Dette er et elektronisk eksemplar af Natur og miljø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette er et elektronisk eksemplar af Natur og miljø."

Transkript

1 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Natur og miljø Dette er et elektronisk eksemplar af Natur og miljø. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave, er det billigste og mest miljøvenlige at købe et indbundet eksemplar i Spejder Sport. God fornøjelse! Arbejdsstofudvalget

2 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Natur & Miljø

3 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

4 N A T U R O G M I L J Ø Forord Naturen opfattes som en integreret del af vores spejderarbejde, men ofte benytter vi kun naturen som ramme, og glemmer at bruge de mange oplevelser og muligheder der findes i aktiviteter med naturen. Ved at lære at bruge naturen rigtigt, opnår vi en større glæde ved omgivelserne og dermed også en øget ansvarsfølelse i forhold til ophold i naturen det er det vi i vores spejderlov kalder at værne om naturen. Dette naturfærdighedshæfte kommer med forklaringer og ideer til aktiviteter inden for mange forskellige emner der er til at gå til, uanset om man har baggrundsviden inden for natur eller ej. Meningen har ikke været at skrive et opslagsværk, men snarere et hæfte der kan bruges aktivt som introduktion til gode naturoplevelser. Hæftet er inddelt efter danske landskabstyper og inden for hver type beskrives såvel fauna og flora som brugen af landskabstypen. Endelig har vi valgt at afslutte hæftet med et kapitel om naturen andre steder i verden. I alt er det blevet til 6 kapitler som er følgende: Skoven Det åbne landskab Sø og å Hav og kyst Byen Den store verden Hvert kapitel er inddelt i fire underkapitler, der hver er inddelt i fire emner med stigende sværhedsgrad. Inddelingen skal sikre, at alle aldersgrupper kan finde indholdet udfordrende. Med dette færdighedshæfte håber vi at give dig og dine spejdere nogle gode, sjove og måske lidt anderledes oplevelser i naturen. 3

5 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr og spor fra dyrene 10 Svampe 14 Skovens brug 17 Det åbne landskab Planter 21 Insekter og smådyr 24 Landskab 26 Naturen i brug 30 Sø og å Planter ved ferskvand 35 Dyr i og ved ferskvand 38 Naturtyper 41 Vandets kredsløb 45 Hav og kyst Planter 49 Fisk og smådyr 52 Fugle 56 Sten og fossiler 59 Byen Bynatur 63 Fugle 67 Energi 70 Miljø 73 4

6 Indhold Den store verden Vejret 79 Nattens himmel 84 Den vilde natur 89 5

7

8 N A T U R O G M I L J Ø Skoven Skove har siden istiden præget det danske landskab. Da mennesket begyndte at opdyrke jorden, blev skovområderne stærkt reduceret og da industrien, byerne og skibsproduktionen tog fart, faldt andelen af skov i landskabet til få procent af det samlede areal. Siden er man begyndt at bevare skoven som naturtype, og i dag er andelen af skov igen i fremvækst til glæde for naturen og brugerne. Træer Nåletræer og løvtræer Træer har en høj, stærk stamme og en krone med grene og blade. Løvtræer har grønne blade der om efteråret gulnes og falder ned på jorden. Om vinteren står løvtræet derfor uden blade, men har knopper der bliver til nye blade næste forår. De mest almindelige og lettest genkendelige løvtræer i skoven er bøg, eg og ahorn. Man kan se forskel på de tre træarter ved at kigge på bladenes form, frugterne og barken. Nåletræernes blade er formet som nåle. Nåletræer taber deres gamle nåle lidt efter lidt over hele året, og det betyder at de er grønne året rundt. Lærketræet er dog et lidt specielt nåletræ, fordi det taber nålene om efteråret ligesom løvtræerne. I skoven ser man tit lærk og forskellige arter af fyr og gran; man kan kende forskel på disse træer ved at se nærmere på nålene. Gran har små nåle der sidder enkeltvis på grenene. Lærkens nåle er også små, men sidder på grenene i små bundter. Fyrrenåle er længere og sidder sammen to og to. Bøg Eg Ahorn Man kan også artsbestemme træer ved at kigge på barken. Hver træsort har hver sin type bark. Bøgens bark er ofte glat og grålig, mens ældre egetræer har en meget skorpet bark med grove lange furer. Man kan lave et billede af barkens struktur eller et blads form ved hjælp af papir og farver. Læg et stykke papir hen over barken på et Fyr Gran Lærk 7

9 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Røn Bøg træ eller et blad. Brug farverne til at skravere hen over papiret, så der dannes et aftryk. Skriv på papiret hvilket træ tegningen er lavet af. Blade Træernes blade laver solens lysenergi om til kemisk bundet energi som træet bruger til at vokse med. Bladene indeholder klorofyl, et pigment som er meget vigtigt for fotosyntesen, og som giver planterne deres grønne farve. Når bladene bliver udsat for sollys opfanger klorofylen energi fra lyset og laver en kemisk reaktion. Energien fra sollyset omdanner kuldioxid og vand til glukose (sukkerstof) og ilt. Eg Elm Løvtræernes blade har mange forskellige størrelser og former, og man kan derfor bruge bladene til at kende forskel på de enkelte træer. Træerne springer ud på næsten samme tid hvert år. Ahorn og lind springer ud i slutningen af april. Bøgen springer ud i begyndelsen af maj, og i slutningen af maj kommer eg og ask som de sidste. Ask Birk Ahorn Kastanie Går man på jagt mellem skovens træer og buske, kan man finde mange forskellige blade. Bladene kan bruges til et huskespil, hvor man lærer at kende forskel på træernes blade. Der skal bruges to blade fra hvert træ. Når I har samlet blade fra en masse forskellige træer, klæbes de enkeltvis op på paptallerkener med tape, og navnene på træerne hvorfra bladene kommer, skrives på tallerkenerne. Tallerkenerne lægges med bunden i vejret, og spillerne skiftes til at vende to af dem. Når man vender to ens må man beholde dem og vende to nye; den der har flest stik vinder paptallerkener Tape 8 Når spillet bliver for let, erstattes den ene tallerken i hvert par med en tallerken kun med navn, samtidig streges navnet ud på den tallerken der stadig har et blad. Knopper Træer og buske sætter knopper om efteråret inden vinterkulden sætter ind. Når det er vinter, er det nemlig for koldt til at træet kan lave knopper. Knopperne sidder på træet hele vinteren, klar til at springe ud når foråret kommer. Bladene springer ud når det bliver varmere i vejret, og dermed kan træet bedre udnytte den varme sæson end hvis knopperne skulle laves om foråret. Om vinteren kan man bruge knoppernes udseende til at bestemme træets art. Som hjælp til artsbestemmelsen kan man eventuelt bruge barkens udseende og træets facon.

10 N A T U R O G M I L J Ø Bøg, ahorn og ask har meget karakteristiske knopper. Bøgens knop er torpedoformet, slank og ret spids. Den er brun, og knopskællene er relativt hårde. Ahorns knopper er grønne, tykke og mere afrundede. Askens knopper er let genkendelige på den grå-sorte farve, og de kan minde lidt om en hjortefod. S K O V E N Bøg Ahorn Ask Eg Birk Kastanie Elm I det tidlige forår kan man få knopperne på grene til at springe ud ved at tage dem indenfor i varmen. Klip grene af forskellige træer og buske. Giv et bud på hvilke træer og buske grenene er taget fra. Grenene tages med indendørs og sættes i vand. Grenene drikker meget vand, så man skal huske at se til dem så de ikke tørrer ud. Følg grenenes udvikling, og når bladene er sprunget helt ud, kan man se om den tidligere artsbestemmelse var korrekt. Man kan også lave en konkurrence om at finde de grene som vil springe ud først. Grensaks Tilladelse til at klippe grene Vase med rigeligt vand Årringe Når træer vokser, vil der dannes en årring hvert år. Træets vækst er bestemt af jordbund og vejr, og årringenes tykkelse er afhængige af træets vækst. På gode år er tilvæksten på træet god, og årringene er brede, mens dårlige år giver smalle ringe. Man kan på den måde se hvordan træet er blevet påvirket af klimaet omkring det. Ved at studere træernes årringe kan man rekonstruere de klimatiske ændringer træet har været påvirket af. Da de fleste træer inden for Årring Bark 9

11 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N 1996 Blev spejder et område har været påvirket ens, kan man også bruge årringenes mønster til at datere træ fra arkæologiske fund. Det gøres ved at man sammenligner årringemønstre fra arkæologiske fund med en kendt årringekronologi som kan strække sig fra nutiden og mere end år tilbage. At datere ved hjælp af årringe kaldes dendrokronologi. Da årringene klart viser årenes gang over en længere periode, kan man bruge træskiver som kalendere. Start med at anskaffe en træskive på 8-10 cm i diameter fra et træ der er fældet i år. Jo større diameter, jo længere kan man gå tilbage i tiden. En træskive fra ask er god da træet vokser hurtigt, og derved har brede årringe. Fra træskivens centrum til barken repræsenterer de mørke ringe vinterperiode og dårlig vækst, og dermed årsskifter. Ved at tælle ringene på skiven, kan man finde alderen på træet og sætte årstal på de enkelte årringe Ny spejderhytte 2005 Sommerlejr til Norge Ved at sætte små flag eller knappenåle i træskiven kan man afsætte patruljemedlemmernes fødselsår, årstal for korpset, gruppen, patruljen eller klanens historie eller andre store begivenheder. Pattedyr og spor fra dyrene Dyrespor I skoven færdes der mange forskellige dyr, men selvom man færdes stille og dermed kan komme tæt på mange af skovens dyr, Ræv Hund Kat Hare Egern Mus Rådyr 10

12 N A T U R O G M I L J Ø er det ikke altid man er heldig. Der er dog andre måder at finde ud af hvilke dyr der lever i ens skov. Skovens dyr afsætter nemlig fodspor i blød jord og sne. På sporet kan man hurtigt se om dyret har tæer, klove eller hove. Hvis man er heldig, kan man finde en eller flere dyreveksler, som er de stier dyrene laver når de gentagne gange går de samme veje på kryds og tværs gennem skoven. Ved at undersøge de spor man finder, og sammenligne dem med en oversigt over fodspor, kan man artsbestemme dyret der har sat det. Man kan følge dyrespor og se hvordan dyret færdes, og måske hvor dyret bor eller samler sin føde. En god måde at bevare dyrespor på er ved at lave gipsafstøbning. Find et tydelig og helt dyrespor. Det er bedst hvor jorden er lidt fugtig. Fjern alle urenheder i og omkring sporet, brug eventuelt en lille pensel. Afgræns sporet med en karton- eller papirstrimmel. Lav en tyktflydende gipsblanding og hæld den i sporet. Når gipsen er tør, efter ca. en halv time, kan den forsigtigt tages op. Prøv om I kan finde ud af hvilke dyr der har lavet sporet. Mal eventuelt det færdige spor og skriv dyreart, findested og dato på. Gips Vand Skål Karton- eller papirstrimmel Pensel Farver at male sporet med S K O V E N Ædespor De fleste pattedyr og fugle efterlader ædespor. Ædespor kan både være rester fra dyrenes måltid, fx afgnavede kogler eller hullede nøddeskaller, eller rester i gylp og afføring. To af de ædespor der er nemmest at finde og bestemme, er ædespor på kogler og nødder. Når en mus finder en hasselnød, gnaver den hul i nødden. Nødder der er blevet spist af en mus, har derfor ofte små fine gnavemærker på ydersiden. Egernet åbner derimod en hasselnød ved at gnave et lille hul i enden af nødden og derefter flække nødden med fortænderne i undermunden. Nødder spist af egern er derfor ofte flækkede over i to dele. Spætten bruger sit næb til at komme ind til kernen. For at få hold på nødden, sætter spætten nødden fast i en sprække på et træ eller lignende. Derefter hugger den et hul i nøddens skal. Hullet bliver ofte flosset og mere uregelmæssigt end musenes gnavehuller. Mus Egern Spætte 11

13 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Mus Egern Spætte Kogler er også en udbredt spise blandt mus, egern og spætter. Ligesom nødderne ser koglerne forskellige ud alt efter hvilke dyr der har spist af dem. Musen gnaver koglen helt tæt og jævnt. Egernet gnaver også alle kogleskællene af, men den gnaver ikke koglen så tæt som musen gør. Derfor er et egerns efterladte kogle lidt mere flosset. Spætten sætter koglen fast på samme måde som når den spiser nødder, og bruger næbbet til at hakke koglefrøene ud. Derfor er spættens kogler ofte pjuskede at se på. Kindtænder Hjørnetænder Tænder og kæber På de fleste kranier kan man nemt se forskel på fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Antallet af tænder, og hvad dyrene bruger de forskellige typer tænder til, afhænger af den type føde dyret indtager. Planteædere og rovdyr har fx forskellige tænder. Planteædere har flade tænder og en underkæbe der både kan bevæge sig fra side til side og frem og tilbage så tænderne virker som en kværn, der kan knuse og findele planter. Rovdyrenes tænder er spidse og skarpe, og underkæben kan kun bevæge sig op og ned så tænderne virker som sakse der flår og flænser kødet. Nogle dyr har endnu mere specialiserede tænder, fx mus og egern der hører til gnaverne. Gnavere har tænder der vokser hele livet for at modvirke sliddet fra den hårde føde de indtager som fx nødder og kogler. Hvis man laver en samling af dyrekranier kan man rigtig se hvordan de forskellige tænder og kæber adskiller sig fra hinanden. Man kan finde et kranium i naturen, men det kan være nemmere at få fat i et kranium hos en jæger, en minkfarm eller eventuelt en slagter som har vildt. Renser og koger man det, bliver det flot at have stående. Der står mere om at koge kranier i aktivitets-databasen 12 Flagermus Flagermus er flyvende pattedyr der er aktive om natten. De navigerer og jager ved hjælp af ultralyd, som er lyd over Hz. Det er en frekvens der ligger lige i toppen af hvad det menneskelige øre kan opfatte. Flagermus udsender disse høje lyde der forplanter sig omkring den. Når lydene rammer omgivelserne træer, bygninger eller byttedyr, kastes de tilbage til flagermusen, der opfanger lyden igen. Ved hjælp af denne form for ekkolokalisering kan flagermusen kende sine omgivelser og finde sit bytte,

14 N A T U R O G M I L J Ø fx natsværmere. Flagermus går i dvale om vinteren, hvor de overvintrer i huler, hule træer og loftsrum. I Danmark findes 13 arter af flagermus, hvilket er en fjerdedel af antallet af arter af danske pattedyr. Flagermusarterne udsender lyde med forskellige frekvenser. Ud fra disse frekvenser, og deres jagtstrategi og levested, kan man artsbestemme observerede flagermus. S K O V E N En god måde at observere flagermus på er ved at følge deres flyveruter og høre deres jagt- og navigationslyde ved hjælp af en batdetektor. En batdetektor er en ultralydsomformer, der oversætter ultralyd til hørbare lyde. Batdetektoren kan lånes ved henvendelse til Korpskontoret. Flagermus er mest aktive lige efter at solen er gået ned i perioden mellem april og oktober. Tænd batdetektoren og indstil frekvensområdet til ca. 20 khz. Find et område med flagermus og lyt efter dem med detektoren. Kig på frekvenstabellen og oversigtskortet for flugtbaner for at finde fem af de mest almindeligt forekommende arter. Art khz Brunflagermus 20 Vandflagermus 45 Dværgflagermus 58 Sydflagermus 25 Langøret flagermus 50 A D E A Brunflagermus B Vandflagermus C Dværgflagermus C D Sydflagermus E Langøret flagermus B 13

15 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Svampe med lameller Karton, hvidt og sort Spand eller skål Hårlak Svampe Svampesporer Det vi kalder en svamp det der stikker op over jordoverfladen er egentlig kun en lille del af svampen. Den synlige del kaldes et frugtlegeme. Den største del af svampen består af et netværk (mycelium) af meget små tråde (hyfer). Det er gennem hyferne at svampen optager vand og næring. Hyferne er for det meste skjult i fx et stykke gammelt træ eller i jorden. Af og til kan man se hyferne mellem fugtige, visne blade på jorden. Men de er ofte så små at man ikke kan se dem med det blotte øje. Svampene er en vigtig del af omsætningen i en skov. De er med til omsætning af både døde dyr og dødt træ. Mange svampe lever ikke af at omsætte dødt træ, men lever sammen med træerne i symbiose. Disse svampe hjælper træerne med at skaffe vand og næringsstoffer. Til gengæld får svampene også næring fra træet. Fænomenet kaldes mykorrhiza. Svampe formerer sig ved hjælp af sporer der dannes i lameller eller rør under hatten på frugtlegemet. Når sporerne er modne frigives de i millionvis og spredes af vinden. Når svampesporerne lander, vil de begynde at spire og danne nye hyfer. Nogle sporer spirer næsten alle steder, mens andre kræver bestemte stoffer i omgivelserne eller andre specielle påvirkninger som temperaturskift eller en tur gennem et dyrs tarmsystem. Man kan lave aftryk af svampesporerne fra svampe med lameller. Saml forsigtigt nogle svampe og pas på at de ikke går i stykker. Anbring hatten fra svampen med lamellerne nedad på et stykke karton, og sæt en spand, skål eller lignende over. Hvis lamellerne er mørke, skal der bruges hvidt karton, og hvis lamellerne er lyse, skal der bruges sort karton. Lad det hele stå lunt i nogle timer. Når hatten forsigtigt flyttes, vil der være et flot mønster af svampens sporer. Du kan bevare aftrykket ved at spraye hårlak på aftrykket (spray på lang afstand, så du ikke blæser sporerne væk.) Tøndersvampen Tøndersvampen er hestehov-formet og grålig med hvid underside. Den er en rådsvamp og vokser derfor normalt kun på skadede eller døde træer og omsætter dødt ved. 14 Allerede i stenalderen vidste man at tøndersvampe kunne gløde ganske langsomt deraf fik den sit navn (tænde-svamp) svampen kaldes også fyrsvamp af samme grund. Ved at have et stykke

16 N A T U R O G M I L J Ø glødende tøndersvamp var man fri for at tænde ny ild hver morgen. Gennem tiderne forfinede man metoden til at bevare gløderne ved hjælp af tøndersvampen, og helt op i 1900-tallet blev tøndersvampe brugt til at fange gnister eller holde gløder. S K O V E N Ud over anvendelsen som glødedepot, blev svampen også brugt medicinsk mod blødninger, og i Mellemeuropa blev fibrene i svampen brugt til tekstilfremstilling. Prøv selv at lave ild med tøndersvamp. Knæk en tøndersvamp af et træ eller en stub. Tag helst én der sidder skjult, da de næste skovgæster også gerne vil se en tøndersvamp. Det kan være svært at få svampen af træet. Det er nemmere hvis man saver svampen midt igennem så den kun er halv så bred. Dernæst skal tøndersvampen saves i tynde skiver på tværs af porerne. Skiverne koges godt igennem i en askelud, der er en blanding af aske og vand. Herefter skal svampeskiverne tørres meget grundigt igennem, og så er de klar til brug. Man kan bruge tøndersvampen til en ilddåse. Lav små huller i dåsen så der kan komme luft ind i den. Lav en rede til svampen nede i dåsen. Der skal rockwool hele vejen rundt om svampen, ellers bliver dåsen for varm så man kan brænde sig på den. Ren uld kan også bruges. Tænd ild i et hjørne af tøndersvampen. Når den begynder at gløde skal der pustes til gløden så den ryger. Læg tøndersvampen ned i rockwool-reden og luk dåsen. Der kan være gløder i tøndersvampe i flere dage hvis ilddåsen er lavet korrekt. Tøndersvamp En stor tøndersvamp Metaldåse Rockwool Farvning med svampe Man kan købe spisesvampe, men man kan også samle dem selv i naturen hvis man er god til at bestemme svampe. Ud over paddehatte er der mange mugsvampe, som man fx bruger i blåskimmelost og brie. Gær er også en slags svamp, som man bruger til bagning og ølbrygning. Andre svampe kan bruges til at fremstille medicin, fx penicillin. Mange svampe er giftige, og virkningen kan være lige fra mavepine til dødsfald. Nogle svampe kan bruges til at farve med; her udnytter man de farvestoffer som svampene indeholder, til at farve garn. Når man skal farve garn med svampe, skal man helst vide hvilken svamp man har samlet så man får 15

17 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N En stor gryde (ikke aluminium) Termometer Rørepind Kemikaler til alunbejdsning: 25 g alun, 10 g vinsten Vand Uldgarn Vask hænder når du er færdig med at røre ved svampene. de ønskede farver. Heldigvis betyder fejltagelser ikke så meget når man farver garn, så det er en god aktivitet hvis man vil øve sig på at bestemme svampe. Man kan farve både med friske og tørrede svampe. Gode farvesvampe: Knippesvovlhat: gul - grøn farve Rørhatte: beige - lys gul farve Sortfiltet netbladhat: oliven - grønlig/grå farve Alt efter hvilke svampe man bruger, skal garnet bejdses før det farves for at øge farvernes holdbarhed og klarhed. Man kan bejdse med forskellige kemikalier fx alun, jern, kobber eller tin, som de forskellige svampe vil reagere meget forskelligt på. Nedenfor er bejdsning med alun beskrevet: Kemikalierne (alun og vinsten) opløses fuldstændigt i koldt vand, ca. 3 liter vand pr. 100 g garn. Garnet lægges i og det varmes langsomt op til ca. 90 grader. Garnet skal holdes i bevægelse i vandet i en time. Derefter køles væsken langsomt ned med garnet i. Når garnet er blevet bejdset, er det klar til at blive farvet: Hvor mange svampe man skal bruge, afhænger af hvilke svampe man bruger, men prøv som udgangspunkt med 500 g friske svampe (eller 50 g tørrede) til 100 g garn. Først afkoges de findelte svampe i vand der lige dækker, i minutter og farvesuppen sis fra, dette gøres to gange. Læg garnet i farvesuppen. Hvis der ikke er plads til at garnet kan flyde frit, så tilsæt mere vand. Vandet opvarmes til grader. Denne temperatur holdes i ca. 45 minutter til den ønskede nuance er opnået husk at vende garnet ofte så farven fordeles jævnt. Gryden tages af varmen og afkøles med garnet i. Når det hele er kølet af, skylles det flere gange i lunkent vand og hænges til tørre. Dyrkning af svampe I årtusinder har man dyrket shiitakesvampe i Østen, og vores hjemlige østershat og champignon kan også dyrkes. Shiitake og østershat lever i træ, og hvis man kan få svampen til at etablere sig i en træstamme og holde den fugtig, vil svampen på et tidspunkt danne frugtlegemer. Kunsten er at få træstammen podet og derefter passe den korrekt. 16 Svampe på træstamme Når man vil pode svampen på et træ, kan man enten købe færdiglavet mycelium (netværk af hyfer) eller lave noget selv hvis

18 N A T U R O G M I L J Ø man har et udgangsmateriale. Der er størst chance for succes med et købt mycelium af shiitake. Vil man gøre det selv, kan man med et stort sneglebor lave grove spåner af træ og svamp ved at bore ind i et træ med mange østershatte. Spånerne gøres fugtige og lægges lunt i en pose, og efter et stykke tid kan man se at spånerne bliver hvide af hyfer. Når man har et mycelium af enten shiitake eller østershatte, skal det podes på en træstamme. Shiitake lever på egetræ, og østershatte lever på bøgetræ. Find en træstamme til myceliet. Den skal være over en meter lang og over ti centimeter i diameter. Stammen skal være helt frisk. Bor huller i stammen fra forskellige retninger. Hullerne skal være dybe, men ikke gå helt igennem. Antallet af huller skal passe med at du kan fylde dem med mycelium. Pres nu mycelium ret hårdt ind i hullerne og luk hullet med en dyvel, en klat voks eller smeltet stearin. Nu skal stammen stilles et fugtigt sted og må ikke tørre ud. Myceliet går i gang med at vokse ud i træstammen. Det tager sin tid og afhænger af vækstforholdene; der kommer sikkert ikke frugtlegemer det første års tid, men hvis man har heldet med sig, kan man plukke masser af svampe de følgende fire-fem år. Mycelium Ege- eller bøgestamme 10 mm bor Dylver der passer i hulllet, eller voks eller stearin Stort sneglebor Pose S K O V E N Skovens brug Adfærd i naturen Det er dejligt at være i skoven her er frisk luft, grønne træer, sjove dufte, hyggelige lyde og masser af forskellige planter og dyr. Man kan lave mange forskellige ting i skoven, lige fra bare at gå en tur til at studere insekter, bygge huler og tage på orienteringsløb. I Danmark må man normalt færdes i offentlige skove hele døgnet, både på og uden for stierne, når man blot tager hensyn til dyr og planter. I private skove er det tilladt at færdes på stier og veje fra kl. 6 om morgenen til solnedgang. Hvis man er mange eller hvis man skal lave arrangementer som fx løb, skal man søge tilladelse til at opholde og færdes i både de offentlige og private skove. Dog vil det være en god idé altid at kontakte ejeren af skoven både hvis den er privat og hvis den er offentlig inden man skal lave en tur eller et arrangement. Det kan være at skoven er lukket på grund af jagt, militærøvelser eller træfældning. 17

19 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Når man færdes i skoven, skal man tage hensyn til både planter, dyr og andre mennesker. Man må aldrig kravle over hegn eller gærder og man må ikke ødelægge planter ved at save, snitte eller brække i dem. Man må selvfølgelig heller ikke smide sit affald i naturen det skal i en skraldespand. Bål må man kun tænde de steder hvor der i forvejen er lavet bålpladser. Til gengæld må man gerne samle bær, svampe, mos, blomster mv. til eget forbrug i private skove dog kun det man kan nå fra veje og stier. Selvom det godt kan virke som om der er meget man ikke må, skal man huske på at det er for at passe på skovens dyr og planter, så de bliver ved med at være der. I fremtiden vil vi også gerne komme i skoven og se hjorte, frøer og anemoner, og finde brombær og svampe. Hvis man er i tvivl om hvad man må eller ikke må i skoven, kan man kontakte ejeren eller naturvejlederen. Ud fra den ovenstående illustration om god og dårlig opførsel i naturen kan I tale om hvordan man bedst begår sig i naturen. I kan gøre det mere konkret ved at lave et rollespil hvor spejderne spiller personer med henholdsvis god og dårlig opførsel. 18 Træernes brug Vi bruger træ mange steder i vores hverdag, men naturligvis også i spejdersammenhæng. I dag bruges træ til møbler, gulve, ispinde og brænde, men for mange år siden spillede skovens træer en meget større rolle fx til bygning af skibe. I 1800 tallet var kun ca. 3% af Danmark dækket af skov, fordi man i mange år ikke havde nyplantet når man havde fældet. Herefter begyndte Danmark en storstilet beplantningsindsats, og beplantede

20 N A T U R O G M I L J Ø blandt andet store områder med egetræ. I dag, ca. 200 år senere, er disse store, flotte træer til glæde for os alle. Som spejdere bruger vi træ til pionerarbejde, madlavning og lejrbål. Når vi tænder bål, er det en fordel at kende til de egenskaber de enkelte arter har, når de blive brugt til brænde. Generelt gælder at bløde træsorter er lette at antænde, brænder hurtigt og giver få gløder. Hårde træsorter er svære at antænde, brænder langsomt og giver mange gløder. S K O V E N Bløde træsorter: Ahorn: Brænder godt hvis den er tør, giver god varme og nogle gløder Birk: Fænger let, brænder lydløst og uden røg, giver megen varme, men næsten ingen gløder Gran: God til optænding, brænder hurtigt og giver kun få gløder Fyr: God til optænding, brænder hurtigt og giver kun få gløder Hårde træsorter: Ask: God både frisk og tør Bøg og eg: Fænger langsomt, varmer godt og giver gode gløder Elm: Fænger dårligt, ulmer og giver en lille flamme Prøv næste gang du tænder bål, at se om dine observationer stemmer overens med denne tabel. Du kan også prøve at snitte i forskellige slags træ, og se om du kan mærke forskel på om det er en hård eller blød træsort. Bark Bark er det yderste lag på træets stamme. Barken skal beskytte træet mod svampe, insekter, udtørring og stød samt isolere mod varme og kulde. Samtidig bruges barken til at transportere næringsstoffer rundt i træet. Barken på et træ er opdelt i yderbark, korkvækstlag og inderbark. Yderbarken består af døde celler, og som er det vi kan se og genkende de forskellige træer på. Herunder ligger korkvækstlaget, der er celler fyldt med luft så de kan isolere mod både kulde og skovbrand. I inderbarken oplagres blandt andet sukkerstoffer fra bladene. Sukkeret transporteres videre til vækst i stamme, grene, rødder og frugter. Træernes bark er blevet brugt til mange ting: Til at bygge både af, til at skrive på, til huse, til medicin, til at spise, til farvning, til jordforbedring, til snaps og meget mere. 19

21 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Fældede birkestammer Vand Grydesvamp Kniv Saks, blyanter Gren 9-10 cm Boremaskine Bor m. diameter så det passer til klingen Knivklinge Malertape Dolk Sandpapir Linolie På nogle træer sidder barken så løst at man forsigtig kan tage den af uden at skade træet. Det gælder blandt andet birk og korkeg. Birken kendes let på sin hvide bark. Barken er delt op i mange tynde lag som med forsigtighed kan skilles fra hinanden. Hos nogle birketræer sidder barken meget løst, og man kan være heldig at pille store flager af uden at beskadige træet. Birkebark kan bruges ligesom papir, det er bare stærkere og kan tåle vand. Skær to snit rundt om en nyfældet birkestamme. Snittet skal gå helt ind til vedet af stammen. Lav et snit på langs mellem de to forrige snit. Nu kan man forsigtigt pille barken af. Vask barken ren for alger med vand og en grydesvamp (ikke ståluld). Man kan fx lave gækkebreve, julehjerter, kinesiske æsker, konvolutter og brevpapir, eller man kan bruge den som pynt på lommebøger og blyantholdere. Hvis barken klippes i tynde strimler, kan den bruges til at flette kurve, æsker, skeder til dolke og tørklæderinge. Tørt og vådt træ Nyfældet træ indeholder meget vand. Når træet begynder at tørre, trækker det sig sammen, og så kan træet flække og få revner. I træindustrien er det derfor meget vigtigt at træet bliver tørret nænsomt, så kvaliteten af træet ikke forringes. Når man arbejder med frisk træ, kan man bedre forme det. Når træet efterfølgende tørrer, bliver det hårdere og bedre til at holde formen. Når man laver samlinger med frisk træ, som fx ved kulsøarbejde, skal man være meget opmærksom på at træet trækker sig sammen bagefter. At træ trækker sig sammen når det tørrer, kan udnyttes når man laver hjemmelavede knive. En simpel kniv kan laves af en gren på 9-10 cm. I den ene ende af grenen bores to huller 4 cm ned i snitfladen på grenen. Det ene hul bores i centrum af grenen og det andet bores ved siden af så afstanden svarer til klingens hals. Væggen mellem de to huller fjernes ved at vride boret forsigtig mens boremaskinen kører. Derved kan man langsomt fræse stykket væk. Hullet må gerne være lidt trævlet. Læg malertape på skæret af klingen så du ikke skærer dig. Sæt derefter klingen i hullet i grenens ende. Det er ikke nødvendig at lime da træet krymper en smule når det tørrer. Så kan du gå i gang med at snitte grenen til et skæfte som kommer til at ligge godt i hånden. Til sidst kan du pudse håndtaget med fint sandpapir og give skæftet linolie. 20

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Ideark»Flammernes Herre«

Ideark»Flammernes Herre« Ideark»Flammernes Herre«Brænd ikke snoren over Mange snore er i årenes løb brændt over ved båltændingskonkurrencer. Men spejderne skal også gerne lære at benytte sig af glødebål, når der tændes ild. Spejderne

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER // Vil du gerne have at dit arrangement strækker sig over flere timer, giver vi her en række forslag til aktiviteter der kan laves før eller efter selve CRIMEbuster

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere