Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet"

Transkript

1 Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet 2014 vfl.dk

2 Forord Denne vejledning er målrettet landmænd, konsulenter og andre med interesse for på én gang at sikre en rentabel landbrugsproduktion og rent drikkevand. Det er hensigten at opdatere denne vejledning, når der foreligger afklaringer af de faglige og juridiske problemområder, som er nævnt i vejledningen. Denne første version er udarbejdet i forlængelse af en workshop i januar 2014 med lokale konsulenter, medarbejdere fra Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer, samt hydrogeolog Jørgen Krogh Andersen, DVN. 1. udgave, marts

3 Indhold Forord...2 Indhold...3 Indledning...4 Begreber...5 Kortlægning...6 Nitratfølsomme områder...6 Pesticidfølsomme arealer...7 Indsatsplaner...8 Hvad er en indsatsplan?...8 Indsatsplan for pesticider Hvad er et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Hjemmel til at gennemføre indgreb Frivillige aftaler og erstatning Klageadgang Faglig status Pesticider i grundvand Nitratindholdet i grundvandet i indvindingsområdet, og udviklingen heri Indsatsplanlægning - gode råd til processen Koordinationsforum Høringsfasen Bidrag til at sikre det bedst mulige faglige grundlag Eksempler fra praksis Tiltag i indsatsplaner Ordforklaring

4 Indledning Indledning Vejledningen omtaler de udfordringer, landbruget møder i forbindelse med kommunernes indsatsplanlægning og udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for at sikre Vejledningen grundvandet omtaler i områder udfordringer, med drikkevandsinteresser. landbruget møder i forbindelse En indsatsplan med kommunernes resultatet indsatsplanlægning proces, som og udpegning starter med af boringsnære statens og beskyttelsesområder eventuelt kommunens (BNBO) kortlægning, for at sikre grundvandet hvorefter kommunen i om- af en lang råder udarbejder med drikkevandsinteresser. et forslag til indsatsplan. En indsatsplan Planen er resultatet sendes af i offentlig en lang proces, høring, som hvorefter starter med den statens og eventuelt kommunens kortlægning, hvorefter kommunen udarbejder et forslag til indsatsplan. endelige udformning sker, og indsatsplanen vedtages i kommunalbestyrelsen. Til sidst kommer selve Planen sendes i offentlig høring, hvorefter den endelige udformning sker, og indsatsplanen vedtages i gennemførelsen af de vedtagne tiltag. Under hele dette forløb er det vigtigt for lodsejere og kommunalbestyrelsen. Til sidst kommer selve gennemførelsen af de vedtagne tiltag. Under hele dette forløb deres det organisationer vigtigt for lodsejere at spille og deres en aktiv organisationer rolle, således at spille at man en aktiv lokalt rolle, finder således de at bedste man lokalt løsninger, finder som de så bedste vidt muligt løsninger, kan som kombinere så vidt muligt drikkevandsbeskyttelse kan kombinere drikkevandsbeskyttelse med en rentabel med planteproduktion. en rentabel planteproduktion. Figur 1 illustrerer Figur forløbet 1 illustrerer for udarbejdelse forløbet for udarbejdelse af en indsatsplan. af en indsatsplan. Staten Kortlægger OSD-områder m.v. Kortlægger indsatsområder Ansvarlig for vejledning Har rejsehold Kommunen Kan kortlægge yderligere indsatsområder Udpeger BNBO Udarbejder indsatsplaner (frist 2017) Offentlig høring Kommunalbestyrelsen vedtager planer Vandforsyning Opkræver betaling hos vandforbrugerne Står for gennemførelse, evt. sammen med kommunen Figur 1. Forløb ved udarbejdelse af en indsatsplan. Figur 1. Forløb ved udarbejdelse af en indsatsplan. Denne vejledning beskriver de faglige og juridiske aspekter, som er relevante i de forskellige Denne faser vejledning for en indsatsplan. beskriver de faglige Hvor det og juridiske er relevant, aspekter, er der som indsat er relevante henvisninger i de forskellige til love, faser for en indsatsplan. bekendtgørelser, Hvor det vejledninger, er relevant, er baggrundsrapporter der indsat henvisninger og til andet love, bekendtgørelser, relevant materiale. vejledninger, I den baggrundsrapporter elektroniske udgave og andet af dokumentet relevant materiale. der I den mulighed elektroniske for via udgave internettet af dokumentet at kalde er dokumenterne der mulighed frem for via via links. internettet Vær at særlig kalde opmærksom dokumenterne på frem den via Vejledning links. Vær særlig om indsatsplaner, opmærksom på som den Vejledning om indsatsplaner, som Naturstyrelsen vil udsende en gang i løbet af Naturstyrelsen vil udsende en gang i løbet af Begreber Ved arbejdet med indsatsplaner er det nyttigt at kende en række begreber, som her er kort beskrevet. Se figur 2 og evt. ordforklaringen bagerst i vejledningen. OSD: NFI: Område med Særlige Drikkevandsinteresser NitratFølsomt Indvindingsområde 4 4

5 Begreber Ved arbejdet med indsatsplaner er det nyttigt at kende en række begreber, som her er kort beskrevet. Se figur 2 og evt. ordforklaringen bagerst i vejledningen. OSD NFI BNBO Område med Særlige Drikkevandsinteresser NitratFølsomt Indvindingsområde BoringsNære BeskyttelsesOmråder 25 meter beskyttelseszone Lovfæstet beskyttelseszone omkring almene vandforsyningsanlæg Indsatsområde Område udpeget af ministeren, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan Områder med særlige drikkevandsinteresser BoringsNære BeskyttelsesOmråder 25 meters beskyttelseszone Nitratfølsomt Indvindingsområde Figur 2. Begreber i forbindelse med indsatsplaner. 5

6 Kortlægning Amterne udpegede i regionplanerne områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Statens efterfølgende kortlægning og zonering forventes afsluttet i Her udpeges områder, som er særligt sårbare over for en eller flere typer af forurening, de såkaldte følsomme indvindingsområder. Nitratfølsomme områder De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i forbindelse med Regionplan 2001 og har det formål at udpege områder, hvor grundvandet er særligt følsomt overfor nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse. Udpegningen er uafhængig af arealanvendelsen, idet den er baseret på nedenstående kriterier. Nitratfølsomme indvindingsområder er defineret ved opfyldelse af et eller flere af følgende kriterier: 1. Nitratkoncentrationen er over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet 2. Nitratkoncentrationen er over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller 3. Der er ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Kortværket over de nitratfølsomme indvindingsområder kan ses på under det fælles arealsystem. Kortværket viser de nitratfølsomme indvindingsområder, der er udpeget i forbindelse med Regionplan Udpegningen er således kun vejledende. Hvis der lokalt er ændret i udpegningen, f.eks. på baggrund af forarbejder til en indsatsplan, er det den senest opdaterede kortlægning i der skal lægges til grund. Kortværk over nitratfølsomme indvindingsoplande findes også i ansøgningssystemet men disse kort er ikke blevet opdateret i flere år og kan i praksis ikke anvendes. 6

7 Pesticidfølsomme arealer KUPA-projektet blev gennemført fra 2000 til 2009, men de planlagte koncepter for udpegning af henholdsvis følsomme sand- og lerjorde blev ikke udviklet til brug for de myndigheder, som skulle foretage kortlægningen af pesticidfølsomhed. Efter skarp kritik fra Rigsrevisionen har Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhverv et arbejde i gang, som først på året i 2014 forventes at afklare, om det bliver muligt at udvikle en metode til udpegning af pesticidfølsomme lerjorde. Sandede jorde På baggrund af omfattende felt- og laboratorieundersøgelser fra blev der udviklet et koncept for udpegning af pesticidfølsomme sandjorde (KUPA-sand). Ud fra eksisterende jordbundsdata fra den øverste meter af jordlaget skulle man kunne kortlægge pesticidfølsomhed. Det blev konkluderet, at sandjorde med lavt indhold af ler, silt og organisk materiale er særligt pesticidfølsomme. Konceptet blev aldrig videreudviklet til et redskab for myndighederne. Nu er arbejdet genoptaget, og der er gennemført en test af udpegningskonceptet i Grinstedområdet. Det er konkluderet, at man ud fra eksisterende kortmateriale vil være i stand til at udpege områder med lavt ler + silt indhold, og at der med visse forbedringer af kortmaterialet også vil kunne udpeges områder med lavt humusindhold. Lerede jorde I KUPA-ler forsøgte man at udvikle et koncept for udpegning af pesticidfølsomme lerjorde baseret på jordbundsdata, viden om geologiske forhold og modelberegninger. Det viste sig, på grund af de komplicerede strømningsforhold i lerjord, der er domineret af makroporetransport, ikke at være muligt. Der arbejdes nu videre med bl.a. at udnytte elektromagnetiske målinger og modeller. Figur 3. Indretning af en mark i pesticidovervågningsprogrammet. Disse marker er en ekstra sikkerhed for, at godkendte pesticider ikke bliver vasket ud af rodzonen i koncentrationer over den tilladte grænseværdi. De godkendte pesticider bliver anvendt på disse marker, og hvis det mod forventning sker, at de udtagne prøver afslører for store koncentrationer, vil godkendelsen af det pågældende middel blive taget op til fornyet overvejelse. (Kilde: GEUS). 7

8 Indsatsplaner Hvad er en indsatsplan? Staten skal inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) - og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse - kortlægge de følsomme indvindingsområder og udpege indsatsområder. Kommunen skal for disse indsatsområder udarbejde en indsatsplan, jf. Vandforsyningslovens 13, som bl.a. skal indeholde de foranstaltninger, som skal gennemføres i indsatsområdet. Kommuner og vandforsyningsselskaber kan herudover, i medfør af vandforsyningslovens 13 a, vedtage en indsatsplan for et område (som ikke nødvendigvis er udpeget som OSD), hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af vandforsyningsanlægget finder, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne. Naturstyrelsen har i 2013 arbejdet med en vejledning rettet til kommuner og vandforsyninger, der beskriver lovgivningen og processen omkring udarbejdelse af indsatsplaner. Vejledning om indsatsplaner, Naturstyrelsen 2013 Vandforsyningsloven Miljømålsloven Indsatsplanbekendtgørelsen I områder der er detailkortlagt, vedtager kommunalbestyrelsen indsatsplaner efter vandforsyningslovens 13 eller 13a. Ved kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug i områder, hvor der foreligger en vedtaget indsatsplan, vil retningslinjerne heri med hensyn til acceptabel nitratudvaskning være styrende for miljøgodkendelsen. Dog kan kravet til nitratudvaskning ikke gå under udvaskningen fra planteproduktion uden husdyrgødning. Jf. Natur- og miljøklagenævnets afgørelse fra 24. november På landsplan findes der på nuværende tidspunkt meget få vedtagne indsatsplaner, men der vil komme mange flere inden for den nærmeste fremtid. I de tilfælde, hvor der findes en vedtaget indsatsplan, vil ejeren af de arealer, hvor der planlægges gennemført beskyttende foranstaltninger, almindeligvis være orienteret, som følge af kravene i indsatsplanbekendtgørelsen. Hvis der alligevel er usikkerhed om, hvorvidt der findes en indsatsplan, vil den ofte efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen være at finde på kommunalbestyrelsens hjemmeside. En sidste mulighed er at kontakte kommunalbestyrelsen direkte for yderligere information. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge information om niveauet for den acceptable nitratudvaskning i baggrundsmaterialet for indsatsplanen eller den detaljerede kortlægning hos Naturstyrelsen. Naturstyrelsen udfører en detailkortlægning (zonering) af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyninger uden for disse, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. Detailkortlægningen udbygger den eksisterende viden, som ligger til grund for udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder, og disse områder revideres derfor i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen. Når Naturstyrelsen har afsluttet detailkortlægningen, kan der som følge deraf ske en revision af de nitratfølsomme indvindingsområder, og kommunalbestyrelsen vil få informationer om dette. Kort over de nitratfølsomme områder vil løbende blive opdateret og fremgå af det fælles arealsystem på 8

9 På baggrund af kortlægningen og en vurdering af forureningskilder udpeger de statslige miljøcentre indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder er der et dokumenteret behov for at iværksætte en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen. Denne indsats iværksættes i henhold til de kommunale indsatsplaner. For at gennemføre indsatsplanen, herunder en reduktion af nitratudvaskningen, kan kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg indgå en frivillig aftale med ejeren af, eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen, om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Der kan også indgås aftaler om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunalbestyrelsen eller vandforsyningen. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige krav, kan kommunalbestyrelsen endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af ejendommen de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandet mod forurening med nitrat. Kilde: Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold fra Indsatsplan for nitrat Figur 4. Eksempel på kort over Nitratfølsomme indvindingsområder i Viborg kommune. 9

10 Naturstyrelsen forestår grundvandskortlægningen og den justering af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder m.h.t. nitrat, der pågår. Aktiviteten er omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside. I nitratfølsomme områder og boringsnære beskyttelsesområder beregnes nitratudvaskningen fra rodzonen med modelværktøjer, fordi nitratudvaskningen er overordentlig vanskelig at måle direkte. Modelværktøjerne kan opdeles i tre hovedtyper, nemlig de empiriske modeller, de dynamiske modeller og balance modeller. De empiriske modeller bygger på statistiske sammenhænge mellem målte udvaskninger og observeret landbrugspraksis og beregner således udvaskningen som erfaringstal. De dynamiske modeller er matematiske beskrivelser af processerne i jorden og beregner udvaskningen ud fra et kompleks af formler. Balancemodeller beregner massebalancer mellem tilført og fraført N og beskriver udvaskningen ud fra denne. Kommunerne anvender disse modeller til beregning af nitratudvaskningen i forbindelse med indsatsplanlægning, men da alle modellerne er behæftet med væsentlig usikkerhed, er det vanskeligt at give et entydigt svar på, hvilken model der bør anvendes. Hvis der anvendes dynamiske modeller (DAISY, FASSET), skal man dog være meget opmærksom på, at disse kræver et højt fagligt niveau hos brugeren og stor erfaring i at anvende den pågældende dynamiske model. Forkert anvendelse af dynamiske modeller kan føre til meget forkerte konklusioner. Skal kommunerne anvende disse modeller, er det afgørende, at kommunen har specialister til rådighed internt eller eksternt. Ved anvendelse af empiriske modeller er der langt mindre risiko for at få resultater, der er helt i skoven. Til gengæld er de empiriske modeller ikke i stand til at tage hensyn til en række forhold i dyrkningen, som kan have betydning for nitratudvaskningen i den konkrete situation. Det kan for eksempel dreje sig om udbytte, såtidspunkt, gødningstype, jordbehandling o.a. De empiriske modeller har i øvrigt den svaghed, at de bygger på historiske data, dvs. at grundlaget for modellerne er en dyrkningspraksis, som ligger år tilbage og altså er meget forskellig fra situationen i dag. Det vil være fristende for kommuner med stram økonomi eller uden ekspertise til rådighed at basere sig fuldt på den statslige kortlægning. Citat fra den statslige kortlægning mht. nitratbelastning: Opgørelsen af den potentielle udvaskning, er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau, og som efterfølgende tildeles de markblokke, hvor den pågældende bedrift har marker. Der er således knyttet stor usikkerhed til opgørelsen på markblokniveau, hvilket betyder, at datagrundlaget udelukkende kan anvendes som grundlag for at prioritere indsatsplanlægningen. En konkret indsats mod bestemte arealer vil kræve et mere detaljeret og opdateret datagrundlag indhentet hos de berørte lodsejere. 10 Alle typer af modeller er behæftet med usikkerhed, og usikkerheden er større, jo mindre skala modellerne anvendes på. Når modellerne anvendes på en enkelt eller få marker, vil usikkerheden således være meget betydelig, men når modellerne anvendes på en større gruppe af marker eller bedrifter, vil disse usikkerheder til dels udlignes, og den gennemsnitlige beregnede udvaskning vil være bestemt med bedre nøjagtighed. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvor store arealer nitratudvaskningen beregnes for. Ved indsatsplanlægning med indgreb i markdriften begrundet i beregnede udvaskninger fra få marker, bør der stilles krav om yderligere dokumentation for grundvandsmagasinets sårbarhed.

11 Er der valgt en model, er det vigtigt, at det er den samme model, der anvendes til at fastsætte dyrkningsrestriktionerne og til at evaluere effekten af disse - en anden model vil aldrig kunne ramme det samme resultat. De restriktioner, landmændene bliver pålagt i forbindelse med godkendelsen af deres husdyrbrug, er en såkaldt erstatningsfri regulering. Det er en forudsætning for at få husdyrbruget godkendt, at landmanden efterfølgende lever op til de vilkår, godkendelsen bygger på. Det, vandværkerne skal betale for, er restriktioner, som indføres alene med det formål at beskytte drikkevandet. Vandværkerne får pengene hjem ved at øge prisen på det leverede vand. Det er derfor i sidste ende i vandforbrugernes interesse, at der ikke indføres skrappere restriktioner, end der er et dokumenteret behov for. Indsatsplan for pesticider Naturstyrelsen har i skrivelse af 6. oktober 2011 følgende vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Naturstyrelsens udtalelse giver det indtryk, at man har villet lave en vejledning om kortlægning, men har givet op og er faldet tilbage på alene at citere fra lovens forarbejder. I lovbemærkningerne er blandt andet anført følgende: For pesticider kan man ikke på samme måde identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt beskyttede, over for alle pesticider. De forhold, som er bestemmende for, om en forurening på jordoverfladen trænger ned i grundvandet, varierer fra stof til stof. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege områder, hvor grundvandsdannelsen er særligt stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Det kan bemærkes, at den sidste af de her citerede sætninger ikke er medtaget i Naturstyrelsens udtalelse. Med udgangspunkt i den nyere forskning, herunder KUPA-projekterne, vedrørende pesticiders transport i jord er dette en alt for forenklet tilgang, og i værste fald er den fejlagtig. Eksempelvis kan der argumenteres for, at hvis en kraftig nedbørshændelse fører til en overskridelse af grænseværdien i en puls, vil en stor grundvandsdannelse sikre, at der hurtigt sker en fortynding, således at grænseværdien for drikkevandsboringen kan overholdes i boringen. 11

12 I Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO fra Naturstyrelsen anføres, at kommunen kan anvende følgende indikation for sårbarhed omkring en boring: F.eks. kan forekomst af mindre mængder af pesticider eller disses nedbrydningspunkter i vand fra en boringskontrol være en indikator for, at forhold omkring en boring samlet udgør eller kan udgøre en fare for forurening. Eksempler fra en række indsatsplaner eller forslag til sådanne viser, at kommunerne, som følge af mangel på klare retningslinjer for vurdering af pesticidfølsomhed, har helt vilkårlige vurderinger af sårbarhed og risiko for forurening af grundvand med pesticider. Der bliver ofte henvist til fund af pesticider i boringer, uden at tage hensyn til at disse fund helt overvejende skyldes nu forbudte pesticider. BNBO Egedal kommune og BNBO Bederområdet i Aarhus Kommune er eksempler herpå. Det manglende forvaltningsgrundlag i form af vejledninger og en metode for udpegning af pesticidfølsomme områder har medført, at forvaltningen i kommunerne er uensartet, og især kommuner med større byer har en meget konservativ tilgang i forhold til risikoen for udvaskning af pesticider. Ved gennemgang af en række af de indsatsplaner kommunerne i øjeblikket arbejder med kan VFL konstatere, at der er et stort behov for en afklaring af kommunernes råderum for fortolkning af den gældende lovgivning. Blandt de argumenter, kommuner og deres rådgivere har anvendt for at gennemføre tiltag med pesticidfri dyrkning, er: stor grundvandsdannelse bekymring om at fund under grænseværdien er indikation for pesticidsårbarhed henvisning til enkelte fund af godkendte pesticider, som har været over grænseværdien generel henvisning til fund af pesticider, herunder BAM og andre nu forbudte midler eller deres nedbrydningsprodukter potentielle uheld med havari af sprøjter. 300 meterudvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der ikke generelt er behov for 300 meter beskyttelseszoner, men oftest zoner der er langt mindre. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. 300 meterudvalgets vurderinger synes ikke at indgå ved forvaltningen af indsatsplanerne. I KUPA-ler nåede man som nævnt ikke frem til et koncept for udpegning af lerjorde, som er følsomme for pesticidudvaskning. I konklusionsafsnittet i slutrapporten fra projektet er der ingen formodninger om, at kortlægning i forhold til grundvandsdannelsens størrelse skulle være en mulighed. VFL har ikke kendskab til andre projekter eller udredninger, som har vist, at der skulle være en sammenhæng mellem sårbarhed for pesticider og stor grundvanddannelse. Der savnes således en argumentation for Naturstyrelsens vejledning i skrivelsen af 6. oktober 2011 og vejledningen fra Endelig har By- og Landskabsstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af 25 meter beskyttelseszoner omkring boringer udarbejdet et notat om beskyttelse af boringer. Det fremgår heraf implicit, at generel regelret anvendelse af pesticider ikke kan anses som en fare for drikkevandet, og at 25 meters beskyttelseszonen giver en god sikring mod nedsivning af pesticider i det boringsnære område. Beskyttelse af drikkevandsboringer og rækkevidden af miljøbeskyttelseslovens 24, stk

13 Hvad er et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Kommunerne har mulighed for at udlægge boringsnære beskyttelsesområder til at beskytte grundvandet. BNBO vejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007, beskriver juridiske og tekniske forhold i relation til etablering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om indvindingsboringer. Vejledningens anvisninger er ikke bindende for kommunalbestyrelsen. Vejledningen angiver, at radius af BNBO skal svare til den afstand, vandet strømmer i tidsrummet mellem to kontroller. Endvidere at det beregnede areal af BNBO bør opfattes som det maksimale areal inden for hvilket, der kan gives påbud eller nedlægges forbud for at undgå fare for forurening. I en række tilfælde vil der ikke være behov for beskyttende foranstaltninger inden for hele arealet, som BNBO dækker. Den mest simple beregning af radius for BNBO er baseret på en model og relativt få data. BNBO vil som udgangspunkt være en cirkel omkring boringen, men kan forskydes, når der foreligger viden om boringens indvindingsopland. Findes der bedre data eller en 3-D grundvandsmodel, kan dette anvendes som grundlag for beregninger. Information og links til vejledninger findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO, Naturstyrelsen, dec Hjemmel til at gennemføre indgreb Miljøbeskyttelseslovens 24 giver mulighed for at pålægge konkrete beskyttelsesforanstaltninger. Indgreb må ikke være mere vidtgående end nødvendigt (proportionalitetsprincippet). Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandindvindingsanlægget. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt. Det følger heraf, at påbud eller forbud efter 24 kan meddeles, når der konstateres en forurening eller en fare for en forurening. Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der består en forurening eller fare herfor at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Frivillige aftaler og erstatning Foranstaltningerne kan gennemføres ved frivillige aftaler eller ved påbud om forskellige arealrestriktioner. Når der er vedtaget en indsatsplan, kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, mod fuldstændig erstatning pålægge grundejeren de rådighedsindskrænkninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening med nitrat eller pesticider. Erstatningen betales af de brugere af vandet, som har fordel af indgrebet. Taksationsmyndigheden kan dog bestemme, at erstatningen helt eller delvist skal udredes af kommunen, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere. 24 er en bred bestemmelse, som giver hjemmel til påbud eller forbud for at undgå fare for eller forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 26a i miljøbeskyttelsesloven giver hjemmel til at pålægge tilsvarende restriktioner, dog med det krav at der skal være vedtaget en indsatsplan for området og kun til beskyttelse mod forurening med nitrat eller pesticider. Hvis der ikke foreligger en indsatsplan, er det alene 24, som kan anvendes. 13

14 Klageadgang Vedtagelsen af indsatsplaner kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Derimod kan påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26 a til gennemførelse af indsatsplaner, og anden grundvandsbeskyttelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger, fra den dag afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det vil sige, at et påbud, der påklages, som hovedregel ikke skal efterkommes, inden klagemyndigheden har truffet afgørelse. Det forhold, at vedtagelse af indsatsplaner ikke kan påklages, vil formodentlig medføre, at behandling af en klage over påbud eller forbud til gennemførelse af en indsatsplan også vil omfatte en vurdering af, om indsatsplanen hviler på et fagligt forsvarligt grundlag. Afgørelser om erstatning, der træffes af en taksationskommission, kan påklages til en overtaksationskommission. Klagefristen er 4 uger, og klage sker ved skriftlig begæring til taksationskommissionens formand. Domstole I sidste ende kan sager vedrørende rådighedsindskrænkning og erstatning for rådighedsindskrænkning indbringes for domstolene. Det er vigtigt at fastholde, at det er kommunen, der skal dokumentere, at der er behov for en indsats, og at der er dokumentation for såvel nødvendighed som proportionalitet og aktualitet. 14

15 Faglig status Pesticider i grundvand Generelt I Danmark godkendes kun pesticider, som det ved modelberegninger kan vises, at de ved regelret brug ikke forlader rodzonen i koncentrationer over grænseværdien. Som en ekstra sikkerhed gennemføres en monitering i det såkaldte pesticidvarslingssystem VAP, og hvis der dér viser sig problemer, bliver de pågældende midler forbudt eller indskrænket i anvendelse. Endelig overvåges pesticider i grundvand i grundvandsmoniteringen GRUMO og via vandværkernes boringskontrol. I det øvre grundvand har der været en faldende andel fund over grænseværdien, men samtidig stiger antallet af fund over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l i det dybereliggende grundvand. Det kan forklares med en mindre udvaskning fra rodzonen og øvre jordlag, og at en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, udvaskes stadigt dybere ned i grundvandsmagasinerne. Fund over grænseværdien er primært BAM og nedbrydningsprodukter fra triaziner, som alle har været forbudte gennem en årrække. Overvågningen viser således, at den stramme regulering af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen af fund peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af gamle pesticider, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne. BAM, nedbrydningsprodukt af midlerne Casaron og Prefix (dichlorbenil), samt nedbrydningsprodukter af triaziner. Diclobenil er totalukrudtsmidler, som ikke blev anvendt på dyrket jord, men på udyrkede arealer. Herunder ikke mindst til ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser m.v., herunder også omkring vandværksbygninger. Sådanne fund kan ikke begrunde indskrænkninger i den fremtidige anvendelse af pesticider. Hvis der skal være tale om en begrænsning i pesticidanvendelsen, bør det være begrundet i fund af de pesticider, det er tilladt at bruge i dag, og som hovedregel bør det kun ske i pesticidfølsomme områder. Vaskepladsbekendtgørelsen Punktkilder har været årsag til fund af pesticider i mange boringer og ikke mindst hos små vandforsyninger. Det er en afgørende foranstaltning for beskyttelse af grundvandet, at vaskepladsbekendtgørelsen bliver efterlevet. I en svensk undersøgelse er det påvist, at indførelse af et regelsæt og en praksis, som svarer til reglerne i den danske bekendtgørelse, giver en meget markant reduktion i udledningen af pesticider til vandløb. Det må antages, at der også er en stor effekt i forhold til at beskytte mod udvaskning af pesticider fra punktkilder til grundvandet. Rådgivning og tilskud kan reducere pesticidbelastningen i vandløb med 90 pct. Lukkede boringer Videncentret har analyseret data fra de drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden Kun i 24 af dem var der fund over grænseværdien af midler, som i dag anvendes i landbruget. Naturstyrelsen har rapporteret, at status pr. 31. december 2012 var 110 (midlertidigt) lukkede boringer, hvoraf de 22 var på grund af pesticider. For de 16 af disse boringer drejer det sig om stoffer, som nu er forbudte, mens der ikke er indberetninger om, hvilket stof der har lukket de sidste 6 boringer. Analyse af pesticidforurening af almene vandindvindings-boringer taget ud af drift i perioden Ny status for lukning af boringer

16 Figur 5. Resultat af zonering efter model udviklet for sandjord. Jorde med lerindhold over 10 procent indgår ikke i zoneringskonceptet. Kilde: Validering af jordbundsdata Pesticidfølsomme sandjorder Værkstedsområde Grindsted, Naturstyrelsen. 16

17 Hvad er et pesticidfølsomt område? Som nævnt ovenfor er der endnu ikke etableret et værktøj til udpegning af pesticidfølsomme områder. I 2013 udkom en rapport om udpegning af pesticidfølsomme sandjorde, som konkluderede, at det ud fra eksisterende jordbundsdata og supplerende undersøgelser af indhold af organisk materiale vil være muligt at kortlægge sandjorde. Tabel 1 og figur 5 viser resultatet af zonering efter KUPA-sand konceptet. De særligt følsomme områder repræsenterer punkter, der er indbefattet af de 10 procent af kvadratnettets sandede profiler, der er mest følsomme over for udvaskning af pesticider. Disse områder vil være mere følsomme end de marker, der er repræsenteret i pesticidvarslingssystemet VAP. Tabel 1. Areal og andel af pesticidfølsomme sandede områder i Danmark fraregnet ikke-dyrkede områder og lavbundsjorde. Følsomhed Areal, ha Procent Særlig følsomme områder Potentielt følsomme områder Mindre følsomme områder Ikke særligt følsomme områder Kilde: Validering af jordbundsdata Pesticidfølsomme sandjorder - Værkstedsområde Grindsted, Naturstyrelsen. For lerjord afventes i begyndelsen af 2014 en rapport, som belyser muligheden for at udpege pesticidfølsomme lerjorde. Nitratindholdet i grundvandet i indvindingsområdet, og udviklingen heri Den generelle udvikling i nitratindholdet i grundvandet På trods af at der løbende er sket en justering af grundvandsovervågningen gennem overvågningsperioden med mere og mere fokus på ungt grundvand med det resultat, at der i denne programperiode ( ) moniteres på flere nitratholdige indtag (ca. 62 pct. i 2012) end i gennemsnit for hele overvågningsperioden (ca. 49 pct. i ), er andelen af indvindingsboringer med nitratholdigt grundvand kun steget en smule fra 2011 til Nemlig fra ca. 17 pct. til 21 pct., angivet som det gennemsnitlige nitratindhold i hver boring. Og der som det fremgår af nedenstående figur 5, er andelen af fund med mere end 50 mg nitrat pr l. nu faldende. Figuren viser den procentvise fordeling af alle nitratanalyser (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra iltet grundvand (med ilt >1 mg/l og nitrat >1 mg/l) fra perioden i grundvandsovervågningen fordelt på 3 klasser (1-25, og >50 mg/l nitrat). Antal analyser fra hvert år og klasse er anført i tabellen under figuren. Bemærk, at prøver uden nitrat ikke indgår i tabellen. 17

18 Figur 6. Fordeling af alle nitratanalyser (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra iltet grundvand (med ilt >1 mg/l og nitrat >1 mg/l) fra perioden i grundvandsovervågningen fordelt på 3 klasser (1-25, og >50 mg/l nitrat). Den generelle udvikling i nitratindholdet i det højtliggende grundvand. (0 6 m dybde) I Landovervågningsoplandene moniteres det højtliggende grundvand for nitrat, og resultatet fremgår af figur 7 og figur 8. Det fremgår heraf, at nitratindholdet er faldet med tiden, og at medianværdien på sandjord er omkring 50 mg nitrat/l og på lerjord det halve. I betragtning af, at der bag disse tal ligger målinger fra så højtliggende filtre, at det kan diskuteres, hvorvidt der er tale om grundvand eller ej, er der således ikke noget i den generelle udvikling i nitratindholdet, der giver anledning til at frygte, at nitratindholdet i gennemsnit vil stige til over det niveau, der måles for øjeblikket. Dette understøttes af, at der er for boringer med filtre i det yngste grundvand (under 15 år gammelt) er tale om dobbelt så mange boringer med et faldende nitratindhold som med stigende. Da nitratet omsættes under transporten mod større dybde, vil nitratindholdet i det grundvand, der indvindes med stor sandsynlighed udvise en faldende tendens i de kommende år. Kun behov for ekstra indsats efter konkret dokumentation Derfor bør konkrete tiltag, der skal reducere nitratindholdet kun sættes i værk, hvis der er konkret dokumentation for, at grænseværdien med stor sandsynlighed vil blive overskredet. 18

19 Figur 7 og figur 8. Udviklingen i nitratindholdet i højtliggende grundvand i grundvandsovervågningen. Med højtliggende grundvand menes vand fra filtre, som maksimalt er 6 m under terræn. Der er kun vist værdier fra prøver med nitratindhold (over 1 mg/l). 19 Kilde: Grundvandsovervågningen 2013

20 Også nitratreduktion under rodzonen Grundvand, som indvindes fra magasiner under nitratfronten, vil altid have et lavt nitratindhold, men for det vand, som indvindes fra den iltede zone, er det vigtigt, at man ikke bare anvender nitratkoncentrationen i det vand, som vasker ud af rodzonen, når man skal estimere nitratindholdet i grundog drikkevand, som indvindes fra den iltede zone. Der sker nemlig en ikke uvæsentlig reduktion af nitratindholdet under rodzonen. Mest øverst i denne zone, hvortil der udvasker organiske stoffer fra nedbrudte rod- og planterester, men også længere nede. Boringer udført som en del af NPO-forskningen i 1970 erne og 80 erne har dokumenteret, at der også i stor dybde er organismer til stede, som er i stand til at nedbryde nitrat. Denne problemstilling er behandlet af GEUS i 2005 (Vibeke Ernstsen i 2005). (Nitratdirektivet kræver, at man altid bruger nyeste viden.) Stigende indhold af sulfat i grundvandet er ikke tilstrækkelig begrundelse for en indsats Når nitrat omdannes til ilt og frit kvælstof, kan det skyldes, at den oxiderer jernet i pyrit, hvorved der frigives sulfat. Kemisk ser det således ud: Pyrit: - 5FeS NO 3 + 4H + 2-7N SO 4 + 5Fe H 2 0 5Fe 2+ + NO H 2 0 5Fe(OH) 3 + 0,5N 2 + 9H Mol FeS 2 reducerer 15 (14 + 1) mol NO 3-1 g FeS 2 reducerer 1,55 g NO 3 Kilde: Geoligisk Nyt 1/04. Et stigende sulfatindhold over tid kan derfor opfattes som en indikation af, at nitratfronten bevæger sig nedad, men det er langt fra en tilstrækkelig begrundelse for at iværksætte tiltag til at reducere nitratudvaskningen. Dels er der mange andre kilder til sulfat i grundvandet, og dels er det på ingen måde en dokumentation for, kat nitratindholdet vil stige. 20

21 Indsatsplanlægning - gode råd til processen Koordinationsforum Kommunen har pligt til at nedsætte et koordinationsforum under udarbejdelsen af indsatsplaner, som inddrager alle interessenter. Det kan stærkt anbefales, at lokale landbrugsorganisationer så tidligt som muligt tager kontakt til de relevante embedsmænd og politikere i kommunen. Kommunerne er under tidspres, så derfor kan en direkte og tidlig kontakt være med til at sikre, at der bliver etableret en god dialog i tide. Vær også meget opmærksom på, at især mindre kommuner ikke nødvendigvis har så mange kompetencer, når det gælder så specifikke områder som f.eks. pesticidanvendelse i landbruget. Det anbefales derfor at holde fokus på, at kravene om faglighed bliver opfyldt. Oftest vil det være rådgivningsfirmaer, som står for opgaven. Disse kan forventes at have en faglig kompetence, men vil naturligvis levere den vare kunden ønsker. Derfor skal der også være fokus på, om fagligheden er opfyldt fra disse eksterne leverandører til kommunerne. Blandt politikerne kan der ikke forventes detailkendskab til landbrugets anvendelse af kvælstof og pesticider. Det kan derfor anbefales at etablere en god dialog med politikerne, f.eks. gennem gårdbesøg mv., således at der kan skabes en gensidig forståelse af produktionsforholdene. Høringsfasen I høringsfasen er det vigtigt som landbrugsorganisation at få aktiveret så mange interessenter som muligt, således at høringssvar får en stor legitimitet. Det kan anbefales, parter med samme interesser samarbejder omkring udarbejdelse af høringssvar, således at argumentation mv. er afstemt. Bidrag til at sikre det bedst mulige faglige grundlag Dialogen, om en eventuel indsatsplan og eventuel rådighedsindskrænkning, bør klart bygge på følgende: Analyse af boringernes kvalitet og eventuelle forslag til udbedring af mangler. F.eks. skal boringerne være trykprøvet og påviste fejl afhjulpet. Se eventuelt Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr : Forureningstransport via utætte boringer. Kun hvis boringskvaliteten er i orden, har det mening at foreslå indskrænkninger i arealanvendelsen. Afklaring af om der i indvindingsområdet er gamle boringer, som ikke er forseglet forsvarligt, og af hvorvidt nogen af dem kan benyttes til overvågning af vandkvaliteten. Hvis en boring er forurenet med forbudte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, som f.eks. BAM, bør det undersøges, om en afværgepumpning kan forhindre grænseoverskridende værdier i de nedre filtre i boringen, så der ikke bliver behov for at etablere nye boringer og dyrkningsrestriktioner. En afværgepumpning vil sige, at der pumpes vand fra et filter i det øverste grundvand, som ikke går med til ledningsnettet, mens vandet fra filtre længere nede i grundvandet kan anvendes i drikkevandsforsyningen. (Figur 9. illustrerer dette). Bemærk, at det oppumpede forurenede vand ikke uden tilladelse fra kommunen må ledes til recipient. Der bør foretages en analyse af udviklingen i koncentrationen af godkendte pesticider og nitrat i grundvandet. Den bør altid bygge på nyeste viden, både den teoretiske, og om de faktiske forhold på stedet og på analyser af vand fra vandværket og boringer i indvindingsområdet. 21

22 Figur 9. Princippet i en afværgepumpning. Kilde: Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 1, Det er ikke tilstrækkeligt at bygge en indsatsplan på teoretiske risici. 1. Der bør således være dokumentation for, at der er eller vil blive et for stort indhold af nitrat i grundvandet, hvis ikke den foreslåede indsats til begrænsning af kvælstofudvaskningen bliver sat i værk. 2. Og en eventuel indsats mod landbrugets pesticidanvendelse bør klart være begrundet i fund over grænseværdien af pesticider, som er godkendt i dag. 22

23 Eksempel på udviklingen i nitratindholdet i Gylling Vandværk over tid. Kilde: Jupiter databasen, GEUS). Med den stærkt forbedrede kvælstofhusholdning i landbruget in mente vil der ikke være behov for at indføre dyrkningsrestriktioner på indvindingsarealet. Men man kan vælge fortsat at følge udviklingen i drikkevandets nitratindhold og overvågningsboringer. Det er vigtigt, at de prøveresultater, der ligger til grund for et krav om en dyrkningsrestriktion, stammer fra nydannet grundvand. I modsat fald risikerer man at indføre restriktioner, som ingen effekt har. Nitratdirektivet foreskriver derudover, at man altid anvender nyeste viden. Citat: I handlingsprogrammerne skal der tages hensyn til: a) de foreliggende videnskabelige og tekniske data, hovedsagelig om kvælstoftilførsler fra henholdsvis landbrugsvirksomhed og andre kilder b) miljøbetingelserne i de relevante områder i den pågældende medlemsstat. I konsekvens af grundvandsdirektivet s bilag 4, del B, skal der først sættes ind, hvis 75 procent af grænseværdien er overskredet, og der er tale om en væsentlig og vedvarende opadgående tendens. Indsatsplanerne dækker alle vandværker i området. Både de fælles og de private, og således også enkeltindvindinger. I påkommende tilfælde kan der med fordel udarbejdes en samlet analyse over, hvordan man på den mest omkostningseffektive måde kan sikre drikkevandskvaliteten. 23

24 Hvis det så efterfølgende viser sig, at der er behov for yderligere, kan følgende foreslås: Analyse af pumpepraksis og dens konsekvenser for vandkvalitet, og eventuelle forslag til en forbedret praksis. Forslag til placering af overvågningsboringer i indvindingsområdet til varsling for eventuelle fremtidige problemer Forslag til drift af et overvågningsprogram. Når det faglige grundlag er udarbejdet, bør lodsejerne (og deres rådgivere) involveres. F.eks. ved Et orienteringsmøde, hvor det aftales, hvorvidt der er behov for en nærmere dialog. En sådan dialog kan med fordel indbefatte: Afholdelse af workshops med deltagelse af lodsejerrepræsentanter og rådgivere hvor der bl.a. drøftes:»» Alternative løsningsforslag»» Driftsøkonomiske analyser af disse 24

25 Eksempler fra praksis Det er ikke i koordinationsforum, man kan gøre sin indflydelse gældende. Når en indsatsplan bliver forelagt her, er den stort set færdig. Citat fra brev fra Viborg Kommune til samarbejdspartnere: Så snart forslag til indsatsplan for et eller flere af disse områder er udarbejdet, vil der blive indkaldt til møde i Grundvandsforum. Den største indflydelse på indholdet af en indsatsplan opnår man ved at deltage i den arbejdsgruppe, som kommunen nedsætter i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen. Her afhænger den gode dialog mest af alt om kommunens generelle holdning til landbrug og landbrugsdrift og ikke mindst kommunens holdning til forsigtighedsprincippet. Eksempel 1: Kommune A medregner alle arealer i indvindingsoplandet, når den gennemsnitligt acceptable kvælstofudvaskning pr. ha fra rodzonen skal fastsættes i indsatsplanen. Resultatet kan derfor blive en tilladt udvaskning fra rodzonen fra landbrugsjord på 60 mg nitrat. Kommune B vil kun tillade 45 mg nitrat pr l fra rodzonen, fordi der er usikkerhed på beregningerne. Derfor kan 50 mg nitrat pr l ikke accepteres. Eksempel 2: Kommune A vil først sætte ind med en indsats for at begrænse kvælstofudvaskningen, når der er 37,5 mg nitrat pr l i det oppumpede drikkevand på vandværket. Man vil dog fortsat stille krav ved godkendelse af husdyrbrug. Kommune B siger, at der skal sættes ind, når der udvaskes mere end 50 pct. af de 50 mg nitrat pr l, (altså 25 mg nitrat pr l), fordi nitratfronten er på vej ned. 25

26 Hinnerup Vandværk Århus amt har i 2006 udarbejdet indsatsplan, som indeholder planer for skovrejsning på landbrugsjord, som vil medføre erstatninger for 20 mill. kr. Vandværket har udarbejdet en tilstandsrapport, som konkluderer, at det vil være bedre og mere sikkert at vende indsatsplanen 180 grader - og i stedet få mere dokumentation for, at den aktuelle landbrugsdrift udgør et problem, inden der skrides til krav om dyrkningsændringer. Data fra vandværkets boringer samt flere enkeltanlæg indikerer, at der med den nuværende landbrugsdrift kan indvindes vand til vandværket og enkeltanlæg i oplandet, uden nitratproblemer. Figur 10 viser udviklingen i nitratindholdet i vandværksvandet. Figur 10. Tidsmæssig udvikling i nitratindholdet i vandværksvand fra Hinnerup Vandværk. (Kilde: Jupiter databasen, GEUS). Sagen er foreløbig endt med, at kommunen og vandværket er enige om at lave et skovrejsningsprojekt i stedet. Da skoven også skal tjene rekreative formål, har kommunen indvilget i at betale 15 af de 20 millioner kroner, det vil koste. Vandværksforbrugerne skal betale resten. 26

27 Gylling Vandværk For billigst muligt på én gang at sikre vandforbrugerne rent drikkevand og en rentabel landbrugsdrift i indvindingsområdet har Gylling Vandværk i 2013 fået udarbejdet en tilstandsrapport, der bygger på en grundig gennemgang af anlægget og de vandprøver, der er taget gennem tiden. Hovedkonklusionen og rapportens anbefalinger lyder således: Gylling vandværk har generelt en god tilstand. Gylling vandværk fremstår som et solidt og moderniseret vandværk, med et relativ nyt frekvensstyret udpumpningsanlæg, en stor og forholdsvis ny rentvandstank samt moderne el-tavle med styring, alarm og overvågning - SRO anlæg. Vandværksbygningen er vedligeholdt og i god tilstand. Det er et meget enkelt vandværk, da der ikke foretages vandbehandling. Den eneste risiko for mikrobiologisk forurening er derfor utæthed i boringerne, råvandsledning og rentvandstanken. Udviklingen i drikkevandskvaliteten ses i bilag, analyser og udvalgte grafer at være positiv, både mht. nitrat og BAM. Der er ikke fundet tegn på biologiske forureninger. Da boringerne og råvandsledningerne er nye, og rentvandstanken er relativ ny (og inspiceret) vurderes Gylling Vandværk at have en lav risiko for bakteriologisk forurening. Dette vil fremgå af risikovurdering og handlingsplan under det kommende ledelsessystem. Kildepladsen ligger omkring vandværket og er indhegnet. Her er det oplyst, at der for mange år siden var anlagt grus/ral arealer omkring hver af de 2 boring samt vejadgang langs hegnet mod vest. Det øvrige areal var beplantet med træer. I dag er hele kildepladsen udlagt med græs. I bilag 1.4 ses arkiv kort og der findes også et gammelt luftfoto, i vandværkets arkiv, som tydeligt viser de områder med grus, som er oplyst sprøjtet. Indvindingsoplandet er beliggende nord for vandværket, hvor der er landbrugsarealer. Udviklingen i nitrat er stabil på et niveau omkring 25 til 30 mg/l, som viser, at landbrugsdriften er bæredygtig i forhold til vandværkets behov for at holde et passende nitratindhold i drikkevandet, som skal ligge under 50 mg/l. Det foreslås udført en eller flere observationsboring med flere adskilte filtre i forbindelse med indsatsplanen, som kan være et varsel for et øget indhold af nitrat. 27

28 Det i konklusionen omtalte luftfoto: Kilde: DVN 28

29 Tiltag i indsatsplaner I Vejledning om indsatsplaner, Naturstyrelsen 2013 er nævnt en række eksempler på foranstaltninger, som kan indgå i indsatsområder (Tabel 2). Tabel 2. Eksempler på aftaler, som er nævnt i Vejledning om indsatsplaner, Naturstyrelsen Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Skovrejsning Skovrejsning Skovrejsning Opkøb af arealer Opkøb af arealer Opkøb af arealer Informationsmateriale og -møder Informationsmateriale og -møder Informationsmateriale og -møder Kampagner Kampagner Kampagner Reduktion i nitrat Pesticidfri drift Besigtigelse og risikovurdering af olietanke mv. Braklægning Pesticifid renholdelse af diverse arealer Etablering af overvågningsboring Etablering af overvågningsboring Udarbejdelse af overvågningsprogram Vandanalyser udover det lovpligtige niveau Opsporing af ubenyttede brønde og boringer Renovering af aktive vandværksboringer Braklægning Etablering af overvågningsboring Udarbejdelse af overvågningsprogram Vandanalyser udover det lovpligtige niveau Opsporing af ubenyttede brønde og boringer Renovering af aktive vandværksboringer Udarbejdelse af overvågningsprogram Vandanalyser udover det lovpligtige niveau Opsporing af ubenyttede brønde og boringer Renovering af aktive vandværksboringer I forløbet med udarbejdelse af indsatsplanen er det vigtigt at få etableret en dialog, så eventuelle tiltag er funderet i de lokale forhold. De bedste løsninger findes lokalt. 29

Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet

Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet 2014 vfl.dk Forord Denne vejledning er målrettet landmænd, konsulenter og andre med interesse for på én gang at sikre en rentabel landbrugsproduktion

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

VEJLEDNING OM INDSATSPLANLÆGNING TIL SIKRING AF GRUNDVANDET

VEJLEDNING OM INDSATSPLANLÆGNING TIL SIKRING AF GRUNDVANDET VEJLEDNING OM INDSATSPLANLÆGNING TIL SIKRING AF GRUNDVANDET 2015 VEJLEDNING OM INDSATSPLANLÆGNING TIL SIKRING AF GRUNDVANDET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15, Skejby DK 8200 Aarhus N Kontakt Carl

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. juni 2001 J.nr.: 97-33/600-0194 SUM Afgørelse i sagen om

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning med drikkevand

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Lovhjemmel til anvendelse af påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26 a v/ Sten W. Laursen Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER Notat Aarhus kommune GRUNDVANDSBESKYTTELSE Status for frivillige dyrkningsaftaler og påbud af rådighedsindskrænkninger i danske kommuner og vandforsyninger 29. marts 2016 Projekt nr. 223526 Dokument nr.

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand Version 4 revideret den 27.05.2015 Godkendt af Byrådet den 11. marts 2013 Dokumentnr.: 727-2015-61161 side 1 Indhold Indledning... 3 Byrådet vil sikre fortsat rent

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold. Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere