Ansøgning om Agenda 21 Center Indre Nørrebro

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om Agenda 21 Center Indre Nørrebro"

Transkript

1 1

2 Ansøgning om Agenda 21 Center Indre Nørrebro 1. Forslagsstillere. Boligforeninger - Andelsforeningen Jo Jo - FSB-Blågården Sociale, kulturelle og uddannelsesinstitutioner, projekter, mm. - Medborgerhusene Blågården, Nørre Alle og Kapelvej - Biblioteket Blågården - Den Økologiske Produktionsskole - Hellig Korsgade Skolen (er med i affaldsprojekt for skoler) - Den Økologiske Daginstitution Stenurten - Plejehjemmet Sølund - Askovgården (behandlingstilbud for unge med sociale og/eller psykiske problemer) - Rabarberland projektet (social- og integrationsprojekt for Blågårds Plads/Rabarberland området) - Fædregruppen - Sund By Indre Nørrebro - Hellig Kors Kirke v/ Pastor Borch Erhverv - Nørrebro Handelsforening - Super Brugsen, Nørrebrogade - Lager og Handel (Københavnsafd., kontor på Indre Nørrebro) - Super Chanel (privat firma, producerer internet TV) - Ide og Compagni (kontorfællesskab for iværksættere indenfor miljø, design og IT) - Logik og Co (byggefirma med speciale indenfor bæredygtigt byggeri) - Green Soap and Beauty (butik specialiseret i naturkosmetik og cremer uden tilsætningsstoffer) Miljøorganisationer i bydelen - Økologiske Igangsættere (ØI) - Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) - Grønne Familier København og Frederiksberg - Agenda 21 Netværket på Indre Nørrebro Andre organisationer, - Nørrebro Lokalråd - Badeanstalten Sjællandsgade venner - Ungdomshuset - Netværk for etniske ingeniører i København - Etniske billedkunstnere SIMER (har base på Nørre Alle Medborgerhus, arbejder med forslag til miljø-kunst i bydelens offentlige rum) - På Gaden (lokalavis for Nørrebro) - Nørrebro Radio Udenfor bydelen: - ServiceButikken Ryvang (anonym rådgivning) - Østerbro Lokalråd 1 1 Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg har nedsat sig som lokal Agenda 21 gruppe på Østerbro og anbefaler et lokalt Agenda 21 center på Indre Nørrebro. Det har Miljø- og Trafikudvalget to grunde til, men også et forbehold: 2

3 2. Opfyldelse af formål og mål. a. Overordnet formål: Indre Nørrebro er et virvar af projekter, foreninger og organisationer en bydel som er fantastisk til at sætte fokus på aktuelle problemstillinger. Ingen anden bydel har sat sit præg på Københavns udvikling, som Indre Nørrebro. Indenfor miljøarbejdet har en række aktører i bydelen, været med til at sætte Indre Nørrebro i centrum, som et sted der har været dynamo for udviklingen i Københavns Kommune. Med et Agenda 21 center på Indre Nørrebro indfanges, systematiseres, koordineres og ikke mindst fastholdes energien i miljøarbejdet. Et eksempel er økologisk bespisning i daginstitutioner, et delprojekt under Økobyen, hvor næsten alle daginstitutioner i bydelen blev omlagt til økologisk bespisning. Et storstilet projekt, som har dannet model for kommunens projekt indenfor dette område. Situationen er nu, at mange institutioner i bydelen falder fra pga. manglende støtte og opfølgning. Et Agenda 21 centeret på Indre Nørrebro sikrer en fælles platform for den alsidige faglige viden og de brede erfaringer, der findes i bydelen. Hermed opnås en synergi effekt og at erfaringerne fastholdes i bydelen. De overordnede mål med centeret kan opdeles i to hovedmålsætninger: Støtte, udvikle og fastholde helhedsorienterede miljøprojekter i et tæt samarbejde med andre lokale aktører Skabe lokal dialog om væsentlige miljøspørgsmål herunder kommunens miljøpolitik For at nå disse hovedmål er der i opbygning og organisering af centeret lagt vægt på følgende: En stærk lokal forankring af centeret, som sikrer at aktiviteterne tænkes helhedsorienteret, og gennemføres med aktiv deltagelse af bydelens borgere, institutioner, foreninger og erhvervsliv. Centeret har en bred faglig viden, som bygger på forslagsstillernes opbyggede ekspertise, hvilket fremmer et kvalificeret med og mod spil til mere overordnede miljøspørgsmål og til kommunens miljøpolitiske udspil. Ligeledes vil et stærkt faglig netværk bag centeret inspirere og motivere til aktiv deltagelse fra både borgere, institutioner og erhvervsliv i bydelen. b. Delmål: I det følgende er redegjort for hvorledes kravene til centerets delmål vil blive opfyldt. Opsøgende arbejde: Et væsentlig element i de enkelte aktiviteter er at inddrage de involverede aktivt. Således at det f.eks. ikke er centeret, der udfører aktiviteter for bydelens virksomheder, men aktiviteter udføres i et tæt samarbejde, så begge parter føler et medansvar for udvikling og gennemførelse af projektet. Miljø- og Trafikudvalget har søgt Lokal Agenda 21 puljen til en række aktiviteter til en opbygningsfase på Østerbro. I opbygningsfasen, har vi glæde af et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro, idet vi kan trække på dettes ressourcer og erfaringer og derved opnå en synergieffekt. Flere aktivitetsområder dækkes ikke af den ovennævnte puljeansøgning men kan dækkes af et center på Indre Nørrebro, indtil der på Østerbro er skabt en god baggrund for at etablere et lokalt center der. Se denne ansøgnings afsnit 4.b Forbeholdet går på, at Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg, uanset samarbejdet med og støtten fra et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro, forudsætter at kunne søge lokal Agenda 21 puljen, så længe der ikke er et Agenda Center på Østerbro. Og at vi dermed også kan søge og komme i betragtning i

4 I de årlige arbejdsplaner vil der for hver enkelt aktivitet blive redegjort for, hvordan disse skal udvikles og gennemføres med inddragelse af relevante aktører i bydelen. Centeret vil løbende inddrage nye samarbejdsparter, således at f.eks. et regnvandsprojekt ikke kun bliver en teknisk løsning, der aflaster afløbssystemet eller sparer drikkevand, men arbejder med inddragelse af kunst, sanseoplevelser, helbredelse, sociale og kulturelle dimensioner mm. For at fremme denne proces, hvor stadig flere aktører involveres aktivt, er det vigtigt med en åben dialog om centerets aktiviteter både de igangværende og forslag til nye. Et kvartalsvis informationsblad (indstik i en af lokalaviserne), suppleret med artikler om og annoncer for løbende aktiviteter, vil sammen med centerets hjemmeside informere bydelen om aktiviteterne. Et vigtig element er gennemførelse af forskellige uddannelsesforløb, som kvalificerer lokale aktører, til at være miljøansvarlige f.eks. indenfor institutioner, boligforeninger, gårdlaug og virksomheder. Lettere at handle miljørigtig i dagligdagen En forudsætning for at mange vil vælge at handle miljørigtig, er at det skal være let og umiddelbart at gå til. Centerets energi- og miljøvejledere skal støtte borgere, institutioner og erhvervsliv i at tage miljørigtige valg og understøtte at aktiviteterne er lige til at gå til. Et andet vigtigt kriterium er at det skal nytte noget, at handlingen for den enkelte gør en synlig forskel. Vi vil gerne ofre tid og penge når vores handling er med til at ændre de store linier. Her skal centeret bidrage til at sætte de konkrete aktiviteter og handlinger ind i et større perspektiv. Aktiviteterne skal været baseret på aktiv deltagelse af aktører i bydelen, således at de bygger på direkte og reel medindflydelse. Endelig er det vigtigt at aktiviteterne er med til at styrke de sociale rammer for den enkelte. Det skal været skægt, alvorligt og farligt Styrke eksisterende og nye netværk Centeret er baseret på en bred opbakning fra boligforeninger, miljøforeninger, indvandrenetværk, erhvervsliv, sociale og kulturelle institutioner og skoler, hvilket er fundamentet for at sikre et godt og tæt samarbejde. Bydelen har tradition for at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser, hvor projekter kombinerer f.eks. miljø-, sociale, integrations-, erhvervs- og undervisningshensyn. Indre Nørrebro har mange stærke aktører, som med rammerne i et agenda 21 center, kan finde en platform for at udvikle samarbejdsrelationer, der tager udgangspunkt i at styrke bydelens miljø. Lokal dialog om væsentlige miljøspørgsmål Indre Nørrebro har tradition for at skabe debat og dialog om væsentlige samfundsmæssige spørgsmål, om byudvikling og boligpolitik, om integration, om trafik osv. Der eksisterer således en række aktører, f.eks. lokalavisen På Gaden og Nørrebro Radio som har års erfaring i at kommunikere væsentlige problemstillinger. Med et agenda 21 center i bydelen vil debatten om miljøet blive sat i centrum. Forslagsstillerne bag centeret har en bred faglig tyngde, der kan bidrage til at skabe en kvalificeret miljødebat, der har interesse i bydelen. Information og rådgivning til borgere om ressourcebesparelser Flere af forslagsstillerne har års erfaring i at vejlede og rådgive borgere om ressourcebesparelser, for eksempel: o Københavns Miljø- og Energikontor indenfor energibesparelser, vedvarende energi, vandbesparelser, regnvand, affaldssortering, genbrug og naturpleje o Økologiske Igangsættere indenfor økologisk bespisning og socialøkologi. o FSB Blågården vejledning af beboere ved ansat miljømedarbejder. Centeret bygger således på års erfaring, som direkte vil blive integreret i det daglige arbejde. Netværksopbygning mellem centrene, kommunen og forsyningsvirksomhederne 4

5 Mange af forslagsstillerne har et godt og tæt samarbejde med de mange aktører rundt omkring i byen, som må forventes at blive vigtige brikker i de kommende centre, f.eks. netværket af Grønne Guider, netværket af lokale Agenda 21 grupper og Sund By. Centeret vil derfor naturligt opbygge netværk med de øvrige agenda 21 centre og deres aktører. Ligeledes vil tidligere kontakter og erfaringer fra samarbejdsprojekter med kommunen og de forskellige forsyningsvirksomhederne blive inddraget i planlægning og gennemførelse af centerets konkrete aktiviteter. 3. Indsatsområder: Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil prioritere følgende hovedindsatsområder: 3.1 Reduktion i bydelens ressourceforbrug indenfor energi, vand og affald Indenfor de seneste år er der i bydelen gennemført en række vigtige miljøprojekter, indenfor området energibesparelser og vedvarende energi, affaldssortering og genbrug samt initiativer indenfor vandbesparelser og alternativ vandudnyttelse og rensning. Baggesensgade 5 var et af de første projekter indenfor passiv solvarmeudnyttelse. Bo-90 var et af de første sociale boligbyggerier, som fra starten planlagde og indarbejdede en bred vifte af ressourcebesparende løsninger. Det genanvendelige hus i Korsgade var et af de første byggeriet der blev opført med en systematisk anvendelse af brugte byggematerialer. I det følgende er kort beskrevet de seneste væsentlige projekter: Øko-Byen Et samarbejdsprojekt mellem miljøorganisationer i bydelen og Indre Nørrebro bydelsråd, hvor målet var at igangsætte en bred vifte af projekter, der skulle gøre bydelen grønnere. Øko-Byen omfattede bl.a. igangsættelse af Nørrebro-Affaldsmodel, styrkelse af Naturprojekt Kløvermarken, udvikling af teknikker til oparbejdning af brugte byggematerialer, vandspareprojekt samt udarbejdelse af grønne regnskaber. Den Økologiske Daginstitution Stenurten I forbindelse med etablering af Den Økologiske Daginstitution er udviklet et samlet koncept for, hvordan miljøhensyn integreres i institutionsbyggeri. Affaldssortering og genbrug Nørrebro-Affaldsmodel Ca. 25 % af bydelens beboere sorterer deres affald efter Nørrebro-Affaldsmodel, med øget affaldssortering og genbrug herunder lokal kompostering. Et projekt der bygger på aktiv borger deltagelse og decentrale løsninger. Bydelens grønne regnskab Udvikling af model for et grønt regnskab for bydelen, hvor der blev arbejdet tæt sammen med en række kommunale afdelinger, bl.a. Statistisk Kontor, Københavns Vand og Københavns Energi. Projekt Rent Vand Et tæt samarbejde, både i udvikling og gennemførelse, mellem miljøorganisationer, boligforeninger og Københavns Energi, der kombinerer vandbesparelser i bydelen med øget forbrug af økologisk dyrkede fødevarer. Hermed øges bevidstheden om kredsløbssammenhænge. Medborgerhuset Kapelvej Medborgerhuset er blevet omlagt til økologisk drift, som udover økologiske fødevarer i køkkenet, omfatter elementer af miljøstyring. FSB Blågården Gennemførelse af vandsparekampagner, opsættelse af vandmålere og andre vandbesparende initiativer igennem de seneste 4 år. Har en miljømedarbejder ansat. Undervisning og uddannelse med fokus på miljø Den Økologiske Produktionsskole med linier indenfor Tekstil, Mad, Turisme, Konstruktion og Kontor. Nørrebro Ungecenter (Byhøjskolen og ungdomsskole), der arbejder med forskellige temaer. 5

6 b. Perspektiver Målet er at igangsætte konkrete aktiviteter, som fremmer en adfærd, der reducerer forbruget af ressourcer i bydelen. Initiativerne skal demonstrere hvorledes ressourceforbruget kan reduceres, samtidig med at bydelen gøres mere attraktiv at leve og arbejde i. En del af første års aktivitet vil være at udarbejde en agenda 21 plan, som vil indeholde kommunens egne målsætninger indenfor miljøområdet samt mål der på udvalgte områder går videre end disse. Bestyrelsen vil i de kommende årsplaner indarbejde målsætningerne fra agenda 21 planen. c. Konkrete aktiviteter Etablering af en synlig vejledningsservice indenfor ressourcebesparende alternativer, således at borgere, institutioner og erhvervsliv har nem adgang til hjælp til at forbruge mindre. Ved at samarbejde med indvandrere fra forskellige nationaliteter, skal denne vejledning kunne tilbydes på en række sprog, som er dominerende i bydelen. Aktiviteter der reducerer ressourceforbruget skal sammentænkes overalt, i skoler, institutioner, kultur, osv. Nedenfor at nævnt en række væsentlig aktiviteter som centeret vil varetage eller deltage i. Disse vil bygge videre på eksisterende viden og erfaringer fra bydelen, så den dybe tallerken ikke opfindes igen. - Udarbejdelse af vejledninger og materiale om ressourcebesparelser som er målrettet boligforeninger (bestyrelser, ejendomsfunktionærer) i samarbejde med Københavns Energi (det meste eksisterende materiale er målrettet den enkelte borger) - Fremme af en bæredygtig istandsættelse i forbindelse med lejlighedsskift i alment boligbyggeri. Hvad er der af materialer, som umiddelbart kan erstatte de traditionelle og hvad betyder dette for arbejdsgangen? - Udbygning af Nørrebro-Affaldsmodel til på sigt at dække hele bydelen. Og i den forbindelse videreudvikling af komposteringsmodulet. - Udvikling af konkrete demonstrationsprojekter, som bygger videre på tidligere pioner projekter. Målet er at vise konkrete løsninger, som er klar til at blive udbredt i større skala, f.eks. regnvandsanlæg til tøjvask, regnvand til nedsivning, forskellige energibesparende løsninger, forskellig anvendelse af vedvarende energi, valg af bæredygtige byggeløsninger. - Etablering af Den blå gade et større gadeforløb hvor regnvand og kunst indgår som rekreativt element. - Udvikling af Sjællandsgade Bad i samarbejde med etniske grupper der har erfaringer med kurbade. Badet skal synliggøres og styrkes som et socialt og kulturelt mødested for bydelen. - Opstart af miljøstyring i bydelens institutioner, med fokus på de mindre institutioner, i samarbejde med Dogme Herunder vil centeret arbejde for øget selvstyre i institutionernes økonomi, således at den enkelte institution selv kan råde over opnåede besparelser. - Ressourcebesparende aktiviteter på skolerne, som samtidig inddrager børn og unge, hvor f.eks. kompostering og affaldssortering, regnvandsanlæg i skolegården og energibesparelser indgår, som en integreret del af undervisningen. - Udvikling af model for miljøcertificering af butikker i tæt samarbejde med Københavns Energi. - Rundvisninger, foredrag og andre inspirationsarrangementer - Udstilling på centeret og mobiludstillinger i byrummet 6

7 3.2 Trafikinitiativer der reducere trafikbelastningen i bydelen til fordel for beboere og erhvervsliv. Store dele af bydelen har under bydelsrådet, fået gennemført trafiksanering, med etablering af trafikenklaver. Denne sanering er uafsluttet, på grund af bydelsrådets afvikling, hvilket har resulteret i konflikter i bydelen. Der er således brug for en færdiggørelse af trafikplanen, hvor foranstaltningerne gennemtænkes og afsluttes. Vej og Park har besluttet at evaluere Trafikplan for Indre Nørrebro i løbet af de kommende 2 år, med henblik på fredeliggørelse af boligområderne og indførelse af sivegader. De store mængder af gennemkørende trafik, skaber en voldsom belastning i bydelen. Der er således brug for at udvikle og demonstrere løsninger der kan afhjælpe dette. b. Perspektiver Der skal gennemføres aktiviteter som bidrager til en fredeliggørelse af bydelen, således at gader og pladser i højre grad bliver en del af friarealet. Det er væsentlig at trafikaktiviteterne tænkes ind, som et samlet løft for bydelen, der både kommer beboere og erhvervsliv til gode. c. Konkrete aktiviteter - Videreudvikling af den eksisterende trafiksanering, således at der skabes en bred tilslutning i bydelen. Det er vigtigt at fastholde de mange aktive, som har deltaget i det tidligere trafik arbejde. For at skabe bred tilslutning bag trafikafviklingen i bydelen, er det vigtigt at der afsættes den nødvendige tid til udvikling og dialog. Dette koordineres med Vej og Parks evalueringsarbejde. - Sikring af skoleveje - Forbedring af de trafikale forhold for handicappede og gamle - Udvikling af projekt Indvandrere cykler, som skal gøre det mere attraktivt for indvandrere at cykle ved at give det højere status er at cykle. - Arbejde med løsninger for støjreduktion - Undersøgelse af mulighederne for moderne sporvogne på Nørrebrogade fra Nørreport til Nørrebro station - Udvikling af en igangsætningspakke (forsikringsforhold,.) omkring opstart af lokale delebilsordninger i f.eks. karreer, gader, opgange. Kampagne for delebilsordninger. - Bedre forhold for cykler cykelparkering og cykelstier - Arbejde på Miljøcertificering af Nørrebrogade. 3.3 Forgrønning af bydelen med styrkelse af den biologiske mangfoldighed - Have-på-en-nat, Et social økologisk projekt, der blev et symbol på bydelens grønne uovervindelighed (haven er nu nedlagt og der er bygget andelsboliger på området). - Byhaver, baseret på permakulturelle principper i karreer og institutioner - Assistens Kirkegård blev allerede omlagt til økologisk dyrkning for mange år siden, hvor dette ikke var almindeligt. I den forbindelse har kirkegården etableret et område med gamle danske planter. - Folkets Park - et vildt sted der rummer en stor bredde af aktiviteter, f.eks. broernes eneste bålplads. - Nyttehaver langs Stengade, som et vigtigt element i integrationsarbejdet - Erfaringer med græstage bl.a. på den økologiske daginstitution - Gårdrum ved Guldbergsgade, hvor regnvand indgår som et rekreativt element 7

8 b. Perspektiver Aktiviteterne skal bidrage til mere grønt med en øget biologisk mangfoldighed. Initiativerne skal skabe bedre livsbetingelser for mennesker og dyr i bydelen og bygge på permakulturelle principper. En bydel der både kan rumme det vilde og det friserede. En langt højere grad af grønt i byen, skal nås gennem målrettet beplantning af gader, gårde, facader og tage. c. Konkrete aktiviteter - Udarbejdelse af en grøn plan for bydelen (som en del af Agenda 21 planen), hvor og hvordan kan det grønne element styrkes - Etablering af lokal planteskole - Indarbejdelse af beplantning og nyttehaver i skolernes undervisning det skal været et omdrejningspunkt i skolernes aktiviteter - I samarbejde med bl.a. ornitologisk forening igangsættes aktiviteter, som kan bidrage til en større og mere varierede bestanddel af dyr i bydelen. - I samarbejde med bydelens gårdlaug gennemføres inspirationsture samt undervisningsforløb omkring bl.a. permatulturelle principper. - Etablering af en sansehave på plejehjemmet Sølund, for gamle og svagtseende. 3.4 Kunst/håndværk og æstetik, integreres i arbejdet for at skabe en smukkere og mere bæredygtig bydel. - Etniske Billedkunstnere SIMER har gennem de seneste måneder udarbejdet skitseforslag til miljø-kunst i byrummet på Indre Nørrebro (skulpturer, vandkunst, cykelstativer, bænke, gavlog gademalerier, mm.) og med integration af kunst i miljøarbejdet. - Bydelen har et omfattende netværk af kunstnere/værksteder, med bl.a. Sigurdsgade 26, Ydunsgade, Fællesværkstedet Jagtvej, Brændpunktet Vølundsgade, Billedværkstedet Nørrebrogade mm. b. Perspektiver Gennem et tæt netværk, skal kunst og gedigent håndværk integreres overalt, hvor det er muligt. Kunsten skal ud på gader og stræder, hvor den i højre grad skal sammentænkes i forbindelse med etablering af fysiske foranstaltninger. c. Konkrete aktiviteter - Afholdelse af seminar for kunstnere om emnet Hvordan integreres kunst og håndværk i miljøarbejdet? - Fundraising til og igangsættelse af nogle af de udarbejdede miljø-kunst skitser. - Etablering af projektet Den blå gade, hvor kunstelementet sammentænkes i forbindelse med indsamling og udnyttelse af regnvand. - Demonstrationsprojekter hvor Kunst og håndværk indarbejdes i forbindelse med etablering af miljøstationer i affaldsarbejdet. - Samtænkning af kunst og integrationsarbejde i bydelen - Planlægning af kunstmarked på f.eks. Sankt Hans Torv, som en brik i arbejdet for at synliggøre bydelens mange kunst aktive. 8

9 3.5 Social- og integrationsarbejde som et vigtigt element i planlægning og gennemførelse af miljøarbejdet. Vi har i bydelen lang tradition for at gennemføre sociale projekter, herunder integrationsprojekter. For enkelte af disse har miljøarbejdet været inddraget, bl.a. kan nævnes følgende: - Økologiske Igangsættere har i flere år gennemført Økologiske Torvedage, hvor socialt og integrationsarbejde har været vigtige elementer. - Rababerland projektet har gennemføret en række integrationsprojekter, der bygger på en styrkelse af miljøet. - Som følge af affaldsprojektet på Indre Nørrebro, er der gennemført uddannelse af og oprettet nye stillinger for grønne gårdmænd. Herved er der indsluset ca. 20 personer på arbejdsmarkedet via revalidering og andre ordninger. - Cafe Offside har kombineret driften af en økologisk cafe med socialt arbejde. - Kapelvej medborgerhus kombinerer driften af en økologisk cafe med socialt arbejde. - Den Økologiske Produktionsskole kombinerer miljøundervisning med socialt arbejde. - En række virksomheder forsøger at inddrage socialt arbejde i driften, f.eks. Spidsroden og Økotrans. b. Perspektiver De fleste kvarterer i København er godt i gang med at udvikle sig til multikulturelle bydele. Det er dog næsten altid på Indre Nørrebro, konflikterne kommer op til overfladen, f.eks. mellem grupper af unge, mellem familier, mellem muslimer og kristne. Det bliver derfor en vigtig opgave for centeret at få integrationsarbejdet ind som et væsentlig element. Gennem styrkelse af eksisterende og etablering af nye netværk, skal der bygges bro mellem socialog integrationsarbejdet og miljøarbejdet. Målet er, at planlægge miljøarbejdet, så bydelens mange med etnisk baggrund deltager aktivt. Samtidig arbejdes der på at sociale projekter indarbejder miljøparameter. c. Konkrete aktiviteter - Etablering af en grøn erhvervsstøtteordning for specielt etniske grupper, der skal gøre det lettere at komme i gang med egen butik. Ordningen skal udover at støtte administrativt hjælpe med at igangsætte nye typer butikker, der bryder det noget ensformige udbud. - Gennem et tæt samarbejde med socialcenteret i bydelen, opbygges et netværk mellem ledige og grønne virksomheder/projekter. Her bygges bl.a. videre på erfaringerne med ansættelse af grønne gårdmænd. - Det eksisterende netværk mellem sociale projekter, udbygges med inddragelse af aktører indenfor miljøområdet, således at miljøperspektiver indarbejdes i kommende sociale projekter på et tidligt tidspunkt. - Videreudvikling af og støtte til opstart af en produktion af økologisk halal-kød. 9

10 3.6 Styrkelse af grønne erhvervsinitiativer, overfor både eksisterende og nye virksomheder/butikker. Gennem de seneste år er en række grønne butikker og virksomheder kommet til bydelen eller oprettet med støtte fra organisationer i bydelen, bl.a. Den økologiske frisør, Det gode brød, Genbyg og Spidsroden. Det er denne udvikling der skal understøttes og udbygges. Hver enkelt af disse virksomheder har oceaner af erfaringer, som med en målrettet formidling kan gøre det lettere for nye at starte op. b. Perspektiver Bydelen skal være der, hvor nye grønne virksomheder ønsker at slå sig ned, et sted med visioner og bæredygtige erhvervsaktiviteter Green Valley of Copenhagen. I samarbejde med de mange erhvervsstøtteordninger, som tilbydes iværksættere og nystartede virksomheder, skal udvikles en række tilbud, der gør det lettere at udvikle og igangsætte grønne virksomheder. c. Konkrete aktiviteter - Opbygning af et netværk mellem eksisterende grønne virksomheder, for at få overblik over, hvor eksisterende tilbud om råd- og vejledning ikke slog til, og hvor der i stedet skal satses. - På baggrund af ovenstående oversigt, indledes et samarbejde med de eksisterende støtteordninger om udvikling af en grøn erhvervsstøtteordning et tilbud om støtte til udvikling og opstart af grønne virksomheder på Indre Nørrebro. 3.7 Økologiske fødevarer Under bydelsforsøget indførte en stor del af daginstitutionerne på Indre Nørrebro, som nogle af de første i København økologisk bespisning, Pågrund af manglende opfølgning er mange dog faldet fra igen. Det er derfor vigtigt at sikre den nødvendige støtte, så ordningen kan fastholdes og udbygges. Der skal her arbejdes tæt sammen med den del af Dogme2000 projektet, der omhandler økologisk bespisning i institutioner. I bydelen er der arbejdet med en række overordnede problemstillinger, f.eks. distribution af økologisk grønt, både lokalt i bydelen og gennem netværk til lokale avlere samt information og formidling om økologiske fødevarer fra bord til jord. Arbejdet omfatter følgende konkrete projekter: Cafe Metro et økologisk folkekøkken Model for hvordan et medborgerhus, med dertil hørende stramme budgetter, kan omlægge et traditionelt køkken til økologisk drift. Økologiske Torvedage Gennemførelse af torvedage på Blågårdsplads, hvor der sælges og informeres om økologiske fødevarer. Herudover et eksempel på sammentænkning af sociale, kulturelle og miljø initiativer. Økotrans Et firma, som distribuerer grøntsager og andre økologiske fødevarer via ladcykler, for at minimere miljøbelastningen i bydelen. Spidsrodden, Solsikken og Helsekosten Lokale butikker, med mange år på bagen indenfor salg af økologiske fødevare. 10

11 b. Perspektiver Fortsættelse og videreudvikling af aktiviteterne vedrørende information om økologiske fødevarer og opbygning af distributions- og afsætningssystemer, der øger andelen af økologiske fødevarer. Bydelen skal været der, hvor beboere og erhverv spiser flest økologiske fødevare pr. indbygger. Konkrete aktiviteter - Gennemførelse af en undersøgelse blandt bydelens institutioner: Hvor mange er stoppet med økologisk bespisning? - og hvad har årsagen været? - Opbygning af forsyningsnetværk til bydelsinstitutioner, evt. i samarbejde med andre bydele for at gøre ordningen rentabel. Målet er at opbygge et system, hvor transporten fra landbruget til modtageren minimeres, således at der i størst muligt omfang indkøbes fødevarer fra regionen. - Gennemførelse af formidling om økologiske fødevarer og tilberedning af disse overfor institutioner og skoler i bydelen. - Omlægning af bydelens plejehjem til økologisk bespisning. - Videreudvikling af økologiske torvedage. - En skolekampagne for at styrke bevidstheden om indholdsstoffer i kosmetik, cremer mm., i samarbejde med bl.a. en etnisk skønhedsbutik i bydelen, som har specialiseret sig i naturkosmetik. 4. Samarbejdsrelationer a. Eksisterende samarbejdsrelationer mellem forslagsstillerne Netværket mellem de mange forslagsstillere kan bedst anskueliggøres ved en drømmefanger. Et virvar af tråde, der mødes på kryds og tværs og et hav af små eller større knuder, som danner samarbejdsflader. Konkrete eksempler på eksisterende samarbejder er medtaget i afsnittende ovenfor. b. Nye samarbejdsrelationer En ny samarbejdspart er Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg, der har nedsat sig som lokal Agenda 21 gruppe på Østerbro med den rolle at være igangsætter og paraply for kommende aktiviteter på hele Østerbro. En væsentlig del af de kommende aktiviteter på Østerbro kan dækkes af en ansøgning, der er sendt til lokal Agenda 21 puljen den 22. September med senere rettelser. Ansøgningen rækker frem til Der er imidlertid væsentlige områder, der ikke dækkes af den nævnte ansøgning, men kan dækkes af et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro i perioden ind til Østerbro har skabt baggrund for et lokalt center på Østerbro: Inddragelse af virksomhederne på Østerbro og deres forpligtelse over for lokal Agenda 21. De hidtidige Nørrebro-erfaringer sat ind i en helhedsopfattelse. Udvikling af et egentligt samspil med forsyningsvirksomhederne - herunder muligheder for at få et talgrundlag fra Københavns Energi. De bredere betragtninger og etablering af et grundlag for et grønt regnskab for bydelen Østerbro, der afspejler tilsvarende metoder og fremgangsmåder for grønne regnskaber i hovedstadsområdet. Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil yde støtte svarende til en måneds arbejde i hvert af de 3 år 2003 til 2005 til de her omtalte opgaver. Aktører fra Østerbro får mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter/tilbud som centeret igangsætter. Dette kan f.eks. være at deltage i forskellige uddannelsesforløb for grønne gårdmænd, boligselskaber, institutioner, således at disse personer efter endt uddannelse får opbygget den nødvendige faglige viden samt indgår i et netværk til andre aktører, der kan støtte og inspirere til at handle lokalt. 11

12 På denne baggrund har Miljø- og Trafikudvalget på Østerbro foreslået en tilknytning til bestyrelsen for det lokale Agenda 21 center på Indre Nørrebro, mens aktiviteterne på Østerbro kommer i gang og modnes. Når Østerbro har nået dertil vil man søge om at få et lokalt Agenda 21 på Østerbro fra Bestyrelsen. Følgende organisationer, virksomheder mv. foreslås at være udpegningsberettigede til centerets bestyrelse - FSB Blågården (afdelingsbestyrelsen) - Andelsforeningen Jo Jo - Medborgerhusene v/ Nørre Alle Medborgerhus - Den Økologiske Daginstitution Stenurten - Super Brugsen, Nørrebrogade (repræsentant for lokale handlende) - Logik og Co - Grønne Gårdmænd - Økologiske Igangsættere - Københavns Miljø- og Energikontor - Netværk for etniske ingeniører i København - Etniske billedkunstnere SIMER - Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg 6. Organisering. Centeret er organiseret med en centerleder, som er daglig ansvarlig, samt en sekretariats ansvarlig. Herudover tilknyttes en række projektmedarbejdere til centeret, som er lokale aktører, der bliver inddraget i specifikke funktioner og projekter. F.eks. tilknyttes energi- og miljøvejledere et fast timetal om ugen og projektmedarbejdere i forbindelse med konkrete aktiviteter og initiativer. Modellen er at minimere de faste udgifter, og sikre en optimal udnyttelse af eksisterende lokale ressourcer. En vigtig prioritering bliver, at centeret skal arbejde på at skaffe fondsmidler, således at der løbende bliver økonomi til at igangsætte nye projekter. 7. Budget. Uddybet budget er vedlagt som bilag 1 8. Placering Agenda 21 centeret foreslås placeret i Økologihuset på Blegdamsvej 4B, som er et kontorfællesskab bestående af en rækker miljøorganisationer og firmaer. Udover Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil huset rumme Københavns Miljø- og Energikontor (inkl. en af bydelens grønne guider), Grønne Familier, Bogforum, samt 2 mindre konsulentfirmaer indenfor miljøområdet. Ved at placere centeret i Økologihuset, bliver der gode muligheder for at kunne trække direkte på de mange erfaringer som husets forskellige organisationer og firmaer råder over. Agenda 21 centeret vil blive placeret i stuen med direkte indgang. Det ligger centralt i bydelen ved Sankt Hans Torv. 12

13 Idet Økologihuset rummer faciliteter som køkken, møderum og lager kan etablerings- og indretningsudgifter minimeres. Centeret indrettes som et projektkontor, hvor nogle af arbejdspladserne frit kan benyttes af personer i bydelen, som har ideer til egne projekter eller ønsker at deltage i allerede igangværende arbejde. Projektkontoret skal, udover kontorfaciliteter, kunne tilbyde vejledning i projektudvikling, fondsskrivning, netværksopbygning mm. For at synliggøre centeret opbygges indgangspartiet som et varetegn, der repræsenterer agenda 21 centerets forskellige arbejdsområder. 9. Eksisterende Miljøarbejde Dette er beskrevet under de enkelte indsatsområder, afsnit

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Nørrebro rykker. - også med miljøet! Arbejdsprogram 2004 2005 Årsplan 2004 2005 Succeskriterier. Agenda 21 plan for Indre Nørrebro.

Nørrebro rykker. - også med miljøet! Arbejdsprogram 2004 2005 Årsplan 2004 2005 Succeskriterier. Agenda 21 plan for Indre Nørrebro. Nørrebro rykker - også med miljøet! Arbejdsprogram 2004 2005 Årsplan 2004 2005 Succeskriterier Lokal 1 Indhold Introduktion og læsevejledning 3 Grundlag for Agenda 21 Centret 5 Kommunikation og formidling

Læs mere

Udpegningsberettigede + bestyrelse til Agenda 21 center på Indre Nørrebro

Udpegningsberettigede + bestyrelse til Agenda 21 center på Indre Nørrebro Udpegningsberettigede + bestyrelse til Agenda 21 center på Indre Nørrebro 28-mar-06 Udpegningsberettiget forening/org. Udpegningsberettiget: Kriterier for udpegning: Udpeget: 3 Andelsforeningen Jo Jo Bestyrelsen

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Nørrebro rykker - også med miljøet!

Nørrebro rykker - også med miljøet! Nørrebro rykker - også med miljøet! Arbejdsprogram 2005 2006 Årsplan 2005 2006 Succeskriterier 2005 2006 Lokal Agenda 2. årgang 21 plan for Indre Nørrebro 1 Indhold Introduktion og læsevejledning 3 Grundlag

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Agenda 21 Grøn Nørrebro

Agenda 21 Grøn Nørrebro Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. september 2008 Vedtægt for Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro (Tidligere Agenda 21 Center Indre

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/ Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Puljen til Grønne Ildsjæle - støttede projekter i 2014

Puljen til Grønne Ildsjæle - støttede projekter i 2014 Puljen til Grønne Ildsjæle - støttede projekter i 2014 Projekttitel Projektholder Tilskud (kr.) Maritime nyttehaver KBH Projektet vil øge benyttelsen af Københavns Havn til produktion af lokale fødevarer

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere 1. Konklusion Teknik og Miljø bakker op om forslaget Aarhus redder liv med hjertestartere, som

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget formulering I forhold til de to målgrupper psykisk sårbare, herunder borgere på A- området og borgere med udviklingshæmning, skal

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven)

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Agendacenter Indre By/Christianshavn (i det følgende kaldet fonden

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Lokal Agenda 21 Plan Nørrebro 2008-2009. Arbejdsprogrammer Årsplaner Succeskriterier. Agenda 21 Grøn Nørrebro. 5. årgang. Agenda 21 plan Nørrebro

Lokal Agenda 21 Plan Nørrebro 2008-2009. Arbejdsprogrammer Årsplaner Succeskriterier. Agenda 21 Grøn Nørrebro. 5. årgang. Agenda 21 plan Nørrebro Lokal Agenda 21 Plan Nørrebro 2008-2009 Arbejdsprogrammer Årsplaner Succeskriterier Agenda 21 Grøn Nørrebro 5. årgang 1 2 Indhold Introduktion og læsevejledning s.4 Grundlag for Agenda 21 Grøn Nørrebro

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere