Ansøgning om Agenda 21 Center Indre Nørrebro
|
|
- Camilla Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Ansøgning om Agenda 21 Center Indre Nørrebro 1. Forslagsstillere. Boligforeninger - Andelsforeningen Jo Jo - FSB-Blågården Sociale, kulturelle og uddannelsesinstitutioner, projekter, mm. - Medborgerhusene Blågården, Nørre Alle og Kapelvej - Biblioteket Blågården - Den Økologiske Produktionsskole - Hellig Korsgade Skolen (er med i affaldsprojekt for skoler) - Den Økologiske Daginstitution Stenurten - Plejehjemmet Sølund - Askovgården (behandlingstilbud for unge med sociale og/eller psykiske problemer) - Rabarberland projektet (social- og integrationsprojekt for Blågårds Plads/Rabarberland området) - Fædregruppen - Sund By Indre Nørrebro - Hellig Kors Kirke v/ Pastor Borch Erhverv - Nørrebro Handelsforening - Super Brugsen, Nørrebrogade - Lager og Handel (Københavnsafd., kontor på Indre Nørrebro) - Super Chanel (privat firma, producerer internet TV) - Ide og Compagni (kontorfællesskab for iværksættere indenfor miljø, design og IT) - Logik og Co (byggefirma med speciale indenfor bæredygtigt byggeri) - Green Soap and Beauty (butik specialiseret i naturkosmetik og cremer uden tilsætningsstoffer) Miljøorganisationer i bydelen - Økologiske Igangsættere (ØI) - Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) - Grønne Familier København og Frederiksberg - Agenda 21 Netværket på Indre Nørrebro Andre organisationer, - Nørrebro Lokalråd - Badeanstalten Sjællandsgade venner - Ungdomshuset - Netværk for etniske ingeniører i København - Etniske billedkunstnere SIMER (har base på Nørre Alle Medborgerhus, arbejder med forslag til miljø-kunst i bydelens offentlige rum) - På Gaden (lokalavis for Nørrebro) - Nørrebro Radio Udenfor bydelen: - ServiceButikken Ryvang (anonym rådgivning) - Østerbro Lokalråd 1 1 Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg har nedsat sig som lokal Agenda 21 gruppe på Østerbro og anbefaler et lokalt Agenda 21 center på Indre Nørrebro. Det har Miljø- og Trafikudvalget to grunde til, men også et forbehold: 2
3 2. Opfyldelse af formål og mål. a. Overordnet formål: Indre Nørrebro er et virvar af projekter, foreninger og organisationer en bydel som er fantastisk til at sætte fokus på aktuelle problemstillinger. Ingen anden bydel har sat sit præg på Københavns udvikling, som Indre Nørrebro. Indenfor miljøarbejdet har en række aktører i bydelen, været med til at sætte Indre Nørrebro i centrum, som et sted der har været dynamo for udviklingen i Københavns Kommune. Med et Agenda 21 center på Indre Nørrebro indfanges, systematiseres, koordineres og ikke mindst fastholdes energien i miljøarbejdet. Et eksempel er økologisk bespisning i daginstitutioner, et delprojekt under Økobyen, hvor næsten alle daginstitutioner i bydelen blev omlagt til økologisk bespisning. Et storstilet projekt, som har dannet model for kommunens projekt indenfor dette område. Situationen er nu, at mange institutioner i bydelen falder fra pga. manglende støtte og opfølgning. Et Agenda 21 centeret på Indre Nørrebro sikrer en fælles platform for den alsidige faglige viden og de brede erfaringer, der findes i bydelen. Hermed opnås en synergi effekt og at erfaringerne fastholdes i bydelen. De overordnede mål med centeret kan opdeles i to hovedmålsætninger: Støtte, udvikle og fastholde helhedsorienterede miljøprojekter i et tæt samarbejde med andre lokale aktører Skabe lokal dialog om væsentlige miljøspørgsmål herunder kommunens miljøpolitik For at nå disse hovedmål er der i opbygning og organisering af centeret lagt vægt på følgende: En stærk lokal forankring af centeret, som sikrer at aktiviteterne tænkes helhedsorienteret, og gennemføres med aktiv deltagelse af bydelens borgere, institutioner, foreninger og erhvervsliv. Centeret har en bred faglig viden, som bygger på forslagsstillernes opbyggede ekspertise, hvilket fremmer et kvalificeret med og mod spil til mere overordnede miljøspørgsmål og til kommunens miljøpolitiske udspil. Ligeledes vil et stærkt faglig netværk bag centeret inspirere og motivere til aktiv deltagelse fra både borgere, institutioner og erhvervsliv i bydelen. b. Delmål: I det følgende er redegjort for hvorledes kravene til centerets delmål vil blive opfyldt. Opsøgende arbejde: Et væsentlig element i de enkelte aktiviteter er at inddrage de involverede aktivt. Således at det f.eks. ikke er centeret, der udfører aktiviteter for bydelens virksomheder, men aktiviteter udføres i et tæt samarbejde, så begge parter føler et medansvar for udvikling og gennemførelse af projektet. Miljø- og Trafikudvalget har søgt Lokal Agenda 21 puljen til en række aktiviteter til en opbygningsfase på Østerbro. I opbygningsfasen, har vi glæde af et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro, idet vi kan trække på dettes ressourcer og erfaringer og derved opnå en synergieffekt. Flere aktivitetsområder dækkes ikke af den ovennævnte puljeansøgning men kan dækkes af et center på Indre Nørrebro, indtil der på Østerbro er skabt en god baggrund for at etablere et lokalt center der. Se denne ansøgnings afsnit 4.b Forbeholdet går på, at Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg, uanset samarbejdet med og støtten fra et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro, forudsætter at kunne søge lokal Agenda 21 puljen, så længe der ikke er et Agenda Center på Østerbro. Og at vi dermed også kan søge og komme i betragtning i
4 I de årlige arbejdsplaner vil der for hver enkelt aktivitet blive redegjort for, hvordan disse skal udvikles og gennemføres med inddragelse af relevante aktører i bydelen. Centeret vil løbende inddrage nye samarbejdsparter, således at f.eks. et regnvandsprojekt ikke kun bliver en teknisk løsning, der aflaster afløbssystemet eller sparer drikkevand, men arbejder med inddragelse af kunst, sanseoplevelser, helbredelse, sociale og kulturelle dimensioner mm. For at fremme denne proces, hvor stadig flere aktører involveres aktivt, er det vigtigt med en åben dialog om centerets aktiviteter både de igangværende og forslag til nye. Et kvartalsvis informationsblad (indstik i en af lokalaviserne), suppleret med artikler om og annoncer for løbende aktiviteter, vil sammen med centerets hjemmeside informere bydelen om aktiviteterne. Et vigtig element er gennemførelse af forskellige uddannelsesforløb, som kvalificerer lokale aktører, til at være miljøansvarlige f.eks. indenfor institutioner, boligforeninger, gårdlaug og virksomheder. Lettere at handle miljørigtig i dagligdagen En forudsætning for at mange vil vælge at handle miljørigtig, er at det skal være let og umiddelbart at gå til. Centerets energi- og miljøvejledere skal støtte borgere, institutioner og erhvervsliv i at tage miljørigtige valg og understøtte at aktiviteterne er lige til at gå til. Et andet vigtigt kriterium er at det skal nytte noget, at handlingen for den enkelte gør en synlig forskel. Vi vil gerne ofre tid og penge når vores handling er med til at ændre de store linier. Her skal centeret bidrage til at sætte de konkrete aktiviteter og handlinger ind i et større perspektiv. Aktiviteterne skal været baseret på aktiv deltagelse af aktører i bydelen, således at de bygger på direkte og reel medindflydelse. Endelig er det vigtigt at aktiviteterne er med til at styrke de sociale rammer for den enkelte. Det skal været skægt, alvorligt og farligt Styrke eksisterende og nye netværk Centeret er baseret på en bred opbakning fra boligforeninger, miljøforeninger, indvandrenetværk, erhvervsliv, sociale og kulturelle institutioner og skoler, hvilket er fundamentet for at sikre et godt og tæt samarbejde. Bydelen har tradition for at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser, hvor projekter kombinerer f.eks. miljø-, sociale, integrations-, erhvervs- og undervisningshensyn. Indre Nørrebro har mange stærke aktører, som med rammerne i et agenda 21 center, kan finde en platform for at udvikle samarbejdsrelationer, der tager udgangspunkt i at styrke bydelens miljø. Lokal dialog om væsentlige miljøspørgsmål Indre Nørrebro har tradition for at skabe debat og dialog om væsentlige samfundsmæssige spørgsmål, om byudvikling og boligpolitik, om integration, om trafik osv. Der eksisterer således en række aktører, f.eks. lokalavisen På Gaden og Nørrebro Radio som har års erfaring i at kommunikere væsentlige problemstillinger. Med et agenda 21 center i bydelen vil debatten om miljøet blive sat i centrum. Forslagsstillerne bag centeret har en bred faglig tyngde, der kan bidrage til at skabe en kvalificeret miljødebat, der har interesse i bydelen. Information og rådgivning til borgere om ressourcebesparelser Flere af forslagsstillerne har års erfaring i at vejlede og rådgive borgere om ressourcebesparelser, for eksempel: o Københavns Miljø- og Energikontor indenfor energibesparelser, vedvarende energi, vandbesparelser, regnvand, affaldssortering, genbrug og naturpleje o Økologiske Igangsættere indenfor økologisk bespisning og socialøkologi. o FSB Blågården vejledning af beboere ved ansat miljømedarbejder. Centeret bygger således på års erfaring, som direkte vil blive integreret i det daglige arbejde. Netværksopbygning mellem centrene, kommunen og forsyningsvirksomhederne 4
5 Mange af forslagsstillerne har et godt og tæt samarbejde med de mange aktører rundt omkring i byen, som må forventes at blive vigtige brikker i de kommende centre, f.eks. netværket af Grønne Guider, netværket af lokale Agenda 21 grupper og Sund By. Centeret vil derfor naturligt opbygge netværk med de øvrige agenda 21 centre og deres aktører. Ligeledes vil tidligere kontakter og erfaringer fra samarbejdsprojekter med kommunen og de forskellige forsyningsvirksomhederne blive inddraget i planlægning og gennemførelse af centerets konkrete aktiviteter. 3. Indsatsområder: Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil prioritere følgende hovedindsatsområder: 3.1 Reduktion i bydelens ressourceforbrug indenfor energi, vand og affald Indenfor de seneste år er der i bydelen gennemført en række vigtige miljøprojekter, indenfor området energibesparelser og vedvarende energi, affaldssortering og genbrug samt initiativer indenfor vandbesparelser og alternativ vandudnyttelse og rensning. Baggesensgade 5 var et af de første projekter indenfor passiv solvarmeudnyttelse. Bo-90 var et af de første sociale boligbyggerier, som fra starten planlagde og indarbejdede en bred vifte af ressourcebesparende løsninger. Det genanvendelige hus i Korsgade var et af de første byggeriet der blev opført med en systematisk anvendelse af brugte byggematerialer. I det følgende er kort beskrevet de seneste væsentlige projekter: Øko-Byen Et samarbejdsprojekt mellem miljøorganisationer i bydelen og Indre Nørrebro bydelsråd, hvor målet var at igangsætte en bred vifte af projekter, der skulle gøre bydelen grønnere. Øko-Byen omfattede bl.a. igangsættelse af Nørrebro-Affaldsmodel, styrkelse af Naturprojekt Kløvermarken, udvikling af teknikker til oparbejdning af brugte byggematerialer, vandspareprojekt samt udarbejdelse af grønne regnskaber. Den Økologiske Daginstitution Stenurten I forbindelse med etablering af Den Økologiske Daginstitution er udviklet et samlet koncept for, hvordan miljøhensyn integreres i institutionsbyggeri. Affaldssortering og genbrug Nørrebro-Affaldsmodel Ca. 25 % af bydelens beboere sorterer deres affald efter Nørrebro-Affaldsmodel, med øget affaldssortering og genbrug herunder lokal kompostering. Et projekt der bygger på aktiv borger deltagelse og decentrale løsninger. Bydelens grønne regnskab Udvikling af model for et grønt regnskab for bydelen, hvor der blev arbejdet tæt sammen med en række kommunale afdelinger, bl.a. Statistisk Kontor, Københavns Vand og Københavns Energi. Projekt Rent Vand Et tæt samarbejde, både i udvikling og gennemførelse, mellem miljøorganisationer, boligforeninger og Københavns Energi, der kombinerer vandbesparelser i bydelen med øget forbrug af økologisk dyrkede fødevarer. Hermed øges bevidstheden om kredsløbssammenhænge. Medborgerhuset Kapelvej Medborgerhuset er blevet omlagt til økologisk drift, som udover økologiske fødevarer i køkkenet, omfatter elementer af miljøstyring. FSB Blågården Gennemførelse af vandsparekampagner, opsættelse af vandmålere og andre vandbesparende initiativer igennem de seneste 4 år. Har en miljømedarbejder ansat. Undervisning og uddannelse med fokus på miljø Den Økologiske Produktionsskole med linier indenfor Tekstil, Mad, Turisme, Konstruktion og Kontor. Nørrebro Ungecenter (Byhøjskolen og ungdomsskole), der arbejder med forskellige temaer. 5
6 b. Perspektiver Målet er at igangsætte konkrete aktiviteter, som fremmer en adfærd, der reducerer forbruget af ressourcer i bydelen. Initiativerne skal demonstrere hvorledes ressourceforbruget kan reduceres, samtidig med at bydelen gøres mere attraktiv at leve og arbejde i. En del af første års aktivitet vil være at udarbejde en agenda 21 plan, som vil indeholde kommunens egne målsætninger indenfor miljøområdet samt mål der på udvalgte områder går videre end disse. Bestyrelsen vil i de kommende årsplaner indarbejde målsætningerne fra agenda 21 planen. c. Konkrete aktiviteter Etablering af en synlig vejledningsservice indenfor ressourcebesparende alternativer, således at borgere, institutioner og erhvervsliv har nem adgang til hjælp til at forbruge mindre. Ved at samarbejde med indvandrere fra forskellige nationaliteter, skal denne vejledning kunne tilbydes på en række sprog, som er dominerende i bydelen. Aktiviteter der reducerer ressourceforbruget skal sammentænkes overalt, i skoler, institutioner, kultur, osv. Nedenfor at nævnt en række væsentlig aktiviteter som centeret vil varetage eller deltage i. Disse vil bygge videre på eksisterende viden og erfaringer fra bydelen, så den dybe tallerken ikke opfindes igen. - Udarbejdelse af vejledninger og materiale om ressourcebesparelser som er målrettet boligforeninger (bestyrelser, ejendomsfunktionærer) i samarbejde med Københavns Energi (det meste eksisterende materiale er målrettet den enkelte borger) - Fremme af en bæredygtig istandsættelse i forbindelse med lejlighedsskift i alment boligbyggeri. Hvad er der af materialer, som umiddelbart kan erstatte de traditionelle og hvad betyder dette for arbejdsgangen? - Udbygning af Nørrebro-Affaldsmodel til på sigt at dække hele bydelen. Og i den forbindelse videreudvikling af komposteringsmodulet. - Udvikling af konkrete demonstrationsprojekter, som bygger videre på tidligere pioner projekter. Målet er at vise konkrete løsninger, som er klar til at blive udbredt i større skala, f.eks. regnvandsanlæg til tøjvask, regnvand til nedsivning, forskellige energibesparende løsninger, forskellig anvendelse af vedvarende energi, valg af bæredygtige byggeløsninger. - Etablering af Den blå gade et større gadeforløb hvor regnvand og kunst indgår som rekreativt element. - Udvikling af Sjællandsgade Bad i samarbejde med etniske grupper der har erfaringer med kurbade. Badet skal synliggøres og styrkes som et socialt og kulturelt mødested for bydelen. - Opstart af miljøstyring i bydelens institutioner, med fokus på de mindre institutioner, i samarbejde med Dogme Herunder vil centeret arbejde for øget selvstyre i institutionernes økonomi, således at den enkelte institution selv kan råde over opnåede besparelser. - Ressourcebesparende aktiviteter på skolerne, som samtidig inddrager børn og unge, hvor f.eks. kompostering og affaldssortering, regnvandsanlæg i skolegården og energibesparelser indgår, som en integreret del af undervisningen. - Udvikling af model for miljøcertificering af butikker i tæt samarbejde med Københavns Energi. - Rundvisninger, foredrag og andre inspirationsarrangementer - Udstilling på centeret og mobiludstillinger i byrummet 6
7 3.2 Trafikinitiativer der reducere trafikbelastningen i bydelen til fordel for beboere og erhvervsliv. Store dele af bydelen har under bydelsrådet, fået gennemført trafiksanering, med etablering af trafikenklaver. Denne sanering er uafsluttet, på grund af bydelsrådets afvikling, hvilket har resulteret i konflikter i bydelen. Der er således brug for en færdiggørelse af trafikplanen, hvor foranstaltningerne gennemtænkes og afsluttes. Vej og Park har besluttet at evaluere Trafikplan for Indre Nørrebro i løbet af de kommende 2 år, med henblik på fredeliggørelse af boligområderne og indførelse af sivegader. De store mængder af gennemkørende trafik, skaber en voldsom belastning i bydelen. Der er således brug for at udvikle og demonstrere løsninger der kan afhjælpe dette. b. Perspektiver Der skal gennemføres aktiviteter som bidrager til en fredeliggørelse af bydelen, således at gader og pladser i højre grad bliver en del af friarealet. Det er væsentlig at trafikaktiviteterne tænkes ind, som et samlet løft for bydelen, der både kommer beboere og erhvervsliv til gode. c. Konkrete aktiviteter - Videreudvikling af den eksisterende trafiksanering, således at der skabes en bred tilslutning i bydelen. Det er vigtigt at fastholde de mange aktive, som har deltaget i det tidligere trafik arbejde. For at skabe bred tilslutning bag trafikafviklingen i bydelen, er det vigtigt at der afsættes den nødvendige tid til udvikling og dialog. Dette koordineres med Vej og Parks evalueringsarbejde. - Sikring af skoleveje - Forbedring af de trafikale forhold for handicappede og gamle - Udvikling af projekt Indvandrere cykler, som skal gøre det mere attraktivt for indvandrere at cykle ved at give det højere status er at cykle. - Arbejde med løsninger for støjreduktion - Undersøgelse af mulighederne for moderne sporvogne på Nørrebrogade fra Nørreport til Nørrebro station - Udvikling af en igangsætningspakke (forsikringsforhold,.) omkring opstart af lokale delebilsordninger i f.eks. karreer, gader, opgange. Kampagne for delebilsordninger. - Bedre forhold for cykler cykelparkering og cykelstier - Arbejde på Miljøcertificering af Nørrebrogade. 3.3 Forgrønning af bydelen med styrkelse af den biologiske mangfoldighed - Have-på-en-nat, Et social økologisk projekt, der blev et symbol på bydelens grønne uovervindelighed (haven er nu nedlagt og der er bygget andelsboliger på området). - Byhaver, baseret på permakulturelle principper i karreer og institutioner - Assistens Kirkegård blev allerede omlagt til økologisk dyrkning for mange år siden, hvor dette ikke var almindeligt. I den forbindelse har kirkegården etableret et område med gamle danske planter. - Folkets Park - et vildt sted der rummer en stor bredde af aktiviteter, f.eks. broernes eneste bålplads. - Nyttehaver langs Stengade, som et vigtigt element i integrationsarbejdet - Erfaringer med græstage bl.a. på den økologiske daginstitution - Gårdrum ved Guldbergsgade, hvor regnvand indgår som et rekreativt element 7
8 b. Perspektiver Aktiviteterne skal bidrage til mere grønt med en øget biologisk mangfoldighed. Initiativerne skal skabe bedre livsbetingelser for mennesker og dyr i bydelen og bygge på permakulturelle principper. En bydel der både kan rumme det vilde og det friserede. En langt højere grad af grønt i byen, skal nås gennem målrettet beplantning af gader, gårde, facader og tage. c. Konkrete aktiviteter - Udarbejdelse af en grøn plan for bydelen (som en del af Agenda 21 planen), hvor og hvordan kan det grønne element styrkes - Etablering af lokal planteskole - Indarbejdelse af beplantning og nyttehaver i skolernes undervisning det skal været et omdrejningspunkt i skolernes aktiviteter - I samarbejde med bl.a. ornitologisk forening igangsættes aktiviteter, som kan bidrage til en større og mere varierede bestanddel af dyr i bydelen. - I samarbejde med bydelens gårdlaug gennemføres inspirationsture samt undervisningsforløb omkring bl.a. permatulturelle principper. - Etablering af en sansehave på plejehjemmet Sølund, for gamle og svagtseende. 3.4 Kunst/håndværk og æstetik, integreres i arbejdet for at skabe en smukkere og mere bæredygtig bydel. - Etniske Billedkunstnere SIMER har gennem de seneste måneder udarbejdet skitseforslag til miljø-kunst i byrummet på Indre Nørrebro (skulpturer, vandkunst, cykelstativer, bænke, gavlog gademalerier, mm.) og med integration af kunst i miljøarbejdet. - Bydelen har et omfattende netværk af kunstnere/værksteder, med bl.a. Sigurdsgade 26, Ydunsgade, Fællesværkstedet Jagtvej, Brændpunktet Vølundsgade, Billedværkstedet Nørrebrogade mm. b. Perspektiver Gennem et tæt netværk, skal kunst og gedigent håndværk integreres overalt, hvor det er muligt. Kunsten skal ud på gader og stræder, hvor den i højre grad skal sammentænkes i forbindelse med etablering af fysiske foranstaltninger. c. Konkrete aktiviteter - Afholdelse af seminar for kunstnere om emnet Hvordan integreres kunst og håndværk i miljøarbejdet? - Fundraising til og igangsættelse af nogle af de udarbejdede miljø-kunst skitser. - Etablering af projektet Den blå gade, hvor kunstelementet sammentænkes i forbindelse med indsamling og udnyttelse af regnvand. - Demonstrationsprojekter hvor Kunst og håndværk indarbejdes i forbindelse med etablering af miljøstationer i affaldsarbejdet. - Samtænkning af kunst og integrationsarbejde i bydelen - Planlægning af kunstmarked på f.eks. Sankt Hans Torv, som en brik i arbejdet for at synliggøre bydelens mange kunst aktive. 8
9 3.5 Social- og integrationsarbejde som et vigtigt element i planlægning og gennemførelse af miljøarbejdet. Vi har i bydelen lang tradition for at gennemføre sociale projekter, herunder integrationsprojekter. For enkelte af disse har miljøarbejdet været inddraget, bl.a. kan nævnes følgende: - Økologiske Igangsættere har i flere år gennemført Økologiske Torvedage, hvor socialt og integrationsarbejde har været vigtige elementer. - Rababerland projektet har gennemføret en række integrationsprojekter, der bygger på en styrkelse af miljøet. - Som følge af affaldsprojektet på Indre Nørrebro, er der gennemført uddannelse af og oprettet nye stillinger for grønne gårdmænd. Herved er der indsluset ca. 20 personer på arbejdsmarkedet via revalidering og andre ordninger. - Cafe Offside har kombineret driften af en økologisk cafe med socialt arbejde. - Kapelvej medborgerhus kombinerer driften af en økologisk cafe med socialt arbejde. - Den Økologiske Produktionsskole kombinerer miljøundervisning med socialt arbejde. - En række virksomheder forsøger at inddrage socialt arbejde i driften, f.eks. Spidsroden og Økotrans. b. Perspektiver De fleste kvarterer i København er godt i gang med at udvikle sig til multikulturelle bydele. Det er dog næsten altid på Indre Nørrebro, konflikterne kommer op til overfladen, f.eks. mellem grupper af unge, mellem familier, mellem muslimer og kristne. Det bliver derfor en vigtig opgave for centeret at få integrationsarbejdet ind som et væsentlig element. Gennem styrkelse af eksisterende og etablering af nye netværk, skal der bygges bro mellem socialog integrationsarbejdet og miljøarbejdet. Målet er, at planlægge miljøarbejdet, så bydelens mange med etnisk baggrund deltager aktivt. Samtidig arbejdes der på at sociale projekter indarbejder miljøparameter. c. Konkrete aktiviteter - Etablering af en grøn erhvervsstøtteordning for specielt etniske grupper, der skal gøre det lettere at komme i gang med egen butik. Ordningen skal udover at støtte administrativt hjælpe med at igangsætte nye typer butikker, der bryder det noget ensformige udbud. - Gennem et tæt samarbejde med socialcenteret i bydelen, opbygges et netværk mellem ledige og grønne virksomheder/projekter. Her bygges bl.a. videre på erfaringerne med ansættelse af grønne gårdmænd. - Det eksisterende netværk mellem sociale projekter, udbygges med inddragelse af aktører indenfor miljøområdet, således at miljøperspektiver indarbejdes i kommende sociale projekter på et tidligt tidspunkt. - Videreudvikling af og støtte til opstart af en produktion af økologisk halal-kød. 9
10 3.6 Styrkelse af grønne erhvervsinitiativer, overfor både eksisterende og nye virksomheder/butikker. Gennem de seneste år er en række grønne butikker og virksomheder kommet til bydelen eller oprettet med støtte fra organisationer i bydelen, bl.a. Den økologiske frisør, Det gode brød, Genbyg og Spidsroden. Det er denne udvikling der skal understøttes og udbygges. Hver enkelt af disse virksomheder har oceaner af erfaringer, som med en målrettet formidling kan gøre det lettere for nye at starte op. b. Perspektiver Bydelen skal være der, hvor nye grønne virksomheder ønsker at slå sig ned, et sted med visioner og bæredygtige erhvervsaktiviteter Green Valley of Copenhagen. I samarbejde med de mange erhvervsstøtteordninger, som tilbydes iværksættere og nystartede virksomheder, skal udvikles en række tilbud, der gør det lettere at udvikle og igangsætte grønne virksomheder. c. Konkrete aktiviteter - Opbygning af et netværk mellem eksisterende grønne virksomheder, for at få overblik over, hvor eksisterende tilbud om råd- og vejledning ikke slog til, og hvor der i stedet skal satses. - På baggrund af ovenstående oversigt, indledes et samarbejde med de eksisterende støtteordninger om udvikling af en grøn erhvervsstøtteordning et tilbud om støtte til udvikling og opstart af grønne virksomheder på Indre Nørrebro. 3.7 Økologiske fødevarer Under bydelsforsøget indførte en stor del af daginstitutionerne på Indre Nørrebro, som nogle af de første i København økologisk bespisning, Pågrund af manglende opfølgning er mange dog faldet fra igen. Det er derfor vigtigt at sikre den nødvendige støtte, så ordningen kan fastholdes og udbygges. Der skal her arbejdes tæt sammen med den del af Dogme2000 projektet, der omhandler økologisk bespisning i institutioner. I bydelen er der arbejdet med en række overordnede problemstillinger, f.eks. distribution af økologisk grønt, både lokalt i bydelen og gennem netværk til lokale avlere samt information og formidling om økologiske fødevarer fra bord til jord. Arbejdet omfatter følgende konkrete projekter: Cafe Metro et økologisk folkekøkken Model for hvordan et medborgerhus, med dertil hørende stramme budgetter, kan omlægge et traditionelt køkken til økologisk drift. Økologiske Torvedage Gennemførelse af torvedage på Blågårdsplads, hvor der sælges og informeres om økologiske fødevarer. Herudover et eksempel på sammentænkning af sociale, kulturelle og miljø initiativer. Økotrans Et firma, som distribuerer grøntsager og andre økologiske fødevarer via ladcykler, for at minimere miljøbelastningen i bydelen. Spidsrodden, Solsikken og Helsekosten Lokale butikker, med mange år på bagen indenfor salg af økologiske fødevare. 10
11 b. Perspektiver Fortsættelse og videreudvikling af aktiviteterne vedrørende information om økologiske fødevarer og opbygning af distributions- og afsætningssystemer, der øger andelen af økologiske fødevarer. Bydelen skal været der, hvor beboere og erhverv spiser flest økologiske fødevare pr. indbygger. Konkrete aktiviteter - Gennemførelse af en undersøgelse blandt bydelens institutioner: Hvor mange er stoppet med økologisk bespisning? - og hvad har årsagen været? - Opbygning af forsyningsnetværk til bydelsinstitutioner, evt. i samarbejde med andre bydele for at gøre ordningen rentabel. Målet er at opbygge et system, hvor transporten fra landbruget til modtageren minimeres, således at der i størst muligt omfang indkøbes fødevarer fra regionen. - Gennemførelse af formidling om økologiske fødevarer og tilberedning af disse overfor institutioner og skoler i bydelen. - Omlægning af bydelens plejehjem til økologisk bespisning. - Videreudvikling af økologiske torvedage. - En skolekampagne for at styrke bevidstheden om indholdsstoffer i kosmetik, cremer mm., i samarbejde med bl.a. en etnisk skønhedsbutik i bydelen, som har specialiseret sig i naturkosmetik. 4. Samarbejdsrelationer a. Eksisterende samarbejdsrelationer mellem forslagsstillerne Netværket mellem de mange forslagsstillere kan bedst anskueliggøres ved en drømmefanger. Et virvar af tråde, der mødes på kryds og tværs og et hav af små eller større knuder, som danner samarbejdsflader. Konkrete eksempler på eksisterende samarbejder er medtaget i afsnittende ovenfor. b. Nye samarbejdsrelationer En ny samarbejdspart er Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg, der har nedsat sig som lokal Agenda 21 gruppe på Østerbro med den rolle at være igangsætter og paraply for kommende aktiviteter på hele Østerbro. En væsentlig del af de kommende aktiviteter på Østerbro kan dækkes af en ansøgning, der er sendt til lokal Agenda 21 puljen den 22. September med senere rettelser. Ansøgningen rækker frem til Der er imidlertid væsentlige områder, der ikke dækkes af den nævnte ansøgning, men kan dækkes af et lokal Agenda 21 center på Indre Nørrebro i perioden ind til Østerbro har skabt baggrund for et lokalt center på Østerbro: Inddragelse af virksomhederne på Østerbro og deres forpligtelse over for lokal Agenda 21. De hidtidige Nørrebro-erfaringer sat ind i en helhedsopfattelse. Udvikling af et egentligt samspil med forsyningsvirksomhederne - herunder muligheder for at få et talgrundlag fra Københavns Energi. De bredere betragtninger og etablering af et grundlag for et grønt regnskab for bydelen Østerbro, der afspejler tilsvarende metoder og fremgangsmåder for grønne regnskaber i hovedstadsområdet. Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil yde støtte svarende til en måneds arbejde i hvert af de 3 år 2003 til 2005 til de her omtalte opgaver. Aktører fra Østerbro får mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter/tilbud som centeret igangsætter. Dette kan f.eks. være at deltage i forskellige uddannelsesforløb for grønne gårdmænd, boligselskaber, institutioner, således at disse personer efter endt uddannelse får opbygget den nødvendige faglige viden samt indgår i et netværk til andre aktører, der kan støtte og inspirere til at handle lokalt. 11
12 På denne baggrund har Miljø- og Trafikudvalget på Østerbro foreslået en tilknytning til bestyrelsen for det lokale Agenda 21 center på Indre Nørrebro, mens aktiviteterne på Østerbro kommer i gang og modnes. Når Østerbro har nået dertil vil man søge om at få et lokalt Agenda 21 på Østerbro fra Bestyrelsen. Følgende organisationer, virksomheder mv. foreslås at være udpegningsberettigede til centerets bestyrelse - FSB Blågården (afdelingsbestyrelsen) - Andelsforeningen Jo Jo - Medborgerhusene v/ Nørre Alle Medborgerhus - Den Økologiske Daginstitution Stenurten - Super Brugsen, Nørrebrogade (repræsentant for lokale handlende) - Logik og Co - Grønne Gårdmænd - Økologiske Igangsættere - Københavns Miljø- og Energikontor - Netværk for etniske ingeniører i København - Etniske billedkunstnere SIMER - Østerbro Lokalråds Miljø- og Trafikudvalg 6. Organisering. Centeret er organiseret med en centerleder, som er daglig ansvarlig, samt en sekretariats ansvarlig. Herudover tilknyttes en række projektmedarbejdere til centeret, som er lokale aktører, der bliver inddraget i specifikke funktioner og projekter. F.eks. tilknyttes energi- og miljøvejledere et fast timetal om ugen og projektmedarbejdere i forbindelse med konkrete aktiviteter og initiativer. Modellen er at minimere de faste udgifter, og sikre en optimal udnyttelse af eksisterende lokale ressourcer. En vigtig prioritering bliver, at centeret skal arbejde på at skaffe fondsmidler, således at der løbende bliver økonomi til at igangsætte nye projekter. 7. Budget. Uddybet budget er vedlagt som bilag 1 8. Placering Agenda 21 centeret foreslås placeret i Økologihuset på Blegdamsvej 4B, som er et kontorfællesskab bestående af en rækker miljøorganisationer og firmaer. Udover Agenda 21 Center Indre Nørrebro vil huset rumme Københavns Miljø- og Energikontor (inkl. en af bydelens grønne guider), Grønne Familier, Bogforum, samt 2 mindre konsulentfirmaer indenfor miljøområdet. Ved at placere centeret i Økologihuset, bliver der gode muligheder for at kunne trække direkte på de mange erfaringer som husets forskellige organisationer og firmaer råder over. Agenda 21 centeret vil blive placeret i stuen med direkte indgang. Det ligger centralt i bydelen ved Sankt Hans Torv. 12
13 Idet Økologihuset rummer faciliteter som køkken, møderum og lager kan etablerings- og indretningsudgifter minimeres. Centeret indrettes som et projektkontor, hvor nogle af arbejdspladserne frit kan benyttes af personer i bydelen, som har ideer til egne projekter eller ønsker at deltage i allerede igangværende arbejde. Projektkontoret skal, udover kontorfaciliteter, kunne tilbyde vejledning i projektudvikling, fondsskrivning, netværksopbygning mm. For at synliggøre centeret opbygges indgangspartiet som et varetegn, der repræsenterer agenda 21 centerets forskellige arbejdsområder. 9. Eksisterende Miljøarbejde Dette er beskrevet under de enkelte indsatsområder, afsnit
Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereNørrebro rykker. - også med miljøet! Arbejdsprogram 2004 2005 Årsplan 2004 2005 Succeskriterier. Agenda 21 plan for Indre Nørrebro.
Nørrebro rykker - også med miljøet! Arbejdsprogram 2004 2005 Årsplan 2004 2005 Succeskriterier Lokal 1 Indhold Introduktion og læsevejledning 3 Grundlag for Agenda 21 Centret 5 Kommunikation og formidling
Læs mereUdpegningsberettigede + bestyrelse til Agenda 21 center på Indre Nørrebro
Udpegningsberettigede + bestyrelse til Agenda 21 center på Indre Nørrebro 28-mar-06 Udpegningsberettiget forening/org. Udpegningsberettiget: Kriterier for udpegning: Udpeget: 3 Andelsforeningen Jo Jo Bestyrelsen
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs mereAgenda 21 plan
Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereNørrebro rykker - også med miljøet!
Nørrebro rykker - også med miljøet! Arbejdsprogram 2005 2006 Årsplan 2005 2006 Succeskriterier 2005 2006 Lokal Agenda 2. årgang 21 plan for Indre Nørrebro 1 Indhold Introduktion og læsevejledning 3 Grundlag
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereMILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016
MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016 København den 1. oktober 2014 Indhold 1. Selvstændige indsatsområder 2. Forslag til sammenlagte indsatsområder 3. Anbefaling til prioritering Amager Øst Lokaludvalg
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereAgenda 21 Grøn Nørrebro
Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. september 2008 Vedtægt for Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro (Tidligere Agenda 21 Center Indre
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereDriftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale
BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereLokalisering af P-Anlæg
Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereTrafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereLokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter
Læs mereHANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/
Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereForebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)
Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereÆndret organisering af socialpsykiatriske centre i København
Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov
Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov 2017 Indledning Jobcenter Gribskov (JCG) og Gribskov Erhvervscenter A/S (GEC)har siden GECs oprettelse arbejdet på et fortsat tættere
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013
Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for
Læs mereFÆLLES FORSLAG BILAG 3
FORSLAG FÆLLES BILAG 3 GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen Nørrebrogade 18-24, Fælledvej 4-22, Fælledvejens Passage 2-12, Skt. Hans Torv 24-26, Skt. Hans Gade 15-27, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11 samt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereHandleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken
Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereOrganisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereKlimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget formulering I forhold til de to målgrupper psykisk sårbare, herunder borgere på A- området og borgere med udviklingshæmning, skal
Læs mereÉn indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for
Læs mereAftalen gælder for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.
0 0 0 0 Fonden Miljøpunktet Indre By & Christianshavn Indre By Lokaludvalg Christianshavns Lokaludvalg Aftalen gælder for perioden den. januar 0 til den. december 00. Aftale om udførelse af det lokale
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mere