, der har battet en hel del. Dette opfatter vi som et af de svage punkter ved projektet, men på grund af det fokus vi ønskede med projektet, har vi her valgt at afgrænse os. 20

21 2 Danmarks mål i national og international sammenhæng Formålet med dette kapitel er at beskrive Danmarks fastsatte målsætninger for nedsættelse af CO2, både de nationale og de internationale. Vi tager udgangspunkt i nationale mål fastsat i Energi 21-handlingsplanen samt internationale mål fastsat i Kyotoaftalen. I et senere afsnit vil Energi 21-planen blive yderligere gennemgået med henblik på at beskrive den planlægning, der er formet for elsektoren med mulighederne for nedsættelse af CO2 og fremme af miljørigtig energi. 2.1 Danmarks CO2 forpligtelser og mål Klimatiske ændringer som følge af udledning af drivhusgasser bliver af mange klimaforskere betragtet som den største miljømæssige trussel, som i yderste konsekvens kan gøre jorden eller dele af jorden ubeboelig. Af samme årsag har viljen til forandring af måden, hvorpå produktion og forbrug foregår i de fleste industrilande været voksende i de senere år. Denne velvilje blev der i 1997 med Kyotoaftalen i Japan sat klare tal på. Sammen med store dele af det internationale samfund forpligtede Danmark sig til at nedsætte udslippet af drivhusgasser, derunder CO2, inden år i forhold til 1990 niveauet. Under fælles forhandlinger forpligtede EU sig til at nedsætte den samlede udledning fra området med 8% og interne forhandlinger har afgjort, at Danmark skal bidrage til dette med en reduktion svarende til 21% i forhold til niveauet som det var i Dette skyldes Danmarks relativt høje niveau for udledning. I reelle tal svarer denne reduktionsnedsættelse til at gå fra 76,3 Mt CO2-ækvivalenter b i 1990 til gennemsnitligt 60,2 Mt CO2-ækvivalenter i perioden 2008 til At regulere for at nedsætte udslippet af CO2 til atmosfæren er dog ikke noget nyt for Danmark, der siden 1990 har haft en national målsætning på dette område. Således er b Da forskellige drivhusgasser har en varierende drivhuseffekt regnes der med CO2-ækvivalenter, dvs. hvor mange tons CO2 drivhusgasudslippet svarer til 21

22 det af folketinget vedtaget, at der skal ske en nedsættelse af CO2 udledningen på 20% under niveauet i 1988 inden år Danmark er naboer til de vandkraftproducerende lande Norge og Sverige. Da en sådan produktion af el er yderst afhængig af vejrforholdene, har der været en ivrig handel med el på tværs af landegrænserne. Dette skyldes, at der i perioder med meget nedbør i Norge og Sverige produceres så meget el, at der bliver mulighed for en stor eksport af den billige vandkraft. Perioder som dem kaldes for et vådår. Modsat er der i såkaldte tørår behov for import af dansk primært kuldrevet el. Dette har betydning for CO2 udledningen i Danmark, da der i vådår er stor import og dermed lille hjemlig produktion og mindre udledning. Modsat er der i tørår behov for overproduktion og CO2 niveauet stiger. I forbindelse med Danmarks nationale og internationale forpligtelser har man valgt at udligne tørår og vådår i en gennemsnitlig udregning var nemlig et usædvanligt vådt år, hvilket vil gøre Kyotomålsætningen for Danmark så massiv, at man har vurderet det uacceptabelt fra dansk side. Denne udligning er imidlertid ikke godkendt af EU, men det har ikke ændret på den danske strategi, der er baseret på denne udregning. Elproducenterne bidrager med 40% af den samlede danske CO 2 -udledning og har derfor en vigtig rolle i realiseringen af de førnævnte mål. 1 Derfor spiller planerne for den danske elsektor en stor rolle i Danmarks bestræbelser på at opfylde sine internationale forpligtelser 2.2 Planlægning af energisektoren I dette afsnit vil vi beskrive hovedpunkterne i den seneste energiplan (Energi 21), der er udkommet i Danmark med henblik på at belyse den planlægning, der ligger til grund for de sidste års regulering af elsektoren, specielt på miljøområdet. Ligeledes vil vi kort gennemgå de tidligere energihandlingsplaner med henblik på at belyse Danmarks energiplanlægningstradition. 22

23 2.2.1 De tidligere energiplaner Den første energihandlingsplan i Danmark, Dansk Energipolitik, blev udformet i 1976 efter oliekrisen med følgende høje priser i Den første plan drejede sig om en afvikling af Danmarks afhængighed af andre olieproducerende lande og en øget forsyningssikkerhed, blandt andet ved en omskiftning til kulbaseret produktion på mange elproducerende værker. 2 Ligeledes blev der i 1979 anlagt et naturgasnet, og de første tiltag til en begrænsning af det samlede elforbrug fik indryk i Danmark, så som energiafgifter, sparekampagner og bygningsisolering. Samproduktion mellem el og varme blev også påbegyndt. 3 Den blev fulgt op af Energiplan 81, som kom efter den anden oliekrise i , som havde betydet voldsomme prisstigninger på energien. Denne energiplan lagde øget vægt på samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. 4 Varetagelsen af miljøet blev med denne plan øget, blandt andet blev der fremstillet en målsætning om udnyttelse af naturgas og vedvarende energikilder. Dog var hensynet til forsyningsafhængigheden stadig det dominerende spørgsmål. Planen var at forene de to mål ved at omlægge elforsyningen fra at være oliebaseret til at bruge billigere og sikrere brændsel (kul) samt at udvide kraftvarmeproduktionen. 5 I den efterfølgende periode opbyggede man et marked for naturgas og kraftvarme og gennemførte store anlægsprojekter i den forbindelse. Herefter kom Energi 2000 i Denne energihandlingsplan introducerede et mål om at opnå bæredygtig udvikling indenfor energisektoren. Der blev formet målsætning om en yderligere brug og udbygning af kraftvarme ved hjælp af decentrale kraftvarmeværker, omstilling til biobrændsler og naturgas. Samtidig blev der for første gang introduceret faktiske mål om nedsættelse af drivhusgasser. 6 De tre tidligere energiplaner har efter deres indførsel til dels haft den ønskede effekt, i første omgang i forhold til at sikre en større forsyningssikkerhed og uafhængighed af verdensmarkedet for olie og i anden omgang til at sørge for kraftig udbygning af kraftvarmesektoren samt udbygning af naturgasnet. Fra 1980 er den danske elsektor gået fra hovedsageligt at være baseret på kul til også at benytte andre energiformer. Som det fremgår af tabel 2.1 udgjorde kul i år 2000 under 50% af det samlede energiforbrug i elsektoren. Det er især naturgas, der står for en stor 23

24 stigning fra i 1990 at have udgjort 2,7 % af den samlede brændsels mængde til i 2000 at udgøre lige knap 25 %, men også vedvarende energi udgør i dag en langt større andel af energimængden end tidligere. Tabel 2.1 Brændsler anvendt i elproduktionen. % af den samlede brændsel Olie 18,2 5,2 4,1 3,8 4,8 4,5 7,5 10, ,8 13,6 14,3 14,4 Naturgas 0 1,1 2,7 2,4 3,5 4, ,1 14,6 19,2 22,8 24,8 Vedvarende energi m.m. 0,1 0,2 2 2,1 3,3 4 3,8 4,7 4 5,9 7,8 9,6 12,5 Kul 81,7 93,5 91,2 91,7 88,4 86,8 82,7 74,6 73,9 65,7 59,4 53,3 48,3 Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik Det danske elforbrug og produktion har ændret sig meget over de sidste 10 år. For 10 år siden var mængden af el der blev produceret på vindmøller meget mindre end i dag og inden for de seneste år er der kommet betydeligt flere decentrale kraftvarmeværker. Som det fremgår af nedenstående tabel 2.2 er mængden af el produceret på vindmøller c steget fra 600 GWh i år 1990 til 4500 GWh i år Det er en stigning på over 700%, og som man kan se, kom den kraftigste stigning i perioden , hvor der er tale om en stigning fra 1300 GWh til 4500 GWh på kun fire år. Samtidig kan man se at mængden af kraftvarme centralt og decentralt sammenlagt er steget fra 4400 GWh i 1980 til GWh i 2000 med en stigning de første ti år inden for centrale anlæg og en stigning de sidste ti år inden for decentrale anlæg. Mængden af el produceret på centrale ikke varme producerende anlæg er stærkt svingende, men med en klart faldende tendens. c I tabellen står der vind- og vandkraft, men da el produceret ved vandkraft i Danmark er minimal, vælger vi at se bort fra det. 24

25 Tabel 2.2 Produktionssted for Elektricitet 1000 GWh 1980 '85 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 ' ,4 7,0 8,5 9,8 9,8 10,9 9,2 9,7 10,7 9,7 9,8 9,6 8,9 Centrale anlæg, kraftvarme Decentrale kraftvarmeanlæg 0,0 0,0 0,3 0,5 0,9 1,5 2,3 3,2 4,8 5,4 5,9 6,1 5,9 Private producenter, kraftvarme 0,3 0,4 0,6 0,6 0,8 0,8 1,0 1,2 1,7 1,9 2,2 2,7 2,8 Vindmøller og vandkraft 0,1 0,1 0,6 0,8 0,9 1,1 1,2 1,2 1,3 1,9 2,8 3,1 4,5 Centrale anlæg, separat produktion 20,7 19,8 14,3 22,7 16,5 17,8 24,2 19,2 32,5 22,9 18,4 15,7 12,5 samlet dansk produktion 25,5 27,3 24,3 34,4 28,8 31,9 37,8 34,5 50,9 41,9 39,2 37,1 34,6 Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik Udover de tre energiplaner er der lavet opfølgninger indimellem. Blandt andet blev der i 1995 truffet en beslutning om øget anvendelse af vedvarende energi i fremtiden. Dette tiltag hørte ligeledes til et debatoplæg, kaldet Danmarks Energifremtider, som var optakten til handlingsplanen Energi 21 regeringens energihandlingsplan, der kom frem i 1996, som dermed bliver den fjerde samlede energiplan i rækken Energi 21 Energi 21s helt klare målsætning er at bidrage til en bæredygtig udvikling i energisektoren. Der skal satses på at nedsætte sektorens ressourceforbrug og miljøbelastning ved en opfyldelse af de faktiske målsætninger. Dette skal ske gennem udbygning af vedvarende energiformer, specielt vindkraften og større geotermiske anlæg samt kraftvarme, gennem effektivisering af de nuværende anlæg og gennem en energispareplan, der skal få forbrugerne til at nedsætte forbruget blandt andet af el, for eksempel ved at udskifte apparater med et stort elforbrug med energibesparende apparater. Ligeledes har man valgt at satse stærkt på en udvikling af teknologien indenfor vedvarende energi. Dette vil gøre disse mere effektive og billigere. Kraftvarme, både central, decentral og industriel, skal udbygges de steder i Danmark, hvor der varmes med el eller olie. 8 Alt dette er en del af en større elsektorplanlægning, der i hovedtræk bygger på en målsætning om forsyningssikkerhed, rationel ressourceanvendelse, 25

26 energibesparelser samt øget anvendelse af renere brændsler. På længere sigt vil målsætningen for den danske elforsyning være at skulle dække hovedbestanddelen af produktionen med vedvarende energi og naturgas i stedet for kul. Ligeledes skal størstedelen af elproduktionen komme fra værker, der har samproduktion af el og varme. 9 Endvidere lægges der i Energi 21 vægt på Danmark som foregangsland med udbygning af vedvarende energi med henblik på at videreføre den til andre dele af verden for at nedsætte risikoen for klimaforandringer og for at sikre en bedre ressourceudnyttelse. Dette forventes at give et økonomisk bidrag i form af en stærk position i produktion og markedsføring af vedvarende energiudnyttelse på verdensmarkedet. Derfor vil Danmark blive nødt til at satse på en udvikling omkring teknologien af vedvarende energi for at fastholde positionen som foregangsland. 10 På kulområdet kan der drages erfaringer fra den danske elsektor. Danmark har en af de højest CO2-udledninger pr indbygger og har dermed en international forpligtelse til at forsøge at nedsætte denne udledning. I Energi 21 beskrives det, hvorledes nogle af de kedelanlæg der bruges til afbrænding af kul vil, som et led i kraftvarmeudbygningen og CO2-reduktionen, omlægges til andet brændsel. Hovedbestanddelen af elsektorens kedelanlæg vil dog stadig køre på kul. Danmarks kulkraftvarmeværker er nogle af de mest effektive i verden med en høj virkningsgrad og avanceret miljøanlæg med lave produktionsomkostninger. Det formodes at der internationalt set vil kunne drages nytte af Danmarks teknologiske udbygning på dette område, og man har derfor valgt at satse på en udbredelse af denne teknologi. En fremtidig udbygning og erstatning af elanlæg i Danmark vil tilpasses med behovet for nedsættelse af CO2-udslippet og blive udbygget og erstattet med anlæg, der kører på vedvarende energi eller bruger naturgas. 11 En metode til omlægning fra kul til renere brændsler kan i følge Energi 21 virke hensigtsmæssigt, hvis der sker en gradvis introduktion af miljøafgifter på brændsel ved elproduktion. Dette kan skabe fremgang i effektiviseringen af energiudnyttelse og udnyttelse af renere brændsler, hvilket forhåbentlig vil føre til en udbygning af vedvarende energi

27 Energi 21 åbner for muligheden for liberalisering af elmarkedet i EU, hvis dette ikke har negativ effekt på miljøet samt ikke skader mulighederne for en forbedring af miljøet. Der skal prioriteres miljøvenlige energiteknologier med indførelsen af denne markedsåbning. Samtidig skal der skabes en ramme for planlægningen omkring bæredygtighed, der kan leve op til EU's konkurrencekrav. Her er det ligeledes vigtigt at udvikle teknologien omkring vedvarende energi, så denne kan hamle op med konkurrencen på elmarkedet. 13 I Energi 21 fremstår det, at miljøforbedrende tiltag, udover at komme miljøet til gode, generelt vil være positivt for forsyningssikkerheden, økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Den danske energisektor står stærkt i produktionen af vindkraft og kraftvarme, og en udvikling af disse forventes som sagt at give Danmark en stærk handelsposition på verdensmarkedet

28 3 Elsektoren i Danmark Formålet med dette afsnit er at beskrive de strukturer, som gør sig gældende indenfor elsektoren i Danmark. Dette har relevans i forhold til at vurdere i hvilket omfang, det er hensigtsmæssigt at benytte omsættelige forureningstilladelser til at regulere CO2- emissionen i den danske elsektor. Derudover skal dette kapitel belyse liberaliseringen af elforsyningen, og hvilke problematikker der kan være knyttet til denne. 3.1 Beskrivelse af elsektoren Elforsyningens struktur Elforsyningen kan opdeles i tre delprocessor værende produktion, transmission og distribution. 15 For at give et overblik over aktørerne i elforsyningen skitseres strukturen nedenfor på figur 3.1. Figur 3.1: Forsyningskæden Eksport Råenergi Produktion Transmission Distribution/salg Forbrug Import Import Kilde: inspireret af Klammer et al., 1998; CO2-regulering i en liberaliseret dansk elsektor Tidligere har den danske elforsyning været bygget på hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder kort fortalt, at de forskellige parter har været sikre på at få deres udgifter dækket, og at der ikke har været nogen konkurrence selskaberne imellem. Men da der i 1999 blev vedtaget en ny lovreform for elsektoren, blev der vedtaget, at denne skulle liberaliseres. Dette kommer bland andet af en overordnet målsætning fra EU s side om, at der skal skabes et fælles indre marked for handel med el. Fra EU s side er der krav om at elselskaberne adskiller monopolaktivitet og konkurrenceaktivitet. I 28

29 Danmark er dette udvidet til, at selskaberne skal splittes til selvstændige virksomheder. Vi vil nedenfor skitsere de forskellige aktører, der er på det danske liberaliserede elmarked. - Produktionsselskaber der står for omdannelsen af råenergi til el, skal drives som almindelig kommercielle virksomheder. Kraftvarmeværkerne vil dog fortsat være underkastet en forsyningspligt til varmeforbrugere. - Netselskaberne har ansvaret for at drive det etablerede net. Dette er en monopolaktivitet i og med der kun er ét net. Derfor er der ikke adgang til en profit til ejerne udover en rimelig forrentning af indskudskapitalen. Netselskaberne skal fungere som offentligt infrastruktur, der mod betaling stilles til rådighed for alle forbrugere af elsystemet på objektive og ikkediskriminerende vilkår. Således skal netselskaberne altså sikre den tekniske forsyningssikkerhed, men har også ansvar for at fremme indsatsen for energibesparelse og effektivisering bland andet ved at informere forbrugerne med henblik på at skabe et gennemsigtigt marked. - Distributionsselskaberne skal på markedsvilkår levere el til slutforbrugerne. Disse skal altså drives som kommercielle virksomheder. - Forsyningspligtselskaberne skal tilbyde alle forbrugere elleverancer. Forsyningspligtselskaberne har mulighed for at få en prisreguleret fortjeneste, men skal i øvrigt ikke drives som kommercielle virksomheder. Deres primære funktion er at tilbyde et alternativ til distributionsselskaberne og derved sikre og beskytte især små forbrugere med lille mobilitet og begrænset mulighed for at agere på det kommercielle marked. - Systemansvarlige virksomheder har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og står således for koordinering af det samlede elsystem og for gennemførelsen af særlige udviklingsprogrammer. Bortset fra en rimelig forrentning af indskudskapitalen skal disse fungere på et nonprofit basis. 16 I princippet vil selskabsstrukturen være som afbilledet på figur

30 Figur 3.2 Selskabsstruktur efter elreformen kilde: 4BCCVM Overordnet struktur Elforsyningen i Danmark er opdelt i to store geografiske distrikter. Det drejer sig om Østdanmark, det vil sige Sjælland, Lolland og Falster samt de mindre øer, som er organiseret under paraplyorganisationen Elkraft, og Vestdanmark, Jylland-Fyn området, der er organiseret under paraplyorganisationen Elsam. Disse to distrikter er grundlæggende opbygget på samme måde, men adskiller sig ved at vestsiden i højere grad er præget af mange mindre virksomheder end østsiden Vestdanmark I Vestdanmark er der 77 distributionsselskaber, som i fællesskab ejer de seks regionale produktionsselskaber, som står for størstedelen af den jysk-fynske produktion. Derudover ejer distributionsselskaberne også transmissionsselskabet Eltra, der også er systemansvarlig. De seks regionale produktionsselskaber står for ejerskabet af kraftværkssamarbejdet ELSAM. 17 Produktionsselskaberne De seks største kraftværksselskaber, som står for størstedelen af produktionen, er på vestsiden: Fynsværket I/S, Midtkraft I/S, Nordjyllandsværket I/S, Skærbæksværket I/S, Sønderjyllands Højspændingsværk I/S og Verstkraft I/S. Disse produktionsselskaber har 30