Evaluering af dagbehandling Rådgivningscenter Tønder
|
|
- Stig Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af dagbehandling Rådgivningscenter Tønder Analyse & Projekter Tønder Kommune April 2014
2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med evaluering Konklusion Metode Metodiske bemærkninger Evalueringsresultater Indledning Dagbehandlingens målgruppe Overgangen fra døgnbehandling til dagbehandling Erfaringer med dagbehandling som behandlingstilbud Samarbejdspartnernes oplevelse af samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder
3 1. Baggrund og formål med evaluering Nærværende notat er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af Rådgivningscenter Tønders dagbehandling. Dagbehandlingen er et tilbud, der henvender sig til borgere med et overforbrug/misbrug af rusmidler. Baggrunden for evalueringen af dagbehandling er en politisk beslutning fra januar Herfra skulle Tønder Rådgivningscenter primært tilbyde dagbehandling til borgere med et misbrugsproblem og i mindre omfang døgnbehandling. Ledelsen i Psykiatri og Handicap ønsker på baggrund af denne beslutning en evaluering, der skal afdække erfaringer og effekter siden overgangen fra døgnbehandling til dagbehandling. Evalueringen tager udgangspunkt i den nuværende organisering af dagbehandling med fokus på erfaringer i processen siden overgangen fra døgnbehandling. Dertil suppleres med Rådgivningscenterets egne registerdata, som beskriver de borgere, der har anvendt tilbuddet om dagbehandling. 2. Konklusion Nedenstående konklusion fremhæver de mest centrale resultater fra evalueringen af dagbehandlingen i Rådgivningscenter Tønder. Evalueringen viser, at dagbehandlingen i perioden har haft 53 borgere i behandling for misbrug af rusmidler. Analysen af dagbehandlingens registerdata viser, at 19 af de 53 deltagere var stoffri ved afslutningen af deres behandlingsforløb, hvilket opgjort i procent er 36 %. På baggrund af analysen af dagbehandlingens dataregistreringer af målgruppen, kan det konkluderes, at målgruppens gennemsnitsalder er faldet med mere end 2 år fra 27,1 år i 2011 til 24,9 år i De interviewede medarbejdere oplever også, at de borgere, som kommer i dagbehandling for misbrug, er blevet yngre siden dagbehandlingens opstart i 2011 noget som har haft betydning for sammensætningen af indholdet i tilbuddet, da det netop tilpasses efter målgruppens behov. Det kan desuden konkluderes, at størstedelen af deltagerne i dagbehandling er bosat i de sydlige byer i Tønder Kommune. Dette bekræftes af de interviewede medarbejdere fra dagbehandlingen. De oplever, at den geografiske placering samt afstanden til Rådgivningscenter Tønder kan have betydning for, om borgere med misbrug af rusmidler søger behandling. Evalueringsresultaterne viser ligeledes, at en overvægt af målgruppen selv har rettet henvendelse med ønske om misbrugsbehandling. En stor del af målgruppen i dagbehandling har haft kontanthjælp som indtægtsgrundlag ved indskrivelse og udskrivelse fra dagbehandling. Evalueringen viser endvidere, at en stor del efter endt behandling er overgået til Kompetencecenter Tønder. De interviewede medarbejderne ser i den forbindelse Kompetencecenter Tønder som en helt central samarbejdspartner i forhold til at skabe en koordineret indsats overfor borgere i behandlingsforløb. Generelt kan det konkluderes, at de interviewede samarbejdspartnere oplever, at de har et godt kendskab til og et godt samarbejde med Rådgivningscenter Tønder. I forhold til forbedringspotentiale oplever nogle af Rådgivningscenter Tønders samarbejdspartnere, at de fortsat godt kan blive klogere på hinandens fagområder. De tror, at den større forståelse skabes gennem nogle af de initiativer, der allerede er blevet igangsat. I forbindelse med overgangen fra døgnbehandling til primært at skulle tilbyde dagbehandling, kan det afslutningsvis konkluderes, at de interviewede medarbejdere fra dagbehandlingen rent fagligt vurderer, at dagbehandling ikke fuldt ud kan erstatte døgnbehandling. Dette skyldes, at nogle misbrugere har så komplekse problemstillinger, at der skal et dybere og mere intensivt forløb til for, at de får arbejdet med de problemstillinger, som ligger bag ved misbruget. En ulempe ved døgnbehandlingen kan til gengæld være overgangen fra et meget beskyttet miljø 2
4 og til verden udenfor. Her er styrken ved dagbehandlingen, at borgeren er vant til at gå ud og ind af døren, og derved løbende får træning i at lære at træffe de rigtige valg og begå sig i nærmiljøet. 3. Metode Analysegrundlaget i evalueringen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder. Der er i evalueringen anvendt følgende datamateriale: - Dagbehandlingens egne registrerdata på borgere, der har været i dagbehandling - Gruppeinterview med medarbejdere fra dagbehandlingen, der afdækker viden om tilbuddets indhold og ændringer i tilbuddet undervejs. - Enkeltinterview med fire borgere om deres oplevelse og udbytte af dagbehandlingen. - Snitfladeinterview med relevante samarbejdspartnere fra Jobcenter Tønder, Kompetencecenter Tønder, Socialpsykiatrien i Tønder Kommune samt repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne EUC-SYD og Tønder Gymnasium. 3.1 Metodiske bemærkninger - Det bemærkes, at det er et begrænset datagrundlag til stede og i fornødent omfang bør evalueringens kvantitative resultater vurderes med tilstrækkelig forsigtighed. Afhængig af tidspunktet for registrering af borgernes udskrivelse kan der ikke siges noget om hvorvidt borgeren er vedvarende stoffri eller om der sker et tilbagefald. Registreringen er et udtryk for behandlingens resultat ved afslutning. - De interviewede borgere tilhører alle den del af målgruppen, der har opnået stoffrihed. Årsagen til denne udvælgelse findes i, at medarbejderne i dagbehandlingen stadig har kontakt til den del af målgruppen, og det har derfor kun været muligt at få dem til at stille op til interview. Det bør derfor bemærkes, at interviewene ikke kan sige noget generelt om den samlede målgruppes oplevelse og udbytte af dagbehandlingen. - En anden metodisk opmærksomhed er, at de interviewede samarbejdspartnere ser samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder mere overordnet, og fokus er derved ikke kun på samarbejdet med dagbehandlingen. Derfor bliver samarbejdspartnernes bidrag til evalueringen en mere generel oplevelse af samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder som ét samlet center. 3
5 4. Evalueringsresultater 4.1 Indledning Dagbehandlingen er et tilbud, der henvender sig til borgere med et overforbrug/misbrug af rusmidler. Dagbehandlingen tilbyder en individuelorienteret behandling med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og kompetencer. Dagbehandlingen er inddelt i 3 gruppebehandlingsforløb, og i nedenstående tabel beskrives kort indholdet i hver af de 3 faser 1 : Faser Målgruppe Indhold Forbehandling (motivationsgruppe) Primærbehandling Efterbehandling Stadig aktive misbrugere med ønske om afholdenhed. Nyclean/ikke aktive misbrugere. Deltagelse i gruppen er betinget af stoffrihed. Motivationsgruppen består af en kombination af individuel terapi og gruppeterapi. Formålet med forbehandlingen er at motivere borgerne til at blive stoffri ved at arbejde med emner som problemløsning, følelseshåndtering, risikosituationer, rusens funktion, adfærdstræning og viljen til forandring. Primærbehandlingen består af elementer som social færdighedstræning, psykoedukation og tilbagefaldsforebyggelse, men også af valgfrie aktiviteter som fx NADA (øreakupunktur), fitness og fælles madlavning én gang om ugen. Derudover tilbydes individuelle samtaler. I efterbehandlingsgruppen er fokus på at forebygge tilbagefald ved at arbejde med problemløsning, tilbagefaldsforbyggende teknikker og vedligeholdelsestræning. 4.2 Dagbehandlingens målgruppe Dette afsnit beskriver de borgere, der har været i forløb i Rådgivningscenterets ambulante dagbehandling i perioden Beskrivelsen er baseret direkte på Rådgivningscenterets egne registerdata, som er det tilgængelige datamateriale for evalueringen. Analysen af det tilgængelige registerdata suppleres af det afholdte gruppeinterview med medarbejderne fra dagbehandlingen. Figur 1 Udvikling i antal misbrugere i dagbehandling og gennemsnitsalder ved indskrivelse (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) 1 Indledningen er baseret på Rådgivningscenter Tønders eget materiale omkring dagbehandlingen. 4
6 Figur 1 viser udviklingen i antal misbrugere i dagbehandling i perioden Det samlede antal for hele perioden er 53 personer i perioden fordelt med 19 i 2011, 16 i 2012 og 18 i Gennemsnitsalderen, som er registreret på deltagerne ved behandlingsforløbets begyndelse, er faldet fra 27,1 år i 2011 til 24,9 år i Dette er dermed et udtryk for, at målgruppen er blevet yngre. Indtægtsgrundlag ved Antal Opgjort i indskrivelse indskrevne pct. Dagpenge 1 2% Ingen indkomst 5 9% Kontanthjælp 22 42% Lønindkomst 7 13% Løn under fængselsophold 1 2% Pension 5 9% SU 7 13% Sygedagpenge 5 9% Total % Tabel 1 Misbrugernes indtægtsgrundlag ved indskrivelse (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) Tabel 1 viser hvilket indtægtsgrundlag misbrugerne havde ved indskrivelse i dagbehandling. 42 % af borgerne var på kontanthjælp det tidspunkt, hvor forløbet påbegyndtes og udgør dermed næsten halvdelen af de 53 borgere, der i alt har været i dagbehandling, mens få havde lønindkomst op til behandlingen. Henvist fra Antal personer Opgjort i pct. Egen læge 1 2% EUC Syd 2 4% Kompetencecenter Tønder 2 4% Kriminalforsorgen 8 15% Psykiatrien 4 8% Selvhenvender 31 58% Socialforvaltning 4 8% Ungeindsatsen 1 2% Total % Tabel 2 Henvisningskilde (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) Alle borgere i Tønder Kommune kan frit henvende sig til Rådgivningscentret med ønske om behandling for overforbrug eller misbrug af rusmidler. Pårørende, praktiserende læge eller andre offentlige instanser kan også på vegne af borgeren rette henvendelse. Som det fremgår af tabel 2 har Rådgivningscentret registeret, hvor deltagerne i dagbehandlingen er blevet henvist fra. 58 % af misbrugerne har selv henvendt sig med ønske om behandling. Denne registrering kan dog dække over en opfordring fra familie eller pårørende til misbrugeren om at søge behandling af misbrug. 5
7 By Antal pers Opgjort i pct. Løgumkloster 13 25% Bredebro 6 11% Tønder 25 47% Højer 1 2% Toftlund 4 8% Agerskov 1 2% Skærbæk 3 6% Total % Tabel 3 Bopæl på indskrevne i dagbehandling (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) Tabel 3 præsenterer den geografiske fordeling af misbrugere, der har været i dagbehandling fra 2011 til Tabellen viser, at 47 % af deltagerne i dagbehandling var bosiddende i Tønder.. 84 % af deltagerne i dagbehandling har bopæl i Tønder, Løgumkloster, Bredebro og Højer Sammenhæng mellem kontanthjælp og misbrug Flere undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem stofmisbrug og problematiske sociale og økonomiske forhold 2. Misbrugere er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp. Rådgivningscenterets egne registre underbygger denne antagelse, hvor 42% af misbrugere i dagbehandling var på kontanthjælp ved forløbsstart. (se tabel 1) Tabel 3 kortlagde geografien i forhold til, hvor dagbehandlingens brugere havde bopæl og næsten halvdelen boede i Tønder, hvor også tilbuddet om dagbehandling er. Ud fra antagelsen om, at der kan være en sammenhæng mellem kontanthjælp og misbrug, er det relevant at undersøge den geografiske fordeling af samtlige af kommunens kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere By Opgjort i pct. Løgumkloster 16% Bredebro 9% Tønder 37% Højer 5% Toftlund 12% Agerskov 5% Branderup J 2% Skærbæk 14% Rømø 1% Total 100% Tabel 4 Kontanthjælpsmodtagere i Tønder Kommune (Kilde: KMD Opera) Tabel 4 illustrerer en anden fordeling end tabel 3, som viste, hvor deltagerne i dagbehandling har bopæl. Af tabel 4 fremgår det, at 37 % af kontanthjælpsmodtagerne har bopæl i Tønder mod 47 % af deltagerne i dagbehandling (se tabel 3). Det fremgår endvidere af tabel 4, at den geografiske spredning er mere ligelig fordelt udenfor Tønder By end i tabel 3. Medarbejdere fra Rådgivningscenteret har også givet udtryk for, at den geografiske fordeling af borgere, der 2 Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling. 6
8 tager imod behandlingstilbuddet formentlig ville se anderledes ud, hvis tilbuddet også var tilgængeligt udenfor Tønder. Opsummering Målgruppen for ambulant dagbehandling er alle personer i Tønder Kommune med et overforbrug eller forbrug af rusmidler uanset alder, køn, bopæl, indkomst mm. På baggrund af Rådgivningscenterets egne registerdata tegner der sig et billede af, hvilke karakteristika der kendetegner de misbrugere, som har anvendt tilbuddet om dagbehandling. Unge misbrugere Gennemsnitsalderen er forholdsvis ung og er faldet med mere en 2 år fra 27,1 år i 2011 til 24,9 år i De interviewede medarbejdere oplever også, at de misbrugere, som kommer i dagbehandling, er blevet yngre. Dette har haft betydning for sammensætningen af tilbuddet. Medarbejderne oplever fx, at nogle af de yngre misbrugere er sværere at motivere til at deltage i gruppeterapi, da nogle har dårlige erfaringer med at gå i skole, og noget af gruppeterapien foregår som undervisning. Kontanthjælpsmodtagere 42 % af misbrugerne havde kontanthjælp som indtægtsgrundlag ved indskrivelse. Bosat i den sydlige del af kommunen Selvhenvendelse 47 % af misbrugerne havde bopæl i Tønder. 84 % af deltagerne i dagbehandling har bopæl i Tønder, Løgumkloster, Bredebro og Højer. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at størstedelen af kommunens misbrugere er bosiddende i og omkring Tønder i den sydlige del af kommunen. Det kan også skyldes det forhold, at der hvor tilbuddet udbydes, er der stor tilslutning i nærområdet, da Rådgivningscenteret har adresse i Tønder by. De interviewede medarbejdere har også løbende erfaret, at størstedelen af misbrugerne i dagbehandling kommer fra den sydlige del af Tønder Kommune og især fra Tønder. De oplever, at afstanden til Rådgivningscenteret har stor betydning, og vurderer i den forbindelse, at billedet formentlig ville se anderledes ud, hvis rådgivningscenteret f.eks. var placeret i Skærbæk eller Toftlund. Medarbejderne drøfter, hvorvidt det kunne være en ide at lave åben rådgivning i det nye Sundhedshus i Skærbæk, hvor man kan snakke med borgerne og motivere dem til at søge behandling i Tønder. 58 % af misbrugerne har selv henvendt sig med ønske om behandling for misbrug af rusmidler. I forhold til hvor misbrugerne er henvist fra, tilkendegiver medarbejderne fra dagbehandlingen under interviewene, at det undrer dem, at de ikke har fået flere borgere henvist fra Kompetencecenter Tønder, netop fordi en stor del af misbrugerne i dagbehandlingen er kontanthjælpsmodtagere. Medarbejderne fra dagbehandlingen fortæller dog, at de tror, at de fremadrettet vil få flere henvist fra Kompetencecenteret grundet de nye tværfaglige tiltag, der er blevet igangsat mellem Rådgivningscenter Tønder og Kompetencecenteret. 7
9 Udskrivelse af deltagere Registreringen af borgernes status ved udskrivelse er foretaget ved forløbets afslutning. Der er registreret årsag til udskrivelse, i hvilket regi borgeren fortsætter efter behandling og indtægtsgrundlag. Udskrivningsårsag Antal personer Opgjort i pct. Bortvist 1 2% Efter eget ønske 16 30% Fraflyttet 3 6% Færdigbehandlet 19 36% Til anden institution 2 4% Udeblevet 10 19% Udskr. Til fængsel 2 4% Total % Tabel 5 Årsagen til afsluttet behandling (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) Af de 53 misbrugere, der i perioden har deltaget i dagbehandlingsforløbet, er 19 af disse færdigbehandlet og ved afslutningen vurderet stoffrie eller ikke længere afhængige af rusmidler, hvilket svarer til 36 %. Se tabel 5. Udskrevet til Antal personer Opgjort i pct. Arbejde 4 8% Behandlingsinstitution 2 4% Fraflyttet 5 9% Fængsel 2 4% Jobcenter Tønder 5 9% Kompetencecenter Tønder 20 38% Rehab, somatisk 1 2% Uddannelse 7 13% Ungeindsatsen 1 2% Ikke registreret 6 11% Total % Tabel 6 Udskrevet fra Rådgivningscenter (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) 20 af de personer, der har været i dagbehandling, er overgået til beskæftigelsesindsatser hos Kompetencecenter i Tønder Kommune, hvilket svarer til 38 %. Kompetenceret er en af de store samarbejdssnitflader til Rådgivningscenteret. 4 borgere fortsatte i beskæftigelse og 7 i uddannelse. Se tabel 6. 8
10 Indtægt ved udskrivelse Antal personer Opgjort i pct. Dagpenge 1 2% Ingen 2 4% Kontanthjælp 29 55% Lønindkomst 4 8% Løn under fængselsophold 1 2% Pension 5 9% SU 7 13% Sygedagpenge 3 6% Uoplyst 1 2% Total % Tabel 7 Indtægt ved udskrivelse (Kilde: Egne registreringer Rådgivningscenter Tønder) Hovedparten af borgerne har fortsat kontanthjælp som indtægtsgrundlag umiddelbart ved behandlingsafslutning. Se tabel 7. Opsummering En tredjedel er stoffrie Overgår til Kompetence- Center Tønder (KC) 19 af forløbene er afsluttet med at borgerne var afvendt med misbrug af rusmidler ved udskrivelse, som svarer til 36 %. 16 forløb er afsluttet efter borgerens eget ønske. 20 af 53 overgår til tilknytning til Kompetencecenter Tønder, hvilket svarer til 38 %. Medarbejderne fra dagbehandlingen fortæller ligeledes under interviewet, at de anskuer Kompetencecenter Tønder som en af de vigtigste samarbejdspartnere, da en stor del af borgerne både før-under og efter behandling modtager kontanthjælp, og derved er tilknyttet kompetencecenteret. 4 borgere vender tilbage til beskæftigelse. Der var 7 borgere i beskæftigelse ved forløbsstart. Kontanthjælpsmodtagere 29 af 53 forløb afsluttes med, at borgeren har kontanthjælp som indtægtsgrundlag, hvilket svarer til 55 %. Ved indskrivelse modtog 22 borgere kontanthjælp. Forklaringen til denne stigning kan søges i, at enkelte ikke havde en indtægt inden behandlingen og Rådgivningscenteret har formidlet muligheden for, at borgeren kan modtage kontanthjælp 3. Desuden er 3 personer færre i beskæftigelse Overgangen fra døgnbehandling til dagbehandling Formålet med evalueringen er som nævnt at belyse erfaringerne siden overgangen fra døgn- til dagbehandling. Dette afsnit omhandler overgangen fra døgn- til dagbehandling og er baseret på det afholdte gruppeinterview med medarbejderne fra dagbehandlingen i Rådgivningscenter Tønder. Medarbejderne fortæller, at døgnbehandlingen stadig udbydes, men i et mindre omfang og ikke i så lang en periode som tidligere. Medarbejderne oplever rent fagligt, at man kan skabe bedre resultater i døgnbehandlingen i forhold til at få misbrugere til at opnå vedvarende stoffrihed. Medarbejderne fortæller, at det er sværere at blive stoffri, når man er i dagbehandlingen, men omvendt holder dem der bliver stoffri sig det længere, fordi de får den træning i at gå ud i virkeligheden hver dag efter kl. 15 og lære at træffe de rigtige valg og begå sig i nærmiljøet. 3 5 personer havde ingen indtægt før behandling og 2 personer efter behandling. 4 7 personer var i arbejde før behandling og 4 personer efter behandling. 9
11 Medarbejderne vurderer dog, at dagbehandling ikke kan erstatte døgnbehandling. Dette skyldes, at nogle misbrugere har så dybe problemstillinger, at det kræver en mere omfattende og intensiv behandling at få ryddet op i de problemer, der ligger bag misbruget. I de her tilfælde skal der et dybere og mere intenst forløb til, før de får lært sig selv at kende og lært at passe på sig selv. En ulempe kan til gengæld være overgagen fra et meget beskyttet miljø og til verden udenfor de trygge rammer i døgnbehandlingen. Her er styrken ved dagbehandlingen som nævnt, at borgeren er vant til at gå ud og ind, og derfor løbende lærer at stå på egne ben. Valget af den rette behandlingsform kan variere fra borger til borger. En af de interviewede borgere fortæller, at hun både har været i døgn- og dagbehandling. Hun fortæller, at for hende personligt har friheden i dagbehandlingen været god, da hun følte sig indelukket i døgnbehandlingen. Hun understreger dog, at det ikke er alle, der kan administrere den frihed, og at denne behandlingsform derfor ikke er egnet til alle. Opsummeret kan det udledes, at medarbejderne ser styrker og ulemper ved begge typer af behandlingsforløb, og at den optimale behandlingsform kan variere fra deltager til deltager. De mener dog ikke, at dagbehandling kan erstatte døgnbehandling. Uanset om en borger er i dageller døgnbehandling beskrives efterværn og efterbehandling, som værende meget vigtigt i forhold til at forebygge at misbrugere får tilbagefald. Medarbejderne fortæller i den forbindelse, at det nogle gange er en udfordring at få borgerne til at deltage i efterbehandling, da nogle gerne vil lægge den del af deres liv bag sig og komme videre med deres liv. 4.4 Erfaringer med dagbehandling som behandlingstilbud Siden overgangen til primært at skulle udbyde dagbehandling fra januar 2011 er dagbehandlingen som tilbud løbende blevet justeret på baggrund af de erfaringer, der er blevet draget, men også på baggrund af de ændringer, der har været i målgruppens sammensætning. Dette afsnit er baseret på interview med medarbejderne fra dagbehandlingen og på interview med 4 borgere, der har været i dagbehandling. Som nævnt i indledningen består dagbehandlingen af 3 faser værende forbehandling (motivationsgruppe), primærbehandling samt efterbehandling. De interviewede medarbejdere fortæller, at de i begyndelsen startede op med først at have et motivationshold, der skulle møde op alle hverdage. De erfarede her, at det var svært at få borgere, der er i et misbrug til at komme i så stort et omfang. De lavede derfor motivationsgruppen om til at være én dag om ugen. I begyndelsen var primærbehandlingen også alle hverdage, men den er efterfølgende blev lavet om til at være tre gange om ugen. I forhold til indholdet i dagbehandlingen, har der også været ændringer undervejs i processen. Dette skyldes ifølge medarbejderne, at målgruppen har ændret sig siden dagbehandlingens opstart. Medarbejderne oplever både, at deltagerne i dagbehandling bliver yngre, men også mere forskellige. Medarbejderne fortæller, at der ikke været etableret gruppeterapi siden sensommeren Dette skyldes både, at der i efteråret 2013 har været få i behandling, men også at medarbejderne oplever, at målgruppen er blevet mere heterogen. Medarbejderne beskriver, at nogle i målgruppen er unge skoleelever, der primært skal have hjælp til at komme ud af deres misbrug, og som fortsat går i skole. Den anden del af målgruppen er dobbeltlastede, og har derfor nogle helt andre og større behov, da de udover misbrug har psykiske vanskeligheder. Deltagernes udgangspunkter er derved meget forskellige, og det har derfor været en udfordring fx at lave gruppeterapi, der favner alles behov. I relation til at skabe succesfulde behandlingsforløb oplever medarbejderne, at kombinationen af gruppeterapi og individuel terapi er den optimale behandlingsform i forhold til at få deltagerne til at opnå stoffrihed. Analysen af borgerinterviewene viser ligeledes, at de interviewede borgere oplever, at den individuelle terapi og gruppeterapien har haft den største betydning for, at de er blevet stoffri. Især gruppebehandlingen fremhæves som noget af det, 10
12 der har haft stor betydning for, at de er blevet stoffri. Borgerne fortæller, at styrken ved gruppeterapien er, at man kan spejle sig i hinanden, og at man ved man ikke er alene. Borgerne fortæller desuden, at man får skabt et fællesskab, som man også kan bruge udenfor dagbehandlingen. En af de interviewede borger ville gerne have været i gruppeterapi, men fortæller, at der kun var 2 i behandling på det tidspunkt, hvor han var i behandling, og den anden stoppede. Han begrunder ønsket om gruppebehandling med, at det ville have været rart at kunne tale med andre i samme situation som ham selv. I forhold til gruppeterapi fortæller medarbejderne, at de her i 2014 har fået flere i behandling, og at de arbejder kraftigt på, at få etableret nogle grupper, da deres faglige erfaring også er, at gruppeterapi skaber stor værdi i forhold til at skabe succesfulde behandlingsforløb. 4.5 Samarbejdspartnernes oplevelse af samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder Dette afsnit omhandler samarbejdspartnernes oplevelse af deres kendskab til samt oplevelse af samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder. Samarbejdspartnernes bidrag til evalueringen er som nævnt under afsnittet metodiske bemærkninger en mere generel oplevelse af samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder som ét samlet center. Afsnittet er baseret på interview med relevante samarbejdspartnere fra Jobcenter Tønder, Kompetencecenter Tønder, Socialpsykiatrien, Tønder Gymnasium og EUC-SYD. Generelt oplever de interviewede samarbejdspartnere, at de har et godt samarbejde med Rådgivningscenter Tønder. De vurderer i den sammenhæng, at de har et godt kendskab til Rådgivningscenter Tønder forstået på den måde, at de ved, hvem de skal kontakte i borgersager, hvor der er mistanke om misbrug. Om behandlingsformen er døgn- eller dagbehandling har samarbejdspartnere ikke indblik i, da det ligger udenfor deres fagområder. I forhold til hvornår og hvad der samarbejdes om, fortæller repræsentanter fra Jobcenter Tønder, Kompetencecenter Tønder og Socialpsykiatrien, at de både samarbejder mere overordnet med Rådgivningscenter Tønder omkring projekter og tiltag som fx drivhusprojektet, fælles kurser i samtaleteknik eller omkring den nyansatte misbrugskoordinator. De samarbejder dog også konkret i de enkelte borgersager. De interviewede fra uddannelsesinstitutionerne Tønder Gymnasium og EUC-SYD fortæller, at de primært samarbejder med Rådgivningscenteret i konkrete sager. De fortæller i den forbindelse, at de er meget glade for, at forløbene tilrettelægges individuelt ud fra den enkelte unges behov. De interviewede samarbejdspartnere oplever, at Rådgivningscenteret er professionelle og fagligt kompetente indenfor deres felt, og at de er hurtige til at gribe bolden og igangsætte en indsats, hvis samarbejdspartnerne retter henvendelse omkring en borger med et misbrug. Det beskrives også som positivt, at Rådgivningscenteret har været meget opsøgende samt gode til at gøre opmærksomme på sig selv og deres tilbud. De interviewede samarbejdspartnere oplever desuden, at Rådgivningscenter Tønder er gode til at give tilbagemeldinger på, hvordan det går med borgernes behandlingsforløb. De interviewede fra Jobcenter Tønder, Kompetencecenter Tønder og Socialpsykiatrien oplever, at de er kommet langt med at etablere et samarbejde de sidste 1-2 år. Der hvor de oplever, at der fortsat er et forbedringspotentiale i forhold til samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder, er at begge parter fortsat godt kan blive klogere på hinandens fagområder, og derved få en større forståelse og respekt for hinandens fagområder. De oplever, at de ikke altid er enige med Rådgivningscenter Tønder om i hvilken rækkefølge, at borgerens problemer skal løses, og hvordan en sag skal gribes an. De tror, at den større forståelse kan skabes ved at gøre mere af det, som de allerede er startet op på som fx fælles kurser i samtaleteknik, drivhusprojektet og ansættelsen af en misbrugskoordinator, der fx er synlig i værkstederne i Kompetencecenter Tønder. Gennem disse tiltag kan fokus på misbrug blive en mere integreret og struktureret del 11
13 af arbejdet omkring borgerne og være med til, at medarbejderne bliver bedre til at spotte borgere med misbrug, men også til at reagere og turde gå i dialog med borgerne, hvis de har en mistanke om misbrug. Her opleves det nemlig, at der er stor forskel fra sagsbehandler til sagsbehandler. De interviewede fra EUC-SYD og Tønder Gymnasium har ikke forbedringsønsker ift. samarbejdet med Rådgivningscenter Tønder, men fortæller, at de internt kan blive bedre til at spotte tegn på misbrug og bedre til at tage den bekymrende samtale med den unge omkring misbrug. EUC-SYD vurderer i den forbindelse, at de også kan blive bedre til at sikre, at de unge er mere motiverede for at komme i behandling, inden de påbegynder et behandlingsforløb ved Rådgivningscenteret. Afslutningsvis kan det konkluderes, at alle samarbejdspartnerne oplever, at de har et godt samarbejde med Rådgivningscenter Tønder, og at de er kommet langt med at etablere gode samarbejdsrelationer. 12
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereKvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereHelhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1
Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereStofmisbrug tidligere stofmisbrugsbehandling stofmisbrugsbehandling, der har fundet sted forud for anmodningsdato
Mar 18 2011 12:39:27 - Helle Wittrup-Jensen 40 artikler. tidligere stofmisbrugsbehandling stofmisbrugsbehandling, der har fundet sted forud for anmodningsdato anmodningsdato dato for første gang borgeren
Læs mereKvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for
Læs mereKABS Takstkatalog 2016
KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereCenter for rusmiddel og forebyggelse
Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører
Læs mereKvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive
Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling 1 Forord Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet handler om den hjælp,
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereKvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3
Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.
Læs merePROJEKTÅRET 2011 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget
Læs mereI regeringens redegørelse konkretiseres det, hvad regeringen forstår ved progression på misbrugsområdet. Konkret beskrives følgende elementer:
Bakkevej 6, 6700 Esbjerg Dato 28. januar 2019 Notat Årsopgørelse 2018 - rusmiddelbehandlingen I 2016 udsendte regeringen deres redegørelse for de sociale område, som indeholder 10 mål for social mobilitet.
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereOMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereNotat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under
Læs mereEvaluering af. Brobygning til arbejdsmarkedet. 22. november 2012
Evaluering af Brobygning til arbejdsmarkedet 22. november 2012 Tønder Kommune opstod som en sammenlægning af 6 kommuner i 2007 I Tønder Kommune var der en højere repræsentation af ikke arbejdsmarkedsparate
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereKolding Misbrugscenter
1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og
Læs mereVelkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012
Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 2 Program for informationsmøde 13:00 13:30: Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet v/beskæftigelsesregion Syddanmark 13:30
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereSamarbejdspartnere. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Samarbejdspartnere Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej Denne pjece er til dig som professionel samarbejdspartner, der overvejer
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereDanRIS. Indskrivning Ydelse Udskrivning. Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for indberetter i Tilbud DanRIS Indskrivning Ydelse Udskrivning 1. juli 2019 1 Indledning Dette dokument indeholder
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller
Læs mereCENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER
CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER FOR MISBRUGSBEHANDLING - ALKOHOLBEHANDLING - BEHANDLING AF VOKSNE BØRN AF ALKOHOLIKERE - LÆGELIG BEHANDLING AF STOFMISBRUG - SOCIAL BEHANDLING AF STOFMISBRUG
Læs mereÅrsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142
Kvalitetstandard Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Udkast 27. juni 2019 Ambulant behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 samt Sundhedsloven 142 Formål
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereRevideret ansøgning til Mobilteam Odense
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse
Læs mereAnsøgningsskema for satspuljeprojekt
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede
Læs mereNATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB)
NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med 1. januar 2006 skal indberettes elektronisk til det Nationale Alkoholbehandlingsregister vha. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje
Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereRådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.
Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år
Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5
Læs mereKvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereDanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning. Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for indberetter i Tilbud DanRIS Indskrivning Ydelser Udskrivning 2017 1 Indledning Dette dokument indeholder en oversigt
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereNOTAT. Herunder beskrives kort to cases fra Solrød, der giver et indblik i sagernes kompleksitet og den koordinerede indsats betydning for effekt.
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udvikling og indsatser på misbrugsområdet Social, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 24. august 2017 Sagsbeh.: Volkan/ Tine/ Dines/ Vinnie/ Maibritt
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereAlkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Marie Benkert Holtet
Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Marie Benkert Holtet Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter
Læs mereKvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere
Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk.
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereNummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2
Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Virksomhedsrettet indsats i kombination med rusmiddelbehandling til
Læs mereKoordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereCenter for Social & Beskæftigelse
Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling
Læs mereKvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141
Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service
Version 5 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indledning Frederikssund Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet indeholder en samlet information
Læs mereNotat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereBehandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
Læs mere