Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed SÆR- UDGAVE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed SÆR- UDGAVE"

Transkript

1 Medicinpriser og behandling Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed SÆR- UDGAVE Fokus magasinet Bertels revolution Stillet overfor den gennemgribende kritik af systemet bag tilskud til medicin, reagerede Bertel Haarder (V) prompte efter et interview med Fokusmagasinet. Han gennemfører nu en revolutionerende ændring af reglerne for Medicintilskudsnævnets arbejde, der vil få betydning for mange hundrede tusinde patienter. Tilskuddene vil fremover - også efter en revurdering - f ølge patienten og ikke præparatet. Magten over, hvilke præparater, der skal have tilskud, bliver patienternes. Læs side 4, 5 og 6. Pris 49,95 kr 2010/2011 Danmarks absolutte lægefaglige elite inden for reumatologi-, hjertekar-, depressions-, smerte- og hudsygdomme kritiserer arbejdet i Rådet for Medicintilskud og RADS: FAGLIGT OPRØR Nu er nok nok. Lægerne slår i bordet og kræver igen at kunne behandle deres patienter, som lægeløftet foreskriver. Det sker, efter at hjertekar- og mavesårspatienter i dette efterår blev tvunget til at skifte medicin. Det samme frygter lægerne, at smerte- og gigtpatienter, depressionsramte og diabetespatienter kan se frem til indenfor de kommende år. Nu siger lægerne til de 1.5 mio. patienter stop. De vil ikke finde sig i, at sparekrav pålægger dem at give patienterne dårligere behandling, end det er fagligt forsvarligt. Og de sætter spørgsmål ved, om der overhovedet er tale om den besparelse, politikerne tror. FOTO: SARA SKYTTE Forargeligt. Respektløst. Uansvarligt. Uetisk. Topstyring. Restriktivt. Urimeligt. Frustrerende. Afledningsmanøvre. Uacceptabelt. Bureaukratisk. Katastrofalt. Medicinen gav mig smerterside 14 Magtens mænd og kvinderside 18 Slut med forskning og kliniske forsøg Side 44

2 Den kolde metode hurtig og effektiv smertelindring til aktive personer i alle aldre. Professionelle behandlere har placeret Biofreeze på førstepladsen blandt helseprodukter i USA gennem mere end 15 år. BIOFREEZE MED ILEX anbefales og benyttes af professionelle behandlere som et fornuftigt valg når det gælder en hurtigvirkende smertestillende- og kølende gel! Hvordan virker Biofreeze med Hvad er Biofreeze med Ilex? Brugsanvisning: Ilex - Den kolde metode? Biofreeze med Ilex er en hurtigtvirkende Biofreeze er egnet til voksne og børn over Hvordan virker Biofreeze med Hvad kølende er smertelindrer, Biofreeze baseret med på 100% Ilex? 2 år. Brugsanvisning: Biofreeze er udelukkende til udvendig Ilex - Den Biofreeze kolde letter metode? smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes Biofreeze er egnet til voksne og børn over naturlig mentol; et alsidigt og unikt middel Biofreeze med Ilex er en hurtigtvirkende brug. til udvendig brug. kølende smertelindrer, baseret på 100% Anbefalet 2 år. Biofreeze brug 3-4 gange er dagligt. hævelse og ømhed, og smerten aftager Biofreeze anbefales blandt andet til smertende muskler og led, og ved sportsskader. udelukkende til udvendig Biofreeze letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling længere irriteres af musklerne af muskeltryk. dæmpes Ved koldtera- Biofreeze indeholder ikke voks, olie, hele Anbefalet området. brug 3-4 gange dagligt. naturlig mentol; et alsidigt og unikt middel gradvist derefter, fordi nervespidserne ikke Massér Biofreeze let på og omkring de brug. til udvendig brug. ømme muskler. Ved ledsmerter indsmøres hævelse og pi ømhed, mindskes og blodtilstrømningen, smerten aftager og smerten Biofreeze aloe, anbefales petrolium blandt eller hormoner. andet til smertende Biofreeze muskler er og ikke led, testet og ved på dyr, sportsskader. den fed- Hvis smidigheden er formindsket som følge Massér Biofreeze let på og omkring de gradvist derefter, og hævelsen fordi nervespidserne f.eks. ved akutte skader ikke m.m. ter ikke, giver ingen pletter, og lugten af af en ømme skade eller muskler. leddegigt, Ved bør ledsmerter man massere hele på og området. omkring leddet, og fortsætte med indsmøres længere irriteres dæmpes af således muskeltryk. betydeligt. Ved Behandlingen koldterapi mindskes blodtilstrømningen, og smerten aloe, petrolium eller hormoner. øvelser. Biofreeze lindrer smerter i løbet af Biofreeze mentol indeholder forsvinder ikke hurtigt. voks, olie, kan gentages med jævne mellemrum. Hvis smidigheden er formindsket som følge og hævelsen f.eks. ved akutte skader m.m. Biofreeze Biofreeze er ikke er testet CE på mærket dyr, den fedter ikke, som giver ingen medical pletter, device og lugten af en maksimal af en skade effekt. eller leddegigt, bør man mas- få minutter. Efter 2 til 3 behandlinger opnås Hvornår hjælper Biofreeze med Ilex? dæmpes således Biofreeze betydeligt. kan lette Behandlingen smerter hos patienter mentol forsvinder hurtigt. Hvis sere der bruges på og tape, omkring forbindinger leddet, eller og fortsætte støttebind, øvelser. bør disse Biofreeze ikke være lufttætte. lindrer Brug smerter altid i løbet af med kan gentages og med sportsudøvere, jævne mellemrum. der ofte lider af lændesmerter, skulder- og nakkesmerter, smerter Biofreeze Forhandlere: er CE Helsam mærket materialer, få minutter. som huden Efter kan 2 til ånde 3 behandlinger igennem, opnås Hvornår hjælper i knæ og Biofreeze hofter, samt med smertende Ilex? ankelled, som medical device ved en behandlingen maksimal af effekt. smertende steder. albue- og håndled. Endvidere kan Helsekostforretninger, Biofreeze kan lette smerter hos patienter Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Må Biofreeze lindre smerterne i knæhaser og Hvis der bruges tape, forbindinger eller støttebind, bør disse ikke være lufttætte. Brug altid og sportsudøvere, der ofte lider af lændesmerter, skulder- lindre smerter, og nakkesmerter, der er opstået smerter Care, sygeplejeforretninger, hud, og brug ikke produktet, hvis det fremkal- Matas-Materialister, Sahva ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret knæets muskler. Desuden kan Biofreeze som følge af Forhandlere: Helsam der materialer, voldsom irritation. som huden kan ånde igennem, i knæ og hofter, læsioner, samt seneskedehindebetændelse, smertende ankelled, muskelkramper, Endvidere hårde muskler, kan forstrækninger Helsekostforretninger, Kiropraktorer og massører. PRØV FØR KØB Fysioterapeuter, ved behandlingen af smertende steder. albue- og håndled. Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Må Biofreeze og lindre forstuvninger. smerterne i knæhaser og Mulighed for at afprøve effekten før endelig Matas-Materialister, Sahva Biofreeze kan også hjælpe på nakke- og ikke smøres på sår, beskadiget- eller irriteret knæets muskler. Desuden kan Biofreeze Mariann Skovsgaard Agentur køb. rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ Care, sygeplejeforretninger, Gratis hud, prøver og brug og brochure ikke produktet, udleveres ved hvis vore det fremkalder voldsom irritation. lindre smerter, der er opstået som følge af og ankler, samt ledsmerter. forhandlere. læsioner, seneskedehindebetændelse, muskelkramper, hårde muskler, forstrækninger Kiropraktorer Tlf.: 8654 og 0058 massører. på tlf.: PRØV 8654 FØR 0058KØB Fysioterapeuter, Gratis prøver og brochure kan også rekvireres og forstuvninger. Mulighed for at afprøve effekten før endelig Biofreeze kan også hjælpe på nakke- og Mariann Skovsgaard Agentur køb. rygsmerter, samt smerter i albue, hofter, knæ Hvad siger behandleren om Biofreeze med Ilex? Gratis prøver og brochure udleveres ved vore og ankler, samt Fysiurgisk ledsmerter. massør Kirsten Dreyer, Århus bruger behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på det på områder forhandlere. med lettere inflammation så som Biofreeze som effektivt middel i behandlingen af problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze skinnebensbetændelse Gratis prøver og brochure brugte det selv, kan da også jeg rekvireres sine klienter. synes at virke Tlf.: fremmende 8654 på behandlingsprocessensen 0058 havde en på betændt tlf.: 8654 slimsæk 0058 på albuen, hvor hævel- Kirsten Dreyer lærte Biofreeze at kende gennem og rødmen forsvandt totalt. sit tidligere arbejde, og bruger det nu som det foretrukne Biofreeze anvender jeg både ved akutte skader, køleprodukt ved behandling af sine klienter, men også ved mere kroniske smerter i muskler og Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze, og når hun er ude som firmamassør. Hvad siger led, behandleren da det virker smertedæmpende. om Biofreeze med så de Ilex? kan fortsætte behandlingen hjemme og får Jeg anvender Biofreeze både i selve massage- Jeg har også virkelig positiv erfaring med at bruge mange tilbagemeldinger om gode resultater. Fysiurgisk massør Kirsten Dreyer, Århus bruger behandlingen, og som afsluttendee påsmøring på Biofreeze som effektivt middel i behandlingen af problemområdet, da min erfaring er, at Biofreeze sine klienter. synes at virke fremmende på behandlingsprocessen. Kirsten Dreyer lærte Biofreeze at kende gennem sit tidligere 2 Fokus arbejde, særnummer og bruger 2010/2011 det nu Medicinpriser som det foretrukne og behandling Biofreeze anvender jeg både ved akutte skader, køleprodukt ved behandling af sine klienter, men også ved mere kroniske smerter i muskler og det på områder med lettere inflammation så som skinnebensbetændelse og brugte det selv, da jeg havde en betændt slimsæk på albuen, hvor hævelsen og rødmen forsvandt totalt. Jeg anbefaler mine klienter at købe Biofreeze,

3 Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel-Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Denne særudgave af Fokusmagasinet tog sit udgangspunkt i god gammeldags journalistisk samfundsinteresse. I sommer stod vores firma, Sundhedsmedierne, bag en rapport til fagforbundet FOA om ulighed i danskernes sundhed. Undervejs stødte vi bl.a. på begrebet medicintilskud ud fra en ulighedsbetragtning. Medicinpriser er nemlig en vigtig brik i danskernes ligelige tilgang til sundhed. Siger man revurdering af medicintilskud, Medicintilskudsnævnet eller RADS til vores journalistkolleger, bliver de fleste rimelig døde i blikket. Tunge ord og komplicerede sammenhænge, der ikke desto mindre har uhyre stor betydning for den enkelte patient, den enkelte læge og det danske sundhedsvæsen i det hele taget. Da vi begyndte at grave i forholdene bag danskernes muligheder for medicinvalg, viste det sig da også, at det var som at prikke hul på en byld. Frustrationerne flød over. Fra forskere, læger, patienter og medicinalbranchen. Indhold Fokusmagasinet n Chefredaktører Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Lone Nyhuus, Jette Lütcke. n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt. n Kreativ chef: Morten Ree. n Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS, n Sekretariatschef: Bolette Madsen. n Tryk: Stibo, n Oplag: n Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, specialister, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, Sygehusledelser, patientforeninger, pressen. n Produceret af Sundhedsmedierne ApS, Kirkevej 21A, 2920 Charlottenlund, Tlf.: / n n ISSN nummer: , n CVR-nr: n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. n Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. n Dette nummer er blevet til takket være økonomisk tryk- og distributionsstøtte fra (i alfabetisk orden): n Abbott n Astma-Allergi Forbundet n AstraZeneca n Basilea n Beauté Pacifique n BiogenIdec n Blodprop- og AK Patientforeningen n Boehringer- Ingelheim n EDTA-Patientforeningen n GT Rejser n Mölnlycke, Norpharma n Novartis n Novo Nordisk n Orifarm Genirics n Servier n Vedbygård n Your Care Bertels bombe Kommende udgivelser: 1. kvartal 2011 Psykiske sygdomme 2. kvartal 2011: Diabetes- og følgesygdomme 3. kvartal 2011: Små og sjældne diagnoser læs mere på Ingen benægter, at den eneste rette vej er, at danskerne kun betaler det allermest nødvendige for medicinen. Men rigtig, rigtig mange er uenige i den måde, medicinpriserne vurderes på. Revurderingen af tilskud får mange hårde ord med på vejen. Som den sidste opgave i researchen, inden dette magasin skulle i trykken, bad vi Bertel Haarder om et interview. Vi stillede ham de mange planlagte spørgsmål, bl.a. om, hvordan han vil sikre kvaliteten i behandlingen, osv. Og vi gik hjem med det overordnede budskab, at han var lydhør over for nye måder at gøre tingene på. Ændringerne skulle bare begrundes. Stor var vores overraskelse derfor, da vi næste dag blev ringet op fra Sundhedsministeriet. Bertel Haarder havde en bombe, han gerne ville sprænge på Fokusmagasinets sider. Læs interviewet med Bertel Haarders revolutionerende udspil på de næste sider. n I stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvordan virker det her for patienten, for lægen og henne på apoteket? Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet Side 10 Noget er industriskabt spin, noget er lægeskabt spin, og noget er faktisk ikke spin. Derfor vil det være fornuftigt at sætte en følgeforskning i gang. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet Side Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er henvist til et nærmest ikke virkende produkt - medmindre jeg selv har råd til en udgift på flere tusinde kr. pr. behandling. Margit Knoblauch, patient Side 14 Ved at køre på frihjul og lade andre lande lave betydende studier om nye lægemidler, går alt herhjemme i stå. Hans-Henrik Parving, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk Afd., Rigshospitalet Side 16 For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk. Steffen Thirstrup, speciallæge, ph.d., klinisk farmakologi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Side Myndighederne er med til at bestemme, hvornår unge kvinder i den fødedygtige alder skal have børn. Det er urimeligt. Bo Lasthein Andersen, dermatolog, Fmd. for Danske Dermato-venerologers Organisation, DDO Side 23 De føler sig magtesløse, og mange holder simpelthen op med at tage deres medicin. Hjertesygeplejerske, Hanne Balle, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Side Det er hverken sygehusene eller lægerne, der er taberne. Det er i sidste ende patienterne. Ledende overlæge, Steen Husted, Medicinsk-Kardiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Side Jeg (bruger) for øjeblikket hvert år ca. en uge af min arbejdstid mandag til fredag fra kl. 8 til 16 på at skrive enkelttilskudsansøgninger. Ole Bo Hansen, overlæge, Smerteklinikken i Holbæk Side 36 Når holdninger går hen og bliver religion, er det svært at diskutere fagligt. Ledende overlæge, Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling, Vendsyssel Sygehus Side 41 I Danmark har Sundhedsstyrelsen kørt en strammere og mere konservativ politik end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Per Soelberg Sørensen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Multipel Sclerose Gruppen. Side Hvis nogle af de sparede penge gik til efteruddannelse af lægerne, ville det jo være glædeligt. Men det kan ikke erstatte den viden, man opnår ved forskningserfaringer. Hans Ibsen, professor, overlæge, dr.med., fmd. for Dansk Hypertensionsselskab Side Allerede før et firma skal søge om tilskud, er svenskerne grundige i deres information. Den svenske vejledning til firmaerne er på 64 sider. Jørgen Clausen, cheføkonom, Lægemiddel Industri Foreningen, Lif Side Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011 3

4 Bertel Haarder Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke følge præparaterne, men patienterne Fra tinget læs mere på Bertel Haarders udspil vil påvirke flere hundrede tusinde patienters helbred og overlevelseschance. Patienten får nu magt over sit eget medicintilskud Det stærkt kritiserede system bag vurderingerne af medicintilskud ændres nu fuldstændig. Fra begyndelsen af 2011 gennemfører indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) ændringen, så medicintilskuddet følger patienten og ikke som nu præparatet. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen, Foto: Scanpix åden, vi M tildeler medicintilskud på, skal ændres fuldkommen. Fremover skal patienterne selv kunne vælge, hvilken medicin de vil have tilskud til. Nyheden, der får betydning for mange hundrede tusinde patienter, kommer fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der umiddelbart inden dette magasins deadline blev foreholdt noget af den kritik af bl.a. medicintilskud, som kan læses på de f ølgende sider. Med ændringen vil tilskuddene fremover ikke f ølge præparaterne, men patienterne, siger ministeren og refererer til, at Medicintilskudsnævnet i disse år revurderer, hvilke præparater inden for bl.a. hjerte-kar-, mave-tarm-, depressions-, smerte- og diabetesbehandling, der skal have offentligt tilskud. Efter revurderingen af et medicintilskud fastlægges tilskuddet også fremover som hidtil. Men derefter ændres proceduren sådan, at patienten tildeles tilskuddet, også selv om patienten selv vælger at beholde den dyrere medicin. Præcis hvordan tilskuddets størrelse skal udregnes, vil blive afklaret i den nærmeste fremtid. Det vil desuden også stadig kunne lade sig gøre for lægen at søge om enkelttilskud der jo så vil være højere end det generelle tilskud til sin patient, siger Bertel Haarder. En bedre fordeling Patienter, som ønsker det, kan altså, trods revurdering af tilskud til en produktgruppe, fortsætte på den vante medicin og tage tilskuddet med sig, hvilket ikke er muligt i dag. I dag vælger nogle patienter for egen regning at fortsætte med den vante behandling, efter at tilskuddet er taget fra præparatet. Fortsættes næste side 4 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

5 Kan det være rigtigt? I dag: ca danskere lider af høfeber ca danskere lider af astma Hvert femte barn i Danmark lider af børneeksem Hver tiende dansker lider af kontakteksem Mere end 5 % af alle danskere har fødevareallergi I fremtiden... Varsler Statens Institut for Folkesundhed markante stigninger. Situationen bliver med andre ord kun værre, hvis ikke der handles nu. Du kan ændre udviklingen! Se hvordan på P.s. stil krav til din læge og få den rigtige behandling Astma-Allergi Danmark

6 Bertel Haarder Vi giver patienten den valgmulighed, og vi forventer, at lægen informerer og støtter patienten i valget De nye regler for medicintilskud får direkte betydning for hjerte- og mavesårspatienter. Reglerne får desuden betydning for: smerte- og gigtpatienter depressionspatienter diabetespatienter Alle disse knap 1,2 mio. patienter ville efter al sandsynlighed være blevet ramt at Medicintilskudsnævnets revurderinger. Fra tinget Fortsat fra forrige side Det må forventes, at denne andel vil stige, hvis patienten kan beholde tilskuddet og derved få betalt en del af det dyre præparats pris. Hvor stor en del af patienterne der vil vælge at beholde det dyrere produkt, og hvor stor en del der vælger det billigste, er der endnu ikke lavet beregninger på. Hvis nogen kan komme med forslag til en bedre måde at fordele medicintilskuddene på, så er vi lydhøre. Sådan lød Haarders melding, da Fokusmagasinet f ørst talte med ham. Han henviste til, at Medicintilskudsnævnet netop har gennemf ørt en millionbesparelse med en hel del kritik til f ølge. En stor nyhed Dagen efter fik Fokusmagasinet en stor nyhed. Bertel Haarder vil revolutionere systemet bag tildelingen af medicintilskud. Forslaget understøtter intentionerne i regeringens vækststrategi Sund vækst på den måde, at originalmedicin trods resultatet af revurderingen har en bedre chance på markedet. Med ændringen mener ministeren, at han skaber mulighed for, at det enkelte medicinalfirma bevarer motivationen til innovation og forskning. Firmaerne kan udvikle og forbedre deres produkter på baggrund af monitoreringer og kliniske forsøg, og der vil være en ny økonomisk motivation, da patienterne frit vil kunne vælge de nye præparater, der er dyrere, fordi de endnu ikke er gået af patent, siger han. Vi hører indimellem fra danske firmaer, at det manglende medicintilskud i Danmark kan gøre det vanskeligere at få adgang til markeder i udlandet. Det råder vi også bod på med denne løsning. Det er Bertel Haarders intention, at den nye mulighed for at benytte sig af dyrere medicin vil motivere medicinalfirmaerne til at holde fast i dansk forskning. Ændringerne ventes at træde i kraft allerede i begyndelsen af det nye år. n læs mere på Total omlægning gennemføres om få måneder Efter Fokusmagasinets interview med indenrigsog sundhedsminister Bertel Haarder (V) gik der kun et døgn, før ministeren var klar til at afsløre en revolutionerende ændring af medicintilskuddene. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen Foto: Scanpix er ikke Vor Herre, der har opfundet medicintilskuddene, som vi kender dem. Og Det vi lytter gerne, hvis nogen kan komme med en bedre måde at gøre det her på. Ikke alt, industrien siger, er forkert, og det er heller ikke ufejlbarligt, hvad Lægemiddelstyrelsen kommer med. Der pågår en interessant faglig diskussion i disse år. Sådan sagde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), da Fokusmagasinet konfronterede ham med nogle af de mange kritikpunkter af det danske tilskuds- og revurderingssystem, som fremgår af dette nummer af Fokusmagasinet. Dagen efter interviewet blev redaktionen ringet op af Sundhedsministeriet. Bertel Haarder havde besluttet at ændre reglerne og Bertel Haarder Jeg nægter at undskylde, at vi sparer 320 mio. kr. på et gigantisk medicinbudget afsløre den revolutionerende nyhed i Fokusmagasinet. Han ville fortælle, at han kommer med en bekendtgørelse, så hele medicintilskudssystemet allerede fra begyndelsen af 2011 vil være gennemgribende ændret. Denne ændring kræver ikke et lovforslag og kan derfor hurtigt træde i kraft uden at skulle omkring folketingssalen. Ingen undskyldning Jeg nægter at undskylde, at vi sparer 320 mio. kr. på et gigantisk medicinbudget. Men hvis nogen kan komme med forslag til en bedre måde at fordele medicintilskuddene på, så er vi lydhøre, lød Haarders hovedbudskab med henvisning til, at Medicintilskudsnævnet netop har ændret vilkårene for hjertepatienters medicinforbrug. Med en millionbesparelse og en hel del utilfredshed til f ølge. Den voldsomme kritik af Medicintilskudsnævnet og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin), som gentages fra flere sider i dette magasin, går bl.a. på, at patienternes behov overses, ligesom mange læger kritiserer, at deres fagligt baserede valgmuligheder indskrænkes. Desuden kritiserer medicinalindustrien, at forsk- 6 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

7 Læs om patientforeningers, lægers og medicinalbranchens reaktioner på Bertel Haarders udspil på dk. Reaktionerne kunne først indhentes efter deadline, da Bertel Haarders udspil kom få timer, før Fokusmagasinet gik i trykken. Mens Fokusmagasinet blev trykt, har vi indhentet reaktionerne. ningsinitiativer og flotte eksportresultater ikke understøttes af det danske sundhedsvæsen. Snarere tværtimod. Stor eksportsucces Bertel Haarders nye initiativ er en del af hans program Sund vækst, der netop skal understøtte medicinalbranchens vækstmuligheder. Jeg håber, at man vil føle, vi kommer branchen i møde. Vi vil gerne have billigere medicin. Ikke fordi vi vil begrænse industrien, der er en af de mest værdiskabende for Danmark. Medicinal- og medicoindustrien er en stor eksportsucces, samtidig med at de skaber livskvalitet. Jeg er pavestolt over, at vi i Danmark er et af verdens mest avancerede lande mht. medicinudvikling. Det er vores største eksportområde. Alene inden for det seneste halve år er eksporten steget med 20 pct. Medicinalbranchen er en kæmpegevinst for landet, og når vi siger, vi vil have billigere medicin, er det ikke, fordi vi vil kvæle branchen. Men der skal træffes nogle vanskelige valg, og vi har ikke ubegrænsede midler, siger han. Bertel Haarder Vi skylder både patienterne og skatteyderne, at vi hele tiden har styr på, om vi får medicinen så billigt som muligt Bertel Haarder holder altså fast i, at der skal spares på medicinen. Ud af et budget på 12 mia. kr. mener han, at der stadig må og skal være mange millioner at spare. Vi skylder både patienterne og skatteyderne, at vi hele tiden har styr på, om vi får medicinen så billigt som muligt. Når sagkundskaben siger, at et billigere middel er lige så godt som et dyrere, så må vi jo tro på dem. Jeg ved godt, at der er tilfælde, hvor medikamenterne ikke er helt de samme. De ser forskellige ud, har forskellige emballager og virker forskelligt, men jeg tror, at de alle har den effekt, de skal have. Det kan da godt være, at patienter er vant til et bestemt middel, hvor pillen er gul i stedet for hvid og pakningen en anden, men nu har de altså så også mulighed for selv at holde fast i den medicin, de er vant til, siger Bertel Haarder, der bl.a. trækker på egne mangeårige erfaringer med migræne. Min personlige erfaring er, at det ene migrænepræparat kan være nogenlunde lige så godt som det andet. Pillerne ser forskellige ud, og pakningen er forskellig. Men i det store og hele tager de alle sammen migrænen i løbet af et par timer. Patienten bestemmer Den nye bekendtgørelse ændrer ikke på, at lægen fortsat skal forholde sig til udmeldingerne fra Lægemiddelstyrelsen og som udgangspunkt ordinere den medicin, der er bedst og billigst. Men det vil fremover være muligt for læge og patient at vælge, at patienten får dyrere medicin og alligevel får det tilskud, som staten i dag kun giver til den billigste medicin. Og det er i sidste ende patienten, der bestemmer. Vi giver patienten den valgmulighed, og vi forventer, at lægen informerer og støtter patienten i valget. De fleste vil nok f ølge lægens anbefaling om den billigste medicin, men nu vil de patienter, der af en eller anden grund ønsker den dyrere medicin, også få del i tilskuddet, siger han. Da beslutningen om at ændre reglerne stadig er meget nye, er detaljerne ikke på plads. Men det står f.eks. klart, at der stadig vil være et samlet loft på, hvor meget en patient selv skal have af årlige udgifter til medicin. Der ligger et arbejde foran os, hvor flere fagfolk skal høres om detaljerne. Men hovedbudskabet er klar: Patienterne skal have mere magt over deres egen behandling, og de skal have flere valgmuligheder, siger Bertel Haarder, der varsler flere snarlige initiativer under Sund vækst -hatten. Modsat hvad nogen måske tror, er jeg ikke maskinstormer, når det drejer sig om moderne medicin. Nogle synes, at kemi er et syndefald, der skal bekæmpes. Sådan har jeg det ikke. Jeg er tilhænger af al den moderne teknik, der kan man lette folks tilværelse ved hjælp af kemi og biologi, så er jeg ikke den, der er imod. Selv om jeg er et troende menneske, så tror jeg ikke, at naturtilstanden altid er den bedste. Der er bestemt ting, der kan rettes op på ved kemi, og jeg kender f.eks. nogle, der skulle have taget nogle flere lykkepiller så havde de levet længere. n Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011 7

8 Antal berørte patienter Tilskud fjernet DYR vs medicin BILLIG Flere end patienter med hjerte-kar-lidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige medicin med langt billigere præparater. 15. november forsvandt tilskuddet til 53 produkter til hjerte-karlidelser samt 53 produkter 21 mavesårsog syreregulerende præparater. 21 produkter Priskrig Regionernes Historisk udskiftning Frygt for, at patienter stopper med behandling, når de skal skifte til billig medicin. Eksperter uenige om forskelle på dyre og billige blodtrykspiller. Af Lone Dybdal Samfundsbesparelse En af de største udskiftninger af lægemidler i danskernes medicinskabe er i fuld gang i disse måneder. Flere end patienter med hjerte-karlidelser eller mavesår får udskiftet deres hidtidige medicin med langt billigere præparater. 15. november forvandt tilskuddet til 53 produkter til hjerte-kar-lidelser samt 21 mavesårs- og syreregulerende præparater. Tilskud og ikke tilskud Fakta Hvis patienterne fortsat ønsker tilskud til deres vigtige medicin, skal tusindvis af dem skifte til bestemte lægemidler, der kun koster omkring en tiendedel af prisen på den medicin, de har brugt hidtil. Lægemiddelstyrelsen regner med, at omlægningen vil give samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kroner i 2011, heraf størsteparten, nemlig ca. 300 mio. kroner, alene på blodtryksmedicinen. To ændringer inden for et år Mens det er f ørste gang, der foretages revurdering af medicin til mavesår og syrerelaterede lidelser, så kommer tilskudsomlægningen af blodtryksmedicin blot et år efter den seneste ændring af tilskudsbetingelserne. Den berørte i 2009 ca blodtrykspatienter. Tusindvis af disse mennesker skal nu skifte medicin igen. Omkring patienter med hjerte-kar-lidelser bliver berørt denne gang, enten fordi de skal skifte medicin, betale fuld pris for den, de plejer at få, eller tale med deres læge om muligheden for at søge om enkelttilskud til de produkter, de hidtil har brugt. Ændringen af tilskud til blodtryksmedicin er en konsekvens af, at patentet på lægemidlet Cozaar med det effektive stof losartan udløb i marts. Det betyder, at konkurrerende virksomheder nu også må fremstille og sælge medicin med losartan. Patentudløbet f ørte til, at der straks efter blev introduceret en række kopiprodukter, såkaldte generisk ens 470 gennemsnitlige besparelse er kr. pr. patient årligt Omlægningen vil give en samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kr. i 2011 heraf 300 mio. kroner, på blodtryksmedicinen 300 Regional besparelse 2000 Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling lægemidler, på markedet til en tiendedel af prisen. kroner Ud over kroner losartan findes der seks andre kroner næsten identiske kroner stoffer til blodtryksregulering, og disse, der stadig er omfattet af patentbeskyttelse, er langt dyrere. Mens man kan købe piller med losartan til langt under en krone pr. styk, koster piller med de øvrige blodtryksprodukter typisk mellem 5 og 12 kroner. Disse produkter, samt et andet dyrere blodtrykspræparat af en anden type, fik frataget deres tilskudsstatus i november. Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de helt billige såkaldte ace-hæmmere skal have tilskud. En lang række produkter, som lægerne hidtil har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter, fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud 700 Omlægning bekymrer If ølge Lægemiddelstyrelsen er den billige medicin fuldt ud lige så god som de dyrere præparater, der ikke længere er tilskudsberettigede, og langt de fleste patienter vil uden problemer kunne skifte til et billigt præparat. Både lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medicinalbranchen har imidlertid i høringssvar givet udtryk for bekymring ved tilskudsomlægningen og f ølgerne af de mange medicinskift. Både læger og medicinproducenter peger på, at der er forskel på produkterne, og advarer om, at det kan få konsekvenser for nogle patienter i form af bl.a. bivirkninger og deres velbefindende med deraf f ølgende risiko for, at de holder op med at tage medicinen, hvilket kan være livsfarligt. Skeptikerne sætter også spørgsmålstegn ved de økonomiske beregninger og tvivler stærkt på, at man med tilskudsomlægningen når det bebudede sparemål, eftersom omlægningen vil betyde øget pres hos de praktiserende læger, fordi patienterne har brug for ekstra lægebesøg og kontrol til at sikre en korrekt dosering med det alternative billigere præparat. If ølge Lægemiddelstyrelsen vil regionerne gennemsnitligt kunne spare kr. pr. patient årligt. For patienterne selv kan udskiftningen til billig medicin give en besparelse på 700 kr. i egenbetalingen, lyder meldingen. Høringssvar uden effekt I Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, der har til opgave at informere om brug af lægemidler, vurderer institutchef og speciallæge i klinisk farmarkologi Steffen Thirstrup, at 80 pct. af patienterne uden problemer kan skifte til de billige losartanpræparater. 8 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

9 Samfundsbesparelse Omlægningen vil give en samfundsbesparelser på mellem 440 og 470 mio. kr. i kroner heraf 300 mio. kroner, på blodtryksmedicinen 300 kroner Regional besparelse Regionernes gennemsnitlige besparelse er kr. pr. patient årligt 2000 kroner Patienten kan spare op til 700 kroner i egenbetaling 700 kroner Fordel af medicinskift 80 pct. af patienterne kan uden problemer skifte til de billige losartanpræparater 80% i danske medicinskabe tilskud. En lang række produkter, som lægerne hidtil har kunnet ordinere med tilskud til deres patienter, fik frataget dette såkaldte klausulerede tilskud. Indstillingen blev sendt i høring hos bl.a. lægefaglige selskaber, medicinalfirmaerne og apotekerforeningen. Trods høringssvar med massive argumenter imod at fratage en stor gruppe produkter deres hidtidige tilskudsstatus fastholdt Medicintilskudsnævnet sin indstilling, som Lægemiddelstyrelsen godkendte og meldte officielt ud til lægerne 18. juni. Hvis patienter fremover skal have mulighed for tilskud til andre end losartanprodukter og billige ace-hæmmere, skal deres læge i hvert enkelt tilfælde sende en skriftlig og velbegrundet ansøgning til Medicintilskudsnævnet. Egenbetaling eller enkelttilskud Patienterne har mulighed for at fortsætte med deres vante medicin mod at betale det fulde beløb selv, evt. med tilskud fra sygeforsikringen danmark. Tilskudsomlægningen er et resultat af en folketingsbeslutning fra 2004, der pålægger Lægemiddelstyrelsen regelmæssigt at revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus i bestræbelse på at spare penge. Arbejdet blev indledt i 2005, og indtil nu er der sket revurdering af bl.a. kolesterolsænkende medicin, fedmepræparater og flere mindre grupper. De næste store medicingrupper, der skal revurderes, er antibiotika, midler mod depression og de stærke smertestillende midler. Det var prisfaldet på stoffet losartan, der i foråret f ørte til, at Lægemiddelstyrelsen bad sit givende organ Medicintilskuds- rådnævnet om atter at revurdere tilskudskriterierne for blodtryksmedicin. Nævnet indstillede, at kun losartanprodukter og de helt billige såkaldte acehæmmere skal have Nyt prisfald på vej Selv om Lægemiddelstyrelsen netop har gennemgået én medicingruppe, kan styrelsen beslutte kort efter at iværksætte ad hoc-vurderinger af samme gruppe, hvis der f.eks. sker væsentlige prisændringer på et eller flere af produkterne, som det skete med prisfaldet på losartan. Patienter med hjerte-kar-lidelser kan sandsynligvis se frem til meget hurtigt at skulle omstilles igen, da der er nye store prisfald i vente. I 2011 udløber patenterne på stofferne valsartan og candesartan og i 2012 patentet på irbesartan, blodtryksmidler der hidtil har været tilskudsberettigede og har dækket omkring to tredjedele af markedet. n Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/2011 9

10 Jens Søndergaard, professor Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende Pejling Effekt, økonomi og risiko bør undersøges Mere kvalitet for færre penge. Sådan lyder politikernes mantra, når det gælder fremtidige medicinudgifter. Professor Jens Søndergaard, Syddansk Universitet, kritiserer, at politikerne ikke har tænkt sig at undersøge, om lægerne reelt når de mål, de opstiller for behandlingen. Han har et forslag til, hvordan man bør gribe det an fremover. Af Nina Vedel-Petersen e bruger det D der buzz-ord kvalitet. Og ja, ja det er vi alle sammen enige om. Vi skal have bedre kvalitet. Overordnet er det jo også fornuftigt, at vi skal se på medicinpriserne. Men ikke, hvis ikke man monitorerer og evaluerer, hvilken betydning det får for patienterne. Får de stadig den bedste behandling? Hvem bliver utrygge, hvem falder fra? Professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, har sammen med professor Morten Andersen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foretaget undersøgelsen Generisk substitution. Heri fokuseres på de kvalitetsmæssige konsekvenser af medicinskift. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at medicinskift giver utryghed blandt patienterne. Jens Søndergaard kritiserer ikke, at myndighederne ønsker at spare på medicinudgifterne. Han forholder sig til gengæld meget kritisk over for måden at gøre det på. Især, at man vælger ikke at undersøge, hvilke konsekvenser besparelserne har for kvaliteten af patientbehandlingen. Betaler det sig? I det hele taget ville det være en god ide at indf øre en monitorering, hver gang man sætter et nyt initiativ i gang. Vi gør en hel masse, som måske kan være meget fornuftigt, men hvis ikke vi monitorerer, bliver vi ikke klogere på, hvad det er, vi gør, og om det i sidste ende kan betale sig. Vi skal vide, hvor mange penge vi sparer, og hvad det koster i den anden ende. Vi ved f.eks. ikke, hvor mange ekstra konsultationer de nye tiltag koster. Og sparer vi virkelig på det her? De siger, vi sparer 300 mio., men gør vi nu det? Måske er det 500 mio., måske mindre. Vi ved det ikke. Vi aner intet om, om det kan betale sig i sidste ende, siger han med henvisning til den senest gennemf ørte revurdering af tilskud til hjerte-kar-medicin. Jens Søndergaard undrer sig over, at det omfattende initiativ med revurdering af tilskud og RADS ikke f ørst er gennemprøvet ved et pilotprojekt. Man kunne have kontraheret med en forskningsenhed og lavet et pilotprojekt f ørst, hvor man undersøgte, hvilken indflydelse det havde på compliance. Men det gør man ikke, i stedet kører man med 100 km i timen derudad, siger han. Politikere vil jo have hurtige resultater. Men i stedet for at buldre af sted bør man lige trække vejret og se på hele processen. Hvordan virker det her for patienten, for lægen og henne på apoteket? Kunne vi have gjort det bedre? Måske har vi skabt flere problemer, end vi har gavnet. Man tror måske, at evaluering er besværligt, men det behøver det ikke at være. Og det kan ofte betale sig at trække på relevante eksperter, siger han. Jeg savner generelt et system, hvor patienterne får endnu bedre overblik over deres medicin, herunder hvilken slags medicin det er. Den samme medicin kan have mange forskellige navne, og det er altså svært at gennemskue for patienterne. Men vi kan jo glæde os over, at det elektroniske medicinkort vil gøre det nemmere for lægen at få et overblik over, hvad patienterne får af medicin. n 10 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

11 Er du i overgangsalderen? Har du problemer med underlivet? Vi taler om det hele på minandenungdom.dk Du er ikke alene. På minandenungdom.dk taler Lise, Hanne og Ulla om alt, hvad der hører med til at være kvinde omkring overgangsalderen. Tilsammen har de prøvet det meste. Sikkert også det, du måske går og tumler med. Klik ind på deres side og følg med i debatten. Du kan også give os din egen historie eller stille spørgsmål. Der er lækre præmier at vinde men mest vigtigt: der er en vej frem mod en løsning og en bedre livskvalitet. For selv om du er ude over din første ungdom, så er der masser, du stadig skal opleve i din anden! Minandenungdom.dk Tag skridtet få hjælp! Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/

12 Fakta Færre i behandling Patienter i behandling med blodtryksmidler 2009: n 1.halvår før tilskudsomlægning: i behandling Fra tinget n 2. halvår efter tilskudsomlægning patienter KILDE: LÆGEMIDDELSTYRELSEN Et medicinsk Ingen kender konsekvenserne af medicinskift. Krav om forskning i følgevirkninger både af hensyn til patienter og samfundsøkonomien. Af Lone Dybdal Ingen kender konsekvenserne af så omfattende medicinskift blandt danske patienter som den omlægning, der foregår i øjeblikket. Det gælder såvel samfundsøkonomisk som helbredsmæssigt for den enkelte. Både læger, patientforeninger, medicinske eksperter, sundhedsøkonomer og lægemiddelbranchen opfordrer til at iværksætte undersøgelser. Hjerteforeningens formand Peter Clemmensen, der er speciallæge i kardiologi på Hjertemedicinsk Klinik på Lars Engberg, Danske Patienters formand Vi ved, at nogle patienter bliver utrygge og oplever bivirkninger ved et medicinskift, som gør, at de holder op med at tage deres medicin. Derfor er det helt afgørende, at man systematisk følger de patienter, som nu skal skifte medicin 12 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling Rigshospitalet, tøver ikke med at kalde omlægningen for et medicinsk eksperiment, og han kritiserer Lægemiddelstyrelsen for ikke at have lagt en plan for nøje opf ølgning af konsekvenserne af omlægningen. Jeg synes, det er meget modigt at lave så gennemgribende ændringer uden at kigge på konsekvenserne. Vi ved, at medicinskift kan f øre til, at nogle hopper ud af behandlingen, og her taler vi altså om livreddende behandling, siger Peter Clemmensen. Han efterlyser undersøgelser og beregninger af, hvad en så omfattende tilskudsændring som den igangværende betyder på længere sigt. Da vi ikke har set skyggen af udmelding om, at man ønsker at f ølge omlægningen tæt, så er der jo reelt tale om et eksperiment. Vi havde hellere set undersøgelse eller tæt sideløbende monitorering af alle konsekvenserne. Man skal være klar over, at noget af den veldokumenterede medicin til hjertesvigt, som mennesker har brugt, nu erstattes af et meget billigere præparat. Vi savner en fuld økonomisk analyse af konsekvenserne i forhold til, at alvorligt syge holder op med at tage deres medicin, og hvad det betyder af utryghed, indlæggelser, bivirkninger og ekstra besøg hos lægerne. Der er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil ligge en meget stor potentiel samfundsbesparelse inden for medicinområdet, og Hjerteforeningen anerkender selvf ølgelig, hvis det her viser sig kun at være en besparelse og bliver en winwin-situation for både samfund og patienter. Jeg tror bare, at man i den her øvelse kun har kigget på den kortvarige besparelse, siger Peter Clemmensen. Også i foreningen Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en række store patientorganisationer, efterlyser man opf ølgning på konsekvenserne: Vi ved, at nogle patienter bliver utrygge og oplever bivirkninger ved et medicinskift, som gør, at de holder op med at tage deres medicin. Derfor er det helt afgørende, at man systematisk f ølger de patienter, som nu skal skifte medicin, og at man sikrer, at informationen om ændringer når helt ud til den enkelte patient. Ellers kan det blive fatalt for patienten og dyrt for samfundet, siger Danske Patienters formand Lars Engberg. Lægemiddelstyrelsens egne tal viser, at der var næsten færre patienter i behandling med blodtrykssænkende medicin efter tilskudsomlægningen i Ingen sundhedsøkonomisk vurdering På spørgsmålet om, hvorfor Lægemiddelstyrelsen har sådan et hastværk? med en ny omlægning, uden at man har undersøgt konsekvenserne af den seneste ændring i 2009, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen

13 Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen Vi savner en fuld økonomisk analyse af konsekvenserne i forhold til, at alvorligt syge holder op med at tage deres medicin, og hvad det betyder af utryghed, indlæggelser, bivirkninger og ekstra besøg hos lægerne 1 0 eksperiment Karen Kolenda: Der skete i foråret et stort prisfald netop i den gruppe lægemidler, vi revurderede sidste sommer. Derfor revurderede vi denne gruppe lægemidlers tilskudsstatus igen. Der findes ikke belæg for, at den tilskudsbeslutning, der trådte i kraft sidste sommer, eller den, der trådte i kraft 15. november, vil få negative behandlingsmæssige konsekvenser i form af, at mange patienter vil stoppe med behandlingen, og vi vurderer, at det ikke vil være tilfældet. Lægemiddelproducenter har gentagne gange efterlyst sundhedsøkonomiske beregninger i forbindelser med medicinskift og tilskudsomlægninger. I høringsfasen i forbindelse med omlægningen af hjerte-karmedicin blev der fra mange sider efterlyst økonomiske konsekvensanalyser. I Lægemiddelstyrelsens notat til høringssvarene fremgår, at de økonomiske konsekvenser af præparatskift som f ølge af en tilskudsændring ikke er et kriterium, der er indgået i beslutningsgrundlaget: Det har ikke været forudsætningen, at Lægemiddelstyrelsen skulle foretage en sundhedsøkonomisk vurdering af konsekvensen af tilskudsændringer i relation til revurdering, skriver styrelsen. Ekstra lægebesøg Karen Kolenda forventer ikke, at omlægningen vil være forbundet med væsentlige omkostninger i forhold til den beregnede samfundsbesparelse på 300 mio. kroner. Alle patienter, der er i behandling med de pågældende lægemidler, skal alligevel regelmæssigt kontrolleres af lægen. Man anbefaler, at man ved forhøjet blodtryk kontrolleres hvert halve år, og det vil sige, at disse patienter er vant til Fakta Utryghed og frafald danske patienter med en gennemsnitsalder på 60 år deltog i en undersøgelse om reaktion på medicinskift. 6,9 pct. af dem, som skiftede præparat til et nært beslægtet produkt, var helt holdt op med at tage deres medicin. Blandt patienter, som skiftede til et produkt med identisk indhold, var der et frafald på 4,4 pct. 17 pct. havde oplevet bivirkninger, og 39 pct. havde i et eller flere tilfælde ikke taget deres medicin korrekt. KILDE: GENERISK SUBSTITUTION INDFLYDELSE PÅ MEDICINBRUGERNES TRYGHED OG KOMPLIANS. RAPPORT 2009 UDGIVET AF MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. at komme til lægen og få kontrolleret deres blodtryk. Så handler det om, at når de skal have ny recept, så skal lægen ordinere noget andet til dem, hvis de er i behandling med et lægemiddel, der har mistet tilskuddet. Måske har de Karen Kolenda, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Der skete i foråret et stort prisfald netop i den gruppe lægemidler, vi revurderede sidste sommer. Derfor revurderede vi denne gruppe lægemidlers tilskudsstatus igen brug for en ekstra konsultation, men den koster ca. 150 kroner, og det er jo ikke ret meget i forhold til, at man pr. patient sparer kr. pr. år, siger Karen Kolenda. Nyttig følgeforskning Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet mener, der bør iværksættes en målrettet f ølgeforskning af konsekvenserne. Det ville være nyttigt at f ølge, hvad der sker, for at få klarlagt, om der er hold i de kritiske udsagn. Noget er industriskabt spin, noget er lægeskabt spin, og noget er faktisk ikke spin. Derfor vil det være fornuftigt at sætte en f ølgeforskning i gang, hvor man undersøger de hyppigst anf ørte indvendinger, f.eks. om folk stopper med at tage deres medicin og bliver meget syge. Det kan man gøre meget enkelt ved at køre lægemiddelregistre sammen med sygehusregistre. Man må gå ud fra, at folk, der fremsætter kritik, mener det alvorligt, og så skal det også undersøges alvorligt, siger Kjeld Møller Pedersen. n Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/

14 Margit Knoblauchs egen læge har ikke søgt om enkelttilskud til den medicin, hun ved virker. Dårlig medicin Medicinen gav mig smerter i brystet Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den dyre, som havde en 100 pct. effekt. Hurtigt. Og den billige virker ikke, siger en forarget Margit Knoblauch, der nu af økonomiske grunde er nødt til at sluge en stort set uvirksom medicin for spiserørsbrok. Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte Meget mere medicin, langt mindre eller slet ingen effekt, stærke smerter og vægttab. Det er den særprægede cocktail, 57-årige Margit Knoblauch er tvunget til at nedsvælge, efter at det generelle tilskud er fjernet fra hendes hidtidige mavesårsmedicin og erstattet af et analogt produkt med minimal virkning. Hun har lidt af spiserørsbrok i 18 år med tilbagevendende og smertefulde anfald ca. et par gange om året. For omkring to måneder Margit Knoblauch, patient siden blev hun igen ramt af refluxanfald. Jeg fik smerter i brystet, som tonede ud i hjertet, og samtidig led jeg af kronisk halsbrand. Helt naturligt henvendte jeg mig til min læge for at få en recept på mit sædvanlige lægemiddel, som jeg altid har haft gode erfaringer med. Men hans svar lød, at produktet ville koste mig kr. for en kur på to uger. I stedet kunne jeg få et analogt produkt, som med fuldt tilskud ville være en udgift på blot 79 kr. Jeg bed samtidig mærke i min læges tilf øjelse: Nogle patienters tilbagemeldinger indikerer, at produktet ikke har den samme virkning. At det så at sige er uden virkning. Jeg kan kun tilf øje, at de patienter så åbenlyst har ret. Efter at have indtaget medicinen i en uge havde Margit Knoblauch stadig stærke smerter, når hun spiste. Symptomerne var lige så voldsomme som helt uden behandling. Efter to uger dæmpedes symptomerne dog en anelse, men da havde hun også valgt at gå markant ned i f ødeindtag for at undgå smerten - hun spiste mindre, end hun havde brug for - med den konsekvens, at hun tabte sig. Ganske uhensigtsmæssigt, da hun er en lille tynd kvinde på 163 cm og inden vægttabet vejede 45 kg. Når det ikke er den rigtige medicin, bliver patienterne taget som gidsler i et politisk spil med det klare mål udelukkende at spare penge Lægen søgte ikke enkelttilskud Jeg blev decideret undervægtig. Efter to ugers kur sloges jeg stadig med voldsomme problemer. Jeg havde det bedre, end da jeg blev syg, men symptomerne var langtfra væk. Min læge forlængede behandlingen, udskrev endnu en recept på det billige præparat til en måneds forbrug og hævede den daglige dosis til det dobbelte. Ved siden af tog jeg syredæmpende håndkøbsmedicin med korttidsvirkende effekt. 14 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

15 Det blev et par måneder, hvor jeg brugte ekstrem megen tid på sygdom. Det gamle lægemiddel havde til gengæld en 100 procents effekt. Hurtigt. Jeg er helt klart tilhænger af, at de praktiserende læger skal ordinere den billigste løsning til den rigtige patient. Altså til ham eller hende, som mærker en effekt. Når det ikke er den rigtige medicin, bliver patienterne taget som gidsler i et politisk spil med det klare Margit Knoblauch Jeg fik smerter i brystet, som tonede ud i hjertet, og samtidig led jeg af kronisk halsbrand mål udelukkende at spare penge. Vi bliver ganske enkelt holdt for nar. Indholdet i den billige medicin, jeg har fået, svarer ikke til indholdet i den dyre. Og den billige virker ikke tilstrækkeligt. Jeg er dybt forarget over, at jeg nu er henvist til et nærmest ikke virkende produkt - medmindre jeg selv har råd til en udgift på flere tusinde kr. pr. behandling. Har din praktiserende læge informeret dig om, at han i visse tilfælde kan søge enkelttilskud? Nej, det har han ikke sagt med et ord. Og han har heller ikke selv taget initiativ til det. Det vil jeg til gengæld gøre hurtigst muligt. n Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard Vi tilbyder: Rekreations- og ferieophold Plejepersonale hele døgnet Egen fysioterapeut Fælles måltider i højloftede stuer Historisk herregårdsmiljø Naturskønne omgivelser Morgengymnastik Morgen- og aftensang Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på telefon Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4271 Ruds Vedby Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/

16 Fakta Tørre tal n I 2009 var patienter på Rasilez, og de omsatte tilsammen for 12 mio. kr. (AIP). Sygesikringens andel var 9,4 mio. kr., og de kommunale udgifter 0,4 mio. kr. Ellevte time n Novartis i Danmark, der markedsfører Rasilez, har investeret 18,5 mio. kr. i klinisk forskning af produktet. Der er derudover anvendt 7,9 mio. kr. til efteruddannelse og information til lægerne. De Novartis-medarbejdere, der har arbejdet med Rasilez, har tilsammen betalt 2,7 mio. kr. i skat. Farlig kurs styrer Danmark mod afgrunden Myndighedernes holdning om, at vi har det, vi har, og det er godt nok, er katastrofal. Ved at køre friløb og lade andre lande lave betydende studier om nye lægemidler går alt herhjemme i stå. Det er ikke kun usolidarisk, men rammer også både patienterne og de yngre læger, fordi man ikke kan vedligeholde og højne standarderne, mener professor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Af Sally Dorset Det er ligesom at køre i en Volvo fra Den er god og stabil, så der er ingen grund til at skifte til en bil med moderne bremsesystemer og større sikkerhed. Man ved jo, hvad man har. Sammenligningen kommer fra professor, overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet. Han betegner udviklingen med at fjerne tilskud til visse moderne hjertemidler som yderst betænkelig. Som eksempel nævner han reninhæmmeren Rasilez, der var den f ørste af sin art på markedet. Vi ved, at stoffet virker i begyndelsen af hormonkaskaden. Det virker godt på blodtrykket, giver ekstra nyrebeskyttelse til diabetespatienter, er gunstigt i forbindelse med hjertesvigt og forstørret hjerte, specielt hos diabetikere. Kort sagt: Det er et logisk stof at anvende, for det virker godt, tolereres godt og har ingen bivirkninger. Det har kun den hage, at det er dyrt, siger han. Da alle studier viser, at det er mindst lige så godt som alle andre midler, ja, så vælger myndighederne at droppe tilskuddet, fordi der ikke foreligger studier, der viser, at det også forebygger død og hjerte-kar-sygdomme. Og det tror da pokker, for det er alt for tidligt. Stoffet kom på markedet for omkring fire år siden, og for øjeblikket foregår der verden over studier, der involverer patienter, men studierne er jo ikke færdige endnu, siger Hans-Henrik Parving. Stillestående Hvis man fortsætter den politiske holdning med at lurepasse, så kommer vi aldrig videre. For så vil industriens interesse være kølnet. Hvorfor ofre store summer på noget, man på forhånd ved, myndighederne ikke ønsker at støtte. Hans-Henrik Parving mener, at holdningen om, at vi vil have studier gratis fra andre, er katastrofal. Det er ikke kun usolidarisk, det betyder også, at Danmark bliver uinteressant med hensyn til klinisk forskning. Og det er et stort tilbageskridt, siger han. Et mega tilbageslag Hans-Henrik Parving påpeger, at medicinalindustrien hidtil har varetaget en stor del af efteruddannelsen af de yngre læger. Når Danmark bliver uinteressant, vil industrien droppe den, og der er ingen andre til at varetage den. Det betyder, at vi får nogle generationer, der selv må skaffe viden til sig, når de kommer ud fra universitetet. Det betyder ikke kun, at vi mister en masse viden, men vi får heller ingen ny. Vi kommer til at stå stille, og det er et mega tilbageslag, siger han. n 16 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

17 Kritiske høringssvar Der skortede ikke på kritik og advarsler i de høringssvar, som patientforeninger, lægefaglige selskaber, apotekerforeningen og medicinalbranchen skrev i forbindelse med revurderingssagen af hjerte-kar-medicin. Her et lille uddrag af de i alt 54 siders bemærkninger. n Patienterne skal vænne sig til at tage en ny form for medicin med deraf følgende risici for fejl og bivirkninger. En af konsekvenserne ved en omlægning vil derfor være, at patienter, som i dag er inde i et godt behandlingsforløb, i en periode ikke vil have optimal kontrol af blodtrykket med deraf øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Dette vil med stor sandsynlighed ramme især de socialt dårligt stillede patienter, som er de vanskeligste at få i behandling, og som typisk er de første til at falde fra. HJERTEFORENINGEN n Det er LIF s opfattelse, at den tilskudspolitik, som Lægemiddelstyrelsen signalerer ved at vælge at gennemføre en egentlig ad hoc revurdering, medfører vilkårsforværringer, som både på kortere og længere sigte kan være skadelige for såvel patienter som den innovative del af lægemiddelindustrien. LÆGEMIDDEL INDUSTRI FORENINGEN, LIF n Vi må advare mod de hyppige præparatskift, ændringen vil medføre for alle, der n De ændrede tilskudsregler kan medføre en betydelig forringelse af behandlingen af hjerteinsufficiens (..) Det vil være belastende for patienterne med flere kliniske kontroller per patient for at omstille til Losartan. ( ) En beregning for de samlede økonomiske konsekvenser må tage højde for såvel behov for flere kliniske kontroller som uddannelse af læger på hospitaler og primær sektor. DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB er i behandling med disse præparater. Det drejer sig for en stor dels vedkommende om patienter, der er i behandling med flere præparater for flere sygdomme. Det er i forvejen vanskeligt for både patient og sundhedspersonale at bevare overblikket over den aktuelle medicinstatus,. ( ) Risikoen for fejlmedicinering og utilsigtede hændelser øges. DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN n Medicintilskudsnævnets indstilling bygger på et n At omstille til Losartan er en meget omfattende opgave med ekstra ressourceforbrug til blodtrykskontroller. For den enkelte, som er velbehandlet og befinder sig vel på et givet præparat, vil det være vanskeligt at motivere til behandlingsændring. Tilskuddet fjernes også til en række nyttige kombinationspræparater. (...) Vi skal opfordre til, at tilskudsnævnet overvejer en mindre restriktiv tilskudsordning, hvor der tages hensyn til forsimplet syn på mulighederne for effektiv behandling ved ikke tage hensyn til lægemidlernes effekt på forskellige indikationer.(...) Medicintilskudsnævnets indstilling er ufuldstændigt oplyst, idet der ikke er taget hensyn til kliniske forskelle i lægemidlernes behandlingsmæssige effekt. NOVAR- TIS n Det synes ikke rimeligt, at ellers velbehandlede patienter udsættes for medicinskift som følge af omfanget af dokumentation for de enkelte præparater. DANSK HYPERTENSIONSSELSKAB n Det skal indtrængende anbefales, at der ikke pålægges en ændring i en etableret behandling. Dette vil være til urimelig gene for den enkelte patient generelle tilskudsmæssige overvejelser. Tilskudsomlægningen vil berøre ca patienter, der i givet fald vil blive udsat for en unødvendig risiko for behandlingssvigt og heraf øget risiko for følgevirkninger. SANOFI AVENTIS og være forbundet med betydelige udgifter til ekstra kontrolbesøg, idet enhver justering i RASblokerende behandling (behandling med blodtryks- og væskeregulerende medicin, red.) hos nyresyge medfører kontrol af blodtryk og nyrefunktion. n Ændringen ( ) vil resultere i en forringelse af behandlingen for mange patienter, specielt hjertesvigtpatienter, diabetespatienter og nefrologiske (nyre-, red.) patienter, som vil føle sig nødsaget DANSKE NEFROLOGISK SELSKAB til at skifte præparat pga. manglende tilskud med den yderligere risiko for, at patienterne falder ud n Mange af de berørte patienter har fået igangsat af behandlingsforløb. ASTRAZENECA deres behandling på specialafdelinger på hospitalerne. (...) Ofte går der lange perioder mellem, at patienten tilses af den læge, der har igangsat behandlingen, og egen læge kan have meget svært ved at vurdere, om det er forsvarligt og hensigtsmæssigt at skifte behandling. DANMARKS APOTEKERFORENING n Den nuværende tilskudsreform trådte i kraft for mindre end 10 måneder siden, og som konsekvens heraf blev behandlingen for tusindvis af patienter omlagt. Dette er i sig selv en markant byrde for patienter og primærsektoren generelt. BOERINGER INGELHEIM Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/

18 Fakta Medicintilskudsnævnet n Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om sygesikringstilskud til lægemidler, både generelle og individuelle tilskud. n Det består af seks læger og en repræsentant for regionerne udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen. Eliten Medicin-netværket Af Lone Dybdal De samme navne i forskellige relationer. En lille kreds af eksperter går igen i de råd og nævn, der har ansvar for tildeling af tilskud og anbefalinger af lægemidler til danske patienter. Dynamoerne blandt rådgivere og beslutningstagere er hver især repræsenteret på en og typisk flere poster i indflydelsesrige rådgivningsorganer og mødes desuden på kryds og tværs i kraft af tillidsposter i forskellige faglige og videnskabelige netværk. De er højt respekterede for deres indsigt og kompetence og samtidig kendte for en snusfornuftig, konservativ og meget økonomisk fokuseret tilgang til brug af lægemidler. Og de lader sig ikke dupere af nye og dyrere produkter, hvis dem, man kender, grundlæggende er i orden. De besidder en enorm faglig indsigt og et glødende engagement på et felt, hvor det økonomiske råderum konstant udfordres af de medicinske og behandlingsmæssige landvindinger. Den øverste beslutningstager i medicinsager er Lægemiddelstyrelsen, de mest indflydelsesrige rådgivende organer er Medicintilskudsnævnet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og de regionale lægemiddelkomiteer. Hertil kommer lægefaglige selskaber og udvalg, bl.a. Lægemiddel- og Medikoudvalget under Lægeforeningen og Dansk Selskab for Farmakologi. Vidtforgrenet netværk Steffen Thirstrup er det navn, man oftest støder på, når man studerer sammensætningen af styregrupper, ledelser, bestyrelser og oplægsholdere i et virvar af sammenhængende relationer omkring økonomi og medicinske anbefalinger. Speciallægen i klinisk farmakologi er en af de mest betydende aktører, ikke blot i kraft af sin position som chef for IRF, hvis opgave det er at sikre den mest rationelle udnyttelse af lægemidler under hensyntagen til både virkning og økonomi, men også i kraft at sit vidtforgrenede netværk. Steffen Thirstrup blev chef for IRF i Forinden var han overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling. Han har dermed godt kendskab til lægemiddelindustrien og dens udviklingsarbejde. I Kampmanns ånd I sin nuværende chefstilling videref ører han den tilgang til lægemiddelbrug, som IRF s f ørste institutchef, dr.med. Jens Peter Kampmann, grundlagde. Det var ham, der så at sige opfandt instituttet, der blev oprettet i 1999 efter forbillede fra det farmakologiske arbejde, han stod i spidsen for i Københavns Kommune på Bispebjerg Hospital. Her arbejdede Kampmann tæt sammen med overlæge Hanne Rolighed Christensen, der nu leder Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg. Den blev i 2009 kåret til landets bedste af sin slags og er blandt de f ørende inden for systematisk lægemiddelinformation til lægerne, målinger og standardiseringer med henblik på den mest rationelle brug af sygehusenes midler. Da Jens Peter Kampmann efter ti års indsats stoppede på IRF, blev han hentet tilbage til Bispebjerg Hospital som overlæge, hvor han sammen med Hanne Rolighed Christensen er med til at forstærke og videreudvikle den farmakologiske indsats for hele Region Hovedstaden. Jens Peter Kampmann er desuden formand for Dansk Selskab for Farmakologi, her er Hanne Rolighed Christensen med i bestyrelsen. Hun er også formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomite og medlem af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, hvis opgave er at vejlede om rationel anvendelse af dyr sygehusmedicin og lave behandlings- Se reaktionerne på de ændrede tilskudsregler 18 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

19 Fakta Rådet for anvendelse af Dyr Sygehusmedicin - RADS Fakta Institut for Rationel Farmakoterapi - IRF n Skal sikre en ensartet brug af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Rådet består af i alt 16 personer udpeget af henholdsvis regionerne, Sundhedsstyrelsen, IRF, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og medicinindkøbscentralen Amgros. n Har til opgave at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner. IRF har en stor informationsvirksomhed omkring lægemiddelbehandling i relation til effekt, bivirkninger og den lavest mulige behandlingspris. IRF samarbejder med regionale lægemiddelkonsulenter, med kliniske farmakologiske enheder og har også internationalt samarbejde. IRF er knyttet til Lægemiddelstyrelsen. En lille kreds af økonomisk fokuserede eksperter udgør inderkredsen i et medicinsk netværk med afgørende indflydelse på danskernes lægemidler. vejledninger, der skal sikre ensartede retningslinjer for alle regionerne. Tre stærke i lægeudvalg Steffen Thirstrup er også med i RADS. Han er desuden med i Lægemiddel- og Medikoudvalget i Lægeforeningen. Her sidder også overlæge, dr. med. Mogens Laue Friis, formand for det indflydelsesrige Medicintilskudsnævnet, der er rådgiver for Lægemiddelstyrelsen. Med i Lægemiddel- og Medikoudvalget er også er praktiserende læge Yves Michel Sales, der tillige er næstformand i Lægeforeningens bestyrelse og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Yves Michel Sales er herudover medlem af styregruppen for IRF, hvor Steffen Thirstrup er chef. IRF har desuden en faglig styregruppe, her er Hanne Rolighed Christensen også med. Det er Lægemiddelstyrelsen, der som myndighed træffer de endelige afgørelser i medicinsager. Leder af Lægemiddelstyrelsens sektion for medicintilskud og dermed ansvarlig for medicintilskudsområdet er farmaceut Karen Kolenda. En vigtig samarbejdspartner for sektionen er Medicintilskudsnævnet, og Karen Kolenda er fast deltager i de månedlige møder sammen med Mogens Laue Friis. En gang i kvartalet får Medicintilskudsnævnet besøg af Steffen Thirstrup, der, inden det ordinære møde går i gang, orienterer om IRF s igangværende tiltag og drøfter med nævnet, om IRF kan bistå med vejledning til lægerne i relation til sager, der er behandlet i Medicintilskudsnævnet. Alle sager i Medicintilskudsnævnet og i RADS bliver behandlet under streng hensyntagen til økonomi. Regionernes centrale aktører i den forbindelse er kontorchef i Lægemiddelafdelingen i Danske Regioner Tommy Kjelsgaard, der er medlem af RADS, og udviklingschef Peder Ring, der er udpeget af Danske Regioner til Medicintilskudsnævnet. Formand for RADS er dr.med. Svend Hartling, der også er næstformand i Region Hovedstadens lægemiddelkomite, som har Hanne Rolighed Christensen i spidsen. Opfordring til yngre læger Om den lille halve snes nøgleaktører, der varetager centrale poster, heriblandt ham selv, når det drejer sig om at anbefale og træffe beslutninger om danskernes medicin, siger Steffen Thirstrup: Der er en stor grad af fælles faglighed, som gør, at vi møder hinanden i forskellige sammenhænge. For udenforstående kan det godt se ud som en loge eller et old boys netværk, men omvendt er det også begrænset, hvor mange der er engageret i området, og det kan godt være et problem. Jeg synes, det er vigtigt at få nye kræfter ind, og det er vigtigt med åbenhed, så man også får andre synspunkter frem. Jeg vil især opfordre yngre læger til at gå ind i arbejdet, så der kan komme et generationsskifte, siger Steffen Thirstrup. Han forstår godt, at de centrale rådgivere og beslutningstagere kan fremstå som en sparebande, der holder på pengene især i relation til ny medicin. Det ligger i rollerne. Det er jo ikke, fordi man har valgt nogle særligt spareivrige folk, men det er, fordi de organisationer, de repræsenterer, har et politisk besluttet mandat til at se nøje på de økonomiske aspekter, forklarer Steffen Thirstrup. Mest sundhed for pengene Om det økonomiske aspekt siger formand for medicintilskudsnævnet Mogens Laue Friis: Læger har fri ordinationsret, men har også forpligtet sig til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved økonomisk ordination af lægemidler. Vi er med til at sikre, at vi får mest sundhed for de penge, det offentlige og patienterne betaler for lægemidler. F.eks. er det uansvarligt at behandle for 10 kr. om dagen, hvis man kan få en lige så god behandling for 1 kr. om dagen. Omkring nævnsmedlemmerne er det vigtigste for mig, at medlemmerne er kompetente, ansvarsfulde og dedikerede til deres arbejde i nævnet, understreger Mogens Laue Friis. n Se medicinnetværket næste side VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN sundhedsnyhederne sundhedsnyhederne Medicinpriser og behandling Fokus særnummer 2010/

20 Fortsat fra forrige side Steffen Thirstrup, speciallæge, ph.d., klinisk farmakologi, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF. Har i en stor del af sin karriere arbejdet som embedsmand i ledende stillinger og var med fra starten af IRF i under Jens Peter Kampmanns ledelse. Er uddannet fra Aarhus Universitet 1999 og fik herefter ansættelse på Århus Universitetshospital. Har desuden arbejdet som lungelæge på Hvidovre Hospital efter sin første periode på IRF. Blev i 2004 ansat i Lægemiddelstyrelsen og var overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling, indtil han i november 2009 afløste Jens Peter Kampmann som chef for IRF. Steffen Thirstrup er kendt for sin ligefremme og imødekommende facon, har solid indsigt i, hvad der rører sig fagligt og politisk omkring medicinske emner, og er af kolleger valgt til flere lægelige tillidsposter. Medicin- Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomite og medlem af RADS. Afdelingen på Bispebjerg er en fusion af enheder på Rigshospitalet, Gentofte og Bispebjerg, og Hanne Rolighed Christensen står i spidsen for den rådgivning, der ydes om alle aspekter om brugen af medicin. Sammen med regionens sygehusapotek udarbejder afdelingen på Bispebjerg medicininformation for hele regionen og indførte som den første i landet klinisk farmakologiske stuegange på afdelingerne. Hanne Rolighed Christensen er meget aktiv i debatten om rationel brug af medicin i relation til, hvad det offentlige har råd til at betale for medicin. Hun argumenterer flittigt for nødvendigheden af at prioritere og er ikke bange for at tage kontroversielle emner op, f.eks. at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget det må koste at forlænge livet med få uger. Karen Kolenda, cand.pharm., sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, står i spidsen for den sektion i Lægemiddelstyrelsen, der administrerer de over 7 mia. kroner, der årligt bruges til medicintilskud, og de penge er der selvsagt mange, der har interesse i fordelingen af. Ikke mindst medicinalfirmaerne, for hvem det ofte er helt afgørende for både salg og forskning, hvorvidt et produkt er tilskudsberettiget eller ej. Også læger og patientforeninger presser på for at få bestemte lægemidler på tilskudslisten. Så det kræver en vilje af stål at stå i spidsen for et afslag. Men den vilje har Karen Kolenda, og hun stiller gerne op på øretævernes holdeplads og ar, ud fra begrundelsen, at danske patienter skal have den bedst mulige behandling til den lavest mulige pris. Karen Kolenda er som embedsmand klassisk, nøgtern, stringent og uhyre erfaren. Hun blev ansat i Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen i 1985 efter en årrække med praktisk apoteksarbejde. 20 Fokus særnummer 2010/2011 Medicinpriser og behandling

Høringssvar på Medicintilskudsnævnets supplerende indstilling til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til hjerte-karsygdomme

Høringssvar på Medicintilskudsnævnets supplerende indstilling til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til hjerte-karsygdomme Høringssvar på Medicintilskudsnævnets supplerende indstilling til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til hjerte-karsygdomme Abbott AstraZeneca Danmarks Apotekerforening Dansk Endokrinologisk Selskab

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige

RAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige RAPPORT #2 Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige Læger advarer mod piller, som er skyld i både dødsfald og mange alvorlige sygdomme. Kæmpe plakater og reklamer på nettet opfordrer forbrugerne

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Antallet af ansøgninger om generelt tilskud, som nævnet behandlede på de månedlige møder, fremgår af figur 1.

Antallet af ansøgninger om generelt tilskud, som nævnet behandlede på de månedlige møder, fremgår af figur 1. Årsrapport fra Medicintilskudsnævnet 2010 Medicintilskudsnævnet rådgiver Lægemiddelstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne

Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne (ATC-gruppe C08CA) Boehringer Ingelheim Danmarks Apotekerforening Dansk Hypertensionsselskab Meda Novartis

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014 ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider.

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Sundhedsstyrelsen Att: Elisabeth Thomsen Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen Af Kroniske Smertepatienter

Læs mere

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er: 1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Apoteket må sælge medicin med cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.

Apoteket må sælge medicin med cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen. 1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud MEDICINTILSKUDSSYSTEMET 169 Medicintilskud I Lægemiddelstyrelsen Det danske medicintilskudssystem er bygget op af en række elementer, som tilsammen skal sørge for, at ingen patienter af økonomiske grunde

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Nedenfor følger sagsfremstilling, lovgrundlag, afgørelse, begrundelse, klagevejledning samt information om ændringerne.

Nedenfor følger sagsfremstilling, lovgrundlag, afgørelse, begrundelse, klagevejledning samt information om ændringerne. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til lokal behandling af sygdomme i mundhulen Vi afslutter med denne afgørelse revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 350, tirsdag den 29. marts 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 29. marts 2011. I mødet

Læs mere

Reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet til høreapparater Sundhedsudvalget 2010-11 (Omtryk) SUU alm. del Bilag 71 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg den 24. november 2010 ved

Læs mere

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Se prisforskellen: Spar en formue på din medcin 16 sider Oversigt og fakta Dyr medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar en formue på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10)

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10) Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10) Sundhedsstyrelsen har i perioden 17. maj til 11. juni 2012 modtaget yderligere bidrag. Det drejer sig om følgende: Copenhagen

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Til virksomheden 1. november 2017 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 1. november 2017 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 1. november 2017 Sagsnr. 2017011413 Reference usk T +45 44889350 E usk@dkma.dk Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod migræne Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Market Access: Aktører og Stakeholders

Market Access: Aktører og Stakeholders Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 22 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december Tillægsbetænkning.

Sundhedsudvalget L Bilag 22 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december Tillægsbetænkning. Sundhedsudvalget L 102 - Bilag 22 Offentlig Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2004-05 Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december 2004 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Til virksomheden 16. januar 2017 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 16. januar 2017 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 16. januar 2017 Sagsnr. 2015122548 Reference usk T +45 44889350 E usk@dkma.dk Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter Vi har revurderet tilskudsstatus for

Læs mere

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015.

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015. Medicintilskudsnævnet Sekretariatet Axel Heides gade 1 2300 København S medicintilskudsnaevnet@dkma.dk Østerbro, 8. maj 2015 Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet til høreapparater Socialudvalget 2010-11 L 28 Bilag 18 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Socialudvalg den 18. november 2010 ved direktør Niels Lodman

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen den 26. maj 2010

Lægemiddelstyrelsen den 26. maj 2010 Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over Medicintilskudsnævnets indstilling om tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe C09C, C09D og C09X (angiotensin-ii antagonister og reninhæmmere). AstraZeneca Boehringer

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ibutop creme 50 mg/g

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ibutop creme 50 mg/g INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ibutop creme 50 mg/g Ibuprofen Læs denne indlægsseddel grundigt. Inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Du kan få Ibutop

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Din viden om p-piller er afgørende for din behandling

Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 413, tirsdag den 27. maj 2014. Tid og sted: Mødet fandt sted i Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 27. maj 2014. I mødet deltog:

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme

Læs mere

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere