REGEOCITIES. Thomas Vangkilde-Pedersen & Anne Mette Nielsen DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT / 48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGEOCITIES. Thomas Vangkilde-Pedersen & Anne Mette Nielsen DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 3 / 48"

Transkript

1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT / 48 REGEOCITIES National rapport der omhandler ikke tekniske, dvs. administrative barrierer mod udnyttelse af overfladenær jordvarme til både opvarmning og køling Thomas Vangkilde-Pedersen & Anne Mette Nielsen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

2 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT / 48 REGEOCITIES National rapport som omhandler ikke-tekniske, dvs. administrative barrierer mod udnyttelse af overfladenær geotermi til både opvarmning og køling. Thomas Vangkilde-Pedersen & Anne Mette Nielsen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

3 Indhold Forord...4 Definition af overfladenær geotermisk energi Indledning Nuværende situation i Danmark...6 Markedssituation for perioden Fremgangsmåde ved installation af jordvarmeboringer...6 Installations- og brøndborerfirmaer...7 Finansielle mekanismer Barrierer...7 Økonomiske, organisatoriske og informationsmæssige hindringer...7 Juridiske/regulative barrierer Overblik over eksisterende (eller kommende) dokumenter/værktøjer til at støtte udviklingen af overfladenær geotermisk energi Nationalt niveau Lokalt/regionalt plan Skanderborg Kommune Odense Kommune Tilskud/finansielle incitamenter til rådighed 15 4 Forsikringsordninger 16 5 Eksisterende handlingsplaner Elementer i den nationale handlingsplan for vedvarende energi med relation til overfladenær geotermi (jordvarme) Sub-nationale energiscenarier: yderligere handlingsplaner Skanderborg Kommune Odense Kommune G E U S 2

4 6 Retsgrundlag og byplanlægning Gældende lovgivning og tilladelsesprocedurer i relation til jordvarme Lukkede systemer Åbne systemer Anvendelser af undergrunden Integration af varme- og kølesystemer i bygninger Hvad er intensionerne i de danske regler i forhold til overfladenær geotermisk energi? G E U S 3

5 Forord Denne rapport er udgivet i forbindelse med EU projektet REGEOCITIES, som omhandler ikketekniske/administrative barrierer mod udnyttelse af overfladenær geotermi eller jordvarme - til både opvarmning og køling. I projektet er en af hovedopgaverne bl.a. opsamling af erfaringer med administration af tilladelser til jordvarmeanlæg og jordvarmeboringer i de enkelte lande, hvor denne rapport afspejler de danske forhold. Der vil i projektet blive udarbejdet redskaber som f.eks. kommunerne kan bruge til at registrere eksisterende anlæg og der vil blive udbudt kurser omkring administration af tilladelser til jordvarmesystemer. REGEOCITIES er et treårigt projekt med start i maj Projektet har foruden Danmark deltagelse af EU-landene: Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Rumænien, Tyskland, Belgien, Holland, Irland og Sverige. Mellem de enkelte lande er der stor forskel på hvordan sager med jordvarme behandles og det spænder fra steder, hvor der ikke er en fungerende lovgivning og administration på området til lande med velfungerende lovgivning og administration samt stor fokus på udnyttelse af denne energitype både til opvarmning og køling. Danmark tilhører mellemgruppen i denne sammenhæng idet vi har lovgivning og administration men, hvor udnyttelsen af jordvarmeressourcen stadig kun er i sin vorden. Denne udgivelse er en oversættelse fra engelsk af en projektrapport og er fremlagt på en workshop den 9. april 2013 med deltagelse af kommunale sagsbehandlere af jordvarmetilladelser. Den engelske udgave er fra november 2012 og er kun tilgængelig i projektgruppen. Der kan findes mere om projektet på G E U S 4

6 Definition af overfladenær geotermisk energi Der er ingen formel eller officiel definition af overfladenær geotermisk energi i Danmark. Udtrykket geotermisk energi er oftest forbundet med dyb geotermisk energi, mens den overfladenære geotermi som regel benævnes jordvarme (eller -køling). Begrebet overfladenær geotermi eller jordvarme dækker således i Danmark såvel lukkede systemer horisontale slangesystemer ca. 1 meter under jordoverfladen og slangesystemer i skrå eller lodrette boringer (såkaldt jordvarmeboringer) som åbne grundvandsbaserede systemer. Rent administrativt er det kommunerne, der håndterer tilladelser til jordvarmeanlæg i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, mens udnyttelse af dyb geotermisk energi er omfattet af Undergrundsloven og administreres af Energistyrelsen. Energistyrelsen har af praktiske grunde aftalt med kommunerne, at anlæg med boringer til en dybde af 250 meter under terræn er jordvarmeanlæg, og derfor ikke kræver tilladelse efter Undergrundsloven. For anlæg med boringer, der går dybere, skal Energistyrelsen på forhånd kontaktes med henblik på stillingtagen til, om anlægget er omfattet af Undergrundsloven G E U S 5

7 1 Indledning 1.1 Nuværende situation i Danmark Energikonsulenter er overvejende: X Nationale Udenlandske Installatører er overvejende: X Nationale Udenlandske Teknologiudbydere er overvejende: (X) Nationale (X) Udenlandske Energikonsulenter er overvejende uafhængige af installatører: Ja X Nej Hvis nej, angiv: Energikonsulenternes marked er overvejende: X Lokal Regional National Installatørernes marked er overvejende: X Lokal Regional National Markedssituation for perioden Jordbaserede varmepumpesystemer var populære i Danmark under første og anden energikrise i halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, og på disse tidspunkter var der en tilskudsordning til folk som etablerede anlæg. Ændringer i energipriserne og nogle anlægs manglende effektivitet forårsagede dog et fald i markedet, som derefter udviklede sig meget langsomt, indtil en stigning i Fra 2006 og fremefter, steg antallet af solgte jordbaserede varmepumper i Danmark således fra omkring 2000 til omkring 5000 om året (Danmarks Statistik 2 og Energistyrelsen 3 ). I dag er det samlede antal jordbaserede varmepumper herhjemme omkring Langt de fleste af disse er horisontale jordvarmesystemer og nogle hundrede er jordvarmeboringer, mens antallet af åbne grundvandsbaserede systemer er langt under hundrede. I firserne blev der installeret åbne grundvandsbaserede systemer til hus-opvarmning, men senere installationer har primært været til industriel køling. I dag etableres der i forbindelse med større bygninger store systemer med alternerende drift, hvor der opvarmes om vinteren og køles om sommeren. Et lokalt fjernvarmeselskab har etableret et varmelager baseret på boringer (48 boringer, 45 m dybe) i kombination med et solvarmeanlæg, mens et andet har oprettet et såkaldt dam lager også kombineret med solenergi. Forbedringen af markedssituationen for jordbaserede varmepumper er relateret til stigende energipriser, øget miljøbevidsthed og klima aspekter i forbindelse med energiforbruget samt forbedret varmepumpeteknologi. I den nationale energipolitik, ses varmepumper især som et lovende vedvarende alternativ til olie- og gasfyr i bygninger udenfor områder udbygget med fjernvarme. Fremgangsmåde ved installation af jordvarmeboringer Det første skridt for en ejer, der ønsker at installere et jordvarmeanlæg baseret på jordvarmeboringer, er at ansøge om tilladelse hos kommunen. Sagsbehandlingstiden kan variere fra et (Dokumentet har ikke længere en URL da Energistyrelsen har omlagt hjemmesiden) G E U S 6

8 par uger til et par måneder. For en typisk installation til et enfamiliehus med en enkelt boring vil der være behov for at entrere med følgende professionelle aktører: brøndborerfirma (med en dansk bore licens), varmepumpefabrikant, blikkenslager til installation af varmepumpe, elektriker, måske en byggeentreprenør hvis bygningens fundament skal gennembrydes og måske en energikonsulent. Nogle virksomheder tilbyder nøglefærdige løsninger (f.eks. blikkenslagere og brøndborere), men en ejer kan også vælge individuelle aftaler med de forskellige involverede fagfolk. Installations- og brøndborerfirmaer Flere hundrede virksomheder (som f.eks. blikkenslagere, køleteknikere, energikonsulenter osv.) tilbyder varmepumpeanlæg og mere end hundrede virksomheder er frivillige medlemmer af en uafhængig faglig sammenslutning VarmePumpeOrdningen 4 med det formål at sikre kvalitet i arbejdet og rådgivningen samt tilbyde en garantiaftale. Enkelte danske virksomheder har investeret i boreudstyr specielt designet til udførelse af jordvarme boringer (lodrette og skrå), mens andre brøndborerfirmaer bruger deres eksisterende standard udstyr. Nogle virksomheder har aftaler med tyske eller svenske boreentreprenører, der opererer under et licenseret dansk brøndborerfirma. Finansielle mekanismer Fra begyndelsen af 2010 til midten af 2011, var der mulighed for at opnå et tilskud på kr. ved skift fra oliefyr til et jordbaseret varmepumpesystem. Siden da er der etableret en pulje på 42 mio. kr. årligt i med henblik på at fremme varmepumper og solenergi, som erstatning centralvarmeanlæg baseret på fossile brændsler. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke klart, hvordan midlerne vil blive udmøntet, og til hvilke formål. En anden pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt i er blevet oprettet for at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder i industrielle produktionsprocesser. Midlerne vil blive tildelt som et installations-tilskud til projekter, hvor fossile brændsler erstattes med biomasse, varmepumper eller fjernvarme samt energi effektiviseringer i direkte tilknytning til sådanne konverteringsprojekter. 1.2 Barrierer Økonomiske, organisatoriske og informationsmæssige hindringer Selvom varmepumper betragtes som økonomisk attraktive sammenlignet med f.eks. olie og naturgas, og som en moden, pålidelig, miljø- og klimavenlig teknologi, er anvendelsen af jordbaserede varmepumper i Danmark stadig relativt begrænset. I 2010 gennemførte Energistyrelsen en undersøgelse for at kaste lys over eventuelle barrierer mod øget brug af private varmepumper 5 og i det følgende gives et sammendrag af undersøgelsens resultater G E U S 7

9 Undersøgelsen har vist, at husejere ser installationsfirmaer og internettet som de to vigtigste kilder til information om jordvarme. Imidlertid anses oplysningerne på internettet ofte for at være for generelle og mindre værdifulde, når det kommer til konkrete beslutninger om eventuel egen fremtidig installation. På den anden side betragtes erfaringer fra andre husejere med eksisterende anlæg som de mest pålidelige, mens installationsvirksomheder anses for at være overfladiske, overoptimistiske og alt for ivrige efter at sælge. Tre parametre er særlig vigtige for husejere der enten gør status over deres erfaringer med et jordvarmeanlæg eller overvejer at installere en jordbaseret varmepumpe: 1. Omkostningerne til opvarmning af huset skal reduceres. 2. Driften af systemet skal være ukompliceret. 3. Løsningen skal være miljøvenlig. To af de største barrierer mod at installere en jordbaseret varmepumpe er installationsomkostningerne og tilbagebetalingstiden for investeringen. En lang tilbagebetalingstid kan enten skyldes at huset er godt isoleret og energibehovet allerede lavt, eller at huset kræver yderligere isolering og ændringer i centralvarmesystemet som forøger investeringen. En anden vigtig barriere er tvivl om, hvorvidt forventningerne til opvarmningsøkonomi, energibesparelser og energiforbrug vil kunne opfyldes. Erfaringerne fra eksisterende anlæg viser dog, at denne tvivl i al væsentlighed er grundløs. De fleste af de husejere, der ender med ikke at installere et jordvarmeanlæg har fået tilbud fra mindst to virksomheder, og har oplevet store forskelle med hensyn til både pris og dimensionering. De har derfor ikke haft tillid til rådgivning og beregninger og mener, at virksomhederne skulle have brugt en større indsats på at vurdere huset og eksisterende anlæg. To tredjedele af de, der faktisk installerer et jordvarmeanlæg er tilfredse med rådgivning og beregninger fra virksomhederne og halvdelen har kun fået tilbud fra en enkelt virksomhed, baseret på erfaringer fra venner og familie eller information på internettet. Den sidste tredjedel, som ikke var tilfredse, fremhæver også, at virksomhedernes evaluering af hus og eksisterende anlæg, var utilstrækkelige. Selve installationsprocessen har været uproblematisk for mere eller mindre alle husejere der har valgt en jordbaseret varmepumpe, og f.eks. har opgravning af haven generelt ikke udgjort et problem. Mange har oplevet et behov for tilpasning af systemets drift efter en indkøringsperiode, men det betragtes ikke som et stort problem. I praksis viser de fleste anlæg sig at være meget økonomiske, selvom husene ofte er store, lidt gamle og ikke specielt godt isoleret. Omkring to tredjedele af husejerne oplever, at besparelsen i omkostningerne til opvarmning mere eller mindre er som de forventede, og generelt mellem 25 og 50 %. To tredjedele af husejerne oplever, at deres jordvarmeanlæg kører problemfrit og en tredjedel har oplevet mindre indkøringsproblemer, tekniske fejl eller fejl fra montøren hvor korrektion var påkrævet. G E U S 8

10 De fleste husejere der har installeret en jordbaseret varmepumpe er meget tilfredse med ydelsen, og har ikke oplevet problemer med opvarmning af huset om vinteren. Kun omkring 10 % er ikke tilfredse eller mindre tilfredse, hovedsageligt som følge af en mindre økonomisk besparelse end forventet, flere driftsproblemer eller mindre velfungerende drift end forventet, eller problemer med utilstrækkelig opvarmning om vinteren. De husejere, der har valgt ikke at installere et jordvarmeanlæg kan opdeles i to grupper. Den første gruppe betragter et skifte til et nyt varmesystem som uproblematisk, de har let fundet oplysninger, modtaget gode råd og gennemskuelige tilbud, kender nogen der ejer et anlæg eller er teknikere selv. Deres årsager til at fravælge en jordbaseret varmepumpe er de samlede installationsomkostninger, tilbagebetalingstiden eller praktiske grunde som at skulle grave haven op, ændre radiatorsystem i huset osv. Den anden gruppe er ikke tryg ved tanken om et nyt varmesystem. De er skeptiske over for økonomien og bekymrer sig om hvorvidt huset kan varmes nok op om vinteren samt om holdbarheden af anlægget. De har ikke fundet tilbuddene tilstrækkeligt gennemskuelige og ikke været i stand til at opnå klare svar fra virksomhederne. Disse bekymringer er særlig bemærkelsesværdige i forhold til de positive oplevelser og den høje grad af tilfredshed blandt dem, der rent faktisk har installeret jordvarmeanlæg. Juridiske/regulative barrierer I rapport D.9 fra IEE (Intelligent Energy Europe) EU projektet Ground-Reach, er de strenge regler i Danmark vedrørende beskyttelse af grundvandsressourcerne nævnt som en barriere. Installation af jordbaserede varmepumper i Danmark kræver tilladelse for både horisontale systemer og jordvarmeboringer samt åbne grundvandsbaserede systemer (se også afsnit 6.1), og kommunerne, der udsteder tilladelser, skal inddrage grundvandsinteresser i deres overvejelser. For horisontale systemer udgør hensyn til beskyttelse af grundvandet normalt ikke en begrænsning, men i forbindelse med jordvarmeboringer har kommunerne mulighed for at øge sikkerhedsafstanden til vandforsyningsboringer og brønde, og for at fastsætte særlige vilkår i tilladelsen vedrørende f.eks. konstruktionen af anlægget, med henblik på at beskytte et indvindingsopland mod forurening. Nogle kommuner afviser ansøgninger om jordvarmeboringer, hvis der er usikkerhed om et eventuelt indhold af anti-korrosions væske i jordkredsløbet. Andre er generelt meget tilbageholdende med at udstede tilladelser til jordvarmeboringer på grund af generelle betragtninger vedrørende beskyttelse af grundvandet og drikkevandets kvalitet. Reglerne for tilladelser til åbne grundvandsbaserede systemer stiller krav om undersøgelser og dokumentation vedrørende geologiske og hydrogeologiske forhold i grundvandsmagasinet samt hydrauliske og hydrotermiske egenskaber og grundvandskemiske og mikrobiologiske forhold. Endvidere stilles krav om numerisk modellering til dokumentation af, at temperaturen i grundvandet i eksisterende vandindvindinger ikke stiger mere end 0,5 grader. I "områder med særlige drikkevandsinteresser" er det påkrævet, at grundvandsressourcen skal kunne udnyttes igen 10 år efter lukning af installationen, hvilket også skal dokumenteres med numerisk model- G E U S 9

11 lering. Omkostningerne til opfyldelse af de beskrevne krav vil typisk være ganske høje og indebære, at kun større installationer er økonomisk rentable. En anden juridisk hindring er tilslutningspligten til eksisterende eller planlagte fjernvarmesystemer ("BEK nr. 690 of 21/06/2011"). Undtagelser kan gøres for eksisterende bygninger, der opfylder kravene til lavenergihuse, eller som modtager mere end halvdelen af deres energiforbrug fra vedvarende energi. Undtagelser kan også gøres for nybyggeri der bygges som lavenergihuse. 2 Overblik over eksisterende (eller kommende) dokumenter/værktøjer til at støtte udviklingen af overfladenær geotermisk energi 2.1 Nationalt niveau Findes der offentligt tilgængelige målrettede websteder og GIS? X Ja Nej Der findes en række hjemmesider i Danmark, dedikeret til brugen af varmepumper, som også omfatter oplysninger om jordvarme og -køling. De er alle baseret på uafhængig information og rådgivning og med gratis adgang for alle. Et eksempel er energi-siden der administreres af Energistyrelsen. Go Energi er nedlagt ( og i stedet har Energistyrelsen lagt informationer om varmepumper på siden: Andre uafhængige hjemmesider: (siden findes ikke længere) Hjemmesiden indeholder generelle oplysninger om varmepumper og installation af systemer, og er kommerciel på den måde, at den er en uafhængig sammenslutning af installationsvirksomheder. Herudover er der et stort antal kommercielle hjemmesider, der repræsenterer virksomheder som sælger varmepumper, eller er involveret i dele af anlægget/design processen af varmepumpeanlæg, herunder jordvarme og -køling. Projekthjemmesiden informerer om arbejdet med og resultaterne af GeoEnergi projektet. Formålet med dette projekt er at bane vejen for en større anvendelse af varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer i Danmark. Det gøres gennem videns- G E U S 10

12 opsamling og udvikling af værktøjer og best practice for design og installation af systemer samt gennem udbud af kurser og udbredelse af viden. Projektet finansieres af projektpartnerne og Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings-og Demonstrationsprogram (EUDP). Findes der støtteværktøjer? (X) Ja Nej Indtil udgangen af 2011 ajourførte Energistyrelsen en liste over varmepumper, som kunne godkendes i henhold til bygningsreglementet og kravene heri til den sæsonkorrigerede nominelle effekt af varmepumperne. Listen er nu blevet erstattet af en energimærkning som kan ses på hjemmesiden (Nu på Hjemmesiden indeholder en liste over mere end hundrede installationsvirksomheder der er frivillige medlemmer af en uafhængig faglig sammenslutning med det formål at sikre kvalitet i arbejde og rådgivning og som tilbyder en garantiaftale. Medlemskab kræver, at mindst én medarbejder har afsluttet et 2-dages kursus udbudt af foreningen og har bestået en skriftlig test som afslutning på kurset. Som nævnt ovenfor, har forsknings-og udviklingsprojektet GeoEnergi ( til formål at udvikle hjælpeværktøjer til design og installation af jordvarmeboringer. Projektaktiviteterne omfatter: Indsamling og analyse af eksisterende information og erfaring samt identifikation af nøgleparametre for planlægning, design og installation af varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer. Et omfattende kortlægnings- og måleprogram af overfladetemperaturer, temperaturgradienter og termiske egenskaber af forskellige jordarter og materialer. Optimering af systemdesign i forhold til miljø og økonomi, baseret på eksisterende installationer og test sites, inklusiv borearbejde og udstøbning af boringer, automatisering af systemer, analyser af energibalance, energilagring (opvarmning og afkøling) samt modellering af varme- og grundvandsstrømning. Opbygning af en database med resultater fra indsamling af eksisterende informationer, måleprogrammer og kortlægningsarbejde. Oplysnings- og informationsaktiviteter, inklusiv brugerflade til database, kursusmateriale til uddannelse og efteruddannelse, workshops og seminarer, tekniske vejledninger og forslag til udbygning af administrationsgrundlag. Et af hovedresultaterne af projektet vil være en hjemmeside dedikeret til jordvarme og -køling og med en mulighed for at vurdere de forventede geologiske forhold og termiske egenskaber i den øverste undergrund (0-250 m), i et brugerdefineret område. Denne webbaserede facilitet vil udnytte oplysningerne i den nationale boredatabase Jupiter (se afsnit 6.2) samt arbejde og resultater fra GeoEnergi projektet. Findes der oversigter over eksisterende jordvarmeanlæg? Ja (X) Nej G E U S 11

13 Der er ingen generel opgørelse af jordvarme aktiviteter i Danmark. Dog kan jordvarmeboringer og boringer til grundvandsbaserede åbne systemer identificeres i den offentlige nationale boredatabase Jupiter. Indberetning til Jupiter-databasen er obligatorisk for grundvandsbaserede åbne systemer, men frivillig for jordvarmeboringer til lukkede systemer. I praksis er de fleste jordvarmeboringer sandsynligvis blevet indberettet til Jupiter-databasen, men bestemt ikke alle. GEUS har foreslået, at gøre rapportering til Jupiter obligatorisk også for jordvarmeboringer og forventer/håber, at dette vil blive gennemført i bekendtgørelsen, i den nærmeste fremtid. Men en beslutning afventer en afgørelse af om det vil være i strid med EU-lovgivningen. Findes der oversigter over brug af undergrunden? (X) Ja Nej Der findes ingen samlet oversigt over installationer i undergrunden i Danmark. Dog findes oversigter over anlæg til produktion af olie og gas samt dyb geotermisk energi. Der findes også mere eller mindre opdaterede planer over rørledninger, kabler, kloakker og andre forsyningsledninger, som kan stilles til rådighed af de offentlige myndigheder/ledningsejerne efter anmodning. Boringer relateret til vandindvinding og mineralske råstoffer bliver indberettet til den nationale boredatabase Jupiter. Regionerne udlægger råstofområder på land, mens det er kommunerne der udsteder tilladelser til indvinding og registrerer de pågældende områder. Til havs administreres de mineralske råstoffer af Naturstyrelsen. Findes der evalueringer af de overfladenære geotermiske ressourcer? Ja (X) Nej Der findes ingen vurdering af potentialet for jordvarme i Danmark eller en opgørelse af ressourcen. Imidlertid blev den dybe geotermiske ressource vurderet for første gang i firserne med senere opdateringer og forbedring af detaljeringsgraden i 1998 og Sker der forvaltning af de overfladenære geotermiske ressourcer? Ja X Nej Der findes ingen ressourceforvaltning for jordvarme i Danmark. For dyb geotermisk energi, er der etableret et licens system som administreres af Energistyrelsen. Sker der forvaltning af vandressourcer? X Ja Nej Miljømålsloven angiver, at forvaltningen af vandressourcerne omfatter: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Udpegning af områder med drikkevandsinteresser. Kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Udpegning af de delområder inden for de, i punktet ovenfor, nævnte områder, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for. Udpegning af områder hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder) på baggrund af en G E U S 12

14 vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. Vandressourcerne administreres af kommunerne, som også udsteder tilladelser til jordvarmeog -kølesystemer. Baseret på udpegningen af områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser ( er en offentlig tilgængelig webbaseret GIS hvor udpegningerne kan ses) har kommunerne mulighed for at kræve øget sikkerhedsafstand fra et jordvarme- og -kølesystem til vandforsyningsboringer og brønde og for at fastsætte særlige betingelser i tilladelsen vedrørende f.eks. konstruktionen af anlægget, for at beskytte et indvindingsopland mod forurening. Findes der tekniske vejledninger og beskrivelser af best practice? (X) Ja Nej I rapporten "D2 Parametre ved design af jordvarmeanlæg" gives en oversigt over de vigtigste parametre ved design af jordvarmeanlæg samt praktiske overvejelser i forbindelse med opførelse af anlægget. Rapporten er ikke en formel teknisk vejledning, men en projektleverance i GeoEnergi projektet omtalt ovenfor. Desuden giver rapporten "D3 Geologi og jordvarmeboringer" en oversigt over de geologiske forhold i de øverste 300 m af den danske undergrund samt den nuværende viden om termiske egenskaber for danske jordtyper. Rapporten skitserer også vigtigheden af viden om grundvandets strømninger, grundvandsstanden og drikkevandsinteresser, når der planlægges jordvarmeboringer. Begge rapporter er tilgængelige fra GeoEnergi projektets hjemmeside ( og flere rapporter, f.eks. om overfladetemperaturer og temperaturgradienter, termiske egenskaber af jord og materialer, retningslinjer for boringer samt resultater af modellering varmeog væskestrømning i jorden, er planlagt. En tidligere og tredje rapport: "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager", giver en vurdering af mulighederne for at anvende varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer til rumopvarmning i Danmark. Konklusionen er positiv, men fremhæver også nogle af usikkerhederne og til en vis grad den manglende erfaring i forbindelse med denne type anlæg. Projektet blev medfinansieret af partnerne og ELFORSK støtteprogrammet administreret af Dansk Energi og rapporten er tilgængelig fra hjemmesiden Ovennævnte materiale indeholder til en vis grad oplysninger om energimæssig ydeevne og økonomiske resultater. Findes der uddannelsesaktiviteter dedikeret til jordvarme? X Ja Nej "Den jydske Håndværkerskole" uddanner elektrikere og kølemontører og tilbyder også efteruddannelse for fagfolk. Deres uddannelsesaktiviteter har indtil nu haft fokus på køleteknik, men vil formentlig fokusere mere på varmepumpeteknologi i fremtiden. G E U S 13

15 "VIA University College " i Horsens uddanner ingeniører og tilbyder et 4 ECTS points kursus i "Shallow Geothermal Systems", hvor jordvarmeboringer og jordvarme udgør den overvejende del af kurset. Et andet kursus, "Sustainable Energy", indeholder elementer relateret til jordvarme svarende til 1 ECTS-point. Fra august 2012 udbydes et nyt 4-ECTS kursus, med fokus på energieffektivitet, økonomiske overvejelser og sammenligning af energisystemer. Og fra august 2012 tilbydes på ad hoc-basis et 1-dags efteruddannelseskursus for fagfolk der er involveret i design og installation af jordvarmeanlæg. I november 2012 har ENVINA, som er en forening af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige afholdt et dagskursus i dybe jordvarmeboringer for administrativt personale. Findes der certificering for fagfolk indenfor jordvarme? X og (X) Ja Nej Siden 2001 har der eksisteret en certificeringsordning for brøndborerne. Ansvarlige ledere i et brøndborerfirma skal have et A-certifikat. Medlemmer af et borehold skal have et B-certifikat. Personer uden et B-certifikat kan være en del af et borehold, forudsat at arbejdet er ledet af en person, der har B-certifikat. Energistyrelsen arbejder på at gennemføre en certificering/kvalifikationsordning for installatører af varmepumpeanlæg i henhold til kravene i EU-direktivet om vedvarende energikilder 2009/28/EF. Hvis ja, er det obligatorisk? X og (X) Ja Nej Certificeringsordningen for brøndborerne har været obligatorisk siden Certificeringen/kvalificeringsordning for installatører forventes at være frivillig i starten og obligatorisk fra 2014 og fremefter. Findes der certificering for organisationer? Ja X Nej Findes der koder og standarder for jordvarmeanlæg? Ja X Nej 2.2 Lokalt/regionalt plan I Danmark har 29 byer underskrevet EU s Borgmesterpagt for bæredygtig energi. Af disse har 16 udarbejdet en handlingsplan for bæredygtig energi (SEAP - Sustainable Energy Action Plan). Jordvarme er specifikt nævnt i 9 handlingsplaner, mens kun varmepumper i almindelighed er nævnt i de resterende 7 handlingsplaner. Dog er det rimeligt at antage, at varmepumper i denne sammenhæng også kan være jordbaserede varmepumper. To danske kommuner er inviteret til at have en nærmere tilknytning til EU projektet REGEOCI- TIES (som denne rapport udgør en delleverance til): Skanderborg Kommune og Odense Kommune. Odense Kommune har underskrevet Borgmesterpagten, men har ikke fremlagt en SEAP, mens Skanderborg Kommune ikke har underskrevet Borgmesterpagten. G E U S 14

16 Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune tilbyder ingen specifikke oplysninger om energi baseret på jordvarme. På kommunens hjemmeside, er der et link til en digital udgave af de dokumenter, der skal anvendes til en ansøgning om tilladelse til at etablere et jordvarmesystem. Derudover er der et meget kort resumé af nogle af betingelserne i bekendtgørelsen der regulerer lukkede jordvarmesystemer og en reference, men ikke noget direkte link til bekendtgørelsen. Odense Kommune Odense Kommune har også et link til en digital ansøgning om tilladelse til at etablere et jordvarmesystem på kommunens hjemmeside, og et link til bekendtgørelsen der regulerer lukkede jordvarmesystemer. Desuden indeholder siden kortfattede oplysninger om funktionen af forskellige typer af jordvarmeanlæg i kombination med varmepumper og en webbaseret GIS facilitet til at kontrollere forhold, der kan få konsekvenser for anvendelsen/tilladelsen. 3 Tilskud/finansielle incitamenter til rådighed Findes der tilskudsordninger på nationalt niveau? (X) Ja Nej Ingen af de tidligere, nuværende eller fremtidige tilskudsordninger på energiområdet, har været, er, eller vil blive rettet udelukkende mod jordvarmeteknologi. Fra begyndelsen af 2010 til midten af 2011, var der mulighed for at opnå et tilskud på kr. ved skift fra oliefyr til et jordbaseret varmepumpesystem. Siden da er der etableret en pulje på 42 mio. kr. årligt i med henblik på at fremme varmepumper og solenergi, som erstatning for centralvarmeanlæg baseret på fossile brændsler. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke klart, hvordan midlerne vil blive udmøntet, og til hvilke formål. I 2013 og 2014 vil en pulje på 500 mio. kr. være tilgængelig for energirenovering af eksisterende bygninger og omlægning til vedvarende energi vil være omfattet af tilskudsordningen. En anden pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt i er blevet oprettet for at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder i industrielle produktionsprocesser. Midlerne vil blive tildelt som et installations-tilskud til projekter, hvor fossile brændsler erstattes med biomasse, varmepumper eller fjernvarme samt energi effektiviseringer i direkte tilknytning til sådanne konverteringsprojekter. Som et af midlerne til at overvinde følgerne af den økonomiske krise, er der blevet indført et skattefrit fradrag på arbejde, der udføres på private huse. Fradraget har et maksimum på kr. om året per voksen i husstanden og dækker forskellige slags arbejde der forbedrer huset, herunder anlæg til vedvarende energi, f.eks. jordbaserede varmepumper. Hovedformålet med fradragsordningen er at fastholde beskæftigelsen for bl.a. håndværkere og skabe nye arbejdspladser, men indirekte kan det tjene som et incitament til at skifte til vedvarende energi. G E U S 15

17 Et andet indirekte incitament er muligheden for at "sælge" CO2-reduktioner i form af energibesparelser til energiselskaber. Energiselskaberne har en forpligtelse til at bidrage til en reduktion af CO2-udledningen i Danmark. Hvis en husejer kan dokumentere energibesparelser, kan et energiselskab "købe" besparelserne. Skift til jordvarme og -køling er en måde at opnå energibesparelser og dermed kan arrangementet tjene som et indirekte incitament til at investere i teknologien. Ikke alle energiselskaber tilbyder denne løsning, men ejeren kan "sælge" sine energibesparelser til ethvert energiselskab og ikke kun til egen leverandør af energi. Findes der tilskudsordninger på lokalt eller regionalt niveau? Ja X Nej I øjeblikket findes der ingen tilskudsordninger til jordvarme eller andre vedvarende energityper hverken på lokalt eller regionalt niveau. 4 Forsikringsordninger Når et jordvarmesystem er installeret, er det forsikret som en del af husforsikringen. Dog bør en ejer altid tjekke med forsikringsselskabet for at sikre, at alle dele af jordvarmeanlægget er dækket af forsikringen, herunder både indendørs og udendørs dele af systemet. Under opførelse af et jordvarmesystem, vil installationsfirmaets forsikring dække skader, som firmaet kan gøres ansvarlig for, men det kan stærkt anbefales også at oprette sin egen byggeforsikring, der dækker skader, som byggefirmaerne ikke kan holdes ansvarlig for. Forsikringsselskaberne tilbyder almindeligvis ikke private husejere forsikringer, der dækker den generelle ydeevne af et jordvarmeanlæg. Det kan være muligt at tegne en sådan forsikring, men sandsynligvis til en høj pris. For større projekter er det sandsynligvis mere almindeligt og mere anbefalelsesværdigt at tegne en forsikring, herunder for kvaliteten af systemets ydeevne. En anden sikkerhedsforanstaltning, som kan tjene som en slags "forsikring" er at få jordvarmesystemet registreret i Tingbogen. En sådan registrering er afgørende, når slanger eller boringer er placeret på en anden persons ejendom, og kan tjene til at sikre adgangsrettigheder og ejerskab i tilfælde af ejerskifte eller i tilfælde af tvister. 5 Eksisterende handlingsplaner 5.1 Elementer i den nationale handlingsplan for vedvarende energi med relation til overfladenær geotermi (jordvarme) I handlingsplanen National Renewable Energy Action Plan (NREAP) for Danmark anføres hvor stort et bidrag til det samlede energiforbrug til opvarmning og køling der stammer fra jordbaserede varmepumper. Tallene er angivet for 2005 og 2010 i ktoe (1 ktoe = 1000 tons olieækvivalent), ligesom der gives mål for 2015 og : 6 G E U S 16

18 2005: 52 ktoe, 0,6% af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling. 2010: 119 ktoe, 1,5% af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling. 2015: 166 ktoe, 2,1% af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling. 2020: 199 ktoe, 2,6% af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling. Andelen og målet for dyb geotermi i Danmark angives at være 0 i handlingsplanen, hvilket virker underligt, da Danmark har to dybe geotermiske anlæg i drift og planer om flere nye. Det er ikke klart, om den dybe geotermi er inkluderet i tallene for jordbaserede varmepumper. Det hævdes i en evaluering af de europæiske landes NREAPS 7 foretaget af the European Geothermal Energy Council (EGEC) i 2011, at det danske 2020-mål på 199 ktoe, er konservativ. Det svarer til en vækst på 8 ktoe/år, mens væksten fra 2005 til 2010 var på mere end 13 ktoe/år. Dermed ligger vækstscenariet under "business as usual" på trods af det faktum, at markedet for jordvarmeanlæg er i fremgang, og at der er planlagt flere foranstaltninger med henblik på at øge andelen af vedvarende energi til opvarmning af bygninger. 5.2 Sub-nationale energiscenarier: yderligere handlingsplaner Kommunerne i Danmark har mulighed for at fremsætte strategiske handlingsplaner på energiområdet. For at lette dette arbejde har Energistyrelsen udarbejdet en vejledning om, hvordan man: Kortlægger nuværende energiforbrug og energiforsyning. Beregner fremtidens efterspørgsel og udbud. Kortlægger potentialet for energibesparelser. Kortlægger potentialet for udnyttelse af lokale energiressourcer. Vejledningen til strategiske energihandlingsplaner nævner ikke jordvarme eller overfladenær geotermi, men giver en detaljeret beskrivelse af dyb geotermisk energi som en potentiel lokal energikilde. En ny politisk energiaftale fra den 22. marts 2012 omfatter en pulje på 19 millioner kr. i , tildelt arbejdet med partnerskaber i strategisk energiplanlægning i kommunerne. Desuden har Energistyrelsen og kommunerne påbegyndt en revision af opgaver og beføjelser i kommunerne på energiområdet, med det formål at foreslå eventuelle ændringer, der kan fremme den omstilling til vedvarende energi der lægges op til i den nye politiske aftale. Er kommunerne forpligtede til at udarbejde energihandlingsplaner Ja X Nej Har kommunerne mulighed for at udarbejde energihandlingsplaner X Ja Nej 7 G E U S 17

19 Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune har en klimapolitik for , men overfladenær geotermi er ikke specifikt nævnt som en vedvarende energikilde der er en del af den fremtidige løsning. Odense Kommune Odense Kommune har en klimaplan for , men overfladenær geotermi er ikke specifikt nævnt som en vedvarende energikilde der er en del af den fremtidige løsning. 6 Retsgrundlag og byplanlægning Reguleringen af overfladenær geotermi foregår på nationalt niveau i Danmark, og de skridt og procedurer der skal følges for at etablere jordvarme og -køling er de samme for hele landet. Den godkendende myndighed er kommunen, hvilket kan medføre forskelle i administrationen af bekendtgørelserne. 6.1 Gældende lovgivning og tilladelsesprocedurer i relation til jordvarme Jordvarme og -køling administreres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og tilladelser udstedes af kommunerne. Der er forskellige regler for hhv. lukkede slangesystemer og åbne grundvandsbaserede anlæg. Da dyb geotermi administreres i henhold til Undergrundsloven, har kommunerne og Energistyrelsen aftalt, at hvis planlagte boringer efter geotermisk energi er dybere end 250 m, skal Energistyrelsen konsulteres for at afklare, om anlægget er omfattet af Undergrundsloven eller ej 10. Lukkede systemer Tilladelser til etablering af lukkede slangesystemer til indvinding af jordvarme administreres i henhold til bekendtgørelsen "BEK nr af 25/10/2009". Formålet med bekendtgørelsen er at forhindre forurening af grundvand, jord eller undergrund, ved at fastsætte regler for etablering, drift og tilsyn med jordvarmeanlæg. Nedenfor er et sammendrag af det vigtigste indhold af reglerne: Jordvarmeanlæg må ikke etableres eller ændres uden tilladelse. Horisontale anlæg skal placeres mindst 50 m fra drikkevandsboringer og mindst 5 m fra andre boringer. Jordvarmeboringer skal placeres mindst 300 m fra drikkevandsboringer og mindst 50 m fra andre boringer dgang/klima/klimaarbejde/klimaplan% aspx 10 G E U S 18

20 Horisontale anlæg med direkte fordampning skal placeres mindst 10 m fra drikkevandsboringer der leverer vand til 10 eller flere husstande og mindst 5 m fra drikkevandsboringer der forsyner mindre end 10 husstande. Kommunen kan øge den ønskede sikkerhedsafstand til drikkevandsboringer og fastsætte særlige betingelser i tilladelsen vedrørende f.eks. konstruktionen af anlægget, for at beskytte et indvindingsopland mod forurening. Afstanden mellem jordvarmeboringer skal være mindst 20 m. Reglerne angiver typen af plastrør, der kan anvendes til hhv. horisontale og boringssystemer. En specifik bekendtgørelse for udførelse af boringer på land gælder også for jordvarmeboringer ("BEK nr of 26/07/2007"). Hvis hulrummet mellem plastrørene og væggen i jordvarmeboringen ikke er helt udfyldt med forseglende materiale, skal systemet udformes således, at indløbstemperaturen til varmepumpen altid er over 2 C. Der tillades op til 35% antifrostvæske i brinen i de lukkede slangesystemer og følgende typer er tilladt (for de to sidstnævnte, skal der angives en udtømmende deklaration af indholdet af antikorrosionsmidler): - Ethanol - Isopropanol - Ethylenglycol - Propylenglycol. Et jordvarmeanlæg skal være tæt og forsynet med trykovervågningssystem samt en autostop anordning i tilfælde af lækage. Før opstart af et jordvarmeanlæg, skal der udføres en tæthedsprøve med rent vand og et prøvetryk på 1,5 gange arbejdstrykket. Der skal udføres et årligt eftersyn af jordvarmesystemet af en sagkyndig i jordvarmeanlæg. En ejer skal udfylde en ansøgning til kommunen eller give fuldmagt til installationsfirmaet for at ansøge om etableringstilladelse. Sagsbehandlingstiden for tilladelser kan variere fra et par uger til et par måneder. Bekendtgørelsen for lukkede jordvarmesystemer omhandler kun systemer til opvarmning. Køling eller alternerende drift med både opvarmning og køling er i virkeligheden ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Reglerne dækker, som en følge af ordlyden, i praksis kun lodrette jordvarmeboringer og ikke skrå/inklinerede jordvarmeboringer. Åbne systemer Tilladelser til åbne grundvandsbaserede jordvarmesystemer administreres i henhold til bekendtgørelsen "BEK nr of 24/11/2006". Bekendtgørelsens formål er at sikre, at grundvandsmagasinet og grundvandets kvalitet bevares, og at ingen indvindingsoplande forurenes, gennem fastsættelse af regler for etablering, drift og tilsyn med anlæg. Nedenfor er et sammendrag af det vigtigste indhold af reglerne: G E U S 19

21 Åbne grundvandsbaserede jordvarmesystemer må ikke etableres eller anvendes uden tilladelse. Ansøgeren skal dokumentere at grundvandet indvindes fra og injiceres til det samme grundvandsmagasin. Ansøgeren skal dokumentere, at der er udført undersøgelser, der tilvejebringer følgende oplysninger om grundvandsmagasinet: - Geologien, hydrogeologien og den rumlige udbredelse - De hydrauliske egenskaber, herunder forbindelser til andre grundvandsmagasiner - De hydrotermiske egenskaber - De kemiske og mikrobiologiske forhold. En ansøgning skal indeholde oplysninger der dokumenterer, at: - Der ingen risiko er for at midler der anvendes i forbrugskredsløbet (varme- eller kølekredsløbet) kan forurene grundvandet - Der ikke ved afledning er risiko for grundbrud - Anlægget er et lukket system uden vandbehandling og uden mulighed for indtrængning af atmosfærisk luft. Der skal udføres numerisk modellering med henblik på dokumentation af, at: - Temperaturen af grundvandet i eksisterende vandindvindinger ikke stiger mere end 0,5 C - Grundvandsressourcen i "områder med særlige drikkevandsinteresser" vil kunne udnyttes igen 10 år efter lukning af anlægget. Der må ikke ske blanding af grundvand og væske i forbrugskredsløbet. Installationen skal være udstyret med trykovervågningssystem samt en autostop anordning i tilfælde af lækage. Den månedlige gennemsnitlige afløbstemperatur for grundvandet der injiceres i magasinet må ikke være lavere end 2 C. Afløbstemperaturen for grundvandet der injiceres til magasinet må ikke overstige 25 C, og den månedlige gennemsnitlige afgangstemperatur må ikke overstige 20 C. Før opstart af et anlæg, skal ejeren få foretaget analyser af vandet i det grundvandsmagasin, som vandet oppumpes fra og injiceres til. Analyseprogrammet fastsættes af kommunen og temperaturmålinger skal altid indgå. Tre måneder efter opstart af et anlæg, og derefter en gang om året, skal ejeren få analyseret det vand der afledes fra anlægget for midler, der potentielt kunne opløses fra systemet. Anlæg skal være udstyret med temperaturfølere der måler ind-og udløbs temperatur af grundvandet. Afledningsboringerne skal være forsynet med temperaturmålere med automatisk dataopsamling og de loggede udløbstemperaturer skal indberettes på årsbasis til kommunen. G E U S 20

22 Grundvandsmængderne, som oppumpes fra og injiceres til grundvandsmagasinet, skal overvåges og rapporteres på årsbasis til kommunen. Der skal udføres et årligt eftersyn af det grundvandsbaserede jordvarmesystem af en sagkyndig. Bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land ("BEK nr of 26/07/2007") gælder også for boringer til åbne grundvandsbaserede systemer. Det fremgår ikke specifikt af bekendtgørelsen for de åbne systemer, men ligger implicit i ordlyden af bekendtgørelsen om udføring af boringer. En ejer skal udfylde en ansøgning til kommunen eller give fuldmagt til installationsfirmaet for at ansøge om etableringstilladelse. Sagsbehandlingen for åbne grundvandsbaserede systemer er mere kompliceret end for lukkede slangesystemer og sagsbehandlingstiden er i størrelsesordenen måneder snarere end uger. 6.2 Anvendelser af undergrunden Brugen af den danske undergrund til produktions- eller lagringsformål administreres af Energistyrelsen i henhold til Undergrundsloven. Styrelsen udsteder tilladelser til efterforskning og produktion af kulbrinter og tilladelser til efterforskning og produktion af geotermisk energi fra dybe reservoirer (dybere end 250 m). Efterforskning og produktion af råstoffer administreres i henhold til Råstofloven. Råstoffer til havs administreres af Naturstyrelsen. På land er regionerne ansvarlig myndighed for kortlægningen og udpegning af råstofområder og retningslinjer for udnyttelsen, mens kommunerne udsteder tilladelser og er ansvarlige for tilsyn med graveområderne. Grundvandsressourcerne administreres af Naturstyrelsen i henhold til Miljømålsloven. Kortlægning og udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder følsomme over for specifik forurening, udføres af Naturstyrelsen, mens kommunerne udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og udsteder tilladelser til vandindvinding. Administrationen af jordvarmeanlæg sker i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og tilladelser udstedes af kommunerne. Der er ikke foretaget eller planlagt nogen kortlægning af potentialet for udnyttelse af overfladenær geotermi eller jordvarme i Danmark. Er der vilje til at koble byplanlægning tættere med planer for vedvarende energi? Ja (X) Nej Fjernvarmesystemer, vandindvinding og beskyttelse af grundvandet synes at have højere prioritet end overfladenær geotermi i Danmark. Er der overvejelser om at integrere krav om overfladenær geotermi i byggetilladelser? (X) Ja Nej Bygningsreglementet i Danmark er ambitiøst med hensyn til energieffektivitet og der er fastsat regler for lavenergibygninger. Lavenergibyggeri er imidlertid frivilligt indtil 2020, hvorefter det bliver obligatorisk. Bygningsreglementet fokuserer i højere grad på isolering og energiforbrug, G E U S 21

23 end på typen af varmesystem. Men for jordbaserede varmepumper (og andre varmepumper) er der forskellige minimumskrav til normeffektfaktoren, afhængigt af varmeanlægget i bygningen (gulvvarme eller radiatorer). Den politiske energiaftale fra 22. marts 2012 har fastsat frister for udfasning af fossile brændstoffer i centralvarmeanlæg. Fra 2013 er der indført et stop for installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. I 2016 introduceres et stop for installation af oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgasforsyning. Findes der regler for samspillet mellem termiske og andre anvendelser af undergrunden? X Ja Nej Reguleringen af jordvarme- og -kølesystemer (se afsnit 6.1) tager bredt hensyn til grundvandsinteresser. Kommunerne skal medtage dette hensyn i sagsbehandlingen og har mulighed for at øge sikkerhedsafstanden til drikkevandsboringer og fastsætte særlige betingelser i tilladelsen, for at beskytte vandindvindinger mod forurening. For åbne grundvandsbaserede systemer, er der fastsat regler for samspillet mellem de enkelte anlæg og mellem anlæg og grundvandsressourcen. Herudover er der ingen begrænsninger eller prioritering af udnyttelsen af undergrunden, eller vedrørende samspillet mellem forskellige anvendelser. Findes der en national/regional/lokal database for boringer? X Ja Nej De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, opretholder den nationale offentlige database over boringer, Jupiter databasen. Databasen omfatter på nuværende tidspunkt mere end boringer og oplysningerne kan ses ved hjælp af et webbaseret interface. Indberetning til Jupiter-databasen er obligatorisk for boringer i forbindelse med vandindvinding og råstoffer. Rapportering til databasen er hermed obligatorisk for grundvandsbaserede åbne systemer, men frivillig for jordvarmeboringer med lukkede slangesystemer. I praksis er de fleste jordvarmeboringer sandsynligvis blevet indberettet til Jupiterdatabasen (se også afsnit 2.1). Danmark er opdelt i kortbladsområder, og alle Jupiter boringer er nummereret successivt inden for disse områder. En boring tildeles et nummer efter ansøgning om boretilladelse. De administrative oplysninger, der indgår i alle boringer omfatter: Id. Nr./Sted/adresse/kort. Ejer. Dato for udførelse af boring. Boreentreprenør. Formål og anvendelse. Dybde. Kortbladsområde. koordinatsystem og datum, vertikalt referencesystem. Koordinater og kote. G E U S 22

REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark. Thomas Vangkilde-Pedersen Aarhus 09-04-2013

REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark. Thomas Vangkilde-Pedersen Aarhus 09-04-2013 REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark Thomas Vangkilde-Pedersen GEUS Aarhus 09-04-2013 Definition af overfladenær geotermi Geotermi forbindes normalt med dybe anlæg:

Læs mere

Undergrunden som geotermisk ressource

Undergrunden som geotermisk ressource Undergrunden som geotermisk ressource EnviNa TM 14 Grundvandsbaseret Geoenergi Afdelingsleder Thomas Vangkilde-Pedersen Seniorrådgiver, geolog Anders Mathiesen Afdelingsleder Lars Henrik Nielsen De Nationale

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Regelgrundlag varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg

Regelgrundlag varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Den 5. maj 2015 Regelgrundlag varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg v. Anne Christine Duer Naturstyrelsen Disposition for oplæg Historisk baggrund for BEK om varmeindvindingsanlæg

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING SEPTEMBER 2015 Vejledning om myndighedsbehandling i geotermiprojekter Denne vejledning til god praksis for myndighedsbehandling fokuserer på projektets

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

- alternativer til oliefyr

- alternativer til oliefyr Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag

Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag 1. Introduktion Folketingets nye energiaftale fra 2012 indeholder bl.a. en aftale om udviklingen af

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Samtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse.

Samtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse. 14-03-2016 Sags id.: 15/10521 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af vertikal jordvarme i 18 boringer Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matr.

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG Gyldig fra den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende

Læs mere

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES Civilingeniør, ph.d. Stig Niemi Sørensen, Enopsol ApS Undergrunden som termisk ressource Møde

Læs mere

2. I 6, stk. 1, ændres»tilladelser, der vedrører jordvarmeanlæg med brine,«til:»tilladelser til etablering af et jordvarmeanlæg«, og stk. 2 ophæves.

2. I 6, stk. 1, ændres»tilladelser, der vedrører jordvarmeanlæg med brine,«til:»tilladelser til etablering af et jordvarmeanlæg«, og stk. 2 ophæves. UDKAST til Ændring af bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2013 om jordvarmeanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 680 af 19. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER REGLER. U bygningsgennemgang. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER REGLER. U bygningsgennemgang. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER REGLER U bygningsgennemgang Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 02 Læsevejledning 02 ENERGIMÆRKNINGEN I HOVEDTRÆK 03 Energimærkningen i hovedtræk

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Rasmus Victor Fauerholdt

Rasmus Victor Fauerholdt Rasmus Victor Fauerholdt Side 2 Side 3 Grundvandsbaserede geoenergianlæg Grundvandskøleanlæg Industrien Grundvandsvarmepumpeanlæg Gasfyrede fjernvarmeværker ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Ejendomsbranchen,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 6, 7 a, stk. 1, 19, stk. 5, og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi FEBRUAR 2015 Indhold 1 RISIKOVURDERING OG ANBEFALINGER... 2 2 NUVÆRENDE DANSKE REGLER... 4 2.1 FORSIKRINGSERKLÆRING... 4 2.2 STANDARD AND POOR S KREDITVURDERING...

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer 2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere