1991/2. juni. Det nye årti. 1 til år 100 inklusive. På den måde vil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1991/2. juni. Det nye årti. 1 til år 100 inklusive. På den måde vil"

Transkript

1 1991/2. juni Det nye årti I forbindelse med årsskiftet 1989/90 blev Sprognævnet spurgt om hvornår det nye årti egentlig begynder, enten 1. januar 1990 eller 1. januar Spørgeren mente at det første årti i vores tidsregning måtte have været år 1-10 inklusive, det andet år og så fremdeles. Derfor måtte det sidste år af det årti som begyndte med 1981, slutte med Det er naturligvis rigtigt at det første år i vores tidsregning må kaldes år l, og at det første tiår derfor må være år 1-10 med år 10 inklusive. Det første århundrede må også starte med år 1 og gå fra år 1 til år 100 inklusive. På den måde vil årti og århundrede begynde med et l-tal og ende med O. Denne måde at regne på er der et eksempel på i Ordbog over det Danske Sprog ( , 28 bind; her bind 1, 1918) under opslagsordet aarhundrede: det 19. aarhundrede er tiden mellem 1/ og 31/ (Høffding: Danske Filosofer, 1909). Men denne måde at regne årtier og århundreder i er ganske i modstrid med den almindelige sprogbrug, og der er da også gode argumenter for at den almindelige sprogbrug er logisk og fornuftig nok. Den brede betydning af årti er 'tidsrum af 10 år' Gf. fx Nudansk Ordbog,

2 1990). Den er således ikke nødvendigvis sammenkædet med et bestemt starttidspunkt, jf. fx følgende citat: gennem flere årtier er der produceret kalk ved oprivning og tørring - altså af de øverste lag, som gennem årtusinder har bevaret porøsitet. (Landsbladet ). Således kan man sagtens tale om»det første årti efter anden verdenskrig«, som så er perioden Den mere specielle brug af ordet årti er kædet sammen med tiårsperioden mellem fx 20 og 30 eller 80 og 90 for nu at sige det vagt. Den tidsregning som vi bygger på, er en tidsregning der er lavet senere end det historiske år 1, og der har altså ikke været tale om at man er startet med år 1 og derefter har talt frem år efter år. Derimod er tidsregningen med dens tidsperioder, årtier m.m. defineret og oplevet med et langt senere historisk udgangspunkt. Og i sprogbrugen er årti defineret med det runde tal først, altså fx 80 til udgangen af 89, hvorefter det nye årti,»90'erne«, begynder. Konsekvensen af dette er at det første årti i vores kalendersystem er på 9 år - hvor mange år det sidste årti i vores kalendersystem vil være, kan vi ikke vide. Det er beklageligt at det første årti er på 9 år, men det kan sprogbrugen ikke gøre for. Det skyldes bl.a. at O er et problematisk tal, idet det både er ingenting og udgangspunktet, eller det er overgangen mellem -log + 1, som det defineres matematisk. Ordet årti kan således defineres som 2 en tidsperiode på 10 år i kalendersystemet hvor sidste ciffer er et O i det første år af årtiet. Parallelt hermed kan et århundrede defineres som en tidsperiode på 100 år som har to O'er som de sidste cifre, og så fremdeles. Og det er faktisk det man gør i større udenlandske betydningsordbøger som fx århundrade.. tidsperiod som omfattal' hundra år; sarskilt om fast sådan period som inleds med ett år vars årtal slutar på två nollor. (Svensk ordbok, utarbetad vid Språkdata, Goteborgs universitet, 1986). decade.. A decade is a period of ten years. Decades usually begin with years ending in O, for example 1980 to (Collins Cobuild: English Language Dictionary, London, 1987); oversat: årti.. Et årti er en periode på ti år. Årtier begynder normalt med år der ender på O, fx 1980 til Vi kan ikke give eksempler på dette med en dansk ordbogsdefinition. Det skyldes at vi ikke har en fyldig, moderne betydningsordbog - ikke at man på dansk har en anden betydning af ordene årti, århundrede end i fx svensk og engelsk. Og hvis man ikke regner på denne måde, er der visse absurde konsekvenser, fx at udtrykkene»det 19. århundrede«og» 1800-tallet«skulle betyde noget forskelligt. En anden absurd konsekvens ville være at 90'ernes årti skulle starte , mens man i øvrigt ved årsskiftet 1989/90 ville gå ind i 90'erne.

3 B0GERM.M. [jabadaba Idu:] Af Pia J arvad I tegnefilmen Flintstone bruges udråbet jabadabadu når noget særlig godt sker. I titlen her er udråbet gengivet efter lydskriften i Den Store Danske Udtaleordbog. Dette udråb kan være passende for året i ordbogsmæssigt perspektiv. For at begynde bagfra udkom Vinterberg & Bodelsen: Dansk-engelsk Ordbog i 3. udgave ved Viggo Hjørnager Pedersen d. 5. december. Den foregående ordbog, altså 2. udgave, var fra 1966 (med et mindre tillæg fra 1973). I denne nye udgave er der lavet omkring ændringer, og det oplyses at ca. halvdelen af disse ændringer er tilføjelser. Dermed er Dansk-engelsk Ordbog den fyldigste ordbog med hensyn til ordforrådet på dansk. Den rummer ca ord og ordforbindelser, alle sammen i en ordentlig tyk svend af en bog på 1473 sider. En moppedreng Dagen før, d. 4. december, udkom en anden moppedreng: Den Store Danske Udtaleordbog af Lars Brink, Jørn Lund, Steffen Heger og J. Normann Jørgensen. Det er den første danske ordbog der på videnskabeligt grundlag giver oplys- ninger om dansk udtale. Den rummer ca opslagsord og er på 1659 sider. Heraf er de 1456 sider selve ordbogen, resten er brugervejledning, redegørelse for ordbogens principper, nummerregister med korte beskrivelser af faste udtalevariationer, som så at sige kan udledes automatisk af grundformen af et ord, beskrivelse af faste vekselforhold mellem lyde og mellem tryk som ikke er bestemt af det enkelte ord, og en oversigt over bøjningen af ord - lydligt set. I den alfabetiske del beskrives den faktisk forekommende udtale af dansk rigsmål med dets hovedvarianter, dvs. alle udtaler er hørte, ikke konstruerede, og det er en beskrivende ordbog, ikke en ordbog med angivelse af hvordan ord bør udtales. De angivne udtalevariationer er betingede af talerens alder, hvor han/hun kommer fra i landet, socialt tilhørsforhold, graden af tydelighed fra en meget tydelig enkeltordsudtale til normal, sammenhængende tale, graden afformalitet i samtalesituationen og ordets bestemte faste omgivelser. Der er benyttet en let modificeret udgave af det danske lydskriftsystem, Dania, og et afsnit i bogen definerer tegnene og angiver hvad de svarer til i det internationale lydskriftsystem (IPA). Desuden er der udgivet et tilhørende lydbånd med dette afsnits eksempler på lydene. En mindre udtaleol'dbog Udtaleordbøger er vi ellers ikke forvænte med. Rent faktisk har vi ikke haft egentlige udtaleordbøger tidligere. Op- Nyt fra Sprognævnet

4 chauffør sb. -en -er D: o,!ø'j o'!øj'" ældre H også o'fo'j49,9, L oftest a'føj'" ældre, især L, også a'fo'j, mindre distinkt a'-, børn også e'føj,9 og se'føj,9 sjafut (spøgende) a'fud chausse sb. _ene,) _er(') D: o'se = o'se, ældre også o'se' chauvinisme sb. -n D: ovi'nisma ovi1nisma 80,34,37 chauvinist sb. -en -er D: ovi'nisd ovi'nisd 80,37, mindre distinkt oy'nisd check I sb. (betalingsmiddel) -en -5 D: ' æg ~æg checkene ' ægr,a 3 check II sb. (kontrol) -et p!. = sg. D: 'tjæg 'tjæg checke vb. -ede D: 'tjæga = 'tjæga chef sb. -en -er D: ' æ'f = ' æ'f, L, især prov., også ' e'f cheferten (bestemt form, spøgende) ' æ'f:j,dr 11 osv. som ovenfor. -chef sb. (fx KØKKBNCHBF) -en -er D: -, æ'f = -, æ'f, L, især prov., også -, e'f I ordene med sammensætnings-s plus -CHBF fx STABSCHBF, RBCBPTlONSCHBF er dette -snormalt stumt; meget distinkt og sjældent udtales -, - fx 'sdå'b, æ'f Figur l. Udsnit af Den Store Danske Udtaleordbog. Formindsket med ca. 25 %. lysninger om udtale har man skullet finde andre steder, fx i en fremmedordbog eller i Ordbog over det Danske Sprog, som nu er ganske forældet på dette punkt. Til overflod har vi så i 1990 fået to udtaleordbøger, idet der d udkom en anden, nemlig Peter Molbæk Hansen: Udtaleordbog (på omslaget kaldet Dansk udtale, herefter forkortet til DU). Den indeholder opslagsord, er på 761 sider, hvoraf den alfabeti- ske del fylder 740 sider, altså ca. halvdelen af Den Store Danske Udtaleordbog (herefter forkortet til SDU). Den præcise angivelse af antallet af ord mere end antyder at edb har været indblandet, og den er et såkaldt spinoff-produkt af et projekt med at lave regler til syntetisk tale for en computer. Målet med denne udtale ordbog»har været at tilvejebringe en lettilgængelig, tidssvarende, dækkende og naturligvis først og fremmest fonetisk forsvarlig samling af lydskriftangivelser af danske ordformers rigsmålsudtale.«der er angivet et opslagsords»normaludtale«, og med det forstås den udtale man vil bruge hvis man bliver spurgt om hvordan et ord udtales. Det er altså en tydelig enkeltordsudtale der angives, ikke et ords udtale i sammenhængende tale. Ved de fleste ord angives kun en udtale, idet forfatteren taler om at de enkelte lydskrifttegn dækker over et større eller mindre spektrum afhørligt forskellige vanebetingede eller geografisk betingede udtaler, som der altså ses bort fra. I DU bliver det internationale lydskriftsystem (lpa) brugt, dog i en forenklet form. Hvordan udtales? Lad os se hvad de to ordbøger siger om fx de udtalespørgsmål der ofte stilles Sprognævnet. I gengivelsen nedenfor er udtalerne i de to bøger beskrevet, men nummerhenvisningerne med oplysninger om generelle udtalemellemformer og de generelle vekselforhold i SDU er ikke omtalt. Ordet chauffør er gengivet efter de to bøger i figur 1 og 2, og figur 3 4 Nyt fra Sprognævnet

5 er en nøgle til artiklernes opbygning i SDU. 1. Kan ordet afudtales med f?, jf. Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, SDU oplyser at udtalen med hørligt f forekommer af og til, fx ved tøven, og hos ældre, især gamle findes udtalen med v. Kommandosprogets TRÆD AF! udtales (udråbes) også ofte med hørligt! DU oplyser ikke denne mulige udtale. 2. Udtales d'et i dyrenavnet ilder?, jf. Nyt fra Sprognævnet, nr. 4, SDU har som hovedform udtalen uden d, men hos et mindretal er den med d. DU oplyser kun udtalen uden d. chauffør sb. So'fii:R el. SO'fØ:'R, -en So'fii:An el. So'fø:' AU, -er So'fii:A el. SO'fØ:'A. chausse, se chausse. chausse sb. So'se, -en So'se:':m, -er So'se:'A. chauvinisme sb. Sovi'nism:J, -n Sovi'nism:Jn. chauvinist sb. Sovi'nisd, -en Sovi'nisd:m, -er S ovi'nisda. chauvinistisk adj. S ovi'nisdisg, -e S ovi'nisdisg:j. check sb. (betalingsmiddel) 'Seg, -en 'Seg:Jn, pl. =sg. el. -s 'Segs, -ene 'Seg:Jn:J. check sb. (koliirol) 't jeg, -et 'tjeg:lo, p/. =sg., -ene 'tjeg:ln:l. checkle vb. 'tjeg:l, -er 'tjega, -ede 'tjeg:lo:l, -et 'tjeg:lo, -! 't jeg. checkrytteri sb. 'Segryd:J,ri:', -et 'Segryd:J,ri:':lo; i sms. 'Segryd:Jri. chef sb. 'Se:'f / 'Se:'f, -en 'Se:'f:ln, -er 'Se:'fA. Figur 2. Udsnit af Peter Molbæk Hansen: Udtale ordbog. Formindsket med ca. IO %. 3. Udtales} i gjaldt, datid af gælde?, jf. Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, SDU har udtalen uden} som den første og oplyser at udtalen med} findes hos især ældre. DU har begge udtaler idet j'et er sat i parentes. 4. Hvordan udtales aerobic? SDU + DU: Ordet er ikke med. 5. Hvordan udtales chauffør? SDU (figur l) giver hele 8 forskellige udtaler, i distinkt udtale, i det højsociale rigssprog, i ældre og yngre højsocial og lavsocial udtale, i mindre distinkt og i børns udtale. DU (figur 2) har to udtaler, en med langt ø i 2. stavelse og en med stød på ø'et. Begge udtaler har o i første stavelse. 6. Hvor er trykket i tombola? SDU oplyser at den distinkte udtale er med tryk på første stavelse og det gælder også for det højsociale rigssprog. I det lavsociale rigsmål er trykket ofte på anden. DU har kun udtalen med tryk på første stavelse. 7. Hvordan udtales}uni? SDU oplyser at der i distinkt udtale og i høj socialt rigssprog er stød på u'et, mens der ijysk ofte er langt u, eller der er kort u og stød på n'et. DU kender kun den jyske udtale med langt u. Som man kan se får man langt flere oplysninger om de konkurrerende udtaler i SDU; den er jo også dobbelt så stor. Man får at vide hvem der har hvil- 5

6 Kortfattet nøgle ordklasse j regelmæssig bøjning, se 89 rslagsord 1 rærlig distinkt udtale abonnement sb. -et(') -el) D: txbåna'mtxlj b I 80,1 b I 80,1 å b I I l ~ nummerhenvisning til tx ar mtxlj a ar malj,ogs - ~r -, udtalevarianter sjældent -b,fr'- l, ældre L samt spøgende også -'mæn'd... --' '---- sideformer med eller uden kommentar H-rigssprogets almindeligste udtale a nat J ur å sav r.ragtime tx rat ~ sjæl å vej I schludder {J gud P Plymouth e vil u nu a ase w rager q ager,rager y nyt ild æ ven l ager li dreng l Hu/l ø øl '1 eng o søn o foto 5 smøre å suk ;J hop å vor nasalitet fx Comte 'ki'd (sm!. kort 'kkd) længde fx ene (sm!. inde) stød fx hund, din (sm!. hun, Dean) hoved tryk fx billigst, bi1ist bitryk fx løg,ånde, løjer.ne stavelsesdannende fx sultende 'suldrø (sm!. sultne 'suldna) D: særlig distinkt (tydelig) form H: højsprog L: lavsprog Sammensætninger o.l. søges også under de enkelte led Figur 3. Nøgle til artiklernes opbygning i Den Store Danske Udtaleordbog. 6

7 ke udtaler, hvor hyppig en udtale er, om den er høj socialt eller lavsocialt korreleret (signaleret i bogen med H og L), om den hører til blandt ældre, yngre eller børn, og man får oplysning om variationen i mere eller mindre tydelig tale (i bogen signaleret ved D, distinkt). I DU får man hvad der ofte svarer til D-formen i SDU, evt. med en sideform, men uden oplysning om sideformens udbredelse. I chauffør-eksemplet får vi dog den ældre høj sociale (sjældne) sideform som den første og den upåfaldende som nummer 2, mens den overordentlig udbredte lavsociale form med en a-udtale i første stavelse ikke nævnes. Ijunieksemplet får vi den jyske sideform som den eneste, mens rigsmålets udtale ikke nævnes. Fordele ved dem begge At læse lydskrift er i almindelighed noget som volder besvær, og at sætte lyd på de mange udtaleangivelser som fx findes ved chauffør i SDU, kan virke uoverkommeligt for mange. Derfor kan man i SDU glæde sig over en kort og prisværdig klar brugervejledning i begyndelsen af bogen, som sammen med nøglen (figur 3) på indersiden af bindet faktisk er nok til at sætte læseren ind i brugen af bogen. Desuden skal det fremhæves at bogens typografi er god; der er ikke sparet på pladsen; bogstaverne er store, og de mange læsehæmmende forkortelser som man ellers møder i videnskabelige ordbøger, er lykkeligvis undgået. Her skriver man også i hele sætninger når man vil meddele noget. Så ønsker man nøjagtig og fyldig oplysning om udtalen i dansk er det SDU man skal ty til både som indfødt dansker der kan tale dansk, og som ny dansker der ønsker at lære dansk. Men DU kan have sin berettigelse i mange tilfælde. For en indfødt dansker, der fx er vant til at bruge ordbøger til og fra andre sprog, er det en lettelse at lydskriftbetegnelserne er de samme som dem der er anvendt i andre ordbøger, fx i Gyldendals Røde engelsk-dansk og fransk-dansk, og at detaljeringsgraden er den samme. I DU er lydskriftsystemet umiddelbart nemmere tilgængeligt. Den indfødte kan også mange gange selv lægge sine egne vanebetingede og geografisk betingede udtaler (som forfatteren har set bort fra) i lydskriften, så bogen kan bruges når man ikke ved hvordan et ord skal udtales fordi man ikke kender det. Det gælder især nye navne og ord som er nye og fremmede for en. Her på dette punkt savner man dog det kolossalt store udvalg i navnestoffet som er med i SDU: Gorbatjov, Lech Walesa, Melchior (hvor en stødløs udtale nok burde have været nævnt), Cromwell, Kuwait, Nørrebrogade (i København og Esbjerg) og som et andet opslagsord Nørrebrogade (i Århus). Men DU er ikke altid velegnet til de mange udtalespørgsmål som optager danskeren og som netop afspejler at danskeren kender to eller flere konkurrerende udtaler af samme ord. For den der ikke (endnu) kan dansk, giver SDU mange flere udtaler end der er brug for, og DU giver en som i hvert fald kan bruges. Men så savner man i DU et tekstafsnit der redegør for hvordan man kommer fra ordbogens meget 7

8 distinkte enkeltordsudtaler til naturlig sammenhængende tale. Det skal man være indfødt dans ker for at kunne gøre selv. Vinterberg & Bodelsen: Dansk-engelsk Ordbog, 3. udgave ved Viggo Hjørnager Pedersen. Gyldendal, Lars Brink, Jørn Lund, Steffen Heger og J. Normann Jørgensen under medvirken af Harry Andersen, Ebbe Nielsen og Suzanne Strange: Den Store Danske Udtaleordbog. Munksgaards Forlag, [1990]1991. Peter Molbæk Hansen: Udtaleordbog. Gyldendal, Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. NYE ORD 0ko-ord Af Jørgen Eriksen I det sidste par årtier er sammensætninger med førsteleddet øko- blevet ret almindelige i dansk. Normalt står det for økologi- eller økologisk, fx økokatastrofe, økosystem (et udsnit af naturen der udgør et biologisk system, fx en dam). Men i nogle tilfælde står det for økonomi- eller økonomisk, fx økoplan (økonomisk plan), økoteknisk (økonomisk-teknisk). I en del tilfælde forekommer samme ord i begge betydninger. Ældre øko-ord Men brugen af øko- er ikke opstået i det sidste par årtier, selvom den her har fået et betydeligt opsving. Den går længere tilbage. Ordbog over det Danske Sprog, bind 27 (1954), har ganske vist hverken opslagsformen ølw- eller nogen sammensætninger hvor øko- indgår som førsteled. Og det samme gælder Salmonsens Leksikon, 2. udg., bind 25 (1928), og supplementsbindet (1930). Men leksikonet Den Nye Salmonsen (1949) har som opslagsform øko-. Det oplyses at det kommer af græsk oikos, 'hus', og formen forklares således: 'vedrørende husvæsen, husholdning, pengevæsen eller ydre kår'. Som eksempler har leksikonet som selvstændige opslagsord økospecies (af henholdsvis græsk oikos og 8

9 latin species, 'arc), der bruges om biologiske forhold som en betegnelse der omtrent dækker det arts begreb der ligger til grund for den svenske botaniker Linnes systematiske inddelinger inden for geologi, zoologi og botanik. Endvidere har det økotype. Dette ord bruges dels i biologien om en underenhed under artsbegrebet økospecies, dels som betegnelse for en lokal variant af internationalt eventyrstof. Gyldendals Fremmedordbog, 1. udg. (1960), har øko- og økotype med tilsvarende forklaringer. Ordbogen Vor tids fremmedord har fra og med 5. udg. (1959) økoteknisk ('økonomisk-teknisk') og økotype. Ordet økoteknisk findes imidlertid i samlingerne hos Supplementet til Ordbog over det Danske Sprog allerede fra Sammensætninger hvor øko- blot står for 'hus-' kan spores endnu længere tilbage. Meyers Fremmedordbog har således allerede i 1. udg. (1837) Oekographie ('hus beskrivelse'), fra 7. udg. ( ) skrevet Økographi. Og Berlingske Fremmedordbog, 1. udg. (1938), har Økofobi ('sygelig frygt for huset og husligt arbejde'). Nye øko-ord Mens 1. udg. af Gyldendals Fremmedordbog fra 1960 altså kun har øko- og økotype, har 10. udg. fra 1987 en lang række sammensætninger: økocid, økofeminist, økopolitik, økopolitisk, økospecies, økosystem, økotoksikolog, økotoksiko logi, økotoksikologisk, økoton og økotype. Tilsvarende gælder Sprognæv- nets samlinger med citater fra aviser, tidsskrifter etc. fra 1960'erne og fremefter. Tilsammen viser eksemplerne at det i de seneste tiår er blevet meget almindeligt at bruge sådanne sammensætninger, hvor øko- altså enten kan stå for økologi- eller økologisk eller også for økonomi- eller økonomisk. I nogle ord kan det forekomme i begge betydninger. En del af ordene er meget udbredte, andre er mere tilfældige lejlighedsdannelser, men viser at øko- er meget produktivt som første sammensætningsled. Og tilsammen siger dette jo også noget om at emnerne økologi og økonomi i disse år i høj grad optager samfundsdebatten. I Dansk Sprognævns Årsberetning 1980, s , er offentliggjort et svar om økobilisme (nævnet konkluderer at ordet er dobbelttydigt), hvor det med en række eksempler er oplyst at øko- normalt står for økologi( sk), men at det i en række tilfælde står for økonomi(sk). Brugen af øko- er sandsynligvis - ud over at være udtryk for en almindelig tendens til at bruge forkortede ordformer - påvirket af det engelske (orled eco-, der i en række nyere ord i engelsk står for ecology eller ecological, fx ecocrisis, ecosystem, ecotype. I enkelte ord i engelsk står eco- for økonomisk, fx ecospasm, dansk økospasme eller økokrampe (om økonomisk krise). Som eksempler på udbredte ord i dansk kan nævnes følgende, der her er anført i alfabetisk rækkefølge: 0kofascisme (samt økofascist og økofascistisk) har Sprognævnet kendt siden slutningen af 1 970'erne. I en kronik i 9

10 Politiken forklarer professor Niels I. Meyer at ordet bruges om det forhold at miljøproblemerne misbruges af magthaverne til politisk undertrykkelse af svage befolkningsgrupper, eller til undertrykkelse af udviklingslandene til fordel for industrilandene. I en kronik i samme blad præciserer Niels L Meyer dette ved at oplyse at økofascisme betegner det forhold at»de rige industrilande forhindrer materiel vækst i den fattige del af verden under henvisning til Klodens økologiske problemer«. Og han forsøger samtidig som et positivt modstykke til økofascisme at lancere begrebet økosolidaritet, i den konkrete sammenhæng bl.a. om overførsel af vestlig teknologi til de østeuropæiske lande, til energibesparelser og vedvarende energi. Økofeminisme (og de tilhørende ord økofeminist og økofeministisk): Ordene har været ret udbredte siden midten af 1970'erne. De betegner en aktiv økopolitisk og kvindepolitisk bevægelse hvis kamp omfatter talrige områder til bedre social placering af kvinderne og som indebærer en revolutionering af det nuværende samfund (Gyldendals Fremmedordbog). Øko- står her for økologi(sk), men i en udvidet brug. I en artikel i Information om økofeminisme hedder det således:»1 den almindelige debat opfatter vi økologi som forholdet mellem en samling individer og det milieu, der omgiver dem, men økologi omfatter mere end dette ene komplex af forhold. Det omfatter lige så vel forholdet individerne imellem, mellem mænd og kvinder og den fødselshyppighed, der måtte være resultatet af dette forhold«. Og i en kronik af Ninon Schloss i samme blad om økofeminisme står der:»jeg har prøvet at gennemtænke, om økologikrise (= ressourcemangel og forurening) kommer ind i en kvindetilværelse på en særlig måde, og om det har konsekvenser for en kvindebevægelses politiske indhold og vores forhold til den klassiske marxisme«. Økokrise bruges både om en økologisk og om en økonomisk krise. Økopolitik og økopolitisk: Ordene er i hvert fald siden 1970'erne brugt i begge betydninger:»havets økopolitik«(bogtitel, 1980);»De økopolitiske sammenhænge.. stigende knaphed på jordens råvarer«(information );»Ingen øko-politik.. ikke'nogen økonomisk politik«(børsen ). Økoskab forekommer i de seneste år jævnlig i annoncer som betegnelse for et køle-/fryseskab der er økonomisk i drift, altså med begrænset strømforbrug. Sprognævnet har fået oplyst at øko- her også står for økologisk, idet et sådant køle-/fryseskab har et lavt indhold af freon. Økosystem: Sprognævnets samlinger rummer talrige eksempler fra 1965 og fremefter hvor betydningen svarer til den der er anført i indledningen til denne artikel. Fx:».. naturen er en mosaik af økosystemer - enheder, som de levende organismer og deres omgivelser dannef«(politiken );»Økosystemet er det mere videnskabelige udtryk for det man også kan kalde 'naturens ry t me'«(politiken ). 10

11 I enkelte tilfælde har vi dog også set det anvendt i sammenhænge hvor betydningen øjensynlig er 'økonomi-', 'økonomisk', fx:»aeg vaskemaskine LAVAMAT 549. ØKO-system med 20% vaskemiddel besparelse. - Perfekt vaskeresultat med Danmarks bedste vaskeøkonomi«(annonce i Ugeavisen for Midtsønderjylland ). - Det er dog blevet oplyst over for Sprognævnet at øko- i økosystem, når der er tale om vaskemaskiner, står for både økonomisk og økologisk, idet man ved mindre forbrug af sæbe opnår at skåne miljøet. Jf. også:»bedre vaskemaskiner er et skridt på vejen til et renere miljø, og med lanceringen af deres nye modeller Lavamat.., med økosystem, der overvåger skummet, mener AEG, at de er kommet godt af sted«(bo Bedre jan. 1989, s. 111). 0kotoksikologi er blevet et udbredt navn for et fag: læren om forurening og forgiftning af plante- og dyrelivet. Det kaldes også miljø toksikologi. (Toksikologi er læren om giftstoffer og deres indvirkning på den levende organisme). Da øko- altså bruges i to forskellige betydninger, og undertiden endda i samme ord, og derfor i nogle sammenhænge kan være dobbelttydigt, er det vigtigt at man ved brugen af det lader det fremgå klart af sammenhængen hvilken betydning der i det aktuelle tilfælde er tale om. Jørgen Eriksen (f. 1926) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. Som eksempler på øjensynlig mere tilfældige lejlighedsdannelser kan nævnes følgende fra nævnets samlinger: Økobil, økocyklist, økogrønsag, økohave, økolandbrug. En del af disse ord er især noteret fra overskrifter, og undertiden forekommer de ikke i den løbende tekst. En artikel i Politiken har således overskriften Øko-landbrug, mens den løbende tekst kun har økologisk landbrug. 11

12 SPØRGSMÅL OGSVAR Udsagnsord eller verbum? Spørgsmål: Jeg læser med stor fornøjelse Deres blad Nyt fra Sprognævnet, men specielt - et indlæg af Erik Hansen i nr. 3, 1989, giver mig anledning til at spørge hvorfor de latinske betegnelser ikke længere anvendes. I artiklen bruges tillægsord, navneord, udsagnsord. Disse betegnelser kan jeg forstå, men når det kommer til hjælpe- og mådesudsagnsord, hovedudsagnsord, genstandsled, biord ogfælleskønsord, så er jeg næsten stået af. Da jeg gik i skole og senere på Handelshøjskolen, da brugte vi kun de latinske betegnelser. Det betyder at jeg har utroligt svært ved at læse en tekst som den pågældende - og det er jeg nok ikke alene om. Mennesker som læser Nyt fra Sprognævnet har nok en eller anden fælles sproglig baggrund med kendskab til latin, tysk og måske fransk, italiensk, spansk, hvorfor det ville være rart hvis man ikke kun brugte de danske betegnelser. Svar: De latinske betegnelser for grammatiske forhold bruges stadig. I grundskolen benyttes de danske betegnelser, men på et vist tidspunkt begynder indlæringen af de latinske. På de højere niveauer i skolen og på videregående uddannelsessteder er det vores indtryk at den latinske terminologi benyttes, 12 men også at de danske betegnelser har et godt tag i folk, så de to sæt terminologier bruges i flæng. Når vi her i Sprognævnet skriver om dansk, skal vi altså vælge, og i tilfældet med Nyt fra Sprognævnet har vi valgt den danske terminologi, ligesom det er den der bruges i Retskrivningsordbogen. Vi har valgt den danske af hensyn til læseren. De har nok ret i at mange af bladets læsere har en fælles sproglig baggrund, og at de er vant til latinske grammatiske betegnelser, men det er dog klart for os at der alligevel er læsere som ikke forbinder noget med de latinske betegnelser, men som kender og bruger de danske. Disse læsere tager vi hensyn til ved valget, fordi vi tror det er nemmere for den der kender den latinske, at gennemskue den danske, end det er for den der kun kender den danske, at forstå den latinske. Et stykke vådt sæbe? Spørgsmål: Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe? Svar: Udtrykket et stykke vådt sæbe er nok lidt usædvanligt. I mere formelt sprog vil fælleskønsformen et stykke våd sæbe være at foretrække fordi tillægsordet våd lægger sig til fælleskønsordet sæbe, men i uformelt sprog, især i talesprog, findes den anden konstruktion. I Sprognævnets samlinger er tre parallelle udtryk registreret:»et stykke pålideligt mekanik«(berlingske Tidende ),»et stykke smukt dansk prosa«(kr. Hvidt: Edvard Brandes, Portræt af en radikal blæksprutte, 1987) og

13 »et spændende stykke internt politisk historie«(information ). Det lidt usædvanlige i konstruktionen er at tillægsordet er placeret mellem stykke og sæbe, og et stykke sæbe er i den grad et fast udtryk. En mere normal konstruktion ville være et vådt stykke sæbe, et nyt stykke sæbe, et pålideligt stykke mekanik, et spændende internt stykke politisk historie. Hang og hængte Spørgsmål: I en rapport skrev jeg:»under ransagningen fandt politiassistenten en hampplante, der hang til tørre«. En kollega rettede de tre sidste ord til:»hængte til tørre«. Hvem har ret? Svar: Det fremgår af Retskrivningsordbogen fra 1986 at man i en sådan sætning valgfrit kan bruge enten hang eller hængte. Ordbogen giver nemlig under 2. hænge eksempelsætningen frakken hang eller hængte på knagen. Under 1. hænge har ordbogen derimod: hun hængte frakken på knagen. Når hænge har genstandsled, kan datidsformen altså kun være hængte. Men når der ikke er noget genstandsled, er der frit valg mellem hang og hængte. På dette punkt har udgaven fra 1986 ændret følgende oplysning i udgaven fra 1955: nøglen hang, hvor jeg hængte den. Princippet i 1955-ordbogen var altså at når der ikke var genstandsled, skulle man bruge hang, men hængte når der var et genstandsled. Allerede Ordbog over det Danske Sprog, bind 8, 1926, bemærker dog om dette princip at det»overholdes ikke i almindeligt talesprog«, og citater i ordbogen viser at bl.a. Grundtvig og Johan Ludvig Heiberg på tryk har brugt hængte også i sætninger uden genstandsled. Da redaktionen af Retskrivningsordbogen fra 1986 fandt at hængte i denne anvendelse var så udbredt at den også forekom hos danske som ellers ikke havde afvigende træk i deres sprogbrug, indførte man valgfrihed i tilfælde som planten hang/hængte til tørre. I øvrigt er hængte den oprindelige form, mens hang kun går tilbage til sidst i 1600-årene. Regne med og/eller forvente Spørgsmål: I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som»vi forventer at leje en stand på Parisermessen i år«og»vi regner med at leje en stand på Parisermessen i år«kan der vel være tale om den forskel atforventer er lidt finere end regner med, men er der andre forskelle? I en forbindelse som»jeg regner med at komme til mødet i morgen«, ville man der kunne bruge forventer - kan man nære forventninger til sig selv, eller kun til andre? Kan Sprognævnet give en bed- 13

14 re belysning af eventuelle forskelle mellem de to udtryk? Svar: Udtrykkene forvente og regne med er i visse sammenhænge omtrent synonyme, mens de i andre sammenhænge kun dårligt eller slet ikke kan erstatte hinanden. Din fornemmelse af at brugen af henholdsvis forvente og regne med ofte afspejler en forskel i stil, svarer helt til vores, og stemmer i øvrigt med Ordbog over det Danske Sprog (bind 5, 1923), hvor ordet forvente er forsynet med det mærke der angiver at ordet kun bruges i skriftsprog eller i litterært påvirket talesprog. Ordetforvente betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: 'gøre sig en (ofte: følelsesbetonet, af personlig interesse bestemt) forestilling om at noget vil indtræffe eller forløbe på en vis måde; formode; regne med (noget fremtidigt) som givet eller sandsynligt'. Som det fremgår af det citerede, anses udtrykket forvente her for at være omtrent synonymt med udtrykket regne med når forvente betyder 'formode, antage, gå ud fra (at noget vil ske)'. Udtrykket regne med er i øvrigt ikke nævnt i Ordbog over det Danske Sprog i denne betydning, men kun i betydningen 'tage hensyn til', 'lægge vægt på', fx»ham var der ingen der regnede med«. Nudansk Ordbog (1990) nævner regne med som synonym tilforvente, hvorimod hverken Politikens Synonymordbog (1988) eller Dansk Synonymordbog 14 (Schultz, 1986) nævner forvente som muligt synonym til opslagsordet regne med; dog nævner sidstnævnte ordbog regne med under opslagsordet forvente. En af forskellene mellemforvente og regne med er atforvente er fremadrettet, sådan som det også fremgår af bet ydningsforklaringen i Ordbog over det Danske Sprog. Det kan således kun bruges om fremtidige forhold, fx Virksomheden forventer et overskud på 2 mio. kr. i I dette tilfælde vil man nok kunne erstatte forventer med regner med uden at ændre betydningen væsentligt, dog med den forskel atforventer nok virker mere forpligtende end regner med. Regner med kan derimod bruges om både fortidige, nutidige og fremtidige forhold: Vi regner med at der har boet mennesker i Danmark længe før sidste istid. Her kan forventer ikke bruges. Regner med kan i denne sammenhæng udskiftes med formoder eller antager, eller sætningen kan skrives om til: Der har formentlig/formodentliglantageliglsandsynligvis boet mennesker i Danmark længe før sidste istid. Når forvente bruges i sammenhænge hvor det peger tilbage på den talende, altså i tilfælde hvor den talende 'nærer forventninger til sig selv', nærmer det sig betydningsmæssigt et andet udsagnsord, nemlig love, uden at det dog kan siges at være synonymt med dette. Et

15 eksempel kan illustrere slægtskabet mellemforvente og love. Hvis man i en ansøgning skriver:»jegforventer at afslutte min uddannelse til sommer«, har man påtaget sig en forpligtelse der nærmer sig den man påtager sig i kraft af et løfte, dog med den forskel at man ved at bruge forventer markerer at man trods alt forbeholder sig ret til at ændre sine planer. Hvis man i samme eksempel erstatter forventer med regner med, er markeringen afforbehold eller usikkerhed endnu kraftigere. I det konkrete eksempel du har forelagt os, nemlig»viforventerlregner med at leje en stand på Parisermessen i år«, kan brugen af henholdsvis forventer og regner med altså udtrykke en forskel i graden af sikkerhed hvad angår planerne om at leje en stand på årets Parisermesse. Også i dette tilfælde giver forventer indtryk af større sikkerhed end regner med, men der er tale om så fine nuancer at der er behov for en større tekstsammenhæng hvis man skal beskrive forskellen mellem de to udtryk helt præcist. Hvis man betragter dit konkrete eksempel isoleret, vil valget mellem forventer og regner med snarest være et valg mellem et mere eller mindre formelt stilleje. I de tilfælde hvor forvente og regne med er rettet mod andre end den talende, fx den der tales til, fortæller brugen af henholdsvis forventer og regner med noget om (magt-)forholdet mellem samtalepartnerne: Hvis man forestiller sig det nævnte eksempel som en replik i en samtale mellem to ligestillede, vii forventer formentlig blive opfattet som meget anmassende eller ligefrem kommanderende. Her forudsætter brugen af forventer nærmest, i modsætning til regner med, at den talende har magt og ret til at kræve eller forvente at samtalepartneren parerer ordre. Vi tror ikke at vi med dette svar har fået sagt hele sandheden om forholdet mellem forvente og regne med, men regner dog med at vores overvejelser om de to udtryk kan være brugbare i klassens fortsatte arbejde med de sproglige nuancer. Hvis jeg ikke hører andet, såforventer jeg/regner jeg med at du kommer på lørdag. 15

16 Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Tekst-tv Danmarks Radios tekst-tv, side 696 Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1991/2. juni Det nye årti... 1 [jabadaba'du:] ko-ord... 8 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN: Tryk: Bianco Luno AJS, København

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Logo! Info til læreren

Logo! Info til læreren Logo! Info til læreren 1 Om Logo!...3 Lydfiler...3 Supplerende oplysninger...3 Interaktive opgaver...3 Ordforrådsopgaver...3 Lytteopgaver...4 Billedopgaver...4 Wörterbank...5 Trin-for-trin-vejledning:

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Manual til CD-ORD. Randers Realskole

Manual til CD-ORD. Randers Realskole Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere