Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug - se medfølgende liste

Transkript

1 Referat Til vandværker, kouner og repræsentanter for landbrug og skovbrug - se edfølgende liste Vand- og naturorådet J.nr. AAR Ref. TOFHA Den 3. juli 2009 Rettet den 25. august LATAN Referat fra Følgegruppeøde juni 2009 Grundvandskortlægning i kortlægningsoråde Djurs Syd Deltagere: Balle Vandværk: Claus Petersen Egsark Strands Vandværk: Hasse Toft Feldballe Vandværk: Michael Frederiksen Djurs Vand: Tonny Sæda Frandsen Hasnæs Vandværk: Finn Gregersen Knebel Vandværk: Knud Sørensen og Niels Weruth Kolind Vandværk: Per Knudsen Nøruplund Vandværk: Bent Sørensen Skellerup Enge I/S: Mogens Lübker Vedehøj Vandværk: Torben Sionsen Grenaa & Anholt Vandforsyning: Jesper G. Brødsgaard og Anders Høgenhave Hoå Vandværk: Jørgen Kathol Søby Vandværk I/S: Mogens Junker Larsen Aalsrode Vandværk: Palle Søndergaard Handrup-Lyngsbæk Vandforsyning: Jørn back Mikkelsen Skjellerup Vandværk I/S: Poul Erik Skiffer og Finn Poulsen Hyllested Vandværk:Michael Haershøj Syddjurs Vandråd: Hans Rixen Djursland Landboforening: Erik Bruun Dansk Skovforening: Henning Lyngsbo Region Midtjylland: Claes Olsen og Morten Steen Norddjurs Koune:Per V. Misser Syddjurs Koune: Jens Østerby Hansen og Steen S Wenger Miljøcenter Århus: Ole Dyrsø Jensen (ødeleder), Lærke Therese Andersen og To Hagensen (referent)

2 Dagsorden: 1. Velkost og introduktion 2. Kounernes rolle 3. Orientering o vores nuværende viden a. Oråde introduktion og nuværende viden b. Kendte forureningskilder - Pause 4. Planer for kortlægningen det videre forløb 5. Følgegruppens koentarer 6. Afslutning Ad 1) Ole Dyrsø Jensen fra Miljøcenter Århus bød velkoen Herefter indledtes ed en kort præsentationsrunde af ødedeltagerne Ole Dyrsø Jensen fortsatte ed et indlæg o den lovgivningsæssige rae og yndighedernes opgavefordeling og følgegruppens rolle I kortlægningen. Se oplægget på Miljøcenter Århus hjeeside Ad 2) Jens Østerby Hansen fra Syddjurs Koune gennegik kounens rolle i grundvandskortlægning og indsatsplanlægning. Se oplægget på Miljøcenter Århus hjeeside. Spørgsål fra salen: Egsark Strand Vandværk spurgte til, hvad der er blevet af det arbejde, so aterne havde udført indtil 2006? Syddjurs Koune: Data fra aterne er blevet get og bruges i kortlægningen. Pupestationen Skellerup Enge ønskede at vide, o der er en skævvridning i fordelingen af afgifterne i forhold til befolkningstætheden? Syddjurs Koune: Der er en skævvridning i fordelingen af afgifterne ielle de enkelte kouner, so foregår delvist efter befolkningstæthed. Kounerne er i dialog ed staten o dette for at finde en forbedret fordelingsnøgle. Aalsrode Vandværk ønskede at vide, o vandværkerne å opkøbe arealer, og hvordan det vil blive behandlet skatteteknisk? Syddjurs Koune: Vandværkerne å gerne opkøbe arealer og fx lægge de brak. Det vides ikke, hvad der vil gælde skatteteknisk. 2

3 Djurs Vand opfordrede kounen til at opstarte koordinationsforu, og begrundede dette ed, at den nu igangsatte kortlægning har været længe undervejs, hvorfor det vil være hensigtsæssigt, at der allerede nu bliver taget hul på forarbejdet til indsatsplanerne, således at an hurtigt efter afslutningen af kortlægningen vil kunne effektuere færdige indsatsplaner. Syddjurs Koune: Det er planerne at opstarte koordinationsforu, når kortlægningen er færdig. Indtil den tid vil der blive arbejdet ed fx sløjfning af boringer, en arbejdet er ikke af tilstrækkelig saenhængende karakter til at starte koordinationsforu på så tidligt et stadie. Arbejdet ligger lige nu i staten. Ad 3.a) Lærke Therese Andersen fra Miljøcentret lagde ud ed at gennegå Trin1 rapportens datagrundlag og resultater ht. orådets geologi, de planæssige forhold, sårbarhed overfor nitrat og den geofysiske kortlægning. Ole Dyrsø Jensen tog over og forklarede o orådets vandforsyningsstruktur og grundvandskei. Herefter fortalte To Hagensen fra Miljøcenteret o hydrogeologien i orådet. Se oplægget på Miljøcenter Århus Hjeeside. Ad 3.b) Claes Olsen fra Region Midtjylland gennegik Indsats efter jordforureningsloven, Djurs Syd Kortlægningsoråde Se oplægget på Miljøcenter Århus Hjeeside. Spørgsål fra salen: Syddjurs Koune ønskede at vide, o det er uligt at kortlægge grundvandsforureningerne, hvis an kender kildens placering? Region Midtjylland: Det kan an godt, hvis kildens placering kendes. Men hvis der ikke er risiko for indeklia, er det ikke lovæssigt uligt at kortlægge grundvandsforureningen. Miljøcenter Århus ønskede at vide, o an har ulighed for at indhente oplysninger o de forureninger / undersøgelser, der foregår / er foregået på flyvepladser, so forsvaret tager sig af? Region Midtjylland: Forsvaret er rielig åbne for rekvirering af oplysninger, en kan være forskelligt i de enkelte tilfælde. Regionens oplysninger er frit tilgængelige. Region Midtjylland oplyste, at det er forbudt at deponere jord i råstofgrave. Det står i jordforureningsloven pr. år Regionen kan give dispensationer, hvis der vurderes ikke at være en risiko for drikkevandet og grundvandet. Der er i Djurs Syd givet 2 dispensationer. Ad 4) Efter pausen fortalte To Hagensen o planer for det videre forløb af kortlægningen. Se oplæg på Miljøcenter Århus hjeeside 3

4 Ad 5) Følgegruppens koentarer: Knebel Vandværk kunne fortælle, at Århus At for 9 år siden anviste et borested i Mols Bjerge ed et negativt resultat og ville derfor gerne vide, o atets etoder var for dårlige? Miljøcenter Århus: Den geologiske opbygning i Mols Bjerg er eget kopleks, lagene kan so følge af ispåvirkningerne visse steder stå lodrette. Vi er nødt til at lære af vores erfaringer, og iljøcenteret er eget opærkso på sådanne problestillinger i orådet. Handrup Lyngsbæk Vandforsyning koenterede, at vandværket ikke er ed i Trin 1 rapportens vandværksbeskrivelser. Vandværket har 1050 aftagere. Miljøcenter Århus: Det er en fejl. Handrup Lyngsbæk Vandforsyning ikke er glet. Der vil blive udfærdiget tilsvarende beskrivelser for vandværket. Miljøcenteret har sørget for at invitere alle vandværker, og også vandværker uden for OSD-orådet for en sikkerhedsskyld. Det er netop et af forålene ed følgegruppen at få opdateret vores viden, angler og fejl. Norddjurs Koune: Der står i regionplanen, at Trustrup skal være færdigkortlagt ed udgangen af 2009? Miljøcenter Århus: Der er en højere prioritet af Trustrup end for de resterende indsatsoråder I kortlægningsorådet Djurs Syd. Miljøcenteret vil prioritere og arbejde videre i en tæt dialog ed Kounen. Grenaa & Anholt Vandforsyning orienterede, at vandværket har udsigt til en kraftig forøget indvinding, både fra eksisterende virksoheder og nye virksoheder. Miljøcenter Århus: Vi er klar over dette, og vi skal have fundet en fornuftig løsning og nogle konkrete anvisninger. Det vil vi selvfølgelig tage ed i vores strategi, således at Norddjurs Koune eventuelt kan give en forøget indvindingstilladelse. Grenaa & Anholt Vandforsyning ønskede at vide, hvad iljøcenteret konkret overvejer ht. kortlægningen? Miljøcenteret: Der vil blive foretaget en grundig analyse forud for arbejdet, der tager udgangspunkt i Trin 1- rapportens anbefalinger. Herefter diskuteres strategien ed kounen. Miljøcenteret gav nogle eksepler på relevante kortlægningsetoder: Boringsregistrering, en undersøgelsesboring evt. ed filtre i forskellige niveauer, vandanalyser, keisk kortlægning (indebærer bl.a. vurdering af risiko for saltvandsoptrængning nedefra, i bunden af agasinerne er saltvandsgrænsen, og den skal også belyses), evt. supplerende geofysik. Hoå Vandværk ønskede at vide, o folk ed gale boringer kan henvende sig og få de lukket af kounen gratis? Norddjurs Koune: Afgifts-pengene er øreærket til grundvandskortlægning og indsatsplaner. Kounen er bekendt ed probleet, og an vil forsøge at finde en løsning på det. Vedehøj Vandværk ønskede at vide, hve der så skal betale for sløjfning af de gale boringer? Syddjurs Koune: Det er grundejeren, der skal betale. Dette er også højst sandsynligt, hvis vandværket er nedlagt, og grundejeren står tilbage ed boringen. Det kræver en certificering at sløjfe en boring. Miljøcenteret. Det er vigtigt, at boringen bliver sløjfet i forhold til bekendtgørelsen. Hvis en boring ikke sløjfes korrekt, kan boringen virke so et dræn, hvor forurenet overfladevand kan sive ned til det priære grundvand. Aalsrode Vandværk koenterede, at når ulige forureninger skal kortlægges, hvorfor kan an så ikke bruge kortlægningsidler til at sløjfe boringer? Miljøcenteret: Det er en politisk beslutning, so vi er nødt til at holde os til. 4

5 Aalsrode Vandværk koenterede, at private, so ved at de skal betale selv, så åske vil holde oplysningerne for sig selv. Miljøcenteret: Det er eget uheldigt, en vi kan desværre ikke gøre noget ved det. Djurs Vand (Tonny) supplerede, at i ange tilfælde ved vandværkerne, hvor gale usløjfede boringer er beliggende, idet det jo er vandværkerne, der oprindeligt har foretaget tilslutningen af en ejendo, uden satidig at sørge for sløjfning af en evt. overflødiggjort brønd. På den åde å der ligge ange svar get i vandværkernes anlægsarkiver. Aalsrode Vandværk svarede, at det er fuldstændig rigtigt, en probleet er, at kounen ikke længere vil betale for sløjfningen. Norddjurs Koune kunne supplere, at det koster ca kr. at sløjfe en boring. Skellerup-Enge Vandværk foreslog, at det kunne være en ide, at vandværkerne indregnede det i deres takst, at de gale boringer skal sløjfes. I og ed at kounerne og staten ikke vil betale, å vandværkerne selv sørge for at finde økonoien til det. Aalsrode Vandværk ville vide, o det er lovligt at sætte et gebyr på vandet til sløjfninger af boringer? Syddjurs Koune svarede, at det ville de gerne være ed til at undersøge. Egsark Vandværk var af den opfattelse, at vandværkerne selv skal påtage sig ansvaret for sløjfningen af de gale boringer, når hverken kounerne eller staten vil. Syddjurs Koune: Kounen har ikke afsat økonoiske idler til forålet, en kounen kan, når det er oplyst, hvor en boring er, pålægge ejeren at få den sløjfet. Miljøcenteret ønskede at vide, o landbruget havde koentarer i forbindelse ed følgegruppeødet og den forestående grundvandskortlægning? Landbruget svarede, at deres erhverv også har behov for, at der findes fretidige, anvendelige drikkevandsressourcer. Der skal være tale en ålrettet indsats, so berører så få so uligt. Så kan vi lave nogle fornuftige aftaler ed vandværkerne. Vi forventer en fornuftig kopensation i de tilfælde, hvor det bliver nødvendigt. Region Midtjylland ønskede at vide, o landbruget har en strategi i forhold til fladebelastningen af pesticider og nitrat? Landbruget: De er underlagt de generelle regler. Der bliver f.eks. rådgivet okring sprøjtning. Der bliver genneført forsøg for at begrænse ængden af pesticider. Miljøcenteret ønskede at vide, o der var koentarer fra skovbruget? Skovbruget (Dansk Skovforening) svarede, at de føler et vist edansvar for opretholdelsen af et godt iljø. Skovbruget erkender, at flere og flere skove benytter en del af skoven til at dyrke, fx vildtager på sae åde so landbruget. Mange skovbrug koer derfor ind under de sae problestillinger so landbruget. Skovbruget er repræsenteret i dag fordi, vi ønsker at være åbne og overvejer, hvad kan vi gøre? Miljøcenteret ønskede at vide, hvor store arealer der findes so vildtager, juletræsplantager osv.? Skovbruget svarede, at de oplysninger kan fresendes i forhold til de private skove ikke de offentlige. Aalsrode Vandværk koenterede, at vandværkerne skal betale for det hele: Opkøb af jord, etablering af skovrejsning osv. Hvis vi skal ud og købe jord op, kan vi være nødt til at låne penge til det - å vi det? 5

6 Syddjurs Koune: Vandværkerne å gerne købe jord op, hvis de føler behov for at beskytte deres indvindingsopland. Vandværkerne å gerne hæve taksterne til grundvandsbeskyttelsen. Kounen anbefaler vandværkerne at kontakte vandværksforeningen og tale ed de o det. Syddjurs Vandråd koenterede, at vandværkerne gerne å koe ed ønsker til Vandrådet, så vil vi finde nogle kopetente personer til at undersøge disse forhold. Ad 6) Ole Dyrsø Jensen sluttede af og orienterede o, at det endelige referat, oplæg fra dette øde og trin1 rapporten vil blive lag ud på vores hjeeside. Den overordnede vandforsyningsstruktur for orådet kan findes under Trin 1 rapportens kapitel 7, ens bilagene ed de enkelte vandværksbeskrivelser findes under bilag Et resué af rapporten vil ligeledes blive lagt på vores hjeeside. Næste øde vil blive afholdt, når iljøcentret har nye resultater at præsentere, forventelig en gang i Der overvejes udsendelse af nyhedsbreve. 6