DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN
|
|
- Tina Andreasen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN
2
3 Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/ / Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler et etagebyggeri beliggende i Havnegade i Esbjerg. Bygning er en 6-etagers bygning, hvor de tre øverste etager er til kontorareal og de tre nederste er til parkering. I projektet kontrolleres bygningens stabilitet, og udvalgte bygningsdele undersøges. Som adgang til parkeringskælderen opføres en bro fra Havnegade, der er i niveau med den nederste etage med kontorareal, til den øverste parkeringsetage. Udvalgte dele af denne konstruktion undersøges også.
4
5 Forord Dette projekt er udarbejdet af Kasper Nielsen på 7. semester af ingeniørstudiet på Aalborg Universitet Esbjerg. Projektet er lavet som afgangsprojekt. Bagerst i rapporten er appendiks placeret. Indholdet af appendiks har til formål, at underbygge de valg rapporten har foretaget undervejs. Derudover er noget placeret der, hvis beregningsmetoden er anvendt anden steds. Til rapporten hører følgende appendiks og bilag: Appendiks 1: Naturlast. Appendiks 2: Lastopgørelse.. Appendiks 3: Bestemmelse af den vandratte last. Appendiks 4: KBE-bjælke. Appendiks 5: Søjle i P1. Appendiks 6: Broplade 2 hosliggende understøtning. Bilag 1: Geoteknisk rapport. Bilag 2: Bæreevnetabeller fra Betonelement. I rapporten er der anvendt tabeller og illustrationer i form af figurer. Kilden til disse er kun anført i de tilfælde, hvor det ikke er eget materiale. 3/83
6 Indholdsfortegnelse Indledning Statisk projekteringsrapport Byggeriet Bygningsdele Konstruktive principper Brandtekniske forhold Bilag Projektgrundlag Dimensioneringsgrundlag Materialer Fastlæggelse af miljøklasse Laster Lastkombination Statiske beregninger Stabilitet Bestemmelse af den vandrette last Bestemmelse af forskydningscenterets placering Bestemmelse af vridningsstivheden Bestemmelse af vridningsmomenter Fordeling af vandrette laster Undersøgelse af væltning af vægge Glidning for væg 1y Randstringer U-bøjler i længdefugerne Armering i gavlhjørnerne Forankringslængder Opsummering Etagedæk Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne Bjælke ved atrium Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne Søjle i st. etagen Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne Facadeelement Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne /83
7 3.6 Fundamenter Stribefundament under facade Punktfundament under søjler Bro Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Snitkræfter Tværsnittets bæreevne Bjælke og søjle under bro Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Snitkræfter Tværsnittets bæreevne Punktfundament under bro Appendiks Appendiks 1 - Naturlast Naturlast vind Naturlast - sne Appendiks 2 Lastopgørelse Appendiks 3- Bestemmelse af den vandrette last Vandret masselast Vindlast Appendiks 4 KBE-bjælke Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne Appendiks 5 Søjle i P Statisk system Valg af dimension Opgørelse af laster Tværsnittets bæreevne Appendiks 6 Broplade, 2 hosliggende understøtninger /83
8 Indledning Dette projekt bearbejder et nybyggeri i Havnegade i Esbjerg. Rapporten behandler primært bygnings stabilitet og dimensionering af betonelementer og fundamenter. På start tidspunktet for projektet, var det stadig på skitse niveau. Derfor er det vedlagte tegningsmateriale fra arkitekten sparsomt. Stabilitetsanalysen sikrer bygningens stabilitet mod vandrette kræfter, herunder vindlast eller vandret masselast alt efter hvilken der er størst. Dette ved at undersøge væggens stivheder i forbindelse med skivepåvirkning. De bærende betonelementer dimensioneres ud fra en vurdering af, hvilken lastkombination der er værst. Herudfra fastlægges dimensioner på udvalgte bygningsdele. På baggrund af dimensionering udarbejdes to konstruktionsplaner og en fundamentsplan. 6/83
9 1 Statisk projekteringsrapport I den statiske projekteringsrapport bearbejdes konstruktionens placering, art og anvendelse. Efterfølgende vil bygningsdelene og de konstruktive principper blive gennemgået. 1.1 Byggeriet Denne statiske projekteringsrapport behandler et nybyggeri beliggende i 6700 Esbjerg. Figur 1: Placering af byggeriet, og baggrund for at vælge terrænkategori I. Byggeriet er en kombineret bygning på seks etager, hvor de tre øverste etager anvendes til kontor m.v. og de tre etager fungerer som parkeringskælder. På de tre øverste etager med kontorareal er der et atrium placeret centralt i bygningen. Det giver et samlet areal på etagerne på ca m 2, mens de tre nederste etager har et areal på ca m Bygningsdele I dette afsnit beskrives de forskellige bygningsdele, som konstruktionen er opbygget af. Alle etagedækkene og tagdækket har samme dimension, med en højde på 320 mm. Facaderne er sandwichelementer med en bredde på 400 mm. Både dem og de øvrige stabiliserende vægge er præfabrikerede. De stabiliserende vægge har en dimension på 200 mm. Etagedækkene placeres på tværs bygningen, og sætter af på facaden. Centralt i bygningen ligger de af på bjælker. For de tre øverste etager med atrium, gør de det på KBEbjælker, mens der for de øvrige etager anvendes KB-bjælker. Bjælkerne ligger af på betonsøjler, der på de øverste etager har dimensioner 400x400 mm, og 500x500mm for 7/83
10 de nederste. Under søjlen placeres punktfundamenter, mens der anvendes stribefundamenter under facaderne. Som tilkørelses rampe til parkeringskælderens øverste niveau, dimensioneres en konstruktion med betonplader. Pladerne understøttes på tre sider, hvor den ene side ligger af bygningen, en anden side understøttes af en bjælke, imens den tre side forudsættes at kunne støtte af på jorden mod Havnegade. 1.3 Konstruktive principper Sikkerhedsklassen for konstruktionen fastlægges til høj sikkerhedsklasse, som følge af etager antallet. Lasterne der virker på konstruktionen er vindlast, snelast, nyttelast og egenlast. De lodrette naturlaster afleveres lasten til konstruktionen, som en fladelast på taget. Lasterne fordeles på taget, der fører dem ud til de bærende vægge. Dette gøres via pladevirkning i tagkonstruktion. Derefter afleverer væggene lasterne til fundamentet, i form af skivevirkning i væggene. Egenlast og nyttelast overføres på samme måde, som naturlasterne. De vandrette laster, vindlast og vandret masselast, virker ind på facadeelementerne. Der er pladevirkning i facadeelementer, som bevirker at kræfterne overføres til dækelementer. Via skivevirkning i dækelementerne føres lasten videre til de bærende vægge. Væggene aflever derefter kræfterne til fundamentet. I henhold til DS409/Till.1:2003 skal der udarbejdes en vurdering af robustheden. Da konstruktionen hovedsagligt består af sammenhængende vægge og dæk, kan kravet om vurdering af robustheden være overholdt, hvis en række punkter i DS411/Till.1:2004 er opfyldt. Eftersom konstruktionen i dette projekt består af sammenhængende vægge og dæk, vil punkterne blive eftervist i projekteringen. Kravene er dog forstærket for denne bygning i forhold til de angivet i normen, da konstruktionen regnes i høj sikkerhedsklasse. Af de fem punkter, der skal undersøges i forbindelse med robusthed, kontrolleres kun de tre. Det ene af de to krav, der ikke undersøges, foreskriver at en overligger omkring et hul i konstruktive vægge skal armeres således at de kan optage en karakteristisk forskydningskraft på 60 kn og et karakteristisk moment på 60 knm. I rapporten undersøges udelukkende for bæreevnen mellem åbningerne, hvorfor kravet forudsættes opfyldt af leverandøren af elementerne. Ydermere skal der placeres gennemgående lodrette trækforbindelser, der er i stand til at optage en karakteristisk last på 30 kn/m. Dette krav forudsættes ligeledes kontrolleret af element leverandøren. Endvidere dimensioneres den føromtalte bro. Hvorvidt belastningerne hidrørende fra broen på bygningen er dimensionsgivende for de understående facadeelementer kontrollers ikke. Yderligere behandles samlingen mellem broen og bygningen ikke, det forudsættes blot at kræfterne kan overføres fra broen til bygningen. 1.4 Brandtekniske forhold Der vælges ikke at udarbejde en brandteknisk rapport i forbindelse med projektet. 8/83
11 1.5 Bilag Følgende tegninger er vedlagt: Tegning 101: Konstruktionsplan for de tre øverste etager. Tegning 102: Konstruktionsplan for de tre nederste etager. Tegning 103: Fundamentsplan. På fundamentsplanen angives udelukkende de i rapporten bearbejdede fundamenter. Under de øvrige stabiliserende vægge, skal de r ligeledes placeres stribefundamenter. 9/83
12 2 Projektgrundlag I dette afsnit vil forudsætningerne for dimensioneringen blive fastlagt. Herunder redegøres der for valg af materialer, laster, lastkombinationer, samt det bærende og afstivende system. 2.1 Dimensioneringsgrundlag Konstruktionen vil blive dimensioneret efter nedenstående normer og litteratur: DS 409: Norm for sikkerhed på konstruktioner, DS 410: Norm for last på konstruktioner, DS 411: Norm for betonkonstruktioner, DS 414: Norm for murværkskonstruktioner, Betonkonstruktioner efter DS 411: 3. udgave Bygningsberegninger efter DS 409 og DS 410: 1. udgave Montagebyggeri 1, Modulprojektering. Montagebyggeri 2, Skivebygningsstabilitet. Tekniske ståbi, 18. udgave, 6. oplag, Materialer Materialerne til den bærende konstruktion består udelukkende af armeret beton. Herunder anvendes både betonelementer og in situ støbt beton. Eftersom bygningen er seks etager skal den regnes i høj sikkerhedsklasse, hvormed partialkoefficienten γ 0 sættes til 1,10. Ydermere er kontrolklassen skærpet for præfabrikerede elementer, mens den er normal for in situ støbt beton. Dermed skal partialkoefficienten sættes til 1,0 for in situ støbt beton og 0,95 for præfabrikeret. Partialkoefficienterne fremgår af Tabel 1. Konstruktioner, in situ Formel Partialkoefficient Betons trykstyrke og E-modul i armeret beton γ c =1,65 γ 0 γ 3 γ c =1,82 Betons trykstyrke og E-modul i uarmeret beton γ c =2,5 γ 0 γ 3 γ c =2,75 Armeringsstyrker og E-modul γ s =1,30 γ 0 γ 3 γ s =1,43 Præfabrikerede elementer, beregning Betons trykstyrke og E-modul i armeret beton γ c =1,65 γ 0 γ 3 γ c =1,72 Betons trykstyrke og E-modul i uarmeret beton γ c =2,50 γ 0 γ 3 γ c =2,61 Armeringsstyrker og E-modul γ s =1,30 γ 0 γ 3 γ s =1,36 Tabel 1: Partialkoefficienter for in situ støbt og præfabrikeret beton og armeringsstål. Kilde: Eget materiale. De regningsmæssige styrketal for beton og armering beregnes i de respektive afsnit, hvor styrketallet anvendes. 10/83
13 2.3 Fastlæggelse af miljøklasse Kasper Nielsen I denne konstruktion vil facadeelementerne, etagedækkene og alle andre indvendige elementer være opført i passiv miljøklasse, som betegner et tørt miljø, hvor korrosion ikke forekommer. Årsagen til dette er, at facadeelementets regnskærm, dampspærre og isolering beskytter den bærende bagmur mod fugt og frost. For broen sættes miljøklassen til ekstra aggressiv, da den ikke er beskyttet mod naturen. Yderligere er konstruktionen placeret så tæt på et havnebassin, at det vurderes at den med stor sandsynlighed kan risikere at blive udsat for saltvand. 2.4 Laster I dette afsnit vil lasterne virkende på konstruktionen blive beregnet. Følgende laster vil blive beregnet: Egenlast Vindlast Snelast Vandret masselast Naturlasterne er beregnet i Appendiks 1, mens lastopgørelsen fremgår af Appendiks 2. Yderligere er den vandrette masselast bestemt i Appendiks Lastkombination Lastkombinationerne fremgår af lastopgørelsen, og beskrives i de afsnit hvor det findes relevant. 11/83
14 3 Statiske beregninger I dette afsnit undersøges bygningsstabilitet og dimensioneres følgende betonelementer: Etagedæk. Bjælke ved atrium. Søjle i st. etagen. Facadeelement. Fundamenter, herunder stribefundamenter og punktfundamenter. Bro, herunder den ene understøtning og fundament hertil. For hvert af overstående punkt vil følgende fremgangsmåde anvendes, såfremt det er muligt: 1. Fastlæggelse af statisk system. 2. Valg af dimension. 3. Opgørelse af laster. 4. Tværsnittets bæreevne. For dimensionering af KBE-bjælkerne og søjlerne på den nederste parkeringsetager, henvises til hhv. Appendiks 4 og 5. Til dimensionering af konsolbjælkerne og etagedækkene er der anvendt bæreevnetabeller, de fremgår af Bilag 2. 12/83
15 3.1 Stabilitet I dette afsnit undersøges bygningens stabilitet. Dette undersøges ved eftervisning af bygningens modstandsdygtighed overfor vandrette laster. De vandrette laster virkende på bygningen består af vindlast og vandret masselast. Begge laster opgøres, og den værste benyttes. Den vandrette last optages af de stabiliserende vægge i bygningen. Reaktionerne fordeles efter væggenes stivhed, og hermed kan lasterne på de enkelte vægge bestemmes. En enkelt tilfældig vægelement vil blive undersøgt for væltning, knusning og glidning. Til slut vil randfugearmering, ubøjlerne i længdefugerne og armering ved gavlene blive dimensioneret Bestemmelse af den vandrette last I Appendiks 3 er de vandrette last opgjort. Lasterne fremgår af understående figur: Figur 2: Snittegning af konstruktionen påført de vandrette kræfter. Det forudsættes at der placeres spundsvægge mod Havnegade, så konstruktionen ikke påvirkes at jord herfra Bestemmelse af forskydningscenterets placering Kræfterne skal fordeles på de stabiliserende vægge. Dette gøres vha. væggenes inertimoment, idet bygningen er over fire etager. Herefter er det muligt at bestemme fordelingen af kræfterne på de enkelte vægge. Men væggene er forskelligt placeret på de tre øverste etager i forhold til de tre nederste etager. Derfor fås to forskellige placeringer af forskydningscenteret, og to forskellige fordelinger af kræfterne. Plantegning af de to forskellige placeringer fremgår af Figur 3. 13/83
16 12y 13y 14y 15y 16y 17y 18y 19y 20y 21y 12y 13y 14y 1y 4y 1y 4y 8x 1x 2x 6x 7x 8x 1x 2x 6x 7x 2y 5y 2y 5y 3y 6y 3y 6y 7y 7y 3x 8y 9y 5x 4x 10y 3x 8y 9y 5x 4x 10y 11y 11y 22y 23y 24y 25y 26y 32y 27y 28y 29y 30y 31y 15y 16y 17y 18y 19y 25y 20y 21y 22y 23y 24y Figur 3: Tegning af de stabiliserende vægge. Planen til venstre viser placering af vægge på de tre øverste etager, mens af den til højre fremgår placering af væggene på de tre nederste etager. I tabellerne herunder er dimensionerne af væggene og afstandene fra et nulpunkt til hver væg angivet. Herefter er inertimomentet for væggen samt afstanden til nulpunktet multipliceret, summen af det anvendes til at finde forskydningscentrummet. Da forskellen kun er for væggene i y-retningen, medtages ikke værdierne for x-retningen i den nederste af de to tabeller. Væg nr. L [m] B [m] I [m 4 ] y' [m] x' [m] I*y' [m 5 ] I*x' [m] 1y 4,6 0,2 1,62 56,9-92,31-2y 4,1 0,2 1,15 53,4-61,34-3y 4,6 0,2 1,62 49,9-80,95-4y 4,6 0,2 1,62 56,9-92,31-5y 5,8 0,2 3,25 53,4-173,65-6y 5,8 0,2 3,25 49,9-162,27-7y 8,2 0,2 9,19 21,0-192,98-8y 1,4 0,2 0,05 18,5-0,85-9y 1,2 0,2 0,03 18,5-0,53-10y 3,8 0,2 0,91 15,9-14,54-14/83
17 11y 8,2 0,2 9,19 13,8-126,81-12y 1,05 0,2 0,02 70,8-1,37-13y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-14y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-15y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-16y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-17y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-18y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-19y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-20y 2,1 0,2 0,15 70,8-10,93-21y 1,05 0,2 0,02 70,8-1,37-22y 1,05 0,2 0,02 0,0-0,00-23y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-24y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-25y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-26y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-27y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-28y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-29y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-30y 2,1 0,2 0,15 0,0-0,00-31y 1,05 0,2 0,02 0,0-0,00-32y 4,1 0,2 1,15 0,0-0,00 - SUM , ,69-1x 3,3 0,2 0,60-1,6-0,96 2x 3,7 0,2 0,84-5,9-4,98 3x 5,3 0,2 2,48-12,0-29,78 4x 4,7 0,2 1,73-16,0-27,69 5x 5,3 0,2 2,48-20,0-49,63 6x 7,2 0,2 6,22-26,1-162,36 7x 7,2 0,2 6,22-32,0-199,07 8x 7,2 0,2 6,22-0,0-0,00 SUM 26, ,45 Tabel 2: Bestemmelse af inertimoment for de tre øverste etager, samt inertimomentet multipliceret med afstanden til væggen. Væg nr. L [m] B [m] I [m 4 ] y' [m] x' [m] I*y' [m 5 ] I*x' [m] 1y 4,6 0,2 1,62 56,9-92,31-2y 4,1 0,2 1,15 53,4-61,34-3y 4,6 0,2 1,62 49,9-80,95-4y 4,6 0,2 1,62 56,9-92,31-5y 5,8 0,2 3,25 53,4-173,65-6y 5,8 0,2 3,25 49,9-162,27-7y 8,2 0,2 9,19 21,0-192,98-8y 1,4 0,2 0,05 18,5-0,85-9y 1,2 0,2 0,03 18,5-0,53-15/83
18 10y 3,8 0,2 0,91 15,9-14,54-11y 8,2 0,2 9,19 13,8-126,81-12y 12 0,2 28,80 70,8-2039,04-13y 8 0,2 8,53 70,8-604,16-14y 12 0,2 28,80 70,8-2039,04-15y 12 0,2 28,80 0,0-0,00-16y 8 0,2 8,53 0,0-0,00-17y 12 0,2 28,80 0,0-0,00 - SUM , ,78 - Tabel 3: Bestemmelse af inertimoment for væggene i x-retning for de tre nederste etager, samt inertimomentet multipliceret med afstanden til væggen. På baggrund af tallene angivet i de to tabeller, kan placering af forskydningscentrummet bestemmes. Først for y-retning på de tre øverste etager: 1088,69 35,58 30,60 Dernæst for y-retningen i de tre nederste etager: 5680,78 164,15 34,61 Derefter findes den for x-retningen på alle etager: 474,45 26,80 17, Bestemmelse af vridningsstivheden Vridningsstivheden beskriver bygningens modstand mod vridning om forskydningscenteret. Til bestemmelse af vridningsstivheden V benyttes følgende udtryk: Hvor: A xi er arealet af den enkelte vægs udstrækning i y-retningen i [m 2 ]. x i er afstanden i x-retning fra nulpunktet til den enkelte væg i [m]. x FC er afstanden fra nulpunktet til forskydningscentret i x-retning [m]. A yi er arealet af den enkelte vægs udstrækning i x-retningen i [m 2 ]. y i er afstanden i y-retning fra nulpunktet til den enkelte væg i [m]. y FC er afstanden fra nulpunktet til forskydningscentret i y-retning [m]. Bidraget til vridningsstivheden fra hver enkelt væg samt den samlede vridningsstivhed er anført i Tabel 4 og 5. Væg nr. I [m^4] y' [m] I*yi [m 5 ] x' [m] I*xi [m 6 ] 1y 1,62 56,9 1122, y 1,15 53,4 597, y 1,62 49,9 604, y 1,62 56,9 1122, y 3,25 53,4 1691, y 3,25 49,9 1211, /83
19 7y 9,19 21,0 846, y 0,05 18,5 6, y 0,03 18,5 4, y 0,91 15,9 197, y 9,19 13,8 2592, y 0,019 70,8 31, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,154 70,8 249, y 0,019 70,8 31, y 0,019 0,0 18, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,154 0,0 144, y 0,019 0,0 18, y 1,149 0,0 1075, V , x 0, ,6 155,34 2x 0, ,9 117,64 3x 2, ,74 4x 1, ,03 5x 2, ,07 6x 6, ,1 438,47 7x 6, ,10 8x 6, ,00 V ,39 Tabel 4: Afstand fra væggenes tyngdepunkt til forskydningscenteret samt vridningsstivheden, for væggene i y-retning samt væggene i x-retning for de tre øverste etager. Væg nr. I [m^4] y' [m] I*yi [m 5 ] x' [m] I*xi [m 6 ] 1y 1,62 56,9 806, y 1,15 53,4 405, y 1,62 49,9 379, y 1,62 56,9 806, y 3,25 53,4 1148, /83
20 6y 3,25 49,9 760, y 9,19 21,0 1701, y 0,05 18,5 11, y 0,03 18,5 7, y 0,91 15,9 320, y 9,19 13,8 3978, y 28,800 70, , y 8,533 70, , y 28,800 70, , y 28,800 0, , y 8,533 0, , y 28,800 0, , V , Tabel 5: Afstand fra væggenes tyngdepunkt til forskydningscenteret samt vridningsstivheden, for væggene i x-retning for de tre nederste etager Bestemmelse af vridningsmomenter Bygningens stabiliserende vægge er ikke symmetrisk placeret. Dette bevirker at bygningen vil prøve på, at rotere om forskydningscentret ved påvirkning af de vandrette laster. Der skal derfor tilføjes et vridningsmoment om forskydningscentret. Vridningsmomentet beregnes ved følgende udtryk: Hvor: x FC og y FC er afstanden mellem kraftresultantens angrebspunkt og forskydningscentret i x og y-retning. w y og w x er kraftresultanten. Først beregnes afstandene y FC og x FC for de tre øverste etager: 71,2 30,60 5, ,4 2 17,17 0,97 Dernæst bestemmes momenterne i de to retninger. x-retningen: 385 0,97 373,45 y-retningen: 563 5, ,00 Herefter bestemmes det for de tre nederste etager: 71,2 34,61 0, ,99 557,37 18/83
21 3.1.5 Fordeling af vandrette laster Herefter kan reaktionerne på de enkelte vægge bestemmes. Reaktionerne vil bestå af et translationsbidrag og et rotationsbidrag. Til bestemmelsen af reaktionerne benyttes følgende udtryk for hhv. x og y-retningen: Hvor: I er arealet af den enkelte væg i m 2. W er den vandrette last i den pågældende retning i kn. ΣI er summen af væggenes inertimoment i den pågældende retning m 2. M er vridningsmomentet i knm. V er vridningsstivheden m 4. y i - y o er afstanden mellem forskydningscenteret og væggen i m. De beregnede reaktioner er angivet i understående tabeller, hvor den første igen er med værdier i x-retningen og de tre øverste etager i y-retningen, og den anden er med de tre nederste etager. Væg nr. I [m 4 ] y' [m] y' - y0 [m] Fxi [kn] x' [m] x' - x0 [m] Fyi [kn] 1y 1,62 56,9 26,3 17, y 1,15 53,4 22,8 13, y 1,62 49,9 19,3 19, y 1,62 56,9 26,3 17, y 3,25 53,4 22,8 36, y 3,25 49,9 19,3 39, y 9,19 21,0-9,6 162, y 0,05 18,5-12,1 0, y 0,03 18,5-12,1 0, y 0,91 15,9-14,7 17, y 9,19 13,8-16,8 175, y 0,019 70,8 40,2 0, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,154 70,8 40,2 1, y 0,019 70,8 40,2 0, y 0,019 0,0-30,6 0, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, /83
22 26y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,154 0,0-30,6 3, y 0,019 0,0-30,6 0, y 1,149 0,0-30,6 25, SUM 35,58 563, x 0, ,6-16,10 9,11 2x 0, ,9-11,80 12,65 3x 2, ,70 36,38 4x 1, ,70 25,01 5x 2, ,30 35,35 6x 6, ,1 8,40 86,65 7x 6, ,30 84,75 8x 6, ,70 95,10 SUM 26, ,00 Tabel 6: Kræfterne på de enkelte vægge. Væg nr. I [m 4 ] y' [m] y' - y0 [m] Fix [kn] 1y 1,62 56,9 22,3 5,45 2y 1,15 53,4 18,8 3,87 3y 1,62 49,9 15,3 5,49 4y 1,62 56,9 22,3 5,45 5y 3,25 53,4 18,8 10,96 6y 3,25 49,9 15,3 11,00 7y 9,19 21,0-13,6 31,91 8y 0,05 18,5-16,1 0,16 9y 0,03 18,5-16,1 0,10 10y 0,91 15,9-18,7 3,19 11y 9,19 13,8-20,8 32,12 12y 28,80 70,8 36,2 95,48 13y 8,53 70,8 36,2 28,29 14y 28,80 70,8 36,2 95,48 15y 28,80 0,0-34,6 101,93 16y 8,53 0,0-34,6 30,20 17y 28,80 0,0-34,6 101,93 SUM 164,15 563,00 Tabel 7: Kræfterne på de enkelte vægge. Hermed er kræfterne på de enkelte vægge bestemt. 20/83
23 3.1.6 Undersøgelse af væltning af vægge Ved undersøgelse af væggen, bestemmes den virkende kraft ud fra hvilken andel af kraften, den jf. Tabel 6 og Tabel 7, regnes med at optage Væg 1y Væggen 1y undersøges for væltning, knusning og glidning. Væltning om 2. sals dæk, 17, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 0,8 4,6 3,6 5,2/ 68,89 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 31,03 Beregning af trykzonen: 31,03 68,89 0,45 Da længden er 4,6 m, og halvdelen er 2,3 m, ligger trykzonen dermed indenfor væggen. Dernæst kontrolleres det hvorvidt betonen under væggen knuses. Spændingerne under trykzonen bestemmes: /2 68, / ,19 Understopningsmørtelen under elementet har en svagere styrke end selve elementet, endvidere har mørtelen en større partialkoefficient, da den er uarmeret. Der benyttes en understopningsmørtel på 25 MPa med en partialkoefficeient på 2,5, hvormed den har en regningsmæssig værdi på 10 MPa. 10,00 0,19 Hermed er det kontrolleret at væggen hverken vælte eller knuses. Væltning om 1. sals dæk, 17, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 68,89 0,8 4,6 3,6 5,2/ 137,78 21/83
24 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 3,6 17,28 3,6 124,27 Beregning af trykzonen: 124,27 137,78 0,90 Som det var tilfældet før, er der trykzonen igen placeret indenfor væggen. Knusning kontrolleres: /2 137, / ,49 10,00 0,49 Væltning om st. etagens dæk 22/83, 17, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 137,78 0,8 4,6 3,6 5,2/ 206,67 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 3 17,28 3,6 2 17,28 3,6 279,72 Beregning af trykzonen: 279,72 206,67 1,35 Da længden er 4,6 m, og halvdelen er 2,3 m, ligger trykzonen dermed indenfor væggen. Knusning kontrolleres: /2 206, / ,09 10,00 1,09 Væltning om P3 dæk, 5, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 206,67 0,8 4,6 3,4 5,2/ 271,75
25 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 3 3,4 17,28 3,6 2 3,4 17,28 3,6 3,4 5,29 3,4 æ 444,52 Beregning af trykzonen: 444,52 271,75 1,64 Da længden er 4,6 m, og halvdelen er 2,3 m, ligger trykzonen dermed indenfor væggen. Knusning kontrolleres: /2 271, / ,06 10,00 2,06 Væltning om P2 dæk, 5, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 271,75 0,8 4,6 3,0 5,2/ 329,16 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 3 3,4 3,0 17,28 3,6 2 3,4 3,0 17,28 3,6 3,4 3,0 5,29 3,4 3,0 4,84 3,0 æ 604,45 Beregning af trykzonen: 604,45 329,16 1,83 Da længden er 4,6 m, og halvdelen er 2,3 m, ligger trykzonen dermed indenfor væggen. Knusning kontrolleres: /2 329, / ,50 10,00 3,50 23/83
26 Væltning om P1 dæk, 5, , Vægten af den stabiliserende væg: æ 329,16 0,8 4,6 3,0 5,2/ 386,57 Det væltende moment bestemmes: æ 8,62 3,6 3 3,4 3,0 2 17,28 3,6 2 3,4 3,0 2 17,28 3,6 3,4 3,0 2 5,29 3,4 3,0 2 4,84 3,0 2 4,54 3,0 æ 780,00 Beregning af trykzonen: Der placeres trækarmering i en afstand på 2,0 m fra midten, og armeringen forudsættes at kunne optage en kraft på 490 kn. 780,00 386,57 2,02 Da længden er 4,6 m, og halvdelen er 2,3 m, ligger trykzonen dermed indenfor væggen. Knusning kontrolleres: /2 386, / ,90 10,00 6, Glidning for væg 1y I det følgende undersøges for glidning. Glidning opstår når den vandrette kraft bliver så stor at væggen glider på sit underlag. Der skal derfor undersøges for om de vandrette kræfter overstiger friktionskraften under væggen. Der opstilles en betingelse for at væggen ikke glider. Hvor: H er den vandrette kraft, der påvirker væggen i kn. µ er friktionskoefficienten, der sættes lig med 0,5 ved glatte overflader. V d er normalkraften i kn. Først bestemmes den vandrette kraft H. 8, ,28 5,29 4,84 4,54 57,86 Herefter bestemmes egenlasten af konstruktionen multipliceret med friktionskoefficienten. 0,5 386,57 193,29 24/83
27 Det kan hermed eftervises at væggen ikke glider. 57,86 193, Randstringer I randfugerne skal der indlægges en gennemgående randstringer rundt om hele dækkets periferi. Randstringeren dimensioneres efter tre forhold: De vandrette kræfter der påvirker etagedækket. Normkravet om, at skulle være i stand til optage en trækkraft på 30kN/m af dækbredden. Normkravet om, at skulle kunne optage en trækkraft på 80kN. Normkravet om, at skulle kunne optage en trækkraft på 150kN i etagekrydsene. Det øverste forhold ses der bort fra. Det gøres på baggrund af at etagedækket har en kompleks geometri, som følge af atriummet der er placeret centralt i bygningen. Stringermetoden vil være velegnet til den beregning, men da det er den tidskrævende vælges det at dimensionere randstringeren efter de andre forhold, der er normkrav til robustheden af konstruktionen. Da bygningen regnes i høj sikkerhedsklasse, er sandsynligheden stor for at disse to forhold vil være dimensionsgivende Normkrav vedr. 30 kn/m I det følgende undersøges armeringen for en kraft på 30 kn/m af etagedækkets længde, der er et normkrav. Da randstringeren placeres i begge sider af etagedækket, bliver kraften fordelt på begge: 1 30/ 32, Derudfra kan armeringsarealet i facaden bestemmes: Endvidere gælder kravet også for armeringen i gavlen. Der benyttes dækelementer med en bredde på 1,2m, hvormed kraften kan udregnes: 30/ 1, Normkrav vedr. 80 kn Herunder undersøges armeringen for en trækkraft på 80 kn, der er ligeledes er et normkrav: Normkrav vedr. 150 kn Herunder undersøges armeringen for en trækkraft på 150 kn, der er ligeledes er et normkrav: 25/83
28 26/ Kasper Nielsen Dermed kan randstringeren armeringen vælges ud fra overstående beregninger. Som det fremgår skal armeringen i gavlen dimensioneres ud fra normkravet om de 150 kn, mens det ved facaderne er kravet om 30 kn/m, der er gældende. På baggrunden af dette, bestemmes dimensionerne på randstringerne. Ved facaderne vælges 3Y24., I gavlen vælges 2 Y 15:, U-bøjler i længdefugerne Ved normkravet omkring de 30 kn/m er reglerne etageadskillelser skal være armerede svarede til en karakteristisk last på 30 kn/m i hver retning. Dette gælder dermed også for armeringen i længdefugerne. Som tidligere beskrevet har dækelementerne en bredde på 1,2 m, hvormed lasten bliver 36 kn. Denne medfører et armeringsareal på 86 mm 2. Der vælges en Y10 u-bøjle med armeringsareal på 100 mm 2 i hver længdefuge Armering i gavlhjørnerne Til armering i galvhjørnerne vælges at anvende samme armering som ved facaderne. Derfor bliver armeringen 3Y Forankringslængder Herunder vil de forskellige forankringslængder blive bestemt. Det gøres ud fra tabel opslag i Teknisk Ståbi Forankringslængde for u-bøjler i længdefuger Som beskrevet bestemmes forankringslængderne ud fra Teknisk Ståbi. Længden forøges med 50 % efter anbefaling fra Betonelement, dog med en minimumslængde på 1,5. Armeringen er tidligere valgt til ribbestål, hvorfor forankringslængden kan bestemmes ud fra følgende: 1,5 34 ø 1, Dermed bliver længden 1500 mm Forankringslængde for vinkelbøjler i galvhjørner Forankringslængden for vinkelbøjler i gavlhjørnerne dimensioneres ligeledes efter kravet i Teknisk Ståbi. 1,5 34 ø 1, I galvhjørnerne skal der indlægges tværarmering. Der vælges at benytte Y6, og afstanden mellem dem beregnes ud fra følgende: 55 ø 6 55 ø 24 82,5
Eftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Redegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen
1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:
Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Dimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Eksempel på inddatering i Dæk.
Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men
Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
DS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25
BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Projekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Bilag A: Beregning af lodret last
Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende
Afgangsprojekt. Tanja van der Beek
2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side
A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141
Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering
Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12
Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion
Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og
K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons
Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,
Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016
A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2
Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse
Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.
Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009
Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Beregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen
Lodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42
APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING
Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16
Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen
Murprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
B. Bestemmelse af laster
Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og
Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag
2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT
DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff
Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :
BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse
Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt
ApS s nye lager- og kontorbygning afgangsprojekt 06-01-2014 Allan Vind Dato: 06/01-2014 1 Allan Vind Aalborg Universitet Esbjerg Byggeri & Anlægskonstruktion Projekttitel: s ApS s nye lager- og kontorbygning
Eksempel på anvendelse af efterspændt system.
Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15
5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers
Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster
Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast
Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Bilag K-Indholdsfortegnelse
0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6
NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
EN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Sandergraven. Vejle Bygning 10
Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:
Implementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen
Statik rapport Erhvervsakademiet, Aarhus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Klasse: 13BK1B Gruppe nr.: 11 Thomas Hagelquist, Jonas Madsen, Mikkel Busk, Martin Skrydstrup
3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1
3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde
Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd
MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side
Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens
2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S
Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007
Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse
DS/EN DK NA:2013
COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord
DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007
Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode
I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE
Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...
Schöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Når du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel
for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.
Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.
Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet
Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...
Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej Aalborg
Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Praktikprojekt for Kaare Hedegaard 9. semester 2009 Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej
Deformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Kældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Gyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut
Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON
Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 1. GENERELT Fundering udføres i: Funderingsklasse normal: - Alle konstruktioner. Betonkonstruktionerne leveres og udføres i: Kontrolklasse normal: - Alle konstruktioner.
EN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).
Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg
Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)
Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn
Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn HOVEDRAPPORT P5-projekt udarbejdet af gruppe B5-1 ved Aalborg Universitet Esbjerg Titelblad Tema: Titel: Gruppe: Hovedvejleder: Fagvejledere: En kompliceret bygnings
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter