Er evidens altid ganske vist?
|
|
- Knud Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At se og at indse 1 Er evidens altid ganske vist? Skrevet af Noomi Mortensen til Dansk Kristelig Sygeplejeforenings Landsmøde 2014 Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bogen At se og at indse af Kari Martinsen og Katie Eriksson. Bogen er udkommet på dansk i 2013 på Munksgaards forlag i serien Sygeplejeteoretikere
2 2 Er evidens altid ganske vist? Af sygeplejerske Noomi Mortensen - Artiklen er skrevet som en dialogbaseret boganmeldelse af bogen at se og at indse - om forskellige former for evidens af Kari Martinsen og Katie Eriksson Kari Martinsen og Katie Eriksson er de to store sygeplejeteoretikere i Norden. De har begge bidraget med uvurderlig tænkning og virke på sygepleje- og omsorgsområdet. Begge med mange udgivelser og foredrag og ikke mindst på betydningsfulde poster i sygeplejeforskningen. Begge har de rødderne dybt nede i praksis, og dybt nede i de store spørgsmål, som er på spil i den praksis. De har skrevet en bog sammen, en usædvanlig bog, som nu er udkommet på dansk. De har i bogen skrevet deres samtale ned på en måde som inddrager læseren i en dialog, en samtale mellem dem, som jeg føler mig draget - eller inviteret ind i. Store tænkere har altid forholdt sig til deres samtidige tænkere, ofte i offentlig uenighed og modspil. Tænk på Grundtvig og Kierkegaard eller Løgstrup som gode eksempler. Uenige var de om mange ting, og utallige bøger er sidenhen skrevet om hvor uenige de var, og hvor de var enige. Så vidt jeg ved, har ingen før sat sig sammen og bevidst valgt at mødes i et åbent filosofisk rum. Det har Kari Martinsen og Katie Eriksson gjort gennem 20 år, sideløbende med deres egen udvikling. I en tidligere bog, igennem adskillige offentlige dialogmøder rundt om i de Nordiske lande, og nu igen i denne bog fører de dialogen. De har ikke kun ført samtaler, de har delagtiggjort os i deres ægte og nærværende samtaler. Ordene og sproget i samtalen, som de begge er så optagede af, hver på deres måde, har de delt med os. Én plus én giver tre Der er tre store hovedafsnit bogen. I det første fører Kari Martinsen og Katie Eriksson samtale med hinanden. Samtalen handler om hvad samtale er, og hvad det har betydet for dem gennem så mange år at føre denne samtale, som også kom til udtryk i deres første bog sammen i 1996: Fænomenologi og omsorg. I de andre to afsnit skriver Kari Martinsen og Katie Eriksson hver for sig, hvor de uddyber deres egne tanker om evidens, med henvisning til deres forskellige referencer. Alligevel kan man mærke, at de også i de selvstændige afsnit, tænker den anden med så afsnittene er skrevet med dialogen i mente.
3 3 De er forskellige. Hvad der kan komme ud af forskellighed i et åbent indbydende møde, kan jeg næsten kun udtrykke med Katie Erikssons sætning fra andre sammenhænge, at én plus én giver tre, en ekstra dimension, som på det plan, de mødes, er helt unik. Der er flere planer i deres dialog og jeg tænkte på 3D briller, da jeg læste bogen. Men briller kan ikke gøre det, når det handler om dimensionerne i denne bog: Hvad ser vi når vi ser, læser eller møder et menneske, eller hvordan ser vi. Hvilket syn eller værdier ser vi med. Hvilke dimensioner ser vi og hvilke ord bruger vi til at beskrive de dimensioner vi ser - eller ikke ser, når det drejer sig om virkeligheden og viden om den? Hvor tykt er det slør, som skiller mig fra det grundlæggende, der er på spil i livet. Samtaler kan gå i stå, enten er uenigheden for stor, eller der ikke er noget at samtale om. At der nu foreligger endnu en bog af de to nordiske teoretikere var overraskende for mig. Men det viser deres vedholdenhed og lidenskab for det de beskæftiger sig med. Jeg tror ikke de er blevet mere enige, og alt tyder på at der bliver mere at tale om. De har hver for sig meget at se til og er ikke helt unge længere, alligevel insisterer de på at holde fast i deres indbyrdes samtale, til uvurderlig værdi for alle os i omsorg og i plejen, og for patienten. De fører den krævende samtale, til eksempel for alle de samtaler der skal føres i dette felt, fra forskning til det der, måske forkert, bliver kaldt, den svære samtale: Samtalen med den alvorligt syge og døende. Det handler om evidens, ordene og den virkelige virkelighed Deres samtale handler ikke kun om samtalen. De er kommet ind til de vigtige kerneområder i deres lange dialog. Det handler om hvad vi samtaler om og hvordan, om sproget og ordene. De taler om det de kalder ordformingsarbejde. Fordi de ord vi bruger siger noget om, hvordan vi ser på virkeligheden, og hvad der er til at stole på. Det handler om evidens. Det er ofte strid om hvad der er sandt, som har sendt verden i krig. Her sidder to personligheder med meget forskellige tilgange og referencer og søger ind til den kerne af sandhed i tilværelsen og dermed i sygeplejen, som vi ikke må give kål på eller fornægte, jeg fristes til at skrive, at de giver deres hjerteblod for det. Det er ikke en nem opgave, fordi sproget har så stor magt over os. Især det forenklede, reducerende, postulerende magtfulde sprog. Så bogen har også en appel til os om modstand, ansvar og tilbageerobring. Man kan næsten sige, at det er livet som står på spil. Det er den moderne medicinske evidensbaserede praksis, som bliver taget under kniven. Den bliver ikke udelukket, men dens territorium søges afgrænset, eller endnu mere søger de at vise os en vej til at se og udtrykke det, der ligger udenfor den evidensbaserede praksis territorium, på en måde, som er evident og til at stole på. Og der er veje, som er til at stole på. De har begge den humanvidenskabelige og filosofiske tradition, som deres ståsted, men de bevæger sig længere ud eller dybere ned i det Kari M kalder det bærende eller det ontologiske ved tilværelsen og som
4 4 Katie E benævner den virkelige virkelighed. De taler om et helhedsorienteret evidensbegreb, som kan rumme de store ord som kærlighed, det skønne, det gode og det sande. Begreber som jo var til før den videnskab, vi kender i dag. De spørger, om det der forekommer at være sandt i menneskers og patienters verden, også er det som er sandt i den medicinske forståelse om evidens. Derfor mener de, at vi må være med til med vores sprog og ord at synliggøre, eller klæde i ord, den verden som ligger udenfor den naturvidenskabelige rækkevidde, og dermed gøre den gyldig, evident eller til at stole på. De taler om ordformning. Jeg kom til at tænke på ordet mager. Som det indgår i ordet - skomager. En gammel skomager lavede sko, som var tilpasset den enkeltes fødder. Nye sko kan være lidt stive at gå i, lige når de tages i brug, men fødderne går dem til. Det er ikke nemt at overtage sko, der er gået til af andre. Sådan mener de, at vi ikke kan overtage de ord som er gået til i videnskabelig tradition, men som ikke passer på sygeplejen, uden at det bliver skoene, som kommer til at forme fødderne. Jeg fandt ordet mager i vores salmebog. I salmen Lover den Herre står der i vers tre: Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager, Ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager! Tænk, af hver nød Denne din Herre så sød dig ved sin almagt uddrager! Alting så vel for dig mager, sundhed forlener og venligt ledsager, er alle udsagn som kunne tillægges sygeplejen. Katie Eriksson. Evidens det sande, det skønne, det gode og det evige I Katie Erikssons afsnit er det tydeligt, at hun har arbejdet med begrebet evidens i sygeplejevidenskaben i mange år. En videnskab som søger en grundlæggende forståelse af mennesket mht. helbred, smerte, liv og død. Hun anerkender, at der er to retninger: den naturvidenskabelige, som handler om beviset og den humanvidenskabelige, som handler om vidnesbyrdet om det sande, det gode, det skønne og det evige. Hun mener at de to områder sammen kan tjene mennesket. Katie E arbejder humanvidenskabeligt, med en sygeplejevidenskabelig evidensopfattelse, hvis kerne er ontologisk evidens. Det betyder at det handler om at beskrive den plejende virkelighed bag den empiriske verden. Dette evidensbegreb er fremkommet ved en etymologisk og semantisk analyse af ordet evidens. En omfattende analyse, som blev foretaget i årene i et
5 5 samarbejde mellem Enheten för vårdvetenskap på Åbo Akademi i Vasa og Helsingfors centralsygehus. Dette evidensforskningsprojekt er kendt under navnet Den trojanske hest. Analysens hensigt var at finde tilbage til ordets oprindelse og sande betydning. Analysen af ordet evidens nåede frem til fire hoved betydninger af ordet. De fire betydninger er, at se, indse, vide og at vidimere og revidere. I afsnittet her i bogen gennemgår Katie E systematisk betydningen af disse begreber og deres betydning for den forskningspraksis, som hun står for og som er aktuel i Finland under hendes ledelse. Der arbejdes hermeneutisk i en humanistisk tradition. Det er den virkelige virkelighed, bag det umiddelbare synlige, som vi skal have fat i. Vores opgave bliver at synliggøre sygeplejens grundlæggende orden og etos og derefter vidimere d.v.s. give udtryk for, aflægge vidnesbyrd eller bevis for, at det er sandt. Andre har arbejdet med ordet evidens og nået frem til ord som indlysende, ubestrideligt, ægte og naturligt. Det er grundforskning at finde ind til sygeplejens kerne. Vores opgave bliver at synliggøre sygeplejens grundlæggende etos og orden og give udtryk for det vi ser (vidimere), aflægge vidnesbyrd eller bevis for det der er sandt. Hvad vi forstår ved omsorgens virkelighed er knyttet til, hvad vi forstår ved evidens, og dermed til vores syn på sandheden? Vi må finde de bærende grundlæggende strukturer, som har præget omsorgen gennem tiderne. At synliggøre sygepleje substansen sker gennem iklædning af ord både i sprog, begreber, metaforer og symboler. Her kommer vi tilbage til det Kari M og Katie E kalder ordformning og jeg kalder ordmageri. Katie E henviser til adskillelige filosoffer og tænkere i sit arbejde i bogen. Det vil for mig blive for omfattende, at medtage de referencer, men må dog nævne Gadamar, som hun er meget inspireret af. Ifølge Katie E skal evidens finde sygeplejens etos og føre dette kulturelle gods videre fra generation til generation, så det forbliver intakt på trods af kultur og sprog. Forskellen på den gængse opfattelse af evidens og den Katie E arbejder med, er måske at måle noget, modsat det at indse noget sandt om patientens virkelighed. Eller forskel på ydre forhold som struktur, service og opgaver, modsat det indre, sagen selv, som er større end det objektive syn, men handler om at begribe sagens sande struktur og væsen. Katie E inddrager etik og dannelse i sit evidensbegreb. Enhver bedømmelse af evidens indebærer en etisk bedømmelse. Respekten for menneskets absolutte værdi, kommer forud for trangen til at vide. Videnskab, ansvar, det etiske og det æstetiske hænger sammen. Evidens er ikke værdifri. Som tidligere nævnt så er revision den fjerde betydning af de betydninger af evidens, som Katie E forskning kom frem til. Her kommer vi frem til der, hvor evidensoplevelsen bliver et vidnesbyrd, en sproglig udlægning som udmunder i en praksis. Her er det altafgørende med gode ledere og undervisere, som tager ansvar for at give plads til, at sygeplejens grundværdier udleves.
6 6 Der er mange store og svære ord i Katie Erikssons fremstilling. Nogen vil sige; hvad skal vi med alle de fremmedord? Men det er med ord hun arbejder. Ordet Frankrig ville lyde mærkeligt og fremmed, hvis vi ikke havde en bevidsthed om, et konkret land som danner uendelig mange billeder og erfaringer om en virkelig virkelighed. Kulturoverdragelse har med ord at gøre. Uden litteraturens store ord i sagaer, poesi og sagn var vi fattige. Ord som Kærlighed, tilgivelse, forsoning, smerte lidelse og død kan udelukkes af sproget og af evidensbegrebet, men så bliver evidens ikke evident. Det betaler sig at arbejde med ord i Katie Erikssons univers, det åbner tanke og sind, og ordene holder op med at være fremmede, når vi kender den grundlæggende betydning og etos. Kari Martinsen. Evidens- begrænsende eller oplysende Kari M gør det klart fra begyndelsen i hendes afsnit om evidens, at evidensbaseret medicin ikke er ensbetydende med evidens. Hun efterlyser en diskussion om hvilke former for viden, der er til at stole på i de forskellige situationer. Hun stiller skarpt på den evidensbaserede medicin (EBM) og den evidensbaserede praksis (EBP) og stiller de spørgsmål, som hun finder ikke er besvarede, specielt hvad den form for evidens ikke dur til. Hun anklager evidens begrebet i ESP og EBM, som fra starten kun var tænkt som en del af den medicinske virksomhed, for at være blevet totalitært. Hun forklarer først sin kritik ud fra det, hun kalder evidensialisme og modernitetskritik. Derefter gør hun rede for det modspil, som finder støtte hos i K. E Løgstrups sansefilosofi. Ligesom Katie E mener hun, at der er en anden vej for sygeplejen end sanseløst at underlægge sig et snærende evidensbegreb. Lægerne var også kritiske i begyndelsen og bekymrede for betydningen på det individuelle menneskelige niveau. Men langsomt listede begrebet vidensbaseret praksis sig alligevel til kun at dække over de statistiske, randomiserede konstruerede forsøg, hvis resultater mødekommer krav om effektivitet, dokumentation og kvalitetssikring. Samtidig peger hun på en alliance mellem det samfundspolitiske og professionerne om en økonomisk styringslogik. I tråd med Katie E påpeger Kari M at denne videns produktion passer dårlig sammen med en hermeneutisk tilgang hvor forståelse, tolkning og anvendelse udgør en enhed. Det faglige skøn får trange kår. Faren ligger også i at den evidensbaserede praksis bliver målet for god praksis. Altså et ideal i sig selv. Problemet er tanken om at videnskaben skal konstruere en gældende praksis og gøre den absolut, at den praksis bliver normativ. Praktisk fornuft kan ikke reduceres til anvendt forskning, og forskning er ikke at fremstille teknologier til klinisk praksis, skriver Kari M med henvisning til Paul Ricoeur. Heldigvis ligger der indbygget en naturlig modstand mod den evidensbaserede praksis. Mennesker lader sig ikke instrumentalisere. Det overdrev dette har ført til, og som Kari M kalder evidensialisme, er ikke gyldigt, det har bevæget sig ud over sit gyldighedsområde.
7 7 Det at bevæge sig ud over sine grænser har med skamløshed at gøre ifølge Løgstrup. Der er ting ved tilværelsen, som vi ikke umiddelbart kan bemægtige os. Noget som unddrager sig vores magt. Skammen sætter os i et etisk beredskab, som forhindrer os i at krænke og ødelægge livet. Den moderne rationalitet udelukker metafysikken, de bærende fænomener, det livsopretholdende, som vi ikke har skabt eller kan bemægtige os. Hvis vi gør det, kommer vi på kant med naturen eller af fortryller verden, som Weber udtrykker det. Fagmennesker uden ånd affortryller verden, siger han. Skam og agtelse for livet hænger sammen og er en ontologisk livsnødvendighed. Der er grænser, som ikke må overskrides. Men noget tyder på en skamløshed, som præger den moderne videnskab. Det er med baggrund i Michel Foucault at Kari M tager fat i en naturlig friheds praksis eller modreaktion mod det, som vil tage magten over os. Magt har brug for modstand. Hun påpeger, at det er svært et skille sygeplejens historie fra lægevidenskabens historie. Hun uddyber magtforholdet mellem lægen og sygeplejersken gennem tiden, at sygeplejersken traditionelt har fungeret på lægens præmisser. Det er nu, sygeplejersken skal søge efter andre vidensformer, for at vise at der er kundskabsformer som eksisterer i deres egen ret. Ved at modsætte sig affortryllelsen, i bevidstheden om ansvaret for patienten, det sårbare, kan sygeplejersken blive spydspids i etableringen af en modkultur. Kari M beskæftiger sig også med den ontologiske evidens. Men hvor Katie E gør det ud fra en semantisk tilgang, så arbejder Kari M fænomenologisk. Det er ud fra Løgstrup, at sansningen og indtrykket står i højsæde. Det er på den baggrund, at hun ønsker at formidle det helt centrale for hende i sygeplejen. Det er indtrykket, det stemte indtryk, tydningen og udtrykket. Det er den ontologiske evidens, som de begge er så optaget af. Det er i respekt for patienten og dennes virkelighed, at de hver på deres måde vil, at vi skal kunne rumme eller møde den virkelighed, hele tilværelsens mangfoldighed. En virkelighed som ikke kan rummes i EBM eller EBP, ikke uden at krænke livet. Man kan ikke give med den ene hånd og tage med den anden. Kari M skriver om dét i tilværelsen, som ikke gør objektiv nytte og om det sårbare, som er betydningsbærende. Kari M udfordrer os til at skabe lysåbninger, hvor sansningen kan komme til, som kan lyse op for de bærende fænomener. Det handler om kunst, etik og spørgsmålet om hvordan vi formulerer os sprogligt. Deri ligger en frihedspraksis. Det kan være svært at få hold på Kari M s tænkning, men bare fordi noget er svært, skal vi så putte det i kasser og sætte det op på hylden? Det er ikke sværere end det er at forstå livet, patienten, hinanden og må derfor ikke opgives, og erstattes med et teknisk evidens begreb, som letter vores gang på jorden, men reducerer os selv, sygeplejen og tilværelsen i al almindelighed. Vi må tage tilværelsens byrdefulde karakter på os, skiver Kari M. Vi skal arbejde med at spørge, undre og beundre, være lyttende, berørt og åben til stede, i stedet for at klassificere. Vi skal
8 8 arbejde med beskrivelser og fortællinger, udtryksformer som eksisterer i deres egen ret. For det tredje skal vi arbejde med, hvordan vi giver ordene form og arbejde med et poetisk bevægende sprog, som har vidde i sig. Det er risikofyldt skriver Kari M, men livsnødvendigt. Det fører os ud i livet med vore medmennesker, ud for at leve og modtage, og for at give videre - alt det vi ikke har kontrol over, men som bærer tilværelsen. Det er metafysikken, der er det livsopretholdende træk ved fænomenerne, som ikke kan føres tilbage til os selv eller fjernes fra livet. Det gode, det skønne, det sande og det evige i sygeplejens væsen Denne bog af Kari Martinsen og Katie Eriksson giver så meget. Sygeplejersker som beskæftiger sig med eller møder evidens, uanset på hvilket plan, må reflektere over hvilket vidensgrundlag, hvilke sammenhænge den aktuelle evidens er udvundet i, hvilken slags tænkning, der har båret den og hvilken situation, den udvundne viden fungerer i. Jeg har med begejstring læst mange af Katie E s og Kari M s bøger, men ingen bog har som denne inspireret mig. Den er så dynamisk, og der ligger så store anstrengelser bag. Mange års intens forskning, tænkning og arbejde i sygeplejefeltet i en vedholdende kærlighed til sygeplejen. Et vellykket forsøg på, at finde ind til det gode, det skønne, det sande og det evige i sygeplejens væsen. En sygeplejeevidens som er evident - til at stole på. Det findes retningslinjer for boganmeldelse. Stringente vejledninger. Dem har jeg ikke benyttet mig af i denne artikel. Det ville være i strid med hele indholdet i bogen, som netop handler om at form og indhold skal passe sammen i spørgsmålet om evidens i sygeplejen. Jeg har inddraget lidt af mit indtryk ved at læse bogen. Jeg har taget imod den indbydelse til dialog, som jeg ydmygt har vovet mig lidt ud i. Jeg har læst bogen flere gange og ved, at jeg hver gang, jeg fremover læser den, vil se nye dimensioner, og min indre dialog med Kari Martinsen og Kati Eriksson vil styrkes, fordi den befordrer tænkning. Jeg kan kun udtrykke min dybeste taknemmelighed til de to forfattere. Det er ganske vist, siger hønen i H. C. Andersens eventyr, om en fjer der blev til fem høns. Jeg har så godt som selv set det, siger en anden høne. Det var ikke ganske vist! Evidens som bygger på noget, vi ikke selv har set eller, så godt som har set, er ikke godt nok i sygeplejen. Det er ikke ganske vist. Det er ikke evident.
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012
Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development
Læs mereer der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereFra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os
Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mere11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3
1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.
6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA A
ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mere8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at
8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mere19-11-2013 Vibeke Graven
1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk
Læs mereINVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS
INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereFeedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk
Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merePrædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs merebiperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers
Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mere16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret
16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.
1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mere3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217
3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereHvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis
Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer
Læs merePrædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:
Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den
Læs mereORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap
ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian
Læs mereLivskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.
Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker
Læs mereHvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen
Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han
Læs mere