UC Effektivisering. Devoteam udkast. Handlingsplan for fælles effektivisering af administration og støttefunktioner ved University Colleges
|
|
- Kristian Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styregruppen for Effektivisering af professionshøjskolernes administration og administrative støttefunktioner Devoteam udkast UC Effektivisering Handlingsplan for fælles effektivisering af administration og støttefunktioner ved University Colleges Version februar 2013
2 Indholdsfortegnelse 1. Handlingsplanen Baggrund og sigte Succesmål Fælles indsats kræver ressourcer og prioritering Finansiering Rullende handlingsplan Hovedelementer Resumé af beslutninger Indsatsområder Mere effektiv studieadministration Besparelser ved fælles it Bedre udnyttelse af bedste praksis Effektiviseringer i relation til Centre For Undervisningsmidler Besparelser ved fælles indkøb Mere effektiv bygningsdrift Administrative lettelser i anden administration Fælles indsats for bedre styringsgrundlag Effektivisering gennem kompetenceudvikling Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne Lokale effektiviseringsforslag Samlet tidsplan Organisering og styring Ad hoc samarbejdsprojekter og -indsatser Faste samarbejder Fællesskaber Projekt- og programstyring Bilag: Potentialer ved fælles it Potentialeafsøgning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Potentialevurdering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Infrastrukturkomponenter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Platforme... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Basissystemer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Forretningssystemer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret v 1 1
3 1. Handlingsplanen Denne handlingsplan for fælles effektivisering af administration og støttefunktioner ved University Colleges (UC er) er udarbejdet i samarbejde mellem Uddannelsesministeriet og Rektorkollegiet for UC erne Baggrund og sigte UC erne har igennem de senere år arbejdet stadig mere intensivt med systematisk effektivisering og produktivitetsforbedring af både undervisning, administration og hertil hørende støttefunktioner. Ud over de generelle budgetmæssige krav til løbende produktivitetsforbedringer, som udmøntes via skærpede taxameter-tilskud og andre sparekrav, har baggrunden herfor især været dels to omfattende konsulentanalyser fra McKinsey & Co. og Boston Consulting Group, dels et arbejde i regi af UC ernes ressourcedirektører (RADU-kredsen). På denne baggrund har Uddannelsesministeriet i et samarbejde med Rektorkollegiet for UC erne gennemført et analysearbejde med bistand fra konsulentfirmaet Devoteam, som er mundet ud i denne handlingsplan om UC ernes fælles indsats for effektivisering af administration og administrative støttefunktioner. Handlingsplanen fokuserer på de initiativer, som det er hensigtsmæssigt, at UC erne iværksætter og gennemfører i fællesskab til forskel fra den indsats, som de enkelte UC er gennemfører hver især. Den fælles indsats består af en fælles udvikling af løsninger og i stigende omfang også af fælles drift af løsninger Succesmål Handlingsplanen og dens konkrete indsatser skal først og fremmest understøtte den løbende og generelle effektivisering og produktivitetsforbedring af UC ernes aktiviteter generelt. Effektiviseringens hovedformål er at frigøre flest mulige ressourcer til UC ernes hovedopgave: uddannelse. Handlingsplanens succes vil hen ad vejen skulle vise sig i generelle målinger (Key Performance Indicators) af UC ernes effektivitet og produktivitet v 1 2
4 Sådanne nøgletals-målinger foreligger på udvalgte områder, men langt fra i det omfang, som er nødvendigt, hvis man systematisk skal følge op på handlingsplanen. Som led i handlingsplanen foreslås derfor iværksat en mere systematisk måling og opfølgning på effektivitets- og produktivitetsindikatorer. Ud over denne generelle måling, vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde selvstændige business cases for hvert af de enkelte større programmer eller projekter i handlingsplanen og at gennemføre en opfølgning med sigte på at sikre gevinstrealisering Fælles indsats kræver ressourcer og prioritering Handlingsplanen foreslår en række ambitiøse og gennemgribende fælles initiativer. Skal det lykkes at realisere de heraf følgende effektiviseringer tilstrækkelig hurtigt, kræver det Tilførsel af dedikerede iværksættelses-ressourcer i en overgangsperiode Tilførsel af særlige administrative og ledelsesmæssige kompetencer på forskellige områder Skarp prioritering af handlingsplanens initiativer indbyrdes og i forhold til UC ernes øvrige aktiviteter, da de fælles initiativer skal realiseres i en presset og travl hverdag. Afgørende for at sikre en effektiv prioritering og opfølgning vil være: Topledelsesinvolvering, trinvis iværksættelse samt en rullende handlingsplan, der revurderes og ajourføres hvert halve år Finansiering Der vil være tre hovedkilder til finansiering af handlingsplanens initiativer: En særlig pulje på 128 mio.kr., som disponeres af Uddannelsesministeren efter aftale med UC erne Eventuelle andre centralt tilvejebragte midler Medfinansiering fra UC erne, som aftales nærmere i forbindelse med de enkelte initiativer v 1 3
5 1.5. Rullende handlingsplan Handlingsplanen er en rullende handlingsplan, som ajourføres hvert halve år. Den første handlingsplan fastlægges i 1. kvartal 2013, og den første ajourføring heraf ventes gennemført i 3. kvartal Handlingsplanen afspejler en oversigtlig status for kørende programmer og projekter og omfatter principbeslutninger om iværksættelse af nye initiativer, idet der for de enkelte programmer eller projekter forelægges styregruppen særskilte program- eller projektbeskrivelser ( PID er ). I takt med, at indsatserne på de enkelte områder konkretiseres og kan overgå til en realisering i form af veldefinerede udviklingsprojekter eller driftsaktiviteter overgår også det operative ansvar herfor til en organisering og styring, som fastlægges i det enkelte tilfælde (se nærmere nedenfor afsnit 4). Handlingsplanen som nærmere beskrevet i det følgende bygger på et omfattende projektkatalog, der er resultatet af den analyse, som konsulentfirmaet Devoteam har gennemført i tæt samarbejde med UC erne via RADU-udvalgene i perioden oktober-januar De enkelte initiativer nedenfor indeholder referencer til dette projektkatalog. Handlingsplanen indeholder dels initiativer, der er klar til principbeslutning om iværksættelse med udarbejdelse af PID er, dels initiativer, der kræver en nærmere belysning og udredning, før der træffes principbeslutning om initiativets indhold og iværksættelse. Sammenhængen mellem projektkataloget og det videre arbejde med handlingsplanen er illustreret i figur v 1 4
6 Figur 1. Den rullende handlingsplan og projektkataloget 1.6. Hovedelementer Præsentation af indsatsområderne I handlingsplanen er forslagene til effektiviseringsprojekter bearbejdet og samlet til sammenhængende forslag inden for følgende ti indsatsområder: 1. Mere effektiv studieadministration 2. Besparelser ved fælles it 3. Bedre udnyttelse af bedste praksis 4. Effektiviseringer i relation til centre for undervisningsmidler 5. Besparelser ved fælles indkøb 6. Mere effektiv bygningsdrift 7. Administrative lettelser i anden administration 8. Fælles indsats for bedre styringsgrundlag 9. Effektivisering gennem kompetenceudvikling 10. Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne Hertil kommer et 11. indsatsområde, som rummer nogle forslag, der foreslås taget op og gennemført lokalt uden for den fælles handlingsplan: 11. Lokale effektiviseringsforslag De enkelte indsatsområder beskrives nedenfor i kapitel 2. I det følgende gives en kort beskrivelse af den bærende idé for hvert område: v 1 5
7 1. Mere effektiv studieadministration Studieadministrationerne er de største administrative områder, og vurderes at være det vigtigste område at igangsætte effektiviseringsinitiativer inden for. Området er grundlæggende digitaliseret med udgangspunkt i SIS, som må anses for utilstrækkeligt. Bl.a. savnes muligheder for selvbetjening for studerende og undervisere. På dette område iværksættes et samlet program, som skal prioritere, tilrettelægge og gennemføre en koordineret udviklingsindsats, dels af eksisterende arbejdsgange gennem udnyttelse af bedste praksis, dels ved indførelse af udvidet itunderstøttelse. 2. Besparelser ved fælles it Dette indsatsområde handler om at gøre UC erne parate til at høste de gevinster, der er eller vil komme ved et større fællesskab om it-opgaverne. I første omgang igangsættes en potentialevurdering som kan danne grundlag for beslutning om et første trin i realiseringen af fælles it. 3. Bedre udnyttelse af bedste praksis Som følge af UC ernes oprindelse ved fusion af mange små institutioner er UC erne i gang med en omfattende intern konsolidering af administrative arbejdsgange og funktioner. Det vurderes, at der er et betydeligt potentiale ved også at søge efter bedste praksis på tværs af UC erne. Programmet etablerer en formel ramme om dette arbejde, og begynder med at kigge på områderne Økonomi, Løn, Personale og HR. 4. Effektiviseringer i relation til centre for undervisningsmidler CFU erne har allerede gennemført en række tilpasninger til de pålagte besparelser (Genopretningsaftalen). Det skal nu arbejdes på at formulere et fælles grundlag, et program for CFU ernes opgaver og arbejde, samt på at formulere et forslag om en fælles digital indgang, kaldet MitCFU. Parallelt hermed gennemføres en analyse af yderligere effektiviseringsmuligheder i relation til DFU erne, herunder i samspillet med andre områder på UC erne v 1 6
8 5. Besparelser ved fælles indkøb Indsatserne på området sigter på at sikre, at UC erne udnytter effektiviseringsmulighederne ved fælles indkøb, digitaliseret samarbejde og effektive indkøbsprocesser. I første omgang udarbejdes en masterplan for samarbejdet i relation til forskellige indkøbsområder. 6. Mere effektiv bygningsdrift Indsatsområdet handler om at sikre, at UC erne udnytter de muligheder, der ligger at realisere bedste praksis og hvor relevant et øget samarbejde om bygningsforvaltning og bygningsdrift. I første omgang gennemføres en undersøgelse af bedste praksis (også med inddragelse af andre bygningsforvaltninger), der vil munde ud i et sæt af anbefalinger. 7. Administrative lettelser i anden administration Under dette indsatsområde ses på muligheder for digitalisering m.v. på andre administrative områder (end studieadministrationen). Under dette tages fat på en fælles indsats for at etablere tidsregistrering, jf. at det er forudsat i overenskomst 2013, at UC erne etablerer tidsregistrering. 8. Fælles indsats for bedre styringsgrundlag Nemt tilgængelige data om aktivitet og ressourceforbrug mv. er et vigtigt instrument i den orverordnede styring, herunder løbende effektivisering, af et UC s virksomhed. Udvikling af sammenlignelige nøgletal på tværs af UC er vil bidrage yderligere til identifikation at områder, hvor man kan gøre det bedre. Fælles udvikling af nøgletal og evt. fælles udvikling af et datavarehus-system vil derfor kunne medvirke til den samlede effektivisering. Under indsatsen for bedre studieadministration indgår således et forslag om tilsvarende anvendelse af nøgletal, men også som redskab i tilrettelæggelsen af uddannelsesaktiviteten. Arbejdet i øvrigt med bedste praksis vil formentligt bidrage yderligere til erfaringerne med nøgletal. I betragtning heraf iværksættes ikke noget særskilt initiativ under dette indsatsområde ved denne handlingsplan v 1 7
9 9. Effektivisering gennem kompetenceudvikling Det vurderes, at der er et betydeligt potentiale ved at medarbejdere i højere grad anvender de eksisterende digitale værktøjer og anvender dem rigtigt. Dette indsatsområde handler om, at der skal foretages en systematisk indsats for at øge medarbejdernes kompetencer i forhold til deres opgaver og de systemer, som de anvender. I første omgang fokuseres dog på opbygning af de kompetencer inden for projektarbejde og arbejdsganganalyse, som er nødvendige for at gennemføre de øvrige indsatser i handlingsplanen. 10. Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne Med denne handlingsplan iværksættes en lang række effektiviseringsinitiativer. De hviler alle mere eller mindre på forudsætninger om, at der findes eller tilvejebringes fælles forståelse af basale, it-orienterede forhold, så som en projekt- og programmodel, wn it-governance model, nogle fælles målsætninger for itinfrastruktur, standarder for datastruktur for de berørte forretnings- og administrative områder, og ikke mindst, en tilstrækkelig mængde personer med projektkompetencer Under dette indsatsområde iværksættes initiativer til at sikre, at disse forudsætninger bliver opfyldt Sammenhænge mellem indsatsområderne Indsatsområderne i handlingsplanen er kendetegnet ved et betydeligt overlap, idet en række konkrete indsatser indgår i flere sammenhænge. F.eks. kan fælles indkøb af it være en del af både et initiativ til fælles indkøb og et initiativ til fælles it, og f.eks. en fælles praktikportal kan være en del af både studieadministration og fælles it. De overlappende sammenhænge er illustreret i nedenstående figur 2. Specielt skal peges på, at indsatsområde 2, Besparelser ved fælles It i vidt omfang vil berøre alle øvrige områder, og på at der er tætte bånd mellem indsatsområde 1, Mere effektiv studieadministration på den ene side og indsatsområderne 3, Bedre udnyttelse af bedste praksis, 9, Effektivisering gennem kompetenceudvikling og 10, Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne. Beslutningerne om de enkelte programmer er derfor ligeledes tæt koblede v 1 8
10 Figur 2 Sammenhænge og overlap i indsatsområder De primære aktiviteter (Uddannelserne mv.) 9. Effektivisering gennem kompetenceudvikling 7. Administrative lettelser (Økonomi og løn) 1. Mere effektiv studieadministration via digitalisering 6. Effektiv bygningsstyring 5. Besparelser ved fælles Indkøb 3. Bedre udnyttelse af bedste praksis 4. Effektivisering i relation til CFU 8. Styrings-optimering 2. Besparelser ved fælles IT 10. Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne 1.7. Resumé af beslutninger I det følgende resumeres beslutningerne om de enkelte indsatsområder Mere effektiv studieadministration Der besluttes følgende: Der iværksættes i foråret 2013 et fælles udviklingsprogram på det studieadministrative område med sigte på effektivisering gennem bedst mulig udnyttelse af erfaringer og praksis på tværs af UC er, og på udvikling af fælles itbaserede løsninger. Rektorkollegiet udpeger en gruppe af studiechefer til at forestå dette program. Det aftales, at alle UC er bidrager til videndeling gennem dette program. I første omgang iværksættes den indledende planlægning. Programmets nærmere indhold, organisering og udgiftsramme revurderes på grundlag af forslag fra programmet efter den indledende planlægning (i april 2013) Med udgangspunkt i det godkendte forslag fra programmet får studiechefgruppen mandat til at prioritere indsatsen med hensyn til erfaringsudveksling og forberedelse af it-anskaffelser. Udbud/indkøb af it-løsninger skal godkendes af den overordnede effektiviseringsprogramstyregruppe v 1 9
11 Udviklingsprogrammet for studieadministrationen revurderes evt., når der foreligger resultater af den igangsatte undersøgelse vedr. STADS, og igen, når der er truffet beslutning om fremtiden for SIS. Dog senest ved handlingsplanrevisionen for Besparelser ved fælles it Der træffes i første omgang beslutning om i foråret 2013 at gennemføre en potentialevurdering, der præciserer de forskellige direkte og indirekte økonomiske fordele og de forskellige direkte kvalitative gevinster indenfor de enkelte dele af itområdet. På grundlag af potentialevurderingen udarbejdes forslag til et første trin samt forslag til organisering heraf. Desuden skitseres mulige yderligere trin Bedre udnyttelse af bedste praksis Der besluttes følgende: Der iværksættes i foråret 2013 et program for bedre udnyttelse af bedste praksis inden for Økonomi, Løn, Personale og HR. Programmets nærmere indhold, organisering og udgiftsramme revurderes på grundlag af forslag fra programmet efter aktivitet Effektiviseringer i relation til Centre For Undervisningsmidler Det er besluttet, at Nedsætte en task force i foråret 2013, der skal udarbejde et program for CFU erne rolle og arbejde, som fremlægges primo maj Der gennemføres en parallel analyse af effektiviseringsmuligheder i relation til CFU erne Besparelser ved fælles indkøb Der besluttes at der skal udarbejdes en masterplan for trinvis iværksættelse af fælles indkøb af varer og tjenesteydelser for UC på alle områder, hvor fælles indkøb vil være en fordel. Som led heri udarbejdes Forslag til den videre praktiske organisering Oversigtlig analyse af UC ernes indkøb baseret på efaktura-data v 1 1 0
12 Modeller for monitorering af UC ernes indkøb samt anvendelsen (compliance) af indkøbsaftaler. En nærmere vurdering af om og hvornår IndFak-system vil kunne imødekomme UC ernes behov. Masterplanen forelægges til behandling i 4. kvartal Mere effektiv bygningsdrift Det besluttes, at forberede og gennemføre en bedste praksis afklaring om bygningsforvaltning baseret på en systematisk interviewrunde til de enkelte institutioner, gennemførelse af en workshop samt at udarbejdelse af en afrapportering herfra Administrative lettelser i anden administration Det besluttes, at Igangsætte et fælles arbejde for at etablere digital tidsregistrering ved alle UC er Forslaget om digitalisering af interne workflows omkring ansættelser tages op til overvejelse ved førstkommende handlingsplanrevision Forslaget om direkte overførsel af data mellem studieadministrativt system, lønsystem og økonomisystem i første omgang inddrages under indsatsområde 1, Mere effektiv studieadministration, men tages op til fornyet overvejelse ved førstkommende handlingsplanrevision Fælles indsats for bedre styringsgrundlag Det besluttes at forslaget om at etablere et it-baseret fælles datavarehus tages op til overvejelse ved førstkommende handlingsplanrevision Effektivisering gennem kompetenceudvikling Det besluttes, at der iværksættes en kompetenceopbygningsaktivitet til understøttelse af udviklingsaktiviteterne på de andre indsatsområder. I første omgang iværksættes et planlægningsarbejde i samspil/under indsatsområde 1, Mere effektiv studieadministration. og indsatsområde 10, Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne v 1 1 1
13 I forbindelse med næste handlingsplanrevision overvejes et mere overordnet program for kompetenceudvikling Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne Det besluttes, at der i tilslutning til de øvrige indsatsområder skal iværksættes følgende: Udvikling af en fælles projekt- og programmodel til brug i de fælles projekter Udvikling af en fælles it-governancemodel som ramme om fælles udvikling Udvikling af fælles målsætninger (bedste praskis) for infrastruktur Fastlægges standarder for datastruktur på de områder, der skal digitaliseres Etableres projektkompetencer (til brug for indsatsen på det studieadministrative område) Organiseringen heraf besluttes sammen med forslag til programaktiviteter under indsatsområde 1, Mere effektiv studieadministration Lokale effektiviseringsforslag Det besluttes, at forslaget om udvidelse af undervisningstiden overlades til lokalt initiativ v 1 1 2
14 2. Indsatsområder 2.1. Mere effektiv studieadministration Baggrund og perspektiver Akut behov for effektivisering Det studieadministrative område beskæftiger omkring halvdelen af de administrative årsværk på UC erne. Med udsigt til de pålagte besparelser er der et akut og omfattende behov for effektivisering, og der arbejdes allerede intensivt på hvert UC her med. Der er hovedsageligt tale om lokale initiativer uden sammenhæng til initiativer ved andre UC er. I et vist omfang er der dog tale om parallelle initiativer, fx med udgangspunkt i de samme supplerende it-systemer til skemalægning eller andet. Modernisering og konsolidering af de studieadministrative systemer De fleste studieadministrative opgaver er i et eller andet omfang relateret til et studieadministrativt system. Alle UC er anvender SIS. (UCNord og VIA anvender også EASY, VIA tillige STADS og Ludus). Det er erkendt, at SIS ikke leverer en optimal digital understøttelse af studieadministrationen, og der er derfor i sommeren 2012 igangsat en analyse, der skal vise, om universiteternes studieadministrative system, STADS, vil kunne afløse SIS og give forbedringer på vigtige områder, så som muligheder for en brugergrænseflade rettet mod de studerende samt regelstyret selvbetjening. Der forventes en midtvejsrapport fra dette analyseprojekt primo februar og en afsluttende rapport i maj-juni Der tegner sig dog allerede et klart billede af, at STADS ikke vil kunne erstatte SIS på alle områder. Det må således forventes, at STADS i givet fald vil skulle udvides betydeligt, eller STADS og SIS fusioneres. Alternativt vil SIS skulle udvides betydeligt, eller der skal søges efter et tredje system. Uanset løsningsmulighederne, kan der dog let gå yderligere et halvt år inden der kan træffes en endelig afgørelse om hvilken vej, der skal følges. Det vil bl.a. skulle klarlægges, hvilke yderligere funktionaliteter, som løsningen evt. vil skulle indeholde. Afhængigt af den valgte løsningsmodel vil tidspunktet for implementering sandsynligvis først kunne blive 2016, men det vil kunne variere fra medio 2014 til måske 2017 eller senere. Som input til beslutningsprocessen i efteråret 2013 bør UC erne have klarlagt, hvilke ønsker der måtte være til systemunderstøttelse på områder, som ikke indgår v 1 1 3
15 i STADS eller SIS i dag. De initiativer, som sættes i gang nu, bør derfor også bidrage til denne afklaring. På den anden side betyder den manglende afklaring, at det indtil udgangen af 2013 eller senere vil være uafklaret, hvilken forretningsunderstøttelse et kommende system fra 2016 vil tilbyde. Det vil endvidere være uafklaret, hvilke konkrete tekniske specifikationer (grænseflader) evt. supplerende systemer vil skulle opfylde. Dette vil stille yderligere krav til fleksibilitet i de valgte supplerende systemer. Praktikportal På det studieadministrative område er endvidere igangsat et projekt med sigte på etablering at en praktikportal. I løbet af april 2013 vil der foreligge en foranalyse, der beskriver den overordnede afgrænsning af denne opgave og det videre forløb frem i mod fælles anskaffelse af en praktikportal. På nuværende tidspunkt forventes en praktikportal at kunne være udviklet og klar til ibrugtagning i hele sektoren inden 1. januar Som led i foranalysen til praktikportalen foretages visse undersøgelser af behov og muligheder for integration til andre it-systemer i sektoren. Resultaterne heraf vil også kunne belyse muligheder for evt. integration af andre nye systemer med SIS. Booking af optagelsessamtaler Ændringer i læreruddannelsen forudses at ville medføre, at der fra foråret 2013 skal gennemføres optagelsessamtaler med alle ansøgere, der har et gennemsnit under 7. Der er derfor allerede iværksat et projekt, der skal etablere et web-baseret system til booking af optagelsessamtaler. Dette projekt skal evt. videreføres, således at løsningen også kan anvendes under uddannelserne til de studerendes booking af vejledningssamtaler m.v. og integreres til øvrige, relevante systemer. Andre effektiviseringsforslag Under forberedelserne af handlingsplanen er fremkommet en række forslag til effektiviseringsprojekter (foruden de oven for nævnte), som vurderes at ville have en positiv business case. Der er tale om følgende projekter: Centralisering og yderligere digitalisering af optagelsesprocessen Projektforslaget omfatter dels en centralisering af optagelsesprocessen, således at al sagsbehandling (inkl. vurdering og afgørelse) i forbindelse med kvote v 1 1 4
16 1 og kvote 2 ansøgere samt ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag løses fælles for sektoren på baggrund af fælles kriterier pr. uddannelse (IKV samt meritansøgninger behandles på det enkelte UC.) Hertil kommer en optimering af kvote 2 ansøgningsprocessen. Projektforslaget omfatter endvidere forslag til yderligere digitalisering af optagelsesprocessen i form af et centralt it-system, der fordeler ansøgningerne mellem de enkelte UC er og overfører oplysninger direkte til SIS/STADS, og således at holddannelsen foretages digitalt på den enkelte UC bl.a. på baggrund af fælles fastsatte kriterier/principper, og med et digitalt værktøj til håndtering af pakning af hold. Hertil kommer, at al kommunikation med ansøger foregår elektronisk, og den studerende kan følge deres ansøgning fra start til slut via et track-og-trace system. Sammenhængende it-understøttelse af planlægning og registrering af alle undervisningsressourcer Projektforslaget omfatter en fælles digital løsning, der tilvejebringer sammenhængende systemunderstøttelse af opgaverne med at planlægge og registrere alle undervisningsressourcer, herunder bl.a. fastlæggelse af fagudbud, registrering af fagvalg, holddannelse, time- og fagfordeling, lokale- og skemalægning samt i fornødent omfang booking af vejledning, registrering af lokaleudnyttelse og tidsregistrering. Digitalisering af eksamensplanlægning og eksamensafvikling Projektforslaget omfatter etablering af fuldt digitalt work-flow omkring eksamen (med start og afslutning i de studieadministrative systemer (SIS, EASY, STADS) - med fuld integration af data). Løsningen vil omfatte systemunderstøttelse af eksamensplanlægning, herunder censorpåsætning, samt opfølgning/efterbehandling af eksamen, herunder censorafregning. Forslaget omfatter tillige digital afvikling af eksamen, herunder alle former for prøver, aflevering af besvarelser, plagiatkontrol af afleverede materialer, distribution af besvarelser til eksaminatorer og censorer, bedømmelse, karakterafgivelse og formidling af karakter. Bedre udnyttelse af bygningsmassen ved digital booking og overvågning af lokaleudnyttelsen Projektforslaget omfatter et fælles lokalebookingsystem med bl.a. automatisk booking ud fra skemaet og automatisk annullering af lokaler, der ikke anven v 1 1 5
17 des til planlagt aktivitet. Forslaget går endvidere ud på at registrere den faktiske lokaleudnyttelse gennem kobling til rumovervågningsfunktionen i bygningsstyringssystemerne Indhold Deer etableres særlig styregruppe, bestående af studiechefer betegnet studiechefgruppen som får et særligt mandat fra rektorerne til at sikre det størst mulige fællesskab om udvikling og effektivisering inden for det studieadministrative område. Studiechefgruppen skal fungere som: 1. Forum for erfaringsopsamling og videndeling vedr. lokale udviklings- og effektiviseringsprojekter 2. Drivkraft i et fælles udviklingsprogram for effektivisering af studieadministrationen 3. Programstyregruppe for fælles udvikling af it-systemer til studieadministration Ad 1) Forum for erfaringsopsamling og videndeling Som beskrevet ovenfor er der en del udviklingsinitiativer i gang inden for studieadministrationen på de enkelte UC er i tillæg til de fælles udviklingsinitiativer. Nogle af disse udviklingstiltag er parallelle på tværs af flere UC er, mens andre peger i hver sin retning. Denne tilstand er ikke mindst et resultat af de besparelser i 2014 og 2015, som UC erne er pålagt. I lyset heraf har UC erne ikke kunnet vente på de fælles initiativer. I denne situation er det vigtigt, at de lokale initiativer i størst muligt omfang også nyttiggøres til at fremme den fælles udvikling. Derfor skal styregruppen sikre, at der er en dialog på tværs mellem alle UC erne om udfordringer, planer, løsningsmodeller og erfaringer. Herunder også en dialog om erfaringer med it-løsninger eller planer for udvikling/anskaffelse af sådanne. Med udgangspunkt heri vil styregruppen, hvor den finder det formålstjenligt, kunne udarbejde anbefalinger om løsningsmodeller eller valg af it-system (herunder om samarbejde herom). På denne måde sikres den størst mulige grad af parallel udvikling i sektoren. Alle UC er skal være forpligtede til at bidrage til erfaringsopsamlingen, men ikke til at følge anbefalinger til lokal udvikling v 1 1 6
18 Ad 2) Drivkraft i et fælles udviklingsprogram for effektivisering Styregruppen skal stå for det samlede program for fælles udvikling og effektivisering inden for studieadministration. Styregruppen skal, bl.a. på grundlag af de lokale aktiviteter og behov, stå for at identificere, definere og igangsætte fælles udviklingsprojekter på alle UC ers vegne. Styregruppen skal endvidere sørge for den nødvendige prioritering og samordning af effektiviseringsprojekterne indbyrdes og i forhold til de allerede igangsatte projekter. Styregruppen skal ikke være begrænset til de allerede foreliggende forslag, men skal anlægge en helhedsvurdering på mulighederne for effektivisering inden for studieadministrationen, herunder også med sigte på effektivisering af undervisningstilrettelæggelsen og undervisernes tidsforbrug til administrative opgaver. Ad 3) Programstyregruppe for fælles udvikling af it-systemer Styregruppen skal fungere som programstyregruppe for fælles studieadministrative udviklingsprojekter, herunder de allerede iværksatte projekter om afklaring af mulighederne for at bruge STADS og om praktikportal. Styregruppen skal som led heri sørge for, at der udarbejdes aktivitetsplaner/pid er med business cases etc. Udvælgelse og prioritering Styregruppen skal som noget af det første foretage en overordnet udvælgelse og prioritering af de områder og/eller systemer, som effektiviseringsindsatsen skal rettes mod i henhold til en tidsfølgeplan. Udvælgelse og prioritering skal ske ud fra en række parametre, bl.a. Nødvendig tidsplan i forhold til de pågældende behov Forventet størrelse og tidspunkt for gevinst (størst og hurtigst) i forhold til den nødvendige indsats Den samlede effektiviseringseffekt, inkl. effekter for undervisere og for undervisningen Projektorganisationens og studieadministrationernes kapacitet til at gennemføre projekterne. Planen for effektiviseringsindsatsen kan omfatte, men er ikke bundet til de ovenfor nævnte foreliggende forslag. Det kan fx også vælges at anlægge andre perspektiver eller at anvende andre virkemidler v 1 1 7
19 Programmet skal således indlede arbejdet med at lægge en plan for hvilke områder, der skal sættes ind over for. Der er derfor ikke taget endelig stilling her til med vedtagelsen af handlingsplanen. For illustrationens skyld skitseres neden for en plan, som den fx kan komme til at se ud: 2013 o Effektivisering af optagelsesprocessen, herunder evt. fælles optagelsesproces med ny it-understøttelse o Fuldautomatisk booking af optagelses-og vejledningssamtaler o Afklaring af udviklingsvej for det studieadministrative system o Udbud af praktikportal 2014 o Målrettet indsats for at aflaste undervisere gennem bedre administrativ service, herunder bl.a. ved at realisere dele af det foreslåede planlægningssystem o Bedre udnyttelse af bygningsmassen ved digital booking og overvågning af lokaleudnyttelsen o Specifikation og evt. udbud af det studieadministrative system o Udvikling og pilotimplementering af praktikportal 2015 o Effektivisering og digitalisering af eksamensplanlægning og afvikling, herunder en selvbetjeningsgrænseflade for studerende o Effektivisering af anvendelse af undervisningsressourcer, herunder gennem opbygning af datavarehus til overblik over ressourceanvendelse o Udvikling af studieadministrative system Fokusering og nærmere planlægning vil løbende være en del af arbejdet med udviklingsprogrammet, jf. afsnit nedenfor Mål og gevinster Det er programmets målsætning at bidrage væsentligt til effektivisering på UC erne ved: Effektivisering af uddannelserne/undervisningen gennem bedre planlægning, samt bedre gennemsigtighed i forhold til planer og med hensyn til den faktiske gennemførelse v 1 1 8
20 Frigørelse af undervisningsressourcer gennem effektivisering af de administrative opgaver, som udføres af undervisere og pædagogiske ledere m.fl., herunder gennem flytning af opgaver fra undervisere til administrativt personale. Frigørelse af administrative ressourcer gennem effektivisering af de administrative processer, herunder ved indførelse af selvbetjening i forhold til de studieadministrative systemer. Programmet forventes tillige at kunne bidrage til at øge kvaliteten i uddannelserne, brugertilfredsheden hos de studerende og fastholdelsen af de studerende gennem bedre planlægning og øget service. Programmets mål skal realiseres ved en fælles indsats fra de syv UC er. For denne proces er sat følgende delmål: Programmet skal tilrettelægges således, at effektiviseringstiltag kan implementeres løbende og så hurtigt som muligt og således, at også mindre, selvstændige effektiviseringsideer kan behandles og indgå i effektiviseringen. Udvikling af it-understøttelse baseres på de i fællesskab effektiviserede arbejdsgange. Der samarbejdes derfor om at identificere de bedste nuværende arbejdsgange og om at udvikle de mest effektive arbejdsgange. Der stiles mod en fælles it-understøttelse af de væsentligste arbejdsgange på alle UC er. Der skal i fællesskab træffes beslutning om, hvor mange arbejdsgange mv., herunder hvor mange varianter af arbejdsgange, de fællesudviklede systemer skal kunne understøtte. Der skal tages højde for, at der kan være lokale behov, som ikke kan understøttes af et fælles system. Det skal derfor være muligt at anvende lokale systemer i tilslutning til de fælles udviklede systemer (gennem åbne grænseflader) Der skal tages højde for allerede eksisterende lokale systemer (til administration, planlægning, undervisningsafvikling m.v.), der så vidt muligt skal kunne anvendes fortsat, eller som evt. kan bringes i anvendelse på alle UC erne som led i programmet Aktiviteter Programmet sammensættes to former for initiativer, der skal medvirke til en passende blanding af hurtige gevinster og langsigtede løsninger: v 1 1 9
21 Relativt hurtigtvirkende initiativer med udvikling og implementering af bedste eller næste praksis. Implementering af bedste praksis kombineres med (evt. bredere anlagt) kompetenceudvikling af medarbejderne. Arbejdet med bedste praksis vil endvidere være grundlaget for identifikation af ønsker til itudvikling. Større eller mindre it-udviklingsinitiativer, der i sagens natur kan være længere om at realiseres. I lyset af den uafklarede situation omkring de fremtidige studieadministrative systemer, skal løsningernes forventelige levetid indgå i prioriteringen. Hvis løsningerne kan bevares ved udskiftning evt. af SIS, vil det være en fordel. Programmet vil have tre spor: Videndelingsspor Udviklingsprogramspor Projektstyringsspor I det følgende beskrives hovedaktiviteter inden for de enkelte spor. En oversigt over aktiviteterne fremgår af afsnit Tidsplan Videndelingsspor Inden for dette spor skal der indsamles og formidles viden om udviklingsaktiviteterne inden for studieadministration ved de forskellige UC er. Indledende bruttokortlægning Den tværgående formidling skal ske løbende, men der bør snarest muligt efter starten foretages en indledende bruttokortlægning af igangværende og planlagte udviklingsinitiativer. Denne kortlægning kan fx ske ved en rundspørge, men formentlig bedre og samlet set mere omkostningseffektivt på den måde, at en mindre arbejdsgruppe, evt. med ekstern bistand, besøger de enkelte UC er og får en dybere indsigt i de forskellige aktiviteter. Løbende vidensformidling Videnformidling kan ske ved systematisk distribution af forskellige dokumenter, men aktiviteter i øvrigt kan også være workshops, seminarer eller temabesøg om forskellige emner. Forudsætninger for integration Indledningsvis skal også foretages en afklaring af mulighederne for at udvikle nye it-løsninger i tilknytning til SIS og/eller STADS. Afklaring omfatter bl.a.: v 1 2 0
22 Hvilke muligheder er der for på kort sigt at etablere selvbetjening, hhv. automatisk sagsbehandling ift. SIS, og kan evt. løsninger overføres til STADS I denne aktivitet opsamles endvidere information om de tekniske aspekter af SIS/STADS undersøgelsen og praktikportalprojektet. Kortlægning af eksisterende systemer I denne aktivitet foretages en kortlægning af eksisterende systemer, der kan eller skal indgå i den overordnede løsning, bl.a. Hvad findes der af lokale systemer, som evt. skal genbruges? Hvilke muligheder er der for at digitalisere yderligere ift. KOT? Udviklingsprogramspor Planlægning og prioritering I denne aktivitet præciseres indledningsvist scope og mål for programmet, og der udarbejdes en detaljeret aktivitetsplan. Med udgangspunkt i den foreliggende viden om behov og status udarbejdes en foreløbig plan for hvilke forretningsprocesser eller -områder, hhv. de systemer mv., som effektiviseringsindsatsen skal rettes mod i hvilken rækkefølge Der skal tillige ske en planlægning i forhold til allerede igangsatte projekter og til parallelle projekter under andre indsatsområder. Prioritering og planlægning skal ske under hensyn til UC ernes og projektorganisationens kapacitet. Samtidigt gennemføres en teknisk afklaring af mulighederne for hhv. at udvikle nye systemer med integration til SIS og at overføre en sådan integration til STADS. Aktivitetsplanen skal godkendes af Rektorkollegiet. Herefter skal der fortsat ske en styring og koordinering af programmet, herunder opfølgning på delprojekters milepæle og faseovergange. Der skal bl.a. foretages evt. konsekvensjusteringer i programmet når resultaterne af hhv. foranalysen for praktikportalen og analysen af STADS foreligger. Der vil skulle foretages en gennemgribende revision af programmet og forelæggelse for rektorkollegiet, når der er truffet beslutning om SIS. Forretningsprojekter v 1 2 1
23 Inden for udviklingsprogramsporet skal iværksættes fælles forretningsudviklingsprojekter, der skal fokusere på effektivisering af udvalgte, væsentlige arbejdsgange. En række af disse projekter vil være første skridt i retning af, at udbygge itunderstøttelsen, men sigtet vil også være at identificere og udvikle bedste praksis for at effektiviser gennem udbredelse af bedste praksis. (Se også indsatsområde 4 Bedre udnyttelse af bedste praksis.) Nedenstående figur illustrerer, hvordan udviklingsprojekter med sigte på it-udvikling kan give en hurtigere effekt gennem udnyttelse af viden om bedst praksis. Figur 3 Principskitse for udviklingsforløb med Bedste praksis implementering BEHOVSAFKLARING PRIORITERING: SCREENING AF OMRÅDET BEDSTE PRAKSIS ARBEJDSP ROCES AS IS ARBEJDSP ROCES TO BE IMPLEMENTER BEDSTE PRAKSIS INCL. KOMPETENCEUDVIKLING ANSKAFFELSE/UDVIKLING UDARBEJDE AKTIVITETSPLAN KRAVSPECIFIKATION UDBUD UDVIKLING Det vurderes, at vil være muligt gennemføre to parallel-forskudte forløb inden projekt-evalueringen i tilknytning til beslutninger om SIS. I det følgende år forventes det muligt at gennemføre to-fire tilsvarende forløb. Kort om udviklingsmodellen: Screening og fokusering Inden for hvert af de udvalgte områder foretages en screening, der skal identificere de processer, som skal være genstand udvikling af bedste praksis og/eller som det vil være vigtigt at arbejde videre med i forhold til it-understøttelse. Bedste praksis Inden for hvert af de udvalgte områder samarbejdes om at identificere den bedste praksis og evt. at forbedre denne. Identifikation kan fx ske ved hjælp af benchmarking, erfaringsudveksling eller arbejdsgangsanalyser. Se i øvrigt indsatsområde 3 (afsnit 2.3 nedenfor). Implementering af bedste praksis v 1 2 2
24 Der tilrettelægges en proces, der giver hvert UC mulighed for at implementere bedste praksis, område for område. I tilknytning til denne proces tilrettelægges kompetenceudvikling for medarbejderne. Behovsafklaring Der foretages en nærmere analyse af de arbejdsgange, der skel indgå i en udbygget it-understøttelse) med henblik på at danne grundlag for specifikation af itudviklingen. Anskaffelse af løsning Afhængigt af anskaffelsens omfang vil denne aktivitet kunne omfatte kravspecificering, udbud, udvikling, implementering m.v. Denne aktivitet vil høre hjemme i projektstyringssporet, og vil kræve særskilt beslutning før igangsætning. Aktiviteterne uddybes ikke nærmere her. Markedsscanning I denne aktivitet undersøges hvilke relevante systemer eller system-moduler, der findes på markedet eller hos lignende institutioner, fx universiteterne eller fx erhvervsskolerne. Systermerne kan enten bruges til inspiration eller indgå i løsningen. (Det indgår ikke i aktiviteten at søge efter alternativer til SIS eller STADS.) Målarkitektur På grundlag af de øvrige tekniske afklaringer skitseres en mål-arkitekttur for området, der kan tjene som reference for vurdering af, hvordan og i hvilket omfang forskellige eksisterende eller kommende delsystemer vil kunne indgå i en samlet, åben løsning. Projektstyringsspor Aktiviteterne i dette spor er indtil videre defineret i praktikportalprojektet (aktivitet 12) og SIS/STADS-projektet. Portalprojektet afgiver en rapport i april Herefter skal projektet integreres styringsmæssigt som en del at dette program. Det forventes, at projektet vil skulle fortsættes med et anskaffelsesprojekt. Aktiviteterne vedrørende STADS er indtil videre defineret af projektbeskrivelsen for det igangværende projekt. Beslutningsprocessen i forlængelse af den igangværende afklaring er ikke fastlagt. I hvilket omfang den efterfølgende kravspecificering vil skulle indgå i dette program skal der tages stilling til i forbindelse med v 1 2 3
25 den gennemgribende revision af programmet, der skal forelægges for rektorkollegiet, når der er truffet beslutning om SIS Organisering Initiativet organiseres således: Rektorkollegiet udpeger den særlige styregruppe studiechefgruppen og giver den mandat til at samordne og styre den fælles udvikling af studieadministrationerne Rektorkollegiet tager stilling til programmets mål og ressourceforbrug på grundlag af en indstilling fra styregruppen, første gang efter gennemførelen af den indledende planlægning. Rektorkollegiet forelægges i øvrigt redegørelser for programmets resultater. Rektorkollegiet tager endvidere stilling til evt. igangsættelse af systemanskaffelser Alle UC er skal være forpligtede til at bidrage til erfaringsopsamlingen, men ikke til at følge anbefalinger til lokal udvikling. Enkelte UC er kan undlade at deltage i konkrete udviklingsprojekter. Ingen UC er er forpligtede til at implementere de udviklede løsninger. Studiechefgruppen forestår den nærmere gennemførelse af programmet. Der etableres et programsekretariat, hvortil knyttes på fuld tid en programleder og to programmedarbejdere. Disse skal være erfarne studieadministrative medarbejdere, og programlederen skal have ledelseserfaring. Der etableres en række projekter/arbejdsgrupper (fx en pr. område, der analyseres) hver med en projektleder. Projektleder og -deltagere heri frikøbes delvist fra studieadministrationerne. På hvert UC etableres en arbejdsgruppe med referat til den studieadministrative chef og med den opgave at forankre samarbejdet mellem UC et og programledelsen/de forskellige projekter. De enkelte UC er bidrager med erfaringer og information om planer og overvejelser til det fælles arbejde Tidsplan v 1 2 4
26 Figur 4 Tidsplan for indsats for effektivisering af studieadministrationerne v 1 2 5
27 Omkostninger Omkostninger for initiativet kan først estimeres, når den indledende planlægning er gennemført, så scope og aktiviteter er specificeret nærmere. På nuværende tidspunkt kan der ikke gives et overslag over omkostningerne til systemanskaffelser og/eller systemudvikling. De vil afhænge af flere væsentlige forhold, bl.a.: Omfanget af tilpasnings- eller udviklingsbehov, herunder variationen i de processer, som vil skulle understøttes Graden af genbrug af eksisterende løsninger Betalingspolitik vedr. SIS og STADS Tilgængelighed at løsninger i markedet Markedssituationen på udbudstidspunkterne Bindinger til andre initiativer Parallelle initiativer Dette program skal koordineres med initiativer under de andre indsatsområder. Følgende projekter er eller kan blive sat i gang parallelt med programmet. Der skal koordineres med Systemer og tidsplaner for tidsregistreringssystemer (jf. 245) Systemer og tidsplaner for anvendelse af information om rumudnyttelse (jf. 233) Igangsatte (del-)projekter Praktikportal (271) Afklaring af STADS (del af 239) Fuldautomatisk booking af optagelsessamtaler (del af 216) Beslutning Der besluttes følgende: Der iværksættes i foråret 2013 et fælles udviklingsprogram på det studieadministrative område med sigte på effektivisering gennem bedst mulig udnyttelse af erfaringer og praksis på tværs af UC er, og på udvikling af fælles itbaserede løsninger. Rektorkollegiet udpeger en gruppe af studiechefer til at forestå dette program. Det aftales, at alle UC er bidrager til videndeling gennem dette program v 1 2 6
28 I første omgang iværksættes den indledende planlægning. Programmets nærmere indhold, organisering og udgiftsramme revurderes på grundlag af forslag fra programmet efter den indledende planlægning (i april 2013) Med udgangspunkt i det godkendte forslag fra programmet får studiechefgruppen mandat til at prioritere indsatsen med hensyn til erfaringsudveksling og forberedelse af it-anskaffelser. Udbud/indkøb af it-løsninger skal godkendes af den overordnede effektiviseringsprogramstyregruppe. Udviklingsprogrammet for studieadministrationen revurderes evt., når der foreligger resultater af den igangsatte undersøgelse vedr. STADS, og igen, når der er truffet beslutning om fremtiden for SIS. Dog senest ved handlingsplanrevisionen for Projekter fra projektkataloget med idémæssige bidrag til indsatsområdet Indsatsområdet bygger på følgende projektforslag: Modernisering og konsolidering af de studieadministrative systemer (239) Sammenhængende it-understøttelse til planlægning og registrering af alle undervisningsressourcer (237) Digitalisering af eksamensplanlægning og eksamensafvikling (230) Fuldautomatisk booking af samtaler, herunder til brug for optagelsessamtaler (216) Digitalisering og fælles afvikling af optagelsesprocessen (238) Bedre udnyttelse af bygningsmassen ved digital booking og overvågning af lokaleudnyttelsen (233) Hertil kommer det igangsatte projekt om praktikportal. Endvidere bygger området på følgende projektforslag beskrevet under andre indsatsområder: Direkte overførsel af data mellem studieadministrativt system, lønsystem og økonomisystem (249) Anvende ledelsesinformation (Fælles datavarehus) (248) Drøftelser med Styrelsen for Kvalitet og Tilsyn om forslag til forbedringer af administrationssystemet for SpecialPædagogisk Støtte (SPS) har i øvrigt vist, at der kan være et potentiale for effektivisering ved organiseringen af administrationen heraf på de enkelte UC er v 1 2 7
29 2.2. Besparelser ved fælles it Baggrund og perspektiv Der har tidligere været forskellige overvejelser om en større grad af fællesskab om varetagelse af it-opgaver på tværs af UC erne, og der foregår i dag et begrænset samarbejde, herunder at et UC efter bilateral aftale og indenfor et begrænset område, håndterer et andet UC s opgaver, og der har været gennemført et fælles udbud om køb af pc er på statsaftalen. Det følgende forslag om fælles it bygger videre på disse forarbejder: Et notat fra It-samarbejdsudvalget om Forslag om overordnet national it-plan for professionshøjskoler (2009). Dengang var It-samarbejdsudvalget enige om, at der burde arbejdes på at skabe: 1. Fælles UC standarder og fælles systemer 2. Driftsfællesskaber på tværs af UC erne. Et notat fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group (2010) med forslag om at skabe et Adm. fællesskab for professions- og ingeniørhøjskolernes itaktiviteter. Notatet foreslog, at alle it-opgaver samles i en ny organisatorisk enhed, som løser alle UC ernes it-opgaver. I projektkataloget, der ligger til grund for handlingsplanen, indgår flere projektforslag om fælles-it: o Fælles standarder for it-applikationer og it-ydelser (258) o Udvikling og indførelse af fælles it-governance-model og -princip (254) o Udvikling af bedste praksis for infrastruktur (260) o Etablering af it-servicefællesskab (it-drift) inden for enkelte/udvalgte områder (257) o Fastsætte rammer for og fremme internt salg af it-serviceydelser (256) I lyset af erfaringerne fra andre områder i både den offentlige og den private sektor giver den god mening at etablere størst muligt fællesskab om løsningen af UC ernes it-opgaver. Det afgørende forhold er, at UC ernes forretningsmæssige aktiviteter grundlæggende er de samme. Man må derfor forvente en klar gevinst ved at samle og konsolidere de it-mæssige aktiviteter. Det giver både stordriftsog storkøber-fordele, samtidig med at man opnår en bedre kompetence-udnyttelse v 1 2 8
30 Indhold Indsatsområdet fælles it har til formål at sikre den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, som UC erne bruger på it-området. Det drejer sig både om Fælles anskaffelser Fælles drift og Fælles udvikling og styring, herunder sikring af sammenhæng mellem forskellige it-applikationer inden for og uden for UC ernes eget regi. Fælles indsats vil kunne vedrøre alle dele af it-området: Specielle forretningssystemer Standard forretningssystemer Basissystemer Platforme og Infrastruktur Mål og gevinster Gevinster ved fælles it handler dels om at udnytte stordriftsfordele, dels om at skærpe kompetencerne. Der er i et bilag til denne handlingsplan Potentialer ved fælles it nærmere skitseret, hvor og i hvilket omfang man kan forvente de væsentligste gevinstpotentialer ved fælles it Aktiviteter Som nærmere beskrevet i bilag 1 igangsættes en potentialevurdering, der identificerer og vurderer de forskellige direkte og indirekte økonomiske fordele og de forskelligekvalitative gevinster, som må kunne forventes ved en højere grad af fælles it. Denne potentialevurdering danner dernæst grundlag for en stillingtagen stilling til, hvad der konkret bør gennemføres og i hvilke trin v 1 2 9
12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereAUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereOplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation
FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mere1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereIndstilling Det indstilles at bestyrelsen drøfter status på fusionen og tager vedlagte orientering til efterretning.
20190328 Bilag 9.1. INDSTILLING Status på fusionen Til orientering Københavns Professionshøjskole 21. marts 2019 Indstilling Det indstilles at bestyrelsen drøfter status på fusionen og tager vedlagte orientering
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereOptimering af studieadministrative processer
www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk
Læs mereIndstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015
Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. JUNI 2018 Vedr. Prioritering af strategi 2023-projekter og det samlede arbejde
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereVersion 0,88 1. Projektbeskrivelse - Digital understøttelse af eksamensafvikling. 1.0 Formål og afgrænsning. Formål
Version 0,88 1 Projektbeskrivelse - Digital understøttelse af eksamensafvikling 1.0 Formål og afgrænsning Formål Eksamensadministration er en opgave, der i dag indebærer et omfattende manuelt arbejde.
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereHandlingsplan for program 1: Monopolbrud
Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereFIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser
FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereArbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereAftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mere1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereOmstilling og effektivisering
Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereDirektionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde
initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereProjektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Læs mereForslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018
Forslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018 Her er et forslag til, hvordan videndeling, koordinering og understøttelse af klimatilpasningsopgaver kan organiseres
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereIgangsættelse af Anskaffelsesfase
Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode
Læs mereProjektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration
Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund
Læs mereIde-beskrivelse for forundersøgelse af: ESDH
Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: ESDH Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.5 20. november Udkast Første bud på struktur og indhold 0.9 24/11-15 Udkast Til kommentar/høring
Læs mereTema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.
Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen
Læs mereNyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi
Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.
Læs mereStrategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden
Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret
Læs mereSamarbejde og udvikling
Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereMulighedskatalog Økonomiudvalget
Økonomiudvalget 1.000 kr. Nr. Økonomiudvalget 2016 2017 2018 2019 Udvidelser i alt 0 0 0 0 M.ØU1 Reducere åbningstider i Jobcenteret samt Borger og Kulturhuset 0 0 0 0 M.ØU1A Reducere åbningstider i Jobcenter
Læs mereDigitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)
Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereOrienteringsbrev til erhvervsskolerne vedrørende de studieadministrative systemer
Orienteringsbrev til erhvervsskolerne vedrørende de studieadministrative systemer November, 2018 Dette orienteringsbrev er rettet mod erhvervsskolerne, SOSU-skolerne og landbrugsskolerne. Formålet med
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereGovernance for Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis
NOTAT Revideret pr. 11. januar 2018 Governance for Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis Formål Med baggrund i overenskomstaftale af 14. september 2017 mellem PLO og RLTN skal der etableres et
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereProgrambeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03
RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereE V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G
E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereBedste Praksis inden for generelle administrative områder
Devoteam A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel +45 20 45 07 00 Fax +45 39 43 07 77 E-mail info.dk@devoteam.com www.devoteam.dk 24. juni 2013 Projektbeskrivelse Bedste Praksis inden for generelle
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mere