BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion"

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 Analysedele Introduktion... 4 Alderssegmenter og planområder... 4 Aalborg Kommunes planområder... 4 Udvalgte alderssegmenter Metodebeskrivelse Statistisk bosætningsanalyse... 8 Formål... 8 Metode... 8 Anvendelse Geo-demografisk analyse (Cameo)... 9 Formål... 9 Metode... 9 Anvendelse Spørgeskemabaseret analyse...10 Formål...10 Metode...10 Anvendelse Bilag Spørgeskema Dokumentation for interviewundersøgelse fra DST...40 Side 1 af 46

3 1. FORORD Når en kommunal bosætningsstrategi udvikles spiller to overordnede hensyn ofte ind - størst mulig borgertilfredshed i forhold til bosætningsmuligheder i kommunen og størst mulig hensyntagen til den almindelige kommunale drift. Kommunen kan gennem især sin planudvikling understøtte en given bosætningsudvikling både gennem fremme af eksisterende boliginitiativer samt udvikling af nye initiativer rettet mod endnu ikke udtalte boligbehov. Denne rapport tjener som bidrag og inspiration til videre udvikling af Aalborg Kommunes planstrategi for bosætning og skal betragtes som et bidrag til et kvalificeret grundlag for det videre, strategiske arbejde. Rapporten er udformet som et opslagsværk opdelt i forhold til Aalborg Kommunes ti planområder samt fire udvalgte alderssegmenter. Med denne opbygning er det muligt at anskue bosætningssituationen i kommunen i et overordnet perspektiv og samtidig fokusere på relevante detaljer, både hvad angår særlige aldersgrupper samt særlige geografiske områder i kommunen. I rapporten fremhæves en række tendenser, som relevante interessenter med fordel kan være opmærksomme på i forbindelse med den videre udvikling af det byggede miljø i kommunen. Rapporten giver ikke anbefalinger til konkrete indsatser, men viser en række bosætningsmæssige områder, som med fordel kunne tilgås med konkrete initiativer. Rapporten anskuer bosætningsmønstre og boligpræferencer i kommunen både som historisk udvikling, et nutidigt øjebliksbillede og mulige fremtidige bosætningsscenarier. Hermed skabes en helhedsforståelse for udviklingen i bosætnings udvikling, der kan sikre gennemførelsen af de bedst mulige boligudviklingsinitiativer i den tid der kommer. Vi kan som kommune kun skabe de bedst mulige rammer og vilkår for udvikling af boligområdet i kommunen. Når de konkrete boliger skal udvikles skal vi have andre aktører på banen Kim G. Pedersen, afdelingsleder Plan & Byg, Aalborg Kommune Side 2 af 46

4 Analysedele De enkelte analysedele er beskrevet nærmere i rapportens enkeltbind samt i metodeafsnittet. De er som følger: Statistisk bosætningsanalyse En analyse af befolkningssammensætning, befolkningstilvækst og udvalgte boligvariable både nationalt og lokalt med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og Aalborg Kommune. Cameo-analyse- En geo-demografisk analyse af husstandsfordelingen i Aalborg Kommune fordelt på 37 forskellige husstandstyper. Spørgeskemaundersøgelse En analyse af nuværende og fremtidige boligpræferencer blandt Aalborg kommunes borgere. Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune og Danmarks Statistiks Interviewservice. Fokusgruppeundersøgelse En nærmere analyse af relevante tendenser, som kan udledes af spørgeskemaundersøgelsen med udgangspunkt i kvalitative interviews. Sammenhængen mellem analysens opbygning og det historiske, nutidige og fremtidige analysefokus kan illustreres med nedenstående figur. I den statistiske bosætningsanalyse undersøges primært den historiske udvikling og situationen i dag. Cameo-analysen tegner et øjebliksbillede mens spørgeskemaundersøgelsen har sin hovedvægt på situationen i dag med orientering mod fremtidige boligpræferencer og mulige bosætningsmønstre. Fokusgruppeundersøgelsen har et overvejende fremtidigt fokus med afsæt spørgeskemaundersøgelsens iagttagelser: Historisk fokus Nutidigt fokus Statistisk bosætningsanalyse Cameo-analyse Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeundersøgelse Fremtidigt fokus Analysedele og fokus Side 3 af 46

5 2. INTRODUKTION Alderssegmenter og planområder Analysen undersøger bosætningsmønstre og boligpræferencer blandt Aalborg Kommunes borgere fordelt på ti planområder og fire udvalgte alderssegmenter som vist nedenfor: Planområder Alderssegmenter Midtbyen De årige Nørresundby De årige Vest Aalborg De årige Øst Aalborg De årige Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Med dette udgangspunkt er det muligt både at se på tendenser de enkelte planområder imellem og samtidig undersøge ligheder og forskelle de enkelte alderssegmenter imellem. Rapporten giver et rimeligt overblik over bosætningssituationen i Aalborg Kommune både den nuværende, den historiske og den mulige fremtidige. Samtidig kan rapporten tjene som udgangspunkt for det videre arbejde med kommunens bosætningsstrategi og udvikling af konkrete bosætningsinitiativer. Aalborg Kommunes planområder Denne del af rapporten tager afsæt i Aalborg Kommunes inddeling af kommunens geografiske areal i ti planområder: Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Inddelingen giver, gennem en analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer i områderne, et indblik i hvorvidt en række tendenser, som kan betragtes på nationalt og internationalt plan, også er til stede i Aalborg Kommune. Urbanisering Urbanisering er overordnet set en stigende befolkningskoncentration omkring udvalgte byområder. Ofte beskrives urbaniseringen ved sin netværkseffekt, forstået således, at befolkningstilvæksten i en given by afføder yderligere ressourcer og muligheder, der tiltrækker endnu flere borgere et forhold der giver befolkningstilvæksten en selvforstærkende karakter. En afledt effekt af dette bosætningsmønster er derfor, at en række andre byer og lokalsamfund enten stagnerer befolkningsmæssigt eller direkte affolkes. Side 4 af 46

6 Urbaniseringen og en større befolkningskoncentration på et mindre geografisk område skaber en række udfordringer bl.a. i forhold til infrastruktur og byfortætning disse udfordringer er også kort beskrevet i Aalborg Kommunes planstrategi fra 2011 Norddanmarks Vækstdynamo. Samtidig rejses naturligt en række spørgsmål, der knytter sig til mangfoldigheden i boligpræferencer blandt byens nuværende og fremtidige borgere: Hvordan sikres byudvikling til gavn for fællesskabet, når flere befolkningsgrupper med forskellige ønsker til bolig- og byrum bor dør om dør? Hvordan understøttes udviklingen af nye boformer og boligområder, som imødekommer boligbehov og- præferencer i en by i vækst bedst muligt? Den nye forstad bolig- og byliv I takt med at udvalgte byområder får større geografisk udbredelse vokser også forstadsområderne, der omkranser bykernen. Tidligere er forstaden også en smule nedsættende blevet betegnet som sovebyen, forstået som et sted, hvorfra beboerne pendler til arbejde i byen om morgenen og hjem igen om aftenen. I dag findes de samme arbejds- og transportmønster for forstadens beboere ikke længere i samme grad, og forstadens beboere kan heller ikke længere betragtes som en homogen gruppe. Visse forstæder har i dag en størrelse og en befolkningssammensætning, der fordrer nye tanker om forstaden som ramme for både bolig- såvel som byliv. Aalborg Kommune udskrev bl.a. i 2011 arkitektkonkurrencen City In Between Aalborg Øst i samarbejde med Realdania. Formålet hermed, som også understøttes af arbejdet i denne analyse, er at få mulige forslag til udvikling af bydelen, der skal besvare spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens forstad ud under hensyntagen til bæredygtighed og velfungerende byrum? I forlængelse af dette kan også spørges: Hvilken særlig identitet har forstaden i dag som bør understøttes og udvikles? Bæredygtighed har i denne sammenhæng en bredere betydning, der rækker ud over miljø- og energisiden og også knytter sig til en bæredygtighed i befolkningsudviklingen, der tager hensyn til og stimulerer mangfoldighed. Oplandets bygningsmasse industriel udvikling og afvikling Selvom der sker en vis fraflytning fra opland til by, så rummer oplandet en betydelig boligmasse med en mangeårig fremtidig eksistens. Samtidig ændres erhvervsstrukturen i visse områder, så erhvervsudviklingen i mindre grad drives af beskæftigelsestung industriel produktion og i højere grad af udvikling i videns- og serviceerhvervene. Den beskæftigelsestunge industrielle produktion har geografisk været overrepræsenteret i oplandet, hvor jordpriserne er relativt lavere, og hvor planforholdene er udviklet til erhverv af denne type. De arbejdspladser der knytter sig til fremtidens videnserhverv er ikke nødvendigvis fysisk knyttet til oplandet. Relevante spørgsmål at stille hertil er derfor, hvilken indflydelse dette har på fremtidige bosætningsmønstre og boligpræferencer hvem vil efterspørge fremtidige boliger i oplandsområderne og er det muligt at skabe en efterspørgsel? Side 5 af 46

7 Udvalgte alderssegmenter Rapportens alderssegmentanalyse tager afsæt i en række udvalgte alderssegmenter. I den statistiske analyse behandles segmenterne: De årige, de årige, de årige, de årige samt segmentet 80+ årige. I analysens spørgeskemaundersøgelse arbejdes med segmenterne: De årige, de årige, de årige og de årige. Alderssegmenterne er udvalgt i samarbejde med Aalborg Kommune blandt andet, fordi en række tendenser gør sig gældende for netop disse aldersgrupper i forhold til befolkningsudvikling og bosætning. Disse tendenser er til stede både på internationalt, nationalt og lokalt niveau og kan have betydning for Aalborg Kommunes bosætningsstrategi: Den demografiske udfordring Den demografiske udfordring knytter sig til forventningen om, at de ældre vil udgøre en stadig stigende andel af befolkningen. Årsagerne hertil er især et lavere fødselstal samt at vi generelt lever længere. Befolkningsfremskrivningen for Danmark peger blandt andet på, at antallet af ældre vil ifølge Danmarks Statistik stige fra personer i 2012 til personer i en stigning på 58 procent. For Aalborg kommune viser befolkningsfremskrivningen, at andelen af de årige vil være vokset med 60 procent frem mod 2040, mens aldersgruppen 80+ årige forventeligt vil stige 90 procent. Det stigende antal ældre gør det relevant at rette et særligt fokus på boligpræferencer for denne gruppe både nu og i fremtiden. Her især for at undersøge, hvilke forudsætninger dette kan give for boligudviklingen både i forhold til boligplacering, boligtyper, boligformer og husstandssammensætning. Vil der ske en udvikling i efterspørgselen efter senior- og ældrevenlige boliger? Hvordan vil de i givet fald se ud og hvor skal de ligge? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der kan knytte sig til den demografiske udvikling og som denne analyse skal hjælpe til at svare på. Den uddannede befolkning I takt med den stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked, der i stadig større grad er globaliseringspåvirket, stiger også behovet for en bedre uddannet befolkning. Den nuværende regering har i tråd med tidligere regeringer en ambition om at opfylde uddannelsesbehovet. Senest formuleret ved en målsætning om, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og at 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse. Samtidig skal flere gennemføre en erhvervsuddannelse, evt. som et skridt på vejen til en videregående uddannelse. Denne udvikling stiller en række krav til byer, der huser landets uddannelsesinstitutioner - herunder især de fire store universitetsbyer - særligt i forhold til bosætning for et øget antal studerende. Ansøgninger til Aalborg Universitets uddannelser på campus Aalborg sætter i 2012 ny ansøgningsrekord med 3734 førsteprioritetsansøgninger. University College Nordjylland har ligeledes oplevet en rekord i førsteprioritetsansøgninger for 2012 med 3910 ansøgere en stigning på 17 procent i forhold til sidste år (bemærk at University College Nordjyllands campus i Hjørring ikke er fraregnet). I forbindelse hermed er det også meget relevant at se på boligpræferencer i en livscyklusbetragtning og her afsøge præferencerne hos de nyuddannede studerende, der efter endt uddannelse træder ind på jobmarkedet. Relevante spørgsmål hertil er dels, hvordan bosætningsmønstre og boligpræferencer ser ud for den studerende og hvordan disse ændres for dimittenden, når denne når en alder, der også typisk er knyttet til etablering af familie? Side 6 af 46

8 Husstandens forandring Kernefamilien, som primær ramme for familielivet, er under opbrud. Skilsmisseprocenten har i perioden fra 1980 til 2011 ligget i intervallet 37,5 procent til 40,2 procent, ligesom den herværende rapport viser, at antallet af husstande med enlige er steget voldsomt fra 1986 til 2011 med hhv. 70 procent for mænd og 30 procent for kvinder. Som følge heraf ser vi en opblomstring i nye husstandstyper, såsom den enlige forsørger og den sammenbragte familie, hvorfor det kan være interessant at undersøge, om der knytter sig særlige boligpræferencer til disse. Side 7 af 46

9 3. METODEBESKRIVELSE I dette kapitel beskrives de metoden bag de analyser, som danner udgangspunkt for rapporten. Analyserne omfatter både en statistisk bosætningsanalyse, en geo-demografisk analyse samt en spørgeskemabaseret analyse. Metoderne bag undersøgelserne, der understøtter de respektive analyser er beskrevet nedenfor med særlig vægt på rapportens omfattende spørgeskemabaserede analyse, dels fordi denne har genereret en væsentlig del af datagrundlaget, og dels fordi der i denne analyse er anvendt primær dataindsamling. De respektive analysemetoder beskrives i forhold til formål, metode og anvendelse. Gennemgang af metodeafsnittet er ikke en forudsætning for anvendelse af rapporten, men afsnittet kan give læseren en bedre forståelse for det datagrundlag som rapporten bygger på. 3.1 STATISTISK BOSÆTNINGSANALYSE Formål Den statistiske bosætningsanalyse giver mulighed for at beskrive en række historiske, nutidige og fremtidige bosætningstendenser i Aalborg Kommune ved hjælp af statistiske nøgletal. Nøgletallene kan danne udgangspunkt for forskellige bosætningsscenarier, der tager afsæt i: befolkningssammensætning, befolkningstilvækst, til- og fraflytning samt befolkningsfremskrivning. Ligeledes belyses udvalgte boligvariable for området som fordelingen af husstandstyper, husstandsstørrelser, ejerforhold, udlejningsforhold, boligtyper, boligstørrelse. Metode Den herværende analyse er baseret både på statistiske nøgletal indhentet fra Danmarks Statistik samt Aalborg Kommune. De statistiske data er blevet bearbejdet og fremstillet i sammenlignelige tabeller og diagrammer for henholdsvis ti kommunale planområder samt fem alderssegmenter. Analysen er foretaget både på personniveau samt husstandsniveau. Anvendelse Analysen er her blevet anvendt til at skabe et helhedsbillede af bosætningen i Aalborg Kommune i en erkendelse af, at både historiske udviklingstendenser samt fremskrivninger af samme kan have relevans for den kommunale bosætningsstrategi. I denne forståelse ligger både hensyntagen til tendenser i forbindelse med planlægningsarbejdet såvel som aktiv påvirkning og modvirkning af tendenser gennem planlægningen. Side 8 af 46

10 3.2 GEO-DEMOGRAFISK ANALYSE (CAMEO) Formål Den geo-demografiske analyse anvendes til at tegne et øjebliksbillede af sammensætningen af husstandstyper indenfor et givent geografisk område ved at koble data fra et geografisk informationssystem (GIS) med et husstandsklassifikationssystem, der omfatter en række husstandsvariabler. Hermed er det muligt at illustrere fordelingen af husstande i et geografisk område og identificere relevante klynger og mønstre. Den geo-demografiske analyse kan derfor anvendes som del af en nabolagsanalyse, hvor både det geografiske område og tilstødende områder undersøges og sammenlignes. Metode Til den geo-demografiske analyse benyttes redskabet Cameo, som er et geo-demografisk klassifikationssystem, der rummer 37 prædefinerede husstandstyper. Klassifikationen er udarbejdet ved hjælp af data fra Danmarks Statistik og Den Offentlige Informationsserver (OIS). Husstandstyperne er bl.a. kategoriseret på baggrund af følgende variabler: Husstandsindkomst, Alderssammensætning i husstanden, uddannelsesniveau i husstanden, antallet af børn i husstanden samt boligtype, byggeår og boligstørrelse. Variablerne måles i forhold til et landsgennemsnit. Samtidig er systemet integreret med data fra TNS-Gallups Index Danmark, så det også er muligt at undersøge husstandenes adfærd og holdninger. Ved hjælp af Cameo er det muligt indenfor et geografisk område at kortlægge sammensætningen af husstandstyper. Husstandssammensætningen fremstilles grafisk i oversigtskort, der illustrerer fordelingen af husstande i 100x100 meter celler vist som overrepræsentation. Ved at aggregere de enkelte 100x100 meter celler er det ligeledes muligt at betragte større geografiske områder som f.eks. et kommunalt planområde eller en hel kommune. Anvendelse I rapporten her, er cameo-analysen blevet anvendt til at kortlægge cameo-typer fordelt på Aalborg Kommunes ti planområder. For hvert af de ti planområder er der foretaget en cameo-analyse både for planområdet og for udvalgte bydele og byer i området. Til anvendelsen skal det bemærkes, at der er stor forskel på, hvor mange husstande, der er dækket af en enkelt celle afhængig af, hvor cellen ligger. Blandt andet vil en celle, der dækker et område med mange etageboliger omfatte flere husstande pr. kvadratmeter end en celle i et parcelhusområde. Det skal ligeledes understreges, at den type som fremhæves, er den type som er overepræsenteret i hver 100x100 meter celle, som derfor også vil rumme andre cameo-typer. En celle kan også ligge i et område uden boligbebyggelse eller i et natur eller landbrugsområde. I disse celler er der ingen cameo-typer. Af hensyn til diskretionskriterier er det kun muligt at vise cameo-typer i en 100x100 meter celle, hvis denne omfatter mindst tyve husstande. I de tilfælde hvor der er færre husstande i en celle, kan flere celler slås sammen for at få adgang til data om husstandene. Det betyder samtidigt, at når tyndere befolkede områder analyseres ligger en husstand ikke nødvendigvis i den fysiske celle, hvor cameo-typen er vist men kan ligge i en tilstødende celle. Side 9 af 46

11 3.3 SPØRGESKEMABASERET ANALYSE Formål Nærværende analyse Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune er blevet gennemført med henblik på at tegne et repræsentativt billede af samme for kommunens indbyggere. Formålet med analysen har været at kortlægge såvel tidligere som fremtidige bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune gennem spørgsmål til kommunens beboere. Til formålet er lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der omfatter et spørgeskema med flere end 100 spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet af Kuben Management i et samarbejde med Aalborg Kommune og Danmarks Statistiks Interviewservice. Spørgeskemaet er orienteret mod følgende emneområder: Nuværende boligvariable Nuværende boligpræferencer Nuværende anvendelse af bolig og byrum Fremtidige boligvariable Fremtidige boligpræferencer Præference for ejer- eller lejebolig Præferencer for senior- og ældrevenlig bolig Danmarks Statistiks Interviewservice har foretaget pilotundersøgelse, forestået udtrækningen af stikprøven samt gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Som basis for udvælgelsen af en repræsentativ stikprøve er der i samarbejde med Aalborg Kommune foretaget en geografisk og demografisk afgrænsning af populationen. Dataindsamlingen er sket i 10 geografiske områder, der korresponderer med Aalborg Kommunens 10 planområder. Ligeledes er der foretaget aldersafgrænsning, så kun personer fra år er udvalgt. Metode Udarbejdelse af spørgeskema Udviklingen af spørgeskemaet har gennemgået flere stadier. I første stadie er udvalgte dele af eksisterende forskning og undersøgelser gennemgået som baggrundsstudie. I andet stadie har Kuben Management udarbejdet spørgeskemaundersøgelsen i samarbejde med Aalborg Kommune. I undersøgelsens tredje stadie har Kuben Management udarbejdet en intern præpilotundersøgelse, med 10 udvalgte testpersoner til besvarelse af spørgeskemaet. Præpilotundersøgelsen er gennemført for at teste forståelsen af de enkelte spørgsmål inden udsendelse til alle respondenter. Som fjerde stadie har Danmarks Statistiks Interviewservice forestået en pilotundersøgelse, hvori omkring 20 tilfældigt udvalgte personer i Aalborg Kommune har besvaret spørgeskemaet samt givet kritik af samme. Efter gennemgang af både præpilotundersøgelse og pilotundersøgelse er spørgeskemaet i femte stadie blevet tilrettet og spørgeskemaundersøgelsen gennemført. Dataindsamling Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af undersøgelsens population samt en redegørelse for dataindsamlingsprocessen. Side 10 af 46

12 Beskrivelse af populationen I samarbejde med Aalborg Kommune blev det besluttet at inddele Aalborg Kommune i 10 geografiske områder baseret på Aalborg Kommunes planområder (Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg, Øst Aalborg, Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet). Denne inddeling er fundet nødvendig, idet borgerne i Aalborg by udgør en meget stor andel af alle borgere i Aalborg Kommune, hvorfor disse ville komme til at udgøre størstedelen af respondenterne ved et tilfældigt udtræk i hele Aalborg Kommune. Dette vil betyde en skæv fordeling, der ville gøre det vanskeligt at udføre retvisende analyserer af boligmønstre og boligpræferencer i de mindre byer i kommunen. Med inddelingen har det været muligt at udføre separate analyser af oplandsområderne og de mindre byer omkring Aalborg by. Populationen er ydermere indsnævret i forhold til alder. I analysen er personer, der forventeligt endnu ikke er på boligmarkedet eller som ikke i en forudsigende fremtig skal ud på boligmarkedet, blevet frasorteret. Det betyder, at personer under 17 år ikke er medtaget. Efter samråd med Danmarks Statistiks Interviewservice er personer på 80 år og derover også blevet frasorteret, da personer i dette alderssegment er vanskelige at komme i kontakt med, særligt i forhold til lange interviews. Medvirkende i undersøgelsen har derfor været personer mellem år bosat i Aalborg Kommune. Den aldersindsnævrede populationen af årige som er blevet undersøgt har en samlet størrelse på personer fordelt på de 10 geografiske områder. Indsamling af data Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af både internetspørgeskema (CAWI) samt telefoninterviews (CATI) i perioden 17. februar marts Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistiks Interviewservice. De udtrukne respondenter har indledningsvist modtaget et brev med information om undersøgelsen samt oplysninger om besvarelse af internetspørgeskemaet. Efter ca. en uge er en skriftlig påmindelse blevet sendt til de respondenter, som det ikke har været muligt at finde telefonnummer på. Samtidig hermed har Danmarks Statistik igangsat telefoninterviews med restgruppen. Det har været muligt at besvare spørgeskemaet via internet under hele indsamlingsperioden, hvis respondenten har foretrukket dette. Dataindsamlingen i CATI er pågået indtil én af to følgende betingelser er opnået: De udtrukne personer er forsøgt kontaktet fire gang pr. telefon uden at have besvaret opkaldene Mindst 65 procent af den samlede nettostikprøve har svaret (CAWI + CATI) I alt er der blevet gennemført interview, hvilket svarer til en svarprocent på 62 procent af nettostikprøven. Dette, betragtes som en høj og tilfredsstillende svarprocent. 48 procent af besvarelserne er blevet opnået via internetspørgeskemaet og 52 procent via telefoninterview. Side 11 af 46

13 Undersøgelsens repræsentativitet Danmarks Statistiks Interviewservice har lavet en udtrækning gennem SRS-metoden (Simple Random Sample) af personer mellem år for hvert af de 10 geografiske områder i programmet SAS. Udvælgelsen er tilfældig og gennemført med udgangspunkt i CPR-registeret. Udtrækningen er derfor blevet foretaget på enkeltpersoner og ikke husstande. En bruttostikprøve er blevet udtrukket med personer. I denne er der ikke er taget hensyn til personer, der er registreret under forskerbeskyttelse og derfor ikke kan medvirke i interviews. Samtidig har stikprøven også medtaget personer, der er flyttet og gået bort. Som følge heraf er der udtrukket en nettostikprøve, som kun indeholder de personer, der kan kontaktes efter seneste CPR-opdatering. Nettostikprøven er på personer. Disse er fordelt på de 10 geografiske områder. Bortfald I nedenstående tabel ses fordelingen af de udtrukne personer fra nettostikprøven, som ikke har deltaget i undersøgelsen. Tabel 1: Bortfald Bortfaldskategorier Ikke truffet Antal Procent af frafald Procent af nettostikprøve % 15 % Nægtere % 9 % Øvrigt bortfald % 3 % Sprogvanskeligheder 26 2 % 1 % Ikke kontakt på telefonnr % 3 % Ikke fundet på telefonnr % 7 % Ikke relevante 3 0,2 % 0,1 % Alle % 38 % Der har været et frafald på 38 procent, hvoraf mere end hver tredje (39 procent) skyldes, at det ikke har været muligt at træffe personen på trods af et tilgængeligt telefonnummer. Knap hver fjerde (23 procent), af de frafaldne personer har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen eller har kun delvist besvaret spørgeskemaet. Der har også været et øvrige bortfald på ni procent af det samlede frafald. Dette frafald kan skyldes sygdom, handicap eller død samt at personer er flyttet fra bopælen i interviewperioden. Det restende frafald (29 procent) kan enten skyldes, at det ikke har været muligt at kontakte personerne på det opgivne telefonnummer eller at det ikke har været muligt at finde et tilgængeligt telefonnummer. Derudover kan der have været sprogvanskeligheder, som har gjort, at det ikke har været muligt at gennemføre interviewet på dansk. Tre personer har oplyst, at de ikke er relevante for undersøgelsen. Side 12 af 46

14 Frafaldsgrupper og bias Det er vigtigt at være opmærksom på om der er særlige grupper, der er faldet fra i besvarelserne. Tabel 2 viser svarprocenten i de 10 områder samt fordelingen på familiesammensætning, oprindelse, køn og alder. Tabel 2: Besvarelser fordelt på områder, familiesammensætning, herkomst, alder og køn Områder Nettostikprøve Svar Svarprocent Svarprocent af samlet besvarelser Procent af hele populationen Midtbyen % 12 % 22 % Nørresundby % 10 % 8 % Vest Aalborg % 10 % 14 % Øst Aalborg % 11 % 22 % Nordområdet % 10 % 8 % Sydvestområdet % 9 % 6 % Sydøstområdet % 9 % 7 % Sejlflodområdet % 10 % 5 % Halsområdet % 10 % 6 % Nibeområdet % 10 % 4 % Familiesammensætning Enlige uden børn % 21 % 31 % Enlige med børn % 4 % 5 % Par uden børn % 40 % 34 % Par med børn % 35 % 30 % Herkomst Dansk oprindelse % 96 % 91 % Indvandrere/efterkommere % 4 % 9 % Alder år % 13 % 17 % år % 19 % 26 % år % 36 % 33 % år % 32 % 24 % Køn Mænd % 50 % 50 % Kvinder % 50 % 50 % Der er generelt ingen grupper, der har været kritisk underrepræsenteret, men der har dog været et større frafald af indvandrere/efterkommere. I denne gruppe er der kun opnået svar fra 39 procent af nettostikprøven, hvorimod der er opnået en svarprocent på 64 for personer af dansk oprindelse. Hvad angår de geografiske områder, har svarprocenterne i alle områderne været relativ høje; i ét område på hele 73 procent og i to områder, hvor færrest har svaret, på 56 procent. Der har ligeledes været forskelle i besvarelserne set i forhold til familiesammensætningen: 51 procent af de enlige uden og med børn har besvaret spørgeskemaet, mens over 60 procent af parrene uden og med børn Side 13 af 46

15 har svaret. Derudover har svarprocenten været lavere (omkring 55 procent) for de to yngste aldersgrupper end for de øvrige aldersgrupper, hvor mellem 62 og 72 procent har besvaret spørgeskemaet. I forhold til denne analyse, er variationerne i svarprocenterne, i forhold til områder, familiesammensætning og alder, ikke blevet opfattet som kritiske. Dog kan variationerne give bias i undersøgelsen så læseren bør være opmærksom på dette. Opregning og vægtning af stikprøve til population I højre del af tabel 2 ses ligeledes fordelingen af respondenterne i undersøgelsen i forhold til hele populationen. Det ses her, at besvarelserne er næsten ligelig fordelt mellem de 10 geografiske områder, selvom antallet af indbyggere i Midtbyen og Øst Aalborg reelt udgør en større andel af den samlede population. Derfor har det været muligt at analysere de 10 geografiske områder separat, men ikke muligt at analysere Aalborg Kommune som en helhed. Dette skyldes netop, at der har været en overrepræsentation af indbyggere i oplandsområderne og de mindre byer i forhold til Aalborg by i undersøgelsen. For at kunne analysere bosætning og boligpræferencerne i hele Aalborg Kommune, har det været nødvendigt at lave en opregning og vægtning af stikprøven, hvori der er taget højde for både en bevidst overrepræsentation af områderne i stikprøven samt bortfald af udvalgte grupper. Dette betyder i praksis, at der er lavet en statistisk udregning, hvor nogle besvarelser vægtes højere og andre lavere, så procentfordelingen i hele befolkningen er forsøgt ramt. Herved er opnået at proportionen i besvarelserne er justeret til den samlede population på i. Denne statistiske udregning har Danmarks Statistiks Interviewservice udført ved anvendelsen af GREG (den generaliserede regressions-estimator til korregering af vægtene). Forskellige opregningsmodeller er blevet testet for at finde det bedst mulige resultat. Danmarks Statistiks Interviewservice har udvalgt den model, som giver den største korrektion og samtidig giver de bedste værdier på usikkerheden ii. Opregningsmodellen er sammensat af de følgende hjælpevariable: Køn Alder Herkomst Familietype/Familiesammensætning Spørgeskemaets opbygning Spørgeskemaet er inddelt i følgende otte afsnit: 1. Baggrundsvariable 2. Nuværende boligvariable 3. Boligpræferencer for nuværende bolig 4. Nuværende brug af by og bolig 5. Fremtidige boligvariable 6. Fremtidige boligpræferencer 7. Ejer- vs. lejerpræferencer 8. Præferencer for en senior/ældrevenlig bolig Side 14 af 46

16 Afsnit 1 Den første del af analysen indeholder baggrundsvariabler, som køn, alder, oprindelse, uddannelsesniveau, beskæftigelse, civilstand, husstandsindkomst, husstandsstørrelse og hjemmeboende børn samt alder. Variablene er udvalgt, på grund af deres mulige betydning for bosætning og boligpræferencer. Afsnit 2 Den anden del indeholder variabler, der skal beskrive respondentens nuværende bolig samt spørgsmål om tilfredshed med respondentens bolig og boligområde. Desuden spørges ind til boligudgifter samt i hvor høj grad disse er en byrdefor privatøkonomien. Respondenternes deltagelse i naboskab/fællesskab undersøges også. Afslutningsvis spørgers ind til hvor længe respondenterne har boet i deres nuværende bolig samt alder da de flyttede hjemmefra. Spørgsmålene er medtaget for at undersøge dels hvorledes indbyggerne i Aalborg Kommune bor dels den oplevede betydning af boligen, boligområdet og naboskabet. Afsnit 3 Det næste afsnit fokuserer på respondenternes valg af nuværende bolig. Afsnittet er delt i to underafsnit. De første spørgsmål belyser boligpræferencer i forhold til det nuværende boligområde, mens de følgende spørgsmål omhandler boligpræferencer for selve boligen. Disse spørgsmål er medtaget for at undersøge forskellige bevæggrunde for at have valgt nuværende bolig og boligområde. Afsnit 4 I det fjerde afsnit spørges ind til respondenternes brug af byen kontra brug af boligen. Med udgangspunkt i en hypotese om, at nogle personer primært bruger deres bolig til sociale aktiviteter og lignende, mens andre i højere grad bruger byen til disse aktiviteter, har vi udformet spørgsmål, der skal hjælpe til at forstå anvendelsen af byrum og boligrum. Afsnit 5 Det femte afsnit omhandler en eventuel fremtidig bolig. Det undersøges i hvilket omfang personerne har intentioner om at flytte fra deres nuværende bolig i fremtiden - både på kort og langt sigt. Der spørges blandt andet til hvornår personerne planlægger at flytte fra deres nuværende bolig, hvor langt de vil flytte og hvor stor en by de vil flytte til. Dernæst spørges til hvilken bolig personerne gerne vil have næste gang de skal skifte bolig bl.a. med hensyn til ejerforhold, boligtype og størrelse. Disse variabler sammenholdes i analyserne med personernes beskrivelse af nuværende bolig. Afsnit 6 Det sjette afsnit tager udgangspunkt i begrundelser for valget af en forventet fremtidig bolig. Afsnittet er bygget op omkring spørgsmål til boligpræferencer relateret til henholdsvis boligen og boligområdet. De stillede spørgsmål er de samme som angivet i afsnit 3. Hermed muliggøres det at vi kan sammenligne tidligere boligpræferencer med fremtidige boligpræferencer. Afsnit 7 Det syvende afsnit omfatter spørgsmål, der kredser omkring fordelene ved at bo i lejebolig overfor fordelene ved at bo i ejerbolig. I disse spørgsmål skal respondenterne tage stilling til, hvilke af to forhold der er vigtigst for dem i forbindelse med valget af en fremtidig bolig. Spørgsmålene er sat op parvis, så de forhold respondenterne skal tage stilling til er knyttet til egenskaber, der typisk betragtes som fordele ved de to respektive ejerformer. Mens den ene side af spørgsmålet henviser til fordele ved at bo i en ejerbolig, henviser den anden side til fordele typisk knyttet til lejeboligen. Hermed undersøges både sammenhænge og forskelle i forholdet mellem præferencer for særlige boligegenskaber og respondenternes forventede fremtidige ejerform. Side 15 af 46

17 Afsnit 8 I det ottende og sidste afsnit behandles respondenternes fremtidige præferencer for valg af en senior- eller ældrebolig. Spørgeskemaundersøgelsen er afgrænset, så kun personer der er over 44 år bliver spurgt om dette. Det vurderes at personer under 45 år som hovedregel ikke kan give svar i et spørgeskema, som kan anvendes i forhold til udvikling af fremtidens senior- og ældreboliger. Databehandling Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af behandlingen af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Først er den generelle rekodning af variablene beskrevet hvorefter afsnittet redegør for anvendte redskaber til analysen af bosætningsmønstre og boligpræferencer. Rekodning For at skabe større overblik i forbindelse med analysen af bosætningsmønstre og boligpræferencer, har det været nødvendigt at rekode flere variable, som dermed er kommet til at indeholde færre svarkategorier end oprindeligt. Svarkategorien Ved ikke er generelt undladt i analysen når der er udført krydstabulering. Dette skyldes, at kun få har afgivet svar i denne kategori. En slutnote er blevet indføjet i tabellerne i de tilfælde hvor mere end fem procent af de oprindeligt adspurgte respondenter er blevet udeladt i krydstabuleringen. Slutnoten angiver også, hvor stor en andel der er undladt. Ved ikke -kategorierne er medtaget i frekvenstabellerne. Dog er kategorien også udeladt i tabellerne, der omfatter præferencer for boligen og boligområdet. Dette er gjort både på grund af det lave antal besvarelser i denne kategori og for at skabe et bedre overblik i tabellerne. For flere variabler gælder desuden, at nogle svarkategorier er blevet slået samme til én kategori dels for at skabe et bedre overblik og dels for at undgå kategorier med få respondenter. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at undlade nogle kategorier, da næsten ingen har svaret i disse. Det ikke har været muligt at slå kategorierne sammen med andre kategorier, hvorfor de er udeladt på grund af det lave antal besvarelser De enkelte rekodninger er ikke identiske for de respektive områdeanalyser samt analysen af alderssegmenter. Det skyldes, at fordelingen af svar har adskilt sig fra hinanden i de forskellige analyser. Det har derfor heller ikke altid været nødvendigt at lave rekodning på de samme variable. De specifikke rekodninger for byområderne, oplandsområderne og alderssegmentanalyserne er vedlagt som bilag. Analytiske redskaber Nedenstående er en gennemgang af de forskellige redskaber og metoder, der er benyttet i analyserne herunder styrker og svagheder. Skalatyper og måleniveauer Analysen kan som udgangspunkt arbejde med tre forskellige skalatyper: nominalskalerede variable, ordinalskalerede variable samt skalatypen interval/ratio. Disse skalaer har forskellige måleniveauer, der har betydning for valg af analysemetode. I nærværende analyse er de to førstnævnte blevet anvendt. Nominalskalerede variable har det laveste måleniveau med gensidigt udelukkende svarkategorier uden mulighed for rangering af svarkategorierne (f.eks. mand, kvinde). Side 16 af 46

18 For ordinalskalerede variable gælder, at kategorierne er gensidigt udelukkende, ligesom det er muligt at lave en rangorden af svarkategorierne. Dog er det ikke muligt på baggrund af svarene at fortælle, hvor stor differencen er mellem de forskellige kategorier (f.eks. meget enig, enig, hverken enig eller uenig, uenig, meget uenig). Frekvenstabeller Frekvenstabeller viser i et overskueligt format fordelingen af svar på en enkelt variabel. Tabellen kan vises med både de absolutte værdier og svarenes procentvise fordeling iii. I analysen er krydstabeller anvendt for at få et overblik over svarfordelingen på variablene. Krydstabeller En krydstabel viser fordelingen mellem to variable. Data præsenteres i et antal rækker og kolonner, der giver mulighed for at se den procentvise fordeling mellem variablene. Med denne tabel er det også muligt at anskueliggøre eventuelle sammenhænge og forskelle mellem variablerne iv. I langt størstedelen af krydstabellerne i herværende analyse er der blevet procenturet i den uafhængige variabels retning. Hermed er den uafhængige variabels betydning for den afhængige variabel undersøgt. I praksis betyder dette, at summen i en række eller kolonne er 100 procent. Et eksempel herpå er fordelingen mellem personernes alder og deres månedlige boligudgifter. I en sådan krydstabel har det været muligt at se de enkelte aldersgruppers boligudgifter og samtidigt hermed eventuelle forskelle og ligheder aldersgrupperne imellem. En analyse indeholder ikke altid en naturlig uafhængig variabel. Dette kan bl.a. ses i en krydstabel mellem to variable, der måler holdninger. I en analyse vil det ikke altid være muligt at bestemme hvilken holdning der kommer først og hermed påvirker den anden holdning. Tabellerne i denne rapport er udarbejdet, så den totale tabelsum er 100 procent. Herigennem har det været muligt at undersøge det indbyrdes forhold mellem variablene. Et eksempel på undersøgelse af det indbyrdes forhold er fordelingen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og boligområde. Af tabellen fremgår det hvor stor en andel af personerne der har svaret, at de er tilfredse med både boligen og boligområdet. I analysen er krydstabellerne anvendt til at finde frem til om der er forskel eller sammenhæng mellem udvalgte variable. Til at måle dette er både Chi-square og Gamma koefficienten anvendt. Chi-square testen Chi-square testen er her blevet anvendt i analyser, der har indeholdt mindst en nominalskaleret variabel, men testen kan benyttes ved alle skalatyper. Med chi-square testen er det muligt at undersøge hvorvidt to variable er uafhængige og hermed hvorvidt der overhovedet er en forskel mellem variablene. For at teste uafhængigheden, er to kriterier undersøgt i analysen: Chi-square værdien og signifikansniveauet til chi-square værdien. Princippet bag chi-square testen kan forstås således, at jo højere chi-square værdi er, jo større sandsynlighed er der for at variablene er afhængige og dermed at der er forskel mellem variablene. Dog er det vigtigt at tage højde for antallet af svarkategorier gennem en degress of freedom (df) analyse. Hvis det skal være muligt at afvise, at variablene er uafhængige (dvs. at indikere, at der er en sammenhæng mellem disse) skal chi-square værdien for krydstabuleringen overstige den kritiske værdi i chi-square fordelingen. Bemærk dog, at Chi-square værdien ikke fortæller noget om styrken af den eventuelle forskel mellem variabler v. Side 17 af 46

19 Analyserne af Aalborg Kommunes indbyggere er lavet ud fra opregningen og vægtningen af stikprøven til populationen. Dermed er udgangspunktet for visse analyser en opregning af stikprøve på , hvilket kan betragtes som en stor stikprøve. En chi-square test af så store stikprøver er misvisende, da chi-værdien påvirkes i opadgående retning med stikprøvens størrelse og vil dermed altid indikere en sammenhæng. Derfor er testen udeladt i disse analyser. Til chi-square værdierne er tilknyttet et signifikansniveau, hvilket angiver, hvor stor en sandsynlighed der er for, at de givne resultater kan genfindes, hvis undersøgelsen gentages. Hermed angives med hvilken sikkerhed stikprøvens resultater kan generaliseres ud til hele populationen. Herudfra er sammenhængen mellem to variable også vurderet. Signifikansniveauet er betegnet som p-værdi og ligger mellem 0 og 1. En p-værdien på 0,05 angiver at, med 95 procent sandsynlighed, vil at resultat svarende til det i stikprøven kunne genfindes i den samlede population vi. I denne analyse er resultater med en p-værdi på under 0,05 betragtet som værende signifikante. Gamma koefficienten Gamma koefficienten kan kun benyttes ved ordinal, interval/ratio skaleret eller dikotome variabler, dvs. at testen i nærværende analyse er brugt til analyser med to ordinalskalerende variabler. Foruden at teste hvorvidt der er en sammenhæng mellem variablene, måler testen samtidig på styrken og retningen af denne sammenhæng. Dette illustreres i figur 1. Figur 1: Gamma-koefficientens skala Kilde: Nilsen og Kreiner 2008: 292 Tabel 3 viser en positiv sammenhæng mellem variablerne tilfredshed med nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde. Den positive sammenhæng betyder, at jo mere utilfredse personer er med boligen, jo mere utilfredse er de med boligområdet og vice versa. En perfekt positiv sammenhæng betyder, at hvis personen er meget tilfredse med boligområdet vil denne også være meget tilfreds med boligen. Tabel 3: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Side 18 af 46

20 Af tabel 4 fremgår det, at der er en negativ sammenhæng mellem variablerne tilfredshed med nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde. Den negative sammenhæng betyder, at jo mere tilfreds personen er med sin bolig, jo mere utilfreds er denne også med det boligområde og omvendt. Tabel 4: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Faktoranalyse Til analysen af boligpræferencer er faktoranalysen anvendt, med henblik på at afdække mønstre og sammenhænge mellem personernes svar i en række forskellige variable. Det er undersøgt hvorvidt svarene til udvalgte variabler samler sig i mønstre, ved at se på mulige indbyrdes sammenhænge. Formålet med at lave en faktoranalyse har derfor været dels at reducere antallet af variabler dels at finde underliggende dimensioner vii i forhold til præferencer for bolig og boligområde. En meningsfuld faktoranalyse forudsætter at en række forhold er til stede. Disse testes gennem Kaiser- Meyer-Olkin (KMO) og Bartlett s Test of Sphericity. KMO er et index for hvor egnet datamaterialet er til at lave en faktoranalyse. For at datamaterialet kan betegnes som egnet til faktoranalyse skal KMO, som er vises på en skala fra 0-1 helst være minimum 0,6. Er KMO under 0,5 er datamaterialet ikke egnet. Bartlett s Test of Sphericity tester om alle variablene er korrelerede. Her er signifikansniveauet på 0,05 også brugt, hvorfor der er arbejdet videre med en faktoranalyse, hvor p-værdien har været under 0,05 viii. Metoderne til udførelse af faktoranalyse er forskellige. Her er her valgt en principal component metode, hvor faktordannelsen baseres på den total varians i datamaterialet. Dette betyder at den første faktor forsøger at forklare mest muligt af den samlede varians i datamaterialet, mens den næste faktor dannes med henblik på at forklare så meget som muligt af den resterende varians. Metoden er valgt, da den er mest fordelagtig når formålet er at reducere antallet af variabler til færre faktorer, som samtidig forklare mest muligt varians mellem spørgsmålene ix. Herefter er de data der genereres af datakørslen vurderet og antallet af faktorer bestemt. Dette er gjort i forhold til eigenværdien, der er udtryk for den mængde af varians i alle spørgsmålene, der kan forklares af én bagvedliggende faktor. Det er tilstræbt at kun faktorer med eigenværdien over 1 er medtaget. Desuden tilstræbes det også, at de udtrukne faktorer forklarer minimum 60 procent af variansen i svarene. Side 19 af 46

21 Antallet af faktorer er ligeledes bestemt ud fra scree plottet. Et scree plot er et diagram, der viser størrelsen af faktorernes eigenværdi afbilledet i faldende orden, som det kan ses i figur 2. Figur 2: Eksempel på scree plot til faktoranalyse Kilde: SPSS I figuren ses det, at kurven flader ud mellem faktor 3 og faktor 4, således at der et knæk ved faktor nummer 3. Antallet af faktorer der bør medtages i faktoranalysen, er det antal, der ses til venstre for knækket - i dette tilfælde 2 faktorer. Valget af antallet af faktorer har således været betinget af dels eigenværdiens størrelse, dels faktorernes forklaringsevne i forhold til variansen og dels scree plottet. For at lette fortolkningen af faktorerne er en varimax rotation af disse blevet gennemført x. Dernæst er resultaterne af faktoranalysen undersøgt. Antallet af faktorer og sammensætningen af disse har været forskellige fra analyse til analyse, men fremgangsmåden har været den samme. Anvendelse Analysen er her anvendt til at analysere forskellige personers bosætningsmønstre og boligpræferencer, og disses forandringer i forhold til boligvalg både for nuværende og eventuel fremtidig bolig. Analysen omfatter bosætningsmønstre og boligpræferencer i de enkelte planområder for at samt give en indikation af hvilke personer som har valgt at bosætte sig i netop dette planområde samt hjælpe til at redegøre for, hvad der har gjort et givent område attraktivt at bo i. Derudover analyseres nuværende og fremtidige bosætningsmønstre og boligpræferencer fordelt på fire alderssegmenter for herigennem at undersøge hvor og hvordan udvalgte aldersgrupper ønsker at bo i deres næste bolig med afsæt i en boliglivscyklusbetragtning. Side 20 af 46

22 4. BILAG 4.1 Spørgeskema Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Typenavn (Bruges kun internt i programmeringsøjemed) Typedefinition/svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet. Ved ikke / Vil ikke svare. Denne kategori er udeladt som direkte svarmulighed i hele skemaet. I interview har intervieweren altid mulighed for at notere dette, hvis IP på eget initiativ ønsker det. På internettet, kommer muligheden frem, hvis IP lader et spørgsmål stå tomt. Indledningsvist, forsøger vi altså at få et svar fra IP, men giver altså fortsat mulighed for ikke at besvare et spørgsmål. Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Spørgsmålsnavn Spørgsmålstekst T Typedefinition Spm1=1 { Filter } Bemærkning BlokA IntroA Baggrundsspørgsmål. De første spørgsmål handler om dig og din husstand Spm3 Hvilket land/verdensdel er du født i? 1. Danmark 2. Øvrige EU-lande 3. Øvrige europæiske lande uden for EU 4. Afrika 5. Asien 6. Nordamerika 7. Sydamerika 8. Australien samt Oceanien 9. Andet Spm4 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? 1. Grunduddannelse (fx folkeskole eller erhvervsskolernes grundforløb) 2. Ungdomsuddannelse/studieforberedende uddannelse (fx STX, HHX, HTX, HF) 3. Erhvervsuddannelse/Faglig uddannelse (fx tømrer, social og sundhedshjælper, landmand eller bager) Side 21 af 46

23 Spm5 Spm6 Hvad laver du i øjeblikket? Er du Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse? Er du 4. Kort videregående uddannelse (fx tandplejer, laborant eller datamatiker) 5. Mellemlang videregående uddannelse (fx bachelor, professionsbachelor, journalist eller folkeskolelærer) 6. Lang videregående uddannelse (fx kandidat) 7. Andet 1. I erhvervsarbejde 2. Studerende 3. Pensionist (fx førtidspensionist, folkepensionist eller på efterløn) 4. Udenfor arbejdsmarkedet (fx hjemmegående, ledig, kontanthjælpsmodtager, dagpengemodtager, i aktivering) 5. Andet 1. Selvstændig landmand 2. Selvstændig med max. 5 ansatte 3. Selvstændig med 6 eller flere ansatte 4. Medhjælpende ægtefælle 5. Ufaglært arbejder 6. Faglært arbejder 7. Lønmodtager på grundniveau 8. Lønmodtager på mellem/højt niveau 9. Topleder i virksomhed, organisation eller den offentlige sektor 10. Lærling eller elev Spm7 Er du: 1. Gift 2. Separeret 3. Skilt/enkemand/enke 4. Samboende 5. I forhold, men ikke samboende 6. Single Spm8 Hvad er husstandens årlige bruttoindkomst? (Du skal angive husstandens samlede indkomst før skat. Inkl. indkomst for beboere over 17 år) 1. Under Ønsker ikke at oplyse Hvis Spm5 = 1 Side 22 af 46

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser.

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Kuben Management Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Typenavn (Bruges kun internt i programmeringsøjemed) Typedefinition/svarkategorier

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Boligstrategi. Demografi & udvikling. Hvor vil folk bo? Boligkarrieren. Hvordan ønsker vi at bo? Udvalgte grupper

Boligstrategi. Demografi & udvikling. Hvor vil folk bo? Boligkarrieren. Hvordan ønsker vi at bo? Udvalgte grupper Boligstrategi Følgende indeholder en kort redegørelse for baggrunden for de strategiske hensyn, der skal tages i Aalborg Kommunes fremtidige boligstrategi. Materialet stammer fra Fysisk Vision 2025, Aalborg

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere