at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier"

Transkript

1 8. september 1999 Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne er enige om følgende principaftale om regulering af telesektoren. I. Formål Netværkssamfundets fundament "Nettet" er en hovedkilde til udvikling og til fortsat vækst og beskæftigelse i Danmark. Danske virksomheder er midt i en omstillingsproces til netværksøkonomien og mange danskere kobler sig i disse år på Internettet. Telekommunikationssektorens hovedrolle er at levere den infrastruktur, som bringer nettet frem til virksomheder og borgere. Infrastrukturen omfatter både de konkrete net, som transporterer data, den almindelige telefoni og de nye og avancerede kommunikationsprodukter, som gør det muligt at udnytte de mange muligheder, der ligger i Internettet. Telepolitikken skaber med andre ord fundamentet for netværkssamfundet, og net og kommunikationsprodukter er dermed Danmarks adgangsbillet til de muligheder, som netværksøkonomien og netværkssamfundet giver. Hvis den grundlæggende vision om at placere Danmark centralt i det globale netværkssamfund skal realiseres, og hvis telepolitikken skal fungere som motor for erhvervslivets vækst, konkurrenceevne og innovation, skal alle borgere, der ønsker det, sikres adgang til den moderne kommunikationsteknologi. En opdateret politisk vision med "Bedst og billigst" som fortsat pejlemærke Målene for telepolitikken er derfor: at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier Målene skal nås ved at lovgive på en måde, som sikrer: at teknologiske landvindinger uden videre kan finde vej til forbrugerne, at forbrugerne kan gennemskue markedets tilbud, og at prisudviklingen fortsat hviler på princippet om "bedst og billigst", med vægt på at aspekterne bedst og billigst er lige vigtige. Det betyder, at der skal være sund konkurrence på hele telemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere. "Bedst og billigst" drejer sig ikke alene om billig traditionel telefoni, men om at sikre alle virksomheder og borgere adgang til alle de nyeste og mest avancerede kommunikationsredskaber, som bl.a. Internettet giver adgang til. Det gælder også de grupper, som ikke umiddelbart er i fokus på et konkurrencedrevet marked, som f.eks. handicappede. Priserne for de forskellige produkter skal samtidig opleves som rimelige i forhold til det produkt, de pågældende får.

2 Det er afgørende, at der er en vis bredde i markedet, så der både udbydes produkter til de forbrugere, der primært lægger vægt på pris, og til de forbrugere, der efterspørger avancerede og skræddersyede kommunikations- og teleprodukter af høj kvalitet og er villige til at betale herfor. Konkurrencen er et middel til at sikre denne udvikling, fordi et konkurrencedrevet marked vil være effektivt til at sikre forbrugerne optimale muligheder, både når det gælder produktudbud og pris. Via konkurrence mod konvergens Hvor 90'ernes udfordring var at bryde en monopolsektor op, bliver de næste 10 års udfordring at skabe rammer og rum, der muliggør en udvikling, hvor tele, IT og radio/tv smelter sammen og giver plads til en eksplosiv vækst i kommunikationsmængden. Reguleringen må ikke indeholde barrierer for eller hæmme, at nye og avancerede produkter og faciliteter bringes i spil, så snart nye teknologiske muligheder foreligger. Også her er det afgørende et sundt konkurrencedrevet marked. På et sådant marked vil alle selskaber konstant søge at opnå "first-mover" fordele forbundet med tidlig introduktion af ny teknologi, introduktion af nye produkter og faciliteter, billigere priser m.v. Målet er, at markedet også leverer et bredt spektrum af produkter, der imødekommer den stadigt voksende efterspørgsel efter højhastighedsnet og stor båndbredde, og efter en bred vifte af nye og avancerede kommunikationsprodukter. Den hidtidige telepolitik suppleres derfor med følgende elementer: Sikring af en sammenhængende og koordineret regulering af infrastruktur og tjenesteudbud på tværs af hidtil adskilte sektorer som IT-, tele og radio/tv, som gør det muligt i praksis at udvikle og udbyde konvergens-produkter på tværs af disse sektorer. Sikring af optimale, regulatoriske rammebetingelser i form af enkle og klare "færdselsregler" for forskellige former for aktivitet på nettet, herunder vedrørende anvendelse af digital signatur, betaling på nettet, handel og forbrugerbeskyttelse, ophavsret, registerbeskyttelse m.v. Reel sikring af størst mulig teknologineutralitet i reguleringen - teknologivalg overlades til markedet. Fremme af mulighederne for bredde og mangfoldighed i udbudet, også når det gælder kombinationsprodukter og konvergens. Fra sektorregulering mod konkurrenceregulering Konkurrencelovgivningens generelle målsætninger, (at der ikke bør kunne ske misbrug af dominerende stilling, og at der bør kunne gribes ind overfor konkurrencebegrænsende aftaler), er centrale for sikringen af reelle konkurrencemuligheder. Hverken den almindelige konkurrencelovgivning eller EU-konkurrencereguleringen er imidlertid på kort sigt tilstrækkelige til at sikre reel konkurrence i telesektoren. Der er derfor blandt aftalens parter enighed om, at der er behov for udfyldende sektorspecifikke regler for at etablere reelle konkurrencemuligheder. Parterne er imidlertid også enige om, at den sektorspecifikke teleregulering bør afvikles i takt med, at den bliver overflødiggjort af telemarkedets normalisering. På et telemarked, hvor en sund og afbalanceret konkurrence er slået afgørende igennem, vil der som udgangspunkt alene være behov for regulering, der vedrører sikringen af forsyningspligten og adgangen til begrænsede ressourcer m.v. Forudsætningerne herfor vil være: 1. At der ikke på nogen del af markedet er tale om, at én udbyder har kontrollen over en afgørende flaskehals-ressource, og dermed har mulighed for at hindre konkurrence. 2. At ingen dele af markedet er præget af de facto monopol- eller duopol-tendenser. 3. At der er en sund og effektiv konkurrence på alle dele af markedet og overfor alle brugergrupper. 4. At der til stadighed er så lave og så få adgangsbarrierer som muligt for nye aktører, der ønsker at etablere sig på det danske telemarked.

3 Spørgsmålet om, hvornår det er muligt at fjerne den gældende lovgivnings reguleringer af samtrafik m.v. er ikke en "alt-eller-intet" problemstilling. Konkurrencen får gradvis mere og mere fodfæste. Følgelig kan reguleringen på nogle områder lempes eller afvikles, mens udviklingen går mere trægt på andre områder. To eksempler herpå er i den ene ende af spektret den stadigt mere effektive konkurrence på mobilmarkedet, og i den anden ende den fortsat stort set totale mangel på konkurrence på etablering af accessnet. Den overordnede målsætning om at normalisere reguleringen, og de erfaringer, der indtil nu foreligger med hensyn til, hvordan markedet udvikler sig, nødvendiggør en grundlæggende ændring af den gældende telelovgivning, der muliggør en gradvis afvikling af denne. Der er enighed om, at dette bør kunne ske, uden at Folketinget involveres i hver enkelt regelændring med sigte herpå. Der er ligeledes enighed om, at der skal gennemføres en gradvis afvikling af reguleringen, således at denne løbende ophæves på alle områder, hvor den efter de ovenfor nævnte principper må anses for overflødig, og hvor ophævelse under respekt af gældende EU-regler er mulig. Diskussionen om normalisering af konkurrence- og samtrafikreguleringen må også ses i sammenhæng med den underliggende EU-regulering på området. På nuværende tidspunkt indgår spørgsmålet om normalisering således ikke i EU-reguleringen, men diskussionen herom vil efter al sandsynlighed blive en del af den gennemgang af EU-reguleringen, som skal gennemføres i II. Fundamentet 1. Netværkssamfundets fundament og "bedst og billigst" som fortsat mål: Der er enighed om, at telepolitikken og -reguleringen skal udformes sådan, at den i videst muligt omfang understøtter en udvikling, der gør det muligt for Danmark at realisere de gevinster, der m.h.t. vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse, erhvervspolitik m.v., ligger i at være på forkant med udviklingen af netværkssamfundet. Konkurrence er midlet hertil. Målet for de kommende 5-10 år vil derfor fortsat være at give alle danskere - små og store, private og professionelle - adgang til verdens bedste og billigste kommunikationsprodukter. Der er også enighed om, at netværkssamfundet - herunder også nye muligheder og nye produkter - skal være tilgængelige for alle, også for handicappede og andre grupper, som ikke umiddelbart er i fokus på et konkurrencedrevet marked. Telemarkedet er ikke statisk. Det er forbrugernes og erhvervslivets ønsker og krav heller ikke. Når den almindelige borger, der i dag primært bruger telefon, mobiltelefon og e-post, ønsker at udnytte de muligheder, der ligger i netværkssamfundet, så skal teleselskaberne kunne levere de kommunikationsredskaber, der giver adgang hertil, til en pris, der af forbrugeren opleves som rimelig. 2. Redegørelser for Danmarks omstilling til netværkssamfundet Danmarks omstilling til netværkssamfundet afhænger af udviklingen inden for en lang række sektorer. Det er vigtigt, at der i disse år, hvor udviklingen går meget hurtigt, foretages en løbende vurdering af omstillingsprocessen. Det aftales på den baggrund, at der hvert år udarbejdes en netværksredegørelse til Folketinget. Netværksredegørelsen bør indeholde en sammenligning og vurdering af produkter og -priser på det danske kommunikationsmarked i bred forstand, sammenholdt med hvad IT- og televirksomheder i andre lande kan tilbyde. Men også en række andre forhold af betydning for omstillingen bør indgå heri. Herudover er der behov for med jævne mellemrum, f.eks. hvert år, at foretage en grundlæggende vurdering af den gældende regulering, set i lyset af udviklingen i telesektoren. Hensigten vil være at vurdere, om der samlet set eksisterer optimale rammebetingelser for kommunikationssektoren i bred forstand, herunder at sikre at der, i takt med at der er opstået

4 effektiv konkurrence på et eller flere delmarkeder, er sket en afvikling af overflødige dele af samtrafik- og/eller pris-reguleringen. III. Den konkrete sektorregulering 3. Asymmetrisk samtrafikregulering, der hvor den er nødvendig Telemarkedet har været et monopolmarked. Derfor er udgangspunktet et stærkt asymmetrisk marked: Ét selskab råder over alle kunder og kundetilslutninger (både den fysiske kabelforbindelse og selve kontraktforholdet - abonnementet). Selskabet ejer samtidig den allerede etablerede og helt eller delvist nedskrevne infrastruktur, som kunderne har været med til at finansiere. For at imødegå denne grundlæggende asymmetri i markedet har det været, og er det fortsat, nødvendigt i en overgangsfase at anvende en tilsvarende - men modsatrettet - asymmetrisk regulering af det tidligere monopolselskab. Den skal sikre de nye selskaber på markedet mulighed for dels at indgå aftaler om gensidigt at udveksle trafik mellem kunderne, dels give adgang til, at de nye selskaber kan benytte den eksisterende infrastruktur. Den asymmetriske samtrafikregulering, der pålægger udbydere med en stærk markedsposition en række aftalemæssige forpligtelser, har således til hensigt at afbalancere en fundamental ubalance eller asymmetri på markedet, som uden regulering ville give det tidligere monopolselskab for omfattende fordele. Det er kernen i både den almindelige konkurrenceregulering og i samtrafikreguleringen. Det langsigtede mål er en sund, effektiv og afbalanceret konkurrence på alle dele af (tele)kommunikationsmarkedet, der gør det muligt i videst muligt omfang at fjerne og/eller minimere den sektorspecifikke konkurrencefremmende regulering, for alene at bibeholde den regulering, der vedrører sikring af forsyningspligten og adgangen til begrænsede ressourcer m.v. Denne ændring af balancen kan ikke ske på kort sigt. Men en gradvis afvikling af den sektorspecifikke regulering vil på længere sigt medføre, at telesektoren i stadig større omfang reguleres af den generelle konkurrence- og forbrugerbeskyttelseslovgivning. Reguleringen skal indrettes således, at den i videst muligt udstrækning er robust over for teknologiske ændringer. Det aftales derfor, at den kommende lovrevision skal indeholde en grundlæggende restrukturering af den samlede samtrafikregulering, hvor det alene er målsætningerne og rammerne, der lovfæstes, mens den øvrige regulering sker på bekendtgørelsesniveau. Der er enighed om, at samtrafikreguleringen fortsat ikke bør favorisere bestemte typer af selskaber eller en bestemt markedsadfærd. Reguleringen bør tværtimod maksimere selskabernes muligheder for frit at vælge, hvilken forretningsstrategi, de vil forfølge. Samtidig skal der sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer. Der er også enighed om, at samtrafikprodukter, der har karakter af egentlige flaskehalsressourcer, og hvor ét selskab kan kontrollere adgang og/eller prisfastsættelse, bør underkastes en samtrafikregulering, der tillige indeholder prisregulering. I det omfang konkrete samtrafikprodukter ikke længere har karakter af egentlige flaskehalsressourcer, hvor én markedsaktør kan kontrollere adgang og/eller prisfastsættelse, bør selve prisreguleringen lempes og/eller afvikles, hvis det kan ske uden skadevirkninger for konkurrencen. I forhold til fastnetmarkedet indebærer ovennævnte: At den nuværende asymmetriske regulering - der giver nye selskaber adgang til en lang række samtrafikprodukter m.h.p. at sikre adgang til dette marked - indtil videre fastholdes.

5 At den asymmetriske regulering af samtrafikpriserne styrkes. Konkurrencemarginerne på en række delmarkeder skal således forbedres for derigennem at sikre grundlaget for en sund og effektiv konkurrence. I forhold til mobilmarkedet indebærer ovennævnte: At der ikke bør ske prisregulering af samtrafikprodukterne på dette særskilte marked (inkl. roaming), idet det allerede er præget af en betydelig konkurrence. At virtuelle netoperatører sikres adgang til national roaming i mobilnettene i det omfang, det er teknisk muligt (dog alene for numre inden for den danske nummerplan). At effektiv konkurrence på mobilmarkedet gøres til en integreret del af formålet i udbud af frekvenser til etablering af mobilnet. På kort sigt vil det få betydning for et eventuelt nyt udbud af NMT900 frekvenser, og på længere sigt vil det være relevant ved et kommende udbud af frekvenser til UMTS. Princippet om, at alle selskaber vil kunne byde på ledige frekvenser, opretholdes. 4. Prisregulering af samtrafik Det er afgørende, at samtrafikreguleringen fungerer optimalt med henblik på at understøtte innovationsprægede investeringer. Det gælder både investeringer i udnyttelse af infrastruktur og investeringer i udvikling og udbud af nye produkter til slutbrugerne. De hidtidige erfaringer viser klart, at mobilmarkedet, som p.t. formentlig er det konkurrencemæssigt mest effektivt fungerende i Danmark, også er det delmarked, hvor der udvises størst kreativitet, og hvor der er tale om størst innovation. Et effektivt konkurrencepres og reelle konkurrencemarginer er således afgørende for innovationsprægede investeringer. Der er enighed om, at der i lovgivningen skal fastlægges et overordnet mål for prisreguleringen af samtrafikydelserne. Målet for den ovenfor nævnte prisregulering skal tage udgangspunkt i følgende principper: Prisreguleringen af de samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, skal først og fremmest sikre nye selskaber en reel konkurrencemargin på alle områder, hvor det er muligt. Der skal gennemføres en prisregulering af de afgørende flaskehalsressourcer, der indebærer, at priserne herfor ikke belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift m.v. Prisreguleringen skal desuden understøtte, at nye infrastrukturinvesteringer sker på grundlag af fremadrettede teknologivalg, så de fremmer optimal infrastruktur-opbygning frem for videreførelse af gårsdagens teknologi, og således at sub-optimeringer undgås. Den samlede prisregulering af samtrafikydelser skal i videst muligt omfang understøtte innovationsprægede investeringer, mens fremme af kapacitetsorienterede investeringer tillægges mindre vægt. Hvis hensynet til sikring af reelle konkurrencemarginer og fremme af investeringer er modsatrettede, bør hensynet til fremme af kapacitetsorienterede investeringer således alene tillægges vægt, såfremt det er sandsynliggjort, at der vil opstå et udækket behov for infrastruktur, og at konkurrence- og efterspørgselspresset ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne udbygning. Det skal sikres, at målet nås hurtigst muligt og med mindst muligt administrativt ressourceforbrug. Derfor skal lovgivningen indeholde incitamenter til ikke at forhale samtrafikforhandlinger, ligesom rammerne for forhandlinger om brancheaftaler skal forbedres. Forhandlingerne skal ske i løbende samspil med Forskningsministeriet og Telestyrelsen for at undgå afsporing og deraf følgende tabt tid.

6 Prisreguleringsmodeller Lovgivningen skal danne grundlag for, at der hurtigst muligt kan gennemføres markante nedsættelser af de priser, som de nye selskaber skal betale teleselskaber med en stærk markedsposition for at benytte deres faste net og for at udveksle trafik med disse. Formålet er tosidigt. Dels at sikre, at de nye selskaber får en rimelig konkurrencemargin, når de udbyder fastnettelefoni og Internet-trafik, dels at stimulere selskaberne til at foretage innovationsprægede investeringer i udnyttelse af abonnentledninger (accesnet) til at udbyde nye bredbåndsprodukter. Der skal ske nedsættelser af de samtrafikpriser, som selskaberne skal betale for at udveksle teletrafik med hinanden i de faste net (koblet samtrafik), og af de samtrafikpriser, som selskaberne skal betale for at benytte andre selskabers abonnentledninger (accessnet) og telefoncentraler, bygninger m.v. (samhusning). Leje af kapacitet i andre former for trådløse telenet end mobilnet vil i det omfang, de udgør en flaskehalsressource, som udgangspunkt blive prisfastsat efter samme retningslinier som leje af kapacitet i de faste net. Der er med udgangspunkt i ovennævnte enighed om: At følgende modeller vil blive anvendt til at regulere samtrafikpriserne: 1. For leje af fysiske infrastrukturstrækninger i accessnettet, samt for samhusning, udvikles en særligt tilpasset dansk LRAIC-model. Modellen skal tage højde for, at en stor del af omkostningerne til at etablere de danske accesnet er betalt og nedskrevet, ligesom modellen skal sikre en konkurrencemargin, der fremmer innovative investeringer både i bredbåndstjenester og i andre former for nye avancerede produkter. Endelig skal modellen søges udformet, så priserne ikke i uhensigtsmæssigt omfang hæmmer investeringer i andre nye accessteknologier. I en overgangsperiode, indtil ovennævnte model er udviklet, anvendes en reguleringsmodel, der er baseret på en kombination af omkostningsberegnede priser og priser baseret på best practice. Der udarbejdes med sigte herpå en operationel prisreguleringsmodel baseret på best practice i ét land. Modellen udarbejdes så sammenligningen korrigeres for væsentlige forskelle i det faktiske sammenligningsgrundlag mellem det pågældende land og Danmark. Det kan for eksempel være nettets alder og tekniske opbygning, landets urbaniseringsgrad og en række økonomiske forhold. 2. For koblet samtrafik udvikles ligeledes en dansk LRAIC-model baseret på den danske teleinfrastruktur og dansk geografi. I en overgangsperiode, indtil ovennævnte model er udviklet, anvendes en reguleringsmodel, der er baseret på en kombination af omkostningsberegnede priser og den ovennævnte best practice regulering. 3. For leje af overordnede net-elementer, forskellige former for trådløse forbindelser og for lejede kredsløb, anvendes en prisreguleringsmodel, der er baseret på en kombination af omkostningsberegnede priser og den ovennævnte best practice regulering. På baggrund af erfaringerne med udvikling af de under punkt 1-2 nævnte LRAIC-modeller, samt en vurdering af konkurrenceudviklingen besluttes det efterfølgende, om det vil være hensigtsmæssigt også at udvikle en LRAIC-model for disse samtrafikprodukter. 4. For tjenesteudbyderaftaler opretholdes indtil videre den gældende prisreguleringsmodel, som indebærer, at en tjenesteudbyder kan købe trafikminutter i et teleselskab til den pris, som slutbrugeren skal betale, fratrukket 21 %. Det er afgørende, at prisregulering af tjenesteudbyderaftaler fortsat efterlader en konkurrencemargin for de selskaber, der ønsker selv at etablere infrastruktur.

7 Der er desuden enighed om følgende tidsplan for udarbejdelse af LRAIC-modeller: Lovgivning, der kan danne grundlag for igangsætning af Telestyrelsens og telelskabernes fælles udarbejdelse af LRAIC-modeller som nævnt under punkt 1-2, skal være i kraft pr Telestyrelsen intensiverer sin interne forberedelse, herunder personalemæssige oprustning med sigte på umiddelbart efter at kunne gå i gang med implementeringen af danske LRAIC-modeller. LRAIC-modeller udvikles i et trepartssamarbejde mellem Telestyrelsen, de selskaber der er forpligtet til at levere samtrafik til regulerede priser, og de selskaber der ønsker at benytte sådanne samtrafikprodukter. Den lovgivningsmæssige ramme skal udformes, således at Telestyrelsen har kompetence til at fastsætte den samlede tidsplan for udarbejdelsen af modellerne og bindende tidsfrister for teleselskabernes levering af delbidrag til modelarbejdet. Telestyrelsen skal ligeledes have kompetencen til at træffe endelig afgørelse om hvilke del-elementer, der skal indgå i modellen, og hvordan de skal vægtes. Telestyrelsens afgørelser træffes på baggrund af bidrag fra parterne. Det er forventningen, at arbejdet med udarbejdelse af selve prisreguleringsmodellerne og input til disse vil være afsluttet, således at konkrete samtrafikpriser for de under punkt 1-2 nævnte samtrafikprodukter kan fastsættes af Telestyrelsen pr Tidsplanen udarbejdes med sigte herpå. I det omfang Telestyrelsen vurderer, at der er behov for yderligere tid til at inddrage alle relevante informationer, synspunkter og parter forud for den endelige slutdato, vil teleordførerne blive orienteret om sådanne udskydelser. I det omfang det er muligt at afslutte dele af LRAIC-processen forud for , er det højest prioriterede at få fastsat en LRAIC-baseret samtrafikpris for de under punkt 1 nævnte samtrafikprodukter Endelig er der enighed om at sikre mulighed for løbende at tilpasse samtrafikreguleringen til teknologi- og markedsudviklingen. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt at sikre mulighed for løbende at justere f.eks. definitionerne af de enkelte samtrafikprodukters karakteristika, hvordan produkterne skal kunne kombineres, i hvilket omfang der skal være "un-bundled" adgang til at leje et eller flere delelementer af nettet, hvilken samlet teknologisk IN-platform samtrafikprodukterne skal give de parter, der anmoder om samtrafik m.v. Derudover vil samtrafiklovens definitioner af det samlede marked for samtrafik (fastnet og mobil), samt definitionerne af fastnetmarkedet og af mobilmarkedet, blive ajourført i overensstemmelse med den seneste udvikling i EU-definitionerne heraf. 5. Adgang til netværkssamfundets højhastighedsnet Der er enighed om, at det er væsentligt, at både privat- og erhvervsforbrugerne allerede på kort sigt sikres bedre adgang til højhastighedsnet. Det forudsætter bl.a., at den samlede samtrafikpris for leje af kobberledninger og samhusning nedsættes hurtigt, og at der allokeres de nødvendige frekvenser til de trådløse FWA-teknologier. Endelig bør brugen af kabel-modemmer understøttes. Kun derved sikres optimale muligheder for en konkurrencedrevet investering i xdsl-udstyr og andre højhastigheds produkter. Der vil samtidig være behov for på længere sigt at sikre, at investeringer, der foretages for at imødekomme efterspørgsel efter endnu mere båndbredde end den, der kan leveres gennem kobberkablerne, fortsat er attraktive. Det må i den forbindelse gennem samtrafiklovgivningen sikres, at investeringer i nye accessnet, herunder f.eks. FWA, ikke "kannibaliseres" af andre markedsaktører, der ønsker for en billig pris at leje f.eks. en nyanlagt lysleder-abonnentledning eller en FWA-forbindelse.

8 6. Effektiv udnyttelse af frekvensressourcer Der er enighed om, at der skal udstikkes klare generelle politiske målsætninger for den samlede frekvenspolitik og -lovgivning. Frekvenspolitikken og -lovgivningen bør som overordnet mål have at sikre det billigste, mest varierede og bredest mulige udbud af kommunikationsmuligheder til flest mulige brugere. Hvis der er modstrid mellem bredere samfundsmæssige målsætninger som for eksempel sikring af nød- og sikkerhedstjenester, public service m.v., og fremme af konkurrence, frekvenseffektivitet m.v., bør de overordnede samfundsmæssige mål have forrang. Hvor der er behov for en indbyrdes prioritering af fremme af reel konkurrence og frekvenseffektivitet, skal der lægges størst vægt på at fremme konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende type af tjenester er så begrænsede, at tjenesten ikke kan udbydes til alle interesserede brugere. Heri ligger også, at tjenesten skal kunne udbydes med de funktionaliteter, som brugerne efterspørger, og at en prioritering af konkurrencehensynet ikke må føre til en væsentlig fordyrelse af tjenesten, som ikke er i brugernes interesse. Der bør desuden sikres mulighed for (pris- og samtrafik-)regulering af den udbyder, der får en de facto monopol-status inden for frekvensbånd, hvor det på grund af frekvensknaphed ikke er muligt via regulatoriske tiltag at skabe reel konkurrence. Det skal desuden undersøges, om det er muligt at etablere regulatoriske instrumenter med sigte på at begrænse adgangen til et eller flere frekvensbånd til en eller flere bruger-ejede konstruktioner, frem for til en kommerciel netudbyder. Frekvenspolitikken og -lovgivningen bør samtidig understøtte vækst og innovation, og fremme en hurtig udnyttelse af nye teknologiske muligheder. Der er enighed om, at regelgrundlagets mulighed for i praksis at sikre dette bør forbedres. Det optimale er, at der i lovgrundlaget opstilles så klare politiske målsætninger for den samlede frekvensadministration, at det som udgangspunkt kan undgås, at Folketinget og/eller forskningsministeren skal inddrages i beslutninger om, hvordan de enkelte frekvensbånd udnyttes. Det skal i forbindelse med lovrevisionen afklares, om dette er muligt. Er ovennævnte ikke muligt, bør der som minimum sigtes mod en betydelig klarere og mere enkel samarbejdsprocedure, som kan forbedre den hastighed, hvormed nye frekvens-muligheder stilles til rådighed for markedet. Målsætninger og køreplaner for større konkrete frekvensinitiativer forudsættes drøftet forud i forligskredsen. 7. Forbrugerbeskyttelse Der er enighed om, at der skal gennemføres en nærmere analyse af, om den gældende, meget detaljerede sektorspecifikke regulering af forbrugerbeskyttelse reelt er til fordel for forbrugerne, og om der er behov for justeringer for at imødegå unødig bureaukratisering. Sigtet bør i givet fald være en øget vægt på information frem for en detaljeret kontrol med selskabernes udbudsvilkår. Der er samtidig enighed om at igangsætte en nærmere analyse af, om der er fordele ved at lade behandlingen af forbrugerklager på teleområdet overgå fra Telestyrelsen og Telebrugernævnet til et privat brancheklagenævn, som f.eks. Forsikrings- eller Pengeinstitut-Ankenævnet. Et sådant nævn skal ifølge Lov om Forbrugerklagenævnet godkendes af Forbrugerklagenævnet. Godkendelse gives kun, hvis klagenævnets vedtægter indeholder bestemmelser om nævnets sammensætning og sagsbehandling, der er betryggende set fra en forbrugersynsvinkel. I forbindelse med lovrevisionen sikres der hjemmel til en eventuel efterfølgende opgave- og kompetenceoverførsel, herunder til

9 eventuel nedlæggelse af Telebrugernævnet, hvis en alternativ klagestruktur på forbrugerområdet etableres. Det bør samtidig vurderes, om netværkssamfundet stiller nye krav til forbrugerbeskyttelse og til sikring af tilgængeligheden for bl.a. handicappede. 8. Forsyningspligt Der er enighed om, at forsyningspligtens omfang videreføres uændret. Der er ligeledes enighed om, at den gældende prisregulering af forsyningspligtpriserne videreføres. Der stilles således fortsat to krav til forsyningspligtpriserne: De skal samlet være omkostningsbaserede, dvs. forsyningspligtselskabet skal ved godkendelsen af priserne fremlægge dokumentation for, at priserne samlet set ikke indbringer selskabet mere end omkostningerne plus en rimelig fortjeneste. Enkeltelementer, f.eks. minutprisen, kan derimod godt være dyrere end de underliggende omkostninger, forudsat at andre elementer er tilsvarende billigere. Der skal - uanset om det er omkostningsmæssigt begrundet - være et årligt realprisfald på en procentsats (i praksis to procentsatser, benævnt X og Y), som fastsættes af Telestyrelsen på grundlag af best practice sammenligninger med en række andre sammenlignelige lande (i praksis 3 lande). Realprisfaldet sikres ved, at Telestyrelsen årligt fastsætter, hvor mange procent målt i reale priser en såkaldt "kurv" af et standard-forbrug af teletjenester skal falde. Modellen opererer med to særskilt fastsatte krav til realprisfaldet - et krav baseret på den gennemsnitlige forbrugers løbende forbrug af samtaleminutter, oprettelse, udlandssamtaler, opkald til mobiltelefoner m.v. (X%), og et krav baseret på småforbrugeren, som kun har et meget begrænset samtaleforbrug og hvor abonnementet derfor har større forholdsmæssig betydning (Y%). Det er samtidig afgørende at sikre, at prisreguleringen af forsyningspligtydelserne fungerer optimalt, og i videst muligt omfang undgår at påvirke konkurrencesituationen negativt. For at sikre dette, er der aftalt følgende justering: At den gældende regulering udbygges med en regel om, at kravene til det årlige realtakstfald (X og Y) ikke må overstige de fald, der er sket eller sker i samtrafikpriserne i samme periode - alternativt at sikre dette ad anden vej. Sigtet er at sikre, at der ikke gennem prisreguleringen af forsyningspligtydelserne sker en indsnævring af den eksisterende konkurrencemargin for f.eks. almindelig indlandstelefoni. Den gældende teleregulering indebærer, at det ikke har været muligt for Tele Danmark at foretage yderligere rebalanceringer udover den rebalancering, der blev gennemført i forbindelse med fastsættelsen af maksimalpriser for Dette gælder uanset om Konkurrencemyndighederne måtte vurdere, at en sådan rebalancering kan gennemføres i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. En sådan begrænsning må anses for uhensigtsmæssig. Derfor bør den gældende regel, der helt udelukker muligheden for rebalanceringer, lempes og/eller fjernes i lovrevisionen. Dette forudsætter dog, at mulighederne for at udnytte det rå kobber og dermed skabe konkurrence også på abonnementsområdet, i praksis er faldet på plads, og der således er reelle muligheder (konkurrencemarginer) for, at alternative udbydere kan begynde at udbyde abonnementsløsninger. Der er enighed om, at der som minimum bør sikres mulighed for over en årrække at foretage yderligere rebalancering. Der er heri ikke tiltænkt nogen ændring i det grundlæggende princip, at det er Konkurrencemyndighederne, der vurderer og bindende afgør, om rebalanceringer kan gennemføres i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.

10 3 år efter denne aftales indgåelse, dvs. inden Folketingssamlingen indledes, foretages en fornyet vurdering af, hvordan og i hvilket omfang forsyningspligtreguleringen skal videreføres. 9. Forsinkelser Der er enighed om, at der i lovrevisionen bør indgå en række initiativer for at imødegå tidsmæssige forsinkelser i udmøntning og anvendelse af regelsættet: Disse kan bl.a. omfatte positive incitamenter til at sikre en hurtig og smidig aftaleindgåelse, samt ændringer i mæglings-, afgørelses- og klageprocedurer m.v., der modvirker tendenser til forhaling. Der er enighed om, at der som led heri skal sikres større kvalitet i selve regelsættet, at det skal præciseres, at afgørelser som udgangspunkt skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sagen afgøres af Telestyrelsen, dvs. at klager kun undtagelsesvis bør tillægges opsættende virkning, at der skal gennemføres en klarere afgrænsning af Teleklagenævnets kompetence, og at der skal ske en videreudvikling af rammerne for anvendelse af brancheaftaler som alternativ til regulering, med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af dette instrument. Der bør generelt sikres en bedre kobling mellem brancheaftalerne og den øvrige regulering og en tættere involvering af Telestyrelsen i sikringen af, at brancheaftalerne ikke i praksis modvirker den gennemførte regulering. IV. Lovgivningens opbygning 10. En mere fleksibel lovgivning Der er enighed om, at der i forbindelse med lovrevisionen skal ske en gennemgribende ændring af balancen mellem den lovfæstede del af reguleringen og den del, der reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skal være muligt inden for lovgivningens overordnede målsætninger løbende at kunne justere reguleringen i takt med at teknologien, markedet og konkurrencen udvikler sig, uden fornyet behandling i Folketinget. En sådan model vil skabe den fleksibilitet, som et marked i konstant dynamisk udvikling nødvendiggør, og derved samtidig være i tråd med det generelle ønske om og behov for en teknologineutral telepolitik. Den vil også være robust overfor flere alternative udviklings-scenarier. Endelig vil den sikre mulighed for en gradvis og fleksibel afvikling af overflødige dele af samtrafikog/eller prisreguleringen, i takt med at der opstår effektiv konkurrence på et eller flere delmarkeder, hvilket er en del af den overordnede målsætning. Sigtet er derudover at sikre en forøget kvalitet i lovgivningen, så der tilvejebringes et klart grundlag for, at Telestyrelsen aktivt og effektivt kan varetage de pålagte tilsynsfunktioner overfor sektoren. For så vidt angår den konkrete arbejdsdeling, vil denne blive drøftet nærmere mellem forligsparterne på grundlag af de konkrete lov- og bekendtgørelsesudkast. Lovforslagene vil blive drøftet med forligspartierne inden fremsættelsen. V. Øvrige forhold Parterne er enige om, at ændringer af de reguleringsmæssige rammer for telesektoren skal aftales parterne imellem. Principaftalen erstatter den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni 1990 med tilhørende tillægsaftaler.

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse

Læs mere

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende: TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)

Læs mere

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om fastsættelse af pris for samtrafikproduktet "gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet"

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1)

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1) Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Betænkning. Forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 2010/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. februar 2011 Betænkning over Forslag

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, jf. telelovens

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Det er en del af den langsigtede målsætning for telepolitikken, at søge at minimere sådanne tendenser.

Det er en del af den langsigtede målsætning for telepolitikken, at søge at minimere sådanne tendenser. 7. oktober 1999 Nye frekvenspolitiske initiativer Nye frekvenspolitiske initiativer 1. Markedssituationen i dag En af de afgørende barrierer for udvikling af en sund og selvbærende konkurrencesituation

Læs mere

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse: Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Bilag A, vilkår for pakke 2. Forsyningspligt på teleområdet

Bilag A, vilkår for pakke 2. Forsyningspligt på teleområdet Bilag A, vilkår for pakke 2 Forsyningspligt på teleområdet Vilkår for XXX' varetagelse af en nummeroplysningstjeneste til nærmere afgrænsede grupper af handicappede, en landsdækkende nummeroplysningstjeneste

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Telekommunikationsret

Telekommunikationsret Tom Latrup-Pedersen Telekommunikationsret &d$5 THOMSON REUTERS Forord 5 Kapitel 1 Telekommunikationsrettens genstand 16 1.1. Sondringen mellem infrastruktur og indhold 21 1.2. Den sektorspecifikke konkurrenceregulering

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets

Læs mere

Indspil til dansk holdning til Kommissionshøringer om rammerne for EU-reguleringen af telekommunikationsområdet

Indspil til dansk holdning til Kommissionshøringer om rammerne for EU-reguleringen af telekommunikationsområdet Energistyrelsen Jakob Petersen Sendt pr. mail: jakop@ens.dk 30. oktober 2015 Indspil til dansk holdning til Kommissionshøringer om rammerne for EU-reguleringen af telekommunikationsområdet Teleindustrien

Læs mere

Væsentligste punkter, hvor den nye telelov på baggrund af de nye direktivkrav og regelforenkling vil adskille sig fra den nuværende lov

Væsentligste punkter, hvor den nye telelov på baggrund af de nye direktivkrav og regelforenkling vil adskille sig fra den nuværende lov Væsentligste punkter, hvor den nye telelov på baggrund af de nye direktivkrav og regelforenkling vil adskille sig fra den nuværende lov Dette notat beskriver de væsentligste nye krav i teledirektivpakken

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) fortages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) fortages følgende ændringer: 10. marts 2017 EM2017/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2017 om ændring af inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) og ændring af landstingsforordning nr. 17 af

Læs mere

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning Vejledning Februar 2012 Markedskontoret Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder ERHVERVSSTYRELSEN 1. Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan Erhvervsstyrelsen har til hensigt at anvende

Læs mere

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl 30. Samtrafikforum Mandag den 24. oktober 2011 kl. 12.30 14.30 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Præsentation af markedsanalyserne på de tre bredbåndsmarkeder 3. Drøftelse/spørgsmål 4. Tentativ tidsplan for igangværende

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S

Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S 1 af 11 Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S Journal nr. 2:8032-513 Rådsmødet den 15. december 1999 1. Resumé Dansk MobilTelefon I/S og SONOFON A/S har den 30. juni 1998 foretaget anmeldelse

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

i~ juni 2002 Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C

i~ juni 2002 Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Bredgade 43 DK-1260 København K TIt 33929700 Fax 33929988 Afgørelse i klagesag indbragt af TDC A/S på vegne af TDC Tele Danmark A/S vedrørende IT-

Læs mere

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni

Læs mere

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s opkrævning af transitafgift i forbindelse med aflevering af opkaldstrafik til Fullrates og A+ Telecoms

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked

Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked Thomas Lue Lytzen >>Opbrud Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked It-højskolen i København 2001 Indhold 1 Fokus: Mål og metode... 1 1.1 Problemfelt... 1 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet AFGØRELSE Sags nr. 2015-388 26-06-2015 Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S T Y R E

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har den 1. oktober 2008 sendt udkast til afgørelse i høring hos Sonofon og Bibob.

IT- og Telestyrelsen har den 1. oktober 2008 sendt udkast til afgørelse i høring hos Sonofon og Bibob. Sonofon A/S Juridisk afdeling Frederikskaj 1780 København V Afgørelse efter telelovens 63, stk. 3, vedrørende anmodning om ikke at offentliggøre dele af samtrafikaftale mellem Sonofon og CBB Sonofon A/S,

Læs mere

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt

Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt 1 Indledning modtog den 26. november 2009 TDC s nye

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende:

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende: Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Fremsendes alene via mail Bedste praksis 3-afgørelse overfor Barablu om

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser

Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser Telia A/S Holmbladsgade 139 2300 København S Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser Telia Danmark (herefter Telia)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Oktober 2010 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på fastnettelefoni hos TDC,

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark IT- og Telestyrelsen, den 23. december 2009 Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I GSM-tilladelsen af 23. januar

Læs mere

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Mobildækning i Danmark

Mobildækning i Danmark Mobildækning i Danmark 26. april 2012 Jakob Willer Direktør jw@teleindu.dk Mobil +45 2010 2365 Mobilmarkedet 4 operatører med frekvenstilladelser Mere end 35 selskaber der sælger mobiltelefoni Stærk konkurrence

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Forslag. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1)

Forslag. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1) 2010/1 LSF 59 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT- og Telestyrelsen,

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at: Telenor Danmark Holding A/S Regulering og Samtrafik, Wholesale Frederikskaj DK- 1780 København V Tele2 DMT2 A/S Gammel Køge Landevej 55 2500 Valby Afgørelse efter telelovens 1 76 vedr. Telenor Danmark

Læs mere

,!~. maj Teleklagenævnet

,!~. maj Teleklagenævnet Teleklagenævnet Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Att.: advokat Niels Christian Ellegaard Amerika Plads 37 2100 København ø Bredgade 43 DK-1260 København K Tit 3392 9700 Fax 3392 9988 Deres anmodning

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 17. september 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC iværksatte en prisklemme

Læs mere

LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013

LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013 LIC Bredbåndstelefoni Abonnementsvilkår Februar 2013 Tjenestespecifikke abonnementsvilkår for LIC Bredbåndstelefonitjenester gældende i supplement til LIC Mobilics Generelle Vilkår Kort præsentation af

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

) h. november 1999. Teleklagenævnet. Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K

) h. november 1999. Teleklagenævnet. Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K Teleklagenævnet Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf 3392 9700 Fax 3392 9988 Teleklagenævnets afgørelse vedrørende klage fra Sonofon Holding A/S over

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

Telepolitikken tilbage på sporet

Telepolitikken tilbage på sporet Telepolitikken tilbage på sporet Vores bud på sund vækst og digitalisering af det danske samfund ved hjælp af et velfungerende telemarked Telenor, Telia, Global Connect og Concepy er en væsentlig del af

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014 Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen Telefagligt Forum 27. august 2014 Agenda u Velkomst u Præsentation af Telefagligt Forum u Status på Liberaliseringsprocessen u Indlæg fra TELE-POST u

Læs mere

godkendelse, bedes ministrene oplyse, hvilke krav regeringen a) Følger eneretten, som A. P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk

godkendelse, bedes ministrene oplyse, hvilke krav regeringen a) Følger eneretten, som A. P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt 1. november 2017 J.nr. 15-3187620 Selskab, Aktionær og Erhverv Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter

Læs mere