Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

2 Informationsteknologi C hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/ Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af uddannelsesstyrelsens bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige Mål Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer... 9 Prøveform a)... 9 Prøveform b) Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 2

3 1. Identitet og formål På HHX ses informationsteknologi i en forretningsmæssig sammenhæng. Der er fokus på itproduktudvikling som grundlag for at skabe ny forretning og på it-systemers betydning for virksomheders mulighed for innovation og for at skabe forretning i samspil med omgivelserne. Det er bærende for faget, at der inden for alle emner er en vekselvirkning mellem refleksion og konstruktion. Produktudvikling skal ikke kun diskuteres, der skal skabes eller konstrueres nye produkter. Faget flytter eleverne fra at være ukritiske it-brugere til at kunne se muligheder i udvikling og innovativ anvendelse af it for den enkelte, uddannelsen, virksomheder og samfundet. Eleven opnår forståelsen gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-produkter. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige Mål Læreplanen beskriver 7 faglige mål, der skal nås. Disse faglige mål er eksemplificeret med HHX fokus i det efterfølgende. De 7 faglige mål angiver ikke en bestemt rækkefølge i undervisningen. Fagets målsætning om en skabende, innovativ tilgang til IT nås bedst gennem et eller flere tematiske forløb, der tilsammen dækker de faglige mål. Eksempelvis vil et forløb med et økonomisystem kunne komme omkring de fleste faglige mål: - Undersøge konkrete virksomheders brug af it-systemer til at styre virksomheden (FM 1) - Ved at undersøge et konkret virksomhedssystem (som Navision C5, E-conomics eller lignende) ser eleverne hvordan de tre lag præsentationslag, logisk lag og datalag er indbyrdes forbundne (FM 2) - Ved at eksportere data fra virksomhedssystemet til et andet program, som f.eks. et regneark, arbejdes med mulighederne for at præsentere data på forskellige måder. Det kan f.eks. være i form af præsentation af nøgletal i en årsrapport (FM3) - Gennem makroprogrammering, i f.eks. et regneark, gives der et indblik i hvordan data gennem simpel programmering kan tilpasses forskellige behov (FM 4). Samtidig kan arbejdes med hvordan brugergrænsefladens repræsentation kan forbedres. Det er f.eks. at indsætte knapper, der kører en række automatiske funktioner (FM 6) - På baggrund af arbejdet med et konkret virksomhedssystem skal eleverne vha. diagrammer (f.eks. dataflow eller UML) tegne hvordan en ordre behandles (FM5) - Komme med forslag til forbedringer (FM7) Nedenfor eksemplificeres de enkelte faglige mål. Besøg for at se eksempler og materialer, der uddyber, hvordan de faglige mål kan indgå i et forløb. 1 Give eksempler på hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter samt identificere hvordan konkrete it-systemer påvirker brugeres adfærd Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 3

4 Gennem beskrivelser og analyse af flere eksisterende it-systemer indenfor virksomheder (f.eks. en e-handelsbutik, homebanking eller et virksomhedssystem) og det offentlige (f.eks. Skat, SU eller kommunal selvbetjening) skal eleverne kunne beskrive hvordan disse systemer virker og hvordan systemerne påvirker den måde, de bruges på. 2 Redegøre for generelle principper bag it-systemers arkitektur samt redegøre for konkrete arkitekturer Under dette faglige mål sættes eleverne i stand til at gennemskue it-systemers arkitektur ved hjælp af 3-lagsmodellen. Modellen danner baggrund for beskrivelsen af it-systemer. Datalaget omfatter den grundlæggende organisering af oplysninger i systemets database eller de underliggende filer. Logiklaget varetager programmering og beregninger. Repræsentationslaget omfatter brugerinterfacet. Modellen bruges til at identificere de tre lag i en række konkrete eksempler. Et eksempel kan være DSB-billet app til mobiltelefon. Præsentationslaget er de sider, der kan ses på mobiltelefonen. Når billetten bestilles via telefonens interface, flyttes oplysningerne (data) til en server hos DSB, der benytter oplysningerne til et opslag i en database, hvor alle afgange er beskrevet. Behandlingen af indtastede data, opslag i database, beregning af pris m.m. sker i logiklaget. Det er relevant at diskutere, hvor hvilke actions sker. Applikationen på mobiltelefonen indeholder f.eks. både repræsentation og logik (men ingen data). På serveren hos DSB findes data og services til opslag, som også er en del af logiklaget. Organiseringen af og strukturen i databasen udgør datalaget. Når de mulige afgange er fundet, præsenteres disse på mobiltelefonen (præsentationslaget). 3 Redegøre for repræsentation af udvalgte typer af data samt udarbejde it-produkter i form af simple manipulationer af data Under dette mål skal eleverne opnå en forståelse af at data kan repræsenteres på mange forskellige måder og hvilken betydning denne repræsentation har. De skal opnå konkrete erfaringer med at omforme data fra en repræsentation til en anden. Eksempler på forskellige former for datarepræsentation kan være: - Datatyper i f.eks. databaser og regneark. Et simpelt eksempel er forskellen på formler, tal og tekst i regneark. - Film, musik m.m. Relevante filformater behandles. Her kan ses på de forskellige komprimeringsmetoder og deres konsekvenser. - 2D barcodes. 4 Identificere basale strukturer i programmeringssprog samt udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer Dette mål omhandler grundlæggende programmering. Et eksempel kan være makroprogrammering i regneark. Eleven kan, gennem en udforskende tilgang, oprette forskellige makroer som hvis, opslag og diverse løkkekonstruktioner. Formålet Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 4

5 med dette er at de får forståelsen for de grundlæggende programmeringsstrukturer og variabeltyper. Eleven skal kunne forstå, at programmering indeholder nogle almene begreber, som er indeholdt i de fleste programmeringssprog. Kendskabet til de almene begreber giver mulighed for en nem overgang til programmering i andre sprog. Det afgørende er, at kursisterne bliver fortrolige med ét sprog. Det er ikke et mål, at eleven skal kunne redegøre for eller skelne mellem flere programmeringssprog og programmeringsmiljøer. Andre mulige programmeringsmiljøer kan være Scratch, Lego Mindstorms, GreenFoot og App Inventor. På c-niveau forventes ikke at eleverne stifter bekendtskab med mere end ét programmeringssprog. 5 Give eksempler på modellering og strukturering af data, processer og systemer samt beskrive sammenhængen mellem en konkret model og dele af et it-system Eleven skal på c-niveau lære at læse og forstå datamodeller og procesdiagrammer. Det kan f.eks være en model af en forretningsgang med tilhørende data, som det er implementeret i et virksomhedssystem. De bør også kunne gennemføre enkle rettelser eller udvidelser. Ved at arbejde med diagrammer (Dataflow, Use cases, UML, hændelsesforløb eller lignende) skal eleven opnå en forståelse af forskellen mellem det abstrakte (model) og det konkrete (et program) eller faktiske hændelser og objekter i virkeligheden. Modellen skal visualisere og danne baggrund for forståelse af programmering. Et eksempel kan være visualiseringen af et handelsforløb fra ordre til faktura. 6 Beskrive og analysere udvalgte elementer i et interaktionsdesign samt udarbejde itprodukter i form af simple interaktionsdesigns og tilpasse eksisterende designs Interaktionsdesign kan beskrives ved hjælp af roughs, storyboard eller skitser. Disse skal danne grundlag for begrundede valg mht. design, farver, typografi, struktur m.m. i deres produkter og eleverne skal redegøre for disse overvejelser. Prototyper af designs kan f.eks. laves som websider med CSS. 7 Redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-løsninger. Eleverne skal kunne udvælge it-systemer, de finder innovative og begrunde hvorfor de har valgt disse. Disse overvejelser skal inddrages i deres vurdering af egne produkter. 2.2 Kernestof It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet - samspil mellem design af it-systemer og de brugs- og adfærdsmønstre der udfolder sig i forbindelse med brug af systemer Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 5

6 - Introduktion til forskellige typer af it-systemer - Usability og adfærd - Sociale medier It-systemers arkitektur - tre-lagsarkitektur (eller tilsvarende) som generel ramme for at forstå en meget stor klasse af it-systemer, deres komponenter og samspillet mellem disse - Tre-lags arkitektur - Client-server Repræsentation og manipulation af data - digitalisering af data som udgangspunkt for computerbaseret repræsentation og manipulation - Fra analog til digital - Datatyper og deres betydning for bearbejdning af data i forskellige it-systemer - Datatab - Sikring og kvalitet af data Programmering - gængse strukturer i programmeringssprog, programmering af mindre programkomponenter, modifikation af større systemer - Simple strukturer i programmeringssprog, som f.eks. variable, betingelser og løkker - Programmeringsprocessen som trinvis forbedring Modellering og strukturering af data, processer og systemer - beskrivelse af data, processer og systemer på abstrakt niveau; fokus på data- og logik lag af tre-lagsarkitekturen Modellerne kan være - E/R- diagram - dataflowdiagrammer - Use cases Interaktionsdesign - konsekvenser og vigtighed af brugervenligt interaktionsdesign; snitflade mellem det formelle it-system og den sociale verden; simple modeller og designprincipper for systemers præsentationslag - Usability - Interaktionsdesign 2.3 Supplerende stof Eleverne kan opfylde størstedelen af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet samt at styrke toningen af dette i forhold til andre fag i fagrækken. Konkret er netværk, it-sikkerhed, it-historie og store it- Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 6

7 innovationer eksempler på supplerende stof som kan bidrage til at perspektivere og vise relevante historiske såvel som aktuelle udviklingstendenser inden for faget. Supplerende stof er oplagt at tænke ind i studieretningens toning og i flerfaglige forløb. Det er f.eks. teknologihistorie i samspil med samtidshistorie, i samspil med faget innovation eller et tema om robotter/ai med dansk og/eller mediefag. I et flerfagligt forløb med afsætningsøkonomi kunne datamining indgå som en metode til at skaffe oplysninger om kunderne. I et flerfagligt forløb med virksomhedsøkonomi, ville man typisk kunne arbejde med modellering af data og processer i ERP. Supplerende stof kan også indgå som supplement til forløb, der allerede dækker en del af kernestoffet. Eksempler kan være en analyse af menneskers adfærd på nettet og mulige konsekvenser af de mange data, der findes om den enkelte på nettet. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. 3.2 Arbejdsformer Projektarbejdsformen skal være fremtrædende i undervisningen. Projektarbejdsformen skal her opfattes bredt. Det essentielle er, at det drejer sig om en arbejdsform, hvor eleverne selvstændigt arbejder med at nå projektets mål. En opgave, hvor målet er at træne én bestemt færdighed, kan ikke betegnes som et projekt, men kan udmærket være et element i et projekt. Denne form for projektarbejde vil typisk blive anvendt, hvor det af hensyn til faglige mål eller kernestofbetingelser er nødvendigt med stor indholdsmæssig styring. Et andet hensyn, som kan gøre denne arbejdsform hensigtsmæssig, er behovet for specielt i en startfase at lede eleverne igennem et forløb, uden at der stilles for store krav til selvstændighed. Et projekt kan også være fastlagt ved, at det indholdsmæssigt ligger inden for et bestemt emneområde. Dette sætter nogle rammer for projektet, men eleverne kan arbejde i forskellige retninger og med forskellige produktmål inden for emneområdet. Hvis eleverne for eksempel arbejder med databaser, kan nogle elever arbejde med sortering, mens andre kan arbejde med opslag i databasen. Endelig kan et projekt være deltagerstyret. Det betyder, at eleverne selv fastlægger projektets produktmål, normalt dog inden for nogle givne rammer, der dikteres af tid, faglige mål m.m. Denne form for projektarbejde stiller noget større krav til elevernes selvstændighed og vil derfor typisk blive anvendt i slutfasen af undervisningen. I forbindelse med projektarbejde er der flere muligheder for proces og organisering. Der kan være tale om enkeltmandsprojekter eller gruppeprojekter, hvor hver person/gruppe arbejder med sit eget projekt. Der kan også være tale om samarbejde mellem personer/grupper, hvor hver enkelt Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 7

8 person/gruppe arbejder med en del af et samlet projekt. Der kan være tale om, at læreren koordinerer projektet, men selve koordineringen kan også være en del af det, som eleverne skal arbejde med. Som en del af undervisningen skal eleverne lære at opbygge og anvende et netbaseret samarbejdsværktøj. Her kan de desuden løbende dokumentere arbejdet. Materialet kan have form af itprodukter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Bud på værktøjer er: Dropbox, Google Docs, wikier, blogs og skolens konferencesystem. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen kan man lave forløb, hvor eleverne selv henter vejledninger og fagligt stof på f.eks It Det vil ikke altid være forudsigeligt hvilke programmer, der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for, men det er vigtigt i informationsteknologi C at eleverne i forbindelse med såvel den daglige undervisning som i projekter, har mulighed for at kombinere teori og praktik inden for de faglige mål. Det stiller krav om forskelligt software til f.eks. programmering, databasearbejde, webproduktion, software til produktion til mobile enheder osv. Det kan anbefales på C-niveauet at valget af software er relativt stramt styret af underviseren på grund af timetallet i faget. Langt det meste af det software der er brug for i faget, kan findes som gratis eller billigt software. Eleverne i faget medbringer ligeledes i stigende grad egne bærbare computere. Det øger forpligtelsen for underviserne i faget til at opstille en fælles referenceramme for de programmer der benyttes, således at dette ikke alene overlades til eleverne(s tilfældighed). Fordelen ved at eleverne bruger bærbare computere og i et eller andet omfang gratis eller billigt software er, at eleverne kan arbejde hjemme med opgaver og projekter, hvilket uden tvivl vil højne kvaliteten af faget. Efterhånden som erfaringerne med faget kommer, vil EMUen vil løbende blive tilført opdaterede oplysninger om gode eksempler på programmer, der med fordel kan benyttes i undervisningen. 3.4 Samspil med andre fag Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag. Det kan bidrage med: En reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it. Udvikling af it-produkter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt. Hvor informationsteknologi indgår som obligatorisk fag i en studieretning, skal ét eller flere af undervisningens temaer tilrettelægges i samarbejde med de øvrige fag i studieretningen. Faget er ikke et redskabsfag for de andre fag. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sit netbaserede samarbejdsværktøj, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 8

9 individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål Prøveformer Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål fra undervisningen er repræsenteret i disse. Læreplanen taler om en eksamensopgave, og ikke et eksamensspørgsmål. Dette betyder at indholdet i opgaven må tolkes bredt og være anvendelsesorienteret i den forstand, at opgaven må lægge op til en eller anden form for løsning (f.eks. en analyse, set fra et brugerfladesynspunkt, arkitektursynspunkt, af en programdel osv., men der lægges ikke nøvendigvis op til praktisk arbejde og eller produkt). Ligeledes er det ikke alle dele af de enkelte faglige mål, der skal repræsenteres i eksamensopgaven. F.eks. kan disse to faglige mål bruges i sin helhed: - give eksempler på, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter samt identificere, hvordan konkrete it-systemer påvirker brugeres adfærd - redegøre for generelle principper bag it-systemers arkitektur og redegøre for konkrete arkitekturer mens nedenstående to faglige mål indeholder delmål af dels redegørende karakter, der kan realiseres i forberedelsestiden, og dels delmål med praktisk indhold, der ikke lader sig realisere med en forberedelsestid på 60 min. - redegøre for repræsentation af udvalgte typer af data og udarbejde it-produkter i form af simple manipulationer af data - identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer I forhold til ovenstående, kan eksamensopgaven med fordel bestå i både spørgsmål og små dele af it-produkter (f.eks. ufærdige programstumper med slægtskab med hvad der er gennemgået i undervisningen, databasetabeller, brugerflader, link til f.eks. hjemmesider osv.) som spørgsmålet så skal anvendes på, men forberedelsestiden på 60 min. sætter selvfølgelig en begrænsning på dette. Eksaminationen består af to dele: - En redegørelse for og samtale om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens egne it-produkter. Dette betyder at eksaminanden skal have adgang til egne itprodukter i forberedelsestiden, læreplanens afsnit 3.2 Arbejdsformer taler om : Arbejdet kan foregå både i grupper og individuelt, og det dokumenteres løbende i et netbaseret samarbejdsværktøj. Det er i det netbaserede samarbejdsværktøj, at eksaminanden får adgang til de it-produkter, der skal bruges til at relatere til, og perspektivere i forhold til, den stillede eksamensopgave. Der er ingen særlige krav til det netbaserede samarbejdsværktøjer, skolens eksisterende system så som Fronter, Lectio, ItsLearning osv. kan sagtens bruges. - En redegørelse for og samtale om opgavens teoretiske aspekter, hvor der dels kan anvendes eksempelmateriale fra undervisningen, dels kan inddrages nyt materiale. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 9

10 I forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaver til prøven i faget, udvælger eksaminator til 2.del af eksaminationen undervisningsmateriale der underbygger de teoretiske aspekter af eksamensopgaven. Materialet kan såvel være materiale, der har været anvendt i undervisningen, som nyt materiale, der lægger i forlængelse af materiale, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden skal således i forberedelsestiden både besvare eksamensopgaven, herunder relatere til egne it-produkter fra undervisningen, og sætte opgaven ind i en it-teoretisk sammenhæng. Eksempel på eksamensopgave til prøveform A: Med udgangspunkt i disse faglige mål: - beskrive og analysere udvalgte elementer i et interaktionsdesign, udarbejde it-produkter i form af simple interaktionsdesign og tilpasse eksisterende design - redegøre for generelle principper bag it-systemers arkitektur og redegøre for konkrete arkitekturer kan eksamensopgaven dels bestå i at redegøre for et it-produkt fremstillet/tilpasset af eksaminanden i undervisningen med inddragelse brugerflade og arkitektur bag og dels af bestå i at analysere et, af eksaminator udvalgt, it-produkts interaktionsdesign (hjemmeside - bredt fortolket, multimedie/computerspil, apps. osv.) og herudfra redegøre for og sammenligne arkitekturen bag dette i forhold til eget produkt. I 2. del af eksaminationen, løftes diskussionen af interaktionsdesign og arkitektur op på et mere generelt niveau. Her skal der tages udgangspunkt i materiale fra undervisningen eller nyt materiale. Formålet med denne del af eksaminationen er, at eksaminanden demonstrerer overblik over de teoretiske elementer, der knytter sig til eksamensopgaven f.eks. i ovenstående eksempel på eksamensopgave, materialer vedrørende hvilke parametre der inddrages i et interaktionsdesign og/eller generelle forhold der vedrører arkitektur (f.eks. at arkitekturs sammenhæng med protokolstakke). Størrelsen på materialet til 2. del af eksaminationen skal være af en sådan størrelse at eksaminanden med rimelighed kan nå at sætte sig ind i materialet og uddrage det teoretiske i forhold til første del af eksamensopgaven. Eksempel på eksamensopgave til prøveform A: Med udgangspunkt i disse faglige mål: - give eksempler på, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter samt identificere, hvordan konkrete it-systemer påvirker brugeres adfærd - give eksempler på modellering og strukturering af data, processer og systemer samt beskrive sammenhængen mellem en konkret model og dele af et it-system kan eksamensopgaven dels bestå i at redegøre for et it-produkt analyseret/tilpasset af eksaminanden i undervisningen med inddragelse model og struktur og dels bestå i at analysere et, af eksaminator udvalgt, it-produkt der påvirker menneskelige aktiviteter og adfærd (netbank, sociale medier, apps på Smartphone osv.). Herudfra redegøre for hvordan data, processer og systemer kunne være modelleret. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 10

11 I 2. del af eksaminationen, løftes diskussionen af model og struktur op på et mere generelt niveau. Her skal der tages udgangspunkt i materiale fra undervisningen eller nyt materiale. Formålet med denne del af eksaminationen er, at eksaminanden demonstrerer overblik over de teoretiske elementer, der knytter sig til eksamensopgaven f.eks. i ovenstående eksempel på eksamensopgave, materialer vedrørende modeller og strukturer eller materialer der vedrører bestemte systemers indvirkning på menneskelige aktiviteter. Størrelsen på materialet til 2. del af eksaminationen skal være af en sådan størrelse at eksaminanden med rimelighed kan nå at sætte sig ind i materialet og uddrage det teoretiske i forhold til første del af eksamensopgaven. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et it-produkt eller en del af et sådant. I denne prøveform tages udgangspunkt i et it-produkt eller dele af et sådant, der fremstilles i forberedelsestiden. Opgaven stilles således at den skal bruge de faglige metoder for udvikling af itprodukter og den viden om data, programmering, modellering mm., der er opnået i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsstid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til en opgaveløsning. Opgavens karakter kan være problembaseret, f.eks. Skitser et system der kan opfange, digitalisere, gemme, og sende meterologiske data. Inddrag protokoller, datatyper, hvilke standardsystemer du/i vil foreslå, herunder minimumskrav til hardware. Udarbejd i detaljer en del af løsningen eller mere lukket som Udarbejd et PHP baseret system der kan bruges til online adressekartotek, så du har internetadgang til dine kontakter nemt og bekvemt via internettet. Gør herunder rede for arkitektur og data. Alt efter hvad man har arbejdet med i undervisningen, kan denne opgave også løses med XML, via Smartphone, WARP osv. Eksamensopgaverne skal være eksaminanderne bekendt senest fem hverdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Dvs. at eksaminanderne har op til fem dage inden forberedelsestidens starter, til at forberede sig til mulige løsningsforslag til de enkelte opgaver og evt. gruppedannelse. Træk af den konkrete opgave, finder sted ved forberedelsestidens begyndelse. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål fra undervisningen er repræsenteret i disse. Tidskrævende dele af opgaven løses kun i skitseform. De enkelte stillede opgaver skal være så brede at de giver eksaminanderne mulighed for at inddrage flere faglige mål i løsningen og skal tilsammen dække alle fagets faglige mål. Det er ikke et krav at eksaminanden/eksaminanderne udarbejder en komplet praktisk løsning på opgaven, men løsningen skal give et overblik over hele løsningen med inddragelse af relevante metoder og fagtermer og en mindre del af løsningen skal udarbejdes i detaljer såvel beskrivelsesmæssigt som praktisk. Hvis opgaven løses i grupper, kan opgaveløsningen involvere et større system, være mere detaljeret og/eller indeholde flere detailløsninger. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Eksaminationen består af to dele: Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 11

12 - En præsentation af opgaveløsningen Eksaminanden præsenterer opgaveløsningen. Det er en stor fordel, hvis eksaminanden/eksaminanderne forbereder præsentationen, herunder dokumentation mm. løbende under forberedelsen. - En samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen sættes i relation til eksaminandens øvrige it-produkter. Den efterfølgende samtale vil typisk handle om at gå i dybden med et eller flere faglige elementer der er berørt i opgavebesvarelsen, for at afdække i hvilket omfang eksaminanden kan gøre rede for disse. Dette afdækkes sjældent i fuldt omfang igennem præsentationen, hvor der ofte er meget der skal demonstreres. Evt. kan eksaminandens øvrige it-produkter inddrages som eksempler, dette betyder at eksaminanden skal have adgang til det netbaserede samarbejdsværktøj i forberedelsestiden Bedømmelseskriterier Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel praktisk kunnen som teoretisk indsigt og refleksion Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for informationsteknologi C hhx for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 12 Fremragende Prøveform a) Informationsteknologi forsøg C -hhx Eksaminandens redegørelse for opgaven er meget velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af korrekt og præcist fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og kobler meget sikkert problemstillingen i opgaven med egne itprodukter og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan selvstændigt analysere, diskutere og sammenholde Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 12

13 teoretiske aspekter i forhold til egne it-produkter og til forelagt eksempelmateriale så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret sin informationsteknologiske viden til såvel egne it-produkter som til opgavens teoretiske indhold. Prøveform b) It-produktet dokumenteres mht. planlægning, gennemførsel og evaluering med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. It-produktet præsenteres med stor sikkerhed herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-produktet lever op til de stillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og it-produktet er selvstændigt og fagligt vurderet med perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret sin informationsteknologiske viden til såvel egne it-produkter som til opgavens teoretiske indhold. 7 God Prøveform a) Eksaminandens redegørelse for opgaven er sammenhængende og formidles med anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer kendskab til fagets begreber og metoder og kobler i rimelig grad problemstillingen i opgaven med egne it-produkter og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan i rimelig grad analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til egne it-produkter og til forelagt eksempelmateriale men flere mangler forekommer. Eksaminanden kan perspektivere sin informationsteknologiske viden til såvel egne it-produkter som til opgavens teoretiske indhold. Prøveform b) It-produktet dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering i rimelig grad.. It-produktet præsenteres i rimelig grad herunder inddragelse af anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-produktet lever i rimelig grad op til de stillede krav. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 13

14 02 Tilstrækkelig Prøveform a) Der redegøres for valgte løsninger og opstillede krav, og it-produktet er i rimelig grad vurderet med nogen perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin informationsteknologiske viden til egne it-produkter og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan i rimelig grad besvare uddybende og supplerende spørgsmål. Eksaminandens redegørelse for opgaven er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder er mangelfuldt og problemstillingen kobles kun i mindre grad med egne itprodukter og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminandens analyse-, diskussion- og sammenhold af teoretiske aspekter i forhold til egne it-produkter og til forelagt eksempelmateriale er usikker og upræcis og med adskillige mangler Eksaminanden perspektiverer sin informationsteknologiske viden til såvel egne it-produkter som til opgavens teoretiske indhold i begrænset omfang. Prøveform b) It-produktet dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering med nogen usikkerhed It-produktet præsenteres med nogen usikkerhed herunder inddragelse af relevante anvendte arbejdsmetoder. Præsentationen af it-produktet lever kun i mindre grad op til de stillede krav Der redegøres kun i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og itproduktet er i mindre grad vurderet med manglende eller uklar perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer noget usammenhængende og usikkert sin informationsteknologiske viden til egne it-produkter og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan i mindre grad besvare uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi C/hhx forsøgsfag side 14

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi C hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi C

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi C hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - htx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

W1-4: Informatik C - STX/HF

W1-4: Informatik C - STX/HF Metode og undervisningens tilrettelæggelse, indsatsområder og prøveform. Elisabeth Husum, Egaa Gymnasium Global kompetence Innovationskompetence Digital kompetence 1. Identitet og formål 1.1 Identitet

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb

Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2015 Informationsteknologi B i merkantile

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B - htx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Multimedier C Side

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Kommunikation/It

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi B - htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

FIP INFORMATIK C/B IT A

FIP INFORMATIK C/B IT A FIP INFORMATIK C/B IT A KORT OM OS Anders Lindskjold (Campus Vejle) Jan Peter Klembach (Varde Handelsgymnasium) Er i erfarne IT-undervisere? HJÆLP TIL NYE UNDERVISERE CCT Center for Computational Thinking

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution CampusVejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Informationsteknologi C Peter

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2014-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 2.E, Årgang 2013 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution Frederikshvan Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Seminar maj 2011. Nyt Informationsteknologi C/B. Teknisk/naturvidenskabelig toning

Seminar maj 2011. Nyt Informationsteknologi C/B. Teknisk/naturvidenskabelig toning Seminar maj 2011 Nyt Informationsteknologi C/B Teknisk/naturvidenskabelig toning Hvem er vi: Elisabeth Husum, Egå Gymnasium Torben Holst Rendboe, Vejle Tekniske Gymnasium Michael Schwartzbach, Datalogisk

Læs mere