EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI og VIDENSKABSNAIVITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI og VIDENSKABSNAIVITET"

Transkript

1 EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI og VIDENSKABSNAIVITET MODEORD VED FORSTÅELSEN AF PSYKOTERAPEUTISK FORSKNING Man hører på det seneste ( ), at Sundhedsstyrelsen og regionerne har forsøgt at presse Psykologforeningen til godkendelsen af et par psykoterapiretninger (kognitiv adfærdsterapi eller KAT og interpersonel terapi) der alene, i fremtiden, skulle kunne bruges til behandlingen af depression og angst. Heldigvis har vi en ledelse i foreningen, der har stået imod presset, fordi den ser forskellen mellem videnskabeligt bevis og meningsforskelle mellem de forskellige grupper praktiserende psykologer. Mens Sundhedsstyrelsen har vist at den ikke har forstået, hvori forskellen består. Læs også opsummeringen nederst. Dette 5-delte overblik over Evidens afsnittet har bl.a. links til en del af de artikler i afsnittet, der ser på evidensbegrebet, og hvordan det bruges, men navnlig også hvordan det bliver misbrugt og ikke taget alvorligt. I både det videnskabelige men også i offentligt regi: Evidensbaseret psykoterapi er i de seneste år blevet et modeudtryk i sundhedsindustrien. Men det er et modeudtryk, der reducerer et værdifuldt men kompliceret emne til en dualistisk og overfladisk enten-eller: Enten er du med, eller så er du ikke med. Indforstået i begrebet ligger at den udpegede metodes effekt nu er veldokumenteret gennem systematiske undersøgelser. Konsekvensen har ikke uventet været at både de henvisende myndigheder og de søgende studerende samt ikke mindst klienterne ukritisk er begyndt at bruge etiketten som retningslinje, når de skal vælge terapeutisk metode. I forhold til forskning, hvis mål er at vise effektiviteten af psykoterapi, har især kognitiv adfærds terapi (KAT) i dens forskellige former været meget synlig i de senere år. Hvorimod forskning i effektiviteten af den traditionsrige og nok mest udbredte terapiform, nemlig psykodynamisk psykoterapi (PDP) (også kaldet dynamisk psykoterapi) oftest har kunnet virke nærmest fraværende. DE 5 DELE: 1) Kognitiv adfærdsterapi (KAT) s nærmest eneret på at reklamere for sig selv som den eneste rigtige evidens-baserede terapiform i forhold til mange af de mest udbredte psykiske lidelser, er efterhånden blevet brudt. Der er kommet en del evidens, der viser at den trods alt mest udbredte terapiform psykodynamisk psykoterapi kan fremvise evidens på at kunne fungere på lige fod med KAT. Læs ikke mindst detaljerne i de danske og amerikanske meta-analyser omtalt i dette afsnit, men se også (refereret her sidst i afsnittet) på sammenligningen mellem de danske og de tyske og hollandske forhold. 2) Hvorfor der er brug for at stille alvorlige spørgsmål ved den udbredte men også ureflekterede brug af begrebet evidens-baseret? Det viser sig nemlig, at mange forskere ikke synes at lægge vægt på en ensartethed i deres undersøgelser, der ville gøre dem mere direkte sammenlignelige med andre. Dvs. at der er mange grundlæggende forskningsregler, der overholdes forskelligt eller slet ikke tages med i forskellige undersøgelser. På den måde bliver evidensdimensionen et tag-selv-bord, som bruges forskelligt alt efter den enkelte forskers behov, tid, personlige præferencer, økonomi m.m.

2 2 3) Forskellige eksempler på analyser, der forholder sig kritisk til den måde evidens-begrebet bliver brugt på i forskellige undersøgelser. 4) Langtidsplanlægningen hos et par af de store psykoanalytiske organisationer, hvor man arbejder med en langt mere nuanceret planlægning af forskningsprojekter, for at gøre resultaterne mere videnskabeligt pålidelige, mere gennemsigtige og lettere sammenlignelige. 5) Opsummering. 1) Evidensen, der viser psykodynamisk terapis jævnbyrdighed: Det viser sig at der, stille og roligt, er opbygget en stor og solid mængde evidens, der beviser at psykodynamisk terapis effektivitet sagtens kan stå mål med alle andre terapiformer. Først og fremmest 3 artikler såkaldte meta-analyser der giver et overblik over resultater fra hundredevis af undersøgelser og tusindevis af de deltagende klienters resultater. Det drejer sig om: 1: en dansk undersøgelse, skrevet af Francisco Alberdi & Bent Rosenbaum og offentliggjort i Ugeskrift for Læger, d.18.okt Den hedder Evidens for Psykodynamisk psykoterapi, og den bekræfter at man i dag må betragte psykodynamisk psykoterapi som bredt sagt værende evidensbaseret, på lige fod med andre i forvejen kendte, såkaldt evidensbaserede, psykoterapeutiske metoder, som f.eks. kognitiv adfærdsterapi (KAT). 2 a: To artikler af Jonathan Shedler (på engelsk). Den første bragt i "American Psychologist", der udgives af The American Psychology Association. Bemærk at Shedler har gennemgået et stort antal undersøgelser og meta-analyser, der gengiver resultaterne af 475 ældre og ca. 100 nyere undersøgelser (fra ). Det er undersøgelser, der omfatter i alt mange tusinde patienter. Resultaterne viser uomtvisteligt gode resultater for psykodynamisk terapi. 2 b: En forkortet udgave af Shedler s analyse blev bragt i Scientific American Mind. Hvor forfatteren i øvrigt også skitserer nogle af de elementer, som han mener viser væsentlige forskelle mellem psykodynamisk psykoterapi og kognitiv adfærdsterapi. Shedler skriver bl.a. i sin indledning til den længere artikel: Effektstørrelser for psykodynamisk terapi er ligeså store som dem, der bliver indberettet for andre terapiformer, der er blevet aktivt promoverede som "empirisk støttede" og "evidensbaserede". Derudover er der tale om, at patienter der modtager psykodynamisk terapi, vedligeholder deres fremgang og synes endda at fortsætte med at gøre fremskridt efter afslutningen af behandlingen. Herudover kan du læse en sammenligning mellem danske, tyske og hollandske forhold, inklusiv kort om nogle metoder, der bruges i andre lande til at indsamle materiale, som støtte til evidens for psykodynamiske metoders effektivitet. Den er skrevet af Signe Holm Pedersen og Hannah Katznelson Pedersen), i Psykolog Nyt,: Psykodynamisk Terapi og evidens.

3 3 2) Kvaliteten af forskningen ofte uafklarede emner i konklusionerne: Udover de undersøgelser beskrevet ovenfor, der viser hvad man kan påstå er en jævnbyrdighed mellem evidensen for KAT og psykodynamisk psykoterapi, har Evidens afsnittet her flere artikler, der stiller sig tvivlende overfor den grundighed evidensforskningen i det hele taget formår i dag: Problemet er nemlig, at etiketen evidensbaseret er baseret på et system af RCT er eller randomized controlled trials. Her udvælger man både de, der skal behandles og en eller flere kontrolgrupper, der enten behandles på en anden måde, eller slet ikke skal behandles hvorefter der sammenlignes resultaterne. Lettest og mest videnskabeligt gør man sådan med klart definerede medicinske, farmaceutiske eller kirurgiske lidelser. Psykologisk behandling derimod kompliceres af mange forskellige slags individuelle og personlige elementer, både hos klienten, terapeuten og i interaktionen mellem dem hvoraf der nævnes en del herunder. En nærmere granskning af de mere specifikke forskningsmetoder brugt ved evidensopbygningen bl.a. ved at samle enkelte forskningsprojekter i grupper, i såkaldte meta-analyser viser nemlig et væld af ofte uafklarede forskelle og udeladte præciseringer, fra det ene projekt til det andet. Der er nogle mangler i undersøgelserne, der går igen og igen, hvoraf der findes en del eksempler i nærværende afsnits artikler: Co-morbiditet: de behandlingsundersøgelser, der giver de bedste umiddelbare resultater, forsøger at udelukke klienter, der lider af flere end en enkelt lidelse. Selvom der er almindelig enighed blandt klinikere om, at en sådan blanding eller co-morbiditet er det, man almindeligvis møder i det virkelige liv, så ville den gøre enhver videnskabelig undersøgelse vanskeligere. Angst blandet sammen med depression, fobi, PTSD, sociale problemer, borderline problemer m.m. en sådan blanding er ikke kun sværere at behandle, den gør navnlig også behandlingens resultater sværere at måle, og derfor prøver man at undgå den. Den terapeutiske alliance: I enhver behandling der ikke lægger vægt på en manualiseret kort behandlingsvarighed er noget af det mest centrale, en god relation mellem terapeut og klient. Det betragtes som en vigtig og helbredende del af det, som hjælper klienten navnlig som hjælp til at komme væk fra et negativt selvbillede, der ellers altid ville være en væsentlig og blokerende del af klientens problemkompleks. Denne alliance betragtes således i almindelighed alle andre steder end i den korttids, manualiserede metode som en naturlig og nødvendig del af behandlingsprocessen. Terapeuternes erfaringsgrundlag bliver sjældent nævnt, som et element, der kunne påvirke resultatet. Ligeså sjældent bliver der beskrevet undersøgelsens omgivelser som den klient der oplevede at sidde i terapeutens dagligstue, mens vedkommendes børn løb ind og ud af rummet, telefonen ringede og blev taget mm. Klienter der trækker sig midt i et forløb der oplever at det ikke hjælper eller føler sig endda dårligere efterhånden bliver ifølge flere analyser, oftest ikke registreret i en succes/fiasko statistik. Sammenligningsgrundlaget: Det er meget tilfældigt og ikke altid klart fra omtalen om der overhovedet har været en kontrolgruppe eller ej, eller om terapiens resultat sammenlignes f.eks. med en gruppe lidende, der slet ikke har fået et terapeutisk forløb. Effektmålingerne bliver sommetider kun foretaget umiddelbart efter behandlingen, ofte bruger man en traditionel (!) periode på 3 måneder, og en sjælden gang imellem helt op til 24 måneder efter behandlingen. Engang imellem måles der flere gange ind imellem, hvordan klienterne har det. Desværre bliver resultaterne med sådanne ulige intervaller ikke sjældent sammenlignet med hinanden, også uden at der bliver gjort opmærksom på forskellen. Selektiv offentliggørelse er i sin mest almene udbredte form også kendt som publikationsbias. Publikationsbias er tendensen hos forskere, redaktører og farmaceutiske virksomheder til at håndtere rapportering af eksperimentelle resultater, der er positiv (dvs.

4 4 viser en væsentlig konklusion) anderledes end resultater, der er negative (dvs. støtter nulhypotesen) eller er ufyldestgørende, hvilket fører til bias i den samlede publicerede litteratur. Det er en faktor der bliver sjældent undersøgt som mulig fejlkilde. Angående selektiv offentliggørelse af videnskabeligt arbejde, så viste en opsigtsvækkende, meget grundig undersøgelse, offentliggjort i New England Journal of Medicine (Jan. 2008), hvor vildledende publiceringen af videnskabelige artikler kan være. Det gælder her virkningen af medicinske (ikke psykologiske) antidepressionsmidler, men dette omfangsrige eksempel bringes her, fordi forløbet af sådanne undersøgelser normalt ses som eksempler til efterfølgelse, og ikke til afskrækkelse. Artiklen hedder Selective Publication of Antidepressant Trials and Its Influence on Apparent Efficacy og den burde læses af alle, der interesserer sig for og tror på videnskabeligt arbejde, der tilsyneladende viser evidens for bestemte metoder. 3): Kritiske analyser af kvaliteten ved forskningens konklusioner: Læs f.eks. Marie-Louise Vandborg s artikel fra Pykolog Nyt nr : Kognitiv adfærdsterapi og angst. Er kognitiv adfærdsterapi en effektiv behandling af angsttilstande på længere sigt? Ja, siger forskningen men måske på for løst et grundlag. Hun analyserer hvordan 7 effektforskningsstudier hun har set på, med behandlingen af angst med KAT, mangler belysning af flere elementer hvis de skulle anskues som metodologisk valide: en posttest længere end 3 måneder, kontrolgruppe/r, en belysning af frafald, opgivelsen af inklusions- og eksklusionskriterier, en redegørelse for effektmål og opfølgningsundersøgelser. Til gengæld nævner hun et større studium med over 800 klienter (Durham et al., 2005), der har vist nogle uventede men væsentlige fund på effektforskningsområdet. Man fandt nemlig at effekten af kognitiv adfærdsterapi er stærkt aftagende efter omkring måneder. Man undersøgte derfor, om mere intensiv terapi i form af et forhøjet antal af sessioner forbedrede langtidseffekten, men det viste sig ikke at være tilfældet. Durham et al. mener at selvom KAT sandsynligvis er den mest effektive form for behandling af angsttilstande, så er der behov for at optimere behandlingen, idet effekten af den ikke lader til at være vedvarende. Signe Holm Pedersen og Hannah Katznelson Pedersen Psykodynamisk Terapi og evidens : I den førnævnte sammenligning med tilstandene i Tyskland og Holland, virker Danmark på forfatterne som uland, hvor KAT, til trods for et meget broget og kompliceret evidensbillede, anbefales som førstevalg af Sundhedsstyrelsen til behandling af angst samt let og moderat depression. På baggrund af forskellige, grundige analyser og undersøgelser, argumenteres derimod for de bedre og længerevarende resultater der fremvises i Tyskland og Holland, af psykodynamiske, længerevarende behandlingstiltag, To x Katten Spinner: 2 Debatartikler: Når KAT en spinner og KAT en spinner videre tager flere eksempler op, på hvordan meget forskellige undersøgelser bliver blandet sammen som tilsyneladende bevis på KAT s evidensmæssige overlegenhed. Modargumenterne bliver i den sidste ende baseret på antallet af undersøgelser der støtter KAT, og ikke på deres kvalitet.

5 5 Rapport galt i halsen: Nærlæsning: Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for behandling af PTSD der er neurofysiologisk baseret. 4): Behovet for mere intensive undersøgelser (engelske artikler): En særlig udgave af Psychoanalytic Psychotherapy: The ongoing struggle for psychoanalytic research: Some steps forward. Fredric N. Buscha og Barbara L. Milroda s indledning her, ser på hvorfor traditionel psykoanalytisk psykoterapeutisk praksis (PPP) ikke har lagt særlig vægt på opbygning af evidens eller forskningsprojekter som andre metoder, der arbejder mere målrettet med bestemte lidelser, end man plejer i PPP traditionen. Dette har ført til et relativt lille antal RCTer til brug for analyse (RCTer = randomized controlled trials de mest anerkendte projekter). Denne mangel på fokus og forskning ser de i dag som en trussel, for overlevelsen af traditionen. På den anden side hævder de bl.a., at de seneste års interesse i forskning i emnet, har bragt en udvikling med sig af mere specifikke, gennemsigtige og ensartede både forsknings- og behandlingsprotocoller, der bl.a. mere præcist er i stand til at sigte på mere specifikke lidelser end der har været tradition for i den psykoanalytiske tradition. Milrod pdf American Journal of Psychiatry: A Quality-Based Review of Randomized ControlledTrials of Psychodynamic Psychotherapy : En omfattende gennemgang af 94 RCT psykoanalytiske undersøgelser, med detaljerede og nuancerede analyser af resultater og af problemer ikke mindst med det mål at gøre resultaterne mere gennemsigtige og mere sammenlignelige med andre undersøgelser. Inkluderet er detaljerede forslag til nye, mere nøjagtige krav, som gruppen mener er nødvendige, både ved udførelsen af især RCTer for både psykodynamiske og andre terapier. Mange af problemerne, der diskuteres er de samme, som nævnes i afdeling 2 herover. Psychotherapy.pdf 5): Opsummering Selvfølgelig lyder det umiddelbart overbevisende og betryggende at kunne knytte udtrykket evidensbaseret til en terapimetode. Metoden skulle være blevet videnskabeligt undersøgt og godkendt. Det er så den position især KAT-metoden har skabt for sig selv siden 1990erne, mens psykoanalytisk praktiserende kollegerne har hvilet på deres laurbær. De foregående sider og de artikler, som de henviser til, viser på den anden side, at evidens området består af en overfladisk mosaik med utallige, sommetider både besværlige og kun svært gennemskuelige valgmuligheder for den enkelte forsker, gemt under materialets overflade.

6 6 Planlægningen af et projekt giver derved i realiteten forskeren et tag selv bord af delelementer, hvor der kan vælges og vrages: Hvilke elementer man skal tage med eller undlade, når man designer sit projekt. Graden af co-morbiditet man tillader. Registrering af erfaring/træning hos terapeuterne. Effektmålingers antal, tidsafstand og spørgeskemaernes grad af detalje og nøjagtighed. Den terapeutiske alliances opbygning. Og ikke mindst kontrolgrupperne, deres sammensætning, og den behandling eller manglende behandling de tilbydes. Alt dette ofte uden at forskeren nødvendigvis er særlig optaget af, hvor stor en forskel de enkelte valg gør. For en kritisk evaluering, så placerer resultatet af så meget tilfældighed og forskellighed i valgmulighederne, betegnelsen evidensbaseret kun en terapimetodes bevismateriale på bunden af en videnskabelig rangstige. Der videnskabeligt set omfatter nuancer som mange forskere bevidst eller ikke slet ikke tager sig af. Det er måske igennem den udvikling, der længe har accepteret sådanne overfladiske forskningsbeskrivelser, der først nu, med en opvågning af et psykodynamisk behov for mere nøjagtigt at bevise og beskytte værdien af sine egne traditioner og metodiske elementer (se sektion 4 ovenpå) at vi føres efterhånden til at tage betydeligt mere nuanceret stilling til hvad det er, en holdbar videnskabelig evidens nærmere kræver. Hermed begynder processen at gøre feltets videnskabelige sammensathed, mere og mere synlig. Til alles fordel. Psykologisk terapi er endnu et ungt fag. For få år siden havde man ikke kunnet forudse hvordan Mindfulness kunne være blevet indlemmet i den kognitive adfærdsterapeutiske palet, som man i dag kalder Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT). Og så må man stoppe op og spørge hvor dybt integreret i KATs evidensbase, er MBCT? Regnes det for en almindelig del af den evidensbank, der strækker sig år tilbage hos KAT? Eller er det en ny del af KAT, med sin egen selvstændige evidensbase? Er spørgsmålet til at afklare eller ej? Mindfulnessteknikker er i øvrigt for længst blevet en del af de teknikker, mange terapeuter fra andre terapeutiske traditioner udnytter. Spørgsmålet her kunne være, hvor stor en del af behandlingen skal være Mindfulnessbaseret, for at kunne kalde metoden for evidensbaseret? Psykologisk terapi er som sagt endnu et ungt fag der er ikke en terapiretning i dag, der ikke udvikler sig stadigvæk, konstant. Tiden er langfra endnu inde til, på det grundlag, at man udnævner én eller to bestemte terapiformer til at være de eneste rigtige eller de mest relevante. At gøre det ville være en farlig udvikling for terapiverdenen, for os selv, for vore klienter Jack Donen, cand.psych.

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

er på banen Psykolog nyt

er på banen Psykolog nyt DYRENE er på banen Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression.

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression. 3 Behandling af DEPRESSION I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression Når det gælder effektlitteraturen om depression omhandler

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt Spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup efter samrådet om funktionelle lidelser, stillet at Fb-gruppen Menneskesynet bag

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

Vi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde

Vi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde Arbejder du med udsatte unge eksempelvis som psykolog, terapeut, behandler, pædagog eller leder for et behandlingssted og vil du gerne opgradere dine professionelle kompetencer? På årets store TUBA-konference,,

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

PSYKODYNAMISK TERAPI. og evidens!

PSYKODYNAMISK TERAPI. og evidens! PSYKODYNAMISK TERAPI og evidens! 8 Psykolog nyt 14 2009 Psykodynamisk terapi er for tiden helt dømt ude fra officiel side i Danmark, medens kognitiv terapi er inde i varmen. En europæisk konference har

Læs mere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere Kernekompetencer for ICCE-praktikere ICCE er et verdensomspændende netværk af terapeuter, undervisere, forskere og politikere, som er dedikeret til at fremme topkvalitet i terapi- og behandlingsarbejde.

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

VIPASSANA. Town retreater i København 1. halvår 2016. Påsken d. 24.-26, marts. Pinsen d. 14.-16. maj. Nørregade 41, København K.

VIPASSANA. Town retreater i København 1. halvår 2016. Påsken d. 24.-26, marts. Pinsen d. 14.-16. maj. Nørregade 41, København K. VIPASSANA Town retreater i København 1. halvår 2016 Påsken d. 24.-26, marts Pinsen d. 14.-16. maj Nørregade 41, København K. Ved meditationslærer cand.psych. Uffe Damborg De mindfulness baserede psykoterapier,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates

Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates Karen Bagger Ersgard MKS, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K.

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. VIPASSANA Town retreaten i København, efterårsferien 2015 Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. Fredag d. 16. okt. - søndag d. 18. okt. 2015 Lærkehaven 51, Lystrup ved

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Danish Society for Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy 1. Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere