Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)?
|
|
- Mikkel Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Da jeg i dette skoleår fik muligheden for at få stillet et interaktive whiteboard (IWB) op i min klasse, sagde jeg ja tak. Jeg blev grebet af de muligheder, der ligger i et sådan værktøj, og ligeledes blev eleverne. Jeg har brugt boardet i flere forskellige fag, men har valgt i denne opgave at tage udgangspunkt i et undervisningsforløb i matematik om vinkler. Praksisen har fundet sted på Søgårdsskolen i Gentofte i en klasse med 7 elever aldersmæssig svarende til 8.klasse. Eleverne har forskellige diagnoser indenfor autismespektret, men er alle moderat/højt fungerende. Formålet med opgaven Jeg ønsker belyse om IWB kan styrke indlæringen af elever med AS set i lyset af de tre grundlæggende dysfunktioner Empati, Central Coherence og Eksekutive Funktioner. Jeg ønsker at sidestille en mere traditionel undervisning med mulighederne i dette forholdsvis nye teknologiske værktøj. Jeg har udvalgt en enkel elev til at beskrive de vanskeligheder, der kan opstå ved traditionel undervisning. I denne opgave omtales han som X. Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)? Interaktive Whiteboards Interaktive whiteboards er en interaktiv tavle, der er forbundet med en computer. Tavlen fungerer som en storskærm, hvorpå man kan tegne og skrive noter. Disse tegn og noter kan så gemmes og hentes frem, når det passer. De fleste tavler har medfølgende skrive-/tegneprogrammer, som optimerer brugen af tavlerne som undervisningsmiddel. Der findes mange mærker på markedet, men de to mest udbredte er Promethean Activboard og SMART Board. De to typer adskiller sig fra hinanden ved, at interaktiviteten på Promethean Activboard bliver styret af en skrivepen, mens man kan styre og skrive med sin finger på et SMART Board. Der er fordele og ulemper ved begge tavletyper. På Søgårdsskolen har vi valgt at benytte SMART Board. Den vigtigste overvejelse gik på, at den medfølgende software var på dansk. Man kan på tavlen arbejde interaktivt i blandt andet alle Windows programmer såsom Explorer og PowerPoint, men hvis man bruger det tilhørende software (Notebook), følger der en masse gallerier og andre hjælpemiddel med, som netop er beregnet til interaktiv undervisning. Tavlen kan selvfølgelig også bruges som almindelig en projektor, hvor man kan vise film og lave PowerPoint fremvisninger. Prisen for et SMART Board ligger på et sted mellem kr. 1
2 De grundlæggende dysfunktioner set i lyset af en traditionel undervisning og en undervisningen med inddragelse af IWB. Jeg vil i den følgende del af opgaven beskrive de tre centrale dysfunktioner hos mennesker med ASF. Jeg vil gøre det konkret ved at se på en elev i min egen klasse. Jeg vil fokusere på, hvordan de tre dysfunktioner kommer til syne i en traditionel undervisningssituation, hvor det meste af undervisningen foregår fra læreren ved tavlen til klassens elever. Efterfølgende vil jeg beskrive, hvordan man ved hjælp af IWB til dels kan kompensere for elevens grundlæggende dysfunktioner. Undervisningssituationen er som nævnt et matematikforløb, hvor det overordnede tema er Geometri og i de konkrete timer handler det om vinkler. (se bilag 1) Empatiforstyrrelser/Theory of Mind. Begrebet Theory of Mind dækker den psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Fra spæd til voksen udvikler vi denne specifikke mentale funktion i socialt samspil med andre. (Haracopos, Demetrious, 2000) I en traditionel undervisningens situation, hvor læreren står ved tavlen og underviser eleverne om eksempelvis vinkelsummen i en vilkårlig trekant, vil informationerne komme verbalt, måske understøttet af noter på tavlen. Eleverne skal her bruge deres evne til at sortere mellem nyttige og unyttige informationer, læse lærernes kropssprog, mimik og gestikulation og forholde sig til lærerens mentale tilstand, sur/glad alvorlig/ironisk osv. For elever med AS kan denne multiple observation og registreringsproces,- også kaldet mentalisering, være meget vanskelig, hvilket kan umuliggøre en givtig læringsproces. Hos X viser dette sig ved, at kollektive beskeder og eksempler ikke altid bliver forstået og bearbejdet, og man må som underviser efterfølgende forklare det igen til X. Andre gange bliver kollektive beskeder ikke forstået af X, som de var ment, og man må også her individuelt forklare dem. Det er derfor vigtigt, at man som underviser er disse manglende forudsætninger bevidst, og at man i sin undervisning søger at tilrettelægge en undervisning, som hjælper eleven med at kompensere. Her vil brugen af IWB kunne hjælpe. Lærernes aktive rolle vil kunne reduceres til et minimum, idet man vil kunne producere færdige digitale undervisningsforløb (notebook notes) hjemmefra. Her vil man kunne skrive korte instruktioner på selve opgaven og med en enkel introduktion vil eleven eller en gruppe af elever kunne arbejde uden lærernes indblanden. Dette vil reducere mentaliseringsgraden. Man kan hjemmefra udarbejde et digitalt undervisningsforløb, der guider eleven og giver svaret på, om den stillede opgave er korrekt. For nogle elever vil en belønning kunne virke motiverende og dette kan nemt tilføjes i en notebook-note i form af eksempelvis et link til et sjovt filmklip på nettet eller et lille spil. Når eleven er færdig eller timen er slut, kan elevens arbejde nemt gemmes på en flashdisk eller i elevens personlige mappe, og der kan arbejdes videre med produktet næste gang. Det kan også printes ud, tages med hjem og vises frem. 2
3 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som man mener styres af frontallappen (pandelappen), dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallappen har hovedansvaret for, at adfærd eller mentale processer kan blive målrettede og problemløsende. For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert (Haracopos, Demetrious, 2000) Evnen til at få idé, fastholde denne og eventuelt skifte strategi ligger implicit i stort set al form for undervisning. I matematikken kan det være begrænset de første år, hvor kompleksiteten af opgaverne er mindre. Men senere vil eleverne støde på en masse opgaver, der kræver, at man bruger sine eksekutive funktioner. I Fælles Mål for matematik under arbejde med geometri efter 9. klasse står der blandt andet: at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt. (UVM, 2003). Når eleverne skal være i stand til at undersøge og vurdere, kræver det, at man afprøver forskellige hypoteser, som igen giver nogle forskellige handlemuligheder, som de igen skal undersøge og vurdere osv. Dette kræver i høj grad brugen af de eksekutive funktioner. Her har elever med AS ikke de samme forudsætninger for at leve op til folkeskolelovens trinmål, som andre elever har. Hos min udvalgte elev viser denne dysfunktion sig ved øget modstand mod de mere komplekse opgaver, som bliver mere og mere hyppige. Når X kan sidde på sin plads og arbejde med kendte opgavetyper og repetitionsopgaver, er arbejdsmoralen rimelig høj, men når opgaverne er mere problemorienteret, og der ikke er nogen umiddelbar struktur, lukker X helt af. Brugen af IWB vil i en vis udstrækning kunne hjælpe en elev som X til et større fagligt udbytte uden ovennævnte reaktion. Det er nemlig i høj grad muligt at strukturere undervisningen og bryde de problemorienterede opgaver ned til mindre komplekse dele. Man kan med en velforberedt undervisning på et IWB fjerne uvedkommende information og andre stimuli. Ved at hente tidligere fabrikerede notes, kan man visuelt støtte elevens hukommelse, hvilket optimerer forudsætningerne for, at der kan opstå ny erkendelse og læring. Central Coherence Central coherence er betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Denne evne synes at fungere inden for alle områder af informationsbearbejdning. (Haracopos, Demetrious, 2000) 3
4 Hvis man igen vender blikket mod en traditionel undervisningsform, vil man i selv samme undervisningsforløb få en masse små delelementer af information, som alle udspringer af hovedtemaet nemlig geometri. Man skal, som elev, kunne genkalde essenserne og erkendelserne fra tidligere gennemgået stof indenfor dette område og bruge det i en ny sammenhæng. Denne proces sker ofte uden nogle konkrete noter på den traditionelle tavle, som jo formentlig vil være visket ud fra sidste gang. Man antager altså, at eleven kan genkalde og genbruge tidligere pointer og erkendelser. På dette punkt har elever med AS en manglende forudsætning for at kunne præstere optimalt. Hos min udvalgte elev har dette, i den traditionelle undervisning, ofte vist sig ved at det lærte stof, har haft svært ved at fæstne sig, og man har fået indtrykket af, at skulle starte forfra på mange områder ved hver eneste times begyndelse. Dette har for X medført en stor modstand mod faget grundet hans manglende evne til skabe denne sammenhæng(analyse/syntese). Det giver han tydelig udtryk for ved at begrave hovedet i hænderne og lukke verdenen ude. Her vil brugen af IWB kunne hjælpe elever med manglende forudsætninger for central coherence. Ved at arbejde digitalt kan man gemme alle sider og alle notater, der er skrevet på tavlen og genkalde dem igen ved næste times begyndelse. Man kan så begynde den efterfølgende time med en kort gennemgang af sidste gangs undervisning, som gerne skulle virke genkendelig på eleverne. Ved at sænke tempoet vil man formentlig forøge chancen for, at der opstår en mere forståelig sammenhæng. Konklusion og perspektivering I de tre ovenstående eksempler har jeg prøvet at fremhæve de undervisningssituationer hvor IWB med fordel kan bruges frem for en traditionel undervisningsform. Det er klart, at på langt de fleste specialskoler og institutioner bruger man ikke en helt traditionel undervisningsform i undervisningen af elever med AS, men med Salamancaerklæringen i 1994 går udviklingen i folkeskolen mod en mere inkluderende form. Dette betyder i praksis, at mange elever med AS vil skulle følge undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse, hvor denne mange steder vil være mere traditionel og i hvert fald sjældent specialpædagogisk. Der er mange ting, der skal være på plads, for at man få en vellykket inklusion, men en af de mere håndgribelige kunne være, at man indførte mere undervisning med IWB. Jeg mener også, at man med fordel kan inddrage IWB til at supplere sin pædagogiske praksis på specialeskolerne. Både for at styrke det faglige indhold i lighed med ovennævnte eksempler, men også i det sociale arbejde kan man med fordel bruge IWB. Det vil være oplagt at inddrage den i blandt andet brugen af tegneseriesamtaler, KAT-kassen eller den digitale version af Jeg er noget helt særlig. Der er nogle forhold, man skal gøre sig klar, inden man anskaffer sig et IWB. Grundet tavlens størrelse, vil elevens arbejde være til skue for alle i klasserummet, og dermed også de fejl, som vil opstå. Hvis boardet ikke bruges af alle elever i klasserummet, kan det virke forstyrrende og distraherende for de elever, der ikke arbejder på tavlen, og specielt for de børn, der er let afledelige. Man skal også gøre sig mange overvejelser om, hvor tavlen skal placeres i forhold til eksempelvis andre elever, lysindfald m.m. Jeg mener, at man ved en velovervejet brug af IWB i undervisningen for elever med AS, kan medvirke til at styrke elevernes forudsætninger for at lære et mere kompleks matematisk indhold. Jeg tror og håber, at man i fremtiden vil se mange flere IWB hænge rundt omkring i klasserne på landets specialskoler. 4
5 Litteraturliste: Fleischer, Anne Vibeke og Merrild, Lise: Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk psykologisk forlag, Frith, Uta : Autisme : En gådes afklaring. - Hans Reitzels Forlag, Haracopos, Demetrious et al (red.): Asperger syndrom. Fra diagnose til behandling. - Videnscenter for Autisme, Undervisningsministeriet: Fælles mål Matematik UVM, 2003 Artikler Fleischer, Anne Vibeke: Børn med erhvervet hjerneskade og børn med autismespektrumsforstyrrelse. artikel, oktober 2006 Hove, Lisbeth og Deibjerg, Mette: Pædagogisk praksis i undervisning og behandling af børn og unge med autisme. Artikel, revideret november Mesibov, Gary B. og Shea, Victoria: Autisme Kultur: Fra teoretisk forståelse til praktisk undervisning. Forlaget skolepsykologi,
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereHvordan starter man ActivBoard op og tilslutter PC mv... 3 Hvordan tilslutter jeg min bærbare PC til ActivBoard?... 4
ACTIVBOARD Table of Contents Hvordan starter man op og tilslutter PC mv.... 3 Hvordan tilslutter jeg min bærbare PC til?... 4 Promethean s i samspil med andre programmer... 6 Samspil med Office pakken
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereSmartBoard og møder. Brug dit board når I mødes. Version: August 2012
SmartBoard og møder Brug dit board når I mødes Version: August 2012 Indholdsfortegnelse SmartBoard og møder...4 Hvad er et SmartBoard?...4 Tastatur...4 Fysiske værktøjer...5 Notebook...5 De grundlæggende
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereSammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007
Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard
Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereAnnita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj aba@ishoj.dk. IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.
26.juni 2013 Ansøgning om 15 IPADs, med tilhørende vejledningsforløb, som et værktøj til inklusion i almene folkeskoler i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Ansøger Arbejdstitel Målgruppe og varighed Annita
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereLærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet
Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,
Læs mereUndervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereSMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE
SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE Meddelelse om varemærker SMART Ink, SMART Meeting Pro, smarttech, SMART-logoet og alle SMART-sloganer er varemærker eller registrerede
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mere1. Indstillingsopgave
1. Indstillingsopgave Fag: Matematik Vejleder: Janne Olsen Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Emnebegrundelse...2
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePlan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.
Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00
Læs mereKompetencecenter for struktureret pædagogik. Læseplan for Socialfag
Kompetencecenter for struktureret pædagogik ØEN Læseplan for Socialfag Forord... 2 Hvorfor Socialfag... 3 Baggrund og teoretisk forankring... 4 Formålet for socialfag... 6 Fagets indhold... 7 Fagets progression
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereKlar Parat SMART! En "SMART" guide til IWB begynderlæreren
Klar Parat SMART! En "SMART" guide til IWB begynderlæreren Har skolen lige anskaffet sig et eller flere interaktive whiteboards, og er du lidt usikker på teknikken, så er der starthjælp at hente i denne
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereI. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2. IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4
I. SMART Board I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse... 2 A. Tastatur... 3 B. Optager... 3 C. Kontrolpanel... 3 IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4 A. En Notebookside
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereDET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE
Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePositiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020
Positiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020 Neuropædagogisk efteruddannelses forløb med praksiscertificering. Modul
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereProblembehandling. Progression
Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereAsperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser
Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereDIGITVÆRS Matematik i anvendelse
Hotellet Lærervejledning med bilag, kopi-, regneark og 19 digitale sider til den interaktive tavle og pc. Alt downloades via QR-koder eller links. DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Lars Jensen, Skolekonsulent
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs merei3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER
i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER Sammenlignet med traditionelle whiteboards indeholder i3board
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE
ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereLEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Læs mereInteraktiv Whiteboard og geometri
Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er
Læs mereAnalyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter
Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereMuseumsundervisning for børn med særlige behov
Museumsundervisning for børn med særlige behov Jeg er: - Lærerudd./tidl. skoleleder - Museumsunderviser - Udeskolevejleder Hånden i historien : Vesthimmerlands Museum Stenaldercenter Ertebølle Herregården
Læs mereAUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018
AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 Præsentation Helle Fiirgaard Andersen, autisme pædagog og autisme konsulent i Silkeborg Kommune. Erik, tilknyttet Aktivitetshuset. Mette, samarbejder med Erik
Læs mereIdeer til IT og ipad i dagtilbud
Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11
Læs mereIndhold. Interaktive tavler i undervisningen Øvelser. UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort
Interaktive tavler i undervisningen Øvelser Indhold Øvelse 1: Brug af netbaserede læringsresurser... 2 Øvelse 2: Hente resurser fra andre programmer... 2 Øvelse 3: Gennemgang af et program gennem brug
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011
IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereEn struktureret asperger -pædagogik
En struktureret asperger -pædagogik Lidt historik I 2008 startede Herning hf og vuc en 3-årig hf for unge med ASF. Uddannelsen skulle betales af kommunerne. Fra 2011 blev uddannelsen statsfinansieret,
Læs mereLæringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv
Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereFørstehjælp i teori og metode. En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange
Førstehjælp i teori og metode En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange Hvad adskiller teori og metode? Helt grundlæggende kan man sige, at teori er et niveau dybere end metode. Det
Læs mereNr. Asmindrup Skole og Videnscenter. Kursuskatalog 2012/2013 ADHD-KURSUS
Nr. Asmindrup Skole og Videnscenter Kursuskatalog 2012/2013 Kultur og Fritid har den glæde at hen over vinteren 2012/13 kunne tilbyde foreningslivet i Odsherred en lang række kurser, workshops, og temacafé
Læs mere