Natur/teknik. Fjordby skole: På opdagelse på skolen. Organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur/teknik. Fjordby skole: På opdagelse på skolen. Organisering"

Transkript

1 Natur/teknik Vi har følt det naturligt at inddrage emner fra natur/teknik i Matematik-tak. Det at eksperimentere er barnets naturlige måde at lære på. Som i den frie leg stilles der forventninger, opstilles der regler og love, anvendes der logisk tænkning, gøres der erfaringer og udvikles der fri fantasi. Ved at opstille og igangsætte lette forsøg, hentet fra den umiddelbare omverden, med faglig rod i biologi, geografi og fysik/kemi, stimuleres eleverne til at danne erfaringsbaseret viden. Man skal kunne gribe før man kan begribe. En fast forankring i den sansbare verden med konkrete forsøg er en forudsætning for senere at kunne begribe den abstrakte natur. Eleverne lærer at anvende begreber og tal som udsagn for de udførte eksperimenter. Formålet er, at eleverne igennem et undersøgende fællesskab, der byder på oplevelser og opdagelser, bliver i stand til at operere med begreber, modeller, teorier og tal. Hvis du ønsker at arbejde videre med de oplæg til natur/teknik-aktiviteter, der findes i Matematik-tak for 2. klasse bog 1 og 2, er der i det følgende forslag til sammenhængende natur/teknik-forløb som tager udgangspunkt i de aktiviteter og faglige emner der behandles i temaet. Det supplerende hefte Natur/tekniktak for 2. klasse er et aktivitetshefte med tilknytning til de foreslåede aktiviteter. Organisering 27 Vi har valgt at foreslå supplerende natur/teknik-aktiviteter som værkstedsaktiviteter med 5 værksteder til hvert tema, hvor eleverne gruppevis cirkulerer fra værksted til værksted. Men der er selvfølgelig mange andre muligheder for organisering. Fx er der intet i vejen for, at hele klassen udfører samme værkstedsaktivitet samtidig. Det har den fordel at instruktionen også kan gives mundtligt i direkte tilknytning til aktiviteten, men fx den ulempe at der skal være mange flere materialer til rådighed på samme tid. Før værkstedsperioden starter, samles elevbordene 5 steder i klassen, bedst op mod væggen, så der er muligheder for at hænge plancher mv. op ved hvert værksted. De materialer og instruktioner, der skal benyttes, anbringes på bordene ved hvert enkelt værksted. Hvis der ikke er mulighed for en værkstedsbordopstilling af hensyn til eventuelt mellemliggende anden undervisning, kan instruktioner, som er indbygget i Natur/teknik-tak for 2. klasse, og materialer til hvert værksted samles i en kasse, som gruppen henter ved lektionens/modulets begyndelse. Som oplæg til en værkstedsperiode tager elever og lærer i fællesskab en snak om faglige begreber, og alle værksteder præsenteres af læreren. Undervejs i forløbet kan klassen samles, hvis en gruppe gør særlige opdagelser, hvis der sættes ny klasserekord, eller hvis der opstår problemer af almen karakter ved et værksted. Klassen fordeles i grupper ved værkstederne, og arbejder i værkstedet inden for en på forhånd aftalt tidsramme, fx en lektion, eller normalt bedre, et modul af 2-3 sammenhængende lektioner. Tidsforbruget ved værkstederne kan naturligvis justeres undervejs. Sørg altid for at have forslag og materialer til ekstra aktiviteter klar til grupper, der bliver hurtigt færdige. Efter hver tidsperiode cirkulerer grupperne, så alle når alle værksteder igennem. Som afslutning på værkstedsperioden evalueres forløbet med henblik på justeringer til en kommende periode, og en samlet snak om den fælles erhvervede faglige indsigt. Fjordby skole: På opdagelse på skolen Kompasnål, stangmagnet, urtepotte, lige pind, cykelhjul med forgaffel, eventuelt pind til håndtag, rød snor eller rød maling, målehjul, målebånd, litermål, spand, vandbalje eller tomt akvarium, brevvægt, badevægt, vippe eller materiale til fremstilling heraf (klods og planke). 1. ORIENTERINGSVÆRKSTED a. Lav et solur. Skolens flagstang, et ikke for tykt fritstående træ eller en pæl kan bruges som skyggegiver til at lave et solur. Hele, og eventuelt halve timer indenfor skoletiden kan markeres i en bue med sten, pinde, kridt, malet streg eller andet, alt efter underlagets beskaffenhed. Klokken 12 angives selvfølgelig markant, med en større sten, en længere pind eller andet. Hvis der ikke er mulighed for at lave et stationært solur, kan man lave et ved at stikke en pind i jorden eller græsset. Hvis det heller ikke er muligt, kan man stikke pinden i en tom plastflaske (helst 2-liters), som er fyldt mindst halvt op med sand. En tredje mulighed er at benytte en urtepotte med hul i bunden. Pinden stikkes gennem hullet i bunden ned i jorden eller græsset og tiden markeres efter skyggerne på indersiden af urtepotten. b. Bestemmelse af verdenshjørnerne, først nord, kan ske med et kompas, en magnetnål, der kan dreje frit eller en stangmagnet, der svømmer på en båd i et vandfad eller i håndvasken. Derefter bestemmes de andre verdenshjørner. Syd i modsat retning. Vest til venstre, når vi kigger mod nord og øst til højre. Verdenshjørnerne kan angives på et kryds i klasseværelset eller i skolegården. Skolens beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne registreres (nordvæg, sydvæg, målene på fodboldbanen ligger måske øst/vest osv.) c. Sammenligning af solurets klokken 12 og syd. d. Hver gruppe kan lave sit eget lille finde-skat-orienteringsløb på skolen, sportspladsen eller i skolegården, hvori verdenshjørnerne indgår som retningsbestemmelse. Gå 5 skridt eller meter mod nord, 3 mod vest osv. 2. MÅLEVÆRKSTED a. Fremstilling af målehjul. Hvis skolen ikke råder over et meterhjul, kan eleverne lave et målehjul af et (kasseret) cykelhjul med forgaffel. Lav eventuelt et håndtag af en bøjet kæp, der stikkes ned i forgaflen. Marker et tællepunkt med fx rødt garn eller rød maling på fælgen fx ud for ventilhullet. Hvis man er så heldig at få fat i et cykelhjul med omkredsen (ca.) 2 meter,

2 kan man lave to markeringer overfor hinanden. Antal omkredse eller meter tælles hver gang mærket passerer forgaflen. Hjulet bruges til opmåling af store afstande på stabilt underlag. Fx afstande i lange gange på skolen, i skolegården og på sportspladsen. Du kan give eleverne bestemte måleopgaver, eventuelt indtegnet på et kort, eller du kan lade eleverne selv finde måleopgaver, der skrives op eller tegnes. b. Mindre afstande fx klasseværelsets længde og bredde, legehus, sandkasse osv, kan måles op ved hjælp af målebånd i m og/eller cm. Målene kan skrives ind på kort eller kortskitse. c. Utilgængelige længder, fx et træs højde, en flagstangs, en skorsten osv. kan afgøres på flere måder: En metode er, at to elever, med samme højde hjælper hinanden. Den ene lægger sig med fødderne mod den anden, som står ret op, så de to til sammen danner en ret vinkel. De placerer sig, så den liggende netop kan se træets top lige over den stående. Afstanden fra den liggendes hoved og til træets fod er den samme, som træets højde. En anden metode er at stille sig med spredte ben med ryggen vendt mod træet, og bøje sig ned og kigge gennem de spredte ben mod træets top. Se Matematik-tak for 2. klasse, bog 1, side 31. Man skal stille sig der, hvor man lige netop kan se toppen af træet. Afstanden herfra og til træets fod er den samme, som træets højde. En tredje metode er at holde en blyant lodret i strakt arm, og sigte mod fx en flagstang, du vil måle. Gå frem og tilbage indtil blyanten lige præcis dækker flagstangen. Afstanden til flagstangens fod måles i armlængder. Flagstangen er lige så mange blyantslængder høj, som antallet af armlængder. 3. MODELVÆRKSTED a. Byg en model af skolen og/eller skolegården i papmache, ler, karton, legoklodser eller centikuber. b. Byg eller tegn modeller af legeting. Både dem der er i skolegården og nogle, I kunne ønske jer. c. Tegn et kort over skolen, en del af den eller af skolegården, og sæt mål på. 4. MÅLE LITER VÆRKSTED a. Find ud af, hvor mange liter mælk, der drikkes i klassen pr. dag. Hvis der fx drikkes mælk af 1/4-literkartoner, kan antallet af liter beregnes ved at tælle op, 4 gange til en liter. Eller det kan vises konkret ved at fylde en karton med vand og hælde det op, først i et litermål, og når den efter 4 gange er fyldt, over i en spand, samtidig med at antallet af hele liter tælles og noteres. Derefter kan en uges forbrug beregnes og hældes op og noteres. b. Vandforbruges pr. toiletbesøg kan undersøges på følgende måde: Dækslet til cisternen fjernes forsigtigt, og der sættes et mærke, der markerer vandstanden, på indersiden. Derefter skylles ud. Vandtilførslen stoppes, og der hældes vand i cisternen med litermål op til mærket, mens der tælles op. Antallet af toiletbesøg pr. dag for klassens elever på skolen undersøges, hvorefter det samlede literforbrug pr. dag og uge beregnes ved hjælp af lommeregner. En måde at spare cisternevand på er, at lægge en mursten eller to i cisternen, så der ikke fyldes så meget vand i pr. opfyldning. Vandforbrug og besparelse pr. dag og uge kan undersøges. c. Lad eleverne opstille en plan for at undersøge vandforbrug ved tandbørstning og ved brusebad, og lad dem, hvis der er mulighed herfor, undersøge det i praksis. Giv forslag til besparelser. d. Undersøgelse af, hvor der kan tappes vand på skolen. Interview med pedellen om skolens vandforbrug, sammenlignet med vandforbrug i hjemmet. 5. VEJEVÆRKSTED a. En gennemsnitsmadpakke (uden madkasse) vejes og vægten af klassens samlede madpakker regnes ud med lommeregner, eller alle madpakker i klassen samles og vejes. På badevægt kan det ske efter princippet: En elev stiller sig op på vægten. Vægt i kg noteres. Derefter får hun en plastikpose med alle madpakkerne i hånden. Den nye vægt noteres. Forskellen er det, madpakkerne vejer. Efter spisefrikvarteret vejes indholdet af klassens affaldsspand/papirkurv. De to tal sammenlignes. b. Find på samme måde som under a) vægten af skoletaske med indhold og beregn hvor mange kg, der bæres frem og tilbage på en uge. Undersøg forskellen på at medbringe alle bøger og kun dem, der er brug for hjemme. c. Hvis der er en vippe på skolen kan ligevægt mellem en gruppes elever undersøges og vægtrækkefølgen blandt gruppens elever kan bestemmes. På hyttetur: Ud i naturen Tragt, målebæger, 2-liters plastflasker, 4 yoghurtbægre, ca. 2 cm brede trælister, sugerør, karton, føjelig snor, sakse, limstifter, farveblyanter, 1x1 cm kvadratpapir og transparent, tyndt papir, tændstikker, tandstikker, korkpropper, søm, stopur, termometer, spand, foruden alle de ting, der indsamles i naturen. Til registrering af vejrforhold kan skemaerne på kopiside 12 anvendes. 1. VEJRSTATION a. Lav daglige målinger af temperaturen i skyggen, i solen, indenfor, i jorden (ca. 5 cm nede), 28

3 i (en spand med) vand hvis der ikke er en sø i nærheden. Indfør temperaturerne i et skema, som fx det på kopiside 12. b. Mål nedbøren hver dag. Brug en autoriseret regnmåler, eller lav selv en af en tragt og et måleglas, eller af en 2-liters sodavandsplastflaske, hvor den øverste del skæres af, vendes og bruges som tragt over resten af flasken. Hvis der skal autoriserede mm mål på de to sidstnævnte, må du regne arealet af den flade, regnen falder på, ud i forhold til arealet af fladen af den beholder, regnen opsamles i. Er regnfladen fx 10 gange så stor som opsamlingsfladen, svarer en 1 cm til 1 mm regn. Indfør regnmålene i et skema som det på kopiside 12. c. Undersøg vindretning og vindhastighed. Vindretningen kan bestemme af et flag, en vimpel eller en simpel vejrhane af pap. Brug et solur (se natur/teknik-aktiviteten: Orienteringsværksted i Undersøg skolen) til at bestemme verdenshjørner. Indtegn vindretning hver dag på en verdenshjørneroset. Udnyt kendskabet til vindretning til at sætte en drage op. Vindhastigheden kan undersøges ved hjælp af et vindhjul, der er lavet af 4 yoghurtbægre, der limes eller stiftes på to flade trælister sat sammen som et kors. Vindhjulet sættes fast med et søm gennem et boret hul i korsets midte. Find selv på en skala for bestemmelse af hastigheden. 3. BLADE Indsaml forskellige bladtyper: Bøgeblade, egeblade, hasselblade, lindeblade, birkeblade osv. Mål deres omkreds ved at lægge dem fladt på bordet og trække en (føjelig) snor rundt om bladets kant, se Matematik-tak for 2. klasse, bog 1, side 31. Vær omhyggelig med at få alle rundinger med. Ret derefter snoren ud og mål længden. Arealet kan måles ved at lægge et transparent 1x1cm kvadratnet over bladet. Derefter tælles, hvor mange hele kvadrater, der er inde i bladet, og hvor mange kvadrater bladet overhovedet rører det hele eller en del af. Arealet sættes til gennemsnittet af de to tal. Fx kan der være 4 hele kvadrater indeni og 16 i alt. Her sættes arealet til (4+16):2=10. Lav gnidetryk af de målte blade. Læg bladet under tyndt blokpapir, Skraver med blyant eller fedtfarve, og der vil fremkomme et aftryk. Tegn eller mal eventuelt også bladets omrids, eller pres de målte blade. Skriv fra hvilket træ de kommer, samt omkreds og arealtal ved aftrykket eller det pressede blad. 4. TRÆER OG FRØ Indsaml frugter fra træer. Fx bog fra bøgetræer, agern fra egetræer, vingefrø fra ahorn og kastanjer. Lav trilleforsøg med fx kastanjer og propelflyveforsøg med ahornfrøet. Noter resultaterne. Lav fantasifigurer af bog, agern og kastanjer. Lav kastanjedyr af kastanjer og tændstikker. Lav et kastanjeedderkoppespind. Stik fx 8 tændstikker ind i en stor kastanje i en cirkel hele kastanjen rundt. En snor vindes ud og ind mellem benene. Der skal være et lille stykke til overs til sidst, som spindet kan hænge i. En anden model er at fastgøre et sugerør ved hjælp af et stykke ståltråd eller sytråd i øverste venstre hjørne af et stykke karton. Sugerøret skal kunne bevæge sig frit langs kartonet, når det holdes lodret. Hold kartonet op mod vinden. Sugerøret vil nu bevæge sig fra lodret stilling (vindstille) til vandret (storm). Lav en skala (fx fra 1-12) mellem disse to yderstillinger på kartonet. Indfør vindhastighederne i et skema. d. Vejrtyper. Indfør dagligt vejrtyper i et skema som det på kopiside TRÆER Udvælg forskellige trætyper fx bøgetræ, egetræ, birketræ, kastanjetræ, grantræ, lærketræ osv. Udvælg de største af hver type og mål deres højde. Brug en af de tre metoder, som er beskrevet i Natur/teknik-aktiviteten: På opdagelse i skolen, Opmålingsværkstedet. Højdemålene kan skrives ved silhuettegninger af de forskellige trætyper. Find en træstub og tæl årringe og mål omkredsen. Brug forholdet mellem de to tal til at vurdere ikke fældede træers alder. 5. FUGLE OG FJER Indsaml fuglefjer og prøv at bestemme hvilke fugle, de kommer fra, ved at slå op i fuglebog eller sammenligne med skolens fuglesamling. Vej en fjer, 10 fjer. Hvor meget fylder 100 gram fjer osv. Undersøg forskellige fjer under lup. Lav forskellige kaste- og svævelege med forskellige fjertyper. Noter resultaterne. Lav en fjerbold. Saml 10 fjer og sæt dem i en lille korkprop i en cirkel. Klip fjerene til, så de har samme højde. Lav spil med egne regler med fjer, hvor der skal pustes, kastes, svæves eller spilles badminton med den hjemmelavede fjerbold. Supplerende aktiviteter på hytteturen hvis der er et vandløb og/eller en sø i nærheden: a. Lav små både af forskellige naturmaterialer. Tag tid på sejllængder. b. Lav en sejlbåd af korkprop. Stik et søm helt igennem på tværs, så sømmet fungerer som køl. Brug en tandstik som mast. Sæt sejl med papir eller let karton. Prøv med forskellige former. Mål tid for forskellige sejlafstande. hvis der er en myretue i nærheden: a. kan man finde myrehovedveje, dvs. myrestier til og fra tuen. Find ud af, i hvilken retning stierne vender i forhold til verdenshjørnerne. b. Lav trafiktælling indenfor et givet tidsrum. Hvor mange er på vej væk fra tuen. hvor mange er på vej hen til tuen. c. Undersøg hvad myrerne bærer. Lav statistik. 29

4 Skriv eller ring: Kommunikation Lang plastikslange (haveslange), to yoghurtbægre eller konservesdåser, lang snor, batteri, 3 ledninger, pære med fatning, spole, jernkerne, fjeder, batteri, morsealfabetet, blindskrift-alfabetet, karton, nål, citron, mælk, tynd pensel, gammeldags pen, stearinlys, tændstikker. 1. TELEFONVÆRKSTED a. I hver ende af en lang plastikslange (fx en havevandingsslange) sættes en plastiktragt. En taler forsigtigt i den ene ende, mens en anden lytter i den anden. Lav forsøg med lav og høj tale, hvor den ene stiller regnestykker, og den anden regner. Forsøg med kortere og længere slanger. Før slangen fra et rum til et andet eller rundt om hushjørner. b. Lav en telefon af to tomme konservesdåser eller to yoghurtbægre og en lang snor. Prik hul i bunden af dåserne, før den ene ende af snoren igennem det ene, den anden igennem det andet hul. Lav en knude, så snoren ikke kan smutte ud igen. Stram snoren og snak og lyt til telefonnumre eller regnestykker. Prøv at lade snoren gå gennem en brevsprække eller lignende. Prøv at se, hvad der sker, hvis den føres rundt om et hushjørne. c. Øvelser i at tale korrekt i telefon. At starte med at sige hvem man er, og hvad ærindet er. At spørge og lytte osv. d. Øvelse i at huske telefonnumre. Ens eget, skolens, matematiklærerens osv. Huskeregler, fx for numrene , , , osv. 2. TELEGRAFVÆRKSTED Lav en telegraf ved hjælp af et batteri, tre ledninger, en kontakt, og en pære med fatning, eller i stedet for pæren et ringeapparat af en spole med jernkerne og en fjeder spændt hen over jernkernen. Batteriet forbindes med kontakten, kontakten med pære eller ringeapparat, som igen forbindes med den anden pol på batteriet. Først skal der øves i at lave lange og korte lysglimt eller ring. Derefter morses der, først korte ord, siden længere. Morsealfabetet kan man finde i de fleste leksika. 3. BLINDSKRIFTVÆRKSTED Find blindskriftalfabetet fx i et leksikon. Lav selv tallene, ord eller små sætninger ved at stikke en forholdsvis tyk nål igennem forholdsvis tyndt karton. Der læses på den side, hvor nålen går ud. Lad eleverne arbejde sammen to og to. Den ene skriver, den anden læser med pegefingeren. Vær forberedt på, at det kræver stor øvelse, både at skrive og læse. Start eventuelt med et tal eller et bogstav ad gangen. 4. HEMMELIGT BESKEDVÆRKSTED a. Usynlig blæk. Brug saften fra en citron eller mælk som blæk. Skriv med en tynd pensel, en gammeldags pen, eller en spids tændstik. Når den usynlige skrift skal læses, skal papiret varmes op over et stearinlys. Pas på ikke at holde papiret for tæt på eller for længe over flammen. Der kan fx sendes breve eller regnestykker. b. Lav eget døvesprog ved hjælp af hænder og fingre. Lav fx tegn, der betyder: Kom her Vent lidt Skynd dig Pas på Vær stille Prøv at se Er du glad Jeg er sulten Hvad er klokken osv. Prøv også at lave tegn for tal. Ikke blot for de først 10 cifre, Hvordan vises 10- erne?, 100-erne osv. c. Lav et mimespil. Fx Gæt en sang for døve. 5. FJORDBY POSTKONTOR a. Leg Posthus med ekspedition og kunde. Vej breve og pakker og bestemme porto. b. Lav og tegn postkort. Lav den størst tilladte størrelse, den mindste efter Posttakster, som udleveres på posthusene. Her er mål også angivet. Postkortet kan fx være et kort over der, hvor børnene bor eller over skolen. Send kortet til en ven eller et kært familiemedlem. Gerne i en anden by. Kortet kan også sendes indenfor klassen. I så fald kan teksten være regnestykker. c. Lav 5 frimærker, med angivelse af de gældende takster og med flotte motiver. Frimærkerne kan laves i overstørrelse, eller tegnes på interne postkort. Iden mørke tid: Lys og mørke Sort og hvidt A-3 papir, lagen, arkitektlampe, skotøjsæske, cellofanpapir, materialer til fremstilling af tableau, yoghurtbægre, sand, stearin, stumper af stearinlys, væge-snor. 1. SKYGGEKLIP-VÆRKSTED Brug to ark fx A-3-papir. Det ene sort, det andet hvidt. Fold det sorte. Klip noget, der skal være symmetrisk, fx et træ, et menneske, en blomst osv. Klip ikke til kant. Fold papiret ud igen. Klæb det hvide papir bag på det sorte. Prøv derefter at klippe ud i hvidt og klæbe det sorte op. 2. SKYGGESPIL-VÆRKSTED Hæng et hvidt lagen op og stil en arkitektlampe op bag lagenet, så der er plads til 2-3 personer mellem lampe og lagen. Lav skyggespil, hvor 2-3 elever agerer og 1-2 instruerer på skift. Øv med forskellige bevægelser, fx skræl en banan, klap i hænder, fægt med arme, illuder slagsmål. Lav små skuespil, hvor der købes, betales, diskuteres osv. Lav skyggehåndfigurer, ved hjælp af hænder og fingre. Lav fx. et hundehoved, der gør, en and, krokodille osv. Lav nogle af cifrene. 30

5 3. SKOTØJSÆSKETABLEAU-VÆRKSTED Klip et rundt kiggehul i den ene ende af en skotøjsæske. Klip en lys-sprække i låget. Lav et juletableau i æsken i den modsatte ende af kighullet. Når tableauet fremvises, kan der lægges forskellige farvede cellofanpapirer over lys-sprækken, så der kan laves solskin, regnvejr, måneskin, solnedgang osv. 4. STEARINLYSVÆRKSTED a. Eleverne fylder et yoghurtbæger eller lignende med vådt sand og laver et passende hul fx med finger eller blyant. Et passende stykke vægesnor bindes på en blyant, som lægges på tværs over bægeret, så vægesnoren hænger lige ned i hullet. Du smelter stearinen sammen med eleverne, og det er af sikkerhedshensyn dig, der hælder det smeltede stearin ned i hullet. Stearinen størkner ca. et kvarter og tages op. b. Man kan også støbe stearinlys direkte i fx mælkekartoner og bægre. c. Lav stearinplader til ophængning i vinduet. Hæld vand i et plastikbæger og lad et tændt stearinlys dryppe ned i vandet, så det samles til en plade på vandoverfladen. Forsøg med forskelligt farvede lys. Støb eventuelt snor til ophængning ind i stearinpladen mens der dryppes. 5. JULEKLIPVÆRKSTED Brug side 80 i Matematik-tak for 2. klasse, bog 1 som forlæg. Bemærk at klippene generelt bliver sværere og sværere jo længere man kommer ned mod højre hjørne. I tidens løb: Tid Værkstedsaktiviteterne tager sit udgangspunkt i tiden som fænomen. Tiden kan opleves subjektivt og objektivt. I den subjektivt oplevede tid forløber tiden med forskellig hastighed i forhold til det situationsforløb, den måler. I en kedelig, uinteressant situation opleves tiden langsom, hvorimod den opleves at gå hurtigt i et mættet, spændingsfyldt situationsforløb. Samtidig med at tiden opleves individuelt, forløber den objektive tid hele tiden. Klokken er altid til at aflæse. Stopur, sjippetov, en stok (kæp) til balance, drikkeglas, sugerør, en bold (plastbold), kegler, tennisbold, terninger, kortspil, nål og tråd, æble, banan, appelsin, musik som fx rock, jazz, pop, klassisk, mulighed for at se trafiksignaler, vinduesviskere på biler og blinklys, pind til solur, tragt, flaske, sand/salt, plastflasker 1-liters, plastslange/gummislange, tøjklemme/laboratorieklemme, snor, ting til at lave lod: fx en lille pose sand, stopur, målebånd. 1. LANG TID OG KORT TID Først undersøges hvor lang tid en handling kan udføres. Først gættes og derefter prøves efter. Eventuelt med flere forsøg. Klassens resultater kan registreres i et skema eller i edb-programmet REGNE. Fx hvor lang tid man kan: stå på et ben. Først højre, så venstre, holde en arm udstrakt vandret. Først højre, så venstre, holde vejret, holde øjnene åbne uden at blinke, sjippe, balancere med en pind. Derefter undersøges på hvor kort tid en handling kan udføres. Fx på hvor kort tid man kan løbe fx 50 eller 100 meter eller tværs over skolegården, drikke et glas vand med og uden sugerør, kaste en bold fx 25 gange op ad en mur, sjippe fx 20 hop, tage sko og strømper af og på, tegne en firkant, en trekant, en cirkel og klippe den ud. Tidsfornemmelse for ét minut kan undersøges. Lad en elev tage tid med stopuret, mens de andre i gruppen forsøger at gætte. I anden omgang skal den, der gætter, foretage sig noget. Fx spille bold op ad en mur eller læse i et blad eller en bog eller snakke med en ven. Endelig undersøges, hvor lang tid det tager at tælle til fx FORSKELLIG TID Her skal eleverne opdage at tiden optræder som en uforudsigelig faktor. Hvor lang tid tager det at slå en sekser med en terning? at trække hjerter es i et spil kort? at en kastet tændstikæske lander på tændsiden? at trække en gul centikuber fra en pose med mange forskellige? at tråde en nål? at ramme en kegle med en bold? at tage sko og strømper af og på igen? at spise et æble, eller skrælle en banan og spise den? at tegne fx hund? Tiderne kan anslås i minutter eller sekunder og eventuelt måles med stopur. Først gættes. Derefter prøves efter med flere forsøg, fx 10. Klassens resultater kan registreres i et skema eller i REGNE. 3. RYTMETID Tid kan også opfattes som rytme, gentagne tilbagevendende signaler, fx kroppens rytme, lys eller lyd. a. Prøv at klappe i hænderne med 1 sekund mellemrum, 2 sekunders mellemrum osv. og slå en bold i jorden med rytme, fx med 2 sekunders interval. b. Tag tid på forskellige rytmer, som skrives ned i et skema eller gemmes i REGNE. Tidtagningen kan enten ske ved at måle tiden mellem rytmeslagene eller ved at måle antal rytmeslag pr. minut. Pulsen. Når man sidder helt stille vil hvilepulsen være stabil. Prøv at måle den ved håndleddet eller på halsen, lige under hagen. Hjerteslag. Sammenlign med pulsen. Rytmen i forskellige musikstykker. Rock, jazz, pop, klassisk. Sammenlign rytmehastighederne Prøv at sjippe. Tag tid på rytmen. Trafiksignal. Er der lige langt imellem de tre farver? Vinduesviskerne på en bil har ofte flere indstillinger i rytmehastighed. En bils blinklys blinker også rytmisk. 31

6 4. TIDSMÅLERE a. Et solur kan fremstilles fx ved at stikke en pind i jorden og markere tidspunkter på skyggens bane, læg fx sten ud for de hele klokkeslet. b. Et sand- eller saltur laves ved at fylde en tragt med salt eller sand, og lade det løbe gennem tragten ned i en flaske. Eksperimentér med mængden, så der afmåles en bestemt tid, fx 3 minutter. c. Et dråbeur kan fremstilles af en 1 plastiksodavandsflaske. I låget laves et hul, hvori en gummislange monteres. Flasken fyldes med vand. Proppen med slangen skrues på. Flasken vendes med proppen nedad. Den kan fx hænges op i en snor, som bindes om den nederste del af flasken, eller klæbes fast med stærkt klæbebånd. En tøjklemme klemt om gummislangen bruges til at regulere åbningen gennem slangen. Prøv at få dråberne til at dryppe hvert sekund. 5. PENDULTID Et pendul består af et lod bundet for enden af et stykke snor. Loddet kan være et rigtigt lod fra fysiksamlingen eller fx en lille pose med sand. Det hænges op, så det kan svinge frit. Én svingning er loddets bevægelse fra et yderpunkt og tilbage til det samme igen. a. Sæt pendulet i gang fra forskellige udgangsstillinger. Mål hver gang udgangsstillingens afstand fra den lodrette stilling og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. Er tiden den samme ved begyndelsen af eksperimentet og efter et stykke tid, når pendulet er ved at gå i stå? b. Prøv at ændre pendulsnorens længde, og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. c. Prøv at ændre loddets vægt, og tag tid på fx 10 svingninger hver gang. d. Skriv resultaterne op i et skema eller saml dem i REGNE. e. Lav et pendul, der er nøjagtig 1 sekund om at svinge frem og tilbage. Hvor lang er snoren så? Hvad har snorens længde i øvrigt med tiden at gøre? Vi holder dyr: Dyr Plastakvarium (lille)/syltetøjsglas, jord, blade, ting børnene finder i naturen: fx knogler, fjer, døde insekter osv., udstoppede dyr fra skolens biologisamling, bøger om husdyr/kæledyr, bøger om vilde dyr, redskaber og ting til at holde husdyr/kæledyr, karton til plancher, materiale fra den lokale dyrehandler, prisliste over kæledyr, papmache til fremstilling af et landskab hvor der lever eksotiske dyr, ler, modellervoks. 1. NYTTEDYR OG SKADEDYR Terrarier laves let af et plastakvarium (lille), eventuelt gammelt akvarium eller et syltetøjsglas I må selvfølgelig tage en snak om definitionen på nytte- og skadedyr. At en sådan opdeling er baseret på, om et dyr gør gavn for os mennesker, eller det er i vejen. At dyr betegnes som skadedyr hænger ofte sammen med, at de optræder i store mængder, så de slider uhensigtsmæssigt meget på det miljø, de lever i. Lad eleverne indsamle og holde egnede nyttedyr i små terrarier. Det kan være store syltetøjsglas eller mindre plastikakvarier. At holde nogle af dyrene kræver, at der er låg med lufthuller på terrariet. Det kan fx være en plexiglasplade med små smeltede lufthuller. Regnorme placeres i akvarium med jord og blade. Her kan man se, hvordan ormene omsætter blade og med deres gange lufter jorden. Bænkebidere kan holdes i et terrarium med fugtighed og skygge. Bænkebidere omsætter mindre blade og bakterier. Myrer, bedst de store skovmyrer, indsamles i en spand med en skovl, sammen med nåle. De anbringes i et terrarium med låg. Myrerne fodres med frugt og insekter. Korsedderkop kan indfanges og holdes i et syltetøjsglas et par dage. Hvis man fodrer den med fluer, kan den holdes i en længere periode. Som skadedyr kan nævnes bladlus. Hvis værkstedet flyttes til sommertiden, kan bladlus fra et hyldetræ eller en rosenbusk studeres under lup. Mus og rotter betragtes som skadedyr, fordi de bor tæt på os, og gnaver i næsten alt. De kan holdes i bur eller akvarier i klassen, hvor deres adfærd studeres. Muldvarpe og mosegrise betragtes af mange som skadedyr, da de ødelægger græsplænen med deres skud. Fugle som skader, krager, duer og måger betragtes også, især når de optræder i større mængder som skadedyr. 2. DYREGRUPPER Lav en lille samling af dyr fra de fire grupper, pattedyr, fugle, insekter og fisk, af udstoppede dyr fra biologisamlingen. Lad eleverne gruppere. Eleverne kan udvælge et dyr fra hver gruppe, som de søger nærmere oplysninger om og beskriver, eventuelt ved hjælp af tegning. Der kan også laves en lille udstilling, der viser ligheder og forskelle på de forskellige dyregrupper. Fundne fjer, insekter, døde fisk, knogler osv. kan også indgå i udstillingen. 3. HUSDYR Til dette værksted kan du fremskaffe bøger som fortæller om husdyr. Eleverne kan lave en liste over de husdyr, de kender og kan finde frem til i bøgerne. På plancher kan eleverne beskrive udvalgte husdyr, deres kendetegn, mål, vægt, alder, afkom, pris og deres produkter. Eventuelt kan hver gruppe indsamle oplysninger fra de lokale handlende i form af priser, typer og emballage til produkter fra et udvalgt husdyr. Fx køer, grise, høns, får. 4. KÆLEDYR Også her fremskaffes bøger om kæledyr, og eleverne laver en liste over de kæledyr, de kender, og plancher, fx med oplysninger om deres eget kæledyr i form af tegninger og data. Værkstedet kan eventuelt være anledning til, at man i klassen anskaffer og holder egnede kæledyr. Hver gruppe af elever kan i så fald skaffe oplysninger om priser, bolig og foder hos den lokale dyrehandler om et egnet kæledyr, gruppen kunne ønske sig. Fx akvariefisk, burfugle, sumpskildpadder, ørkenrotter. Når arbejdet med værkstederne er færdigt, kan klassen på grundlag af de indhentede oplysninger i fællesskab tage stilling til, hvilke klassekæledyr, der skal anskaffes og hvordan anskaffelsen skal finansieres. 5. DYR FRA ANDRE LANDE a. Hver gruppe udvælger sig et eller flere eksotiske dyr, som de indhenter oplysninger om i dyrebøger fra skolebiblioteket. Dyrene fremstilles i et eller flere eksemplarer i ler eller modellervoks, og placeres i deres naturlige landskab, som fremstilles i papmaché og karton. Eventuelt kan grupperne arbejde sammen på den måde, at hver gruppe udbygger det landskab, de forrige har bygget op, med en ny biotop. Hvis fx den første gruppe har 32

7 bygget dyr på savannen, kan den næste tilføje dyr i et bjerglandskab, den næste havdyr, den næste regnskov osv. b. Lav en undersøgelse af hvilke dyr der er de mest populære i klassen. En gruppe kan få til opgave at lave nogle små sedler hvor hver elev skriver 3 dyr som de holder mest af (man kan vælge at undersøge danske dyr, kæledyr, udenlandske dyr eller frit valg). Gruppen indsamler sedlerne og laver en optælling og afkrydsning af de 10 mest populære dyr i klassen. En samtale i fællesskab kan så uddybe hvorfor netop disse dyr er populære. Cirkus Tik-tak: Sjove naturfænomener Balloner, uldklud, snor, tusser, plastbeholder/plastflaske, avispapir, kam, bordtennisbold, rosiner, et glas, en danskvand, søm, synåle, stangmagnet, jernspåner, sytråd, clips, pap, bakke/balje, sand, ting af jern, blyant, paprør fra køkkenrulle, drikkeglas, sukker eller salt, gær, vandfad, frugtfarve, madolie, sulfo, farveladefarver, forskelligt farvede stearinlys, tv, farveblyanter, materiale til snurretop, fx. karton og tand- eller tændstik, lommespejl, fotobakke, lommelygte, målebånd, kaffefiltre, farvetusser, farvet folie i rød, grøn og blå, vandfad, cd, juicekarton med alufolie. c. Hæng en magnetiseret synål op i en snor, og lad den svinge hen over en anden magnetiseret synål, der ligger på bordet. Hvad sker der? d. Fyld en lille bakke eller balje med sand på ca. 4-5 cm. Gem forskellige genstande i sandet fx nøgler af jern, søm, skruer, møtrikker, kapsler. Brug nu en stærk magnet som metaldetektor og se hvor hurtigt I kan finde de gemte genstande i sandet. e. Tag et stykke pap og tegn en vej som snor sig med mange sving. Læg en clips på vejen og hold en magnet på den anden side af pappet, og forsøg at trække clipsen som en bil hen ad vejen. I kan let lave et spil ud af det, fx hvor hurtigt og hvor sikkert kan I køre på vejen? Eller I kan lave opgaver, fx når man kommer til et punkt på vejen skal man regne før man må køre videre. 3. SYNSBEDRAG-VÆRKSTED a. Fyld en gennemsigtig plastflaske med vand og hold fx en blyant eller en lineal op bagved den. Er blyanten knækket? b. Prik tre huller tæt ved hinanden i en plastflaske tæt ved bunden. Fyld flasken med vand. Lad vandet stråle ud af de tre huller. Prøv at samle strålerne med pege- og tommelfinger. 1. MAGISK TILTRÆKNINGSVÆRKSTED a. Hæng to balloner i snor tæt ved hinanden. Gnid begge balloner med en uldklud. Hvad sker der? Gnid balloner mod tøjet. Lad dem hænge på loft eller væg. b. Gnid en tus med en uldklud og prøv, om den kan tiltrække små papirstumper. Hold en tus, der er gnedet med uldklud, tæt hen til en tynd vandstråle. Hvad sker der? c. Gnid en kam med en uldklud og lad den føre en bordtennisbold rundt på bordet. Tegn en labyrint. Før bordtennisbolden gennem labyrinten med kammen og tag tid. d. Find en klar plastbeholder fx fra frugt eller saftflasker. Riv avispapir i bittesmå stumper og put dem i beholderen. Gnid nu med en uldklud på beholderen og se hvordan de små papirstumper danser. Lav evt. konkurrence om hvis stump der bevæger sig mest. Hvorfor? Fordi den er lettest eller fordi den har flest hår? e. Læg fx 10 rosiner i et glas. Hæld nu danskvand med brus i helt til kanten. Se hvorledes boblerne lægger sig på rosinerne og løfter dem op til overfladen. Derefter springer boblerne, og rosinerne falder til bunds til en ny tur. Hvor længe kan det blive ved? c. Hold et paprør fra en køkkenrulle tæt op for det ene øje. Kig igennem røret samtidig med, at det andet øje også holdes åbent. Før den anden hånd op foran røret. Det ser nu ud som om, der er hul igennem hånden. Bevæg hånden frem og tilbage og se virkningen. 2. MAGNETVÆRKSTED a. Stryg en synål eller et søm mange gange med en magnet i samme retning. Prøv efter om den er blevet magnetisk ved at undersøge, om den kan tiltrække jernspåner og andre lette ting af jern. b. To magnetiserede synåle lægges på to stykker papir, der flyder på vand. Skub til de to synålsbåde og se, hvordan de frastøder og tiltrækker hinanden. Fjern de to både så meget fra hinanden, at de ikke påvirker hinanden. Peger de i samme retning? Undersøg hvor verdenshjørnerne er med et rigtigt kompas og sammenlign. 4. KEMISK VÆRKSTED a. Hæld vand i to glas helt op til kanten. Gæt hvad der sker, hvis der hældes sukker i, forsigtigt med en teske. Gæt derefter, hvor mange teskefulde der kan hældes i, før vandet løber over. Prøv. Prøv også forsøget med mønter eller isterninger, der lægges forsigtigt på vandet uden at det må løbe over. b. Hæld lidt lunkent vand i bunden af en plastflaske. Opløs lidt gær og sukker i vandet. Træk en ballon over mundingen. Hvad sker der? 33

8 Når jeg har fri: Naturlege De 5 lege har til formål at skærpe opmærksomheden på naturen. 1. FALKEØJE På en tur gennem skoven eller parken kan du fx spørge: Hvem får først øje på et bøgetræ? Den, der først udpeger et bøgetræ, får lov til at være Falkeøje, og har ret til at finde på, hvad de andre nu skal få øje på. c. Papirblomster springer ud. Tegn et kvadrat med et blomsterblad ud for hver side. Farvelæg blomsten og klip den ud. Fold langs kvadratets sider, så blomsterbladene foldes ind over kvadratet. Sæt blomsterknoppen med kvadratet nedad i vandfad. Hvor lang tid tager det for knoppen at blomstre? d. Hæld en flaske halv fuld med vand. Farv det eventuelt med lidt frugtfarve. Fyld forsigtigt flasken op med madolie. Hvad sker der? Ryst derefter flasken, og stil den til side en times tid. Hvad er der sket? Tilsæt derefter et par dråber sulfo, ryst flasken og undersøg, hvad der er sket efter et par dage. 5. FARVEVÆRKSTED a. Bland farverne rød, blå og grøn fra en farvelade med hinanden. Altså rød med blå, rød med grøn, og grøn med blå. Hvilke farver fremkommer? b. Bland derefter stearin fra lys med de samme tre farver med hinanden. Hvilke farver fremkommer? c. Sæt grøn, rød og blå plastfolie over glasset på tre lommelygter. Hvilke farver kan der blandes med lygterne? d. Studer et farvefjernsyns farvesammensætning med en lup. Hvilke farver består det af? e. Mal farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla oven i hinanden. Hvilken farve fremkommer. Inddel derefter en snurretop i 6 felter. Mal felterne hver med en af de 6 farver. Snur rundt. Hvilken farve? f. Lav en regnbue. Tag en lommelygte og sæt med tape et stykke papir med en smal revne på glasset af lygten, så den lyser med en smal lysstråle. Fyld nu en fotobakke med vand og placer et spejl på skrå. Det kan lænes op ad fotobakkens kant. Tænd lommelygten og lad lysstrålen lyse gennem vandet på spejlet. Få en kammerat til at holde et stykke hvidt papir, så hun kan fange det reflekterede lys. Der vil nu vise sig en regnbue på papiret. Find ud af i hvilken afstand regnbuen står skarpest. Man kan også lave regnbuens farver ved at hælde lidt olie på vand i et fad og vippe det eller ved at vippe en cd i lyset. g. Kromatografi. Tag et kaffefilter og klip det i smalle strimler. Sæt derpå med en tus en farveprik ca. 2 cm fra strimlens ene ende. Gør dette på flere strimler med forskellige farver. Nu skal strimlerne på skift dyppes i vand. Dog således at enden med prikken kun lige rører vandet. Dette vil nu blive suget op af papiret og trække farveprikken med sig. Se hvad der sker, og mål farveprikkens længde. Særlig interessant er grøn, lilla, orange. Prøv også at tage et helt kaffefilter og sæt prikker i en ring hele vejen rundt ca. 2 cm fra spidsen. Dyp derpå i vand som før og se hvorledes de forskellige farveprikker trækker streger. h. Farver i mørke. Læg en centikube af hver farve ned i bunden af en tom juicekarton beklædt indvendig med alufolie. Kan man nu se forskel på farverne? 2. FINDE NATUR-TING Du eller en elev fra gruppen finder fx 10 ting fra det naturområde, børnene er i. Det kan være kviste, blade, grannåle, kogler, bark osv. Gruppen får fx 20 sekunder at indprente sig, hvad der er indsamlet. Derefter skal de selv prøve at finde tingene i området så hurtigt som muligt, eller så mange ting de nu kan, på en på forhånd aftalt tid. 3. DET ER MIT TRÆ Gruppens medlemmer får på skift bind for øjnene og føler på stammen af et bestemt træ, som hun ad omveje føres hen til af de andre i gruppen. Efter at have følt, føres hun væk fra træet igen. Når bindet tages af, skal hun prøve at bestemme, hvilket træ, det var. Lykkes det har hun lov at kalde træet for: Mit træ. 4. RÆVEØRE Gruppen ligger i en blød skovbund eller på græsset i parken på ryggen med lukkede øjne. Alle er helt stille. På skift bestemmer gruppens medlemmer, om de andre skal indstille øret på at lytte til noget ganske tæt på, noget, der er lidt længere væk eller noget, der er langt væk.. Efter hver lytteperiode fortæller man hinanden, hvad man lyttede til. 5. KASTE GREN Find forskellige stykker af grene på ca.? meter. Grenene kan være lige eller krumme. Udvælg et mål, fx en stor sten eller en træstub. Gå 10 eller 20 meter væk og forsøg nu at ramme målet med kæppene ved at kaste dem, så de svirrer rundt i luften. Man kan konkurrere om, hvem der rammer flest gange. Bemærk at kæppe med en krumning er lettere at kaste end lige kæppe. Faktisk en primitiv boomerang. 34

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D I forbindelse med besøgene på Esbjerg Kunstmuseum under projekt SMART SKOLESTART 3.0 Mangfoldighed som grundtema: Gennem hele forløbet både i børnehaven, førskolen

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Det skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:

Det skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj: Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som

Læs mere

Vores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog

Vores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog Vores hjem Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog Vores hjem Natur/teknik og dansk For børnehaveklasse og 1. klasse WWF Verdensnaturfonden, Ordet Fanger og Ørsted, 2019 Forfatter: Ole Haubo Christensen

Læs mere

Den Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent.

Den Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Klip1 Busbillet Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Et ur og en køreplan til en bus i jeres område Klip2 Togbillet Et tog består af mange vogne.

Læs mere

buster i børnebiffen 2017

buster i børnebiffen 2017 Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv Find navneord Hvad er Halloween? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man Halloween? Se, syng, lyt og læs. Se videoen Halloween

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

Aktiviteter 0.-2. klasse

Aktiviteter 0.-2. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 1 Spirer Årstid Efterår/vinter Forløbets varighed 2-4 trin + en eftermiddag Formål Dette mærke sætter mørke på dagsordenen. Mørke kan være mange ting. Det kan både være hyggeligt, uhyggeligt, sjovt

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Husk at have et kridt eller en tavletusch klar, da der undervejs skal skrives på tavlen. Inden historien læses op,

Husk at have et kridt eller en tavletusch klar, da der undervejs skal skrives på tavlen. Inden historien læses op, Måling Formålet med måleopgaverne er at træne elevernes brug af linealen som værktøj til måling af relativt korte afstande. Derudover er arbejdet med millimeter indirekte med til at udvide elevernes kendskab

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6 Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Aktivitetsmateriale. til familiespejder

Aktivitetsmateriale. til familiespejder Aktivitetsmateriale til familiespejder Forord Velkommen til familiespejd. Vi har på de følgende sider samlet en lang række af vores populære lege som er klar til at blive afprøvet på vores familiespejdermøder.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Inspirationshæfte Vinter

Inspirationshæfte Vinter creative skabelse sammen Inspirationshæfte Vinter Dejlige og sjove tips til dig og dit kreative barn kreativ skabelse sammen Snemand Flaske 1. Lav en stor bold af ler (størrelse afhængig af flaskehals

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

lav dit eget minijuletræ

lav dit eget minijuletræ Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Instrumentbygger workshop. - vejledning til lærere og pædagoger

Instrumentbygger workshop. - vejledning til lærere og pædagoger Instrumentbygger workshop - vejledning til lærere og pædagoger Introduktion: At bygge sine egne musikinstrumenter åbner for nye oplevelser og erkendelser af musik og lyd. Der findes allerede et væld af

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Højeste spaghettitårn

Højeste spaghettitårn Højeste spaghettitårn I skal bygge jeres eget tårn af spaghetti og skumfiduser på 15 minutter. Tårnet skal være så højt som muligt, men i har kun spaghetti og en pose skumfiduser. Husk det også skal være

Læs mere

OM AL T D SKOLE PROGRAM VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE

OM AL T D SKOLE PROGRAM VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE OM AL T D 18 SKOLE PROGRAM y 1 X y 2 VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE OM AL T D y 1 18 SKOLE PROGRAM X y 2 DINOSAUREN HVAD SKETE DER? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Hæfte 1 terning? HVAD HANDLER

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen

Trivsel og Bevægelse i Skolen Trivsel og Bevægelse i Skolen Indholdsfortegnelse : Politi og røvere Udbryderkongen Grænselegen Hvad er klokken Hr. Løve De blå de må gå s.1 s.2 s.3 s.4 s.5 : Sjipning Trylleelastik Diabolo Kendama Jonglering

Læs mere

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim. Indbydelseskort Send indbydelsekort ud, der er formet som et skjold. Du kan jo lave dem forskellige, så det bliver din gæsts våbenskjold. Det samme mønster skal så gå igen på det store skjold, spændet

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER [ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere