DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET GAMLE HOSPITAL - AUNING"

Transkript

1 DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi

2 Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament og sokkel... 3 Døråbninger... 6 Vinduer... 7 Vægge og ruminddeling... 8 Loft i underetage... 9 Tagkonstruktion og sammenhængen mellem tag og hus Murankre Konklusion Bilag 1: Book of rooms (beskrivelse af hver enkelt rum) Bilag 2: Tegninger udarbejdet på baggrund af opmålinger. Bilag 3: Overblik over rum. Væggene navngives med nordvæggen som a og derefter i urets retning. Forsideillustration: Den gamle hospital som det ser ud nu og som det så ud under renoveringen i Første billede efter forfatteren. Andet billede efter: Side 1 af 13

3 Indledning Denne rapport er udformet på baggrund af en uges bygningsarkæologisk feltarbejde i Det gamle hospital i Auning på Djursland. Rapporten indeholder detaljerede tegninger og observationer af den ovennævnte bygning og på baggrund af disse er der udfærdiget en analyse af bygningen og dennes historie. Baggrundshistorie Der findes ikke særlig mange konkrete kilder om det gamle hospital, så det meste af denne baggrundshistorie bygger på oplysningerne fra Ejnar Thuesen Johansens artikel fra Det gamle hospital i Auning befinder sig på adressen Kirkegade 19, matrikel 34. Bygningen blev i 1964 fredet. Bygning stod i lang tid som en skæmmende bygning der havde fået lov til at forfalde og tilmed var i vejen for trafikken. I forbindelse med fredningen igangsatte man en restaurering som blev betalt af Nationalmuseet. Hvor gammel bygningen er vides ikke, men den skulle eftersigende have fungeret som tiendelade for kirken i middelalderen. Den ældste sikre kilde vi har om bygningen er at den i 1600-tallet bliver indviet som hospital, eller fattiggård om man vil, for udtjente fattiglemmer. Manden bag hospitalet var Rigsmarsk Jørgen Skeel, der på dette tidspunkt ejede herregården Gammel Estrup lige uden for Auning. Hvilken bygning der har været her før hospitalet og om der har været en bygning her vides ikke med sikkerhed, men hospitalets første del må have været færdigt inden 1631, da dette er året for Rigsmarskens død. Under restaurationen fandt man i sokkelen tegn på at der er sket en ombygning af huset, men denne kan ikke dateres. Måske er den sket før Rigsmarskens hospital, eller måske skal denne ombygning dateres til 1700-tallet, hvor Overstaldmesteren Jørgen Scheel til Gammel Estrup ifølge kilder skal have fuldendt byggeriet. Overstaldmesteren dør i 1786, så hospitalet må menes at have stået færdigt senest der. Ifølge Kulturstyrelsen er bygningen opført i 1770, hvilket må hentyde til den sidste del som Overstaldmesteren har stået for. 1 På bygningens østmur ses initialerne KLIS. Disse tilhører initialerne hospitalets stifter Jørgen Skeel og dennes, på dette tidspunkt, afdøde hustru Kirsten Lunge. Rigsmarsk Jørgen Skeel var, da han stiftede hospitalet, gift med Jytte Brock, men at han har valgt at sætte sin tidligere kones initialer på hospitalet skal nok ses som et minde om hende. Det samme ses på stolestaderne i slotskapellet på Gammel Estrup, som ligeledes er indrettet af Rigsmarsken. Her ses både Jytte Brocks og Kirsten Lunges initialer på staderne. Da den sidste fattiglem flyttede ud i 1921 blev bygningen anvendt som ligkapel, hvilket også er den funktion de fleste af Aunings ældre beboere husker huset for. Derudover har det fungeret som sløjd/håndarbejdslokale og redskabsrum. Bygningen er restaureret i 1970 erne. Midt i huset fandt man ved restaureringen et aflukket rum som viste sig at indeholde en gammel bageovn og på loftet fandt man også gamle bageredskaber. Hvornår denne ovn er blevet bygget vides ikke, men den har på et tidspunkt højst sandsynlig fungeret som husets køkken og centrale varmekilde. Det var desværre ikke muligt for os, i forbindelse med den nye opmåling at komme ind i rummet, hvor bageovnen skulle befinde sig. 1 https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning= Side 2 af 13

4 Ejerforholdene i forhold til hospitalet er i dag således at det tilhører Sønderhald kommune, men kirken lejer sig ind i lokalerne og betaler ligeledes for vedligeholdelse. Analyse Den følgende analyse tager udgangspunkt i forskellige bygningselementer og munder ud i et bud på en tolkning af bygningshistorien. Grundet den begrænsede tid til opmåling og begrænsede tilgang til data omkring restaureringen af bygningen skal konklusionen ses som et kvalificeret bud på en tolkning af bygningen ud fra de data der har været til stede og et blevet samlet ind. Fundament og sokkel Figur 1. Hospitalet er mærket med 34 og det ses at den nord-sydgående vej, har snævret kraftigt ind omkring hospitalet. Efter:http://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id= 39912&elav= Bygningens fundament består af kampesten og disse er synlige på nord, syd og østsiden af huset. Derudover har huset næsten hele vejen rundt en sokkel af tilhugne kvadre, sandsynligvis af granit, svarende til Auning kirkes sokkel. På tidligere billeder ses det at vejen har gået tæt forbi huset (fig. 1). Vejen har ligeledes ligget højere end den gør nu. Dette er højst sandsynligvis en af grundene til at husets fundament nu er synlig ud mod vejen. Terrænet er simpelthen faldet i takt med slid fra trafikken og har synliggjort fundamentet og dette er også, især på østsiden, skredet lidt ud. Dog findes der ikke kvadersokkel hele vejen rundt om bygningen. I hjørnet mellem nord- og østfacaden er muren muret hele vejen ned med almindelige mursten. Dette er tydeligt på figur 2 som viser huset under restaureringen. Side 3 af 13

5 Figur 2. Det gamle hospital under restaurering. Det ses tydeligt at kvadersokkelen ikke går hele vejen rundt om huset. Den røde cirkel markerer den manglende granitsokkel. Efter 1976_01.jpg Der kan være flere grunde til dette. Måske er jorden om huset efterhånden skredet så meget at sokkelen er gledet ud og der har efterfølgende vist sig nemmere at reparere dette ved at mure hele hjørnet op. En anden mulighed er at huset i sin tid har fået leveret sokkelstenene fra kirken, efterhånden som denne udbyggedes og man skiftede kvadre ud med mursten. Hospitalet har således fået de tiloversblevne kvadersten fra kirken, men der har måske ikke været nok til at nå hele vejen rundt om huset. En ting der taler for at muren kan være skredet ud er det nordligste muranker. Dette er anderledes end de resterende idet de to ankre på øst- og vestsiden af huset ikke bare sidder fast i en loftsbjælke, men er forbundet med hinanden via en metalstang i hele husets bredde. Dette viser at lige netop østmuren og nordmuren af bygning er udsat i forhold til udskridning og det er noget man har forsøgt at undgå. På figur 3 og 4 ses den førnævnte jernstang. Side 4 af 13

6 Figur 3 Her ses den vestlige del af det nordligste murankers jernstang i rum 0.2. Figur 4 Her ses det at jernstangen der forbinder det nordligste muranker i øst og vest går igennem rum 0.3. Inde i huset ses der i sokkelniveau på sydvæggen et lille fremspring i væggen. Dette skyldes at den nederste del af væggen er af kvadersten, tilsvarende dem der findes udenfor. Hvad dette skyldes ved vi ikke. Det er kun på denne væg at dette ses. På østvæggen ses der også en stor sten muret ind i væggen, men denne er ikke så fint tilhugget som dem i sydvæggen og den sidder for sig selv, dette ses tydeligt på tegningen af østvæggen i bilag 2. Det eneste der kan siges om de fine kvadre i sydvæggen er at de enten er lavet til formålet eller har siddet sammen tidligere i en anden bygning, da de ser ud til at passe rigtig fint sammen i både højde og udformning. Skulle det være sokkelstenene ude fra som ses indvendigt, så må de være meget tykke og dette er ikke den gænge praksis, da kvadersten ofte kun er pænt afhuggede på den side der Side 5 af 13

7 vender ud ad og skal ses. Det må antages at denne del af sokkelen består af et dobbelt lag sten. Døråbninger Figur 5 Her ses henholdsvis hospitalets nuværende indgangsdør samt døren til kirkens våbenhus. Begge med kurvehanskbuet åbning. I huset findes der to døråbninger, én mod vest og én mod øst, hvorfra den ene nu fungerer som hovedindgang, mens den anden ikke bruges længere og heller ikke er tilgængelig indefra. Den nuværende hoveddørs døråbning er udvendigt smykket med en kurvehanksbue. Denne udformning ses ligeledes på våbenhusets dør i Auning kirke. Døråbningen mod øst er derimod fladbuet. På ydersiden af bygningen leder der en trappe af granitsten op til døren i øst. I trappens trin ses huller efter kløvning af stenene. Trappens placering er muligvis original, men trinene er sat om i nyere tids mørtel. Hvilken en af disse indgange, der er den ældst er svært at se. Det afhænger blandt andet af kronologien i bygningen, som er svær at afkode ud fra vore opmålinger. Døren mod øst sidder under en af bjælkerne som loftet ligger på. Dette ville ikke være en optimal placering af en døråbning i det tilfælde af at bjælken var der først. Dermed ville dette være et alt for svagt sted i muren at lave hul til døråbningen, idet bjælken så ikke ville have andet end et smalt stykke mur oven på døren at hvile på. Hvis døren derimod var der først, og bjælken så senere er blevet indsat i forbindelse med en istandsættelse af loftet, kunne denne dør være oprindelig. Dog taler placeringen af murankret uden på husets østside, direkte over døren for at bjælken har været der først og at døren dermed er indsat senere. Netop Figur 6. På billedet ses døren i øst og hvordan denne befinder sig umiddelbart under en loftsbjælke. Den lille bjælke der omtales ses mellem dørens top og loftsbjælken. dette muranker repræsenterer bogstave J og kan dermed sættes i forbindelse med hospitalets stifter Jørgen Skeel. Man kunne dermed hurtigt forestille sig at dette muranker må befinde sig på sin oprindelige plads. Dog skal det her tilføjes at placeringen af dette muranker ikke nødvendigvis er den Side 6 af 13

8 oprindelige, for som det ses på figur 2, så har man under restaurationen haft murankrene nede og efterfølgende sat dem op igen. Den originale placering af J et kendes dermed ikke. Mellem loftsbjælken og døren i øst sidder der inde i væggen en vandretgående mindre bjælke, som højst sandsynligvis er indsat som afstivning i forbindelse med indsættelsen af døren på dette ellers svage sted. Bjælken fortsætter ind i rum 0.4 og 0.6. og dette er baggrunden for at se den som et støttende element i bygingen. Det må konstateres, at kronologien i denne del af bygningen er yders svær at afkode. Den nuværende hovedindgang kan muligvis være den ældste hovedindgang vi i dag kan se. Og denne kan grundet kurvehanksbuen, antages at være jævngammel med døren i våbenhuset. På bygningens ydre vestmur ses en enkelt række af buede mursten, der indikerer at der her tidligere har været en større åbning, højst sandsynlig en port. Som nævnt tidligere har hospitalet også fungeret som kapel og kasseren for menighedsråder Walin Feder fortalte, at han kunne huske kapelttiden fra sin ungdom. I denne tid havde huset en stor port i vest og der var her man kørte kisterne ind. Det er højst sandsynligvis denne port, vi her ser resterne af og som også er afbilledet på tegningen af vestfacaden. Om denne port er ældre end kapeltiden og også har været der dengang, der var hospital, ved vi ikke. Men en stor port har man nok ikke haft brug for i hospitalet, så hvis der har været en åbning her tidligere må det have været en almindelig dør. Den eneste grund til at der i hospitaltstiden skulle være en port her, kunne været hvis den var en gemt rest fra de tidligste tider, hvor bygningen efter sigende skulle have været en tidendelade tilhørende kirken. En anden detalje der skal nævnes angående denne mulige port er, at sokkelen på ydersiden i vest, netop ud fra hvor vi antager porten har været, kun består af mursten. Resten af vestfacaden har kvaderstenssokkel og dette kunne tyde på at porten ikke er fra bygningens ældste periode, men er blevet senere indsat og dermed nok kun hører til i kapeltiden. Vinduer I bygningen findes flere vinduer, men kun to af åbningerne der muligvis er originale. Alle de andre vinduer har en træoverlægger, hvilket vil sige at de er sat ind senere og man har sat en overlægger ind for at stabilisere muren, der hvor der er blevet lavet hul til vinduet. Det ene vindue uden overlægger er et lille vindue i rum 0.2, som ses på figur 8. Side 7 af 13

9 Figur 7 Her ses det eneste vindue i rum 0.3 og i den nordlige facade. Dette er det andet ud af to vinduer i bygningen uden træoverlægger og det antages dermed at være blandt de ældste dele af huset. Figur 8 På figuren ses det nordligste vindue i vestvæggen. Dette er det ene ud af to vindue i bygningen uden en træoverlægger, og det antages dermed at være blandt de ældste. Dette vindue har dog en anden udformning på ydersiden, idet det her er helt firkantet. Grunden til den kantede indvendige form kendes ikke. Det andet vindue der muligvis er originalt er det smalle dobbeltvindue i rum 0.3, som ses på figur 7. Under restaurationen har hele murværket over det sydligste vindue i husets østfacade været slået væk. Det kan tænkes at denne vinduesåbning kan have været original, eller have gemt på spor af et originalt vindue, men dette kan ikke længere udledes af murværket. Dette nedtagning af murværker forklare også hvorfor den buede vinduesblænding der ses over de to nordlige vinduer i østfacaden, ikke ses i ved det sydlige vindue Det sydligste vindue i rum 0.4 skal her nævnes, idet det muligvis kan dateres. Ikke præcist årstalsdateres, men dateres til at være samtidig med døren i rum 0.5. Dette vindue sidder ligesom døren meget højt og tæt på loftsbjælken. Den vandrette bjælke over døren i rum 0.5 går også henover det sydlige vindue i rum 0.4 og der med kan man forestille sig at disse huller i muren, til dør og vindue, er lavet samtidig. Vægge og ruminddeling Den nuværende ruminddeling antages ikke at være den originale, idet husets mange brugsperioder og forskellige brugsformål, angiveligt må have påvirket indretningen af huset. Væg c i rum 0.1 og væg a i rum 0.6 kan med stor sandsynlighed siges ikke at være Side 8 af 13

10 oprindelige. Ved mødet mellem disse to vægge og vestfacaden af huset ses revner i næsten hele væggens højde og fra hullet på loftet, hvor man kunne se ned til den gamle bageovn, var det tydeligt at se, at vestfacaden og væg c i rum 0.1 ikke var muret i forbandt. Det samme antages at være gældende for væg a i rum 0.6 pga. tilsvarende revner som kan ses på figur 9. Figur 9 Samling mellem væg a og d i rum 0.6. Revnen ses tydeligt fra bunden af vinduet og ned. Dette tyder på at væggene ikke er muret i forbandt. Væg a i rum 0.1 ser umiddelbart ikke oprindelige ud, idet den er fint pudset op. Dog ser den også ud til at flugte med det lille stykke murfremspring der ses i den nordlige ende af væg b i rum 0.4 og man kan forestille sig at disse to stykker væg engang har være forbundet. Hvis væg a i rum 0.1 og væg b i rum 0.4 har været én sammenhængende væg, kunne man forestille sig at den resterende del af bygningen mod nord er en senere tilføjelse. Dog er der ikke meget der taler for dette, hverken i murværk eller i tagkonstruktionen. Det eneste spor af at der sker en ændring i den nordligste ende af huset, sammenlignet med resten af bygningen kan ses ved den nuværende indgangsdør. På vestfacaden ses en ændring i højden på kvaderstenene i sokkelen og tilvirkningen af stenene bliver mere grov. Men da denne sokkel som nævnt højst sandsynligt er bygget af overskudssten fra kirken, er denne ændring ikke nok til at skulle kunne forklare ovenstående problem med en evt. udbygning mod nord. Det skal dog nævnes at nordenden må anses for at være et skrøbeligt punkt i bygningen, hvilket den førnævnte gennemgående jernstang mellem de nordligste murankre er et tegn på. Som det ses på figur 1 har bygningen tidligere ligget meget udsat i forhold til vejen som er gået tættere forbi huset end den gør nu. Som følge af megen trafik og senere ændringer af vejforløbet kan man sagtens forestille sig at husets nordende er begyndt at skride og dermed har måtte afstives. Loft i underetage Loftsbrædderne i underetagen ser ud til at være af nyere karakter og bjælkerne ser heller ikke ud til at være oprindelige. Disse er forskellige i udformningen og nogen af dem er tydeligvis tilvirket med en moderne sav som det ses på figur 10. Side 9 af 13

11 Figur 10 Her ses en af loftsbjælkerne i rum 0.6, som tydeligvis er tilvirket med en moderne sav. Bjælke nr. 7 fra syd har et tømmermærke, som ikke passer sammen med noget andet træ i nærheden og der dermed et tydeligt tegn på at der har fundet en ombygning sted. Det er muligt at loftet er lagt i forbindelse med restaureringen og som nævnt tidligere har murankrene i hvert fald i østfacaden været taget ned og det er dermed også muligt at bjælkerne her er blevet skiftet ud. Tagkonstruktion og sammenhængen mellem tag og hus På loftet ses 13 spærfag, hvoraf 6 af dem er nye og sidder som hver anden imellem de ældre. På grundplanstegningen af loftet, er ikke alle de nye spær indsat, idet der har været fokus på den ældre konstruktion. I nordenden er der indtegnet få af de nye spær. Tagkonstruktionen bærer et saddeltag af tegl med valmede gavle. Spærene har ikke nogen forbindelse til bjælkerne nedenunder. Spærene hviler direkte på en rem, der ligger direkte oven på murkronen. Det er højst sandsynligvis denne konstruktion, der har forårsaget mange af de problemer vi ser i bygningen. Den rem spærene hviler på består af flere stykker træ, der er samlet med beslag, som det ses på figur 11. Side 10 af 13

12 Figur 11 På figuren ses remmen, som spærene hviler ovenpå og hvorledes denne består af flere stykker træ der holdes sammen af et jernbeslag. Idet spærene ikke har haft forbindelse til nogle bjælker, har der heller ikke været noget til at tage det udadgående tryk fra spær og tag og spærene har dermed presset murene fra hinanden. Dette er man senere blevet opmærksom på, hvilket har gjort at man har indsat de øverste hanebånd i de gamle spær. Derefter er de nederste hanebånd tilføjet og man har enten i samme ombæring eller kort efter opsat de nyere spær med to hanebånd imellem de gamle spær. Kronologien baseres i høj grad på typen af tapninger. På de gamle spær er hanebåndene bladet ind i spærene, en teknik der kan bruges mens spærene stadig står. Derimod er hanebåndene på de nye spær tappet ind i spærene, hvilket kun kan gøre i selve samlingen af spærene. Hvis man skulle have gjort dette med de gamle spær ville man have været nødt til at tage spærene ned og skille dem ad for at kunne tappe hanebåndene ind. På spærene på hver sin side af skorstenen har der været opsat to sæt af krydsende brædder, såkaldte vindspær, som er ødelagt i forbindelse med opsætningen af de nye spær. Disses placering tyder på, at bygningen har kunne give sig i nord-sydlig retning, hvilket nok kan forklares med at spærene ikke har bestået af en stærk lukket trekant, da der har manglet bjælker på tværs af bygningen. Kronologien af spærene er også forsøgt opnået igennem registrering af de mange tømmermærker. Der er identificeret tre forskellige slags, hvorfra de nyeste, tydeligt kun sidder på de nye spær. Forholdet mellem de to andre kan ikke udledes, men det er tydeligt at næsten ingen af tømmermærkerne på spær og hanebånde passer sammen, hvilket understøtter at hanebåndene må være indsat senere og må stamme fra en anden bygning. Denne anden bygning befinder sig højest sandsynligvis på Gammel Estrup, hvor man skulle have hentet træ fra under restaurationen. Derudover er det også tydeligt at stykker Side 11 af 13

13 Figur 12 Figuren viser et udsnit af noget af det genbrugstømmer der findes i tagkonstruktionen. af træet er genbrugstræ som det ses på figur 12. Ét af spærfagene (nr. 7 fra syd) kunne måske være oprindeligt. Her passer tømmermærkerne på de to spærdele sammen helt i kip og træet ser også markant ældre ud end noget af det andre træ i tagkonstruktionen. At der er sket tydeligt udbedringer og reparationer i tag konstruktionen er tydeligt, på spær, rem og spærfødder som det ses på figur 13. Murankre Bygingen er højst sandsynligvis ikke oprindeligt født med murankre, da dette ofte ses som tilføjelser. Den gængse praksis er, at man har haft gennemstukne bjælker og når enderne på disse rådner, skæres de væk og man sætter murankre på i stedet. Hvis dette er tilfældet kan man forestille sig at den bygning der evt. har stået der før Rigsmarskens hospital har haft gennemstukne bjælker og at de har været så rådne at man har sat murankre i, og i den forbindelse er initialerne også kommet op. Selvom initialerne ikke ligner murankre, så passer de med bjælkerne inde i huset og man kan se at de sidder fast i disse. Dog skal det nævnes at det ikke vides om murankrene sidder på deres oprindelige plads, idet de har været taget ned som det ses på figur 2. Hvis man sammenligner J et på øst siden med de to lige murankre på figur 14 kan man se at disse to væsentligt mere ligner et J end det der sidder om J. Det kan være at der er sket en forbytning under restaurationen. Figur 13 Spærfod med tydelige spor efter ombygning. Side 12 af 13

14 Figur 14 Figuren viser den midterste del af vestfacaden og de to J - lignende murankre Konklusion Husets faser står ikke tydeligt frem og kronologien i husets opbygning er meget svær at afkode. Dette gør, at betegnelserne original og oprindelig, som optræder flere steder i rapporten, som udgangspunkt henviser tilbage til hospitalstiden, da det er denne periode der er den ældste, vi konkret ved besked om fra flere kilder. At bygningen skulle have været en middelalderlig kirkelade er muligt, men i så fald er der ikke bevaret spor af denne som er til at se under en opmåling. Det er muligt at der gemmer sig synlige spor efter denne bygning, men i så fald ville man være nødt til at rense bygningen for puds. Det har været diskuteret om bygningen kunne have været et midtforstue hus 2 og at den oprindelige indgang dermed skulle være den østlige døråbning. Bjælken direkte over denne dør taler dog imod dette som en oprindelig indgang. Dog medmindre at loftskonstruktionen er ældre og bjælken er lagt ind efter at døren er sat i. Den mystiske bageovn der fandtes ved restaureringen har vi ikke haft adgang til, men det er muligt at denne ville kunne give svar på en del spørgsmål omkring ruminddelingen og hvor åbningen ind til ovnen har været. Derudover kunne adgang til ovnen løse mysteriet om bjælken over østdøren, som tilsyneladende går direkte igennem skorstenen, hvilket virker mærkeligt. En grundigere undersøgelse hvor man bankede lidt puds ned og fik adgang til ovnrummet, ville kunne give meget til vores viden om Det gamle Hospital. 2 Hustype der kendes fra byhuse i Jylland. Disse er ofte fra middelalderen og erstattes af andre typer i renæssancen. Side 13 af 13

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Terrasser Terrasse i baghave (ca. 15 kvm) Opbygge terasse i træ, hævet 10-20 cm over fliser Lukkes inde med terrassebrædder på siderne Skal udføres i hårdttræ, Ipé,

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge SKØNSERKLÆRING J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge Klagers påstand: Bygning B tagkonstruktion og ydervægge: I tilstandsrapporten er beskrevet, at tagkonstruktionen

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785 Område 5, Djursland / Eldrupgaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Eldrupgård Dato:

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9 Side 1 af 9 TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT Inden byggeriet påbegyndes, anbefaler vi at der foretages kontrol af de leverede materialer i henhold til materialelisten. Side 2 af 9 PLANTEGNING Side 3 af 9

Læs mere

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8024 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Har ikke uddybet, hvor sten- og fugerevner er i husets murværk. 2. På læmuren er der også sten- og fugeudfald i høj del. 3. Karmen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Afsætning Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Generel vejledning til afsætning af hjørner og vandret plan på grund Når du har sikret dig, at bygningens placering er i overensstemmelse med love,

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012 Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013 Besigtigelsesdato: 16.05.2013 SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor.

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor. Hanna Pedersen Morten Hede Kasper Schou UCN Business og Teknologi Bygningskontruktør 2. semester Projektjournal Oprettet 11/2-13 Senest redigeret 30/3-13 Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato 2.00.0. Træhuse - pladsbyggeri Dato: 2012-05-01 100 Ydervæg - 195 mm massive stolper - vandret vægbeklædning - principsnit 2009-09-01 1:5 MBS Træinfo 110 Ydervæg - 195 mm massive stolper - lodret vægbeklædning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8184 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Nedbøjning/mellemrum af/ved facadebjælke over vinduesparti ses ved afstand mellem facadebjælke og rem/spær. Krav Ændring af afstivning af bærende

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 Besigtigelsesdato: Mandag den 6. oktober 2014 kl. 12.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere