Netversion 1 Gert Balling: Mennesket er en maskine;

Transkript

1 Netversion 1 Gert Balling: Mennesket er en maskine; Det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i et kulturelt imaginært perspektiv Why? [Homo narrandus] Because we humans create stories to make sense out of the chaos of our raw perceptions and experiences, to explain ideas and abstract concepts and, ultimately, to deal with the incoherence of this world. To be a human is to constantly weave stories. And to be a culture means to be endlessly woven into a tapestry of more stories. We don't see them as stories because we are so fully embedded in them. 2 Anne Foerst, computerforsker og teolog Would it not be unsettling to suppose that a metaphor might be self-certifying, by generating the very reality to which it seems to draw attention? 3 Max Black, metaforteoretiker 1 Netversionen er uden henvisningsnoter og citatoversættelser. Der henvises til trykt udgave eller henvendelse til forfatteren selv på gba@itu.dk 2 Hvorfor? [Homo narrandus] Fordi vi mennesker skaber historier for at skabe mening i kaos som vores ubearbejdede perceptioner og oplevelser præsenterer os for. For at forklare ideer og abstrakte begreber og endelig for at kunne holde ud at leve i en usammenhængende verden. At være menneske vil sige hele tiden at væve historier. Og at være en kultur betyder at man hele tiden væver sig ind i stadig flere historier. Vi ser dem ikke som historier, fordi vi er helt indlejret ind i dem. Anne Foerst: In the Beginning is the Brain (and then come the Questions) in Sprituality and Health; The Soul/Body Connection. Forår Side 1. The point of view was also heading a session at the Utah Symposium on Science and Literature 2002 with Anne Foerst and Rodney Brooks MIT among others. 3 Ville det ikke være foruroligende at forestille sig at en metafor kunne være selvbekræftende ved at skabe den selv samme virkelighed den henleder opmærksomheden på? Max Black: More About Metaphor in Andrew Ortony (red.): Metaphor and thought Cambridge University Press. Cambridge, 1993 (1979). Side 35.

2 Indholdsfortegnelse Forord.8 Engelsk abstract...10 Dansk abstract..12 DEL I INTRO Kapitel 1. Intro og projektdesign Opbygning Modeller for interessefeltet Teknovidenskab og det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i kontekst Motiv Tema Videnskabsteoretisk ståsted Motivering af tekstudvalg Mit bidrag 37 DEL II TEORI OG BAGGRUNDSANALYSE Kapitel 2. Metaforen som betydningsskabende tværgående instans Tegn Metaforen Præcisering af metafortype i afhandlingen Genkendelsens logik første- og andenordensforståelser Richards og Black 44 2

3 2.3 Semantiske afvigelser og metaforer i teknovidenskabelige og litterære diskurser Teknovidenskabelige metaforer Litterære metaforer Teknovidenskabelige og litterære metaforer i samme greb Opsamling...60 Kapitel 3. Teknovidenskabelige udviklingsparadigmer og teknologiske ikoner Prolog - teknologi, samtidighed og symbolik Uret som teknologisk ikon Filosoffen og lægen René Descartes ( ) - den mekaniske krop Fysikeren og matematikeren Isaac Newton ( ) - det mekaniske univers Lægen og filosoffen Julien Offray de la Mettrie ( ) det mekaniske menneske Termodynamik, energi, entropi og dampmaskinen som ikon Computere og kybernetik Kunstig intelligens - eksempel på teknologisk simulation af menneskelig intelligens Kunstigt liv - teknologisk simulation af liv Rodneys robotter eksempler på situerethed og embodiment Krop og kompleksitet Opsamling.103 DEL III PERSPEKTIVERET ANALYTISK KONTEKST Kapitel 4. Kunstige biologiske skabninger, androider, robotter og cyborgs Teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i den tidlige præindustrielle fase; kunstige biologiske skabninger 107 3

4 4.1.1 Billedhuggeren Pygmalions Galathea idealkvinden Rabbinerens Golem - bøn, styrke og forsvar Alkymisten Paracelsus ( ) Homunculus - den åndeligt overlegne mandsling Teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i den sene præindustrielle fase; En maskinel androide Jacques de Vaucanson ( ) - fra and til fløjtespiller Wolfgang von Kempelen ( ) - skakmaskinens mester Pierre Jacquet-Droz ( ) - Jeg skriver, altså er jeg Teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i den industrielle fase; slaverobotten Teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i den postindustrielle fase; cyborgbegrebet Kronologi og typologi Opsamling.139 Kapitel 5. Androide, teknomediering og film Den moderne storbys teknologiske rationale omkring filmens fremkomst Mekanicisme og adfærd Storbyens visuelle iscenesættelse Kunsten og teknologien Modsætninger mødes Modernisering, Modernisme og Modernitet Filmens spejler en ny verdens oplevelsesmåde Filmsproget er en teknologisk genskrivning af dramaet Klassisk analytisk montage Filmens og dramaets fælles mekaniske faktorer Dramaet Filmen Opsamling.159 4

5 DEL IV GENREOVERVEJELSER OG KONKRETE ANALYSER Kapitel 6. Science fiction-film +/- teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker Den romantiske myte om teknologi, den moderne myte om teknologi og science fiction Shelley, Edison/Dawley, Whale og mediering Shelleys ( ) Frankenstein, or the Modern Prometheus Edisons ( )/Dawleys Frankenstein Whales ( ) Frankenstein Shelley, Edison/Dawley og Whale; myte og oplysning Science fiction-film - et genresystem Hvor meget science skal der være i en science fiction-film? Science fiction tekst versus billeder Science fiction-film: Visualitet og specialeffekter over for narration Ikonografi som analytisk omdrejningspunkt Opsamling.185 Kapitel 7. Metropolis Plot og konflikt Metropolis som science fiction-film Metropolis og det teknologiske rationale Rotwang og robotten Offentlig fremvisning De religiøse motiver Konflikten løses The End.198 Kapitel 8. Forbidden Planet Genrekriterier

6 8.2 Plotbeskrivelse Analyseperspektiver Gennemgang af ikoner: Morbius, ID-monster og Robby Morbius Morbius og Freud Robby Forbidden Planet og det teknologiske rationale.214 Kapitel 9. Blade Runner Den postmoderne film Det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i 80 er- og 90 erfilm Plot Blade Runner opløsningen Replikanterne i Blade Runner Deckard og Rachael. Dekonstruktionen af Blade Runners genre-fundament Betydning og fortælling i Blade Runner gennem det teknologisk rekonfigurerede blik Deckard og Roy Batty, Blade Runners omdrejningspunkt Re/evolution Kapitel 10. Robocop og Terminator Plot og genrekriterier Robocop Terminator Gængs forståelse af filmene Robocop, T800 og T Robocop T T1000 uden for nummer Baudrillard, cyborg og information gone crazy 253 6

7 DEL V KONKLUSION Kapitel 11. Konkluderende opsamling og perspektivering Interdisciplinaritet og redskaber Mennesket er en maskine Teknologiske simulationer og fortællinger Film og myter Det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i filmen Robot-Maria, det mekaniske teknologiske rationale Morbius og Robby, kybernetik og computer en overgang Postmodernisme Replikant, Robocop og T T1000 udenfor nummer Outro Bilag Bibliografi 270 Filmografi 281 Billedliste.282 7

8 Forord Siden slutningen af 1990 erne har jeg været grebet af den fascinationskraft der ligger i skabelsen af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske 4 en interesse som har drevet mig ud i adskillige bogprojekter og i udstillingsaktiviteter. Denne afhandling samler mange af de tråde jeg har fulgt, hvoraf de vigtigste har været den effekt teknologiens funktionsmåde udøver på vores selvforståelse som mennesker, og den rolle populære kulturelle udtryk så som science fiction-film spiller i den sammenhæng. Afhandlingen, som IT Universitetet har givet mig chancen for at skrive, har været en oplagt mulighed for mig til at gentænke og videreføre mange af de ting, jeg har beskæftiget mig med over de sidste 7 år, i en klarere optik. Det er jeg ITU taknemmelig for. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de som har bidraget betydeligt under processen: Anker Helms Jørgensen har som min hovedvejleder på ITU været en interessant sparringspartner og Nina Lykke har som bivejleder løbende givet vægtig feedback på mine mere eller mindre vilde idéer. Gitte Pedersen, Finn Olesen, Mikkel Holm Sørensen, Theresa Schilhab og Sulajma Balling har alle undervejs bidraget væsentligt til afhandlingens konsistens ved at deltage i diskussioner under såvel faglige som private former samt ved at gennemlæse, kommentere og i det hele taget at bakke op om projektet. Og sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke N. Katherine Hayles fra UCLA, der ud over at være så venlig at invitere mig derover, under hele mit ophold var til stor hjælp og inspiration for mit fortsatte arbejde. Det blev et storslået ophold som jeg sent vil glemme. Afhandlingen er en videnskabelig monografi. En større del af materialet har aldrig været præsenteret før, mens andet har indgået i tidligere publiceret materiale. Det præsenteres her i en samlet og bearbejdet form. Afhandlingen er skrevet i forlængelse af mit speciale fra 1998 Mennesket i teknologiens spejl, og jeg har haft publiceret analyser af forskellige pygmalion-, golem-, og homunculusversioner i antologien KUAKA; kunst, krop og teknologi 5, analyser af computeren som teknologisk ikon i antologien Digitale verdener 6, analyse af filmen Metropolis i antologien Der må da være en grænse 7 og analyse af filmen Blade Runner i Cyberkulturer og rekonfigurationer 8. 4 Udlægning og diskussion af begrebet det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske under kapitel 1 afsnit 3. 5 Gert Balling: Når Mænd skaber sig; Pygmalion, Golem og Homunculus in Jesper Aabille m.fl. (red): KUAKA; kunst, krop og teknologi Københavns Universitet og Det kongelige danske kunstakademi. København, Side Gert Balling: Computeren i kontekst; i hovedet, i samfundet, i æstetikken og under armen in Ida Engholm og Lisbeth Klastrup (red.): Digitale Verdener Gyldendal. København, Side Gert Balling: Når teknofobi bliver til teknomediering: Metropolis under overfladen in Kasper Lippert-Rasmussen (red.): Der må da være en grænse? Museum Tusculanum. København, Side

9 Disse elementer indgår i monografien i bearbejdet form sammen med erkendelser opnået gennem produktionen af nedenstående relevante bøger, artikler og konferencepapers i perioden Hvad angår sproget i afhandlingen er den forfattet på dansk, men med citater på engelsk, tysk og skandinavisk. Alle ikke-danske citater er oversat til dansk i noteapparatet. Jeg håber at man som læser vil nyde afhandlingen i samme grad som jeg har nydt at skrive den. God fornøjelse. Gert Balling, Frederiksberg, Gert Balling: Blade Runner: Revolution & evolution in Randi Markussen og Mette Bryld (red.): Cyberkulturer & rekonfigurationer Samfundslitteratur. Frederiksberg, Side Gert Balling og Emmanuelle Schuler: Science Cafe; Science, Art and Culture Hovedland. Århus, Gert Balling & Emmanuelle Schuler: Tværfaglige visioner. BIOZOOM. Nr Årg. 7. Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology Side Balling & Schuler: Teknologi, kunst og refleksion. Krydsfelt Volume Side Gert Balling (red. og medforfatter): Homo sapiens 2.0; når teknologien kryber under huden GAD. København, Gert Balling (red. og medforfatter): Fremtidens Krop. Debatbog for gymnasieskolen. Jyllands Posten. Århus, Gert Balling, Suzan Fazakerly og Dorthe Skot-Hansen: KUF i det uprøvede grænsefelt Kulturministeriet. Købehavn, Gert Balling: Den iscenesatte computer; simuleringsoverskridelser i kunstig intelligens og kunstigt liv. Teknisk rapport ITU-TR pdf ITU Side Gert Balling: Hvorfor er videnskabsmanden gal? Artikel til DRs Orbitalen, site for Videnskab og IT Gert Balling: I Wunderkammeret. Baggrundsartikel for udstillingen "Zwischen Nanowelt und Globaler Kultur; Science + Fiction" i Weekendavisen Gert Balling & Mikkel Sørensen: Teknologiens fadermord; et scenarie over humanismens sejr og menneskets endeligt. Moment Gert Balling: Kulturindustri og kunstnerisk kvalitet i netværkssamfundet mellem marked og stat. Forskningsartikel for Nordisk Kultur Institut Gert Balling: Technology and Shifting Body Perspectives. På konferencen Body Modification: Changing Body Changing Selves. Macquarie University, Sydney, Australien Gert Balling: The Cinematic Cyborg and Virtual Screen 'Reality. På konferencen Sixth International Literature and Humanities Conference at Eastern Mediterranean University i Famagusta, Tyrkiet Gert Balling: V-café, The Danish Hybrid; a Model of Cross Disciplinary Approach to the Concept of the Science Café. På konferencen 3e rencontres internationales des zincs de sciences, Paris, Frankrig Gert Balling: Kunst, fiktion og teknologi; hvem sætter den teknovidenskabelige dagsorden? På konferencen Der må da være en grænse, Københavns Universitet Gert Balling: The Qualified and the Essential body. På forskningsseminaret Kroppen; kropsidentiteter og kropsimages, Københavns Universitet Gert Balling: Homo sapiens 2.0; Metaphor and techno-flesh. På konferencen Third Space Seminar ved Lund/Malmö University Gert Balling & Stevns: Interaktiv fiktion og de nye digitale medier. På konferencen Kunsten i Netværkssamfundet, Kulturministeriet

10 English Abstract: Man is a machine In this dissertation I will examine how man is depicted in a technological optic with point of departure in the metaphor theory. The examination includes texts from techno-science and philosophy of nature where this optic is explicitly or implicitly inherent and technological simulations and visual fictional animations where this perspective is explicitly manifested in the form of techno-scientific artificial created human beings. The perspective is partly a chronological, but partly also synchronic interdisciplinary. The main focus will be the cultural perspective and especially the influence movies and the film media has had on the perception of man understood in a technological perspective, incorporating techno-scientific and technological as well as cultural imaginations. This leads to a number of research questions I will try to answer throughout this dissertation: The expression man is a machine is a metaphor. To what degree can this metaphor be said to create meaning and does it make sense to differentiate between metaphors in the technoscientific and in the cultural field? What is the relation between technological icons, technological simulations and texts within the field of techno-science and philosophy of nature? What is the relation between technological simulations and the film media is it possible to conceive the fantasy film/science fiction film as a continuation and a more sophisticated mediation between man and machine than that of the market place android of the 18. Century? Is it possible to take an analytical departure in the technology shown in the specific movies in the quest to prove that what seems to be techno-dystopic films actually can be analysed as being techno-mediating films? The dissertation contains following: PART I INTRO Project design PART II THEORY AND BACKGROUND ANALYSIS The theoretical foundation is the metaphor theory in the interactionistic perspective creating meaning without categorical differentiation between techno-scientific and non-technoscientific metaphors. The background analysis is interdisciplinary and contains cultural, techno-scientific and techno-historical perspectives and stresses on how contemporary technology becomes a mirror through which the world is interpreted. 10

11 PART III ANALYTICAL CONTEXT PUT INTO PERSPECTIVE The background analysis is put into perspective. First in relation to the techno-scientific artificial created human being that, as a metaphor in the form of technological simulation and a fictional character, functions as a mediator between contemporary technology and man. Second in relation to the film media. Partly because the movie as a machine interprets the living through the living pictures and through the narrative form of the classical analytical montage materializes the modern way of perception/modern conditions for perception in the big city. Partly because the film media to a high degree takes over the representation of techno-scientific artificial created human beings and displays them in a contemporary media. PART IV REFLECTIONS ON GENRE AND FILM ANALYSES In the light of the theoretical part, the background analysis and the analytical context put into perspective, the implications of science fiction film context will be discussed, followed by several analyses of science fiction films staging the techno-scientific artificial created human being. DEL V KONKLUSION 11

12 Dansk abstract: Mennesket er en maskine I afhandlingen undersøger jeg med udgangspunkt i metaforteorien hvordan mennesket iscenesættes i et teknologisk perspektiv. Det sker indenfor henholdsvis teknovidenskabelige og naturfilosofiske tekster der eksplicit og implicit inddrager dette perspektiv samt teknologiske simulationer og fiktionelle visuelle animationer hvor dette perspektiv eksplicit manifesteres i form af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske. Dels i et diakront kronologisk, men dels også i et synkront tværgående perspektiv. Hovedvægten vil ligge i det kulturelle blik og i særdeleshed på filmens betydning for forståelsen af mennesket i en teknologisk optik hvor såvel teknovidenskabelige og teknologiske perspektiver som kulturelle forestillinger er indlejrede. Dette leder frem til en række forskningsmæssige spørgsmål som vil blive forfulgt gennem afhandlingen: Udtrykket mennesket er en maskine er en metafor. I hvor høj grad kan metaforen siges at være betydningsskabende og giver det mening at skelne mellem metaforer inden for det teknovidenskabelige og det kulturelle felt? Hvad er forholdet mellem teknologiske ikoner, teknologiske simulationer og teknovidenskabelige og naturfilosofiske tekster der implicit eller eksplicit iscenesætter mennesket i et teknologisk perspektiv? Hvad er forholdet mellem teknologiske simulationer og filmen kan man se den fantastiske film/science fiction-filmen som en fortsættelse og mere sofistikeret form af markedspladsandroidens medierende funktionalitet? Er det muligt at inddrage den i science fiction-filmene fremviste og bagvedliggende teknologi som analyseomdrejningspunkt i forsøget på at påvise at umiddelbart dystopiske science fiction-film har et dybereliggende teknologimedierende budskab? Afhandlingen er bygget op om følgende dele: DEL I INTRO Projektdesign DEL II TEORI OG BAGGRUNDSANALYSE Det teoretiske afsæt er metaforteorien forsøgt udlagt i et betydningsskabende interaktionistisk perspektiv uden kategorisk opdeling mellem naturvidenskabelige og ikkenaturvidenskabelige metaforer. Afhandlingens baggrundsanalyse er af kultur-,, naturvidenskabs- og teknologihistorisk tilsnit og fokuserer på hvorledes samtidens teknologi bliver et spejl omverdenen tolkes igennem. 12

13 DEL III PERSPEKTIVERET ANALYTISK KONTEKST Baggrundsanalysen indlæses i en perspektiveret analytisk kontekst hvor første del omhandler det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske der som metafor, i dubleringen af menneske og teknologi, både som teknologisk simulation og som fiktionel figur, fungerer som mediator mellem samtidens teknologi, funktionsmåde og mennesket. I den perspektiverede analytiske konteksts anden del fokuseres der på filmmediet som kommer til at spille en særlig rolle i denne mediering. Dels fordi den som maskine teknisk fortolker det levende gennem det levende billede samt, gennem den klassiske analytiske montage, materialiserer den/det moderne perceptionsmåde/-vilkår i sin narrative form, og dels fordi den i høj grad overtager og implementerer repræsentationen af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i tidens medie. DEL IV GENREOVERVEJELSER OG KONKRETE ANALYSER Ud fra teorien, baggrundsanalysen samt den perspektiverede analytiske kontekst diskuteres implikationerne ved den filmiske science fictionelle kontekst, efterfulgt af analyser af en række science fiction-film med teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker. DEL V KONKLUSION 13

14 DEL I INTRO 14

15 Kapitel 1. Intro og projektdesign 1.1 Opbygning 1.2 Modeller for interessefeltet 1.3 Teknovidenskab og det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i kontekst Motiv Tema 1.4 Videnskabsteoretisk ståsted 1.5 Motivering af tekstudvalg 1.6 Mit bidrag Det er et udgangspunkt for denne afhandling at vi gennem vores teknologi former den verden vi bebor, såvel som vi formes af den. Teknologien ændrer vores forståelse af os selv såvel som vores forhold til verden omkring os og er i kraft af menneskets interaktion med maskinen blevet en del af den optik vi forstår os selv igennem en optik som ændrer sig løbende i takt med teknologiens udvikling. Jeg vil derfor gennem afhandlingen forfølge metaforen Mennesket er en maskine en metafor som har været eksponeret over en bred front såvel i teknovidenskabeligt regi som hvad angår kulturelle udtryk. Menneskets forestilling om sig selv som centrum for verden, som gudsbeåndet, pilles fra hinanden med Kopernikus opgør med jorden som centrum for universet, og renæssancens idé om at løsrive sig fra det naturgivne i en bredere kontekst, oplysningstidens positivistiske videnskabeliggørelse af naturen udlagt som ressource og den accelererende udvikling af tekniske spidsfindigheder. Vores idé om beherskelse af teknologien er siden blevet så stærkt forankret i vores forståelse af os selv at opretholdelsen af idéen om autonomi har forholdt sig til en beherskelse af teknologien sideløbende med en stadig større afhængighed af samme. Vi former teknologien, men teknologien indvirker også på os, f.eks. gennem en teknologisk referenceramme vi tager til os og som i sin ekstrem omfavner det gennemteknologificerede samfund med det moderne menneske som en del af en objektiverbar natur, relateret til en speciel type af teknologi som har fortrinsret på et givent tidspunkt. Dette kan eksemplificeres ved forskellen på at forstå menneskets funktionsmåde i lyset af henholdsvist et ur, en dampmaskine og en computer. Rationalet som jeg vil kalde det teknologiske rationale indvirker på det intellektuelle niveau hvad angår vores selvforståelse, på hvordan vi handler og endelig på hvordan vi vælger at arrangere verden omkring os. Dvs., sideløbende med at vi har frigjort os fra den ydre natur i kraft af teknologien, så er vi samtidig, på flere forskellige niveauer, indgået i en stadig strammere struktureret synkronisering med og afhængighed af 15

16 teknologi. Friheden inden for disse teknologisk definerede rammer er det dynamiske råderum, hvor vi, ved at forlige os med den teknologiske udvikling, åbner for en proaktiv sammensmeltning med samtidens teknologi. Denne accept opstår ved mediationer bestående af bl.a. teknologiske simulationer 10 og fiktionelle iscenesættelser, hvilket vil blive blotlagt i afhandlingen. I afhandlingen undersøger jeg med udgangspunkt i metaforteorien hvordan mennesket iscenesættes i et teknologisk perspektiv. Det sker indenfor henholdsvis teknovidenskabelige og naturfilosofiske tekster der eksplicit og implicit inddrager dette perspektiv, teknologiske simulationer og fiktionelle visuelle animationer hvor dette perspektiv eksplicit manifesteres i form af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske. Dels i et diakront kronologisk, men dels også i et synkront tværgående perspektiv. Hovedvægten vil ligge i det kulturelle blik og i særdeleshed på filmens betydning for forståelsen af mennesket i en teknologisk optik hvor såvel teknovidenskabelige og teknologiske perspektiver som kulturelle forestillinger er indlejret. Dette leder frem til en række forskningsmæssige spørgsmål som vil blive forfulgt gennem afhandlingen: Udtrykket mennesket er en maskine er en metafor. I hvor høj grad kan metaforen siges at være betydningsskabende og giver det mening at skelne mellem metaforer inden for det teknovidenskabelige og det kulturelle felt? Hvad er forholdet mellem teknologiske ikoner, teknologiske simulationer og teknovidenskabelige og naturfilosofiske tekster der implicit eller eksplicit iscenesætter mennesket i et teknologisk perspektiv? Hvad er forholdet mellem teknologiske simulationer og filmen kan man se den fantastiske film/science fiction-filmen som en fortsættelse og mere sofistikeret form af markedspladsandroidens medierende funktionalitet? 10 Simulationer leksikalt: på én gang bedrag eller simulering. Dvs. et tvetydigt begreb som enten står for at efterligne noget troværdigt eller at give et troværdigt billede af noget som ikke findes uafhængigt af simulationen. Begrebet kendes bedst fra den franske filosof Jean Baudrillard og vil i afhandlingen yderligere blive sat i spil i forhold til hans beskrivelse af de tre simulationstrin eller simulacre-ordner. Tre trin hvor skellet mellem begivenhed og simulation af begivenhed ophæves i stadig større grad. Eksemplificeret med androiden over robotten til hyperrealiteten alias, cyborgen. Fra den klassiske periodes referencer til materielle genstande over industrialismens metafortællinger til hyperrealitetens kode hvor forbindelsen mellem tegn og referent er endelig brudt. Se kapitel 4. 16

17 Er det muligt at inddrage den i science fiction-filmene fremviste og bagvedliggende teknologi som analyseomdrejningspunkt i forsøget på at påvise at umiddelbart dystopiske science fiction-film har et dybereliggende teknologimedierende budskab? 1.1 Opbygning Afhandlingen er bygget op om følgende dele: DEL I INTRO Projektdesign DEL II TEORI OG BAGGRUNDSANALYSE Det teoretiske afsæt er metaforteorien forsøgt udlagt i et betydningsskabende interaktionistisk perspektiv uden kategorisk opdeling mellem naturvidenskabelige og ikkenaturvidenskabelige metaforer. Afhandlingens baggrundsanalyse er af kultur-,, naturvidenskabs- og teknologihistorisk tilsnit og fokuserer på hvorledes samtidens teknologi bliver et spejl omverdenen tolkes igennem. DEL III PERSPEKTIVERET ANALYTISK KONTEKST Baggrundsanalysen indlæses i en perspektiveret analytisk kontekst hvor første del omhandler det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske der som metafor, i dubleringen af menneske og teknologi, både som teknologisk simulation og som fiktionel figur, fungerer som mediator mellem samtidens teknologi, funktionsmåde og mennesket. I den perspektiverede analytiske konteksts anden del fokuseres der på filmmediet som kommer til at spille en særlig rolle i denne mediering. Dels fordi den som maskine teknisk fortolker det levende gennem det levende billede samt, gennem den klassiske analytiske montage, materialiserer den/det moderne perceptionsmåde/-vilkår i sin narrative form, og dels fordi den i høj grad overtager og implementerer repræsentationen af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker i tidens medie. 17

18 DEL IV GENREOVERVEJELSER OG KONKRETE ANALYSER Ud fra teorien, baggrundsanalysen samt den perspektiverede analytiske kontekst diskuteres implikationerne ved den filmiske science fictionelle kontekst, efterfulgt af en række analyser af science fiction-film med teknovidenskabeligt kunstigt skabte mennesker. DEL V KONKLUSION 1.2 Modeller for interessefeltet I afhandlingen vil ovenstående dele blive udlagt i et kronologisk diakront og et tværgående synkront perspektiv. I Figur 1 er det diakrone perspektiv vægtet i kraft af fokus på et kronologisk udviklingsforløb inden for 3 forskellige medier. En vertikal y-akse udgør et kronologisk periodeinddelt tidsforløb med dertil hørende teknologiske ikoner mens en horisontal x-akse angiver forskellige medier der i afhandlingen vil blive fokuseret på. Y-aksen: Det kronologiske perspektiv følger den præindustrielle periode over den industrielle til den postindustrielle periode med samtidens definerende teknologi som omdrejningspunkt. Dvs. teknologiske anordninger som f.eks. uret og computeren der, ud over at kunne vise tiden og manipulere symboler, også, i kraft af deres funktionsmåde, bliver et billede på noget andet end sig selv forstået på den måde at de bliver til instrumenter eller optikker vi opfatter verden igennem. X-aksen: Der inddrages tre forskellige medier inddelt i kolonner: A) Teknovidenskabelige og naturfilosofiske tekster som eksplicit eller implicit iscenesætter mennesket i et teknologisk perspektiv, B) Teknologiske simulationer som består af en fysisk gestaltning af principperne bag menneskets funktionsmåde, C) Fiktionelle visuelle animationer af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske her med hovedvægt på filmen hvor de teknologiske simulationer fremtræder. 18

19 Figur 1 Y-akse (Perioder og Ikoner) kolonne A kolonne B kolonne C Postindustriel fase 2 F.eks. antropologen Charles (Computer 2) Lauglins udlægning af den komplekse dynamiske komplekse krop. systemer Postindustriel fase 1 F.eks. computerforskeren (Computer 1) Allan Turings og matematikerens Norbert Wieners teoretiske skrifter. Sen præindustriel og F.eks. filosoffen og lægen industriel fase René Descartes Metafysiske (Dampmaskine) Meditationer. (Ur) Tidlig præindustriel fase F.eks. Paracelsus teoretiske (Pottemagerens drejebænk) skrift om baggrunden for (Karterens spindel) skabelsen af en Homunculus Magi, besværgelser og ansatser til teknovidenskabelighed. Teknovidenskabelige og X-akse (Medier) naturfilosofiske tekster der implicit eller eksplicit iscenesætter mennesket i et teknologisk perspektiv Den bioteknologisk F.eks. Ridley Scotts: Blade konkretiserede cyborg Runner, MGM, Kunstigt liv Kunstig intelligens F.eks. Fred Wilcox: Forbidden Planet, MGM, F.eks. Thomas A. Edisons/ James Searle Dawleys og James Whales: Frankenstein. De to sidste fra henholdsvis Edison Manufacturing Company, 1910 og Universal Androiden 11 på markedspladsen F.eks. Heron af Alexandrias rent mekaniske indretninger Homunculus Golem Pygmalion Hefaistos trefødder Teknologiske simulationer Fiktionelle visuelle animationer 11 Der findes adskillelige udlægninger af androidebegrebet. Min brug ligger i forlængelse af Moritz von Poppe der i 1837 definerer en androide således: [ ] menschliche Figuren, welche gehen, reiten, sprechen, schreiben, zeichnen, musikaliche Instrumente spielen [...] Federräder-, Rollen-, und Hebewerke sind gewöhnlich die Hauptteile [...] [ ] menneskelige figurer, der går, rider, taler, skriver, tegner, spiller på musikinstrumenter [ ] Hoveddelene er normalt fjeder-tandhjuls-, rulle- og vægtstangsværker. Moritz von Poppe: Technologisches Universalhandbuch für das gewerbetreibende Deutschland Stuttgart, Citeret fra Hans-Dieter Bahr: Sätze ins nichts Konkursbuchverlag. Tübingen, u.å. 19

20 Et rum i Figur 1 markerer således en periode, et teknologisk ikon og et område for undersøgelse. Denne figur er brugbar til det formål at vise kronologien som struktur for afhandlingen. I afsnit 5, dette kapitel, vil jeg mere eksplicit redegøre for hvilke primærkilder som knytter an til de forskellige rum i figuren. Figur 1 er formålstjenlig til at visualisere det historisk kronologiske aspekt samt de forskellige medier. Alligevel er det ikke muligt at føre denne rimeligt simple skematik konsekvent ud i livet. Det skyldes at grænsen mellem teknologiske simulationer og fiktionelle visuelle animationer under den præindustrielle fase er flydende. Overlappet skyldes at de teknologiske simulationer ofte er postulater bundet til prævidenskabeligt overmod eller religiøse myter. Hvor Figur 1 udfylder sit formål hvad angår det diakrone aspekt, formår den til gengæld ikke at redegøre for det synkrone aspekt. Det skyldes at kolonne C over de fiktionelle visuelle animationer, som i denne afhandling dækker film, er alt for endimensional. Filmen er vigtig på forskellige niveauer der både overlapper og binder kolonne B og C sammen. Dette er visualiseret med Figur 2 hvor det synkrone perspektiv er søgt fremhævet ved at det teknovidenskabelige og det fiktionelle ikke står ved siden af hinanden, men derimod interagerer. Figur 2 A. Teknovidenskabelige beskrivelser af mennesket. (Kolonne A i Figur 1) B. Teknologisk simulation der fremtræder som fysisk materialisering af A. F.eks. computer og kunstig intelligens. (Kolonne B i Figur 1) C. Filmen C1 Filmen som teknologisk materialisering af bevægelsens princip. C2. Moderne perceptionsmåde omkring filmens fremkomst overføres til narrativ form gennem den klassiske analytiske montage. C3. Filmens fortælling med det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske. (Kolonne C i Figur 1) 20

21 Gennem teknovidenskab skabes teknovidenskabelige beskrivelser af mennesket (A). Beskrivelser, der følger den teknovidenskabelige og teknologiske know-how, som er tilgængelig for os. Begrundelsen for disse deskriptive tiltag er at systematisere og kategorisere verden omkring os i en helhedsforståelse der også inddrager mennesket. Teksterne udspringer ikke i ophøjet isolation, men bliver også til i interaktion med teknologiske repræsentationer/simulationer (B) og fiktionelle forestillingsbilleder (C3). I dette perspektiv indskriver tekster, repræsentationer/simulationer og forestillingsbilleder mennesket i en særlig kompatibilitet med den håndgribelige teknovidenskabelige logik. Denne kompatibilitet følger den teknologiske udvikling og må derfor betegnes som dynamisk. C er dog speciel idet filmmediet, da det opstår, dels materialiserer samtidens teknologi i sin mekaniske funktionsmåde ved at indoptage manifestationen af bevægelsens princip fra androiden (C1), dels i sin narrative mainstream -form ( den klassiske analytiske montage ) simulerer samtidens perceptions-måde/-vilkår i en teknologificeret fortællemåde (C2), og dels konkret implementerer repræsentationer af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i form af androiden og lignende i sine konkrete kulturelle udtryk de enkelte film (C3). Dvs. at B indoptages gennem C1 (den teknologiske funktionsmåde) samt gennem C3 der visualiserer de teknologiske simulationer. Dermed inddrages A både indirekte som baggrund for filmens funktionsmæssige logik (C1) og direkte i kraft af det indholdsmæssige afsæt for den science fictionelle fortælling (C3), der igen leverer begreber og visuelle former tilbage til såvel A som B. C2 er den kulturelle kontekst der forbinder C1 og C3. Der er en direkte anknytning til B, som spejler Bs materialisering af A, idet den klassiske analytiske montage skifter dialogen som dynamisk drivkraft ud med en teknologisk genskrivning af renæssancedramaets gestaltning. Tilbagekoblingen fra C3 til A er ikke inddraget i afhandlingen, hvorfor der heller ikke er nogen pil. Det skyldes dels den manglende plads og dels manglende empiri vedrørende kulturelle udtryks påvirkning (f.eks. fra science fiction-film) af teknovidenskabelige forskere Jeg har interviewet adskillige computerforskere ved UCLA 2002, også om deres holdning til science fiction-film. Interviewene var dog ikke fokuseret i den retning og antallet og udvælgelsesproceduren var ikke et rimelig grundlag for at postulere nogen form for repræsentativitet. 21

22 Boksenes højde i Figur 2 indikerer også den vægt de bærer i afhandlingen hvilket er udtryk for en prioritering. A vil blive behandlet, uden at jeg dog vil gå dybt ind i de teknovidenskabelige modeller. B står mere markeret end A, men fungerer stadig som kontekstuel baggrund for forholdet til C. C3 udgør så at sige afhandlingens empiri, men er kun interessant set i lyset af A, B, C1 og C2 samt de inddragede kulturelle kontekster. Filmanalyserne er derfor langt mere end blot filmenes symbolske fortællinger som reaktioner på og perspektiveringer af relationen mellem mennesket og samtidens teknologi. 1.3 Teknovidenskab og det det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske i kontekst Når jeg bruger begrebet teknovidenskab skyldes det at jeg ser teknologi og naturvidenskab som to snævert forbundne størrelser en forbundethed som har været dominant siden det 17. årh. Nogle vil dog mene at naturvidenskaben i det 17. årh. kun formåede at beregne planeternes bevægelse i universet og udstille en entusiasme omkring teknologien og de indvirkninger den ville få i fremtiden. 13 Et argument som bruges til at pege på tiden omkring år 1900 som teknovidenskabens udspring idet teknovidenskaben, i kraft af den fremskredne industrialisering, her slår igennem på et samfundsmæssigt plan. Af afhandlingen vil det fremgå at netop tiden omkring år 1900 ganske rigtigt markeres af en række ganske særlige omstændigheder, både inden for teknovidenskaben, teknologien og de kulturelle udtryk, men at dette ikke er et omslag, men snarere en akkumulerende afhængighed. Denne afhængighed kan også anskues fra et andet perspektiv i sammenhæng med brugen af begrebet teknologi frem for begrebet teknik. Hvor teknik-begrebet peger på at teknik kan observeres udefra som en isoleret størrelse, så er begrebet teknologi netop kendetegnet ved at blive forstået i forbindelse med mennesket. Technology is not alien to or destructive of our individual and common humanity, it is the very definition of it. We are, simply, animals that use tools. Thus technology is a definition of our humanity, not something foreign to it Langdon Winner: Autonoumos Technology Lighthouse Press. Boston, Side Teknologi er ikke fremmed eller destruktivt overfor vores individuelle og fælles menneskelighed, det er selve definitionen på den. Vi er, simpelt hen, dyr som burger redskaber. Så teknologi er en definition på vores menneskelighed, ikke noget der er fremmed for den. Carroll Pursell: Introduction: Reclaiming Technology for the Humanities in Chris Hables Gray (red.): Technohistory; Using the History of American Technology in Interdisciplinary Research Krieger Publishing Company. Malabar, Side 2. 22

23 Forskellen mellem teknik og teknologi vil jeg sidestille med forskellen mellem de litterære begreber, motiv og tema Motiv Et motiv er f.eks. en karaktertype der gentages og bliver betydningsbærende i et eller andet omfang, og som kan antage forskellige betydninger alt efter kontekst og diskursfællesskab. 15 I denne afhandling skal det forstås meget enkelt, og udgøres af det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske. Begrebet er valgt idet jeg er inspireret af den tyske akademiske tradition hvor kunstige mennesker er et fast begreb, hvilket f.eks. fremgår af titlen på Klaus Völkers samling af primærtekster i antologien Künstliche Menschen; Über Golems, Homunculi, Androiden und lebende Statuen. 16 I forhold til nærværende afhandling har det dog også været vigtigt at fokusere på teknologien som vigtigt omdrejningspunkt, hvorfor ordet teknovidenskabeligt er tilføjet kunstigt skabte mennesker. Figuren det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske dækker her homunculi, mekaniske androider, humanoide robotter, cyborgs, genetisk modificerede organismer osv. I nyere akademisk tradition er det blevet gængs at bruge biologen og videnskabshistorikeren Donna Haraways udvidede cyborg-begreb som fællesnævner for sådanne underinddelinger og flere til, f.eks. det moderne menneske: A cyborg is a cybernetic organism, a hybrid of machine and organism, a creature of social reality as well as a creature of fiction. [ ] By the late twentieth century, our time, a mythic time, we are all chimeras, theorized and fabricated hybrids of machine and organism; in short, we are cyborgs. The cyborg is our ontology; it gives us our politics. The cyborg is a condensed image of both imagination and material reality, the two joined centers structuring any possibility of historical transformation. 17 Haraways cyborgbegreb har dog hverken udspring i eller er identisk med det oprindelige cyborgbegreb. Hvor psykiateren Manfred E. Clynes og ingeniøren S. Kline med kybernetikken og 15 Chris Baldwick (red.): The Concise Oxford Dictionary of Literary Terms Oxford University Press. Oxford, Side Klaus Völker (red.): Künstliche Menschen; Über Golems, Homunculi, Androiden und lebende Statuen Suhrkamp. München, En cyborg er en kybernetisk organisme, en hybrid mellem en maskine og en organisme, et væsen som såvel hører til i den sociale virkelighed som i fiktionen. [ ] I den sidste del af det 20. århundrede, vores tid, en mytisk tid, er vi alle kimærer, teoretiserede og fabrikerede hybrider mellem maskine og organisme; kort sagt, vi er alle cyborgs. Cyborgen er vores ontologi; den giver os vores politik. Cyborgen er et kondenseret billede af både imagination og materiel virkelighed, de to centre som sammen skaber enhver mulig historisk transformation. Donna J. Haraway: Simians, Cyborgs and Women; the Reinvention of Nature Free Association Books. London, Side 149/

24 forståelsen af kroppen som et kommunikationsnetværk arbejdede meget konkret med kompatibiliteten på tværs af forskellige substanser, så inddrager Haraway en kulturkritisk dimension for at perspektivere det moderne menneske i lyset af et teknologisk samfund. For Haraway er cyborgen således ikke kun et udtryk for en kybernetisk organisme, en hybrid mellem maskine og organisme i bred forstand, men også et billede på det postindustrielle samfund og individ. Den oprindelige betydning af cyborgbegrebet ændres derfor i hendes optik til at repræsentere mere generelle teknokulturelle fænomener. Haraway bruger cyborgen som en optik igennem hvilken man kan se verden og derved forsøge at ændre den. Den er ikke kun knyttet til et feministisk projekt som det ofte udlægges, men fungerer indenfor cyborg politics, der bredt omhandler udfordringer af forestillinger af præetablerede grænser. Mit cyborgbegreb tager udgangspunkt i Clynes og Klines cyborgdefinition, så selv om jeg også inddrager det metaforiske plan, så refererer cyborgs i denne afhandling til hybrider mellem menneske og mekanisk/elektronisk materiale indenfor det teknovidenskabelige såvel som det kulturelle område. Derfor har jeg valgt at gå udenom den ellers hyppigt anvendte harawayske udlægning af begrebet cyborg til fordel for det mere klodsede overbegreb det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske efterfulgt af en mere præcis beskrivelse for den pågældende undergruppe som f.eks. androider. Det betyder dog ikke at jeg underkender Haraways metodiske tilgang og tematiske kontekstualisering Tema Hvor motivet i konkret form som det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske er med til at bevæge en given handling, så former temaet, som også hos Haraway, en over- eller underordnet tankegang hvor normer og værdier sætter hinanden stævne en slags grundtanke i et givet værk og dermed en bestemmelse af motivets kontekstuelle forankring. 18 Det er f.eks. de relationer der i Figur 2 fremhæves mellem A, B og C. Hvad angår temaets kontekstuelle forandring har jeg fundet det hensigtsmæssigt at inddrage kulturforskeren Graham Dawsons begreb om De Kulturelle Imaginærer. Det skyldes at han gennem dette begreb forbinder samme type af disparate størrelser som er grundlaget for denne afhandling og på den måde teoretisk forankrer den tematiske kulturelle 18 Chris Baldwick (red.): The Concise Oxford Dictionary of Literary Terms Oxford University Press. Oxford, Side

25 kontekstualisering af motivet ved også at inddrage størrelser som f.eks. konstruktion af mytologi, normer og værdier. Graham Dawson udspringer af traditionen på Birmingham Centre for Contemporary Studies (CCCS), bedre kendt som Birminghamskolen og arnestedet for Cultural Studies (CS). Han definerer de kulturelle imaginærer på baggrund af en individual-psykoanalytisk kontekst som psykoanalytikeren Melanie Klein havde udkastet til forståelse af hvordan subjektivitet opstår. 19 I en bredere CS-tradition kan man, gennem at udvide fokus til også at omfatte kultur, sprog og repræsentation, inddrage kulturelle grupperingers forestillingsbilleder og diskursive former. Det sker ifølge Dawson i en sammensmeltning forstået som en dobbelt proces; dels spejles og artikuleres grupperingen og dels fungerer dette som et referencepunkt for en kollektiv identitet. 20 Dawson udlægger det således: I describe these systems as cultural imaginaries, designating by this term those vast networks of interlinking discursive themes, images, motifs and narrative forms that are publicly available within a culture at any one time, and articulate its psychic and social dimensions. Cultural imaginaries furnish public forms which both organize knowledge of the social world and give shape to phantasies within the apparently internal domain of psychic anxieties and conflicts while efforts towards subjective composure underpin and shape the acquisition of knowledge 21 At det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske sættes som motiv, gør at det på den ene side er muligt at anskue som figur i forhold til tidens teknologi og teknovidenskab. Men at motivet fungerer indenfor de kulturelle imaginærer, gør det til et brugbart begreb i en udvidet kontekst. Imaginærer i flertal gør det muligt at indoptage den dynamiske faktor i afhandlingen i forhold til figuren det teknovidenskabeligt kunstigt skabte menneske, der ændrer sig over tid på forskellig vis indenfor forskellige medier. 19 Graham Dawson: Soldier Heroes; British Adventure, Empire and the Imagining of Masculinities Routledge. London, Side Graham Dawson: Soldier Heroes; British Adventure, Empire and the Imagining of Masculinities Routledge. London, Side Jeg beskriver disse systemer som kulturelt imaginære, der betegner de store netværker af sammenkædede diskursive temaer, billeder, motiver og narrative former som er offentlig tilgængelige indenfor en kultur på et hvilket som helst tidspunkt, og som artikulerer sine psykiske og sociale dimensioner. De kulturelle imaginære strukturer udfylder de offentlige former. Dels hvad angår organisering af viden om den sociale virkelighed og dels som noget der former fantasier i det tilsyneladende indre domæne af psykiske ængstelser og konflikter, mens forsøg på at bevare fatningen understøtter og former tilegnelsen af viden. Graham Dawson: Soldier Heroes; British Adventure, Empire and the Imagining of Masculinities Routledge. London, Side

26 Dawsons perspektiv knytter an til Haraways mere generelle betragtninger, som jeg i høj grad er enig i og som også vil blive vægtet i afhandlingen. F.eks. gør hun i sit cyborgmanifest 22 klart at det teknologiske fremstår som en kulturel produktionskraft der gennem cyborgen skaber forestillinger om biologien. Pointen hos Haraway er at såvel biologi som teknovidenskab også er fortællinger netop opstået i samspil mellem teknologiske, tekstuelle, organiske, mytiske og politiske diskurser. Et perspektiv som ikke bare er ført videre i den kulturteoretiske tradition, men som også kommer til udtryk hos tværvidenskabelige dataloger som J. David Bolter og Anne Foerst. Sidstnævnte, som også er teolog, udlægger simpelt hen mennesket som Homo narrandus, jf. afhandlingens indledende citat. Dawsons begreb er derfor brugbart som en parallel til den diskursanalytiske tradition hvor betydningsproduktion i højere grad end det klassiske forfatter-tekst-læser forhold udspringer af processer, relationer og intertekstuelle forhold. 23 I forlængelse af Dawsons kulturelle imaginærer og den diskursanalytiske tradition ligger det mig på sinde dels at undersøge hvilken diskurs en given tekst tematiseres igennem, dels hvordan og hvorvidt teksten reproducerer diskursen eller om diskursen eksplicit eller implicit - underløber teksten. 24 Til dette formål præsenterer den franske semiolog Roland Barthes et nyttigt redskab i sin analyse af myten som i hans optik anskues anderledes end i den gængse myteforståelse, der i en klassisk definition lyder: I alle hedenske Religioner vil der findes Fortællinger om Guderne, om deres kampe og Bedrifter, deres Elskov og Eventyr, om deres Gerninger i Naturen og Menneskeverdenen, hvad enten de tjene til Skabelse, Opholdelse eller Ødelæggelse. Disse kalder man Myter Donna J. Haraway: Simians, Cyborgs and Women; the Reinvention of Nature Free Association Books. London, Kapitel 8: A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century. 23 Heinz Ludwig Arnold og Heinrich Detering: Grundzüge der Literaturwissenschaft Deutscher Taschenbuch Verlag. München, 1997 (1996). Side Heinz Ludwig Arnold og Heinrich Detering: Grundzüge der Literaturwissenschaft Deutscher Taschenbuch Verlag. München, 1997 (1996). Side Salmonsens leksikon. Bind XIII Forlaget brødrene Salmonsen. Kjøbenhavn, Side

27 Overhovedet er myteverdenen et såre mangfoldigt og sammensat produkt, hvori Menneskehedens første Gudsdyrkelse og Folkeskikke, Dens Digtning og Sagn, dens Naturvidenskab og Filosofi afspejle sig; [ ] 26 Mytens oprindelse er af religiøs karakter. Den er ikke sammenfaldende med hverken legenden, der fortæller om mønstergyldige idealer for livsførelse, eller sagn og eventyr, som fokuserer på begivenheder. Myten er snarere en forklaring på hvordan verden og menneskene er opstået, hvilke magter der styrer livets gang, hvorhen mennesket kommer efter døden osv. Myterne har inden for alle kulturer været en stor inspirationskilde for kunst og litteratur. I denne afhandling vil jeg dog lægge mere vægt på den sidste betydning af myten som en kilde til forståelse af en kultur på et givent tidspunkt. Ikke som dokumenter fra tiden, men som en parallelfortælling om samtiden. I dette lys er myten også interessant forstået som et bredere fænomen idet sekulariseringens fremmarch medfører at guderne som referencepunkt glider ud og at myten derfor blot er noget hvis rationale ikke hviler på fornuftsgrunde. Altså myten som en slags stereotypisk fortælling knyttet an til et ideologisk almengyldigt udsagn og dermed en potentielt skaber af virkelighedsforestillinger. Barthes er ikke interesseret i datidige myter, men ser på myten som et nutidigt massekulturelt fænomen der med metasproglig italesættelse udfolder sig i kollektive forestillinger han kalder moderne myter. Barthes semiologiske tilgang har affødt en tegnmodel som bruges i meget forskelligartede sammenhænge og han formåede på overbevisende måde at sætte undersøgelsesobjektet ind i en historisk og kulturel kontekst hvorigennem betydning viser sig at være diskursivt konstitueret. 27 For Barthes, der er intellektuel marxistisk humanist, kan de kollektive forestillinger omkring massekulturelle produkter i et ideologikritisk perspektiv udstilles som påvirket af forvanskende eller fordrejende myter: Den relation som forbinder mytens begrebsindhold med meningen, er først og sidst forvanskningen [ ] Myten er en værdi, den har ikke sandheden som bekræftelse, intet forhindrer den i at blive til et uendeligt alibi. [ ] Myten skjuler ikke noget og demonstrerer ikke noget: den forvansker. Myten er hverken en løgn eller en erklæring, men en fordrejning. 28 Når Barthes analyserer brevkasser fra damebladene under overskriften Hun forstår deres problemer, er det for at eksponere brevkassens hjælpsomhed som skjult rådgivning til kvinderne om 26 Salmonsens leksikon. Bind XIII Forlaget brødrene Salmonsen. Kjøbenhavn, Side I modsætning til semiotikken der kun til en vis grænse er afhængige af diskursive bestemmelser. 28 Roland Barthes: Mytologier Samlerens bogklub. København, 1997 (1970). Side 245, 247,