Afrapportering Resultatlønskontrakt for rektor Kirsten Jensen

Transkript

1 Afrapportering Resultatlønskontrakt for rektor Kirsten Jensen Formål med kontrakten Følgende resultatlønskontrakt skal understøtte dialogen mellem Hvidovre Gymnasium & HF's bestyrelse og rektor om skolens opgavevaretagelse og medvirke til at sikre, at skolen løser sine opgaver på en måde, der er præget af høj kvalitet og innovative metoder. Resultatlønskontrakten skal endvidere medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed om skolens prioriteringer, bl.a. ved at den er tilgængelig for medarbejdere og offentlighed på skolens hjemmeside. Parter og gyldighedsperiode Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Hvidovre Gymnasium & HF ved formand Ole Gram Olesen og rektor Kirsten Jensen. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli På Hvidovre Gymnasium & HF indgår rektor resultatlønskontrakter med samme strategiske mål med vicerektor og pædagogiske ledere. Resultatmål Undervisningsministeriet har pr. 1. august 2012 ikke udpeget særlige områder, som kontrakten skal indeholde. Den foreliggende kontrakt tager derfor afsæt i skolens strategiske målsætninger og heraf følgende indsatsområder. Der er desuden taget afsæt i sidste års mål, for så vidt som en videreførsel er relevant ift. strategi og indsatsområder. Strategiske udfordringer A. Den største og vigtigste udfordring er at tiltrække flere primæransøgere. B. Den anden udfordring er fortsatte initiativer med henblik på fastholdelse af elever. Indsatsområder Indsatsområderne udspringer af de strategiske udfordringer og tager hver især sigte på at imødegå en eller begge særlige udfordringer. 1. Navneskift og øget åbenhed overfor og samarbejde med især lokale folkeskoler (Vægt 20%) Ungdomsårgangene i lokalområdet er faldende. Samtidig må vi konstatere, at en ikke ubetydelig del af de unge i især Hvidovre, som søger gymnasiet, vælger at søge andre gymnasier som deres primære ønske. Vores mål er at tiltrække flere unge som primæransøgere. Derfor er det i bestyrelsen besluttet at gymnasiet skifter navn til Hvidovre Gymnasium & HF i efteråret I den anledning laves en ny hjemmeside, nyt logo, satsning på kobling mellem hjemmeside og Facebook og i det hele taget en professionalisering af kommunikationen udadtil. Samtidig planlægges samarbejdsprojekter med Hvidovre Kommunes folkeskoler. Indikator: Der skal afholdes en vellykket naturvidenskabsfestival for elever fra de lokale folkeskoler i sept Der skal udvikles og planlægges flere samarbejdsprojekter med lokale folkeskoler. Antallet af primæransøgere til stx skal være 25% højere i 2013 end i

2 Resultat Der blev afholdt naturvidenskabsfestival med deltagelse af ca. 150 elever fra lokale folkeskoler i Hvidovre. Festivalen markerede samtidig indvielse af nyrenoverede undervisningslokaler i kemi og fysik. Borgmesteren var til stede og rundt og se på alle aktiviteterne. Festivalen blev evalueret uhyre positivt, og vi har aftalt at gøre det til en fast, årlig tradition. (se BILAG 1). Der har været afviklet et såkaldt afklaringsforløb for afgangselever i folkeskolen, som muligvis er egnede til en gymnasial uddannelse. Gymnasiets matematiklærere har undervist de dygtigste matematikelever i kommunens afgangsklasser som led i et talentprojekt. Antallet af primæransøgere til stx er ikke 25% højere i 2013 end i Søgetallet er uændret, dog er der gode tendenser i den forstand, at færre af ansøgerne er ikkeuddannelsesparate, og der er en bedre etnisk fordeling. Samlet målopfyldelse er vurderet til 50% 2. Skrivepolitik og progressionsplaner for skriftlige arbejder og AT-kompetencer (Vægt 20%) Skolens skrivepolitik skal videreføres og udvikles, og den skal fortsat rumme tiltag og tilbud til såvel den svage læser og skriver som til den dygtige læser og skriver. Som led i skrivepolitikken konverteres dele af dansklærernes rettetid i 1g og 1.HF til vejledningstid, idet der lægges et fast skrivemodul ind i skemaet til alle 1g- og 1.HF-klasser. Målet er umiddelbart at vejlede og klargøre krav til eleverne til det at skrive. På sigt er målet desuden at sikre, at især de svagere elever får støtte til rent faktisk at få skrevet og afleveret deres opgaver. Derved skal skrivemodulerne bidrage til at reducere frafald. I forlængelse af en halv pædagogisk dag for hele lærerkollegiet i foråret 2012 om kompetencekrav til AT/almen studieforberedelse er der vedtaget en kompetenceprogressionsplan for undervisningen i AT, som alle lærere er forpligtet på at følge fra Endelig er der udarbejdet og vedtaget en progressionsplan for det skriftlige arbejde med store projektopgaver i gymnasieforløbet. Indikator: Der fremlægges evalueringer og erfaringer for de planlagte områder og vurderinger af virkningerne. Resultat Til evaluering af skrivepolitik og skrivemoduler, se Bilag 2. Til kompetenceprogressionsplan for AT, se bilag 3. Samlet målopfyldelse er vurderet til 100% 3. Talentudvikling og internationalisering (Vægt 10%) 2

3 Igangværende talentudviklingsprojekter og internationaliseringsprojekter videreføres, og der udvikles nye. Indikator: Oversigt over og evaluering af projekterne. Resultat Talentprojektet med workshops for HvGs skrivetalenter er videreført med succes. To elever og en lærer har deltaget i en Master Class til Jerusalem sammen med elever og lærere fra 13 andre gymnasier fra hele landet. Rektor Kirsten Jensen deltog som rejseleder, og har været aktiv i udviklingen af konceptet. Igen var en gruppe 3g-elever med engelsk-a på succesrig udvekslingsrejse til North Carolina, USA. En gruppe 3g-elever med spansk-a var på sprogskole i Madrid en uge med to lærere. Evalueringen var entydigt positiv, så projektet videreføres. Som led i et samarbejdsprojekt om uddannelse af projektledere sammen med Tornbjerg Gymn. og Helsigør Gymn., har an af de deltagende lærere fra HvG til opgave at udvikle et mere samlet koncept for internationalisering. Samlet målopfyldelse er vurderet til 100% 4. Kompetenceudvikling af lærerne og øvrigt personale (Vægt 20%) Vi har klasser, hvor det faglige niveau i elevgruppen spænder fra den elev, der har godt 02 i karaktergennemsnit til den elev, der får en eksamen med omkring 12 i gennemsnit. Der skal lærerne kunne rumme og præstere god undervisning i forhold til. Derfor er løbende kompetenceudvikling såvel fagligt som pædagogisk nødvendigt. Indikator: Kompetenceudviklingen for lærerne tager udgangspunkt i indsatsområderne. Det er et mål, at lærerne i gennemsnit bruger fire arbejdsdage på efteruddannelse og kompetenceudvikling, intern eller ekstern. Kompetenceudvikling af sekretærer samt ledelse og øvrigt teknisk-administrativt personale. Resultat Lærerne har i gennemsnit anvendt 4,5 dage på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Sekretærerne og øvrigt teknisk-administrativt personale har i gennemsnit anvendt 8 dage på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Samlet målopfyldelse er vurderet til 100% 5. Fokus på fravær og frafald i forhold til elever og lærere (Vægt 20%) Blandt lærerne er der traditionelt et meget lavt sygefravær. Det er et mål, at skolen fortsat skal være en god og attraktiv arbejdsplads med gode samarbejdsrelationer og lavt sygefravær. 3

4 Indikatorer: Opgørelse over lærerfravær fordelt på årsager. Lærernes sygefravær må max. være på 7%. Der er løbende indsatser i gang med henblik på at reducere fravær og frafald blandt eleverne. Som nyt tiltag i indlægges faste skrivemoduler i skemaet i 1g og 1.HF (jf. punkt 2) Indikator: Andelen af optagne elever, der gennemfører den påbegyndte stx- eller HF-uddannelse, skal være på minimum 75%. Gennemførselsprocenten måles i antal elever (ikke cpr. numre). Udgangspunkt er første elevoptælling i 1g og 1HF primo september Ved elevoptælling primo september 2013 må frafaldet i 2g klasserne max. være på 20% i gnst, og i 2.HF på 25% i gnst. Frafaldet i 3g klasserne må i gnst. være på 25% ved elevoptælling i sept (Ved elevoptælling primo september 2014 må frafaldet i 3g klasserne i gnst. være på 25%.) Resultat Lærerfravær fordelt på årsager: Sygdom, 1,98% Deltids sygdom, 0,79% Barns sygedag, 0,4% Barsel, 2,08% Frafald blandt elever: Sept g: 172 2g: HF: 107 Sept Frafald i pct. 2g: ,6% 3g: ,2% 2.HF: 83 22,4% Samlet målopfyldelse er vurderet til 83,5% 6. Gode fysiske rammer - løbende vedligehold og renovering af bygningen samt udendørsarealerne (Vægt 10%) Som led i at være en attraktiv skole prioriteres gode fysiske rammer. Indikatorer: Løbende vedligehold og forbedring af skolens fysiske rammer med afsæt i den udarbejdede vedligeholdelsesplan, og under hensyn til undervisningsmæssige behov. Resultat I 2011 blev der indrettet loungeområde til eleverne i skolens aula. I 2012 blev der foretaget en gennemgribende renovering af undervisningslokaler og - laboratorier til kemi og fysik, og lærerværelset blev flyttet til stueetagen, så det er placeret centralt i bygningen, hvor også elevernes kantine- og loungeområde samt studievejledning og kontorer til ledelse, sekretariat og teknisk ejendomsservice er placeret. I 2013 er lofterne i aulaen, elevernes kantine samt tilstødende gangarealer udskiftet, og der er lavet ovenlys samt ny loftsbelysning. Der forventes en væsentlig energibesparelse over 4

5 tid pga. ovenlysvinduer og LED-lys, og hele det fysiske miljø i områderne er tydeligt forbedret. Vinduesfacadepartierne i kontorerne i stueetagen er udskiftet. Det forventes også at medføre en besparelse på energiforbruget. Samlet målopfyldelse er vurderet til 100% Resultatvurdering og evaluering Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten. I rapporten beskriver rektor, i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. Det forgangne års resultatopfyldelse drøftes i bestyrelsen. Bestyrelsesformanden afhandler og udmåler kontraktens økonomiske ramme med rektor. Ved fratræden i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning målene er opnået eller vil kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad. Kontraktændringer Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten. Resultatløn Det maximale beløb der kan udbetales i resultatløn er kr. Resultatlønnen udbetales i efterår Ole Gram Olesen Kirsten Jensen Bestyrelsesformand Rektor Samlet målopfyldelse Indsatsområde Vægt Opfyldelse Point 1 Navneskift og øget samarbejde med lokale folkeskoler 20% Skrivepolitik og progressionsplan for AT 20% Talentudvikling og internationalisering 10% Kompetenceudvikling af lærerne og øvrigt personale 20% Fokus på fravær og frafald, elever og lærere 20% 83,5% 16,7 6 Gode fysiske rammer, løbende vedligehold og renovering 10% Samlet målopfyldelse 86,7 5

6 BILAG 1: Evaluering af naturvidenskabsfestival (uddrag) Indledning... 7 Problemformulering... 7 Problemstillinger... 7 Metode... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undersøgelses design... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Teoretisk fundament... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Transskription og analyse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Validering... 8 Begrebsafklaring... 8 Naturvidenskabsfestivalen... 8 Interesse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Miller & Duncans Session Rating Scale (SRS)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undersøgelses resultater og analyse... 9 Individuelle resultater på de fire spørgsmål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes besvarelser Fokusgruppeinterview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Konklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Perspektivering Litteratur... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bøger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Artikler... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Præ-spørgsmål eleverne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Post spørgsmål elever... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Præ-spørgsmål lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Post spørgsmål lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Transskripterede spørgeskemaer elever... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Transskripterede spørgeskemaer lærerne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Boksplot... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag Dagens program Undervisningsforløb Bilag 5... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Transskripteret fokusgruppeinterview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6

7 Indledning Vi må indse, at Danmark og verdenssamfundet står overfor en række globale udfordringer. De skal bl.a. løses via ny naturvidenskabelig viden og teknologiske løsninger, som kan indgå i jordens naturlige kredsløb. Disse udfordringer bliver ikke løst via kortsigtede løsninger, men gennem bæredygtige løsninger og fokus på globalt samarbejde. Dette medfører, at fremtidens samfund og arbejdsmarked vil efterspørge arbejdskraft med naturvidenskabelig interesse, viden og teknologisk ekspertise. Derfor er det foruroligende når rapporten Utvikling av naturvitenskapelig talent og kreativitet et nordisk perspektiv (Henriksen, 2011) fremhæver, at naturfagenes største udfordring er elevernes manglende interesse. Dansk Naturvidenskabsfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i hele landet. Festivalen blev i 2011 afholdt for 10. gang og festivalsekretariatet skønner, at mere end elever var med. I 2011 aftalte Kirsten Jensen, rektor på Avedøre Gymnasium, og Hvidovre kommunens naturfaglige konsulent Søren Peter Dalby Andersen at arrangere en naturfagligdag. De havde en fælles interesse i, at hæve kommunens folkeskoleelevers interesse for de naturfaglige fag. Derfor indgik de i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen i 2012 et samarbejde, der mundede ud i et arrangement hvor ca. 200 folkeskoler elever besøgte Avedøre gymnasium. Med afsæt i ovenstående vil jeg behandle nedenstående problem formulering. Problemformulering Hvordan kan vi fremme elevernes interessere for naturfagsundervisningen? Med særligt fokus på Avedøre Gymnasiums naturfaglige arrangement i forbindelse med dansk naturvidenskabsfestival? Problemstillinger (..) Jeg ønsker at foretage en teoretisk analyse af det praktiske arbejdes indflydelse på elevernes interesse for naturfag. Jeg ønsker, at undersøge og vurdere om et samarbejde mellem Avedøre Gymnasium og grundskolerne i Hvidovre kommune kan være med til at højne elevernes interesse for naturfag. 7

8 Validering Valideringsformen i denne opgave forligger i form af dokumentationen fra spørgeskemaerne og fokusgruppeinterview.. Det er ikke ambitionen, at resultatet af undersøgelsen skal fremstå som signifikant. Rapporten bygger imidlertid på en forskningsmæssig tilgang og har et forskningsbaseret undersøgelsesdesign. Det giver opgaven en kommunikativ validitet, den kan således danne grundlag for og fremme en fornuftig diskussion Begrebsafklaring Naturvidenskabsfestivalen På festivalens hjemmeside beskrives formålet med interventionen på følgende måde: Festivalen skal skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Yderligere ønskes det, at styrke og udvikle skolerne og gymnasierne i en naturvidenskabelig retning. Yderligere ønsker de, at festivalaktiviteterne skal lægge grunden til permanente naturvidenskabelige tiltag på landets skoler og gymnasier. Avedøre Gymnasium rektor og gymnasielærerne planlagde i samarbejde med kommunens naturfaglige konsulent en naturfaglig dag. I bilag 4 kan dagens program og undervisningsforløb ses. Arbejdsgruppen var enige om, at dagens overordnede mål var at fremme elevernes interesse for naturfag via praktisk arbejde. Med udgangspunkt i dette, suppleret af litteratur af Robin Millar, som opstiller de tre nedenstående læringsmål for praktisk arbejde (Tougaard og Hybel, 2009): Udvikling af viden og forståelse. Træner færdigheder. Undersøgelsesmetoder. I denne opgave anses praktiskarbejde for undervisning, hvor eleverne på den ene eller den anden måde inddrages fysisk. I det følgende afsnit beskrives mit teoretiske grundlag for min forståelse af begrebet interesse. (..) 8

9 Undersøgelses resultater og analyse I det følgende afsnit analyserer jeg min empiri. Her ses boksplot over de fire klassers før og efter besvarelser: I før undersøgelsen har de fire klasser det tilfældes, at medianen, den nedre og øvre kvartil alle ligger under 35 point. Dermed har størstedelen af eleverne en SRS-værdi, der vidner om en dårlig alliance. Ser man på resultaterne for efter ses det, at 3 ud af 4 klassers øvre kvartil er hævet til en score på minimum 35. Der betyder, at 3 af klasserne har 25 % af eleverne en allianceværdi, der vidner om en tilfredsstillende alliance. Boksplottet afslører ikke hvor mange elever, som ligger inden for gruppen point. Går man data igennem viser det sig, at i før er der 2 i denne gruppe. I efter er der 6 elever mellem point. 9

10 I nedenstående boksplot er resultaterne fra de fire ovenstående samlet i et. Samlet- Eleverne Før efter nedre kvartil minimum median maximun øvrekvatil Her ses det at median, nedre og øvrekvatil hævet med 5 til 7 point. Øvrekvartil var inden besøget på 28, hvilket vidner om en dårlig alliance. Den er efterfølgende hævet til 35, hvilket vidner om at 25 % af eleverne har haft god alliance. Yderligere er medianen løftet fra 28 til 32, hvilket kun er 3 point fra en score der vidner om en god alliance. Minimum værdien er hævet fra 7 til 12 og maksimum er i begge tilfælde på 40 så i forhold til ekstremerne er billedet ca. ens. 10

11 Som udgangspunkt er der, i alle fire spørgsmål, en generel stigning af spore. Det er dog værd at bemærke spørgsmål 2, 3 og 4, hvor øvre kvatil er hævet til 9 eller 10 point. Yderligere er medianen, i begge tilfælde, hævet fra 5 eller 6 til 8 point. De 3 spørgsmål lyder som følgende: Spørgsmål 2: Hvordan passede arbejdsformen besøg på gymnasiet dig? Spørgsmål 3: I hvor høj grad fandt du undervisningen interessant? Spørgsmål 4: Arbejde du med noget du gerne vil arbejde med? Jeg finder dette interessant, fordi boksplottet indikerer at interaktionen besøg på gymnasiet kan ændre på elevernes interesse for de naturfaglige fag. På nuværende tidspunkt konstaterer jeg ændringen, men vil senere komme nærmere på en konklusion og vurdering. Lærernes besvarelser Samlet - Lærerne Før efter nedre kvartil minimum median maximun øvrekvatil Boksplottet viser, at i lærernes før besvarelser (den daglige undervisning) scores en SRS-værdi der vidner om en dårlig aliance. Før (lærer) nedrekavrtil: 20 median: 23 øvrekvatil: 27 Efter (lærer) nedrekavrtil: 21 median: 28 øvrekvatil: 31 11

12 I lærernes efter besvarelser ses en general stigning, men ingen af lærerne afgiver en scorer, der vidner om en god alliance. Sammenlignes elevernes og lærernes scorer ses der ingen forskel på før scoren. Der imod har efter besvarelserne en forskel på 4 point i alle kvartiler. Før(elev) nedrekvartil: 20 median: 24 øvrekvartil: 27 Efter (elev) nedrekvartil: 25 median: 32 øvrekvartil: 35 Forskellen kan have mange grunde, men her konstatere jeg kun, at der er konsensus om før-scoren og uenighed om efter-scoren. Denne forskel vil jeg, via en meningskondenseringsanalyse af mit fokusgruppeinterview, forsøge at undersøge og folde ud. (..) Væsentlige meningskondenseret udsagn fra elever og lærere: Generelle udsagn fra lærerne: - elevernes interesse vækkedes - godt at gymnasium elever underviste - eleverne forstår ikke de akademiske ord Generelle udsagn fra eleverne: - praktisk arbejde fremmer vores interesse. - godt at gymnasium elever underviste - svære ord betyder ikke noget Når jeg ser på ovenstående skema ser jeg en interessant forskel i lærernes og elevernes udsagn omkring brugen af svære/akademiske ord. Lærer 1 siger: Der blev brugt rigtig mange begreber (ikke kun fagbegreber) som eleverne ikke aner hvad betyder. Et eksempel er, når underviseren siger at noget er "...relativt lavt..." - de ved simpelthen ikke hvad "relativ" betyder I kontrast til dette siger elev 2: 12

13 Jeg synes, at det var rigtig godt at blive undervist af andre unge. De snakkede vores sprog, men der var ord jeg ikke kunne forstå. Det gjorde det ikke noget jeg følte at jeg blev taget seriøs og havde løst til mere da dagen var slut Når jeg ser på de ovenstående udsagn vurdere jeg, at eleven og læreren har forskellige opfattelse af brugen og mængden af svære/akademiske ord. Elev 2 giver udtryk for, at han bliver ansporet af gymnasium elevernes sprogbrug. Hvor imod lærer 1 mener, at det mindsker elevernes interesse når de ikke forstår alle ord. (..) Perspektivering I forbindelse med arrangementet undersøgte jeg også: kan interventionen kunne ændre de besøgenes opfattelse af Avedøre gymnasium? Det kom der følgende resultater ud af: Lærernes indtryk af gymnasiet nedre kvartil minimum median maximun øvrekvatil 0 Før efter Denne undersøgelse vil jeg kommentere nærmere i forbindelse med min mundtlige eksamination. Søren Peter Dalby, konsulent i naturvidenskab og lærer på Langhøjskolen, Hvidovre Bilag 4 Dagens program Kl Velkomst i kantinen 13

14 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl periode. Frikvarter. 2. periode Frokostpause i kantinen 3. periode Frikvarter 4. periode Afsluttende show i kantinen Undervisningsforløb Indskoling Titler Den kemiske reaktion Sanse-bar eller Sans I bare Krop amok Beskrivelse Indskolingseleverne skal selv udføre, observere og tegne, hvad der sker ved forskellige reaktioner med kemikalier - herunder nogle hverdagskemikalier. Vi snakker om, hvornår der sker kemiske reaktioner i hverdagen: Hvorfor hæver æbleskiverne? Hvorfor drikker man natron, når man har sur mave? Hvilke madvarer er sure eller basiske? Hvorfor ruster en cykel? Hvad sker der, når noget brænder? Brænder en tændstik lige godt i ilt og kuldioxid? Kan man selv lave guld? Indskolingseleverne skal prøve deres sanser af. Vi tager udgangspunkt i kroppens nervesystem og elevernes sanser. Eleverne skal ved leg og undersøgelse lære om sanserne. På den måde kan de lærer noget om reaktionstid, smag, lugt og syn. I sansebaren kan de smage på og lugte til mad og krydderier. De kan tegne tunger og føle på tungen fra et dyr. I salen kan eleverne se nærmere på, hvordan øjne er opbygget, mens vi dissekerer øjne. Så kommer de også til at bruge deres egne øjne til med bue og pil at måle deres reaktionstider i samarbejdsøvelser for klassen. Samlet er der fokus på, hvordan sanserne hjælper os med at lære og lege. Ved hjælp af leg og forsøg, undersøger vi, hvordan vi mennesker bruger kroppen, når vi lærer og leger. Udgangspunktet er vores krop og sanser. Det faglige fokus ligger hvor fysik, biologi og idræt mødes. Aktiviteterne er: Megakuglelabyrinten, bueskydning for blinde og fly din egen papirflyver, men vi justerer efter antal tilmeldte. Fysisk og kropsligt bliver det med sikkerhed! 14

15 Mellemtrin Titel Sådan bliver du superstærk På detektivjagt i verdensrumme t! Beskrivelse Eleverne skal selv udføre en række forsøg i grupper, hvor de skal finde ud af hvordan de kan løfte eller transportere tunge ting. Vi snakker med dem om, hvad kræfter er i fysikken, hvordan man måler kræfter, og hvorfor trisser kan gøre, at man kan løfte tunge ting. Eleverne skal lære, hvad lys er, og at forskellige grundstoffer udsender lys med forskellige farver. Den viden bruger astronomerne til at finde ud af, hvilke grundstoffer stjerner indeholder. Eleverne skal selv gå på detektivjagt og prøve at genkende grundstoffer i stjerners lys. Få robotten til at gøre hvad den skal! Vi laver et fangespil! Eleverne skal lære hvad en robot er, hvordan man programmere sådan en og at forskellige robotter kan laves til forskellige formål. Den viden bruges til alt fra simple industrirobotter til f. eks. at lave om på mennesker og køre rundt på Mars. Eleverne skal selv programmere lego robotter og prøve at få dem til at bevæge sig som vi vil have det. Selve niveauet i udfordringen tilpasses til hhv. aldersgruppe og hvor meget de enkelte par kan i forvejen. Det betyder at eleverne for noget der i en vis grad er færdigt, som de så for til at virke med vores hjælp. Eleverne skal selv lave et spil færdigt sammen med en makker, hvor de skal finde ud af hvordan de kan få nogle væsener til fare rundt i nogle simple baner. Vi snakker med dem om, hvad der er programmet der for spillet til at virke, hvordan man forbedre det lidt, og gør det så sjovt som muligt. Selve niveauet i udfordringen tilpasses til hhv. aldersgruppe og hvor meget de enkelte par kan i forvejen. Det betyder at eleverne for noget der i en vis grad er færdigt, som de så for til at virke med vores hjælp. Udskoling Titler Tsunamier havets dræberbøl ger Fyrværkeri og flammefarv Beskrivelse I december 2004 blev det Indiske Ocean ramt af et stort jordskæv, der forårsagede en kæmpe bølge en tsunami der dræbte mere end mennesker. Sidste år, i 2011, blev også Japan ramt af en stor og ødelæggende tsunami. Tsunamier er en af de farligste naturkatastrofer vi kender på planeten jorden. Men hvorfor opstår tsunamier? Hvordan dannes de? Vil der komme flere tsunamier i fremtiden? Kan der komme tsunamier i Danmark? Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i naturgeografis workshop om tsunamier og jordskælv som led i naturvidenskabsfestivalen i Hvidovre2012. Sammen med elever fra Avedøre Gymnasium skal du bl.a. arbejde med geoanimationer for at blive klogere på den aktive jord vi bor på. Ved hjælp af eksperimenter vil principperne i fyrværkeriblandinger vil blive gennemgået: Hvad er fyrværkeri lavet af? Hvorfor har raketter forskellige farver? Hvorfor kommer der brag ved noget fyrværkeri og hvad er krudt? Med denne baggrundsviden vil eleverne selv 15

16 er Få robotten til at gøre hvad den skal! Vi laver et fangespil! udføre eksperimenter med sortkrudt og farvet fyrværkeri. Undervejs vil vi se på forskellige metallers flammefarver og optage spektre af dem på computer. Eleverne skal lære hvad en robot er, hvordan man programmere sådan en og at forskellige robotter kan laves til forskellige formål. Den viden bruges til alt fra simple industrirobotter til f. eks. at lave om på mennesker og køre rundt på Mars. Eleverne skal selv programmere lego robotter og prøve at få dem til at bevæge sig som vi vil have det. Selve niveauet i udfordringen tilpasses til hhv. aldersgruppe og hvor meget de enkelte par kan i forvejen. Det betyder at eleverne for noget der i en vis grad er færdigt, som de så for til at virke med vores hjælp. Eleverne skal selv lave et spil færdigt sammen med en makker, hvor de skal finde ud af hvordan de kan få nogle væsener til fare rundt i nogle simple baner. Vi snakker med dem om, hvad der er programmet der for spillet til at virke, hvordan man forbedre det lidt, og gør det så sjovt som muligt. Selve niveauet i udfordringen tilpasses til hhv. aldersgruppe og hvor meget de enkelte par kan i forvejen. Det betyder at eleverne for noget der i en vis grad er færdigt, som de så for til at virke med vores hjælp. BILAG 2 Evaluering af skrivemoduler (1g og 1hf) Elevernes besvarelser er forbløffende enslydende. I det følgende har vi sammenskrevet deres kommentarer; vi anfører citater, som er repræsentative for alle besvarelserne. 1. Hvad har det betydet for dig, at der har været skrivemoduler til danskopgaverne? Begrund din holdning. Uden undtagelse svarer alle, at skrivemodulerne er et plus. Cirka halvdelen begrunder det med, at skrivemodulerne giver tid til at sidde sammen og snakke om opgaven og komme i gang med opgaven; man sidder ikke fast og risikerer ikke at sidde derhjemme, hvor det kan være svært at komme i gang. En elev skriver fx: Det giver mere overskud til at arbejde på opgaven, når jeg kommer hjem ; en anden: det giver koncentration. Flere skriver, at det er en fordel, at denne struktur også giver mindre arbejde hjemme. Derudover ser det ud til, at strukturen giver eleverne en motivation for at møde op til timerne: Jeg syntes det er rigtig godt tænkt, det har givet et lille skub, som har gjort at jeg har været afhængig af at komme i skole (1hf). Et par elever (1x) svarer, at læreren ikke altid har tid til at tale med alle. 16

17 2. Hjælper skrivemodulerne dig til at få afleveret dine opgaver i dansk? Ja, siger alle. Nogle elever skriver, at de alligevel ville få lavet deres opgaver (uanset om skrivemodulerne fandtes eller ej), men skrivemodulerne hjælper til at jeg får skrevet noget mere og jeg føler, at jeg lærer noget. Et par enkelte skriver, at de bedre kan koncentrere sig hjemme, men at de er glade for at kunne spørge. Derudover kan skrivemodulerne være med til at give motivation for at arbejde: Ja det har hjulpet mig en del, jeg har kunnet taget mig sammen til at arbejde flittigt i timen, for at kunne slappe af når jeg når hjem. 3. Benytter du dig af muligheden for løbende hjælp til opgaven før den endelige aflevering? Begrund dit svar. Ja, skriver alle. De fleste begrunder det med, at det er dejligt læreren hjælper, eller jeg kan rette op på mine fejl. Og: Man får skrevet en mere velovervejet opgave. En enkelt skriver, at det kræver, man får skrevet nok i 1. udkast for at få nok udbytte af lærerens respons. 4. I løbet af skoleåret har du skrevet i andre fag uden skrivetimer - hvad synes du om det? På dette spørgsmål svarer næsten alle, at det kunne være rart / fedt med skrivemoduler i andre fag også, for det giver mere hjemmearbejde, når der ikke er skrivemoduler. Fx: Jeg synes selv at man skulle have skrivetimer i alle fag, man forstår og lærer bedre når man kan spørge en lærer til råds. En skriver: Det giver mere stres [når der ikke er skrivetid] Man kan selvfølgelig altid spørge om hjælp i eller uden for timerne, men det er ikke sikkert læreren har tid. Ca. en tredjedel supplerer med, at det er ok uden skrivemoduler i alle fag. En enkelt uddyber: især hvis man selv kan komme i gang. En anden elev skriver desuden, at der ikke er det samme pres på de andre fag som på dansk, så derfor er skrivemoduler efter elevens mening ikke helt så nødvendige i de andre fag. 5. Vil du anbefale, at vi fortsætter den samme ordning for det skriftlige arbejde for de kommende 1.g- og 1hf-klasser? Ja, svarer alle. Fx: Ja det synes jeg, det ville få folk i gang med der opgave, end bare at kigge i en tom skæm. Og: Det er en god ide, for man skriver ikke altid opgaver her på samme måde som i folkeskolen. Et par stykker begrunder det, at det giver motivation. En enkelt uddyber: Jeg er blevet bedre til at skrive, efter vi har fået skrivetimer. 6. Kunne du tænke dig også at have skrivemoduler i dansk i 2.g og 2.hf? 17

18 Ja, svarer alle. Det ville være en stor hjælpe, som en skriver. Eller: Det giver mulighed for at blive ved med at arbejde grundigt. Et par stykker har dog det forbehold, at det kommer an på skemaet. Man kan miste koncentrationen eller man bliver træt, hvis timerne ligger sent på dagen. Nogle elever skriver også, at opgaverne nok bliver sværere i 2g, så det ville være godt med skrivemoduler i 2g. Én elev svarer nej, og en enkelt ønsker sig, at det kun bliver en gang om måneden, ikke hver uge. Konklusion: Der er udbredt tilfredshed med skrivemodulerne. Skrivemodulerne hjælper eleverne til at få afleveret deres opgaver og er således et fastholdelsesparameter for skolen. Skrivemodulerne giver eleverne mulighed for igangsætning og motivation og hæver desuden deres skrivekompetence - og dermed deres studiekompetence. Et flertal af eleverne ønsker, at skrivemodulerne fortsætter (med forbehold for hvornår på dagen, de placeres). BILAG 3 AT-progressionsplan Principper: Én ny/svær ting ad gangen. Færre uger med opsplittet undervisning Hensigt: Så vidt muligt ingen nye fagfaglige ting i AT; fokus på at anvende den allerede erhvervede fagfaglige viden i tværfaglige forløb. De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: 1. tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder 2. foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf 3. perspektivere sagen 4. vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag 5. demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. 18

19 1g Vi anbefaler et kort, introducerende AT1 og et længere AT2 i 1g., sådan at eleverne oplever AT to gange de Tidspunkt Forslag til forløb Kompetencer Produktkrav Antal lek AT1 1g. Uge 6, tirsdag, onsdag og torsdag Det gode argument, matematik og dansk (i matematik om renter, lineære funktioner (taxameterprincippet) eller statistik og i dansk argumentation). Kort intro til hvad AT og AT-målene er. Taksonomi Ved forløbets start (og løbende) skal eleverne udfylde studierapporten, mens de får gennemgået, hvad forløbet går ud på. Forståelse for hvordan to forskellige fag kan samarbejde om en sag At lave mellemregninger som belæg for et resultat At argumentere for at sag At analysere argumenter Forslag til begrebspar i Vidensmønstre som de involverede lærere anvender: Teoretisk/praktisk Empirisk/formel (især til matematik) Lærerne udleverer problemformulering og problemstillinger. Eleverne udarbejder en Powerpoint hvor en sag analyseres vha. argumentation; der skal afsættes 3 lektioner med vejledning til gruppernes arbejde med Powerpointen. Forslag: Argumentationsanalysen skal tage udgangspunkt i aktuel sag. Brug fx en case fra Detektor (P1 og DR) 3 dage, 19 lektioner. Forløbet a med en 10 minutters fremlægg PowerPoi sidste 3 le Især AT-mål 1 og 4 Tidspunkt Forslag til forløb Kompetencer Produktkrav Antal lek AT2 1g, uge 12 Verdensbilleder, fysik sammen med hvilket som helst andet fag. Et forløb om Tilegne sig viden om en sag Svare på en Lærerne uddeler en problemformulering. Eleverne skal selv udarbejde 5 dage, 35 lektioner, forløbet a med en m 19

20 Verdensbilleder passer godt til a, b og c- studieretninger, dvs. dem, der ikke kan lide fysik. Evt. Manhattanprojektet, fysik, engelsk og historie Ved forløbets start skal eleverne udfylde studierapporten, mens de får gennemgået, hvad forløbet går ud på. problemformulering Forslag til begrebspar i Vidensmønstre som de involverede lærere anvender: I Verdensbilleder anvendes kausal/intentionel og eksperimentel/ observationel I Manhattan anvendes: Faktuel/normativ Det indledende kapitel om videnskabens normer problemstillinger. Verdensbilleder kan afsluttes med en quiz (Mads) Manhattanprojektet kan afsluttes med et rollespil (jf. Peter P). fremlægg PowerPoi skal være selv-timer udarbejde PowerPoi Studierap vises/afle den mund fremlægg AT1 og AT Især AT-mål 2 20

21 2g Tid Forslag til forløb Kompetencer Produktkrav Antal lek AT3 2g, uge 41 Studieretningsafhængigt. Vægten flyttes fra undervisning til vejledning: 2 dage til fagfagligt stof og sagsudvælgelse, 2 dage til vejledning og 1 dag til fremlæggelse. Alle AT-mål (efter lærernes vurdering). Der skal lægges særlig vægt på sagsudvælgelsesfasen og vejledningsfasen. Lærerne uddeler en tillempet synopsisskabelon med et antal problemstillinger, som lærerne har udarbejdet. Se bilag 1 (en let synopsiskogebog). Eleverne skal på baggrund af deres valg blandt problemstillingerne selv formulere en problemformulering. 5 dage, 35 lektioner. får først synopsern fremlægg dagen. De gives kara synopsen efterfølge baseret p faglige ind kravene t synopsen gives også mundtlig på fremlæ Gruppesynopsis og gruppefremlæggelse. Der afsættes 3 lektioner til synopsisskrivning under vejledning. AT-mål 3 Tidspunkt Forslag til forløb Kompetencer Produktkrav Antal lek AT4 Studietur i uge 12 i 2g, mens hf erne og 3g erne har terminsprøver og Studietur, de to rejsende lærere/fag Mundtlighed Formidling af studieturen, fx til studieretningsklassen i 1g eller til forældreaften, dvs. en Powerpoint eller noget andet visuelt produkt, fx en film. Talepapir 21 lektion 10 og 13 lektioner = i alt 41 21

22 1g erne har AT. Derudover tirsdag og onsdag i uge 10 og mandag i uge 13 autentisk formidlingsopgave. AT-mål 2 (formidling og selvstændigt fremlægge en sag) Årsprøven 2g, AT5 Årsprøven i 2g, skal være tværfakultær. Klassens andetsprogsfag skal inddrages; det kræver flere lærere på skemaet til årsprøven, men det er en pædagogisk pointe. Eleverne udfylder synopsisskabelonen og laver et talepapir. 20 lektion fælles og vejlednin Fokus på vejledningsfasen 3g (først fra skoleåret 14 15) Tidspunkt Forslag til forløb Kompetencer Produktkrav Antal lek AT6 3g, uge 41 Frit valg på alle hylder, gerne på tværs af de tre fakulteter. Mindst et af de små fag eller andet fremmedsprog bør tilgodeses. Alle AT-mål Synopsis med fremlæggelse som til eksamen 5 dage, 31 lektioner Vægten flyttes fra undervisning til vejledning: 2 dage til fagfagligt stof og sagsudvælgelse, 2 dage til vejledning og 1 dag til fremlæggelse. 22

23 AT7 3g, uge 4 (som fakultetssupermarked, i januar lige før udmeldingen af ATeksamensemnet). Forløbet lægger op til eksamen. Brush up på videnskabsteori, jf. Vidensmønstre. Metaforløb om fagenes metoder og gennemgang af sidste års forløb inkl. problemformuleringer og problemstillinger + eksempel på synopsis + vurdering. Der skal være faglærere fra 2-3 fakulteter. Eleverne medbringer deres standardiserede responsskemaer (jf. AT 4 og årsprøven i 2g). Alle AT-mål Begrundelser og teorier 2 dage, 14 lektioner AT8 Eksamen 45 lektion fælles og vejlednin 23