Energievent. - event for 8. klasse

Transkript

1 Energievent - event for 8. klasse Introduktion Målet med energi-eventen er at give 8. klasses elever et indblik i, hvad de har behov for at indtage af føde og væske i løbet af dagen, samt en fornemmelse for deres energibalance nu og på sigt. Derudover er målet at få eleverne til at forholde sig til, hvordan kroppen reagerer, når den udsættes for forskellige former for føde og væske. Eleverne skal desuden forholde sig til kostanbefalingerne og finde ud af om de selv lever op til disse. Til arbejdet med eventen præsenteres en række generelle informationer omkring fødeindtag og væskeindtag, som kan bruges til sammenligning og inspiration i arbejdet med eventen. Konceptet Registreringen af energiindtag og energiforbrug foregår over to dage med en introdag som start efterfulgt af to registreringsdage. De to sidste dage består af en opgavedag samt en afrundingsdag. Afrundingen tager udgangspunkt i resultaterne og opgaverne, som skal føre over i en generel snak på klassen. Gennem dataindsamling og opgaveløsning på elevniveau er det håbet, at eleverne opnår indsigt i og erfaringer med fødens og væskes betydning for kroppen. Eventen kan lægges ind i ugens undervisning i matematik og biologi, og indholdet understøtter bl.a. følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål. (Kilde: Matematik efter 9. klasse (kilde: - Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digitalsimulering - Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen - Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering - Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik med faglig præcision - Eleven kan udføre omskrivninger og beregninger med variable - Eleven har viden om metoder til omskrivninger og beregninger med variable, herunder med digitale værktøjer

2 - Eleven kan omskrive mellem måleenheder Biologi efter 9. klasse (kilde: - Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser - Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser - Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning - Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystem ud fra biologisk materiale - Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø - Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber - Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition - Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv (og mennesker i andre verdensdele) - Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår Sundheds-, seksualundervisning og Familiekundskab efter 9. klassetrin (Kilde: - Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv - Eleven har viden om sundhedsfaktorer, der er særligt relevante for unge Lærervejledning Til beregning af energiindtag og energiforbrug er der opstillet forskellige formler samt noteringsark. Til at registrere føden og væskeindtaget benyttes madklassen.dk, hvilket betyder, at eleverne skal have adgang til en computer i eventugen. Find siden her: Alternativt kan I bruge Madberegneren her: eller I kan selv finde andre indtastningsmuligheder der findes mange på nettet, så vær opmærksom på afsenderen og dens troværdighed. Der er vedlagt fire bilag til eventen:

3 1) Et noteringsark til registrering af energiindtaget og energiforbruget. 2) Et informationsskema for føde og væske for børn og unge. 3) En formel til at finde energiforbruget for børn/unge. 4) Et noteringsskema til hjemmebrug Dag 1 (matematik) Introducer eleverne for eventen og fortæl, hvad der forventes af dem i løbet af event-ugen: - Forklar eleverne, at de skal notere i vedlagte noteringsskema, hvad de indtager af mad og væske over to dage se bilag 4. Efter to dages registrering udfyldes bilag 1 og tastes ind her: eller - Forklar eleverne, at de skal beregne deres energiforbrug over to dage ud fra en given formel. Energiforbruget udregnes først på eventens anden dag, men det anbefales, at I laver en gennemgang af, hvordan resultatet udregnes se bilag 3. - Introducér eleverne for kostanbefalingerne for deres aldersgruppe se bilag 2 - Afprøv evt. et eksempel på et måltid, hvor en fiktiv registrering bliver omsat til energiindtag via pc og hjemmesiden, så eleverne selv kan arbejde med computer og registrering af fødeindtagelse og energiindtag. - Find og afprøv andre hjemmesider med kostregistrering og vurdér forskellen og troværdigheden. Dag 2 (matematik) Udfyld noteringsskemaet med oplysninger om, hvad eleverne har fået til morgenmad og evt. middagsmad se bilag 4. Resten af dagen skal de notere, hvad de får at spise og drikke, så energiindtaget kan omregnes og påføres i noteringsskemaet på bilag 1 dag 4. Eleverne skal ligeledes udregne deres energiforbrug vha. bilag 3, så de kan påføre deres resultat på noteringsskemaet i bilag 1. Dag 3 (matematik evt. biologi) Udfyld noteringsskemaet med oplysninger om, hvad eleverne har fået til morgenmad og evt. middagsmad se bilag 4. På samme skema skal eleverne resten af dagen notere, hvad de får at spise og drikke. Dag 4 (biologi)

4 Eleverne skal udfylde noteringsskemaet på bilag 1. Herved får de et overblik over, om der er energioverskud eller energiunderskud for de to dage noteringen har stået på. Lav følgende opgaver i grupper, hvor svar og eksempler skal bruges til en fælles snak på klassen dag 5. Det er op til læreren at fordele opgaverne mellem grupperne af elever: Biologi - Find tre eksempler på mad, der indeholder henholdsvis kulhydrater, protein og fedt. - Hvordan nedbrydes maden i kroppen og hvordan bruger kroppen energien? - Find tre eksempler på usunde madvarer/syndere, der har et højt energiindhold. - Find tre sunde alternativer til de usunde madvarer. - Hvor meget væske har I indtaget over de to dage og følger jeres væskeindtag anbefalingerne for henholdsvis hver enkelt af jer og sammenlagt i gruppen? (Der skal tages højde for om personen dyrker en fritidsaktivitet se bilag 2 ) Matematik - Fortæl hinanden om jeres energibalance og find gennemsnittet for gruppen. Med det nuværende energiindtag, hvordan vil jeres krop se ud om fx 10 år? - Til slut laves et samlet gennemsnit for klassen. - Arbejd evt. med andre statistikbegreber ud fra data. Eleven kan arbejde med at omsætte data og opgavebesvarelser til plancher, itpræsentationer mv. Dag 5 (Matematik) Med udgangspunkt i spørgsmål fra dag 4 og noteringsskemaer tages en fælles snak på klassen med fremlæggelser af gruppearbejdet. Suppler evt. med elevspørgsmål, der er opstået i arbejdet med eventen. God arbejdslyst!

5 Bilag 1: Noteringsark til registrering af energiindtaget og energiforbruget. Anfør for to dage energiindtaget i Kilojoule (KJ) for de nævnte måltider: Benyt siden her: eller Udfyld skemaet for henholdsvis morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Dag 1 Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemmåltider Energiindtag i alt Energiforbrug i alt (se udregning fra formel) Energibalance (+/-) KJ energiindtag Dag 2 Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemmåltider Energiindtag i alt Energiforbrug i alt (se udregning fra formel) Energibalance (+/-) KJ energiindtag Samlet energioverskud/underskud for de to dage i KJ:

6 Bilag 2: Informationsskema for føde og væske for børn og unge Gennemsnitvægt og energiindtag for børn/unge 10 til 17 år: Alder Drenge år år Piger år år Gennemsnitsvægt kg 37,5 57,0 38,3 53,5 Estimeret energibehov megajoule (MJ)/dag 9,8 12,3 8,6 9,6 Gennemsnitseksempel for henholdsvis dreng og pige 14 år. Dreng: Pige: 12,3 * 1000 = kj energibehov 9,6*1000 = 9600 kj energibehov Kilde diætistforum Daglig energifordeling: Den daglige energifordeling opdeles i kulhydrat, fedt og protein, med procentfordelingen: Kulhydrat = % Fedt = % Protein = % kalorie (1kcal = 4,2 kj) kilojoule(kj), (1kJ = 0,240 kcal) megajoule (MJ), (1MJ = 1000 kj) Kilde: Sundhedsstyrelsen Væskeindtag for 7 17 årige: Skolebørn har behov for 1-1½ liter væske om dagen. Men behovet afhænger meget af aktivitetsniveauet. Derfor er det vigtigt, at børn altid har adgang til frisk, koldt vand, så de kan drikke, når de føler sig tørstige. Læs mere drikkevarer til børn og unge hos Fødevarestyrelsen: Kilde: Fødevarestyrelsen, altomkost.dk

7 Info om børn/unges og væskebehov med og uden fysisk aktivitet: årige har en anslået total væskeomsætning på ca ml pr. kg kropsvægt pr. døgn. Som tommelfingerregel anbefales alle børn og unge at drikke ca. 1-1½ liter væske dagligt. - Under idrætsaktivitet sker der et stort væsketab, primært i form af en øget svedproduktion. Det er vigtigt at drikke ekstra væske i forbindelse med idrætsaktivitet, idet præstationsevnen allerede er reduceret, når der føles tørst. - I forbindelse med idrætsaktivitet på et moderat til hårdt intensitetsniveau i mindre end minutter kan et væskeunderskud forhindres ved blot at være opmærksom på at indtage ekstra væske i løbet af dagen (Convertino et al, 1996). Det er således ikke nødvendigt at indtage ekstra væske under aktiviteten. Da der er store individuelle forskelle på væsketab ved en given idrætsaktivitet, er det vanskeligt at give generelle retningslinjer for, hvor meget væske der skal drikkes ekstra i løbet af en dag. - Det skønnes dog, at ved idrætsaktivitet i op til 1 time ved moderat intensitet og op til 45 minutter ved en hård intensitet, er det tilstrækkeligt for unge at indtage ca.1 liter ekstra væske i løbet af dagen og for børn skønnes ca. 750 ml ekstra væske at være tilstrækkeligt. - Børn og unge kan, ved idrætsaktivitet med moderat til hård intensitet i mere end minutter, med fordel indtage væske under idrætsaktiviteten for at forhindre et væsketab under arbejde (Convertino et al, 1996). - Det er en fordel at drikke hyppige, små mængder vand under idrætsaktiviteten, da der er grænser for, hvor meget væske der kan passere fra mavesækken ud i tarmen pr. time. Ved indtagelse af mere væske end maven kan tømme ud i tarmen, vil resten skvulpe rundt i maven, hvilket er ubehageligt (Norum et al, 2003). - For unge, der har været i puberteten, er det hensigtsmæssigt at indtage ca ml ca. hvert 15. minut (Norum et al, 2003). Eftersom børn har en lavere svedrate end voksne (Bass & Inge, 2000), vurderes det, at børn kan nøjes med en mindre mængde væske. Det skønnes, at børn bør drikke ca ml hvert 15. minut. - Efter idrætsaktivitet, hvor der må forventes et væskeunderskud, anbefales det at drikke rigeligt vand i forbindelse med måltiderne for at genoprette væske- og elektrolytbalancen, idet udligning af væsketabet er særligt effektivt her (Maughan et al, 1996). Der bør indtages ca. 50 % mere væske, end der er tabt, da kroppen ikke er hurtig til at udligne et væskeunderskud (Norum et al, 2003). 33 kilde: DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring

8 Bilag 3: Stepmodel til at finde energiforbruget for børn/unge 1) Find dit BMR(hvilestofskifte) se formel (BMR: Basal metabolic rate) 2) Find dit PAL (aktivitetsniveau) ud fra skemaet. (PAL: Physical activity level) 3) Multiplicer BMR og PAL se eksempel. 4) Du har nu fundet dit energiforbrug i KJ, altså den energiangivelse, der skal bruges i noteringsskemaet bilag 1. Kilde Prøv evt. udregningsfunktionen for energibehov og forbrug på Styr På Sundhedens hjemmeside: og

9 Bilag 4: Noteringsskema, der skal udfyldes derhjemme Dag 1 føde væske i liter Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemmåltider Dag 2 føde væske i liter Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemmåltider

10