Natur/teknik. Fjordby skole: På opdagelse på skolen. Organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur/teknik. Fjordby skole: På opdagelse på skolen. Organisering"

Transkript

1 Natur/teknik Vi har følt det naturligt at inddrage emner fra natur/teknik i Matematik-tak. Det at eksperimentere er barnets naturlige måde at lære på. Som i den frie leg stilles der forventninger, opstilles der regler og love, anvendes der logisk tænkning, gøres der erfaringer og udvikles der fri fantasi. Ved at opstille og igangsætte lette forsøg, hentet fra den umiddelbare omverden, med faglig rod i biologi, geografi og fysik/kemi, stimuleres eleverne til at danne erfaringsbaseret viden. Man skal kunne gribe før man kan begribe. En fast forankring i den sansbare verden med konkrete forsøg er en forudsætning for senere at kunne begribe den abstrakte natur. Eleverne lærer at anvende begreber og tal som udsagn for de udførte eksperimenter. Formålet er, at eleverne igennem et undersøgende fællesskab, der byder på oplevelser og opdagelser, bliver i stand til at operere med begreber, modeller, teorier og tal. Hvis du ønsker at arbejde videre med de oplæg til natur/teknik-aktiviteter, der findes i Matematik-tak for 2. klasse bog 1 og 2, er der i det følgende forslag til sammenhængende natur/teknik-forløb som tager udgangspunkt i de aktiviteter og faglige emner der behandles i temaet. Det supplerende hefte Natur/tekniktak for 2. klasse er et aktivitetshefte med tilknytning til de foreslåede aktiviteter. Organisering 27 Vi har valgt at foreslå supplerende natur/teknik-aktiviteter som værkstedsaktiviteter med 5 værksteder til hvert tema, hvor eleverne gruppevis cirkulerer fra værksted til værksted. Men der er selvfølgelig mange andre muligheder for organisering. Fx er der intet i vejen for, at hele klassen udfører samme værkstedsaktivitet samtidig. Det har den fordel at instruktionen også kan gives mundtligt i direkte tilknytning til aktiviteten, men fx den ulempe at der skal være mange flere materialer til rådighed på samme tid. Før værkstedsperioden starter, samles elevbordene 5 steder i klassen, bedst op mod væggen, så der er muligheder for at hænge plancher mv. op ved hvert værksted. De materialer og instruktioner, der skal benyttes, anbringes på bordene ved hvert enkelt værksted. Hvis der ikke er mulighed for en værkstedsbordopstilling af hensyn til eventuelt mellemliggende anden undervisning, kan instruktioner, som er indbygget i Natur/teknik-tak for 2. klasse, og materialer til hvert værksted samles i en kasse, som gruppen henter ved lektionens/modulets begyndelse. Som oplæg til en værkstedsperiode tager elever og lærer i fællesskab en snak om faglige begreber, og alle værksteder præsenteres af læreren. Undervejs i forløbet kan klassen samles, hvis en gruppe gør særlige opdagelser, hvis der sættes ny klasserekord, eller hvis der opstår problemer af almen karakter ved et værksted. Klassen fordeles i grupper ved værkstederne, og arbejder i værkstedet inden for en på forhånd aftalt tidsramme, fx en lektion, eller normalt bedre, et modul af 2-3 sammenhængende lektioner. Tidsforbruget ved værkstederne kan naturligvis justeres undervejs. Sørg altid for at have forslag og materialer til ekstra aktiviteter klar til grupper, der bliver hurtigt færdige. Efter hver tidsperiode cirkulerer grupperne, så alle når alle værksteder igennem. Som afslutning på værkstedsperioden evalueres forløbet med henblik på justeringer til en kommende periode, og en samlet snak om den fælles erhvervede faglige indsigt. Fjordby skole: På opdagelse på skolen Kompasnål, stangmagnet, urtepotte, lige pind, cykelhjul med forgaffel, eventuelt pind til håndtag, rød snor eller rød maling, målehjul, målebånd, litermål, spand, vandbalje eller tomt akvarium, brevvægt, badevægt, vippe eller materiale til fremstilling heraf (klods og planke). 1. ORIENTERINGSVÆRKSTED a. Lav et solur. Skolens flagstang, et ikke for tykt fritstående træ eller en pæl kan bruges som skyggegiver til at lave et solur. Hele, og eventuelt halve timer indenfor skoletiden kan markeres i en bue med sten, pinde, kridt, malet streg eller andet, alt efter underlagets beskaffenhed. Klokken 12 angives selvfølgelig markant, med en større sten, en længere pind eller andet. Hvis der ikke er mulighed for at lave et stationært solur, kan man lave et ved at stikke en pind i jorden eller græsset. Hvis det heller ikke er muligt, kan man stikke pinden i en tom plastflaske (helst 2-liters), som er fyldt mindst halvt op med sand. En tredje mulighed er at benytte en urtepotte med hul i bunden. Pinden stikkes gennem hullet i bunden ned i jorden eller græsset og tiden markeres efter skyggerne på indersiden af urtepotten. b. Bestemmelse af verdenshjørnerne, først nord, kan ske med et kompas, en magnetnål, der kan dreje frit eller en stangmagnet, der svømmer på en båd i et vandfad eller i håndvasken. Derefter bestemmes de andre verdenshjørner. Syd i modsat retning. Vest til venstre, når vi kigger mod nord og øst til højre. Verdenshjørnerne kan angives på et kryds i klasseværelset eller i skolegården. Skolens beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne registreres (nordvæg, sydvæg, målene på fodboldbanen ligger måske øst/vest osv.) c. Sammenligning af solurets klokken 12 og syd. d. Hver gruppe kan lave sit eget lille finde-skat-orienteringsløb på skolen, sportspladsen eller i skolegården, hvori verdenshjørnerne indgår som retningsbestemmelse. Gå 5 skridt eller meter mod nord, 3 mod vest osv. 2. MÅLEVÆRKSTED a. Fremstilling af målehjul. Hvis skolen ikke råder over et meterhjul, kan eleverne lave et målehjul af et (kasseret) cykelhjul med forgaffel. Lav eventuelt et håndtag af en bøjet kæp, der stikkes ned i forgaflen. Marker et tællepunkt med fx rødt garn eller rød maling på fælgen fx ud for ventilhullet. Hvis man er så heldig at få fat i et cykelhjul med omkredsen (ca.) 2 meter,

2 kan man lave to markeringer overfor hinanden. Antal omkredse eller meter tælles hver gang mærket passerer forgaflen. Hjulet bruges til opmåling af store afstande på stabilt underlag. Fx afstande i lange gange på skolen, i skolegården og på sportspladsen. Du kan give eleverne bestemte måleopgaver, eventuelt indtegnet på et kort, eller du kan lade eleverne selv finde måleopgaver, der skrives op eller tegnes. b. Mindre afstande fx klasseværelsets længde og bredde, legehus, sandkasse osv, kan måles op ved hjælp af målebånd i m og/eller cm. Målene kan skrives ind på kort eller kortskitse. c. Utilgængelige længder, fx et træs højde, en flagstangs, en skorsten osv. kan afgøres på flere måder: En metode er, at to elever, med samme højde hjælper hinanden. Den ene lægger sig med fødderne mod den anden, som står ret op, så de to til sammen danner en ret vinkel. De placerer sig, så den liggende netop kan se træets top lige over den stående. Afstanden fra den liggendes hoved og til træets fod er den samme, som træets højde. En anden metode er at stille sig med spredte ben med ryggen vendt mod træet, og bøje sig ned og kigge gennem de spredte ben mod træets top. Se Matematik-tak for 2. klasse, bog 1, side 31. Man skal stille sig der, hvor man lige netop kan se toppen af træet. Afstanden herfra og til træets fod er den samme, som træets højde. En tredje metode er at holde en blyant lodret i strakt arm, og sigte mod fx en flagstang, du vil måle. Gå frem og tilbage indtil blyanten lige præcis dækker flagstangen. Afstanden til flagstangens fod måles i armlængder. Flagstangen er lige så mange blyantslængder høj, som antallet af armlængder. 3. MODELVÆRKSTED a. Byg en model af skolen og/eller skolegården i papmache, ler, karton, legoklodser eller centikuber. b. Byg eller tegn modeller af legeting. Både dem der er i skolegården og nogle, I kunne ønske jer. c. Tegn et kort over skolen, en del af den eller af skolegården, og sæt mål på. 4. MÅLE LITER VÆRKSTED a. Find ud af, hvor mange liter mælk, der drikkes i klassen pr. dag. Hvis der fx drikkes mælk af 1/4-literkartoner, kan antallet af liter beregnes ved at tælle op, 4 gange til en liter. Eller det kan vises konkret ved at fylde en karton med vand og hælde det op, først i et litermål, og når den efter 4 gange er fyldt, over i en spand, samtidig med at antallet af hele liter tælles og noteres. Derefter kan en uges forbrug beregnes og hældes op og noteres. b. Vandforbruges pr. toiletbesøg kan undersøges på følgende måde: Dækslet til cisternen fjernes forsigtigt, og der sættes et mærke, der markerer vandstanden, på indersiden. Derefter skylles ud. Vandtilførslen stoppes, og der hældes vand i cisternen med litermål op til mærket, mens der tælles op. Antallet af toiletbesøg pr. dag for klassens elever på skolen undersøges, hvorefter det samlede literforbrug pr. dag og uge beregnes ved hjælp af lommeregner. En måde at spare cisternevand på er, at lægge en mursten eller to i cisternen, så der ikke fyldes så meget vand i pr. opfyldning. Vandforbrug og besparelse pr. dag og uge kan undersøges. c. Lad eleverne opstille en plan for at undersøge vandforbrug ved tandbørstning og ved brusebad, og lad dem, hvis der er mulighed herfor, undersøge det i praksis. Giv forslag til besparelser. d. Undersøgelse af, hvor der kan tappes vand på skolen. Interview med pedellen om skolens vandforbrug, sammenlignet med vandforbrug i hjemmet. 5. VEJEVÆRKSTED a. En gennemsnitsmadpakke (uden madkasse) vejes og vægten af klassens samlede madpakker regnes ud med lommeregner, eller alle madpakker i klassen samles og vejes. På badevægt kan det ske efter princippet: En elev stiller sig op på vægten. Vægt i kg noteres. Derefter får hun en plastikpose med alle madpakkerne i hånden. Den nye vægt noteres. Forskellen er det, madpakkerne vejer. Efter spisefrikvarteret vejes indholdet af klassens affaldsspand/papirkurv. De to tal sammenlignes. b. Find på samme måde som under a) vægten af skoletaske med indhold og beregn hvor mange kg, der bæres frem og tilbage på en uge. Undersøg forskellen på at medbringe alle bøger og kun dem, der er brug for hjemme. c. Hvis der er en vippe på skolen kan ligevægt mellem en gruppes elever undersøges og vægtrækkefølgen blandt gruppens elever kan bestemmes. På hyttetur: Ud i naturen Tragt, målebæger, 2-liters plastflasker, 4 yoghurtbægre, ca. 2 cm brede trælister, sugerør, karton, føjelig snor, sakse, limstifter, farveblyanter, 1x1 cm kvadratpapir og transparent, tyndt papir, tændstikker, tandstikker, korkpropper, søm, stopur, termometer, spand, foruden alle de ting, der indsamles i naturen. Til registrering af vejrforhold kan skemaerne på kopiside 12 anvendes. 1. VEJRSTATION a. Lav daglige målinger af temperaturen i skyggen, i solen, indenfor, i jorden (ca. 5 cm nede), 28

3 i (en spand med) vand hvis der ikke er en sø i nærheden. Indfør temperaturerne i et skema, som fx det på kopiside 12. b. Mål nedbøren hver dag. Brug en autoriseret regnmåler, eller lav selv en af en tragt og et måleglas, eller af en 2-liters sodavandsplastflaske, hvor den øverste del skæres af, vendes og bruges som tragt over resten af flasken. Hvis der skal autoriserede mm mål på de to sidstnævnte, må du regne arealet af den flade, regnen falder på, ud i forhold til arealet af fladen af den beholder, regnen opsamles i. Er regnfladen fx 10 gange så stor som opsamlingsfladen, svarer en 1 cm til 1 mm regn. Indfør regnmålene i et skema som det på kopiside 12. c. Undersøg vindretning og vindhastighed. Vindretningen kan bestemme af et flag, en vimpel eller en simpel vejrhane af pap. Brug et solur (se natur/teknik-aktiviteten: Orienteringsværksted i Undersøg skolen) til at bestemme verdenshjørner. Indtegn vindretning hver dag på en verdenshjørneroset. Udnyt kendskabet til vindretning til at sætte en drage op. Vindhastigheden kan undersøges ved hjælp af et vindhjul, der er lavet af 4 yoghurtbægre, der limes eller stiftes på to flade trælister sat sammen som et kors. Vindhjulet sættes fast med et søm gennem et boret hul i korsets midte. Find selv på en skala for bestemmelse af hastigheden. 3. BLADE Indsaml forskellige bladtyper: Bøgeblade, egeblade, hasselblade, lindeblade, birkeblade osv. Mål deres omkreds ved at lægge dem fladt på bordet og trække en (føjelig) snor rundt om bladets kant, se Matematik-tak for 2. klasse, bog 1, side 31. Vær omhyggelig med at få alle rundinger med. Ret derefter snoren ud og mål længden. Arealet kan måles ved at lægge et transparent 1x1cm kvadratnet over bladet. Derefter tælles, hvor mange hele kvadrater, der er inde i bladet, og hvor mange kvadrater bladet overhovedet rører det hele eller en del af. Arealet sættes til gennemsnittet af de to tal. Fx kan der være 4 hele kvadrater indeni og 16 i alt. Her sættes arealet til (4+16):2=10. Lav gnidetryk af de målte blade. Læg bladet under tyndt blokpapir, Skraver med blyant eller fedtfarve, og der vil fremkomme et aftryk. Tegn eller mal eventuelt også bladets omrids, eller pres de målte blade. Skriv fra hvilket træ de kommer, samt omkreds og arealtal ved aftrykket eller det pressede blad. 4. TRÆER OG FRØ Indsaml frugter fra træer. Fx bog fra bøgetræer, agern fra egetræer, vingefrø fra ahorn og kastanjer. Lav trilleforsøg med fx kastanjer og propelflyveforsøg med ahornfrøet. Noter resultaterne. Lav fantasifigurer af bog, agern og kastanjer. Lav kastanjedyr af kastanjer og tændstikker. Lav et kastanjeedderkoppespind. Stik fx 8 tændstikker ind i en stor kastanje i en cirkel hele kastanjen rundt. En snor vindes ud og ind mellem benene. Der skal være et lille stykke til overs til sidst, som spindet kan hænge i. En anden model er at fastgøre et sugerør ved hjælp af et stykke ståltråd eller sytråd i øverste venstre hjørne af et stykke karton. Sugerøret skal kunne bevæge sig frit langs kartonet, når det holdes lodret. Hold kartonet op mod vinden. Sugerøret vil nu bevæge sig fra lodret stilling (vindstille) til vandret (storm). Lav en skala (fx fra 1-12) mellem disse to yderstillinger på kartonet. Indfør vindhastighederne i et skema. d. Vejrtyper. Indfør dagligt vejrtyper i et skema som det på kopiside TRÆER Udvælg forskellige trætyper fx bøgetræ, egetræ, birketræ, kastanjetræ, grantræ, lærketræ osv. Udvælg de største af hver type og mål deres højde. Brug en af de tre metoder, som er beskrevet i Natur/teknik-aktiviteten: På opdagelse i skolen, Opmålingsværkstedet. Højdemålene kan skrives ved silhuettegninger af de forskellige trætyper. Find en træstub og tæl årringe og mål omkredsen. Brug forholdet mellem de to tal til at vurdere ikke fældede træers alder. 5. FUGLE OG FJER Indsaml fuglefjer og prøv at bestemme hvilke fugle, de kommer fra, ved at slå op i fuglebog eller sammenligne med skolens fuglesamling. Vej en fjer, 10 fjer. Hvor meget fylder 100 gram fjer osv. Undersøg forskellige fjer under lup. Lav forskellige kaste- og svævelege med forskellige fjertyper. Noter resultaterne. Lav en fjerbold. Saml 10 fjer og sæt dem i en lille korkprop i en cirkel. Klip fjerene til, så de har samme højde. Lav spil med egne regler med fjer, hvor der skal pustes, kastes, svæves eller spilles badminton med den hjemmelavede fjerbold. Supplerende aktiviteter på hytteturen hvis der er et vandløb og/eller en sø i nærheden: a. Lav små både af forskellige naturmaterialer. Tag tid på sejllængder. b. Lav en sejlbåd af korkprop. Stik et søm helt igennem på tværs, så sømmet fungerer som køl. Brug en tandstik som mast. Sæt sejl med papir eller let karton. Prøv med forskellige former. Mål tid for forskellige sejlafstande. hvis der er en myretue i nærheden: a. kan man finde myrehovedveje, dvs. myrestier til og fra tuen. Find ud af, i hvilken retning stierne vender i forhold til verdenshjørnerne. b. Lav trafiktælling indenfor et givet tidsrum. Hvor mange er på vej væk fra tuen. hvor mange er på vej hen til tuen. c. Undersøg hvad myrerne bærer. Lav statistik. 29

4 Skriv eller ring: Kommunikation Lang plastikslange (haveslange), to yoghurtbægre eller konservesdåser, lang snor, batteri, 3 ledninger, pære med fatning, spole, jernkerne, fjeder, batteri, morsealfabetet, blindskrift-alfabetet, karton, nål, citron, mælk, tynd pensel, gammeldags pen, stearinlys, tændstikker. 1. TELEFONVÆRKSTED a. I hver ende af en lang plastikslange (fx en havevandingsslange) sættes en plastiktragt. En taler forsigtigt i den ene ende, mens en anden lytter i den anden. Lav forsøg med lav og høj tale, hvor den ene stiller regnestykker, og den anden regner. Forsøg med kortere og længere slanger. Før slangen fra et rum til et andet eller rundt om hushjørner. b. Lav en telefon af to tomme konservesdåser eller to yoghurtbægre og en lang snor. Prik hul i bunden af dåserne, før den ene ende af snoren igennem det ene, den anden igennem det andet hul. Lav en knude, så snoren ikke kan smutte ud igen. Stram snoren og snak og lyt til telefonnumre eller regnestykker. Prøv at lade snoren gå gennem en brevsprække eller lignende. Prøv at se, hvad der sker, hvis den føres rundt om et hushjørne. c. Øvelser i at tale korrekt i telefon. At starte med at sige hvem man er, og hvad ærindet er. At spørge og lytte osv. d. Øvelse i at huske telefonnumre. Ens eget, skolens, matematiklærerens osv. Huskeregler, fx for numrene , , , osv. 2. TELEGRAFVÆRKSTED Lav en telegraf ved hjælp af et batteri, tre ledninger, en kontakt, og en pære med fatning, eller i stedet for pæren et ringeapparat af en spole med jernkerne og en fjeder spændt hen over jernkernen. Batteriet forbindes med kontakten, kontakten med pære eller ringeapparat, som igen forbindes med den anden pol på batteriet. Først skal der øves i at lave lange og korte lysglimt eller ring. Derefter morses der, først korte ord, siden længere. Morsealfabetet kan man finde i de fleste leksika. 3. BLINDSKRIFTVÆRKSTED Find blindskriftalfabetet fx i et leksikon. Lav selv tallene, ord eller små sætninger ved at stikke en forholdsvis tyk nål igennem forholdsvis tyndt karton. Der læses på den side, hvor nålen går ud. Lad eleverne arbejde sammen to og to. Den ene skriver, den anden læser med pegefingeren. Vær forberedt på, at det kræver stor øvelse, både at skrive og læse. Start eventuelt med et tal eller et bogstav ad gangen. 4. HEMMELIGT BESKEDVÆRKSTED a. Usynlig blæk. Brug saften fra en citron eller mælk som blæk. Skriv med en tynd pensel, en gammeldags pen, eller en spids tændstik. Når den usynlige skrift skal læses, skal papiret varmes op over et stearinlys. Pas på ikke at holde papiret for tæt på eller for længe over flammen. Der kan fx sendes breve eller regnestykker. b. Lav eget døvesprog ved hjælp af hænder og fingre. Lav fx tegn, der betyder: Kom her Vent lidt Skynd dig Pas på Vær stille Prøv at se Er du glad Jeg er sulten Hvad er klokken osv. Prøv også at lave tegn for tal. Ikke blot for de først 10 cifre, Hvordan vises 10- erne?, 100-erne osv. c. Lav et mimespil. Fx Gæt en sang for døve. 5. FJORDBY POSTKONTOR a. Leg Posthus med ekspedition og kunde. Vej breve og pakker og bestemme porto. b. Lav og tegn postkort. Lav den størst tilladte størrelse, den mindste efter Posttakster, som udleveres på posthusene. Her er mål også angivet. Postkortet kan fx være et kort over der, hvor børnene bor eller over skolen. Send kortet til en ven eller et kært familiemedlem. Gerne i en anden by. Kortet kan også sendes indenfor klassen. I så fald kan teksten være regnestykker. c. Lav 5 frimærker, med angivelse af de gældende takster og med flotte motiver. Frimærkerne kan laves i overstørrelse, eller tegnes på interne postkort. Iden mørke tid: Lys og mørke Sort og hvidt A-3 papir, lagen, arkitektlampe, skotøjsæske, cellofanpapir, materialer til fremstilling af tableau, yoghurtbægre, sand, stearin, stumper af stearinlys, væge-snor. 1. SKYGGEKLIP-VÆRKSTED Brug to ark fx A-3-papir. Det ene sort, det andet hvidt. Fold det sorte. Klip noget, der skal være symmetrisk, fx et træ, et menneske, en blomst osv. Klip ikke til kant. Fold papiret ud igen. Klæb det hvide papir bag på det sorte. Prøv derefter at klippe ud i hvidt og klæbe det sorte op. 2. SKYGGESPIL-VÆRKSTED Hæng et hvidt lagen op og stil en arkitektlampe op bag lagenet, så der er plads til 2-3 personer mellem lampe og lagen. Lav skyggespil, hvor 2-3 elever agerer og 1-2 instruerer på skift. Øv med forskellige bevægelser, fx skræl en banan, klap i hænder, fægt med arme, illuder slagsmål. Lav små skuespil, hvor der købes, betales, diskuteres osv. Lav skyggehåndfigurer, ved hjælp af hænder og fingre. Lav fx. et hundehoved, der gør, en and, krokodille osv. Lav nogle af cifrene. 30

5 3. SKOTØJSÆSKETABLEAU-VÆRKSTED Klip et rundt kiggehul i den ene ende af en skotøjsæske. Klip en lys-sprække i låget. Lav et juletableau i æsken i den modsatte ende af kighullet. Når tableauet fremvises, kan der lægges forskellige farvede cellofanpapirer over lys-sprækken, så der kan laves solskin, regnvejr, måneskin, solnedgang osv. 4. STEARINLYSVÆRKSTED a. Eleverne fylder et yoghurtbæger eller lignende med vådt sand og laver et passende hul fx med finger eller blyant. Et passende stykke vægesnor bindes på en blyant, som lægges på tværs over bægeret, så vægesnoren hænger lige ned i hullet. Du smelter stearinen sammen med eleverne, og det er af sikkerhedshensyn dig, der hælder det smeltede stearin ned i hullet. Stearinen størkner ca. et kvarter og tages op. b. Man kan også støbe stearinlys direkte i fx mælkekartoner og bægre. c. Lav stearinplader til ophængning i vinduet. Hæld vand i et plastikbæger og lad et tændt stearinlys dryppe ned i vandet, så det samles til en plade på vandoverfladen. Forsøg med forskelligt farvede lys. Støb eventuelt snor til ophængning ind i stearinpladen mens der dryppes. 5. JULEKLIPVÆRKSTED Brug side 80 i Matematik-tak for 2. klasse, bog 1 som forlæg. Bemærk at klippene generelt bliver sværere og sværere jo længere man kommer ned mod højre hjørne. I tidens løb: Tid Værkstedsaktiviteterne tager sit udgangspunkt i tiden som fænomen. Tiden kan opleves subjektivt og objektivt. I den subjektivt oplevede tid forløber tiden med forskellig hastighed i forhold til det situationsforløb, den måler. I en kedelig, uinteressant situation opleves tiden langsom, hvorimod den opleves at gå hurtigt i et mættet, spændingsfyldt situationsforløb. Samtidig med at tiden opleves individuelt, forløber den objektive tid hele tiden. Klokken er altid til at aflæse. Stopur, sjippetov, en stok (kæp) til balance, drikkeglas, sugerør, en bold (plastbold), kegler, tennisbold, terninger, kortspil, nål og tråd, æble, banan, appelsin, musik som fx rock, jazz, pop, klassisk, mulighed for at se trafiksignaler, vinduesviskere på biler og blinklys, pind til solur, tragt, flaske, sand/salt, plastflasker 1-liters, plastslange/gummislange, tøjklemme/laboratorieklemme, snor, ting til at lave lod: fx en lille pose sand, stopur, målebånd. 1. LANG TID OG KORT TID Først undersøges hvor lang tid en handling kan udføres. Først gættes og derefter prøves efter. Eventuelt med flere forsøg. Klassens resultater kan registreres i et skema eller i edb-programmet REGNE. Fx hvor lang tid man kan: stå på et ben. Først højre, så venstre, holde en arm udstrakt vandret. Først højre, så venstre, holde vejret, holde øjnene åbne uden at blinke, sjippe, balancere med en pind. Derefter undersøges på hvor kort tid en handling kan udføres. Fx på hvor kort tid man kan løbe fx 50 eller 100 meter eller tværs over skolegården, drikke et glas vand med og uden sugerør, kaste en bold fx 25 gange op ad en mur, sjippe fx 20 hop, tage sko og strømper af og på, tegne en firkant, en trekant, en cirkel og klippe den ud. Tidsfornemmelse for ét minut kan undersøges. Lad en elev tage tid med stopuret, mens de andre i gruppen forsøger at gætte. I anden omgang skal den, der gætter, foretage sig noget. Fx spille bold op ad en mur eller læse i et blad eller en bog eller snakke med en ven. Endelig undersøges, hvor lang tid det tager at tælle til fx FORSKELLIG TID Her skal eleverne opdage at tiden optræder som en uforudsigelig faktor. Hvor lang tid tager det at slå en sekser med en terning? at trække hjerter es i et spil kort? at en kastet tændstikæske lander på tændsiden? at trække en gul centikuber fra en pose med mange forskellige? at tråde en nål? at ramme en kegle med en bold? at tage sko og strømper af og på igen? at spise et æble, eller skrælle en banan og spise den? at tegne fx hund? Tiderne kan anslås i minutter eller sekunder og eventuelt måles med stopur. Først gættes. Derefter prøves efter med flere forsøg, fx 10. Klassens resultater kan registreres i et skema eller i REGNE. 3. RYTMETID Tid kan også opfattes som rytme, gentagne tilbagevendende signaler, fx kroppens rytme, lys eller lyd. a. Prøv at klappe i hænderne med 1 sekund mellemrum, 2 sekunders mellemrum osv. og slå en bold i jorden med rytme, fx med 2 sekunders interval. b. Tag tid på forskellige rytmer, som skrives ned i et skema eller gemmes i REGNE. Tidtagningen kan enten ske ved at måle tiden mellem rytmeslagene eller ved at måle antal rytmeslag pr. minut. Pulsen. Når man sidder helt stille vil hvilepulsen være stabil. Prøv at måle den ved håndleddet eller på halsen, lige under hagen. Hjerteslag. Sammenlign med pulsen. Rytmen i forskellige musikstykker. Rock, jazz, pop, klassisk. Sammenlign rytmehastighederne Prøv at sjippe. Tag tid på rytmen. Trafiksignal. Er der lige langt imellem de tre farver? Vinduesviskerne på en bil har ofte flere indstillinger i rytmehastighed. En bils blinklys blinker også rytmisk. 31

6 4. TIDSMÅLERE a. Et solur kan fremstilles fx ved at stikke en pind i jorden og markere tidspunkter på skyggens bane, læg fx sten ud for de hele klokkeslet. b. Et sand- eller saltur laves ved at fylde en tragt med salt eller sand, og lade det løbe gennem tragten ned i en flaske. Eksperimentér med mængden, så der afmåles en bestemt tid, fx 3 minutter. c. Et dråbeur kan fremstilles af en 1 plastiksodavandsflaske. I låget laves et hul, hvori en gummislange monteres. Flasken fyldes med vand. Proppen med slangen skrues på. Flasken vendes med proppen nedad. Den kan fx hænges op i en snor, som bindes om den nederste del af flasken, eller klæbes fast med stærkt klæbebånd. En tøjklemme klemt om gummislangen bruges til at regulere åbningen gennem slangen. Prøv at få dråberne til at dryppe hvert sekund. 5. PENDULTID Et pendul består af et lod bundet for enden af et stykke snor. Loddet kan være et rigtigt lod fra fysiksamlingen eller fx en lille pose med sand. Det hænges op, så det kan svinge frit. Én svingning er loddets bevægelse fra et yderpunkt og tilbage til det samme igen. a. Sæt pendulet i gang fra forskellige udgangsstillinger. Mål hver gang udgangsstillingens afstand fra den lodrette stilling og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. Er tiden den samme ved begyndelsen af eksperimentet og efter et stykke tid, når pendulet er ved at gå i stå? b. Prøv at ændre pendulsnorens længde, og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. c. Prøv at ændre loddets vægt, og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. d. Skriv resultaterne op i et skema eller saml dem i REGNE. e. Lav et pendul, der er nøjagtig 1 sekund om at svinge frem og tilbage. Hvor lang er snoren så? Hvad har snorens længde i øvrigt med tiden at gøre? Vi holder dyr: Dyr Plastakvarium (lille)/syltetøjsglas, jord, blade, ting børnene finder i naturen: fx knogler, fjer, døde insekter osv., udstoppede dyr fra skolens biologisamling, bøger om husdyr/kæledyr, bøger om vilde dyr, redskaber og ting til at holde husdyr/kæledyr, karton til plancher, materiale fra den lokale dyrehandler, prisliste over kæledyr, papmache til fremstilling af et landskab hvor der lever eksotiske dyr, ler, modellervoks. 1. NYTTEDYR OG SKADEDYR Terrarier laves let af et plastakvarium (lille), eventuelt gammelt akvarium eller et syltetøjsglas I må selvfølgelig tage en snak om definitionen på nytte- og skadedyr. At en sådan opdeling er baseret på, om et dyr gør gavn for os mennesker, eller det er i vejen. At dyr betegnes som skadedyr hænger ofte sammen med, at de optræder i store mængder, så de slider uhensigtsmæssigt meget på det miljø, de lever i. Lad eleverne indsamle og holde egnede nyttedyr i små terrarier. Det kan være store syltetøjsglas eller mindre plastikakvarier. At holde nogle af dyrene kræver, at der er låg med lufthuller på terrariet. Det kan fx være en plexiglasplade med små smeltede lufthuller. Regnorme placeres i akvarium med jord og blade. Her kan man se, hvordan ormene omsætter blade og med deres gange lufter jorden. Bænkebidere kan holdes i et terrarium med fugtighed og skygge. Bænkebidere omsætter mindre blade og bakterier. Myrer, bedst de store skovmyrer, indsamles i en spand med en skovl, sammen med nåle. De anbringes i et terrarium med låg. Myrerne fodres med frugt og insekter. Korsedderkop kan indfanges og holdes i et syltetøjsglas et par dage. Hvis man fodrer den med fluer, kan den holdes i en længere periode. Som skadedyr kan nævnes bladlus. Hvis værkstedet flyttes til sommertiden, kan bladlus fra et hyldetræ eller en rosenbusk studeres under lup. Mus og rotter betragtes som skadedyr, fordi de bor tæt på os, og gnaver i næsten alt. De kan holdes i bur eller akvarier i klassen, hvor deres adfærd studeres. Muldvarpe og mosegrise betragtes af mange som skadedyr, da de ødelægger græsplænen med deres skud. Fugle som skader, krager, duer og måger betragtes også, især når de optræder i større mængder som skadedyr. 2. DYREGRUPPER Lav en lille samling af dyr fra de fire grupper, pattedyr, fugle, insekter og fisk, af udstoppede dyr fra biologisamlingen. Lad eleverne gruppere. Eleverne kan udvælge et dyr fra hver gruppe, som de søger nærmere oplysninger om og beskriver, eventuelt ved hjælp af tegning. Der kan også laves en lille udstilling, der viser ligheder og forskelle på de forskellige dyregrupper. Fundne fjer, insekter, døde fisk, knogler osv. kan også indgå i udstillingen. 3. HUSDYR Til dette værksted kan du fremskaffe bøger som fortæller om husdyr. Eleverne kan lave en liste over de husdyr, de kender og kan finde frem til i bøgerne. På plancher kan eleverne beskrive udvalgte husdyr, deres kendetegn, mål, vægt, alder, afkom, pris og deres produkter. Eventuelt kan hver gruppe indsamle oplysninger fra de lokale handlende i form af priser, typer og emballage til produkter fra et udvalgt husdyr. Fx køer, grise, høns, får. 4. KÆLEDYR Også her fremskaffes bøger om kæledyr, og eleverne laver en liste over de kæledyr, de kender, og plancher, fx med oplysninger om deres eget kæledyr i form af tegninger og data. Værkstedet kan eventuelt være anledning til, at man i klassen anskaffer og holder egnede kæledyr. Hver gruppe af elever kan i så fald skaffe oplysninger om priser, bolig og foder hos den lokale dyrehandler om et egnet kæledyr, gruppen kunne ønske sig. Fx akvariefisk, burfugle, sumpskildpadder, ørkenrotter. Når arbejdet med værkstederne er færdigt, kan klassen på grundlag af de indhentede oplysninger i fællesskab tage stilling til, hvilke klassekæledyr, der skal anskaffes og hvordan anskaffelsen skal finansieres. 5. DYR FRA ANDRE LANDE a. Hver gruppe udvælger sig et eller flere eksotiske dyr, som de indhenter oplysninger om i dyrebøger fra skolebiblioteket. Dyrene fremstilles i et eller flere eksemplarer i ler eller modellervoks, og placeres i deres naturlige landskab, som fremstilles i papmaché og karton. Eventuelt kan grupperne arbejde sammen på den måde, at hver gruppe udbygger det landskab, de forrige har bygget op, med en ny biotop. Hvis fx den første gruppe har 32

7 bygget dyr på savannen, kan den næste tilføje dyr i et bjerglandskab, den næste havdyr, den næste regnskov osv. b. Lav en undersøgelse af hvilke dyr der er de mest populære i klassen. En gruppe kan få til opgave at lave nogle små sedler hvor hver elev skriver 3 dyr som de holder mest af (man kan vælge at undersøge danske dyr, kæledyr, udenlandske dyr eller frit valg). Gruppen indsamler sedlerne og laver en optælling og afkrydsning af de 10 mest populære dyr i klassen. En samtale i fællesskab kan så uddybe hvorfor netop disse dyr er populære. Cirkus Tik-tak: Sjove naturfænomener Balloner, uldklud, snor, tusser, plastbeholder/plastflaske, avispapir, kam, bordtennisbold, rosiner, et glas, en danskvand, søm, synåle, stangmagnet, jernspåner, sytråd, clips, pap, bakke/balje, sand, ting af jern, blyant, paprør fra køkkenrulle, drikkeglas, sukker eller salt, gær, vandfad, frugtfarve, madolie, sulfo, farveladefarver, forskelligt farvede stearinlys, tv, farveblyanter, materiale til snurretop, fx. karton og tand- eller tændstik, lommespejl, fotobakke, lommelygte, målebånd, kaffefiltre, farvetusser, farvet folie i rød, grøn og blå, vandfad, cd, juicekarton med alufolie. c. Hæng en magnetiseret synål op i en snor, og lad den svinge hen over en anden magnetiseret synål, der ligger på bordet. Hvad sker der? d. Fyld en lille bakke eller balje med sand på ca. 4-5 cm. Gem forskellige genstande i sandet fx nøgler af jern, søm, skruer, møtrikker, kapsler. Brug nu en stærk magnet som metaldetektor og se hvor hurtigt I kan finde de gemte genstande i sandet. e. Tag et stykke pap og tegn en vej som snor sig med mange sving. Læg en clips på vejen og hold en magnet på den anden side af pappet, og forsøg at trække clipsen som en bil hen ad vejen. I kan let lave et spil ud af det, fx hvor hurtigt og hvor sikkert kan I køre på vejen? Eller I kan lave opgaver, fx når man kommer til et punkt på vejen skal man regne før man må køre videre. 3. SYNSBEDRAG-VÆRKSTED a. Fyld en gennemsigtig plastflaske med vand og hold fx en blyant eller en lineal op bagved den. Er blyanten knækket? b. Prik tre huller tæt ved hinanden i en plastflaske tæt ved bunden. Fyld flasken med vand. Lad vandet stråle ud af de tre huller. Prøv at samle strålerne med pege- og tommelfinger. 1. MAGISK TILTRÆKNINGSVÆRKSTED a. Hæng to balloner i snor tæt ved hinanden. Gnid begge balloner med en uldklud. Hvad sker der? Gnid balloner mod tøjet. Lad dem hænge på loft eller væg. b. Gnid en tus med en uldklud og prøv, om den kan tiltrække små papirstumper. Hold en tus, der er gnedet med uldklud, tæt hen til en tynd vandstråle. Hvad sker der? c. Gnid en kam med en uldklud og lad den føre en bordtennisbold rundt på bordet. Tegn en labyrint. Før bordtennisbolden gennem labyrinten med kammen og tag tid. d. Find en klar plastbeholder fx fra frugt eller saftflasker. Riv avispapir i bittesmå stumper og put dem i beholderen. Gnid nu med en uldklud på beholderen og se hvordan de små papirstumper danser. Lav evt. konkurrence om hvis stump der bevæger sig mest. Hvorfor? Fordi den er lettest eller fordi den har flest hår? e. Læg fx 10 rosiner i et glas. Hæld nu danskvand med brus i helt til kanten. Se hvorledes boblerne lægger sig på rosinerne og løfter dem op til overfladen. Derefter springer boblerne, og rosinerne falder til bunds til en ny tur. Hvor længe kan det blive ved? c. Hold et paprør fra en køkkenrulle tæt op for det ene øje. Kig igennem røret samtidig med, at det andet øje også holdes åbent. Før den anden hånd op foran røret. Det ser nu ud som om, der er hul igennem hånden. Bevæg hånden frem og tilbage og se virkningen. 2. MAGNETVÆRKSTED a. Stryg en synål eller et søm mange gange med en magnet i samme retning. Prøv efter om den er blevet magnetisk ved at undersøge, om den kan tiltrække jernspåner og andre lette ting af jern. b. To magnetiserede synåle lægges på to stykker papir, der flyder på vand. Skub til de to synålsbåde og se, hvordan de frastøder og tiltrækker hinanden. Fjern de to både så meget fra hinanden, at de ikke påvirker hinanden. Peger de i samme retning? Undersøg hvor verdenshjørnerne er med et rigtigt kompas og sammenlign. 4. KEMISK VÆRKSTED a. Hæld vand i to glas helt op til kanten. Gæt hvad der sker, hvis der hældes sukker i, forsigtigt med en teske. Gæt derefter, hvor mange teskefulde der kan hældes i, før vandet løber over. Prøv. Prøv også forsøget med mønter eller isterninger, der lægges forsigtigt på vandet uden at det må løbe over. b. Hæld lidt lunkent vand i bunden af en plastflaske. Opløs lidt gær og sukker i vandet. Træk en ballon over mundingen. Hvad sker der? 33

8 Når jeg har fri: Naturlege De 5 lege har til formål at skærpe opmærksomheden på naturen. 1. FALKEØJE På en tur gennem skoven eller parken kan du fx spørge: Hvem får først øje på et bøgetræ? Den, der først udpeger et bøgetræ, får lov til at være Falkeøje, og har ret til at finde på, hvad de andre nu skal få øje på. c. Papirblomster springer ud. Tegn et kvadrat med et blomsterblad ud for hver side. Farvelæg blomsten og klip den ud. Fold langs kvadratets sider, så blomsterbladene foldes ind over kvadratet. Sæt blomsterknoppen med kvadratet nedad i vandfad. Hvor lang tid tager det for knoppen at blomstre? d. Hæld en flaske halv fuld med vand. Farv det eventuelt med lidt frugtfarve. Fyld forsigtigt flasken op med madolie. Hvad sker der? Ryst derefter flasken, og stil den til side en times tid. Hvad er der sket? Tilsæt derefter et par dråber sulfo, ryst flasken og undersøg, hvad der er sket efter et par dage. 5. FARVEVÆRKSTED a. Bland farverne rød, blå og grøn fra en farvelade med hinanden. Altså rød med blå, rød med grøn, og grøn med blå. Hvilke farver fremkommer? b. Bland derefter stearin fra lys med de samme tre farver med hinanden. Hvilke farver fremkommer? c. Sæt grøn, rød og blå plastfolie over glasset på tre lommelygter. Hvilke farver kan der blandes med lygterne? d. Studer et farvefjernsyns farvesammensætning med en lup. Hvilke farver består det af? e. Mal farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla oven i hinanden. Hvilken farve fremkommer. Inddel derefter en snurretop i 6 felter. Mal felterne hver med en af de 6 farver. Snur rundt. Hvilken farve? f. Lav en regnbue. Tag en lommelygte og sæt med tape et stykke papir med en smal revne på glasset af lygten, så den lyser med en smal lysstråle. Fyld nu en fotobakke med vand og placer et spejl på skrå. Det kan lænes op ad fotobakkens kant. Tænd lommelygten og lad lysstrålen lyse gennem vandet på spejlet. Få en kammerat til at holde et stykke hvidt papir, så hun kan fange det reflekterede lys. Der vil nu vise sig en regnbue på papiret. Find ud af i hvilken afstand regnbuen står skarpest. Man kan også lave regnbuens farver ved at hælde lidt olie på vand i et fad og vippe det eller ved at vippe en cd i lyset. g. Kromatografi. Tag et kaffefilter og klip det i smalle strimler. Sæt derpå med en tus en farveprik ca. 2 cm fra strimlens ene ende. Gør dette på flere strimler med forskellige farver. Nu skal strimlerne på skift dyppes i vand. Dog således at enden med prikken kun lige rører vandet. Dette vil nu blive suget op af papiret og trække farveprikken med sig. Se hvad der sker, og mål farveprikkens længde. Særlig interessant er grøn, lilla, orange. Prøv også at tage et helt kaffefilter og sæt prikker i en ring hele vejen rundt ca. 2 cm fra spidsen. Dyp derpå i vand som før og se hvorledes de forskellige farveprikker trækker streger. h. Farver i mørke. Læg en centikube af hver farve ned i bunden af en tom juicekarton beklædt indvendig med alufolie. Kan man nu se forskel på farverne? 2. FINDE NATUR-TING Du eller en elev fra gruppen finder fx 10 ting fra det naturområde, børnene er i. Det kan være kviste, blade, grannåle, kogler, bark osv. Gruppen får fx 20 sekunder at indprente sig, hvad der er indsamlet. Derefter skal de selv prøve at finde tingene i området så hurtigt som muligt, eller så mange ting de nu kan, på en på forhånd aftalt tid. 3. DET ER MIT TRÆ Gruppens medlemmer får på skift bind for øjnene og føler på stammen af et bestemt træ, som hun ad omveje føres hen til af de andre i gruppen. Efter at have følt, føres hun væk fra træet igen. Når bindet tages af, skal hun prøve at bestemme, hvilket træ, det var. Lykkes det har hun lov at kalde træet for: Mit træ. 4. RÆVEØRE Gruppen ligger i en blød skovbund eller på græsset i parken på ryggen med lukkede øjne. Alle er helt stille. På skift bestemmer gruppens medlemmer, om de andre skal indstille øret på at lytte til noget ganske tæt på, noget, der er lidt længere væk eller noget, der er langt væk.. Efter hver lytteperiode fortæller man hinanden, hvad man lyttede til. 5. KASTE GREN Find forskellige stykker af grene på ca.? meter. Grenene kan være lige eller krumme. Udvælg et mål, fx en stor sten eller en træstub. Gå 10 eller 20 meter væk og forsøg nu at ramme målet med kæppene ved at kaste dem, så de svirrer rundt i luften. Man kan konkurrere om, hvem der rammer flest gange. Bemærk at kæppe med en krumning er lettere at kaste end lige kæppe. Faktisk en primitiv boomerang. 34

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Natur/teknik. Livet i Fjordby: Mål vejret. Supplerende natur/teknik-aktiviteter. Organisering

Natur/teknik. Livet i Fjordby: Mål vejret. Supplerende natur/teknik-aktiviteter. Organisering Natur/teknik Naturfag er en vigtig del af almendannelsen. Iagttagelser, målinger, eksperimenter og erkendelse af sammenhænge i naturen ændrer hele tiden vores virkelighedsopfattelse. Naturfag og teknik

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Brøndbyløbet 11 færdige poster

Brøndbyløbet 11 færdige poster Brøndbyløbet 11 færdige poster Brøndby-løbet er et stjerneløb, det vil sige at alle poster er inden for et afgrænset område, og deltagerne hele tiden skal tilbage til START posten før de går videre til

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Når det er skæbnen, der råder, kan der ske

Læs mere

På gensyn i. Skanderborg miniatureklub Info@miniaturedukkehus.dk. info@miniforeningen.dk. Ålborg Dukkehus og miniatureklub lone.guldhammer@mail.

På gensyn i. Skanderborg miniatureklub Info@miniaturedukkehus.dk. info@miniforeningen.dk. Ålborg Dukkehus og miniatureklub lone.guldhammer@mail. Mange steder i Danmark sidder der en gruppe mennesker som samles om deres fælles hobby. Nemlig Miniature ting. Og dukkehus. Du kan se nogen af dem her. Hvis du er med i en klub som gerne vil have nogen

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien

ARBEJDSHÆFTE. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien Børnenes U-landskalender 2012 ARBEJDSHÆFTE 1 Tekst og illustrationer: Mikala Klubien 2 Tamale Tachipe Salaga Ghana Accra Mad 3 GHANA GUF I Ghana spiser de fufu-mos med suppe næsten hver dag. De bruger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver eller struktur. Riv eller klip dem i nogenlunde samme

Læs mere

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010.

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. November 2010 Nyt fra Redaktionen Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. HeldagsNyt er et blad med mange funktioner og en god mulighed for at finde ud af hvad der rør sig i heldagsskolen.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lær at bruge munden. Mundstimulation og mundmotoriske lege

Lær at bruge munden. Mundstimulation og mundmotoriske lege Lær at bruge munden Mundstimulation og mundmotoriske lege Legeøvelser for læber, kæbe, tunge og gane - mundstimulation og mundmotoriske lege Når sproget skal udvikles, så er munden, tungen og ganen vigtige

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk Manual Smart Trykluft passepartout maskine Version 1 dk Oversat af Lista Bella April 2011 Indholds fortegnelse. Klargøring 3 Montering på gulvstativ (Tilkøb) 4 Oversigt Smart mat-cutter 7 Montering væghængt

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen Bevægelse og læring kroppen i undervisningen - Nedenstående øvelser har den fordel, at de kan anvendes på alle alderstrin og alle fag. - Øvelserne er udformet, så de kan indgå i den daglige undervisning

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Installations vejledning ARUBA. Faldarms markise. Side 1 ud af 8

Installations vejledning ARUBA. Faldarms markise. Side 1 ud af 8 ARUBA Faldarms markise Side 1 ud af 8 Markisens beslag 1 Vær opmærksom på markisen monteres i et solidt underlag. Kontrollere at vinduet kan åbnes efter montage. Elektriske installationer skal udføres

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

DUiL6 Weekend 2008. Gruppe 7: FDF-Ideer

DUiL6 Weekend 2008. Gruppe 7: FDF-Ideer Ideer fra gruppen: Flaskeleg/aften: flaskehalsen peger på, flaskestafet, blyant ned i flaske, drikke konkurrence, spille på flasker med forskellig mængde vand i, gå på glasskår (knuste flasker) Pakkeleg

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Pilleløb For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Formålet med løbet er at virkeliggøre for børnene,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere