Det havnebaserede transportcenter i fremtidens transport- og logistiknetværk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det havnebaserede transportcenter i fremtidens transport- og logistiknetværk"

Transkript

1 Det havnebaserede transportcenter i fremtidens transport- og logistiknetværk Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og formål Metode Management Summary Udviklingstendenser og forandringskrav frem mod Drivere i udviklingen Transporten som smøremiddel for velstanden i verden De globale forskelle i løn- kontra transportomkostninger IT-udvikling med lysets hastighed Miljøet bliver nu taget alvorligt Mangel på arbejdskraft i transportsektoren og for få højtuddannede Markedskræfternes krav Konkurrence på logistiksystemer Logistikoperatørernes udfordringer Hvad kunderne kræver af logistikoperatørerne Transportformerne skal spille sammen Barrierer mellem aktører og transportformer skal nedbrydes Udvikling af den samlede kompetenceplatform Krav til den fremtidige godsinfrastruktur Havnen som professionel medspiller i værdikæden De politiske udfordringer Interesseorganisationernes udfordring Forventninger til udviklingen i godsmængder Godsmængder på havnene Få store og mange små Specialiseringens muligheder Virksomhederne og befolkningsudviklingens betydning for godstransporten Transportkorridorer det store trafikale H Transportformernes styrker og svagheder Når logistik bliver en konkurrenceparameter Når valget står mellem flere transportformer Transportcentre og kombiterminalerne Udviklingen mod transportcentre Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk i

3 7.2 Landbaserede transportcentre Kriterier for et succesfyldt landtransportcenter Havnebaserede transportcentre Kombiterminalerne Den havnebaserede transportcenter løsning Vifte-strategien Forudsætninger for strategiens bæreevne Hvad havnene mere selv kan gøre Fremtidsikring BILAG Havnenes godsomsætning Beskrivelse af Transportcentre Danske Havnes styreform Forskelle mellem de forskellige transportformer Havnebeskrivelser Produkttyper per havn Havnenes andel af godsmængden per produkttype, Grafik Godseksport per region (Tons) Grafik Godsimport per region (Tons) Kildehenvisninger Interviewoversigt Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk ii

4 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Det er nærværende udrednings hovedformål at underbygge og belyse: havnenes muligheder som transportcentre europæiske og danske erfaringer med store virksomheders logistik og distributionssystem og omlægning heraf, samt trafikale konsekvenser herved Udredningen og argumentationen skal således belyse i hvilket omfang, danske havne har mulighed for at blive omdrejningspunkt for logistik og distribution i en fremtidig strategi for godsinfrastrukturen, som supplement og aflastende alternativ til eksisterende transport- og logistiksystemer. Målet med udredningsarbejdet er at sikre, at danske havne får øget bevågenhed som et moderne og effektivt centrum for international såvel som national godshåndtering i det fremtidige logistik Danmark. Dansk infrastruktur står over for store udfordringer i de kommende årtier fordi godsmængderne til/fra Danmark forventes at vokse med mellem % frem mod år De danske havne har derfor en vital betydning for handel og vækst i Danmark, og det er derfor vigtigt, at drøfte den rolle, som havnene fremover kan påtage sig for den samlede transportsektor. Havne kan selvsagt ikke kan løse denne rolle alene, men er nødt til at samarbejde med de øvrige transportformer for at kunne levere den dør-til-dør-service, som kunderne efterspørger. 1.2 Metode Transport- og logistikområdet er gennem de seneste mange år analyseret og beskrevet nationalt og internationalt i utallige notater, arbejdspapirer og rapporter fra ministerier, kommissioner og interesseorganisationer. Fælles for de fleste notater og rapporter er, at de næsten altid tager udgangspunkt i en enkelt transportform. Generelt savnes et sammenhængende overblik på tværs af alle transportformer, hvor udgangspunktet er erhvervslivets krav til transport infrastrukturen. Nærværende analyse er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i transport- og logistikkæden ud fra en værdiskabelsestankegang og på tværs af transportformerne. Det er i denne værdikæde, at havne skal skabe deres respektive mulige konkurrencepositioner. Således giver det kun mening at tale om havne som transportcentre alene eller i netværk, hvis de ud fra en forretningsmæssig betragtning kan gøre det rentabelt selvfølgelig set i lyset af transport- og logistik erhvervenes rammevilkår. Informationerne er indhentet via personlige (kvalitative) interviews med udvalgte aktører i hele værdikæden, samt cases indhentet fra virksomheder og de større logistikoperatører. De personlige interview er efterfølgende suppleret med relevant statistisk materiale og sammenholdt med tidligere rapporter og udredninger. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 1

5 Informationsindsamlingen har haft følgende indhold: - Personlige og telefoniske interviews med 23 aktører i transport- og logistik værdikæden (6 virksomheder, 2 transportører, 6 havne, 3 rederier, 3 transportcentre, 3 organisationer m.v.). Desuden flere kortere telefoniske interview med diverse aktører. For oversigt se BILAG Gennemgang og opsummering af (nyere) relevante udredninger og rapporter fra ind og udland. For oversigt over anvendte kilder, se BILAG Desk research via databaser samt særkørsler fra Danmarks Statistik og Købmandsstandens Oplysningsbureau. Grundet den ekstremt pressede tidsplan for projektet kan nærværende udredning i sagens natur kun dække dele af problemstillingen, og der vil derfor meget sandsynligt være behov for efterfølgende informationsindhentning og bearbejdning af data på flere områder. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 2

6 2. Management Summary Danske havne og godsomsætningen over danske havne er afgørende for Danmarks handelssamkvem med udlandet og dermed for den økonomiske udvikling såvel nationalt som lokalt. Havnene håndterer 75 % af al godset mellem Danmark og udlandet, og desuden er de ca. 120 erhvervshavne med til at generere arbejdspladser og økonomisk udvikling lokalt. Godsmængderne og behovet for transport af gods er steget markant gennem en årrække og godsmængderne estimeres til at stige mellem % frem mod Det vil samfundsmæssigt stille store krav til øget effektivitet i alle transportog logistikkæder, samt nødvendiggøre store investeringer i infrastrukturen for at undgå flaskehalse og konsekvenser i form af store forsinkelser i transporten af gods. Ellers risikere man at begrænse den fortsatte økonomiske vækst i Danmark. Det er åbenbart, at ingen enkeltstående transportform kan løse den opgave at håndtere så voldsom en forventet stigning i gods og transportomfanget. Der er derfor brug for et effektivt samspil mellem en flerhed af transportformer og måder at løse fremtidens logistikopgaver effektivt på. Store globale spillere kommer til at dominere og sætte standarden for fremtidens transport- og logistikkæder. Udviklingen har gennem de sidste år gået fra transport til sammenhængende logistikkæder, hvilket har skabt store professionelle internationale logistikoperatører som f.eks. Deutsche Post World Net (DPWN, DHL), TNT, FedEx og UPS, terminaloperatører som APM Terminals, PSA, Hutchison, speditører/transportører som Kuehne & Nagel og Schenker m. fl. Nogle få er skabt ved organisk vækst, de fleste dog via opkøb og sammenlægning gennem horisontal koncentration (kritisk masse, stordriftsfordele) og vertikal integration for at kunne tilbyde kunderne totale transport og logistik ydelser og for at kunne kontrollere hele transport- og logistikkæden. Tillige har de globale aktører satset på produktudvikling og introduktion af nye koncepter og forretningsområder, f.eks. koncepter til 3. og 4.- parts logistik, dvs. mere eller mindre overtagelse og styring af virksomhedernes logistikfunktion, styring af lagerfaciliteter og dertil knyttede services vedrørende håndtering, track & trace, elektronisk data udveksling (EDI) etc. De lokale og regionale følger trop og søger tættere til kunderne I Danmark er trenden også synlig eksempelvis hos rederier, shippingfirmaer, speditionsfirmaer og vognmandskoncerner som f.eks. Unifeeder, APM Terminals, DSV, Leman, Bluewater Shipping, Schenker, TNT, Shipping DK m.fl., som i stigende udstrækning behersker flere led i logistikværdikæden i Danmark. Også disse har ved fusioner og opkøb opnået en så stor kritisk masse, at de er i stand til hver især at opbygge og operere egne faciliteter (lagerfaciliteter, distributionscentre m.v.) i forretningsmæssigt relevante knudepunkter. Faciliteterne placeres typisk med tæt beliggenhed til motorveje. Logistikudbydernes styrke er deres størrelse, deres internationale perspektiv (Europa, Verden) og det faktum, at de har direkte dialog med kunderne (transportkøberne). Logistikoperatørernes viden og supply chain-kompetencer Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 3

7 understøttes i stigende udstrækning af effektiv anvendelse af gode IT-systemer til at styre logistikken. Lastbiltransport er i Danmark den dominerende indenlandske transportform, især for stykgodstransport. Allerede nu er det dog et faktum, at virksomheder og transportaktører i stigende udstrækning oplever fordyrende transporter, og stigende problemer med rettidig forsyningsevne. De belastede strækninger findes især i motorvejs H ets (E20/E 45) mest befolkningstætte områder. Udover forsinkelser og langsommere leveringer skaber den øgede person- og lastbiltransport en række belastninger for det omliggende samfund i form af støj, CO2 udslip, anden forurening m.v. På godstransportområdet er det således nødvendigt, at tænke i løsninger, som reelt gør det muligt til enhver tid at anvende den transportform eller kombination af transportformer, der på én og samme tid lever op til erhvervslivets behov og er i overensstemmelse med de danske og med EU s erklærede målsætninger. En åbenlys løsningsmodel er at bringe transportformerne bedre sammen. Da havnen ikke kan flyttes til de andre transportformer, er det naturligt, at etablere konsoliderings-, distributions- og transportcenter på havnen og sikre ordentlige veje og baner dertil. Denne logik er også helt i tråd med den linie, som EU har lagt i den gennemførte revision af Hvidbogen i Her er læren, at kun projekter, der vælger den mest optimale sammensætning af transportformer, er bæredygtige. 1 Den havnebaserede transportcenter løsning - Vifte-strategien Målsætningen er at skabe en ny godsinfrastruktur, som kan være en reel løsning og et supplement til det store motorvejs H. Derfor foreslås en flerstrenget vifte-strategi, som tager sit udgangspunkt i en todelt tilgang til en fremtidig effektiv godsdistribution over og via danske havne. 1 Kilde: Notat fra Tetra Plan: Overflytning af gods fra vej til sø, april 2007 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 4

8 Strategiens to tilgange: Udvikling af større nationale havnetransportcentre med faciliteter og koncepter til håndtering af såvel internationale som nationale godsmængder. Med en placering i centrum for de store godsvolumener - til opnåelse af kritisk masse - så man opbygger kapaciteter og faciliteter, der vil kunne opfylde målsætningen om i væsentlig grad at begrænse udviklingen i godstransporten på vejene. Optimering af regionale transporter via regionale havnetransportcentre, som dels løser en lokal/regional opgave og dels fungerer som fødelinier ind til samlende større knudepunkter f.eks. de nationale havnetransportcentre. Transporten kan foregå via bane og/eller bil eller i frekvente søbaserede løsninger mellem havnene. Motivering for strategien Vifte-strategien tager afsæt i at finde andre transportveje uden om motorvejsnettets flaskehalse i størst muligt omfang, og skal samtidig ses som en videreudvikling af de aktiviteter og de godsmængder, som allerede i dag håndteres over havnene. Det handler om at tænke i et vifteformet og flerstrenget logistiknetværk, hvor havnenes særlige forudsætninger og kompetencer kan tages bredt i anvendelse. Vifte-strategien vil handle om yderligere værdiskabelse i værdikæden, og om den vifte af muligheder, som transportcentre kan tilbyde f.eks. i form af fleksible multimodale løsninger og value added services. Udover skaleringen i operationerne vil de to typer havnetransportcentre være forskellige i størrelse (areal m. v.) og i volumen og graden af specialisering dvs. afspejle forskellene mellem havnene, deres aktivitetsomfang, de virksomheder, det oplandspotentiale og den hinterlandstruktur, som omgiver dem. Vifte-strategien skal kunne tilbyde størst mulig samordnet modalitet og dermed konkurrencedygtige løsninger mellem regioner og internationalt, så der sikres en omkostningseffektiv transport og transit gennem konsolidering af gods på relevante knudepunkter. Ved samarbejde og samordning mellem alle interessenter i godsinfrastrukturplanlægningen og blandt alle aktører i transport- og logistikkæden vil Vifte-strategien kunne blive en markant bidragyder til fastholdelse og videreudvikling af Danmarks konkurrenceevne. Forudsætninger for strategiens bæreevne De forhold som overordnet skal sikre strategiens bæreevne fremgår af den efterfølgende figur. De er delt op i hhv. de eksterne forhold, som samfundet har et ansvar for bliver opfyldt, og så de interne forhold, som det er op til havnene at opfylde. Det er havnenes egen indsats, som skaber succesen, mens rammevilkårene alene sætter niveauet for succesens mulige størrelse. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 5

9 Eksterne forhold Tilpasning af havnenes rammevilkår og dermed erhvervsmuligheder Interne forhold Samarbejde havnene imellem Konsolidering af gods via samarbejde mellem havne, rederier m. fl. Fangarme bedre infrastruktur til havnene (vej, bane) Vifte-strategiens hovedforudsætninger Udvikling af havnens infra- og suprastruktur Udvikling af konkurrencedygtig søbåren nærtrafik Forskning og udvikling af ny og anvendt teknologi Etablering af transportcenternetværk Udvikling af samordnet modalitet på havnen Pointen er, at havnene kan gøre meget selv for at skabe øget vækst. Men for at leve op til målsætningen om virkelig at kunne aflaste den nationale og internationale godstransportudvikling på motorvejene forudsættes: havnenes rammevilkår tilpasset udviklingen øget fokus på udvikling af ny og anvendt teknologi infrastrukturen til/fra havnene udvikles i henhold til de fremtidige transport- og godsstrømme Disse er langt hen ad vejen offentlige opgaver, der må løses på det politiskadministrative niveau. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 6

10 3. Udviklingstendenser og forandringskrav frem mod 2025 Tiltagende globalisering og stærkt øget flow af varer mellem lande og regioner stiller krav om forandring til den måde virksomheder og logistikoperatører anskuer logistikfunktionens fremtidige rolle og udfordringer. Til denne udredning har vi interviewet repræsentanter fra alle dele af transportog logistikkæden. De fremhæver alle nogle hovedtemaer, som de anser for afgørende at finde løsninger på, for at skabe størst mulig konkurrencedygtighed i dansk transport og logistik. Undervejs underbygges temaerne med nationale og internationale statistikker, analyser og cases. Hovedtemaerne er: Drivere i udviklingen o Velstandsudviklingen og transporten o Udnyttelse af globale forskelle i lønomkostninger kontra transportomkostning o IT-udviklingen og hastigheden heri o Miljøet o Øget uddannelsesniveau Markedskræfterne o Erhvervslivets behov, ønsker og krav o Logistikoperatørernes udfordringer De politiske udfordringer De interesseorganisatoriske udfordringer 3.1 Drivere i udviklingen Transporten som smøremiddel for velstanden i verden Deregulering og liberalisering i den industrialiserede verden af de fleste transportog kommunikationsformer har fået priserne på alle former for transport og kommunikation til at falde. Videre har udviklingen i verdens frihandel givet lavtlønslandende - ikke mindst i Asien - et udviklingsmæssigt boom. Aldrig har befolkningerne i den industrialiserede verden kommunikeret så meget, rejst så meget og forbrugt så mange varer, produceret i andre verdensdele. Eksempelvis har Kina sat sig på produktionen af op mod 90 % af verdens legetøj, og er i dag førende producent indenfor mange produktområder. Den frie bevægelighed for mennesker og varer er således en væsentligt medvirkende faktor for udviklingen i landenes bruttonationalprodukter. Det er derfor naturligt, at ministerierne 2 betragter transport, som ikke bare velstandens smøremiddel, men som en af velfærdsstatens grundpiller. Hvor udviklingen i godsmængden historisk har fulgt udviklingen i bruttonationalproduktet, viser grafen herunder, at den teknologiske udvikling og 2 Godstransport : Økonomi & Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Miljøministeriet, 2003 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 7

11 globaliseringen har skabt en accelerator-effekt, hvor forbruget og dermed godsmængderne nu vokser hurtigere end udviklingen i bruttonationalproduktet. Kilde: Godstransport 2003, Tal fra 2004 samt 2005 bekræfter tendensen De globale forskelle i løn- kontra transportomkostninger Dereguleringen og liberaliseringen af verdenshandlen har skabt muligheder for at udnytte lønforskellene ved at outsource (typisk løntunge) produktionsprocesser til f.eks. Østeuropa og landene i Asien, og denne proces har været en af drivkræfterne bag de stigende godsmængder og udviklingen af mere konkurrencedygtige transportsystemer (containere). De lave produktions- og transportomkostninger tilsammen muliggør i dag, at det ikke blot er rentabelt at transportere færdigvarer, men også en række halvfabrikata og råvarer, frem og tilbage mellem verdensdelene. I følge til Dansk Industris undersøgelser 3 om danske virksomheders outsourcing af produktion forventes denne at fortsætte, hvilket kommer til at øge den internationale godstransport til Danmark IT-udvikling med lysets hastighed De globale integratorer 4, som Federal Express, DHL (Deutsche Post World Net), TNT (TPG Group) og UPS, var de første til at tage nye IT-værktøjer i anvendelse, og de sætter standarderne i international transport og logistik. Bl.a. har TNT været en af bannerførerne i 3. parts logistikken indenfor styring af komponentleveringerne til automobilindustrien i Europa, da denne skulle omstille sig til at tage konkurrencen op med japanerne. 3 Globale muligheder og vækst. En analyse af danske virksomheders outsourcing, Dansk Industri Integratorer: De nedbrød som nogle af de første i verden barriererne i logistikkæden world wide indenfor pakker og breve og overtog selv ansvaret for alle end-to-end funktioner. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 8

12 Kendetegnende for IT-udviklingen er videre, at den har skabt muligheden for at styre indkommende og udgående fysisk og elektronisk kommunikation med anvendelse af alle transportformer og medier i variabel kombination. Dette kræver, som Sven Buhrkall bl.a. sagde på en konference i 2004: At informationsteknologien integreres i hele forløbet. 5 Netop manglende integration giver flaskehalse og tidstab med alvorlige økonomiske konsekvenser. Netop IT-integration er, hvad AP Møller Maersk og Kuehne & Nagel i dag praktiserer world wide eller regionalt med deres dør til dør 3. og 4. parts logistik og 24/7/365-service. Allerede i dag muliggør Universal Automatic Identifikation System (AIS) udveksling af oplysninger mellem skibe og skibe samt landcentre/havne. Her kan udveksles information om gods, tidsplan, ledig kapacitet og meget mere. De største danske rederier har allerede installeret AIS i deres skibe. I Før trafikken går i stå 6 anbefales investering i intelligente transportsystemer (ITS), en trådløs transportbørs og selvfølgelig anvendelse af trådløs teknologi i alle godstransportformer. Og potentialerne for værdiskabelse anses for store, hvis de europæiske vandveje kan laves om til motorveje for transport af varer og gods. Men det kræver intelligent søtransport, hvor alle snitflader mellem de forskellige logistikoperationer kommer til at fungere gnidningsfrit. Videre skal der skabes synergier mellem vandtransport (Short Sea Shipping, containerskibe) og landtransport (gods på jernbane og lastbiler). Synergierne kan findes i alt fra udvikling og anvendelse af IT-systemer, fælles effektive administrative rutiner, koordinering af sejl-/køreplaner, fælles udnyttelse af salg og marketing, fælles udvikling af systemløsninger. Denne virkelighed og udfordring skal alle aktører i transport- og logistikkæden forholde sig til og finde svar på Miljøet bliver nu taget alvorligt I 20 år har miljøet været diskuteret, men uden den egentlige gennemgribende bevågenhed i de større lande i verden - trods Kyoto-protokollen fra december Først efter at tidligere vicepræsident Al Gore kom med sine advarsler om den globale opvarmning i foråret 2006, og Stern-rapporten om klimaændringer kom på bordet i UK i efteråret 2006, blev der sat en ny dagsorden, som FN s klimapanel og mange eksperter i denne tid prøver at få en fælles holdning til. Men måske kommer kravene til den fremtidige udvikling af den miljørigtige transport- og logistikkæde fra forbrugerne. Nogle af verdens største dagligvarekæder har således nu indarbejdet miljøhensyn i deres strategier, hvilket bl.a. fremgår af nedenstående cases fra henholdsvis Tesco og Wal-Mart. 5 Udfordringer: Forskning og kompetenceudvikling. Tøf Konference den 28. januar 2004 i Fredericia. Svend Buhrkall, formand for Institut for Transportstudier. 6 Før trafikken går i stå Akademiet for de tekniske videnskaber, ATV, september 2006 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 9

13 Case Om Tesco s nye miljøstrategi og miljøcertificering De store europæiske supermarkedskæder slås om forbrugernes gunst, og kampen foregår med økologi og bæredygtighed som våben. En af verdens førende kæder Tesco har af forbrugerne været tvunget til at lancere et nyt værdisæt, en ny mission og en ny strategi, hvor al transport skal gøres CO 2 neutral og alle varer bliver nu miljømærket efter de nye retningslinier. Som et led i at sikre CO 2- neutraliteten plantes træer, mens der samtidig lanceres lokale varesortimenter i supermarkederne, så transporten minimeres mest muligt. Kilde: Tesco, 2007 Case Wal-Mart "Sustainability 360" WAL-Mart s CEO lancerede på en miljøkonference i London den 1. februar 2007 en ny global miljøstrategi for verdens største supermarkedskæde. Blandt et bredt spekter af udviklingskrav skal følgende fremhæves: As he addressed the different planks of "Sustainability 360," Scott highlighted Wal-Mart's initiative to work with suppliers to reduce packaging by five percent by an effort equal to removing 213,000 trucks from the road, and saving approximately 324,000 tons of coal and 67 million gallons of diesel fuel per year. He also talked about the company's goal to develop partnerships that help suppliers run more sustainable businesses and factories. Kilde: Miljøudviklingen kan i enhver henseende tale for øget skibstrafik og mere gods over havnene, som også EU længe har haft ønske om. Miljøet vil imidlertid kun være en bærebølge for havnene i det omfang kundernes krav til øvrige kriterier i transport- og logistikkæden kan opfyldes Mangel på arbejdskraft i transportsektoren og for få højtuddannede Det stigende uddannelsesniveau i Danmark gør landet til en vidennation, der således ændrer karakter fra et produktionssamfund til et forbrugssamfund. Den samlede transportsektor får sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Jævnfør efterfølgende figur er det kun søtransporten vist i søjlen til venstre, der hidtil har været i stand til at tiltrække de højtuddannede, og allerede nu kæmper vejtransporten med at skaffe kvalificerede chauffører. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 10

14 Det relativt lave uddannelsesniveau hos de fleste aktører i transport- og logistikkæden tvinger dem yderligere til at samarbejde på nye måder for at skabe fælles løsninger til gavn for kunderne. Løsninger som samtidig sikrer flere tonkilometer per involveret person. Her kan alternativet sø/havn blive et oplagt supplement, idet det netop er et af søtransportens fordele, at store mængder gods flyttes med et minimum af personer involveret. 3.2 Markedskræfternes krav Konkurrence på logistiksystemer Udviklingen for virksomhederne går i retning af konkurrence på logistiksystemer. Det handler ikke længere om blot at skære i omkostningerne via Supply Chain Management overvejelser med færre leverandører og strategiske udviklingssamarbejder. Nu handler det også om lean-agilty manufacturing, hvor virksomhederne er i stand til at levere skræddersyede produkter i et variabelt produktions- og distributionsflow. Årsagen er den enkle, at forbrugerne i stigende grad vil behandles individuelt uden at betale mere for det. Samtidig har informationsteknologien på en række områder skærpet forventningerne til hurtig levering, hvilket smitter af i konkurrencen mellem udbyderne. Det kræver en koordinering mellem alle forretningsprocesserne value chain alignment således, at forsyning og distribution hele tiden kan optimeres. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 11

15 Lego, Grundfos, Ford, Dow Chemicals, Pfizer, The Gillette Company, Heinz, Kraft, Philips, Procter & Gamble er blot et lille udsnit af eksempler på globale virksomheder, som arbejder med alignment af alle deres processer. Illustrationen herunder viser i hovedtræk de problemstillinger, som de alle i større eller mindre grad har været- og fortsat er stillet overfor murene skal falde og processerne integreres. Purchasing Supply Distribution Fulfillment Source (Make) Deliver Returns Return Kilde: Frit efter cases fra SCOR (Supply-Chain Operations Reference model), The Supply-Chain Council. Hovedtemaerne for alle virksomhederne har været- og er: Fleksibilitet Partner Integration Rationalisering Agility principper (SOA Service Oriented Architecture) o o o o o Flytbarhed ikke bundet til bestemt struktur/platform Netværk (Vifte) - integration, finder den optimale vej undervejs Simpelt fælles interne og eksterne definitioner Standarder baseret på branche-standarder Udvidelse kan flyttes og anvendes til nye formål I mange henseender kræver denne udvikling i logistikken en række skalafordele, som kun kan opnås gennem konsolidering. Det giver færre og større betydende spillere inden for de fleste brancher, hvilket er lig med større forhandlingskraft i køb og salg af alle ydelser. Men selv med opnåede skalafordele for de enkelte virksomheder får logistikken en stadigt mere afgørende konkurrencemæssig betydning. Derfor vælger flere og flere at outsource hele forsynings- og distributionsflowet for at kunne fastholde fokus på kerneforretningen design, udvikling, branding, markedsføring og salg. For transport- og logistikoperatørerne betyder ovenstående, at de er nødt til at søge integration og kontrol over deres logistikkæder efter de samme principper som kunderne. Og som tidligere beskrevet er mange allerede på vej i denne retning. Herunder er blot vist en af de seneste cases fra en dansk transport- og logistikvirksomhed. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 12

16 Case DSV bygger logistikcenter for Volvo DSV har netop (marts 2007) indgået aftale med bilproducenten Volvo om at stå for opbygningen af et logistikcenter på fabrikkerne i Belgien. Prisen bliver omkring 30 mio. euro, svarende til over 210 mio. kr. DSV Solutions skal investere i centret, som bygges på Volvos grund. Det bliver på to etager med en samlet størrelse på kvadratmeter. Opførelsen forventes at skabe yderligere 100 arbejdspladser i DSV Solutions, som i forvejen har 200 ansatte. DSV Solutions er transportvirksomhedens mindste forretningsområde - men samtidig med udsigt til det største vokseværk i Omsætningen blev i 2006 på 1 mia. kr. I år vil forretningen vokse til det firedobbelte efter købet af hollandske Frans Maas i april Kilde: pressemeddelelse 23. marts Logistikoperatørernes udfordringer Hvad kunderne kræver af logistikoperatørerne De interviewede virksomheder har følgende fælles grundlæggende behov, ønsker og krav til deres transport- og logistikleverandører: Produkternes stigende forretningsmæssige værdi øger kravene til tidsfaktoren Stor økonomisk betydning af forædlingsgrad/pengebinding, volumen, lagertid, fleksibilitet i leverancesystemet, tidskritiske sæsonvarer/forårskollektion etc. Friske varer stiller særlige krav til hastigheden i inbound og outbound logistik Nedenstående figur viser logistikoperatørernes ydelser (gul/stiplet cirkel) samt deres understøttende transport- og logistiksystemer (hvid/hel cirkel) i forhold til den forretningsmæssige værdi og tidsfaktoren. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 13

17 Tidsfaktorens betydning/tidskritisk Lille Middel Stor Forretningsmæssig værdi Middel Høj JIT Track & Trace 3. parts logistik 24/7/365 Kombiterminal Fleksibilitet Sikkerhed Containerisering LO/LO Transportcentre/- Knudepunkter/- infrastruktur 4. parts logistik IT integration Total intermodalitet mellem alle transportformer samt multimodalitet Lav RO/RO A-B transport Lastbil, tog, skib, fly Med stigende værdi og tidskrav øges således kompleksiteten i logistikoperatørernes løsninger og kravene til styring og kontrol skærpes. Øverste venstre hjørne (rødt i farver) er et ikke efterspurgt ydelsesområde, fordi produkter af forretningsmæssig høj værdi helst skal sælges hurtigst muligt af hensyn til rentabliteten. Nederste højre hjørne (rødt i farver) er et ikke udbudt ydelsesområde, fordi kunderne ikke er villige til at betale ekspres-pris for produkter af forretningsmæssig lav værdi (f.eks. simple plastic vareprøver). Når lav-værdi produkter alligevel til tider kan komme hurtigt frem eller den halve klode rundt til konkurrencedygtig pris, skyldes det oftest ledig transportkapacitet (grundet samhandels-ubalancer), som udbydes til marginalomkostningerne. Figuren kan også anvendes til vurdering og fastlæggelse af, hvilke kunder og varetyper det vil være realistisk at skaffe til og/eller via havnen. Det afhænger i store træk af havnens samlede konkurrencekraft evnen til i et samarbejde med professionelle logistikoperatører at levere de ydelser, som matcher kravene på et givet niveau. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 14

18 Transportformerne skal spille sammen Efter de interviewedes opfattelse har transportformerne hver især en række egenskaber og fordele, som i høj grad komplementerer hinanden. Indbyrdes burde de kunne fungere fremragende fleksibelt og smidigt i forhold til de forskellige kompetenceniveauer i den beskrevne behovs- og ydelsesmodel. Men i alle lande i den industrialiserede verden har der været tiltro til, at lastbilen ville løse alle transportproblemer, og at 12 motorvejsbaner i hver retning ville fjerne enhver flaskehals. Sådan er det bare ikke gået hverken i USA, Japan eller Europa. Sammenhængen i infrastruktursystemerne lider under det, og havne og jernbaner har haft lavere prioritet i et par generationer. Derfor står transport- og logistikbranchen i dag overfor en række udfordringer. Her og nu skal der findes løsninger på de stigende flaskehalsproblemer i et fornyet samarbejde mellem transportformerne. Men først og fremmest skal der på sigt skabes en ny godsinfrastruktur, hvor der tænkes i helhedsløsninger med alle transportformer involveret. Herunder gives et eksempel på nyt samarbejde og mere søbåren trafik. Case: Esbjerg Zeebrugge RO/RO forbindelse Er et godt eksempel på søtransportens muligheder også på kortere distancer intereuropæisk trafik - som supplement til lastbilkørsel mellem udlandet og Jylland. Rederiet Cobelfret startede 1. Jan ved den tyske vejskats indførsel - en ny rute, hvor man én gang om ugen om natten - flytter et RO/RO skib fra Zeebrugge- Themsen (Purfleet)- ruten til Zeebrugge-Esbjerg. Ekstraomkostningerne er primært bunkerafgift og hyre til besætningen, idet skibet afskrives på dagruten. Ruten har haft god vækst og flytter TEU/Mdr., og turen tager i alt 20 timer og er både hastighedsmæssigt (efter nye køre/hviletidsbestemmelser), og prismæssig konkurrencedygtig med lastbiltransport. Ruten aflaster tillige en af de mest trafikerede vejnet i Europa omkring Rotterdam, Hamborg m.v. Samtidigt er ruten et eksempel på en logistikværdikæde, hvor landtransportører og bilproducenterne samarbejder om at optimere kapacitetsudnyttelsen i ubalancen ved lastbiltransport af nye biler mellem Malmø og Jylland. Nye biler kommer ind til Esbjerg fragtes til Malmø via lastbil og andre bilmærker, der er sejlet direkte ind til Malmø, køres så fra Malmø tilbage med de samme lastbiler så der bliver tale om en win-win situation og minimering af transportomkostningerne for alle billeverandører. Kilde: Esbjerg Havn Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 15

19 Nedenstående case er et godt eksempel på nødvendigheden af nytænkning i den fremtidige transport- og logistik infrastrukturplanlægning. Case Når ører bliver til millioner af kroner i tabt indtjening Danmarks største detailhandelsvirksomhed Coop Danmark har om nogen mærket de sidste 50 års forsømmelser i den infrastrukturelle udvikling. Tidligere var op til 80 % af de nationale terminal til terminal transporter på jernbane, samt ca. 20 % af inbound transporterne fra europæiske leverandører ligeledes på jernbane. Desværre kan jernbaneleverandøren ikke længere se økonomien i samarbejdet, og det er ophørt! Tilsvarende ønskede Coop containere med feeder til en havn 3 gange om ugen, men kun 2 af gangene kunne leverandøren leve op til ønskerne, og muligheden blev droppet. Nu foregår transporten så med privatbane mellem Hamburg og Taulov, hvor der omlades, og containerne fragtes med bil til centralt distributionscenter de kunne principielt være fortsat med tog, men... Dagligt har virksomheden ca. 500 lastbiler inbound til 10 forskellige terminaler (ferskvarer, nonfood, osv.) i landet og 550 outbound lastbiler. Derudover fragtes årligt 6000 containere. Efter manges års konsolidering af terminaler/distributionscentre, kan Coop i den nærmeste fremtid blive tvunget til at decentralisere igen på grund af flaskehalse, trængsel og køre/hviletidsbestemmelser. Dette er konsekvensen af den manglende samordning mellem transportformerne og den usammenhængende infrastruktur for en virksomhed, hvor en sparet øre per distribueret liter årligt vil give 50 millioner kroner på bundlinien. Kilde: Coop Danmark A/S, Barrierer mellem aktører og transportformer skal nedbrydes De interviewede virksomheder oplyser, at transport- og logistikomkostningerne typisk kan udgøre mellem 8 og 15 % af salgsprisen. For frugt og grønt kan transportomkostningerne dog sagtens udgøre op til 20 % af salgsprisen (spisekartofler). Det er samtidig yderst bemærkelsesværdigt, at transport af en DVD-spiller fra Shanghai til Århus kun udgør 1 % af salgsprisen. 7 Det er med andre ord i enderne af transportkæden, at det koster. I henhold til nævnte cases synes der således at være al mulig grund til at gå hele vejen og vende hver en sten i transportværdikæden. Den efterfølgende transport- og logistikværdikæde er kendetegnet ved, at hver pil er en proces af kortere eller længere varighed, og at hvert skift mellem processerne kræver en eller anden form for omladning RO/RO, LO/LO, tungløft, pump etc. Værdikæden vil selvfølgelig se forskellig ud, afhængig af om der tages udgangspunkt internationalt eller nationalt, men det ændrer ikke ved grundlaget og de principielle betragtninger. 7 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 16

20 Omladnings- eller terminaltiden og omkostningerne forbundet hermed, er i dag en af de meget væsentlige årsager til, at transporten forløber, som den gør. Flow af værdiskabende processer Leverandør Lastbil Tog Distributionscenter Konsolideringscenter Lastbil Tog Fly Ocean Carrier/- Feeder Anløbshavn Kons. / distrib./- transportcenter Lastbil Tog Fly Udskibningshavn Konsolider ing./ transportcenter Lastbil Kunde/Modtager Kundens behov/ønsker/krav Figurens røde pil nederst fra højre mod venstre indikerer, at kundernes krav skal være kendte i alle led i transportværdikæden, hvis en optimering af godstransporterne skal kunne finde sted. Den grønne pil øverst fra venstre mod højre indikerer, at aktørerne kun med baggrund i viden om kundernes krav og viden om godset kan sikre værdiskabende transportflow. Processen optimeres bedre med integreret ITkommunikation, effektive omladninger og samordnet modalitet mellem transportformerne. I det følgende er givet en række cases, som underbygger kravet om effektivisering af omladningerne, når det handler om de korte distancer, samt behovet for samarbejder om konsolidering af gods. Case - RO/RO versus ren lastbiltransport Unifeeder har beregnet et tænkt eksempel på sammenligning mellem skib og lastbiltransport på distancen KBH-Oslo (ca. 560 km) omkostning via kørsel med lastbil = DKK. Der er regnet med kørsel i for og eftertransport (1.000 DKK). Konklusionen er, at kombinationen sø/lastbil er konkurrencedygtig, ved en 80 % kapacitetsudnyttelse af skibet, hvilket underbygger mulighederne ved konsolidering af godset via samarbejde på tværs af havne og distributionsformer Belægning 100 % 90 % 80 % 70 % Skib Kilde: Unifeeder tænkt eksempel + kørsel I alt/dkk Per trailer Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 17

21 Case: Muligheder i feedertrafikken Associated Danish Ports A/S (ADP) øgede i 2006 containertonnagen med feederskib mellem Fredericia og Hamborg med 40 % i fuld konkurrence med bil og bane. Taulov Kombiterminal har 5 ugentlige afgange med heltog til Hamborg. Mængden svarer til ca lastbiler årligt. ADP vurderer, at mængden transporteret med skib kan øges med mellem % i de kommende år, hvis rederiet fortsat vil anløbe. Rederiet bekræfter at ruten er rentabel, især fordi ruten kombineres med andre havne hvilket understreger pointen om, at konsolidering af gods giver frekvens, regelmæssighed og god økonomi i det søbårne alternativ. Kilde: Associated Danish Ports/Unifeeder Udvikling af den samlede kompetenceplatform For at logistikoperatørerne bliver i stand til at følge kundernes krav, skal de udvikle deres kompetenceplatform inden for IT, logistikviden og forretningsforståelse. Hvilket også fremgår af nedenstående figur. Udviklingen kræver således, at alle operatører i transport- og logistikkæden fastlægger deres roller samt specialisering. Videre kræver det, at de søger så tæt til kunden som muligt, for at sikre dyb indsigt i det ansvar de påtager sig for værdiskabelsen, når de går ind i kundens forretningssystem. Volvos seneste kontrahering med DSV er et eksempel på operatørens kompetenceudvikling og levering af 3./4. parts logistik. Transportformernes usammenhænge er også den udfordring som APM Terminals og Kuehne & Nagel, som blot to eksempler, har søgt at løse ved tage det totale ansvar for hele transport- og logistikopgaven. De har egne IT-systemer integreret med kundens, de operer egne havneterminaler, egne skibe, egne konsolideringscentre og distributionscentre og egne lastbiler. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 18

22 Krav til den fremtidige godsinfrastruktur Det er alle interviewedes opfattelse, at der i Danmark ikke eksisterer en samlet strategi for den fremtidige godsinfrastruktur i Danmark. Det er også vurderingen, at der bør skabes en bedre sammenhæng mellem transportformerne, så kravene til effektivitet, fleksibilitet og miljørigtig logistik kan efterkommes Havnen som professionel medspiller i værdikæden Havnene som led i logistikkæden er som regel funktionelt opdelte. Havnene i sig selv leverer kajplads, vanddybde, arealer og pakhuse, mens private virksomheder leverer stevedore-, mægler og terminaloperatørvirksomhed. Men havnen vil i fremtiden ikke kunne undslå sig fra et mere aktivt engagement i flere led i værdikæden, hvis den vil have indflydelse på sin egen fremtid. Udviklingen i markedskræfterne medfører for havnene krav om indbyrdes samarbejde, specialisering, forretningsmæssig professionalisering samt strategiske vertikale samarbejder med fælles vision, mål og værdier. Nye styreformer og ejerskaber kan blive nødvendige, hvis også decideret vertikal integration skal skabes. Fremtidsperspektiverne og kravene er uddybet i afsnittet om Den havnebaserede transportcenter løsning. 3.3 De politiske udfordringer De er de interviewedes opfattelse, at de nationale, regionale samt kommunale strukturer for længst er overhalet af udviklingen. De kræver en samlet national godsinfrastrukturløsning fastlagt ud fra en samlet tankegang om helhed i transport- og logistik-værdikæden. Der findes allerede gode eksempler på sådanne strategier fra Finland og Sverige og fra flere andre lande. Ud over at et effektivt transportsystem er nødvendigt for at bevare velfærdsstatens høje serviceniveau, er det også nødvendigt for, at Danmark kan stå sig konkurrencekraftigt stærkt i forhold til øvrige transport- og logistikkorridorer i Europa. Især med fokus på Norden og Baltikum, der samtidig er porten til Rusland. Det er således et ønske fra alle interviewede at havne, vandveje og jernbaner tænkes ind i det danske godsinfrastrukturbillede, idet der ellers er en frygt for at den fremtidige vækst og udvikling hæmmes væsentligt. 3.4 Interesseorganisationernes udfordring I dag tænkes meget i siloer, som let bliver til vanetænkning og fører til suboptimering mellem transportformerne. Det var flere af de interviewedes opfattelse, at også interesseorganisationerne ud over at varetage egne medlemmers interesser skal begynde at tænke transport og logistik ud fra en værdikædetankegang. Flere af de interviewede var således inde på, at visse organisationer måske ligefrem burde fusionere, men i det mindste var det ønsket, at der skabes en Transport- og logistikerhvervenes paraplyorganisation. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 19

23 4. Forventninger til udviklingen i godsmængder Den internationale godsmængde forventes at stige med + 75 % frem mod år , og hertil kommer en tilsvarende forventet vækst i de nationale transportmængder, idet godsmængderne jo skal transporteres ud til slutdestinationer over alt i Danmark. Konsekvensen vil være en voldsom belastning af infrastrukturen, især på vejnettet med tiltagende kødannelser, ventetider og stigende miljøbelastninger (i flg. hvidbogen fra EU i 2001 står vejtransportnettet for + 80 % af transportens samlede CO2-emission). Kraftig vækst i de internationale godsmængder forventes = +75 % Figur fra Bedre samspil mellem transportformerne, Transport-og Energiministeriet, okt Den nationale godstransportmængde må forventes at stige mindst på niveau med den internationale. Da den nationale transportmængde udgør langt flere ton end den internationale godsmængde, understreger det de infrastrukturelle udfordringer, som samfundet må forvente frem mod år Tendensen er den samme over alt i Europa, og derfor er det internationalt en målsætning at fremme projekter og transportsystemer, der flytter godstransport væk fra vejnettet for at undgå de trængselsproblemer, som man forudser internationalt og i stigende udstrækning også i Danmark. 8 Rapporten Bedre samspil mellem transportformerne, Transport-og Energiministeriet, 2006 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 20

24 Skal motorvejsnettet udbygges med ca km. (=fordobling af det nuværende motorvejsnet) for at holde trit med væksten i lastbiltrafikken frem mod 2025? Hvis man antager, at de internationale transportmængder stiger med ex. 100 mio. tons frem mod 2025, og der tilsvarende sker en fordobling af den nationale transportmængde med lastbil fra ca. 200 mio. tons i dag til det dobbelte (og uforandret relativ andel til lastbiler) vil det betyde yderligere omkring ca lastbiler per dag på det danske vejnet, hvilket svarer til, at der skal bygges ca km. ny motorvej, hvis lastbilerne kører på samme tid og hvis de trafikale problemer på vejnettet ikke skal blive værre end i dag. Regneeksemplet baseres på en forventet samlet stigning i lastbil godsmængden på ca. 250 mio. tons, og hver lastbil forventes at køre med 15 ton (baseret på fuld kapacitetsudnyttelse), i 220 arbejdsdage, og hver lastbil fylder 25 meter på vejen inkl. sikkerhedsafstand, og der kører lige mange lastbiler i ét spor i hver retning. Der er ikke indregnet evt. bedre effektivitetsudnyttelse af de eksisterende biler. Konsekvenserne for miljøbelastningen er ikke udregnet. Kilde: Egen beregning Det er derfor afgørende, at finde bæredygtige og effektive transportløsninger i et samspil mellem de forskellige transportformer, hvor hver enkelt transportforms styrker og effektivitet udnyttes bedst muligt. De helt dominerende transportformer er henholdsvis lastbil og skib mens bane og fly udgør en begrænset del af godstonnagen og værdien. Transportformerne har forskellige styrker, og som det ses på nedenstående tabel, står skib (og de danske havne) for 75 % af den samlede internationale godstransport (opgjort i ton). I forhold til oversøiske markeder sker stort set al transport med skib. Lastbil står for 56 % af godstransporten opgjort i værdi. Skibes styrke er transport af tunge produkter, som f.eks. korn, foderstoffer, sten, gødning osv. mens lastbiler er velegnede til varegrupper med højere værdi ex. forarbejdede produkter. Ser man på den nationale godstransport er lastbiltransport klart dominerende (+ 200 mio. tons i flg. Analyserapport om vejtransportbranchen, april 2007, s. 18), mens fly ingen rolle spiller og tog/bane kun en særdeles beskeden rolle som transportform. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 21

25 Udvikling i total godstransport i Danmark ton Bane Fly Skib Bil Kilde: Danmarks Statistik. Bane: Som følge af afrundinger passer de viste summer ikke nødvendigvis med summen af tilhørende enkelttal. Fly: Kilde: Statens Luftfartsvæsen. Fra 2004 indgår alene større betjente lufthavne, dvs. lufthavne med ruteflyvninger eller med mindst flyoperationer årligt Godset omfatter også flygods, der køres med lastbil. Bil: Omfatter danske lastbiler over 6 ton totalvægt. Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler registreret i EU-land, Norge, Schweiz eller Liechtenstein. Set over en årrække har det indbyrdes forhold mellem transportformerne ikke rykket sig nævneværdigt. Skibstransport har ligget stabilt på ca. 100 mio. tons. Skib spiller også en sekundær transportmæssig rolle i det nationale transportbillede med omkring 7 % af transportmængden (ton). Lastbil vil næsten altid være inde i billedet, når vi ser på de nationale transporter p.g.a. lastbilens store fleksibilitet og fordi næsten alle transportkæder starter eller slutter med lastbiltransport. En samfundsmæssig målsætning om at aflaste vejnettet, må tage udgangspunkt i investeringer i infrastruktur, som fremmer jernbane, havne og skibstransport som supplement til investeringer i veje. Samtidigt bør der produktudvikles og tænkes i helt nye og anderledes transportflow for at håndtere godsmængderne mere effektivt og miljørigtigt. Skib har som udgangspunkt sin styrkeposition i bulk og tunge lavværdi produkter se BILAG 9.1. Men skal der flyttes transportarbejde, skal der med andre ord flyttes stykgods og mere forarbejdede varer med højere værdi fra lastbil til bane eller søbårne transportformer. Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 22

26 5. Godsmængder på havnene 5.1 Få store og mange små Det er ikke intentionen med nærværende udredning i detaljer at gennemgå godsomsætningens fordeling på havne, eller på produkttyper, men det er relevant for det efterfølgende arbejde. Det er især relevant for den enkelte havns strategiske overvejelser, at gøre specifikke vurderinger af hvilke produkttyper og opgaver, som havnen mere effektivt (end andre) kan håndtere alene - eller i samarbejde med andre transportører i fremtiden. Som det ses omstående figurer og oversigter udgør de største havne % af den totale godsomsætning. Der er ikke umiddelbart indikationer på, at de store havne ikke fortsat vil spille en dominerende rolle i billedet. Omvendt vil alle havne potentielt have gode muligheder for ved specialisering, og/eller i samarbejde med andre aktører i logistikværdikæden, at konsolidere og tiltrække nye relevante godsmængder. Af de i alt ca. 120 erhvervshavne må det dog fremadrettet antages, at mange, i det store billede, har begrænsede muligheder for at vokse nævneværdigt grundet beliggenhed, erhvervsstrukturen lokalt, befolkningstætheden, har disse havne en særlig opgave med at definere deres rolle og funktion i værdikæden, hvis de fortsat skal have kritisk masse til at fungere som effektive erhvervshavne på længere sigt. For en nærmere analyse af godsomsætningens fordeling på havne og produkttyper henvises til BILAG 9.6 samt 9.7 Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 23

27 National godsomsætning (ex. råolie) fordelt på havne National godsomsætning på danske havne i alt, total (1000 tons), 2005 Københavns Havn Århus Havn 1% 2% 2% 2% 3% 3% 4% 4% 4% 6% 9% 23% Kalundborg Havn Fredericia Havn Aalborg Portland Havn Odense Havn Rønne Havn Esbjerg Havn Aalborg Havn Thyborøn Havn Køge Havn Spodsbjerg Havn (samme for Tårs )Havn Kolding Havn Aabenraa Havn Næstved Havn Nykøbing F. Havn 6% 13% 15% Nakskov Havn Hanstholm Havn Grenaa Havn Frederikshavn Havn Svendborg Havn Randers Havn International godsomsætning fordelt på havne International godsomsætning på danske havne i alt, total (1000 tons), % 2% 2% 2% 3% 3% 3% 4% 4% 6% 6% 9% 8% 10% 14% 11% Fredericia Havn Århus Havn Rødby Færgehavn Københavns Havn Helsingør Havn Esbjerg Havn Frederikshavn Havn Aalborg Havn Aalborg Portland Havn Gedser Havn Hirtshals Havn Aabenraa Havn Odense Havn Randers Havn Grenaa Havn Kolding Havn Køge Havn Rønne Havn Kalundborg Havn Nyborg Havn Hanstholm Havn Horsens Havn Hundested Havn Thyborøn Havn Korsør Havn Nakskov Havn Skagen Havn Næstved Havn Struer Havn Hobro Havn Danske havne i fremtidens transport- og logistiknetværk 24

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1 Coloplast En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport Oluf Damsgaard Henriksen Climate Manager (dkohe@coloplast.com) Page 1 Agenda Kort om Coloplast Den røde tråd igennem Coloplasts fokus på

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS

Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS 1 Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS Supply chain managment 2 Konkurrenceevne for forsyningskæden Enkelte virksomheder har svært ved at konkurrere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Godstransport i Danmark

Godstransport i Danmark Godstransport i Danmark Jernbanen som alternativ hvad kan den tilbyde? Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S 1 Jernbanen kan tage en stor del her og nu Meget af det nuværende gods via Mols-linien

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk

Læs mere

International System Transport a-s

International System Transport a-s International System Transport a-s VORES HISTORIE 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1971 LEMAN USA stiftes 1973 Navneskifte til LEMAN, for som man siger: - det er nemmere med LEMAN

Læs mere

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden 1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

LEMAN / Præsentation

LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation / Vores historie Vores historie 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1925 25 års jubilæum, kontor i København 1950 50 års jubilæum, kontorer

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 Stena Recycling A/S Lars Petersen CEO Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 1 En del i Stena-sfæren Genvinding og handel Færgelinjer Offshore drilling Rederi Lejligheder Finans Adactum

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Baggrund undersøgende forprojekt

Baggrund undersøgende forprojekt Baggrund undersøgende forprojekt Hvem står bag forprojektet Partnere Hjørring Kommune Hirtshals Havn Hjørring ErhvervsCenter Støtte fra Region Nordjylland Endnu ikke helt færdig med at diskutere og konkludere

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Hvad er Nordic Link?

Hvad er Nordic Link? Nordic Link 2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Af Afdelingsleder, cand.scient.oecon Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier 1. Baggrund I dette indlæg redegøres for resultaterne af et udredningsarbejde

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.

Læs mere

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Muligheder og udfordringer i Intra-europæiske Dør til Dør container transporter med fokus på Danmark baseret på et Dansk speditionsfirmas

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Er transportbranchen klar til 38 % stigning?

Er transportbranchen klar til 38 % stigning? Er transportbranchen klar til 38 % stigning? Fremtidens transport bliver global og der bliver rigeligt af den. Alt tyder på at behovet for transport vil stige voldsomt frem til 2010 og videre ud i fremtiden

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

NTG Continent A/S. - Et værdifuldt bekendtskab

NTG Continent A/S. - Et værdifuldt bekendtskab NTG Continent A/S - Et værdifuldt bekendtskab Mission Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os! Vores målsætning er, at vi tilpasser os vores kunders behov og ønske for derved at skabe en win-win

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Transport i det kompetente og innovative Danmark

Transport i det kompetente og innovative Danmark Transport i det kompetente og innovative Danmark Fra transport- til forsynings- og værdikæder Ved chefrådgiver Michael Henriques, TetraPlan A/S m. fl. (Dette indlæg baserer sig på vigtige dele af det arbejde

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Den nationale transportpolitik En grøn transportpolitik Fremtidens godstransport

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport

Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport TØF-konference 26. 27.1.05 Potteplanter 1 Udviklingsprojekt Fremtidens distributions- og logistiksystem for potteplanter Projekt støttet

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere