Til samtlige jordbrugere NYT FRA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til samtlige jordbrugere NYT FRA"

Transkript

1 Til samtlige jordbrugere NYT FRA August 2007

2 INDHOLD SIDE Bestyrelsen...1 Nordjysk Landbrug...1 Dyrskuer...1 Dyrevelfærd...2 LandboThy...3 Ændrede markedsvilkår giver udfordringer i hverdagen...3 Sekretariat...4 Nyt fra landdistriktsprogrammet - Så sker der noget!...4 Personalenyt...6 Planter og Miljø...7 Krav til ansøgninger til miljøgodkendelse for ændringer eller udvidelser af husdyrproduktionen...7 Hold afstand til å og bæk...9 Markstakke...9 Natur- og miljøprojekter...10 Tilskud til bæredygtig skovdrift...10 De nye tilskud til læhegn...11 Midtjysk svinerådgivning...12 Scanning...12 Elektronisk sofodring bedre end sit ry...13 Skab værditilvækst i løbeafdelingen...14 Kort videreuddannelse med mange muligheder...16 Økonomi & Jura...17 Landbrugets driftsresultater Fri bil / Firmabil...19 Business Check Kvæg Indtjening kontra privatforbrug...22 Må varebilen bruges privat?...23 Røgfrie arbejdspladser...24 Nyt om skat - fradrag for gaver...25 Fakturering - Nyt i Ø90 Online...26 Schweizerfranc CHF...27 Særligt Dækkende Obligationer (SDO) Hvad så?...28 Bygningsafskrivninger...29 Upersonlig bopælspligt...30 Kvæg...31 Transport af egne dyr...31 Naturpleje - studeproduktion?...31 Foderpriserne er skyhøje få disponeret korrekt...32 Rådgivningstilbud til kødkvæg...33 Heste...34 Bestyrelsen - LandboThy...36 Øvrige adresser...36 Mødekalender...37 Tlf Industrivej Hurup Fax Silstrupvej Thisted Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen

3 BESTYRELSEN Nordjysk Landbrug A lle landbo- og familiebrugsforeninger i Nordjylland har nu organiseret sig i Nordjysk Landbrug. Det vil sige 5 landboforeninger og 3 familiebrugsforeninger. Formændene vil mødes hver anden måned for at diskutere landbrugspolitiske emner og de politiske ting, der rør sig i forhold til det statslige miljøcenter i Aalborg. Der er trods nedlæggelse af amterne stadig mange områder, hvor beslutninger ligger regionalt. Det er også meningen, at landbrugets repræsentant i det regionale vækstforum skal deltage i møderne, når det er aktuelt. Jeg ser frem til et øget regionalt samarbejde med de andre landboforeninger i området og tror på, at det bliver muligt at flytte ting i fællesskab. NORDVEST DATA Ettrupvej Vestervig Tlf: Fax: Storegade 21B 7700 Thisted Tlf: Dyrskuer V i har i bestyrelsen besluttet, at LandboThy bakker 100% op om fællesskuet Thy-Mors, og at det er her, vi har kvægudstillingen fremover. Dyrskuet i Hurup vil næste år blive holdt under et nyt koncept. Vi ser gerne, at hesteudstillingen fortsætter på Hurup Dyrskue. Der er nedsat et udvalg til at komme med forslag til, hvordan vi fremover holder dyrskue i Hurup. Niels Jørgen Pedersen formand LandboThy 1

4 BESTYRELSEN Dyrevelfærd N u er der igen en svineproducent, der har behandlet en gris med medicin fra en forkert flaske. Hos en anden svineproducent, der har 500 søer, var der 5 søer med grove skuldersår, som var under behandling, men de skulle ikke have været behandlet, men aflivet. Hos en tredje svineproducent med 400 søer fandt man 5 smågrise med hævede led som følge af ledbetændelse. Alle eksempler fra det daglige liv som svineproducent. Alle eksempler er meget kriminelle og giver bøder i kr. klassen. Vores erhverv er blevet kriminaliseret Ikke nok med at vi skal tage ansvar for vores egen besætning, men Dansk Landbrug mener også, at vi skal tage ansvaret for naboens handlinger og diverse svinetransporter. Det er en tung byrde, som får mange landmænd til at opgive erhvervet. Vi kan som landmænd ikke tage ansvaret for andres handlinger, men vi skal selvfølgelig gøre vores bedste inden for vores egen besætning. Når man læser aviser og ser DR1, skulle man tro, at dyrevelfærden bliver dårligere og dårligere. I de 27 år jeg har haft svineproduktion, mener jeg tværtimod, at dyrevelfærden er blevet stærkt forbedret. Vi har produktionsdyr, ikke kæledyr. Der vil opstå skader, der vil forekomme skuldersår, og der vil være brokgrise o.s.v. Af genetiske årsager bliver der født omkring 5% brokgrise; er det høj dyrevelfærd og god dyreetik bare at aflive brokgrise? Vi skal som svineproducenter stoppe med at bøje nakken og tage ansvaret for andres handlinger. Jeg vil ikke tage ansvaret på mig, når en landmand opfører sig uansvarligt, eller en vognmand kører for længe med et læs grise. Der er brodne kar i alle erhverv, ikke kun i landbruget. Vi må stoppe den kollektive afstraffelse og skyld. Det er absurd, at vi skal have strammere regler, hver gang en landmand eller en vognmand har lavet en lovovertrædelse. Det ville være det samme som, at hastighedsgrænsen blev sat ned, hver gang der er en, der kører for stærkt. Tanker i sommervarmen. - God høst! Niels Eriksen næstformand LandboThy Forsikringsrådgiver Jørgen Toft Ingeniør Forsikringsrevision Risikovurdering Vurdering af forsikringsbehov forsikringstilbud Skadesopgørelse Styring af skadesudbedring Jørgen Toft Stensgaard - Vorupørvej 243 Hundborg Thisted Tlf Mobil Fax

5 LANDBOTHY Ændrede markedsvilkår giver udfordringer i hverdagen S ommeren er aftagende, og mange er langt med høsten. En høst, hvor udbytterne bestemt ikke topper, men til gengæld er priserne på planteavlsprodukter steget voldsomt. Mange har indgået kontrakter på avlen til priser, som er lavere end de nuværende markedspriser, og ligeså mange har købt dyrt foderkorn hos foderstofleverandøren indtil høst. En konsekvens af de stigende priser er højere foderpriser for alle husdyrproducenter, og dermed en dårligere økonomi med uændrede salgspriser på mælk, kød og skind. Hvad betyder de stigende foderpriser for min husdyrproduktion, og er der andre muligheder? Fortsætter prisstigningerne i de kommende år, eller skal der indgås nye kontrakter på avlen for 2008? Hvilken betydning får de stigende spot-priser på mælk for bedriftens økonomi og for de fremtidige kvotepriser? Er de nuværende så omtalte alternative afsætningskanaler til mælk og svinekød en mulighed? Også på længere sigt? Vil noteringen stige på svinekød pga. de højere foderpriser, og hvornår kommer stigningen? Jordpriserne er steget markant, men har de toppet, er de stagnerende eller måske på vej nedad? Og hvad med renten, som også er steget betydeligt over de seneste par år. Hvad er konsekvenserne ved fast rente, variabel rente, de nye SDO-lån eller måske en finansiering i en udenlandsk valuta? De ændrede markedsvilkår for landbruget kræver nytænkning og omtanke. Vilkårene kan betyde, at tidligere rutiner og fornuftige dispositioner ikke længere er de rigtige ud fra et økonomisk synspunkt. Plejer er måske ikke længere økonomisk korrekt, hvorfor det er vigtigt at være forandringsparate til de nye vilkår. Eksempler på udfordringer, som I kan stå overfor i 2. halvår af 2007 kunne være følgende: De ændrede markedsvilkår kræver jeres stillingtagen til den aktuelle situation på netop jeres bedrift. Det er nærmest umuligt at få fuldt overblik over konsekvenserne, idet vilkårene løbende ændres. Men det er jeres opgave som driftsledere at søge svar og sparring på de mange spørgsmål, som alle kommer til overfladen på grund af de ændrede markedsvilkår. Her kommer LandboThys rådgivere ind i billedet. Det er rådgivernes fornemmeste opgave at hjælpe med sparring og konsekvensberegninger, som kan belyse de fremtidige muligheder for netop jeres bedrift. Det er bedre at få kastet lys over udfordringerne end at famle i mørket. Henrik Hardboe Galsgaard direktør 3

6 SEKRETARIAT Nyt fra landdistriktsprogrammet - Så sker der noget! Demonstrationsprojekter er vejen frem her og nu! Tilskud til fremme af innovation gennem udvikling, demonstration og investering vedrørende det primære jordbrug N u har bekendtgørelsen været i høring, og den endelige bekendtgørelse samt ansøgningsmaterialet forventes i september. Der har været mange spørgsmål til LandboThy vedrørende støtte til investeringer, og investeringslysten er stor, så de 50 millioner årligt på landsplan kan hurtigt få ben at gå på. Fra Direktoratets side vil der ske en prioritering i forhold til effekten på nedenstående indsatsområder. Der er ikke fastsat maksimale beløbsgrænser for tildeling af tilskud til det enkelte projekt, men støttesatsen bliver op til 40-60% for virksomheder afhængig af projekttype. Formålet med ordningen vedrørende det primære jordbrug er at fremme innovative og bæredygtige jordbrugsbedrifter ved udvikling og anvendelse af nye processer og teknologier, herunder miljøeffektive indsatser for at opnå en stærkere konkurrenceevne i jordbrugserhvervet og bevarelse eller skabelse af arbejdspladser i virksomhederne. Indsatsområder og prioriteringer Ved prioritering af projekterne lægges vægt på følgende: 1. Den effekt, som opnås ved en gennemførelse af det enkelte projekt med hensyn til følgende parametre: a) Skabelse og sikring af arbejdspladser. b) Styrkelse af konkurrenceevnen. c) Bidrage til at formindske ammoniakfordampning og lugtgener. d) Bidrage til at formindske næringsstofudvaskning. e) Bidrage til at reducere energiforbrug eller omlægning til grøn energi. f) Bidrage til udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø. 2. Projektets faglige indhold, som skal omfatte mindst ét af følgende indsatsområder: a) Kvalitetsfødevarer. b) Fødevaresikkerhed. c) Økologi. d) Produkters sporbarhed. e) Dyrevelfærd. f) Arbejdsmiljø. g) Miljøeffektive indsatser, herunder miljøteknologi. h) Andre indsatsområder, som efter Fødevareministeriets vurdering væsentligt kan bidrage til at fremme innovation og udvikling i det primære jordbrug. 3. Om projekterne indgår i sammenhæng med lokale tiltag, herunder projekter indstillet af lokale aktionsgrupper, og om projekterne har sammenhæng med andre statslige indsatser. 4. Projektets samlede udgifter og sammenhængen mellem de planlagte aktiviteter og budget. 4

7 SEKRETARIAT Ansøgningsfrister Direktoratet for FødevareErhverv kan anvende årets bevilling i én ansøgningsperiode eller fordele bevillingen på op til fire ansøgningsperioder inden for et finansår. I udkastet lægges der op til en ansøgningsfrist i år pr. 31. oktober. I år lægges der også op til, at der kan tages omkostninger med fra 1. januar Hjælp fra sekretariatet Ønsker du at søge, så meld venligst ind til sekretariatet - så tilbyder vi at udfærdige ansøgningsmaterialet til den første eller en senere runde på baggrund af dit projekt og laver et forslag til demonstrationsdelen (åbent hus, markforsøg, energimålinger, rapportering etc.). Projekttyper Innovationsordningerne vedrører følgende tre forskellige projekttyper: - udviklingsprojekter - demonstrationsprojekter - investeringsprojekter Otto Lægaard virksomhedskonsulent Tilskud til udviklingsprojekter er betinget af, at projektet gennemføres som et samarbejde mellem en primærproducent, forarbejdningsindustrien eller en tredje mand. Det er en betingelse for at opnå tilskud til investeringer, at investeringen er knyttet til resultatet af et gennemført samarbejde om et udviklingsprojekt (det er ikke en betingelse, at projektet skal være gennemført under landdistriktsordningen) eller følges op af et demonstrationsprojekt, som skal gennemføres efter den respektive bekendtgørelse. Der kan søges særskilt om tilskud til enten et udviklings- eller demonstrationsprojekt uden krav om sammenkædning med anden projekttype, og et demonstrationsprojekt kan kædes sammen med et udviklingsprojekt. 5

8 PERSONALENYT Lene Jepsen Houe er pr. 1. juni 2007 ansat i administrationsafdelingen. Lene kommer fra en stilling som sagsbehandler og bogholder hos Nybolig, Hurup. Lene arbejder ud fra kontoret i Hurup og vil beskæftige sig med regnskab og øvrige administrative opgaver Lotte Lundorf Dalgaard er pr. 16. august ansat som regnskabsassistent i afdelingen Økonomi & Jura i Thisted. Lotte afsluttede 15. august sin to-årige elevuddannelse samme sted. Anja Klausen Nielsen er pr. 1. august startet som regnskabselev i afdelingen Økonomi & Jura. Anja har i sommer taget HG-eksamen fra EUC Nordvest. Anja arbejder i den to-årige elevperiode ud fra kontoret i Hurup. NYHED! KLIPNING AF LÆHEGN MED NYT KLINGEHOVED 2,4 m 4 klinger stor rækkevidde AL MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation I/S v/niels & Erik Husted Gisselbækvej Snedsted tlf fax Niels Erik

9 PLANTER OG MILJØ Krav til ansøgninger til miljøgodkendelse for ændringer eller udvidelser af husdyrproduktionen I ndberetningsprogrammet til ansøgning om ændringer af husdyrproduktionen er nu så småt ved at fungere, selvom der stadig forekommer fejl i både beregningerne og udskrifterne, der videresendes til kommunerne. Selve udarbejdelsen af ansøgningen er en stor og tidkrævende proces, som indebærer mange informationer. Til gengæld skal myndighederne ikke have specielt meget tid til behandlingen, hvis alle oplysninger er i orden, og alle regler kan overholdes. For at udarbejde en ansøgning er det nødvendigt, at følgende forhold er afklaret med de relevante fagkonsulenter, så alle relevante oplysninger er tilgængelige, når ansøgningsproceduren startes. Der kræves: En præcis angivelse af den hidtidige produktion og den fremtidige ønskede produktion. En oversigtstegning over det eksisterende produktionsanlæg med angivelse af indretning og staldtype (fuldspaltegulv, skraberanlæg, dybstrøelse o.s.v.) og staldenes ydre mål. En plantegning over den påtænkte bygningsudvidelse eller ændring og angivelse af størrelser, murhøjder, taghøjder og materialer. En præcis angivelse af beliggenhed i forhold til de øvrige bygninger. En præcis angivelse af kapacitet for gødningsopbevaring samt placering af gylletanke og møddingspladser En præcis stillingtagen til fodring med angivelse af den anvendte foderplans gennemsnitsindhold af totalfosfor og totalprotein og det forventede foderforbrug til hver dyregruppe. En præcis angivelse af tekniske tiltag for sikring af miljøforholdene (gylleseparering, lugt og ammoniakreduktion m.m.). En beskrivelse af spildevandsforhold. En beskrivelse af råstofforbrug (vand, olie og energi). Affaldshåndtering. Spildevandsforhold (kloakering, septictank og afledningsforhold). En angivelse af transportomfang til og fra ejendommen. En præcis angivelse af udspredningsarealerne med deres areal og beliggenhed (indtegnes på et kort). Det gælder både ejede, forpagtede og gylleaftalearealer. Arealerne kan kun omfatte de dyrkbare arealer, der kan indgå i gødningsregnskabet. Brakarealer kan kun indgå i det omfang, der kan dyrkes nonfood på arealet. En præcis angivelse af ønsket fremtidig sædskifteplan En præcis angivelse af jordbundstypen, som den er i din markplan. Fosfortal for hver mark, hvis området er belastet af fosfor. Disse skal være under 5 år gamle. Kort over placeringen af dræn i markerne og omkring bygningerne. For nye stalde eller ved gennemgribende renoveringer eller ændringer i bestående bygninger gælder det, at der skal anvendes den bedst tilgængelige kendte teknologi, kaldet BAT-teknologi, som kan mindske lugt og ammoniakbelastningen fra produktionen, så nogle fastsatte krav til den samlede emission fra staldanlægget kan overholdes. Tiltagene omfatter udformning af staldbunden på en måde, så ammoniakfordampningen bliver lavest mulig samt brug af foder, hvor mængden af overskudsprotein er mindsket. 7

10 PLANTER OG MILJØ I ansøgningssystemet er der lagt værdier ind for de forskellige staldtyper og tiltag, så programmet selv kan beregne, om kravene overholdes. På basis af de angivne oplysninger, beregner Skov- og Naturstyrelsens edbprogram virkningerne på det omgivende miljø. Er der ingen problemer i forhold til naboer, byområder og naturområder, kan tilladelsen gives. Særlige tiltag for at nedbringe lugt, kvælstof- og fosforbelastningen Der skal foreligge beregninger for effekten af de forskellige tiltag, hvis der påtænkes anvendt særlige tekniske hjælpemidler til reduktion af lugt og ammoniakudledning fra staldanlægget, eller der påtænkes gylleseparation for at nedbringe det umiddelbare krav til harmoniareal nær bedriften. Da beregningerne på tekniske tiltag er direkte knyttet til staldanlæggets udformning og til fodringen og foderforbruget, er det vigtigt først at have klarhed over disse forhold, før der indhentes beregninger og laves kontrakter på køb af særligt udstyr. Bemærk! For at få en sag hurtigt igennem sagsbehandlingen skal hele det nødvendige harmoniareal kunne anvises i ansøgningen. Skal en fiberfraktion efter separation afhændes på en anden måde, skal det kunne sandsynliggøres, at denne afsætning foreligger. Jørgen Røhrmann miljørådgiver - Koldtvands højtryksrensere - Hedtvands højtryksrensere - Slanger efter mål - Alt i tilbehør - Rengøringsmidler til stalde VI ER TIL AT TALE MED Peter Mortensen Galgebakkevej 6, Hassing 7755 Bedsted Tlf / Fax Tlf. tid

11 PLANTER OG MILJØ Information fra Thisted Kommune: Hold afstand til å og bæk I det dyrkede landskab skal der være en 2 meter bred kant langs de vandløb, som er skabt af naturens egne kræfter. I denne bræmme må man hverken dyrke afgrøder eller pløje og harve jorden. Der skal også være en sådan bræmme langs nogle af de grøfter og kanaler, vore forfædre har gravet. Enge og marker med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten. Men hvis kreaturerne træder bredden så meget ned, at det skader vandløbet, er det klogt at sætte hegn op mindst 1 meter fra kanten. - Er du i tvivl, om der skal være bræmme eller ej, så spørg hos Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen. Sådan måler man afstanden: Sæt en pind i åbreddens øverste kant, hvor den flugter med marken. Her er bræmmens yderste kant mod åen/bækken. Skråningen ned mod vandet tæller ikke med i 2-meters bræmmer. Markstakke I tiden her efter høst ses det en del steder i landskabet, at der bliver etableret markstakke af dybstrøelse. Denne form for opbevaring er lovlig, når disse betingelser er opfyldt: Dybstrøelsen skal være kompostlignende og med et tørstofindhold på mindst 30%. Dybstrøelse skal henligge i stalden eller på en møddingsplads i 3-4 mdr., før det kan anses for at være kompostlignende. Markstakken skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægningen. Markstakke skal overholde samme afstandskrav som stalde og opbevaringsanlæg. En markstak må højest ligge samme sted i 12 mdr. og må ikke placeres samme sted igen før 5 år efter. Kommunen fører tilsyn med bræmmer og markstakke og har pligt til at indberette eventuelle overtrædelser til krydsoverensstemmelse. 9

12 PLANTER OG MILJØ Natur- og miljøprojekter D irektoratet for FødevareErhverv (DFFE) har som en del af landdistriktsmidlerne en bekendtgørelse i høring, der formentlig giver mulighed for at søge om tilskud til natur- og miljøprojekter fra den 1. oktober og frem til 16. november Der gives tilskud til: 1. Planlægning af natur- og miljøprojekter i det åbne land og i skov (herunder konsulentbistand). 2. Etablering af græsningsselskaber med 3 eller flere lodsejere (f.eks. opsætning af hegn, konsulentbistand, etablering af offentlig adgang, herunder parkering og informationsmaterialer). 3. Investeringer i forbindelse med beskyttelse og genopretning af natur eller miljø (f.eks. opsætning af hegn, rydning af arealer og adgang for offentligheden). 4. Jordfordeling (i det små) i forbindelse med gennemførelse af projekter efter punkt 1 og 2. DFFE vil gå efter projekter, der skaber sammenhængende områder. Der gives op til 100% tilskud, og der lægges vægt på synligheden af projektet. Der er tale om en god ordning med begrænsede midler. Det forventes dog, at der bliver tilført flere midler i år 2009 end i år 2007, hvor der er 11 mio. kr. Kontakt LandboThy, Planter og Miljø, hvis du har nogle ideer til projekter. Tilskud til bæredygtig skovdrift S kovejere kan søge Skov- og Naturstyrelsen om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift. Der er flere forskellige ting, du kan søge tilskud til: 1. Udarbejdelse af grøn driftsplan. 2. Foryngelse af nåletræsarealer med hjemmehørende træarter. 3. Særlig drift (f.eks. urørt skov og egekrat). 4. Friluftsliv. En driftsplan for en skov indeholder en beskrivelse af skoven og ejerens driftsformål, en status over træarter og vedmasse (antal m 3 ), et kort over skoven og en beskrivelse af, hvordan skoven skal dyrkes i de næste 5-20 år. En grøn driftsplan er en driftsplan, der har fokus på naturnær skovdrift. Hvis du som skovejer har fået lavet en grøn driftsplan, udløser det et højere tilskud til punkterne 2, 3 og 4. Forhør dig om naturnær skovdrift og tilskuddenes størrelser, hvis du er interesseret. Ansøgningsfristen i 2007 er 1. september, dog 15. september for digitalt indsendte ansøgninger. 10

13 PLANTER OG MILJØ De nye tilskud til læhegn D er er nu igen mulighed for at søge tilskud til etablering af læhegn. Den nye ordning hedder landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Der gives tilskud til etablering af læhegn og andre beplantninger. Formålet er blandt andet biologisk mangfoldighed, forbindelseslinier i landskabet og flere små biotoper i det danske landskab. Formålet er også at etablere naturlige afgrænsninger om tekniske anlæg. Der ydes et tilskud på 40 eller 60% af udgifterne til etableringen. Læhegnene kan være med 1-7 rækker og bestå af træer og buske. Den enkelte beplantning skal være under ½ ha, og der stilles krav om, at mindst 75% af planterne er løvfældende planter. Hvem kan søge? Det kan den enkelte lodsejer. Samtidig kan en forening eller en sammenslutning, der dækker arealer tilhørende mindst 7 lodsejere, også søge. Det er Direktoratet for FødevareErhvervs Miljøkontor i Tønder, der skal have ansøgningen. Den næste ansøgningsfrist er 5. oktober Spørg på landbocentret, hvis du er interesseret. Camilla Ståle Sundstrup planteavlskonsulent 11

14 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Scanning B rugen af ultralydsscanner til drægtighedsundersøgelser af søer har vundet stor udbredelse. Denne teknologi skylder i høj grad sin succes rådgivningstjenesternes udbredte tilbud om scanningsservice. I den nordvestlige del af vort ansvarsområde har insemineringsfonden særdeles velvilligt støttet dette arbejde med anseelige beløb. Af dette bidrag er opnået flere resultater: 1. Der er etableret et vidensgrundlag i rådgivningstjenesten til sikring af velfunderede beslutningsgrundlag hos de besætningsejere, der selv har anskaffet sig udstyret. 2. Scanningen har systematiseret drægtighedskontrollen i adskillige besætninger. 3. Scanningen er en integreret del af rådgivningen omkring: a. Reproduktionsproblemer b. Køb og salg af besætning c. Check, opstart og støtte af/til nye medarbejdere 4. Scanningsservice fra rådgivningstjenesten anvendes primært af énmandsbedrifter med lige rigeligt arbejde til én mand, samt af de store besætninger, der har behov for en løbende sparring med en rådgiver, hvilket foregår ganske fornuftigt hen over scanneren. Mange store besætninger ser også scanningsservicen som et kvalitetsstyringsværktøj i forbindelse med mange og især skiftende ansatte. 6. Har man opnået en stor rutine, er scanning også relevant ved brunstdetektion i besætninger med uregelmæssige brunstforløb. 7. Med den fornødne rutine kan der især hos yngre dyr ved scanning med stor sikkerhed drægtighedsundersøges ned til dag 19. Det er svært at kvantificere gevinsten ved ibrugtagningen af denne teknologi, men der er uden tvivl sparet adskillige spilddage og skuffelser, efter disse ovennævnte muligheder er blevet gjort tilgængelige. Jesper Toft Midtjysk Svinerådgivning I/S Lad vores ekspertise og erfaring inden for landbrugsområdet komme Jer til gode! Kontakt 5. Den motiverede ansatte, især østeuropæiske, ser en god scanning som en anerkendelse af indsatsen. Michael Søndergaard Grete Mærsk

15 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Elektronisk sofodring bedre end sit ry I vores del af landet har elektronisk sofodring (ESF) i mange år haft et temmelig dårligt ry. Der er formodentlig flere grunde til dette; en af dem er, at de første staldsystemer, der blev etableret med ESF, ikke levede op til forventningerne. Der var problemer med sikkerheden omkring separering, og den optimale stiindretning var heller ikke på plads. Desuden var der problemer med holdbarheden af øremærkerne. Systemet har også lidt under, at kun ganske få rådgivere har haft den nødvendige viden for at kunne rådgive om det. Disse problemer er efterhånden løst, og ESF fremstår nu sammen med en boks pr. so systemet som de bedste systemer til løsgående søer. I Danmark findes der 5 firmaer, der forhandler systemet, hvoraf de to sidder på langt den største del. Der er ofte stor forskel i både pris og anbefalinger fra de enkelte firmaer. Dansk Svineproduktion har lige afsluttet en firmaafprøvning af de enkelte stationer. I den findes der nyttig viden om deres svagheder og styrker. boks pr. so. Transponderne m.v. koster nogenlunde det samme som det ekstra inventar til en boks pr. so. Men man sparer temmelig mange m 2 i ESF-stalde. Der skal bygges 1 til 1,5 m 2 mindre i forhold til stalde med en boks pr. so, hvilket vil sige en besparelse på mellem kr og pr. stiplads. ESF giver mulighed for individuel fodring. Man kan sætte søerne på en kurve, der passer til deres huld, og derved få søer i mere ensartet huld, når de kommer i farestalden. I andre løsdriftssystemer er det i praksis holdvis fodring. Desuden er søerne i ESF-system løsgående hele tiden med de fordele og ulemper, det giver. Systemet indebærer også nogle ulemper, som ikke skal forbigås. Systemet kræver mere indlæring både hos folk og fæ. Søerne skal oplæres i at bruge systemet, og det kan godt kræve nogen tålmodighed, især i starten. Personalet skal også lære at bruge systemet, det tager længere tid at sætte nye folk ind i, hvad systemet indebærer. Endelig kræver det en del disciplin med hensyn til eftersyn af søerne. Alle søer er jo ikke på benene på en gang. Der kan blive søer væk i systemet. Desuden har udviklingssamarbejdet mellem de lokale svineproduktionskontorer, Landskontoret og Dansk Svineproduktion resulteret i en manual (ESF-management), hvori den væsentligste viden om ESF er samlet. Midtjysk Svinerådgivning kan tilbyde rådgivning i brugen af ESF, hvilket bl. a. indebærer tjek af foderstationerne, oprettelse af de rigtige foderkurver og fuld udnyttelse af systemet. Fordelene ved ESF er flere. Systemet er væsentligt billigere end systemet med en Grundlæggende skal man vælge det system, man har mest lyst til, men ESF bør overvejes på lige fod med andre systemer. Niels Chr. Dørken Midtjysk Svinerådgivning I/S 13

16 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Skab værditilvækst i løbeafdelingen L øbeafdelingen er hjertet i svineproduktionen. Det er her, de næste mange måneders produktion grundlægges, og således kan vigtigheden af en optimalt fungerende løbeafdeling ikke anfægtes. 30 grise pr. årsso starter i løbeafdelingen Flere svineproducenter opnår at tangere 30 grise pr. årsso, men endnu flere har dog stadig denne fornøjelse til gode. Årsagerne til dette kan følgelig være mange, men kan ofte relateres til ét enkelt område nemlig management. I løbeafdelingen er der mange muligheder for at begå fejl, og det følgende omhandler derfor de hyppigste managementmæssige fejl. Den perfekte løbning Ved naturlig bedækning gennemfører ornen brunstkontrol for at få soen til at udvise stårefleks, hvorved soen signalerer, at hun er i brunst. I takt med at soholdene bliver større, anvendes i stigende omfang KS. Ornens tilstedeværelse i løbeafdelingen har dog fortsat stor betydning, blot er hans opgave reduceret til lugteorne eller stemningsskaber. Dermed er ornens arbejde overdraget til staldpersonalet. Den perfekte løbning starter derfor med en perfekt udført brunstkontrol, hvor ornens berøringer efterlignes. Følg 5-punktsplanen dvs. greb og stød i lyskefolden og flanken, tryk under kønsåbningen, krydsgreb og rideprøven. Brunstkontrollen er vigtig at udføre med omhu, da første forudsætning for, at insemineringen lykkes er, at soen er i brunst, når hun insemineres. Det kan lyde banalt, men som KS-rådgiver oplever jeg ofte, at erkendelse af brunsten opleves som et problem. Derfor er det vigtigt at systematisere arbejdet i løbeafdelingen. Grundlæg nogle gode rutiner og hold fast i disse, til de er gennemarbejdet hos staldpersonalet og fungerer som en naturlig del af arbejdet i løbeafdelingen. En rolig omgang med dyrene betyder ud over det rent dyreetiske aspekt bedre mulighed for en god brunstkontrol, idet en frygtreaktion vil overskygge reproduktionsinstinktet! Brug og opbevaring af sæd Ved brug af KS i besætningen skal opbevaringsfaciliteterne være i orden. Det vil i praksis sige et sædskab, hvor temperaturen kan holdes stabilt på C. Hav altid et max./min. termometer liggende i sædskabet. Udtag af sæddoser fra skabet bør ikke overstige det daglige forbrug. Flamingokassen, som sæden ankommer i, er udelukkende en transportemballage og således ikke egnet til opbevaring! Registreringer af diverse observationer i forbindelse med løbning af et ugehold kan virke omsonst, da det jo er det samme arbejde uge efter uge. Men registreringerne er gode at have, såfremt der på et tidspunkt skulle opstå problemer. For hvem kan huske, hvordan kvaliteten af løbningerne i netop ét bestemt ugehold var, når søerne flere måneder efter kommer til faring? Håndtering af soen efter løbning Minimering af stress i implantationsperioden er vigtig for den efterfølgende drægtighed. Flytning og/eller sammenblanding af søer skal ske umiddelbart efter sidste løbning eller vente 4 uger. I løbeafdelinger med løsgående søer har forsøg vist, at 2 timers ro efter inseminering (søerne låses inde i boksen) har en positiv effekt på faringsprocenten hos de unge søer (1. 3. læg). 14

17 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Se helheden I enhver virksomhed hænger tingene sammen på tværs af forskellige afdelinger. Dette gælder også i svineproduktionen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at optimere management i løbeafdelingen. Drægtighedsstalden og ikke mindst farestalden og de forhold, der tilbydes dyrene her, skal også inddrages, når årsager og disses evt. sammenhæng skal kortlægges. Søernes konstitution efter fravænning har stor betydning for deres efterfølgende reproduktion. Dvs. at fokus skal rettes mod dyrets præstation i den netop afsluttede laktation samt fodring og total foderoptag i diegivningsperioden. Vægttabet skal minimeres mest muligt, og dette sikres bedst ved at tilstræbe et foderoptag på 200 FEsv. Rekruttering af avlsdyr Poltene er fremtidens søer og dermed en meget vigtig ressource. De behandles dog ofte som et ganske ordinært slagtesvin bestemt til at ende sine dage ved 5 mdr. alderen. Polte opleves ofte som besværlige, fordi det kan være vanskeligt at erkende det rigtige løbetidspunkt. Dette resulterer ofte i, at besætningens nyeste orne ofte som den eneste pga. hans størrelse - får til opgave at løbe stort set alle polte. Udtagning og analyse af sædprøver er anbefalelsesværdigt, men ofte en overset mulighed. De få kroner, som i første omgang spares, er et forsvindende lille beløb i forhold til, hvad tomme søer koster! Succes Egentlig er hemmeligheden bag succes i løbeafdelingen ikke så stor. Det handler kort og godt om kontinuitet. Det handler således ikke om at finde det mest eksotiske mirakelmiddel, som ifølge producenten kan løse ethvert problem, men om gode, gennemarbejdede rutiner samt hårdt arbejde. Det er de små ting, som gør forskellen. Essensen af ovenstående er derfor: Hop ikke over, hvor gærdet er lavest - som i mange andre henseender, så går den nemme løsning heller ikke an her. Laura Lundgård Jensen Midtjysk Svinerådgivning I/S PENGE TIL UDVIKLING INDEN FOR SVINEPRODUKTION! Svineproducenter og deres medarbejdere i områderne Sydthy, Nordthy og Mors kan indtil 15. oktober 2007 søge støtte til udvikling inden for svineproduktion, herunder forsknings- og forsøgsopgaver, uddannelse og efteruddannelse samt afprøvning/udvikling af ny teknologi vedr. svineproduktion. Ring og få rekvireret ansøgningsskema hos: Insemineringsfonden Att.: Inger Bækkedal NordVest Agro I/S Rådgivning MidtVest I/S Ringvejen 63, 7900 Nykøbing Mors Direkte nr Bemærk, at ansøgningsskemaet skal være Insemineringsfonden i hænde senest 15. oktober

18 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Kort videreuddannelse med mange muligheder I to uger her i sommer har Midtjysk Svinerådgivning haft fornøjelsen af et besøg af jordbrugsteknologi-studerende Helle Høgh. Hun har aktivt deltaget i Hurup-kontorets virke til gensidig inspiration og udvikling. Læs her om hendes baggrund og erfaringer med en aktiv ferie. H vad gør man, når man gerne vil videre inden for landbruget uden at flytte til København? ger, landbrugsskolelærer, fodermester, driftsleder osv. mulighederne med uddannelsen er mange. Jeg valgte at starte uddannelsen til jordbrugsteknolog på Vejlby Landbrugsskole ved Århus for et år siden. Jeg overvejede inden da at søge ind på Landbohøjskolen i København, men havde ligesom mange andre jyder ikke lyst til at bo i storbyen. Jeg har nu midtvejs i uddannelsen selv valgt at tage praktik inden for foderstof og svinerådgivning i min ferie, og det er bestemt et område, der er spændende at begive sig ind på, og hvor der hele tiden sker noget nyt. Hvis din medhjælper, søn eller datter går og drømmer om en sådan uddannelse, kan det varmt anbefales. Uddannelsen til jordbrugsteknolog varer i to år. Man kan bo i Jylland, og bagefter kan man få job som f.eks. rådgiver, sæl- Midtjysk Svinerådgivning siger tak for besøget og ønsker Helle fortsat succes med sin jordbrugsteknologiske uddannelse. Liselotte Schouboe-Madsen KS 16 ORNESTATION MORS Gl. Møllevej Redsted Mors TELEFON TELEFAX Landets største privatejede ornestation...

19 ØKONOMI & JURA Landbrugets driftsresultater 2006 L andscentret i Skejby har på baggrund af oplysninger fra de indberettede årsrapporter lavet en analyse af den økonomiske udvikling på specialiserede bedrifter fra 2005 til Efterfølgende bringes et uddrag af resultaterne fra analysen med hovedvægt på svine- og kvægbedrifter. Til trods for et mindre fald i mælkeprisen opnåede mælkeproducenterne at bibeholde en positiv udvikling i indtjeningen også i Minkavlerne opnåede igen i 2006 meget tilfredsstillende driftsresultater med en begrænset fremgang fra året før. Indtjeningen udviklede sig generelt i positiv retning for de fleste driftsformer i På trods af den positive udvikling i de økonomiske resultater, er indtjeningen dog stadig for lav, målt i sammenligning med alternativ udnyttelse af egenkapital og arbejdskraft. Svineproducenterne oplevede den største fremgang i indtjeningen, hvor især smågriseproducenterne oplevede markant fremgang. Planteavlsbrugene opnåede ligeledes en pæn fremgang i indtjeningen, hvilket var tiltrængt, idet indtjeningen i denne sektor i forvejen lå på et meget lavt niveau. I fjerkræbranchen holdt ægproducenterne niveauet, hvorimod slagtekyllingeproducenterne måtte opleve en betydelig nedgang i resultatet. Stabil udvikling i kvægbruget Der har været en udvidelse i både areal og antal køer samt stigende mælkeydelse på såvel de store som på de mindre bedrifter. Nedgangen i mælkeprisen blev i 2006 på ca. 9 øre, hvilket i regnskaberne er mere end opvejet af en stigning i mælkeydelsen på ca. 200 kg samtidig med stigende afregningspriser på oksekød. Positive besætningskonjunkturer indgår i 2006 i bruttoudbyttet med ca kr. Produktionsgrundlag årskøer årskøer Areal Årskøer Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation og vedligehold Kapacitetsomk. i øvrigt Afskrivninger Resultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansiering Driftsresultat

20 ØKONOMI & JURA Kapacitetsomkostningerne er steget med ca. 8% og 13% i de 2 bedriftsgrupper, hvilket skyldes en kombination af større besætninger og areal kombineret med generelle prisstigninger. Den afkoblede EU-støtte har generelt været stigende, hvilket især skyldes forøgelsen af mælkepræmien med ca. 9 øre pr. kg. Stigende finansieringsomkostninger skyldes især større arealer i forpagtning. Kraftig stigning i svineproducenternes indtjening Både smågrise- og slagtesvineproducenterne oplevede fremgang i indtjeningen i 2006, om end stigningen var langt den største for smågriseproducenternes vedkommende. Produktionsgrundlag søer slagtesvin Areal Årssøer Producerede slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation og vedligehold Kapacitetsomk. i øvrigt Afskrivninger Resultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansiering Driftsresultat Den betydelige økonomiske fremgang skyldes i høj grad et stigende bruttoudbytte, der er fremkommet ved, at smågriseprisen er steget med gns. ca. 30 kr. i Både styk- og kapacitetsomkostninger er for smågriseproducenterne kun steget i begrænset omfang. Der er sket en stigning i både EU-støtte og finansieringsudgifter, hvilket især skyldes større areal. For slagtesvineproducenternes vedkommende er der kun sket en begrænset stigning i bruttoudbyttet på grund af de højere smågrisepriser. Stykomkostningerne stiger forholdsvist mest ved slagtesvineproducenterne, hvilket kan skyldes stigende kornpriser i Kapacitetsomkostninger samt øvrige indtægter og udgifter er hos slagtesvineproducenterne steget moderat i Integrerede bedrifter med både søer og slagtesvin opnåede også en pæn fremgang i indtjeningen i Indtjeningen i denne type bedrift ligger som udgangspunkt et sted midt imellem resultaterne i hhv. smågrise- og slagtesvineproduktionen. Kvægbrugene skubber til strukturudviklingen Sammenlignet med 2005 er der sket en væsentlig forandring i investeringsomfanget. Planteavlerne, de mindre kvægbrugere og de mindste smågriseproducenter har holdt investeringsniveauet stort set uændret i

21 ØKONOMI & JURA De største kvægbrugere har derimod øget investeringsomfanget betragteligt og har i 2006 med gns. investeringer på 2,8 millioner kr. formået at overhale investeringsomfanget hos gruppen af større smågriseproducenter. For svineproducenterne generelt er der i 2006 sket en stagnation i investeringsomfanget hos såvel de store som de mindre producenter. Der ses kun et meget begrænset investeringsomfang hos de mindre slagtesvineproducenter, imens investeringsomfanget hos de store producenter sågar har været faldende fra 2005 til Efter gennemgang af investeringsomfanget i de enkelte produktionsgrene tyder det på, at der er en kraftig strukturudvikling i gang i kvægsektoren hen imod væsentligt større bedrifter, hvorimod investeringslysten for slagtesvineproducenterne er væsentligt mere afdæmpet, og flere af især de mindre bedrifter vælger at føre en nedslidningsstrategi. Gert Damgaard Pedersen økonomikonsulent Fri bil / Firmabil V ærdien af fri bil / firmabil beskattes efter bilens værdi, uanset hvor meget den anvendes til privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 25% af bilens nyværdi indtil kr. og 20% af resten. Hvis bilen er ældre end 3 år ved købet, anvendes den faktiske anskaffelsespris, dog ansættes prisen til mindst kr Er bilen under 3 år ved købet, anvendes bilens nyværdi i det indkomstår, hvori den første indregistrering har fundet sted samt i de to følgende år. Herefter 75% af bilens nyværdi i hver af de følgende indkomstår, dog stadig mindst kr Eksempel 1 Er bilens nyværdi kr er beregningsgrundlaget kr og heraf beregnes så 25% eller kr , der tillægges den personlige indkomst for de første 3 år. Beregningsgrundlaget er efterfølgende 75% af kr , dog mindst kr Eksempel 2 Er bilens nyværdi kr er beregningsgrundlaget 25% af kr og 20% af kr , i alt kr , der tillægges den personlige indkomst. Efter tre år nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af kr eller til kr Henrik H. Christensen økonomikonsulent 19

22 ØKONOMI & JURA Business Check Kvæg 2006 B usiness Check kvæg er opgjort på landsplan for andet år i træk. Lokale landboforeninger har haft mulighed for at indberette regnskabsresultater for de større mælkeproducenter til landscentret, som efterfølgende har samlet tallene og analyseret de fremkomne resultater. Business Check Kvæg 2006 er netop udkommet i et hæfte, som kan erhverves ved henvendelse til LandboThys afdeling for Økonomi & Jura. Nedenstående beskrives i korte træk resultaterne af analyserne. De deltagende bedrifter i Business Check Kvæg 2006 har overordnet forrentet den indsatte kapital lidt dårligere, end det var tilfældet i Business Check Afkastningsgraderne varierer til gengæld væsentligt mindre i år end tilfældet var sidste år. Den gennemsnitlige afkastningsgrad for alle 101 store malkekvægsbedrifter blev på 3,5%. Fordelingen på de enkelte grupper kan ses af nedenstående tabel. Antallet af deltagere er vokset fra 88 sidste år til 101 i år. Nulpunkt og afkastningsgrader fordelt på bedriftstyper Nulpunkt Top 5 Nulpunkt Gennemsnit Afkastningsgrad Top 5 Afkastningsgrad Gennemsnit Konventionel, stor 0,34-0,10 7,9 2,9 race, malkestald (46) Konv., stor race, 0,07-0,08 4,3 2,7 AMS/Karrusel (11) Jersey (21) 0,29 0,04 8,4 4,3 Økologisk (11) 0,17-0,05 5,7 3,6 Med slagtekalve (12) 0,29 0,03 7,8 4,5 Note: Tallet i parentes er antallet af bedrifter i den enkelte gruppe Som det ses af tabellen, blev det bedste top 5 afkast på 8,4 % mens de gennemsnitlige afkast for alle grupper ligger i niveauet 2,7-4,5 %. De bedste afkast blev opnået af besætningerne med slagtekalve og jerseybesætningerne med et gennemsnitligt afkast på omkring 4,5 %, mens de konventionelle bedrifter (stor race) med AMS og karrusel gjorde det dårligst med en gennemsnitlig afkastningsgrad på 2,7 %. Resultaterne for bedrifterne med AMS og karrusel skal dog tages med forbehold, da gruppen ikke er særlig stor. Hvis man ser på nulpunkterne for top 5 bedrifterne i de forskellige grupper, så kan de bedste bedrifter klare et fald i afregningsprisen på ca. 34 øre/kg mælk før resultaterne bliver negative. Ser man på 20 nulpunkterne for de forskellige grupper som gennemsnit, er nulpunktet i niveauet fra -10 øre til 4 øre. Altså kan man ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke tåle fald i afregningsprisen, hvis alle inputfaktorerne skal aflønnes. Den gennemsnitlige afregningspris for 2006 var i følge mejeriforeningen på 2,22 kr. Prisen på 2,22 kr. er et gennemsnit for alle bedriftstyper og mejerier i Danmark. Hvad gør de bedste til vindere? Hvor er det de bedste Business Check deltagere skiller sig ud fra gennemsnittet? Nedenstående tabel giver et overblik over hovedtallene. Med udgangspunkt i en sammenligning af gennemsnittet af de 10 bedste (top 10) og gennemsnittet for alle er det muligt at få et hurtigt indblik i, hvor de bedste skiller sig positivt ud.

23 ØKONOMI & JURA Opdeling af Business Check Kvæg bedrifter - Opgjort pr. årsko resultater Top 10 Alle Difference Antal Køer Antal slagtekalve Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat Afkastningsgrad 9,3 % 3,5 % 5,8 % Bundet Kapital pr. årsko, kr Gennemsnitsbetalt rente 3,5 % 3,9 % -0,4 % Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM, kr. 2,31 2,19 0,12 DB pr. kg. EKM, kr. 1,47 1,23 0,24 Først skal det bemærkes, at top 10 bedrifterne er lidt større end gennemsnittet af alle, og i top 10 har man lidt flere slagtekalve. Bidraget til det væsentlig bedre dækningsbidrag i top 10 stammer fra både en stærkere indtægtsside og lavere omkostninger. De ekstra 8 slagtekalve i top 10 bidrager kun marginalt til det bedre dækningsbidrag. alle. Derimod får de bedste en bedre pris for deres mælk (procentdelen af økologer er lidt højere i top 10 end i gruppen af alle). De 12 øre, som top 10 bedrifterne får mere pr. kg EKM, betyder en merindtægt på bedriftsniveau på ca kr. Samlet set er der noget, der tyder på, at en god mælkepris og god omkostningsstyring ikke overraskende fylder mest, hvorimod ydelsen har mindre betydning. På både kapacitets- og kapitalomkostningssiden er top 10 bedrifterne foran. På kapitalomkostningerne kan de ca. 700 kr. pr. årsko forklares med lavere renteomkostninger, der først og fremmest skyldes lavere kapitalbinding. Interessant er det at se, at ydelsen umiddelbart ikke spiller ind på resultatet her er der kun marginal forskel på top 10 og Henrik Hardboe Galsgaard direktør 21

24 ØKONOMI & JURA Indtjening kontra privatforbrug E n af årsrapportens nøgleposter er konsolideringen. Denne afhænger naturligvis i meget høj grad af indtjeningen; men også andre poster spiller en væsentlig rolle - ikke mindst privatforbruget. Om dette har været (for) stort eller lille, kan der være mange meninger også blandt familiemedlemmer indbyrdes. Og noget entydigt svar gives da heller ikke. Med det formål at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag har vi for året 2006 opstillet en tabel, der viser, hvor stort et beløb lønmodtagerfamilien i Thisted havde til rest efter betaling af terminsydelser, fagforening/a-kasse, personlige forsikringer og skatter. SAMMENHÆNG MELLEM HUSSTANDENS LØNINDKOMST OG REST TIL PRIVATFORBRUG År 2006 Forudsætninger: a) Ægtepar i 30-erne med samme lønindkomst b) 2 fælles børn på henholdsvis 8 og 10 år c) Købt hus i Thisted i 1999 d) Grundlag for ejendomsværdiskat: 1,2 mio. kr. e) I 2005 omprioriteret til et 30-årigt obligationslån f) Ingen indlån eller værdipapirer med hovedstol 1 mio. kr. og pålydende rente 5% - ingen gæld herudover g) Udgift til fagforening / A-kasse for hver af ægtefællerne: kr. h) Ingen private pensionsindbetalinger (i kr.) Lønindkomst AM-bidrag Renteudgifter Fagforening og A-kasse Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst Beskæftigelsesfradrag tilbageført Indkomst- og ejendomsværdiskat Børnetilskud Personlige forsikringer Afdrag Rest til privatforbrug Af tabellen fremgår, at et almindeligt privatforbrug på kr. krævede samlede lønindkomster på kr. Beløbet kunne reduceres til kr., såfremt man nøjedes med at spendere beskedne kr. Et pænt forbrug på kr. nødvendiggjorde derimod en indtjening på kr. eller en månedsløn på næsten kr. til hver af ægtefællerne. Niels Henning Nielsen økonomikonsulent Tabellen henvises i øvrigt til selvstudium. 22

25 ØKONOMI & JURA Må varebilen bruges privat? Klistermærke til varebilen, der må bruges privat ra søndag den 3. juni 2007 skulle der Fsættes et klistermærke på varebiler, der må bruges privat. Har man en varebil på gule plader, må man kun benytte bilen til privat kørsel, hvis der er betalt privat benyttelsesafgift. Klistermærket, der skal placeres på bilens bagrude, viser, at man lovligt kan bruge varebilen til andet end udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Klistermærket sættes på alle varebiler med gule nummerplader, der bruges enten til privat kørsel eller til blandet brug, dvs. både privat- og erhvervskørsel. Ved blandet brug kan varebilens købsmoms ikke fratrækkes i momsregnskabet, heller ikke med den andel varebilen måtte blive benyttet til erhverv. En bil bliver brugt privat, når f. eks: o Bilen bliver brugt til andet end at udføre et arbejde med o Bilen bliver brugt til kørsel mellem hjem og arbejde o Bilen bliver brugt til fritidsformål Ved blandet brug bliver varebilen brugt til såvel privat kørsel som til at udføre et arbejde med. Efter vægtafgiftsloven skal der betales en tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen. Der betales tillægsafgift for privat anvendelse af en varebil både ved hel og blandet privat brug af varebilen. Erhvervsmæssig anvendelse Når der ikke betales en tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsesprisen er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at varebilen på ingen måde anvendes til privat brug. Disse varebiler må ikke og kan ikke bruge klistermærket, og en overtrædelse af denne bestemmelse vil kunne udløse en bøde på kr Endvidere vil en privat anvendelse af sådan en varebil være en overtrædelse af momsloven med krav om tilbagebetaling af den fratrukne moms, en overtrædelse af vægtafgiftsloven samt overtrædelse af de skattemæssige regler (Beskatning efter reglerne for fri bil / firmabil til rådighed). En privat anvendelse og hermed en overtrædelse af reglerne kunne eksempelvis finde sted, hvor varebilen benyttes til at transportere sine børn i vuggestuen, børnehaven eller til skolen. Skattejagt Sidst på efteråret gør SKAT klar til en omfattende kontrol af, om varebilen / firmabilen på gule plader benyttes til privat brug, og i tilfælde af snyd kan det blive en meget dyr affære, lyder det fra SKAT. Firmabiler Virksomheder med firmabiler på gule plader, hvor købsmomsen er fratrukket fuldt ud, må ikke benyttes til privat kørsel. Erling Gramstrup økonomikonsulent 23

26 ØKONOMI & JURA Røgfrie arbejdspladser D FAKTA OM TOBAK liv hvert år Mange har den opfattelse, at rygning nok er sundhedsskadeligt, men at det er på linie med fast food og sodavand. Virkeligheden er, at danskere dør hvert år af rygning, og at rygere i gennemsnit lever 10 år kortere end dem, som er røgfrie. Hver anden ryger dør af sin rygning. Passiv rygning Hver 3. udsættes for røg på arbejdet. Hvert år dør 47 personer og personer indlægges alene som følge af passiv rygning på arbejdspladsen. Skattefradrag for rygeafvænning Selvstændige Der er indført fradrag for udgifter til rygeafvænning for landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende samt disses eventuelle medarbejdende ægtefæller. en nye lov om røgfrie arbejdspladser, der trådte i kraft den 15. august 2007 betyder, at mange medarbejdere må gå udendørs for at ryge. Udgangspunktet for loven er at beskytte folk mod passiv rygning. sentligt omfang, og at eventuelle ansatte i virksomheden får tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgi- udgifter til verbetalte rygeafvænning. Kravet om den personlige arbejdsindsats i virksomheden svarer til mindst 50 timers arbejde om måneden. Ansatte medarbejdere Skattefriheden for arbejdsgiverbetalte udgifter gælder for de ydelser, der afholdes med henblik på rygeafvænning af de an- satte. Der kan være tale om udgifter til terapi, rådgivning og farmakologiske hjælpemidler som eksempelvis nikotinplaster, inha- lator o.l. Tilbuddet til de ansatte om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal gennemføres som et led i virksomhedens generelle personalepolitik. Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge en lægehenvisning m.v. som betingelse for, at de ansattes skattefrihed ved deltagelse i et arbejdsgiverbetalt rygeafvænningskursus eller for erhvervelse af nikotinpræparater. Der stilles heller ikke krav om, at det lykkes for den ansatte at stoppe rygningen. Det er en betingelse, at den selvstændige m.fl. deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæ- Poul Boye skattekonsulent 24

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere