Faglige kvalitetsoplysninger. Dagtilbud 2015

Transkript

1 Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud 2015 S 1

2 Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud 2015 Indholdsfortegnelse Forord Læsevejledning Resumé 5 Baggrund 1. Dagtilbud i tal 6 2. Kvalitet på dagtilbudsområdet 9 - Paradigmeskift 3. Projekt Udvikling i fællesskaber 10 - Formål og mål - PA-analyse 15 Status 4. Kortlægningen- hvad blev vi klogere på Statusanalysen- hvad blev vi klogere på 21 Handleplan 6. Hvad gør vi så ved det? Decentrale indsatsområder Tværfaglige indsatsområder Procedurer og skriftlighed Dagplejen Støtteteamet 38 Fremtid 41 2

3 Forord Velkommen til Faglige kvalitetsoplysninger Kommunerne skal udarbejde faglige kvalitetsoplysninger hvert andet år. Dette er rapport nr. tre om faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet i Brønderslev Kommune. De faglige kvalitetsoplysninger kan tjene flere formål. Blandt andet kan de give såvel politikere og ledelse som forældre og institutionspersonale et sammenfattende billede af og status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Men samtidigt vil oplysningerne kunne danne baggrund for at fastlægge indsatsområder og fokuspunkter for den kommende periode. Med denne rapport får du nu mulighed for at fordybe dig lidt i udvikling og kvalitet i dagtilbud i Brønderslev Kommune. Rigtig god læselyst! Jørn Godsk Dagtilbudschef 3

4 Læsevejledning De faglige kvalitetsoplysninger 2015 er beskrevet ud fra det tværfaglige projekt Udvikling i fællesskaber, netop fordi dette projekt med dets formål og fire mål er rammen for vores arbejde med kvalitet på Dagtilbudsområdet. Desuden er projektet hele omdrejningspunktet for vores fokus og indsatser både i det enkelte dagtilbud og i forvaltningen. Hele dagplejeområdet og støtteteamet er beskrevet i afsnit for sig, selv om de også er en del af Udvikling i fællesskaber. Det er for at tydeliggøre hvordan de bidrager til kvalitetsudviklingen på Dagtilbudsområdet. Denne rapport indeholder ikke konkret data fra de to målinger, Kortlægningen og Statusanalysen som der refereres til. Det er et bevidst valg, for at undgå at rapporten bliver en lang og uinteressant oplevelse. Hvorfor overhovedet læse denne rapport? Det er veldokumenteret 1, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Billedet er faktisk ret klart: En krone investeret i dagtilbud af høj kvalitet giver et langt større afkast end investeringer senere i livsforløbet. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor blandt andet OECD og EU -Kommissionen opfordrer til, at der investeres i dagtilbud af høj kvalitet. Investeringer i dagtilbud er vigtige både for børnenes skyld og som en langsigtet vækstfremmende foranstaltning. Stort set alle børn i Danmark fra et til fem år går i dagtilbud. Vi har derfor en enestående mulighed gennem dagtilbuddene at understøtte, at børnene trives og udvikles. Derfor skal du læse denne rapport om hvad der rører sig på Dagtilbudsområdet i Brønderslev Kommune, velvidende at dette er et øjebliksbillede og et lille udsnit af, hvad der rører sig på området. 1 Sekretariatet for Task Force om Fremtidens Dagtilbud, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Børn og Folkeskole, Dagtilbudsenheden: Pejlemærker for fremtidens dagtilbud,

5 Resumé Dagtilbudsområdet har gennem de sidste fem år arbejdet systematisk med at kvalitetsudvikle området. Der er sket en øget bevidsthed omkring den pædagogiske praksis og der arbejdes nu i langt højere grad med planlægning, mål og evaluering af børns læring. Desuden har ledere og medarbejdere omstillet sig på en ændring i kerneopgaven og justeret sig i forhold til ændrede behov i børnegruppen. Indsatsen i dagtilbuddene skal være langt mere differentieret end den var for år siden og det er den. Generelt arbejder vi godt med inklusion på dagtilbudsområdet. Det at ICDP har været en fælles platform gennem 8 år, har betydet endnu flere børn trives og fungerer i det almindelige dagtilbud. Et paradigmeskift Vi ved at børns udvikling og læring i høj grad afhænger af den kontekst og de systemer de indgår i, og som de påvirker og påvirkes af. Så vi bevæger os fra individperspektivet til en mere systemisk tænkning. Derfor er målet at der sker et paradigmeskift indenfor dagtilbudsområdet og vi er i fuld gang med processen. Dette paradigmeskift sker på tværs af dagtilbudsområdet, skoleområdet og PPR. For med dette fælles faglige fundament i dette samarbejde oplever barnet og forældre en rød tråd - en helhed. Udvikling i fællesskaber højner kvaliteten For at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn, arbejdes der med at etablere en fælles platform for arbejdet med inklusion på tværs af skole, dagtilbud og PPR. Derfor indgik vi i 2013 en aftale om et stort tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber, for igennem helhedsindsatser at øge børnenes muligheder for at være en del af fællesskabet. Der er en stor udvikling i gang på dagtilbudsområdet, både i det enkelte dagtilbud og på forvaltningsniveau. For at blive klogere på status med inklusionsindsatsen i skole og dagtilbud har vi fået lavet en statusanalyse og en kortlægning. Målingerne gav anledning til forskellige indsatser, både decentralt og centralt. Disse indsatsområder er valgt ud fra resultaterne af kortlægningen og statusanalysen kombineret med hvad der derudover er af udfordringerne i dagtilbuddene. Kvaliteten i det enkelte dagtilbud styrkes ved indsatser i en individuel udviklingsplan, pædagogisk ledelse, kompetenceudvikling i forhold til systemisk tænkning, PA- analyse som en integreret metode og inddragelse af børneperspektivet i den pædagogiske praksis. Kvaliteten understøttes på forvaltningsniveau ved en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, dels ved etablering af en tværfaglig konsulentenhed og dels ved udvikling af nye veje i samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet. Ledere og medarbejdere er meget forandringsvillige og søger selv høj faglig standard i den pædagogiske praksis. Men vi kan altid blive bedre og vi tror på, at det paradigmeskift der er ved at ske på vores område, og med de mange indsatser indenfor projektets fire mål ud fra ledelse-, medarbejders-, børne- og forældreperspektiv, så vil kvaliteten i dagtilbuddene højnes. Der arbejdes med de forskellige indsatser i 2015 og 2016 hvorefter de gerne skulle være så integreret i den nye tænkning og praksis, at de bliver en naturlig del af den daglige drift. 5

6 Dagtilbud i tal I Brønderslev Kommune er Dagtilbudsområdet organiseret traditionelt under fagenheden Børn & Kultur. På det forvaltningsmæssige plan ledes området af en dagtilbudschef og en pædagogisk konsulent. Dagtilbudsområdet består af: En kommunal dagpleje En vuggestue i Brønderslev by En integreret børnehave/vuggestue i Hjallerup 17 børnehaver - heraf to selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen ( Med baggrund i faldende børnetal er driftsoverenskomst med Hjallerup Børnehave opsagt og Børnehaven Rømersvej lukker begge med virkning fra den 1. august I Stenum er der en privat puljeordning under friskolen. Brønderslev Kommune visiterer børn til børnehaven. Stenum Børnehave har i dag en max. kapacitet på 40 børn. Brønderslev Kommune giver tilskud til private børnepassere. Pr. 1. juni 2014 er der 175 børn i privat pasning i kommunen. På hver institution er der valgt en forældrebestyrelse. I Dagplejen er der valgt én forældrebestyrelse for hele området. Støtteteamet - for børn med særlige behov Støtteteamet er organiseret under Dagtilbudsområdet. Den daglige ledelse varetages af en leder, som udfører den administrative og faglige ledelse. Lederen af Støtteteamet visiterer til støtteforløb, som tilbydes max. 4 måneder ad gangen. Støtteteamet tilbyder bl.a. forløb med vejledning til pædagoger i dagtilbud, men der kan også tilbydes kortere træningsforløb. Endelig tilbydes der længerevarende forløb, hvor der arbejdes med en større bredde i forhold til de vanskeligheder, det enkelte barn måtte befinde sig i. Støtteteamet råder over 480 ugentlige timer, som er fordelt på 14 støttepædagoger. Støttepædagogerne arbejder i kommunens institutioner i forhold til intentionerne i Den Sammenhængende Børnepolitik med særlig vægt på tidlig og tværfaglig indsats og med fokus på inklusion. Normeringsprincipper og økonomi gældende for dagtilbud Dagtilbudsområdet er karakteriseret ved, at der altid er færrest børn indskrevet i børnehaverne omkring 1. august, hvor en stor del af børnene starter i børnehaveklasse og SFO. I løbet af 6

7 sommeren og efteråret fyldes børnehaverne gradvist op til max. (i takt med at børnene fylder tre år). Generelt har børnehaverne åbent i 52,5 time ugentligt fra kl til 17.00, men der er mulighed for efter en konkret ansøgning at få barnet i dagtilbud fra kl I Børnehaven Lærkereden er der endvidere mulighed for efter konkret ansøgning at få barnet i dagtilbud indtil kl Tabel 1 - Normering 2014 Institutionstype Normeringstal 2014 Børnehaver med op til 60 børn 4,6 time pr. barn pr. uge Børnehaver med over 60 børn 4,0 time pr. barn pr. uge Vuggestue 9,7 time pr. barn pr. uge I børnehaverne er der differentieret normering. Det betyder, at de første 60 børn giver en normering på 4,6 time pr. barn pr. uge, og at de efterfølgende børn giver en normering på 4,0 time pr. barn pr. uge. I vuggestuer er normeringen 9,7 time pr. barn pr. uge samt 0,73 time pr. barn pr. uge til en køkkenassistent. Hvert dagtilbud skal i sin normering også indregne 21,5 time pr. uge (PMF-timer) til dækning af udgifter i forbindelse med studerende. Ved ressourcetildeling anvendes som beregningsgrundlag 2/3 pædagogtimer og 1/3 PMF-timer. Der tildeles kroner til det enkelte dagtilbud svarende til det antal børn, der er indskrevet i løbet af året (pengene følger barnet). Der foretages opgørelse heraf ved årets regnskabsafslutning. Personale- og Vikarressourcer pr. barn / årligt samt aktivitetsudgifter kan ses i afsnittet Økonomi under den enkelte institution. Tildeling af vikarressourcer pr. barn / årligt sker efter følgende model: Institutioner med under 50 børn - 3% af lønsummen Institutioner med over 50 børn - 2% af lønsummen Tabel 2 - Nøgletal for Dagtilbudsområdet børnepasning i alt kr. 0 5 år regnskab 2013 Rebild Jammerbugt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Aalborg Mariagerfjord Hjørring Morsø Læsø Regionen Alle institutioner er tildelt et basisbudget. Såfremt der indskrives flere børn tilføres det enkelte dagtilbud flere ressourcer (op til max.) Tilsvarende reduceres institutionens basisbudget ved færre børn. Tabel 3 - Børn (budgettal) og kapacitet i børnehaverne i 2015 Institution Børn (basisbudget) Max. Børn (kapacitet) Vuggestuen Himmelblå i Brønderslev Børnehaven Livstræet i Jerslev: 58 Børnehaven Rømersvej i Brønderslev Børnehaven Galaksen i Brønderslev: 67 Børnehaven Fasanen i Brønderslev

8 Børnehaven Sct. Georgsgården i Brønderslev Børnehaven Lærkereden i Brønderslev Børnehaven Kornumgaard i Brønderslev Børnehaven I Øster Brønderslev: Afdeling Myretuen Afdeling Grøftekanten Børnehaven i Asaa Dronninglund Børnehave (selvejende) Børnehaven Den Grønne Giraf i Dronninglund Børnehuset Himmelblå i Dronninglund Afdeling specialgruppe* Hjallerup Børnehave (selvejende) Børnehaven Møllegården i Hjallerup Børnehuset Petra i Hjallerup Afdeling Børnehave Afdeling Vuggestue Klokkerholm Børnehave Stenum Børnehave (privat puljeordning) Dagplejen** 600 * Specialgruppen er en gruppe for børn med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser (0-6 år) ** Der er budgetteret med 600 børn i dagplejen. Kapacitet tilpasses løbende efter behov. Digitalisering På Dagtilbudsområdet er den skriftlige kommunikation mellem institution og forældre i vid udstrækning flyttet over til anvendelse af digitale medier. Således har kommunens dagtilbud købt produktet Børnehave Intra. 8

9 Kvalitet på Dagtilbudsområdet I Brønderslev kommune definerer vi kvalitet på Dagtilbudsområdet i Politik for Dagtilbudsområdet. Her er begreberne differentieret indsats, relations kompetencer, inkluderende praksis og læringsmiljøer centrale i kvaliteten og forudsætningen for dette er faglig udvikling. Vi har defineret begrebet inklusion som værende en grundlæggende tilgang i arbejdet med børnene. En tilgang der understøtter børnenes ret til at deltage i sociale og faglige fællesskaber, hvis det giver mening for individet og fællesskabet. I Brønderslev kommune anskues mangfoldighed i fællesskaber at være en kvalitet og derfor anerkender vi at alle børn er særlige og lærer og udvikler sig forskelligt. Et paradigmeskift Vi har samtidig erkendt at børns udvikling og læring også i høj grad afhænger af den kontekst og de systemer de indgår i, og som de påvirker og påvirkes af. At forstå at børnenes handlinger, ud fra de muligheder og begrænsninger de har indenfor det system de er en del af. Vi kan derfor kun forstå barnet og dets handlinger i sammenhæng med de omgivelser og den situation, de på et givet tidspunkt er en del af. Så vi arbejder mod at systemteorien bliver forståelsesgrundlaget for alle medarbejders tænkning omkring børnenes handlinger og adfærd. Derfor er målet at der sker et paradigmeskift indenfor dagtilbudsområdet og vi er i fuld gang med processen. Dette paradigmeskift sker på tværs af dagtilbudsområdet, skoleområdet og PPR. For med dette fælles faglige fundament i dette samarbejde oplever barnet og forældre en rød tråd - en helhed. Ambitionen er at alle medarbejdere i skole, dagtilbud og PPR har den samme tilgang til børnene, nemlig den systemteoretiske tænkning, fordi vi ser og tror på at netop denne tænkning er en forudsætning for at forstå børn i deres ageren og dermed støtter alle børn i deres trivsel og læring. 9

10 Udvikling i Fællesskaber Baggrund Udvikling i fællesskaber Siden 2013 har Dagtilbudsområdet, sammen med skoleområdet og PPR, indgået et tværfagligt samarbejde med hinanden og med ministeriets Inklusionsudvikling og LSP 2, omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer for børn i kommunen. Det er projektets formål at opbygge en fælles kultur for pædagogisk og strategisk ledelse, teamsamarbejde samt pædagogisk analyse med fokus på læringsmiljøet. Resultatet er at øge inklusion, læring og trivsel for børn og elevers faglige udbytte i kommunens dagpleje, dagtilbud og skoler. Forudsætningen for dette er at udvikle den professionelle kapacitet og kompetence hos kommunens lærere, dagplejere, pædagoger, ledelser, samt PPR og andre kommunale ressourcepersoner. I projektet arbejdes der på at: der etableres en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel alle dagtilbud og skoler inddrager forældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber Den fælles platform skal tage udgangspunkt i den systemteoretiske forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Projektet bygger videre på vores relations- og ressourceorienteret tilgang (ICDP) på dagtilbudsområdet. Nu med den systemiske tilgang som fælles platform og en meget mere struktureret arbejdsform ved brug af pædagogisk analyse. 2 LSP: Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for læring og Filosofi, Aalborg universitet. 10

11 Hvorfor Udvikling i Fællesskaber? Brønderslev Kommune ønsker at sikre en vellykket omstilling til øget inklusion i kommunen med udgangspunkt i de mål, som kommunen definerer. Projektets specifikke formål: For at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn, arbejdes der med at etablere en fælles platform for arbejdet med inklusion. Den fælles platform tager udgangspunkt i netop den systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Platformen danner afsæt for fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. Med udgangspunkt i formålet er der opsat fire konkrete mål med tilhørende delmål, som er med til at konkretiserer de enkelte mål:pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, tilbud og PPR. De 4 mål rammen for de næste års arbejde 11

12 Mål 1: Organisatorisk perspektiv. At der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. at alle ledere arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor det pædagogiske arbejde bygger på en fælles systemisk tilgang at der er etableret team i alle dagtilbud og skoler, som anvender en pædagogisk analysemodel, som understøtter teamets refleksionsprocesser og praksisudvikling at PPR, sammen med øvrige kommunale ressourcepersoner, understøtter dagtilbud og skolers teams med målrettet, konsultativ bistand Mål 2: Medarbejderperspektiv: At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd. at alle ledere og medarbejdere har et fælles fagligt sprog og en fælles systemteoretisk forståelse at alle medarbejdere har fokus på at skabe gode relationer og betydningsfulde fællesskaber at alle medarbejdere justerer og differentierer egen pædagogisk praksis Mål 3: Børneperspektiv. At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel. at alle børn og unge er en del af og bidrager aktivt til et fællesskab at alle børn og unge får faglige udfordringer svarende til deres udviklingszone at der er klare læringsmål for alle børn og unge at de fysiske læringsmiljøer understøtter børn og unges deltagelse i fællesskabet Mål 4: Forældreperspektiv. At alle dagtilbud og skoler inddrager forældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber. at alle forældre er en værdifuld del af forældregruppens fællesskab at alle forældre er en værdifuld del af dagtilbuddets / skolens fællesskab at alle forældre inddrages som vigtige samarbejdspartnere i udviklingen af gode relationer og betydningsfulde børnefællesskaber 12

13 Projektets opbygning Diagrammet nedenfor viser, hvordan projektet er organiseret med Styregruppe, Projektgruppe og Tværfagligt Udviklingsforum. Herunder ligger de tre områder, som hver især illustrerer de enkelte arbejdspladser. Ligeledes er forældreinddragelsen illustreret i diagrammet. Alle niveauer er kort skrevet nedenfor. Projektgruppen Projektgruppen ledes af en projektleder og består af pædagogiske og administrative konsulenter, som varetager den daglige styring og koordinering. Projektgruppen er ansvarlig for, at projektet når sine mål inden for de rammer, som Styregruppen udstikker, og skal endvidere lede og motivere Tværfagligt Udviklingsforum. Tværfagligt udviklingsforum For at styrke projektets tværfaglige fokus, og for at sikre at indsatser og aktiviteter bliver så praksisnære som muligt, er der etableret et tværfagligt udviklingsforum, som blandt andet skal: fungere som projektets tænketank og inspirator bidrage med faglig viden og erfaringer fra praksisfeltet medvirke til planlægningen af projektets tværfaglige indsatser/aktiviteter Tværfagligt Udviklingsforum består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de tre områder skoler, dagtilbud og PPR. Ikke alle institutioner er repræsenteret, men ved udvælgelsen har man søgt så bred en repræsentation som muligt geografisk og størrelsesmæssigt. Det betyder, at den enkelte deltager i Tværfagligt Udviklingsforum ikke repræsenterer sin arbejdsplads men sit fagområde. 13

14 Forældreinddragelse Med Udvikling i Fællesskaber er målet at skabe en fælles pædagogisk platform, som tager udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. For at opnå en fælles pædagogisk platform har man bl.a. valgt at arbejde med: fælles pædagogisk analysemodel udviklende team Organiseringen af projektet er derfor centreret omkring udviklingen af de professionelle og deres rolle. Men i udviklingen af lærerige fællesskaber er forældrene også en værdifuld part / faktor. Det er derfor vigtigt at inddrage forældrene aktivt både på overordnet niveau og på institutionsniveau. På overordnet niveau inddrages forældrene via de eksisterende fora som Fælles Rådgivende Organ enten hver for sig eller ved et fælles møde for de to rådgivende organer på hhv. Skoleområdet og Dagtilbudsområdet. På institutionsniveau inddrages forældrene ad hoc via Forældre- og Skolebestyrelsen. 14

15 Pædagogisk analyse I bestræbelserne på at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af dagtilbud, skoler og PPR, har vi i Brønderslev Kommune valgt at arbejde med en fælles pædagogisk analysemodel. Formålet er at etablere gode læringsmiljøer i dagtilbud og skoler, hvor medarbejderne udvikler kompetencer i at forebygge og reducere lærings- og trivselsproblematikker. Vi tror på at ved at medarbejderne arbejder systematisk med denne analysemodel, så vil de udvikle kompetencer i at forstå sammenhængen mellem børnenes handlinger i dagtilbuddet og forskellige forhold i læringsmiljøet og i dagtilbuddet. Organisering af arbejdet med pædagogisk analyse i dagtilbud. I dagtilbud foregår pædagogisk analyse som udgangspunkt i team. I de mindste dagtilbud laves analyse i den samlede personalegruppe. Den enkelte leder har selv lavet en teamorganisering og udpegning af PA-koordinatorer som udgangspunkt én PA-analyse. Opgaver og roller i teamet Funktionen som PA-koordinator spiller en vigtig rolle i børnehavens/skolens arbejde med pædagogisk analyse. PA-koordinatorens rolle/opgave er følgende: Opgavefordeling og planlægning i forhold til analysearbejdet Tidsdisponering på møderne og i teamets arbejde med en udfordring/problemstilling Modelloyalitet overordnet ansvar for at de forskellige faser i den pædagogiske analyse bliver anvendt 15

16 Bidrage til forpligtelse og integritet i teamets arbejde Bidrage til, at der bliver en god kommunikation om de udfordringer eller de problemer, der skal drøftes Sikre, at alle i teamet bliver hørt, og at kommunikationen er konstruktiv Ansvar for teamets kontakt til PA-vejlederen Kompetenceforløb for PAvejledere og koordinatorer Kompetenceforløbet for både vejledere og koordinatorer blev påbegyndt i efteråret 2013, og afsluttede i marts Herefter fulgte der er workshops for samtlige af de øvrige medarbejdere i dagtilbud og skoler. Både PAvejledere og koordinatorer deltog i såvel seminarer og e-læringsforløb. 16

17 Samarbejde med LSP For at nå målsætningen om øget inklusion, læring og trivsel for børns og elevers faglige udbytte i både dagpleje/vuggestuer, dagtilbud og skoler skal den professionelle kapacitet og kompetence hos kommunens pædagogiske ledelser og medarbejdere udvikles. Brønderslev Kommune indgik derfor en samarbejdsaftale med LSP, Aalborg Universitet om at iværksætte et kvalificeret forsknings- og udviklingsforløb, hvis formål også er at frembringe ny evidensbaseret viden om betydningen af en Capacity Building tilgang for børns trivsel, læring og inklusion. Brønderslev kommune har, i samarbejde med LSP, i efteråret 2013 gennemført en kortlægning af kommunens dagtilbud og skoler. Ledere, medarbejdere, børn/elever og forældre har deltaget i undersøgelsen. Kortlægningsresultaterne er samlet i rapporten Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev kommune 3 og afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater samt giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer børn/elevers læring og trivsel. Kortlægningsresultaterne foreligger på to niveauer; et institutionsniveau og et kommuneniveau. Det betyder, at det enkelte dagtilbud / den enkelte skoler har sine egne konkrete resultater for deres institution. Disse resultater skal kvalificere udviklingstiltag lokalt. Men kortlægningen omfatter endvidere et samlet resultat for hhv. Dagtilbudsområde og skoleområde. Disse resultater giver mulighed for at udpege fælles fokusområder på tværs af dagtilbud og skoler, som kan understøtte en fælles pædagogisk platform og styrke den sammenhængende indsats. Samarbejde med Læringskonsulenterne Brønderslev kommune indgik i efteråret 2012 en samarbejdsaftale med Undervisningsministeriets udgåenden enhed Inklusionsudvikling. Inklusionsudvikling samarbejder med 20 udvalgte

18 kommuner med udgangspunkt i den enkelte kommunes situation og behov for, at kvalificere og understøtte kommunens inklusionsindsatser. I efteråret 2013 lavede Brønderslev kommune i samarbejde med Inklusionsudvikling en statusrapport en analyse blandt kommunens ledere og medarbejdere. Målet var at stille skarpt på de udfordringer, de decentrale ledere og medarbejdere oplever i forhold til kommunens inklusionsindsats. Et særligt fokusområde i denne analyse var samarbejdet på tværs af faggrupper og institutioner. Resultatet af analysen fremgår af Statusanalyse på inklusionsindsatsen i Brønderslev kommune 4, som kan ses på bloggen Udviklingifaellesskaber.dk Bloggen: pdf 18

19 Kortlægningen Hvad blev vi klogere på? Ud fra en analyse af datamaterialet har LSP udvalgt nogle områder, som de peger på med fordel kan drøftes og vurderes i de forskellige dagtilbud: Der er betydelige forskelle med hensyn til børnenes vurdering af institutionerne. Dette giver anledning til at drøfte, hvordan man kan udnytte forskellene konstruktivt, for eksempel i form af Best Practice-aktiviteter inden for kommunen, samarbejde og udveksling af personale og evt. ledelse mellem de enkelte institutioner, fælles formidling af gode pædagogiske aktiviteter og tiltag osv. Der er tilsyneladende institutioner, som scorer lavt på flere forskellige parametre. Her kan man tale om opmærksomhedsinstitutioner, fordi disse dagtilbud må være særligt opmærksomme på kvalitetsudvikling i den kommende periode. Det kan være interessant og nyttigt, at der i relation til disse resultater blandt andet sættes fokus på hvorvidt der er en korrelation mellem ledelseskvalitet og kvalitet i dagtilbuddet. Der er ikke altid overensstemmelse mellem børns og pædagogers vurdering af de samme fænomener. Dette peger på relevansen af at anskue dagtilbuddet i børnehøjde, dvs. bruge børnenes input på en aktiv måde. Det er ikke nødvendigvis altid børnene, der har ret, men man må være meget opmærksom på, at børnenes oplevelse er relevant. Ledelse Kortlægningens resultater peger på at der er behov for at arbejde med ledelse i Brønderslev kommune. Der er et par dagtilbud der scorer højt på tre områder indenfor pædagogisk ledelse, men generelt er der stor forskel i vurderingen af ledelseskvalitet i de forskellige dagtilbud LSP har desuden peget på nogle opmærksomhedspunkter, som kortlægningen peger på: Børns læring, trivsel og udvikling - Der er store forskelle mellem institutionerne - De fleste børn trives godt, men der er spredning i børnenes trivsel i daginstitutionerne, så der er derfor grund til at antage at der er dagtilbud, hvor børnene trives mindre godt. - Der er stor spredning på børnenes sproglige færdigheder: (Er kommunikationen mellem voksne og børn i de pædagogiske aktiviteter af en sådan art, at den stimulerer alle børns sprogudvikling på en hensigtsmæssig måde? ) 19

20 - Der er institutioner der scorer meget lavt ift. børnenes sociale færdigheder: (Det bør drøftes indgående, hvilke sociale færdigheder, der er børnenes deltagelse sammen med andre, og hvordan børn kan stimuleres til at udvikle/lære disse sociale færdigheder. ) Forældresamarbejde Der er institutioner der scorer lavt på forældretilfredsheden ud fra parametrene information fra dagtilbuddet, modtagelse og aflevering af børn, aktiviteter og børnehavens kultur. afsnittet Hvad gør vi så ved det vil vi beskrive hvilke resultater fra kortlægningen og områder vi har prioriteret at have fokus på og planlægge indsatser ud fra. 20

21 Statusanalysen Hvad blev vi klogere på? Status på arbejdet Der er i dag ikke nogen tvivl om, at daginstitutionerne gør en forskel. I et inklusionsperspektiv får børnene, med deres plads i en daginstitution, mulighed for at blive en aktiv del af daginstitutionen, hvor de lærer at agere i små, nære og sociale fællesskaber. Forskningen viser, at disse fællesskaber er med til at skabe rammerne for en barndom, hvor børnene lever, lærer og udvikler sig og derigennem gør sig erfaringer, der øger deres muligheder for at indgå i det samfundsmæssige fællesskab sidenhen 5. I Brønderslev Kommune vurderer 49% af daginstitutionspædagogerne og 69% af daginstitutionslederne, at inklusionen lykkes i høj eller meget høj grad, så vi må sige at vi er meget godt med i arbejdet med inklusion på Dagtilbudsområdet. Fokusområder fra Statusanalysen Administrative styringstiltag understøtter ikke inkluderende dagtilbud. Kun 19 % af dagtilbudslederne mener at kommunens ressourcetildelingsmodel i høj eller meget høj grad, understøtter inkluderende dagtilbud. Det er bekymrende få ledere der oplever at øvrige administrative styringstiltag (visitationsprocedurer, støtteansøgninger, kvalitetsrapporter, mm) understøtter arbejdet med inklusion. Behov for at styrke kompetencer Lederne mener at der primært er brug for Pædagogiske metoder der understøtter arbejdet med inklusion. Medarbejderne har delt besvarelserne mellem det samme samt Viden om børn i vanskeligheder, fx viden om diagnoser. Inddragelse af forældrene Både ledere og pædagoger er enige om, at inddragelse af forældrene i arbejdet med inklusion er en stor udfordring. Lederne mener faktisk at det er den største udfordring. Fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole i forhold til overgange og til børn i vanskeligheder. Her er der interessante budskaber fra forskningen. Der er uoverensstemmelser mellem både skolelederes og dagtilbudslederes syn på overgange i forhold til deres medarbejdere. Medarbejdere svarer noget lavere på om hvorvidt der er klare retningslinjer for samarbejdet vedr. overgange og børn i vanskeligheder. 5 Ministeriets inklusionsudvikling: Status på arbejdet med Inklusion i Brønderslev kommune,

22 Hvad gør vi så ved det? Vi har i projektgruppen, i et samarbejde med læringskonsulenterne, valgt både decentrale og tværfaglige fokusområder. Disse fokusområder er valgt ud fra resultaterne af kortlægningen og statusanalysen kombineret med hvad der derudover er af udfordringer i dagtilbuddene. Ud fra en betragtning om at vi ikke kan det hele på en gang og at ledere og medarbejdere skal kunne følge med, har vi truffet nogle bevidste valg omkring kommende indsatser. Desuden er der formuleret helt lokale handleplaner i hvert enkelt dagtilbud (udviklingsplanen), som institutionerne selv har valgt og formuleret, og som de, med sparring og opfølgning fra forvaltningen, arbejder med i det kommende år. I det følgende har vi primært fokus på dagtilbudsområdet, da det er dette område denne rapport handler om, men der er selvfølgelig rigtig mange af vores indsatser, som er i samarbejde med både skoleområdet og PPR Modellen illustrerer hvilke grundlag de fælles fokusområder er defineret ud fra, men derudover er der decentrale indsatsområder i det enkelte dagtilbud 22

23 Decentrale indsatsområder Decentral udviklingsplan styrker kvaliteten Styrken i dette projekt er at hvert enkelt dagtilbud selv definerer udviklingsområder og efterfølgende indsatser. Udviklingsarbejdet skal fremfor alt give mening i det enkelte dagtilbud, for at det skal have effekt og øge kvaliteten i den pædagogiske praksis. Derfor har vi udarbejdet en udviklingsplan som rummer det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børneperspektivet og forældreperspektivet, så vi sikrer fokus på kvalitet i alle fire perspektiver. Processen understøttes af dialog og sparring med dagtilbudschefen, den pædagogiske konsulent og faglig koordinator på projektet. Formålet er at det enkelte dagtilbud får sparring på udfordringerne ift. kortlægningsresultaterne og får igangsat arbejdet med en udviklingsplan til opfyldelse af målene i projekt Udvikling i Fællesskaber. Processen med at omsætte kortlægningsresultaterne fra T1 6 til konkret pædagogisk handling foregår i første omgang i 3 trin: TRIN 1 Efterår 2014 Dagtilbuddet får sparring ift. at identificere sine udfordringer ift. projektmålene. Udfordringerne skal begrundes i resultaterne af kortlægningen og hverdagens praksis. TRIN 2 Forår 2015 Dagtilbuddet arbejder med sin udviklingsplan (de udleverede måloversigter). Senest 1 måned efter 2. besøg mailes udviklingsplanen til faglig koordinator, som sørger for videreformidling til fagenheden. TRIN 3 Maj15 - feb.16 Lederne får individuel sparring af UCN, på sit arbejde med udviklingsplanen og indsatsområderne i egen organisation. 6 Første kortlægning 23

24 Indsats: Hvert dagtilbud arbejder som sagt med de fokusområder som er relevante for dem ud fra dels kortlægningsresultaterne og fra hverdagens udfordringer i øvrigt. Nedstående skema er en del af den udviklingsplan som hvert dagtilbud skal arbejde med, ud fra hver af de fire mål, de fire perspektiver i projekt Udvikling i fællesskaber. Hvert enkelt dagtilbud udfylder udviklingsplanen i løber af foråret 2015 og den endelige plan skal være en del af dagtilbuddets Pædagogiske plan Udviklingsplan Dagtilbuddets navn: Dato: Projektets formål: For at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn i Brønderslev Kommune skal der etableres en fælles platform for arbejdet med inklusion. Den fælles platform skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Platformen skal danne afsæt for fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. PROJEKTET DELMÅL At alle ledere arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor det pædagogiske arbejde bygger på en fælles systemisk tilgang At der er etableret team i alle dagtilbud og skoler, som anvender en pædagogisk analysemodel, som understøtter teamets refleksionsprocesser og praksisudvikling MÅL 1 Organisatorisk perspektiv At der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR At PPR, sammen med øvrige kommunale ressourcepersoner, understøtter dagtilbud og skolers team med målrettet konsultativ bistand KORTLÆGNINSGRESULTATER T1 Beskriv dagtilbuddets udfordringer ift. delmål og mål DAGTILBUDDETS UDVIKLINGSPLAN Hvad vil vi opnå? OBS! Konkret og målbart Aktivitet(er) Hvad, hvornår og hvem? 24

25 PA-analyse Både kortlægningen og statusanalysen peger på nødvendigheden af kompetenceudvikling for medarbejdere, for at kunne arbejde mere inkluderende. Indsats: Hvert enkelt dagtilbud arbejder som tidligere nævnt med at implementere PA- analyse som metode til al analyse af udfordringer i dagtilbuddet. PA- analysen skal som fælles platform, sikre en systemisk tænkning, et kontekstuelt perspektiv på alle børnene. Alle medarbejdere har gennem kompetenceudviklingsforløb med LSP ved workshop og e- learningsmoduler i 2014 fået ny viden om den systemiske tænkning og en systematisk analysemetode. Nu og i årene fremover sætter analysemodellen rammen for et kontekstuelt perspektiv i den pædagogiske praksis, samt en kollegial sparring og videndeling i forhold til problematikker i den daglige praksis. Styrkelse af pædagogisk ledelse i Brønderslev Dagtilbud. Kortlægningens resultater peger på at der er behov for at arbejde med pædagogisk ledelse. Desuden viste kortlægningen at der er behov for at højne kvaliteten i nogle dagtilbud og det tænker vi blandt andet sker gennem god ledelse. Indsats: Forvaltningen har derfor indledt et samarbejde med UCN 7, om design og gennemførelse af et kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbudslederne løbende Formålet er: 7 University College Nordjylland 25

26 at styrke styringskæden ved at skærpe samtlige medarbejdere i Brønderslev Dagtilbuds bevidsthed omkring forventningerne i organisationens pipeline at højne fagligheden og den pædagogiske kvalitet i Brønderslev Dagtilbud gennem en styrket, fokuseret og målstyret pædagogisk ledelsesindsats at skabe en fælles forståelse og platform for, hvordan vi bedst muligt yder pædagogisk ledelse i forhold til vores kerneopgave at kunne gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde Vi arbejder specifikt med at styrke indsatsområder i forhold til Udvikling i fællesskaber for at nå målsætningen om øget inklusion, læring og trivsel for børns udbytte i dagtilbuddet. Gennem kompetenceudviklingsforløbet fokuserer vi på at udvikle den professionelle kapacitet og kompetence hos kommunens pædagogiske ledere for derigennem at styrke medarbejdernes professionelle kapacitet og kompetence. Resultater fra kortlægningsundersøgelsen indgår som afsæt og pejlemærker til at skabe opmærksomhedspunkter ift. hvordan de pædagogiske ledere samlet set kan understøtte Udvikling i fællesskaber ledelsesmæssigt. Design af kompetenceudviklingsforløbet Vi designer kompetenceudviklingsforløbet gennem den læringsfremmende tilgang og metodik; aktionslæring. Aktionslæringens formål er at udvikle praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over forskellige situationer fra praksis. Action Learning lægger både vægt på den enkeltes læring og personlige/faglige udvikling og på læring i fællesskabet. Kvalifikationssporet Dette spor består af undervisning og kvalificering af den pædagogiske ledelse gennem teoretiske oplæg, refleksionsprocesser samt formuleringer af konkrete og aktuelle indsatser i forhold til at styrke Udvikling i fællesskaber. Det teoretiske indhold afgøres dels af, hvad forvaltningen i samarbejde med Anne vurderer er meningsfuldt, samt af de observationer og behov der viser sig undervejs i aktionslæringsforløbet for deltagerne. Coaching af lederudviklingstrioer Vi skaber strukturerede systemiske coaching-/læringssamtaler i lederudviklingstrioerne faciliteret af Anne med fokus på refleksion over aktionerne. Disse refleksionssamtaler har to formål. Dels at give den enkelte leder sparring og refleksion på det konkrete aktionslæringsprojekt og dels at være et kommunikativt trænings-laboratorium, hvor lederne bliver trænet i systemiske refleksive set-ups, som de selv kan praktisere i de pædagogiske refleksioner med det pædagogiske personale i egen praksis. Individuel sparring og coaching af den enkelte pædagogiske leder Vi skaber refleksive ledelses-sparring coachingsamtaler af den enkelte dagtilbudsleder for de ledere der måtte ønske dette. 26

27 Kompetenceudvikling ift. Systemisk tænkning Som tidligere beskrevet er den systemiske tænkning målet for den fælles pædagogiske platform mellem skole, dagtilbud og PPR. Selv om PA-analysen som der arbejdes med i alle dagtilbud bygger på den systemiske tænkning, er der brug for yderligere viden, for at den systemiske tænkning bliver en naturlig del på hele 0-18 års området. Indsats: Den store projektgruppe drøfter i marts 2015 hvorledes vi får den systemiske tænkning bredt ud på hele området. Gruppen definerer hvad der ligges i den systemiske tænkning og hvilke forventninger der er til alle medarbejdere i skoler, dagtilbud og PPR. I løbet af foråret planlægges indsatsen i forhold til dette tema. Inddragelse af børneperspektivet i den pædagogiske praksis Kortlægningen har synliggjort nogle udfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. På Dagtilbudsområdet er der tilsyneladende ikke altid overensstemmelse mellem børnenes og de professionelles vurderinger af de samme fænomener. Derfor er det relevant at anskue dagtilbuddet i børnehøjde. På skoleområdet viser det sig, at eleverne i indskolingen har det ikke godt sammen og dette har blandt andet en effekt for den oplevede inklusion. Her er det relevant at inddrage børnenes perspektiv i undersøgelsen af dette. Livet i organisationer på alle niveauer skabes gennem fortællinger, og en nyttig måde at skabe udvikling og gode arbejdsmæssige resultater må derfor tage afsæt i organisationsmedlemmernes sprog og kommunikation. Derfor tager vi afsæt i den narrative tænkning når vi, i et organisatoriske perspektiv, vil inddrage børnenes fortælling/stemme mere i hverdagens praksis Børnenes fortællinger er vigtige. Når børns egne perspektiver kommer frem, vil voksne kunne få indblik i, at hverdagslivet ser anderledes ud fra barnets side. Dette vil kunne give mulighed for at tilpasse børnehavens og skolens indhold og arbejdsmetoder bedre til det enkelte barn eller en børnegruppe. Indsats: Sparring På 2. besøgsrunde (efterår 2014) hvor dagtilbudschefen, den pædagogiske konsulent og den faglige koordinator var rundt i alle dagtilbud og give sparring på kortlægningsresultaterne, var børneperspektivet et centralt tema. Mange af dagtilbuddenes profiler viste som sagt en uoverensstemmelse mellem besvarelser fra børnene og medarbejderne. Det viste sig typisk at medarbejderne i langt højere grad vurderede relationerne mellem barn-voksen højere end børnene vurderede det. Det viser at de voksne kan have ét billede af virkeligheden mens børnene oplever det anderledes. Etablering af 2 pilotprojekter i henholdsvis skole og dagtilbud. I efteråret 2015 drøftes det i projektgruppen hvornår der skal etableres to pilotprojekter. Det bliver ud fra en vurdering af, hvornår dagtilbuddene kan rumme 27

28 endnu et udviklingsprojekt. Temaerne i pilotprojekterne bliver børnesamtaler og narrative metoder i dagtilbuddene. 28

29 Tværfaglige fokusområder Som tidligere nævnt har vi også tværfaglige fokusområder. Disse fokusområder er valgt ud fra resultaterne af kortlægningen og statusanalysen, kombineret med hvad der derudover er af udfordringerne i dagtilbuddene. De tværfaglige indsatsområder dækker over dagtilbuds- og skoleområdet samt PPR. Samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere om udvikling af pædagogisk ledelse, forandringsledelse samt ledelsesroller. Indsatsen er beskrevet på side 26. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde i fagenheden Baggrunden for dette fokusområde er at Statusanalysen viser, at dialogen mellem fagenheden og de decentrale ledelser kan optimeres, for at understøtte de faglige og pædagogiske indsatser i dagtilbud og skoler. Desuden skal der bygges bro mellem de decentrale enheder og det politiske niveau. Indsatser skal præges af ejerskab og involvering af de professionelle (lærere, pædagoger og ledelse). Indsats: Etablering af central tværfaglig konsulentenhed i fagenheden Børn & Kultur Chefgruppen udarbejder et notat omkring formål og konstruktion af en konsulentenhed. Herefter er der dialog med de involverede parter og beslutning træffes på chefmøde, i Forretningsledelsen og politisk. Kompetenceudvikling skal understøtte systemisk pædagogisk praksis Baggrunden for dette fokusområde er fordi målet er en fælles pædagogisk platform i dagtilbud, skoler og PPR. Udfordringen ligger i at skabe en fælles platform på tværs af fagområder Statusanalysen viser, at der er et svagt fælles sprog. Fælles metode, værktøjer og mål vil over tid skabe et fælles sprog fælles pædagogisk faglighed, men udfordringen ligger også i at få udbredt dette sprog til at omfatte dialogen med børn/elever, forældre og samarbejdspartnere 29

30 Udover den decentrale indsats som tidligere er beskrevet, er der to tværfaglige fokusområder der skal understøtte systemisk tænkning i den pædagogiske praksis; nemlig Overgange og Forventningsafstemning sprog og adfærd. Indsats: Overgange Baggrunden for dette fokusområde er at Statusanalysen viser: at der er forskellige fortællinger mellem dagtilbud og skole at der er meget lidt tværfagligt samarbejde om børnene både horisontalt og vertikalt Jo bedre samarbejde mellem de voksne desto bedre overgang for barnet Store projektgruppe drøfter indsatsen vedrørende overgange på deres møder i marts og maj. Der tænkes flere step i denne indsats. Dels inspiration til tænkningen omkring overgange i børnenes liv, dels lokale aftaler og samarbejde i skoledistrikterne mellem skole, dagtilbud og SFO. I bestemmelse af tiltag i indsatsen bliver der høj grad af involvering af ledergrupper og indsatsen skal i høj grad lokal forankres. Forventningsafstemning sprog og adfærd. Baggrunden for dette fokusområde er at Statusanalysen viser: at der er et svagt fælles sprog på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. Fælles metode, værktøjer og mål vil over tid skabe et fælles sprog en fælles pædagogisk faglighed, Udfordringen ligger i at få udbredt dette sprog til også at omfatte dialogen med børn/elever, forældre og samarbejdspartnere. Store projektgruppe drøfter indsatsen vedrørende sprog og adfærd på deres møder i marts og maj. Der tænkes indsatser både på ledelses- og medarbejderniveau. Styrkelse af helhed og sammenhæng via inddragelse af børneperspektivet i den pædagogiske praksis Kortlægningen har synliggjort nogle udfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. På Dagtilbudsområdet er der tilsyneladende ikke altid overensstemmelse mellem børnenes og de professionelles vurderinger af de samme fænomener. Derfor er det relevant at anskue dagtilbuddet i børnehøjde. På skoleområdet viser det sig, at eleverne i indskolingen har det ikke godt sammen og dette har blandt andet en effekt for den oplevede inklusion. Her er det relevant at inddrage børnenes perspektiv i undersøgelsen af dette. 30

31 Indsats. Børneperspektivet ind i den pædagogiske praksis i både dagtilbud og skole. Pilotprojekter på Systematisk synliggørelse af børns ytringer og Børn skal ses som vigtige og troværdige informanter. Tidspunkt for igangsættelse af projekterne fastlægges i et samarbejde mellem projektgruppen og lederne. Inddragelse af ressourcepersoner/relations personer og udvikling af nye veje i samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet Brønderslev Kommune her et udviklingsområde, når det handler om helt konkrete metoder og udvikling af metoder til inddragelse af almenområdet i såvel den sekundære som tertiære forebyggelse altså indsatsen overfor børn, der er i risiko og indsatsen overfor de udsatte børn. Dette udviklingsområde er potentielt ift. at kvalificere og styrke den samlede indsats overfor de udsatte børns trivsel, læring og udvikling. Indsats: Børne og familieafdelingen har ansøgt om at blive partnerskabskommune i Socialministeriets Partnerskabsprojekt Tidlig indsats Livslang effekt, og derved indgå i et udviklingsprojekt om effektive forebyggende indsatser for udsatte børn og unge. Et af målene i projektet er blandt andet: At styrke det tværfaglige samarbejde så der bygges bro til den tidlige og forebyggende indsats på almenområdet Effektmål: At metodeudvikle den eksisterende tilbudsvifte med inddragelse af almenområdet, netværk og frivillige Fokusområdet afventer svar på Børne- og Familieafdelingens ansøgning til Socialministeriet, januar Strategi for øget forældresamarbejde ift. inklusionsarbejdet i dagtilbud og skoler Baggrunden for indsatsen er at forældre er vigtige medspillere i forhold til at skabe gode børnefællesskaber. Forældrene spiller en vigtig rolle for, hvordan børnene fungerer i skole eller dagtilbud. Det er desuden vigtigt at forældre føler sig som en del af fællesskabet i skole og dagtilbud, for det kan have stort betydning for om barnet er inkluderet eller ej. Indsats: Tværfagligt Udviklingsforum udarbejder forslag til strategi, som bl.a. beskriver: - Inddragelse af forældre- og skolebestyrelser som aktive medspillere - Forventningsafstemning vedr. kommunikation mellem hjem og skole/daginstitution - Formidling af viden til forældre- og skolebestyrelser 31

32 Procedurer og skriftlighed Når visionen og målet er at der sker et paradigmeskift på vores område og alle medarbejdere går fra et individperspektiv til et kontekstperspektiv, en systemisk tænkning, skal alt omkring den pædagogiske praksis understøtte denne tænkning. Desuden viste Statusanalysen at kommunens administrative styringstiltag ikke altid understøtter inkluderende dagtilbud. Derfor er dagtilbudsområdet ved at justere og ændre flere forskellige procedurer og skriftligheder Ny procedure ved brug af magtanvendelse En arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere fra dagtilbuddene, samt leder og medarbejder fra støtteteamet og pædagogisk konsulent, har justeret proceduren ved brug af magtanvendelser i dagtilbud. Proceduren bygger dels på den systemiske tænkning om at forstå barnet i de systemer det indgår i, og dels på nogle grundlæggende principper. Proceduren skal ses både som en registrering af den pågældende situation, men også som en sikring af et reflekterende perspektiv på den pædagogiske praksis i institutionen. Proceduren bliver politisk behandlet marts 2015 Ny ansøgningsprocedure til Støtteteamet Støtteteamet har primo 2015 justeret proceduren for ansøgning til støtteteamet, så også den bygger på den systemiske tænkning. Tanken er at medarbejderne i dagtilbuddet skal lave en PAanalyse omkring problemstillingen, inden der søges om vejledning og timer fra støtteteamet. Proceduren træder i kraft i foråret Projekt: Familie-GPS en En arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere, støtteteam, sundhedsplejen og Børne/familieafdelingen er i gang med at udarbejde et forslag til etablering af tilbuddet Familiestue organiseret i dagtilbudsområdet. Tilbuddet er en forebyggende indsats og er et udvidet tilbud i dagtilbuddenes vejledning til forældre. Målgruppen er forældre og børn i alderen 3-6 år. Familie GPS en skal være et tilbud om samarbejde mellem dagtilbud og forældre med det formål at skabe en bedre hverdag for det enkelte barn i dagtilbuddet. Målet er barnet lærer nye færdigheder og handlemuligheder. Arbejdsgruppen skal udarbejde konkret forslag en familiestue med henblik på senere politisk drøftelse. 32