ISUA JERNMINE PROJEKTET VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) AUGUST 2012 FREMSENDT TIL RÅSTOFDIREKTORATET MED HENBLIK PÅ OFFENTLIG HØRING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISUA JERNMINE PROJEKTET VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) AUGUST 2012 FREMSENDT TIL RÅSTOFDIREKTORATET MED HENBLIK PÅ OFFENTLIG HØRING"

Transkript

1 ISUA JERNMINE PROJEKTET VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) AUGUST 2012 FREMSENDT TIL RÅSTOFDIREKTORATET MED HENBLIK PÅ OFFENTLIG HØRING Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Denmark Phone Version 1.6 (dansk oversættelse) Dato 15. aug(rev16. aug) 2012 Udarbejdet af SDAH, BLEO, FPJE, P- DOCL, MMAC, GPJE, OSMI

2 Forord Dette dokument er hovedrapporten for VVM-undersøgelsen af Isua Jernmine Projektet. Hovedrapporten opsummerer alle miljømæssige aspekter, der er knyttet til projektet. Nærmere detaljer i miljøvurderingen er indeholdt i 10 separate tekniske annexer til hoverrapporten. De separate annexer er en integreret del af den samlede VVM-rapport. Denne VVM hovedrapport er en oversættelse til dansk af den engelske originaludgave. Oversigt over de tekniske annexer Annex nr. Titel - på dansk og på engelsk 1 Naturforhold i undersøgelsesområdet The natural environment of the study area 2 Rensdyrbestanden i undersøgelsesområdet Caribou population in the study area 3 Havpattedyr og havfugle i Godthåbsfjorden Marine mammals and sea birds in Godthåbsfjord 4 Vurdering af luftkvalitet Air quality assessment 5 Vurdering af støjforhold Noise assessment 6 Vurdering af forhold vedr. olie og kemikalier samt risici for udslip Oil and chemicals and assessment of potential impacts of spills 7 Vurdering af vandforhold Water management assessment 8 Geokemisk karakteristik og vurdering af håndtering af mineaffald Geochemical characterization and assessment of mine waste management 9 Forstudie af mulighederne for at udvikle vandkraft Hydropower development Preliminary Study 10 Miljøplan Environmental Management Plan (EMP) VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Ikke-teknisk resumé og konklusion Det planlagte Isua jernmine projekt Projektets tidsfaser VVM procedurer Inddragelse af offentligheden Undersøgte alternativer Nul-alternativet Metode til udvinding Bearbejdningsteknologi og placering af procesanlæg Energiforsyning Produkttransport Metode til bortskaffelse af tailings (restprodukter) Placering af havnen Placering af den mulige landingsbane Linjeføring af vejen mellem havnen og minen Udledningspunkt for procesvand og spildevand ved havneområdet Påvirkninger på det fysiske miljø Ændringer af landskabet og synlige påvirkninger Hydrologi overfladevand, grundvand og havvand Vandkvalitet Affald Støj Luftkvalitet Udledning af drivhusgasser Miljøvirkninger på natur Rensdyr Andre terrestriske pattedyr, fugle og terrestriske naturtyper Terrestriske habitater Ferskvandshabitater og fisk Havpattedyr, havfugle og marine habitater Forurening af terrestriske habitater og ferskvandsområder Forurening af marine habitater Potentiel introduktion af ikke-hjemmehørende arter Virkninger på menneskers anvendelse af miljøet Jagt, fiskeri og andre anvendelser af landskabet Kulturelt betydningsfulde lokaliteter Adgang til området Kumulative virkninger Plan for nedlukning Afværgeforanstaltninger af negative virkninger Miljøforvaltning og overvågning Miljøforvaltning Miljøovervågning Konklusion af VVM VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

4 1 Indledning Rammer for projektet London Mining Projekthistorie Lovgivning i relation til projektet Grønlandsk lovgivning Råstofloven Råstofdirektoratets Retningslinjer for mineselskaber (BMP Guidelines) Råstofdirektoratets vejledning i miljøgrænseværdier Internationale forpligtelser Regelsæt for skibsfart VVM proces og metode VVM-retningslinjer for råstofprojekter Miljømæssig scoping og undersøgelsesprogram Projektrelaterede miljøundersøgelser Basisundersøgelser Metoder for vurdering af virkninger (VVM) Definitioner af geografiske områder i VVM en Beskrivelse af mineprojektet Oversigt Mineområdet Drift og metoder ved det åbne minebrud Sprængning og håndtering af sprængstof Deponeringsområdet for gråbjerg Fjernelse og deponering af is Mineafvanding og dræning af det åbne minebrud Grovknusningsanlægget, transportbånd og lagerdepoter Procesanlægsområdet Procesbeskrivelse Rørledningstransport af produktet til havneområdet Udledning af tailings Brændstofopbevaring og -fordeling ved procesanlægsområdet Kraftværket ved procesanlægget Kontorer og personaleindkvartering ved procesanlægget Vandforsyning og håndtering af vand ved procesanlægget Håndtering af fast affald Havneområdet Havnens funktion under driftsfasen Kajer og havnefaciliteter Afvandingsanlægget og tilhørende faciliteter Kontorer, indkvartering, personalefaciliteter, osv Spildevand Fast affald Sejlads i Godthåbsfjorden Infrastrukturer Veje og rørledninger VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

5 4.5.1 Vejen imellem havnen og mineområderne Produktrørledningen og brændstofrørledningen Sammendrag af transportarbejdet på landjorden (anlægs- og driftsfasen) Fremtidig landingsbane Strøm og brændstof Strømproduktion Brændstofopbevaring, transport og håndtering Indbygget miljørigtigt design Energiforsyning, luftforurening (inklusiv støj) og støvhåndtering Håndtering af vand Brændstofopbevaring og -håndtering Miljøovervågning, kontrol og administration Anlægsfasen Nedlukningen af minen Andre projektalternativer samt rationalerne bag de valgte løsninger Nulalternativet Minebrudsalternativer (åbent minebrud versus underjordisk mine) Alternative placeringer af procesanlægget Teknologiske alternativer Alternative energikilder vandkraft versus fossilt brændstof Alternativer til produkt- og brændstoftransport (andet end rørledning) Alternativ bortskaffelse af tailings Alternative placeringer af havnen Alternative placeringer af fremtidig landingsbane Linjeføring af vej og rørledninger Alternative marine udledningssteder Andre projekter i området Eksisterende miljø Områdebeskrivelse Topografi Geologi Jordbund Vandressourcer Vandkvalitet i søer, floder og langs kysten Havis Hydrografi og bathymetri Atmosfæriske forhold Klima Geotermiske forhold permafrost Luftkvalitet Naturforhold Terrestrisk miljø og vegetation Godthåbsfjorden Pattedyr Fugle Ferskvandsfisk Fisk i marine områder Områder af særlig betydning for biodiversiteten VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

6 5.4 Socioøkonomi og lokal anvendelse Befolkningen og lokal anvendelse af området Turisme Fortidsminder Miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Det fysiske miljø Landskabsforandringer Hydrologiske ændringer i floder, søer og fjord Erosion Vandforsyning og spildevand Affald Støj Støv og luftforurening Udledning af drivhusgasser Naturforhold Rensdyr Forstyrrelse af andre landpattedyr og fugle Havmiljø og skibsfart Terrestriske habitater Ferskvandshabitater Marine habitater Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Menneskets anvendelse af naturen Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Forøget pres på de eksisterende ressourcer Forstyrrelse af fortidsminder Forbedret adgang til området som følge af etablering af infrastruktur Kumulative effekter Miljørisikostyring Miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Det fysiske miljø Landskabsforandringer Hydrologiske forandringer i floder, søer og fjord Erosion Vandforsyning og spildevand Affald Støj, vibrationer og sprængning Lys, varme og stråling Støv og luftforurening Udledning af drivhusgasser Deponeringsområder for gråbjerg og for is Tailings Vandkvaliteten ved udløbet af tailingsbassinet Vandkvalitet ved udløbet fra sedimentationsbassinet i havneområdet Hydrogeologi Naturforhold Rensdyr Andre landpattedyr og fugle VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

7 7.2.3 Barriereeffekt af infrastruktur Trafikdrab af dyr Havmiljø og skibsfart Terrestriske habitater Ferskvandshabitater Marine habitater Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Menneskets anvendelse af naturen Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Forøget pres på de eksisterende ressourcer Forstyrrelse af fortidsminder Øget adgang til området som følge af etablering af infrastruktur Medarbejdere og sundhedsaspekter Kumulative virkninger Miljørisikostyring Principper for risikovurdering Udslip ved uheld til landarealer eller til ferskvand Forurening af marine habitater Miljøvirkninger i forbindelse med nedlukning af mineprojektet Rammebetingelser for projektets nedlukning Regelgrundlag Koncept og aktiviteter for nedlukningen Det fysiske miljø Landskab Hydrologi Erosion Vandforsyning og spildevand Affald Støj, vibrationer og sprængninger Lys, varme og stråling Støv og luftforurening Udledning af drivhusgasser Depotområder for gråbjerg og for is Tailings Afvandingsudløb og -forureningsvirkninger ved havneområdet Naturforhold Rensdyr Barriereeffekt alf infrastruktur Trafikdrab af dyr Havmiljø og skibsfart Terrestriske habitater Ferskvandshabitater Marine habitater Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Menneskets anvendelse af naturen Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Forøget pres på de eksisterende ressourcer Forstyrrelse af fortidsminder Adgang til området under og efter nedlukning VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

8 8.4.5 Medarbejdere og sundhedsaspekter Kumulative virkninger Miljørisikostyring Udslip ved uheld på landarealer eller i ferskvand Forurening af marine habitater Miljøledelse Miljøplan i forhold til Isua projektets VVM Miljøplanens formål, struktur og tilgang Anvendelse af miljøplanen Miljøovervågningsplan Formål og sammenhæng Metode Afgørende aspekter for at opnå en vellykket miljøovervågning over tid Andre aspekter Inddragelse af offentligheden og videre proces Offentlig information Offentlighedsfasen i VVM proceduren Udvindingstilladelse Forkortelser Referencer VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

9 Oversigt over figurer Figur 3.1 Det overordnede projektforløb for miner inklusiv de vigtigste faser i VVM-processen /BMP 2011/ Figur 3.2 Oversigt over væsentlige emner der indgår i VVM - scoping af jernmine projektet Figur 3.3 Eksempel på en tabel for en konkret miljøvirkning Figur 3.4 De områdeklassifikationer, der bruges i denne VVM. Undersøgelsesområdets placering i Grønland kan ses i Kapitel Figur 4.1 Luftbillede der viser hovedelementerne af Isua Jernmineprojektet Figur 4.2 Kort over mineområdet og procesanlægsområdet Figur 4.3 Rampeopbygning på arbejdsvejen imellem minen og grovknusningsanlægget /BFS 2012/ Figur 4.4 Visualisering af det åbne minebrud. Der ses terrasser ned langs bruddets sider samt minelastbiler på bunden og langs arbejdsvejen. Synsvinklen er vest ud over minebruddet med vandforsyningssøen i baggrunden Figur 4.5 Grovknusningsanlægget i drift. Malmblokke transporteres op fra minebruddet i baggrunden og grovknuses i anlægget, hvorefter det knuste materiale føres ned til procesanlægget via transportbåndet i forgrunden af billedet Figur 4.6 Oversigt over procesanlægsområdet med hovedkomponenterne markeret på engelsk. Anlæggets placerings ses i relation til vandforsyningssøen (Sø 792) Figur 4.7 Simplificeret procesflowdiagram for anlægget der viser den omfattende procesvej fra grovknusningsanlægget i øvre venstre hjørne til skibslastning i nedre højre hjørne Figur 4.8 Udsigt ud over tailingsbassinet i nordøstlig retning, med fremtidige mineområde i baggrunden (13. juli, 2011) Figur 4.9 Kort over havneområdet Figur 4.10 Havneområdets landbaserede anlæg Figur 4.11 Visualisering af havneområdet. I forgrunden ses skibe ved både eksport- og importkajen. I baggrunden ses afvandingsanlægget og produktopbevaringsfaciliteten Figur 4.12 Tværsnit af vejen der forbinder havnen og mineområdet Figur 4.13 Anslået årligt forbrug af brændstof under anlægsfasen (Con.) og driftsfasen (Op.) Figur 4.14 Grafisk illustration af brændstofforbrug under Isua projektet. Den omtrentlige procentvise fordeling af forbruget er vist med pilenes højde Figur 4.15 De overvejede vandkraftløsninger Figur 4.16 Mulige placeringer for en projekthavn Figur 4.17 To alternative udledningssteder for spildevand fra afvandingsanlægget. 1: Til Taserrâssuk Bugten. 2: Til Niaqornarssuaq bugten. Se teksten Figur 5.1 Isua bjerget og landskabet ved kanten af indlandsisen (foto, Ole Smith Orbicon, August 2011) Figur 5.2 Projektområdet og hoved komponenterne af Isua projektet Figur 5.3 Kystzonen ved den kommende havn Figur 5.4 Det østlige højlandsområde med Isua bjerget med jernmalmsressourcen i baggrunden, hvor det højeste bjerg og indlandsisen mødes Figur 5.5 Vandfald med smeltevand i Kugssua Floden. Vandet indeholder store mængder silt fra afsmeltning af gletsjere Figur 5.6 Floden Kugssua på det sted hvor broen(crossing 1) planlægges opført. Foto August Figur 5.7 Kort over vandskel for floden Kugssua, opstrøms søen Taserssuaq (ved Crossing 1). Kanten af indlandsisen er markeret med en grøn linje. Fra /BFS 2012c/ VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

10 Figur 5.8 Smeltevandets forløb gennem sø-systemet fra Sø 792 og Sø 750 til Godthåbsfjorden Figur 5.9 Sø 750 (Lake 750) ved kanten af iskappen i det øvre højre hjørne. Lake 792 kan ses i øverste venstre hjørne. Udløbet fra Sø 792 deler sig (midt i billedet) og en del af vandet løber til Sø 750. Fra /BFS 2012c/ Figur 5.10 Afstrømningen fra Sø 792 (rød kurve) og Sø 750 (blå kurve) mellem januar 2010 og januar Den maksimale vandføring fra søerne er 35 m 3 /s Figur 5.11 Automatiske vandstandsmålestationer ved Sø 792 og Sø750 har været i drift siden juni Figur 5.12 Uklart smeltevand fra indlandsisen som strømmer til Sø Figur 5.13 Parametre for vandkvalitet målt i Sø 792 og 750 i 2010 og 2011 sammenlignet med de vejledende grænseværdier for vandkvalitet i Grønland (Grænseværdien baseret på filtrerede prøver) for opløste metaller. Graferne viser indholdet af krom, kobber, jern, nikkel, bly og zink i ikke-filtrerede vandprøver (baggrundsniveauet, vist som Orange søjler, Totalt indhold ) og i filtrerede vandprøver (blå søjler, Dissolved ). Den vejledende grænseværdi for hvert metal er markeret med en rød streg Figur 5.14 En klarvandet dam med veludviklet undervands vegetation Figur 5.15 De undersøgte transekter (grønne pile) ved Qugssuk Figur 5.16 Artsantal i hvert dybdeinterval i undersøgelsesområdet Figur 5.17 Vigtige fiske- og gydeområder ved Qugssuk for A) lodde, B) stenbider C) fjeldørred. Spawning area = gydeområde; important fishing area = vigtig fiskeplads /Nielsen et al. 2000/ Figur 5.18 Typisk udbredelsen af havis i Vestgrønlandske fjorde i januar, marts og maj. Fra /Mosbech et al. 2000/ Figur 5.19 Grænsen for landfast is i Godthåbsfjorden d. 8. maj I baggrunden ses bjerget Ivnajaugtou (1206 m) Figur 5.20 Isbjerge og isskosser i Godthåbsfjorden, sidst i juni Bjerget Ivnajaugtou (1206 m) kan ses til højre Figur 5.21 Den indre del af Qugssuk bugten, hvor den beskyttede mindre bugt Taserârssuk er vist. Denne bugt ligger ved siden af det planlagte havneområde (Berth area) Figur 5.22 Dybdeforholdene i og omkring havneområdet. Røde farver indikerer dybder under 20 meter; Orange-gule farver indikerer områder med dybder mellem 20 og 40 meter; Grønne farver indikerer områder med meters dybde; Blå farver indikerer områder med meters dybde /GEO, 2007; Orbicon 2010/ Figur 5.23 Bathymetrisk opmåling af den beskyttede Taserârssuk Bugt. Opmålingen blev gennemført i juni 2010 af Orbicon Figur 5.24 Udsigten mod nord fra den sydlige kyst ved Taserârssuk (september 2007). Det planlagte havneområde kan ses i baggrunden og indsejlingen til bugten Taserârssuk ses til højre. Kilde: /GEO, 2007/ Figur 5.25 Position for udsætning af ADCP en og CTD sonderne i Pilene indikerer den månedlige netto strømhastighed og retning ved overfladen (røde pile) samt i midten af vandsøjlen (gule pile - 15 meters dybde) Figur 5.26 Daglige tidevandstandsvariationer målt i Taserssuak bugten fra juni 2010 til juli Figur 5.27 Saltholdighed (Øverste figur) og temperatur (nederste figur) ved Taserssuak i perioden 10. juni til 26. juli Farverne illustrerer værdier fra CTD loggere på 5 meter (CTD1 Blå kurve), 15 meter (CDT 2- grøn kurve) og 32 meter (CDT 3 - rød kurve) Figur 5.28 Placering af klimastationer i projektområdet. /Asiaq 2011;Orbicon, 2011/ VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

11 Figur 5.29 Klimastation nr på indlandsisen d. 7.maj 2011 ved Isua (ses i baggrunden) som en del af gletsjerafsmeltningsstudie. Målingerne kan følges online på: Figur 5.30 Vindroser med resultaterne af vindmålinger igennem et år fra klimastationerne ved mineområdet ST112_2 (venstre) og ved havneanlægget, ST119 (højre) Figur 5.31 Udbredelse af forskellige typer vegetation i undersøgelsesområdet /Tamstorf 2001/.130 Figur 5.32 Frisk fisk og kød solgt på brættet i Nuuk Figur 5.33 Oversigt over de lokaliteter der benyttes til jagt på fugle /Orbicon 2009/ Figur 5.34 Illustration af en jagtlejr mellem Taserssuaq og Tarsartuup Tasersua (Søen Imarssuaq) /Aron 1861/ Figur 6.1 Linjeføringen af vejen og rørledningerne mellem havnen ved Taserârssuk og mineområdet ved indlandsisen (rød linje)/bfs 2012/ Figur 6.2 Lokaliteter, hvor der vil blive kan blive udgravet byggematerialer Figur 6.3 Placeringen af de midlertidige lejre langs vejen mellem havnen og minen Figur 6.4 Indberettede lokaliteter for rensdyr nedlagt i Dyrene tilhører Akia- Maniitsoq bestanden. På grund af det lave antal indrapporteringer, viser kortet ikke det faktuelle antal dyr, der er skudt i perioden, men giver dog et billede af den relative fordeling. Dyr nedlagt øst og syd for Godthåbsfjorden er ikke medtaget. Kilde: Grønlands Naturinstitut, december Figur 7.1 Vandbalancediagram for mineområdet, vandforsyningssøen (Sø 792) og tailingsbassinet (Sø 750). Fra /BFS 2012c/ Figur 7.2 Beregnet gennemløbstid for tailingsbassinet, før, under og efter produktionsperioden. Fra Annex 7. Den viste gennemløbstid er en teoretisk værdi, udledt ved at dividere bassinets volumen med afløbet fra bassinet Figur 7.3 Eksempler på forskellige lydkilder og deres placering på den logaritmiske skala Figur 7.4 Kort, der viser de områder omkring det åbne minebrud, procesanlægget m.v., hvor den beregnede gennemsnitlige støjbelastning overstiger reference niveauerne på 70 db(a), hhv. 35 db(a). Bemærk, at støjen fra vejen fra havnen til minen bliver vurderet separat Figur 7.5 Beregnet støjudbredelse for en 1 km lang strækning af vejen mellem havnen og minen. Den valgte stækning ligger tæt ved den kommende landingsbane hvor floden Kugssua krydser vejen. Lyden i db(a) for et 128 passager/dag trafikscenarie. Det område, der er gult eller mørkere er 35 db(a) fodaftrykket. Et 70 db(a) industriel støj niveau forekommer kun indenfor de mørkest orange områder i umiddelbar nærhed af vejen Figur 7.6 Kort over de områder omkring havneområdet, hvor den beregnede gennemsnitlige støjbelastning er over reference niveauerne 70 db(a) og 35 db(a). Bemærk, at støj fra trafik på tilkørselsvejene bliver vurderet særskilt Figur 7.7 Sammenfattende kort over spredningsmodellen der viser iso-linjerne for den timebaserede grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) og den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ). Bemærk at resultaterne ikke afspejler den lavere Tier 4 udledningsstandard for diesel motorer. Andre kort i Annex 4 dækker et større område nord og vest for det, der vist på dette udsnit Figur 7.8 Sammenfattende kort der viser resultaterne af spredningsmodellen for havneområdet. Kortet viser koncentrations iso-linjer for den daglige grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) og den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ) Figur 7.9 Udsnit af indlandsisen 4 km øst for Isua bjerget den 8. August Efter at sneen fra den forrige vinter er smeltet bliver den gamle is synlig, hvorpå der er ophobet VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

12 støv igennem århundreder. Forrest i billedet ses en smeltevandsflod, der løber ned i en gletsjerbrønd ( moulin, en lodret skakt, hvor smeltevandet løber ned gennem isen) /Orbicon, 2011/ Figur 7.10 Områderne omkring mine bruddet (Mine Pit) hvor gråbjerg deponeres (Waste Rock area) og de to steder hvor der deponeres is (Ice Dump 1 & Ice Dump 2) Figur 7.11 Placeringen af mine bruddet (Mine Pit), Grovknusningsanlægget (Primary Crusher), Depotområdet for gråbjerg (Waster Rock area) og de to depotområder for is (Ice Dump) Figur 7.12 Resultaterne af gråbjergsanalyserne som funktion af neutraliserings potentiale forholdet (NPR) og sulfid-s. Resultaterne indenfor det grønne område opfylder EU s krav til inert materiale Figur 7.13 Plan for deponeringen af tailings materiale i Sø 750. I de første fem år vil tailings blive deponeret fra Phase 1 punktet. I de følgende 2,5 år fra Phase 2 punktet. I de efterfølgende år fra en flydende rørledning /BFS 2012d/ Figur 7.14 Tværsnit af tailingsbassinet(sø 750) efter 7,5 år, hvor deponering er sket fra Phase 1 og Phase 2 udledningsstederne. Kilde: /BFS 2012d/ Figur 7.15 Vandskel i området omkring minen, procesanlægget, vandindvindingssøen (Lake 792) og tailingsbassinet (Lake 750). Fra /BFS 2012c/ Figur 7.16 Modelberegnede koncentrationer af opløste metaller i udløbet fra tailingsbassinet for perioden De grønlandske grænseværdier for omgivende ferskvand er (i μg/l): Arsen (As) = 4; Krom (Cr) = 3; Nikkel (Ni) = 5; Zink (Zn) = 10; Kobber (Cu) = 2; Jern (Fe) = 300 og Bly (Pb) = 1. Yderligere oplysninger findes i Annex Figur 7.17 Model beregning af koncentrationen af kvælstof (N) ved udløbet af tailingsbassinet i driftsfasen og de følgende år ( ) Figur 7.18 Modelberegnede koncentrationer af xanthat ved udløbet fra tailingsbassinet (Sø 750) i årene baseret på SGS laboratorietests under den forudsætning, at der benyttes xanthat i 24 % af produktionen i de første 6 år, i 52 % af produktionen i år 7, 72 % i år 8 og 100 % i de øvrige år Figur 7.19 Modelberegnede koncentrationer af amin (Flotigam EDA) ved udløbet af tailingsbassinet (Sø 750) i årene baseret på SGS laboratorietests og konstant forbrug igennem 15 år Figur 7.20 Modelberegnede koncentrationer af Magnafloc 338 ved udløbet af tailingsbassinet (Sø 750) i årene ved et forbrug på 802 tons per år (se Annex 7 for en nærmere forklaring) Figur 7.21 Havneområdet med placering af sedimentationsbassinet (Retention Pond) og de naturlige søer og vandløb i omgivelserne Figur 7.22 Graferne viser de undersøgte parametre i filtrat fra Afvandingsanlægget i havneområdet, i en henstandsperiode på 28 dage, sammenlignet med GWQG's grænseværdier. X-akserne er dage og y-akserne koncentration. Alle enhederne for koncentration er i µg/l og ph, undtagen Total N, Total P og TSS, der er i mg/l. Total N og Total P er udledningsgrænser (dvs. måles i udledningspunktet). Resultaterne for Hg svarer til SGS laboratoriets detektionsgrænse Figur 7.23 Den delvist afsnørede Taserâssuk bugt ved lavvande. Bugten er ca 500 meter lang og ca 400 meter bred og har en sæver åbning mod fjorden, med en lille ø i midten. 223 Figur 7.24 Placeringen af sedimentationsbassinet (Retention pond) Figur 7.25 Principskitse af hydrogeologien i området omkring minebruddet. /BFS 2012e/ Figur 7.26 Rensdyr simle med lille kalv på vandring gennem Narssarssuaq dalen i slutningen af juni Figur 7.27 Opbygningen af en grusrampe til rensdyr VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

13 Figur 7.28 Visualisering af en grusrampe over en stor rørledning langs en vej. Rampen tillader dyrene at følge en traditionel veksel henover rørledningen Figur 7.29 Placeringen af grusramper langs den 105 km lange vej med tilhørende rørledning Figur 7.30 Reduktion af risiko kan opnås gennem nedsat sandsynlighed (probability) for uheldet og/eller nedsat konsekvens (concequence) Figur 7.31 Principper for håndteringen af olie i mineprojektet. De omtrentlige procenter er vist ved tykkelsen af linjerne /Annex 6/ Figur 9.1 Principiel skitse af forholdet mellem miljøplanen, VVM en og faserne i mineprojektet. /Lochner 2005/ Figur 9.2 Principskitse for dynamiske tilgang til miljøledelse Figur 10.1 Kontrolpunktet for den fremtidige overvågning af overholdelse af vandkvalitetskriterierne for spildevand. Udløb fra 750 (ovenfor) og ved udløbet fra sedimentationsbassinet i havneområdet(nedenfor). Kontrolpunktet er vist med en rød cirkel Figur 11.1 London Minings informationscenter i Nuuk VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

14 Oversigt over tabeller Tabel 3.1 Gennemførte emne-specifikke undersøgelser af miljøvirkninger Tabel 3.2 Basisundersøgelser af miljøet i relation til Isua Projektet, udført i Tabel 4.1 Nøgletal for Isua projektet Tabel 4.2 Nøgletal for planlagt forbrug og opbevaring af sprængstoffer Tabel 4.3 Tilsætningsstoffer der forventes anvendt i procesanlægget. For mere detaljeret gennemgang se Annex Tabel 4.4 Nøgletal for havnens import og eksport Tabel 4.5 Nøgletal for skibsklasser og antal anløb i forbindelse med eksport af produktet (ud fra 15 Mt/år, samt nuværende (2012) markedsforhold Tabel 4.6 Omtrentlige maksimale dimensioner af skibsklasserne der vil anløbe havnen Tabel 4.7 Estimeret årligt brændstofforbrug (driftsfasen, år 1-15, gennemsnit) Tabel 4.8 Simplificeret tidsplan over anlægsfasen. Det er forudsat, at arbejdet påbegyndes i fjerde kvartal af år 1, samt at minedrift begynder i slutningen af år 4. En mere detaljeret tidsplan kan ses i lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/ Tabel 4.9 Nøgletal for de forskellige energiforsyningsløsninger. Se teksten for forklaring Tabel 4.10 Væsentlige aktiviteter og varighed ved vandkraftetablering Tabel 5.1 Hydrauliske nøgletal for 2010 og Tabel 5.2 Udvalgte klimatiske parameter registreret af klimastationer i og ved projektområdet. Bemærk forskellen på driftsperioderne mellem stationerne. Data fra Nuuk stammer fra /Danmarks Meteorologiske Institut Tabel 5.3 Arter på den regionale rødliste for Grønland som optræder indenfor undersøgelsesområdet Tabel 5.4 Antal ynglende par eller enkelte fugle på de to kolonier i Godthåbsfjorden i Ind betyder antal individer (ikke antal ynglende par) Tabel 6.1 Oversigt over de vigtigste steder, hvor der kan udgraves byggematerialer og de anslåede mængder /BFS 2012/ Table 6.2 Opsummering af vurderingen af forstyrrelsesvirkningen ved skibstrafik Table 6.3 Opsummering af lydpåvirkninger og forstyrrelser ved sejlads fra Isua Projektet Tabel 7.1 Oversigt over vandrelaterede emner og nøgletal i driftsfasen Tabel 7.2 Sammenfatning af de beregnede udledningsrater for år 6 (g/s) (fra Tabel 5 i Annex 5). Alternative udledninger baseret på USA s EPA Tier 4 standarder for non-road dieselmotorer vises i parentes, men er ikke inkluderet i de øvrige modelberegninger187 Tabel 7.3 Sammenfatning af områder, hvor modelberegningerne viser koncentrationer over EU s grænseværdier. Bemærk, at alle grænseværdier overholdes ved indkvarteringsfaciliteterne Tabel 7.4 Gennemsnitlige årlige CO 2 udledninger i løbet af anlægs- og driftsfasen Tabel 7.5 Analyseresultater fra vandprøver fra Sø 750, indsamlet i 2011 (værdierne for metaller er mængden af opløst stof) Tabel 7.6 Procestilsætningsstoffer og litteraturdata om toksicitet (giftighed) over for forskellige organismer og under forskellige vilkår (LC dødelig koncentration; EC effekt koncentration). De understregede akut toksiske koncentrationer er benyttet i sammenligningerne med de beregnede effekter i forbindelse med projektet Tabel 7.7 Sedimentationsbassinet og nøgletal for udformning og funktion Tabel 8.1 Liste over nedlukningsaktiviteter Tabel 9.1 Liste over forvaltningsplaner. Forklaring: Co = anlægsfase, O= driftsfase, Cl = nedlukningsfase Tabel 11.1 Vigtigste offentlige informationsaktiviteter i , forud for offentliggørelsen af VVM-rapporten VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

15 0 IKKE-TEKNISK RESUMÉ OG KONKLUSION Dette er et ikke-teknisk resumé af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for det planlagte projekt for en jernmine ved Isua i det vestlige Grønland. VVM en vil indgå som en del af London Mining Greenland A/S ansøgning om en tilladelse til udnyttelse af jernforekomsten. Ansøgningen ventes fremsendt til Råstofdirektoratet i Grønland i tredje kvartal af En omfattende teknisk beskrivelse af det samlede projekt kan ses i Lønsomhedsundersøgelsen, se /BFS 2012/. Desuden er der gennemført en vurdering af sociale virkninger (SIA - Social Impact Assessment), se /Grontmij, 2012/. VVM, BFS og SIA er udført efter Råstofdirektoratets krav og retningslinjer. VVM en og de procedurer, der er fulgt i undersøgelsen, følger de retningslinjer, der blev udstedt af Råstofdirektoratet i 2011, samt Råstofloven for Grønland, der er fra VVMhovedrapporten er tilgængelig på engelsk, grønlandsk og dansk. Ti tekniske bilag (Annex 1-10) til VVM en er udarbejdet på engelsk og indeholder de nærmere tekniske beskrivelser og vurderinger. VVM en er udarbejdet af det uafhængige konsulentfirma Orbicon A/S (Danmark), der har indgået en kontrakt om opgaven med London Mining Plc. Underrådgivere til Orbicon er bl.a. Golder Associates (Sverige), der har assisteret med luftkvalitet og geokemi samt Tangerine (Canada) der har opstillet rammer for en miljøplan. Geokemiske prøver er leveret af SGS Lakesfield og afrapporteret af AMEC, Canada, under separate kontrakter med London Mining. Denne VVM rapport blev afleveret til Råstofdirektoratet i maj Råstofdirektoratet foretog derefter en gennemgang af rapporten og fremsendte sine kommentarer i juni 2012; VVM rapporten blev derefter opdateret efter Råstofdirektoratets anvisninger, hvorefter den blev genfremsendt i august 2012 med henblik på offentlig høring. Til den offentlige høring er også udarbejdet engelske og grønlandske versioner af VVM rapporten. Den offentlige høring forventes gennemført i anden halvdel af 2012, og de tilbagemeldinger som modtages, vil derefter blive indarbejdet i den endelige version. 0.1 Det planlagte Isua jernmine projekt Projektområdet ligger i det arktiske område, i Vestgrønland, nord for Godthåbsfjorden og nordøst for Nuuk. Lokaliteten og oversigtskort over projektet kan ses i VVM-rapporten på figurerne: 3.4, 4.1, 4.2 og 4.9 (side 57, 60, 63 og 75). Projektområdet strækker sig over forskellige typer af landskaber. Langs Godthåbsfjorden er det arktisk lavland, der ligger med brede dale og alluviale sletter mellem kysten og op ca. 200 m over havet. I mellemzonen, mellem m er der et bjergrigt område Øverst mellem m er der et barskt højlandsområde, der strækker sig langs indlandsisen. Isua jernmalmen VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

16 ligger i højlandsområdet, ved kanten af indlandsisen. Malmlegemet er delvist dækket af ismasser. Andre dele af malmlegemet rager op i form af det m høje Isua-bjerg. Det er flere hundrede meter i dybden. Forekomsten blev opdaget, allerede i 1962, og har været efterforsket i årtier. London Mining overtog Isua Licensområdet i Malmen har et jernindhold på ca. 35 %. Projektets formål er at udvinde malmen og forarbejde den til et jernkoncentrat af høj kvalitet og med et indhold af jern på omkring 70 %. Efter 15 års minedrift vil det åbne minebrud være 1800 m langt og ca. 800 m bredt ved overfladen af grundfjeldet. Dybden vil være ca. 400 m. Projektet er designet til gennem en 15 års driftsperiode at udvinde, bearbejde og eksportere 15 millioner tons jernkoncentrat om året. Hovedkomponenterne i projektet er selve det åbne minebrud, grovknusningsanlægget, procesanlægget, en 104 km produktrørledning og en 105 km grusvej mellem mineområdet og havnen, afvandingsanlæg og lagerfaciliteter ved havneområdet, samt en havn med dybvandsadgang ved Qugssuk forgreningen af Godthåbsfjorden. Projektet omfatter desuden indkvarteringsfaciliteter til medarbejdere, administrative faciliteter, vedligeholdelsesfaciliteter, diesel kraftværker til strømforsyning, rørledning mellem havn og mineområdet til brændstof, brændstoflagre, et mindre anlæg nær minen til fremstilling af sprængstoffer, der anvendes i minen samt eventuelt en landingsbane til mindre fly. Malmlegemet vil blive udgravet som et åbent brud ved hjælp af forboring, sprængning og gravemaskiner. Minelastbiler (der er specialdumpere i 227 tons klassen med et særligt tippelad til transport af råmalm i miner) vil transportere den rå malm fra bruddet til grovknusningsanlægget. For at komme til malmen, er det nødvendigt at fjerne det overliggende gråbjerg (stenmateriale, der ikke indeholder jern, som må ryddes af vejen, for at man kan komme til malmen). Desuden vil man skulle fjerne store mængder af overliggende is. Begge dele vil blive transporteret til udpegede deponeringsområder uden for bruddet. Fra grovknusningsanlægget vil den knuste malm vil blive transporteret 3½ km på et transportbånd til procesanlægget. I procesanlægget knuses malmen til fine partikler, der opslæmmes i vand. Elektromagneter skiller jernholdigt fra ikke-jernholdigt materiale. Materialer der indeholder svovl eller kvarts kan skummes fra ved flotationsprocesser under anvendelse af procestilsætningsstoffer. Det overskydende vand genanvendes. Slutproduktet fra procesanlægget er en opslæmning af det pulveriserede jernkoncentrat. Resten af malmen kendt som tailings (pulver af restprodukter) pumpes gennem en 5 km lang rørledning til en dyb smeltevandssø ved kanten af gletsjeren (Sø 750), der dermed vil fungere som tailingsbassin. Tailingsbassinet kan rumme alle de restprodukter, der akkumuleres gennem de 15 års drift. Vandet i tailingsbassinet (Sø 750) er naturligt siltet, dvs. grumset (mælket gråt) pga. de opslæmmede stenpartikler, der stammer fra indlandsisens skurren hen over grundfjeldet. Opslæmningen af selve produktet, det pulveriserede jernkoncentrat, vil blive pumpet fra procesanlægget gennem en 104 km lang rørledning til et afvandingsanlæg i havneområdet. Op- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

17 slæmningen er varm, når den forlader procesanlægget og vil ikke fryse i rørledningen under transportperioden. Vandet fjernes fra opslæmningen i et afvandingsanlæg. Vandet udledes derpå til fjorden via et sedimentationsbassin, der også modtager regnvandsafstrømning og andre former for renset spildevand fra faciliteterne i havneområdet. Det afvandede jernkoncentrat opbevares i en lukket lagerbygning. Det lastes videre på massegodsskibe vha. et system af transportbånd. Skibene vil sejle igennem Godthåbsfjorden på deres vej til og fra internationale havne. Elektricitet til projektet vil blive leveret fra et 128 MW dieselkraftværk ved procesanlægget og et 32 MW dieselkraftværk ved havnen. Arktisk dieselolie vil blive fragtet til havnen med tankskibe og pumpes til lagre gennem en rørledning. Der vil blive anlagt en 105 km lang grusvej fra havnen til procesanlægget til at transportere materialer, reservedele, sprængstoffer og andre varer til mineområdet. Denne vejtransport vil stå på under anlægsfasen og driftsfasen samt under nedlukningsfasen, hvor udstyr og materialer skal fjernes fra området. Forsyninger vil ankomme til havnen på containerskibe og containere vil blive transporteret mellem havnen og mineområdet med lastbiler. De to rørledninger, til det opslæmmede jernkoncentrat og til dieselolie vil løbe langs vejen. Det overvejes at etablere en landingsbane, i Kugssua dalen, ca. 38 km fra havnen. Der vil være helikopterlandingspladser ved procesanlægget, ved den evt. fremtidige landingsbane og ved havnen. Der etableres indkvarterings- og servicefaciliteter til 465 ansatte ved procesanlægget og til 165 ansatte i havneområdet. I driftsfasen vil den almindelige praksis for de grønlandske og andre vestlige ansatte blive, at de arbejder i 12-timers skift i en rotation med 6-uger-inde og 3-ugerude. Der vil være omkring 700 ansatte på lønningslisten. Hvis landingsbanen bygges, vil der gennem driftsfasen flyves til og fra, ligesom der vil være bustransport mellem landingsbanen og indkvarteringsfaciliteterne. Indtil den evt. bliver bygget, vil der være bustransport af de ansatte mellem havneområdet og mineområdet. Under anlægsfasen vil der være mellem 1500 og 2000 ansatte, men op til 3300 personer i spidsbelastningsperioder. 0.2 Projektets tidsfaser Isua projektet vil bestå af tre faser: Anlægsfase 3 år, hvor faciliteterne vil blive etableret Driftsfase 15 år, , hvor minedrift og eksport vil stå på Nedlukningsfase 2-4 år hvor der bliver lukket ned, fjernet anlæg og udstyr og materiale transporteres væk fra området Nogle få aktiviteter, som overvågning, vil fortsætte efter nedlukningsfasen i en efternedlukningsperiode. 0.3 VVM procedurer Som anvist i Råstofloven fra 2010 kræves der en udvindingslicens før man starter minedrift efter mineraler i Grønland. Det er desuden et lovkrav, at der udarbejdes en VVM, før en licens kan bevilges. Formålet med VVM en er at identificere, vurdere og formidle de potentielle miljøvirk- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

18 ninger af det planlagte mineprojekt. VVM en skal vurdere potentielle virkninger i alle faser af projektet dvs. anlæg, drift, nedlukning og efter-nedlukning. VVM en udpeger også afværgeforanstaltninger til helt at afværge eller minimere negative miljøvirkninger, og disse foranstaltninger indarbejdes i projektet. Der skal også forelægges planer for miljøforvaltning og overvågning, der dækker den fulde tidsperiode for projektet. I VVM en defineres der et projektområde. Det svarer til det område, der er direkte påvirket af mineprojektet inklusive områder, i umiddelbar nærhed af projektets komponenter og infrastruktur. Projektområdet defineres på den måde af, hvor de forskellige anlæg bliver bygget. Et andet udtryk, der bruges i VVM en, er fodaftrykket af bestemte typer af miljøvirkninger, eksempelvis støjvirkninger, eller fortrængning af dyr. Betegnelsen står for det område ved og omkring projektet, hvor virkningerne sker. Med henblik på at fremstille et detaljeret videngrundlag, er der gennemført en række undersøgelser. Heraf indgår følgende som bilag (annexer) til denne VVM: The natural environment of the study area Annex 1 Caribou population in the study area Annex 2 Marine mammals and sea birds in Godthåbsfjord Annex 3. Air quality assessment Annex 4 Noise assessment Annex 5 Oil and chemicals and assessment of potential impacts of spills Annex 6 Water management assessment Annex 7 Geochemical characterization and assessment of mine waste management Annex 8 Hydropower development Preliminary Study Annex 9 Environmental Management Plan (EMP) Annex 10 Råstofdirektoratets retningslinjer foreskriver en periode, hvor der skal gennemføres basisundersøgelser, for at dokumentere de naturlige forhold inklusive variationer årstiderne og årene imellem. Basisundersøgelserne for Isua projektet er udført fra 2008 til 2011 og findes oplistet i VVM en. Råstofloven forudsætter at principper om bæredygtig anvendelse ved udvinding af mineraler, de bedste tilgængelige teknikker (Best Available Techniques - BAT) og den bedste miljømæssige praksis (Best Environmental Practice - BEP) indarbejdes i projektplanlægningen. VVM en udføres parallelt med den tekniske planlægning af projektet og tager stilling til eventuelle uløste miljøvirkninger. 0.4 Inddragelse af offentligheden Inddragelse af offentligheden er en obligatorisk del af VVM-proceduren. Formålet er at informere offentligheden og indsamle offentlige kommentarer og interessetilkendegivelser. Som en del af denne procedure har London Mining afholdt fire offentlige møder i 2010 og 2011 tre i Nuuk og et i Kapisillit. Desuden er der afholdt workshops, interviews og offentlige informationsmøder der indgår i den sideløbende procedure for vurdering af sociale virkninger. London Mining åbnede et informationskontor i Nuuk i november VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

19 VVM-rapporten vil blive offentliggjort af Råstofdirektoratet. Der vil blive en periode med en offentlig høring, der forestås af Råstofdirektoratet. Kommentarer og synspunkter vil blive samlet af direktoratet i et dokument, kendt som en hvidbog hvor de enkelte emner behandles samlet, inklusive kommentarer fra London Mining og forslag til, hvordan de vil blive behandlet i den endelige VVM-rapport. Efter den offentlige høringsperiode vil VVM en blive justeret i lyset af denne proces. Hvis projektet bliver godkendt, kan der udstedes en udvindingslicens i henhold til Råstofloven. Licensen vil omfatte alle de særlige betingelser, som projektet skal opfylde under anlæg, drift og nedlukning. Der skal også være udstedt en række specifikke tilladelser til en række delkomponenter af projektet, før anlægsaktiviteterne kan begynde. 0.5 Undersøgte alternativer Efter Råstofdirektoratets retningslinjer skal en VVM beskrive de vigtigste alternative løsninger, der er overvejet og begrundelserne for de valg, der er truffet Nul-alternativet Nul-alternativet betyder ganske enkelt, at Isua mineprojektet ikke gennemføres. Nulalternativet indebærer, at projektområdet vil forblive, som det er i dag, og at de virkninger der diskuteres i denne rapport, ikke vil forekomme. Der vil heller ikke forekomme andre af projektets sociale og økonomiske virkninger, skabes arbejdspladser, bidrag til indkomst for det grønlandske samfund osv. Virkningerne af projektet og af de alternative løsninger sammenlignes med nul-alternativet Metode til udvinding Det er valgt at foretage udvindingen fra et åbent minebrud, frem for underjordiske minegange. Det skyldes, at malmlegemet er én sammenhængende meget stor formation, tæt på overfladen, hvilket bevirker at et åbent minebrud er sikrere og mere omkostningseffektivt Bearbejdningsteknologi og placering af procesanlæg Malmprøver fra forskellige dele af malmlegemet er analyseret og indsat i processer for forsøgsproduktioner, hvilket indgår i grundlaget for planlægning af procesanlægget. Der findes ingen praktiske eller økonomiske alternativer til knusning og flotation. Processerne er til gengæld blevet skræddersyet, ud fra Isua malmens beskaffenhed, markedskrav og med henblik på at minimere energiforbrug, brug af procestilsætningsstoffer, støj og andre miljøvirkninger. Placeringen af procesanlægget er valgt ud fra, at det skal ligge tæt på minen og have adgang til nærtliggende vand til produktionsprocesserne. Desuden er der mulighed for en sikker bortskaffelse af tailings, og beliggenheden indebærer, at der generelt er et fald på produktrørledningen til havnen, således at tyngdekraften vil bidrage til transporten fra procesanlægget til havnen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

20 0.5.4 Energiforsyning Den 160 MW store energiforsyning er 100 % baseret på fossilt brændstof med dieseldrevne generatorer. Der er også overvejet vandkraft samt kombinationer af vandkraft og dieselkraft. Mulighederne for vandkraft fra området er blevet undersøgt i årevis. Ud fra de undersøgelser, der er foretaget (refereret i Annex 9), er det vurderingen, at et anlæg baseret på søen Imarssuaq vil kunne levere vandkraft på ca. 120 MW. Vandkraft baseret på søen Taserssuaq vil kunne levere ca. 80 MW. I begge tilfælde vil det kræve dieselgeneratorer for at opfylde det fulde behov. Alternativerne synes attraktive i forhold til at minimere CO 2 udledning, men undersøgelserne har også vist, at vandkraftværker vil indebære, at Isua projektet ikke er økonomisk attraktiv. Vandkraftressourcerne bliver desuden også undersøgt med henblik på andre formål, og vil derfor ikke nødvendigvis være tilgængelige i forhold til Isua projektet. Samlet set er vandkraft ikke gennemførlig i forhold til tidsplanen for Isua projektet med start af drift i Dieselgeneratorer kan etableres i løbet af et år Produkttransport Den teknologi, der er valgt til transport af produktet fra minen til havnen, er en rørledning. Det pulveriserede og opslæmmede vil løbe ned gennem rørledningen til havnen. Alternative transportmåder som lastbiler, jernbane eller transportbånd vil indebære flere forstyrrelser, forbruge mere energi og generere mere støj og støv. Desuden vil de indebære flere alvorlige visuelle virkninger. Endelig vil disse løsninger være mindre driftssikre under arktiske forhold Metode til bortskaffelse af tailings (restprodukter) Tailings er den del af den pulveriserede malm, der bliver tilbage, når de jernholdige dele er udtaget. Tailings vil blive bortskaffet ved deponi under vand i Sø 750, tailingsbassinet. Tailingsbassinet ligger tæt på procesanlægget og har tilstrækkelig lagerkapacitet til at indeholde det forventede volumen. Under vand vil tailings være ude af syne, støvfri og uden en række andre miljøproblemer. Alternative placeringer og alternativ anvendelse af tailings (f. eks. til byggemateriale, opfyldning af andre miner eller opfyldning af Isua minebruddet) er hverken teknisk eller miljømæssig muligt. Sø 750 (det fremtidige tailingsbassin) er en gletsjersø med uklart vand, et meget begrænset biologisk indhold og helt uden fiskebestande Placering af havnen Der blev overvejet tre alternativer: Taserârssuk bugten og Nagarssuk i Qugssuk fjorden og Aninganeq bugten i Godthåbsfjorden. I overvejelserne indgik bl.a.: Tilgangen og dybdeforhold for skibe, vejr- og isforhold, terrænets beskaffenhed, afstand fra minen og miljøforhold. Aninganeq Bugt er ikke mulig pga. isforhold (isbjerge) i Godthåbsfjorden. Taserârssuk bugt blev valgt som havneområde pga. dens bedre besejlingsforhold, fordele ved byggeri, terrænets egnethed, lavere anlægs- og driftsomkostninger samt muligheder for evt. senere udvidelser Placering af den mulige landingsbane En landingsbane overvejes og vil eventuelt blive bygget under driftsfasen. Der er overvejet en række områder for placeringen. I overvejelserne indgik bl.a. afstand til vejen mellem havnen og minen, tilgængelighed i luftrummet, forhindringer for indflyvning, vindretninger, topografi og an- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

21 lægsbetingelser. Det valgte område overholder luftfartsmyndighedernes kriterier og ligger lige ved siden af vejen mellem havnen og minen, 38 km fra havnen Linjeføring af vejen mellem havnen og minen Der er overvejet alternative ruter for vejen mellem havnen og minen samt rørledningerne. De er vurderet mht. visuel virkning, passage af dyr og andre miljøfaktorer, sammenholdt med afstande og anlægsbetingelser. I forhold til den valgte ville de alternativer ruter forlænge afstanden væsentligt eller indebære mere omfattende konstruktionsarbejder Udledningspunkt for procesvand og spildevand ved havneområdet Det vand, der fjernes fra opslæmningen af produktet, vil blive udledt sammen med renset spildevand fra indkvarteringerne og servicefaciliteter i området. Man har overvejet to alternative udledningssteder: Via Taserâssuk Bugt til Qugssuk Fjorden ved siden af kajanlægget eller til Niaqornarssuaq Bugt nord for havnefaciliteterne. Af miljømæssige årsager foretrækkes det at udlede til Taserâssuk Bugt. 0.6 Påvirkninger på det fysiske miljø Ændringer af landskabet og synlige påvirkninger I Isua projektets anlægsfase vil der forekomme ændringer i landskabet, der vil være synlige fra de omkringliggende områder. Udgravninger og konstruktioner i havneområdet vil være synlige fra det meste af Qugssuk fjorden, men ikke fra Godthåbsfjorden. Til lands vil konstruktionerne være synlige i lavlandet omkring Narssarssuaq dalen, langs den nordlige og vestlige side af Qugssuk fjorden og fra højdedragene i det omkringliggende højland. Arbejdet i forbindelse med anlæg af vejen mellem havnen og minen, rørledningen og den eventuelle landingsbane vil indebære planeringer, udgravninger af sand og grus, omplaceringer af materialer til vejfundamenter, broer og andre overkørsler over 100 vandløb og sænkninger med underføringer af vandløb med og uden rør, og et par mindre konstruktioner langs transportkorridoren. Landskabsforhold har været med i overvejelserne under planlægningen af vejføringen og kilder til grus. Som der er tilfældet i havneområdet, vil anlægsarbejderne være lokalt afgrænset, men kan være synlige over store afstande om sommeren. De vil være mindre synlige, når de er dækket af sne. Området omkring procesanlægget og tilstødende anlæg vil ændres i løbet af anlægsperioden som følge af udgravninger, planering og konstruktion af flere store bygninger. Alle disse ændringer vil være synlige gennem hele projektperioden. Konstruktionerne fjernes under projektets nedlukning. De områder der bliver synligt ændrede i løbet af driftsfasen omfatter det åbne minebrud og lagerområderne for gråbjerg og is. Toppen af Isua bjerget kommer gradvist til at forsvinde, hvilket vil være synligt fra udsigtspunkter rundt omkring i området. Skønt deponeringsområderne for gråbjerg og is også bliver synlige, vil disse i højere grad falde i med omgivelserne. Minebrudet vil kun være synlig i umiddelbar nærhed af mineområdet. Deponeringen af tailings i Sø 750 kommer ikke til at være synlig. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

22 Det bemærkes, at området er øde og uden permanente beboelser og er ikke klassificeret som reservat, nationalpark eller udpeget til rekreativt område. Den synlige påvirkning af landskabet er en uundgåelig del af mineprojektet og kan ikke forhindres ved indførelse af afværgende foranstaltninger. Der vil kun forekomme fysiske ændringer indenfor projektområdet, men disse ændringer vil kunne ses fra et stort omkransende område. Nogle af disse ændringer kommer til at blive permanente mens andre bliver fjernet eller formindsket i løbet af nedlukningen. Den overordnede synlige påvirkning på landskabet er en Middel påvirkning i løbet af anlægsperioden med aktiviteter i hele projektområdet og en Lav påvirkning i driftsfasen Hydrologi overfladevand, grundvand og havvand Overfladevand Isua projektet vil anvende to store gletsjersøer til henholdsvis vandforsyning og håndtering af tailings. Sø 792 vil fungere som vandforsyningssø af produktionsvand, og Sø 750 vil fungere som tailingsbassin der modtager tailings og udledt vand fra produktionen. Omkring en tredjedel af den vandmængde der årligt strømmer til Sø 792 vil blive anvendt som procesvand. Omkring 70 % af procesvandet bliver ledt ud i Sø 750. Omkring 30 % af procesvandet vil via produktrørledningen blive ledt til havnen. Denne omdirigering til produktrørledningen er lille sammenlignet med den samlede mængde vand der strømmer gennem Sø 792 og Sø 750 kun omkring 3 %. Både Sø 792 og Sø 750 modtager en betragtelig tilstrømning af smeltevand fra isen i løbet af smeltesæsonen. Vand afledt fra mineområdet og fra deponeringsområdet for gråbjerg bliver ledt til Sø 792. Der er et stort overskud af vand i smeltesæsonen, men kun en lille tilstrømning af vand til Sø 792 om vinteren. Den løbende udvinding af procesvand vil ikke være mærkbar om sommeren. Om vinteren, når tilstrømningen til søen bliver mindre, vil vandstandsniveauet i Sø 792 falde med op til 10 meter. Vandstandsniveauet vil blive genoprettet hvert forår, når smelteperioden starter. Det naturlige udløb af uklart smeltevand fra Sø 792 deler sig for øjeblikket i to vandløb. Det ene vandløb strømmer over en 5 km strækning direkte ned i Imarssuaq søen. Det andet vandløb løber ind i Sø 750. Der vil blive anlagt et omdirigeringsanlæg på det sted, hvor strømmen deler sig, for at lede hele afstrømningen fra Sø 792 igennem Sø 750. Dette vil sikre et sammenhængende vandhåndteringssystem for mineaktiviteterne og et kontrolpunkt til overvågning af vandkvalitet og kvantitet ved udløbet af Sø 750. Tailings, vand fra procesanlægget, renset sanitært spildevand og renset overfladevand fra arbejdsområderne vil via tailingsrørledningen blive ledt til tailingsbassinet (Sø 750). Afstrømningen fra Sø 750 vil fortsat løbe ud i Imarssuaq søen, bortset fra det vand der bliver brugt i produktrørledningen. Den konstante strøm af tailings og vand der bliver ført til tailingsbassinet vil året rundt være af størrelsesordenen 1 m 3 /s Overfladevand, der er påvirket af projektet, vil strømme gennem udløbet fra Sø 750. Dette udløb bliver omdrejningspunkt for al planlægning, overvågning og kontrol af vandstrømninger og vandkvalitet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

23 Projektets største hydrologiske konsekvens bliver at tailingsbassinet gradvist bliver fyldt med materiale. Vandvolumenet i tailingsbassinet vil derved blive reduceret og vandets opholdstid aftage. Vandløbet nedenfor Sø 792 udløbets deling vil blive afskåret, men den totale tilførsel af vand til Imarssuaq søen vil stort set forblive den samme. De hydrologiske forandringer nedstrøms Imarssuaq søen vil være ubetydelige. Produktrørledningen føres til havneområdet, hvor vandet vil blive udskilt fra jernkoncentratopslæmningen og udledt til Taserârssuk bugten. Det udledte vand vil have en temperatur, der er højere end havets temperatur og vil opretholde en afgrænset isfri zone i bugten. Drikkevand vil blive tappet fra ikke-glaciale søer i havneområdet og i nærheden af procesanlægget, men mængderne er beskedne og indvindingen vil ikke ændre områdets hydrologi. Der vil blive anlagt to broer, hvor vejen mellem havnen og minen krydser to større floder. Crossing 1 vil krydse Kugssua floden og Crossing 2 anlægges i nærheden af udløbet fra Imarssuaq søen. Underføringer med rør bliver anvendt de steder, hvor vejen mellem havnen og minen krydser vandløb, i hvilke der kan forekomme fisk. I forbindelse med passage af små vandløb uden fisk, vil vandstrømmen underføres uden rør, men løbe gennem opfyldning af større klippestykker. Dette kommer ikke til at ændre vandføringen nævneværdigt og påvirkningen på hydrologien vil være Lav. Grundvand Permafrost er vidt udbredt og trænger dybt ned i højlandet nær indlandsisen, men bliver mindre sammenhængende ned mod lavlandet. I området omkring Isua findes permafrosten i dybder op mod 500 meter eller mere. Permafrost begrænser grundvandets strømninger, men de øverste 2-3 meter jordlag vil tø i løbet af sommeren, hvilket tillader at grundvandet kan strømme frit i det overfladenære lag. Frostfrie lag kendt som taliks kan ligeledes findes under større søer og floder. Ind- og udstrømning af grundvand til minebrudet, vandforsyningssøen eller tailingsbassinet er blevet behandlet i denne vurdering. Som udgangspunkt er det åbne minebrud forseglet af permafrost og strømninger fra aktive overfladelag eller dybere lag forventes at være små. Grundvand, smeltevand og nedbør i minebruddet bliver pumpet ud i vandforsyningssøen. Om vinteren findes der ingen naturlige udledninger fra vandforsyningssøen (Sø 792) og vandniveauet er stort set konstant vinteren igennem, hvilket indikerer, at der ikke sker nogen ind- eller udstrømning af grundvand i denne sø om vinteren. Det forventes, at der findes en talik under tailingsbassinet (Sø 750) og at indstrømningen af grundvand kan bidrage til søen. Sammenfattende vurderes strømningerne af grundvand at være begrænsede. Havvand Kajanlæggene vil lokalt ændre kystlinjen og fjordbunden langs kysten af Qugssuk fjorden. Dette kan forandre lokale strømningsmønstre langs kysten, men det vil ikke have betydelige påvirkninger på den overordnede hydrografi Vandkvalitet Isua projektets påvirkning af vandkvaliteten er blevet analyseret gennem studier af jernmalmens og gråbjergs kemiske sammensætning, pilotforsøg af produktionsprocesserne og tailings karak- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

24 teristika, og gennem modelberegninger af koncentrationerne af forurenende partikler i det vand, der ledes ud fra tailingsbassinet eller bliver ført ud i fjorden i havneområdet. De miljømæssige håndterings- og overvågningsprogrammer vil sikre, at vandkvalitetskriterier overholdes. Områdets store søer og floder, der er under indflydelse af gletsjere, har naturligt meget uklart vand, der har koncentrationer af suspenderet stof og flere andre parametre, der overstiger værdierne i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet. Disse grundlæggende forhold skal tages i betragtning, når de fremtidige kriterier for udledninger fra tailingsbassinet skal fastsættes. Undersøgelserne af vandkvaliteten er relateret til følgende kilder: Jernmalm og gråbjerg de afskrællede overflader af minebruddet og deponeringsområdet af gråbjerg Stoffer fra behandlingen af jernmalm, der bliver udledt til ferskvandssystemet igennem tailings rørledningen, og udledt til havvand fra afvandingsanlægget i havneområdet Kvælstof fra procestilsætningsstoffer eller kvælstof der er frigives fra sprængstofrester, der er efterladt ved sprængningerne Procestilsætningsstoffer eller stoffer afledt fra disse Udledninger af renset spildevand fra afstrømninger i arbejdsområderne, husholdningsspildevand, olieudskillere fra værksteder, spildte væsker, etc. Størstedelen af de anvendte stoffer bliver enten genanvendt i processen eller bundet til produktpartikler eller tailingspartikler. Kun en lille andel af de brugte stoffer vil blive frigivet til ferske vande eller havvandet. Overfladerne af jernmalm og gråbjerg Afstrømninger fra de afdækkede overflader i minebruddet og fra lagerdepotområdet af gråbjerg, vil blive ledt til vandforsyningssøen og tailingsbassinet. Jernmalmen og gråbjerg er blevet undersøgt for metal-sammensætning og -udvaskning, syredannelse og buffer kapacitet. Forsøgene viser, at gråbjergets metalindhold er meget lavt og at udvaskningen og syredannelsen vil være ubetydelig. Gråbjerget opfylder EU s kriterier for inert affald, hvilket betyder, at klipperne ikke er kemisk reaktive. Mulighederne for, at lagerdepotet af gråbjerg kommer til at forårsage ændringer i vandkvaliteten er derfor Meget Lav. Metaller frigivet fra tailings Tailings er ikke-jernholdigt eller har kun et lavt indhold af jern efter forarbejdningen af jernmalmen. Der er blevet udført geokemiske forsøg på tailings materiale fra malm af både høj og lav kvalitet og ved at bruge forskellige arbejdsmetoder. Jernmalmen fra Isua er for det meste meget ren og kun med spor af andre metaller. Ud fra forsøgene kan det konkluderes, at den producerede tailings kan klassificeres som et ikke-potentielt-syredannende materiale. Prøverne af tailings har spor af andre metaller, der i koncentration er lig med eller lavere end den gennemsnitlige sammensætning af jordskorpen. Prøver af tailings og tailings blandet med vand er blevet analyseret over længere tid, for at se om der sker en udvaskning af metaller. Resultaterne af den kemiske analyse er blevet kombineret med en hydrologisk model for ferskvandssystemer for at vurdere den potentielle frigivelse af metaller fra tailingsbassinet. Laboratorieforsøg indikerer, at tailings ikke giver nogen betydelig påvirkning af vandkvaliteten i tailingsbassinet. Resultaterne af modelberegningen har ligeledes vist, at deponeringen af tailings ikke vil påvirke nedstrøms vandområder. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

25 Det bør bemærkes, at grænseværdierne angivet i de nuværende retningsliner for kvaliteten af det omgivende vand ikke gælder for udledningerne fra tailingsbassinet, da søer under indflydelse af gletsjere har naturligt uklart vand og flere af parametrene overskrider de grønlandske retningslinjer, selv under upåvirkede forhold. På grund af dette, bliver det i VVM-rapporten anbefalet, at der for tailingsbassinet etableres specifikke udledningskriterier, der reflekterer de naturlige baggrundsbetingelser. Ligeledes anbefales det, at overvågningen af baseline vandkvaliteten fortsættes, for at dokumentere variationer i de naturlige forhold. I havneområdet fjernes vandindholdet i den koncentrerede jernopslæmning og vanddelen udledes derefter til sedimentationsbassinet. Sedimentationsbassinet i havneområdet modtager ligeledes renset sanitært spildevand, og renset vand opsamlet fra brændstoflagerpladser og påfyldningsområder. Fra sedimentationsbassinet udledes vandet til Taserârssuk bugten og derefter til Qugssuk fjorden. Der blev også gennemført undersøgelser af vandkvaliteten med henblik på metaller i det udledte vand fra jernopslæmningen. Koncentrationerne af de fleste metaller i det udledte vand var langt under de marine grænseværdier i Grønlands vejledende grænseværdier for vandkvalitet. Koncentrationerne af kobber og jern i det udledte vand kan dog være lidt over grænseværdierne. Grænseværdierne for de to metaller vil imidlertid blive overholdt indenfor en kort afstand af udledningen. Bortset fra et begrænset nærområde i Taserârssuk bugten, er alle koncentrationerne af metaller i det omgivende havvand således under grænseværdierne i retningslinjerne. Kvælstofbelastning fra sprængninger og procestilsætningsstoffer Kvælstof er et almindeligt næringsstof i vandmiljøet. I forbindelse med driften af minen, kan yderligere kvælstof komme fra rester af kvælstofbaserede sprængstoffer, der bliver brugt i minebruddet samt kvælstofrester fra brugen af procestilsætningsstoffer i procesanlægget. Kvælstof fra sprængningsrester vil om sommeren kunne blive ført med afstrømmende vand til vandforsyningssøen. Rester af kvælstof fra procestilsætningsstoffer bliver ledt ud i tailingsbassinet gennem tailingsrørledningen. Beregninger af projektets bidrag af kvælstof til vandmiljøet viser, at der er tale om lave bidrag. Koncentrationen af kvælstof i det udledte vand fra tailingsbassinet vil være under de grønlandske grænseværdier og koncentration af kvælstof i omgivelserne vil være Lav. Fosforbelastning Fosfor er et almindeligt næringsstof i vandmiljøet. De nuværende fosforkoncentrationer der er målt i Sø 792 og Sø 750 (20 98 μg/l) er naturligt høje og over grænseværdierne i Grønlands retningslinjer for vandkvalitet. Dette fosfor stammer sandsynligvis fra klippepartikler der er blevet eroderet af gletsjeren. Laboratorieforsøg af tailings har vist ingen eller meget begrænset frigivelse af fosfor til vandet. Der forventes ingen signifikante forandringer i fosforbelastningen i hverken ferskvandsmiljøer eller det marine vandmiljø. Procestilsætningsstoffer Procestilsætningsstoffer bliver brugt i forbindelse med forarbejdningen af findelte jernpartikler, til at udtrække og afskumme uønskede komponenter og til at fremme bundfældningen af jern eller tailings partikler. Disse procestilsætningsstoffer vil i de fleste tilfælde blive neutraliseret i forbindelse med forarbejdningen eller bundet til tailings. Små mængder af procestilsætningsstoffer i vandet kan blive udledt gennem tailingsrørledningen til tailingsbassinet og gennem produktrørledningen efter afvanding til sedimentationsbassinet i havneområdet. Behovet for procestilsæt- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

26 ningsstoffer varierer alt efter kvaliteten af jernmalmen, der skal forarbejdes og alt efter markedets krav til kvalitet. Nogle procestilsætningsstoffer kan have skadelige virkninger på vandmiljøet. Grønlands retningslinjer for vandkvalitet omfatter ikke grænseværdier for procestilsætningsstoffer. For disse stoffer er der i litteraturen fundet eksempler på koncentrationer, der er giftige for Daphnia-arter, og disse værdier erstatter retningslinjernes grænseværdier. Koncentrationerne af procestilsætningsstoffer i det udledte tailingsvand og opslæmningsvand er blevet målt ved pilotforsøg i laboratoriet, hvor produktionsforholdene er blevet efterlignet og yderligere er koncentrationerne i udløbet fra tailingsbassinet blevet beregnet ved hjælp af en vandbalancemodel. Dette viser, at de tokiske niveauer for procestilsætningsstofferne ikke vil overstige grænseværdierne i hverken tailingsbassinet eller i nedstrøms søer. Sedimentationsbassinet i havneområdet kan indeholde koncentrationer af procestilsætningsstoffer, der kan være over det toksiske niveau og en fortynding på 2 til 10 gange kan være nødvendig. Den påkrævede fortynding kan opnås i de marine områder i kort afstand fra udledningsstedet. Det påvirkede område vil blive afgrænset til selve det lavvandede bugtområde. Det påvirkede område vil være af lokal skala og påvirkningen vil være af Middel betydning. Det anbefales at det miljømæssige overvågningsprogram kommer til at indeholde målinger af procestilsætningsstoffer i udledningerne fra tailingsbassinet og sedimentationsbassinet i havneområdet. Jordbunden (erosion) Det eksisterende landskab bliver udsat for naturlig erosion hver sommer som følge af snesmeltning, afstrømning af smeltevand og meget stærke vandstrømme. Erosion som følge af kraftig nedbør eller stærk vind er sjælden. Bygningsarbejde, forstyrrelser af jordoverfladen og udgravning af sand og grus kan muligvis øge erosionen der skyldes overfladeafstrømning. Udgravningen af materialer til brug i byggeriet kommer til at foregå i en afstand af gletsjere og i et relativt fladt landskab. Erosion bliver ikke betragtet som et stort problem i forbindelse med byggeri på lignende jordtyper i Nuuk. Erosion vil være et fænomen af meget lokal karakter. Udgravning af minebruddet og lagerdepotet af gråbjerg og is vil ikke bidrage til erosionen. Udvaskning af materialer fra overfladerne af udgravningerne eller fra aflejring af materialer anses ikke for at være et problem Affald Det affald der bliver produceret i løbet af den treårige anlægsperiode omfatter husholdningsaffald fra op imod ansatte i spidsbelastningsperioder, bygningsaffald, dæk fra mobilt udstyr, og forskellige former for miljøfarligt affald (olieaffald, kemisk affald, batterier etc.). I havneområdet vil der, tidligt i anlægsfasen, blive anlagt et affaldsforbrændingsanlæg med en kapacitet til at håndtere affald fra omkring personer. Forbrændingsanlægget vil være af dobbeltkammertypen og røggassystemerne vil blive monteret med udledningskontroludstyr. Husholdningsaffald, slam fra spildevandsrensningsanlægget og alt brændbart affald vil blive håndteret af forbrændingsanlægget så snart det er i drift. Slagger fra forbrændingsanlægget vil blive transporteret med lastbil til deponering i Sø 750. Slagger er inert materiale (inaktivt) og betragtes som miljømæssigt sikkert og giver derfor ikke anledning til bekymring i forhold til miljøet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

27 Før forbrændingsanlægget er i drift, og begrænset til en midlertidig periode, vil husholdningsaffald blive indsamlet og komprimeret i dertil indrettede containere opstillet ved arbejderlejrene. Containerne bliver efterfølgende transporteret til havnen og sejlet til Nuuk til forbrænding eller bortskaffelse på affaldshåndteringsfaciliteterne i Nuuk. Byggeaffald, slam fra spildevandsbehandling og miljøfarligt affald bliver ligeledes indsamlet separat og transporteret til Nuuk i konstruktionsperiodens tidlige faser. Der vil blive indgået en aftale om mængder og procedurer med affaldshåndteringsfaciliteterne i Nuuk før konstruktionen påbegyndes. Hvis affaldsmængderne overstiger kapaciteten i Nuuk, vil det blive overvejet, om der alternativt skal lejes et mobilt forbrændingsanlæg til formålet. I forbindelse med driften vil der blive produceret brændbart husholdningsaffald og slam fra rensningsanlægget fra omkring 630 fastboende ansatte. Dette brændbare affald vil blive håndteret i forbrændingsanlægget. Der vil desuden være betydelige mængder af udslidte reservedele, dæk fra mobile minekøretøjer, emballage fra procestilsætningsstoffer og forsyninger og adskillige former for miljøfarligt affald (olieaffald, kemisk affald, batterier etc.). Noget affald betragtes som ikke-egnet til forbrænding eller som miljøfarligt. Det vil f.eks. dreje sig om små mængder af akkumulatorer, batterier, elektronisk udstyr, glas etc. Dette affald vil blive opbevaret i midlertidige beholdere og vil regelmæssigt transporteres til affaldshåndteringsfaciliteterne i Nuuk til yderligere bortskaffelse i overensstemmelse med regulativerne og efter gensidig aftale. Store mængder af dæk, jern- og metalskrot etc. vil midlertidigt blive opbevaret i havneområdet og vil regelmæssigt blive eksporteret til udenlandske entreprenører med genanvendelse for øje. Det kan dog forventes, at produktionen af denne type affald vil skabe og fremme lokale nye iværksættere indenfor genbrug og genanvendelse af materialer så som dæk, glas, pap, metalskrot etc. Betonaffald vil blive knust på stedet og genanvendt når det er muligt, i forbindelse med andre konstruktioner som vejanlæg og -vedligehold. Miljøfarligt affald bliver behandlet ifølge Sermersooq kommunes regulativer om miljøfarligt affald. Miljøfarligt affald fra husholdninger og industrier i kommunen bliver registeret og transporteret med skib til Danmark til håndtering og bortskaffelse i henhold til danske og EU krav. De affaldshåndteringsprocedurer der er beskrevet overfor vil blive yderligere specificeret i en affaldshåndteringsmanual, der vil være del af anlægsfasen miljøplan (EMP) og som bliver yderligere detaljeret i forbindelse med driftsfasen. Affaldshåndteringsprocedurerne vil blive beskrevet i samarbejde med affaldshåndteringsfaciliteterne i Nuuk, der hører under Sermersooq kommune Støj Sammenfattende vil affaldshåndteringen blive udført i overensstemmelse med god miljømæssig praksis med en høj grad af genbrug og genanvendelse, hvor det er muligt. Den påvirkning affald vil få på miljøet vurderes at være lokal og af kort varighed for affaldshåndteringsfaciliteterne i Nuuk og generelt at have Lav betydning. Støjkilder i forbindelse med anlægsfasen vil være midlertidige og begrænsede. Sprængninger og planeringer vil blive brugt til at forberede områder til midlertidige lagerpladser, vejen mellem havnen og minen, bygninger og arbejdsvejen mellem minen og grovknusningsanlægget etc. Anlæg af vejen mellem havnen og minen vil være af kortere varighed på de enkelte lokaliteter, i takt med at konstruktionen skrider fremad fra havnen til procesanlægget. Skibstrafik vil bringe VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

28 containere med forsyninger og byggematerialer til projektområdet og disse vil blive transporteret med lastbil til de områder, hvor de skal anvendes. Helikoptere vil blive anvendt regelmæssigt. I løbet af driftsfasen, vil de fleste støjkilder være vedvarende med et konstant niveau døgnet rundt. Der vil også være korte lejlighedsvise støjkilder, herunder én til to ugentlige sprængninger i minen og der vil lejlighedsvis være helikopterflyvninger. Hvis landingsbanen anlægges, vil der endvidere være en daglig flyafgang. Der er ikke defineret nogen områder i nærheden af projektområdet, hvor specifikke støjgrænser skal overholdes. Beregnede støjniveauer omkring minen, procesanlægget og havneområdet viser, at de danske retningslinjer for støj i industrielle områder overholdes også helt tæt på de aktive arbejdsområder. Projektets støjfodaftryk er defineret som det område, hvor den gennemsnitlige konstante støj fra projektets drift vil være lig med eller højere end den naturlige baggrundsstøj på en stille dag, dvs. 35 db(a). Det beregnede støjfodaftryk omkring minen strækker sig 3 til 5 km fra minen og grovknusningsanlægget, men det meste af dette område ligger på Indlandsisen. Støjfodaftrykket fra området omkring procesanlægget strækker sig mindre end 1 km fra procesanlægget på grund af det bakkede terræn. Den maksimale trafik på vejen mellem havnen og minen i løbet af driftsperioden er passage af 96 køretøjer om dagen. En modelberegning med 128 daglige køretøjer blev anvendt til at beregne støjfodaftrykket fra vejen mellem havnen og minen. Dette beregnede støjfodaftryk strækker sig omkring 1 til 1.2 km på begge sider af vejen, afhængig af terrænnet. Støjfodaftrykket i havneområdet strækker sig til op mod 2 km ud over vandet i fjorden, men varierer fra 900 m til mindre end 100 m over det bakkede terræn til lands. Kortvarige støjbelastninger fra sprængninger og flytrafik vil kun have et lille bidrag til de gennemsnitlige støjniveauer og er ikke blevet beregnet. Sprængning i forbindelse med udgravning af jernmalm og gråbjerg i løbet af driftsfasen vil blive begrænset til én eller to gange ugentligt, i løbet af den 15 årige projektperiode. Der vil være en daglig afgang fra landingsbanen, hvis den bliver bygget, samt lejlighedsvise helikopterflyvninger, men disse vil være af kort varighed. Skibstrafik i forbindelse med projektet vil under passage forøge støjniveauet i Godthåbsfjorden, herunder når Nuuk passeres, men støjniveauet vil ikke overstige de danske retningslinjer for støj om natten i beboelsesområder i Nuuk Luftkvalitet I forbindelse med mineprojektet vil der i løbet af driftsperioden være udledninger af nogle regulerede stoffer fra dieselmaskineri og -lastbiler, elproduktion og opvarmning, støvkontrolsystemer, ventilation af anlæg og udledninger i forbindelse med vej-, luft- og skibstransport. Der vil ligeledes være udledninger af flygtigt støv fra mineudgravningen og sprængninger, minelastbiler (dumpere), grovknusningsanlæg, håndtering af materialer og transportbånd, lastbiltransport på de ikke-asfalterede veje og vindbårent støv fra lagerdepoter og forstyrrede områder. Der er blevet anvendt spredningsmodeller til at beregne omgivelsernes niveau af de forurenende partikler NO 2, SO 2 og partikulært stof (PM 10 og PM 2,5 ) i løbet af driftsperioden og til at sammenligne niveauerne med EU's grænseværdier for den omgivende luft. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

29 EU s grænseværdier for NO 2, SO 2, PM 10 og PM 2,5 vil blive overholdt i områderne omkring indkvarteringsfaciliteterne ved procesanlægget og i havneområdet, hvilket sikre god luftkvalitet i disse beboelsesområder. Disse resultater er baseret på maksimale udledninger fra kraftværkerne, det mobile udstyr og flygtigt støv. Omkring minen kan der være områder, hvor grænseværdierne for NO 2, PM 10 og PM 2,5 overstiges. De fleste af disse områder vil være på Indlandsisen og kan betragtes som utilgængelige, og de områder, der ikke er på isen er golde og fjerntliggende eller de er arbejdsområder, der ikke er åbne for offentligheden. I forbindelse med projektet vil alt mobilt udstyr der er forsynet med dieselmotorer overholde de amerikanske trin-4 udledningsgrænser ( EPA Tier 4 non-road ). Disse grænser er lavere end de udledningsrater, der ligger til grund for spredningsmodellen. Områderne med overskridelser, der skyldes udledninger fra mobilt udstyr i arbejdsområderne omkring minen vil være mindre end beregnet i spredningsmodellen. I området omkring eksportkajen er der steder hvor PM 10 grænseværdierne kan blive overskredet, på grund af den beregnede udledning af støv fra losning af skibe. Planlagte støvkontrolforanstaltninger vil reducere disse udledninger betragteligt. Der er kun små områder med overskridelser af NO 2 i bakkerne omkring kraftværket i havnen, og nord for produktlagerbygningen. Disse områder kan betragtes at være indenfor projektets arbejdsområde og at være under Lav påvirkning. Overordnet vurderes påvirkningen af udledninger til luften at være lav, når der anvendes trin-4 teknologi Udledning af drivhusgasser Isua projektets energi forbrug vil være baseret på forbrænding af fossilt brændstof, med tilhørende udledning af kuldioxid (CO 2 ). CO 2 er en drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning og klimaændringer. Olieforbruget vil i gennemsnit være omkring 210 millioner liter arktisk dieselolie om året igennem den 15 årige driftsperiode. Dette svarer til 0,56 millioner ton CO 2 om året i løbet af driften. Isua projektet vil dermed forøge Grønlands import af flydende brændstof med 84 % og CO 2 udledningerne med 89 %. CO 2 udledninger pr. indbygger i Grønland vil forøges fra omkring 11 t CO 2 pr. indbygger om året (gennemsnit i ) til omkring 21 t CO 2 pr. indbygger om året i driftsperioden. Eftersom befolkningen i Grønland er meget lille set i forhold til andre lande, og fordi der stort set ikke er industri i Grønland, er det ikke overraskende, at en ny energikrævende industri kommer til at ændre udledningen pr. indbygger betragteligt. Den årlige danske udledning af CO 2 ( ) fra energiforbrug er omkring 50 millioner ton CO 2 om året. De nuværende CO 2 udledninger i Grønland er omkring 1,3 % af udledningerne i Danmark. Sammenlignet med Danmarks udledning af CO 2 vil Grønlands udledning af CO 2 forøges fra 1,3 % af den nuværende danske udledning til 2,4 % i løbet af driftsperioden (forudsat at alle andre forhold forbliver konstante). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

30 Vandkraft vil kunne reducere udledningen af CO 2, men kan ikke gennemføres indenfor Isua projektets tidsramme. Det vil desuden gøre Isua projektet økonomisk ikke-attraktiv. 0.7 Miljøvirkninger på natur Støj, vej- og skibstrafik samt industrielle emissioner fra Isua mineprojektet kan potentielt set påvirke dyreliv og vegetation på land samt floder, søer og fjorde i projektområdet. Miljøvurderingen fokuserer på de mulige konsekvenser af dette, herunder mulige ændringer i dyreliv, vegetation og deres fordeling i projektområdet. En række vigtige arter er blevet udvalgt til nærmere vurdering, som repræsentanter for den overordnede biologiske mangfoldighed i projektområdet. Disse arter er særligt følsomme over for påvirkninger fra projektaktiviteter Rensdyr Rensdyr er en af de vigtigste dyrearter i undersøgelsesområdet. Rensdyrene har et sæsonbestemt bevægelsesmønster i området, hvor de primært kælver på højere beliggende skråninger. Rensdyrbestanden var lille i 1950 erne, men steg siden til et højdepunkt i Rensdyrbestanden er faldet langsomt siden 2000 på grund af naturlige årsager. Rensdyr overvintrer primært i kystområderne, herunder omkring Qugssuk fjorden, hvor havneområdet er planlagt, samt i Narssarssuaq dalen, hvor vejen mellem havnen og procesanlægget passerer igennem. I løbet af sommeren og efteråret vender rensdyrene tilbage til lavlandet nær fjorden.. Renbsdyr er hovedsageligt tilstede omkring havneområdet fra august til april, ved mineområdet mellem juni og september, mens de kan træffes i området med lufthavnen året rundt. Vejen og rørledningen mellem havnen og minen vil passerer igennem overvintrings-, sommer- og kælvningsområder og vil krydse veksler der benyttes til de årlige vandringer. Forstyrrelse I anlægsfasen omfatter støjende aktiviteter sprængninger, larm fra maskiner og forstyrrelse fra mandskabet der bevæger sig rundt på projektområdet. Mens disse aktiviteter står på, forventes rensdyr at undgår havneområdet og mineområdet og deres omgivelser. Arealmæssigt vil området der forstyrres formentligt strække sig 2 5 km ud fra anlægsarbejderne. I de forstyrrede områder vil rensdyrne optræde i lavere tætheder end ellers, og de forstyrrede dyr vil formodentlig bevæge sig til andre nærliggende områder. Dette kan øge faren for overgræsning i de tilgrænsende områder. Da de forstyrrede områder dog er små, set i forhold til de meget store uforstyrrede alternative levesteder, vurderes den eventuelle øgede overgræsning som ubetydelig. Samlet set vurderes forstyrrelsen af rensdyr i anlægsfasen at have Middel betydning. I driftsfasen vurderes forstyrrelsen af rensdyr også til Middel, fordi den menneskelige forstyrrelse forventes at betyde, at rensdyrene skræmmes væk fra selve projektområderne og vil optræde i lavere tætheder end ellers ud i en afstand af 2-5 km. Med indførelses af afværgeforanstaltninger (køretøjerne samles i konvojer og trafikniveauet reguleres) vurders forstyrrelses fra vejrørledningen også til at være Middel, fordi trafikken forventes at betyde lokal fortrængning af dyrene langs den 105 km lange korridor ud i en afstand af op til 5 km. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

31 Barriere effekt Den 104 km lange rørledning mellem havneområdet og procesanlægget krydser områder, der benyttes af rensdyr sommer og vinter, samt områder, der anvendes under og efter kælvning. Vejen krydser desuden eksisterende veksler der anvendes mellem disse områder. Rørledningen vil være omkring 0,7 m høj og vil sandsynligvis kunne danne en barriere for rensdyr og især for kalve. For at mindske denne barriereeffekt, vil der blive konstrueret grusramper på 45 lokaliteter langs rørledningen, hvor eksisterende veksler findes, eller hvor terrænet er specielt gunstigt for vandringer af rensdyr. Disse ramper vil sammen med trafikstyringsplanen sikre, at rensdyrenes vandringer mellem overvintrings-, sommer-, kælvning-og post-kælvningsområde ikke bliver spærret eller væsentligt forhindret. Risikoen for at rensdyr bliver ramt af køretøjer vil mindskes ved at lade køretøjer bevæge sig i konvojer og samtidigt indføre hastighedsbegrænsninger for området. Opsummerende vurderes barriere effekten, efter indarbejdningen af de foreslåede afhjælpningsforanstaltninger i projektdesignet, som værende Lav Andre terrestriske pattedyr, fugle og terrestriske naturtyper Polarræv og snehare tilpasser sig normalt menneskelige aktiviteter, hvor de ikke jages jagt, så den potentielle forstyrrelse for disse to arter forventes, at være Meget Lav. En egentlig vurdering af potentielle virkninger på moskusokser i anlægsfasen er svær at gennemføre, men såfremt ansatte og gæster forbliver indenfor projektområdet under anlægs- og driftsfasen, vurderes forstyrrelsen af andre pattedyr end rensdyr, som værende lille. De fleste fuglearter der optræder inden for det planlagte anlægsområde, er ikke kendt for at være særligt følsomme over for menneskelig påvirkning. Dog er der særlig bevågenhed for følgende arter: Grønlandsk Blisgås, Strømand, Havørn og Jagtfalk. Grønlandsk Blisgås er en sjælden art i tilbagegang der er listet som "truet" på den regionale rødliste for Grønland. Arten er trækfugl, og i år hvor isen smelter tidligt, vil trækkende fugle fra Island benytte området tæt på procesanlægget som forårsrasteplads. Dette er vigtigt for gæssene, så de kan genopbygge energidepoterne og dermed opnå det fulde reproduktionspotentiale. Der yngler Strømand i projektområdet, og arten er opført på den regionale grønlandske rødliste som "næsten truet". Strømænder yngler på øer i klare og rene vandløb. Arten er ikke fundet indenfor selve anlægsområdet, så effekten af mineprojektet vurderes som værende lav. Havørne er blevet observeret i anlægsområdet, men der er ikke blevet registreret redepladser, så den mulige påvirkning af arten vurderes som værende begrænset. Et Jagtfalk yngleområde nær rørledningerne/vejen har i nogle år været observeret i brug. I anlægsfasen og måske også i driftsfasen, er det sandsynligt, at yngleområdet vil undgås af fuglene. Jagtfalke skifter ofte mellem forskellige yngleområder, så effekten vil være begrænset. Det anbefales at begrænse de menneskeskabte forstyrrelser til byggepladserne ved at begrænse personalets udforskning af de lokale omgivelser. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

32 0.7.3 Terrestriske habitater Under driftsfasen vil eventuelle forstyrrelser være betydeligt mindre end i anlægsfasen. Aktiviteterne og dermed også potentielle forstyrrelser, vil primært finde sted ved havneområdet, procesanlægget samt ved landingspladsen, mens vej og rørledningen vurderes at have en begrænset forstyrrende effekt. Fuglearter som er specielt følsomme over for forstyrrelser, er Grønlandsk Blisgås (kortvarig periode i maj, ved procesanlægget), Havørn (nær fjorden) og Jagtfalk, som har et yngleområde tæt på rør- og vejkorridoren. Anlæg af infrastruktur på samlet cirka 2 km 2 ved havneområdet, procesanlægget, den mulige landingsbane samt rør- og vejkorridoren vil indebære tab af terrestriske habitater, herunder terrestrisk vegetation. Det samlede anlæg der dækkes af infrastruktur i projektområdet er dog lille og vil være meget begrænset set i forhold til de nærliggende arealer med tilsvarende habitater. Vegetationen i området er generelt domineret af arter, som er almindelige og vidt udbredte i Vestgrønland. En række sjældne plantearter forekommer i strandengsområderne langs Ilulialik fjorden, men ingen af de planlagte infrastrukturprojekter vil påvirke disse. Den samlede betydning ved den marginale reduktion af terrestriske habitater, vurderes som værende Meget Lav. Samlet set, vurderes konsekvenserne ved de mulige forstyrrelser af terrestriske pattedyr (bortset fra rensdyr), fugle, terrestriske habitater samt ferskvandsområder, som værende lav Ferskvandshabitater og fisk En effekt på lokale ferskvandshabitater vil være tabet af vådområder ved opfyldning af fordybninger i landskabet, som vil finde sted ved anlæg af infrastruktur ved havneområdet, ved den mulige landingsbane, ved procesanlægget og i nærområdet for rør- og vejkorridoren. Vejunderføringer blive brugt langs vejen ved passage af vandløb og floder, så der bør ikke forekomme væsentlige begrænsninger af vandstrømmen. Samlet set vurderes tabet af ferskvandshabitater i forbindelse med anlæg af Isua minen som værende Meget Lav. Drikkevand vil blive tappet fra klarvandede søer i nærheden af procesanlægget og havnen. Indvinding til drikkevandsbrug vil kun have begrænset indflydelse på hydrologien og de naturlige forhold. Sø 750, også kaldet tailingsbassinet, vil gradvist blive fyldt med materiale i løbet af de 15 års minedrift. Ændringen og indvirkningen på denne sø vil være permanent. Søen er dog naturligt meget uklar og indeholder kun begrænset biologisk liv og ingen fiskebestande. Den samlede effekt ved anlæg og drift af mineprojektet på ferskvandshabitaterne, vurderes som Meget Lav Havpattedyr, havfugle og marine habitater Igennem anlægs- og driftsfasen vil der være ca. 10 skibspassager om måneden igennem Godthåbsfjorden til havnen i Taserârssuk. Disse vil generere støj der også vil udbredes i vandet samt forårsage visuelle forstyrrelser. Arter af særlig betydning for denne type påvirkning er (1) pukkelhvaler og grønlandssæler i sommermånederne, (2) havfuglekolonien ved fuglefjeldet på Qeqertannguit og (3) de store flokke (> ) af ederfugle der findes nær udmundingen af fjorden i vintermånederne. Skibene vil passere i en afstand af 2-3 km fra både fuglefjeldet på Qeqertannguit og overvintringsområdet for ederfugle ved Nipisat sundet. Fugleflokke som raster i hovedfjorden vil mulig- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

33 vis blive midlertidigt forstyrrede af skibe som anløber Taserârssuk. Disse fugle søger dog føde nær land om natten og er derfor mindre tilbøjelige til at blive forstyrret af skibsfart på fjorden. Den overordnede effekt på ynglende og overvintrende havfugle ved skibstrafik på fjorden, vurderes som lav. Forstyrrelse af pukkelhvaler forventes ikke at blive et problem nær mundingen af fjorden da der her ikke forventes en stor stigning i skibstrafikken som følge af Isua Projektet. Den lave hastighed, det relativt lave antal passerende fartøjer (ca. 20 enkeltpassager per måned) og det, at fartøjerne vil sejle i en lige linje i midten af fjorden, vil begrænse eventuelle forstyrrelser af pukkelhvaler i Godthåbsfjorden. I forbindelse med anlæg af havneområdet i Taserârssuk bugten, bliver der opført to kajanlæg af betonelementer, som vil resultere i en mindre reduktion af den tidevandspåvirkede kysthabitat. Suspenderede stoffer i havvandet, der skyldes bygning af kajanlægget, vil være af midlertidig karakter og vil sandsynligvis kun have en mindre effekt på marin fauna og flora i nærområdet, da disse er tilvænnet de store mængder siltet smeltevand der naturligt løber til i sommermånederne. Effekten af havneanlægget i driftsfasen og fasen efter nedlukning af mineprojektet, vurderes som værende Meget Lav Forurening af terrestriske habitater og ferskvandsområder Potentielle kilder til forurening af terrestriske habitater og ferskvandsområder kunne blandt andet være uheld og spild med brændstof, smøremidler, eller kemikalier under transport, opbevaring eller håndtering samt ammoniumnitrat der bruges som sprængstof. Et olieudslip vurderes umiddelbart som den potentielt mest alvorlige type forurening af terrestriske habitater og ferskvandsområder. Afværgeforanstaltninger er indarbejdet ved designet af olierørledningen og olielagrene, hvilket gør større spildhændelser herfra meget lidt sandsynlige. Sandsynligheden for et større oliespild på jorden eller ved de lokale ferskvandsressourcer er lille. Samtidigt vil kontroludstyr, sikkerhedsforanstaltninger, inddæmningsområder og oprydningsforanstaltninger begrænse omfanget af potentielle uheld. De potentielle miljømæssige konsekvenser ved uheld med brændstof og kemikalier på land, vurderes som værende geografisk begrænset til projektområdet eller til en smal korridor på et par km omkring projektets aktiviteter (dvs. på lokalt plan). Spild som påvirker floderne i sommermånederne, når vandføringen er høj, kan forsage spredning nedstrøms, hvorved det berørte område øges. Kontrolforanstaltninger vil dog begrænse konsekvenserne ved en sådan situation. Effekter på jord, planter, dyr og fugle efter spild af brændstof og kemikalier skal moniteres og nogle påvirkninger kan være langvarige men dog geografisk begrænset. Effekten vil ikke - eller kun i mindre grad påvirke dyr eller fugle på populationsniveau. Det potentielle tab eller reduktion af terrestriske naturtyper på grund af forurening, vurderes derfor som værende lav Forurening af marine habitater Store mængder byggematerialer, brændstof, maskiner og anden last vil blive sendt til havnen i anlægsfasen. Igennem driftsfasen vil der årligt ankomme omkring m 3 brændstof til havnen med tankskibe som hver har en kapacitet på op til m 3. Kemikalier vil typisk blive transporteret med fragtskibe på tons. Jernmalm vil blive eksporteret i skibe på op til VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

34 tons. Skibe, der anløber havnen, vil være lastet med bunkerolie til eget forbrug. En større skibsulykke eller et spild under losning af olie og kemikalier i havneområdet vil kunne forurene det marine miljø i Godthåbsfjorden. Olieudslip forårsaget af operationelle hændelser, dvs. menneskelige fejl eller mekaniske fejl på ventiler, slanger mv., er mere sandsynligt end en egentlig skibsulykke, men de spildte mængder vil som regel være meget mindre. Et større olieudslip kan have betydelige konsekvenser for det marine liv i Godhåbsfjorden. Tidevandsbevægelser i Godthåbsfjorden kan sprede olieholdigt overfladevand over store afstande og en forurening af lange kyststrækninger vil være sandsynlig. Fuglene er formentligt den dyregruppe der er mest følsom over for oliespild, især alkefugle, havænder, skarver og lommer. Havpattedyr som pukkelhvaler, grønlandssæler og ringsæler er generelt mindre følsomme over for kontakt med olie, dog med undtagelse af sælunger, der er følsomme overfor direkte oliekontakt. Mange arter af fisk synes, at være i stand til at opfatte og undgå olie. Fiskeæg og fiskelarver er mere følsomme over for olie end voksne fisk, så et olieudslip vil formentligt reducere rekrutteringen (via overlevelse af afkom) fra gydende fisk i et eller flere år. Gydepladserne for lodde, som er beliggende langs skibsruten, er ekstremt følsomme. Oliens toksicitet kombineret med den indsmørende effekt kan fjerne makroalger og bunddyr på olieeksponerede kyster og lavvandede fjorde. Varigheden af alvorlige effekter ved spild af arktisk dieselolie vil være kortere end ved spild af den bunkerolie som benyttes af fragtskibe. Et spild af tyk bunkerolie vil formentligt vare i adskillige måneder, specielt hvis olien når lavvandede og beskyttede områder, samt hvis oliespildet sker i perioder med landfast is. Et større spild af kemikalier kan også have negative virkninger på dyr og planter, afhængigt af giftighed og ophobning af de spildte kemikalier. Konsekvenserne ved kemikaliespild i det marine område vil formentligt være mindre end hvis spildet sker i søer eller vandløb, da fortyndingen vil være væsentlig større i fjorden. Alle kemikalier der anvendes i projektet ankommer i egnede beholdere eller tanke. De mindre enkelte pakkevolumener vil i tilfælde af en ulykke eller spild kunne begrænse den mængde der frigives til miljøet. Da de frigivne mængder sandsynligvis vil være ganske små, vil fortynding og spredning i fjorden kunne afbøde de fleste af konsekvenserne. Alle maritime regler skal følges, og sejlruterne er godt placeret i forhold til et stort projekt som Isua mineprojektet. Sandsynligheden for at en ulykke sker i anlægs- eller driftsfase anses for at være Meget Lav, og karakteriseres som "usandsynligt". Selv om følgerne af et større olieudslip i Godthåbsfjorden i minens driftsfase, vil være alvorlig, er sandsynligheden for en sådan begivenhed lav. Med en effektiv forebyggelse af spild, varslingsforanstaltninger, indøvede beredskabsplaner samt udstyr til at bekæmpe olieudslip på alle årstider, vurderes potentielle påvirkninger ved spild af kemikalier eller olie i fjorden, som værende lille Potentiel introduktion af ikke-hjemmehørende arter Skibe der anløber havneområdet, vil pumpe ballastvand ud inden jernproduktet lastes. Ballastvandet kan indeholde ikke-hjemmehørende arter, der potentielt set kan etablere sig i fjorden. Når ikke-hjemmehørende arter indføres til nye områder, kan disse arter trives og blive en trussel for de tilstedehørende arter, og det lokale økosystem. Regulativer i den Internationale Konvention for Administration og Kontrol af Skibes Ballastvand og Sediment (BWM) kræver et ballastvandshåndteringssystem der kan behandle og neutralisere ballastvandet inden udledning til en recipient. Fartøjer, der anløber havnen i Taserârssuk skal overholde det opstillede regelsæt fra VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

35 førnævnte konvention (BWM) og risikoen for at indføre ikke-hjemmehørende arter med ballastvandet vurderes derfor som Meget Lav. 0.8 Virkninger på menneskers anvendelse af miljøet Jagt, fiskeri og andre anvendelser af landskabet De traditionelle jagtmarker i området omfatter havneområdet, området ved den mulige landingsbane samt områder langs ruten for rør- og vejføringen i lavlandet. Selve mineområdet, området omkring procesanlægget og de andre faciliteter ved minen samt rør- og vejføringen igennem det meste af højlandet, er uden for de områder, der normalt anvendes til jagt. Jagt efter rensdyr Havneområdet, landingsbanen og rør- vejføringen i lavlandet er beliggende i traditionelle områder for rensdyrjagt. Taserârssuk er et populært landingsområdet for jægere, der undertiden også opretter jagtlejre i bugten. De fleste rensdyr bliver skudt tæt på fjorden og op til km inde i landet. I nogle år er der også kystbaseret jagt samt jagt i området ved søen Taserssuaq. Selve mineområdet, området omkring procesanlægget samt rør- og vejføringen igennem det meste af højlandet, er uden for de områder, der normalt anvendes til jagt på rensdyr. Det vil ikke være muligt for små fartøjer at lægge til i Taserârssuk bugten og det vil ikke være muligt at campere i bugten. Desuden vil London Mining anmode de grønlandske myndigheder om indførelsen af en jagtfri zone, for at undgå skydeulykker. Det mere præcise område en sådan jagtfri zone vil omfatte, vil blive fastlagt af myndighederne, men den forventes at omfatte et område på 1-2 km fra alle minefaciliteter. Betydningen af tabet af landingsområder og områder hvor der kan camperes ved Taserârssuk, er begrænset, fordi alternative lokaliteter er tilgængelige i andre dele af Qugssuk fjorden. Samlet set vil det meste af mineprojektet ligge udenfor de vigtigste jagtområder nord for Godthåbsfjorden, og indvirkningen på jagtmuligheder forventes således at være Lav i driftsfasen Jagt på sæl Der foregår nogen jagt på sæler i Godthåbsfjorden, herunder også i Qugssuk fjorden. Aktiviteterne ved havneområdet i Taserârssuk forventes ikke at have væsentlig indvirkning på sæljagten, undtagen meget lokalt omkring havnen. Fiskeri af fjeldørred Fiskeri efter fjeldørred i floder og søer samt i fjorden om sommeren, er en populær aktivitet blandt befolkningen i Nuuk og Kapisillit. Under projektets anlægs- og driftsfase vil der være en mindre reduktion af landingsområder og teltpladser nær havneområdet i Taserârssuk. De vandløb og søer hvor der bliver fisket efter fjeldørred, vil ikke blive påvirket af projektet. Øget efterspørgsel af eksisterende ressourcer Potentielle konflikter med andre anvendelser af naturressourcer (dvs. vand, mineraler, landbrugsjord, osv.) er et emne som behandles i en VVM undersøgelse. Eftersom hele undersøgelsesområdet er øde, og uden bosættelser, industrier, minedrift eller landbrugsinteresser, vil projektet ikke øge efterspørgslen på eksisterende ressourcer. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

36 0.8.2 Kulturelt betydningsfulde lokaliteter Arkæologiske undersøgelser af projektområdet er gennemført mellem 2008 og 2011 af Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Næsten alle de registrerede kendte og nyopdagede fortidsminder er relateret til jagt efter rensdyr. Selvom moderne jagt efter rensdyr kun foregår km væk fra fjorden, bevægede jægere før 1930 erne sig meget længere ind i landet og udnyttede hele højlandet. Undersøgelserne har identificeret mange hidtil ukendte "jæger senge", (cirkelformede stensætninger, hvor skind blev brugt som teltdug) samt et par jagtskjul i højlandet. Næsten alle identificerede fortidsminder i området er blevet fundet udenfor projektets anlægsområder. Såfremt en kulturelt vigtig lokalitet skulle blive forstyrret af anlægsarbejdet, vil medarbejdere fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv blive informeret, og disse vil dokumentere objektet og flytte det hvis det er relevant. Meget få konflikter med fortidsminder forventes Adgang til området Infrastrukturen i mineprojektet, herunder de 105 km vej mellem havneanlægget og minen, vil ikke være åben for offentlig trafik (private biler osv.), eller for andre offentlige arealanvendelser i minens driftsfase. Derfor vil projektet ikke ændre tilgængeligheden af de bagvedliggende områder Kumulative virkninger Isua jernmineprojektet vil være den eneste menneskelige aktivitet i Isua-området, med undtagelse af traditionel jagt og fiskeri samt lejlighedsvise turister, vandrere og forskere. Med de eksisterende anvendelser af området, forventes derfor ingen kumulative effekter. 0.9 Plan for nedlukning Når minedriften ophører, vil der være en nedlukningsfase, der vil vare mellem to og fire år. Herefter følger en efter-nedlukningsfase med kontrol- og overvågningsaktiviteter. Principperne for nedlukningen af minen er sammenfattet i VVM en, og miljøvirkningerne er vurderet. Principperne er følgende: Mineaktiviteter vil blive afsluttet og nedlukningsaktiviteter påbegyndes, herunder Alle brændstoffer, metaller etc. (ikke lokale materialer undtagen beton og lignende byggematerialer) vil blive udskibet til formål, der på det tidspunkt er økonomisk og miljømæssigt mulige og egnede, dvs. at der sorteres til genbrug og bortskaffelse på de rette steder i Grønland eller andre steder. Alle faciliteter vil blive tømt for inventar, udstyr, vinduer, døre og andre bygningsdele og installationer, transporteret til havnen og fragtet væk til genbrug eller bortskaffelse. Beton og lignende bygningsmaterialer vil blive revet ned og deponeret på området efterfulgt af landskabspleje hvis nødvendigt. Minebruddet vil blive efterladt, som det er til naturlig oversvømmelse og tilisning, eftersom indlandsisen gradvist vil fylde bruddet ved dennes naturlige bevægelse. Tailingsbassinet vil permanent være dækket af vand med den nuværende vandstand Rørledninger og det dertilhørende udstyr vil blive demonteret og udskibet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

37 Vejen mellem havnen og minen vil blive udjævnet med terrænet, brudt ved åkrydsninger og efterladt til naturlige processer. Hvis det aftales med Grønlands regering, kan dele eller hele vejen overtages og vedligeholdes af regeringen. Havnen og alle anlæg vil blive afviklet og nedrevet. Hvis det ønskes og aftales, kan importkajen og nogle af de dertilhørende anlæg efterlades til overtagelse af det grønlandske samfund. Landskabspleje ved alle områder indenfor projektets fodaftryk der er egnede til reetablering. Miljøbelastningen vil i et vist omfang være identisk med anlægsfasen, men med mindre intensitet og væsentlig mindre arbejdsstyrke. Hovedaktiviteterne i efter-nedlukningsfasen vil omfatte: Miljøovervågning Årligt generelt tilsyn af området der lå inden for projektets fodaftryk Udgifter til nedlukining af minen med afmontering af alle komponenter og transport til Taseraarsuk er vurderet tio 224 millioner USD 0.10 Afværgeforanstaltninger af negative virkninger Afværgeforanstaltninger er indarbejdet i projektet for at forebygge og reducere negative miljøvirkninger. Mange af afværgeforanstaltningerne har været en del af strategien og planlægningen af projektet fra begyndelsen. Supplerende afværgeforanstaltninger er blevet identificeret under VVM-forløbet og vil blive integreret ved anlæg, drift og nedlukning samt overvågning af projektet Miljøforvaltning og overvågning Miljøforvaltning En detaljeret miljøplan (Environment Management Plan - EMP) vil blive udarbejdet med det formål at implementere sikkerhedsforanstaltninger, afværgeforanstaltninger og andre forvaltningsforanstaltninger, der er identificeret i VVM en. Et konceptuelt udkast indgår i VVM en. Miljøplanen sikrer, at love, regler og retningslinjer fra de grønlandske myndigheder overholdes og projektet forvaltes i retning af en forebyggende, effektiv opnåelse af miljømæssig bæredygtighed. Ansvar og procedurer for implementeringen af afværgeforanstaltninger vil blive defineret i planen. Tilgangen til planen vil være dynamisk, og den vil blive opdateret og forbedret, som projektet skrider frem Miljøovervågning Før anlægsfasen påbegyndes, igangsættes et miljøovervågningsprogram, der vil fortsætte under drifts-, nedluknings- og efter-nedlukningsfaserne. Overvågningen vil blive designet til at vurdere den miljømæssige status og tendenser i projektområdet, inklusiv forstyrrelser og foru- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

38 rening. Indikatorerne og emnerne, der skal overvåges, er identificeret ud fra resultaterne af denne VVM. Der vil være periodevis afrapportering af målinger, resultater og systematisk evaluering baseret på metoder og retningslinjer fra EU og Danmark for grønt regnskab og afrapportering. Rammerne for en miljøovervågningsplan (Environmental Monitoring Plan EmoP) er inkluderet i VVM en. Miljøovervågningsplanen definerer parametre, lokaliteter, metoder og hyppighed af overvågning og afrapportering. Miljøovervågningsplanen vil sikre en systematisk og strategisk tilgang til indsamling, oparbejdning og afrapportering af miljømæssige observationer og data over hele perioden. Overvågningsprogrammet vil jævnligt blive revideret af Råstofdirektoratet og London Mining for at sikre, at alle behov dækkes. Overvågningsprogrammet vil: være i overensstemmelse med Råstofdirektoratets specifikationer i tilladelsen identificere enhver miljøhændelse, spild eller udslip på land, i vand eller i atmosfæren identificere enhver klage modtaget identificere ændringer i flora og fauna og overvågningsplanen vil omfatte følgende elementer: 1. Landskab 2. Vegetation 3. Rensdyr 4. Marine pattedyr 5. Lokalt klima 6. Luftudledning og luftkvalitet 7. Forbrug og håndtering af olie, spildhændelser 8. Forbrug og håndtering af procestilsætningsstoffer, spildhændelser 9. Hydrologi og forbrug af vand under driften 10. Vandkvalitet på specifikke moniteringsstationer 11. Marin bundfauna i havnen 12. Støj 13. Farligt affald Generel journalføring af problemer med drikkevandsforsyningen, mængder af spildevand, håndtering og mængder af affald og genbrug osv. forventes at være en del af den rutinemæssige drift. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

39 KONKLUSION AF VVM Jernmineprojektet Isua er et meget stort mineprojekt som indeholder bygningen af store anlæg og mange aktiviteter. På trods af størrelsen og kompleksiteten af projektet, er den overordnede konklusion, at miljøvirkninger i form af forureninger og forstyrrelser vil være begrænsede. De miljømæssige fodaftryk er både begrænsede i geografisk udstrækning og i miljømæssig betydning med få permanente virkninger efter afslutning af mineprojektet. Årsagen til de begrænsede virkninger, er en kombination af følgende: For det første omfatter projektets en række metoder, kontrolmålinger og teknologier, der anses for at være de bedst tilgængelige teknikker med den bedste miljøpraksis. Dette vil begrænse risikoen for forurening samt reducere udledninger fra processerne og medføre at gældende standarder/retningslinjer kan overholdes, For det andet, giver de naturlige tilstande omkring jernmalm forekomsten og malmens geokemiske sammensætning et meget lille forureningspotentiale og kan klassificeres som ikke-potentielt-syredannende. For det tredje, er området fjerntliggende og ubeboet. Uundgåelige konsekvenser som støj, visuelle forstyrrelser og andre gener forbundet med mineprojektet er således ikke i konflikt med mennesker, omend de besøgende, der indimellem måtte komme i området, kunne opfatte det som en gene. For det fjerde, er området omkring projektets infrastruktur meget stort, hvilket gør det muligt for områdets vilde dyr, der muligvis vil blive forstyrret af aktiviteterne, at finde tilsvarende områder i regionen uden væsentlige påvirkninger af den samlede population. Ingen truede eller sårbare habitater eller arter vil blive påvirket For det femte, er minen og procesanlægget placeret i et barskt og koldt område i stor højde med adgang til to søer, hvor biodiversiteten er meget begrænset, men som indeholder rigelige vandressourcer. Forholdene er således ideelle til mineforarbejdning og opbevaring af diverse restprodukter (tailings) VVM ens hovedkonklusioner i relation til de fysiske forhold, naturforhold, menneskers anvendelse af naturen og miljømæssige risici er følgende: Virkninger på det fysiske miljø Landskabsmæssige ændringer af landskabet er uundgåelige og anlæggene vil have en visuel effekt, som primært vil have betydning i anlægs- og driftsfasen. Landskabspleje i forbindelse med nedlukningsfasen, vil til en vis grad mindske de visuelle forstyrrelser, hvorefter den naturlige udvikling i det lange løb vil mindske dem yderligere. Minebruddet og området med gråbjerg vil forblive som en ændring af landskabet. Med tiden vil minebruddet dog blive dækket af indlandsisen. Tailings vil forblive under vandoverfladen i tailingsbassinet og vil således være ude af syne. Projektområdet befinder sig langt fra byer og bygder, hvorfor landskabsmæssige ændringer kun vil ses af jægere, turister og andre besøgende. Samlet set vurderes påvirkningerne af landskabet som værende af medium betydning. Det eneste sted hvor udledning fra projektet til ferskvandsmiljøet vil forekomme, er til tailingsbassinet (Sø 750). Søen er naturligt uklar, med et højt indhold af opslæmmet materiale i kon- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

40 centrationer over Grønlands vejledende grænseværdier for vandkvalitet i det omgivende miljø i forbindelse med minedrift. Projektaktiviteterne vil tilføre små til moderate mængder af metaller, næringsstoffer, suspenderede partikler samt rester af procestilsætningsstoffer til søen. Ved analyse, modellering og efterfølgende evalueringer, forudsiges kun ubetydelige effekter på vandmiljøet nedstrøms fra Sø 750. Sammenfattende vurderes påvirkningen på vandkvaliteten som værende lav. Udledning til havmiljøet sker fra industrianlægget ved havneområdet, og vil finde sted igennem et sedimentationsbassin til Taserârssuk bugt. Koncentrationer af metaller i vandet fra dette udløb forventes, at ligge under eller lidt over de vejledende retningslinjer for vandkvalitet i det omgivende miljø. Udløbet af kemiske tilsætningsstoffer forventes at overstige toksiske niveauer. En fortynding på 2-10 gange er nødvendig for at opnå ikke-giftige niveauer, og dette kan opnås ved lokal-skala opblanding i det marine miljø. I nærområdet ved minen, vil støv og emissioner fra kraftværket overskride grænseværdier for luftkvalitet, men størstedelen af det påvirkede område ligger indenfor projektområdet eller indlandsisen. Virkningen vurderes som lav. Energi til projektet vil blive leveret i form af arktisk diesel, som benyttes til drift af generatorer, motorer og køretøjer. I driftsfasen vil mineprojektet tegne sig for en stigning på 82 % af Grønlands samlede CO 2 -udledning i forhold til det nuværende niveau. I forhold til Danmarks samlede CO 2 -udledning, vil mineprojektet øge Grønlands andel fra 1,3 % til 2,4 %. Projektets støjmæssige fodaftryk vil være mærkbart i en radius på op til 5 km omkring minen, op til 2 km omkring havnen og omkring 1 km fra tilkørselsvejen. Det meste af det støjmæssige fodaftryk ved minen, vil være ved indlandsisen eller inden for projektområdet. Virkninger på miljøet Projektaktiviteterne vil indebære nogen forstyrrelse af rensdyr og andet dyreliv på landjorden. Dette vil primært forekomme under anlægsfasen, når op til 3300 arbejdere er aktive ved anlæg af havnefaciliteter, vej-og rørføringer samt ved minen. Når driftsfasen begynder, vil forstyrrelsesgraden blive reduceret. Med forskellige afværgeforanstaltninger, såsom regulering af trafikken mellem havneområdet og minen, samt regulering af personalets adgang til de omgivende landområder, vurderes den samlede virkning som værende medium i anlægsperioden og driftsfasen. Rør- og vejføringen kan potentielt hæmme rensdyrs passage mellem deres sommer- og vinterområder, fourageringsområder og kælvningsområder. Omfattende undersøgelser er blevet gennemført for at analysere hvordan dette kan undgås, og det vurderes at kunne afværges ved anlæg af ramper på tværs af veje og rørledningen. Ramper vil derfor blive etableret på lokaliteter ved eksisterende veksler og andre områder som vurderes vigtige for rensdyr. Ved gennemførelse af disse afværgeforanstaltninger vurderes effekten som lav. Ingen truede eller sjældne arter samt naturtyper vil blive påvirket af projektet. De habitater som vil blive berørt af anlægsarbejdet er almindelige og udbredte i regionen. Ud fra dette, vurderes den potentielle påvirkning af habitater, som værende lav. Den potentielle forstyrrelse fra passerende skibe er blevet vurderet i forhold til hvaler, sæler, fuglekolonier og overvintrende fugle i Godthåbsfjorden. Ved implementeringen af forskellige afværgeforanstaltninger, vurderes denne potentielle påvirkning som værende lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

41 Virkninger på menneskers anvendelse af miljøet Projektområdet er beliggende i et øde og fjerntliggende naturområde uden permanente bosættelser. Området benyttes dog til rekreative formål såsom jagt og fiskeri. Rekreative brugere vil blive fortrængt fra havneområdet. Men der findes alternative områder til brug ved landing eller camping i andre dele af Qugssuk fjorden. Der vil, af sikkerhedsmæssige årsager, blive ansøgt om indførelse af en om en jagtfri zone på nogle kilometer fra projektområdets infrastruktur. Muligheder for jagt vil forblive uændret i det øvrige område. Da størrelsen på områder med begrænsninger er relativt lille set i forhold til de omkringliggende arealer, vurderes virkningen som værende lav. Potentielle konsekvenser for kulturelt betydningsfulde lokaliteter i Isua-området er blevet vurderet. Ingen arkæologiske fund er blevet lokaliseret indenfor projektområdet. Påvirkningen i den henseende vurderes som værende lav. Miljømæssige risikofaktorer Miljømæssige risikofaktorer omfatter risikoen for udslip af skadelige stoffer såsom brændstoffer eller procestilsætningsstoffer til miljøet. Der er betydelig international erfaring med at reducere disse risici i den arktiske mineindustri. Risici vil blive minimeret ved forebyggende foranstaltninger i produktionen, tilstedeværelse og anvendelse af passende udstyr samt ved at benytte veluddannet personale. Disse tiltag vil reducere risikoen for uheld og episoder samt følgevirkninger af disse. Igennem en lang projektperiode vil enkelte hændelser uundgåeligt forekomme. Selv om en kvantitativ risikovurdering ikke er omfattet af en VVM, er de miljømæssige risici kvalitativt vurderet og fundet til at være lav. Alternative løsninger Vurderingen af alternative løsningsforslag er en vigtig del af gennemførslen af en VVM. Grundlaget for sammenligning af virkningerne for forskellige løsningsforslag er "nul-alternativet", dvs. at projektet ikke gennemføres. Tidligt i planlægningsprocessen blev det undersøgt hvorvidt vandkraft delvist kunne erstatte fossile energikilder i projektet. Det alternative forslag til energikilde i projektet blev fravalgt, dels fordi vandressourcerne i regionen i øjeblikket er ved at blive undersøgt i relation til udnyttelse i andre projekter, og dels fordi studier af vandkraftalternativer i forbindelse med Isua projektet har vist, at vandkraft ikke er økonomisk attraktiv. Yderligere har der været vurderet specifikke alternative planer for placering af havneområdet, vejføringer samt placering af udledningen til det marine miljø. Specifikke forhold i VVM processen De visuelle landskabelige ændringer af området er en integreret del af et mineprojekt, men vil ved nærværende mineprojekt være relativt beskeden, hvilket til dels skyldes placeringen af restprodukterne (tailings) i tailingsbassinet. Energiproduktion og CO 2 frigivelse er et problem som alle energikrævende industrier i Grønland står overfor på grund af den lille befolkning og et ikke-industrialiseret samfund som har et relativt begrænset energibehov. Forstyrrelse og fordrivelse af dyreliv samt forstyrrelse af jagtmæssige og rekreative aktiviteter vil kun finde sted i beskedent omfang. Udledning af materiale til ferskvandsområder og det marine miljø vil være af begrænset omfang, fordi en naturlig sø benyttes til deponering af tailings. Udledningen vil blive moniteret og teknikker løbende forbedret. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

42 Nedenstående tabel indeholder andre miljømæssige aspekter som er behandlet i VVMprocessen og viser også de overordnede vurderinger af specifikke effekter og foreslåede afværgeforanstaltninger. Overordnet konklusion, Størstedelen af de oplistede påvirkninger vil være koncentreret indenfor projektområdet, eller som lokalt afgrænset inden for nogle få kilometer fra den pågældende aktivitet. De fleste påvirkninger vil tidsmæssigt ligge indenfor minens levetid. Enkelte påvirkninger vil være af permanent karakter, herunder de permanente ændringer af landskabet omkring Isua bjerget. På trods af størrelsen og kompleksiteten af projektet, vurderes de potentielle miljømæssige effekter at være karakteriseret indenfor en skala fra Meget Lav til Middel effekt. Der er ikke identificeret aktiviteter der kan have en signifikant Høj indvirkning på miljøet. Påvirkninger Signifikans Ændring af visuelle og landskabsmæssige forhold Hydrologiske ændringer Erosion Ferskvandsmiljøet Det marine miljø Fast affald Støv Emissioner til luften Lyd Rensdyr forstyrrelse og fordrivelse Rensdyr barriereeffekt af rørledningen Andre terrestriske dyr, terrestriske fugle Marine pattedyr & fugle. Forstyrrelse fra skibsfart Terrestriske habitater Ferskvandshabitater Marinehabitater Introduktion of ikke-hjemmehørende arter Hindring af andre landskabelige anvendelser (jagt og fiskeri) Miljømæssige risici terrestrisk og ferskvand Miljømæssige risici Marint miljø. Spild under drift Miljømæssige risici Marint miljø. Spild ved ulykke Middel (anlægsfase) Lav (driftsfase) Lav Lav Lav Middel Lav Lav Lav Lav Middel Lav Lav Lav Lav Meget Lav Meget Lav Meget Lav Meget Lav Lav Lav Lav Lav VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

43 1 INDLEDNING Denne rapport er en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Isua jernmineprojektet i Grønland, beliggende nord for Godthåbsfjorden og ca. 150 km nordøst for Nuuk. VVM-rapporten er en del af ansøgningen om udvindingslicens fra London Mining Greenland A/S. I henhold til Råstofloven fremsendes ansøgningen til Råstofdirektoratet i Grønland (BMP), der administrerer godkendelsen af mineprojekter i Grønland. Ifølge Råstofloven er Råstofdirektoratet den myndighed, der er ansvarlig for at styre og koordinere tilladelsesprocessen for mineprojekter. VVM en er gennemført i overensstemmelse med de officielle retningslinjer fra Råstofdirektoratet jf. BMP guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland 2. udgave (på engelsk), januar 2011 /BMP 2011/. Ifølge Råstofdirektoratets bestemmelser, skal VVM-hovedrapporten være tilgængelig på engelsk og grønlandsk. Det ikke-tekniske resumé findes ligeledes på engelsk, grønlandsk og dansk. Desuden omfatter VVM-hovedrapporten ti bilag (Annex 1-10), der giver detaljerede beskrivelser af miljøet og konsekvensvurderinger. Alle de vigtige resultater og konklusioner fra bilagene er sammenfattet i VVM-hovedrapporten. VVM en er baseret på en omfattende teknisk beskrivelse af projektets komponenter præsenteret i Lønsomhedsundersøgelsen (BFS Bankable feasibility study) /BFS 2012/ for Isua projektet med en kapacitet på 15 Mtpa (millioner tons pro anno). Lønsomhedsstudiet blev udført af ingeniørfirmaet SNC Lavalin Inc. på vegne af London Mining og blev afsluttet i marts VVM en er udført af det uafhængige konsulentfirma Orbicon A/S (Danmark) med support fra Orbicon Greenland A/S. Orbicon har indgået en kontrakt med London Mining PLC. Rapporten er baseret på basismiljøundersøgelser udført af Orbicon i Golder Associates (Sverige) har været involveret som underrådgiver for Orbicon og ansvarlig for modellering af luftkvalitet og gennemgang af geokemiske prøver. Omfattende geokemiske prøver af gråbjerg og tailings (restprodukter) blev gennemført i af SGS Lakefield (Canada), der leverede laboratoriearbejde til de geokemiske prøver og AMEC (Canada), der leverede vurdering og afrapportering af prøveresultater under separate kontrakter med London Mining. Tangerine Inc. (Canada) har været involveret i opstilling af rammer for en af komponenterne i VVM en, nemlig miljøplanen. Denne VVM rapport blev afleveret til Råstofdirektoratet i maj Råstofdirektoratet foretog derefter en gennemgang af rapporten og fremsendte sine kommentarer i juni 2012; VVM rapporten blev derefter opdateret efter Råstofdirektoratets anvisninger, hvorefter den blev genfremsendt i juli med henblik på offentlig høring. Til den offentlige høring er også udarbejdet engelske og grønlandske versioner af VVM rapporten. Den offentlige høring forventes gennemført i anden halvdel af 2012, og de tilbagemeldinger som modtages, vil derefter blive indarbejdet i den endelige version. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

44 1.1 Rammer for projektet Isua jernmineprojektet ligger i Grønland, ca. 150 km nordøst for Grønlands hovedstad Nuuk. Grønland er et selvstændigt land indenfor kongeriget Danmark og er beboet af grønlændere, eller Kalaallit, der hovedsageligt består af inuitbefolkningen sammen med danskere og andre europæere. Den danske stat anerkendte grønlændere som et folk i 2009, hvor det grønlandske selvstyre blev indført. For flere detaljer omkring det grønlandske samfund, den politiske struktur, økonomi og kulturelle aspekter, henvises der til vurderingen af sociale og økonomiske virkninger for Isua projektet /Grontmij 2012/. Isua projektet bliver formentlig det første stor-skala mineprojekt, der skal udvikles i Grønland. Isua jernmalm ressourcen ligger på grænsen af - og delvist under - Indlandsisen i omkring m højde. Toppen af Isua bjerget ligger i m højde. Projektet omfatter oprettelse af et åbent minebrud, et procesanlæg til oparbejdning af jernmalm, et produkttransportsystem til havnen via en produktrørledning, havnefaciliteter ved Godthåbsfjorden (Qugssuk sidefjorden), en 105 km lang vej mellem havnen og minen, en mulig fremtidig landingsbane og alle andre nødvendige faciliteter og infrastrukturer inklusiv kraftværker. Projektdesignet er baseret på en årlig produktion af 15 millioner tons jernkoncentrat (Mtpa) indeholdende 70,2 % Fe. Minens levetid er planlagt til 15 år, men den har potentiale til at blive forlænget hvis yderligere jernmalmressourcer kan bekræftes ved efterforskningsboringer under driftsfasen af minen. Udvindingslicensen forventes at blive givet i 2012 og anlægsperioden kan derefter begynde i tredje eller fjerde kvartal af Det er planlagt at minen tages i drift i fjerde kvartal VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

45 1.2 London Mining London Mining PLC er et ressourceudviklingsselskab, hvis hovedaktiviteter er udvikling og drift af jernminer der leverer råmaterialer til stålproduktionsindustrien. Selskabet blev dannet i 2005 og har base i England (UK). Selskabet blev listet på Londons AIM i november London Mining Greenland A/S blev dannet i 2008 med henblik på drift i Grønland. Ansøgningen om udvindingstilladelse vil blive fremsendt af London Mining Greenland A/S, da tilladelser til udvinding udelukkende gives til grønlandske aktionærselskaber. 1.3 Projekthistorie De geologiske formationer i Isukasia og tilhørende jernmalmforekomster blev først opdaget af det danske selskab Kryolitselskabet Øresund A/S under feltaktiviteter i Ejerskabet af licensen har tidligere skiftet hænder adskillige gange: 1965 Kryolitselskabet Øresund 1971 Marcona Corporation 1995 Rio Tinto 2005 London Mining Plc. (London Mining Greenland A/S) I 2005 opkøbte London Mining det 26 km 2 store Isua licensområde omkring Isua bjerget i Grønland (Licence no. 2009/16). Efterforskningsaktiviteterne begyndte i 2006 og toppede i 2010 og I marts 2012 rapporterede London Mining en anslået JORC ressource på 1,1 milliarder tons jernmalm, der gennemsnitlig indeholder 32,2 % Fe. En forundersøgelse af lønsomheden (PFS fra engelsk: Pre-feasibility Study ) blev gennemført for London Mining af ingeniørfirmaet SNC Lavalin Inc. (Canada) i februar 2010, rettet mod en produktion på 5 Mtpa. Undersøgelsen blev opgraderet i juni 2010 baseret på 10 Mtpa drift med en indledende driftstid på 21 år. I februar 2011 offentliggjorde London Mining resultaterne af en 15 Mtpa scopingundersøgelse med en driftstid på15 år. Lønsomhedsundersøgelsen (BFS) af de 15 Mtpa blev afsluttet i marts Lønsomhedsundersøgelsen er grundlaget for denne VVM /BFS 2012/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

46 2 LOVGIVNING I RELATION TIL PROJEKTET Dette kapitel beskriver de lovgivningsmæssige rammer for miljøforhold i relation til projektet. Kapitlet er en introduktion til de vigtigste grønlandske love og nogle af de vigtigste internationale aftaler på dette område. Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Selvstyret blev indført i Den 21. juni 2009 trådte der en ny lov for Grønlands selvstyre i kraft, der giver Grønlands regering mulighed for at overtage forvaltningen af naturressourcerne. Umiddelbart efter besluttede Naalakkersuisut (regeringen i Grønland) at overtage forvaltningen af råstofsektoren. Råstofdirektoratet (BMP Bureau of Minerals and Petroleum) i Grønland er nu den myndighed, der forvalter alle råstofaktiviteter i Grønland. 2.1 Grønlandsk lovgivning Efter Grønland fik ansvar for regulering og forvaltning af råstofsektoren, blev der fra 1. januar 2010 indført en ny lov om råstoffer i Grønland (Råstofloven, Inatsisartut-lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor). Denne lov er retsgrundlaget for forvaltningen af råstofsektoren, dvs. alle forhold vedrørende mineralske ressourcer, herunder miljø-og naturbeskyttelse Råstofloven Den nye råstoflov fra 2010 svarer til den tidligere råstoflov fra 1998, men indeholder flere nye bestemmelser, bl.a. nye kapitler om miljø, natur og klima. Desuden står der i loven, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse (VVM), før der kan gives tilladelse til udvinding af råstoffer. Ifølge Råstofloven kan alle miljømæssige forhold og andre forhold forvaltes i medfør af loven og indgå i forvaltningen af tilladelserne. Blandt de vigtigste aspekter i bestemmelserne er følgende: Planlægning og tilrettelæggelse af alle anlæg og aktiviteter, sådan at der sker mindst mulig forurening, forstyrrelser eller andre miljøpåvirkninger ( 53) Brug af de bedste tilgængelige teknikker, herunder af de mindst forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer og teknologier ( 52) Undgåelse af forringelser og negative virkninger på klimaet ( 56) Undgåelse forringelse af naturen og levesteder i udpegede nationale og internationale naturbeskyttelsesområder og arter ( 60). For at udføre minedrift i Grønland skal en licensholder af et efterforskningsområde først ansøge om og opnå en udvindingstilladelse. En udvindingstilladelse udstedes i henhold til 29 i Råstofloven. En ansøgning om udvindingstilldelse kræver følgende dokumentation: En redegørelse for hvilket område, som ønskes udvundet, i hvilket omfang og på hvilke betingelser Et Lønsomhedsstudie (Bankable Feasibility Study - BFS) En Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

47 En Social Konseksvensvurdering (SIA) Forudsat at udvindingstilladelsen kan opnåes, skal der ligeledes søges om og opnås tilladelse efter 19 og 43 i Råstofloven. Dette er en udvindingsplan og en plan og garanti for nedlukning af minen. Denne del bliver typisk opdateret flere gange i minens levetid. Når tilladelserne efter 19 og 43 er opnået, skal der efterfølgende foreligge en tilladelse efter 86 i Råstofloven, med beskrivelse af alle specifikke anlægsarbejder, processer, køretøjer, og udstyr, etc. Råstofdirektoratet vil typisk kræve én samlet ansøgning for at opnå 86 godkendelser, der i et samlet dokument godkender alle detaljer. Den enkelte 86 godkendelse skal fornyes årligt. Ofte vælger en ansøger at aflevere ansøgningen om udvindingstilladelse efter 19 og 43 samt ansøgning efter 86 godkendelse på samme tid og Råstofdirektoratet vil i dette tilfælde behandle ansøgningen samlet Råstofdirektoratets Retningslinjer for mineselskaber (BMP Guidelines) De lovmæssige rammer for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) findes i 73 og 74 i råstofloven. Retningslinjer, om selve indholdet og processen for en VVM findes i: "Råstofdirektoratets retningslinjer - til udarbejdelse af en eventuel vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for ansøgning om råstofudvinding i Grønland" (BMP Guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland.) Den første version er fra marts 2007, mens en opdateret version blev udgivet i januar Ud over en VVM kræves der ( 76 og 77) gennemført en vurdering af sociale virkninger (SIA). I november 2009 udgav Råstofdirektoratet "Retningslinjer for vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed i forbindelse med mineprojekter i Grønland" Råstofdirektoratets vejledning i miljøgrænseværdier Udformningen af VVM for Isua jernmineprojektet er udført i overenestemmelse med omfang og struktur som specificeret i Råstofdirektoratets Vejledning for udarbejdelse af VVM for mineprojekteter. Vejledningen beskriver også en metode for fastlæggelse af forskellige grænseværdier for udledninger (emissionsværdier), herunder følgende (citeret fra vejledningens, side 9): Grønlandske myndigheder har ikke fastlagt værdier for acceptable miljømæssige forureningsniveauer. Vejledende værdier må derfor tilpasses fra andre landes lovgivning. Grønland er en del af Arktis og det er derfor naturligt at tilpasse vejledende værdier fra andre arktiske lande fx Canada. Eftersom Grønland er nært knyttet til Danmark, er det ligelede indlysende at tilpasse vejledninger fra Danmark. Da Danmark er den del af EU, er mange danske standarder implementeret ud fra EU direktiver. Hvilke vejledninger der vælges aftales sammen med Råstofdirektoratet. Ovenstående tilgang, som er specificeret af Råstofdirektoratet, har været fulgt i denne VVM med hensyn til emissionsværdier for luft, støj, vand, affald, herunder farligt affald og andre parametre og dette har været grundlaget for det ingenørmæssige design. Det skal bemærkes at Råstofdirektoratet har fastlagt værdier for vandkvalitet i det omgivende miljø og disse har indgået i design og forslag til miljøovervågning. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

48 2.2 Internationale forpligtelser Grønland har tilsluttet sig en række internationale konventioner og organisationer om natur og miljø, enten som selvstændigt medlem eller som en del af rigsfællesskabet. Blandt disse konventioner og organisationer er: Om fugle og fuglebeskyttelse: Circumpolar Eider Conservation Strategy, der har til formål at beskytte ederfugle i de cirkumpolare lande. Ramsar Konventionen, der har til formål at beskytte vådområder af international betydning, især vådområder i relation til fugle. Om terrestrisk biodiversitet: Bonn Konventionen (Convention on the Conservation of Migratory Species of Wild Animals) er en mellemstatslig traktat, der har til formål at bevare de vildtlevende dyrearter, der til lands, på vandet eller i luften regelmæssigt krydser landegrænser. International Union for Conservation of Nature (IUCN) er en international organisation, dedikeret til bevarelsen af naturressourcer. IUCN udgiver løbende en "Rødliste", der samler oplysninger fra et netværk af miljøorganisationer for derved at vurdere hvilke arter, der er mest truede. Konventionen om biologisk diversitet (CBD) har til formål at bevare den biologiske mangfoldighed, sikre bæredygtig anvendelse af dens elementer samt retfærdig og ligelig deling af udbytter, der stammer fra genetiske ressourcer. The Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF) er Arktisk Råds arbejdsgruppe for biodiversitet, der har mandat til at beskytte arktisk biodiversitet og formidle resultaterne til regeringerne og beboerne i Arktis, for at medvirke til at fremme fremgangsmåder, der kan sikre bæredygtighed for de levende ressourcer i Arktis. Om marine pattedyr etc.: Den internationale Hvalfangstkommission har til formål at bevare hvalbestande, herunder at sætte grænser for antal og størrelse af hvaler, som må fanges. The North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO) er et internationalt organ for samarbejde om bevarelse, forvaltning og studier af havpattedyr i Nordatlanten The Canada/Greenland Joint Commission on Conservation and Management of Narwhal and Beluga (JCNB) indsamler viden og kommer med anbefalinger om den maksimale årlige fangst af narhval og hvidhval. Washingtonkonventionen/CITES omfatter bæredygtig forvaltning og handel med truede dyr og planter. Om andre natur- og miljøforhold: United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) er en international traktat, hvor industrilande er forpligtet til at indføre foranstaltninger med henblik på at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren samt at yde bistand til udviklingslande. UNESCO s Verdensarvskonvention er et globalt instrument til beskyttelse af lokaliteter af kultur- og naturarv. I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO s verdensarvsliste. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

49 UNESCO s World Network of Biosphere Reserves dækker international udpegede beskyttede områder kendt som biosfærereserver inklusiv UNESCOs program "Mennesket og biosfæren" (Man and Biosphere Program, MAB) Agreement on Conservation of Polar Bears, der er en international aftale mellem stater i Arktis, der beskytter isbjørnen i de cirkumpolare lande. 2.3 Regelsæt for skibsfart De maritime lovregler og forskrifter for Grønland er de danske forskrifter, suppleret med forskellige særlige forskrifter for sejlads i arktiske områder. Hovedparten af disse regler handler om tekniske forhold, medens nogle få er relevante for en VVM. Forskrifter og kodekser, der administreres af IMO (den internationale Søfartsorganisation) samt internationale konventioner vedtaget i Danmark gælder også i Grønland. En række internationale forskrifter og konventioner retter sig mod miljøforhold. Det gælder MARPOL-konventionen med bilag (1973/78 Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe), Ballastvandkonventionen (2004 Den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter) samt OPRC-konventionen ( Den internationale konvention om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening). På grund af de specielle forhold for sejladsen i Grønland har Søfartsstyrelsen indført en sikkerhedspakke, der indeholder særlige grønlandske emner (jf. Sikkerhedspakken indeholder følgende bekendtgørelser og anbefalinger, der er relevante for VVM: Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 417 af 28. maj 2009: Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium. IMO anbefaling A.1024 (26). Retningslinjer for skibe der opererer i polare farvande. En særlig aftale er indgået mellem Råstofdirektoratet og den danske Søfartsstyrelse i form af "Vejledning om undersøgelse af sejladssikkerhed i forbindelse med råstofindvindingsprojekter i Grønland som grundlag for sejlads i driftsfasen" (2011). Vejledningen beskriver indholdet af den sejladssikkerhedsundersøgelse, der skal gennemføres før udvindingsaktiviteterne kan begynde. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

50 3 VVM PROCES OG METODE VVM betyder vurdering af virkninger på miljøet. Dette kapitel beskriver baggrunden for en VVM, ud fra de grønlandske retningslinjer og de metoder, der er anvendt. Det overordnede formål med en VVM er at identificere, vurdere, formidle og afværge de potentielle miljømæssige virkninger fra det planlagte mineprojekt. I en VVM undersøges mulige virkninger i alle projektets fire faser, dvs. under anlæg, drift og nedlukning samt efter nedlukning. Hvor det måtte være relevant, foreslås der afværgeforanstaltninger til at undgå eller minimere uønskede virkninger på miljøet. 3.1 VVM-retningslinjer for råstofprojekter Råstofdirektoratet (BMP) har udstedt en vejledning om udarbejdelsen af VVM-rapporter for råstofudvindingsprojekter i Grønland. De vigtigste faser af processen er illustreret på Figur 3.1. Figur 3.1 Det overordnede projektforløb for miner inklusiv de vigtigste faser i VVM-processen /BMP 2011/. På dansk: Område upåvirket af mineprojekt Efterforskningsfase (Scoping, Plan for miljøundersøgelser) Miljøundersøgelser (Basisundersøgelser, projektrelaterede undersøgelser. Typisk 2-3 år forud for VVM) VVM (lønsomhedsundersøgelse, nedlukningsplan) Projektgodkendelse (anlæg, minestart) Udvindingsfase (miljøplan, overvågning) Nedlukning af mine, reetablering Efter nedlukning, overvågning. Ifølge retningslinjerne omfatter VVM-proceduren en periode med miljøundersøgelser, der ligger nogle år før selve VVM en udarbejdes. Disse basisundersøgelser foretages for at beskrive eksisterende forhold, også variationerne årstiderne og årene imellem. En VVM bør også omhandle miljøovervågningsprogrammer, samt behovet for miljøovervågning efter nedlukningen. På denne måde dækkes alle faser af et råstofudvindingsprojekt. 3.2 Miljømæssig scoping og undersøgelsesprogram Første trin i VVM-processen er en scoping, dvs. en proces hvor man udpeger de aktiviteter i det kommende projekt, der potentielt kan påvirke miljøet. Scopingen tjener også til at udpege de emneområder, hvor der kræves nye miljøundersøgelser for at få fat i de informationer, som er nødvendige for at udarbejde en fyldestgørende VVM. De vigtigste resultater fra scoping- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

51 Projektets medarbejder Øvrige befolkning Udstødningsgasser / støv Støj / vibrationer Udvaskning af metaller til vand Vandforurening (HC, NO3, NH3, syre, partikler) Fysiske miljø (landskab) Luft Ferske og marine vandområder Flora & fauna (incl rensdyr, marine pattedyr) processen af Isua projektet er sammenfattet i Figur 3.2. Før selve EIA processen blev igangsat, blev resultaterne af scopingen fremsendt til Råstofdirektoratet til kommentering. Væsentlige aspekter som skal vurderes i VVM Mennesker som kan påvirkes Potential påvirkning fra aktiviteten (forurening - udledning) Modtagere (receptor for forstyrrelse og påvirkning) Anlægs-, drifts- og nedluknings aktiviteter Mine og proces anlæg Åbent mine brud (sprængning, etc) x Ω,4 Ω,5 Ω,7 Ω,6 Ω,4 Ω,7 Arbejdsvej fra minebrud (5 km) x Ω,4 Ω,5 Ω,4 Knusning og proces anlæg x Ω,4 Ω,5 Ω,4 Depot bassin (tailings) Ω,7,8 Ω,7,8 Ω,7,8 Deponi for gråbjerg Ω,4 Ω,5 Ω,8 Ω,8 Ω,4 Ω,8 Deponi for gletjer is Ω,4 Ω,5 Ω,4 Kraftværk (128 MW) x Ω,4,9 Ω,5 Ω,4 Bolig- og opholdsfaciliteter Ω,4 Ω,5 Transport aktiviteter Produktrørledning (104 km) Ω,6 Ω,6,7 Ω,1,2 Brændstof rørledning (104 km) Ω,6 Ω,6,7 Ω,1,2 Adgangsvej, fra havn til mine (105 km) Ω,4 Ω,5 Ω,1,2 Landingsbane x Havn og produkthåndtering Afvandingsanlæg for jernkoncentrat x Lager facilitet for jernkoncentrat x Spildevand (fra opslæmning og alm spv.) x Ω,6 Ω,7 Ω,7,8 Ω,8 Skibslodsning (transportør) x Ω,4 Ω,5 Ω,6 Ω,4 Brændstoflagre x Ω,6 Ω,6 Ω,6 Kraftværk (32 MW) x Ω,4,9 Ω,5 Ω,4 Havn- og kaj anlæg x Ω,3,6 Skibstraffik (tørlastskibe, slæbebåde) x x Ω,6 Ω,6 Ω,3,6 Bolig- og opholdsfaciliteter x Ω,4 Ω,5 Signaturforklaring: x Ω,5 Mulig effekt fra en aktivitet som kan påvirke projektets medarbejdere eller øvrige befolkning uden for projektområdet Emnet ikke relevant eller vil blive behandlet i VVM uden detailstudier Der er særlig opmærksomhed på emnet eller usikkerhed om omfang. Emnet er behandlet i VVM baseret på en specifik vurdering fx. med en model, en særlig test eller feltundersøgelser og rapporteret i separat Annex nr. 5 til VVM'en (se oversigt over Annexer) Figur 3.2 Oversigt over væsentlige emner der indgår i VVM - scoping af jernmine projektet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

52 3.3 Projektrelaterede miljøundersøgelser Ud fra Råstofdirektoratets vejledning og scoping er der identificeret og gennemført følgende undersøgelser, der alle indgår som annexer til denne VVM: Tabel 3.1 Gennemførte emne-specifikke undersøgelser af miljøvirkninger. Annex Rapport (titel) Tema 1 The natural environment of the study area Baggrundsstudie om naturforhold, baseret på litteratur og forundersøgelser Især fokus på særligt værdifulde økologiske elementer (Valued Ecological Components, VEC). 2 Caribou population in the study area Gennemgang af litteratur og nyere undersøgelser. Status for rensdyr i undersøgelsesområdet samt vurdering af potentielle konsekvenser af projektet og relevante afværgeforanstaltninger. 3 Marine mammals and sea birds in Godthåbsfjord Gennemgang af litteratur og nyere undersøgelser, Oversigt over informationer om det marine miljø inklusiv marine pattedyr og fugle, der potentielt kan blive påvirket af skibsfart. Vurdering af potentielle virkninger og afværgeforanstaltninger. 4 Air quality assessment Undersøgelse og vurdering af udledningen af luft og støv fra kilder i Isua projektet. 5 Noise assessment Undersøgelse og modellering af støjpåvirkning fra projektets aktiviteter. 6 Oil and chemicals and assessment of potential impacts of spills Vurdering af potentielt spild, risici, virkninger og afværgeforanstaltninger. 7 Water management assessment Vurdering af hydrologi og vandkvalitet i søer, vandløb og marine områder. Potentielle virkninger og afværgeforanstaltninger. 8 Geochemical characterization and assessment of mine waste management Gennemgang og vurdering af det geokemiske prøvetagnings og analyseprogram, udført I for at vurdere potentialet for udvaskning af syredannende stoffer og metaller. 9 Hydropower development Preliminary Study Indledende studie til vurdering af en række alternativer for vandkraft. Undersøgelsen udført af SNC Lavalin som en del af lønsomhedsstudiet (BFS). 10 Environmental Management Plan (EMP) Rammer for den miljøforvaltningsplan, der skal udvikles for anlæg og drift af projektet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

53 3.4 Basisundersøgelser Ifølge Råstofdirektoratets retningslinjer er der i VVM-proceduren en periode, hvor der gennemføres basisundersøgelser, der skal dokumentere de naturlige forhold. Basisundersøgelserne blev udført fra 2008 til 2011 og er oplistet i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Basisundersøgelser af miljøet i relation til Isua Projektet, udført i Rapport (titel, år) Orbicon, The Isua Project, Greenland Report on field sampling in June July 2008 (31 pp.) Greenland National Museum & Archives, Archaeological Survey 2008, July 2008(17 pp.) Greenland National Museum & Archives, Archaeological Survey Isua Iron Ore Project 2009 (26 pp.) Greenland National Museum & Archives, Memo on Archaeological Survey, September 2011, November 14, 2011 (3 pp.) Orbicon Local use of natural resources in the Isua Iron Ore Mining Area, Sermersooq Municipality Orbicon, 2009a. Jensen, F.P.: The Isua Iron Ore Project, Southwest Greenland. Report on inventory of spring staging areas of Greenland White-fronted Goose in the Isua area. Report to London Mining. 24 pp. Emne Indsamling af saltvandsfisk, blæretang, blåmuslinger, dybhavsrejer, ferskvand, fjeldørreder, sediment, laver Arkæologisk feltundersøgelse Arkæologisk feltundersøgelse Arkæologisk feltundersøgelse Sociologisk undersøgelse Truede fuglearter Orbicon, 2009b. Jensen, F.P. The Isua Iron Ore Project, Truede fuglearter Southwest Greenland. Report on inventory of breeding Harlequin Duck in the Isua area. Report to London Mining. 20 pp. Orbicon, 2009c. Isua Iron Ore Project Southwest Greenland Report on the Ecological baseline sampling in June July and September 2009, October 2009 (14 pp.) Orbicon, The Isua Iron Ore Mining Project, Greenland. The natural environment of the project area. 2nd edition. 90 pp. Orbicon 2010a. The Isua Iron Ore Project, Southwest Greenland. Report on the ecological baseline sampling in June-July 2010 (23 pp.) Orbicon 2010b. Report on the bathymetric survey in June October Report prepared to London Mining. October Orbicon Caribou and vegetation survey August Data included in Annex 1 and 2 of the EIA report Indsamling af blæretang, blåmuslinger, sediment fra havbunden, ulk, fjeldørreder, dybhavsrejer, snekrabber, terrestrisk indsamling af snelaver, ferskvand, sediment, fjeldørreder i søer Litteraturgennemgang dyr, planter og levesteder. Indsamling af blæretang, blåmuslinger, sediment fra havbunden, ulke, fjeldørreder, dybhavsrejer, snekrabber, terrestrisk indsamling af snelaver, ferskvand, sediment, fjeldørreder fra søer Dybde (bathymetri) i de kystnære områder af Qugssuk Fjord Vegetationsanalyser i projektområdet og vurdering af rensdyrs krydsning af den planlagte linjeføring af vejen mellem havnen og minen. Vurdering af potentielle virkninger og afværgeforanstaltninger Orbicon 2011a. Acoustic Doppler Current Profile (ADCP) Vurdering af hydrografiske forhold i Qugssuk Fjord and Conductivity, Temperature and Depth (CTD) measurements at the Isua Port Site. Report prepared to London Mining, 14 September Orbicon 2011b. Hydrological Status Report Report prepared to London Mining, 10 November Orbicon 2011c. Glacier Melt Rate Study Report prepared to London Mining, 18 October 2011 Hydrologi i undersøgelsesområdet Afsmeltning og afsmeltningshastigheder i området omkring Isua bjerget VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

54 Orbicon 2011d. Note on 2010 Water Sampling and profiles at Lake 792 and Lake 750. Updated version with TSS Vandkvalitet i søer i Isua-området inklusiv Sø 792 og Sø 750 results and comments on Water Quality Parameters (January 2011) Grontmij Carl Bro A/S, Pre-EIA report for the Environmental Impact Assessment. Report prepared for London Mining, October Asiaq 2010, 2011: Climate Stations 112_2, 118 and 119 (Data 2009); Climate Stations 112_2, 118, 119 and 120 (Data 2010); Analyse af behov for data og særlige studier der kan udfylde manglende viden som skal tilvejebringes til brug for VVM Indsamling af data om klimatiske forhold på projektrelaterede lokaliteter En VVM skal også ses i forhold til design og planlægning af det konkrete projekt. I den forbindelse skal det bemærkes, at strategien, designet og planlægningen af minen inddrager principperne for bæredygtig anvendelse af ressourcer og andre miljømæssige forholdsregler. Blandt de anvendte retningslinjer, er princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (Best Available Techniques, BAT) og den bedste miljømæssige praksis (Best Environmental Practise - BEP). BAT er defineret som: Den seneste fase i den tekniske udvikling, af processer, faciliteter eller driftsmetoder, med hensyn til de praktiske muligheder for at begrænse alle former for udledning og affald. BEP er defineret som: Anvendelse af den bedst egnede kombination af miljømæssige kontrolforanstaltninger og strategier. For nærmere beskrivelse af disse foranstaltninger, se Kapitel 4 (Beskrivelse af projektet). VVM en, der udføres enten i forlængelse af eller samtidigt med den tekniske planlægning af projektet, vil i princippet rette sig mod de miljøvirkninger, der er tilovers fra denne planlægning. På den måde vil VVM en fungere som en kvalitetskontrol af projektet, indenfor miljøområdet. 3.5 Metoder for vurdering af virkninger (VVM) Som det vil fremgå af Kapitel 4, er der anvendt de nyeste løsninger til forureningskontrol og til forebyggelse af forureninger og andre miljøpåvirkninger i Isua projektets koncept, design samt i planer for anlæg og drift. På den måde er der fra starten taget højde for mange af projektets evt. virkninger på miljøet. I VVM en vurderes der udgangspunkt i dette projektgrundlag. VVM ens tilgang og metode er desuden baseret på Råstofdirektoratets retningslinjer, hvorefter der især fokuseres på at udpege og behandle potentiel forurening og potentielle forstyrrelsesvirkninger. Konceptet for udpegning af mulige miljøpåvirkninger er, at en miljøpåvirkning kan opstå ved, at der findes en kilde (f. eks. forurening eller forstyrrelse fra mineprojektet), en recipient / modtager samt en påvirkningsvej mellem disse to. Ud over mennesker anses de vigtigste modtagere at være: jord, luft, vand og den tilknyttede flora og fauna. Derfor indgår blandt andet disse forhold i VVM-vurderingen: Aktiviteter, der er kilde til udledning, forstyrrelser eller andre virkninger Foranstaltninger og udstyr, der er lagt ind i designet af projektet med henblik på forskellige former for miljøkontrol, forebyggelse og for at opfylde miljøstandarder. De udledninger, forstyrrelser eller andre virkninger, der kan forventes De modtagere, der kan blive påvirket VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

55 De påvirkningsveje, der kan kortlægges mellem kilder og modtagere De potentielle virkninger, der kan ske på modtagerne, og hvordan de kan forandre sig gennem mineprojektets faser Afværgeforanstaltninger Ud fra projektbeskrivelsen (kapitel 4) er de projektelementer udpeget, der kan tænkes af få den ene eller den anden miljøvirkning, idet hvert enkelt projektelement eller -aktivitet er gennemgået systematisk for alle mineprojektets faser (anlæg, drift, nedlukning og efter nedlukning). Potentielle modtagere er defineret ud fra basisbeskrivelsen af det omgivende miljø jf. Kapitel 5 og annexerne til VVM en. Principielt er der to typer af virkninger: (i) direkte virkning, hvor kilden direkte kan påvirke modtageren (f.eks. støj og forstyrrelser versus fugle og marine pattedyr); og (ii) indirekte virkning, som består i at et mellemled påvirkes, hvorefter påvirkningen går videre til modtageren. De mineaktiviteter, som potentielt kan påvirke miljøet er diskuteret i Kapitel 6, 7 og 8. Informationerne i en konkret vurdering kan samles i en tabel over vurdering af miljøvirkninger (se Figur 3.3.) Tabellen angiver: (1) De(n) fase(r) af mineprojektet, hvor den pågældende miljøvirkning kan forekomme; (2) Geografisk udbredelse (størrelse af berørte områder) for miljøvirkningen; (3) Varighed og reversibilitet af miljøvirkningen; (4) Signifikansen for miljøet (alvorligheden). (5) Sandsynligheden for at miljøvirkningen vil indtræffe; og endelig (6) Konfidensen af vurderingen, dvs. det datagrundlag der ligger til grund for vurderingen. I tabellen følges der op med en liste over forslag til mulige afværgeforanstaltninger (hvis det er relevant) samt en ny vurdering, hvor afværgeforanstaltningerne tages i betragtning jf. geografisk udbredelse, varighed, signifikans, sandsynlighed og konfidens. I denne VVM og i tabellerne er der anvendt følgende ordvalg til beskrivelse af miljøvirkningerne: Geografisk udbredelse af miljøvirkningen: Projektområdet: Det område, der er inden for mineprojektets fodaftryk, dvs. afgrænset til aktiviteter, infrastruktur samt områder nær disse, i praksis inden for få hundrede meters afstand. Lokal udbredelse: Inden for nogle få (ca. 0-5 km) kilometers afstand fra aktiviteten eller infrastrukturen, inklusive vejen mellem havnen og minen. Regional udbredelse: Inden for en afstand på op til kilometer fra projektområdet og langs kysterne af Godthåbsfjorden. Varighed (reversibilitet): Varighed dækker over tidshorisonten for virkningen. Begrebet dækker også over graden af reversibilitet, dvs. i hvilket omfang virkningen er midlertidig eller permanent (irreversibel). Kortvarig: Virkningen står på i en kort periode uden irreversible virkninger. Mellemlang: Virkningen står på i en periode på nogle måneder eller nogle få år, men uden at være permanent eller irreversibel. Langvarig: Virkningen står på gennem længere tid (> 15 år), fx gennem hele minens driftsfase. Permanente eller tæt på irreversible virkninger kan forekomme. Permanent: Virkningen vil vare mange årtier og have en irreversibel karakter. Signifikans: Meget Lav: Meget små/korte stigninger i forurenende, ikke-toksiske stoffer i det lokale miljø VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

56 (luft/jord/ferskvand/hav) (mht. udledning). Tilbagegang/fortrængning af få (ikke-nøgle) dyreog plantearter fra minelokaliteten og/eller tab af levesteder i mineområdet (mht. forstyrrelser). Lav: Små/kortvarige stigninger i forurenende, ikke-toksiske stoffer i det lokale miljø (luft/jord/ferskvand/hav) (mht. udledning) Tilbagegang/fortrængning af et særligt værdifuldt økologisk element (VEC), dvs. en nøgleart af dyr eller planter. Tab af levesteder i projektområdet. Middel: Stigning (over det naturlige niveau, nationale og internationale retningslinjer) i forurenende stoffer, toksiske som ikke-toksiske i lokale eller regionale miljøer (luft/jord/ferskvand/hav). Tilbagegang/fortrængning af særligt værdifulde økologiske elementer (VEC), dvs. nøglearter af dyr eller planter. Tab af levesteder på lokalt plan. Høj: Væsentlig stigning af forurenende stoffer, toksiske som ikke-toksiske (over det naturlige niveau, nationale og internationale retningslinjer) i lokalt eller regionalt miljø (luft/jord/ferskvand/hav). Tilbagegang/fortrængning af særligt værdifulde økologiske elementer (VEC) så som nøgledyre- og/eller plantearter og/eller tab af levesteder på regionalt plan. Sandsynlighed for at miljøvirkningen vil indtræffe: Usandsynlig (dvs. mindre end én hændelse pr. 100 år). Mulig (dvs. i størrelsesordenen én hændelse pr år). Sandsynlig (dvs. at hændelsen vil forekomme fra tid til anden inden for en 10-årig periode). Definitiv (dvs. helt sikkert, konstant eller med visse nærmere bestemte intervaller). Konfidens af vurderingen: Lav - data er ringe. Middel - data fra Grønland eller andre dele af de højarktiske egne (især Canada) peger på den pågældende konklusion. Høj Data fra Nuuk-Godthåbsfjorden området eller tilstødende dele af Vest Grønland er entydige. Et eksempel på anvendelse af tabellen er vist i Figur 3.3. De skraverede bjælker for oven viser, at virkningen primært forekommer under anlægsfasen (grå skravering) og i mindre grad under driftsfasen (lysegrå skravering), mens der under nedlukningsfasen og efter nedlukningen ikke er nogen virkning (ingen skravering). Uden afværgeforanstaltninger vil aktiviteten have en regional og kortvarig virkning med en signifikans på Middel. Det er definitivt, at virkningen vil forekomme. Den pågældende vurderingen er sket på grundlag af robuste data, og derfor er konfidensen Høj. Med afværgeforanstaltninger vil aktiviteten kun få lokal, kortvarig virkning med Lav signifikans. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

57 Tema: [to be named] Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Kortvarig Middel Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Undgå (foranstaltning nr. 1) Ved detailplanlægning og arbejdstilrettelæggelse tages hensyn til (foranstaltning nr. 2) Osv. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Kortvarig Lav Mulig Høj Figur 3.3 Eksempel på en tabel for en konkret miljøvirkning. 3.6 Definitioner af geografiske områder i VVM en Figur 3.4 De områdeklassifikationer, der bruges i denne VVM. Undersøgelsesområdets placering i Grønland kan ses i Kapitel 1. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

58 De geografiske områder, som behandles i denne VVM, er defineret som følger, se også illustrationen på Figur 3.4: Projektområdet er det område, hvor infrastrukturen skal anlægges eller hvor aktiviteterne skal foregå, dvs. området med det åbne minebrud, grovknusningsanlægget, procesanlægget, servicefaciliteter, transportbånd m.v. samt veje, herunder vejen mellem havnen og minen, rørledninger, fremtidig landingsbane, havneområdet etc. Dette område er også omtalt som projektets fodaftryk. Påvirkningsområdet, dvs. området med en bestemt miljøvirkning fra projektet, er det geografiske område, hvor der kan komme en miljøvirkning, f.eks. forstyrrelser af den naturligt forekommende flora og fauna eller forurening via støj, støv, udledning til vand, etc.). Den geografiske størrelse af området vil afhænge af punktkilden for påvirkningen og dens udbredelsesmønster. Dette er nærmere beskrevet for forskellige påvirkninger i de følgende kapitler. Undersøgelsesområdet er et større område, hvor de miljømæssige forhold er blevet undersøgt med henblik på at opnå et bredere perspektiv på de naturlige forhold, og for at kunne vurdere alternativer til det udvalgte hovedprojekt. I Isua projektet svarer dette område stort set til det område, som ses på Figur 3.4. Undersøgelsesområdet inkluderer desuden de centrale dele af Godthåbsfjorden. Licensområdet er det område, som tildeles af den grønlandske regering til efterforskning-/udvindingsaktiviteter i forbindelse med råstoffer. Globale perspektiv. Visse miljøspørgsmål er ikke begrænset til et geografisk område, men har et globalt perspektiv f.eks. udledning af drivhusgasser. VVM en vurderer ikke transporten af jernmalm uden for de grønlandske farvande eller yderligere forarbejdning af produktet i udlandet. Disse forhold er ikke fastlagt, idet produktet vil blive solgt på verdensmarkedet. VVM en behandler heller ikke evt. substituering mellem Isua projektets produktion og anden jernminedrift. Bemærkning om geografiske navne: Det er almindeligt, at det samme sted i Grønland kan staves på forskellige måder, afhængigt af alderen på de kort, der benyttes. I denne VVM svarer de geografiske stednavne til dem, som er præsenteret på NunaGis webside eller evt. fra den database, som administreres af Sprogsekretariatet i Grønland. Forskellige stavemåder ses af oversigten nedenfor. Navn (Denne VVM) Moderne GRL stavemåde Alternative stavemåder Type Aninganeq Aningannaaq Aniinganeq Bugt Fiskefjord Niaqunngunaq Fjord Godthåbsfjord Nuup Kangerlua Godthaabsfjord, Godthåbs Fjord, Nûp Kangerdlua af terrænstruktur Fjord Ilulialik Ilulialik Gren af Godthåbsfjord Imarssuaq Imarsuaq Tarsartuup Tasersua Sø Innajaattoq Innajuattoq Innajaattoq Bjerg Isua Isua/Isukasia Isukasia Bjerg. Bjergrigt område Kalaallit Nunaat Kalaallit Nunaat Kaladlit Nunat Grønland Kangerlua Nuup Kangerlua Nuup Kangerlua = Godthåbsfjorden Fjord VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

59 Kangilinguata Sermia Kangilinnguata Sermia Gletsjer Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq Municipality of Nuuk Sermersooq kommune Kugssua Kuussua Kagssua Floddal Maniitsoq Maniitsoq Sukkertoppen By Nagarssuk Nuugaarsuk Næs Narsap Sermia Narsap Sermia Gletsjer Narssarssuaq Narsarsuaq Narsarsuaq Dal Niaqornarssuaq Niaqornarsuaq Niarqernarssuak Bay Bugt Nipisat Nipisat Sund Nuuk Nuuk Godthåb, Godthaab Hovedstaden i Grønland Qugssuk Qussuk Qussuk Bugt Sarqap Sermerssua Saqqap Sermia Sarqaq Sermia Gletsjer Taserssuaq Tasersuaq Tasersuaq Sø Taserârssuk Taseraarsuk Taserassuk Bugt VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

60 4 BESKRIVELSE AF MINEPROJEKTET Dette kapitel præsenterer en projektbeskrivelse for Isua Jernmineprojektet. Projektbeskrivelsen er baseret på en lønsomhedsundersøgelse eller BFS (fra engelsk: Bankable Feasibility Study ), samt forundersøgelser til denne, der er færdiggjort i Kapitlet præsenterer kun en opsummering af projektbeskrivelsen, idet der henvises til lønsomhedsundersøgelsen for mere uddybende og tekniske beskrivelser. 4.1 Oversigt London Mining Pls planlægger at udvikle et mineprojekt ved Isua-forekomsten i det sydvestlige Grønland. Ressourcen er en stor forekomst af jernmalm der ligger tæt på kysten, på kanten af Indlandsisen og er delvist dækket af denne. Isua-forekomsten ligger omkring 150 km nordøst for Grønlands hovedstad Nuuk. Figur 4.1 viser de overordnede projektelementer og placeringen af disse. Projektet skal udvinde jernmalm fra malmforekomsten samt forarbejde denne malm til et opslæmmet jernkoncentrat der igennem en rørledning løber ned af bakke de 104 kilometer til projektets havneområde. Ved havneområdet afvandes det opslæmmede jernkoncentrat så det får et lavt vandindhold og kan udskibes til de globale markeder. Konstruktionsperioden for Isua projektet er skemasat til at løbe over tre år, fra tredje eller fjerde kvartal 2012 til tredje eller fjerde kvartal 2015, hvor idriftsættelse og opstart er angivet til at finde sted. Projektets aktive driftsfase er planlagt til 15 år, med udvinding, forarbejdning og udskibning af 15 millioner tons årligt (Mtpa). Figur 4.1 Luftbillede der viser hovedelementerne af Isua Jernmineprojektet. Hovedelementer Luftbilledet i Figur 4.1 viser hovedelementerne af Isua Jernmineprojektet: 1. Minen der i en højde af 1100 meter over havets overflade ligger på kanten af Indlandsisen; VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

61 2. Procesanlægget der skal forarbejde jernmalm til jernkoncentrat; 3. Havneområdet der placeres ved Taserârssuk Bugten; 4. En lille fremtidig lufthavn der, hvis det behovet opstår, skal servicere mindre fly; 5. En arbejdsvej der forbinder havnen og procesanlægget (vist som rød linje på billedet). Længden af vejen er udregnet til 105 kilometer. Under konstruktionsperioden skal arbejdsvejen anvendes til at transportere byggematerialer og udstyr til mineområdet og procesanlægsområdet. Efter konstruktionsperioden skal vejen primært anvendes til at transportere ansatte og forsyninger (levnedsmidler og materialer) til procesanlægget. Ved siden af arbejdsvejen vil der løbe to rørledninger. Den ene er en produktrørledning (ydre diameter 0,7 meter), der skal transportere opslæmmet jernkoncentrat fra procesanlægget til havnen. Den anden rørledning er mindre og skal pumpe brændstof fra havnens brændstoflagre til et kraftværk ved procesanlægsområdet. Som led i projektet skal der etableres indkvarteringsfaciliteter og andre servicefaciliteter. Under anlægsfasen vil arbejdsstyrken bestå af cirka 500 arbejdere i de tidlige faser og stige til op mod 3000 arbejdere i spidsbelastningsperioder. Under driftsfasen vil den operationelle bemanding (minedrift, grovknusningsanlægget, procesanlægget, kraftværket, havneområdet, shipping o.a.) være på mellem 620 og 820 personer. Dog vil der på grund af personalerotation ikke være dette antal personale i arbejde samtidigt. To kraftværker skal levere den fornødne energi til projektet. Oppe ved procesanlægsområdet skal der ligge et kraftværk med en nominel kapacitet på 130 MW, og ved havneområdet vil der ligge et med en nominel kapacitet på 25 MW. Brændstoffet Arktisk diesel bliver indskibet og opbevaret ved havneområdet og pumpes op til minen igennem en rørledning med en diameter på 15 cm. Isua projektets faser Tidsmæssigt har projektet tre faser: Anlægsfasen under hvilken de ovennævnte strukturer og faciliteter anlægges. Varigheden af denne fase er tre år. Driftsfasen under hvilken minedriften, transporten og udskibningen finder sted. Varigheden er indledningsvist planlagt til at være 15 år. Afslutningsfasen alle mineproduktionsaktiviteter vil ophøre i begyndelsen af denne fase og en lukningsplan skal implementeres over den følgende treårige periode. Miljøhensyn indarbejdet i projektets design og planlægning Projektets tekniske udvikling er baseret på miljøvenlige teknologiske designprincipper og overholder grønlandske / danske / fælleseuropæiske eller andre international standarder samt retningslinjer for bæredygtig udvikling. Dette indebærer også omfattende anvendelse af den nyeste tekniske udvikling inden for området. Den specifikke implementering af disse principper bliver beskrevet mere detaljeret i Kapitel 4.8. Det geografiske overblik over Isua projektet er vist i Figur 4.1. Nøgletal og -datoer er opsummeret nedenfor i Tabel 4.1. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

62 Tabel 4.1 Nøgletal for Isua projektet. Konstruktion af arbejdsvej fra havneområdet til mineområdet Konstruktion af minen, procesanlægget, havne faciliteter, osv Idriftsættelse og opstart 2015 Jernkoncentrat udskibet (Mtpa, Mt total) 15 / 225 Gråbjerg (stenmateriale som ikke er malm) udgravet (Overslåede værdier: gennemsnitlig Mtpa / total, Mt) 20/ 303 Is udgravet (Gennemsnitlig, Mt total) 282 Tailings (restprodukt tilovers når den jernholdige del er udtaget af den knuste malm) bortskaffelse inklusiv faste stoffer og porevolumen (Gennemsnitlig Mm 3 /år, Mm 3 total) 14.1 / 212 Procesvandsforbrug, oppumpet fra vandforsyningssøen(mm 3 /år) 30,1 Brugsvand og sanitært spildevand (Mm 3 /år) 0.08 Procesvandudløb med tailings til tailingsbassinet (Mm 3 /år) 31.9 Udløb igennem sedimentationsbassinet i havneområdet efter afvanding af opslæmmet jernkoncentrat (dvs. filtratet) (Mm 3 /år). Udløb af vandafløb fra havneområdet (0,2 Mm 3 /år), sanitært spildevand of andre udledninger igennem havneområdets sedimentationsbassin (Mm 3 /år). Arbejdsstyrke under konstruktionen Arbejdsstyrke på stedet under drift (totalt antal inklusivt personale i rotation) Forbrug af Arktisk diesel brændstof under den treårige anlægsfase (millioner liter på tre år) Årligt forbrug af Arktisk diesel brændstof under drift (millioner liter per år, gennemsnit) 7,4 0, Mineområdet En oversigt over mineområdet, der viser terrænet samt placeringen af minens faciliteter, er vist i Figur 4.2. I Figur 4.4 er vist en visualisering af det fremtidige åbne minebrud. Mineområdet kommet til at bestå af et åbent mindebrud, der under driftsfasen løbende udgraves, samt deponier for gråbjerg (gråbjerg er det stenmateriale, som ikke er malm og som derfor ryddes væk, for at man kan komme til malmen i det åbne brud) og gletsjeris. Disse områder vil være indbyrdes forbundet af lastbilspor og serviceveje. Der vil også være en arbejdsvej imellem minebruddet og grovknusningsanlægget, langs hvilken minelastbilerne vil transportere råmalmen den omkring ene kilometer der er imellem bruddet og anlægget. Grovknusningsanlægget skal knuse råmaterialet ned til mindre stykker, der på et hævet transportbånd transporteres de 3 kilometer til procesanlægget. Mineområdet kommer også til at huse brændstof- og servicestationer, samt et område udpeget til opbevaring og håndtering af sprængstoffer. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

63 Figur 4.2 Kort over mineområdet og procesanlægsområdet Drift og metoder ved det åbne minebrud Det jernholdige malmlegeme rager lokalt op over jordoverfladen i form af Isua bjerget, og selve malmlegemet er en flere hundrede meter tyk homogen struktur, hvorfor åbent minebrudsdrift er den langt mest praktiske metode at anvende. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

64 Da malmforekomsten ligger på kanten af Indlandsisen, er en del af malmlegemet dækket af gletsjeris. Minedriften vil derfor involvere at overliggende is og gråbjerg fjernes. Minedesign, minemetoder og mineudstyr er alle detaljeret præsenteret i Isua Lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/. I forbindelse med denne VVM bliver herunder præsenteret en kort oversigt. Det åbne minebrud bliver udgravet i 14 meter høje terrasser, kaldet bænke ( benches ) på hvilke en 33 meter bred arbejdsvej fortsætter i spiraller ned til bunden af minebruddet, som vist i Figur 4.4. Arbejdsvejen er bred nok til at håndtere modkørende trafik med de planlagte 227 tons minelastbiler. Rampeopbygningen er vist nedenstående i Figur 4.3. Den planlagte rampebredde er stor nok til at tillade løbende minetransport uden afbrydelse for modkørende trafik. Den maksimalt anbefalede rampehældning er planlagt til 8 %, ud fra erfaringer fra andre miner der drives under tilsvarende vejrlig. I den tidlige driftsperiode vil midlertidige ramper anvendes for at mindske transportafstanden til grovknusningsanlægget og deponierne. En endelig rampe vil med årene blive brugt til at nå det lavereliggende malmlegeme, efterhånden som minebruddet bliver dybere. Smeltevand fra isen, samt andet vand der løber ned imod minebruddet, vil blive ledt om til vandforsyningssøen (se vandforsyning i Kapitel 7 af VVM) % Grade Surfacing 0.3m thickness C L Base 0.5m thickness 3% Grade Figur 4.3 Rampeopbygning på arbejdsvejen imellem minen og grovknusningsanlægget /BFS 2012/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

65 Figur 4.4 Visualisering af det åbne minebrud. Der ses terrasser ned langs bruddets sider samt minelastbiler på bunden og langs arbejdsvejen. Synsvinklen er vest ud over minebruddet med vandforsyningssøen i baggrunden. Malm og gråbjerg bliver brudt ved boring og sprængning. Gravemaskiner læsser store blokke af malm på minelastbiler i 227 tons klassen, der når de er fyldt kører op ad arbejdsvejen til grovknusningsanlægget. Isblokke transporteres til deponeringsområder oppe på gletsjeren imens gråbjerg transporteres til deponeringsområdet for gråbjerg. Der vil være en brændstofstation for minelastbilerne i nærheden af grovknusningsanlægget, imens gravemaskinerne får fyldt brændstof på fra tankbiler. Minedriften er planlagt til at køre i døgndrift hele året med to 12 timers vagter i døgnet. Der regnes dog med årlige tab af ti dages brydning af malm og gråbjerg på grund af vejrlig Sprængning og håndtering af sprængstof Inden malm og gråbjerg kan læsses og borttransporteres, udføres der boring og sprængning med borerigge, så der kan opnås den planlagte 14 meters bænkhøjde. Det planlægges at sprængningerne finder sted efter en tidsplan med forudbestemte dage og tider. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

66 De anvendte sprængstoffer vil være ANSO og Emulsion. Disse vil udelukkende blive opbevaret ved et specielt sprængstofanlæg, der vil ligge i en sikkerhedsafstand fra andre bygninger og veje. Sprængstoflastbiler vil også have deres egen brændstofpåfyldning. Det planlagte forbrug af sprængstoffer er vist i Tabel 4.2. Tabel 4.2 Nøgletal for planlagt forbrug og opbevaring af sprængstoffer. Årligt gennemsnitligt forbrug (tons) Totalt forbrug (tons/ 15 år) ANFO Emulsion Total Det forventes ikke at blive nødvendigt at bortsprænge gletsjerisen, da denne kan fjernes mekanisk og borttransporteres på lastbiler Deponeringsområdet for gråbjerg Ifølge mineplanen regnes der med, at der i alt brydes 303 Mt gråbjerg (i løbet af driftsperiode på 15 år). Materialet bliver transporteret til deponeringsområdet for gråbjerg, der ligger ved et klippefremspring cirka to kilometer sydvest for det åbne minebrud. Under projektforløbet estimeres det, at et område på cirka 300 hektar bliver fyldt til en maksimal højde af meter. Minelastbilerne aflæsser gråbjerg cirka en lastbillængde fra kanten af bunken, hvorefter en bulldozer skubber materiale ud over kanten, men efterlader en sikkerhedsvold til næste aflæsning Fjernelse og deponering af is Is bliver kørt til to deponeringsområder nordvest og sydøst for minebruddet. Isdepoterne har en kapacitet på over 282 millioner tons, hvilket er tilstrækkeligt til den forventede deponering i løbet af den 15-årige driftsperiode. Placering, konfiguration og størrelse af disse deponier beskrives yderligere i Kapitel Mineafvanding og dræning af det åbne minebrud Igennem hele driftsfasen vil minebruddet løbende blive afvandet efter behov, afhængigt af vandindløb som følge af afsmeltning, naturlig nedbør (regn og sne) og indsivning. Afledningsgrøfter bliver placeret for at lede afstrømning (fra gletsjerafsmeltning og nedbør) fra indlandsisen væk, inden den når minebruddet. Indenfor selve minebruddets er der planlagt yderligere to separate vandpumpesystemer til opsamling og afvanding. Det ene system bliver placeret ved foden af isskråningerne, imens det andet vil befinde sig i bunden af minebruddet. Indsamlingsog pumpesystemerne vil have kapacitet til at håndtere vandmængderne fra et 1:10 årigt 24- timers regnfald. Systemet med adskilt vandindsamling og bortpumpning giver en meget fleksibel vandstyring i minebruddet. Tilløbende vand fra Indlandsisen og det omkringliggende terræn bliver afledt til vandforsyningssøen (der benævnes som Lake 792 i nedenstående i Figur 4.6; en mere detaljeret gennemgang af vandforsyningssøen findes i Kapitel 7.0). Nedbør og indsivning bliver pumpet ud på isoverfladen, hvorfra det vil løbe ned til vandforsyningssøen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

67 4.2.6 Grovknusningsanlægget, transportbånd og lagerdepoter Dette underafsnit beskriver de installationer og processer der bygges for at knuse og borttransportere malmen, og som kan ses i Figur 4.2 til Figur 4.5. Figur 4.5 Grovknusningsanlægget i drift. Malmblokke transporteres op fra minebruddet i baggrunden og grovknuses i anlægget, hvorefter det knuste materiale føres ned til procesanlægget via transportbåndet i forgrunden af billedet. Efter sprængning i minebruddet bliver råmalm (i stykker med en størrelse på op til 0,90 meter) læsset på minelastbiler og køres til grovknusningsanlægget. Malmstykkerne aflæsses enten direkte ned i mundingen af grovknusningsanlægget, eller aflæsses på anlæggets lagerdepot, der ligger i nærheden. Som ses i Figur 4.5 bliver grovknusningsanlægget bygget som en lukket installation i forbindelse med en udsprængt grav. Anlægget kommer til at indbefatte et støvopsamlingssystem. Grovknusningsanlægget knuser malmstykkerne fra mm størrelse ned til mm størrelse, der efterfølgende transporteres på et lukket transportbånd de 2,7 kilometer til procesanlæggets malmlagerdepot. 4.3 Procesanlægsområdet Procesanlægget modtager malm fra grovknusningsanlægget og videreforarbejder det ved først at pulverisere malmen og dernæst udskille den til en jernkoncentratfraktion og en tailingsfraktion. Både produktet (jernkoncentratet) og tailings forlader anlægget i opslæmmet tilstand. Det VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

68 opslæmmede jernkoncentrat føres igennem produktrørledningen ned til havneområdet, imens tailings føres igennem en anden rørledning til deponering i tailingsbassinet. I Figur 4.6 ses procesanlægsområdet, der befinder sig cirka tre kilometer fra grovknusningsanlægget. Omkring procesanlægget bygges også en række andre installationer. Områdets hovedkomponenter bliver: Transportbåndet fra grovknusningsanlægget, der tømmes ud på malmlagerdepotet; Malmlagerdepotet der leverer malm til procesanlægget; Procesanlægget der skal opkoncentrere jernet fra malmen; Kraftværket; Brændstoflager og -fordelingsinfrastruktur; Opbevaringsfaciliteter til opslæmmede jernmaterialer, pumpestation samt startterminalen til produktrørledningen; Bearbejdning af opslæmmet tailings og startterminalen til tailingsrørledningen Beboelse, køkken, servicefaciliteter osv. Andre faciliteter i dette område vil være: Kemikalier/procestilsætningsstoffer, opbevarings- og blandingsområder; Opbevaring (lagerrum, smørelsesmiddelopbevaring og dækopbevaring); Procesanlæggets serviceværksteder (mekaniske-, hydrauliske-, elektricitets-, instrumentations- osv.) Bygninger til mekanisk vedligeholdelse og servicelokaliteter; Serviceværksteder for minelastbiler og mindre køretøjer (mekanisk, rengøring og lakering); Vandforsyningsinstallationer (drikkevand, procesvand og brandslukning); Administration, ingeniørkontorer og nødberedskabscenter. Procesanlæggets fodaftryk vil dække et areal på cirka 25,5 ha, inklusiv malmlagerdepotet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

69 Figur 4.6 Oversigt over procesanlægsområdet med hovedkomponenterne markeret på engelsk. Anlæggets placerings ses i relation til vandforsyningssøen (Sø 792). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

70 4.3.1 Procesbeskrivelse Overordnet set forarbejder proceskæden malmen til henholdsvis jernkoncentrat og tailings. Dette involverer forskellige procestrin, der på en effektiv og bæredygtig måde alle sigter på at indvinde den højest mulige procentdel jern. Blandt de procestrin og -funktioner der skal sikre dette, er gentagen forarbejdning af malmen samt genanvendelse af kemikalier, opslæmmede stoffer, vand osv. En detaljeret beskrivelse af jernmalmprocessen findes i lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/. I dette kapitel præsenteres en kort beskrivelse af processerne, med hovedfokus på de procesaspekter, der har betydning for miljøvurdering. Flowdiagrammet i Figur 4.7 viser vekselvirkningerne imellem de anvendte processer. Kort sagt er hovedprocesserne: Maling. Malmen hentes fra lagerdepotet og bliver malet over to omgange for at opnå en tilstrækkelig finkornet partikelstørrelse. Som ses i Figur 4.7, er første procestrin SAGmøllen (fra engelsk: semi-autogenously grinding ) hvor partikelstørrelsen reduceres til omkring 2 mm. Herefter bliver malmen yderligere finmalet i en Ball Mill. Begge processer foregår vådt og produceret opslæmmet malm. Magnetisk separation: Næste trin er magnetisk separation, hvor fragmenter der ikke indeholder jern sorteres fra som tailings, imens den fraktion der fortsætter i processen vil have et højt jernindhold. Flotation: Flotationen har til formål at opnå en højere udvinding af jernet samt, at fjerne urenheder som siliciumdioxid og svovl (hvis der er behov for dette, afhængig af malmens sammensætning). Som ses i Figur 4.7, bliver de urenheder der fjernes ved flotation ført over i tailings. I Tabel 4.3 vises en oversigt over de procestilsætningsstoffer der forudses at blive anvendt. Det skal bemærkes, at muligheden for at anvende svovlflotation tilføjer Isua procesanlægget en ekstra driftsfleksibilitet samt, at denne proces ikke kommer til at foregå hele tiden, men vil være afhængig af malmsammensætning og efterspørgselen for dette produkt. Opslæmmet jernkoncentrat bliver behandlet med et fortykningsmiddel og føres via produktrørledningen ned til havneområdet. Tailings bliver ligeledes behandlet efter behov før det ledes via en rørledning til tailingsbassinet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

71 PEBBLE CRUSHERS PRIMARY CRUSHER ROCK BREAKER CRUSHED ORE TRANSFER CONVEYORS ORE STOCKPILE RECLAIM FEEDERS ORE STOCKPILE SEMI- AUTOGENOU S GRINDING MILLS COBBER LIMS SEPARATORS PRODUCT SCREENS TAILINGS CYCLONES RECYCLE WATER SULPHIDE CONDITIONI NG TANKS BALL MILLS FINISHER LIMS SEPARATORS DESLIMING LIMS SEPARATORS BALL MILLS CYCLONES REGRIND MILLS REGRIND CYCLONES REGRIND LIMS PRODUCT THICKENER RECYCLE WATER PRODUCT RECLAIMER SLURRY PIPELINE STORAGE TANKS PRODUCT STOCKPILE TAILING S SURGE TANKS SLURRY PIPELINE PUMPS SLURRY PIPELINE RECEIVING TANKS PRODUCT FILTERS TAILINGS THICKENER TAILINGS TO TAILINGS POND SULPHIDE FLOTATION COLUMNS SILICA CONDITIONI NG TANKSILICA ROUGHER FLOTATION COLUMNS CLEANER COLUMNS TRAVELLING SHIP LOADER PRODUCT TRANSFER CONVEYORS PRODUCT FILTRATE CLARIFIER EFFLUENT TO RETENTION POND Figur 4.7 Simplificeret procesflowdiagram for anlægget der viser den omfattende procesvej fra grovknusningsanlægget i øvre venstre hjørne til skibslastning i nedre højre hjørne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

72 Procestilsætningsstof Bruges ved Formål Note Skummer (Unifroth 250C eller MBIC) Igennem flotationstrinene Reducerer størrelsen af boblerne og øger skumstabilitet i flotationstrinene. Behovsstyret. Afhængigt af markedsefterspørgsel på resulterende jern produkt. Svovlsyre (H 2SO 4) Svovlflotation Reducere ph Behovsstyret. Afhængigt af markedsefterspørgsel på resulterende jern produkt. Xanthat (SEX/PAX) Amin (Flotigam EDA, Ekafol eller similar) Læsket kalk Calcium hydroxid Ca(OH) 2 ) Svovlflotation Svovlflotation Silicaflotation At gøre pyrrhotitoverfladerne (=jernsulfit) hydrofobe og derved mulige at udnytte. At flotere siliciumdioxid og derved fjerne dette fra jernholdige fraktioner. Øge ph Behovsstyret. Afhængigt af markedsefterspørgsel på resulterende jern produkt. Majsstivelse Silicaflotation Jævner, for at øge viskositeten Kaustisk soda NaOH Flokkuleringsmiddel (Magnafloc 338AA eller tilsvarender) Silicaflotation Opslæmmet tailings Øge ph Flokkuleringsmiddel (fortykningsmiddel) til tailings. Øger partikel sedimentation så rent overløbsvand kan genanvendes i processerne. Tabel 4.3 Flokkuleringsmiddel (Magnafloc 1011 eller tilsvarende) Opslæmmet produkt Produktfiltrat Flokkuleringsmiddel (fortykningsmiddel). Øger partikelsedimentation så vand kan genanvendes eller udledes. Tilsætningsstoffer der forventes anvendt i procesanlægget. For mere detaljeret gennemgang se Annex Rørledningstransport af produktet til havneområdet Procesanlæggets slutprodukt er et opslæmmet jernkoncentrat der indeholder op til 65 % fast stof efter vægt. I nærheden af opbevaringstankene for opslæmmet produkt bygges en pumpestation, der sender produktet ned igennem produktrørledningen (ekstern diameter 0,7 m) til afvandingsanlægget nede ved havnen. Her afvandes produktet for at opnå et relativt tørt jernkoncentrat, der derefter er klar til videre udskibning til verdensmarkedet. Yderligere information om produktrørledningen kan findes i Kapitel Udledning af tailings Tailings er den term man anvender om det tilbageværende naturlige mineralmateriale der er tilbage efter at jernet (Fe) er blevet udvundet fra malmen. Tailings bliver langtidsdeponeret under vand i gletsjersøen Sø 750. På grund af geologien og hydrologien omkring iskanten, har gletsjersøerne ofte høj turbiditet, med store mængder suspenderede faste stof og lav biologisk aktivitet. Dette er også tilfældet i Sø 750. Yderligere information om tailings og tailingsbassinet er at finde i Kapitel 7. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

73 From 792 Tailings pond Lake 713 Figur 4.8 Udsigt ud over tailingsbassinet i nordøstlig retning, med fremtidige mineområde i baggrunden (13. juli, 2011) Brændstofopbevaring og -fordeling ved procesanlægsområdet Alt maskineri ved minebruddet og procesanlægsområdet generatorer, lastbiler og køretøjer drives af dieselolie, primært af typen Arktisk diesel. Arktisk diesel pumpes via brændstofrørledningen fra havnen op til opbevaringstanke i procesanlægsområdet. Brændstofhåndtering og opbevaring beskrives yderligere i Kapitel Kraftværket ved procesanlægget Kraftværket ved procesanlægget bliver hovedleverandøren af energi til minens installationer og placeres i yderkanten af procesanlægsområdet i nærheden af dieselopbevaringstankene Kontorer og personaleindkvartering ved procesanlægget I forbindelse med procesanlægsområdet bygges der også kontorer og indkvarteringsfaciliteter. Alle faciliteter vil være afskærmede fra de ydre omgivelser, og det tilstræbes, at personalet ikke behøver at begive sig udendørs når de skal bevæge sig fra en bygning til en anden. Bygningskomplekset vil have plads til 460 mennesker, med tilhørende soverum, køkkener/spiseområder, rekreative områder og generelle serviceområder. Bygningskomplekset vil stå i forbindelse med procesanlægget via en afskærmet korridor. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

74 4.3.7 Vandforsyning og håndtering af vand ved procesanlægget Vandrelaterede emner kan bredt set inddeles i to hovedkategorier. Vand vil overordnet blive brugt i forbindelse med to hovedaktiviteter: Til processer i forarbejdningen af jernmalm samt til opslæmning af jernkoncentrat og tailings Brugsvand, vand til brandbekæmpelse, rengøring osv.) Procesvand Over 99 % af alt det vand der forbruges under projektet vil være procesvand der anvendes under driften. Størstedelen af vandet vil være smeltevand der pumpes op fra Sø 792, der er en stor gletsjersø, der grænser op til indlandsisen. Denne sø bliver projektets hoved vandforsyningssø. Søen har en volumen på cirka 41 millioner m 3 og en gennemsnitlig anslået årlig tilstrømning på cirka 91 millioner m 3. Det forventes, at der årligt skal anvendes 30,1 millioner m 3 procesvand. De to uklare gletsjersøer (Sø 750 og Sø 792) ligger i den øvre del af et stort opland, der løber ned igennem en kæde af gletsjerpåvirkede søer til Taserssuaq Søen og via Kugssua Floden videre ud i Godthåbsfjorden. Drikkevand For at undgå unødig vandrensning, vil drikkevandsforsyningen komme fra udvalgte klarvandssøer (ikke gletsjersøer), se Figur 4.2 og Figur 4.9. Pumper nedsænkes i søerne og vandet føres frem igennem opvarmede og isolerede rørledninger e til et vandrenseanlæg der skal sikre at drikkevandet overholder de relevante lovkrav før det fordeles. Sanitært spildevand ved mineområdet Sanitært spildevand fra procesanlægget og beboelseskomplekset pumpes til et spildevandsanlæg, der ligger tæt på beboelseskomplekset. Efter rensningen vil vandet, som vil overholde de standarder som er beskrevet i Lønsomhedsundersøgelsen (BFS) og efter Råstofdirektoratet i Grønlands retningslinjer, udledes til områdets overfladedræningssystem, der løber videre ud i tailingsbassinet. Det afvandede slam bliver kørt til forbrænding på havneområdets forbrændingsanlæg. Ved selve minebruddet installeres der tørklosetter, imens grovknusningsanlægget og minens nødfaciliteter udstyres med septiktanke, hvis indhold bliver overført til minens renseanlæg af slamsugere Håndtering af fast affald Husholdningsaffald og afvandet slam indsamles fra minens procesanlæg, havnen og beboelseskomplekset og køres til forbrændingsanlægget i havneområdet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

75 4.4 Havneområdet Figur 4.9 Kort over havneområdet. På Figur 4.9 ses en oversigt over Isua projektets havneområde. Selve havnefaciliteterne ligger langs Taserârssuk Bugten, og består af en importkaj, hvor forsyninger modtages og en eksportkaj hvorfra produktet udskibes fra. Der kommer også til at ligge et antal installationer til produkthåndtering samt andre faciliteter i havneområdet. Havneområdets installationer inkluderer: Ventil-station ved enden af produktrørledningen. Modtagertanke for opslæmmet jernkoncentrat der bliver bygget imellem rørledningen og afvandingsanlægget. Afvandingsanlæg til udskilning af vandet fra det opslæmmede jernkoncentrat, der derved gøres klar til udskibning. Produktopbevaringsbygning. Transportbånd fra opbevaringsbygningen til eksportkajen. Udledning fra sedimentationsbassinnet via Taserâssuk Bugten. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

76 Kajanlæg Eksportkaj. Importkaj. Havneinfrastruktur, inklusiv skibslastearm. Toldkontor og andre kontorfaciliteter. Adskilte opbevaringsområder for containere, brændstof og sprængstoffer. Andre faciliteter i havneområdet Kraftværk på 25 MW. Kontorer og indkvartering. Kemikalieopbevaring og blandingsområde. Serviceværksted for store lastbiler og andre køretøjer. Anlægsværksteder (mekaniske-, hydrauliske-, elektricitets-, instrumentations- osv.). Nødanlæg og diverse lagerhaller Forbrændingsanlæg til fast affald Havneområdets bygninger og anlæg fylder cirka 13,5 ha. Figur 4.10 Havneområdets landbaserede anlæg Havnens funktion under driftsfasen Det forventes, at der fra havnen årligt eksporteres omtrent 15 millioner tons jernkoncentrat hvilket svarer til cirka 102 udskibninger af skibe fra lille til stor Cape-klasse (se tabellerne nedenfor). Derudover skal evt. overskydende materiel, affald til eksport osv. også udskibes herfra. Udover eksportkajen vil der også være en importkaj, der bruges til at losse forsyninger og til mere generelle transport og shippingformål (se evt. Kapitel 4.4.2). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

77 Det forudses, at det årligt vil anløbe omkring 12 tankskibe og 36 containerskibe for at levere det fornødne brændstof og forsyninger. Det forventes også, at der anvendes mindre servicefartøjer til transport imellem projektets havn, havnen i Nuuk og andre destinationer i Grønland. De anslåede mængder af koncentrat, gods m.v. der vil passerer igennem havnen er vist i nedenstående tabeller. Yderligere information om sejladsanliggender, såsom isforhold, dækkes i Kapitel Tabel 4.4 Nøgletal for havnens import og eksport. EXPORTs T/måned T/år Jern koncentrat Udslidt udstyr (dæk, reservedele, mobilt udstyr) Fastslås nærmere Fastslås nærmere IMPORTs Brændstof Sprængstof Kemikalier til produktionen Reservedele Fødevare m.v Mobilt udstyr 50 (enheder) 600 enheder Tabel 4.5 Nøgletal for skibsklasser og antal anløb i forbindelse med eksport af produktet (ud fra 15 Mt/år, samt nuværende (2012) markedsforhold. Skibs type Jern malm per skib T Antallet af anløb Export, MT /år Export % Panamax Small Cape Cape Large Cape VLBC Total % Tabel 4.6 Omtrentlige maksimale dimensioner af skibsklasserne der vil anløbe havnen. Skibs type Død vægt T Længde m Bredde M Dybdegang m Slæbebåd Fartøj Tankskib (Greenland) Large Cape VLBC Kajer og havnefaciliteter Havnen og dens to kajanlæg ses i Figur 4.9 og Figur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

78 Eksport- / produktkajen kommer til at ligge på fjordbredden i den nordlige del af Taserârssuk Bugten. Den vil være op til 300 meter lang og vil kunne anløbes af alle relevante skibstyperne. På Figur 4.11 ses det lukkede transportbånd, der vil sikre hurtig og sikker lastning af skibene. Import- / servicekajen vil ligge ud for fjordbredden, mere sydligt i Taserârssuk Bugten. Den vil være op til 200 meter lang og vil ligeledes kunne anløbes af alle størrelser af skibe, inklusiv alle de tankskibe der sejler i grønlandsk farvand. Slæbebåde vil assistere når skibe lægger til og fra kaj, og de kommer også til at stå for håndteringen af isforholdene i området. Figur 4.11 Visualisering af havneområdet. I forgrunden ses skibe ved både eksport- og importkajen. I baggrunden ses afvandingsanlægget og produktopbevaringsfaciliteten Afvandingsanlægget og tilhørende faciliteter I dette kompleks afvandes det opslæmmede jernkoncentrat, så der opnås et tørkoncentrat med en fugtighed på 8 %. Denne afvanding foregår ved en filtreringsproces, og det tørre jernkoncentrat bliver efterfølgende oplagret indtil det kan lastes på skibe. Det overskydende vand fra filtreringen (filtratet) bliver ledt ud i fjorden via et sedimentationsbassin. Filtratets karakteristika er som en del af denne VVM blevet laboratorieundersøgt for at vurdere vandkvalitetsspørgsmål før udledning til fjorden. Miljøvurdering og forsøgsresultaterne omtales i Kapitel 7 samt Annex 8 af denne VVM. To tanke på hver m 3 bliver placeret imellem produktrørledningens slutterminal og afvandingsanlægget. De skal fungere som buffere til modtagelse af det opslæmmede jernkoncentrat før det leveres videre til afvandingsanlægget. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

79 Selve afvandingen sker i en aflukket bygning ved brug af et fortykningsmiddel og mekanisk filtrering. Efter afvanding bliver jernkoncentratet opbevaret i en afskærmet lagerbygning, der ligger ved siden af afvandingsanlægget. Lagerbygningen vil have kapacitet på over tons, hvilket svarer til en stor skibslast ( t) plus en uges produktion som sikringsbuffer ved uregelmæssigheder i skibsdriften. Ved lastning af skibe transporteres jernkoncentratet ned til skibslasteren på kajen på et afskærmet transportbånd Kontorer, indkvartering, personalefaciliteter, osv. Som ses i Figur 4.9 og Figur 4.10 befinder indkvarteringen sig tæt på afvandingsanlægget og produktlagerhallen. Den permanente indkvartering i havneområdet har under driftsfasen en kapacitet på 162 personer. Centralt i bygningen findes køkken / spiseområde, rekreative faciliteter og generelle serviceområder. Toldkontor og andre kontorer ligger i forbindelse med disse faciliteter, og som udgangspunkt forbindes de forskellige faciliteter indbyrdes af afskærmede gennemgange Spildevand Filtratet fra afvandingsanlægget løber som spildevand til opsamlingsbassinnet for havneområdets overfladeafstrømning, og det forudses, at vandmængden vil blive omkring 7,4 millioner m 3 /år. Sammensætningen af spildevandet og miljøvurderinger af dette er omtalt i Kapitel 7. Havneområdets sanitære spildevand behandles med procedurer og udstyr som der omtales i Kapitel Det behandlede spildevand udledes til opsamlingsbassinnet Fast affald Der vil blive aftalt klare arbejdsgange for hver af de affaldskategorier der omtales i dette underkapitel: Forbrændingsegnet fast affald I Isua projektet har det høj prioritet, at der i begyndelsen af anlægsfasen installeres et forbrændingsanlæg ved havneområdet. Forbrændingsanlægget skal bygges med stor nok kapacitet til at håndtere det forbrændingsegnede affald der måtte opstå under anlægsfasen, og anlægget vil fortsætte i brug under driftsfasen. Så snart forbrændingsanlægget er i brug under anlægsfasen vil følgende forbrændingsegnede affaldstyper blive brændt her: Husholdningsaffald fra arbejderlejrene Slam fra de spildevandsrenseanlæg der bliver placeret i arbejdslejrene Al forbrændingsegnet løsøre (træ, plastik, papir, indpakning osv.) Mængden af husholdningsaffald vil være størst under anlægsfasen, hvor arbejdsstyrken vil ligge imellem 300 og 3300 arbejdere. Ifølge lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/ forventes det, at den årlige affaldsmængde vil ligge under 1100 kg per person. Det regnes med at sanitært affald årligt vil udgøre omkring 100 kg slam per person. Dette giver VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

80 et årligt forbrændingsbehov på 1200 kg per person. Det betyder, at der årligt skal afbrændes 2880 tons affald i gennemsnit, med et maksimum på 3960 tons. Det forventes at 18 % af det afbrændte affald vil genfindes som slagge. Dette vil under anlægsfasen årligt beløbe sig til 520 tons i gennemsnit (720 tons maksimum) og under driftsfasen regnes der med omkring 150 tons årligt. Slaggen vil bortskaffes efter aftale med myndighederne, hvilket vil sige at den under anlægsfasen enten bliver eksporteret eller deponeret lokalt. Under driftsfasen regnes der med, at den deponeres sammen med tailings i tailingsbassinet. Slaggen er inert og regnes miljømæssig sikker, så den anses ikke som problematisk i forhold til miljøforhold. Forbrændingsanlægget, der installeres allerede under de første måneder af anlægsfasen, vil være i drift efter behov, og med en daglig kapacitet på ti tons, vil det kunne håndtere afbrænding af affald for op til 3500 mennesker. Forbrændingsanlægget vil bestå af to forbrændingskamre, og skorstenene udstyres med røgrensesystemer. Da forbrændingsanlægget har overkapacitet (10 tons / 3500 personers affald dagligt for konstruktionsperioden) kan anlæggets drift reduceres til 25 % af tiden under driftsfasen, da arbejdsstyrken i denne periode kun vil bestå af personer. Inden det permanente forbrændingsanlæg står færdigt, vil mængden af affald, der skal bortskaffes, være beskedent, da der i de tidlige faser kun er tale om en arbejdsstyrke på personer. Det faste affald der genereres i denne korte fase komprimeres, og afskibes tilbage til Nuuk for endelig bortskaffelse. Hvis Nuuks affaldshåndteringssystem ikke kan modtage affaldet vil der blive lejet et mobilt forbrændingsanlæg med en kapacitet på to tons, til opstilling ved havnearbejdslejren indtil det permanente forbrændingsanlæg er i drift. Andre affaldskategorier Hver af de affaldsfraktioner der ikke kan brændes, vil blive sorteret og bortskaffet. Det drejer sig bl.a. om følgende: Akkumulatorer, batterier, elektronik, glas, osv. (begrænsede mængder påregnes) vil blive opbevaret i containere og derfra overføret t til affaldshåndtering i Nuuk, hvor endelig bortskaffelse sker efter gældende regulativer og gensidig aftale. Store mængder dæk samles midlertidigt ved havnen inden periodisk eksport til genbrug eller genanvendelse. Jern og metalskrot, og lignende bliver ligeledes opbevaret ved havnen inden det eksporteres til genbrug / genanvendelse. Byggeaffald (beton, mursten, træ, osv.) bliver så vidt muligt genbrugt til andre byggeformål, såsom vejanlæg og vedligehold. Farligt affald. Håndtering af dette vil ske i medfør af Kommuneqarfik Sermersooq Regulativ for bortskaffelse af miljøfarligt affald (Regulations for disposal of hazardous waste, 2009). Som grundregel udskibes kommunens miljøfarlige affald til Danmark, hvor den videre håndtering foregår efter udførlige rammelove, der er udarbejdet af EU. Farligt affald registreres og kan spores ved brug af EAK (Europæiske Affalds Koder). Ovenstående procedurer bliver samlet i en affaldshåndteringsmanual der vil være en del af den miljøplan (EMP) der skal anvendes under anlægsfasen og sidenhen udbyg- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

81 get yderligere under driftsfasen. Arbejdsgange der er specifikke for håndtering af farligt affald vil blive udbygget i samarbejdet med affaldshåndteringen i Nuuk/ Kommuneqarfik Sermersooq. Nogle af affaldsmaterialerne har høj genbrugsværdi, og det er derfor en mulighed at lokale grønlandske entreprenører vil kunne starte genbrugs- / genanvendelsesvirksomheder Sejlads i Godthåbsfjorden Oplysninger om skibstyper og antal besejlinger er omtalt i Kapitel Alle forsyninger vil finde sted med skib som følger navigationsprocedurer, der opfylder grønlandske/danske /fælleseuropæiske sejladskrav. I gennemsnit vil der anløbe et tankskib hver måned for at levere brændstof. Andre forsyninger vil blive leveret af omkring tre containerskibe per måned. Eksport vil foregå via én- til to afskibninger ugentligt, og derudover vil havnen anløbes af et større antal mindre både fra Nuuk eller andre steder i Grønland. Sejllinjen fra Nuuk til havnen løber igennem Godthåbsfjorden og er omkring 70 kilometer lang. Bredden af fjorden langs denne strækning er mellem cirka 3 og 4,2 kilometer, og bredde- / dybdeforholdene langs sejlrenden vil betyde, at selv om sejlrenden følger flere bløde bugtninger undervejs, bør dette ikke give anledning til problemer. Isforholdene er blevet undersøgt i forbindelse med udvælgelsen af havneområdet (se BFS for yderligere detaljer). Henover året er det generelle mønster, at der er gentagne forekomster af fast is fra januar til april. Dette efterfølges af en isfri periode (svarende til maj måned), før isbjerge fra kælvende gletsjere i juni til september bevæger sig forbi havneområdet. Mængden af isbjerge aftager omkring september, hvorefter der er endnu en isfri periode, inden den faste is begynder at dannes igen. 4.5 Infrastrukturer Veje og rørledninger Under driftsperioden vil havnen, den lufthavn der muligvis bygges, og mineområdet være forbundet på følgende måde: En vej for lastbiler og andre køretøjer imellem havnen og minen (105 km). En produktrørledning fra mineområdet til havneområdet (104 km). En brændstofrørledning hvor der pumpes dieselolie fra havneområdet til procesanlægsområdet (104 km). Disse vil følge en rute som angivet i Figur 4.1. Med få undtagelser, vil ruteføring være parallelle, med tre meters afstand imellem vejen og rørledningerne (se Figur 4.12) Vejen imellem havnen og mineområderne Den 105 kilometer lange vej vil være omkring seks meter bred grusvej, med udvidelse til otte meters bredde på steder, hvor der er behov for vigepladser og lignende. Vejen vil løbe fra omkring havniveau ved havnen til 923 meters højde ved procesanlægget. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

82 Der vil være flere kuperede vejstrækninger med maksimale hældninger på 10 %. Der vil placeres vendepladser og nødhytter med passende intervaller, og der vil ligeledes være trafiksikkerhedsskilte og vejværn hvor dette er relevant for at øge trafiksikkerheden. Vejen kommer til at krydse floder og vandløb, og der bliver bygget broer hvor vejen krydser Kugssua Floden samt over floden der løber imellem Sø 540 og Sø 610. De resterende floder og vandløb bliver ført under vejen ved rørunderføringer.. Oppe ved mineområder vil vejen være forbundet med en række mindre veje, der forbinder minen og diverse faciliteter i området. Imellem minebruddet og grovknusningsanlægget vil der anlægges en minevej, der vil være omkring 20 meter bred og cirka fem kilometer lang, og som vil blive brugt af minelastbiler og andre servicekøretøjer. Andre mindre serviceveje vil føre til bl.a. tailingsrørledningen, drikkevands pumpestationerne, sprængstofopbevaringen og driftvandspumpestationen. I havneområdet vil en arbejdshovedvej ligeledes være forbundet til en række mindre serviceveje, der forbinder havnefaciliteterne indbyrdes. Figur 4.12 Tværsnit af vejen der forbinder havnen og mineområdet Produktrørledningen og brændstofrørledningen Produktrørledningen og brændstofrørledningen mellem havnen og minen, vil løbe parallelt på 2,5 meter sveller, der ligger tre meter fra grusvejen. Opbygningen af vej og rørledninger ses i Figur Begge rørledninger har separate moniterings- og kontrolsystemer, der hver især er forbundet til centrale kontrolsystemer i havnen og oppe ved anlægget i mineområdet. Begge systemer indeholder tryk- og temperaturmålere samt alarmsystemer og lignende. Produktrørledningen består af sammensvejsede stålrør med en indre diameter på mm (18-20 tommer). Det omgives af 50 mm isolering og en ydre beskyttelseskappe af metalplader, og vil have en ydre diameter på knap 0,7 meter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

83 Terrænet falder cirka 900 meter fra procesanlægget ned til afvandingsanlægget, men rørledningerne føres gennem strækninger der både løber ned ad bakke og op ad bakke. Der skal derfor etableres to stationer til at kontrollere trykket i rørledningen (en ved havnen og en cirka halvvejs langs rørledningen) og derved sikre et kontinuert løb igennem røret og kontrollere hastigheden. Transportkapaciteten for det opslæmmede jernkoncentrat er cirka 3100 ton/time eller 1500 m 3 /time. Materialehastigheden igennem rørledningen vil være omkring 3 m/s, hvilket giver en transporttid fra minen til havnen på omkring 13 timer. Langs linjeføringen bygges fem udtømningsbassiner på lavtliggende steder. Rørledningen vil i alt indeholde omkring 17,800 m 3, hvilket der er taget hensyn til ved design af udtømningsbassiner undervejs. Ved havnen vil sedimentationsbassinnet også fungere som nødmodtagebassin for opslæmmet produkt. Ved havnens rørledningsterminal løber det opslæmmede produkt ind i modtagertankene og derfra videre til afvandingsanlægget. Dieselrørledningen løber langs produktrørledningen og fører diesel fra havneopbevaringstankene til mineområdets opbevaringstanke. Rørledningen er ikke isoleret og består af stålrør med en diameter på 150 mm. Kommunikationskabler (fiberoptiske kabler) bliver lagt langs rørledningssvellerne så mineområdet forbindes med havneområdet og derved tillader opkald og datakommunikation imellem disse områder Sammendrag af transportarbejdet på landjorden (anlægs- og driftsfasen) Trafikken på projektets veje har betydning i forhold til mulige forstyrrelser på landjorden og i forhold til spørgsmål om energiforbrug og udstødningsudledninger. Under anlægsfasen vil personale, byggematerialer m.v. skulle transporteres fra havnen til mineområdet. For bl.a. at mindske flaskehalse undervejs vil lastbilerne køre i konvoj og trafikken vil i perioder blive ensrettet. Under driftsfasen vil der foregå transport af forsyninger såsom tilsætningsstoffer til produktionen, sprængstoffer, fødevarer, reservedele osv. fra havnen op til mineområdet. Fra mineområdet ned til havnen vil der ske en transport af fast affald i beholdere, afvandet slam fra renseanlægget, udtjent udstyr osv. Imellem minen og havnen vil der også forekomme buskørsel med personale, ligesom der vil forekomme anden trafik i forbindelse med inspektions- og vedligeholdelsesarbejder, snerydning o.a. Sprængstoffer vil blive transporteret indenfor specielle tidsvinduer for at mindske risikoen for ulykker. 4.6 Fremtidig landingsbane Hvis det skønnes nødvendigt vil der blive anlagt en mindre lufthavn så Isua projektet kan serviceres af mindre flytyper til transport af personale, bagage og forsyninger. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

84 Denne lufthavn vil i så fald anlægges tæt på vejen, omkring 37 kilometer fra havnen, se Figur 4.1. Lufthavnens landingsbane designes til at kunne benyttes af fly som Bombardier Dash-8 imens helikopterlandingspladsen er designet til en Bell Model 212. Selve den uasfalterede landingsbane vil være 1100 meter lang, imens totallængden vil være 1400 meter med en gradueret bredde på 80 meter. Helikopterlandingspladsen vil være 35 meter gange 35 meter og ligger ved siden af lufthavnens forplads. Luftfartøjer der skal lande, vil ikke kunne foretage en præcisionsindflyvning men må anvende GPS navigationssystemer på grund af de topografiske og meteorologiske indflyvningsforhold. Ud over landingsbanen og helikopterlandingspladsen, vil lufthavnen have en lufthavnsterminal, en forplads, et opbevaringsområde for jetbrændstof og et optankningsområde for helikoptere. Lufthavnsbygningen vil kunne rumme 70 personer, for at kunne give ankommende eller afrejsende personale sikre og trygge faciliteter mens der ventes på fly eller busser. Der vil være toiletfaciliteter, siddepladser, mekanikerfaciliteter og kommunikationsrum. Hvis lufthavnen bygges, vil den få sin egen strømforsyning fra en 500 kv dieselgenerator. 4.7 Strøm og brændstof Bortset fra helikoptere og fly (der bruger jetbrændstof) vil alle projektets energibehov blive dækket af Arktisk diesel Strømproduktion For at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi, vil begge kraftværker blive designet til i videst muligt omfang, at udnytte generatorernes overskudsvarme. Kraftværkernes emissioner, udledninger og støjniveauer vil overholde krav opsat af Råstofdirektoratet i Grønland, og være i henhold til grønlandske eller andre relevante internationale reglementer. Overskudsvarme fra kraftværkernes kølesystemer vil blive anvendt til opvarmning af bygninger i mine- og havneområderne. Som sikkerhedsforanstaltning vil der dog også installeres dieselfyr, til opvarmning i tilfælde af, at kraftværkerne er ude af drift. Kraftværket ved procesanlægget vil bestå af adskillige enheder, der hver producerer MW, og der vil til enhver tid blive holdt en enhed i standby-beredskab. Kraftværket ved havneområdet vil ligeledes bestå af flere enheder, der hver kan producere 6-8 MW, og der vil ligeledes holdes en enhed i standby. Udstødningsemissioner og miljøspørgsmål dækkes yderligere i Kapitlerne 6 og 7. Skønsmæssige nøgletal for brændstofforbrug angives i Figur 4.13 og Tabel 4.7. Det ses i figuren, at næsten hele brændstofforbruget finder sted under driftsfasen. En beskrivelse og perspektivering af dette kan opsummeres som følgende: Under den 15 år lange driftsfasen vil det gennemsnitlige årlige brændstofforbrug være omkring 210 millioner liter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

85 Con. Year 1 Con. Year 2 Con. Year 3 Op. Year 1 Op. Year 2 Op. Year 3 Op. Year 4 Op. Year 5 Op. Year 6 Op. Year 7 Op. Year 8 Op. Year 9 Op. Year 10 Op. Year 11 Op. Year 12 Op. Year 13 Op. Year 14 Op. Year 15 Fuel consumption (L) Dette brændstofforbrug kan underinddeles i aktivitetskategorier, hvor cirka 22 % bruges til forskelligt mobilt udstyr, til transport og drift ved minebruddet, imens cirka 78 % anvendes til at generere strøm (se tabellen). Hvis den normale omregningsfaktor benyttes til at udtrykke dieselforbrændingen som CO 2 produktion, svarer 210 millioner liter om året til en årlig dannelse af cirka 0,56 millioner tons CO Projected fuel consumption Figur 4.13 Tabel 4.7 Anslået årligt forbrug af brændstof under anlægsfasen (Con.) og driftsfasen (Op.). Estimeret årligt brændstofforbrug (driftsfasen, år 1-15, gennemsnit). Isua Iron Ore Project s brændstofbehov ( driftsfasen år 1-15, gennemsnit) Liter/år % Minelastbiler m.v Sprængstoffer Køretøjer i mineområdet Køretøjer i havneområdet lastbiler m.v Helikoptere (jet fuel) Kraftværker I alt Brændstofopbevaring, transport og håndtering Brændstofhåndteringen er en vigtig del af rutinen ved mineprojekter, ikke mindst i Arktis. En grafisk oversigt over brændstofopbevaring, transport og håndtering vises i Figur Diesel vil i driftsfasen ankomme med cirka 12 årlige tankskibslaster og vil blive opbevaret i brændstofopbevaringsområdet ved havnen, indtil det føres igennem brændstofrørledningen op til mineområdets modtagertanke. Der vil også være mindre brændstofdepoter ved havnen og i mineområdet, inklusiv det ved grovknusningsanlægget, hvorfra køretøjer tankes. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

86 Figur 4.14 Grafisk illustration af brændstofforbrug under Isua projektet. Den omtrentlige procentvise fordeling af forbruget er vist med pilenes højde. Brændstofleverance fra tankskibe ved havnen vil foregå ved at skibenes egne brændstofpumper pumper dieselolien igennem havnens røranlæg op til opbevaringstankene. I forbindelse med påfyldning af tankbiler og køretøjers brændstoftanke vil de anvendte brændstofpumper være indbygget i opvarmede moduler, der er placeret på betondæk omsluttet af volde. Havnens brændstoflager vil kunne rumme lidt mere end en fuld tankskibsladning plus fire ugers forbrug. Den totale lagerkapacitet svarer til to måneders driftsforbrug eller m 3 diesel og 250 m 3 jetbrændstof. Opbevaringstankene står inden for en tankindeslutning, der kan tilbageholde hvad der svarer til 125 % af tankens volumen. Jetbrændstof opbevares også inden for samme tankindeslutning. Diesel transporteres op til mineanlægget igennem brændstofrørledningen, der drives af fem sæt pumper. Derudover vil der være tankbiler som backup og disse vil også skulle stå for den nødvendige transport af jetbrændstof til lufthavnen. Mineområdets primære brændstofopbevaring foregår i fire dieselopbevaringstanke, der hver har en kapacitet på 2500 m 3 (samlet m 3 ). Tankene står indenfor en tankindeslutning der i nødstilfælde kan tilbageholde 125 % af én tanks kapacitet. Andre brændstofdepoter i mineområdet: Brændstof pumpes fra opbevaringstankene til kraftværket, samt til områder hvor henholdsvis større og mindre køretøjer kan tanke. Oppe ved selve minebruddet vil der også være en brændstofopbevaring samt faciliteter til at tanke minelastbiler og mindre køretøjer. Køretøjer der transporterer sprængstoffer vil have deres eget tankområde. Større maskineri i minebruddet får påfyldt brændstof direkte fra tankbiler. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

87 Således får lastbiler og andre køretøjer kun påfyldt brændstof ved tankstandere i områder der er udlagt til dette, og hvor olieholdigt vand og spildopsamlingsgrus jævnligt udskiftes efter behov og for derefter at behandles. 4.8 Indbygget miljørigtigt design Følgende er primært baseret på informationer der findes i lønsomhedsundersøgelsen (BFS). Ved designet af Isua projektets er anvendt de nyeste og mest avancerede metoder og teknologier. Følgende er de vigtigste miljøstrategier og metoder, der vil blive anvendt under Isua projektet: Energiforsyning, luftforurening (inklusiv støj) og støvhåndtering De anvendte teknologier indebærer blandt andet: Generatorer: Der anvendes dieselmotorer som er brændstoføkonomiske, med begrænsede emissioner og støj. Der vil løbende blive foretaget monitering, kontrol og logbogsføring for at overholde danske luft emissionsstandarder. Alle anvendte køretøjer vil overholde USEPA kravsniveau 4 for udstødning og støj. Forbrændingsanlæg: Nyeste teknologi og standarder for afbrænding af fast husholdningsaffald og kloakslam. Lukkede systemer og vådbehandlingsteknologi anvendes ved håndtering af malm og tailings fra grovknusningsanlægget til slutprocesserne og udledning til tailingsbassinet, og for jernkoncentratet ved udskibning. Der anvendes afskærmede transportbånd, lukkede flotationssystemer, rørledninger og opbevaringsfaciliteter samt en vanddækket tailingsdeponering. Udstyr til mindskning af støv Håndtering af vand Alt driftsvand fra mineområdet oppumpes og ledes til tailingsbassinet, og alt driftsvand som indsamlet i havneområdet oppumpes og udledes igennem sedimentationsbassinnet. Kun meget små vandmængder vil drænes direkte fra vejeoverflader til naturlige vandløb, samt fra anlæggene ved havnen til Godthåbsfjorden. Vand, der opsamles fra områder hvor der potentielt kan være blevet spildt olie, vil blive udskilt i olie/vand separatorer før det udledes. Drikkevand indsamles fra separate vandforsyninger. Følgende nøglefunktioner er en del af projektets administrering af vand: Drænsystemer til opsamling af naturligt afløbsvand fra mineområdet og havneområdet sikrer vandkvaliteten i afløbsvandet, inden det lukkes ud i lokale vandsystemer. Gennemgående genbrug af vand og procestilsætningsstoffer i procesanlægget minimerer både det overordnede vandforbrug, samt udledningen af kemikalier og lignende. Rensningsanlæg til behandling af sanitært og andet spildevand fra toiletter, bade, køkkener, vaskerier og andre husholdningsaktiviteter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

88 Udstyr til at udskille olie i spildevandet fra vaskehaller og serviceværksteder tilknyttet lastbiler og andet materiel. Yderligere detaljer om håndteringen af vand kan findes i Kapitlerne og samt i Annex Brændstofopbevaring og -håndtering Der findes i dag stor viden om metoder til sikker og effektiv minedrift i arktiske egne. Alle brændstofrelaterede installationer og transportformer i forbindelse med Isua projektet vil bygge på disse erfaringer og vil følge de nyeste internationalt anerkendte standarder hvad angår brændstofhåndtering i arktiske områder. Isua projektets vil indeholde metoder og udstyr, der kontrollerer, forebygger, opdager og i givet fald opsamle udslip, der måtte ske ved brændstofopsamlings eller - fordelingsområderne Følgende forholdsregel vil bl.a. blive taget: Alle brændstofopbevarings- og transportsystemer fra brændstoffet ankommer med tankskib til det anvendes vil tage højde for, at aktiviteterne finder sted i arktiske egne. Som beskrevet i andre kapitler foregår brændstofoverførelserne fra skib, gennem rør til havnens brændstoftanke og videre gennem rør til mineområdets tanke og ud til tankstandere. Alle brændstofopbevaringstanke vil blive omsluttet af volde, så eventuelle udslip vil bliveholdt tilbage. Alle lastbiler tankes indenfor sådanne tankindeslutninger. Der indføres særlige sikkerhedsforanstaltninger ved tankning af gravemaskiner og andet mobilt maskineri. Der vil være sikkerheds- og alarmsystemer til at opdage utætheder i rørsystemer og tanke, og handlingsplaner vil dække alle de mulige typer af spildscenarier. Hvis der f.eks. opstår en læk på den 104 kilometer lange brændstofrørledning vil den hurtigt blive opdaget og lokaliseret. Yderligere detaljer omkring brændstofhåndtering kan findes i Kapitel 7 og i Annex 6 af VVM Miljøovervågning, kontrol og administration I forbindelse med driften af Isua projektet udarbejdet en udførlig Miljøovervågningsplan, en moniteringsplan samt arbejdsmiljøprocedurer. Se Annex 10 og Social Impact Assessment /Grontmij 2012/. 4.9 Anlægsfasen Anlægsfasen er planlagt til at vare tre år. Under denne fase skal alle konstruktioner og installationer færdiggøres, så produktion og eksport af jernkoncentrat kan starte op. Det betyder at følgende skal være på plads: Minebruddet: Forberedelse af bruddet samt de nødvendige maskiner og brændstofstationer. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

89 Grovknusningsanlægget, inkl. transportbåndet ned til procesanlæggets lagerdepot. Tailingsfaciliteterne Vejnettet, dvs. hovedvejen imellem havnen og minen samt lokale vejnet ved havnen, lufthavnen og mineområdet. Opbevaringstanke og rørledninger til produkt og dieselolie. Kraftværkerne. Afvandingsanlægget og produktopbevaringslagerhallen. Havnen og havnefaciliteter. Midlertidige og permanente indkvarteringer og personalefaciliteter. Selve anlægsarbejdet begynder ved havneområdet, hvor der etableres et landingssted, indkvarteringsfaciliteter og lager. Dette efterfølges af anlæg af hovedvejen og midlertidige indkvarteringsfaciliteter, der i første omgang placeres udvalgte steder langs det planlagte vejforløb, siden oppe hvor mineanlæggene skal bygges. Derefter bygges kraftværkerne og procesanlægget, grovknusningsanlægget, rørledninger, afvandingsanlægget og produktlagerhallen ved havnen, eksportkajen m.v. Arbejdsstyrken vil variere over de tre års konstruktion, og den regnes at toppe ved 3000 personaler under dele af det andet konstruktions år. Timing af konstruktionsaktiviteterne ses i Tabel 4.8. Tabel 4.8 Simplificeret tidsplan over anlægsfasen. Det er forudsat, at arbejdet påbegyndes i fjerde kvartal af år 1, samt at minedrift begynder i slutningen af år 4. En mere detaljeret tidsplan kan ses i lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/. Main activites Delivery corridor (access road, pipelines, etc) Mine area (open pit preparation, crusher, etc) Process plant area (process plant, power plant, fuel storage, etc) Port area (wharfs, dewatering, storage, power plant, incinerator, etc) C- year 1 C- year 2 C-year 3 C-year Nedlukningen af minen Når driftsfasen afsluttes følger minelukningsfasen, der forestilles at blive gennemført over en periode på mindst tre år. Fasen omfatter alle de aktiviteter der kræves for at afvikle projektet, herunder at sikre at hele minens fodaftryk reduceres til den tilstand den skal efterlades i til eftertiden. En nedlukningsplan vil udarbejdes for de fornødne aktiviteter med hensyntagen til alle tekniske og miljømæssige problemstillinger. Grundprincipperne bag denne plan er yderligere beskrevet i Kapitel 8. Minelukningsfasen efterfølges af en post-lukningsfase, hvor de primære aktiviteter er miljøovervågning og monitering, som uddybes yderligere i Kapitel 10, samt kontrol og reparation af indhegninger og generel overvågning af projektets fodaftryksområde Andre projektalternativer samt rationalerne bag de valgte løsninger Ifølge Råstofdirektoratet i Grønlands retningslinjer og international praksis skal en VVM også beskrive alternativer til det opstillede projekt. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

90 Projektet, som det er beskrevet i dette dokument, og andre relaterede dokumenter, er hovedprojektet. Projektet er i sin helhed et resultat af mange specifikke analyser og valg imellem mulige løsninger. Dette kapitel præsenterer de vigtigste alternativer, samt rationalerne bag de løsningsvalg der er truffet Nulalternativet. Det skal understreges at der findes et nulalternativ, hvilket indebærer at Isua projektet simpelthen ikke gennemføres. Konsekvenserne af nulalternativet er, at projektområdet og det omgivelser ikke udsættes for- eller påvirkes af de aktiviteter som er beskrevet i denne rapport. Ligeledes vil der heller ikke være sociale påvirkninger, ingen sociale goder, ingen jobskabelse, ingen indtægter til det grønlandske samfund osv. De påregnede sociale påvirkninger er yderligere beskrevet i SIA-rapporten Minebrudsalternativer (åbent minebrud versus underjordisk mine) Overordnet set han miner opbygges på to måder: åbne minebrud, hvor malmen hentes fra en åbent hul i terrænoverfladen, og underjordiske miner, hvor malmen udgraves fra mineskakter, tunneler og hulrum. Som beskrevet er malmlegemet meget tæt på jordoverfladen ved Isua, og malmlegemet består derudover af en sammenhængende ret homogen formation. Dette gør, at et åbent minebrud har åbenlyse fordele i forhold til både de tekniske parametre og omkostningsprofilen, foruden arbejdsmiljø og -sikkerhed samt produktionskontinuitet og lignende. Tekniske fordele ved et åbent minebrud omfatter blandt andet det påregnede strip ratio (= den totale mængde gråbjerg + is der skal fjernes, divideret med den totale mængde jernmalm der kan udgraves). Dette forhold er meget lavt og regnes at ligge omkring 1,11 over den 15-årige driftsperiode, hvilket viser hvor stor en del af det håndterede råmateriale der vil blive anvendt Alternative placeringer af procesanlægget Placeringen af selve minebruddet følger direkte ud fra hvor malmlegemet findes, hvorimod procesanlægget placeres ud fra følgende hovedkriterier: Det skal ligge tæt på minebruddet, det skal uafbrudt og på alle årstider have adgang til rigelige mængder procesvand, der skal være kontinuerlig rørledningsadgang til at udlede opslæmmet materiale (både produkt og tailings) samt, at det ud fra bygningsmæssige og andre tekniske grunde skal ligge i et område der er relativt plant og er geoteknisk egnet til tungt maskineri. Den planlagte placering af procesanlægget er blevet udvalgt ud fra en kombination af disse kriterier og ligger meget tæt på malmlegemet. Placeringen og højdeforholdene til vandforsyningssøen og tailingsbassinet sikrer god adgang til procesvand og malm, samt borttransport af opslæmmet produkt og tailings. Den udvalgte lokalitet er desuden nogenlunde plan, og er derfor godt egnet til opførelsen af anlægget med tilhørende servicefaciliteter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

91 Teknologiske alternativer Oparbejdningen af råmalm til et jernprodukt omfatter knusning, magnetisk separation og flotation. Der findes ikke i dag ikke teknisk eller økonomisk bæredygtige alternativer til denne proces type. Det er ved hjælp af metallurgiske undersøgelser, laboratorieundersøgelser og forundersøgelser af prøver fra repræsentative dele af malmlegemet blevet fastslået, at malmen består af magnetit og dolerit. Indholdet af siliciumdioxid varierer indenfor malmlegemet, men er generelt set uønsket højt. Det er derfor nødvendigt at fjerne siliciumdioxid samt andre stoffer som svovl fra slutprodukter. For at kunne sænke indholdet af siliciumoxid til under 5 % er det nødvendigt at knuse og male malmen til en partikelstørrelse på mikrometer. Derefter sænkes indholdet af siliciumdioxid ved en flotations proces.i nogle tilfælde vil det også være nødvendigt at fjerne svovl ved flotation. Detaljerne i knusningsteknologien er allerede fuldt udviklede, og vil blive yderligere optimeret for at reducere energiforbruget, støj og andre miljømæssige påvirkninger. Flotationsteknologien er ligeledes allerede en fuldt udviklet teknologi, og den vil yderligere optimeres og tilpasses den malm, der bliver behandlet, samt for at mindske forbruget af procestilsætningsstoffer og udledningen til tailings og spildevand. Den flotationsteknologi der vil blive brugt gøre brug af omfattende genanvendelse og energibesparelse. Mange forskellige flotationsteknologier er allerede blevet undersøgt, og dette vil fortsætte under driftsfasen, for løbende at tilpasse procesdetaljerne til den malm der behandles på et givet tidspunkt /ref. BFS section 7 and 8/ Alternative energikilder vandkraft versus fossilt brændstof Energiforsyningen vil bestå i to dieselkraftværker Der er blevet overvejet alternative løsninger som helt eller delvist var baseret på vandkraft. Potentialet for at udnytte vandkraft findes inden for området, og vandkraftværker er blevet overvejet igennem en årrække. Som alternativ til den rene dieselløsning, er der foretaget analyse af en løsning baseret på ren vandkraft samt to forskellige løsninger der kombinerer disse: Imarssuaq Søen (vandkraft), Taserssuaq Søen option A (kombination) og Taserssuaq Søen option B (kombination). Ud fra regionens topografi og hydrologi regnes disse tre muligheder for de eneste gennemførlige, der samtidig kan imødekomme projektets energibehov. De løsninger der anvender vandkraft, bygger på at samle vand for et netværk af søer ved at bygge dæmninger, kanaler og tunneler - se Figur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

92 Figur 4.15 De overvejede vandkraftløsninger. Undersøgelserne har været rettet imod en total effektiv kapacitet på 125 MW, mens mineprojektet har et energibehov på 150 MW. Analysen er baseret på lønsomhedsundersøgelsens (BFS) tekniske dokument (SNC-Lavalin 2011,Technical Report Hydropower development - Preliminary Study) der kan findes Annex 9 til denne VVM. Det er muligt at kombinere Imarssuaq-løsningen med en af Taserssuaq-løsningerne. Dog er disse vandsystemer i nogen grad forbundet, hvorfor mindre delmængder af vandvolumenerne er indregnet i alle tre løsninger. Derfor ville en sammenlægning være mindre end summen af løsningerne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

93 Tabel 4.9 Nøgletal for de forskellige energiforsyningsløsninger. Se teksten for forklaring. Option Fossil Imarssuaq Taserssuaq A Taserssuaq B Note Energi per år (fossil + vandkraft) MWh Effekt (fossil + vandkraft) MW Energi (fossil) MWh Energi (vandkraft) MWh % Fossil % Vandkraft Miljø CO2- udledning per år, i 1000 tons/år CO2- udledning fra fossil energi Grønland, (gennemsnit ), i 1000 tons/år Relativ andel af total CO2 udledning, 47% 2% 17% 17% Grønland, (gennemsnit) CO2- udledning fra fossil energi, Danmark 1000 tons/år Relativ andel of CO2 udledning, 0,59% 0,02% 0,21% 0,21% Danmark, 2010 til 2011 Tekniske / finansielle data Estimeret investering (millioner USD) Estimeret driftsomkostning (millioner USD/år) Energi omkostning som gennemsnit 0,27 0,039 0,119 0,119 af 15 år (USD /kwh) Mobilisering /anlægstid 1 år 7+ år 7+ år 7+ år Pålidelighed (driftssikkerhed) udmærket god god god Tilgængelig ja måske måske måske Noter SNC-Lavalin 2011, Technical Report Hydropower development - Preliminary Study (Annex 9) 1 DMU - Denmark s National Inventory Report 2011 ( 2 Statistics Greenland (download December 2011) 3 Ved sammenligningen af de forskellige løsninger viser Tabel 4.6, at Imarssuaqløsningen, eller kombinationer med Taserssuaq-løsningerne, er de mest attraktive i forhold til udledning af CO2 samt energipriser. Det er dog tvivlsomt om Isua projektet kan benytte sig af en vandkraftløsning eftersom vandkraftressourcen overvejes i andre projekter. Studierne af vandkraft som er indeholdt i Annex 9 viser at at Isua projektet med en vandkraftoption ikke er økonomisk attraktiv. Det vil desuden tage syv eller flere år at gennemføre de nødvendige undersøgelser samt anlægge de fornødne kanaler, dæmninger, vandkraftværker og højspændingsledninger, hvilket er længere end der er mulighed for i Isua projektets tidshorisont. Akiviterne til gennemførelse af et vandkraftprojekt er reumeret i tabellen nedenfor. Det skal bemærkes at antal af år ikke er summen af de enkelte aktiviteter, idet der er et vist overlap mellem aktiviteten. Tabel 4.10 Væsentlige aktiviteter og varighed ved vandkraftetablering VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

94 Aktivitet Ingeniørmæssig design Dette inkluderer 1) feltundersøgelser, 2) geotekniske undersøgelser, 3) andre nødvendige undersøgelser for en fyldestgørende vurdering af lokale forhold, 4) Lønsomhedsstudie (BFS), 5) Detailprojektering. Ordre og indkøb Anskaffelse af komponenter til vandkraftanlæg kan først påbegyndes når ingeniørmæssige vurderinger er gennemført i tilstrækkeligt omfang til at centrale og kritiske komponenter er identificeret især elektro-mekanisk udstyr fx turbiner. Dette har stor betydning for selve konstruktionsfasen. Turbiner til et projekt som dette er ikke standard udstyr og skal designes ud fra de projektspecifikke karakteristika. Ligeledes skal en fysisk model udarbejdes til test af den foreslåede turbine. Disse aktiviteter vil indebære omkring 1 år ekstra. Anlægsfase Anlægsfasen for vandkraftanlæg er i dette studie anslået til 5 år baseret på følgende overvejelser: 1. Afsides beliggende område uden adgangsveje; omkring 100 km adgangsveje skal etableres i vanskeligt terræn med krydsninger af søer 2. Fysisk model skal udformes til test af turbineforhold 3. Omkring 160 km højspændingsledning skal etableres i vanskeligt terræn og under ekstreme klimatiske forhold 4. On site maskiner til tilslagsmaterialer og betonblanding til dæmningsbyggeri skal etableres 5. Alle anlægsarbejder i forbindelse med dæmninger og infrastruktur skal udføres samtidig med langvarige vinterforhold som nedsætter produktionshastigheden 6. Forløbet inkluderer også idriftsættelsesfasen forud for energitilførslen til procesanlægget fra vandkraftanlægget. Varighed 2 år 2 år 5 år Et investingsoverslag og en finansiel analyse er udført for at vurdere konsekvenserne ved at gennemføre vandkraftalternativet som led i Isua projektet. Dette studie er indeholdt i Annex 9 af VVM undersøgelsen. Denne analyse viser at vandkraftalternativet har en betydelig negativ indvirkning på nettonutidsværdien af projektet, hvilket gør projektet uøkonomisk. Desuden viser studiet, at vandkraftalternativet som kunne være til rådighed ikke fuldt ud dækker energibehovet for drift af Isua projektet og derfor stadig vil indebærer delvis energiforsyning med dieseldrevne kraftværker. Det kan på den baggrund konkluderes, at vandkraft ikke er et reelt alternativ, ikke mindst fordi anlægsperioden vil være for lang set i forhold til mineprojektets planlagte levetid Alternativer til produkt- og brændstoftransport (andet end rørledning) Som beskrevet vil jernkoncentratet føres igennem en rørledning til havnen imens dieselolie pumpes fra havnen op til minen igennem en anden rørledning. Det er overvejet, at transporterer jernkoncentratet og dieselolien med lastbiler, med jernbane eller på transportbånd men disse alternativer er forkastet ud fra tekniske, økonomiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige hensyn. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

95 Med en afstand på 104 kilometer og en højdeforskel af over 900 meter imellem havnen og procesanlægget, er rørledninger den foretrukne løsning i forhold til både sikkerhed, driftssikkerhed, energibesparelse, konstruktionen og visuel forstyrrelse. Teknisk og operationelt set vil rørledninger også være den mest driftssikre løsning, da de ikke kræver løbende service eller specielle driftsforanstaltninger i forhold til arktisk vejrlig Alternativ bortskaffelse af tailings EU s BAT-dokument Reference Document on Best Available Techniques for Management of Tailings and Waste-Rock in Mining Activities, January 2009 anbefaler, at der overvejes om alternativ udnyttelse af tailings kan finde sted, så som anvendelse til betontilslag, restaurering af andre miner eller til opfyldning af minebruddet. Sådanne anvendelser er blevet undersøgt i forhold til Isua projektet, men er ikke anvendelige grundet projektets placering og mængden af tailings der bliver produceret i projektets livstid. Som tidligere beskrevet, vil tailings bliver deponeret i Sø 750, hvor det vil forblive vanddækket. Dette vil betyde, at det ikke kan ses eller kan støve. På grund af materiales sammensætning og regionens klima, vil der stort set heller ikke ske udvaskning. Sø 750s karakteristika gør den meget velegnet som tailingsbassin til tailings. Søens volumen er stor nok til at indeholde hele den estimerede mængde tailings, og der er ikke behov for at bygge dæmninger for at udvide søen, hvilket vil sige der er ikke nogen risiko for brud på dæmninger med tilhørende langsigtede miljørisici. Derudover indeholder søen kun meget begrænset dyre- og planteliv, bl.a. fordi den påvirkes kraftigt med et naturligt højt indhold af opløste stoffer af smeltevand fra Indlandsisen Det kan konkluderes, andre mulige løsninger til bortskaffelse af tailings er blevet forkastet, da ingen af dem tilbyder et alternativ, der er teknisk bedre eller mere miljømæssigt sikkert og samtidig kan rumme de forudsete mængder materiale Alternative placeringer af havnen For at opfylde de krav projektet stiller til en havnelokalitet, skal den kunne anløbes sikkert af både små og store skibe, have plads til de planlagte bygninger og andre faciliteter samt kunne forbindes med minen med vej. Det er også ønske om at holde afstanden imellem havnen og mineområdet så kort som muligt. Ud fra disse kriterier blev tre mulige havneplaceringer overvejet: Taserârssuk i Qugssuk Fjorden Nagarssuk i Qugssuk Fjorden Aninganeq Bugten VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

96 Taserârssuk Bay Aninganeq Bay Nagarssuk Figur 4.16 Mulige placeringer for en projekthavn. På grund af isforholdene, bl.a. de mange isbjerge i denne del af Godthåbsfjorden, ville anløb af en havn i Aninganeq Bugten være begrænset til sent forår til tidlig sommer, hvorfor denne løsning blev forkastet tidligt i planlægningsforløbet. De to tilbageværende løsninger, Taserârssuk og Nagarssuk blev undersøgt i forhold til: Konstruktionsmæssige overvejelser Fysiske overvejelser angående terrænnet Miljømæssige overvejelser Meteorologiske overvejelser og isforhold Karakteristika af tilgangsforhold ved anløb Overvejelser om havneforhold Analyse af anlægningsomkostninger samt driftsomkostninger ud fra ovenstående faktorer. Konstruktionsmæssige overvejelser. Landingsstedet /havnen skal have en vis størrelse, der er relativt plant, hvor landingsfartøjer kan komme til. Der skal desuden være have adgang til områder inde i landet hvor der kan deponeres materiel og materialer, gerne med mulighed for senere udvidelse. Ud fra disse betragtninger er Taserârssuk den bedst egnede placering. Fysiske overvejelser angående terrænet. Dette vedrører mulighederne for at bygge vejanlæg fra havneområdet til mineområdet. Ud fra disse betragtninger er Taserârssuk VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

97 langt det bedste alternativ, hovedsagligt på grund af den kortere afstand, men også fordi Nagarssuk i forhold til Taserârssuk er omgivet af et meget bjergrige og svært tilgængelige terræn.. Miljømæssige overvejelser Ved anlæg af landingssted/havn ved Taserârssuk vil noget af vejstrækningen til mineområdet løbe igennem Narssarssuaq Dalen. Dette er uheldigt i forhold til områdets rensdyr, men længere inde i området vil vejføringen fra både Taserârssuk og Nagarssuk følge samme rute. Ud fra et miljømæssigt perspektiv er placeringen af landingssted/havn ved Taserârssuk mindre favorabel end ved Nagarssuk. Meteorologiske overvejelser og isforhold. De to placeringer har meget ens meteorologiske forhold (vind, sne og regn), men de adskiller sig ved isforhold og forekomsten af isbjerge. Havis optræder 4-5 måneder hvert år ved Taserârssuk (istykkelse på 0-50 cm), imens der optræder mindre isdække ved Nagarssuk. Det vurderes dog, at begge havne ville kunne drives året rundt ved assistance fra isforstærkede slæbebåde. Isbjerge vurderes at være et problem for skibstrafik, specielt i de 3-4 måneder i det sene forår/tidlige sommer hvor gletsjerne langs Godthåbsfjorden kælver mest. Da Nagarssuk ligger tættest på udmundingen af Qugssuk Bugten, er det mest sandsynligt at dette stedvil være mere påvirket af dette. Grundstødning af store isbjerge inde i bugten vil være specielt relevant for en havn ved Taserârssuk. I sammenfatning regnes de to alternativer for ret ens stillet i dette spørgsmål. Karakteristika af tilgangsforhold ved anløb. De to placeringer er relativt ligeligt stillet hvad angår anløbsforhold, dybdeforhold og hvor vidt store skibe kan anløbe stedet, om end der er bedre opankringsområder i forbindelse med Taserârssuk. Overvejelser om havneforhold er også nogenlunde ligeligt vurderet for de to placeringer, om end Taserârssuk er lidt bedre beskyttet. De økonomiske overvejelser peger klart på en placering ved Taserârssuk. Dette skyldes hovedsagligt de højere omkostninger ved at bygge vejforbindelse og rørledninger til Nagarssuk, på grund af klipperne i området. I sammenfatning: Taserârssuk Bugten er blevet valgt som det foretrukne landingssted/havneplacering på grund af dets fordele med hensyn til anlæg og terrænegnethed, hvilket betyder væsentligt færre tekniske hindringer, lavere anlægs- og driftsomkostninger, samt muligheden for senere udbygning Alternative placeringer af fremtidig landingsbane Det overvejes på et senere tidspunkt i projektforløbet at anlægge en mindre lufthavn. Lufthavnen vil dog kun anlægges hvis der opstår problemer med at benytte Nuuk som transportknudepunkt. Flere steder er overvejet i forbindelse med at finde en egnet placering af en landingsbane. Udover en placering tæt på vejen imellem havnen og minen har overvejelserne bl.a. handlet om indflyvningsforholdene, vindforhold, topografi og anlægsforhold. De andre mulige placeringer er blevet forkastet på grund af tilstedeværelsen af bjergkæder og spredte søer. Det udvalgte lufthavnsområde opfylder de gældende luftfartskriterier og placeringen giver en afstand til havnen på 37 kilometer og en afstand op til mineområdet på 67 kilometer, hvilket regnes for passende i forhold til den planlagte landtransport. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

98 Linjeføring af vej og rørledninger Som beskrevet tidligere vil rørledningerne og have et stort set parallelt forløb. Da de vil skulle forbinde mineområdet, en fremtidig lufthavn og havneområdet vil de komme til at krydse floder, dale og bjerge. Flere alternative ruteføringer har været i betragtning, men ville øge vejlængden betragteligt eller indebære mere omfattende konstruktionsarbejder. Alternativerne ville også have større negative visuelle effekter, påvirke flere dyrepassager og lignende Alternative marine udledningssteder Årligt vil der udledes omkring 7,4 millioner m 3 vand fra produktafvanding og yderligere 0,4 millioner m 3 fra lokal afstrømning, sanitært spildevand og lignende fra havneområdet. Yderligere information om emnet er at finde i Annex 7. Udledningen vil foregå til havet/fjorden. To udledningssteder er blevet nærmere overvejet: Taserârssuk Bugten Den indre del af Niaqornarssuaq Bugten. Taserârssuk bugten er den miljømæssigt bedste løsning, da der her udledes til dybt vand og med kraftige tidevandsstrømme, der hurtigt vil opblande udledningen. Dette ville ikke være tilfældet ved udledning til de lavvandede områder i Niaqornarssuaq Bugten. Ved Taserârssuk alternativet vil udledningsvandet skulle pumpes over en højderyg imellem afvandingsanlægget og bugten, mens det i Niaqornarssuaq alternativet ville kunne løbe direkte ud til vigen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

99 2 1 Figur 4.17 To alternative udledningssteder for spildevand fra afvandingsanlægget. 1: Til Taserrâssuk Bugten. 2: Til Niaqornarssuaq bugten. Se teksten. Udledning af spildevand er valgt at foregå til Taserâssuk bugten på grund af de miljømæssige forhold Andre projekter i området Der findes flere små mineralefterforsknings projekter nordøst for Nuuk. På nuværende tidspunkt er disse projekter dog kun i pre-feasibility- og efterforskningsfasen. Alcoa har udvist interesse for at opføre en aluminumssmelter ved Maniitsoq.. Alcoa vil sammen med Grønlands regering undersøge de miljømæssige og socioøkonomiske indvirkninger projektet vil kunne få. Projektet er stadig i det tidlige planlægningsstadie, og det bliver for tiden diskuteret af den grønlandske regering, om der skal træffes endelig beslutning om projektejerskab og godkendelse. Da projektet vil være meget energikrævende vil det blive baseret på vandkraft. Det vil i givet fald bl.a. betyde opførelse af installationer ved flere af de søer, der ligger rundt om den store Imarssuaq Sø tæt ved Isua projektområdet. NunaMinerals A/S, er et grønlandsk minefirma med tre efterforskningslicenser i nærheden. Firmaet har et område der grænser op til Isua projektets koncession, og hvor der er fundet guld.. Området ligger tæt på vejen imellem Isua projektets havn og mineområde, men NunaMinerals projekt er stadig på efterforskningsstadiet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

100 5 EKSISTERENDE MILJØ I dette afsnit beskrives de eksisterende natur- og miljømæssige forhold i Projektområdet. Afsnittet bygger på eksisterende viden fra Grønland og Arktis og inkluderer resultater fra undersøgelser, der blev gennemført med speciel fokus på regionen fra 1960'erne og frem til nutiden, samt kartografiske data. Resultaterne fra en række baselinestudier gennemført i perioden er også medtaget. Disse baselinestudier blev gennemført i overensstemmelse med VVMretningslinjerne defineret af Råstofdirektorat i Grønland. Derudover benyttes diverse regionale data som DMU og Naturinstituttet i Grønland har stillet til rådighed for projektet. De gennemførte baseline- og effektstudier er listet i kapitel Områdebeskrivelse Projektområdet for denne VVM befinder sig omkring 150 km nordøst for Nuuk. Området afgrænses af kanten af den grønlandske indlandsis ved Isua bjerget, og består af et bjergrigt terræn med lavtliggende dale ned mod Godthåbsfjorden. Figur 5.1 Isua bjerget og landskabet ved kanten af indlandsisen (foto, Ole Smith Orbicon, August 2011) VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

101 5.1.1 Topografi Projektområdet kan overordnet opdeles i tre terrænzoner: Kystzonen langs Godthåbsfjorden i de sydvestlige dele af Projektområdet Det bjergrige terræn og dalzonen i den centrale del Indlandsisen og højlandet i den nordøstlige del Vejen og rørledningen fra havnen til minen løber fra kystzonen forbi den fremtidige landingsbane i Kugssua dalen, for derefter at krydser det bjergrige terræn frem til procesanlægget i det nordøstlige område. Figur 5.2 Projektområdet og hoved komponenterne af Isua projektet Godthåbsfjorden er et de store fjordsystem i Vest Grønland, og strækker sig over ca. 160 km ind i landet. Bredden varierer fra 5 til 30 km. Havnen ønskes placeret i fjorden Qugssuk, som er en bugt i tilknytning til fjordens hovedløb. De kystnære zoner i undersøgelsesområdet er generelt domineret af klippekyster med skær og mindre øer. Mindre bugter med sand eller grus findes i områder med lav bølgeeksponering og lavt vand, mens områder med saltmarsk dominerer i fjorden Ilulialik. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

102 Figur 5.3 Kystzonen ved den kommende havn Det bjergrige terræn er generelt klippefyldt og stiger gradvist fra havets overflade til omkring 1000 m ved indlandsisen. Højlandet rummer mange søer og vandløb og har generelt sparsom vegetation. De to største dale der gennemskærer dette bjergrige terræn er dels den 5-10 km Narssarssuaq dal, dels søen Taserssuaq hvis udløb passerer ned gennem Kugssua dalen. Store mængder af mudret smeltevand fra indlandsisen og tilhørende gletsjertunger passerer gennem denne sø og floden Kugssua ud i Ilulialik fjorden, som er omgivet af store mudderflader med saltpåvirket vegetation. Vejen mellem havnen og minen samt rørledningerne vil krydse denne floddal lige syd for søen Taserssuaq. Indlandsisen. Projektområdet omfatter den del af indlandsisen, som strækker sig fra Sarqap Sermerssua gletsjeren mod nord til Kangilinguata Sermia gletsjeren i syd med den fremtidige jernmine på kanten af indlandsisen. Indlandsisens bevægelse og afsmeltning danner nogle af de grundlæggende arbejdsbetingelser for Isua projektet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

103 Figur 5.4 Det østlige højlandsområde med Isua bjerget med jernmalmsressourcen i baggrunden, hvor det højeste bjerg og indlandsisen mødes. Figur 5.5 Vandfald med smeltevand i Kugssua Floden. Vandet indeholder store mængder silt fra afsmeltning af gletsjere. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

104 5.1.2 Geologi I området omkring Godthåbsfjorden findes nogle af Jordens ældste bjergarter. Hele området er desuden præget af en meget kompleks arkæisk geologisk udvikling /Hollis et al. 2006/. Geologien i regionen er domineret af ortho-gnejser, der er dannet under flere afgrænsede perioder af arkæiske periode. Disse gnejser med forskellige aldre, menes at repræsentere forskellige mindre kontinentale blokke, der blev sammenført under bjergkædefoldninger under den sidste del af den arkæiske periode (Neoarchaean), på samme måde som det ses i moderne bjergkæder/ Hollis et al /. Inden for og mellem disse blokke, kan suprakrustale bælter af metamorfoserede sedimenterer og vulkanske bjergarter opstå. Nogle af disse kan potentielt rumme mineraler af økonomisk interesse. Eksempler på dette er de guld-mineraliserede suprakrustale bjergarter på Storeø og de magnetitrige jernformationer ved Isua / BFS, 2012 /. Isua betyder kant på grønlandske Og området var tidligere en nunatak (isoleret bjerg omgivet af is på alle sider). I dag er klippemassivet eksponeret langs den vestlige side, efter at indlandsisen har trukket sig tilbage. Jernmalmsforekomsten er halvmåneformet hvor både den sydlige og nordlige spids strækker sig ind under Indlandsisen. Toppen af Isua, som ligger mere eller mindre i centrum af jernmalmsforekomsten, befinder sig i en højde af 1209 meter over havets overflade. En moræneryg adskiller størstedelen af Isua jernmalmsforekomsten fra indlandsisen mod nord. Ressourcen ved Isua består af en magnetit-rig jernforekomst der er indlejret som båndet jernmalm (vekslende lag af jernmineraler og kvarts), hvori der er indskudt gange af basalt og dolerit. Ved foden af Isua massivet findes grønskifer og på bjergsiden findes kvartsit Jordbund Området har overvejende stenet grund, med store områder af mønstret jord, stenringe, jordfyldte revner og bare klipper. I de områder, hvor overfladen er jorddækket vokser forskellige typer arktisk vegetation. Jordlaget er relativt tyndt (<5-30 cm) og er typisk akkumuleret langs vandløbene. Mange steder findes moser og sumpede strækninger. I nogle af disse områder findes aflejringer af organisk stof hvor f.eks. løvfældende dværgbuske såsom blågråpil Salix glauca vokser. Sammenlignet med andre terrestriske økosystemer, har arktiske egne en høj andel af mikrobielt fikserede og jordbundne næringsstoffer, i forhold til den mængde, der er bundet i vegetationen /Jonasson et al., 1998/. Det skyldes, at arktiske økosystemer i almindelighed ophober nærringsrigt organisk materiale og har lav plantebiomasse som kun langsomt frigiver nærringsstoffer på grund af de klimatiske forhold. /Jonasson et al., 1998 og Shaver et al / VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

105 5.1.4 Vandressourcer Der findes meget store vandressourcer i projektområdet. Overordnet set, er disse vandressourcer af to typer på baggrund af deres oprindelse: Overfladeafstrømning fra isfrie oplande Glacialt smeltevand fra indlandsisen Glacialt smeltevand er langt den vigtigste kilde til afstrømning til- og igennem projektområdet. Således udgøres størstedelen af afstrømningen i floden Kugssua, som er den største flod i projektområdet, af glacialt smeltevand. I forbindelse med anlæg af vejen mellem havnen og minen, skal der konstrueres en bro over denne flod. Floden er 10 km lang med adskillige mindre strømfald på sin vej fra søen Taserssuaq (ca. 57 m over havets overflade) til Godthåbsfjorden ved Ilulialik. Den maksimale vandtransport i floden kan være op til m 3 /s i korte perioder om sommeren, hvor den glaciale afstrømning er størst. Den årlige udledning fra Kugssua ligger mellem og million m 3. Den isfri del af oplandet for floden Kugssua anslås til at være ha / BFS 2012c /. Desuden bidrager en ikke nærmere defineret mængde smeltevand fra den østlige del af indlandsisen til den samlede afledning i floden. Figur 5.6 Floden Kugssua på det sted hvor broen(crossing 1) planlægges opført. Foto August VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

106 Figur 5.7 Kort over vandskel for floden Kugssua, opstrøms søen Taserssuaq (ved Crossing 1). Kanten af indlandsisen er markeret med en grøn linje. Fra /BFS 2012c/. Kun i oplandet omkring Qugssuk fjorden, herunder Narssarssuaq dalområdet, indgår ikke smeltevand fra indlandsisen, hvorfor afstrømningen fra dette område udelukkende består af smeltet sne og regnvand. Afsmeltningen fra gletsjeren sker fra kanten af indlandsisen i nærheden af Isua bjerget, hvorfra smeltevandet føres gennem en række søer med stor volumen og lange gennemstrømningstider. Det omfatter bl.a. Sø og Sø 750 som indgår i Isua projektet som hhv. vandforsyningssø og tailingsbassinet. Søerne ligger på kanten af isen med gletsjeren strækkende sig ud i søerne. Herfra løber smeltevandet igennem en kæde af otte større søer til fjorden, som vist i Figur 5.8. Ruten for smeltevandet er usædvanlig, idet vandet undervejs til Godhåbsfjorden passerer under en gletsjertunge ved Sarqap Sermerssua (Sermia), før den når Taserssuaq søen. Smeltevandets rute kan sammenfattes til: Sø 792 -> Sø 750 -> Sø 713 -> Sø 693 -> Imarssuaq Søen-> Sø 610 -> Sø 570 > Sø 540 -> passage under gletsjertungen Sarqap Sermerssua -> Taserssuaq Søen og flyder til sidst ud i floden Kugssua hvorefter smeltevandet løber ud i Ilulialik, der er en sidegren til Godthåbsfjorden. 1 Nummeret refererer til søernes højde over havoverfladen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

107 Figur 5.8 Smeltevandets forløb gennem sø-systemet fra Sø 792 og Sø 750 til Godthåbsfjorden. Figur 5.9 Sø 750 (Lake 750) ved kanten af iskappen i det øvre højre hjørne. Lake 792 kan ses i øverste venstre hjørne. Udløbet fra Sø 792 deler sig (midt i billedet) og en del af vandet løber til Sø 750. Fra /BFS 2012c/. Mere end 90 % af vandmængderne i Sø 792 og Sø 750 er smeltevand fra indlandsisen. Automatiserede vandstandsmålere har siden 2010 målt vandstanden i Sø 792 og Sø 750. Afstrømningen fra de to søer er vist i Tabel 5.1 sammen med bathymetriske data indsamlet i VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

108 VNF [m3/s] På baggrund af oplysninger om sommertemperaturer fra klimastationer (graddagsberegninger), er det beregnet, at gletsjerafsmeltningen i 2010 den højeste i en 38 årig periode og i 2011 den 3.højeste /Orbicon 2011/. Disse målte vandføringsmængder er vist i Figur Afstrømningen fra søerne er her kun vist mellem maj og september, da afstrømningsmængden fra Sø 750 i vintermånederne er meget lille og helt stoppet fra Sø 792 i vinteren Afløbet Sø 792 deler sig således at omkring 25 % af vandet (i 2011) løber til Sø 750 mens resten fortsætter mod fjorden. Sø 792 Sø 750 Volumen af sø (V) 41 millioner m millioner m 3 Areal af sø (A) 2,8 km 2 6,1 km 2 Middel vanddybde (V/A) 15 m 41 m Maksimal vanddybe ~ 27 m ~99 m Årlig vandføring (Q) ved udløb millioner m millioner m 3 Årlig vandføring (Q) ved udløb millioner m millioner m 3 Gennemsnitlig hydraulisk opholdstid i (V/Q) 0,3 år 1,3 år Tabel 5.1 Hydrauliske nøgletal for 2010 og Sammenlignes det årlige udløb fra Sø792 og Sø 750 med afstrømningen fra Taserssuaq søen igennem floden Kugssua, ses det, at vandføring fra Sø 750 & 792 udgør mindre end 2 % af afstrømningen fra det samlede vandopland. Dette forhold understreger områdets store vandressourcer jan 2010 mar 2010 maj 2010 jul 2010 sep 2010 nov 2010 jan 2011 mar 2011 maj 2011 jul 2011 Outlet Lake 750 Outlet Lake 792 sep 2011 nov 2011 jan 2012 Figur 5.10 Afstrømningen fra Sø 792 (rød kurve) og Sø 750 (blå kurve) mellem januar 2010 og januar Den maksimale vandføring fra søerne er 35 m 3 /s. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

109 Figur 5.11 Automatiske vandstandsmålestationer ved Sø 792 og Sø750 har været i drift siden juni Et stort antal klarvandede søer og vandløb findes ligeledes i projektområdet, men disse har ret små oplande set i forhold til områdets samlede størrelse. Disse vandløb modtager kun vand via nedbør og er kendetegnet ved at have et lavt indhold af suspenderet stof i vandfasen, hvilket giver sig udtryk klart vand. Ingen større floder løber gennem Narssarssuaq dalen, men en række mindre vandløb afvander dalen og de omkringliggende bjerge Vandkvalitet i søer, floder og langs kysten Vandkvaliteten, målt som kemiske parametre i søer og vandløb, er blevet undersøgt som en del af de gennemførte basisundersøgelser, hvor også specifikke biologiske studier i Sø 750 er blevet foretaget. De marinbiologiske parametre i kystområdet er blevet primært vurderet med udgangspunkt i basisundersøgelser gennemført omkring det kommende havneområde. Resultaterne fra disse undersøgelser kan ses i VVM ens Annex 7. Som beskrevet i det foregående kapitel, varierer vandkvaliteten overordnet set efter hvor vandet kommer fra. Gletsjerpåvirkede søer og floder indeholder store mængder af silt (et erosions produkt fra indlandsisens skuren mod grundfjeldet) hvilket gør smeltevandet mælkeagtig-gråt, uklart og med høje mængder af suspenderede materiale. Smeltevandet har desuden naturligt høje koncentrationer af metaller og næringsstoffer, der er frigivet i forbindelse med erosionsprocesserne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

110 Figur 5.12 Uklart smeltevand fra indlandsisen som strømmer til Sø 750. De målte værdier i vandprøver fra Sø 750 samt Sø 792 (indsamlet i forbindelse med de gennemførte basisundersøgelser) har i forhold til de vejledende grænseværdier for vandkvalitet i Grønland (Greenland Water Quality Guidelines, Råstofdirektoratet) naturlige koncentrationer af suspenderet materiale, der langt overstiger den vejledende grænseværdi på 50 mg/l. Det samme gør sig gældende for vandløb og søer, der modtager vandet fra Sø 792 og Sø 750. Disse høje baggrundsværdier bør tages i betragtning, når grænseværdier for vandkvalitet i relation til udledningskrav fra tailingsbassinet (Sø 750) skal fastlægges. Indholdet af forskellige metaller i vandet fra Sø 792 og Sø 750 er opsummeret i Figur 5.13 og sammenlignet med de vejledende grænseværdier skitseret af Råstofdirektoratet. Vandprøverne er blevet analyseret både som ikke-filtreret prøve og efter filtrering igennem et 0,45 µm filter. De grønlandske retningslinjer er baseret på analyseresultater fra filtrerede vandprøver (også omtalt som opløste værdier), men det høje indhold af fine partikler i smeltevandet fra gletsjeren gør at resultaterne fra de filtrerede og ikke-filtrerede prøver ofte er en faktor forskellige fra hinanden. Overordnet set viser resultaterne, at baggrundsværdierne for de ikke-filtrerede prøver overstiger de vejledende grænseværdier for vandkvalitet i Grønland (baseret på filtrerede prøver). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

111 Figur 5.13 Parametre for vandkvalitet målt i Sø 792 og 750 i 2010 og 2011 sammenlignet med de vejledende grænseværdier for vandkvalitet i Grønland (Grænseværdien baseret på filtrerede prøver) for opløste metaller. Graferne viser indholdet af krom, kobber, jern, nikkel, bly og zink i ikkefiltrerede vandprøver (baggrundsniveauet, vist som Orange søjler, Totalt indhold ) og i filtrerede vandprøver (blå søjler, Dissolved ). Den vejledende grænseværdi for hvert metal er markeret med en rød streg. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

112 De økologiske forhold i Sø 750 blev undersøgt i sommeren 2011, hvor artsrigdommen for fytoplankton-, zooplankton- og bunddyrssamfund blev analyseret. Det blev desuden undersøgt om der findes fisk i søen. Undersøgelserne viste, at der var phyto- og zooplanktonarter i søen, men at artsrigdommen og antal individer var ekstremt lavt, sammenlignet med søer i tempererede egne. De fundne arter var almindelige for regionen med korte livscykler for at imødegå de hårde klimatiske og fysiske forhold. Den biologiske produktion og registrerede biomasse var ligeledes meget begrænset. Yderligere detaljer fra denne undersøgelse kan ses i Annex 7. Der blev også registreret enkelte bunddyr i Sø 750. Derudover blev der fundet ganske få larver og pubber fra dansemyg (chironomidae). Fiskeundersøgelserne i Sø 750 blev gennemført med nedgarn (Lundgren standard nedgarn, 42 m langt med 14 maskebredder) udsat i tre dage. Der blev ikke registreret fisk og resultaterne er dermed i overensstemmelse med resultaterne fra tilsvarende undersøgelser fra seks nedstrøms gletsjerpåvirkede søer, herunder Imarssuaq søen, som blev undersøgt i forbindelse med Alcoa-projektet. Den overordnede konklusion er, at dyre- og plantelivet i Sø 750 (såvel som andre gletsjerpåvirkede søer i området) har lav artsrigdom og individtæthed som følge af meget lav biologisk produktion pga. lysets ringe vandgennemtrængningsevne (se Annex 7). Søer og floder med klart vand. I modsætning til de gletsjerpåvirkede søer og vandløb, har vådområder med klart vand generelt set også lave koncentrationer af næringsstoffer og opløste metaller. Vandets gennemsigtighed muliggør en højere biologisk produktivitet som dog ofte er nærringsstofbegrænset. Figur 5.14 En klarvandet dam med veludviklet undervands vegetation VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

113 Marine områder og økologi Dykkere fra Orbicon A/S gennemførte i sommeren 2010 videoundersøgelser langs 19 transekter i Qugssuk bugten hvor havnen planlægges anlagt, se Figur Transekterne gik lavt vand ved kysten ud til dybder på mere end 20 meter. De optagede videosekvenser blev efterfølgende benyttet til at beskrive de økologiske forhold ved Qugssuk. Undersøgelserne er nærmere beskrevne i VVM ens Annex 7. De gennemførte dykkerundersøgelser viste, at havneområdet rummer marine habitater og arter som er typiske for fjordsystemer i Vestgrønland. Figur 5.15 De undersøgte transekter (grønne pile) ved Qugssuk. I havneområde nord for indløbet til bugten Taserssuaq, består kyststrækningen af lave klipper som under vandet falder mod dybere vand i forskudte klippeterrasser. Substratet på de undersøgte transekter bestod fortrinsvis af grundfjeld med større kampesten og med fint sediment på vandrette flader. På transekter med mindre hældning blev der observeret et tykkerer sedimentdække. Det var også her de fleste fiskearter og andre dyr blev foretaget. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

114 Number of species I Taserssuaq bugten bestod bundsubstratet af grundfjeld med varierende former og op til 50 cm dybe sedimentaflejringer samt af bunker af større kampesten. På bunden blev der i enkelte områder observeret trådformede makroalger samt måtter af mikroalger. Syd for Taserssuaq bugten bestod kysten af stejle klippevægge med udhæng og klippesprækker. Dette område havde den største artsrigdom blandt hvirvelløse dyr, men den laveste blandt tangplanter. De få tangplanter skyldes formentligt begrænsede voksesteder med tilstrækkeligt lys. De miljømæssige forhold i Qugssuk bugten varierer væsentligt igennem året. Smeltevandsafstrømning fra de omgivende floder i sommermånederne og påvirkningen fra isdækket om vinteren betyder, en tydelig dybdezonering af de marine habitater to 3 3 to Depth zone (m) Fauna Flora Figur 5.16 Artsantal i hvert dybdeinterval i undersøgelsesområdet. Transektundersøgelsen viste at de biologiske forhold kan inddeles i tre zoner: Tidevands-zonen (0-3 m) Den øvre sublittoral zone (3-10 m) Nedre sublittoral zone (10 m+) Antallet af registrerede dyr i hver af zonerne er vist i Figur Tidevandszonen(0-3 m): Dette dybdeinterval kan blive udsat for udtørring ved lavvande og vand med lav saltholdighed fra nedbør og gletsjerafsmeltning. Derudover vil dybdeintervallet være eksponeret for bølger om sommeren og isdække om vinteren. Dybdeintervallet udgør derfor et ekstremt habitat, hvor kun få arter kan overleve. Dybdeintervallet karakteriseres af eksponeret klippe med belægninger af rurer og tangplanter. Kun 12 arter blev registreret i zonen og er dermed det dybdeinterval med færrest registrerede arter. Øvre sublittorale zone (3-10 m): Dette dybdeinterval er påvirket af afsmeltning fra gletsjerne igennem sommeren samt lejlighedsvis mindre isbjerge. Ikke desto mindre var dette det mest artsrige dybdeinterval, hvilket formentligt skyldes at lysindstrålingen er VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

115 høj. Blandt dyr er søpindsvin og søstjerner dominerende, mens buletang, fingertang og hultang er de hyppigste tangplanter. Nedre sublittorale zone (10 m+): Dette dybdeinterval har mere stabile forhold og indeholder derfor arter som ikke findes i de to øvrige dybdeintervaller. Her fandtes den største artsrigdom, men pga. det svage lys, blev kun få tangplanter registreret. De karakteristiske arter for dette dybdeinterval var hultang, søpindsvin, søanemoner, dyriske svampe samt almindelig ising, torsk og stenbider. Det nordøstlige hjørne af fjorden Qugssuk betragtes som et vigtigt fangstområde for lodde, stenbider og fjeldørred, se Figur Da det absolut dominerende substrat i de kystnære områder i Godhåbsfjorden er klippekyst, betragtes de mudrede, sandede og grusede delområder af fjorden som værdifulde marine habitater for dyr, der ikke er associeret med den hårde bund. Figur 5.17 Vigtige fiske- og gydeområder ved Qugssuk for A) lodde, B) stenbider C) fjeldørred. Spawning area = gydeområde; important fishing area = vigtig fiskeplads /Nielsen et al. 2000/ Havis Havet ud for Vestgrønland er normalt isfrit året rundt indtil N pga. relativt varme havstrømme langs kysten. I fjordene, herunder Godthåbsfjorden, er is situationen dog anderledes og her kan to typer af havis forekomme: VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

116 Landfast is kan forekomme i de indre dele af Godthåbsfjorden i løbet af vinteren fra januar og frem til april, alt. Isens udbredelse og varighed varierer dog meget fra år til år afhængig af vinterens længde og styrke. Isbjerge og isskosser fra de flere forskellige gletsjere i fjorden er almindelige året rundt i de indre dele af Godthåbsfjorden. Mindre isbjerge kan lejlighedsvis ses tæt på havet, men de fleste smelter før de når åbent vand/ BFS 2012j/. Figur 5.18 Typisk udbredelsen af havis i Vestgrønlandske fjorde i januar, marts og maj. Fra /Mosbech et al. 2000/. Figur 5.19 Grænsen for landfast is i Godthåbsfjorden d. 8. maj I baggrunden ses bjerget Ivnajaugtou (1206 m). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

117 Figur 5.20 Isbjerge og isskosser i Godthåbsfjorden, sidst i juni Bjerget Ivnajaugtou (1206 m) kan ses til højre Hydrografi og bathymetri Omkring mundingen af Qugssuk bugten findes lavvandede områder omgivet af marsklignende kyster, stejle klippekyster og dybe bassiner. Kyststrækningen ved det kommende havneanlæg er halvmåneformet hvor havbund falder i en vinkel på 45 indtil 40 meters dybde. Bunden flader ud ca. 50 meter fra land og når ca. 1 km væk fra havneanlægget en dybde på 150 meter / GEO, 2007; Orbicon, 2010 /. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

118 Berth area Taserârssuk Bay Figur 5.21 Den indre del af Qugssuk bugten, hvor den beskyttede mindre bugt Taserârssuk er vist. Denne bugt ligger ved siden af det planlagte havneområde (Berth area). Geomorfologisk set, er Qugssuk bugten domineret af forhistoriske glaciale aktiviteter med gletsjerpåvirket grundfjeld og aflejringer af moræne (eroderede, usorterede materialer bestående af sand, grus, sten, ler og siltet materiale). Ved det planlagte havneområde, består havbunden ud til ca. 50 meter fra kystlinjen (hvor vanddybden er meter), kun af en smule sediment. Længere væk fra kysten, hvor hældningen på havbunden udjævnes, stiger laget af sedimenteret materiale til ca. 25 meters tykkelse, og enkelte steder helt op til 35 meters tykkelse. Der blev gennemført bathymetriske og seismiske undersøgelser ved det planlagte havneområde i 2007 og Arealmæssigt dækker det undersøgte område ca. 1 x 2,5 km (Figur 5.22). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

119 Figur 5.22 Dybdeforholdene i og omkring havneområdet. Røde farver indikerer dybder under 20 meter; Orange-gule farver indikerer områder med dybder mellem 20 og 40 meter; Grønne farver indikerer områder med meters dybde; Blå farver indikerer områder med meters dybde /GEO, 2007; Orbicon 2010/. Dybden i den beskyttede Taserârssuk bugt er mindre end 6 meter (Figur 5.23). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

120 Figur 5.23 Bathymetrisk opmåling af den beskyttede Taserârssuk Bugt. Opmålingen blev gennemført i juni 2010 af Orbicon. Figur 5.24 Udsigten mod nord fra den sydlige kyst ved Taserârssuk (september 2007). Det planlagte havneområde kan ses i baggrunden og indsejlingen til bugten Taserârssuk ses til højre. Kilde: /GEO, 2007/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

121 Hydrografi I 2010 og 2011 blev strømforhold, vandstand og andre parametre registreret i Qugssuk bugten på en position ca. 0,8 kilometer nordnordøst for indsejlingen til Taserârssuk (Figur 5.25). Udsætningsdybden for det anvendte udstyr (Acoustic Doppler Current Profiler - ADCP) var 33 meter. Samtidigt blev tre sonder udsat på forskellige dybder; nær overfladen (5 meters dybde), midt i vandet (15 meters dybde) og nær bunden (32 meters dybde), til måling af vandets ledningsevne(saltholdighed), temperatur og dybde (dvs. variation i vandstanden) med faste tidsintervaller. Målingerne viste en overvejende sydgående strøm. Den gennemsnitlige månedlige netto strømhastighed blev målt til at være mellem 0,12 til 0,24 m/s ved overfladen (ca. 5 meter) mens strømhastigheden på dybere vand blev målt til ca. 0,05 m/s. Figur 5.25 Position for udsætning af ADCP en og CTD sonderne i Pilene indikerer den månedlige netto strømhastighed og retning ved overfladen (røde pile) samt i midten af vandsøjlen (gule pile - 15 meters dybde). I Godhåbsfjordssystemet findes udtalte tidevandsforskelle, som igennem måleperioden varierede fra +2,8 meter over til -3,0 meter under middelvandstandsniveau. Den daglige variation er vist i Figur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

122 Figur 5.26 Daglige tidevandstandsvariationer målt i Taserssuak bugten fra juni 2010 til juli Tidevandet skaber kraftige oscillerende strømme i hele fjorden. Bølgehøjderne i den indre del af Qugssuk bugten ved Taserssuak, var moderate på grund af områdets beskyttede karakter. Der blev registreret væsentlige variationer i saltholdighed og temperaturer mellem enkeltdage, mellem sommer og vinter samt mellem de tre måledybder. I overfladevandet blev registreret store daglige variationer gennem hele sommeren. Daglige udsving i saltholdigheden på PSU (Practical Salinity Units) og op til PSU blev observeret, samtidig med at daglige temperatursvingninger på mellem 6 og 12 C kunne registreres. Disse store variationer skyldes en kombination af store tidevandsforskelle og den store ferskvandsafstrømning fra de omkringlæggende floder. På 15 meters dybde og nær bunden (32 meters dybde) blev kun målt beskedne variationer som følge af et markant springlag forsaget af vandmasser med forskellig temperatur (termoklin) og saltholdighed (haloklin). Vertikal opblanding af vandsøjlen var stærkt begrænset i perioder, hvor disse springlag optrådte. I overfladelagene observeres en fuldstændig opblanding af vandsøjlen pga. tidevandsbevægelserne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

123 Figur 5.27 Saltholdighed (Øverste figur) og temperatur (nederste figur) ved Taserssuak i perioden 10. juni til 26. juli Farverne illustrerer værdier fra CTD loggere på 5 meter (CTD1 Blå kurve), 15 meter (CDT 2- grøn kurve) og 32 meter (CDT 3 - rød kurve). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

124 5.2 Atmosfæriske forhold Klima Godthåbsfjorden og de omkringliggende landområder ligger i Arktis, hvor middeltemperaturerne i den varmeste måned ligger under 10. Den koldeste måned er februar mens den varmeste måned er juli. I den vestlige del af projektområdet, som primært omfatter lavlandsområder er de klimatiske forhold domineret af havet. I den østlige del, som primært er et højland, har indlandsisen størst effekt på de lokale klimatiske forhold. Overordnet set, findes der således temperatur- og nedbørsgradienter fra øst mod vest. Det lokale klima bestemmes også af højden samt af, hvor beskyttet området ligger i forhold til fremherskende vindretning. Vindforholdene i Vestgrønland er generelt set rolige, men især om vinteren er storme hyppige. Også Fønvinde, som er kraftige, tørre og relativt varme faldvinde fra indlandsisen optræder ofte i projektområdet Klimatiske data fra projektområdet er indsamlet igennem forskellige perioder og fra forskellige lokaliteter siden I perioden blev de vejrdata indsamlet fra klimastationer ved mineområdet, havneområdet og andre lokaliteter, se Tabel 5.2 and Figur I betragtning af de relativt korte (op til tre år) og uens dataindsamlingsperioder, underbygger de indsamlede data de før beskrevne klimatiske mønstre for området. For yderligere information henvises til to /Asiaq 2011/ og /BFS 2012k/. Figur 5.28 Placering af klimastationer i projektområdet. /Asiaq 2011;Orbicon, 2011/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

125 Figur 5.29 Tabel 5.2 Klimastation nr på indlandsisen d. 7.maj 2011 ved Isua (ses i baggrunden) som en del af gletsjerafsmeltningsstudie. Målingerne kan følges online på: Udvalgte klimatiske parameter registreret af klimastationer i og ved projektområdet. Bemærk forskellen på driftsperioderne mellem stationerne. Data fra Nuuk stammer fra /Danmarks Meteorologiske Institut Station NUUK /1002 Placering Container Havneområde Crossing 1 Mineområde Indlandsisen camp Periode aktiv , Okt. 07-Okt 09 Okt. 07 Dec. Maj 31, 2010 Sep-08 Okt. Maj Officielle data 2010 Dec nu Mar10-Dec 11 Højde 22 m Ca. 20 m. 94 m 90 m m m Nedbør, Periode 754 mm Av., Måned og maksimal nedbør Gns. 85 mm Sep.: Måned og minimal Jan: nedbør Gns. 40 mm Måned og minimal Mar temp. (gennemsnit af én - 8 o C måned) Måned og maksimal temp. (gennemsnit af én måned) Vindretning (kommer fra) Juli 6,5 o C 279,5 mm 444,4 mm Nov Okt Nov Okt måneder 12 måneder Sep. 08: 74,7 mm Maj 09: 4 mm Ma 09: o C Juli 9,8 o C N Nov. 08: 135,2 mm Feb. 2010: 8,3 mm Feb. 08: o C Juli 2008: 10,5 o C Juni-Sep.: VSV Okt.-Juni: ØNØ 260 mm Jun2010- Dec måneder 623,1 Apr.-Dec måneder Aug. 10: 126,4 mm Dec mm Okt. 10: Juli 2009: 8,4 mm 9 mm n/a Mar 09: o C Juli 10: 11,2 o C Aug. 2010: 2,9 o C n.a. n.a. n.a. n.a. n.a. n/a ØSØ ØSØ VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

126 Vindforholdene ved den planlagte mine og ved procesanlægget er domineret af luftstrømme fra indlandsisen (katabatisk vinde). Det er resultatet af en afkøling af luftlagende over den skrånende indlandsis, og skaber et fortættet jordnært luftlag som strømmer ned af bakke /Broeke 1994/. Den nedafgående vindhastighed er størst ved kanten af indlandsisen, hvor hældningen er stejlest. Vindhastigheden er relativt høj i de katabatiske lag nær jorden, mens vindhastighed er lavere over dette lag. På denne måde adskiller denne vindtype sig fra traditionelle vindprofiler, hvor vinden traditionelt set stiger med højden over jorden. Den katabatiske vind har uafbrudt styrke igennem dagen, på trods af vedholdende temperatur inversion, hvor temperaturen stiger med højden over jorden. Generelt set, findes der ikke rolige vindforhold i området. Retning og styrke af disse gletsjervinde kan påvirkes af globale vejrmønstre, men disse kommer i denne del af Grønland oftest fra øst, hvilket kun forstærker de gletsjerskabte vindstrømninger. Solens opvarmning af den snefrie jord i sommermånederne, skaber endnu et vindsystem tæt på kanten til indlandsisen. Mekanismerne i dette vejrsystem kan sammenlignes med de, der danner havgus og medvirker til yderligere forøgede gletsjerskabte vinde. Som et resultat heraf, er vindretningen ved jordoverfladen meget stabil fra østsydøst, som vist i på Figur 5.30, hvor en vindrose fra station ST112_2 på Isua bjerget er vist. Ud fra denne figur kan man ligeledes se, at vind fra andre retninger er yderst sjælden. Den kolde katabatiske vindstrømning har en markant påvirkning på de klimatiske forhold på tundraen nær indlandsisen. Gletsjervindens dominans falder med stigende afstand fra kanten af indlandsisen, men kan dog stadigvæk observeres ved kystnære vindmålinger. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

127 Figur 5.30 Vindroser med resultaterne af vindmålinger igennem et år fra klimastationerne ved mineområdet ST112_2 (venstre) og ved havneanlægget, ST119 (højre). Vindrosen fra mineområdet (St112_2) viser, at den fremherskende vindretning året igennem er østsydøst. Dette mønster skyldes de katabatiske vinde dannet på gletsjeren. Vindrosen for situationen ved havneområdet (ST119) viser, at de fremherskende vinde her er østnordøstlige. Yderligere analyse af de indsamlede data viser, at vinde fra vestsydvest optrådte i perioden maj til september, mens vindretningen i resten af året var østnordøstlig. I den kolde periode er vindforholdene således påvirket af stærke katabatiske vinde fra højere beliggende områder mod øst og nordøst fra havneområdet Geotermiske forhold permafrost Permafrost forekommer i hele projektområdet og varierer fra ikke-sammenhængende områder med permafrost ved havneområdet til mere sammenhængende permafrost ved VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

128 forarbejdningsanlægget, med en overgangszone omtrent halvejs mellem disse to områder. I både ikke-sammenhængende og sammenhængende områder med permafrost har det aktive lag typisk en tykkelse på mellem 0,5 til 3 meter, hvor sæsonbestemt tø og frost finder sted. Ligeledes findes der i alle områder med permafrost såkaldte Talikker som, uanset vejrforholdene, er ikke-frosne områder indenfor områder med permafrost. Disse Talikker findes typisk under søer som f.eks. Sø 792 og Sø 750. Detaljerede temperaturmålinger af jorden findes i BFS rapporten /BFS 2012l/ Luftkvalitet Der findes ikke luftkvalitetsmålinger for projektområdet, men to studier fra Nuuk området er beskrevet i litteraturen. Atmosfæriske målinger af NO 2 blev foretaget i 1999 og 2000 ved hjælp af diffusionsrør på en station i Nuuk samt ved Akia ca. 25 km nord for Nuuk / Hansen et al., 2001 /. Målingerne ved Akia blev gennemført i et område uden emissionskilder og det blev anset for usandsynligt at påvirkninger fra Nuuk ville kunne måles her. På målestationen ved Akia, var NO 2 koncentrationen mindre end 0,2 µg/m 3. Da der ikke er kendte emissionskilder i projektområdet, antages det, at NO 2 -koncentrationerne i området, er i samme størrelsesorden som de mængder der blev målt ved Akia. De gennemførte NO 2 - målinger i Nuuk var alle påvirket af lokalle emissionskilder med en maksimal koncentration på op til 30 μg/m 3 tæt på trafik og op til 11 μg/m 3 i boligområder. Målinger af regionale kilder til luftforurening blev foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser fra 2002 til 2005 på bjerget Lille Malene nær Nuuk / Skov et al, 2005 /. Målestationen er opstillet 345 meter over havets overflade i nærheden af en skilift. Nuuk lufthavn ligger neden for bjerget. Målingerne blev foretaget ved hjælp af filterpakninger og inkluderede SO X (SO 2 plus sulfater), NO 2, NH 4 +, O 3 samt partikulært materiale inklusiv tungmetaller. Ligeledes blev niveauerne af persistente organiske miljøgifte (POP fra engelsk: Persistent Organic Pollutants) målt ved Asiaqs hovedkvarter i Nuuk. Målingerne af partikulært materiale er ikke direkte sammenlignelige med målinger af PM 10 eller PM 2,5, men den uorganiske del af partiklerne var i gennemsnit 2,9 µg/m 3. De højeste koncentrationer af SO x (summen af SO 2 og sulfat) var i gennemsnit 0,34 μg/m 3 (som SO 2 ) med maksimale målinger på ca. 0,8 μg/m 3, der blev registreret i slutningen af foråret og forsommeren. NO 2 -koncentrationen var i gennemsnit ca. 0,6 μg/m 3 (udledt fra graf) med et par kortevarige målinger som lå på μg/m 3. Disse ekstremværdier blev forklaret med udledninger fra lokale kilder, f.eks. snescootere og snetraktorer på skibakken. I 2003 og 2004 blev koncentrationen af ozon målt til mellem 50 og 100 μg/m 3. De højeste koncentrationer blev målt i slutningen af vinteren og i det tidlige forår, mens de laveste blev målt i juli. Den gennemsnitlige O 3 -koncentration var omkring 70 μg/m 3 (udledt fra graf). Tungmetalkoncentrationen var Meget Lav. Baggrundskoncentrationerne for partikulært materiale (NO 2 and SO 2 ) var meget lave, mens niveauerne af ozon var mere moderate. Kilderne til disse stoffer er beliggende langt fra målestationen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

129 5.3 Naturforhold Området der strækker sig fra Godthåbsfjorden til toppen af Isua bjerget rummer en lang række af de habitater som er typiske for Vestgrønland. Således findes der indenfor højdespændet på m både dybe fjorde, flodsletter, brede dale og bjergrigt terræn som alle har specifikt tilknyttede biotoper. Dette kapitel giver en oversigt over flora og fauna i de forskellige habitater i projektområdet. Afsnittet er hovedsagelig baseret på de mere omfattende beskrivelser som er vedlagt i følgende annexer til denne rapport. The Isua Iron Ore Mining Project, Greenland - the natural environment of the Study area (Annex 1), Caribou in the Isua Study area and assessment of potential impacts of mining activities (Annex 2) og Marine mammals and sea birds in Godthåbsfjord and the potential influence from shipping activities related to the Isua Project (Annex 3). Langt hovedparten af de dyr, planter og levesteder som findes i projektområdet er almindelige og udbredte i Vestgrønland. Dog er følgende særligt værdifulde økologiske elementer (VEC s particularly sensitive and/or important elements of the ecosystem, including species on the regional Greenland Red List of threatened species)blevet identificeret: Rensdyr, (Rangifer tarandus groenlandicus) Pukkelhval, (Megaptera novaeangliae) Truede arter som er inkluderet på den grønlandske rødliste: Islom (Gavia immer), Grønlandsk Blisgås (Anser albifrons flavirostris), Ederfugl (Småtteri mollissima), Strømand (Histrionicus histrionicus), Havørn (Haliaeetus albicilla), Jagtfalk (Falco rusticolus), Ride (Rissa tridactyla) and Havterne (Sterna paradisaea). Vigtige habitater for disse fugle Fjeldørred, (Salvelinus alpinus) Sjældne og endemiske planter Sårbare plantesamfund så som vådområder med moser, salt marsk og urteli I det følgende er der lagt særlig vægt på at beskrive områdets særligt værdifulde økologiske elementer (VEC s) Terrestrisk miljø og vegetation I Vestgrønland bestemmes vegetationen i vid udstrækning af temperaturen og nedbøren, som normalt følger en nord-syd gradient, en oceanisk-fastlandsgradient og en højdegradient. Projektområdet ligger i den lavarktiske zone km fra åbent hav. Området har fastlandsklima med relativt varme og tørre somre og kolde vintre. Højdespænd fra fjor- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

130 den til toppen af Isua på 1200 m kan opdeles i tre landskabs enheder: (1) lavlandet (0 til 200 meter over havets overflade) langs bredden af Godthåbsfjorden, og i de store brede dale tæt ved fjorden, 2) et højlandsområde fra meter over havets overflade og (3) et højlandsområde ved Indlandsisen med en højde på mellem 600 og 1200 meter. Overordnet set findes den rigeste vegetation i lavlandet og plantedækket falder med stigende højde (Figur 5.31). Figur 5.31 Udbredelse af forskellige typer vegetation i undersøgelsesområdet /Tamstorf 2001/. En stor del af havneområdet består af klippekyst uden vegetation. Dog findes der spredt i området en række strandvolde af småsten og grus med sparsom vegetation. Længere væk fra kystområdet domineres det meste af lavlandet af heder med dværgbuske. Hvad der er de dominerende arter og mængden af lav og mosser - varierer betydeligt fra sted til sted. Langs vandløb danner pil ofte1-2 meter høje bælter af buskads. Kær og moser er ligeledes meget almindelige og udbredte i lavlandet og findes ofte i sammen med damme og søer. I Narssarssuaq dalen er store dele dækket af steppevegetation med græsser og halvgræsser, mens Kugssua floden, og især den inderste del af fjorden Ilulialik, er omgivet af store åbne strandenge. Højlandet ( m højde) er domineret af et stort antal søer. Her er områder med bare klipper almindelige, og vegetationen findes primært omkring søer, langs vandløb og andre fugtige områder. Den yderst begrænsede vegetation der findes, består hovedsageligt af en blanding af tør dværgbusk-hede, fjeldmark med bregner i lavninger. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

131 Vegetationen i højlandet mellem 600 og 1200 meter består hovedsagelig af samme plantearter som der findes mellem 220 og 600 m, men med et endnu mere reduceret plantedække. I projektområdet er registreret enkelte plantearter som er sjældne i Grønland. Det drejer sig om følgende; subarktisk høgeurt (Hieracium hyparcticum) som er en sjælden art og endemisk for Grønland. Arten er registreret på sydvendte skråninger i lavlandet. Rank kodriver (Primula stricta) og stjerneensian (Lomatogonium rotatum) er blevet registreret i marine aflejringer langs Ilulialik fjorden. Endvidere blev der registreret en række vandplanter i undersøgelsesområdet som er sjældne i Grønland. Disse inkluderer gulgrøn brasenføde (Isoëtes echinospora) som findes i klippebassiner syd for bredderne af søen Taserssuaq og dyndurt (Limosella aquatica) som er en semiakvatisk art, som forekommer i tilknytning til strandenge langs fjorden Ilulialik Godthåbsfjorden Om foråret og igennem sommeren er dele af Godthåbsfjorden meget biologisk produktiv. De mest produktive dele findes med fjordens munding og i den indre del hvor der findes næringsrigt smeltevand /Calbert et al. 2011/. Når lysforholdene forbedres om foråret sker der i april-maj en opblomstring af planteplankton i hele fjorden. Denne opblomstring topper i juli når overflade vandet er blevet opvarmet og der samtidig er lav saltholdinhed, hvorefter produktionen falder igen i september-oktober /Juul-Pedersen et al. 2011/. Zooplanton mangden er høj fra maj til august med de højeste værdier i juli eller august /Juul-Pedersen et al. 2011/ især i norheden af mundingen og den indre del af fjorden. Høje biomasse værdier for mkrill er dog også målt i den miderste del af fjorden /Agersted et al. 2011/. Artssammensætningen og diversiteten af større bunddyr i fjorden varierer også betydeligt, med den laveste biomasse i den inderste del af fjorden nær gletsjerne hvor der sker stor deponering af fint materiale /Sejr et al. 2010/. Høj biomasse findes ved fjordens munding /Sejr et al. 2010/. Lodden er en af de fisk, der lever af krill. I foråret ankommer disse små fisk i store antal for at gyde i fjorden. Lodden er selv byttedyr for større rovdyr som torsk, laks samt sæler og hvaler Pattedyr Der findes tre hjemmehørende terrestriske pattedyr arter i undersøgelsesområdet: rensdyr, polarræv og snehare. Desuden er moskusokser (Ovibos moschatus) en sjælden gæst til projektområdet. Polarræv og snehare er udbredt og almindelig i hele Grønland, mens rensdyr er begrænset til den vestlige del af Grønland. Blandt marine pattedyr, forekommer tre arter sæler og en hvalart regelmæssigt i Godthåbsfjorden. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

132 Sæler Den eneste hjemmehørende population af marine pattedyr består af ringsæl (Pusa hispida) som forekommer i begrænsede antal i Godhåbsfjorden. Ringsælen er en relativt lille sæl, som findes i alle grønlandske farvande, men forekommer i størst antal på de norlige og østlige kyststrækninger. Artens foretrukne ynglested er fastis eller drivende pakis dækket af dyb sne. Her bygger hunnerne huler og føder én enkelt unge i martsapril. Nogle ringsæler antages at forlade Godthåbsfjorden om foråret, hvor de følger havisen i takt med, at den trækker sig mod nord. Ringsælerne føde i Godthåbsfjorden er ikke kendt, men de formodes at være generalister med en kost domineret af fisk og mellemstore krebsdyr. Grønlandssælen, Pagophilus groenlandicus, er en almindelig, ikke-ynglende gæst i Godthåbsfjorden i sommermånederne hvor den kan optræde helt ind i bunden af fjordsystemet. Igennem sommeren ses grønlandssælerne typisk i flokke på 5-20 dyr, der primært lever af lodde i det øverste lag. Remmesæl Erignathus barbatus er ikke almindeligt forekommende i Godthåbsfjorden og optræder kun i lave antal fra juli til februar. De remmesæler der findes i Godthåbsfjorden menes at æde store fisk som torsk, grønlandsk hellefisk og i særdeleshed rødfisk, som de tager på stor dybde. Pukkelhval Pukkelhvalen, Megaptera novaeangliae, er sandsynligvis den eneste hval, der regelmæssigt forekommer Godthåbsfjorden. Den er relativt almindelig om sommeren og lever af krill og småfisk som lodde og tobis. Pukkelhvaler ses regelmæssigt i fjorden fra juni til november, men oftest i juli og august. Der er indikationer for, at enkelte pukkelhvaler bliver i Godhåbsfjordssystemet året rundt. Pukkelhvalerne i Godhåbsfjorden er formentlig del af en åben population, hvor hvalerne bevæger sig ind og ud af fjorden i løbet af sæsonen. Dog udviser nogle hvaler et større tilhørsforhold til fjorden og menes at vende tilbage år efter år og være residente der sæsonnen ud. Grønland har en kvote på fangst af op til 9 pukkelhvaler årligt for perioden Af andre hvaler der undertiden træffes i Godthåbsfjorden er vågehval, finhval, marsvin og kaskelot. En nærmere omtale af disse findes i Annex 3. Rensdyr Rensdyr er almindelig i hele projektområdet. Rensdyrene i Isua området tilhører Akia- Maniitsoq populationen, der er isoleret fra andre rensdyrbestande i Grønland. Igennem de sidste år, er størrelsen af Akia-Maniitsoq rensdyrbestanden været stor, men den er nu langsomt faldende, hvilket formentligt skyldes overgræsning af de områder, hvor dyrene overvintre. Hovedparten af rensdyrene overvintrer nær fjorden eller det åbne hav. Kælvningen findes sted fra sidst i maj til midt i juni på bjergskråninger længere inde i landet. Der er ikke kendt specifikke kælvningsområder i projektområdet, men der er tegn på at indenfor et område nord-vest for mineområdet optræder kælvende rensdyr med større tæthed end i andre steder. Efter selve kælvningen, forbliver nogle simler i kælvningsområdet med deres kalve, mens andre vandrer længere ind i landet og op i højlandet. I løbet af sommeren og efteråret bevæger rensdyrene tilbage til lavlandet i nærheden af fjorden. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

133 Rensdyrene i Grønland har ingen koordinerede vandringsmønster eller entydige flokidentitet. I stedet, synes dyrene at have individuelle strategier, som de enkelte dyr ofte følger år efter år. Rensdyrene bevæger sig typisk alene eller i mindre grupper på 3-10 dyr. Enkelte dyr er stationære i lokaliserede områder, men de fleste dyr foretager kortere vandringer igennem året. Det er meget forskelligt hvor store områder de enkelte dyr udnytter, og hvor langt de bevæger sig rundt. De enkelte rensdyr synes dog i hovedsagen at følge det samme vandringsmønster hvert år. Der foregår en intensiv jagt på rensdyr i projektområdet Fugle I projektområdet forekommer omkring 30 fuglearter jævnligt, enten på træk eller som ynglefugle. De fleste af disse er vandfugle som lever i tilknytning til damme og søer, eller havfugle som optræder ved fjorden. Nedenfor findes korte beskrivelser af de Særligt værdifulde økologiske elementer (VEC) der er blevet registreret i undersøgelsesområdet. Islom Islommen er en vidt udbredt i Grønland, men ret sjælden ynglefugl i Grønland. Den er listet som "Næsten truet " på den regionale Rødliste for Grønland, da ynglebestanden er lille og sårbar. Islommen yngler normalt på øer i store uforstyrrede søer og den lever af fisk, især fjeldørred. Når Islommen yngler nær kysten, søger den ofte føde i havet. Der findes flere ynglende par af Islommer i undersøgelsesområdet. Grønlandsk blisgås Den Grønlandske blisgås er en underart af blisgås som kun yngler i Vestgrønland. Den er opført som "truet" på den regionale Rødliste for Grønland på grund af dens lille og faldende bestand med meget lav rekruttering. Artens yngleområde ligger nord for projektområdet, men en del af bestanden passerer Isua i maj måned på trækket. I år hvor snesmeltningen forekommer tidligt i højlandet ved Isua, afbryder nogle af gæssene trækket for at udnytte de gunstige fourageringsområder langs bredderne af søerne i området. Efter at have trukket over Danmarkstrædet fra Island til Grønland, og tværs over Indlandsisen, er sådanne forårsrastepladser meget vigtige for at gæssene kan genopbygge deres fedtreserver for derved at opnå optimale ynglemuligheder. I år hvor snedækket er højt i højlandet ved Isua når fuglene passerer, fortsætter de trækket mod nord til en forårsrasteplads nær yngleområdet. Strømand Strømand er en fåtallig ynglefugl i Grønland. Den er anført som "næsten truet" på den regionale Rødliste for Grønland på grund af den meget lille ynglebestand. Strømanden yngler ved rene, hurtigt strømmende vandløb hvor reden skjules på øer i midten af vandløbet. I yngleområdet lever strømænderne af mindre hvirvelløse dyr i vandløb. De grønlandske strømænder tilbringer vintrene ved klippekysterne i Sydvestgrønland. Kun få Strømænder yngler i undersøgelsesområdet og den samlede population menes at være meget lille. Ederfugl Ynglebestanden af ederfugle i og omkring Godthåbsfjorden er lille, men fjorden og kystzonen ved mundingen af fjorden (ved Nuuk) er meget vigtige overvintringsområder for disse havdykænder. Antallet af overvintrende ederfugle i Godthåbsfjordsområdet skønnes til at være og fugle i kystområdet ved Nuuk, primært i Nipisat Sund, VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

134 hvor omkring ederfugle regelmæssigt overvintrer. Dette gør Godthåbsfjorden et vigtigt overvintringsområde for ederfuglen i Sydvestgrønland. Havørn Udbredelsen af Havørnen er begrænset til den sydlige del af Grønlands vestkyst, Bestanden tilhører en endemisk underart. Efter voldsom tilbagegang i det 20. århundrede, er arten igennem de seneste årtier blevet mere talrig og populationen anslås nu til at bestå af par. På grund af populationens lille størrelse, er havørnen opført som "sårbar" på den regionale Rødliste for Grønland. De grønlandske havørne findes hovedsageligt i kystområder, hvor de lever af fisk. Reden er typisk placeret på afsatser på stejle klipper. De voksne fugle forbliver normalt inden for yngleområdet hele året, mens de unge fugle trækker ud til de ydre kystområderom vinteren. Ynglefuglene er til stede ved reden fra begyndelsen af marts til begyndelsen af september. Æglægning foregår typisk i starten af april. Det er velkendt, at ynglende havørne meget følsomme overfor forstyrrelser. Mellem tre og fem havørneterritorier findes langs kyststrækningen i projektområdet. Jagtfalk Denne store falk findes i hele Grønland men er ingen steder almindeligt. Den grønlandske ynglebestand anslås til at være på ca. 500 par, og på grund af den lille population er arten opført som "næsten truet" på den regionale Rødliste for Grønland. De fleste jagtfalke i det sydlige Grønland er standfugle. Reden bygges på stejle klippesider og jagtfalkene lever primært af større fugle som f.eks. måger. Der lever et til to par jagtfalke i projektområdet Arter Status Periode hvor arten er til stede Hoved habitat Status på den grønlandske rødliste Vigtighed i undersøgelsesområdet for populationen Islom Ynglende Maj- Oktober Større søer Næsten truet Mellem Grønlandsk blisgås Trækgæst Maj Kyster i højlandssøer Truet Lav/Mellem Ederfugl Vintergæst Mest vinter Kyst Vestgrønlandsk population sårbar Høj Strømand Ynglende Maj-juni til augustseptember Floder Næsten truet Lav/Mellem Havørn Ynglende Året rundt Kyst Sårbar Mellem Jagtfalk Ynglende Året rundt Over alt Næsten truet Lav VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

135 Ride Ynglende April - oktober Kyst, offshore Sårbar Lav Havterne Ynglende Maj - oktober Kyst Næsten truet Lav Tabel 5.3 Arter på den regionale rødliste for Grønland som optræder indenfor undersøgelsesområdet. Ride Et stort antal rider yngler i Grønland. Ridebestanden er igennem de sidste årtier faldet meget i Grønland og den er nu opført som "sårbar" på den regionale Rødliste for Grønland. Riderne yngler i kolonier på høje klipper, hvor de ofte blander sig med andre havfugle. Udenfor yngletiden optræder riderne stort set kun på det åbne hav. Der findes flere ridekolonier i Godthåbsfjorden. Langt den største findes på de stejle klipper på bjerget Innajaattoq, hvor 375 ynglepar blev registreret i 2010 /Juul-Pedersen 2011/. En lille koloni på 55 par findes på Qeqertannguit øen og ved Innaarsunnguaq,i fjordens hovedgren langs sejlruten til Taserârssuk og det kommende havneanlæg. Havterne Havternen er stadig relativt almindelig og udbredt i Grønland, men bestanden hat været i tilbagegang i årtier. Artener nu opført som "Næsten truet" på den regionale Rødliste for Grønland. Havternerne yngler i tætte kolonier på mindre ubeboede øer og lever af små fisk. Arten er trækfugl og forlader Grønland om vinteren. En enkelt ynglekoloni findes i Godthåbsfjorden ved Qeqertannguit, hvor par yngler Ferskvandsfisk Fjeldørred Fjeldørred er almindelig og vidt udbredt i Grønland og forekommer i vandløb og vandløb i stort set hele landet. I projektområdet, synes arten dog at have en forholdsvis begrænset udbredelse, hvilket formentligt bl.a. skyldes at klarvandede søer og floder er ret fåtallige. Som nævnt tidligere blev, blev der ikke fundet fisk i gletsjerpåvirkede søer (med uklart vand), som f.eks. Sø 750 samt nedstrøms fra denne, inklusiv i søen Imarssuaq. Fjeldørredens livscyklus varierer meget, både indenfor og imellem forskellige lokaliteter. Overordnet set findes der to typer livscykler for de grønlandske fjeldørreder: den anadrome form (havsøgende) og de ikke-anadrome (standform i ferskvand) Voksne anadrome fjeldørreder lever i floder, søer, flodmundinger og marine miljøer og gyder på lavt vand i floder og søer. I foråret vandrer den voksne fjeldørred nedstrøms til havområder, men de fleste fisk forbliver i nærheden af udmundingen af den flod de er opvokset i. Den voksne fjeldørred vender tilbage til ferskvandsområderne om efteråret for at overvintrer der. Unge fjeldørred forbliver generelt i lavvandede vige og ferskvandsområder. Voksne ikke-anadrome fjeldørreder findes i sommermånederne i den pelagiske zone i søer og foretager et sæsonbetonet skift i habitat om efteråret, hvor den VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

136 primært findes ved bunden. Ikke-anadrome fjeldørreder optræder nogle gange side om side med anadrome fjeldørreder i floder. I undersøgelsesområdet findes formentligt både populationer af androgene og ikkeandrogene fjeldørreder Fisk i marine områder En række marine fiskearter udnyttes kommercielt i Godthåbsfjorden. Blandt de vigtigste arter er den grønlandske hellefisk Reinhardtius hippoglossoides, torsk Gadus morhua, lodde Mallotus villosus og stenbider Cyclopterus lumpus. Hellefisk er en af de vigtigste arter for fritidsfiskeri og kystnært kommercielt fiskeri i Godthåbsfjorden og arten findes ofte på blødbund fra 200 til meters dybde. Torsk er også almindelig og udbredt i fjorden, men langt mindre end den var 1960'erne og 1970'erne. Lodde er meget almindelig i fjorden i sommermånederne. I det tidlige forår vandrer et stort antal lodder og stenbidere ind i Godthåbsfjorden for at gyde i de lavvandede tidevandspåvirkede områder. Gydepladserne ligger spredt langs hele kysten, men er især koncentreret i den inderste del af fjordsystemet. Mens stenbidere foretrækker at gyde på stenet havbund, er loddens foretrukne gydeområde tæt på lavvandede kyster ved sandstrande. Kendte fiskeområde og gydepladser er illustreret på Figur Områder af særlig betydning for biodiversiteten Ingen særligt udpegede områder Ingen del af undersøgelsesområdet er direkte beskyttet i henhold til national eller international lovgivning. Imidlertid er en række lokaliteter blevet udpeget til at være særligt vigtige for ynglende havfugle, overvintrende havdykænder og sjældne planter. Havfuglekolonier De to vigtigste havfuglekolonier i Godthåbsfjorden findes på øen Qeqertannguit i den midterste del af fjorden og på den vestvendte og næsten lodrette klippevæg af bjerget Innajaattoq i den inderste del af fjorden. Ynglefuglene omfatter måger, terner, skarver og tejster. Kolonierne findes indenfor projektområdet, men bliver ikke nødvendigvis påvirket af projektet. En lille koloni findes også ved Innaarsunnguaq. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

137 Fugle arter Innajuattoq Qeqertannguit Innaarsunnguaq Skarv 29 ind Ride Hvidvinget måge 1535 ind Svartbag 40 Sildemåge 27 ind Gråmåge 4 Sølvmåge 0 Havterne 154 ind Tejst 112 ind 790 ind 100 ind Alk 36 ind Tabel 5.4 Antal ynglende par eller enkelte fugle på de to kolonier i Godthåbsfjorden i Ind betyder antal individer (ikke antal ynglende par). Overvintringsområder for havdykænder Nipisat sundet ved Nuuk er et meget vigtigt overvintringsområde for ederfugle, hvor mere end fugle regelmæssigt opholder sig. Ederfuglene lever her af muslinger, som de dykker efter i lavvandede områder. De fleste overvintrende ederfugle ved Nipisat sundet menes at yngle i Canada. Områder med stor betydning for sjældne planter Strandenge og områder med marine aflejringer ved kanten af fjorden Ilulialik, er vigtige levesteder for en række plantearter, som er meget sjældne i Grønland. Det drejer sig om rank kodriver, subarktisk høgeurt og stjerneensian. 5.4 Socioøkonomi og lokal anvendelse I dette afsnit omtales den lokale anvendelse af projektområdet og området i dets umiddelbare nærhed. Lokalbefolkningens anvendelse af området blev undersøgt i 2009 / Orbicon 2009 /. Undersøgelsen var baseret på oplysninger og materiale indsamlet fra hjemmesider fra institutioner og organisationer samt fra eksisterende videnskabelige rapporter. Undersøgelsen blev kombineret med en interviewundersøgelse af nøglepersoner fra lokalsamfund og lokale institutioner. Parallelt med dette, blev en vurdering af projektets samfundsmæssige bæredygtighed (SIA) gennemført / Grontmij 2011 /. Ud over at undersøge lokalbefolkningens anvendelse af området, dækker SIA rapporten også en bredere vifte af samfundsmæssige spørgsmål i forbindelse med selve projektområdet, men også udenfor dette. Geografisk set er fokus på Godthåbsfjorden og det areal der ligger nord for fjorden, vest for indlandsisen samt syd for den nordlige grænse af det tidligere Nuup Kommunea (tidligere Nuuk kommune). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

138 5.4.1 Befolkningen og lokal anvendelse af området Området omfatter Nuuk, som er hovedstaden i Grønland, samt bygden Kapisillit, hvor der henholdsvis bor og ca. 100 indbyggere (2010). Nuuk ligger ca. 70 km fra Isua projektets kommende havneområde i Godthåbsfjorden. Den eneste adgang til dette område for beboerne i Nuuk eller Kapisillit er med motorbåd, som er muligt i den isfri periode af året. I bygden er der stadig mange huse der benyttes ved kortere ophold. Ligeledes findes der mindre hytter spredt omkring i landskabet som lejlighedsvis benyttes til overnatninger og besøg. Området anvendes primært til følgende aktiviteter: fiskeri, jagt på marine fugle og havpattedyr, jagt efter rensdyr og terrestriske fugle, indsamling af bl.a. bær, rekreation og turisme. Yderligere information om de socioøkonomiske aspekter vedr. Isua projektet, kan findes i rapporten vedr. projektets samfundsmæssige bæredygtighed (SIA). Fiskeri I Godthåbsfjorden fiskes både fra egentlige fiskefartøjer og fra mindre både. Der er både tale om kommercielt fiskeri, fritidsfiskeri og rekreativt fiskeri. De vigtigste arter, der indhandles samt indgår i lokale husholdninger er: torsk (Gadus morhua) og stenbider (Cyclopterus lumpus). Ydermere finder et vigtigt inden-fjords fiskeri sted efter: Fjordtorsk (Gadus ogac), laks (Salmo salar), fjeldørred (Salvelinus alpinus), Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) samt to arter af rødfisk (Sebastes viviparous og S. marinus). Muslinger som f.eks. blåmuslinger (Mytilus edulis) og Kammusling (Chlamys islandica) indsamles og anvendes i nogen grad i lokale husholdninger. Figur 5.32 Frisk fisk og kød solgt på brættet i Nuuk. Jagt Jagt gennemføres i vid udstrækning sammen med fiskeri som en fritids- eller rekreativ aktivitet. Som det er tilfældet med fiskene, bliver fangsten benyttet i lokale husholdninger eller solgt på det lokale marked, Brættet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

139 Marin jagt Havfugle jages over hele fjordområdet og især i området fra Nuuk til det kommende havneområde, se Figur Af arter af speciel betydning, kan nævnes: Ederfugl (Somateria mollissima), Polarlomvie (Uria lomvia), Gråand (Anas platyrhynchos), Canadagås (Branta canadensis), Havlit (Clangula hyemalis), måger og en række andre fuglearter. Sæljagt foregår igennem foråret og sommeren fra både over hele Godhåbsfjorden, herunder de indre dele af fjordsystemet. Fire sælarter forekommer i fjorden, hvoraf de tre er vigtige som jagtbytte: Grønlandssæl (Phoca groenlandica), klapmyds (Cystophora ctistata) og ringsæl (Pusa hispida). Jagt på land Rensdyrjagten er formentligt den jagt der har højest antal deltager hvert år og har været praktiseret siden oldtiden. Rensdyr er udbredt i hele projektområdet. Se kapitel og Annex 2. Arktisk snehare (Lepus arcticus) og polarræv (Vulpes lagopus) bliver jaget i mindre omfang inde i landet. Figur 5.33 Oversigt over de lokaliteter der benyttes til jagt på fugle /Orbicon 2009/ Indsamling En mindre mængde sortbær (revling) og mosebølle bliver indsamlet flere steder i projektområdet Nogle planter, såsom kvan indsamles ligeledes til lokalt brug (som fødevare) mens revling eller lyng indsamles til rygning af fisk og kød. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

140 Fritidsmæssig brug Godthåbsfjorden og de tilstødende områder er kendt for at blive benyttet af folk fra Nuuk og fra mindre landsbyer til rekreative formål, herunder til fritids jagt og fiskeri. Beboere fra Nuuk benytter især området om sommeren. Aktiviteterne omfatter dagsture eller længere ture med båd, kajak, trekking, jagt og fiskeri, eller ophold i mindre huse og hytter langs fjorden Turisme Den vigtigste turistsæson ligger fra midten af juni til august. Ifølge statistikker og lokale referencer, er turismen vokset igennem årtier, men stigningen syntes udjævnet de seneste år. Omkring 30 store krydstogtskibe besøger Godthåbsfjorden hvert år. Lokale turistoperatører og rejsebureauer tilbyder blandt andet følgende aktiviteter: Vandreture Besøg I gamle bygder og fårehold, hvoraf nogle stadigvæk er i brug Jagt og fiskeri for turister udbydes flere steder langs havet; langs kyststrækningen uden for fjorden, ved Nuuk og i selve Godhåbsfjorden Bjergbestigning og rappelling udbydes i hele området Hvalsafari Guidede ture på snescootere Korte rundture med helikoptere for at se gamle grønlandske og nordbo ruiner Besøg på indlandsisen Fortidsminder De indre dele af Godthåbsfjord-området er blevet benyttet af mennesker i gennem 4000 år. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

141 Figur 5.34 Illustration af en jagtlejr mellem Taserssuaq og Tarsartuup Tasersua (Søen Imarssuaq) /Aron 1861/. Igennem hele denne periode, har rensdyrjagten spillet en stor rolle. Fra de tidligste fund daterer sig tilbage til omkring år 1900 f.kr. og frem, er rensdyr blevet fundet i arkæologiske udgravninger igennem hele den palæo-eskimoiske periode, der sluttede omkring år 800. Thule-kulturen, som er den moderne grønlænders forfader, ankom til Grønland i det 14. århundrede og har siden udnyttet rensdyr. Arkæologiske optegnelser tyder endvidere på, at rensdyr var en integreret del af økonomien da nordboere boede i området fra det 11. til det 14. århundrede e.kr. Kilder som Aron fra Kangeq /Aron 1861/ beskriver, hvordan rensdyrjagt blev udført i midten af det 19. århundrede. Folk rejste ind i fjordene, hvor de etablerede lejre langs kysten. Disse lejre bestod ofte af huse som hovedsageligt var bygget af store sten. Disse huse er blevet brugt igennem generationer, og er i dag de tydeligste tegn på menneskelig aktivitet i landskabet. Mindre lejre inde i terrænet fra jagtekspeditionerne kan dog stadigvæk ses som bevis på menneskelig aktivitet. En sådan lejr kunne have en størrelse på op til m 2, og i dag ses stadig resterne af anlæggene samt midlertidige overnatningsanlæg (såkaldt "jægersenge"). Resterne af anlæggene ses som arrangementer af sten, der angiver hvor bygninger, hytter og telte stod. Se Figur 5.34 for illustration Der er blevet gennemført arkæologiske undersøgelser i området siden midten af tallet. I 2008, 2009 og 2011 gennemførte Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum) en række arkæologiske feltundersøgelser med særlig fo- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

142 kus de områder hvor mineprojektets anlæg vil blive opført, herunder selve mineområdet, vejkorridorer og rørledning samt havneområdet / GMNA 2008, GMNA 2009 GMNA 2011 /. Ud over et litteraturstudie er der gennemført feltundersøgelser i 2008, 2009 og Nogle tidligere arkæologiske undersøgelser, / GMNA 2008, GMNA 2009 / har undersøgt havneområdet og området ved procesanlægget samt forskellige variationer af transportkorridoren. En detaljeret undersøgelse af den endelige placering af vejen mellem havneområdet og Crossing 1 (også kaldet Maqqaq Qulleq) blev afsluttet i september 2011 / GMNA 2011 /. Disse undersøgelser afslørede ikke fortidsminder af væsentlig betydning. Undersøgelserne af den resterende del af transportkorridoren fra Crossing 1 til forarbejdningsanlægget blev udsat pga. dårligt vejr. En undersøgelse af denne del af transportkorridoren er planlagt gennemført i sommeren 2012 af Grønlands Nationalmuseum. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

143 6 MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN Dette Kapitel vil beskrive de miljømæssige aspekter og nødvendige afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen. Anlægsfasen er planlagt til at vare tre år. I dette tidsrum vil alle konstruktioner og installationer, som er nødvendige for produktion og eksport af oparbejdet jern malm, blive etableret. Blandt aktiviteterne i fasen er: Klargøring af mineområdet ( pre-stripped ), og opførelse af installationer til bl.a. brændstof-påfyldning Grovknusningsanlægget vil blive opført sammen med transportbåndet til procesanlægget Opførelse af procesanlægget Anlægget til håndtering af tailings (det finkornede materiale, der er tilbage når den jernholdige del er udtaget af den knuste malm) Anlæg af veje, dvs. vejen fra havnen til minen samt lokale veje omkring havnen og minen Etablering af pladser til oplagring samt rørledninger til transport af opslæmmet jernkoncentrat ( slurry ) og arktisk diesel Opførelse af kraftværker Anlæg til fjernelse af vand fra det opslæmmede jernkoncentrat ( slurry ) samt til opbevaring af jern koncentratet før udskibningen Etablering af havnen og tilhørende anlæg Midlertidige og permanente bygninger til indkvartering m.v. af medarbejdere Øvrige anlæg såsom anlæg til afbrænding af affald, vand forsyning, spildevands håndtering m.v. Arbejdet vil starte i havneområdet, med etablering af et landgangsted, indkvarteringsfaciliteter og et område til oplagring af udstyr. Straks efter vil man begynde på at konstruere vejen til minen, herunder midlertidige indkvarteringslejre langs vejen og ved minen. Derpå følger etablering af kraftværkerne, grovknusningsanlægget, procesanlægget, rørledninger, afvandingsanlægget samt lagerpladser kajanlæg m.v. Arbejdsstyrken vil variere gennem de tre år med et gennemsnit på personer. Det maksimale antal vil blive omkring ansatte. Den samlede konstruktions plan er beskrevet i Kapitel Det fysiske miljø Dette afsnit ser på de fysiske ændringer af landskabet. Det vil sige fysiske ændringer, der kan indebære visuelle eller hydrologiske virkninger. Disse påvirkninger kan være direkte, for eksempel i form af ændringer i landskabets overflade eller indirekte, f. eks. ved at hydrologiske ændringer fører til erosion. Nogle af påvirkningerne vil være midlertidige, forstået på den måde, at de kun finder sted i anlægsperioden, mens andre vil være permanente. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

144 6.1.1 Landskabsforandringer Det areal, der vil blive direkte påvirket i anlægsfasen, omfatter hele projektområdet. Havneområdet: Anlæggene vil blive synlige fra havet og fra land ud til en afstand af 5-10 km. Fra søsiden vil anlæggene især være synlige fra Qugssuk bugten. Fra land vil anlæggene især kunne ses fra Narsarsuaq dalen og fra nord- og vestsiden af Qugssuk bugten. Veje, rørledninger og den fremtidige landingsbane: Konstruktioner og planering, udgravninger af sand og grus, underløbsrør, broer og andre anlæg ved krydsning af vandløb bliver lokale i deres udstrækning, men synlige på afstand. Oparbejdningsanlægget og de andre anlæg i området: Udgravning og planering i forbindelse med bygningen af disse anlæg vil indebære fysiske forandringer af landskabet. Minen, Grovknusningsanlægget, Deponeringsområdet for gråbjerg m.v.: Disse anlægsarbejder vil ske på steder, der ligger højt i landskabet, og nogle af dem vil være synlige på lang afstand fra visse vinkler. De landskabsforandringer, som vil ske i anlægsfasen, vil være omfattende i både størrelse og udstrækning, og vil være synlige på lang afstand, også fra fjorden. Nogle af forandringerne vil være permanente, selv om de i nogen grad vil blive formindsket i forbindelse med minens nedlukning, se Kapitel 8. I det omfang det har været muligt er der i planlægningen inddraget hensyn til landskab og begrænsning af erosionen. Projektet befinder sig desuden i en øde egn uden permanent beboelse, der kun udnyttes af få besøgende (jægere, fiskere og vandrere). Projektområdet er i øvrigt ikke udpeget som et særlig værdifuldt landskab, natur reservat, national park, særligt rekreativt områder eller turist område. Konklusion: Mineprojektet vil uundgåeligt føre til landskabsændringer, men omfanget kan til en vis grad begrænses ved forskellige afværge foranstaltninger. Samlet set vurderes den landskabelige påvirkning til Medium. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

145 Tema: Påvirkninger af landskabet i anlægsfasen (visuelle påvirkninger) Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Middel Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Placering af vejen og andre konstruktioner er sket delvist under landskabelige hensyn Nedlukningsaktiviteterne vil formindske langtidspåvirkningerne. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Middel Definitiv Høj Hydrologiske ændringer i floder, søer og fjord De primære hydrologiske ændringer som følge af anlægsarbejderne omfatter: Hele afstrømningen fra Sø 792 føres til Sø 750 (som er tailingsbassinet). Vejoverførsler, der vil blive etableret over vandløb og lavninger. To kajanlæg, der vil blive bygget i havneområdet og vil indebære udgravninger i kystzonen og konstruktionsarbejder i fjorden. Udløbet fra sedimentationsbassinet til Taserâssuk bugten Hydrologiske ændringer i forhold til vandforsyningssøen, tailingsbassinet og fra et vandsamlings bassinet i havneområdet vil blive nærmere behandlet i Kapitel 7. Broer vil blive bygget over de to største floder (Crossing 1 og Crossing 2), og andre steder som underløbsrør, der vil blive placeret, hvor veje skal krydse vandløb, hvor der formodes at være fisk. Hvor der ikke formodes forekomme fisk, vil underføringen ske via store sten og klippemateriale. Det vurderes, at anlæggene ikke vil ændre vandafstrømningen nævneværdigt, hvorfor påvirkningen af områdets hydrologi vurderes til at være Lav. Placeringen af broerne er vist på Figur 6.1. Kajanlæggene vil ændre de lokale dybdeforhold. Det kan indebære små, lokale ændringer i strømforholdene langs kysten, men vil i øvrigt ikke få særlig betydning for områdets hydrografi. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

146 Figur 6.1 Linjeføringen af vejen og rørledningerne mellem havnen ved Taserârssuk og mineområdet ved indlandsisen (rød linje)/bfs 2012/ Erosion Erosion opstår ved, at materiale som sand og grus omlejres af vand, is eller vind. Flere af anlægsaktiviteterne kan i princippet føre til øget erosion, som evt. vil kunne reducere jordlaget og føre til høje koncentrationer af fint materiale (silt) i vandløb. Det drejer sig om følgende aktiviteter: Udgravning af sand og grus i nærområdet til forskellige anlægsformål, som veje, oplagringspladser, lejre m.v. Hovedparten af det udgravede materiale vil blive anvendt til anlæg af veje. Omlægning af vandløb Udvinding ved sprængning, m. v. af klippemateriale til konstruktionsformål Anlæg af byggepladser Bygning af vejen mellem havnen og minen Bortskrabningen af gråbjerg (materiale med lavt jernindhold) fra overfladen af mineområdet Udgravning af sand, grus samt tilvejebringelse af klippemateriale vil ske fra et antal specifikke steder med lille risiko for erosion. Disse steder og de anslåede mængder, der kan udnyttes, er vist på Figur 6.2 og i Tabel 6.1. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

147 Figur 6.2 Lokaliteter, hvor der vil blive kan blive udgravet byggematerialer Udgravning ID T03 Placering Mellem havnen og fremtidig landingsbane, indenfor 0,5 og 2 km fra vejen mellem havnen og minen Anslåede mængder (millioner m 3 ) T04 Vest for oparbejdningsanlægget 0,016 T08 5 km vest og 2 km nord for fremtidig landingsbane 1,04 V Omkring 48 km fra havnen langs vejen 0,079 7,76 Tabel 6.1 Oversigt over de vigtigste steder, hvor der kan udgraves byggematerialer og de anslåede mængder /BFS 2012/ Alle lokaliteter befinder i relativt flade landskaber, langt fra gletsjere. Erosionen vil derfor være begrænset og vurderes til kun at kunne blive af lokal karakter. Øget erosion som følge af omlægning af vandløb vurderes til at være begrænset eller lokal, idet vandføringen i områdets vandløb ikke vil kunne bidrage i væsentligt omfang til forøget erosion. Der vil ske en deponering af klippemateriale i forbindelse med anlægsarbejderne samt af gråbjerg i forbindelse med forberedelsen af minen. Disse aktiviteter kan potentielt føre til begrænset og lokal erosion. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

148 Bygning af 105 km vej og rørledninger kan potentielt føre til erosion, især på stejle skråninger. I valget af byggemetode og linjeføring er dette allerede taget i betragtning, og erosionen fra denne aktivitet vurderes derfor til at være lav. Konklusion: Med den beskrevne tilgang og metode vurderes faren for erosion at være Lav. Tema: Erosion som følge af anlægsfasens aktiviteter Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Lav Definitiv Høj Vandforsyning og spildevand I anlægsfasen vil der blive etableret arbejdslejre med indkvarteringsfaciliteter ved havnen og ved minen. Der vil desuden blive anlagt fem midlertidige lejre langs vejen mellem havnen og minen til omkring 80 personer i hver lejr. Disse midlertidige lejre placeres henholdsvis 37 km, 39,5 km, 59 km, 79 km og 100 km fra havnen. Samlet set vil lejrene huse op til personer, når anlægsarbejderne er mest personkrævende. Vand til lejren ved minen vil blive indsamlet i en klarvandet sø omkring 5 km væk (Sø B, se Figur 7.15). Vandet til lejren ved havnen vil komme fra en sø omkring 2 km syd for havneområdet (se Figur 4.9). Mængden af vand, der skal indvindes til brugsvand, vil være begrænset set i forhold til de store vandressourcer, som findes i området. Vandstanden i Sø B vil i anlægsfasen falde omkring 0,2 m i løbet af vinterrens 8 måneder, mens vandstanden i søen ved havnen kun vil falde nogle få centimeter. Dette vil derfor ikke have betydning for områdets hydrologi eller for vandområdernes økologi. Udstyret til at indsamle vand i forbindelse med de midlertidige lejre vil blive fjernet, når de ikke længere skal benyttes. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

149 Figur 6.3 Placeringen af de midlertidige lejre langs vejen mellem havnen og minen Alle lejre vil blive tilsluttet transportabelt vandbehandlingsudstyr, der opfylder gældende krav både hvad angår udledningsvandets iltforbrug (BOD), mængden af partikler i vandet (TSS), patogener (sygdoms fremkaldende organismer og stoffer) samt næringssalte. Det behandlede vand fra lejren ved minen føres til tailingsbassinet. Det rensede spildevand fra lejren ved havnen vil blive udledt i fjorden. Det rensede spildevand vil opfylde Råstofdirektoratets krav for så vidt angår udledning af husholdningsspildevand. Det indsamlede tørstof vil blive opbevaret i containere og bortskaffet som beskrevet i affaldshåndteringsplanen (se Kapitel 6.15). Konklusion: Indsamlingen af vand og udledningen af spildevand vil kun indebære helt lokale påvirkninger og generelt få Meget Lav betydning for miljøet Affald Det affald, som vil blive produceret igennem den treårige anlægsfase, vil omfatte husholdningsaffald, affald fra selve anlægsarbejderne, dæk fra de forskellige køretøjer samt farligt affald (olieprodukter, kemisk affald, batterier m.v.). Affalds håndterings systemet er beskrevet mere indgående i Kapitel Brændbart affald (husholdningsaffald, tørstof fra spildevandrensningen samt andet brændbart affald såsom træ, plastik, papir, emballage m.v.) vil blive brændt i et forbrændingsanlæg ved havnen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

150 Øvrigt affald, såsom akkumulatorer, batterier, elektronisk affald, glas m.v.(som kun forventes at forefindes i relativt små mængder), vil blive midlertidigt opmagasineret i containere. Affaldet vil derefter gradvist blive overdraget til Nuuks affaldshåndtering efter aftale, til videre foranstaltning i henhold til de gældende regler. Dæk, jern og andet metal affald m.v. vil blive midlertidigt opbevaret på havneområdet for gradvist at blive sendt til genbrug i udlandet. Bygningsaffald (beton, mursten, træ m.v.) vil blive knust og genbrugt i forbindelse med andre anlægsarbejder, såsom vejbygning og vedligeholdelse. Håndtering af farligt affald fra industrianlæggene vil finde sted i henhold til Kommuneqarfik Sermersooqs regler både hvad angår opbevaring, transport og endelig bortskaffelse. Konklusion: Den foreslåede affaldshåndtering vil minimere påvirkningen af miljøet i anlægsfasen. Påvirkningen vil desuden blive helt lokal og kortvarig og er på den baggrund vurderet til at have Lav betydning Støj Følgende aktiviteter vil generere støj i anlægsfasen: Maskiner til udgravning og konstruktion af anlæggene ved havnen, vejen og rørledningerne mellem havnen og minen, landingsbanen, oparbejdningsanlægget og de øvrige anlæg ved minen samt i forbindelse med fjernelse af ikke brugbart klippemateriale ved minen Sprængninger og boring i havneområdet, langs vejene, ved oparbejdningsanlægget og ved selve minen Transport af materialer og maskiner fra havnen til oparbejdningsanlægget og minen. Skibstransport og skibe ved kajen i havnen Helikoptere Støj fra forskellige arbejdsområder på land vil være midlertidige. Sprængninger og terrænudjævning vil i begyndelsen ske i forbindelse med anlæg af oplagringsområdet ved havnen, bygning af vejen fra havnen til minen og i forbindelse med opførelse af de forskellige anlæg samt ved vejen mellem minen og knuseanlægget. Bygningen af vejen mellem havnen og minen vil blive en glidende proces, hvor anlægsarbejderne vil være kortvarige det enkelte sted. Skibstrafikken i forbindelse med anlægsarbejderne vil føre til øget støjniveau gennem Godthåbsfjorden samt i Nuuk, når skibene passerer byen. Fjordens store bredde ved Nuuk vil imidlertid betyde, at skibene passerer byen i en afstand af omkring 3 km. Det vil indebære, at støjbidraget fra skibstrafikken vil være under den fastsatte grænseværdi for støj om natten i beboede områder på 35 db(a). Helikoptere vil generelt blive anvendt til at transport af et lille antal medarbejdere. Samlet set forventes støjpåvirkningen i anlægsfasen at blive på omkring samme eller lidt lavere niveau end den støjpåvirkning, der er beregnet og modelleret for driftsfasen. Resultaterne af disse beregninger er beskrevet og diskuteret i Kapitel VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

151 6.1.7 Støv og luftforurening Følgende aktiviteter vil forårsage udledning af støv og luftforurening i anlægsfasen: Sprængninger, udgravning og bygningen af anlæg ved havnen, bygningen af vejen og rørledningerne fra havnen til minen, konstruktionen af oparbejdningsanlægget og de øvrige anlæg ved minen Skibsmotorer, generatorer samt køretøjer Kraftværkerne der levere strøm og varme Forsyningsskibe under sejlads på fjorden og ved kaj i havnen Lastbilstransport af forsyninger og udstyr Helikoptere Støvpåvirkningen fra anlægsarbejderne vil være midlertidige. En stor del af det støv, som frigives, vil have relativt stor partikel størrelse, og vil derfor hurtigt lægge sig på jorden. Bygningen af vejen fra havnen til minen vil være en fremadskridende proces, og støvpåvirkningen i den forbindelse, vil derfor også flytte sig. Det begrænser den periode, hvori et givet område udsættes for støvpåvirkning i forbindelse med vejbyggeriet. Ved at benytte Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) princippet, vil partikelforureningen fra kraftværker, lastbiler og andre kilder under anlægsfasen blive holdt på et minimum, og denne forureningstype vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt. Støvspredning fra anlægsarbejderne skønnes ikke at indebære længerevarende eller væsentlig forurening. Når forholdsregler tages til at begrænse støvspredningen, og der samtidig anvendes Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) princippet for at reducerer luft forureningen, vurderes støv og luftforureningen i anlægsfasen at være Lav. De øvrige påvirkninger under anlægsfasen vurderes ikke til at blive større end under driftsfasen. Støv og luftforurenings omfang og betydning i driftsfasen vil derfor også være repræsentativ for påvirkningerne under anlægsfasen. Disse aspekter diskuteres nærmere i Kapitel Udledning af drivhusgasser Den totale mængde brændstof, der vil skulle bruges i den treårige anlægsfase, er anslået til 15 millioner liter arktisk diesel per år. I driftsfasen er forbruget anslået til 210 millioner liter per år i en 15 års periode. På den baggrund er forbruget i anlægsfasen meget lille sammenlignet med situationen i driftsfasen. For en nærmere beskrivelse henvises til Kapitel Naturforhold Et antal dyrearter er blevet udvalgt som værende repræsentative for den samlede biodiversitet i projektområdet. Disse er samtidigt særligt følsomme over for påvirkninger fra projektets aktiviteter. De mulige påvirkninger af planter, dyr og deres levesteder kan karakteriseres således: VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

152 Forstyrrelser I forbindelse med denne VVM omfatter forstyrrelse (1) aktiv forstyrrelse af dyr, for eksempel støj fra en sprængning, (2) når et levested ikke mere er tilgængeligt for dyr, for eksempel hvis rensdyr ikke mere kan udnytte vegetationen i et område, fordi det er for tæt på en vej, og (3) når et levested er ødelagt, for eksempel ved at en bygning er opført på et sted med vegetation. Af specifikke potentielle påvirkninger vil følgende blive diskuteret: Forstyrrelse af landlevende pattedyr og fugle (forstyrrelsestype 1 & 2) Forstyrrelse af havpattedyr og havfugle på grund af skibsfart i Godthåbsfjorden (forstyrrelses type 1 og 2) Tab af terrestriske levesteder (forstyrrelsestype 3) Tab af ferskvands områder (forstyrrelsestype 3) Tab af marine levesteder (forstyrrelsestype 3) Påvirkninger som følge af oliespild En olieforurening kan spredes fra kilden med vand (floder, søer, fjorden). Ferskvand og havvand kan således både blive påvirket af og transporterer en olieforurening. Andre påvirkninger Følgende specifikke potentielle påvirkninger vil også blive omtalt: Trafikdrab af dyr Indførsel af fremmede dyre- og plantearter Rensdyr Rensdyr er almindelige i projektområdet og i Vestgrønland. En detaljeret beskrivelse af bestanden af rensdyr og de potentielle påvirkninger, projektet kan have på dyrene, findes i et separat annex til VVM rapporten (Annex 2). Følgende beskrivelse er baseret på dette. Etableringen af en havn ved Taserârssuk, rørledninger, veje og et industrianlæg ved minen vil indebære omfattende anlægsarbejder i en treårig periode. Konstruktionsarbejderne vil de fleste steder pågå mere eller mindre kontinuert i perioden. Bygning af vejen med tilhørende rørledninger fra havnen til mine vil derimod foregå samtidig 4 5 steder, hvorfra arbejdsholdene gradvist vil bevæge sig fremad. Det betyder, at konstruktionsarbejderne et givet sted langs linjeføringen typisk vil være begrænset til nogle måneder. Flere af anlægsaktiviteterne vil potentielt kunne forstyrre rensdyr. Forstyrrelserne er af to typer: Forstyrrelse som følge af tilstedeværelsen af personer, maskiner, bygninger eller andre projektelementer som betyder, at rensdyrene undgår levesteder i et område Støj fra køretøjer, maskiner, sprængninger eller anden infrastruktur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

153 I praksis er visuel forstyrrelse og forstyrrelse som følge af støj vanskelige at adskille. Det er for eksempel ikke let at afgøre, om der er støj eller den visuelle påvirkning af en bil, der nærmer sig, der skræmmer et rensdyr. Da de fleste projektaktiviteter både udsender støj og medfører visuel forstyrrelse, der potentielt kan forstyrre rensdyr, og da de fleste afværgeforanstaltninger vil afbøde begge typer af forstyrrelse, vil de i det følgende blive slået sammen til menneskelig forstyrrelse. Rensdyr er generelt følsomme overfor menneskelige aktiviteter. I områder med lille menneskelig forstyrrelse og meget begrænset industriudbygning, som i det meste af Vestgrønland, er jagt den menneskelige aktivitet, som forstyrrer rensdyr bestandene mest /Skogland & Grøvan 1988/. I Nordamerika og Skandinavien, hvor udbygningen af industri med rørledninger, veje, landingspladser og rekreative aktiviteter finder sted i stort omfang i områder med rensdyr, er det veldokumenteret, at disse menneskelige aktiviteter har store konsekvenser for dyrenes vandringer, udbredelse, og bestande (se for eksempel /Wolfe et al og Vistnes & Nellemann 2007/). Det bør dog bemærkes, at Grønlandske rensdyr ikke har veldefineret flok-identitet eller foretager koordinerede årlige vandringer, som de nordamerikanske rensdyr. Derfor kan erfaringerne fra Nordamerika ikke ukritisk overføres til situationen i Grønland, hvor dyrene typisk bevæger sig rundt alene eller i småflokke på 3-10 dyr, og hvor nogle dyr stort set er stationære året rundt. Rensdyr er normalt mest følsomme over for menneskelige aktiviteter i kælvningsperioden /Aastrup 2000; Schaefer og Mahoney 2007/. Blandt rensdyrene på den Nordamerikanske tundra har undersøgelser vist, at simler i kælveperioden søgte væk fra rørledninger og veje, selv om trafikken var begrænset til køretøjer om dagen /Cameron et al. 1992/. Det blev konkluderet, at det område hvor dyrene var påvirkede af infrastruktur (som en rørledning eller en vej) strakte sig 5-6 km væk. Dette er i overensstemmelse med erfaringer fra Norge, hvor tætheden af rensdyr ud til en afstand af 5 km fra infrastruktur med menneskelig aktivitet er fundet til kun at være 50 og 95 % af tætheden andre steder /Flydal et al. 2002/. Det formodes, at rensdyr i Grønland vil reagere overfor menneskelig forstyrrelse på samme måde, som er dokumenteret i Nord Amerika og Skandinavien. Det skyldes bl.a., at bestandene i både Nordamerika, Skandinavien og Grønland er udsat for jagt, hvorfor dyrene generelt reagerer på menneskers tilstedeværelse. De planlagte anlægsarbejder i anlægsfasen må derfor forventes at forstyrre rensdyr, især i kælvningsperioden. Udstrækningen af det område, hvor anlægsarbejder vil finde sted ved havnen og omkring selve minen, er relativt begrænset. Havneområdet befinder sig i et vigtigt vinterområde for rensdyr. Selve minen, oparbejdningsanlægget og den tilhørende infrastruktur vil være i et område, der hovedsageligt udnyttes om sommeren, og muligvis også i begrænset omfang til kælvning. Den fremtidige landingsbane vil blive anlagt i et område, som rensdyr udnytter året rundt, men da rensdyr hovedsageligt kælver på bjergskråninger, vil landingsbanen formodentlig ikke befinde sig i et kælvningsområde. Vejen, der forbinder havnen med minen, vil gå gennem kendte vinter-, sommer-, kælve og opvækstområder for kalve samt gennemskære veksler, der benyttes af dyrene til vandringer mellem områder, der udnyttes sommer og vinter samt til kælvning. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

154 I anlægsfasen vil der forekomme støjende aktiviteter, ligesom et stort antal personer og maskiner vil bevæge sig rundt indenfor anlægsområdet. Det må derfor formodes, at rensdyr vil undlade at overvintre i nærheden af havneområdet i anlægsfasen og tilsvarende vil undgå området omkring minen om sommeren. Det må også formodes, at rensdyr vil undgå området omkring landingsbanen, når den bygges. Rensdyrene vil formodentlig blive forstyrret ud i en afstand af omkring 2-5 km omkring disse områder. Det vil betyde, at i anlægsfasen vil rensdyr undgå disse områder eller optræde i lavere tæthed end ellers. Rensdyrbestanden i projektområdet er for tiden stor, men har været i tilbagegang siden 2000, på grund af forøget naturlig dødelighed. Tilbagegangen skyldes formodentlig, at den store bestand overgræsser vinterområderne. En forskydning af rensdyrene væk fra anlægsområderne kunne derfor specielt i vintermånederne potentielt kunne indebære øget overgræsning i de tilstødende områder, hvorved miljøets bæreevne reduceres yderligere og i sidste ende vil kunne føre til yderligere nedgang i bestanden. Selv om bygningen af den 105 km lange vej fra havnen til minen er vurderet til at forstyrre rensdyrene, er påvirkningen begrænset til den 13 måneders anlægsfase. På trods af, at forstyrrelses zonen strækker sig flere kilometer ud fra byggeområdet, vil påvirkningen her være meget lille i forhold til de meget store, helt uforstyrrede områder, der omgiver konstruktionsområdet. En tilbagegang i bestanden på grund af overgræsning som følge af forskydningen af dyr væk fra arbejdsområdet vurderes derfor til at være usandsynlig. Konklusion: Forstyrrelsen af rensdyr i forbindelse med etableringen af havneområdet vurderes til at være Medium fordi anlægsarbejdet vil betyde fortrængning af rensdyr på lokalt niveau især mellem august og april (indenfor 5 km fra konstruktionsområdet) i en treårig periode. Forstyrrelsen i mineområdet og ved den fremtidige landingsbane er vurderet til Medium, fordi bygningsarbejderne forventes at forårsage nogen forskydning af rensdyr på lokalt niveau (indenfor 5 km af konstruktionsområdet) igennem anlægsfasen. Forstyrrelsen i forbindelse med anlæg af vej og rørledningen fra havnen til minen er vurderet til Medium, fordi det vil betyde midlertidige fortrængning af rensdyr fra konstruktionsområdet (indenfor 5 km) i konstruktionsperioden. Samlet set vurderes forstyrrelsen af rensdyr i anlægsfasen Medium, fordi der vil ske en midlertidig fortrængning af rensdyr på lokalt niveau ud til en afstand af 5 km. Det vurderes som usandsynligt, at forstyrrelsen fra anlægsarbejderne vil føre til en bestandsnedgang som følge af øget konkurrence fra dyr, der er fortrængt fra byggeområderne. Omhyggelig planlægning af anlægsarbejderne i forbindelse med bygningen af vejen fra havnen til minen kan reducere forstyrrelsespåvirkningen. Dette kan ske ved, at en miljømedarbejder deltager i den daglige planlægning af konstruk- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

155 tionsarbejderne og hjælper med at sikre, at arbejdet finder sted på en måde, der minimerer forstyrrelse af rensdyr. Eksempelvis kan miljømedarbejderen medvirke til at sikre, at anlægsarbejder undgås i specifikke områder mellem 15. maj og 30. juni af hensyn til kælvnende rensdyr. Tema: Forstyrrelsen af rensdyr i anlægsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Medium Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Anlægsarbejderne tilrettelægges så der tages hensyn til den kritiske kælvningsperiode (15. maj 30 juni); Miljømedarbejder deltager i den daglige planlægning af konstruktionsarbejderne så det sikres at forstyrrelsen af rensdyr minimeres. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Medium Definitiv Høj Forstyrrelse af andre landpattedyr og fugle Den treårige anlægsfase vil ud over rensdyr, potentielt betyde forstyrrelse af pattedyr og fugle. Pattedyr Polarræv og Arktisk snehare tilpasser sig normalt let menneskelig tilstedeværelse de steder, hvor de ikke jages. Da det forventes, at der bliver jagtforbud omkring mineprojektets faciliteter, forventes forstyrrelsen af ræve og harer at blive meget lille. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang moskusokser vil blive forstyrret i anlægsfasen. De meget få moskusokser, der hidtil er observeret i projektområdet, er alle dyr på vandring uden permanente territorier. En eventuel forstyrrelse af disse dyr som følge af anlægsarbejderne, formodes at have lille betydning. Fugle De fleste fugle, der optræder i anlægsområdet, er ikke kendt for at være specielt følsomme over for menneskelige aktiviteter. I anlægsfasen vil disse fugle typisk undgå en zone på nogle hundrede meter omkring mineanlæggene. Der er dog også kendt et lille antal fuglearter fra området, som er følsomme over for menneskelige aktiviteter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

156 Grønlandsk blisgås er en sjælden trækfugl som er i tilbagegang. Gæssene yngler nord for projektområdet, men i år med tidlig sneafsmeltning raster en del af bestanden under trækket i en 2-3 ugers periode i maj i højlandet, bl.a. omkring procesanlægget (se Annex 1 for en mere information). I denne periode er gæssene meget følsomme over for forstyrrelse. Rasteperioden i maj er vigtig for sikre, at gæssene igen kan komme i god foderstand, således at de senere kan gennemføre ynglen, efter at de har fløjet i ét stræk fra Island. Grønlandsk blisgås er opført som Moderat truet i Grønlands Rødliste over truede arter. Strømand er en anden rødlistet vandfugl (opført som Næsten truet), som forekommer i projekt området. Denne andefugl yngler i lave tætheder langs klarvandede vandløb. Strømanden er følsom overfor forstyrrelser og levestedsforandringer, fordi den typisk er stærkt knyttet til specifikke ynglesteder, har små kuld og først begynder at yngle, når den er mindst tre år gammel /Wiggins 2005/. De hidtidige undersøgelser i projektområdet har vist, at strømanden forekommer i meget lave tætheder langs enkelte vandløb. Ingen af de kendte ynglepladser ligger tæt på steder, der berøres af anlægsarbejderne (se Annex 1). Andre fugle, som forekommer i projektområdet, og som er følsomme over for forstyrrelser i yngletiden, er havørn og jagtfalk. Der kendes ingen ynglepladser for havørn i nærheden af de planlagte byggepladser, hvorfor forstyrrelsen af denne art vurderes til at være lille. En jagtfalkerede er observeret i nærheden af den planlagte linjeføring for vejen mellem havnen og minen. Reden blev benyttet i 2008 og 2011 men ikke i 2009 og Jagtfalke er følsomme over for menneskelig aktivitet i nærheden af reden, og det er derfor sandsynligt at falkene vil undgå at benytte reden, mens vejbyggeriet pågår i yngleområdet. I Grønland forekommer jagtfalk i lav tæthed og skifter ofte mellem forskellige ynglepladser. Det er derfor sandsynligt, at forstyrrelsen vil blive begrænset, da falkene formodentlig har mulighed for at yngle i en anden rede, et stykke væk fra arbejdsområdet. Det er kun i begrænset omfang muligt at afværge forstyrrelser i anlægsfasen. Det anbefales dog at begrænse projektarbejderne adgang til det omkringliggende område. I år med begrænset snedække og tidlig afsmeltning bør der tages skridt til at undgå at forstyrre de rastende gæs omkring procesanlægget og langs vejene i højlandet. Det vil blive miljømedarbejderens ansvar at anvise, hvordan forstyrrelser af de rastende gæs kan minimires i de tre første uger af maj. Konklusion. Anlægsarbejderne vil medføre lokale forstyrrelser, men samlet set vurderes påvirkningen af landpattedyr (bortset fra rensdyr) og fugle i anlægsfasen til at være Lille. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

157 Tema: Forstyrrelsen af landpattedyr (med undtagelse af rensdyr) og fugle i anlægsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Forbyd at ansatte eller køretøjer (som snescootere og terrængående biler) bevæger sig uden for anlægsområdet uden der er givet specifik tilladelse; I år med begrænset snedække og tidlig afsmeltning bør miljømedarbejderen sikre, at grønlandske blisgæs der raster i højlandet i de første tre uger af maj forstyrres så lidt som muligt. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Lav Definitiv Høj Havmiljø og skibsfart Som del af denne VVM er der blevet gennemført en studie af havmiljøet i Godthåbsfjorden, se Annex 3. Det følgende bygger på oplysninger, som er sammenfattet i dette dokument. Projektrelateret sejlads i Godthåbsfjorden vil udsende støj, både over og under vand. Dette kan potentielt set give forstyrrelser og fortrængninger af havfugle og marine pattedyr. Af speciel vigtighed er: Ynglekolonierne af havfugle ved Qeqertannguit og Innaarsunnguaq om sommeren. De store flokke (> ) af Ederfugle der overvintrer ved Nipisat Sundet, nær Godthåbsfjordens udmunding. Pukkelhvaler og grønlandssæler i hele fjorden om sommeren. Nuværende og fremtidig skibstrafik Grønlands hovedstad, Nuuk, ligger i Godthåbsfjorden, og mange større fragt- og krydstogtsskibe anløber på nuværende tidspunkt havnen ved Nuuk. Det gennemsnitlige antal anløb for perioden maj til september 2011 er lidt over 70 skibe månedligt. Til sammenligning anskønnes det at der ved Isua Projektet vil ankomme ca skibe månedligt til havnen ved Taseraarsuk. Selvom de Capesize massegodsskibe der vil besejle Isua Projektet er næsten dobbelt så store som det største krydstogtskib der besøgte Nuuk i 2011, er et skibs forstyrrelse ikke nødvendigvis direkte proportionelt med dets størrelse. Mange andre faktorer, så- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

158 som sejlhastighed og vedligeholdelsestilstand, spiller også ind. En undersøgelse af skibe på vej til eller fra havne i Australien (Hallett, 2004) viser at den samlede akustiske effekt imellem 5 Hz og 16 khz var sammenlignelig for skibe imellem og tons dødvægt. Sammenholdt med det store antal skibe i størrelsesklasserne over 2000 bruttotons der på nuværende tidspunkt anløber Nuuk, forventes det ikke at den yderligere skibstrafik fra Isua Projektet vil have en stor effekt på støjbudgettet i den ydre del af Godthåbsfjorden. Udover skibstraffik noteres det også at der også sejler et stort antal mindre både på Godthåbsfjorden, som indikeres af at Godhåb Bådeforening tællede 861 aktive medlemmer i 2010 /Boye et al., 2010/ Bortset fra trawlere, nogle mindre krydstogtfartøjer og et lille fragtskib der når isforholdene tillader det anløber Kapisilit to gange månedligt, er der på nuværende tidspunkt ikke megen skibstrafik i de dele af Godthåbsfjorden der ligger længere inde fra Nuuk. De capesize massegodsskibe der forventes brugt under Isua Projektet vil introducere trafik af store skibe i steder hvor dette ikke fandtes før. Forstyrrelse ved passage Skibstrafikken til og fra Taseraarsuk vil sejle langsomt og holde sig til de dybe, centrale dele af fjorden. Skibene kommer til at passere havfuglekolonierne ved Qeqertannguit og Innaarsunnguaq samt overvintringsområderne for Ederfugl ved Nipisat i en afstand på 2-3 km. Støjforstyrrelser vil være ret små på disse afstande, og da skibene bevæger sig langsomt på fjorden, vil de nærme sig langsomt og bør derfor ikke være skyld i signifikant forstyrrelse eller fortrængning (DMU, 2011b). Længere inde i fjorden kan det være at skibstrafikken undervejs til Taseraarssuk midlertidigt forstyrrer flokke af overvintrene andefugle. Forstyrrelser er dog mindre sandsynlige når fuglene bevæger sig tættere på kystlinjen om natten for at fouragere. Samlet set vurderes påvirkningen af havfugle til at være Lav. Table 6.2 Opsummering af vurderingen af forstyrrelsesvirkningen ved skibstrafik Virkning under projekts faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Fjordens hovedløb Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Langvarig Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Hold lav fart i fjorden Holde god afstand til havfuglekoloni (om sommeren) og når det er muligt til flokke af overvinterende havfugle VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

159 Virkningens væsentlighed med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Fjordens hovedløb Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Langvarig Lav Definitiv Høj Forstyrrelse ved undervandsstøj Handelsskibe genererer relativt høje og overvejende lavfrekvente lyde under vandet (Hildebrand, 2004). De godsskibe der regnes med at blive brugt under Isua Projektet forventes at udsende lyd i Hz området ved db (re: 1m). Specielt tæt på Nuuk forventes der at være en del højfrekvent menneskeskabt lyd, men om sommeren når der er klart vejr er der også trafik af små hurtiggående både længere inde i fjorden. Mindre både med kraftige påhængsmotorer kan generere støj ved omkring 175 db (re: 1 1m), ved frekvenser på op til nogle hundrede Hz (Richardson et al. 1995a). Maskering og adfærdsmæssige forstyrrelser ved lavfrekvent støj kan potentielt set påvirke de hvaler der tilhører gruppen af lavfrekventhørende hvaler, hvoriblandt er bardehvalerne (såsom pukkelhvaler). Disse hvaler lader til at undgå lyde der påvirker dem med mere end 150 to 180 db, og udviser mindre adfærdsmæssige responser på lyde over 120 db (McCauley 1994, 2000a &b, Malme et al. 1985, Myrberg, 1990 samt Southall et al. 2007). For at estimere den afstand fra et skib hvor lyden kommer under 120 db kan man bruge den sfæriske spredningsmodel til groft at udregne afstanden. Ifølge denne vil en 190 db lyd være faldet til 120 db i en afstand på 3162 meter; en 180 db lyd vil være faldet til 120 db i en afstand på 1000 meter. En forventet udstrækning for mindre adfærdsmæssige reaktioner omkring et Capesize fragtskib kan sættes til 5 km for at tage hensyn til mulige refleksioner fra fjordens bund og klippevægge. Dette anses for et konservativt skøn da skibstrafikken til Isua Projektet forventes at sejle relativt langsomt, hvilket kan mindske den udsendte støj i forhold til de ovenfor angivne værdier. Pukkelhvaler der er residente i Godthåbsfjorden forventes at være den mest støjfølsomme art langs den kommende sejlrute, med risiko for midlertidig fortrængning fra vigtige habitatområder. Risikoen for at skræmme residente hvaler væk vurderes dog ikke til at være høj, ud fra betragtningen at en stor del af de hvalobservationer der er noteret i Boye et al forekom inden for 5 kilometer af Nuuk. Dette indikerer at den nuværende støj fra mange månedlige anløb til Nuuk havn, ikke holder de residente hvaler fra at opholde sig i denne del af Godthåbsfjordsystemet. Det vurderes ikke, at ti yderligere skibe om måneden vil ændre på dette forhold. Der forekommer fra tid til anden andre hvalarter i fjorden. Disse vil også være udsatte for forstyrrelser, men forekomsten af andre hvaler er ikke så regelmæssig og der kendes ikke til områder med høje koncentrationer langs sejlruten. Der forekommer også sæler i fjorden, men alvorlig forstyrrelse af disse regnes ikke for sandsynlig, da sæler generelt udviser stor tolerance for undervandsstøj /Richardson et al., 1995/, hvilket understøttes af en undersøgelse i Arktisk Canada, hvor ringsæler kun VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

160 udviste en begrænset undvigelse i forbindelse med seismiske undersøgelser /Lee et al., 2005/. Hvalkollisioner Ifølge en undersøgelse af pukkelhvaler og krydstogtskibe i Alaska, mindsker sejlads ved hastigheder under 11,8 knob risikoen for at påsejle hvaler betragteligt (Gende et al., 2011). Den forventede sejladshastighed for skibene i Godthåbsfjorden er ikke fastlagt endnu, men vil afhænge af flere faktorer, og kan forventes at ligge omkring de 10 knob. Dette anses som en tilstrækkelig foranstaltning for at undgå påsejling af hvaler, og sandsynligheden for at påsejle hvaler i forbindelse med Isua Projektet vurderes derfor til at være Meget Lav. Overordnet risikovurdering af skibsforstyrrelser På grund af de relativt få skibe der vil tilknyttes Isua Projektet, samt de lave sejladshastigheder i fjorden vurderes risikoen for tilskadekomst, høreskader, maskering og adfærdsmæssige forstyrrelser for marine pattedyr at være Lav. Table 6.3 Opsummering af lydpåvirkninger og forstyrrelser ved sejlads fra Isua Projektet Virkning under projekts faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukning Efter nedlukning Virkningens væsentlighed uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Fjordens hovedløb Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Langvarig Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Holde farten så lav som muligt mindsker støjens påvirkning Virkningens væsentlighed med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Fjordens hovedløb Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Langvarig Lav Definitiv Høj Ikke desto mindre er det akustiske undervandsmiljø i Arktis meget komplekst. I Godthåbsfjorden kan der forekomme smeltevand der ligger som et ferskvandslag ovenpå det dybere saltvand, hvilket gøre at lyd kanaliseres over større afstande end antaget. Refleksion af lydbølger fra bunden og siderne af fjorden kan øge lydbilledets kompleksitet og det kan være en fordel at oprette et moniteringsprogram af undervandsstøj for at følge udviklingen i det akustiske miljø langs skibsruterne i de indre dele af Godthåbsfjorden under projektet. Det vurderes dog, at moniteringen først behøver at igangsættes ved starten af driftsfasen, da der i de perioder hvor der ikke er skibstrafik vil kunne måles baggrundsniveauer til sammenligning. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

161 6.2.4 Terrestriske habitater Bygning af infrastruktur i havneområdet, ved oparbejdningsanlægget, den fremtidige landingsbane og i forbindelse med vejen fra havnen til minen vil lægge beslag på omkring 210 ha hvoraf især områderne i lavlandet er dækket af vegetation. Tabet af levesteder vil være lille, sammenlignet med arealet i omgivelserne. Desuden vil de fleste tab være midlertidige, da vegetationen og dyrene mange steder vil vende tilbage efter minen er lukket, og det meste af infrastrukturen er fjernet. Den mest frodige vegetation indenfor projektområdet findes i lavlandet, hvorimod plantedækket i højlandet er mere sparsomt. Helt oppe ved minen er vegetationsdækket yderst begrænset. Vegetationen indenfor projektområdet er de fleste steder ret artsfattig og domineret af plantearter, som er almindelige og vidt udbredte i Vestgrønland. En undtagelse er strandvegetationen på mudderbankerne i Ilulialik fjorden. Her vokser flere sjældne planter (rank kodriver, stjerneensian, dyndurt). Vegetationen indenfor projektområde er også fødegrundlag for en række pattedyr, fugle og invertebrater, specielt for rensdyr, arktisk snehare samt rype og gæs. Konklusion. Da det samlede areal, der vil blive berørt af anlægsarbejderne er relativt beskedent, vil tabet af terrestriske levesteder set i forhold til det omgivende areal være begrænset. Ingen af de planlagte konstruktionsarbejder vil berøre plantesamfundet med sjældne arter ved Ilulialik fjorden. Samlet set er betydningen af tabet af terrestrisk levesteder som følge af mineprojektet derfor vurderet til Meget Lav. Tema: Tab af terrestriske levesteder Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Langvarig Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Minimer beslaglæggelsen af arealer med vegetation dække Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Langvarig Meget Lav Definitiv Høj VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

162 Trafikdrab Trafik på projektets veje kan potentielt føre til, at dyr rammes af køretøjer og dræbes. Det gælder blandt andet rensdyr, selv om de som beskrevet i Kapitel formodentlig vil undgå steder med menneskelig aktivitet og støj. Blandt andet for at minimere risikoen for trafikdrab, vil der blive indført hastighedsbegrænsninger på 50 km/t i sommerhalvåret og 35 km/t i vinterperioden, når der benyttes sneplov /BFS 2012/. Lav hastighed er særlig vigtig i den mørke vinterperiode, hvor køretøjernes lys kan blænde dyrene, hvorved risikoen for påkørsel forøges. Da trafikken i anlægsfasen vil være begrænset, og da der vil blive indført hastighedsbegrænsninger, vurderes faren for trafikdrab af dyr at være Lav. Tema: Trafikdrab Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Mellemlang Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Håndhæv hastighedsbegrænsningerne Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Mellemlang Lav Definitiv Høj Ferskvandshabitater Anlægsarbejderne vil kun føre til begrænsede og lokale påvirkninger af ferskvandsområder indenfor projektområdet. Det skyldes, at kun et fåtal af byggeaktiviteterne vil finde sted i forbindelse med ferskvand. Tabet af vådområder vil især dreje sig om overdækning af kær og moser i lavninger i forbindelse med bygning af havnen og procesanlægget. Et andet tab vil blive overdækning og anlæg af underløbsrør vejkrydsninger. De vandplanter og vanddyr som forekommer i de vådområder, der vil blive berørt af anlægsarbejderne, er almindelige og vidt udbredte i Vestgrønland. Betydningen af tabet af ferskvands områder som følge af anlægsarbejderne, vurderes derfor til at være Meget Lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

163 Tema: Ferskvandsområder Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Mellemlang Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen afværgeforanstaltning mulig bortset fra at begrænse påvirkningsarealerne så meget som muligt Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Mellemlang Meget Lav Definitiv Høj Marine habitater To kajanlæg bestående af beton sænkekasse fundamenter vil blive opført i havneområdet. Gravearbejderne i den forbindelse vil medføre et tab af marine levesteder på lavt vand og midlertidigt en forøgelse af opslæmmet materiale i vandsøjlen. Selve havnen vil desuden føre til et tab af marine levesteder i tidevandszonen. Begge ændringer vil være permanente. Tabet af marine levesteder i forbindelse med anlægsarbejderne vil være små i forhold til omfanget af tilsvarende levesteder i den øvrige del af fjorden. Det kan derfor konkluderes, at betydningen af tabet af marine levesteder for områdets marine flora og fauna i forbindelse med etableringen af havnen vil have Meget Lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

164 Tema: Marine levesteder Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Permanent Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen afværgeforanstaltning mulig, bortset fra at begrænse de områder, der påvirkes så meget som muligt Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Permanent Meget Lav Definitiv Høj Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Skibe, der anløber havnen vil som udgangspunkt tømme balastvand ud i fjorden, før skibet kan lastes. I anlægsfasen vil de fleste skibe dog transportere gods til havnen og vil derfor ikke ankomme med fyldte ballasttanke. Ballastvand kan indeholde ikke-hjemmehørende organismer, som potentielt kan etablere sig i fjorden. Sådanne organismer kan fortrænge hjemmehørende arter og blive en trussel mod det lokale økosystem. For at minimere faren for at ikke-hjemmehørende organismer introduceres, skal de regler overholdes, som er fastlagt af International Convention for the Control and Management of Ships' Ballast Water and Sediments (BWM). Konventionen stiller bl.a. krav om, at skibene skal udlede ballastvandet på åbent hav eller det om bord i henhold til en specifik standard (Regulation D-2 of the Ballast Water Convention) før det udledes i det marine miljø. Da det er et krav, at alle skibe følger konventionens forskrifter, vurderes risikoen for at ikke-hjemmehørende arter udledes i fjorden med ballastvandet som Meget Lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

165 Tema: Risikoen for indførsel af ikke-hjemmehørende arter Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Lav Mulig Høj Afværgeforanstaltninger Følg regulativerne i International Convention for the Control and Management of Ships' Ballast Water and Sediments (BWM) Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Meget Lav Usandsynlig Høj 6.3 Menneskets anvendelse af naturen En detaljeret beskrivelse af den menneskelige tilstedeværelse og brug af projektområdet er givet i den udarbejdede vurdering af sociale virkninger, Social Impact Assessment for the Isua Iron Mining Project for London Mining Greenland A/S /Grontmij 2012/. Den lokale udnyttelse af projektområdet er desuden omtalt i relation til rensdyr i Annex 2 til denne VVM og i forhold til havpattedyr og havfugle i Godthåbsfjorden i Annex Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Rensdyr jagt Området omkring Godthåbsfjorden er efterår og vinter et vigtigt jagtområde for rensdyr, se Figur 6.4. Jagten finder hovedsageligt sted indenfor en zone, der strækker sig op til km fra kysten, men i nogle år sker der også jagt i området omkring søen Taserssuaq. De traditionelle jagtmarker omfatter havneområdet, området, hvor den fremtidige landingsbane er planlagt, og de dele af vejen fra havnen til minen, som vil ligge i lavlandet. Selve mineområdet, procesanlægget og de tilhørende anlæg samt den del af vejen mellem havnen og minen, som vil løbe gennem højlandet, er uden for de områder, hvor der normalt drives jagt. I anlægsfasen vil muligheden for at gå i land og etablere lejr ved Taserssuaq blive begrænset. En jagtfri zone på 1-2 km vil desuden blive håndhævet omkring alle arbejdsområderne, inklusive omkring de midlertidige spor hen til råstofgrave m.v. Taserârssuk er et populært landgangsområde for jægere, som ofte også etablerer lejr ved bugten. Dette vil ikke være muligt i anlægsfasen. Den jagtfri zone omkring byggepladserne vil VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

166 formindske de områder, hvor der kan drives jagt, hvilket evt. kan medføre et øget jagttryk på de omkringliggende områder. De områder, hvor der vil blive begrænsninger i jagten, er dog relativt små set i forhold til de omkringliggende jagtmarker. Ifølge de oplysninger, som er indrapporteret, blev de fleste rensdyr i nedlagt udenfor det område, der vil blive berørt af mineprojektet, med de vigtigste jagtmarker nord for Godthåbsfjorden (Figur 6.4). Figur 6.4 Indberettede lokaliteter for rensdyr nedlagt i Dyrene tilhører Akia-Maniitsoq bestanden. På grund af det lave antal indrapporteringer, viser kortet ikke det faktuelle antal dyr, der er skudt i perioden, men giver dog et billede af den relative fordeling. Dyr nedlagt øst og syd for Godthåbsfjorden er ikke medtaget. Kilde: Grønlands Naturinstitut, december Jagt på sæler Sæljagt finder sted i Godthåbsfjorden, inklusive ved bugten Qugssuk, hvor havnen skal anlægges. Aktiviteterne i forbindelse med anlæg af havnen og skibstrafikken kan derfor potentielt forstyrre jagten på sæler. Generelt er sæler relativt tolerante over for menneskelig forstyrrelse, herunder overfor undervandsstøj fra skibe. Anlægsarbejderne i forbindelse med Isua projektet forventes derfor, bortset fra i et lille område ved havnen, ikke at få væsentlig betydning for sæljagten, undtagen i et mindre område lige ved havnen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

167 Fjeldørred fiskeri Fiskeri efter fjeldørred i søer og elve i projektområdet og om sommeren også i fjorden, er populært blandt beboere i Nuuk og Kapisillit. Anlægsarbejderne vil begrænse mulighederne for at anløbe og etablere lejr ved Taserârssuk. Da der findes en række alternative landings- og lejrpladser i området, og da søer og elve med ørreder ikke vil blive berørt af anlægsarbejderne, vil fiskeriet efter fjeldørred ikke blive påvirket i nævneværdig grad af mineprojektet Forøget pres på de eksisterende ressourcer Her vurderes, hvorvidt anlægsarbejderne vil forbruge naturlige ressourcer i en sådan mængde, at det vil kunne føre til mangel på ressourcer i nærliggende byer eller føre til begrænsninger i andre industrielle aktiviteter. Med de nuværende planer for Isua projektet er det usandsynligt, at der vil kunne opstå mangel på ressourcer i regionen. De vigtigste ressourcer, der vil blive brugt, er sand, grus og sten til vejbyggeri og fundamenter til bygninger. Disse ressourcer findes i meget store mængder i projektområdet, og forbruget til Isua projektet vil ikke kunne føre til begrænsninger i andre industrille aktiviteter Forstyrrelse af fortidsminder Projekt området er i gennem meget lang tid blevet udnyttet af mennesker og rummer en række fortidsminder, som især er knyttet til rensdyrjagt. Med henblik på at kortlægge disse fortidsminder gennemførte Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i mellem 2008 og 2011 et række undersøgelser. Alle de lokaliserede fortidsminder befinder sig uden for det område, der bliver berørt af projektet, se Kapitel Hvis andre stenfundamenter eller andre fortidsminder bliver fundet, og disse er i konflikt med projektet, vil det blive sikret, at de ikke forstyrres, før de er grundigt dokumenteret. Det vil i givet fald blive Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, der bliver ansvarlig for denne dokumentation. Det kan konkluderes, at ingen eller kun meget få konflikter forventes i forhold til fortidsminder, og i det tilfælde, at et ubeskrevet fortidsminde opdages og behøver at blive flyttet, vil dette ske i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Forbedret adgang til området som følge af etablering af infrastruktur Den infrastruktur, der anlægges i forbindelse med projektet, herunder de 105 km vej mellem havnen og minen ved indlandsisen, vil ikke være åben for offentligheden. I anlægsfasen (og driftsfasen) vil der derfor ikke blive forbedret adgang til området eller til, at dette kan udnyttes til andre formål Kumulative effekter Isua projektet vil være den eneste menneskelige aktivitet, bortset fra den traditionelle jagt og fiskeri og de få turister, vandrere og videnskabsfolk, som fra tid til anden besøger området. Man kan derfor ikke tale om, at der kan forekomme kumulative effekter. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

168 6.4 Miljørisikostyring Miljørisikostyring i forbindelse med anlægsfasen er identisk med den tilsvarende for driftsfasen som er beskrevet i Kapitel 7.4 VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

169 7 MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Dette kapitel vil beskrive de miljømæssige aspekter og afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsfasen. Aktiviteterne, der skal vurderes, er beskrevet i kapitel 4. Blandt de vigtigste er: Aktiviteter i den åbne minegrube Deponering af gråbjerg og udgravet is på udpegede områder Grovknusning af jernmalmen Behandling af malmen i procesanlægget Forsyning med procesvand og håndtering af vand i procesanlægget Deponering af tailings under vand i tailingsbassinet Transport af jernkoncentrat som opslæmning, fra procesanlægget via produktrørledningen til havneområdet Afvanding af opslæmningen og opbevaring af koncentratet indtil afskibning Lastning og afskibning Transport i rørledning og anden håndtering af brændstof Energiproduktion i kraftværkerne Affaldshåndtering og genbrug Vejtransport Potentiel lufttransport Drift af mandskabskvarterer og servicefunktioner Vurderingen er struktureret med en opdeling i fysisk miljø, naturforhold og samfundsmæssige forhold, som foreskrevet i Råstofdirektoratets vejledning for VVM /BMP 2011/. Strukturen svarer til den gennemgang der blev brugt i kapitel 6 om vurderinger i forbindelse med anlægsfasen. 7.1 Det fysiske miljø Landskabsforandringer Det landskab, der direkte vil blive påvirket i driftsfasen hovedsageligt mineområdet, hvor minebruddet vil blive uddybet, deponiområderne for gråbjerg og is samt tailingsbassinet (Sø 750), hvor der deponeres tailings. I begrænset omfang vil der desuden blive udgravet materialer (grus, etc.) til brug for vedligeholdelsesarbejder. Der imødeses ikke større udgravning til nye konstruktioner i driftsfasen. De påvirkninger, der er således er tale om, er generelt en integreret del af mineprojektet. Grundlæggende vil de ikke kunne undgås, hvis projektet skal gennemføres. Det må dog også indgå i vurderingen, at projektområdet ikke indeholder områder, der er udpeget til nationale mindesmærker, nationalparker, naturreservater eller andre særlige landskabelige beskyttelsesinteresser. Projektområdet omfatter ikke områder, der er udpeget som eller bliver brugt til rekreative formål eller turistformål. På denne baggrund vurderes virkningen af de visuelle forandringer i landskabet som Lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

170 Emne: Landskabsforandringer Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Høj Hydrologiske forandringer i floder, søer og fjord I driftsfasen kan emner relateret til vand generelt opdeles i to områder: 1. Aspekter knyttet til procesvand anvendt til bearbejdning af jernmalm og håndtering af tailings 2. Aspekter knyttet til brugsvand og spildevand, som anvendes til drikkevand og brugsvand, samt spildevandshåndtering og håndtering af vand fra dræn og afstrømning fra forskellige områder Mere end 99 % af den samlede vandmængde, der skal bruges i projektet, er procesvand, der skal anvendes til oparbejdning af jernmalm og håndtering af produkt og tailings. En oversigt over projektets vandbalance ses på Figur 7.1. En oversigt over vandrelaterede emner og nøgletal ses i Tabel 7.1. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

171 Ice slope runoff 0.8 million m³/y Ice slope melt 6.0 million m³/y Runoff open pit 0.8 million m³/y Open Pit at Year ha ice slope 2D 250 ha ice slope 3D 100 ha open pit 2D Groundwater Groundwater open pit 0.2 million m³/y Plant Site 200 ha 0.6 million m³/y Runoff 0.6 million m³/y Runoff 4 million m³/y Ice Margin Flow 78 million m³/y Process 27.5 million m³/y Flush 2.6 million m³/y Water in Ore 1.8 million m³/y Mill Process Ore in at 5% MC 36.2 million t/y ore Tailings out at 50% solids 21.2 million t/y solids Concentrate out 15 million t/y solids Waste Rock Pile at Year ha Infiltration as toe seepage 0.1 million m³/y LEGEND Physical component in water management 7.8 million m³/y 0.1 million m³/y Water Treatment (if required) Process and operation component in water management Natural runoff or input Pipeline Water monitoring point Filter cake Runoff 5 million m³/y Site Water Management Pond 2077 ha below ice margin 13 km length of ice margin 60 million m³/y Intermediate Watershed 2300 ha No ice margin 65 million m³/y Tailings Pond 2131 ha below ice margin 15km length of ice margin (Note 1) 193 million m³/y Towards Lake 713 (eventually discharge to the Fjord at Port through Lake Imarssuaq) Tailings water 21.2 million m³/y Tailings solid 7.3 million m³/y Flush water 1.8 million m³/y Other 1.6 million m 3 /y Runoff 0.2 million m³/y Runoff 4 million m³/y Ice Margin Flow 92 million m³/y Discharge to Fjord at Port Water in concentrate slurry 8.1 million m³/y Flush water 0.8 million m³/y 7.4 million m³/y Water Treatment Thickener and Filtration Process at Port Port Retention Pond 39 ha 7.6 million m³/y Water in filter cake 1.5 million m³/y Filter Cake Notes 1) The tailings slurry inflow volume of 28.5 million m 3 /y to the tailings pond results in a corresponding discharge since all of the tailings are deposited below pond water level. 2) The groundwater seeps into the open pit is an estimated number. It is negligible in the overall water balance. 3) The water balance is developed based on an average runoff year. Figur 7.1 Vandbalancediagram for mineområdet, vandforsyningssøen (Sø 792) og tailingsbassinet (Sø 750). Fra /BFS 2012c/ VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

172 Tabel 7.1 Emne Procesvand (Sø 792) Tailings til tailingsbassinet. (Sø 750) Afløb fra det åbne minebrud og deponiområder for gråbjerg til vandforsyningssøen Mængde (millioner m 3 /år) Funktioner 30,1 Procesvand (27,5 millioner m 3 /år) og skyllevand (2,6 millioner m 3 /år) tappes fra vandforsyningssøen til brug for knusning og formaling, flotation og transport. 31,9 Tailings udledes som en opslæmning, der består af procesvand (21,2 millioner m 3 /år) og tørstof (fast materiale -7,3 millioner m 3 /år). Opslæmningen bliver udledt i tailingsbassinet. Tailingsbassinet vil fungere som undervandsdepot gennem den 15-årige driftsperiode. Tailingsbassinets afløb er måle- og kontrolpunkt for udledninger fra projektet. 7,9 Smeltevand fra is, nedbør, grundvand, etc., der løber til det åbne minebrud (7,8 millioner m 3 /år) og udsivninger fra deponi for gråbjerg (waste rock med ca. 0,1 millioner m 3 /år) vil blive ledt / pumpet til vandforsyningssøen. Produktopslæmningsvand 8,1 Procesvand indgår i den opslæmning af jernkoncentrat (minens produkt), der vil gå til havnen via den 104 km lange rørledning. Ved havnen bliver opslæmningen filtreret og jernproduktet udskilles og oplagres til afskibning. Den udskilte mængde vand (filtrat), ca 7,4 millioner m 3 /år, vil blive udledt til Godthåbsfjorden via et sedimentationsbassin med en gennemstrømningstid på ca. 10 dage. Bassinets afvandingsområde er opgjort til 882 ha, dets overflade til ca. 9 ha, og dets volumen til ca m 3. Afstrømning fra området omkring procesanlægget Afstrømning fra området omkring havneanlæggene Drikkevandsforsyning og brugsspildevand i mineområdet (drifts år 1-15) Drikkevandsforsyning og brugsspildevand i havneområdet (drifts år 1-15) Vejafstrømning og krydsende vandløb Udtømning af nødbassiner 0,6 Afstrømning fra asfalterede og ikke-asfalterede arealer ved anlægget (via grøfter), kraftværksudledninger, rensningsanlægsudledninger, etc. vil efter behandling i olieudskillere blive udledt til vandforsyningssøen. 0,2 Overfladeafstrømning fra asfalterede og ikke-asfalterede arealer i havneområdet (via grøfter), kraftværksudledninger, udledninger fra rensningsanlæg etc. vil efter behandling i olieudskillere blive udledt til sedimentationsbassinet ved havneområdet. 0,06 Brugsvandsforsyning til personalet i mineområdet (op til 456 personer, med et forbrug på 0,35 m 3 /dag/person). Tappes fra Sø B (klartvandssø). Sanitært spildevand behandles i overensstemmelse med anvisninger fra Råstofdirektoratet (biologisk-kemisk behandling). Indgår derpå i tailingsopslæmningen til tailingsbassinet. 0,02 Drikkevandsforsyning til anlæggets ansatte (165 personer, med et forbrug på 0,35 m 3 /dag/person) tappes fra Havnesøen (Port Lake) (klar vands sø). Sanitært spildevand behandles i overensstemmelse med anvisninger fra Råstofdirektoratet (biologisk-kemisk behandling). Udledes til fjorden via sedimentationsbassinet. (<0,03 per hændelse) Oversigt over vandrelaterede emner og nøgletal i driftsfasen. De 105 km ikke asfalteret vej mellem havnen og mineområdet krydser ca. 110 vandløb eller landskabssænkninger. Der vil blive etableret stenfyld, rørunderføringer og 2 broer (Crossing 1 og Crossing 2). Nødbassiner til tømning af produktrørledningen vil blive etableret. Bassinerne kan aflede vand til vandløb i nærheden.. En række hydrologiske påvirkninger er allerede omtalt i kapitel 6 om anlægsfasen. Andre hydrologiske emner, der især knytter sig til driftsfasen er: Proces vand til oparbejdningsprocesser, der vil blive udtaget fra vandforsyningssøen (Sø 792) Gradvis opfyldning af tailingsbassinet (Sø 750). Udløb fra afvandingsanlægget til Taserâssuk Bugt Vandforsyningssøen og tailingsbassinet vil være nøglekomponenter i projektets administration af og håndtering af vand. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

173 Der vil blive udtaget 30,1 millioner m 3 procesvand om året fra vandforsyningssøen. I vintermånederne vil forbruget på ca. 0,95 m 3 /s overstige tilløbet til søen, hvorved søens vandlinje gradvis sænkes. I slutningen af vinteren vil vandstandssækningen være omkring 9,5 m /BFS 2012c/. I løbet af driftsfasen vil udledningen af tailings og proces vand til tailingsbassinet forandre strømningsmønsteret i søen. I dag varierer vandstrømningen med årstiden, med et stort flow om foråret og sommeren (op til 35 m 3 /s afløb fra Sø 750 i 2011) og så godt som intet flow om vinteren. Gennem hele driftsfasen vil der være en stabil tilstrømning af tailings og procesvand til tailingsbassinet, året rundt. Denne konstante tilstrømning modsvares af en konstant udledning via udløbet fra Sø 750 af størrelsesorden 1 m 3 /s. Tailingsbassinets vandvolumen vil gradvist blive reduceret ved påfyldningen af tailings. I løbet af den 15 årige driftsperiode vil volumen blive reduceret fra 248 millioner m3 til 36 millioner m3. Dette indebærer, at gennemløbstiden for vandet i søen gradvist reduceres i produktionsperioden (Figur 7.2). Figur 7.2 Beregnet gennemløbstid for tailingsbassinet, før, under og efter produktionsperioden. Fra Annex 7. Den viste gennemløbstid er en teoretisk værdi, udledt ved at dividere bassinets volumen med afløbet fra bassinet. Nedstrøms vil afløbet fra tailingsbassinet fortsætte i dens naturlige løb. Der vil ikke ske ændringer i det hydrologiske regime, bortset fra en kontinuerlig vinterstrømning. I dag deler afløbet fra Sø 792 sig umiddelbar nedstrøms for Sø 792. Fra projektets start afskæres det ene af de to afløb og alt vandet vil blive ledt til tailingsbassinet. Nedstrøms afskæringen langs flodens 5 km lange strækning til søen Imarssuaq, vil vandløbet blive reduceret til afstrømning fra det lokale opland, og vandet vil være klart. Den nuværende opdeling af floden og omgivelser kan ses i Figur 5.9. Vandets rute fra mineområdet og nedstrøms kan ses på den foregående Figur 5.8. Udledning til Taserâssuk bugten: Omkring 7,4 millioner m 3 vand vil blive ledt ud fra afvandingsanlægget ved havnen (svarende til 0,24 m 3 /s), og yderligere 0,2 mill m 3 afstrømning fra den del af søens opland, der er dækket af tekniske installadtioner. Udledningsvandet vil være varmere end det omgivende havvand, og i bugten vil der være et VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

174 isfrit område året rundt. Om vinteren vil der muligvis kunne observeres en lokalt begrænset lavtliggende tåge i perioder med svag vind og koldt vejr. Udledningen og omgivelserne kan ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. De miljømæssige konsekvenser i forhold til indholdet af det vand der udledes fra sedimentationsbassinet til Taserâssuk bugten vurderes i kapitel og Konklusion: Af hydrologiske forandringer vurderes projektet at få lokal virkning på de to gletsjersøer vandforsyningssøen og tailingsbassinet, men uden væsentlig påvirkning af hydrologien nedstrøms. Den overordnede vurdering af områdets generelle hydrologi er Lav påvirkning. Tema: Virkningen af hydrologiske ændringer af søer, floder og fjord Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Høj Erosion Erosion er allerede behandlet i kapitel I driftsfasen vil aktiviteterne inkludere udgravning af minebruddet og etablering af deponeringsområde for gråbjerg. Der imødeses ikke yderligere erosion, idet minebruddets klippesider og de deponerede klippestykker af gråbjerg består af solidt og ikke erodérbart materiale Vandforsyning og spildevand I driftsperioden vil der være op til 456 personer til stede ved oparbejdningsanlægget og op til 165 personer ved havneanlægget. Vandforsyningen til servicefunktioner for personalet i mineområdet vil blive udvundet fra en klarvandet sø. To søer, Sø A og Sø B der ligger omkring 1,5 km og 5 km sydvest for oparbejdningsanlægget, er nærmere undersøgt (se Figur 7.15), og sø B er blevet valgt på grund af kapacitet, beliggenhed og størrelse /BFS 2012c/. Vandforsyningen til de ansatte ved havneanlægget vil blive udvundet fra brugsvandssøen ved havnen, der ligger nær havet i en afstand af omkring 2 km fra området. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

175 Vandkvaliteten er testet og fundet egnet til drikkevand. Det udvundne vand vil blive behandlet i et drikkevandsanlæg, der bl.a. foretager desinfektion af vandet før det distribueres til servicefunktionerne. De mængder vand, der udtages til drikkevand og andre servicefunktioner, er beskedne i forhold til de mængder, der årligt strømmer til de pågældende søer. I vinterperioder uden tilførsel af vand vil vandlinjen i søerne sænkes mindre end 5 cm /BFS 2012c/. En sænkning af vandlinjen af denne størrelsesorden vil ikke påvirke vandområdernes hydrologi eller økologi. Indkvarteringsfaciliteterne til personalet vil blive forsynet med rensningsanlæg til spildevand, der vil være i overensstemmelse med de gængse standarder for biologisk renset husspildevand for parametrene BOD, TSS, patogener og næringsstoffer. Det rensede spildevand fra faciliteterne i mineområdet vil blive udledt til tailingsbassinet via rørledningen for tailings. Slam fra renseanlægget vil blive transporteret med lastbil til forbrændingsanlægget (jf. Kapitel 6). Det rensede spildevand fra anlæg og faciliteter i og omkring havnen vil blive udledt til Godthåbsfjorden via sedimentationsbassinet. Sanitært spildevand fra servicefaciliteter i selve minen vil blive afhentet med lastbil og transporteret til rensningsanlægget i mineområdet. Spildevand fra faciliteter ved den evt. kommende landingsbane og fra service faciliteter langs vejen vil blive transporteret med lastbil til havnes rensningsanlæg. Samlet er det konklusionen, at udvinding af forbrugsvand og udledning af renset sanitært spildevand kun vil få lokal virkninger af beskedent omfang og betydning Affald Gennem de 15 år, som driftsfasen vil vare, vil der være en løbende produktion af husholdningsaffald fra de omkring ansatte. Affaldet vil komme fra indkvarteringsfaciliteterne, køkkener og personalets opholdsarealer, m.v. Ud over egentligt husholdningsaffald vil denne affaldskategori omfatte papir, emballage m.v. Husholdningsaffaldet vil blive håndteret som beskrevet nedenfor, suppleret med forskellige former for genbrug. Udover husholdningsaffald vil der blive produceret store mængder industriaffald i form af udslidte reservedele og dæk fra det rullende materiel, lastbiler, fra emballage af procestilsætningsstoffer til flotationsprocesserne, m.v. Disse fraktioner er alle egnede til genbrug. Endelig vil der blive produceret industriaffald under kategorien miljøfarligt affald. Det husholdningsaffald, der kan kategoriseres som ikke-miljøfarligt og brændbart vil blive håndteret på det forbrændingsanlæg, der vil blive etableret i havneområdet. Forbrændingsanlægget vil være af dobbelt kammer typen, og udledningen vil være forsynet med de behørige foranstaltninger til overvågning og kontrol af forbrændingsgasserne. Det affald, der skal brændes omfatter: Husholdningsaffald fra indkvarteringsfaciliteterne i mineområdet og i havneområdet. (omkring 550 tons pr år) Slam fra rensningsanlæggene (ca. 40 tons afvandet slam om året) VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

176 Andet affald, der egner sig til forbrænding (træ, plastik, papir, emballage, etc.) For affald, der ikke egner sig til forbrænding, eller som er klassificeret som miljøfarligt, vil procedurerne være følgende: Akkumulatorer, batterier, elektronisk udstyr, glas, etc. (der forventes at forekomme i relativt små mængder), vil blive midlertidigt opbevaret i containere og regelmæssigt blive overført til affaldsselskabet i Nuuk til videre håndtering. Alt sammen vil foregå ifølge de gældende regler og efter gensidige aftaler med Kommuneqarfik Sermersooq. De store mængder af udtjente dæk, jern, andet metalskrot osv. vil blive opbevaret midlertidigt ved havneanlægget og regelmæssigt blive overført til udenlandske firmaer til genbrug. Byggematerialer vil blive genbrugt på stedet, når det er muligt. Materialer som beton vil blive knust på stedet og genbrugt i andre konstruktioner, f.eks. til anlæg og vedligeholdelse af veje. Slagger fra forbrændingsanlægget vil blive transporteret med lastbil til mineområdet og udledes sammen med tailings til tailingsbassinet. Omkring 18 % det forbrændte materiale vil være slagger (ca. 100 tons pr. år). Slagger er inert (kemisk inaktivt) og betragtes som uproblematisk i miljømæssig henseende. Håndtering af miljøfarligt affald fra industrier i Kommuneqarfik Sermersooq er styret af Regulativ for bortskaffelse af miljøfarligt affald fra Kommuneqarfik Sermersooq fra Generelt fragtes miljøfarligt affald fra kommunen med skib til Danmark og håndteres efter love og regelsæt, der er udarbejdet efter EU s regler. Blandt andet skal alt miljøfarligt affald afmærkes med de anerkendte koder (EAK Europæiske Affalds Koder). Procedurerne for håndtering af affald, som er skitseret ovenfor, vil blive nærmere beskrevet i en affaldshåndteringsplan, der vil blive en del af miljøplanen i driftsfasen. Affaldshåndteringsplanen vil blive udarbejdet i samråd med affaldsselskabet i Nuuk, der hører under Kommuneqarfik Sermersooq. Konklusionen er, at affaldshåndteringen i projektet gennemføres i overensstemmelse med god miljømæssig praksis, med en høj andel af genbrug og recirkulering, hvor det er muligt. De miljømæssige følgevirkninger af den affaldsproduktion, der kan imødeses, vurderes på den baggrund at blive af lokal karakter. Der vil dog være en enkelt regional konsekvens, nemlig for affaldshåndteringen i Nuuk. Generelt vilmiljøvirkningerne af affaldsproduktionen kunne kategoriseres som langvarige (projektets levetid), men med beskeden signifikans (betydning) Støj, vibrationer og sprængning Isua projektet vil generere støj i forbindelse med driften af bruddet, behandling af malmen, vejtransport, afskibning, helikoptere og forskellige andre aktiviteter. Dette kapitel giver en vurdering af støjpåvirkningen i arbejdsområderne og omgivelserne til projektet. Kapitlet er en sammenfatning af den detaljerede vurdering af støj, der findes i Annex 5. Støj er sædvanligvis defineret som uønsket lyd. Udendørs kan støjniveauer variere betydeligt, når der er mere end ca. hundrede meter til kilden. Variationerne hænger sam- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

177 men med atmosfæriske forhold, og landskabelige forhold som f. eks. bunddække, bakker og andre forhindringer mellem støjkilden og modtageren. Man bruger en logaritmisk skala til støjniveauer, der angives i decibel, db. Skalaen viser lydtrykniveauet, i forhold til tærsklen for menneskelig hørelse, der er 0 db. Notationen db(a) betyder at de forskellige frekvenser af lyd bliver vægtet i forhold til det menneskelige øres følsomhed overfor hver frekvens. Dette betegnes som A-vægtning. Figur 7.3 illustrerer db(a) lydniveauer for en række almindelige lydkilder. Figur 7.3 Eksempler på forskellige lydkilder og deres placering på den logaritmiske skala. Projektområdet er et afsidesbeliggende naturområde uden bosættelser af nogen art. I tilknytning til projektområdet er der ikke udpeget områder, hvor der skal overholdes specifikke lydniveauer. De danske retningslinjer for støjniveauer i industriområder er 70 db(a) på alle tidspunkter af døgnet. Det betyder, at den gennemsnitlige støjbelastning fra en virksomhed ikke må overstige 70 db(a) i omgivelserne for industriområdet Som vist i Figur 7.3 er 70 db(a) niveauet sammenlignelig med trafikstøjen fra en travl gade i en by. 70 db(a) niveauet bruges som referenceniveau for industriel støj i denne VVM. Der er ingen bosættelser i projektområdet. Det nærmeste boligområde er landsbyen Kapisillit, ca. 50 km fra havneanlægget og ca. 85 km fra mineanlægget. I denne rapport bruges et reference niveau på 35 db(a) til at illustrere projektets støjmæssige fodaftryk. Et lydniveau på 35 db(a) er sammenligneligt med det gennemsnitlige niveau af baggrundslyde i et naturområde, når der er svag vind. Som det nærmere beskrives nedenfor, vil projektets støjmæssige fodaftryk kun være få kilometer fra projektaktiviteterne og ikke have indflydelse på støjpåvirkningen i Kapisillit. Ved hjælp af den akustiske model SoundPlan A er der udført en oversigtsmæssig vurdering af støjniveauerne i driftsfasen. Den nærmere metodebeskrivelse og resultaterne er præsenteret i Annex 5. Resultaterne er sammenfattet nedenfor. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

178 I hele driftsfasen vil de fleste støjkilder være aktive døgnet rundt med et konstant niveau. I modellen regnes der derfor ikke med variationer. I stedet er der beregnet det maksimale støjniveau fra de væsentligste støjkilder. Det er sket på grundlag af Lønsomhedsundersøgelsen for projektet /BFS 2012/ og data fra litteraturen. Kortvarige støjkilder, f.eks. sprængninger i mineområdet, der vil finde sted en eller to gange om ugen, en mulig daglig landing/afgang med fly og de lejlighedsvise helikopterflyvninger er ikke medregnet i modellen. Andre støjkilder er vurderet kvalitativt, f. eks. støj fra skibe, der vil passere Nuuk. De to reference niveauer, 70 db(a) og 35 db(a), er anvendt for at vise, hvordan de gennemsnitlige støjniveauer, som vil komme fra projektet, er sammenlignelige med støjniveauer i et industrielt område hhv. med naturlige baggrundslyde. Områder, hvor det gennemsnitlige støjniveau er under 35 db(a) kan regnes for at have meget beskeden påvirkning af støj. Omvendt kan de områder, hvor det gennemsnitlige niveau er over 35 db(a) siges at udgøre det støjmæssige fodaftryk for projektet. Tre områder er vurderet kvantitativt: Området omkring minen og procesanlægget Et repræsentativt udsnit af vejen mellem havnen og minen. Havneområdet Området omkring minen og procesanlægget Minebruddets profil vil ændre sig gennem projektet, i takt med at bruddet graves ud og gråbjerg og isdække fjernes. Støjkilderne i området omfatter gravemaskiner, boremaskiner til sprænghullerne, minelastbiler til transport af malmen fra minebruddet og grovknusningsanlægget. For de mobile maskiner er støjniveauerne bestemt ud fra litteraturværdier og for grovknusningsanlægget er der anvendt 85 db(a) som kildestyrke I takt med at den åbne minegrube bliver dybere, vil de omgivende sider af minehullet i stigende grad reducere udbredelsen af støjen fra maskiner, lastbiler og sprængninger i minen. Den maksimale støjbelastning må således ventes i den periode, hvor alle maskiner og minelastbiler arbejder på overfladeplanet, før minebruddet uddybes. På den måde vil scenariet for maksimal støj fra minen i princippet være en flad overflade i 1100 m højde, hvor alt malm og gråbjerg over denne højde toppen af Isua bjerget er fjernet, og isen skråner ned mod det flade arbejdsområde. De maksimale styrker af støj fra støjkilder i procesanlægget er for alle kilder anslået til 85 db(a) ved de ydre vægge af alle bygninger og andre faciliteter. De faktiske støjniveauer vil formentlig blive mindre ved nogle af disse anlægskomponenter. I Annex 5 er der giver flere detaljer om støjkilderne, m. v. Figur 7.4 viser de områder, hvor de beregnede støjniveauer er over referenceniveauerne på henholdsvis 70 db(a) og 35 db(a). Bemærk, at støjbelastningen fra trafik på vejen mellem havnen og forarbejdningsanlægget bliver vurderet særskilt i det efterfølgende kapitel. Som det ses på figuren, er der et gennemsnitligt støjniveau på mere end 70 db(a) referenceniveauet i et område omkring minebruddet, nogle af arbejdsvejene, grovknusningsanlægget og de udlagte områder til deponering af is. I området omkring procesanlægget er det beregnede støjniveau under 70 db(a), undtagen lige ved siden af proces- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

179 bygningerne. Alle disse arealer er en del af Isua projektets egentlige arbejdsarealer, og de vil derved ikke være tilgængelige for offentligheden. Det område, hvor den beregnede støjbelastning er over 35 db(a) referenceniveauet, strækker sig 3 til 5 km fra minen og grovknusningsanlægget. Størstedelen af dette område (det støjmæssige fodaftryk) er på indlandsisen. Den resterende del ligger indenfor Isua projektets arbejdsområder og altså ikke tilgængeligt for offentligheden. For minebruddet vil støjfodaftrykket blive stadigt mindre, i takt med at minebruddet bliver dybere. Figur 7.4 Kort, der viser de områder omkring det åbne minebrud, procesanlægget m.v., hvor den beregnede gennemsnitlige støjbelastning overstiger reference niveauerne på 70 db(a), hhv. 35 db(a). Bemærk, at støjen fra vejen fra havnen til minen bliver vurderet separat. Vejen mellem havnen og minen Der er foretaget en beregning for støjniveauet langs en 1 km lang, repræsentativ strækning af den 105 km lange vej mellem havnen og minen. Den udvalgte strækning ligger VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

180 mellem området, hvor landingsbanen evt. skal ligge og floden Kugssua. Omgivelserne varierer på strækningen med stejle bakker på den ene eller begge sider af vejen der gradvist går over i åbent terræn, efterhånden som vejen nærmer sig det sted, hvor floden krydses. Den maksimale daglige trafik på vejen vil om vinteren være omkring 96 passager, primært af lastbiler med containere. Den årlige gennemsnitlige trafik er omkring 76 daglige passager. Der er regnet med, at lastbiler vil foretage op til 4 turer frem og tilbage pr. dag, i konvojer på otte lastbiler, anført af en sneplov. I den matematiske model blev der anvendt et trafikscenarie på 128 passager pr. dag. (12 containerlastbiler i drift, i stedet for de 8, som er angivet i BFS). Modelscenariet har derved 33 % mere trafik end den faktisk forventede trafik i driftsfasen, hvilket gør resultaterne konservative. Et kort over de beregnede støjniveauer for den udvalgte vejstrækning er vist på Figur 7.5. Indenfor ca. 20 meters afstand fra vejen er de beregnede støjniveauer lidt over 65 db(a), men ved ca. 100 meters afstand er niveauet faldet til under 55 db(a). Afstanden er mindre i de områder, hvor ujævnt terræn hindrer støjens udbredelse. Det område, hvor støjen er over 35 db(a) reference niveauet (støjfodaftrykket) strækker sig, afhængigt af terrænet, ca. 1 til 1.2 km ud fra hver side af vejen. Den præcise udbredelse varierer betydeligt i kuperet terræn, og udbredelsen er typisk større i flade terræner, f.eks. der hvor vejen krydser floden. Da modellen regner med et større antal passager, vil det faktiske fodaftryk af støjen (svarende til 96 passager/dag) blive noget mindre end vist på figuren. Figur 7.5 Beregnet støjudbredelse for en 1 km lang strækning af vejen mellem havnen og minen. Den valgte stækning ligger tæt ved den kommende landingsbane hvor floden Kugssua krydser vejen. Lyden i db(a) for et 128 passager/dag trafikscenarie. Det område, der er gult eller mørkere er 35 db(a) fodaftrykket. Et 70 db(a) industriel støj niveau forekommer kun indenfor de mørkest orange områder i umiddelbar nærhed af vejen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

181 Havneområdet Den maksimale kildestyrke af støj fra bygninger og industrianlæg, inkl. transportbånd, læsningsfaciliteter samt skibe, der vil ligge ved kaj i havnen, er anslået til at være 85 db(a). Styrken af støj fra kranerne på havnen, der bruges til at læsning og aflæsning af containere, vil ifølge litteraturen kunne nå op på 110 db(a). Det bakkede terræn i havneområdet vil hæmme udbredelsen af støj og i øvrigt bevirke et meget variabelt mønster i støjniveauet på forskellige steder i omgivelserne. I Figur 7.6 vises et kort over referenceniveauerne, 70 db(a) og 35 db(a) i havneområdet. Ifølge beregningerne vil niveauet 70 db(a) eller derover kun findes i umiddelbar nærhed af de aktive industrianlæg og ved importkajen, hvor der losses containere. Det område, hvor det gennemsnitlige støjniveau er 35 db(a) eller mere vil være omkring m ud i fjorden, og variere fra 100 m til 900 m ind over land. Figur 7.6 Kort over de områder omkring havneområdet, hvor den beregnede gennemsnitlige støjbelastning er over reference niveauerne 70 db(a) og 35 db(a). Bemærk, at støj fra trafik på tilkørselsvejene bliver vurderet særskilt. Støj fra sprængning Sprængninger ved udgravning af malm og gråbjerg vil være begrænset til kortvarige begivenheder, en til to gange ugentligt gennem den 15 årige driftsfase. Styrken af støjbelastningen afhænger af sprængstoffernes type, mængde og fordeling, klippernes VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

182 egenskaber og geometri, samt selve sprængningens hyppighed og afdækning af sprængningshuller med sprængningsmåtter eller opfyldning. Støj fra sprængninger er af kort varighed og udgøre derved kun et mindre bidrag til det samlede gennemsnitlige støjniveau. Flytrafik Det er en mulighed at der anlægges en landingsbane som en del af projektet. Den vil kun blive anlagt, hvis det på et senere tidspunkt i løbet af projektet viser sig, at en landingsbane er ønskværdig. I så fald påregnes der én daglig ankomst og afgang af et fly af Dash 8 typen og gennemsnitlig en halv times helikopter flyvning om dagen i området gennem driftsfasen. Begge disse støjbelastninger vil være kortvarige og kun udgøre mindre bidrag til de samlede gennemsnitlige støjniveauer. Skibstrafik i Godthåbsfjorden Skibstrafik i forbindelse med projektet vil i princippet kunne bidrage til støjbelastningen ved sejllads gennem Godthåbsfjorden, herunder deres passage af Nuuk. På grund af fjordens bredde ud for Nuuk, vil passagerne ske i en afstand af ca. 3 km fra byen. Med den afstand vil den gennemsnitlige støjbelastning til Nuuk fra projektets skibstrafik blive under 35 db(a) niveauet. Indkvarteringsfaciliteter De beregnede støjbelastninger ved de to indkvarteringsfaciliteter rangerer fra 40 til lidt over 55 db(a). I de bygningsforskrifter, der gælder i Grønland kræves det, at hvor den udendørs støjbelastning overstiger 55 db(a), må støjbelastningen indenfor i bygningernes værelser, m.v. ikke overstige 30 db(a). Dette kan let opnås gennem en almindelig konstruktion af ydervæggene. Overvågning af støj i driftsfasen Det anbefales, at der gennemføres et program til måling af støjbelastning i projektområdet, som en del af miljøovervågningsplanen (se Kapitel 10). Formålet med overvågningen er at dokumentere støjbelastningen af mineprojektet og løbende registrere støjudbredelse gennem driftsfasen. Konklusion Beregningsresultaterne giver et indtryk af den støjudbredelse (støjfodaftryk) som Isua projektet vil kunne tilføre omgivelserne som er ubeboede områder. Området med 70 db(a) industrielt fodaftryk er meget lille og begrænset til arbejdsområder i umiddelbar nærhed af maskiner og bygninger. Hvis man bruger et gennemsnit på 35 db(a) som referenceniveau, vil de forskellige støjudbredelser være op til 5 km fra minebruddet, op til 1 km fra procesanlægget, op til 1,2 km fra vejen mellem havnen og minen, mindre end 1 km fra bygninger i havneområdet, og op til 2 km ud i Qugssuk fjorden. De fleste af de berørte områder omkring minen og forarbejdningsanlægget er utilgængelige områder på indlandsisen eller indenfor projektets aktive arbejdsområder. Støjbelastningen i Nuuk fra skibe, der sejler forbi byen i Godthåbsfjorden forventes at være under 35 db(a). Samlet vurderes støjpåvirkningen under driftsfasen som lav, når man tager både støjens beskaffenhed og dens rumlige udstrækning i betragtning. I vurderingen er der anvendt konservative forudsætninger for støjniveauet fra de forskellige kilder, hvilket betyder, at den faktiske støjbelastning må ventes at blive mindre end VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

183 beregnet. Omvendt er der ikke medregnet bidrag fra den kortvarige støj fra sprængninger og lufttrafik. Det anbefales, at der udføres en basismåling for støj inden projektet starter og at der gennem driftsfasen følges op med målinger af støj, med henblik på at fastsætte projektets faktiske støjudbredelse i omgivelserne. Vurderingen af støjpåvirkninger er sammenfattet i tabellen nedenfor. Støjpåvirkning i løbet af driftsfasen Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Middel Afværgeforanstaltninger Indendørs støjniveau på under 30 db(a) der kan opnås i indkvarteringsfaciliteterne ved hjælp af passende arkitektonisk design. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Middel Lys, varme og stråling Aktiviteter i det åbne minebrud, i procesanlægget og ved havneområdet vil stå på hele døgnet, året rundt. I de mørke perioder vil industrianlæggene være synlige i landskabet på grund af lys fra bygninger og mobilt udstyr, etc. Eftersom området ikke huser bysamfund eller andre bosættelser, og da rekreative overnatninger kun sker i begrænset omfang i de mørke årstider, vil mennesker ikke blive gereneret af denne belysning i nævneværdig omfang. Projektet vil ikke bevirke nogen forhøjet stråling i forbindelse med minedriften eller forarbejdningsprocessen, eftersom de grundstoffer, der findes i malmen og i gråbjerget har en potentiel stråling, der svarer til gennemsnittet for jordens overflade i almindelighed (kontinentalskorpen) Støv og luftforurening I driftsfasen af mineprojektet vil der ske udledninger af luftforurening, bl.a. fra dieselmaskiner, minelastbiler, elproduktion, ventilationsafkast fra procesanlægget, samt fra vejtransport, lufttransport og skibstransport. Der vil frigøres flygtigt støv fra selve minebruddets overflader, fra sprængninger, færdsel med minelastbiler, fra grovknusningsanlægget, håndtering af materialer og transportbånd, lastbilstransport på de forskellige ikke-asfalterede veje samt vindbårent støv fra lagerdepot af jernmalm og de områder, der er gravet i eller som anvendes som deponier. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

184 De luftforurenende stoffer i udstødningsgasserne er kvælstofoxider (NO X ), herunder kvælstofdioxid (NO 2 ) og kvælstofoxid (NO), svovldioxid (SO 2 ), kulilte (CO) og kultveilte (CO 2 ), kulbrinter (HC), og partikulært materiale (PM). Partikulært materiale fra udstødning består hovedsageligt af meget små partikler, mindre end 2,5 µm i diameter (PM 2,5 ), mens det mekanisk genererede støv fra håndtering af materialer, vejstøv og fra ventilationssystemer, mest består af grovere partikler, større end 2,5 µm i diameter. Partikler på op til 10 µm i diameter betegnes med udtrykket PM 10, mens alle partikler, op til omkring 30 µm er omfattet af betegnelsen Total Suspenderede Partikler (TSP). I dette afsnit er der fokuseret på de forurenende stoffer NO X, NO 2, SO 2, TSP, PM 10 og PM 2,5. Udledningen af CO 2 bliver vurderet i kapitel 7.1.9, om udledning af drivhusgasser. Den detaljerede luftkvalitetsvurdering er præsenteret i VVM-rapportens Annex 4 og det følgende er sammendrag herfra. Generelt går metoden ud på at identificere kilderne til de væsentlige udledninger af forurenet luft, beregne deres udledningsrater og opstille spredningsmodeller fra at vurdere de mulige påvirkninger af luftkvaliteten. Resultaterne sammenlignes med de grænseværdier som EU har sat i forhold til beskyttelse af menneskers helbred og beskyttelse af vegetation. EU grænseværdierne er ikke implementeret i Grønlandsk lovgivning, men anvendes som reference i denne VVM-rapport som en passende internationale standard. I EU's regelsæt finder grænseværdierne for luftforurening ikke anvendelse for arbejdsområder, hvortil offentligheden ikke har almindelig adgang. Tilsvarende finder grænseværdierne for vegetationsbeskyttelse ikke anvendelse indenfor 5 km fra industrikonstruktionerne. De koncentrationer for forurenende stoffer, der er beregnet for de udendørs arbejdsarealer, er sammenholdt med arbejdsmiljømæssige standarder. For området omkring indkvarteringsfaciliteterne er der dog anvendt EU s grænseværdier for luftforurening i stedet for standarderne for arbejdsmiljø. Grænseværdier for omgivende luftkvalitet gælder for udendørs luft, men ikke på arbejdspladser, hvor der ikke er regelmæssig offentlig adgang. EU-værdier til beskyttelse af vegetationen gælder ikke indenfor 5 km fra industrielle anlæg. Projektområdet og dets omgivelser ligger øde og ubeboet hen. En stor del er utilgængeligt på grund af den afsides beliggenhed, terræn og indlandsis. Områdets utilgængelighed gør, at der kun er en lille risiko for, at udledninger fra projektet kan påvirke menneskers helbred. Der er ligeledes en begrænset risiko for, at minen og procesanlægget vil påvirke økosystemerne på den omgivende indlandsis og i det golde landskab. En sammenligning af de beregnede omgivende forureningsniveauer med internationale standarder er brugt som en indikator for projektets luftkvalitetsaftryk, på samme måde som støjaftrykket, der blev beskrevet i kapitel Vurdering af luftkvaliteten er udført gennem en iterativ proces, hvor de første vurderinger medførte at afværgeforanstaltninger blev indarbejdet i projektets design. Designkriterier for kraftværkernes skorstenshøjde og udledningsstandarder, samt for udlednings- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

185 krav for maskinparken blev optimeret ud fra disse indledende vurderinger. De resultater og konklusioner der sammenfattes herunder, afspejler den endelige projektbeskrivelse. Dog er kortet over luftkvalitetsaftrykket for mobilt udstyr ikke indregnet de skærpede krav. Vurderingen af luftkvalitet præsenteres i sin helhed i Annex 4. Model Der er anvendt modellen AERMOD, som er den model, der anbefales af USA s miljøstyrelse (US Environmental Protection Agency) til at vurdere påvirkninger af de typer af kilder, der vil blive anvendt i projektet. Modellen er anvendt til at beregne koncentrationer af PM 10, PM 2,5, NO 2 og SO 2 i og omkring projektområdet. Vindforhold I området omkring minebruddet er vindforholdene domineret af faldvinde (katabatiske vinde), hvilket skyldes indlandsisen og topografien med faldende terræn mod vest og sydvest. De fremherskende vinde kommer fra øst og sydøst og giver især en spredning mod vest og nordvest af de forurenende partikler. I havneområdet er der to fremherskende vindretninger. I perioden fra maj til september er der vinde fra vest-sydvest. I den resterende del af året kommer vindene fra østnordøst. I den kolde del af året er vindmønstrene typisk påvirket af faldvinde fra de højere beliggende områder øst og nordøst for havneområdet. Spredningen af støv og luftforurening fra havneområdet følger generelt denne årstidsvariation i vindretningerne. Udslip af forurenende luftarter- metode I VVM-rapportens Annex 4 findes der en detaljeret beskrivelse af forudsætninger, formler, udledningsfaktorer og resultater af beregningerne af udledningerne. De beregnede udledninger er opsummeret i Tabel 7.3. Generelt er udledningerne fra det mobile udstyr beregnet ud fra de metoder, der anvendes i vejledningen fra miljøministeriet i Australien (The Australian National Pollutant Inventory, The Department of Sustainability, Environment, Population and Communities). Denne bygger i store træk på de metoder, der anvendes af Miljøstyrelsen i USA (US EPA). I modellen anvendes det antal maskiner og lastbiler, der forventes at være i brug i driftsfasens 6. år, /BFS 2012/. Der er regnet med udledningsrater, som kendes i dag, men det er desuden hensigten, at mobilt dieseldrevet udstyr skal opfylde de nyeste krav i USA (såkaldte Tier 4 normer). Da de nye grænseværdier er lavere end de værdier, der er anvendt i beregningerne, vil resultaterne være tilsvarende konservative. Udslip af NO X og SO 2 fra brugen af sprængstofferne ANFO (ammonium nitrat / brændselsolie) og emulsion er beregnet ud fra én daglig sprængning, med omfang, parametre og borepraksis som beskrevet i lønsomhedsstudiet. Udslip af støv, angivet som TSP, PM 10 og PM 2,5 er beregnet ud fra metoder og standarder fra Miljøstyrelsen i USA (US EPA), litteraturkilder, data for mobilt udstyr, samt lønsomhedsundersøgelsens beskrivelser af projektets placering og varighed. Hvor der ikke foreligger informationer er der gjort rimelige antagelser. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

186 Udslip fra lastbiltrafik på vejene, fra fly, helikoptere og skibstrafik betragtes som af mindre betydning, også set i forhold til det store område, hvor de bliver udledt. Disse udledninger er ikke medtaget i de samlede beregninger. Beregnede koncentrationer af udledningsstoffer i mineområdet Størstedelen af udledningerne i minerådet og forarbejdningsanlægget vil komme fra: Boring, sprængning og håndtering af materialer i den åbne minegrube Udslip, der stammer fra sprængstoffer Lastbiler, der transporterer materialer til grovknusningsanlægget og deponeringsområdet Håndtering af materialer ved grovknusningsanlægget og i deponeringsområdet Grovknusningsanlægget Lagerdepot for materialer og transportbånd Arbejdsvejen mellem minen og grovknusningsanlægget Kraftværkernes dieselgeneratorer til strømforsyning De resultater af PM 10, PM 2,5, NO 2 og SO 2 der vises, er baseret på en skorstenshøjde på 50 m for kraftværket i mineområdet. Den oprindeligt planlagte højde var 30 m. Indledende modelberegninger af NO 2 koncentrationer ved indkvarteringsfaciliteterne viste, at den 19. højeste NO 2 koncentration på timebasis var 592 µg/m 3 i værste tilfælde, hvilket overstiger grænseværdien på 200 µg/m 3 i EU direktivet 2008/50/EC. Derfor blev der gennemført en række modelberegninger for at fastslå den skorstenshøjde, der er nødvendig for at sikre opfyldelsen af EU s NO 2 grænseværdi på timebasis ved indkvarteringsfaciliteterne. Beregningerne for en højde på 50 m viste sig at overholde disse grænseværdier. Skorstenshøjden 50 m er derpå blevet en specifikation i projektbeskrivelsen og denne højde er anvendt i modelberegninger for andre typer af luftforurening. De beregnede koncentrationer af PM 10, PM 2,5, NO 2 og SO 2 ved indkvarteringsfaciliteterne er sammenlignet med grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed i EU s direktiv 2008/50/EC. Alle grænseværdierne er overholdt i en højde af 1.5 m og ved taget af indkvarteringsfaciliteterne. Sammenligningen ses i Tabel C1 i Annex 4. I den nærmere vurdering af modelberegningerne har det vist sig, at jo større skorstenshøjden er for kraftværket, jo større er andelen af NO 2 -indholdet i luften, som kommer fra NO x -udledningen fra maskinparken. Udledningerne fra den mobile maskinpark blev oprindeligt beregnet ud fra standarder og metoder fra vejledningen fra Australiens Miljøministerium. (Australia National Pollutant Inventory Mining Manual). Men i forbindelse med lønsomhedsundersøgelsen /BFS, 2012/ blev det besluttet, at alt mobilt udstyr skal opfylde de nye udledningsgrænser fra Miljøstyrelsen i USA (US EPA Tier 4 non-road). Disse grænser er betydeligt lavere end de, der lå til grund for den første beregninger, og resultatet er derfor konservativt (forsigtigt). De reducerede udledninger fra det mobile udstyr (Tier 4 standarder) vises i parenteser i Tabel 7.2, men er ikke inkluderet i beregningerne i øvrigt. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

187 Tabel 7.2 Sammenfatning af de beregnede udledningsrater for år 6 (g/s) (fra Tabel 5 i Annex 5). Alternative udledninger baseret på USA s EPA Tier 4 standarder for non-road dieselmotorer vises i parentes, men er ikke inkluderet i de øvrige modelberegninger Kilde Forurening TSP PM 10 PM 2,5 NO X SO 2 Mine og procesanlæg Boring, sprængning & sprængstoffer 5,4 2,8 0,2 2,2 0,1 Læsse på og af lastbiler 141,0 19,0 2,9 - - Knuser, transportbånd & malmlagerdepot 5,5 2,3 0,3 - - Bulldozere graders 61,1 14,1 2,7 - - Ikke asfalterede veje 592,2 168,8 16,9 - - Vinderosion 94,7 47,3 2,8 - - Motorer i mobilt udstyr 30,4 30,4 5,8 87,2 17,6 (Motorer i mobilt udstyr, Tier 4) (0,8) (0,8) (0,8) (26,9) (8,3) Udledninger fra kraftværker 9,3 9,3 9,3 343,1 24,1 Subtotal for mineområdet 939,5 294,0 40,9 432,5 41,9 Havneområdet Losning af skibe 13,2 5,3 0,4 - - Havne kraftværket 2,1 2,1 2,1 60,9 5,4 Kedler & forbrændingsanlæg 0,1 0,1 0,1 0,02 0,01 Subtotal for havneområdet 15,4 7,5 2,6 60,9 5,4 Total for projektet 954,9 301,5 43,5 493,4 47,3 Der er lavet følsomhedsanalyser af spredningsmodellen for udledningerne fra det mobile udstyr i mineområdet og forarbejdningsanlægget, baseret på Tier 4 udledningsgrænser som udledningsfaktorer. Analyserne viste, at man kun kan foretage en lille reduktion i skorstenshøjde til 46,5 m, hvis man skal overholde EU grænseværdierne for timebaseret NO 2 ved indkvarteringsfaciliteterne. Ved skorstenshøjder under 46,5 m, vil udledningerne fra kraftværket dominere NO 2 påvirkningen ved indkvarteringsfaciliteterne. Forskellen blev vurderet som værende af beskeden betydning, og de viste resultater er baseret på skorstenshøjden 50 m. Der er foretaget beregning ved hjælp af spredningsmodellen samt udtegning på kort for forurenende partikler, svarende til EU s grænseværdier for PM 10, PM 2,5, NO 2, SO 2 og NO X. Total støvaflejring er også beregnet og ses af kortene i Annex 4. Et sammenfattende kort er vist i Figur 7.7. Figuren viser iso-linjen for to grænseværdier: Den timebaserede grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) samt den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ). Iso-linjerne for andre grænseværdier havde mindre udstrækning fra kilderne. Kortet over SO 2 viste, at kun meget små områder lå indenfor grænseværdiens iso-linje og helt indenfor arbejdsområderne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

188 Figur 7.7 Sammenfattende kort over spredningsmodellen der viser iso-linjerne for den timebaserede grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) og den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ). Bemærk at resultaterne ikke afspejler den lavere Tier 4 udledningsstandard for diesel motorer. Andre kort i Annex 4 dækker et større område nord og vest for det, der vist på dette udsnit. Resultaterne for alle grænseværdierne er sammenfattet i Tabel 7.4. Bemærk, at beregningerne bag disse kort er sket ud fra de oprindelige udledningsrater for maskinparken. Med beslutningen om at anvende Tier 4 grænserne, må udbredelsen af de forskellige udledninger ventes at blive mindre end vist. Den største del af de områder, som vil modtage udledninger over grænseværdierne ligger indenfor selve arbejdsområdet, indenfor deponeringsområder for gråbjerg og is eller på selve indlandsisen. Den resterende del af områderne er i et øde klippelandskab langs indlandsisen. Arbejdsområderne vil ikke være tilgængelige for offentligheden, og i VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

189 EU gælder grænseværdierne ikke for arbejdsområder. De øvrige områder ligger langt fra hvor mennesker normalt færdes og er i det hele tager meget vanskeligt tilgængelige. Risikoen for menneskers sundhed er derfor Lav. I Annex 4 findes desuden et kort, hvor der er indtegnet EU s grænseværdier værdier for beskyttelse af vegetation, jfr. Direktiv 2008/50/EC. Det drejer sig kun om mindre områder på indlandsisen i nærheden af minen, hvor de beregnede årlige gennemsnitlige NO X eller SO 2 koncentrationer er over EU s grænseværdier. Da der ikke er vegetation i disse områder, er påvirkningen ubetydelig. I øvrigt gælder det iflg. Direktiv 2008/50/EC, at grænseværdierne ikke anvendes indenfor afstande op til 5 km fra industrianlæg. Havneområdet I havneområdet vil de væsentligste udledninger af luftforurenende stoffer komme fra: Flytning og transport af materiale (pulver) omkring lagerbygningen for produkter Flytning og transport via transportbånd, m. v. til lastning af skibe Kraftværkets dieselmotorer Affaldshåndteringsanlægget (forbrændingsanlæg) En mere detaljeret gennemgang inkl. udregninger om udledninger fra kilder i havneområdet findes i VVM-rapportens Annex 4. Udledningsraterne er oplistet i Tabel 7.3. Beregningerne for PM 10, PM 2,5, NO 2 og SO 2 i havneområdets indkvarteringsfaciliteter er foretaget ud fra en skorstenshøjde for kraftværket på 45 m. Som for mineområdet, var den første planlagte skorstenshøjde 30 m. De første modelberegninger af timebaserede NO 2 koncentrationer viste imidlertid, at den 19. højeste koncentration ved indkvarteringsfaciliteterne var over EU s grænseværdi. Via yderligere modelberegninger blev det vist, at ved en skorstenshøjde på 45 m er den 19. højeste timebaserede NO 2 koncentration under grænseværdien på 200 µg/m 3. Med denne højde vil alle de nævnte EU grænseværdier for menneskelig sundhed blive overholdt ved indkvarteringsfaciliteterne i havneområdet. Ved hjælp af spredningsmodellen blev der for havneområdet fremstillet et kort over niveauer af forurenende partikler, der svarer til EU s grænseværdier for PM 10, PM 2,5, NO 2, SO 2 og NO X. Disse kort er alle vist i Annex 4. Kortene viser, at der kun er små områder i havneområdet, hvor de beregnede koncentrationer ligger over de tilsvarende grænseværdier. På Figur 7.8 ses et sammenfattende kort, der viser den timebaserede grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) og den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ). Som for mineområdet er der mindre udbredelse for grænseværdierne for de øvrige stoffer. I øvrigt er udbredelsen for disse iso-linjer betydeligt mindre end for mineområdet. Der er ingen arealer i havneområdet, hvor de beregnede koncentrationer af PM 2,5 eller SO 2 ligger over EU s grænseværdier, bortset fra et område på vandet tæt på eksport kajen, hvor PM 10 er over den kortsigtede grænseværdi samt nogle mindre arealer i selve arbejdsområdet. I EU's regelsæt gælder disse grænseværdier som sagt ikke på arbejdsområder for industrierne, som ikke er almindeligt tilgængelige for offentligheden. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

190 Figur 7.8 Sammenfattende kort der viser resultaterne af spredningsmodellen for havneområdet. Kortet viser koncentrations iso-linjer for den daglige grænseværdi for NO 2 (19. højeste timebaserede NO 2 koncentration over 200 µg/m 3 ) og den daglige grænseværdi for PM 10 (36. højeste daglige PM 10 koncentration over 50 µg/m 3 ). I nærheden af havnens kraftværk er der et lille område hvor den beregnede årlige NO X koncentration kunne ligge over EU s kritiske værdi for beskyttelse af vegetation, men dette påvirkede område er lille og i EU's regelsæt gælder den kritiske værdi ikke indenfor en afstand af 5 km fra industrielle anlæg. Resultaterne af spredningsmodellen er oplistet i Tabel 7.3. Som nævnt findes de fleste af de områder, hvor de beregnede koncentrationer ligger over grænseværdierne indenfor arbejdsområder, deponeringsområder for gråbjerg og is eller inde på indlandsisen. Disse områder ligger langt fra hvor mennesker færdes og er generelt meget vanskeligt tilgængelige. Den potentielle virkning på mennesker vil derfor være lav. Hertil kommer, at beslutningen om at anvende de nye udledningsstandarder fra USA (US EPA Tier 4) for den mobile maskinpark yderligere vil reducere påvirkningen i forhold til hvad der er vist på figurernes korttegninger samt i Tabel 7.3. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

191 Tabel 7.3 Sammenfatning af områder, hvor modelberegningerne viser koncentrationer over EU s grænseværdier. Bemærk, at alle grænseværdier overholdes ved indkvarteringsfaciliteterne. EU grænseværdi Mineområde Havneområde PM 10 daglig grænseværdi Område over indlandsisen, op til 9 km Lille område i nærheden af eksport kajen, op til 800 m over fjorden og op til 300 m over land PM 10 årlig grænseværdi PM 2,5 årlig grænseværdi NO 2 timebaseret grænseværdi NO 2 årlig grænseværdi SO 2 timebaseret grænseværdi SO 2 daglig grænseværdi Område over indlandsisen, op til 6 km Lille område vest for det åbne mine brud, op til 2 km, størstedelen over isen Områder, der fortrinsvis ligger over indlandsisen, op til 10 km Område vest for det åbne minebrud, op til 2 km, fortrinsvis over isen Meget lille område i nærheden af sprængstofsanlægget Meget lille område i nærheden af sprængstofsanlægget Lille område vest for eksport kajen, op til 400 m over fjorden Ingen Meget små områder i bakkerne syd og øst for kraftværket Meget lille område nord for lagerbygningen til produkter Ingen Ingen Arbejdsmiljømæssige risici ud fra luftbårne, forurenende partikler De arbejdsmiljømæssige risici for personalet i mineprojektet vil omfatte risiko for indånding af støv. Støvet kan indeholde krystallinsk silicium og andre giftige stoffer. De medarbejdere, der vil kunne være udsat er bl.a. chaufførerne der betjener det mobile udstyr i mineområdet, de medarbejdere der står for drift og vedligeholdelse ved grovknusningsanlægget og ved procesanlægget samt personale i og omkring lagerbygningen ved havnen. Der er blevet udviklet et program til løbende vurdering og håndtering af risici for arbejdsmiljø og sikkerhed. Programmet vil blive implementeret i begyndelsen af projektet. Blandt de konkrete foranstaltninger, der skal drages omsorg for er følgende: Overvågning af eksponering for de medarbejdere, der potentielt er udsat herunder analyser for krystallinsk silicium og tungmetaller Iværksættelse af helbredsundersøgelser, der skal omfatte årlige helbredsundersøgelser samt helbredsundersøgelser efter endt ansættelse, Undervisning af personalet i teknikken til at reducere af støvudledninger, risici forbundet med luftbårne forurenende partikler og korrekt brug af påkrævet beskyttelsesudstyr Løbende kontrol af den luft og støvtætte aflukning af førerrum og kabiner i det mobile udstyr, herunder at ventilation og filtrering af lufttilførslen er velfungerende Løbende sikring af, at kontrolrum m.v. holdes lufttæt aflukkede og ventileres som de skal fra luftindtag udenfor bygningerne I forhold til arbejdspladsers eksponering for NO 2, anviser styrelsen for arbejdsmiljø i USA (Occupational Safety and Health Administration, Department of Labour) en øvre VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

192 grænseværdi på 9 mg/m 3 i almindelig industri. Det amerikanske institut for arbejdsmiljø og sikkerhed (National Institut for Occupational Safety and Health, NIOSH) anbefaler endvidere en grænseværdi for kortvarig eksponering på 1,8 mg/m 3. Det danske arbejdsmiljøinstitut har 4 mg/m 3 som øvre grænseværdi for NO 2 på arbejdspladser. Beregninger af den 19. højeste timebaserede NO 2 koncentration, peger på højeste værdier på mellem 200 og 800 µg/m 3 (0,2 og 0,8 mg/m 3 ). De beregnede årlige koncentrationer varierer mellem omkring 15 og 50 µg/m 3 (svarende til mellem 0,015 mg/m3 og 0,050 mg/m 3 ). Der kan opstå kortvarige situationer (mindre end en time), hvor værdierne kan være højere end de værdier, der er vist på kortene (0,2 mg/m 3). Men ud fra den konservative tilgang og anvendelse af modellen må det betragtes som usandsynligt, at NO 2 koncentrationerne kommer til at overstige de grænseværdier for arbejdspladser, der er anført ovenfor. Der bør følges op med løbende risikovurderinger, når driften er iværksat. Det bør overvejes, at indføre særlige forholdsregler, for eksempel til at undgå eksponering for dampe og støv i forbindelse med sprængninger. Skibstrafik Levering af forsyninger og brændstof og udføring af jernkoncentrat vil gennem driftsfasen indebære en forøget skibstrafik i Godthåbsfjord og deraf følgende udledning fra brændstofforbrænding. De væsentlige udledninger herfra er kønrøg, NO x, SO 2, partikler af organisk stof og CO 2. Fra andre arktiske regioner kender man desuden til såkaldt arktisk tåge (arctic haze), der på forskellig måde kan indvirke på økosystemerne. Udledningsgasserne fra skibstrafik og de mulige miljøvirkninger er blevet nærmere analyseret også i forhold til den samlede udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgasser fra mineprojektet som helhed. Overordnet er det konklusionen at der ikke kan forventes særlige miljøpåvirkninger fra skibenes gas-udledninger. I klimatologien er kønrøg (black carbon) fine sodpartikler af kulstof og andre stoffer. Disse partikler bliver udledt ved en ufuldstændig forbrænding. Lige efter udledningen er partiklerne meget små og hydrofobiske (vandafvisende), hvorfor de spredes meget langt omkring, før de begynder at fortættes og afsættes i omgivelserne. I forhold til skibstrafik i fjorden og i andre grønlandske farvande må disse partikler derfor anses, ikke som en lokal forurening, der kan påvirke vegetationen eller snedækket langs fjorden, men som en regional forurening, der vil blive spredt over meget store områder. Sammenholdt med mineprojektet som helhed er de mængder af luftforurening og drivhusgas (NO x, SO 2, organiske partikler samt CO 2 ), der kan imødeses fra skibstrafikken beskedne, dvs. under 2 % af de tilsvarende udledninger af det samlede mineprojekt. Fænomenet arktisk tåge (arctic haze) viser sig som lag af tåge eller begrænset sigtbarhed i atmosfæren, der skyldes forskellige blandinger af menneskelige udledninger, bl. a. af svovlholdige gasser, partikler, og kønrøg. Af interesse for miljøet er muligheden for, at der fra disen sker nedfald af syredannende stoffer, og hvorvidt denne syrekapacitet er større end modtagermiljøets syre-neutraliserende kapacitet. Dette vil ikke kunne forventes i områderne langs fjorden på grund af jordbundssammensætningen i området. Af interesse for miljøet er desuden en mulig virkning kvælstofnedfald fra luften. Den afsætning, der kan ventes fra skibstrafikken, vil imidlertid ligge pænt under de grænse- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

193 værdier, der er fundet i FNs undersøgelser for udløsning af miljøvirkninger /Orbicon 2012/. De nævnte undersøgelser og konklusioner er alle sket med udgangspunkt i de gældende grønlandske og danske regler for skibsfart. Det er bl. a. lagt til grund, at der vil blive anvendt svær fyringsolie som brændstof i skibene. IMO fornylig skærpet MARPOL konventionen, så den svære fyringsolie nu ikke må anvendes til skibsfart i Antarktis, og der er internationale initiativer på vej til at indføre lignende skærpelser for skibsfarten i Arktis. Sådanne skærpede regler vil indebære at mængder af de forskellige forbrændingsgasser faktisk vil blive mindre, hvilket yderligere vil begrænse mulighederne for påvirkning af miljøet. Konklusion Jernmineprojektet Isua vil indebære udledning af luftforurening. Der vil især blive tale om forurening med partikler (PM), samt NO X og SO 2. Partikler (PM) vil navnlig bestå af støv fra mekaniske processer, som sprængninger, håndtering af materialer, forskellige arbejder og lastbiltransport på grusveje, m. v. Desuden vil der komme støv samt NO x og SO 2 fra forbrændingskilder som motorerne i maskinparken samt udledning fra kraftværker, kedler og forbrændingsanlæg. Projektbeskrivelsen omfatter en række foranstaltninger til kontrol af disse udledninger, bl.a.: Indelukning af grovknusningsanlægget, procesanlægget og lagerfaciliteter i bygninger, der er forsynet med systemer til opsamling af støv Installation af støvopsamlingsapparatur i grovknusningsanlæggets opsamlingsaggregater. Optimering af minebruddets udformning mht. at minimere transportafstande, samt brug af store minelastbiler. Brug af beskyttelsesudstyr til personalet (PPE) i områder, hvor der konstateres støvproblemer Emissionskilderne er identificeret og udledningsrater er beregnet ud fra vejledninger, udgivet af Miljøstyrelsen i USA (Environmental Protection Agency) og andre anerkendte internationale institutioner. Hovedkilden til frigivelsen af støv (PM) er de ikke-asfalterede veje. Denne kilde repræsenterer næsten 60 % af frigivelsen af TSP og PM 10 og omkring 40 % af PM 2,5. Kraftværkerne er hovedkilden til udledning af NO X og SO 2, idet de står for ca. 82 % af projektets samlede udledning af NO X og 62 % af den samlede udledning af SO 2. Ud over de bygninger, der opføres til brug for projektet findes der ingen menneskelig beboelse i områder tæt på projektområdet. Det nærmeste område med beboelse er byen Kapisillit, der ligger ca. 50 km fra havneområdet og ca. 85 km fra mineområdet. Der forekommer heller ikke landbrug i området. Indkvarteringsfaciliteter til projektets ansatte vil blive placeret i nærheden af minen og forarbejdningsanlægget. Med skorstenshøjder på 50 m ved kraftværket ved forarbejdningsanlægget og 45 m ved kraftværket ved havnen, vil de beregnede koncentrationer af partikler og anden luftforu- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

194 rening ved indkvarteringsfaciliteterne overholde EU s grænseværdier for beskyttelse af menneskers helbred, jf. direktivet 2008/50/EC. For evt. påvirkning af vegetation, er der anvendt AERMOD til at beregne de årlige gennemsnitlige koncentrationer af SO 2 og NO X. De områder, hvor de beregnede koncentrationer ligger er over grænseværdierne for beskyttelse af vegetation, findes primært på indlandsisen, hvor der ikke er nogen vegetation samt nogle ret begrænsede arealer i havneområdet. I begge tilfælde gælder ifølge EU s regelsæt at grænseværdierne ikke anvendes, idet områderne ligger mindre end 5 km fra industrianlæggene. Arbejdsmiljømæssige risici for medarbejderne i forbindelse med luftbårne forurenende partikler vurderes at kunne håndteres. Det anbefales, at der laves en samlet vurdering af risici og de nødvendige afværgeforanstaltninger når driftsfasen påbegyndes. Der er ovenfor foreslået en række foranstaltninger, der kan anvendes i mineområdet. Virkning af udslip af støv og luftforurening Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Middel Afværgeforanstaltninger Anvendelse af de nyeste udledningsstandarder (Tier 4, USA) for alt mobilt udstyr Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Middel Støv på is og albedo Støvaflejringer på sne og is vil have tendens til at overfladen bliver mørkere. En mørkere overflade vil absorbere mere sollys og dermed smelte hurtigere. Overfladens refleksionsevne kaldes albedo og er nær 90 % for ny og ren sne og omkring % for jord og klipper. En smeltende gletsjers overfladealbedo afhænger derfor i vid udstrækning af ophobningen af støv. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

195 Figur 7.9 Udsnit af indlandsisen 4 km øst for Isua bjerget den 8. August Efter at sneen fra den forrige vinter er smeltet bliver den gamle is synlig, hvorpå der er ophobet støv igennem århundreder. Forrest i billedet ses en smeltevandsflod, der løber ned i en gletsjerbrønd ( moulin, en lodret skakt, hvor smeltevandet løber ned gennem isen) /Orbicon, 2011/. En undersøgelse af afsmeltningshastigheden for gletsjeren /Orbicon, 2011/ viste, at isens overflade allerede er forholdsvis mørk om sommeren (se Figur 7.9). Målinger af indholdet af støv i isens øverste 10 cm varierede mellem 24 og 307 g/m 2, med en gennemsnitlig værdi på 92 g/m 2. Albedoen varierede fra 8 % på den mørkeste gletsjeres til 46 % på de lyseste overflader. Der var en tendens til at albedoen aftog med et tiltagende indhold af støv i gletsjerisens øverste 10 cm. Den totale årlige aflejring af partikulært materiale omkring mineområdet er beregnet og præsenteres på et kort i Annex 4 i VVM-rapporten (figur C04). De årlige støvaflejringer varierer fra mere end 0,8 g/m 2 /år i nærheden af minen til mindre end 0,05 g/m 2 /år i en afstand af 3 til 12 km, afhængigt af retningen. I løbet af 15 års drift af minen, vil den samlede mængde støv der kan tilskrives projektet gå fra 12 g/m 2 i den umiddelbare nærhed af minen til 0,8 g/m 2 eller mindre i afstande fra 3 til 12 km. Disse mængder er små, set i forhold til de eksisterende indhold af støv i isens øverste 10 cm (varierende fra 24 til 307 g/m 2, med et gennemsnit på 92 g/m 2 ). Det svarer til en forøgelse i overfladens indhold af støv på 13 % tæt ved minen og mindre end 1 % i en afstand på 3 til 12 km. Størrelsen af det område, hvor støvindholdet vil forøges med 10 % eller mere i løbet af 15 års drift, er mindre end 1 km 2, der ligger i den umiddelbare nærhed af minen. Isen i nærheden af minen vil gradvist blive fjernet i løbet af driftsfasen, og i disse områder er der derfor ikke problemer med aflejring af støv. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

196 På dette grundlag må det forventes, at det forventede fald i overfladens albedo bliver lavt. Set i forhold til projektområdet, forventes støvets indflydelse på isens smelterater at bliver Lav. Eftersom at gletsjeren er snedækket det meste af året, vil støvaflejringer ophobes i sæsonens sne. I takt med at sneen smelter, vil dette støv ophobes på den smeltende snes overflade og bevirke en mørkere overflade. Dette vil igen medføre en tidligere eksponering af den underliggende gletsjeris og dermed en forlængelse af gletsjerens smelteperiode. Ud fra ovenstående tal, vil denne virkning dog være indenfor et begrænset område, og uden store virkning på hastigheden af den samlede afsmeltning. Overvågning af udledninger til luften og luftkvalitet Det anbefales, at der gennem driftsfasen foretages vejledende daglig overvågning af PM 10 og timebaseret NO 2 ved indkvarteringsfaciliteterne for at sikre, at grænseværdierne overholdes. Koncentrationerne af ozon bør også overvåges, idet den er en vigtig parameter i omdannelsen af NO x til NO 2. Årlige udledninger af PM, NO X, CO og SO 2 fra brændstofforbrug bør udregnes i løbet af driftsfasen, baseret på månedlige opgørelser af brændstofforbrug for de forskellige typer af udstyr. Denne praksis er standard for lignende kraftværker og industrielle anlæg indenfor EU Udledning af drivhusgasser Energiforsyningen til Isua projektet er baseret på fossile brændstoffer. Dette indebærer udledninger af kuldioxid (CO 2 ). Udledning af CO 2 og andre drivhusgasser er omfattet af internationale aftaler. I 2001 indgik Grønlands regering en aftale med den danske regering om, at Grønland blev inkluderet i Danmarks ratifikation af Kyoto aftalen, der udløber i Derfor er vilkårene i denne aftale ikke gældende til vurderingen af Isua projektet. Det forventede brændstofforbrug i driftsfasen er beskrevet i kapitel 4.7.1, hvor der også er foretaget en opdeling i forskellige typer anvendelse. I løbet af driftsfasen ventes det gennemsnitlige forbrug af arktisk dieselolie at blive omkring 210 millioner liter pr. år, hvoraf ca. 78 % er til elproduktion og 22 % til forskellige typer af mineoperationer samt transport. En meget lille andel af det samlede brændstofforbrug vil være i form af brændstof til fly og helikoptere. Et eventuelt forbrug af brændstof til fly, der benytter den eventuelle landingsbane er ikke medregnet. Brændstof til skibe, der anløber havnen er heller ikke medregnet. Tabel 7.4 angiver de gennemsnitlige årlige brændstofforbrug og medførende årlige udledninger af CO 2 i løbet af anlægsfasen og driftsfasen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

197 Tabel 7.4 Gennemsnitlige årlige CO 2 udledninger i løbet af anlægs- og driftsfasen. Periode Gennemsnitligt brændstofforbrug million liter/år CO 2 udledning million ton/år I konstruktionsperioden (3 år) 15 0,04 I driftsperioden (15 år) 210 0,56 Bemærkning: CO 2 udledningerne er beregnet ved at gange brændstofforbruget med en udledningsfaktor. Udledningsfaktoren for dieselolie er 74 kg CO 2 pr. MJ af gasolie. Arktisk diesel har en massefylde på 850 kg/m 3 og en nedre brændværdi på 42,56 MJ/kg. Ud fra disse tal kan CO 2 udledningsfaktoren ansættes til tons CO 2 per million liter arktisk dieselolie. Disse tal kan sammenlignes med nuværende opgørelser for Grønlands import af flydende brændstof og CO 2 - udledning samt med internationale tal. Nedenfor fremføres nogle nøgletal. Den årlige import af flydende brændstof til Grønland har varieret mellem 221 og 276 millioner liter i perioden , med et gennemsnit på 251 millioner liter brændstof pr. år /Grønlands statistiks hjemmeside, 9. december 2011/. Den tilsvarende CO 2 udledning er beregnet til mellem 0,58 og 0,65 millioner ton CO 2, med et årligt gennemsnit i perioden på 0,63 millioner ton pr. år. Hvis man bruger disse tal som udgangspunkt, vil Isua projektet forøge Grønlands import af brændstof med 84 % og udledningen af CO 2 med 89 %. Udledningen af CO 2 pr. indbygger i Grønland vil forøges fra omkring 11 ton CO 2 pr. indbygger om året (gennemsnit i ) til 21 ton CO 2 pr. indbygger under driftsfasen. Eftersom befolkningstætheden i Grønland er meget lille i forhold til andre lande, og fordi der stort set ikke er industri i Grønland, vil enhver ny energikrævende industri forventes at ændre udledningen pr. indbygger betydeligt. En sammenligning af CO 2 udledningen i et bredere perspektiv giver et andet billede. Den årlige danske udledning af CO 2 ( ) fra energiforbrug er omkring 50 millioner ton CO 2. Den nuværende CO 2 udledning i Grønland er omkring 1,3 % af den samlede udledning fra Danmark. I Isua projektets driftsfase, vil andelen stige til 2,4 % (under forudsætning af at alle de andre mængder forbliver de samme) Deponeringsområder for gråbjerg og for is Begrebet gråbjerg er betegnelse for klippemateriale med utilstrækkeligt jernindhold, som man derfor løbende må fjerne for at få adgang til den malm, der har høj lødighed. Det er beregnet, at der samlet skal fjernes ca. 303 millioner tons gråbjerg fra det åbne mine brud. Materialet vil blive transporteret til et deponeringsområde ca. 2 km sydvest fra bruddet. I løbet af minens levetid vil deponiet komme til at dække et areal på omkring 300 ha og blive op til m højt. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

198 Gråbjergmaterialet er på baggrund af geologiske undersøgelser klassificeret som et inert (dvs. kemisk inaktivt) materiale, og opfylder også EU s kriterier for inert klippeaffald. En kort omtale af testresultaterne gives nedenfor. En mere detaljeret beskrivelse af de geokemiske undersøgelser findes i Annex 8. Begrebet udgravet is dækker over is, som er fjernet fra den omkringliggende indlandsis og gletsjere, for løbende at få adgang til malmen i bruddet. Isen omfatter både nyt materiale, der skal fjernes i takt med at bruddet udvides, og is, som på grund af gletsjernes bevægelse er presset frem mod bruddet. Den samlede mængde is, der skal fjernes i mines levetid er beregnet til 282 millioner m 3. Der er planlagt to deponeringsområder for is der udgraves fra bruddet. Det ene område er syd for bruddet og det andet område er nordvest for bruddet. Deponeringsområderne for is er placeret uden for det umiddelbare afstrømningsområde til minebruddet, og dette vil sammen med afledningsgrøfter forhindre at smeltevandet løber ned i bruddet. I løbet af de første 10 år, vil det sydlige is-deponeringsområde dække et areal på 650 ha og nå en højde på 115 m., mens det nordvestlige område vil dække 410 ha og blive op til 110 m højt. I produktionsår 11 til 15 forventes deponeringsområderne for is at blive udvidet. Omfanget vil afhænge af afsmeltningen, og i hvilket omfang isen falder sammen. Vejene på indlandsisen til deponeringsområderne vil blive belagt med knust gråbjergs materiale for at sikre, at lastbilerne kan køre sikkert. Bulldozerne vil blive udstyret med pigge på bælterne. Deponeringsområdet til gråbjerg og det nordvestlige is-deponeringsområde befinder sig indenfor afstrømningsområdet til vandforsyningssøen. Smeltevand, nedbør og afstrømning fra det omkringliggende landområde løber til søen. Det sydlige isdeponeringsområde befinder sig på vandskellet mellem tailingsbassinet og vandforsyningssøen, og smeltevand fra isen vil løbe ned i begge søer. Afsmeltningen fra is-deponeringsområderne vil være af samme størrelsesorden, som den nuværende afsmeltning fra indlandsisen. Placeringen af de forskellige deponeringsområder er vist på Figur 7.10 og Figur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

199 Figur 7.10 Områderne omkring mine bruddet (Mine Pit) hvor gråbjerg deponeres (Waste Rock area) og de to steder hvor der deponeres is (Ice Dump 1 & Ice Dump 2). Figur 7.11 Placeringen af mine bruddet (Mine Pit), Grovknusningsanlægget (Primary Crusher), Depotområdet for gråbjerg (Waster Rock area) og de to depotområder for is (Ice Dump). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

200 Geokemiske undersøgelser af eventuelle miljøpåvirkninger fra gråbjerg og tailings SGS Lakefield (Canada) har foretaget analyser af prøver af gråbjerg og tailings fra Isua projektet for at fastslå om deponeringen af materialerne kan påvirke miljøet. Siden har AMEC (Canada) og Golder (Sverige) gennemgået og sammenfattet resultaterne. Dette afsnit giver en kort fremstilling af resultaterne. De samlede analyseresultater, inklusive laboratorieprotokoller, metodebeskrivelser og resultater findes samlet i VVM rapportens Annex 8. Analyserapporterne fra SGS og AMEC omfatter følgende: SGS 2010 An investigation into Environmental testing of rock core samples; AMEC 2012 Report on metal leaching and acid rock drainage characterization of mine rock Isua project; AMEC 2012 Interim Report on Mine Rock Kinetic testing, Isua Project. SGS 2011 An investigation into Environmental characterization of concentrate and tailings from the Isua deposit. AMEC Interim report Metal Leaching and Acid Rock Drainage characterization of Tailings, Isua Project. Der er yderligere udarbejdet et teknisk memorandum der estimerer vandkvaliteten i udsivningen fra gråbjerget og sammeligner det med vandkvalitetskriterier i det omgivende miljø /Technical Memorandum, 2012/ Geokemiske undersøgelser af gråbjerg statiske test I alle verdens mineprojekter er der et behov for at deponere overskudsmaterialer (tailings og gråbjerg). Dette foretages i særlige områder, der udvælges ud fra bl.a. deres stabilitet, vandforholdene og de geotekniske forhold. Som en del af Isua projektet er der blevet gennemført en geokemisk karakterisering af de forskellige materialer. Disse analyser er foretaget af materiale fra borekerner, der er vurderet til at være repræsentative for gråbjerg. I alt 161 borekerneprøver indgår i analyserne udført som statiske test (kort-tids test). Det omfatter 117 gråbjergprøver, der repræsenterer de forskellige gråbjergsstenarter, heraf 14 Banded Iron Formation (BIF), et antal malmprøver samt 10 Low Grade (BIF), dvs. malmprøver med lavt jernindhold. Hver borekerne har en længde på omkring en meter. De statiske tests af klippeprøverne omfatter syre-base analyser (Acid Base Accounting ABA), netto syre generation (Net Acid Generation - NAG) samt analyser af det samlede metalindhold (total metal analyses). De vigtigste elementer og de forskellige mineralers kvantitative sammensætning blev derved fastslået i udvalgte borekerner. Endelig blev tilstedeværelsen af metaller, der kan udvaskes, undersøgt i en række prøver ved hjælp af (Shake Flask Extraction - SFE) analysemetoden. Syre-base analyser (ABA test work) Syre-base analyserne viste, at 146 ud af 161 gråbjerg prøver (91 %) var ikke-potentielt syredannende (non-potential acid generating PAG). Det betyder, af det meste af gråbjergsmateriale fra Isua (90 % eller mere) ikke vil være syredannende, fordi forholdet mellem neutraliseringspotentialet (NP) og syredannelsespotentialet (AP) er større end 2 (se figur nedenfor). Dermed er EU s kriterier for klassificering af inert materiale opfyldt VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

201 for hovedparten af gråbjergsmaterialet, hvad angår det syredannende potentiale (NP/AP forhold) og dermed kan det konkluderes, at gråbjerg materialet samlet set vil være syreneutraliserende. Langtidsundersøgelser (Humidity Cell tests) Selv om de små mængder af potentielt syredannende klippemateriale, som blev registreret i forbindelse med syre-base analyserne (9 %) vil blive neutraliseret på grund af materialets samlede bufferkapacitet (syreneutraliserende virkning), er disse forhold undersøgt yderligere i en række langtidsundersøgelser (Humidity Cell tests). Dette undersøgelsesprogram omfattede prøver af gråbjerg (NPR=1,5) og malm med lav lødighed (NPR=0.6). Prøveforløbet fulgte den normale procedure for denne type analyser og blev gennemført ved stuetemperatur. Det bør bemærkes, at oxidationsprocesser vil være væsentligt langsommere ved lave temperaturer, sammenlignet med analysens stuetemperatur, og at andre faktorer (f. eks. kornstørrelse og fugtighed) i forsøgene var valgt sådan at de var optimale til sulfid oxidation. Det betyder, at hvis der skulle ske en svovloxidation i gråbjergsdepotet, vil det foregå væsentligt langsommere end i testopstillingen. Testperioden var 42 uger, og det resultat, der blev fundet var, at gennemløbsvand fra laboratorieopstillingerne med gråbjergsprøver og med malm af lav lødighed var næsten neutrale igennem hele den 42 uger lange periode. I gråbjergsprøverne lå ph mellem 7,5 og 7,9 med et gennemsnit på 7,5 i de sidste 10 uger. I prøverne for malm med lav lødighed varierede ph mellem 7,2 og 8,4 med et gennemsnit på 7,2 i de sidste 10 uger. Koncentrationen af metaller i afløbsvandet fra laboratorieopstillingerne var relativt lav. Koncentrationen af kadmium, krom, kobber, kviksølv og sølv var under den målbare grænse. Nogle målinger af arsenik og zink fra gråbjergsprøverne lå også lige omkring den målbare grænse. Samlet set faldt metalkoncentrationer i begyndelsen, for derefter at holde sig på et relativt stabilt niveau efter 26 uger. Resultaterne bekræfter formodningen om, at udsivningen af metaller fra gråbjergsmaterialet vil være meget lille. Comply with EU inert classification VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

202 Figur 7.12 Resultaterne af gråbjergsanalyserne som funktion af neutraliserings potentiale forholdet (NPR) og sulfid-s. Resultaterne indenfor det grønne område opfylder EU s krav til inert materiale. Konklusion Konklusionen er at, at gråbjergsmaterialet på baggrund af dets sammensætning og dets neutraliseringspotentiale samlet set vil kunne kan karakteriseres som inert (kemisk inaktivt). Langtidsundersøgelserne (humidity cell tests) viste desuden, at metaludsivningen er begrænset. Langtidsundersøgelser viste også, at potentialet for at danne syre fortsat er begrænset. For hovedparten af gråbjergsmaterialets vedkommende, er kriteriet for at karakterisere det som inert (kemisk inaktivt) opfyldt. Det skyldes, at materialets store neutraliseringspotentiale, samlet set vil neutralisere de små mængder af syredannende klippemateriale som forekommer. Risikoen for en forurening af Sø 792 som følge af udsivning fra gråbjergsdepotet formodes på den baggrund for at være Meget Lav Tailings Begrebet tailings er en betegnelse for det materiale, der er tilbage når den jernholdige del er udtaget af den knuste malm. Normalt har tailings materialet efter knusningen en kornstørrelse mellem groft sand og fint silt. Tailings adskiller sig dermed fra gråbjerg ved at være knust materiale. Tailingsbassinet (Sø 750) I projektets 15 årige levetid vil der i alt blive produceret 318 mill. tons tailings, som vil fylde 212 mill. m 3. Tailingsmaterialet vil blive deponeret i tailingsbassinet (Sø 750), hvor det for al tid vil forblive dækket af vand. I det følgende vil benævnelsen Sø 750 både blive benyttet i forbindelse med omtale af selve søen, men i nogle sammenhænge også i forbindelse med dens funktion som tailingsbassin. På baggrund af resultaterne fra det geokemiske testprogram, som blev gennemført i 2011, er det blevet fastslået, at tailings fra Isua projektet ikke er syredannende. Sø 750 er så stor, at den kan rumme 15 års produktion af tailingsmateriale, uden at det bliver nødvendigt f.eks. at bygge en dæmning for at udvide dens størrelse. Herved undgås hele den sikkerhedsproblematik, der kan være forbundet med et opdæmmet tailingsbassin. Ud fra et æstetisk synspunkt, vil en undervandsdeponering i Sø 750 også være hensigtsmæssig, fordi deponeringen i søen med dens i forvejen meget uklare vand, ikke vil indebære væsentlige visuelle ændringer. Endelig vil denne løsning have store fordele når minen skal lukkes, ikke mindst i forhold til miljøet, hvor vanddækningen af tailings materialet vil eliminere støvspredning. Vandspejlet i Sø 750 varierer igennem året fra omkring kote 723 i juli og august, hvor der er stor udstrømning fra søen, til kote 722 i november til maj, hvor afstrømningen er meget begrænset. Isen på Sø 750 når sidst på vinteren en tykkelse på omkring 1,5 m. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

203 Det bør bemærkes, at isens tykkelse formodentlig vil være tyndere i minens produktionsperiode, fordi tailingsmateriale, der pumpes ud i søen, har en temperatur på 26 C. Efter minens nedlukning vil isens tykkelse igen nå den oprindelige tykkelse. For at sikre, at udledningen af tailings til søen finder sted under isen i vinterhalvåret, vil rørledningen, der fører materialet til Sø 750, udmunde 2-3 meter under overfladen (kote 720). Sø 750 s nuværende naturlige udløb er et relativt smalt strømløb på meters bredde, som efter en serie vandfald over en strækning på omkring 100 meter, når ned til Sø 713, der befinder sig 20 meter lavere. Udløbets sider og bund består af grundfjeld, hvorfor der ikke er fare for, at det vil ændre sig som følge af erosion. På den baggrund skønnes der ikke behov for at etablere anlæg til at begrænse erosionen ved udløbet. Figur 7.13 Plan for deponeringen af tailings materiale i Sø 750. I de første fem år vil tailings blive deponeret fra Phase 1 punktet. I de følgende 2,5 år fra Phase 2 punktet. I de efterfølgende år fra en flydende rørledning /BFS 2012d/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

204 Figur 7.14 Tværsnit af tailingsbassinet(sø 750) efter 7,5 år, hvor deponering er sket fra Phase 1 og Phase 2 udledningsstederne. Kilde: /BFS 2012d/. Geokemisk karakterisering af tailings SGS Lakefield (Canada) og AMEC (Canada) har foretaget miljøanalyser af prøver fra materiale, der svarer til tailings fra Isua projektet. Siden har Golder (Sverige) gennemgået og sammenfattet resultaterne. De samlede analyseresultater, inklusive laboratorieprotokoller, metodebeskrivelser og resultater, findes i detaljer i VVM rapportens Annex 8. Dette afsnit giver en kort fremstilling af resultaterne. De geokemiske tests er foretaget for tailingsmateriale, der har undergået svovlflotation og af materiale, der ikke har været udsat for flotation, samt for materiale fra malm med højt og lavt jernindhold. Flotation er en proces, hvor der tilsættes forskellige stoffer med henblik på at fjerne uønsket mineraler f.eks. svovl fra jernkoncentratet. I alt er der indgået fire prøver i dette testarbejde. De statiske tests af tailingsmaterialet har omfattet syre-base analyser (Acid Base Accounting ABA), netto syregeneration (Net Acid Generation - NAG) og analyser af det totale metalindhold (total metal analyses). Hertil kommer analyser af vandprøver fra nyproduceret tailingsmateriale, og materiale der har henstået en tid. Endelig er der gennemført en prøveopstilling med henblik på at simulere deponeringen i søen, for at fastslå den potentielle udsivning af metaller til det omgivende vand. ABA Test Work Syre-base analyserne (ABA test work) blev foretaget på alle fire tailingsprøver, og det blev fundet, at det syredannende potentiale (NP/AP forholdet, dvs. forholdet mellem neutraliserings potentialet (NP) og det syre dannelses potentialet (AP)) varierede fra 22 for tailings prøver fra malm med højt jernindhold, til 224 fra prøver med lavt jern indhold. Indholdet af sulfid-svovl i tailingsprøverne varierede mellem < 0,01 % (vægt) i prøver, der ikke havde undergået svovl flotation, til op til 0,10 % (vægt) for malmprøver med højt jernindhold. Dette må betragtes som meget lave værdier, og resultaterne er i overensstemmelse med EU s kriterier for klassificering af inert affaldsmateriale, hvor indholdet af sulfid-svovl højst må være 0,1 %, eller 1 % samtidig med et NP/AP forhold på over 3. Supernatant analyser. Der er foretaget analyser af supernatanten, dvs. vandfaktion i forsøgene, for at vise i hvilket omfang elementer fra tailingsmaterialet siver ud i det omgivende vand, og dermed potentielt kan føre til forurening af overflade- og grundvand. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

205 Testarbejdet viste, at hovedparten af metaller optræder i forbindelse med partikler i den første tid af supernatant-analyseperioden. Partiklerne bundfældes med tiden, hvilket fører til et lavere indhold af metaller i testens senere faser. Konklusion De fleste af de metaller der er undersøgt for, forekommer i form af opslæmmede partikler i de tidlige stadier af supernatant undersøgelserne. De opslæmmede partikler bundfældes i løbet af nogen tid, hvorefter der vil være et lavere totalindhold i vandfasen. Koncentrationen af opløste metaller er generelt set stabil gennem hele test perioden. Det viser, at der ikke sker yderligere opløsning af metaller fra tailingsmaterialet ud over de processer som fandt sted som følge af nedknusningen og flotationen. Det blev også fundet, at totalkoncentrationerne af de enkelte metaller (dvs. både opløst og bundet til partikler) i supernatanten generelt lå under de vejledende grønlandske grænseværdier for den opløste fase. Koncentrationerne af metaller i tailingsbassinet vil imidlertid afhænge meget af vandbalance (som beskrives nærmere nedenfor). Det kan samlet konkluderes, at supernatanten fra tailings vandet indeholder lave koncentrationer af metaller. Når man ydermere tager vandudskiftningen i tailingsbassinet med i betragtning, bliver koncentrationerne endnu lavere Vandkvaliteten ved udløbet af tailingsbassinet Et vandbalancediagram hvor tailingsbassinet og vandforsyningssøen indgår (sø 750 og sø 792), er vist i Figur 7.1. De relevante vandmængder er vist i Tabel 7.1. Afsnit indeholder yderligere oplysninger om projektområdets hydrologi. Flere detaljer om dette kan findes i Tailings Facility Design /BFS 2012b/ og i Site Hydrology and Water Management /BFS 2012c/, som er delrapporter i forbindelse med Lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/. Over 99 % af projektets vandforbrug vil blive brugt til industrielle formål i forbindelse med nedknusningen af malmen, flotation og til at skylle jernkoncentrat og tailings gennem rørledninger. De vigtigste vandskel indenfor mineområdet er vist i Figur Alt procesvandet vil blive indsamlet fra vandforsyningssøen (Sø 792). Omkring 97 % af vandet vil blive pumpet til tailingsbassinet (sammen med tailings), der befinder sig nedstrøms procesanlægget. Vandet fra tailingsbassinet løber derpå gennem en række gletsjersøer til fjorden som beskrevet i Kapitel 5. Cirka 3 % af vandet (8.1 mill. m 3 om året) vil blive brugt til at skylle jernkoncentratet igennem rørledningen fra omkring 920 meters højde til afvandingsanlægget ved Qugssuk fjorden. Efter at vandet er presset ud af denne opslæmning af jernkoncentrat, vil det via sedimentationsbassinet (og Taserâssuk bugten) blive pumpet ud i Qugssuk fjorden (7.4 million m 3 per år). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

206 Langt hovedparten af vandet og de øvrige substanser fra mineprocessen vil altså blive pumpet ud i tailingsbassinet. På den baggrund er udløbet fra tailingsbassinet udpeget til at være det sted, hvor de fremtidige målinger af eventuelle miljøpåvirkninger fra mineprocesserne skal foretages. Tilsvarende vil der finde målinger sted ved udløbet fra sedimentationsbassinet til fjorden. Målestederne er vist som røde prikker i diagrammet i Figur 7.1. Figur 7.15 Vandskel i området omkring minen, procesanlægget, vandindvindingssøen (Lake 792) og tailingsbassinet (Lake 750). Fra /BFS 2012c/ Deponeringen af tailings vil ske gennem en rørledning, som vil blive placeret to steder ved bredden af tailingsbassinet. I den sidste del af mineprojektets levetid vil deponeringen ske fra en flydende rørledning. Tailingsmaterialet vil pga. den høje vægtfylde, sprede sig ud på søens bund og i første omgang fylde de dybeste dele op. Figur 7.13 viser tailingsmaterialets fordeling i søen efter minen har været i produktion i 7,5 år. Et tværsnit af søens og tailingsmaterialets fordeling efter 7,5 år er vist på Figur I forbindelse med minedriften vil tailingsbassinet modtage vand fra to kilder: VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

207 Smeltevand fra de omkringliggende gletsjere. Det er dette vand, der er årsagen til, at søen har høj koncentration af opslæmmet og suspenderet materiale og en mælket farve. (analyseresultater af vandprøver fra smeltevand findes i Annex 7.) Vand, der bruges til at skylle tailingsopslæmningen ud i søen. I takt med, at tailingsmaterialet bundfældes, frigives vandet og opblandes med søvandet. Den nuværende vandkvalitet I 2010 og 2011 er der indsamlet vandprøver fra både Sø 792 og Sø 750. Prøverne er indsamlet fra forskellige steder ved søerne, i forskellige dybder og i situationer med både lille og stor vandføring. Udvalgte analyseresultaterne er vist i Tabel 7.16 og viser den naturlige basisvandkvalitet i søerne. Parameter Basisværdier 2011 (µg/l) Min - Max (C min Gennemsnit C max) Arsen 0-0,1 ~0 Kadmium 0-0,015 <d.l Krom 0,02-0,8 0,32 Kobber 0,09-1,18 0,51 Jern Bly 0-0,19 0,09 Kviksølv 0-0,1 <d.l. Nikkel 0-1 0,4 Zink 0,1-4,4 1,43 Fosfor (total) TSS mg/l 75 mg/l ph 6,5-7,9 Kvælstof (total) Tabel 7.5 Analyseresultater fra vandprøver fra Sø 750, indsamlet i 2011 (værdierne for metaller er mængden af opløst stof) Grønlands vejledende grænseværdier for vandkvalitet Råstofdirektorat er den myndighed, der fastlægger de grønlandske standarder for vandkvalitet og grænseværdier. Værdierne fremgår af direktoratets retningslinjer for udarbejdelse af VVM rapporter for mineprojekter. I nedenstående tabel er vist den naturlige ( in-situ ) vandkvalitetsstandard for henholdsvis ferskvand og havvand. Værdierne er baseret på koncentrationen af opløst materiale, bortset fra værdierne for totalt opslæmmet materiale (Total Suspended Solids - TSS) og total fosfor (Total Phosphorous). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

208 The guideline values are for dissolved concentrations, unless otherwise stated. The freshwater guideline values have to be met at one or more specified points downstream of the mining operation. It is intended that for each mining case, the ambient water quality guidelines are multiplied by the measuring point water flow and divided by the mine effluent flow, to obtain effluent standards. The marine guideline values have to be met at a specified point in the sea. It is intended that for each mining case, the ambient water quality guidelines are converted to effluent standards by multiplication with a calculated dilution factor. When setting the specific discharge limits, consideration will be taken of natural variation of metals and suspended solids, which in specific geological settings may be naturally above the GWQG. In addition to the GWQG the following effluent guidelines for Biological and Chemical Oxygen Demand (BOD and COD) as well as total nitrogen and phosphorus will be used to set discharge limits: De vejledende grønlandske vandkvalitetsværdier. /BMP 2011/ I forhold til vandkvaliteten i tailingsbassinet, giver det imidlertid ikke mening at benytte disse grænseværdier, idet de naturlige koncentrationer af nogle af metallerne allerede overskrider grænseværdierne for ferskvand. Det gælder også for TSS (total suspenderet stof) På den baggrund foreslås det, at der for udløbsvandet fra tailingsbassinet fastsættes specifikke værdier, der tager hensyn til de naturligt høje værdier i gletsjersøen. Det foreslås desuden at fortsætte prøvetagningen ved udløbet gennem anlægsfasen, for at få et mere dækkende billede af de naturlige variationer i gletsjersøen. Beregning af den fremtidige belastning SGS Laboratory (Canada) har gennemført et omfattende testprogram med henblik på både at tilvejebringe data der karakteriserer tailingsmaterialet, og det vand som er indeholdt i tailingsopslæmningen. Resultaterne af testprogrammet findes i Annex 8 til denne VVM rapport. Ud fra dette kendskab til tailingsvandets indhold og sammensætning, og den tilvejebragte viden om smeltevandet i tailingsbassinet, er det muligt at beregne vandkvaliteten ved udløbet, fra produktionen start og 15 år frem. Den anvendte metode og beregningsmodel er beskrevet i Annex 7. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

209 De metaller, der er indeholdt i Råstofdirektoratets liste over vejledende grænseværdier for den naturlige ( in-situ vandområder ) vandkvalitetsstandard, er medtaget i analyseog modelberegningerne, med enkelte undtagelser. Cyanid er ikke medtaget, fordi denne kemiske substans typisk forekommer i forbindelse med guldminer og ikke forventes at forekomme i tailings fra Isua projektet. For cadmium og kviksølv er analyserne gennemført, men de er ikke medtaget i modelberegningerne, fordi laboratorietests viste, at de forekom i koncentrationer, der lå under målegrænsen. Der vil derfor kun kunne forekomme minimal udsivning af disse metaller, hvorfor en modellering af deres forekomst i vandet ikke giver mening. De beregnede metalkoncentrationer over en 15 årig periode, er vist i Tabel Det skal bemærkes, at alle værdierne for søens udløb omfatter koncentrationer af opløste metaller (dissolved metals concentrations). Koncentrationerne svarer dermed til de værdier, der indgår i Råstofdirektoratets vejledende grænseværdier. Graferne i Figur 7.16 viser, at koncentrationerne af metaller i udløbsvandet fra tailingsbassinet gennem hele perioden vil være meget lave. Dette er også forventeligt, fordi resultaterne af SGS s laboratorieanalyser har vist, at metalkoncentrationerne i tailingsvandet vil være meget lave. Alle graferne i Figur 7.16 viser et mønster med fluktuerende koncentrationer gennem året. Det har sammenhæng med søens naturlige hydrologiske cyklus, hvor store mængder smeltevand løber ind i søen i forårs og sommer månederne, mens søen kun modtager lidt eller ingen smeltevand om vinteren. Graferne i Figur 7.16 omfatter 15 års drift af minens produktion plus 5 år efter nedlukning (idet det forudsættes at driften vil ophøre efter de 15 år). I perioden på 5 år efter at driften ophørt, vil der ingen udledning ske af tailingsmateriale eller tailingsvand, og der vil indtræde en permanent hydrologisk cyklus i vandsystemet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

210 Figur 7.16 Modelberegnede koncentrationer af opløste metaller i udløbet fra tailingsbassinet for perioden De grønlandske grænseværdier for omgivende ferskvand er (i μg/l): Arsen (As) = 4; Krom (Cr) = 3; Nikkel (Ni) = 5; Zink (Zn) = 10; Kobber (Cu) = 2; Jern (Fe) = 300 og Bly (Pb) = 1. Yderligere oplysninger findes i Annex 7. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

211 Resultaterne af de beregnede koncentrationer over tid kan opsummeres som følger: Der vil være sæson variation, med de højeste værdier om vinteren (lille smeltevandstilførsel) og lave værdier om sommeren (stor smeltevandstilførsel) Igennem den 15-årige periode vil de højeste (vinter) værdier gradvist stige, mens sommerværdierne gennem årene vil være på næsten det samme niveau som i dag. Den gradvise stigning i koncentrationerne om vinteren er et resultat af den løbende tilførsel af procesvand, vandets lange opholdstid i tailingsbassinet og den løbende frigivelse af metaller fra tailingsmaterialet. Den faldende metalkoncentration om sommeren skyldes den store naturlige tilførsel af smeltevand til både Vandindvindingssøen og tailingsbassinet. Smeltevandet har lavere koncentration af metaller end vandet i tailingsbassinet. Den stigende sæsonvariation i metalkoncentrationen igennem produktionsperioden skyldes den gradvise reduktion i vandmængden i tailingsbassinet, og den stigende diffusion af metaller fra den gradvis større overflade af tailingsmateriale. Efter at produktionen er stoppet, vil sæsonvariationen fortsætte men forskellen mellem de højeste og laveste værdier vil blive mindre. En sammenligning med de vejledende grønlandske vandkvalitets værdier viser, at ingen af de beregnede maksimumkoncentrationer overskrider grænseværdierne. Konklusion hvad angår udsivning af metaller til ferskvand: De laboratorieundersøgelser af tailingsprøver, der er udført af SGS Lakesfield, sammenholdt med den hydrologiske model viser, at metal koncentrationerne i tailingsbassinet(sø 750) kan forventes at holde sig indenfor de nuværende grønlandske grænseværdier for ferskvand. Prøver fra 2010 og 2011 har vist, at det naturlige baggrundsniveau af bl.a. totalt suspenderet materiale (Total Suspended Solids) ligger over den vejledende grønlandske grænseværdi (se Kapitel 5 og Annex 7). Det foreslås, at fortsætte med udtagning og analyser af vandprøver fra udløbene fra tailingsbassinet (Sø 750) og vandforsyningssøen (Sø 792) i , med henblik på at tilvejebringe yderlige data til at belyse den naturlige variation i de relevante parametre. Selv om de endelige krav til udløbsvandet fra tailingsbassinet endnu ikke er fastlagt, viser de simulerede resultater, at vandkvaliteten for så vidt angår metalkoncentrationerne fra tailingsbassinet, holder sig indenfor Råstofdirektoratets grænseværdier for ferskvand. Dette positive resultat gør det muligt at konkludere, at der ikke vil være miljøpåvirkninger der spreder sig fra tailingsbassinet (Sø 750) til vandvejene nedstrøms. Kvælstofbelastning fra sprængstoffer og procestilsætningsstoffer Kvælstof er et almindeligt næringsstof i vandmiljøet. Der er særligt to kilder i et mineprojekt, der kan føre til en forøget kvælstofbelastning i miljøet omkring minen: Restprodukter fra kvælstofbaserede sprængstoffer, der benyttes i minebruddet, og restprodukter fra kvælstof i procestilsætningsstoffer. I forbindelse med sprængninger er spredningsvejene følgende: VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

212 Udsivning fra gråbjergsdepotet (syd for mine bruddet), som løber ud i vandindvindingssøen. Kun i tø/sommer perioder. Udvaskning fra malmen, der ender i tailingsbassinet. Kvælstofbelastning i forbindelse med sprængninger, er nærmere beskrevet i Annex 7. Til fremstillingen af sprængstofferne ANFO og emulsion forventes der importeret omkring tons ammoniumnitrat om året til området. Heraf vil ca. 25 % blive brugt til ANFO og resten til emulsion. Erfaringer fra andre miner med åben minebrud, for eksempel Diavik diamantminen i Northwest Territories i Canada, viser, at ca. 97 % af den totale kvælstofbelastning frigives til luften, mens ca. 3 % ender i vandmiljøet omkring minen /WLWB 2007/. Den hyppigste form for kvælstof i vandmiljøet er nitrat (NO 3 ), som opstår, når kvælstoffet oxideres. Ved brugen af sprængstoffer frigives også kvælstof (NH 4 + ), der i sidste ende som regel oxideres til nitrat. Ud fra erfaringer fra Diavik minen kan frigivelse af kvælstof til vandmiljøet i forbindelse med Isua projektet beregnes til ca. 150 tons per år. Ud over kvælstofbelastningen fra sprængstof, indeholder tre af de procestilsætningsstoffer, der skal anvendes i oparbejdningen af jernmalmen, også kvælstof. Det drejer sig om Flotigam EDA, Magnafloc 338 og Magnafloc Den øvre grænse for, hvor meget kvælstofbidraget vil være fra disse tilsætningsstoffer, er beregnet til 135 tons om året. Samlet set er kvælstoftilførslen fra sprængstoffer og fra tilsætningsstoffer i produktionen, som vil tilgå vandindvindingssøen og tailingsbassinet, estimeret til max 280 tons kvælstof årligt. Ud fra den beregnede kvælstoftilførsel fra de nævnte kilder (sprængstoffer og tilsætningsstoffer i produktionen) samt vandbalance data, kan koncentrationen af kvælstof i vandet fra udløbet af tailingsbassinet beregnes for produktionsperioden. Hvor den naturlige baggrundskoncentration er omkring 0,1 0,2 mg/l, vil koncentrationen i produktionsperioden nå en maksimal koncentration på 2,2 mg/l. Denne maksimumsværdi er dog et godt stykke under værdien for Råstofdirektoratets udledningskrav om renset spildevand, der er 8 mg/l. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

213 Figur 7.17 Model beregning af koncentrationen af kvælstof (N) ved udløbet af tailingsbassinet i driftsfasen og de følgende år ( ). Til sammenligning kan det nævnes, at det typiske kvælstofniveau i vandløb i tempererede egne (f.eks. danske vandløb), er 4 6 mg/l, samt at udledningen af 280 tons kvælstof årligt svarer til belastningen i dansk landbrugsområde på 15 x 15 km 2. Kvælstofbelastningen af vandmiljøet fra minedriften må derfor betragtes som lav, sammenlignet med belastningen af kvælstof i tempererede egne. Udledningen fra tailingsbassinet vil opfylde de vejledende grønlandske udledningskrav, og kvælstofkoncentrationen nedstrøms tailingsbassinet vil være meget lavere end i typiske værdier i vandsystemer i tempererede egne. Fosfor belastning Fosfor er et almindeligt næringsstof i vandmiljøet. Det naturlige baggrunds niveau for fosfor i Vandindvindingssøen og tailingsbassinet er målt til μg/l, dvs. et stykke over de vejledende grønlandske værdier for vandkvalitet. Laboratorieundersøgelser har vist, at der kun vil ske meget begrænset eller ingen frigivelse af fosfor fra tailings materialet. På den baggrund forventes der ikke at ske væsentlige ændringer i fosforbelastningen. Procestilsætningsstoffer I forbindelse med bearbejdningen af jernmalmen tilsættes en række kemiske forbindelser der betegnes procestilsætningsstoffer. Behandlingen i forskellige opslæmninger med disse procestilsætningsstoffer fremskynder bundfældningen af urenheder og sikrer en højere renhed af jernkoncentratet. Stofferne tilsættes i forskellige trin af processen (flotation og koncentreringstanke). I forbindelse med gentagen flotation, hvor stofferne Flotigam EDA (amin) og xanthat tilsættes, kan indholdet af silikat (kvarts) og svovl nedbringes. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

214 I forbindelse med Isua projektet vil fjernelse af svovl ved flotation kun finde sted i visse perioder. Behovet for svovlflotation vil afhænge af malmens beskaffenhed samt markedets behov. Det forventes, at i de første seks år vil flotation finde sted i 24 % af tiden, i år 7 omkring 52 % af tiden og i år 8 i 72 % af tiden. I de efterfølgende år vil der finde flotation sted i hele produktionen perioden. De tilsætningsstoffer, der forventes benyttet, er beskrevet i Kapitel 4 (Tabel 4.3). Yderligere oplysninger findes i Annex 7. Produktbeskrivelsesblade (Material Safety Data Sheet - MSDS) for alle stofferne findes i Annex 6. Koncentrationerne og den kemiske nedbrydning af de to procestilsætningsstoffer amin og xanthat er blevet undersøgt i laboratoriet af SGS Lakesfield /SGS 2011/. Analyse prøverne kom fra et pilotforsøg, som efterlignede selve produktionsmetoden. Analyserne blev dels foretaget på vand, hvori tailings havde været opslæmmet, dels på vand, der var blevet anvendt svarende til transporten af jern koncentratet til havnen. Testbeskrivelsen resultaterne findes i SGS s tekniske rapport, som er en del af Annex 8. Konklusionerne er følgende: Xanthat blev i tailingsvandet målt i koncentrationer under laboratoriets målegrænse (5 mg/l). Xanthat blev umiddelbart efter teststart målt til 9.3 mg/l i vand fra jernkoncentratet, men faldt til under målegrænsen på under 5 mg/l efter 7 dage ved 20 o C, og det kunne ikke måles efter 3 dage ved 5 o C. Under 5 o C kan xanthat krystallisere, hvilket kan være forklaringen på, at stoffet forsvandt hurtigere ved lave temperaturer /SGS 2011/. Amin koncentrationen blev målt med Total Kjeldahl Nitrogen (TKN) som indikator. Alle målinger både fra tailingsvand og fra koncentratvand - viste værdier under målegrænsen på 0,5 mg/l. Kvælstofindholdet udgør omkring 5 % af mol vægten for amin. På den baggrund kan det beregnes, at amin koncentrationer har været under 10 mg/l i alle prøverne. Beregnede koncentrationer af procestilsætningsstoffer i udløbsvandet fra tailingsbassinet På baggrund af SGS Laboratory s analysearbejde, kan koncentrationerne af procestilsætningsstoffer i udløbsvandet fra tailingsbassinet beregnes for den periode, hvor mineprojektet kører. Hertil er der benyttet den samme vandbalance model og de samme forudsætninger som anvendt ved beregninger af metalkoncentrationer i vandet. For xanthats og amins vedkommende, er det i simuleringsmodellen forudsat, at svovlflotation kun foretages i en begrænset periode i hvert af årene. En nærmere beskrivelse af modelberegningerne findes i Annex 7. Ud over de to laboratorietestede procestilsætningsstoffer, xanthat og amin, benyttes flokkulingsmidlet Magnafloc til at få tailings- og produktpartikler til at bundfældes hurtigere. Brugen af flokkulenter er meget almindelig i mine industrien. Produktblade for alle stofferne (Material Safety Data Sheet, MSDS) findes i Annex 6. Koncentrationen af Magnafloc blev også beregnet i udløbsvandet fra tailingsbassinet igennem produktionsperioden. I denne forbindelse blev beregningerne baseret på oplysninger om forbruget i lønsomhedsundersøgelsen /BFS 2012/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

215 Koncentrationen af både xanthat, amin (Flotigam) og Magnafloc i udløbsvandet fra tailingsbassinet igennem en 20 års periode er vist i Figur Fra graferne ses, at alle de beregnede koncentrationer i udløbsvandet fra tailingsbassinet vil være under toksiske niveauer i henhold til kriterier beskrevet i litteraturen om disse stoffer, se Tabel 7.6. Dette vil blive bekræftet af økotoksikologiske undersøgelser som vil blive gennemført som del af fremtidige tests med henblik på at optimerer jernmalm processen, samt under selve driften af minen. Biologiske feltundersøgelser i forbindelse med Isua projektet (sektion 5.1.5) har i øvrigt vist, at det akvatiske liv i gletsjer sø Lake 750 (den fremtidige tailings deponerings sø) er meget lille, og at det samme også gælder de nedstrøms gletsjersøer og vandløb. Feltundersøgelserne viste, at søerne ikke har fiskebestande, og at kun ganske dyre- og plantearter findes og det i små antal. Procestilsætningsstof Xanthat (Kalium Amyl Xanthat eller lignende produkter i kemisk henseende) Giftighed (toksicitet) Toksiske niveauer beskrevet i referencerne Fisk Total Giftighed (192 timer) 1.2 mg/l gennemstrømning, Fisk LC50 (24 timer) 30 mg/l stillestående Fisk LC50 (48 timer) 21,6 mg/l stillestående Fisk LC50 (96 timer) 14,4 mg/l stillestående Fisk NOEC 7,2 mg/l Daphnia magna LC50 (48 h): 4,7 mg/l Referencer Flottec MSDS, Annex 6, Bilag 3; Forbis et al., 1986; Fuerstenau et al, 1974; Sun and Forsling, 1997; Webb et al, 1976; Xu et al, 1988 Amin (Flotigam EDA, Ekafol eller lignende produkter i kemisk henseende) Flokkulant (CIBA Magnafloc 338AA eller lignende produkter I kemisk henseende) Fisk LC50 (96 timer): 7,81 mg/l Daphnia magna LC50 (48 timer) 0,791 mg/l Daphnia magna EC50 (48 timer): >50 mg/l i forbindelse med humus syre Ceriodaphnia dubia LC 50 (48 timer): 110 mg/l I forbindelse med 10 mg/l humus syre Ceriodaphnia dubia EC50 (168timer): 3,6 mg/l i forbindelse med humus syre Clariant MSDS, Annex 6, Bilag 3; Peres et al. 2000; Ciba MSDS, Annex 6, Bilag 3 Tabel 7.6 Procestilsætningsstoffer og litteraturdata om toksicitet (giftighed) over for forskellige organismer og under forskellige vilkår (LC dødelig koncentration; EC effekt koncentration). De understregede akut toksiske koncentrationer er benyttet i sammenligningerne med de beregnede effekter i forbindelse med projektet. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

216 mg/l Xanthate Figur 7.18 Modelberegnede koncentrationer af xanthat ved udløbet fra tailingsbassinet (Sø 750) i årene baseret på SGS laboratorietests under den forudsætning, at der benyttes xanthat i 24 % af produktionen i de første 6 år, i 52 % af produktionen i år 7, 72 % i år 8 og 100 % i de øvrige år. mg/l 0.12 Flotigam EDA Figur 7.19 Modelberegnede koncentrationer af amin (Flotigam EDA) ved udløbet af tailingsbassinet (Sø 750) i årene baseret på SGS laboratorietests og konstant forbrug igennem 15 år. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

217 Figur 7.20 Modelberegnede koncentrationer af Magnafloc 338 ved udløbet af tailingsbassinet (Sø 750) i årene ved et forbrug på 802 tons per år (se Annex 7 for en nærmere forklaring). De økotoksikologiske aspekter vil blive overvåget gennem hele produktions perioden, og om nødvendigt vil yderligere undersøgelser blive gennemført. Dette kan være separate tests eller undersøgelser der komplimenterer eksisterende viden. Konklusion Undersøgelserne har vist, at koncentrationen af metaller i udløbsvandet fra tailingsbassinet i driftsfasen ikke forventes at give problemer, hvorfor der heller ikke forventes problemer længere nedstrøms. Tilsvarende vil andre stoffer, inklusive kvælstof, fosfor, xanthat, amin and flokkulenter ikke give miljøproblemer i driftsfasen. Denne konklusion styrkes af det forhold, at de gletsjersøer der ligger nedstrøms er robuste, idet de har store vandmængder og lange gennemløbstider (år), og alle er karakteriserede ved meget turbidt vand med lille biodiversitet og begrænset biologisk produktion. En fremtidig målestation ved udløbet af tailingsbassinet vil være hensigtsmæssig som moniterings- og kontrolpunkt og vil også være det oplagte sted for en fremtidig moniteringslokalitet efter minen er lukket. Denne VVM anbefaler, at der i indføjes specifikke krav til udløbsvandet, der tager hensyn til gletsjersøens naturlige forhold samt minedriften. Det forslås også, at vandkvaliteten fortsat måles igennem anlægsfasen, med henblik på at få et mere dækkende billede af basisniveauerne. På baggrund af disse betragtninger er betydningen af projektets samlede påvirkning af vandkvaliteten summeret i tabellen nedenfor. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

218 Tema: Påvirkningen af vandkvaliteten fra mine, procesanlæg og tailingsbassin Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitive Middel Afværgeforanstaltninger Målinger af udløbsvandets parametre igennem alle mine projektets faser vil dokumentere udledningerne og sikre at de ligger inden for de forudsagte værdier I tilfælde af at udledninger ikke overholder aftalte grænseværdier skal der straks tages initiativ til at ratificere dette Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Høj Vandkvalitet ved udløbet fra sedimentationsbassinet i havneområdet Opslæmningen med jernkoncentrat føres gennem produktrørledningen ned til afvandingsanlægget i havnen, hvor vandet skilles fra, før det afvandede produkt, der har en lav grad af fugtighed bliver lagt på lager til senere eksport. Filtratet (dvs. det vand, der er skilt fra produktet) samt vand fra vask af filtermembraner og skyllevand der er blevet genanvendt flere gange blandes op med et fortykningsmiddel, der fjerner partikler, så vandet kommer til at overholde grænseværdierne for udledning af partikler til fjorden. Desuden genindvinder midlet en del jernkoncentrat fra vasken af filtermembraner og skylningen af rørledningen. Filtratets temperatur vil være højere end temperaturen i recipienten. Genindvinding af varme og yderligere nedkøling i et sedimentationsbassin indgår i projektdesignet med henblik på at reducere temperaturen af den udledte væske til mindre end 10 o C over vandområdets temperatur. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.figur 7.21 viser placeringen af sedimentationsbassinet i havneområdet og dræningsveje i omgivelserne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

219 Figur 7.21 Havneområdet med placering af sedimentationsbassinet (Retention Pond) og de naturlige søer og vandløb i omgivelserne. Sedimentationsbassinet modtager en række tilløb af spildevand fra havneområdet. Det drejer sig om: Afstrømning fra oplandet omkring sedimentationsbassinet Filtrat af procesvand fra Afvandingsanlægget Overfladeafstrømning fra området Renset sanitetsspildevand Udledninger fra vandværk Renset spildevand fra kraftværket ved havnen Renset spildevand fra olieudskillere fra værksteder etc. Renset spildevand fra kedler i bygningernes varmeanlæg Overskudsvand fra udtømningsbassinet for produktrørledningen Sedimentationsbassinet har til formål at kunne styre den samlede koncentration af opslæmmede partikler (TSS - Total Suspended Solids), opblandingen af væsker der skal udledes, og give mulighed for prøvetagning m. v. Desuden giver bassinet nedkøling før udledning. Nøgletallene for bassinet ses i Tabel 7.7. Vandets opholdstid i sedimentationsbassinet er flere dage. Bassinet har kapacitet til at rumme yderligere afstrømning fra området og øge opholdstiden, hvis en proces skulle blive forstyrret, og det medfører et højt partikelindhold tilløbsvandet. Vandet udledes fra bassinet til fjorden via Taserâssuk bugt. Filtratet udgør 58 % af udledningen fra sedimentationsbassinet (årsgennemsnit). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

220 Parameter Værdi Areal og volumen af sedimentationsbassinet i havneområdet 9,00 ha ( m 2 ) / m 3 Tilstrømning og udstrømning under normal drift af filtrering Afstrømning af områdets overfladevand. Den faktiske strømning afhænger af nedbøren 7,4 million m 3 /år (~235 l/s) 0,2 million m 3 /år Udledninger af renset sanitært spildevand, fra kraftværker, olieudskillere etc. under normal drift 0,2 million m 3 /år Opholdstid under normal drift Opholdstid for en 24 timers nedbørsmængde hver 1:25 år (procesvand og afstrømning) 240 timer 80 timer Tabel 7.7 Sedimentationsbassinet og nøgletal for udformning og funktion. Spildevandet fra indkvarteringsfaciliteterne og fra industriområderne pumpes til havnens anlæg for rensning af sanitært spildevand, der har en kapacitet på 165 personer. Det rensede vand ledes videre til sedimentationsbassinet. Olieholdigt vand fra tankindeslutninger, værksteder, m.v. behandles i et olieudskillersystem. Det rensede spildevand ledes til sedimentationsbassinet for videre udledning med det øvrige spildevand. En serie af prøver af filtratet blev undersøgt i kemiske analyser af SGS Canada. Den fulde rapport om analyserne indgår i Annex 8. Resultaterne ses på Figur 7.22, der viser resultater for metaller, næringsstoffer, ph og suspenderede partikler i jernkoncentrater fra malm af gennemsnitlig kvalitet. Der vises udviklingen når friske prøver henstilles i 28 dage. På figurerne er der til sammenligning indtegnet de relevante grænseværdier ud fra Vejledende grænseværdier for vandkvalitet ved minedrift i Grønland (GWQG Greenland Water Quality Guidelines). Da der ikke findes nogen GWQG-værdier for ph og fosfor P (tot) i havvand, er GWQG-værdier for ferskvand indtegnet for disse, til sammenligning. Ni af spildevandsparametrene er indenfor eller tæt på GWQG-værdierne nemlig: arsen, cadmium, krom, bly, nikkel, zink, fosfor, ph og total koncentration af suspenderede partikler. Desuden blev der analyseret for kviksølv, der lå under målbarheden for denne test (detektionsgrænse 0,1 μg/l). Der er ikke analyseret for cyanid, da dette stof typisk er forbundet med drift af guldminer og ikke ventes at forekomme i forbindelse med jernmineprojektet i Isua. Ud fra resultaterne ligger desuden to af de undersøgte spildevandsparametre, kobber og jern, over GWQG-værdierne. Dog bør det bemærkes, at GWQG værdierne er in situværdier, dvs. de gælder for kvaliteten i selve recipienten (ikke i udløbspunktet), og at de omtalte spildevandsparametre vil blive fortyndet inden for kort afstand fra udledningspunktet. Kobber er maksimum 1,5 gange højere og vil hurtigt falde til under GWQG niveau. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

221 Figur 7.22 Graferne viser de undersøgte parametre i filtrat fra Afvandingsanlægget i havneområdet, i en henstandsperiode på 28 dage, sammenlignet med GWQG's grænseværdier. X-akserne er dage og y-akserne koncentration. Alle enhederne for koncentration er i µg/l og ph, undtagen Total N, Total P og TSS, der er i mg/l. Total N og Total P er udledningsgrænser (dvs. måles i udledningspunktet). Resultaterne for Hg svarer til SGS laboratoriets detektionsgrænse. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

222 Procestilsætningsstoffer Som nævnt blev der i forbindelse med SGS Lakefield rapporten /SGS 2011/ fundet xanthat i filtratet fra produktopslæmningen. Ved starten af forsøget var der en målbar koncentration på 9,3 mg/l. På 7 dage ved en temperatur på 20 C faldt koncentrationen til under detektionsgrænsen. Den anden test viste, at koncentrationen faldt fra 9,3 mg/l til under detektionsgrænsen efter tre dage ved 5 C. Detektionsgrænsen var 5 mg/l. Med en opholdstid på 3-10 dage i sedimentationsbassinet, hvor temperaturen antageligt vil være under 10 C, forventes det, at koncentrationen af xanthat vil ligge på 8-9 mg/l eller mindre i de perioder, hvor svovlflotation vil finde sted. I de perioder, hvor der bruges xanthat, vil en fortyndingsfaktor på omkring 2 være nødvendig for at kunne overholde koncentrationer under det akut dødelige toksiske niveau for dafnier. Ved brug af indikatoren TKN (Total Kjeldahl Nitrogen) i filtrat fra prøver med jernkoncentrat, lå koncentrationen af aminer aldrig over detektionsgrænsen på 0,5 mg/l. Indholdet af N i Flotigam EDA (amin) svarer til ca. 5 % af amin molvægten. Ud fra disse forudsætninger må koncentrationen af amin have været under 10 mg/l i alle prøver. Det skal bemærkes, at koncentrationerne er identificeret på basis af laboratoriets detektionsgrænser, mens den præcise koncentration kan være signifikant lavere. En fortyndingsfaktor på omkring ti vil være nødvendig for at kunne overholde niveauer, der er under det akut dødelige toksiske niveau for dafnier. Et flokkuleringsmiddel indgår i koncentreringstanken (f.eks. Magnafloc). Ud fra et estimeret forbrug på 74 tons pr. år og en årlig udledning på 7,8 millioner m 3, vil koncentrationen i udledningen være mindre en 10 mg/l, og derved under akut toksiske niveauer. Lige efter afvandingen vil filtratet have en temperatur på omkring 23 C. I sedimentationsbassinet vil det blive nedkølet til mellem 1-9 C (vinter- og sommerværdier). VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

223 Figur 7.23 Den delvist afsnørede Taserâssuk bugt ved lavvande. Bugten er ca 500 meter lang og ca 400 meter bred og har en sæver åbning mod fjorden, med en lille ø i midten Figur 7.24 Placeringen af sedimentationsbassinet (Retention pond) Udløbet fra sedimentationsbassinet vil via tyngdekraften strømme gennem en bæk og via Taserâssuk bugt til fjorden. En mindre del af bugten kan derved blive isfrit hele året. I vinterperioderne, hvor fjorden ellers er isdækket, vil det åbne vand muligvis tiltrække VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

224 rastende vandfugle. Hvis der af og til skulle forekomme oliefilm i spildevandet pga. uforudsete hændelser, er der risiko for, at fuglene udsættes for olie i fjerdragten. Tasserâssuk bugt har et areal på ca 20 ha og en gennemsnitsdybde på ca. 3,5 meter. Bugten rummer ca 0,7 million m 3 vand. Med en tidevandsforskel på 4-5 meter vil næsten hele dette volumen blive skyllet ind og ud ad snævre åbning, to gange om dagen. Ved etableringen af kajanlægget vil bugtens åbning mod fjorden blive yderligere forsnævret. Der mo derfor forventes kraftig turbulens i området omkring åbningen. Det daglige tilløb af færskvand fra sedimentationsbassinet vil udgøre ganske få % af det volument der udskiftes i hele buigten. På grund af tidevandsstrømmen og de høje strømningshastigheder, i den sævre indgang, vil der ske en opblaning af ferskvand og marint saltvand. Fortyndingen vurderes at bliver mere end en faktor 10, året rundt. Fortyndingsforholdet vil være højest i sommerperioden, hvor der forekommer mere ferskvand i de øverste dele af fjordens vandmasser. På den baggrund kan grænseværdierne for recipientkvalitet med stor sikkerhed forventes opfyldt i Qugssuk Fjorden ved denne udledning gennem Tasserâssuk bugt. Rent visuelt vil udløbsvandet have en farvetone, der er en smyle forskellig fra det lokale havområde. Dette fænomen er imidlertid ret almindelig nær alle de siltede floder, der løber ud i Godthåbsfjord. Som et alternativ har man undersøgt et koncept for sedimentationsbassin med udlåb i Niaqomassuaq bugten, nord for havneområdet. Dette alternativ ikke udviklet videre da de lavvandede / strandengslignende habitater er mindre almindelige i området end klippekysterne. Desuden vil det udviklede koncept give mulighed for et større oplagringsvolumen, en større større overflade, og derfor større afkøling og andre tekniske fordele. Konklusion. Mængden af spildevand fra sedimentationsbassinet er ret begrænset. Indholdet af metaller, næringsstoffer og suspenderede partikler i spildevandet vurderes at være under eller kun lidt over de grønlandske kriterier for recipienters vandkvalitet. Koncentrationerne af procestilsætningsstoffer kan være over de akut toksiske niveauer, og det kan være nødvendigt med en fortyndingsfaktor på omkring 2-10 for at nå under disse. Denne fortyndingsfaktor vil med stor sikkerhed opnås på grund af de beskrevne forhold for opblanding af vandmasserne i Taserâssuaq bugt. Ved bugtens munding, udenfor kajområdet i Qugssuk Fjorden vil recipientkvalitetskravene blive overholdt. Eftersom alle kriterier konstant overholdes, vil virkningen være lokal og af lav signifikans. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

225 Virkning på vandkvalitet og forurening fra sedimentationsbassinet i havneområdet Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter-nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Middel Afværgeforanstaltninger Overvågning af spildvandsparametre under hele levetiden vil dokumentere effektiviteten af rensning og overholdelsen af forventede værdier Manglende overholdelse af udledningskriterier skal medføre iværksættelse af foranstaltninger til at berigtige forholdet. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Høj Hydrogeologi De hydrogeologiske resultater sammenfattes i dette kapitel på grundlag af hydrogeologiske og geotekniske undersøgelser /BFS 2012e/. Mineområdet Profilmålinger af temperatur, geologiske undersøgelser og undersøgelser relateret til smeltevandsføringen under isen konkluderer, at: Der forekommer i sommermånederne højtliggende grundvand i det aktive lag (det lag der ligger over permafrostlaget, og som tør op om sommeren) Der kan forekomme sub-glacialt grundvand, på de steder hvor indlandsisens tykkelse overstiger ca. 300 meter Neden under permafrostzonen kan man vente at finde regionalt sub-permafrost grundvand. Ved Isua malmlegemet menes permafrostzonen at strække sig ned til ca. 550 meters dybde under blottede arealer, mens grænsen for permafrost ventes at ligger højere under indlandsisen. Der forventes ikke at ske væsentlig grundvandstilstrømning til minegraven, da dybtliggende temperaturmålinger har konkluderet, at der er et lag med permafrostlag i klipperne under graven. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

226 Figur 7.25 Principskitse af hydrogeologien i området omkring minebruddet. /BFS 2012e/ Da det åbne minebrud forventes at være forseglet af permafrost i bunden, forventes det, at forurenende stoffer hverken kan komme i kontakt med det lokale grundvand, eller føres bort fra området af grundvandsstrømme. En sub-glacial grundvandsstrøm under tryk vil ligeledes forhindre lækager igennem klipperevner, forkastninger eller andre vandpassager, hvis disse skulle forekomme. Tailingsbassinet (Sø 750) og vandforsyningssøen (Sø 792) I området ved Sø 792 og Sø 750, er indlandsisen under tilbagetrækning. Det er afsmeltningen fra isen, der genererer det meste af vandet i begge søer. De seneste undersøgelser af Sø 750 har også vist tilløb af klart vand ved overgangen mellem morænen og isen. Desuden menes det, at søen er forbundet med dybtliggende regionale strømme af grundvand, og at der måske ligger en åben talik (en formation af permanent optøet jord omgivet af permafrost) under søen. Således rummer søen et grundvandsregime med tilløb af sub-glacialt vand, søvand, vand fra talikken og grundvand fra andre formationer under permafrosten Sø 750 består af to dele, adskilt af en lavvandet indsnævring, hvor vanddybden er ca. 10 meter. Søen strækker sig ca. 7 kilometer i retning nordøst til sydvest. Bredden er mellem 600 meter og 2000 meter. Dybden er op til 97 meter i den nordøstlige del og op til 77 meter i den sydvestlige del. Langs den nordøstlige bred ligger Sø 750 op ad indlandsisen. Da isen er under tilbagetrækning, udvider søen sig i nordøstlig retning. Søen ligger i bunden af et cirka 3 km bredt dalstrøg. Hydrologiske data fra hydrometristation nr bekræfter, at der strømmer vand ud fra Sø 750 hele året, selv i vinterperioden. I perioden fra januar til maj 2011 blev der ikke registreret noget afløb fra vandforsyningssøen (Sø 792). I anden halvdel af april, hvor ikke forekom nogen nedbør, var den målte vandstand stort set konstant. Havneområde, procesanlæg and transportkorridor Geologisk set er disse områder glaciale, dvs. det er områder, hvor der tidligere har ligget gletsjere. I dag henligger de med gamle moræner og efterladt smeltevandssand. De øverste jordlag, viser en vis mulddannelse, eller der forekommer tørvelag. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

227 Der er gennemført et ret omfattende geoteknisk undersøgelsesprogram i disse områder hvor der bl.a. er målt på det højtliggende grundvand. Data fra disse målinger og andre observationer viser, at: I de områder, hvor der er permafrost, sker der kun en begrænset grundvandsstrømning i de aktive lag. Denne strømning finder kun sted i sommermånederne og tilfører vand til berørte vandområder. I de områder, hvor der er diskontinuert permafrost (dvs. del-arealer med og delarealer uden permafrost) forekommer der grundvand i de delområder, der ikke har permafrost. Konklusion, hydrogeologi: Der kan evt. flyde noget grundvand ind i det åbne minebrud såvel som til tailingsbassinet (Sø 750). Derimod vil lækager den anden vej - til grundvandsmagasinerne ikke være sandsynlige. 7.2 Naturforhold Naturforholdene dækker i denne VVM-rapport flora og fauna, herunder projektområdets nøglearter samt deres levesteder. Naturforholdene omkring projektet er indgående beskrevet i Annex 1,2 og Rensdyr En detaljeret beskrivelse af rensdyrs forekomst og adfærd i projektområdet findes i Annex 2. Dette kapitel bygger på denne beskrivelse. Driften af havnen ved Taserârssuk, minen, procesanlægget og de tilhørende faciliteter, den fremtidige landingsbane samt de 105 km vej og 104 km rørledning mellem havnen og minen, vil potentielt kunne forstyrre rensdyrene i området. Havneområdet vil ligge i et vigtigt overvintringsområde for rensdyr, mens minen og de tilhørende industrianlæg vil befinde sig i et sommerområde hvor enkelte dyr også kælver. Den fremtidige landingsbane vil blive anlagt i et område, der benyttes af rensdyr året rundt, men da rensdyrene hovedsageligt kælver på bjergskråninger, er selve flyvepladsområdet ikke et vigtigt kælvningsområde. Vejen og rørledningerne mellem havnen og minen vil gå gennem vinter-, sommer- og kælvningsområder samt gennemskære stisystemer, som dyrene traditionelt benytter mellem disse områder. Driftsfasen vil indebære støjende og forstyrrende aktiviteter, bl.a. regelmæssige sprængninger i minen og personale og køretøjer, som bevæger sig rundt indenfor havneområdet, mellem minen og grovknusningsanlægget samt omkring procesanlægget. Den fremtidige landingsbane vil også indebære forstyrrelser, når fly starter og lander, samt fra andre aktiviteter. Selv om forstyrrelsen ved havnen, minen og den fremtidige landingsbane kan forudses at blive væsentligt mindre i driftsfasen end i anlægsfasen, må det stadig forventes, at rensdyrene undgår disse steder. Forstyrrelseszonen er formodentlig omkring 2-5 km. Rensdyrene forventes at undgå eller optræde i lavere antal end ellers indenfor denne afstand af projektområderne. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

228 Trafik på vejen mellem havnen og minen vil potentielt kunne være en væsentlig forstyrrelsesfaktor. Undersøgelser i Nordamerika har vist, at veje ikke i sig selv udgør en barriere for tundra rensdyr, men at køretøjer på vejene (trafik) er den vigtigste faktor for, om dyrene vælger at krydser en rørledning-vej korridor /Lawhead et al. 2006/. Selv når dyrene skulle krydse veje med relativ begrænset trafik (15 køretøjer i timen), reagerede de moderat til kraftigt på køretøjerne /Curatolo & Murphy 1983/ hvilket medførte, at dyrene havde vanskeligt ved at krydse vejen /Curatolo and Murphy 1986; Lawhead et al. 1993/. Det formodes, at grønlandske rensdyr vil reagere på trafik på omtrent samme måde som tundra rensdyrene i Nordamerika. Det vil sige, at de vil søge bort fra vejene, selv når trafikken er relativt begrænset. En sådan reaktion kan få stor betydning for dyrenes vandringer mellem overvintrings-, kælvnings- og sommerområder. For at begrænse forstyrrelsesvirkninger skal trafikken derfor holdes på et så lavt niveau som muligt (under 50 passager af enkelt køretøjer/eller konvojer af køretøjer om dagen). Det kan bl.a. ske ved at samle køretøjerne i konvojer, der passerer igennem de forstyrrelsesfølsomme områder med lange mellemrum, i stedet for at enkeltkøretøjer passerer på tilfældige tidspunkter. Dette vil især være af betydning i kælvningsperioden og tiden umiddelbart efter, dvs. fra sidst i maj til udgangen af juni, hvor dyrene er særligt følsomme over for forstyrrelse. Det er beregnet, at den højeste trafiktæthed på vejen mellem havnen og minen i driftsfasen, vil blive 40 passager per dag (se Annex 5 for yderligere oplysninger). I beregningen er det forudsat, at de lastbiler, der transporterer containere mellem havnen og minen, kører i konvojer, og at hver konvoj betragtes som én passage. Som en ekstra afværgeforanstaltning vil der blive udviklet en trafikplan som en del af minens miljøplan (Environmental Management Program - EMP). Hensigten er at sikre, at antallet af køretøjer holdes så lavt som praktisk muligt, især i de mest følsomme områder og på de mest følsomme tidspunkter på året. Programmet vil løbende blive forbedret ud fra resultaterne af den fremtidige overvågning af rensdyrenes reaktioner på vejene. Med gennemførelsen af det foreslåede trafikbegrænsningsplan, hvor lastbiler kører i konvoj, vurderes forstyrrelsen fra trafik langs vejen mellem havnen og minen at medføre at rensdyrene vil undgå eller optræde i lavere antal end ellers langs den 105 km lange vej og ud i en afstand af 2-5 km. Konklusion: Forstyrrelsen ved havnen, den fremtidige lufthavn og mineområdet vurderes til Medium, fordi de menneskelige aktiviteter her forventes at betyde nogen fordrivelse af rensdyr på lokalt niveau dvs. fra selve projektområdet og ud i en afstand af op til 5 km. Rensdyrene optræder især ved havneområdet mellem august og april. Ved mineområdet er de primært tilstede fra juni til september. Ved lufthavnen optræder de hele året. Med afværgeforanstaltninger så som, at lastbilerne kører i konvoj og trafikken i det hele taget begrænses, vurderes påvirkningen fra trafikken på vejen mellem VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

229 havnen og minen til at blive Medium. Det skyldes, at trafik langs vejen formodes at betyde nogen fortrængning af dyrene ud til en afstand af 5 km fra vejen. Samlet set vurderes forstyrrelsen i driftfasen til at være Medium. Tema: Forstyrrelsen af rensdyr i driftsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Medium Definitiv Medium Afværgeforanstaltninger Sikre, at trafikken så vidt muligt foregår ved, at køretøjerne kører i konvoj med lange mellemrum, i stedet for passage med individuelle køretøjer på tilfældige tidspunkter Udvikle og gennemføre et trafikprogram der sikrer, at antallet af køretøjer/passager per dag er lavt gennem de mest følsomme områder og på de mest følsomme perioder af året Løbende forbedre trafikprogrammet ud fra resultaterne af fremtidig overvågningen af rensdyrenes reaktion af trafikken Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Projekt området/lokal Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Langvarig Medium Definitiv Medium Andre landpattedyr og fugle Den menneskelige forstyrrelse i driftsfasen vil især finde sted i havneområdet, omkring minen-procesanlægget, ved den fremtidige landingsplads samt langs vejen fra havnen til minen. Med undtagelse af havneområdet og mineområdet, vil forstyrrelsen i driftsfasen være væsentlig lavere end i anlægsfasen. Der forventes en Lav grad af forstyrrelsen af land pattedyr (ud over rensdyr), det vil sige polarræv, arktisk snehave samt de enkelte moskusokser som forekommer på stedet. Hverken ræv eller hare er kendt for at være specielt følsom overfor menneskelig aktivitet (bortset fra jagt), og hvor de ikke jages vænner de sig oftest hurtigt til menneskelig tilstedeværelse. Hidtil er der kun observeret få moskusokser i projektområdet, og der foreligger kun en begrænset viden om de mulige kort- og langtidsvirkningerne af et mineprojekt på denne art. Moskusokserne blev introduceret til Kangerlussuaq i Vestgrønland i 1960 erne, og dyrene i projektområdet stammer herfra. Støj og visuel forstyrrelse fra mineaktiviteter må dog forventes at forstyrre i hvert fald nogle af dyrene. Hunner med kalve er for ek- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

230 sempel generelt mere sky end tyre, som ofte udviser ringe frygt for mennesker og infrastruktur. Hvad fugle angår, vil de hovedsageligt kunne blive forstyrret ved havneområdet, procesanlægget og ved den fremtidige landingsbane. Vejen og rørledningen mellem havnen og minen vil derimod kun forstyrre lidt, når anlægsarbejderne er afsluttet. Fugle, der er følsomme overfor forstyrrelse i driftsfasen, er specielt grønlandsk blisgås (i et område omkring procesanlægget i maj), havørn (i nærheden af fjorden) og jagtfalk, for hvilken der findes en yngleplads nær vejen/rørledningen. Tema: Forstyrrelsen af land pattedyr (ud over rensdyr) samt fugle i driftsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Medium Afværgeforanstaltninger Forbyd færdsel, herunder til fods, med snescootere eller terrængående biler, uden for anlægsområdet uden der er givet specifik tilladelse; I år med begrænset snedække og tidlig afsmeltning bør miljømedarbejderen sikre, at grønlandske blisgæs der raster i højlandet i de første tre uger af maj forstyrres så lidt som muligt. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Medium Barriereeffekt af infrastruktur På grund af den relativt begrænsede udstrækning, forventes havneområdet, den potentielle landingsbane og området omkring minen ikke at udgøre en væsentlig barriere i forhold til rensdyrenes vandringer i området. Dette vil derfor ikke blive diskuteret i det følgende. Derimod løber den 105 km lange forbindelsesvej med tilhørende rørledninger mellem fjorden og indlandsisen, gennem vinter-, sommer-, kælvnings- og opvækstområder. Desuden går den på tværs af dyrenes vandringsruter mellem disse områder, og den vil derved potentielt kunne udgøre en barriere for rensdyrenes bevægelser. Rørledningers påvirkning af rensdyr er blevet undersøgt siden slutningen af 1960 erne. Det er især gennemført i Alaska, efter at udbygningen af oliefelter på den nordlige tundra har gjort det nødvendigt at bygge et stort antal rørledninger i et område, som udnyttes af tundra rensdyr i sommerperioden. Disse studier har vist, at en rørledning på blot 1 meters højde (selve røret plus frihøjde) forhindrer mange eller alle rensdyr i at krydse, VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

231 og derfor potentielt udgør en alvorlig forhindring eller fuldstændig blokering af dyrenes frie bevægelighed /Lawhead et al. 2006/. Det vides ikke, hvorvidt de grønlandske rensdyr vil opføre sig på samme måde i forhold til rørledninger, som rensdyrene i bl.a. Alaska, men det forekommer sandsynligt. Rørledningen ved Isua til transport af jernkoncentrat, vil have en diameter på cm og en total højde over jorden på omkring 0,7 m. Olie rørledningen, som vil løbe parallelt med, har kun en diameter på 17 cm. En diameter på 0,7 m er mindre end de rør der indgik i studierne i Alaska og andre tilsvarende studier i Nordamerika og Rusland, men det må formodes, at den generelle virkning vil være den samme i det mindste for kalve. Det er også den erfaring fra Nordamerika, at en rørledning placeret langs med en vej med trafik, betyder at rensdyrenes muligheder for at krydse reduceres yderligere, og det vil efter al sandsynlighed også gælde for dyrene i Grønland. Hvis vej og rørledning ved Isua projektet kommer til at udgør en barriere for rensdyrene, vil det få meget alvorlige konsekvenser, også fordi bestanden på hver side isoleres fra den anden, idet korridoren går hele vejen mellem indlandsisen og fjorden. Dette vil kunne ske, hvis der ikke etableres rensdyrpassager. Figur 7.26 Rensdyr simle med lille kalv på vandring gennem Narssarssuaq dalen i slutningen af juni. For at afværge barrierevirkninger af rørledningen og vejen er det derfor besluttet at bygge et antal ramper, der lader rensdyrene vandre over rørledningen. Placeringen af ramperne langs rørledningen er bestemt af (1) de traditionelle veksler, som rensdyrene benytter og som er kortlagt fra luften og jorden i august 2011; (2) en feltundersøgelse af bl.a. områdernes topografi langs den foreslåede ruteføring. Disse ramper, samt trafik programmet som er omtalt ovenfor vil sikre, at rensdyrenes bevægelighed mellem vinter-, sommer-, kælvnings- og opvækstområder ikke vil blive blokeret eller begrænset væsentligt. Erfaringer fra Nordamerika har vist, ramperne skal bygges af grus og være mindst 20 meter brede for at virke effektivt /Child 1973/. En sådan grusrampe over en rørledning er vist på Figur 7.27 og VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

232 Figur 7.27 Opbygningen af en grusrampe til rensdyr Figur 7.28 Visualisering af en grusrampe over en stor rørledning langs en vej. Rampen tillader dyrene at følge en traditionel veksel henover rørledningen Figur 7.29 viser placeringerne langs vejen og rørledings korridoren af de i alt 45 grusramper. Stederne er udvalgt på baggrund af de dyrenes traditionelle veksler, der blev kortlagt fra luften i august 2011, samt på baggrund af observationer på jorden foretaget mellem 2008 og Også floder, søer og dalstrøg er taget i betragtning ved udformningen af rampernes placering. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

233 De 45 grusramper er skrevet ind i projektets lønsomhedsundersøgelse (BFS), og denne afværgeforanstaltning er derved en integreret del af mineprojektets udformning. Figur 7.29 Placeringen af grusramper langs den 105 km lange vej med tilhørende rørledning Konklusion: Havneområdet, den mulige landingsbane og selve mineområdet menes kun at få begrænset eller ingen barriereeffekt for rensdyrenes bevægelser i området Den 105 km lange vej-rørledning fra indlandsisen til fjorden vil udgøre en alvorlig forhindring eller en fuldstændig barriere for rensdyrenes bevægelser på regionalt plan, hvis ikke der etableres ramper, der tillader dyrene at passere. Der er derfor identificeret 45 placeringer, hvor der som en del af etableringen af vej og pipeline vil blive bygget ramper til rensdyrpassage, Barriere effekten som følge af rørledningen er vurderet til Lav, fordi ramperne vil sikre at rensdyrenes bevægelighed mellem vinter-, sommer-, kælvnings- og opvækstområderne ikke er blokeret eller begrænset væsentligt. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

234 Tema: Barriere effekt i driftsfasen som følge af rørledning med 45 ramper til passage Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Lav Definitiv Medium Afværgeforanstaltninger Antallet, placering og designet af ramperne bør justeres hvis resultaterne af det fremtidige moniterings program viser et behov Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Langvarig Lav Definitiv Medium Trafikdrab af dyr Trafik på vejen indenfor projektområdet kan potentielt føre til trafikdrab af dyr. For at reducere denne risiko, vil der blive indført hastighedsbegrænsninger. Dette er særligt vigtigt i den mørke vinterperiode, hvor køretøjernes lygter kan blænde dyr og derved øge risikoen for en påkørsel. Ud fra den begrænsende trafik, trafikplan og konvoj kørsel og med fornuftige hastighedsbegrænsninger vurderes den samlede virkning af trafikdrab til at blive Lav. Tema: Øget dødelighed blandt dyr som følge af trafikdrab Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Langvarig Lav Mulig Medium Afværgeforanstaltninger Der gennemføres fornuftige hastighedsbegrænsninger. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Langvarig Lav Mulig Medium VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

235 7.2.5 Havmiljø og skibsfart I Annex 3 findes der en omfattende beskrivelse af havmiljøet i Godthåbsfjorden med fokus på havpattedyr og havfugle i forhold til skibstrafikken til den kommende havn. I driftsfasen vil skibe om måneden anløbe havnen. På deres vej gennem Godthåbsfjordens hovedarm vil skibene holde sig til den centrale, dybe del. Forstyrrelsen af havmiljøet fra skibsfarten vurderes derfor at blive Lav. En nærmere omtale af de potentielle forstyrrelser fra skibsfarten, findes i kapitel (om forstyrrelser i anlægsfasen). Da antallet af skibe gennem Godthåbsfjorden vil være af samme størrelsesorden som i anlægsfasen, er de forventelige påvirkninger fra forstyrrelse vurderet til at blive de samme. En nærmere omtale af problemstillingen findes i Annex 3. Tema: Forstyrrelse af havpattedyr og havfugle som følge af skibstrafik i driftsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Fjordens hoved arm Mellemlang Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Hold god afstand til havfuglekolonien om sommeren og i det omfang det er muligt til flokke af overvintrende havfugle; Hold lav fart i fjorden. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Fjordens hoved arm Mellemlang Lav Definitiv Høj Terrestriske habitater Etablering af infrastruktur i forbindelse med havnen, procesanlægget, den fremtidige landingsbane og vejen fra havnen til minen, vil indebære tab af terrestriske habitater (levesteder til lands), inklusive vegetation. Tabet af terrestriske levesteder i forbindelse med anlægsarbejdet er omtalt i kapitel Infrastrukturen i havneområdet, ved procesanlægget, den fremtidige landingsbane og vejen fra havnen til minen vil tilsammen lægge beslag på 210 ha., hvoraf hovedparten i lavlandet er vegetationsdækket (forarbejdningsanlæg 25,5 ha; havneområdet 13,5 ha; eventuel fremtidig landingsbane 3 ha; vej 168 ha) VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

236 Tabet af terrestriske levesteder er lille, set i forhold til omgivelsernes størrelse og i et regionalt perspektiv. Tabet vil desuden overvejende være midlertidigt, da vegetationen vil vende tilbage, efter at minen er lukket, og det meste af infrastrukturen er fjernet. På den baggrund vurderes betydningen af tabet af terrestriske levesteder som Meget Lav. Da de terrestriske levesteder, der vil blive påvirket i hovedsagen er de samme som i anlægsfasen, vil der blive tale om de samme afværgeforanstaltninger. I øvrigt henvises der til 6.2.4, hvor der er en omtale af hvilke terrestriske levesteder, der er særligt følsomme over for påvirkninger fra mineprojektet. Tema: Tab af levesteder til lands i driftsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Langvarig Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Minimer beslaglæggelse af arealer med vegetation dække Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Langvarig Meget Lav Definitiv Høj Ferskvandshabitater Specifikke studier i Sø 750, der vil indgå i projektet som tailingsbassin og tidligere undersøgelser af de nedstrøms gletsjersøer inklusive søen Imarssuaq, har vist, at der ikke forekommer fiskebestande, og at dyre- og plantelivet i disse søer i det hele taget er meget begrænset. De få organismer der er kendt fra søen, er almindelige og udbredte i tilsvarende søer i Vestgrønland. Med undtagelse af Vandforsyningsøen (Sø 792) og tailingsbassinet (Sø 750), vil mineprojektets aktiviteter ikke føre til væsentlige ændringer i den overordnede dynamik i projektområdets søer og vandløb. De aktiviteter, der vil finde sted i forbindelse med Sø 792 og Sø 750 forventes kun at få begrænset betydning for de vandområder, der ligger nedstrøms. Andre steder i projektområdet, hvor veje krydser vandløb og lavninger, vil der blive etableret underløbsrør, hvor vandløbene kan rumme bestande af fiske. Der vil desuden blive bygget egentlige broer over større vandløb to steder, Crossing 1 og Crossing 2. Konklusion. Der forventes ingen væsentlige ændringer i dynamikken og biologien i projektområdets vådområder. Tabet af levesteder i tailingsbassinet vil være begrænset, VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

237 fordi søen, der ligger ved indlandsisen, har et meget begrænset biologisk indhold. På den baggrund vurderes betydningen af tabet af ferskvandsområder til: Meget Lav. Tema: Tab af levesteder i ferskvand i driftsfasen Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Langvarig/permanent Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Der sikres god vandgennemstrømning, hvor der etableres underløbsrør i vandløb med fisk Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projektområdet Langvarig/permanent Meget Lav Definitiv Høj Marine habitater I havneområdet vil der blive opført to kajanlæg af betonfundamenter. Det vil indebære et mindre tab af marine levesteder i tidevands-zonen. Ved den nordlige del af havneområdet består kysten af stejle klipper, der sandsynligvis er gydeplads for stenbider. Indsejlingen til Taserssuaq bugten er derimod lavvandet. Tidevandszonen i havneområdet er et barsk miljø, hvor kun få arter kan trives. Den øvre sublitorale zone (3-10 m) er en ret divers zone hvor flere arter kan leve og pga. gode lysforhold findes desuden en del havalger. Påvirkningen af havmiljøet i havneområdet i driftsfasen og siden efter nedlukningen, vurderes til at være meget lille, fordi projektet kun vil føre til et meget begrænset tab af lavvandede marine levesteder. Det kan derfor samlet konkluderes, at tabet af levesteder som følge af driften af havnen vil have Meget Lav betydning for områdets marine dyre- og plantesamfund. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

238 Tema: Tab af levesteder i havet i driftsfasen. Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Permanent Meget Lav Definitiv Høj Afværgeforanstaltninger Ingen afværgeforanstaltning mulig, bortset fra at begrænse de områder, der påvirkes så meget som muligt Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Projekt området Permanent Meget Lav Definitiv Høj Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Skibe, der anløber havnen, vil som udgangspunkt tømme ballastvand ud i fjorden, før skibet kan lastes. Specielt de store bulk carriers, som ankommer tomme for at kunne bringe koncentrat ud, er nødt til at tømme store mængder ballastvand ud før lastning. Ballastvand kan indeholde ikke-hjemmehørende organismer, som potentielt kan etablere sig i fjorden. Sådanne organismer kan fortrænge hjemmehørende arter og blive en trussel mod det lokale økosystem. For at minimere risikoen for, at ikke-hjemmehørende organismer bliver introduceret, skal skibene overholde de regler, der er fastlagt af The International Convention for the Control and Management of Ships' Ballast Water and Sediments. Denne internationale konventionen stiller bl.a. krav om, at skibene skal udlede deres ballastvand på åbent hav, eller at vandet før udledning til det marine miljø skal behandles om bord i henhold til en specifik standard ( Regulation D-2 of the Ballast Water Convention ). Der vil blive stillet krav om, at alle skibe der anløber havnen ved Taserârssuk følger disse regler. På den baggrund vurderes risikoen for introduktion af ikke-hjemmehørende arter som: Meget Lav. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

239 Tema: Risikoen for introduktion af ikke-hjemmehørende arter med ballastvand Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Medium Mulig Høj Afværgeforanstaltninger Der efterleves de regelsæt, der er fastlagt i International Convention for the Control and Management of Ships' Ballast Water and Sediments Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Langvarig Meget Lav Usandsynlig Høj 7.3 Menneskets anvendelse af naturen Dette afsnit omhandler de forskellige former for menneskelige brug af projektområdet, herunder tilstedeværelsen af fortidsminder. Disse forhold er alle nærmere behandlet i studiet for samfundsmæssige og sociale virkninger af mineprojektet, Social Impact Assessment /Grontmij 2012/ Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Rensdyrjagt Havneområdet, den fremtidige landingsbane og de dele af vejen mellem havnen og minen, som befinder sig i lavlandet, er traditionelle områder for rensdyrjagt, hvorimod der normalt ikke drives jagt i områderne omkring minen og procesanlægget eller den del af vejen, der ligger i højlandet. Taserârssuk er et populært landgangsområde for jægere, som ofte slår lejr ved bugten i kortere eller længere tid. I driftsfasen vil der ikke være de samme muligheder for at gå i land og etablere lejr ved Taserârssuk. Desuden vil der blive håndhævet en jagtfri zone omkring alle arbejdsområder, af sikkerhedshensyn. Den præcise udstrækning af de jagtfri områder vil først blive fastlagt senere, men forventes at omfatte et område på 1-2 km fra alle anlæg. Den beskrevne begrænsning i mulighederne for landgang og til at slå lejr ved Taserârssuk er af mindre betydning, fordi der findes alternativer på den anden side af Qugssuk bugten. Derimod vil den jagt-fri zone begrænse de områder, hvor der kan drives jagt, og derved evt. også udbyttet. Dette kan igen føre til øget jagttryk i tilgrænsende områder, og til konflikter mellem de jægere, der om har drevet jagt i naboområderne i flere generationer. Problemets nøjagtige omfang kan være vanskeligt at forudse, men på baggrund af de eksisterende indberetninger om lokaliteterne, hvor rensdyr blev nedlagt i , synes de vigtigste jagtmarker at befinde sig længere nord for Godthåbsfjor- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

240 den. Se afsnit 6.3.1, specielt det viste kort med de indberettede lokaliteter for nedlægning af rensdyr i Sæljagt Sæljagt finder sted i Godthåbsfjorden, inklusive ved bugten Qugssuk, hvor havnen skal anlægges. Aktiviteterne i forbindelse med projektet, herunder skibsfarten til Taserârssuk forventes ikke at have væsentlig betydning for sæljagten, undtagen i et mindre område omkring havnen. Fjeldørredfiskeri Fiskeri efter fjeldørred i søer og elve i projektområdet og om sommeren også i fjorden er populært blandt beboere i Nuuk og Kapisillit. Driften af havnen og de øvrige mine faciliteter nær fjorden kan som omtalt indebære begrænsninger i mulighederne for at anløbe og etablere lejr ved Taserârssuk. Derimod vil projektområdets søer og elve, hvor der findes ørreder, ikke blive berørt af projektet. Det kan derfor konkluderes, at bortset fra et mindre tab af mulighederne for at anløbe og etablere lejr, vil mineprojektet ikke påvirke fiskeriet efter fjeldørred i nævneværdig grad Forøget pres på de eksisterende ressourcer Behandling af evt. konflikter i forhold til andre anvendelser af de naturlige ressourcer (så som vand, mineraler, landbrugsland m.v.) indgår i alle VVM er. Da hele Isua området er ubeboet, uden andre miner, industrianlæg, eller jordbrug, vil ressource forbruget til Isua projektet vil ikke kunne føre til ressource konflikter i forhold til sådanne andre aktiviteter Forstyrrelse af fortidsminder I driftsfasen forventes ingen forstyrrelse af fortidsminer. Hvis yderligere anlægsarbejder bliver nødvendige i driftsfasen, vil der gælde de samme forholdsregler, som er beskrevet i Øget adgang til området som følge af etablering af infrastruktur Den infrastruktur der anlægges i forbindelse med projektet, herunder de 105 km vej mellem havnen og minen ved indlandsisen, vil ikke være åben for offentligheden, mens minen er i drift. Projektet vil derfor ikke betyde ændrede afgangsforhold til områdets i minens levetid Medarbejdere og sundhedsaspekter En overordnet strategi for arbejdsmiljø, hygiejne og sikkerhed (Occupational Health, Hygiene and Safety OHHS plan) for mineprojektets ansatte er udarbejdet som en del af lønsomhedsstudiet /BFS, 2012/. Forholdene omkring arbejdsmiljø er behandlet i studiet, Vurdering af Sociale Virkninger ( Social Impact Assessment, SIA ) /Grontmij 2012/. Der henvises til dette studie. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

241 7.3.6 Kumulative virkninger Behandling af evt. kumulative effekter, dvs. virkninger i kombination eller i sammenlægning med andre aktiviteter i området indgår i alle VVM er. Bortset fra traditionel jagt og fiskeri og de få turister, vandrere og videnskabsfolk, som fra tid til anden besøger området vil Isua projektet imidlertid være den eneste menneskelige aktivitet i området. Der forudses på den baggrund ingen kumulative effekter. 7.4 Miljørisikostyring I dette kapitel gives der en kort indføring i principper for vurdering af risiko og til foranstaltninger, der kan afbøde eller afværge miljørisici. De vigtigste miljørisici er olie- og kemikalieudslip til det marine eller terrestriske miljø, enten i form af driftsspild eller som følge af uforudsete hændelser eller ulykker. Disse risici er behandlet i Annex 6, og den følgende introduktion stammer derfra Principper for risikovurdering Risikoen for spild kan opfattes som produktet af sandsynligheden for, at et uheld sker, og konsekvenserne af det pågældende uheld, dvs.: Risiko = Sandsynlighed x Konsekvens Forholdsregler, til at formindske en risiko, kan derfor gå ud på: Forebyggelse: hvor man søger at formindske sandsynligheden for udslip (f.eks. ved adskillelse af sejlruter, brug af lodser, dobbeltskrogede tankskibe, systemer til opdagelse af lækager, opdeling af rørledninger til brændstof og læring fra fejl osv.) Beskyttelse: hvor man søge at formindske konsekvensen af spild (f.eks. reduktion af skader vha. beskyttelsesforanstaltninger og struktureret skadekontrol vha. planlægning og beredskab). Principperne i forbindelse med at reducere et projekts risiko gennem forebyggelse og/eller beskyttelse er illustreret i Figur VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

242 Figur 7.30 Reduktion af risiko kan opnås gennem nedsat sandsynlighed (probability) for uheldet og/eller nedsat konsekvens (concequence) Udslip ved uheld til landarealer eller til ferskvand Olieprodukter Fordelingen af olieforbruget er vist på Figur Figur 7.31 Principper for håndteringen af olie i mineprojektet. De omtrentlige procenter er vist ved tykkelsen af linjerne /Annex 6/. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

243 Som man delvist kan udlede af figuren, må de følgende scenarier anses for at være de mest sandsynlige: Losning af skibe til lagre på land, brud eller utætheder på olietanke, udslip fra rørledning og spild fra transport med køretøjer. Som beskrevet i Kapitel 4 er de anlæg og de procedurer, der skal anvendes ved losning, designet med indbyggede foranstaltninger til at forebygge udslip. Ligeledes vil brændstoftankene stå i særlige tankindeslutninger af omgivende jordvolde, med en impermeabel foring, som vil kunne tilbageholde selv større udslip. Desuden vil tankvogne blive påfyldt i lignende sikkerhedsområder og efter en række procedurer, der vil virke forebyggende mod spild og andre risici. Størstedelen af dieselolien vil løbende blive pumpet via rørledningen fra lageret i havnen til lageret ved procesanlægget. Det vil være en stålrørsledning med en diameter på 150 mm, der vil løbe parallelt med produktrørledningen. Dens overvågnings- og kontrolsystemer vil være forbundet med de centrale kontrolsystemer i havnen og i procesanlægget. Kontrolsystemet er udstyret med en alarm for konstatering af en evt. lækage, og systemet vil kunne angive den omtrentlige position for lækagen. Der er installeret blokeringsventiler i rørledningen for hver ca. 10 km samt ved alle vandløbskrydsninger og op- og nedstrøms for hver bro. Dette vil begrænse et værste tilfælde af udslip til 180 m 3. Konsekvenserne for miljøet ved olieudslip kan sammenfattes som følger: Jord og undergrund: Der er ikke gennemført nogen undersøgelser specifikt relateret til mikroorganismer i grønlandsk jord og deres reaktion på olieforurening, men undersøgelser fra andre områder indikerer, at virkningen af en forurening kan være langvarig eller permanent Vandløb og søer: Udslip i ferskvandsøkosystemer kan i princippet medføre en virkning på tilstanden og tætheden af alle hvirvelløse dyr, planter og fisk. Det biologiske liv i de højtbeliggende, gletsjerpåvirkede søer er dog yderst sparsomt pga. af turbiditeten og de hårde levevilkår. Vegetation: Virkningen på den tørre arktiske vegetation vil højest sandsynlig være lokal, men langvarig. I vådområder er den potentielle spredning og følgende forurening af et større område en alvorlig risiko, og vegetationen er her mere følsom end i de tørre områder. Som det kan ses på Figur 5.31 vokser arktiske karplanter kun langs den lavereliggende del af rørledningen. Fra den fremtidige landingsbane og opefter er mosser og laver den dominerende type af vegetations. Disse er begge meget følsomme over for dieselspild. Terrestriske dyr og fugle: Terrestriske spild vil kun påvirke relativt små områder, og det er derfor usandsynligt, at terrestriske dyre og fuglepopulationer vil blive væsentligt påvirket. Procestilsætningsstoffer og andre kemiske stoffer Procestilsætningsstoffer (tilsætningsstoffer til bearbejdning af jernmalmen) og andre kemikalier transporteres i lukkede beholdere, først pr. skib til havnen derpå med lastbil til minen eller de faciliteter, hvor de skal bruges. Stofferne er enten på pulverform eller er flydende. Alle stoffer transporteres i beholdere, som er egnede til losning og transport med lastbil, indtil de er fremme ved den lokalitet, hvor de skal bruges. Generelt er disse beholdere også beregnet til at opbevare stoffer- VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

244 ne i. Dette indebærer, at potentiel lækage og udledning til miljøet bliver mindre sandsynlig. Hvis en lækage skulle finde sted, er det mest sandsynlige sted ved havnen eller ved mineanlægget, hvor der vil være indført nødprocedurer. I tilfælde af lækager vil omfanget være mindre end ved olieudslip. Spild fra produktrørledningen ved uheld Eksportproduktet fra minen er jernkoncentrat, der blandes op med vand for at kunne transporteres som opslæmning gennem rørledningen ned til havneområdet. Rørledningen med dens systemer til kontrol- og opdagelse af evt. lækager er beskrevet i Kapitel 4. Udformningen af rørledningen omfatter desuden sikkerhedsventiler og pumper til at regulere eller stoppe gennemstrømningen. Brud på produktrørledningen er usandsynlige, men hvis de alligevel skulle ske, kan opslæmningen ledes ud i udtømningsbassiner langs strækningen. Disse vil være uforede og udformet så store, at de kan rumme mængder, der svarer til indholdet af den sektion af ledningen, der ligger opstrøms (op til den næste ventil). Væsker og opløste stoffer vil sive ned i jorden, men jernkoncentratet vil efterfølgende kunne udgraves mekanisk. Opslæmningsmaterialet består af % jernkoncentrat. Resten er vand og restmængder af de anvendte procestilsætningsstoffer. Spormængder af andre metaller er meget lav i malmen, og der kan ses bort fra disse. Miljøpåvirkninger ved et udslip anses derfor for at ville være meget lokale, og jernmalm, der er lækket eller dumpet vil kunne læsses på lastbiler og køres til havnen. Vurderinger om spild på land af olie, kemikalier eller opslæmmet jernkoncentrat Spild af olie eller kemikalier kan forekomme langs transportruterne på land, fra losningen af forsyningsskibene til lækager fra opbevaringstanke i mineområdet. De områder, hvor der er størst sandsynlighed for evt. spild, er disse to endepunkter (havneområdet og mineområdet), hvor der kan handles øjeblikkeligt for at afværge virkningerne. De ret begrænsede volumener, der kan være i de enkelte kemikaliebeholdere og tankbiler, vil mindske potentielle udslip og dermed de mulige miljøvirkninger ved uheld under transporten med lastbil. Desuden transporteres mange kemikalier på tørform, hvilket vil mindske spredningen af spildet, så længe udslippet ikke sker i vand. Større brud på olietanke er meget usandsynlige, og tank-bassiner vil forhindre yderligere spredning af udslippet. Brud på olierørledningen er usandsynlige. Skulle de alligevel indtræffe, lukkes der for blokeringsventilerne, der er ved hver tiende km, via et hurtigt reagerende kontrolsystem, hvilket vil sikre, at et evt. spild ikke vil overstige 180 m 3. Overordnet er sandsynligheden for uheld eller ulykker med større følgespild til land eller ferskvand beskeden, men der vil blive udarbejdet beredskabsplaner. Det er mere sandsynligt, at mindre spild forekommer under driften, men effekten vil højst sandsynlig være lokal og relativ let at håndtere. I tilfælde af spild på land vil den mest oplagte måde at håndtere dem på være ved mekanisk fjernelse, muligvis kombineret med enten naturlig eller accelereret in situ nedbrydning (af olie). Procestilsætningsstoffer og produkter vil så vidt muligt forsøges fjernet mekanisk. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

245 Konklusion. Miljøvirkningerne fra spild af brændstof eller procestilsætningsstoffer eller andre kemiske spild på land vurderes at være begrænsede til projektområdet, eller til en smal korridor på et par km rundt om projektaktiviteterne (dvs. til det lokale område). Udslip til vandløb i sommerperioder med høj gennemstrømning, kan dog hurtigt spredes nedstrøms for spildlokaliteten og derved forøge det påvirkede areal, hvis der ikke træffes afværgeforanstaltninger. Miljøpåvirkninger ved spild vil muligvis kunne ses på jord, undergrund, vegetation, dyr og fugle, og nogle af disse påvirkninger vil kunne være langvarige eller mellemlange, før der, helt eller delvist, sker en genopretning. Effekten vil dog ikke eller kun i mindre grad påvirke dyr og fugle på populationsniveau. Det potentielle tab eller forringelsen af terrestrisk habitat pga. forurening er vurderet til at være Lav. Tema: Udslip af olie, kemikalier og produktopslæmning på land Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Mellemlang Middel Mulig Høj Afværgeforanstaltninger Opretholde kapacitet til hurtigt respons langs vejen/rørledningerne. Dette kan omfatte: Responsmateriel, som står pakket i containere som opbevares på alle projektets områder og som parat til at blive sat på lastbiler eller fløjet ud med helikopter. Transportere forurenet sne og is til projektområdet, hvor det kan smelte og løbe gennem vand/olie-separatorer Effektiv tilrettelæggelse af bekæmpelse. Beredskabsplaner og -procedurer. Holder det korrekte udstyr klart og lettilgængeligt. Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Kortvarig Lav Mulig Høj Forurening af marine habitater Omkring m 3 brændstof vil ankomme til havneområdet hvert år med tankskibe, der hver kan fragte op til m 3 brændstof. Kemikalier vil normalt blive fragtet i DWT (dødvægtstonnage) fragtskibe. Den potentielle forurening af Godthåbsfjorden er behandlet i kapitel Hvis alle de maritime sikkerhedsregler m.v. følges og sejlruterne rigtigt udlagt, må sandsynligheden VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

246 for et større havari under driften kunne anses for at være Meget Lav og betegnes om usandsynlig. Skulle sådan en ulykke alligevel ske, kan konsekvenserne for det marine liv inklusiv fugle være signifikante. I kapitel diskuteres det, hvilke marine habitater, der har størst sandsynlighed for at blive påvirket ved udslip af olie og kemikalier, samt den potentielle virkning dette vil have på dyr og planter. Sammenlignet med sandsynligheden for spild ved ulykker forårsaget af skibe, er sandsynligheden for spild ved driftsaktiviteter f.eks. i havnen højere, men konsekvenserne er meget lavere, da mængden af spildt olie ved sådan en hændelse generelt vil være mindre. Årsagerne kan være menneskelige fejl, funktionsfejl i ventiler, brud på slanger etc. Konklusion: Selvom konsekvensen af et stort olieudslip i Godthåbsfjorden under driftsfasen vil kunne blive meget alvorlig, er sandsynligheden for sådan en hændelse meget lav. Der er dog vigtigt at have en effektiv beredskabsplan for at minimere påvirkninger fra en hændelse under drift og især for spild ved uheld i fjorden. Med indøvede beredskabsplaner, der kan bekæmpe olieudslip på alle årstider, vurderes den potentielle virkning på det marine liv i fjorden fra ulykker med kemikalie- eller olieudslip som værende: Lav. Sandsynligheden for spild under drift vil være højere og konsekvenserne lavere. Sikkerheds- og afværgeforanstaltninger er angivet i begge tilfælde, ved implementering af disse anses de samlede risici som Lav. Risiciene for udslip til det marine miljø, under drift, henholdsvis ved evt. uheld eller ulykker, er yderligere beskrevet i tabellerne herunder. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

247 Tema: Spild af brændstof og kemikalier under drift i relation til det marine miljø Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Kortvarig Middel Mulig Høj Afværgeforanstaltninger Korrekte procedurer for lastning og losning af skibe I havneområdet: Korrekt dimensioneret udstyr til bekæmpelse af spild under drift, inklusive at flydespærringer er tilgængelige til skibe, der ligger kaj, samt at der er et stående beredskab af ekstra flydespærringer og olieskimmere Beredskabsplaner og procedurer til opdagelse og bekæmpelse af spild under drift, inklusiv procedurer for spild på havis under drift Hændelses- og sæsonrelaterede beredskabsplaner og -træning Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Kortvarig Lav Mulig Høj VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

248 Tema: Spild af olie og kemikalier ved uheld i relation til det marine miljø Virkning under projektets faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional mellemlang Høj Mulig Høj Afværgeforanstaltninger Gennemføre sejladssikkerheds-analyser Indføre hastighedsbegrænsninger i på sejlads Påbyde lods Adskillelse af sejlruterne Overvågning af isbjerge og isskosser (mindre isbjerge) i sejlrenden ved at sende en helikopter eller hurtiggående båd i forvejen for større skibe Udarbejde beredskabsplaner sammen med myndighederne, inklusiv organisationssamarbejde omkring effektiv bekæmpelse og mulige beredskaber for hændelses-afhængig import af det rigtige udstyr til at kunne håndtere stor-skala spild Beredskabsplaner, der svarer til det mulige omfang af et udslip Etablere beredskab af tilstrækkeligt med udstyr til at dække flere reaktionsmuligheder, f.eks. kan nogle oliespild være egnede til afbrænding med Helitorch, mens andre kræver brug af olieskimmere. Nogle reaktionsmuligheder kan dog kræve nødimport af udstyr, f.eks. ved behov for indsættelse i stor skala af olieskimmere Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Mellemlang Lav Usandsynlig Høj VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

249 8 MILJØVIRKNINGER I FORBINDELSE MED NEDLUKNING AF MINEPROJEKTET Nedlukningen en integreret del af det samlede mineprojekt og dets håndtering af miljøet. Dette kapitel beskriver i kort form de processer og aktiviteter, der hører til nedlukningen, og de miljømæssige vurderinger i forhold til nedlukningsfasen og tiden derefter. 8.1 Rammebetingelser for projektets nedlukning Regelgrundlag Ifølge Grønlands Råstoflov (2009) skal der udarbejdes en nedlukningsplan, der skal godkendes, før udvindingen kan begynde ( 38). Nedlukningsplanen skal anføre de foranstaltninger, der skal sættes i værk, når minedriften ophører, og beskrive hvordan arealerne vil blive efterladt. Planen skal også anføre de foranstaltninger for vedligeholdelse eller overvågning, der kan være påkrævet af hensyn til miljø, sundhed eller sikkerhed. Desuden skal det beskrives, hvordan gennemførelsen af planen er sikret økonomisk ( 43). Nedlukningsplanen skal justeres og opdateres med jævne mellemrum i løbet af projektforløbet. Råstofdirektoratets retningslinjer om udarbejdelse af VVM er anfører, at en VVM skal behandle de kort- og langsigtede miljøeffekter, under og efter nedlukningen af minen. Der er dog ikke givet nærmere bestemmelser om tilgang og indhold for denne behandling Koncept og aktiviteter for nedlukningen Der er der på nuværende tidspunkt ikke gennemført større mineprojekter i Grønland, og der er ikke nogen specifikke retningslinjer for nedlukning af miner. På den baggrund støtter det koncept, for nedlukning, der anvendes i denne VVM, sig til erfaringer fra nedlukning af miner i andre lande, især i det nordlige Canada. Som en del af ansøgningen om udvindingstilladelsen, vil der blive udarbejdet en separat, mere detaljeret plan for nedlukningen. Hovedprincipperne i konceptet er: Materialer over jordoverfladen fjernes fra området (hvorimod betonfundamenter etc., der er under jordoverfladen efterlades) Det lokale miljø reetableres til sin oprindelige tilstand i det omfang, det kan lade sig gøre. De arbejder, der skal udføres i forbindelse med nedlukningen, må ikke skabe unødige yderligere forstyrrelser i området Nedlukningen vil ske trinvist Nedlukningen vil blive tilrettelagt, også med henblik på at minimere behovet for fremtidig vedligeholdelse og overvågning. I kort form omfatter konceptet følgende hovedaktiviteter: VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

250 Nedlukning af det åbne minebrud Det grundlæggende koncept vil være at lade det åbne brud oversvømme, sådan at efterladt gråbjerg og siderne af bruddet så vidt muligt kommer under overløbsniveauet. I almindelighed anbefaler forskellige retningslinjer for nedlukning af miner i arktiske egne, at potentielt syredannende materiale placeres i fordybninger i landskabet, eller i det åbne minebrud, hvor de kan oversvømmes permanent på en naturlig måde. Når driften af minen slutter, og man indstiller dræning og afskæring af tilløb, vil der naturligt strømme vand til minehullet fra afsmeltning af indlandsisen samt via nedbør og evt. via grundvandet. Det åbne brud vil gradvist blive oversvømmet, og der vil opstå ikke-oxiderende forhold for evt. syredannede materialer og overflader. Vandet i bruddet vil med tiden fryse til, og det åbne brud ventes at blive en del af islandskabet og dermed næsten vende tilbage til de oprindelige forhold. Deponeringsområde for gråbjerg. Prøveresultater peger på, at gråbjerg fra Isua projektet er inert, dvs. kemisk inaktivt. I slutningen af driften kan der dog blive tale om bortskaffelse af begrænsede mængder af gråbjerg med en vis kemisk reaktivitet. Depotområdet vil blive udjævnet af sikkerhedsgrunde og for at tilpasse det til topografien i omgivelserne. Depotområde for tailings Konceptet for deponering af tailings gennem hele driftsfasen er at udlede dem til tailingsbassinet, hvor de synker til bunds og vil være permanent oversvømmede. Omgivelserne omkring tailingsbassinet vil blive retableret, så de vender tilbage til den fremtoning, de har i dag. Bygninger og infrastruktur Proces- og mineudstyr, bygninger og andre konstruktioner vil blive fjernet. I de tilfælde, hvor udstyr eller nedrivningsmateriale har en værdi til genbrug eller salg, vil de blive transporteret til havnen, hvor de kan fragtes videre med skib. Nedrivningsmateriale, der ikke udgør nogen miljørisiko, vil blive placeret i det åbne minebrud og blive oversvømmet permanent. Hvor det er nødvendigt vil der ske terrænudjævning på grundarealer hvor disse anlæg har stået. Naturlig afvanding osv. vil blive genetableret i det omfang, det er muligt. Betonfundamenter og -plader vil blive overdækket med lokale materialer, der blev udgravet under anlægsfasen hvorefter man vil udføre den nævnte udjævning. Havnefaciliteter På dette tidspunkt forventes det, at havnefaciliteterne repræsenterer en værdi for den langsigtede udvikling i dette område af Grønland. Hvis det alligevel anses for passende, vil stålkonstruktionerne blive fjernet og området jævnet ud. Rørledninger Rørledningerne vil blive demonteret, og materialerne vil blive transporteret til havnen, hvor de vil blive fragtet videre med skib. Tracéet i terrænet vil blive jævnet ud og efterladt til naturlig reetablering. Veje og den evt. landingsbane Hvis den grønlandske regering til sin tid beslutter, at vejen mellem havnen og minen med fordel kan bevares som en vigtig del af infrastrukturen i denne del af Grønland, kan den forblive der. Hvis ikke, vil alle vandløbsunderføringer fjernes og vandføringen genetableres, men det meste af vejen vil overlades til retablering af de naturlige forhold med tiden. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

251 Adgang til området Der vil blive opsat advarselstegn omkring det lukkede mineområde. Desuden vil der blive etableret sikkerhedsbarrierer i kanten af det åbne brud, i form af volde og stenblokke. Nedlukningsplanen Nedlukningsplanen, som nærmere beskriver disse aktiviteter, vil inddrage de tekniske og miljømæssige forhold. Planen vil nærmere præcisere konceptet og de konkrete målsætninger for nedlukningen, bl.a. for demontering og bortskaffelse af infrastrukturer, retablering af landskaber og økosystemer samt om den langsigtede beskyttelse af vandressourcerne. Desuden vil planen anføre en række indikatorer for en tilfredsstillende gennemførelse af nedlukningsprocessen. Gennem nedlukningsplanen skal det også sikres, at nedlukningen sker rettidigt og på en rentabel og formålstjenlig måde. Planen skal bl.a. foretage et estimat af omkostningerne ved nedlukningen, og der vil blive fastsat passende finansielle foranstaltninger til sikring af, at nedlukningen kan gennemføres ordentligt, uanset hvilke forretningsmæssige omstændigheder der måtte være, når nedlukningen skal ske. Under driftsfasen vil nedlukningsplanen løbende blive gennemgået og revideret i lyset af evt. ændringer i forholdene omkring minen eller ved nye informationer. Omfanget af nedlukningsplanen er skitseret nedenfor i Tabel 8.1. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

252 Isua Iron Ore Project Closure Scope Outline Description CIVIL Removal of fencing, drainage culverts, gates, etc. Main Access Road - removal of bridges, culverts/ rock fills Export Wharf MECHANICAL Mine Primary Crusher Process Plant Tailings CSA Port Mine Dispatch Mine Trucks Refueling Station PIPING Removal Rope Conveyor c/w Transfer Tower Mine Process Plant Building Primary Crushing Pipe racks and Covered Access Corridors/Utilities Process Plant 3110 Stockpile Tailings Reclaiming Tunnels Port Product Thickening Tailings Thickening Slurry Handling System Process Plant Utilities Plant Slurry Storage Tanks Administration Complex Slurry Pumping Station Emergency Center & Guard House Slurry Pipeline Intermediary Slurry Pipeline Valve Station Maintenance & Warehouse Complex Washing Station Port Slurry Pipeline Valve Station Permanent Accommodations Port Slurry Tanks Potable Water Pump Station and Pipeline Fuel Pipeline Raw Water Pump Station and Pipeline Fuel Boosting Pump Stations Electrical Power Generation Boiler House ELECTRICAL & AUTOMATION 3885 Incinerator Mine Diesel Fuel Pumping Station Primary Crusher Fuel Tank Farm Electrical Room Process Plant Diesel Truck Loading & Unloading Station Tailings Diesel Fuel Tank Farm Corridor Plant Slurry Storage Tanks Port Port Slurry Tanks Terminal & Services Facilities OTHER Satellite Control Room and Port Operation Center Loading & Hauling to Port of Nuuk Building and Pads for Thickeners Camp + Camp Catering for Construction 6220 Dewatering Flocculant System Concentrate Transfer Tower Product Storage Building Product Conveying, Stacking and Reclaiming Product Transfer Conveyor Port Utilities Utility Pipe rack Guard House, Custom and Immigration Administration Complex Maintenance & Warehouse Complex Maintenance Workshops Permanent Accommodations Raw Water Pump Station and Pipeline Electrical Power Generation Boiler House Solid Waste Management Fuel Tanks Farm Fuel Pump Station and Dispensing Modules REVENUE to be estimated from recycling/reuse of equipment and material: Structural Steel (including steel bridges) Roofing & Siding Steel Pipe Mechanical Process Equipment Electrical Equipment, wire & cable Permanent Camps Power Plants Tabel 8.1 Liste over nedlukningsaktiviteter VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

253 8.2 Det fysiske miljø Landskab Ligesom i de tidligere faser af mineprojektet kan man ikke undgå visse landskabsforandringer i forbindelse med nedlukningen. Men i det samlede billede vil landskabsforandringerne blive begrænset af nedlukningsaktiviteterne og siden gennem de naturlige processer i landskabet. Den samlede retablering, specielt af vejen og områderne ved minen og havnen, vil i høj grad bero på udformningen af nedlukningsplanen. Nogle landskabsforandringer vil dog aldrig forsvinde, f eks. minebrudet Hydrologi Når driften af minen ophører, indstilles også udtaget af procesvand fra vandforsyningssøen (Sø 792). Desuden ophører overførsel af vand fra produktionsanlægget via produktrørledningen til havneområdet. Også udledning af tailings til tailingsbassinet vil ophøre. Efter driftens ophør og nedlukningen er færdig vil hele afstrømningen fra vandforsyningssøen (Sø 792) fortsætte med at gå til tailingsbassinet (Sø 750). Man bibeholder den afledningsdæmning, der i anlægsfasen blev opført, der hvor der i dag er en opdeling af det vandløb, der afvander Sø 792. På den måde vil al afstrømning fra Sø 792 gå til tailingsbassinet (Sø 750) og dette vand vil på sin videre vej passere overvågningspunktet ved udløbet af tailingsbassinet. Eventuelt kan man, efter at det er sikret, at vandkvaliteten er i orden, alligevel bryde afledningsdæmningen, sådan at afløbet fra Sø 792 igen deler sig. I tailingsbassinet (Sø 750) vil der blive opretholdt en vandstand på mindst 3 meter over det deponerede tailingsmateriale. Vandet vil fortsat have den naturlige turbiditet, der skyldes store mængder af suspenderet materiale i smeltevand fra indlandsisen. Derfor vil vandet være meget uklart, og man vil ikke kunne se det deponerede materiale på bunden. Nedstrøms for tailingsbassinet, (Sø 750) vil vandet, ganske som i dag, blive opblandet i søen Imarssuaq med det uklare gletsjersmeltevand fra de forskellige andre tilløb til Imarssuaq. På den baggrund kan der konkluderes følgende om hydrologien efter mineprojektet: De overordnede hydrologiske ændringer er som omtalt under anlægs- og driftsfasen, begrænset til at al afstrømning fra Sø 792 vil fortsætte til Sø 750. Dette vil ikke medføre store ændringer i hydrologien i området, og hele systemet vil kunne vende tilbage til dets oprindelige tilstand efter nogle få års overvågning. Af væsentlig betydning vil udløbet fra tailingsbassinet hele tiden være den passage, som alle afløb fra det tidligere mineprojekt skal forbi på deres vej nedstrøms. Derfor vil dette afstrømningspunkt i al tid fremover være et vigtigt målepunkt for overvågning og kontrol for evt. udvaskning til ferskvandsmiljøet. Generelt vil alle vandløb uændret fortsætte med at udlede det naturligt uklare vand fra tilløbene til det store gletsjerpåvirkede søsystem. Den biologiske struktur i søsystemet er naturligt tilpasset uklart vand med høje niveauer af suspenderet materiale og vil derfor også i fremtiden være robust overfor eventuelle forandringer i afstrømningen fra det tidligere mineområde. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

254 Gennemløb og stenfyldninger hvor vejen mellem havnen og minen krydser vandløb og lave område vil blive afviklet. De hydrologiske ændringer vil, ligesom under anlægsfasen, være lokale og begrænsede. Samlet er konklusionen, at påvirkningen af hydrologien i området vil være af lokal karakter og af beskeden betydning, altså: Meget Lav Erosion Den overflade, der er tilbage efter nedlukningsarbejderne, vil ikke være udsat for nedbrydning ud over den erosion, der er naturlig for området. Ved krydsninger mellem vandløb og vejen, hvor man gennemløb og stenfyldninger fjernes, vil der dog forekomme helt lokal erosion, især under tøbruddet om foråret, indtil de naturlige vandløb har genetableret sig Vandforsyning og spildevand Udtaget af brugsvand og udledning af spildevand vil aftage under nedlukningsfasen og til sidst ophøre. Miljøvirkningen, der i forvejen er beskeden (jfr. driftsfasen) vil gradvist reduceres, og de to søer vil vende tilbage til en helt naturlig tilstand efter nedlukningen Affald Alle de affaldsordninger der er sat i gang og har fungeret under anlægs- og driftsfasen (forbrænding, indsamling og fragt til genbrug, håndtering af miljøfarligt affald) vil fortsætte gennem nedlukningsfasen. Mod slutningen af nedlukningen vil projektets forbrændingsanlæg vil blive lukket ned, hvorefter der ikke længere vil produceres affald fra området Støj, vibrationer og sprængninger De typer af støj, der vil forekomme under nedlukningsfasen, vil være de samme som under anlægsfasen (se kapitel 6.1.6). Der imødeses dog ikke at skulle udføres sprængninger under nedrivningen af faciliteterne. Ganske som under anlægsfasen vil virkningerne i hvert arbejdsområde blive midlertidige og kortvarige. Samlet vil støjvirkninger være begrænsede under nedlukningsfasen og helt ophøre efter nedlukningen Lys, varme og stråling Nedlukningsaktiviteterne vil formentlig primært blive udført i sommersæsonen, hvor dagene er lange. Virkninger af lys om natten vil blive mindre end under anlæg og drift Støv og luftforurening Der vil ske nogle udslip af støv og luftforurening, nogenlunde svarende til i anlægsfasen. Udledning fra minelastbiler, mobilt udstyr og kraftværker vil ophøre i løbet af nedlukningsfasen, bortset fra den række køretøjer og maskiner der skal bruges ved nedlukningen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

255 8.2.9 Udledning af drivhusgasser Udledning af drivhusgasser vil blive kraftigt reduceret, når driftsfasen slutter, idet både elproduktion og brug af mobilt udstyr udfases. Udledningerne vil ophøre helt, når nedlukningsaktiviteterne er fuldført Depotområder for gråbjerg og for is Nedlukningsproceduren for depotområdet for gråbjerg er beskrevet ovenfor. De geokemiske prøver af gråbjerg opfylder EU s definition af inert affald. De områder, hvor der er deponeret is, vil overgå til den naturlige omsætning af indlandsisen og gradvist falde i med omgivelserne Tailings Tailingsbassinet (Sø 750) vil i al fremtid være fyldt op med tailings, op til 3 meter under vandoverfladen. Geokemiske undersøgelser af tailingsmateriale opfylder EU's definition af inert materiale. Vandkvaliteten ved udløbet af tailingsbassinet efter minedriftens ophør er blevet estimeret og er beskrevet i vurderingen, i Kapitel Afvandingsudløb og -forureningsvirkninger ved havneområdet Udledning fra sedimentationsbassinet vil helt ophøre mod slutningen af nedlukningsfasen, og vintersæsonens isforhold i bugten vil vende tilbage til naturlige tilstande. 8.3 Naturforhold De følgevirkninger på dyre- og planteliv samt habitater, som kan forekomme under nedlukningsfasen, svarer i høj grad til dem, der er beskrevet for anlægsfasen. Dvs. der er i princippet to typer af virkning: Forstyrrelse af dyr og vegetation fra nedtagnings- og transportaktiviteter samt virkning af evt. forurening. Også de konkrete virkninger vil svare til anlægsfasen. Dog vil mange af aktiviteterne formentlig stå på i kortere tid, og derfor forventes det, at nedlukningen vil få færre og mindre virkninger end anlægget af mineprojektet. Der henvises til beskrivelser og vurderinger relateret til anlægsfasen i kapitel Rensdyr Forstyrrelse af rensdyr, andre landpattedyr og fugle Der vil drages omsorg for at undgå forstyrrelser i særligt følsomme områder eller tidsperioder, som for eksempel under rensdyrenes kælvningsperiode og under den forårsperiode, hvor de Grønlandske Blisgæs ankommer. Omhyggelig planlægning af arbejdet, især i korridoren langs vej og rørledninger, kan begrænse disse virkninger. Tilrettelæggelsen vil bl.a. omfatte: Planlægning af arbejdet i relation til årstiderne VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

256 Rådgivning fra en miljø-medarbejder om den konkrete, dag for dag tilrettelæggelse af nedrivningsarbejder og andre aktiviteter, så forstyrrelser af rensdyr og f.eks. Grønlandsk blisgås minimeres Særlig miljø-rådgivning i år med tyndt snedække og tidlig smeltning af sne om hvordan forstyrrelser af rastende blisgæs minimeres i de første tre uger af maj. Løbende regulering, også i nedlukningsfasen, af ansattes og gæsters færden (inkl. snescootere og terrængående køretøjer) uden for arbejdsområdet Med disse forholdsregler forventes det, at virkningen på rensdyr, andre terrestriske pattedyr og fugle vil være: Middel eller Lav Barriereeffekt alf infrastruktur I løbet af nedlukningen vil rørledningerne blive fjernet og vejbanen vil blive udjævnet således, at den passer til det omgivende terræn. De 45 dyrepassager / ramper, der under driftsfasen har afværget barrierevirkning af vejen og rørledningerne, vil blive jævnet ud. Rensdyrenes vandringsmønstre vil vende tilbage til naturlige forhold Trafikdrab af dyr Under nedlukningen vil risikoen for påkørsel af rensdyr og andre dyr svare til under anlægsfasen. Ved afslutning af nedlukningsfasen vil den vil helt ophøre Havmiljø og skibsfart Også skibsfarten vil under nedlukningen svare nogenlunde til anlægsfasen, om end hovedparten af besejlingen i denne fase vil blive udført om sommeren og ikke på de andre tider af året. Forstyrrelserne vil blive de samme som under anlægsfasen og ophøre ved afslutningen af nedlukningen Terrestriske habitater De beskedne tab af habitater under anlæg og drift vil delvist blive genoprettet i nedlukningsperioden. Naturlig genetablering af vegetation vil ske gradvist. I de højest beliggende områder vil det dog ske meget langsomt Ferskvandshabitater De beskedne tab af ferskvandshabitater pga. anlæg og drift vil gradvist blive genetableret ved naturlige processer efter nedlukningen Marine habitater Det lille tab af marine habitater ved anlæg og drift af kajanlæg og skibsfart vil, delvist, genetableres og gradvist vende tilbage til naturlige forhold efter nedlukningen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

257 8.3.8 Indførelse af ikke-hjemmehørende arter Ordninger fra driftsfasen vil fortsætte, så længe det er relevant. Der forventes ikke yderligere virkninger af denne type. 8.4 Menneskets anvendelse af naturen Begrænsninger i lokal udnyttelse (jagt og fiskeri) Virkningerne på menneskers brug af området, m. v. må ventes at svare til forholdene under anlæg og drift. Det drejer sig om restriktioner på jagt, fiskeri og andre aktiviteter nær havnen, vejen mellem havnen og minen samt i mineområdet. Der vil også fortsat kunne være en zone med forbud mod jagt omkring projektområdet. Efter nedlukningen vil disse restriktioner blive revideret ifølge de bestemmelser der træffes af den grønlandske regering Forøget pres på de eksisterende ressourcer Forbruget af lokale ressourcer vil være ubetydeligt under nedlukningen og ophøre efter nedlukningen Forstyrrelse af fortidsminder Der vil ikke forekomme yderligere forstyrrelser af lokaliteter med kulturminder under og efter nedlukningen. Begrænsninger af adgangen til lokaliteter med kulturminder vil blive ophævet ved afslutningen af nedlukningsfasen Adgang til området under og efter nedlukning Havnefaciliteterne, vejen mellem havnen og minen vil forblive lukket for offentligheden under nedlukningsfasen. Efter de to broer og de andre krydsninger af floden er fjernet, vil hele projektområdet igen blive et afsides beliggende naturområde med begrænsede adgangsmuligheder Medarbejdere og sundhedsaspekter Ligesom for anlægs- og driftsfasen henvises der her til OHHS planen og til vurdering af sociale virkninger (SIA) Kumulative virkninger Lige som under anlæg og drift vil Isua-projektet være den eneste menneskelige aktivitet i Isua-området under nedlukningen. Der forudses ingen kumulative virkninger. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

258 8.5 Miljørisikostyring Udslip ved uheld på landarealer eller i ferskvand De foranstaltninger, der er iværksat for at begrænse og afværge virkninger af evt. udslip, vil fortsætte under nedlukningsfasen. Risikoen for oliespild må forventes at svare til anlægsfasen, men risikoen for spild eller lækager af procestilsætningsstoffer vil være mindre end i de tidligere faser, da de mængder, der skal transporteres er meget mindre. Risikoen for spild fra produktrørledningen og olierørledningen vil ophøre, når de er tømt og demonteret. Alle risici for landarealer og ferskvand vil ophøre ved afslutningen af nedlukningsfasen Forurening af marine habitater I skibsbetjeningen af området vil afværgeforanstaltninger til forebyggelse af ulykker, olie- og kemikaliespild, fortsætte gennem nedlukningsfasen. Risici for disse uheld forventes at svare til anlægsfasen, idet dog risici for spild af procestilsætningsstoffer eller farligt affald vil være mere beskeden end tidligere pga. den lille mængde, der skal fragtes. Risikoen vil ophøre ved afslutningen af nedlukningsfasen. VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

259 9 MILJØLEDELSE Miljøledelse er en integreret del af den overordnede projektledelse. Principper, strategier og funktioner for miljøledelsen beskrives udførligt i miljøplanen (EMP en) for jernmineprojektet Isua. Annex 10 til denne VVM indeholder en foreløbig miljøplan, mens der i dette kapitel præsenteres en række principper for projektets miljøledelse. Miljøplanen for Isua projektet vil være et dynamisk dokument, der igennem hele forløbet af mineprojektet vil blive revideret og ajourført. I dette stadium af VVM-processen, er den aktuelle version et udkast, der skal demonstrere rammerne. Før minens anlægsfase, udarbejdes der en opdateret plan (Miljøplan for anlægsfasen af Isua projektet / Isua EMP for the Construction Phase). Isua projektets miljøplan inkl. tilhørende appendixer, er udarbejdet på grundlag af lovgivning, den grønlandske regerings krav til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø, den gældende praksis i internationale finansielle institutioner og anden international praksis. 9.1 Miljøplan i forhold til Isua projektets VVM Formålet med miljøplanen er, at være et dynamisk værktøj med alle de oplysninger, der er relateret til miljøledelse. Det skal give mulighed for at give hurtige svar på miljømæssige spørgsmål eller træffe forholdsregler overfor miljømæssige uheld, evt. nødsituationer (dvs. en beredskabsplan) osv. En række af disse forhold er udpeget og nærmere behandlet, også i forhold til lokalsamfund, medarbejdere, sundhed og sikkerhed, i denne VVM, i vurderingen af sociale virkninger (SIA) og i lønsomhedsundersøgelsen (BFS). Figur 9.1 herunder illustrerer denne sammenhæng. Figur 9.1 Principiel skitse af forholdet mellem miljøplanen, VVM en og faserne i mineprojektet. /Lochner 2005/ VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

260 9.2 Miljøplanens formål, struktur og tilgang Miljøplanen er et dynamisk dokument. Forud for hver delfase af projektet, vil den blive gennemgået, forbedret og opdateret. Den næste version af miljøplanen vil blive udarbejdet før anlægsfasen. Miljøplanen vil følge op på de forholdsregler og foranstaltninger, VVM-processen har udstukket. Overordnet tjener planen følgende formål: Bæredygtighed:... at projektet styres efter bæredygtige principper, der sikrer respekt og hensyn til miljø, miljøbeskyttelse, effektivitet og ansvarlighed, sådan som det fremgår af den grønlandske råstoflov, danske og internationale standarder og London Minings politikker. Overholdelse af regelsæt og betingelser for mineprojektet: at der udføres miljøledelse, effektivt og gennemsigtigt, i overensstemmelse med de miljømæssige krav og betingelser, der udstedes af Råstofdirektoratet for Grønland. Rettidighed: at planer og handlinger opstilles og iværksættes, systematisk og rettidigt. Gennemskuelighed: at ansvar, ressourcer, træningsprogrammer, regelsæt og sikkerhedsrutiner vedvarende er tydeliggjort, iværksættes fra projektets start og løbende forbedres. Engageret ledelse: at forpligtelser, roller og ansvar er klart defineret i almindelighed og desuden i relevante planer, kontrakter med leverandører og andre relevante tekniske dokumenter.. Struktur for Isua projektets miljøplan Miljøplanen omfatter resultaterne fra VVM en samt resultater og tekniske data fra projektplanlægningen, inkl.: Den grønlandske regerings politik, lovgivning og retningslinjer Betingelser nævnt i udvindingstilladelsen og andre tilladelser Lønsomhedsundersøgelsen (BFS) Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM / EIA) Vurdering af sociale virkninger (SIA) Dynamisk tilgang Som et grundlæggende princip vil miljøledelsen løbende foretage revision, opdatering og forbedring, i en iterativ proces, som vist i principskitsen i Figur 9.2. Denne fremgangsmåde sikrer, at man får inddraget de seneste krav til den miljømæssige forvaltning af projektet og den nyeste viden og metoder. Blandt nøgleelementerne i denne proces er: Udvikling og tilpasning af miljøovervågning og -kontrol Opretning af problemer, når de opdages Sikring af permanent beredskab overfor uheld eller ulykker Løbende overvågning og forbedring af procedurer og planer VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

261 Figur 9.2 Principskitse for dynamiske tilgang til miljøledelse. 9.3 Anvendelse af miljøplanen Miljøplanen for Isua projektet omfatter specifikke forvaltningsplaner for en række forskellige forhold. Den omfatter også afsnit om mineprojektets organisation og fordeling af roller og ansvar, uddannelsesprogrammer og et konkret afsnit om beredskabsprocedurer (ERP: Emergency Response Procedures ). Alle medarbejdere, leverandører og underleverandører forpligter sig til at overholde miljøplanen, inklusive de procedurer, regelsæt og andre bestemmelser, der er hører med til disse. Forvaltningsplaner De specifikke forvaltningsplaner specificerer, hver på sit område, foranstaltninger til forebyggelse, justering og afværgelse af uønskede miljøvirkninger, m.v. Specifikationerne omfatter også fordeling af opgaver og fastlæggelse af procedurer. Forvaltningsplanerne beskriver i relation til hvert område: Planens formål Krav til konkrete handlinger og tidsplaner Krav til miljøovervågning, herunder udstyr, standarder, procedurer, kalibrering af apparatur samt tidsplaner Afrapportering, herunder formatet for rapporter, samt tidsplaner herfor VVM af Isua jernmine projektet. August af 286

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) UDARBEJDET FOR LONDON MINING GREENLAND A/S

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) UDARBEJDET FOR LONDON MINING GREENLAND A/S ISUA JERNMINE PROJEKTET VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) UDARBEJDET FOR LONDON MINING GREENLAND A/S MARTS 2013 ENDELIG VERSION Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Denmark Phone + 45 46

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012

ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Denmark Phone + 45 46 30 03 10 Version 5.0 (dansk oversættelse)

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY

Læs mere

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf:

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk Tlf: 7257 7777 VVM-anmeldeskema Bygherren skal, før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen*, udfylde

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Højkol Bæk Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Silkeborg

Læs mere

VVM-screening af grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med separatkloakering af Spentrup

VVM-screening af grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med separatkloakering af Spentrup Randers Spildevand A/S e-mail: mail@randersspildevand.dk Miljø og teknik Virksomhedskontoret Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 8915 1681 jakob.aarup@randers.dk www.randers.dk Den 17. marts 2017 VVM-screening

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Adresse: Søndergade 27, 8740 Brædstrup

Adresse: Søndergade 27, 8740 Brædstrup Basisoplysninger Tekst Kommunens vurdering Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Lovliggørelse af eksisterende kantsikring ved Hopballe Mølle Lovliggørende vandløbsregulering i Grejs Å ved Hopballevej 56,

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Skovrejsning Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr.

Læs mere

Bilag 5. Basisoplysninger. Side 1

Bilag 5. Basisoplysninger. Side 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav

Læs mere

Naturstyrelsen Odense

Naturstyrelsen Odense Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af 2 boringer til

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (journalnummer: SVANA-130-00062)

Læs mere

Se venligst følgeskrivelse til ansøgning.

Se venligst følgeskrivelse til ansøgning. Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Se venligst følgeskrivelse til ansøgning. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre In-situ afværge overfor benzinforurening i det sekundære grundvand. Projektet er beskrevet i

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Basisoplysninger Tekst

Basisoplysninger Tekst Anmeldelsee af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen) Basisoplysninger Projektbeskrivelsee (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse,

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr.

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972

Læs mere

Boring til vandning af dyr i marken. Bo Christensen, Brønderslevvej 241, Østervrå Tlf Brøndborerfirma K.

Boring til vandning af dyr i marken. Bo Christensen, Brønderslevvej 241, Østervrå Tlf Brøndborerfirma K. Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

Bilag 1 Basisoplysninger

Bilag 1 Basisoplysninger Bilag 1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at foretage en udskiftning af et tankanlæg i Radarhoved Skagen, nord for Skagen. Arbejdet med udskiftning

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Naturstyrelsen Odense

Naturstyrelsen Odense Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering

Læs mere

1 - Profilskitse. Hører til journalnummer: 01.16.04-P19-59-15 Udskrevet den 10-07-2015

1 - Profilskitse. Hører til journalnummer: 01.16.04-P19-59-15 Udskrevet den 10-07-2015 1 - Profilskitse Hører til journalnummer: 1.16.4-P19-59-15 Udskrevet den 1-7-215 1 2 - Anmeldeskema efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5, S Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 624 Løgumkloster

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Udskiftning af eksisterende flagstang med en ny flagstang med integrerede antenner. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Telenor A/S,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Projektbeskrivelse fremgår af kort og bevoksningsliste Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Nordrup Menighedsråd Navn, adresse, telefonnr.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 3b

Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 3b Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være

Læs mere

Anmeldeskema. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Skovrejsning

Anmeldeskema. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Skovrejsning Anmeldeskema Bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Basisoplysninger Projektbeskrivelse

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsen. Basisoplysninger

Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsen. Basisoplysninger Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsen Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger,

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

VVM anmeldelse i forbindelse med miljøgodkendelse/anmeldelse

VVM anmeldelse i forbindelse med miljøgodkendelse/anmeldelse Ansvarlig myndighed Haderslev Kommune Indsendt af Ved Havnen 15 6100 Haderslev E-mail: rufo@haderslev.dk Telefon 21178746 CVR / RID CVR:29189757- RID:1285845566527 Indsendt: 18-01-2016 10:37 Ansøgningsnr.:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Etablering af delvis nedgravet betongylletank, indvendigt beklædt med HDPE-lining til opbevaring

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Den eksisterende fælleskloak i Sneppevej og dele af Søndergade i Frederikshavn by udskiftes til separatkloak.

Den eksisterende fælleskloak i Sneppevej og dele af Søndergade i Frederikshavn by udskiftes til separatkloak. Bilag 3 Screening efter VVM-reglerne Forøgelse af eksisterende regnvandsudløb ved Søsportshavnen VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Den eksisterende

Læs mere

Januar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

Januar Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Etablering af anlæg til behandling af bygningsaffald,

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere