Indhold. Indledning 2. Lærervejledning 3. Løft vandet klasse 5. Løft vandet klasse 10. Løft vandet klasse 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indledning 2. Lærervejledning 3. Løft vandet 4.-6. klasse 5. Løft vandet 7.-8. klasse 10. Løft vandet 9.-10. klasse 15"

Transkript

1 2006 Indhold side Indledning 2 Lærervejledning 3 Løft vandet klasse 5 Løft vandet klasse 10 Løft vandet klasse 15 Supplerende litteraturliste 20

2 idékatalog for klasse Løft Vandet er en konkurrence for skoleklasser i hele Danmark. I konkurrencebeskrivelsen kan du læse, at opgaven er simpel, men den kan udføres avanceret: Vand skal løftes 1 m i højden. Find en metode til at løfte vandet og gør det. Utraditionelle og skæve idéer vil blive prioriteret i bedømmelsen af opgaven, og det er vigtigt, at I tager udgangspunkt i fænomener og metoder fra naturen og/eller det omgivende samfund. Hvis du følger vandets kredsløb i naturen og menneskenes brug af vand i boligerne, i industrien og i landbruget, vil du opdage mange eksempler på, at vand bliver løftet og transporteret ved hjælp af naturlove og/eller menneskets snilde. Det kræver altid energi at udføre et arbejde. Det kræver således også energi at løfte vand. Derfor vil vi også gerne have jer til beskæftige jer med den energiomsætning, der skal til for at løfte vand 1 meter i højden. Sammen med din klasse skal du nu finde ud af, hvordan I vil løse opgaven. For at hjælpe jer lidt på vej, har vi skrevet dette idékatalog. Her beskriver vi nogle fænomener og metoder, der kan løfte vand. Vi angiver også nogle forsøgsopstillinger, der vil kunne løfte vandet et stykke af vejen; men I skal selv finde ud af, hvordan forsøgsopstillingerne kan udvikles, så opgavens ordlyd bliver løst. God arbejdslyst. 2

3 Lærervejledning Begreber som menneske, energi og miljø indgår på forskellig vis i de fælles mål for hhv. natur/ teknik, fysik/kemi, matematik og dansk. Denne landsdækkende skolekonkurrence kan, som omtalt i forordet, således bruges som udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde eller et projektorienteret forløb i et eller flere af disse fag. Formålet for fagene siger bl.a. : Natur/teknik at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. At eleverne udvikler ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Fysik/kemi - at eleverne tilegner sig viden og indsigt i naturfaglige forhold. At stimulere og videreudvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for den omgivende verden. At eleverne får mulighed for at erhverve sig viden om nogle af de videnskabelige procedurer, der har stor indflydelse på menneskers livsforhold og kultur. Matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. At eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. At eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Dansk at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og hi- storisk forståelse. At fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. At eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Der henvises i øvrigt til uddragene af de centrale kundskabs- og færdighedsområder på følgende side. Samtidig anbefaler vi at inddrage billedkunst eller sløjd i det tværfaglige samarbejde, idet det er oplagt, at elevernes arbejde udtrykkes i et produkt, der kan løfte vandet 1 meter. Idékataloget Til konkurrencen har vi udarbejdet dette idekatalog. Her beskriver vi nogle fænomener og metoder, der kan løfte vand. I hver artikel angiver vi også nogle forsøgsopstillinger, der vil kunne løfte vandet et stykke af vejen; men eleverne skal selv finde ud af, hvordan forsøgsopstillingerne kan udvikles, så opgavens ordlyd bliver løst. Idekataloget består af 12 artikler, der enkeltvis eller samlet kan benyttes som erstatning for eller som supplement til de eksisterende undervisningsmaterialer i fagene. Alle artikler fylder 1 side og kan umiddelbart trykkes ud og kopieres til eleverne. Idekataloget er samlet, så artiklernes rækkefølge udtrykker en faglig progression i sværhedsgrad og indhold. De første artikler kan umiddelbart bruges af klasse, mens de sidste artikler indeholder stofområder fra fysik/kemi i 9. og 10. klasse. Vi har valgt ikke at skrive fagligt niveau på de enkelte artikler, idet vi har tillid til, at den enkelte lærer udfra sit kendskab til sine elever og daglige differentierede undervisning, kan udvælge netop de artikler, der passer bedst til den enkelte klasse. Afslutningsvis vil vi gerne betone, at utraditionelle og skæve idéer vil blive prioriteret i 3

4 Lærervejledning bedømmelsen af opgaven. Det er således vores håb, at den enkelte klasse/lærer med dette idekatalog kan finde inspiration til løsning af opgaven på baggrund af fænomener og metoder fra naturen og/eller det omgivende samfund. Udpluk fra fagenes trinmål og slutmål : I natur/teknik skal eleverne lære: At beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber At beskrive og forklare hverdagsfænomener At kende træk af teknologiens historie og anvendelse At planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter At vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven indsamle At ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder At søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer I fysik/kemi skal eleverne lære: At gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning At beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger At beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet At beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet At identificere og formulere relevante spørgsmål At opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter At vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven I matematik skal eleverne lære: At kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer At arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematiske udtryk At kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen At beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer At indsamle og behandle data samt udføre simulationer, bl.a. ved hjælp af computer At beskrive enkle problemløsninger, bl.a. ved hjælp at tegning At samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes At opstille hypoteser og efterfølgende ved at gætte og prøve efter opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer I dansk skal eleverne lære: At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, diskussion og samarbejde At bruge sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen At læse sikkert og med god forståelse At bruge forskellige læsemåder, at fastholde væsentlige i teksten samt at læse og gengive andres tekster At søge informationer på forskellige måder samt forholde sig til dem At litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner 4

5 4.-6. KLASSE Løft vandet med hydraulik Hydraulik bruges talrige steder i hverdagen: Donkrafter, kraner, elevatorer, tippelad, biler, fly, trucks, bulldozere og meget mere. Hydraulik bygger på den egenskab, at væsker ikke kan presses sammen. Derfor kan man ved at sætte tryk på en væske overføre energi fra ét sted til et andet. Ved at lave et lukket system med 2 engangssprøjter, en plastikslange og noget vand kan du lave din egen hydrauliske kran. Følg opskriften nedenfor, og prøv derefter at udvikle kranen, så du til sidst kan løfte noget vand 1 meter lodret fra gulvet. Brug: 2 træplader (12,5 cm X 20 cm X 2 cm), 1 træliste (38 cm X 2,5 cm X 2 cm), 1 træliste (40 cm X 2,5 cmx2 cm), 2 skruer (8 X 32 mm), 2 maskinskruer (5 X 50 mm), spændeskiver, 2 vingebolte og 4 almindelige bolte (5 mm), 1 søm (30 mm), 1 krog, 2 engangssprøjter (10 ml), 60 cm plastikslange, 1 planteholder (strips), vand og 2 korte metalskruer (6 X 9 mm). De to korte metalskruer skrues ind i engangssprøjterne, så vandet ikke kan presse stemplet helt ud (se tegning 2). Din plastikslange skal passe præcis til dine engangssprøjter. Sæt slangen på den ene engangssprøjte, og fyld både slange og sprøjte med vand. Sæt herefter en tom sprøjte på den frie ende af slangen. Tegning 1 5 mm 375 mm 50 mm 5 mm 400 mm 25 mm Bor et 3 mm styrehul 20 mm dybt Bor et 3 mm styrehul 20 mm dybt 50 mm 5 mm 125 mm Tegning 2 2 stk. træplader 5

6 Når du nu presser på begge sprøjter samtidig, vil du se, at vand ikke kan presses sammen. Hvis du derimod kun presser på den ene sprøjte, vil du se, at vandet kan presse stemplet på den anden sprøjte op. Dette er drivkraften i din kran. Bor nu huller i de fire stykker træ som vist på arbejdstegning 1. Saml herefter kranen som vist på tegning 2. Den nederste maskinskrue skal holde den øverste engangssprøjte på plads. Derfor skal du sætte din plastikstrip rundt om sprøjten (nederst). Herefter fører du maskinskruen gennem øjet på planteholderen. Skru de fire bolte på maskinskruen, inden du fæstner denne skrue til kranen (se tegning 2). Sæt sømmet gennem stemplet på den øverste engangssprøjte og ind i kranens vippearm. Nu er din kran færdig, og du vil kunne løfte noget vand ved at hænge det i en beholder i kranens krog. Hvor højt kan din kran løfte vandet? og hvordan kan du udvikle din hydrauliske kran? Det centrale i en vandmølle er vandhjulet. Der skelnes mellem tre slag vandhjul: Overfaldshjulet (se tegning), hvor vandet falder ned på forsiden af hjulet, og driver det venstre om. Overfaldshjulet bruges når faldhøjden er mere end 2 meter. Underfaldshjulet (se tegning), hvor vandet falder ned på bagsiden af hjulet, og driver det højre om. Underfaldshjulet har ikke så god virkningsgrad som overfaldshjulet. Underfaldshjul Løft vandet med vandkraft Vandkraft havde stor betydning i Danmark indtil omkring år På dette tidspunkt var der cirka 3000 vandmøller i Danmark. Vandmøllerne blev mest brugt til at male korn med og til at drive save i savværker. Overfaldshjul Overfaldshjulet. I denne type vandhjul sidder skovlene på indersiden af hjulet. Fælles for alle vandmøller er, at vandets energi via vandhjulet får en aksel til at bevæge sig (rotere). Ved hjælp af tandhjul eller taljer og trisser kan man herefter overføre energien til en maskine, der kan udføre et stykke arbejde for os. 6

7 En kran er en maskine, der kan løfte ting for os. I det følgende forsøg vil vi derfor give dig en opskrift på, hvordan du kan bygge en kran, der virker ved hjælp af vandkraft: Korkprop Skovle Strikkepind Plastikflaske denne prop. For enden af snoren fæstes beholderen til at løfte vandet i. Afprøv herefter kranen som vist på tegningen. Brug: 1 plastikflaske, 2 korkpropper, 4 små stykker plastik eller balsatræ, 1 strikkepind (mindst 5 cm længere end flasken), 30 cm snor, beholder til vand, 1 hobbykniv, 1 bor (diameter som strikkepind) og rindende vand (Find på en metode til at genbruge vandet i dette forsøg, i stedet for at bruge rent drikkevand fra vandhanen). Lav fire skovle til vandhjulet i plastik eller balsatræ. Skær forsigtigt fire riller i den ene korkprop til skovlene (se tegning). Placer skovlene i de fire riller. Bor herefter et hul lodret igennem begge propper præcis i midten. Lav også et hul på samme størrelse præcis i midten af flaskens bund. Hvor højt kan du løfte vand med denne kran? Hvilke forbedringer skal du opfinde, for at kranen kan løfte vand en meter i højden? Løft vandet med opdrift Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor et stort tungt skib kan flyde, mens en lille sten vil synke til bunds, hvis du smider den i vandet? Eller har du tænkt over, hvorfor det er meget lettere at løfte noget tungt, når det er i vandet, end når det er på land? Disse spørgsmål optog også grækeren Arkimedes for ca år siden. Arkimedes løste problemet og fandt den naturlov, som vi i dag kalder opdrift eller Arkimedes lov : Pres nu strikkepinden igennem vandhjulet, og placer vandhjulet øverst på strikkepinden. Før strikkepinden igennem flasken og ud gennem hullet i bunden. Placer den sidste korkprop på enden af strikkepinden, og fastgør snoren til Når en ting (f.eks. en sten) sænkes ned i noget vand, vil den skubbe lige så meget vand til side, som den selv fylder. Vandet vil derfor trykke opad på stenen med en kraft, der svarer til vægten af det vand, der blev skubbet til side. 7

8 Da 1 dm³ vand vejer 1 kg, vil en sten på 1 dm³ blive 1 kg lettere. Dette kan du vise ved et forsøg: Brug: 1 lod (100 gram), 1 sytråd, 1 fjeder-vægt, 1 balje (akvarium) med vand. Dette kan du også vise ved et forsøg: Brug: 1 balje (akvarium) med vand, 1 klump modellervoks. 100g Vis først, at klumpen af modellervoks synker til bunds, når du placerer den i vandoverfladen. Form derefter et skib af din modellervoks. Vis at din modellervoks nu kan flyde. Hvis du er omhyggelig, vil du kunne forme dit skib, så det kan lastes med vand. Hvor meget vand kan dit skib lastes med uden at synke? Bind sytråden i loddet, og hæng den derefter i fjedervægten. Kontroller at vægten nu viser 100 gram. Sænk så loddet ned i vandet, og bemærk at loddet nu vejer mindre end 100 gram. Hvor stor er opdriften på dit lod? Kan du nu forstå, hvorfor det er meget lettere at løfte noget tungt, når det er i vandet? Du vil nu kunne løfte vandet i skibet, hvis du får vandstanden i baljen til at stige. Dette kan gøres, enten ved at hælde mere vand i baljen, eller ved at placere ting, der er tungere end vand i bunden af baljen. Få selv ideer ved at kigge på nedenstående tegning: Hvordan kan du udvikle forsøget, så du til sidst har løftet vandet 1 meter i højden? Arkimedes lov kan også forklare, hvorfor et skib flyder: Et skib er lavet af ret tynde jernplader, og der er meget luft inde i skibet. Derfor vil et skib presse så meget vand væk, at opdriften vil få skibet til at flyde. 8

9 Arkimedes Skrue balje med vand. Opvarm evt. din plastslange i et vandbad inden spiralen formes. Den bløde plastslange snos herefter omkring rundstokken, som vist på tegningen. Spiralen fastgøres med ståltråd og tape. Form håndtaget af den tykke ståltråd. Selve gribestykket skal være ca. 3½ cm langt. Sav 3 cm af dit hylster, og placer det som vist på tegningen. Bor herefter et hul i rundstokken og i perlen. Hullerne skal passe præcist til dit håndtag. Løft vandet med Arkimedes Skrue. Når håndtaget er sat på, kan du placere din Arkimedes Skrue i baljen med vand, og hæve vandet, som Arkimedes gjorde for 2200 år siden. En af de ældste pumper, der stadig bruges mange steder i verden, blev opfundet allerede for ca år siden af den græske matematiker Arkimedes. Apparatet kaldes Arkimedes Skrue, og det kan hæve vand op fra floderne, så det kan bruges til kunstvanding (se tegning). Hvor lang skal din snegl være, for at løfte vandet 1 meter? Brug: 1 klar plastslange (diameter 8 eller 12 mm), 30 cm rundstok (diameter f.eks. 4 cm), 10 cm tyk ståltråd, 1 hylster fra en kuglepen eller en tusch, 1 træperle, 1 sav, ståltråd, tape, bor samt 1 lille Model af Arkimedes Skrue 9

10 7.-8. KLASSE En talje består af to blokke, hver med to trisser. Den øverste fastgøres f.eks. i loftet. Den nederste blok fastgøres til den byrde, som man vil løfte (se tegning). På tegningen er den samlede vægt af byrden 104 kg. Denne vægt bæres af fire reb, og da rebene er stramme, må de bære lige meget hver altså 104 kg : 4 = 26 kg. Kraftbesparelsen er altså her på 75%. Løft vandet med mekanik 4 kg Mekanik betyder egentlig læren om kræfters indflydelse på legemer. Mekanik handler derfor om redskaber og maskiner, der kan overføre energi (en kraft) fra et sted til et andet. 26 kg 100 kg Mennesker har altid brugt redskaber og (senere) maskiner som hjælpemidler. Allerede i stenalderen vidste man, at man med en vægtstang skal bruge mindre kraft på at løfte en stor byrde. Senere opfandt man trisser og taljer. Med én trisse opnår man en mere bekvem og sikker arbejdsstilling, og med to eller flere trisser kan man endda opnå en kraftbesparelse (se tegning). Prøv selv at lave forsøg med trisser. Brug en fjedervægt til at vise hvor stor kraft, du skal bruge til at løfte f.eks. et 100 gram lod. Prøv selv at lave forsøg med taljer, og vis at kraftbesparelsen afhænger af antallet af reb. Kraner er kraftbesparende maskiner, hvor man ved hjælp af vægtstænger, trisser og taljer kan løfte store byrder med et minimum af energi. Ofte er kranerne udstyret med et spil (hejseværk), der gør det muligt at arbejde med lange wirer, kæder eller reb. Et spil er i virkeligheden en stor trisse med et bremsesystem, der hindrer, at wiren løber den forkerte vej. 10

11 Prøv selv at bygge en kran, der kan løfte vand 1 meter lodret. Hvis din skole har trisser og taljer til rådighed, kan du selvfølgelig bruge disse, men trisser og taljer kan også laves ved genbrug af gamle ruller til sytråd. Få selv ideer til kranens udformning ved at kigge på nedenstående tegninger: Løft vandet med destillation. Alle stoffer kan eksistere i tre forskellige tilstandsformer: Fast, flydende og luftformig. Vand findes således i tilstandsformerne: Is, vand og vanddamp. Ved hver af disse tilstandsformer har det enkelte stof vidt forskellige egenskaber, og overgangen fra en tilstandsform til en anden tilstandsform afhænger af stoffets temperatur og omgivelsernes tryk. Overgangen fra en tilstandsform til en anden tilstandsform er forskellige for hvert stof. Overgangen fra fast til flydende stof kaldes: Smeltepunktet. Vand har smeltepunktet 0 C. Overgangen fra flydende til luftformig stof kaldes: Kogepunktet. Vand har kogepunktet 100 C. Da vand jo også kan fordampe ved lavere temperaturer end 100 C, er det mere korrekt at sige, at kogepunktet er den temperatur, ved hvilken vanddampens tryk er lige så stor som omgivelsernes. Damptrykket over vand er 1 atmosfære ved 100 C. Hvis din skole har Lego Education til rådighed, kan du med mekanikkassen bygge meget avancerede kraner, der endog kan styres via computer. Find selv en metode til at løfte vandet 1 meter i højden. Destilleret vand indeholder ikke salte og mineraler. 11

12 Ved at opvarme vand til kogepunktet ændrer du tilstandsformen fra vand til vanddamp. Når vanddampens temperatur falder fortætter dampen atter til vand. Dette princip anvendes i et destillationsapparat. Da vanddampens temperatur er højere end temperaturen på den omgivende luft, vil vanddampen stige opad indtil den afkøles og fortættes. Dette kan du udnytte til at løse opgavens ordlyd. Start med at lave nedenstående forsøg; men husk: Overhold alle sikkerhedsregler vanddamp ved 100 C kan give brandsår. og anbring reagensglasset heri. Det frie glasrør placeres nu i reagensglasset (se tegning). Opvarm nu kolben ved hjælp af bunsenbrænderen. Når vandet koger, vil vanddampen fortættes som destilleret vand i reagensglasset. Hvor højt kan du løfte vandet med denne forsøgsopstilling? Hvordan kan du udvikle forsøgsopstillingen, så du til sidst har løftet vandet 1 meter i højden? Løft vandet med forbundne kar. Hvis du tager et U-rør og hælder vand i det, så vil vandoverfladerne i de to grene stille sig i samme vandrette plan lige højt på begge sider. Det overrasker dig sikkert ikke, for du møder jo fænomenet mange steder i din hverdag: I tekander, i vandlåse og i andre forbundne kar (se tegning). Brug: Stativ, klemme og muffe, gummiprop med 2 huller, 2 glasrør, slange (30 cm), Kolbe (250 ml), bægerglas, reagensglas, bunsenbrænder, parafinolie og vand. Fyld kolben ¼ med vand. Placer et glasrør i gummiproppen som vist på tegningen (smør hullet med et par dråber parafinolie, så det er nemmere at samle og skille udstyret). Sæt slangen på glasrøret og placer det sidste glasrør i den anden ende af slangen. Anbring proppen i kolben og placer kolben solidt i stativet. Fyld bægerglasset med koldt vand Kar er et gammelt ord for beholder" 12

13 Men hvis du studerer fænomenet nærmere, vil du kunne løse opgaven med at løfte vand 1 meter ved hjælp af forbundne kar. Læg mærke til, at vandoverfladerne er i samme niveau, selvom der er mere vand i tekanden, end der er i tuden, og mere vand i toilettet, end der er i afløbet. Årsagen til at vandoverfladerne stiller sig lige højt er, at luften (atmosfæren) trykker med samme kraft på begge vandoverflader. Luftens normaltryk er 1013 millibar (mb), og det svarer til cirka 1 kg pr. cm². Fra de daglige vejrudsigter ved vi, at dagens lufttryk kan ændre sig med højtryk og lavtryk; men uanset det aktuelle lufttryk, vil trykket på vandoverfladerne i dine forbundne kar altid være lige stort. Hvis din skole ikke har en vandbeholder med slangestuds ved bunden, kan denne enten laves af en 5 liters plastikdunk og en løs slangestuds med pakninger. En slangestuds med pakninger kan købes hos det lokale byggemarked. Forbind glasrøret og vandbeholderen med den ene plastikslange. Hæld vand i systemet, og noter, hvor højt vandoverfladen står i glasrøret. Med vandluftpumpen kan du nu fjerne luften (lufttrykket) over vandet i glasrøret. Monter vandluftpumpen på en vandhane, og forbind pumpen med glasrøret ved hjælp af den sidste plastslange (se tegning). Åbn nu for vandet på vandhanen. Bemærk, at vandet hurtigt stiger i glasrøret. Hvis man derimod kunstigt skaber en forskel i luftens tryk på de to vandoverflader, vil den vandoverflade, hvor trykket er mindst, stille sig højere end vandoverfladen med det store tryk. Dette kan du udnytte til at løse opgavens ord-lyd. Start med at gennemføre nedenstående forsøg: Hvor højt kan du på denne måde løfte vandet? Arbejd videre med forsøget, indtil du har løst opgavens ordlyd. Løft vandet med biologien. Brug: 1 vandluftpumpe, 1 glasrør (f.eks. diameter 7 mm), 1 vandbeholder med slange-studs, 2 plastslanger (indvendig diameter som glasrøret) og vand. Hvor der er liv, er der også vand. 70% af Jordens overflade er dækket af hav. Dertil kommer alle åer, floder, vandhuller, søer og lign. Der er også vand i jorden, og luften indeholder også altid vanddamp. Vandet indgår i et evigt kredsløb, der kan vare fra nogle få minutter til år: Det vand, der fordamper fra Jordens overflade, samler sig til skyer. På et tidspunkt vil det falde ned på Jorden igen i form af nedbør. Noget af nedbøren siver igennem planternes rodnet og samler sig til sidst i grundvandet. Grundvandet siver langsomt ud mod havet, og herfra vil det på et tidspunkt fordampe op i luften igen. 13

14 Brug: En høj plante (f.eks. en stuebirk), 3-5 gennemsigtige plastikposer, elastikker samt lys og vand. Sæt plastikposerne fast om nogle af plantens øverste blade. Vand planten og lad den stå varmt og lyst. Efter et par dage vil der være dannet små vanddråber på indersiden af plastikposerne. Vandets kredsløb Andet af nedbøren vil enten hurtigt fordampe igen, eller løbe ud i åer, floder, søer og lign. Også herfra vil noget af vandet fordampe, mens andet vil blive drukket af dyr og planter. Dyr sveder og tisser, og på den måde vil vandet på et tidspunkt vende tilbage til luften. Men planter sveder også. F.eks. kan der på en varm sommerdag fordampe flere hundrede liter vand fra et birketræ. Dette biologiske fænomen kan hjælpe dig til at løse opgaven med at løfte vand én meter: Prøv om du på denne måde kan få planten til at løfte vandet 1 meter. 14

15 KLASSE Løft vandet med stempelpumpe En dansker bruger i gennemsnit 120 liter vand om dagen i den private husholdning. 2 liter indtages gennem vores mad og drikke, og de sidste 118 liter vand bruges til at koge og rense maden i, til opvask, vask af tøj, rengøring i hjemmet, toiletbesøg, opvarmning og selvfølgelig personlig hygiejne. Det vand vi i dag får ud af vandhanerne i vores boliger er grundvand, der er blevet pumpet op på et vandværk. Ofte ligger grundvandet mange meter under jordens overflade. Derfor bores der et rør ned i de vandførende lag Derefter pumpes vandet op gennem dette rør og ind i vandværksbygningen, hvor det iltes og renses inden det pumpes videre ud til vores boliger. De moderne pumper er centrifugalpumper, der ved hjælp af elektricitet kan pumpe vandet videre med stort tryk. I gamle dage måtte man pumpe vandet op med håndkraft, og bære det ind i husene i tunge spande. De gammeldags gårdpumper er stempel-pumper, der ved hjælp af to kontraventiler og et stempel kan løfte vandet op til 9 meter lodret (se tegning). Stempel trækkes op Stempel trykkes ned Ventil B Ventil B Ventil A Ventil A Kontraventilerne bevirker, at vandet kun kan løbe opad i pumpen. Når stemplet bevæges opad i stempelrøret skabes et undertryk mellem stempel og den nederste kontraventil, derfor suges vandet op gennem kontraventilen. Når stemplet herefter bevæges nedad i stempelrøret vil vandet blive presset gennem den øverste kontraventil til rummet over stemplet. Fortsætter man de ovennævnte bevægelser, vil vandet stige højere og højere i pumpen og til sidst nå op til tuden. Hvis der er utætheder ved ventilerne og/eller stemplet, hjælper det ofte at hælde noget vand ned i pumpen (på den øverste kontraventil), inden man begynder at pumpe.

16 Stempelpumpe du møder i din hverdag, vil du blive overrasket over, hvor mange elmotorer du på en eller anden måde gør brug af. Elmotorer bruges i f.eks. ventilatorer, elpiskere, støvsugere og du kan selvfølgelig også bruge en elmotor til løse opgaven med at løfte vand 1 meter i højden. Tegningen er en funktionstegning over en anden type stempelpumpe, der ligeledes indeholder to kontraventiler og et stempel. Prøv selv at beskrive, hvordan denne stempel-pumpe virker. Ved henvendelse til kan din klasse få tilsendt et samlesæt til sidstnævnte stempelpumpe. En elmotor består af en elektromagnet (en spole), der kan rotere, samt to modsatrettede magneter. Princippet i en elmotor er, at elektromagneten (spolen) skiftevis tiltrækkes og frastødes af de to magneter, så spolen derved sættes i rotation (se tegning). Prøv om du med denne stempelpumpe kan løfte vand en meter lodret. Løft vandet med elektricitet. Du bruger energi hver dag, faktisk hele døgnet rundt. For der er altid nogle apparater, der er tændt et eller andet sted i dit hjem. Et moderne menneske kan ikke leve en almindelig hverdag uden at bruge elektricitet. Energien fra elektriciteten omsættes ved hjælp af forskellige elektriske apparater til enten varme, lys eller bevægelse. Bevægelse ved hjælp af elektriske apparater skabes i langt de fleste tilfælde ved hjælp af en elektromotor også kaldet en elmotor. Hvis du gennemgår alle de elektriske apparater, Bevægelsen (rotationen) kan kun opretholdes, fordi strømmens vej gennem spolen skifter retning to gange for hver omdrejning. Fra H.C. Ørsteds griberegel ved vi jo, at når strømmen skifter retning, vil elektromagnetens poler og så skifte retning. Strømmen i en elmotor afbrydes derfor, hver gang spolen er ud for de to modsatrettede magneter, og ved næste bevægelse sluttes strømmen igen, men nu i modsat retning indtil spolen igen er ud for de to modsatrettede magneter (se tegning). Ved at gennemføre nedenstående forsøg, kan du bygge din egen elmotor med udstyr fra fysiklokalet: Brug: 16

17 Fra kemien ved du, at en forbrænding er en kemisk proces, hvor oxygen (O2) forbinder sig med et andet stof under frigivelse af energi. F.eks.: O2 + C = CO2 + energi Du ved sikkert også, at det meste af den røg, der kommer ud af skorstenene f.eks. på vores kraftværker er vanddampe, der frigives under forbrændingen eller senere i processen. Det er derfor nærliggende at fremstille og løfte vand ved forbrænding. Spole (400 vindinger), drejeleje med 2 lameller og bananstik, lige jernkerne, 2 splitter (eller tape), 2 messingfjedre, 2 stangmagneter, 2 polstænger, 2 stativer med samlemuffer og gribeklo, strømforsyning (6 V =). Lav forsøgsopstillingen som vist på tegningen. Vær særlig omhyggelig, når du skal placere de 2 magneter og fjedrene. Fjedrene skal netop røre mellemrummene mellem lamellerne, når stangmagneterne er udfor jernkernen (se tegning). Når forsøgsopstillingen er omhyggeligt afstemt skrues langsomt op for strømmen til 6 V (=), og din el-motor vil begynde at rotere. Du har nu en el-motor med en roterende aksel. Denne rotation kan du f.eks. anvende i en kran. Find selv en metode, hvorved du kan anvende el-motorens bevægelsesenergi til at løfte vand 1 meter lodret. Du kan også vælge, at arbejde videre med andre eldrevne kraner. Løft vandet med forbrænding. Vand (H2O) består af et hydrogenmolekyle (H2) og et oxygenatom (O). Begge grundstoffer er gasser, som din skole har i trykbeholdere i fysiklokalet. Men selvom du blander disse gasser i det rigtige forhold (2:1) i et bægerglas, vil der ikke dannes vand. Den kemiske reaktion sker kun, hvis der tilføres energi. Men sætter man en tændstik til, vil det udløse en EKSPLOSION. Hvis du vil lave vanddamp ved forbrænding af hydrogen, skal processen foregå som en kontrolleret forbrænding uden brug af ren oxygen. Du kan foretage en kontrolleret forbrænding af hydrogen ved at gennemføre nedenstående forsøg: PAS PÅ FARLIGT FORSØG. FØLG NØJE VEJLED- NINGEN OG SNAK GERNE MED EN FYSIKLÆ- RER INDEN FORSØGET: Brug: Hydrogen fra en trykflaske (eller fremstil selv hydrogenen på anden måde), urinpose, bægerglas (1 liter), trefod, tilspidset glasrør og tændstikker. 17

18 Løft vandet med elektrolyse. Fyld urinposen med hydrogen. Sæt det tilspidsede glasrør på poseslangens åbning. Placer bægerglasset på trefoden med bunden i vejret. Med et elektrolyseapparat kan du spalte vand i dets to bestanddele: Hydrogen (H2) og oxygen (O2). Da begge luftarter er lettere end vand, vil de altid stige opad i et reagensglas eller glasrør med vand. Hydrogen vil boble op og samles over vandoverfladen i det lille reagensglas ved katoden (negativ pol), mens oxygen tilsvarende vil samles over anoden (positiv pol). I princippet er det kun reagensglassets længde, der afgør, hvor højt du på denne måde kan løfte hydrogen og oxygen. Tryk let på urinposen, så hydrogenen strømmer ud af det tilspidsede glasrør. Antænd nu den udstrømmende gas og hold flammen under bægerglasset i niveau med glassets åbning (se tegning). Efter kort tid vil den dannede vanddamp fortættes på bægerglassets inderside. Hvordan kan du videreudvikle dette forsøg, så vandet løftes 1 meter i højden? Vanddamp dannes også som affaldsstof ved andre forbrændinger. F.eks. ved forbrænding af sukker: C6H12O6 + 6 O2 = 6 H2O + 6 CO2 + energi Hvordan kan du ved et forsøg vise, at der dannes vand ved forbrænding af sukker? Find andre eksempler på forbrændinger, hvorved der dannes vand som affaldsstof. Udnyt din viden og dine færdigheder til at løfte vand 1 meter lodret ved forbrænding. Elektrolyseapparat Da konkurrencen jo går ud på at løfte vand, må du herefter få de to luftarter til at forenes til vand igen. Dette kan gøres ved hjælp af en brændselscelle, for en brændselscelle virker populært sagt, som et omvendt elektrolyse-apparat: I en brændselscelle tilføres hydrogen til anoden, mens oxygen tilføres katoden. Hvert brintmolekyle spaltes i en hydrogenion [H+] og en elektron [e-], som vælger hver deres vej i kredsløbet. 18

19 Se en animation af en brændselscelle på Hydrogenionen tager den nærmeste vej igennem membranen i brændselscellen, men det kan elektronen ikke. Den vælger derfor ledningen og frigives på denne måde som elektrisk strøm (se tegning). Ved katoden forenes hydrogenionen og elektronen med oxygenatomer og herved dannes der vand. Hele processen i dette kredsløb fra vand og til vand ser således ud: Elektrolyse: 2H2O + [energi] ð 2H2 + O2 Brændselscelle: 2H2 + O2 ð 2H2O + [energi] Prøv selv om du med disse to metoder kan løfte vand 1 meter i højden. 19

20 Supplerende litteraturliste Den levende verden 3. klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Ny Prisma 7 10 Ib Bergmann med flere, Malling Beck Den levende verden 4. klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Regn med vandet Faktor matematik Jens Andersen, Poul Larsen, Malling Beck Den levende verden A klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Matematik og science Faktor matematik Svend Hessing, Malling Beck Den levende verden B klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Gode links Natur/teknik i 3.-6 klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Natur/teknik i 4.-6 klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Natek 4 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Natek 5 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Natek 6 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Natur/teknik 4. klasse Frank Jensen, Jan tidemand, Gad & Grafisk (nu: Alinea) Vand et livsvigtigt kemikalie Gunnar Cederberg, Gyldendal Ny fysik/kemi 1-9 Ejvind Flensted-Jensen med flere, Gyldendal

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Buch, Lasse Desdorf

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Maskiner og robotter til liv og sundhed

Maskiner og robotter til liv og sundhed De fleste mennesker kender mindst én person, der er nødt til at bruge specielle maskiner og/eller andre hjælpemidler i hverdagen. Nogle mennesker er født med et handicap bevægehandicap, synshandicap eller

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt Installationsvejledning VAQ Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker Quooker en består af en lille vandbeholder under køkkenvasken, som er sluttet til koldvandsledningen.

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

MiniCooler brugermanual. Side 1. brugermanual. MINICOOLER giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler brugermanual. Side 1. brugermanual. MINICOOLER giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler brugermanual brugermanual Side 1 MiniCooler brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Før du tilslutter MiniCooler og før MiniCooler tages i brug, anbefaler vi at installations og

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11

Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-7 eller hele publikationen. side Forord 2 Kapitel 1 Lærervejledning 3 Kapitel 2 Energien og mennesket 5 Kapitel 3 Energien og samfundet 8 Kapitel

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere