Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet"

Transkript

1 Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH

2 Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger Forudsætninger Varedeklaration Materialeværdier Anvendelsesområder Lasttilfælde Vindlast på huse Lodret last Vederlagstryk Afskalningsbrud Fordeling af lodret last Excentriciteter Lodret bæreevne Vindues- og dørbjælker Lodret og vandret last Lodret og vandret bæreevne Søjler og vægsøjler Bagmurselementer uden lodret last Trådbindere Dækelementer Forudsætninger og varedeklaration Materialeværdier Momentbæreevne Forskydningsbæreevne Nedbøjninger Vederlag Det generelle statiske system Skivebygningers stabilitet Lastgang i skivesystemer Dækskiver, statiske modeller Dækskive, typisk plan Vægskiver, generelt Vægelementer, understøtning Vægskiver, stabilitet generelt Vægskiver, laster og reaktioner Beregning af skivestabilitet i letbetonelement Robusthed af konstruktioner Samlinger og detaljer Samlinger generelt Forankringer og samlinger Robusthed Detaljer Referencer Virksomhederne bag BIH Forord Nærværende projekteringsanvisning omhandler beregning og anvendelse af letbetonelementer fremstillet af letbeton med porøse tilslag af Leca-klinker. Anvisningen omfatter letbetonelementer med densiteter i området kg/m³, i trykstyrker fra 3,5 til 5 MPa. I søjler og bjælker kan trykstyrken gå op til 0 MPa eller højere, dersom der anvendes let konstruktionsbeton eller beton. Let konstruktionsbeton er en beton med lukket struktur, fremstillet med lette tilslag. Denne beton og almindelig beton beregnes efter Eurocode /3/. Letbetonelementer anvendes til bærende og ikkebærende vægge i enhver form for byggeri, til både småhuse og etagebyggeri, såvel som bolig-, institutionssom erhvervsbyggeri. Det forudsættes, at brugeren af projekteringsanvisningen har den fornødne tekniske indsigt, samt har kendskab til Eurocodes og Europæiske produktstandarder med tilhørende nationale dokumenter og kan vurdere de fremkomne resultater. Den nærværende 5. udgave er en ajourføring med hensyn til DS/EN 50 /5/, det tilhørende nationale annex /6/ og til DS/INF 68:008 /7/, idet der dog er indført et afsnit 4, dæk, med hovedvægt lagt på beregning af dækelementer og et kapitel 5 med generel statik. Det er valgt, at bæreevnediagrammer kun bringes for en betontype, mens diagrammerne for de øvrige betontyper kan generes ved brug af de Excel-regneark, der er placerede på BIH s hjemmeside på Regnearkene udfyldes med bøjningstrækstyrker og E-modules, som kan beregnes ud fra trykstyrke og densitet, mens der henvises til producenter for deklarerede værdier. Samlingseksemplerne er blevet suppleret med nye samlingstyper. Projekteringsanvisningen er udarbejdet af: Docent (MSO), Lic.Tech. Per Goltermann, DTU Byg og Lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, DTU Byg. Anvisningen er udarbejdet som vejledende information for arkitekter og ingeniører, der er ansvarlige for den egentlige projektering. Hæftet kan således ikke danne grundlag for noget juridisk ansvar. Uddybende information kan indhentes ved henvendelse til producenter af letbetonelementer.

3 . Generelle oplysninger. Forudsætninger I projekteringsanvisningen er anvendt følgende normer, standarder og vejledninger: // EUROODE 0: Projekteringsgrundlag DS/EN 990: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. // EUROODE : Last på bærende konstruktioner DS/EN 99--: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger. DS/EN 99--: Generelle laster Brandlast DS/EN 99--3: Generelle laster Snelast DS/EN 99--4: Generelle laster Vindlast /3/ EUROODE : Betonkonstruktioner DS/EN 99--: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 99--: Generelle regler Brandteknisk dimensionering. /4/ EUROODE 6: Murværkskonstruktioner DS/EN 996--: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk. DS/EN 996--: Generelle regler Brandteknisk dimensionering. /5/ DS/EN 50: EN-standard for præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur, udgave august 004. /6/ EN 50 DK NA:008; Nationalt anneks for DS/EN 50, udgave 008. /7/ DS/INF 68: Supplerende vejledning ved brug af DS/EN 50, Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur, udgave august 008. Endvidere er anvendt oplyste værdier fra BIH s hæfter og fra producenter og leverandørers deklarationer. produkttype (trykstyrke, densitet, tykkelse) produktionsdato E-mærke med certifikatets og trediepartskontrollens numre angivet, samt en reference til DS/EN 50 /5/. Mærkningen foretages på elementerne hvis muligt, men er dette ikke muligt, så angives disse oplysninger på følgesedler. Mærkningen kan foretages i kode, dersom følgesedler, tegninger og deklarationer angiver de nødvendige informationer for at fortolke koden. B. Varedeklaration fra elementproducenten Deklarationen skal omfatte de for anvendelsen nødvendige egenskaber og skal foruden fortolkning af eventuel kodebetegnelse og oplysning om elementernes alder ved tidligste anvendelsestidspunkt indeholde: måltolerancer for højde, bredde og tykkelse letbetonens tørdensitet deklareret enten som en densitetsklasse eller som en middelværdi letbetonens trykstyrke deklareret højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 %-fraktilen samt eventuelt letbetonens elasticitetsmodul deklareret som en middelværdi letbetonens bøjningstrækstyrke, som deklareres højst lig med den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 %-fraktilen elementstyrke og tilhørende lastexcentricitet deklareret højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5 %-fraktilen. Som alternativ til deklarerede værdier kan refereres til værdier, beregnet iflg. DS/EN 50 /5/. Nærværende projekteringsanvisning omhandler normal konsekvensklasse og normal kontrolklasse.. Varedeklaration Varedeklarationen for letbetonelementer baseres på DS/ EN 50 /5/, ligesom elementerne skal være E-mærkede. Elementerne leveres med følgende oplysninger: A. Mærkning af elementerne eventuelt i kode: producent (navn eller mærke, samt adresse) elementtype og nummer.3 Materialeværdier Elementerne leveres med følgende standardegenskaber: Karakteristisk trykstyrke Middeldensitet og eventuelt Karakteristisk bøjningstrækstyrke Middel elasticitetsmodul Maksimal fugtindhold ved levering Som eksempel styrkeklasse 0 (LA 0/800) Deklareret trykstyrke f ck = 0,0 MPa 3

4 . Generelle oplysninger Deklareret bøjningstrækstyrke () f tk =,75 MPa Middeldensitet = 800 kg/m³ Middelelasticitetsmodul E cm () = 4400 MPa Maksimal fugtindhold ved levering = 0 % Note ): Bøjningstrækstyrken og middelelasticitsmodulet er her beregnet iflg. formlerne i DS/EN 50, afsnit og /5/. Der anvendes partialkoefficienter fra det nationale annex /6/, som er angivet nedenfor for normal kontrolklasse: Konstruktioner, in-situ arbejde Styrker og E-moduler i armering ) γc =,0 Vedhæftning af armering i letbeton ) γc =,70 Forskydningsstyrke i fuger γc =,70 Kohæsion γc =,70 Friktionskoefficienter γc =,30 Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton γc =,40 Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton γc =,55 Bøjningstrækstyrker i letbeton γc =,60 Styrker og E-moduler i armering ) γs =,0 Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejt brud ) γm =,0 Funktionsprøvning med skørt brud ) γm =,40 Tabel. Partialkoefficienter for styrkeegenskaber Note ) i tabel : Dette gælder for styrker, E-modul og vedhæftning i armering, trådbindere og andre indborede eller indstøbte forankringsmidler. Note ) i tabel : Dette gælder for funktionsprøvning af letbetonelementer, samlinger med brud i letbetonen, trådbindere og forankringsmidler med brud i letbetonen. Elementer påvirket af tværlast antages at have et sejt brud, hvis mindst en af følgende forudsætninger er opfyldt: det ved måling dokumenteres, at armeringen flyder ved brud der før brud er et udpræget jævnt fordelt revnemønster svarende til den påsatte last der før brud er en udbøjning der overstiger 3/00 af spændvidden. Alle andre brudformer skal betragtes som skøre brud. Brud i elementer påvirket af normalkræfter skal altid betragtes som skøre brud. Brand Elementernes brandmodstandsevne kan bestemmes som angivet i BIH s hæfte 9 Helvægge og dæk af letklinkerbeton. Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton /0/. Lydvægge Lydvægge behandles detaljeret i BIH s hæfte 3 Helvægselementer, LydisoIering /8/. Bjælke- og søjleelementer Armerede bjælker og søjler kan indstøbes i elementerne i en styrkeklasse, der afhænger af de enkelte fabrikkers leveringsprogram. Foreskrevne vægtykkelser mm. Tolerancer Tykkelse : +/- 5 mm Højde og længde: +/- 8 mm Yderligere informationer om tolerancer og overfladespecifikationer kan findes i Hvor går grænsen // Standardarmering Alle vægelementer leveres med en standardtransportarmering bestående af mindst net i midten Ø 4/50 samt armering omkring vinduer og døre..4 Anvendelsesområder Letbetonelementer anvendes til følgende: Bærende og ikke bærende bagmure og skillevægge. Bagmurselementer indgår i facader med en formur af tegl eller anden beklædning. Elementerne kan fra fabrik være forsynet med trådbindere og vindues- og dørhuller. Af hensyn til svindet bør der ikke anvendes letbetonelementer med længde over ca. 6 m. Ved vægge længere end 6 m tages der hensyn til svindet, afhængigt af betontypen og konstruktionsdelens udformning. Letbetonelementer beregnes efter DS/EN 50 /5/ med tilhørende nationalt annex /6/ og DS/INF 68 /7/. Bjælker over døre og vinduer med større spænd eller søjler med små dimensioner kan udføres i let konstruktionsbeton eller ordinær beton og beregnes efter Eurocode /3/. 4

5 . Generelle oplysninger.5 Lasttilfælde Letbetonelementer skal principielt undersøges i en række lastkombinationer i anvendelses- og brudtilstanden, hvor vindlasten normalt er dimensionsgivende, men der skal foretages en vurdering af masselasten..6 Vindlast på huse Vindlasten bestemmes som kvasistatisk respons i henhold til DS/EN 99--4, vindlast //. Normen åbner mulighed for at udregne vindlasten F w i kn enten ved brug af kraftkoefficienter c f efter udtrykket: F w = c s c d c f q p (z e ) A ref eller ved brug af udvendigt og indvendigt overfladetryk w e og w i, samt evt. vindstrygning langs ru overflader med friktionskoefficient c fr efter udtrykket: F w = c s c d Σ w e A ref + Σ w i A ref + c fr q p (z e ) A fr hvor c s c d er en konstruktionsfaktor =,0 for bygningshøjde z < 5 m c f er en kraftkoefficient for en bygningsform q p (z e ) er det maksimale hastighedstryk (= c e (z) q b ) i kpa c e (z) er en exposure faktor, afhængig af hushøjde og terræn q b er basishastighedstrykket (= ½ ρ v² b ) v b er basisvindhastigheden - i Danmark normalt 4 m/sek. I en randzone langs Jylland vestkyst dog 7 m/sek A ref er referenceareal for den aktuelle overflade i m² w e er vindtrykket (= q p (z e ) c pe ) på ydre overflader i kpa w i er vindtrykket (= q p (ze) c pi ) på indre overflader i kpa c pe er koefficienten for udvendige trykforhold c pi er koefficienten for indvendigt trykforhold c fr er en friktionskoefficient for den ydre oveflade A fr er arealet af den udvendige overflade parallel med vinden. Den sidste formel for F w vælges, blandt andet fordi metoden ligger tæt på den gamle DS40-metode. Anvendelsen af formlen beskrives i følgende procedure: a) Basisvindhastigheden bestemmes. v b = c dir c season v b,0 =,0,0 4 = 4 m/sek b) Referencehøjde z 0 bestemmes udfra en af de 4 terrænkategorier I, II, III og IV, se tabel (side 6). c) Basishastighedstrykket udregnes som q b = ½ ρ v² b d) Referencehøjder z e med tilhørende profiler for hastighedstryk q p (z e ) bestemmes, se figur (side 6). e) Det maksimale hastighedstryk bestemmes som q p (z e ) = c e (z) q b, hvor c e (z) er angivet på figur (side 6) som funktion af bygningshøjden z og terrænkategorien. f) Koefficienter for udvendige trykforhold c pe bestemmes, se tabel 3 (side 7). g) Vindtrykket for ydre overflader udregnes som w e = q p (z e ) c pe h) Koefficient for indvendigt trykforhold c pi bestemmes, se figur 4 (side 7). i) Vindtrykket for indre overflader udregnes som w i = q p (z e ) c pi j) Referencearealerne for udvendige og indvendige overflader A ref beregnes. k) Friktionskoefficient for ydre overflade bestemmes, se tabel 4 (side 7). l) Udvendigt friktionsareal A fr beregnes. m) Vindlasten F w i kn bestemmes ved indsættelse i formlen nedenfor: F w = c s c d Σ w e A ref + Σ w i A ref + c fr q p (z e ) A fr I figur 5 (side 7) er den karakteriske vindlast i kpa, F w /A ref afbildet som funktion af hushøjden z i m, med z < 5 m for forskellige værdier af trykkoefficienterne c pe + c pi. Basisvindhastigheden v b er sat til 4 m/sek, og der er valgt terrænkategori II, landbrugsland med z 0 = 0,05 m. Maksimalt vindtryk på ydervægge c = c pe + c pi =, + 0,3 =,5 Middel vindtryk på ydervægge c = c pe + c pi = 0,8 + 0,3 =, Ved stabilitetsberegninger c = Σc pe = 0,7 + 0,3 =,0 5

6 . Generelle oplysninger h < b h b z e = h q p (z) = q p (z e ) z Terrænklasse Z 0 m l Søer eller flade og vandrette områder med kun spredt bevoksning og uden forhindringer. Z min. m 0,0 b < h < b h h-b b b z e = h z e = b z q p (z) = q p (h) q p (z) = q p (b) ll Områder med lav bevoksning såsom græs, og med enkelte forhindringer (træer, bygninger), hvor indbyrdes afstande er større end 0 gange højden af forhindringerne. 0,05 h > b b z e = h b h h strip z e = z strip z e = b q p (z) = q p (h) q p (z) = q p (z strip ) q p (z) = q p (b) lll Områder med regulær bevoksning, og med bygninger eller enkelte forhindringer, hvor indbyrdes afstande er mindre end 0 gange højden af forhindringerne (fx i landsbyer, forstadsbebyggelser og skovområder). 0,3 5 b Figur. Referencehøjder z e afhængig af bygningshøjden h og bredden b, og med tilhørende variation af hastighedstryk q p (z), iflg. DS/EN 99--4, figur 7.4 //. z lv Områder, hvor mindst 5 % af arealet er bebygget med bygninger, hvis gennemsnitshøjde er større end 5 m.,0 0 Tabel. Terrænkategorier og terrænparametre, iflg Eurocode DS/EN 99--4, tabel 4. //. Note: Terrænkategorierne er illustreret på figur 3. z [m] IV III II I l ll ,0,0,0 3,0 4,0 5,0 ce(z) lll lv Figur 3. Illustration af overfladens ruhed for de 4 terrænkategorier: I, II, III og IV, iflg DS/EN 99--4, anneks A //. Figur. Eksponeringsfaktor c e iflg. DS/EN 99--4, figur 4. //. 6

7 . Generelle oplysninger Zone A B D E h/d c pe,0 c pe, c pe,0 c pe, c pe,0 c pe, c pe,0 c pe, c pe,0 c pe, 5 -, -,4-0,8 -, -0,5 +0,8 +,0-0,7 -, -,4-0,8 -, -0,5 +0,8 +,0-0,5 < 0,5 -, -,4-0,8 -, -0,5 +0,7 +,0-0,3 Tabel 3. Anbefalede værdier for udvendige trykkoefficienter c pe for lodrette vægge i rektangulære bygninger, iflg DS/EN 99--4, tabel 7. //. Tabel 4. Friktionskoefficienter c fr for overflader på vægge, brystninger og tage, iflg DS/EN 99--4, tabel 7.0 //. Overflade Friktionskoefficient c fr Glat 0,0 Ru 0,0 Meget ru 0,03 Figur 4. Indvendige trykkoefficienter c pi for ensformigt fordelte åbninger, som funktion af åbningsforholdet µ og af h/d, hvor h er bygningens højde og d er dybden, iflg DS/EN 99--4, figur 7.3 //. c pi 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,35 0,3 0, 0, 0-0, -0, -0,3-0,4-0,5 h/d >,0 h/d < 0,5 0,33 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 µ Figur 5. Karakterisk værdi F w /A ref i kpa for c =,0 hhv, og,5 som funktion af bygningshøjden z for z < 5 m. Basisvindhastighed 4 m/sek og terrænkategori II. Z (m) 6 4 =,0 =, =, ,5,5 F w /A ref (kpa) 7

8 . Lodret last. Vederlagstryk Maksimal regningsmæssig vederlagsbæreevne: Eksempel.: Vederlagstryk En bjælke med tykkelsen t = 0 mm lægges af på 00 mm vederlag på en bagmur som vist på figur 7. Bjælken og væggen er begge udført i LA 0/800. R d = f c, kant γ m b e a e k = f d b e a e k hvor k = 0, + 0,6 A / A A B og idet A / A ikke sættes højere end 5 og f cd = f ck /γ m hvor f ck er den deklarerede karakteristiske styrke f c,kant er letbetonens trykstyrke ved kanten af vægelementet. Fabrikkerne deklarerer f c,kant = f ck A. Fordeling af lodret last B. Vederlagstryk. Afskalningsbrud Figur 7. Bjælke understøttet på vægge. Det skal vises at bjælkens reaktion på 0 kn med en ekcentricitet på 5 mm kan overføres til væggen uden risiko for brud fra vederlagstryk. Vi finder a e A A γ m er vederlagets dimension vinkelret på væggens plan. Ved effektiv udstøbning af vederlagsfugen kan a e sættes lig t - e 0 er det effektive lejeareal lig a e b e er det centralt belastede areal, som fremkommer ved ligelig fordeling af den lodrette last under :, a b er partialkoefficienten på trykstyrken. b = b e = 00 mm a = a e = t - e = 0-5 = 70 mm A = a b = = 4000 mm² A = a e b e = A k = 0, + 0,6 A / A = 0,8 Dette indsættes i formlen for maksimalt vederlagsbæreevne, idet der regnes med normal kontrolklasse og f c,kant = f ck A R d = f c,kant b γ e a e k = ,8 m,55 = 7, 0³ N = 7, kn > 0 kn A Bæreevnen ved vederlagstryk er således tilstrækkelig. ae a b e b Figur 6. Vederlagstryk og dets fordeling. 8

9 . lodret last. Afskalningsbrud Det skal eftervises, at der ikke opstår afskalningsbrud i en flade med hældning :..3 Fordeling af lodret last Elementbredde Ved dimensionering for spaltekræfter og afskalningsbrud kan letbetonens træk- og forskydningsstyrke sættes lig 0,5 f tk, hvor f tk er letbetonens deklarerede bøjningstrækstyrke Dæk Bjælke Den regningsmæssige forskydningsspænding må i brudfladen ikke overskride τ d h/3 τ d = 0,5 ftk γ tm hvor γ tm er partialkoefficienten på bøjningstrækstyrken h h/6 b Søjlebredde τ = Q 5 a b < τ d Figur 9. Fordeling af koncentreret last. a Figur 8. Lastfordeling ved kontrol af afskalningsbrud. Q a Eksempel.3: Fordeling af lodret last Reaktionen fra bjælken på figur 7 kan fordeles over en vis bredde af væggen. I det aktuelle tilfælde er den totale højde af væggen,8 m og højden af bjælken er 300 mm, hvilket betyder at højden h fra vederlagsniveau til foden af væggen beregnes som h = = 500 mm Eksempel.: Afskalningsbrud Det skal eftervises, at der ikke sker afskalningsbrud i væggen under bjælken i eksempel.. Til dette brug beregnes bøjningstrækstyrken f tk udfra den deklarerede trykstyrke (0 MPa) og densitet (800 kg/m³) iflg. DS/EN 50 /5/ som Da vederlagsdybden var 00 mm, kan den lodrette last maksimalt fordeles over en bredde på Søjlebredde = h / 6 + b = 800 / = 666 mm Dette forudsætter dog at afstanden b pille imellem vindue og elementkant er større end de 666 mm, ellers skal søjlebredden reduceres til b pille. /3 /3 f tk = 0,4 f ck η = 0,4 f ck (0,4 + 0,6ρ / 00) /3 = 0,4 0 (0,4 + 0,6 800 / 00) =,75 MPa Forskydningsspændingen τ beregnes og det kontrolleres at den ligger under den regningsmæssige forskydningsstyrke τ d, dvs τ = Q = 0 0³ = 0,33 MPa 5 a b τ,75 d = 0,5 f tk = 0,5 γm,60 = 0,55 MPa Det ses at styrken er tilstrækkelig. 9

10 . Lodret last.4 Excentriciteter Ved undersøgelse af bæreevnen af trykpåvirkede konstruktioner med fast knudepunktsfigur kan bestemmelse af faktisk forekommende excentriciteter i henhold til DS/INF 68 s vejledning /7/ begrænses til bestemmelse af de i vederlagene optrædende excentriciteter samt den største excentricitet i konstruktionens midterste trediedel. Eksempel.4.: Excentriciteter fra frit oplagte dæk eller bjælker I eksemplet, som er vist på figur 0, beregnes excentriciteterne som vist nedenfor: A For de almindelig forekommende tilfælde, kan excentriciteterne bestemmes som angivet i de 3 efterfølgende eksempler, hvor der anvendes følgende betegnelser for excentriciteterne: e0 e A e3 - e o er den resulterende excentricitet for lasten øverst på væggen. e5+e6 N3 - e og e er excentriciteter for normalkræfter fra dæk eller bjælker, der hviler direkte på væggen. Afhængigt af hvad der er ugunstigst, regnes kræfterne angribende i enten vederlagsfladernes tredjedelspunkter svarende til trekantformet spændingsfordeling med største spænding langs væggens kant eller i vederlagsfladernes midtpunkt svarede til ensformig spændingsfordeling. e Figur 0. Excentriciteter fra frit oplagte dæk eller bjælker samt udsnit af A. a N e e a N - e 3 er excentricitet fra mulig forskydning af midterplanen for væggen eller søjlen i overliggende etage. - e 4 er excentricitet fra indspændingen af dæk eller bjælker. - e 5 er excentricitet stammende fra den betragtede vægkonstruktions mulige afvigelse fra den plane form. - e 6 er excentricitet hidrørende fra eventuel tværpåvirkning, fx vindlast, jordtryk og temperaturdifferencer. - e t er den største excentricitet på den midterste tredjedel af væggen. For de nævnte delbidrag til den samlede excentricitet gælder, at kun væsentlige bidrag bør medtages. Idet dækkene forudsættes at være simpelt understøttede, a er den foreskrevne vederlagsdybde og a den minimalt tilladelige, findes når N > N e = t - = a 3 e = t - = a e 3 er min 0 mm e 4 er 0 mm (ingen indspænding). e 5 er min 5 mm Excentriciteten foroven i væggen er da e 0 = N + N + N (e N - e N + e 3 N 3 ) + e 4 3 Excentriciteten på den midterste trediedel af væggen bliver da e t = e e 5 + e 6 0

11 . lodret last Eksempel.4.: Excentriciteter fra dæk og bjælker oplagt med lejeplader. I eksemplet som er vist på figur beregnes excentriciteterne som vist nedenfor: Eksempel.4.3: Excentriciteter fra en langsgående tagrem. I eksemplet som er vist på figur beregnes excentriciteterne som vist nedenfor: N a 3, max. a 3, min. a a N N e e e 3 e e 0 t Figur. Dæk og bjælker med lejeplader. Figur. Langsgående tagrem. IIdet N > N findes e = t - a 3,min. - a 3 e = t - a 3,max - a I øvrigt som i eksempel.4.. e o = e + e 3 hvor e er /6 af remmens bredde e 3 er den tilstræbte afstand mellem vægmidte og midte af rem + 0 mm (tolerancen for placering af rem). I øvrigt som i eksempel.4..

12 . Lodret last.5 Lodret bæreevne Den lodrette bæreevne afhænger dels af letbetonelementets styrke og dels af den excentricitet, hvorved den lodrette last angriber. Bæreevnen kan beregnes efter to forskellige metoder:. Ud fra deklareret materialestyrke.. Ud fra deklareret elementstyrke (gælder i forbindelse med fabrikker, der deklarerer elementstyrken. Anvendes normalt ikke, og er ikke medtaget i nærværende hæfte). Materialestyrken bestemmes ved trykprøvning af udsavede prøvelegemer. Den lodrette regningsmæssige bæreevne i kn pr. m væg kan for forskellige vægtykkelser og væghøjder bestemmes ved hjælp af diagram (side 3). Diagrammet genereres for den aktuelle beton ved Excelregnearket, som downloades fra BIH s hjemmeside og er for LA 0/800 vist nedenfor som eksempel. For andre væghøjder kan der interpoleres mellem de enkelte kurver Slankhedsforholdet skal derudover overholde kravet l s t s < 38 hvor t s sættes til t for en massiv væg. Den lodrette bæreevne bestemmes ud fra udtrykket: R d = k s f ck A c γm hvor f ck A c k s I s er letbetonens deklarerede trykstyrke er den trykpåvirkede del af tværsnittet, der kan sættes til A c = b e ( t - e t ) er søjlefaktoren, som sættes til: k s = + f ck E π cm l s t s - e t er søjlens fri længde. Nominel vægtykkelse t (mm) Maksimal væghøjde l s (m) 00 3,80 0 4, , , ,60 0 8, , Tabel 5. Maksimal væghøjde. Beregning af tre- og firesidigt understøttede vægge t s e t er den regningsmæssige søjletykkelse, der sættes til væggens nominelle tykkelse, dersom tolerancerne på tykkelsen ikke overskrider +/- 5 mm. Overskrides disse tolerancegrænser, sættes t s lig med den nominelle tykkelse minus den deklarerede tolerance. er den resulterende excentricitet i tykkelsesretningen. Søjlelængden l s kan reduceres med en faktor ß for treog firesidigt simpelt understøttede vægge med lodret last, således som det er gjort i DS/INF 68 /7/ og angivet i tabel 6. L/b ß-faktor ß-faktor b L s s s f s s s s E cm t er middelværdien af elasticitetsmodulet. er den regningsmæssige vægtykkelse. Varierende β = + L 3b β = + L b for b L γ m er partialkoefficienten på betonens trykstyrke. β = b L for b < L Tabel 6. Faktor ß som funktion af understøtningsbetingelser (s = simpelt understøttet rand og f = fri rand), feltets højde L og bredde b.

13 . lodret last Diagram. Lodret bæreevne R sd (vist for LA 0/800). Regningsmæssig bæreevne Rsd (kn/m) H = 800 mm t = 00 mm H = 800 mm t = 0 mm H = 800 mm t = 50 mm H = 800 mm t = 80 mm H = 800 mm t = 00 mm H = 800 mm t = 0 mm H = 800 mm t = 40 mm Excentricitet e t (mm) Eksempel.5: Lodret bæreevne Et letbetonelement: En langsgående skillevæg med tykkelse t = 50 mm, højde L = 3,5 m og bredde b = 4,0 m belastes lodret med en linielast på q = 0 kn/m med en ekcentricitet på e t = 30 mm. Væggen er simpelt understøttet foroven og forneden og ved den ene ende af tværvægge, således at væggen er tresidigt understøttet. Væggen er udført i LA 0/800. Faktoren ß beregnes som β = + L 3b = således at søjlelængden bliver Til brug for bærevneberegningen skal middelelasticitetsmodulet E cm bestemmes iflg DS/EN 50 (hvis producenten ikke allerede har deklareret det) som hvorefter søjlefaktoren beregnes som = 0,9 l s = L β = ,9 = 30 mm /3 /3 E cm = 0000 f ck η = 0000 f ck (ρ / 00)² /3 = (800 / 00)² = 4400 MPa k s = + = + f ck E π cm l s t s - e t π = 0,48 og bærevnen pr m bestemmes som R d = k s f ck γ m (t s - e t ) = 0,48 0 (50-30) = 79 N/mm = 79 kn/m,55 hvilket er langt over den aktuelle belastning på 0 kn/m. Opdelt element: Af hensyn til transport og produktion deles elementet nu i to dele, hver med bredden,0 m. Det ene element vil naturligvis være tresidigt understøttet og have en lidt højere bæreevne end vi lige har beregnet, men det andet element skal beregnes som enkeltspændt, idet det kun er simpelt understøttet i top og bund. Vi gennemfører derfor de samme beregninger igen, blot vil l s = L = 3500 mm k s = + og bærevnen pr bredde bestemmes som π R d /b = k s f ck γ m (t s - e t ) hvilket stadigvæk er langt over den aktuelle belastning på 0 kn/m. = 0,44 = 0,44 0 (50-30) = 55 N/mm = 55 kn/m,55 3

14 . Lodret last.6 Vindues- og dørbjælker Ved vinduesåbninger med bredde under,0 m støbes elementet normal som et sammenhængende element. Vinduesbjælken støbes med armeringen indstøbt i letbeton, let konstruktionsbeton eller i ordinær beton, mens den øvrige del af elementet støbes i letbeton. Ved større vinduesåbninger støbes bjælkerne normalt som et separat element, med armeringen indstøbt i letbeton, let konstruktionsbeton eller i ordinær beton. Indstøbte og separate bjælker udført i letbeton kan dimensioneres ved en af følgende to metoder: Beregning iflg. DS/EN 50, Anneks A /5/. Testning, dvs. løbende prøvning iflg. DS/EN 50, Anneks B /5/. Dette anvendes normalt ikke og er ikke medtaget i dette hæfte. Normalt forløber armeringen 00 mm ind over vederlag, uanset om der benyttes indstøbte eller separate bjælker. Den nødvendige længde fastlægges ved vurdering af risikoen for afskalning, maksimalt vederlagstryk og af den krævede forankring. Armeringens forankring dokumenteres som angivet i DS/EN 50, afsnit 5.4. /5/, ved en af følgende tre måder: Beregning vha. forankringslængden. Anvendelse af et af eksemplerne på forsvarlig forankring. Fuldskalaprøvning, som viser at forankringen er tilstrækkelig. Indstøbte eller separate bjælker i let konstruktionsbeton eller ordinær beton kan dimensioneres og forankringen eftervises iflg. Eurocode /3/. 4

15 3. Lodret og vandret last 3. Lodret og vandret bæreevne Det eftervises, at de regningsmæssige trækkantspændinger opfylder betingelsen: e cr er lig med letbetonelementets afvigelse fra planform, normalt sat til 5 mm. N d σ td = - b e t 6N cr N d. e t + N cr - N d b e t γ tm f tk e t er excentriciteten bestemt ud fra såvel lodret som vandret last. og at de regningsmæssige trykkantspændinger opfylder betingelsen: f tk γ cm er letbetonens deklarerede bøjningstrækstyrke. er partialkoefficienten for trykstyrken. N d σ cd = b e t 6N cr N d. e t + N cr - N d b e t γ cm f ck γ tm M v er partialkoefficienten for bøjningstrækstyrken. er moment fra vindlast. hvor M d er det regningsmæssige moment, hvor N d N cr er den regningsmæssige normalkraft er den regningsmæssige kritiske normalkraft bestemt efter udtrykket i afsnit.5 (N cr = R sd ), idet excentriciteten sættes lig e cr M d = N d e + M v = e t N d Bæreevne af elementer med både lodret og vandret last kan bestemmes ved hjælp af nedenstående diagram. Diagrammet genereres for den aktuelle beton ved Excel-regnearket, som downloades fra foreningens hjemmeside og er for LA 0/800 vist nedenfor som eksempel. Diagram. M-N diagram for væg (LA 0/800). Kurverne gælder for regningsmæssige laster i brudgrænsetilstanden. Elementerne er understøttet foroven og forneden. Regningsmæssigt moment Md (knm/m) Normalkraft N d (kn/m) H = 800 mm t = 40 mm H = 800 mm t = 0 mm H = 800 mm t = 00 mm H = 800 mm t = 80 mm H = 800 mm t = 50 mm H = 800 mm t = 0 mm H = 800 mm t = 00 mm 5

16 3. Lodret og vandret last Eksempel 3.: Lodret og vandret bæreevne Letbetonelement uden åbninger: Et bagmurselement med højden L =,8 m og elementtykkelse t = 0 mm er simpelt understøttet foroven og forneden og belastes med en lodret last N = 5 kn/m med 5 mm excentricitet samt en tværlast q på,0 kn/m². Væggen er udført i LA0/800 med en deklareret bøjningstrækstyrke f tk på,75 MPa og et middelelasticitetsmodul E cm på 4400 MPa. Det samlede moment fra den lodrette og vandrette last og den samlede excentricitet beregnes som M 0 = N d e N + /8 q L² /8, ² N d 6N cr σ cd = + b e t N cr - N d < f ck 0 γ = = 6,45 MPa m,55 N d. e t b e t (tryk) 5 0³ = ³ 90,3 = 0,7 MPa ² Det ses, at bæreevnen er tilstrækkelig, da de beregnede spændinger ligger under de regningsmæssige styrker. Letbetonelement med åbninger: Bagmurselementet ændres, så der er vindueshuller i elementet som vist på figur 3. Vindueshullerne er 0,6 m brede og afstandene imellem hullerne (pillebredden) er 0,59 m. = 355 Nmm/mm =,36 knm/m Opslag i diagram (side 5) viser at væggen kan bære lastkombinationen N = 5 kn/m og M =,36 kn m/m. Alternativt kan bæreevnen eftervises ved beregning som vist nedenfor. I I II Stor åbning Den kritiske normalkraft N cr beregnes for en excentricitet e cr på 5 mm som angivet i afsnit.5, dvs A B A k s = π = 0,65 N cr = k s f ck 0 (t γ s - e cr ) = 0,65 (0-5) m,55 A. Pille B. Vindue Figur 3. Bagmurselement med vindueshuller. = 46 N/mm = 46 kn/m Den samlede excentricitet beregnes som e t = M 0 / N d = 355 / 5 = 90,3 mm hvorefter spændingerne i de to sider af elementet skal bestemmes og kontrolleres Det antages at der indbygges en søjle i vægpillen nærmest den store åbning (II på Figur 3), da denne modtager lodret og vandret last fra et stort område og samtidig har et lille tværsnit. De andre vægpiller (I på Figur 3) skal bære lasten fra en lastbredde b på en reduceret bredde b red, som svarer til pille-bredden, dvs b = 0,6 / + 0,59 + 0,6 / =,0 m N d σ td = - b e t 6N cr + N cr - N d N d. e t b e t (træk) b red = 0,59 m 5 0³ = ³ 90,3 = 0,46 MPa ² Snit udfor vinduerne undersøges og det ses, at den lodrette last pr bredde, det samlede moment fra den < f tk,75 γ = =,09 MPa m 60 6

17 3. Lodret og vandret last lodrette og vandrette last og den samlede excentricitet beregnes som N d = 5 b = 5,0 b red 0,59 = 30,5 N/mm = 30,5 kn/m M 0 = N d e N + /8 q b L² b red = 30,5 5 + /8,0 0-3,0 800² 0,59 = 756 Nmm/mm ~,75 knm/m Opslag i diagram viser, at væggen kan bære lastkombinationen N = 30,5 kn/m og M =,75 knm/m Alternativt kan bæreevnen eftervises ved beregning af spændingerne i de to sider af elementet skal bestemmes og kontrolleres 3. Søjler og vægsøjler I særlige tilfælde er det muligt at få indstøbt søjlearmering i letbetonelementerne og derved få indbygget en søjle i væggen. Alternativt kan en løs søjle benyttes. Søjlerne kan udføres i letbeton og dimensioneres iflg. DS/EN 50, Anneks A /5/, hvorved der kan laves et M-N diagram. Alternativt kan søjlerne udføres i let konstruktionsbeton eller ordinær beton og dimensioneres iflg. Eurocode /3/. 3.3 Bagmurselementer uden lodret last I det efterfølgende vises beregning af den vandrette bæreevne af vægge bestående af hele elementer med dør og vindueshuller uden hensynstagen til evt. lodret last (dvs. vægge udsat for vindlast og hvor den lodrette last er så lille at der kan ses bort fra denne). Beregning af elementer med mindre vindueshuller: N σ td = - d 6N cr N d. e + t b e t N cr - N d b e t (træk) 30,5 0³ = ,5 0³ 90,3 = 0,97 MPa 46-30, ² < f tk 75 = =,3 MPa γ m,55 N d 6N cr σ cd = + b e t N cr - N d N d. e t b e t (tryk) 30,5 0³ = ,5 0³ 90,3 =,48 MPa 46-30, ² < f ck 0 = = 6,45 MPa γ m,60 Det ses, at bæreevnen er tilstrækkelig. Figur 4. Letbetonelement med vindueshuller. For elementer støbt som et sammenhængende element og med mindre vindueshuller, placeret i den midterste del af elementet kan bæreevnen i forhold til en væg uden huller beregnes tilnærmet ved multiplicering med en reduktionsfaktor: R d = - A 0 A Beregning af elementer med døre eller selvstændige vinduesbjælker: Elementerne opdeles i tresidigt understøttede elementer. Lasten fra dør- eller vindueshul fordeles som en linielast med 50 % på hver side af hullet - se fig. 5 side 8. 7

18 3. Lodret og vandret last q L B L L b q + + q L L q L B L Hvis der anvendes bagmurselementer med vindueshuller af normal størrelse reduceres bæreevnen i forhold til hullernes størrelse. I tilfældet med et bagmurselement på Figur 4 (side 7), som er 4 m bredt og har to vindueshuller med dimensionerne, m gange,0 m og 0,6 m gange 0,6 m kan vi bestemme arealet af væggen (A) og af hullerne (A 0 ) som A =,8 4,0 =, m² A 0 =,,0 + 0,6 0,6 =,56 m²,56 R d = - = 0,7, hvorefter bæreevnen bestemmes til q =,67 0,7 =,9 kn/m² L b Tilnærmet kan elementerne dog beregnes som tresidigt understøttede elementer med længderne L og L, som udsættes for de jævnt fordelte laster og Eksempel 3.3: Bagmurselement uden lodret last Et bagmurselement uden lodret last er belastet af en vindlast q på tværs. Beregnes bæreevnen q af væggen fra eksempel 3., hvor højden er L =,8 m, tykkelsen er t = 0 mm og den deklarerede bøjningstrækstyrke er,75 MPa, så finder vi som kan omformuleres til q + + q L L Figur 5. Opdeling af letbetonelement i dele. B q = q ( + 0,7 ) L B q = q ( + 0,7 ) L M = /8 q b L² σ td = 6M b t² < f td = f tk γ M < f td b t² / 6 = q = 8M / L² < 8 65 / 800² =, N/mm² =,67 kn/m²,75 0² / 6 = 65 Nmm/mm, Trådbindere I Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DS/EN : Generelle regler for armeret og uarmeret murværk /4/, står der i kapitel 3.8. følgende om trådbindere: trådbindere skal være i overensstemmelse med EN 845- /9/ og i kapitel 6.5 blandt andet følgende: det mindste antal trådbindere pr arealenhed, n t, bør findes af ligning n t > W Ed /F d hvor W Ed er den regningsmæssige værdi af vandret last pr. arealenhed, og hvor F d er en trådbinders regningsmæssige tryk- eller træk styrke. Der skal dog iht det Nationale Anneks /6/ mindst anbringes - trådbindere pr m². Generelt gælder, at der ved beregning af trådbindere skal tages hensyn til følgende: udtræksstyrke i formur differensbevægelser mellem for- og bagmur forhåndsdeformation af trådbinder ved indbygning fri binderlængde udtræksstyrke i letbetonelementet deklareres af producenten. I letbetonelementer kan normalt anvendes Ø4 mm rustfaste trådbindere med f yk = 600 MPa. Det anbefales, at der ved murafslutninger i.-øverste eller i 3.-øverste fuge anbringes en ekstra række tætsiddende trådbindere med maksimal afstand 300 mm. Ligeledes bør der om alle større huller og gennemføringer udføres effektive forbindelser mellem for- og bagmur med tætsiddende trådbindere med maksimal afstand på 300 mm. 8

19 4. Dækelementer 4. Forudsætninger og varedeklaration Beregningen af dækelementer følger de forudsætninger, som er refereret i afsnit. for vægelementer, ligesom varedeklarationen følger reglerne for vægelementer, som forklaret i afsnit.. 4. Materialeværdier Elementerne produceres som lyddæk eller letdæk og leveres med samme standardegenskaber deklareret som væggene, dvs: Karakteristisk trykstyrke Middeldensitet og eventuelt Karakteristisk bøjningstrækstyrke Middel elasticitetsmodul Maksimal fugtindhold ved levering. Lyddæk Lyddæk fremstilles som massive dækelementer med samme betonkvalitet, typisk med materialeværdierne: Middeldensitet = 750 eller 000 kg/m³ Deklareret trykstyrke f ck = 8 MPa Deklareret bøjningstrækstyrke f tk =,9 MPa. Letdæk Letdæk fremstilles som et sandwichelement med 3 lag beton i tværsnittet, typisk med materialeværdierne: Middeldensitet i top og bundlag = 500 kg/m³ Middeldensitet i mellemlag = 650 kg/m³ Deklareret trykstyrke i toplag f ck = 5 MPa Deklareret trykstyrke i mellemlag f ck = MPa Deklareret bøjningstrækstyrke i mellemlag f tk = 0,5 MPa. Foreskrevne dæktykkelser mm. Foreskrevne dækbredder mm. Foreskrevne dæklængder Op til 700 mm. Tolerancer Længde: +/- 8 mm Bredde: +/- mm Bredde paselementer: +/- 0 mm Tykkelse: +/- 5 mm Yderligere informationer om tolerancer og overfladespecifikationer kan findes i Hvor går grænsen //. 4.3 Momentbæreevne Momentbævnen bestemmes for det normaltarmerede tværsnit som: M ud = (-½ω) d A s f yd hvor ω = A s f yd / (b d f cd ) og hvor A s b d f cd f yd er trækarmeringens areal er elementbredden er den effektive højde til armeringen er betonens regningsmæssige trykstyrke er trækarmeringen regningsmæssige styrke Ved letdæk skal toplagets trykstyrke anvendes og det skal sikres at den plastiske del af trykzonen ikke overstiger toplagets tykkelse (d toplag ), altså ω < d toplag /d Eksempel 4.3: Momentbæreevne Et lyddækelement har en bredde 00 mm, lysvidde på 6000 mm og en vederlagsdybde 65 mm og er udført i LA 8/000 med en tykkelse på 0 mm. Elementet er armeret med 0 Ø mm armeringsstænger med f yk = 500MPa og et dæklag på 0 mm, udført med en tolerance på +5 mm. Elementet bærer sin egenlast g, en karakteristisk bunden last g f på 0,5 kn/m² fra et trægulv på strøer og en bevægelig karakteristisk nyttelast q på,5 kn/m² 9

20 4. Dækelementer fra bolig. Egenlasten g beregnes udfra den deklarerede middeldensitet på 000 kg/m³ med et tillæg på 4 % for forventet fugtindhold. Den dimensionsgivende last er derfor q = g + g f +,5q = 0,04 0, + 0,5 +,5,5 = 7, kn/m² og det maksimale moment bliver derfor M max = qbl² = 7,, (6,0 + 0,065)² = 39, knm 8 8 Eftervisningen af bæreevnen starter med at bestemme f yd = 500 /, = 47 MPa f cd = 8 /,40 =,9 MPa A s = 0π( / )² = 3 mm² d = / = 99 mm 3 47 ω = = 0, ,9 hvorefter brudmomentet bestemmes som M ud = ( - / 0,53) = 86,6 0 6 Nmm = 86,6 knm Da brudmomentet er større end det maksimale moment er bæreevnen tilstrækkelig. 4.4 Forskydningsbæreevne Forskydningsbæreevnen bestemmes som: V Rd = τ Rd k(, + 40ρ) b d < b z ν f cd / τ Rd = 0,5 f tk /γ c Eksempel 4.4: Forskydningsbæreevne Det monolitiske dækelement fra eksempel 4.3 har en 400 mm bred udsparring ved vederlaget, ligesom 4 af de 0 armeringsjern er afkortede. Det resterende tværsnit er således kun 800 mm bredt og armeret med 6 Ømm armeringsjern. Betonens karakteristiske bøjningstrækstyrke er deklareret til,75 MPa som skulle være tilstrækkelig til at sikre forskydningsbæreevnen. Vi bestemmer den maksimale forskydningskraft ved vederlaget til V = qbl / = 6,8, (6,0 + 0,055) / = 4,7 kn Herefter bestemmes parametre til brug ved eftervisning af forskydningsbæreevnen τ Rd = 0,5,75 /,6 = 0, MPa k =,6-0,99 =,40 6π ( / )² ρ = = 0, z = 0,9 99 = 79 mm og forskydningsbæreevnen kan derefter bestemmes som V Rd < 0,,40 (, ,0046) = 64, 0³ N = 64, kn V Rd < ,6,9 / = 554, 0³ N = 554, kn V Rd < 64, kn Bæreevnen er derfor 64, kn og er således tilstrækkelig. k =,6 d > ρ = A s /(b d ) < 0,0 z = 0,9 d hvor A s er arealet af længdearmeringen b er bredden af elementet d er elementets effektive højde (dybde), i meter z er den indre momentarm som kan sættes til 0,9 d ν er effektivitetsfaktoren, der skal regnes til 0,6 0

Helvægge af letklinkerbeton

Helvægge af letklinkerbeton Statik Helvægge af letklinkerbeton Projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letklinkerelementer. Bæreevne og stabilitet Hæfte 2 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Helvægge og dæk af letklinkerbeton

Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Betonelement-Foreningen, september 2013

Betonelement-Foreningen, september 2013 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, september 2013 Page 1 Forord... 3 1. Indledning... 4 2 Metoder til sikring

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Fastgørelse med Expandet i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Oktober

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation Side : 1 af 27 MBJ A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER A. Konstruktionsdokumentation A 1. Projektgrundlag Status: Projektnavn: Adresse Projekt nr.: Udgivet GULDLYST, FREDERICIA HAVN - GULDREGNEN A University College

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1

Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1 Dato 05.11.2009 Side 1 Teknisk information Dato 05.11.2009 Side 2 Dato 05.11.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog U-0,13 Stærkt bærende Stor brandsikkerhed Super lavenergi På kun 40 cm!

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton Entreprisebeskrivelse For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton INDHOLDSFORTEGNELSE OMFANG OG GRUNDLAG 4 1. Arbejdets omfang 4 2. Grundlag for arbejdes udførelse 4 2.1 Normer m.v. 4

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 2 Dato 06.02.2009 Side 2 Dato 10.01.2008 Side 3 Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.050 A1 - Projektgrundlag Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører: RÅDGIVENDE

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Denne publikation er trykt på FSC mærket papir iht. Xellas bæredygtighedsprincip Indhold Side Indhold... 3 Silka Vægsystem Silka Vægsystem...4 Silka bæredygtighed...5

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet.

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. OG DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER: Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. Endvidere tilkendegiver forfatterne

Læs mere

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 Udstøbningsblokke ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Udgiver Forord Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Dansk Beton Industriforening

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Montagevejledning Montage kræver omhu Levering Modtagekontrol Byggepladsen Montagetolerancer Vejrligsforanstaltninger Gandrup Elements vintertilbudsliste

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

Projekteringshåndbog YTONG Energy+

Projekteringshåndbog YTONG Energy+ Projekteringshåndbog YTONG Energy+ Denne publikation er trykt på FSC mærket papir iht. Xellas bæredygtighedsprincip Indhold Side Indhold... 3 Varmeisolering Side YTONG Energy + YTONG Energy +...4 Bæredygtighed...5

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014 1.1 FORORD Denne rapport omhandler dimensionering af bjælker og søjler i stål, hvor metoderne bliver gennemgået, derudover bliver der også regnet på en case. På konstruktøruddannelsen bliver studerende

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

Betonplader. august 2011

Betonplader. august 2011 Betonplader august 2011 Indhold 1... 4 Indledning 2... 4 Beregningsgrundlag 2.1 Beregning... 4 - beton 2.1.1 Beregning... af isotroppe plader 4 2.1.2 Beregning... af anisotroppe plader 6 2.1.3 Beregning...

Læs mere

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Vejledning om Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Februar 2004 Forsidefoto: Udgivet af: Tryk: B: 2067-FOB/03 ISBN: 87-91133-56-4 Vejledningen kan downloades på

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar 2006 26. maj 2006 Projektgruppe: C123 Deltagere: Casper Holmgaard

Læs mere

Drift og vedligeholdelse

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse Sandwichelementer Vedligehold Vedligeholdelse af facadeelementers overflader kan mange gange begrænses til simpel rengøring i tilfælde af utilsigtet tilsmudsning eller med nogle

Læs mere

PROTECTO sikkerhedsrækværk MANTO Arbejdsvejledning

PROTECTO sikkerhedsrækværk MANTO Arbejdsvejledning juni 2005 sikkerhedsrækværk MANTO Arbejdsvejledning 1.0 Indholdsfortegnelse 2.0 Egenskaber 2 2.1 Sikkerhedsanvisninger 2.1 Sikkerhedsanvisninger 2 3.0 Enkeltdele 3 4 4.0 Anvendelse 4.1 -Stolpe 5 4.2 -Stolpe

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange. Leveret af PL Beton a/s

Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange. Leveret af PL Beton a/s Leverandørbrugsanvisning for: Vægge, facader, søjler, bjælker, altanplader og altangange Leveret af PL Beton a/s 1 Version 1.2 Juni 2008 Leverandørbrugsanvisning Indhold: Tidligere anvisninger...side 3

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere