'HQWUDILNSROLWLVNHNRQWHNVW%DODQFH

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'HQWUDILNSROLWLVNHNRQWHNVW%DODQFH"

Transkript

1 ³% UHG\JWLJPRELOLWHW LWHRUHWLVNRJVWUDWHJLVNEHO\VQLQJ Indlæg ved Trafikdage 98 Henrik Gudmundsson Danmarks Miljøundersøgelser PO Box 358, DK-4000 Roskilde tel.: ; fax.: internet: I den globale Agenda 21 fra 1992 blev transportsektoren fremhævet som et vigtigt indsatsområde i bestræbelserne på at omstille samfundet bort fra ikke-bæredygtige forbrugsog produktionsmønstre. Fem år senere ved FN s særlige statuskongres for opfølgningen af Agenda 21 (UNGASS) måtte verdens politiske ledere imidlertid fastslå:...current patterns of transportation with their dominant patterns of energy use DUHQRW VXVWDLQDEOH and on present trends may compound the environmental problems the world is facing... (United Nations 1997, 47; min fremhævelse, HG). Som svar på diagnosen manglende bæredygtighed i trafikudviklingen er der i de senere år lanceret en række politiske udspil, programmer, planer, mv. både i EU (CEC 1992a, 1992b), i Danmark (Trafikministeriet 1990, 1993) og mange andre lande (OECD/PPCG 1996). I den forbindelse er problemet med manglende bæredygtighed så at sige blevet YHQGWRP og i mange tilfælde formuleret som et mål om Bæredygtig transport eller Bæredygtig mobilitet. Bæredygtig transport synes at være det logiske mål, når problemet er mangel på bæredygtighed i transporten. Men hvad er egentlig logikken? Man kan betragte udtrykket bæredygtig mobilitet ud fra hhv. en VWUDWHJLVN og en WHRUHWLVN sammenhæng. I en VWUDWHJLVN sammenhæng må tolkningen af udtrykket i høj grad ses i forhold til de institutioner, interesser og vilkår som karakteriserer de områder hvor udtrykket bliver anvendt. Udtrykket kan altså give mening som element i en bestemt strategisk NRQWHNVW. I en WHRUHWLVN sammenhæng giver begrebet derimod ikke nogen umiddelbar mening. Det gælder uanset om man anlægger en samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig betragtning. Fra et teoretisk standpunkt kan man stille tre ting op med udtrykket bæredygtig mobilitet. For det første kan man studere hvordan udtrykket benyttes og kommer til at betyde noget forskelligt i de respektive strategiske sammenhænge, altså en NRPSDUDWLYsynsvinkel. For det andet kan man spalte udtrykket op i meningsfulde komponenter og bruge dem NULWLVN i forhold til den strategiske praksis. Og for det tredje kan man bruge det NRQVWUXNWLYW ved at søge at skabe meningsfulde synteser og nye strategier ud fra bestanddelene. I dette papir vil jeg først belyse komparativt og kritisk hvordan udtrykket er blevet brugt og giver mening i forskellige strategiske sammenhænge. Jeg vælger at se på især to af disse, hhv. en trafikpolitisk og en miljøpolitisk sektor-kontekst. Derefter vil jeg prøve at eksemplificere hvordan en konstruktiv tilgang kan pege på forskellige mulige strategier.

2 'HQWUDILNSROLWLVNHNRQWHNVW%DODQFH I den etablerede trafikpolitiske kontekst står trafikmyndighederne som centrale aktører, der traditionelt har haft opgaven at tilvejebringe og drive den trafikale infrastruktur i samfundet. Den overordnede betragtning har været at transport er nyttigt, fordi transporten muliggør realisering af mere generelle sociale, økonomiske (og evt. militære) samfundsmål (Button 1993). Derfor bør transportsystemerne udbygges i takt med de samfundsmæssige behov. Der er lang tradition for at tage højde for miljøforhold i den konkrete planlægning, selvom der med tiden er blevet flere af dem og der ofte er konflikter om den konkrete prioritering (Banister & Button 1993). Anlæg og drift at transportsystemerne har imidlertid altid været den centrale opgave, med de negative effekter som biting der kunne klares med passende justeringer. I den sammenhæng bør øgede miljøkrav fx. ikke optræde som hindring på at forsyne samfundet med den transport der opfattes som nødvendig. På grund af transportens strategiske betydning og en række særlige økonomiske forhold ved produktion af transportydelser har der altid været betydelig offentlig involvering i sektoren (Baum 1993). Det betyder at transportområdet ofte har været genstand for strategiske overvejelser om hvordan aktiviteterne skulle organiseres, og de seneste år har dette igen gjort sig stærkt gældende. Fokus har især været på at ændre på forholdet mellem offentlig og privat tilvejebringelse af transportydelser, infrastruktur mv. under indflydelse af de generelle markedsøkonomiske strømninger. Målet har især været at øge effektiviteten ved at styrke konkurrencen sektoren. I de senere år er sektoren derfor blevet mødt med stigende krav om konkurrencedygtige ydelser til samfundsøkonomien, samtidig med vigende offentlige investeringsbudgetter og øgede miljøkrav (Turro 1993, Group 2000 plus 1990). Det har ført til nye måder at formulere de trafikpolitiske opgaver på Et af de mest fremtrædende eksempler dette var EU kommissionens såkaldte Hvidbog om den fælles transportpolitik som blev fremlagt i 1992 under overskriften En omfattende fællesskabsstrategi for E UHG\JWLJ PRELOLWHW (CEC 1992b). Hvidbogen markerede med opfindelsen af dette begreb, at målet om bæredygtig udvikling skulle placeres højt på den trafikpolitiske dagsorden. EU-kommissionen gav dog som bekendt ikke i hvidbogen nogen nærmere definition af begrebet bæredygtig mobilitet. Det nærmeste man kom var et beskrive det som.: efficient, safe transport under the best possible environmental and social conditions (CEC 1992, p 47). I stedet angav hvidbogen en række forskellige hensyn og tiltag som man mente ville være centrale i trafikpolitikken i årene fremover (CEC 1992 p 18-19). Behovet for at integrere miljøhensyn i transporten er blandt de vigtige mål som nævnes, men hovedsynspunktet er at en europæisk transportpolitik især er nødvendig for understøtte realiseringen af det indre marked: Dvs. transportpolitikken skal først og fremmest medvirke til at nedbryde barrierer for det frie flow af varer og personer for at understøtte den økonomiske vækst. Dette sikres blandt andet gennem øget konkurrence mellem transportudbyderne og på tværs af de forskellige transportgrene og landegrænser. I samme mundfuld blev der også lagt op til omfattende udbygninger i den europæiske infrastruktur. Dette skulle dels nedsætte friktionen i den økonomiske udveksling yderligere og dels fremme integrationen mellem de forskellige regioner i Europa, - altså traditionelle trafikpolitiske mål, blot på et højere geo-strategisk niveau.

3 Ved på en gang at sætte fuld fart under mobiliteten og tage miljøet i ed, kommer begrebet om bæredygtig mobilitet imidlertid til at stå i et noget tvivlsomt lys. Hvad betyder bæredygtighed i en sådan situation og hvordan kan vækst- og miljømål forenes, kunne man med rette spørge? (Kågeson 1996, Haq 1997) Var udtrykket blot fernis på den konventionelle vækstfilosofi? Svaret skal ifølge EU kommissionen (CEC 1992b, Europa kommissionen 1995) i høj grad bestå i en øget brug af NRQRPLVNHVW\ULQJVPLGOHU til at regulere den voksende transportefterspørgsel. Herunder hører blandt andet indførelse af betaling både for brug af infrastruktur og (på længere sigt) belastning af miljøet, også kaldet internalisering af eksterne omkostninger. Dette skulle i vidt omfang afløse hidtidig kvantitativ regulering af transportvirksomheder baseret på kvoter, koncessioner, statslige monopoler, mv. Transportmarkederne skal altså gennem ændrede incitamentstrukturer hjælpes til at fungere mere (samfundsøkonomisk) efficient og miljøproblemerne skal i højere grad løses ved at blive integreret i prisstrukturen på transportmarkederne. Miljøøkonomen Madison (1996) udtrykker det direkte på følgende måde: Having a sustainable transport system means making each road user pay at least the full marginal cost of his or her journey. (Madison, 1996 p 146). Verdensbanken stemmer I: Environmental and ecological sustainability requires that the external effects of transport are fully taken into account when public or private decisions are made that determine future development... The key to environmental sustainability is the integration of environmental concerns within economic incentive structures (Gwilliam & Shalizi 1996, p. xv & p 30). I denne trafikpolitiske kontekst er spørgsmålet om øget bæredygtighed altså i høj grad kommet til at signalere behovet for nye måder at forvalte samfundets transportsystemer på under de nye vilkår. Disse vilkår handler især om øget inddragelse af markedsøkonomiske principper, som kan medvirke til at mindske spændingen mellem på den ene side udbygningsønsker og på den anden side de økonomiske og miljømæssige barrierer herfor. I denne sammenhæng forstås bæredygtighed altså i høj grad ud fra en økonomisk sammenhæng, hvor begrebet kan signalere en form for ny balance i trafikpolitikken. I den danske trafikplan Trafik 2005 fra 1993 blev det formuleret fx. formuleret således: Det er regeringens holdning at der på transportområdet skal skabes en ny balance mellem udvikling og miljø, baseret på princippet om bæredygtig vækst (Trafikministeriet 1993, p 10) Brugen af bæredygtighedsbegrebet skal altså i den forbindelse ikke tolkes som om miljømål nu pludselig tillæges den altafgørende vægt i trafikpolitikken. Det skal nærmere signalere en delvis ny opfattelse af (en nye balance for om man vil) hvordan trafikpolitikkens WUDGLWLRQHOOH opgaver skal varetages, hvor der til dels brydes med tidligere tiders kraftige satsning på centraliseret offentlig styring og den dertil hørende stive og bekostelige sektorbaserede udbygningsplanlægning. I stedet skal markedsmekanismerne ind og virke for at dirigere udbudet af trafikal (og miljømæssig) kapacitet derhen hvor efterspørgslen er størst. Trafikvæksten kan nok stilles til debat i lyset af miljøproblemerne (fx Trafikministeriet 1993, p 13), men målet er ikke i sig selv at begrænse trafikken eller gennemtvinge større strukturelle ændringer, der bryder med den nuværende situation. Målet er nærmere at skabe rammer for at transportudbydere, trafikanter og andre aktører i sektoren kan træffe valg om

4 transportløsninger ud fra en mere tidssvarende opfattelse af de samfundsøkonomiske og miljømæssige rammer for transporten (Trafikministeriet 1993, p 10 ff.). Begrebet bæredygtig transport opfattes altså ikke nødvendigvis VXEVWDQWLHOW som et mål men snarere LQGLNDWLYW for en ny trafikpolitisk strategi med flere elementer. Eller rettere: Det skal være op til transportmarkedet at afgøre hvilken transportudvikling der er bæredygtig, det er ikke et mål som kan fastlægges af politikerne. Bæredygtig mobilitet er groft sagt den mobilitet som en samfundsøkonomisk efficient transportsektor leverer. 'HQPLOM SROLWLVNHNRQWHNVW,QWHJUDWLRQRJPRGHUQLVHULQJ Overfor dette kan man stille en miljøpolitisk kontekst, hvor bæredygtighedsbegrebet også er koblet ind som et overordnet begreb, men hvor dette sker i forhold til en noget anden dagsorden. Miljøpolitikkens traditionelle opgave er at sikre miljøet mod påvirkninger som skader natur og menneskers sundhed. Derfor bliver det miljømæssige aspekt af bæredygtighedsbegrebet naturligvis mere fremtrædende her. Miljøpolitikken er i vidt omfang opstået som reaktion på en række konstaterede skadevirkninger i forbindelse med den industrielle vækst i 60 erne og 70 erne. Med henblik på at begrænse disse skader er der udviklet en række styringsinstrumenter som især via konkret regulering har normeret de miljøbelastende aktiviteter i produktion og forbrug. Denne regulering har også omfattet dele af transportsektoren, men det er karakteristisk at denne i mindre grad end fx industrien har været underkastet en direkte regulering. I forbindelse med den traditionelle miljøpolitik har der ofte været kontroverser omkring de økonomiske konsekvenser af reguleringen. Situationen har ofte karakterisret som en modsætning mellem miljøhensyn og produktion/arbejdspladser. I miljøpolitikkens historiske udvikling kan man tale om en bestræbelse på at løsne denne modsætning ved at satse på større grad af IRUHE\JJHOVH set i forhold til den traditionelle reaktive indsats (Andersen 1994). Dette kan først og fremmest begrundes med et ønske om at undgå at miljøproblemerne blot forskydes fra et sted til et andet som det fx i vidt omfang skete i forbindelse de høje skorstenes og lange rørs politik i den tidlige fase. Forebyggelse kan imidlertid ofte støttes med både miljømæssige og økonomiske argumenter, og dermed kan den simple konflikt mellem miljø og arbejdspladser tendentielt modvirkes. Forebyggelse kan opnås ved at omlægge produktionsprocesser, indføre ny teknologi eller udvikle nye stoffer hvor miljøproblemerne er minimeret på forhånd. Dette kan i bedste fald give anledning til ny rentabel produktion. Igennem sådanne tiltag kan løsningen af miljøproblemer i stigende grad integreres i de øvrige samfundsaktiviteter, i stedet for at være et teknisk fix som kobles på når problemerne allerede er opstået. Denne forestilling om øget forebyggelse og integration er blevet betegnet som stigende NRORJLVNPRGHUQLVHULQJ af samfundet (Andersen 1994, Weale 1993). Bæredygtighed er i den miljøpolitiske sammenhæng i høj grad kommet til at symbolisere denne proces mod øget økologisk modernisering via integration af miljøhensyn i øvrige samfundsaktiviteter; dvs. tanken om at miljøhensyn og økonomisk udvikling i højere grad end tidligere skal gå hånd i hånd, jf. også Brundtlandrapporten (CEC 1993, Verdenskommissionen 1987, p 48 ff.). I det omfang det gøres økonomisk fordelagtigt for

5 producenter, forbrugere og andre beslutningstagere at vælge miljøvenlige produkter, teknologier osv. øger sandsynligheden for at miljøproblemerne forebygges. Miljøbeskyttelse bliver ud fra denne filosofi ikke længere en omkostning men en mulig eller måske ligefrem nødvendig forudsætning for økonomisk vækst, også i Brundtlandrapportens ånd (Weale 1993). Bæredygtighedsbegrebet har samtidig også medvirket til at trække den globale miljøpolitiske dagsorden med ind i denne moderniseringsproces. Transportsektoren er til en vis grad et område hvor en integrationsstrategi søges gjort gældende. Integrationen manifesterer sig typisk ved at miljøhensyn og -målsætninger indarbejdes i forskellige trafikpolitiske sammenhænge fx. i sektorens handlingsprogrammer, styringstiltag eller organisationer. Graden af integration kan vurderes efter hvor bredt, og hvor dybt (dvs. hvor forpligtende) miljøhensynene indarbejdes i de pågældende sektorsammenhænge (Hey 1995). Man kan fx. opfatte EUs ovennævnte hvidbog (CEC 1992b) som et tilfælde med relativt svag integration i dybden. 1 Spørgsmålet om hvordan miljøhensyn påføres sektorer er et centralt punkt i forbindelse med integration af bæredygtighedsstrategier. Et udgangspunkt for integration er som bekendt ofte nationale miljø- og bæredygtighedsmål. De nationale miljømyndigheder i de fleste udviklede lande etableret en overordnet miljøplanlægning med programmer som indeholder både kvalitative og kvantitative mål for de vigtigste nationale og internationale miljøproblemer (jf. fx Miljø- og Energiministeriet 1995). I nogle tilfælde har miljømyndighederne selv kompetence til at stille krav til de miljøbelastende aktiviteter, men som regel kræver realisering af bredere mål at der samarbejdes med sektormyndigheder som har den fornødne lovgivning eller styringskompetence i forhold til de relevante sektoraktiviteter. I sådanne tilfælde vil integrationen forudsætte at sektormyndigheder til en vis grad forpligtes på miljømål. Det nytter jo ikke meget at miljømyndigheden evt. selv vedtager miljømål hvis der ikke samtidig sker en forpligtelse af de kompetente aktører. Jo mere præcise og forpligtende mål der er tale om, og jo dybere de integreres i sektorens indre beslutningsstruktur, jo bedre forhandlingsposition har miljøinteresserne i forhold til at påvirke sektoren (Hey 1995). Til gengæld kan sektorintegrationen kræve at der indgås kompromiser i forhold til de overordnede miljømål. Et specielt træk i Danmark, Holland og til dels Sverige har været en satsning på særlige sektorspecifikke miljømålsætninger som er indbygget i sektorplanerne og siden indoptaget i den overordnede miljøplanlægning. Dvs. mål som udledes af den overordnede miljødagsorden og skræddersyes til sektorens særlige problemer og vilkår. Målene repræsenterer dermed hverken traditionelle miljønormer for enkelte teknologier/produkter eller egentlige miljøkvalitetsnormer, men udgør en form for kompromis, der er skabt i forhandling med trafikmyndighederne ud fra en afvejning af de særlige muligheder og begrænsninger i denne sektor. Denne type mål er kontroversielle, fordi de rejser mange spørgsmål til hvordan målene skal opstilles og anvendes, mv. (Soetmann 1996, DØR 1996). 1 Et europæisk forsøg på lidt dybere integration var en miljøresolution som de europæiske transportministre underskrev allerede i 1989, hvor landene forpligtede sig til at opstille forpligtende miljømål for transporten:...measures must be undertaken within a framework of FOHDUFXWHQYLURQPHQWDOSROLF\JRDOV which should be translated into TXDQWLILHGHPLVVLRQUHGXFWLRQVDQGSODQV for the transport sector in the medium and longer term (CEMT Min fremhævelse, H.G ). Denne erklæring erimidlertid kun i begrænset omfang blevet fulgt op i de enkelte lande. Man kan altså her tale om svag integration i bredden.

6 Målenes absolutte karakter - og politiske sanktionering - implicerer imidlertid at sektormyndighederne i sidste instans må være forpligtet på at gribe ind i trafikvæksten, hvis ikke målene nås gennem andre konventionelle tiltag. Dette åbner altså principelle muligheder for at stille overordnede miljømæssige krav til udviklingen i sektoren som ikke tidligere har været til stede. Til gengæld forudsætter denne model en stærk sammenhæng mellem mål og midler i den faktiske politik. Dette er en problematisk antagelse, som jeg vil vende tilbage til. Den her beskrevne integrationstilgang kan siges at repræsentere en mere miljøpolitisk version af hvordan bæredygtig transport kan forstås, nemlig som WUDQVSRUWVHNWRUHQV RSI\OGHOVH DI VLQH PLOM P VVLJH IRUSOLJWHOVHU. Bæredygtig mobilitet bliver så at sige den mobilitet som kan være indenfor de opstillede miljømæssige rammer. I det omfang rammerne omvendt tilpasses til sektoren kan de indgåede kompromiser til gengæld gøre det vanskeligt at præcisere i hvilken forstand der er tale om bæredygtighed. Også her bliver tolkningen af bæredygtig mobilitet altså betinget af den strategiske kontekst. 6DPPHQIDWQLQJSnVHNWRUVWUDWHJLHU Den her opstillede modstilling af strategier er selvfølgelig stiliseret. Ser man på de faktiske programmer mv. der hidtil er fremlagt under betegnelsen bæredygtig transport så rummer de som regel både miljømæssige, trafikale og økonomiske mål og peger på en række forskellige virkemidler Der findes også andre strategiske sammenhænge hvor problematikken er fanget op. 2 Imidlertid vil jeg hævde at de to ovennævnte tankegange er blandt de dominerende hvad angår strategier for bæredygtig mobilitet. Fælles for dem kan siges at være tanken om integration af miljøhensyn i transportsektorens beslutninger. Sektortænkningen er altså dominerende. Desuden de fælles om at se myndighedernes strategier og rolle overvejende som knyttet til integration via mål og midler, der hænger lineært sammen Fra detwudqvsruwsrolwlvnh perspektiv kan integrationen sigte mod at omforme miljøkrav til operationelle størrelser som kan indgå i forbindelse med den igangværende prioritering og omstilling i sektoren. Bæredygtighedsbegrebet kan her repræsentere en form for afvejningsprincip der kan indarbejdes i forbindelse med fx prioritering af transportprojekter, prisstrukturer, osv. Det centrale i strategien er at indpasse miljøkrav mv. i forhold til de særlige opgaver, strukturer mv. i sektoren, så den kan vedblive med at varetage sine samfundsmæssige opgaver bedst muligt. Strategien skal altså så at sige I OJHVHNWRUHQSn WY UVDISUREOHPHUQH. Fra det PLOM SROLWLVNH perspektiv sigter integrationen mod at indarbejde miljømæssige forpligtelser hos aktører og beslutningstagere i transportsektoren, dvs. med hovedvægt på 2 Ud over disse to sektorer kan man blandt andet sige at integrationsproblemet også fanges op i en bredere VDPIXQGV NRQRPLVN sammenhæng. Ifølge den tilgang bør der ikke indføres særlige forvridende elementer i de enkelte sektorer, såsom specifikke sektormål eller miljøafgifter, der ikke i samme omfang pålægges andre sektorer (DØR 1996). I stedet bør reguleringen så at sige I OJHSUREOHPHUQHSnWY UVDIVHNWRUHUQH i delvis modsætning til de to andre strategier. Bæredygtig mobilitet er altså groft sagt ikke blot den mobilitet som en samfundsøkonomisk efficient transportsektor leverer, men den mobilitet som en optimal samfundsøkonomi efterspørger.

7 miljømæssige og eventuelt kvantitative (styringspotente) sider af bæredygtighedsbegrebet. Målene skal skabe de nødvendige rammer for at udvælge og gennemføre de nødvendige tiltag i sektoren og følge om udviklingen går i den rigtige retning. Bæredygtig mobilitet er den mobilitet som målene tillader transportsektoren at forvalte med de instrumenter den råder over..ulwlndivwudwhjlhu Hvis man skiller udtrykket ad i tre komponenter mobilitet, bæredygtighed og strategi kan der ud fra hver især rettes en kritik mod forudsætningerne i de ovennævnte sektorstrategier. De tre kritikpunkter jeg vil fremføre er: 1) Bæredygtighed er ikke et afvejningsprincip 2) Mobilitet er ikke lig med transportsektoren 3) Strategier er ikke lig med instrumenter DG³% UHG\JWLJKHGHULNNHHWDIYHMQLQJVSULQFLS Den almene forståelse af udtrykket bæredygtig udvikling omfatter tre GLPHQVLRQHU en VRFLDO, en NRQRPLVN og en PLOM P VVLJ dimension, som så at sige alle er lige vigtige for bæredygtig udvikling (Commission on Sustainable Development 1997). Dertil kommer den LQVWLWXWLRQHOOH dimension, som især handler om beslutningsstrukturen. NRQRPLVN bæredygtighed handler kort sagt om at samfundets formue bevares og ikke ødes bort i forbrug. Dvs. der skal ske en løbende geninvestering i den kapital som er velstandens kilde. Geninvesteringsbehovet skal ses i forhold til udviklingen i befolkning og produktivitet. Denne forudsætning kan gives teoretisk formelle bestemmelser i den økonomiske teori (Jespersen & Brendstrup 1994). 0LOM P VVLJ eller økologisk bæredygtighed handler om at bevare det naturgrundlag som menneskers generelle velfærd hviler på. Der er kritiske grænser for ressourcetrækket i alle udnyttede økosystemer (skovbrug, fiskeri, landbrug osv.) ligesom der knytter sig grænser til forureningsbelastningen og artssammensætningen i de naturlige økosystemer. Det er umuligt at sammenfatte dette i en enkelt enhed på grund af naturens kompleksitet og mangfoldighed og menneskets skiftende anvendelse af den. Disse såkaldte life-support funktioner er ikke desto mindre essentielle for samfundet. 6RFLDO bæredygtighed kan siges at handle om lige muligheder for menneskelig og kulturel udvikling. Det gælder både indenfor og mellem generationer. Det er ikke rigtig muligt at give nogen præcis bestemmelse blandt andet fordi det ikke kan gives nogen kritisk grænse for den uligheden. Derimod kan der fastlægges normer som indstifter sådanne grænser. De tre dimensioner hænger nøje sammen, det er i det lange løb svært at forestille sig en udvikling som er bæredygtig i den ene dimension men ikke i den anden. Pointen er imidlertid at de tre dimensioner ikke kan reduceres fuldt ud til hinanden. Det vil sige at bæredygtig udvikling må forudsætte opfyldelse af visse kriterier i alle tre dimensioner. I den politiske praksis er afvejninger altid nødvendige, men det er ikke det samme som at bæredygtighed er et afvejningsprincip. En strategi for bæredygtighed bør forholde sig til grænser i en eller flere af de tre dimensioner, eller kalde sig noget andet.

8 0RELOLWHWHULNNHOLJPHGWUDQVSRUWVHNWRUHQ Mobilitet er andet og mere end transport. Det er også et potentiale for at bevæge sig i tid og rum. At påvirke mobiliteten kræver derfor både en regulering af transporten og af potentialet. Mobilitetens potentiale knytter sig på den ene side til de midler og ressourcer som mennesker rejser ved hjælp af (transportmidler, infrastruktur, brændstoffer, evner, færdigheder mv.), og på den anden side til de mål som mennesker rejser efter. Potentialet afhænger af hvilke restriktioner af fysisk, økonomisk eller institutionel art som ligger på hhv. mål og midler. Desuden knytter potentialet sig til de kræfter som binder mål og midler sammen, herunder de forestillinger mennesker gør sig om det. Forestillingerne hænger sammen med folks egne erfaringer men også med de måder at leve på som kulturen og samfundet stiller til rådighed. Man kan også sige det på den måde, at beslutninger om mobilitet logisk ligger før beslutninger om transport. Man beslutter sig fx om mobilitet når man vælger bolig og arbejdsplads. Samfundet beslutter sig for mobilitet når åbningstider ændres, hospitaler flyttes og nye anlæg tages i brug. Derfor er integration af miljøhensyn i mobiliteten en noget videre opgave end integration i transportsektoren. Integrationen må i en vis forstand omfatte alle sektorer, såvel som fænomener som identitet og kultur der går på tværs af sektorer. ³6WUDWHJLHUHULNNHOLJPHGLQVWUXPHQWHU Af de forskellige strategier kan man få det indtryk at staten består af et antal rationelle organisationer som ud fra nogle kan implementere en række virkemidler. Dette er naturligvis en helt forenklet opfattelse af det strategiske problem. Strategier behøver ikke være rationelle planer for at komme fra a til b. Som antydet ovenfor kan planer lige såvel tjene til at positionere organisationen i forhold til en skiftende omverden, og mål og midler kan fungere som rene symboler i denne proces. Den statslige regulering er naturligvis heller ikke at opfatte som en homogen organisation, den er pr definition disintegreret i forskellige (lovgivende, udøvende, dømmende) myndigheder og sektorer der kan varetage modstridende mål og er dertil underlagt de skiftende politiske strømninger. Målsætninger, styringsmidler og organisationsstrukturer kan derfor være ude af fase. Undersøgelser af miljø-integrationsprocessen i de europæiske landes transportpolitik har vist at der ikke behøver være nogen større sammenhæng mellem graden af miljøintegration hvad angår disse tre aspekter, blandt andet fordi de typisk følger forskellige politisk-administrative forløb (Hey 1996)..RQWUXNWLRQDIVWUDWHJLHU Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at tage alle forudsætninger i ed, førend man kan lave strategier. I praksis vil det blot føre til handlingslammelse. Man kan derimod se de forskellige dimensioner som mobilitet og bæredygtighed mødes i som mulige udgangspunkter for konstruktion af strategier. I bæredygtighedsbegrebet indgår de tre dimensioner miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Også mobiliteten kan tænkes i disse dimensioner, som kan referere til mobilitetens funktioner og konsekvenser for samfund, individer og natur. Bag ved disse dimensioner ligger tre andre basale dimensioner, som også har været nævnt nemlig tid, rum og institutioner. Tid og rum er vigtige for at begribe mobiliteten, men er også relevante hvis man skal specificere vilkårene for bæredygtighed, - herunder hvilket geografisk område og

9 hvilken tidshorisont der er i spil. Den institutionelle dimension handler så at sige om de strukturer hvorigennem mennesker forstår og organiserer deres handlinger i fællesskab. I denne dimension findes blandt andet målsætninger, styringsmidler, organisationer og deres indbyrdes relationer. Dimensionerne kan danne platform for forskellige slags strategier. Strategier ud fra de tre bæredygtighedsdimensioner kan være i konflikt med hinanden. Men hver dimension kan også danne baggrund for strategier der kan være mere eller mindre åbne for de andre.: En økonomisk strategi som bevaring af samfundets infrastrukturkapital lukker sig om den økonomiske dimension; en økonomisk strategi som internalisering af alle miljøomkostninger åbner sig for miljøet, men på økonomiens betingelser. En strategi som lige mobilitet til alle lukker sig om den sociale; den kan åbne sig for den miljømæssige dimension hvis den inkluderer lighed i forhold til de miljøpåvirkninger som trafikken skaber. En lukket miljøstrategi kan være en miljømæssig 0-vision : ingen miljøpåvirkning må ske. Skal mål i de andre dimensioner tilgodeses kan det føre til afvigelser fra 0. Den miljøstrategi som kaldes økologiske råderum åbner sig for den sociale dimension men ikke den økonomiske De tre baggrundsdimensioner tid, rum og institutioner har ikke deres eget projekt hvad angår bæredygtighed men er blot vilkår herfor. Traditionelt har strategier i de økonomiske og sociale dimension så at sige gennemtrængt den institutionelle og den rumlige dimension, på den miljømæssige dimensions bekostning. Disse dimensioner kan imidlertid som det er fremgået også åbnes for den miljømæssige dimension, for eksempel via strategier for: Integration af miljøhensyn i beslutningerne (i den institutionelle dimension) og transportminimerende bystrukturer (i den rumlige dimension). Spørgsmålet er i hvilken grad det er muligt at udvikle strategier som tilgodeser mål i alle de tre bæredygtighedsdimensioner. Der behøver ikke at være konflikt, men konflikter vil let opstå i et mangedimensionelt og uigennemskueligt univers. I den forbindelse vil det være nyttigt at gøre målene klar i hver dimension for sig som det fx sker på miljøområdet i form af såkaldte miljø- og bæredygtighedsindikatorer; dette vil givetvis være en forudsætning for vellykket miljøintegration i de socio-økonomisk belejrede dimensioner. I praktiske strategier vil man imidlertid hele tiden støde på de to andre dimensioner. Det stiller store krav til miljøstrategierne. Det afgørende for strategier for bæredygtig udvikling er under alle omstændigheder at tingene i sidste instans hænger sammen. Derfor er alle dimensioner med som forudsætning, hvad enten de er reflekteret strategisk eller ej.

10 5HIHUHQFHU Andersen, Mikael, Skou: Governance by green taxes. Making pollution prevention pay. Manchester University Press. Manchester, p. Banister, David & Button, Kenneth (eds.) Transport, the Environment and Sustainable Development, E&FN Spon, London. 275 p. Baum, Herbert: Government and Transport Markets. pp in: Polak, J. & Heertje, A. (eds.): European Transport Economics. Basil Blackwell, Oxford, p. Button, Kenneth: Transport economics. 2. Edition. Edwin Elgar, London, 1993 (a). 269 p. CEC: The Future Development of the Common Transport Policy - a global approach to the construction of a Community framework for sustainable mobility. Commission of the European Communities, Bruxelles, 1992b. 113 p. CEMT: Resolution No. 66 On Transport And The Environment. [CM(89)29 Final] The Council of Ministers of Transport, meeting in Paris on 23rd November Commission on Sustainable Development. Fifth session April Overall Progress Achieved Since the United Nations Conference on Environment and Development. E/CN.17/1997/2. [online] United Nations, New York, 31. January available: <gopher://gopher.un.org:70/00/esc/cn17/1997/off/progress/97--2.en> [cited: 9. august 1997] DØR: Transport: økonomi og miljø. Kapitel 3 (pp ) in: Dansk Økonomi forår København. Det økonomiske råd p. Europa-Kommissionen: Mod fair og effektiv prissætning på transportområdet. Politiske muligheder for at internalisere de eksterne omkostninger ved transport inden for Den Europæiske Union. Grønbog. Kom(95), nr.691 endelig udg. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, p. Gwilliam, K. & Shalizi, Z.: Sustainable Transport: Priorities for Policy Reform (Prepublication Draft). The World Bank. Washington p. Haq, Gary: Towards Sustainable Transport Planning. A Comparison between Britain and the Netherlands. Avebury, Aldershot, p. Hey, Christian (ed.): The Incorporation of the Environmental Dimension into Freight Transport Policies. Final Report- EURES, Freiburg p. Jespersen, J. & Brendstrup S: Grøn økonomi. Jurist- og Økonomforlagets forlag. København Madison, David: The true costs of road transport. Blueprint, nr.5. Earthscan, London, p Miljø- og Energiministeriet: Natur- og Miljøpolitisk redegørelse. Miljø- og Energiministeriet, København p. OECD: Towards Sustainable Transportation. The Vancouver Conference. OECD Proceedings, OECD, Paris, p. OECD/PPCG: Group on Pollution Prevention and Control. Environmental Criteria for Sustainable Transport. Working Paper of the PPCG Task Force on Transport. OECD. Paris p

11 Royal Commission on Environmental Pollution: Transport and Environment. Eighteenth report. Her Majestys Stationary Office. London p. Trafikministeriet: Trafik Problemstillinger, mål og strategier. Trafikministeriet, København p. Trafikministeriet: Regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling. Trafikministeriet, København, Verdenskomissionen for miljø og udvikling: Vores fælles fremtid. Brundtland-komissionens rapport om miljø og udvikling. FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. København p. Weale, Albert: Ecological Modernisation and the integration of European environmental policy. pp in: Liefferink, P.D, Lowe, P.D & Mol, A.P (eds.): European Integration and Environmental Policy. Belhaven Press. London, 1993

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.)

PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.) HVAD SKAL DER TIL PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.) Per Homann Jespersen Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

14209/17 ipj 1 DG E - 1C

14209/17 ipj 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final 2016/0085 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Den Europæiske Unions holdning til udkast til afgørelse nr. 1/2016 truffet af det fælles

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere