Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015
|
|
- Caroline Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes strategi og risikopolitik. Ændringer i politikken vil blive forelagt Økonomiudvalget. Kommunens finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for politikken, idet de styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og reduceres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret. 1.1 Udviklingen på de finansielle markeder. Ovenpå finanskrisen, der kulminerede i efteråret 2008, har der generelt været faldende renter. I februar 2015 foretog Nationalbanken markante rentenedsættelser, og der er nu negative renter på en del indlån m.v. Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år. Forklaring.: Tid på x-aksen. Rente i % p.a. på y-aksen Ovenstående figur 1 illustrerer renteudviklingen i de sidste år (ved den danske 3 måneders pengemarkedsrente). Det ses, at renten toppede i slutningen af 2008, men siden generelt har været faldende, og siden februar 2015 er den faldet yderligere. Center for Økonomi Rådhuset, 2. sal, København V HMSC@okf.kk.dk EAN nummer
2 Det lave renteniveau gør det mere attraktivt at benytte sig af lån og kreditter. Til gengæld er det forventede afkast på indlån og f.eks. investeringer i obligationer forholdsvis beskedent. 2. Bemyndigelser Borgerrepræsentationen har tiltrådt indstilling om bemyndigelser til Økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget til Økonomiforvaltningen (seneste opdatering ). Økonomiforvaltningen kan ifølge bemyndigelserne bl.a.: Omlægge lån under visse forudsætninger Placere likviditet ved aftaleindskud Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger Købe og sælge obligationer Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere tiltrådt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr. Desuden har Borgerrepræsentationen vedtaget, at der efter udbud indgås aftale med Nordea om kassekredit på 4 mia. kr. Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik i Overordnet risikopolitik Københavns Kommune skal maksimere afkastet af sine betalingsstrømme. Når Københavns Kommune indgår i en transaktion skal der dog foretages en afvejning af den finansielle fordelagtighed i forhold til den forventede risiko, hvor risiko forstås som både spredning eller variation ift. det forventede afkast, såvel som evt. tab af hovedstol. Desuden skal der indgå en vurdering af fleksibiliteten til helt eller delvis at udgå af transaktionen før udløb. 4. Likviditet Det fremgår af styrelsesloven, at; Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Side 2 af 13
3 Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier. Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år. Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde; På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti (se også nedenfor under punkt 4.2). I længere perioder med overskudslikviditet, placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer (der i perioder med likviditetsbehov kan belånes v.h.a. repo) Likvide beholdninger. Kommunens likvide midler ultimo 2014 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2013 også anført. Tabel 1. Likviditet ultimo 2013 og 2014 mio. kr Kontante beholdninger 4 3 Bankindestående / kassekredit Investeringsforeningen Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer = Likvide aktiver i alt Repo-belåning af realkreditobligationer = Likvide aktiver minus repo-belåning Ultimo 2014 har kommunen en likvid beholdning på mio. kr. Det er et fald på 854 mio. kr. siden ultimo 2013, hvor den likvide beholdning var på mio. kr. På den ene side har der været et større mindreforbrug i 2014, der isoleret set har påvirket likviditeten positivt. På den anden side har indskud af 2 mia. kr. i Metroselskabet medio 2014 påvirket likviditeten negativt og er således den primære forklaring på faldet i likviditeten. Side 3 af 13
4 De 2 mia. kr. i indskud i Metroselskabet blev finansieret ved at trække 2 mia. kr. ud af investeringsforeningen. I likviditeten for 2013 indgår der repo-belåning af realkreditobligationer med mio. kr. Repo-belåning kan sidestilles med en kort kassekredit mod sikkerhed i f.eks. obligationer. Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2014 været på mio. kr. Kommunen tager i sin økonomiske styring f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse ofte udgangspunkt i likviditeten opgjort ultimo året, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet ofte tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Som det ses, kan der være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. ultimo eller som gennemsnit. Kontante beholdninger udgør 3 mio. kr. ultimo 2014, og der er negativt bankindestående (træk på kassekredit) på 609 mio. kr. Der sigtes efter at have et gennemsnitligt bankindestående på omkring eller under 0, bl.a. fordi renten i de senere år har været meget lav (i perioder negativ). Der kan i princippet også være en risiko ved bankindestående, hvis banken skulle gå konkurs. I stedet placeres midlerne overvejende i investeringsforeningen (for længere placeringer) eller i realkreditobligationer (for lidt kortere placeringer). Realkreditobligationerne, der udgør mio. kr. skal ses som alternativ til bankindestående. De giver et forventet bedre afkast end bankindestående; har ikke samme konkurs-risiko, og kan bruges som sikkerhed for belåning / ekstra kredit (repo) i de få perioder i løbet af året, hvor der kan være behov for ekstra kredit. Desuden svarer beløbsstørrelsen nogenlunde til den gæld som kommunen har, der er variabelt forrentet. Hvis renten på gælden stiger, vil renten på realkreditobligationerne også stige. Dermed reduceres den samlede risiko, idet ændring i renterne på gælden matches nogenlunde med ændring i renterne fra obligationerne. Formuen i kommunens investeringsforening udgør mio. kr. pr. 31/ Heraf er 846 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og mio. kr. er frie indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser. I februar 2015 indskød kommunen yderligere 800 mio. kr. i investeringsforeningen. Dette skete bl.a. på baggrund af kommunens gode likvide situation ovenpå et regnskabsår i 2014 med mindreforbrug. Pr. 30/ udgør formuen i investeringsforeningen mio. kr. Side 4 af 13
5 Det var i februar også inde i overvejelserne at placere yderligere midler i korte realkreditobligationer, men i februar sænkede Nationalbanken renten markant, hvilket påvirkede afkastmulighederne på korte obligationer negativt. Med en stabilisering og normalisering af renten, vil placering af midler i korte realkreditobligationer stadigvæk være et godt alternativ til bankindestående, og vil derfor fortsat overvejes. Deponerede midler Deponerede midler tæller ikke med i tallene, når kommunens likviditet opgøres. Kommunens deponerede midler udgør mio. kr. ultimo 2014 Hovedparten udgøres af deponerede Kommunekredit-obligationer på mio. kr., der er et tilgodehavende hos HOFOR som Københavns Kommune har. Obligationslånet udløb i efteråret 2014, men er siden forlænget frem til Københavns Kommune modtager renteindtægter fra obligationerne og skyder dem ind igen i HOFOR som kapital. Afkast og udbytte Afkastet i investeringsforeningen var i 2014 på 3,18 % svarende til 187 mio. kr. Der er i 2015 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 191 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet mio. kr. fra investeringsforeningen. Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2014 et afkast på 0,49 %. Reel kasse Kommunens reelle kasse er ifm. 1. prognose 2015 opgjort til 641 mio. kr. Forskellen mellem de likvide beholdninger på mio. kr. og den reelle kasse på 641 kan bl.a. henføres til, at en stor del af kommunens kassebeholdning allerede er reserveret bl.a. til finansiering af større anlægsprojekter. 4.2 Politik for likviditet (bankindestående, kontantbeholdning, kreditter). Københavns Kommune skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser. Dette sikres gennem kommunens overordnede Side 5 af 13
6 økonomiske styring og gennem en mere konkret og aktiv likviditetsstyring bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet. Kommunen skal tilstræbe at have et stærkt finansielt beredskab og stor fleksibilitet på både aktiv- og passivsiden. Dette sikres bl.a. ved at have tilstrækkelige store kreditfaciliteter hos et eller flere af kommunens pengeinstitutter og ved at have andre belånings- og kreditmuligheder f.eks. i form af repo. Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt, at kommunens kassekredit øges fra 3 til 4 mia. kr., og at muligheden for repobelåning (korte lån mod sikkerhed i obligationer) øges fra 1,5 til 2,5 mia. kr. Aftale om kassekredit hos Nordea på 4 mia. kr. er efter udbud indgået med virkning pr. 1. juni Københavns Kommune har med sin gode likviditet og gode kreditmuligheder således et robust finansielt beredskab Kredit mod sikkerhed i værdipapirer (repo). Kommunen har med de lave dag-til-dag-renter i de senere år reduceret sine bankindeståender til fordel for bl.a. korte realkreditobligationer. Obligationer giver en bedre rente end bankindeståender. Og obligationer med en kort varighed har en forholdsvis lav kursrisiko. Obligationerne kan nemt anvendes som sikkerhed ved korte kreditter (også kaldet repo ), hvilket er med til at optimere likviditetsanbringelserne. Dette er særlig relevant i de korte perioder i dagene omkring d. 1. i måneden, hvor der er stort træk på likviditeten som følge af lønudbetalinger etc. indtil der modtages skatteindtægter i begyndelsen af den efterfølgende måned. Fordelen ved repo frem for andre kredit- eller låneformer er bl.a., at der eksisterer et standardiseret juridisk aftalegrundlag, der er med til, at det kan håndteres hurtigt, billigt og med stor sikkerhed for begge parter. Formålet med kreditterne er bl.a. at give kommunen mulighed for at reducere størrelsen på sine indeståender i pengeinstitutter for derved at reducere sin modpartsrisiko. I perioder, hvor der er store kassetræk, kan dette finansieres ved træk på kreditterne. Kreditterne medvirker også til, at kommunes økonomiske styrke og fleksibilitet øges. Side 6 af 13
7 Kommunen benyttede sidst repo ved årsskiftet 2013/2014, men har ellers ikke haft behov for at benytte det i løbet af Aftaleindlån I kortere perioder med overskudslikviditet kan overskudslikviditet evt. placeres via aftaleindlån i et pengeinstitut, hvor midler bindes i en periode, for herved at opnå en højere rente end på bankkontiene. Ved aftaleindlån i et pengeinstitut stiller Københavns Kommune følgende krav: Pengeinstituttet skal have en høj kreditværdighed defineret som en short term rating fra Moody s på minimum P-1 eller lignende niveau fra andre anerkendte ratingbureauer (Fitch og S&P). Desuden er der begrænsning på aftaleindlånets størrelse i hvert enkelt pengeinstitut på maksimalt 10 % af bankens egenkapital (målt på senest offentliggjorte årsregnskab). Kommunen har ikke fundet det attraktivt at foretage aftaleindlån i de senere år Investeringsforeningen Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer er placeret i Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsforeningen blev etableret i P.g.a. nye EU-regler er investeringsforeningen i begyndelsen af 2014 blevet omdannet fra en såkaldt placeringsforening til en UCITS-investeringsforening. Kommunen ejer midler i investeringsforeningen svarende til mio. kr. mio. kr. pr. 30/ Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper jævnfør Økonomiudvalgets beslutninger herom. I 2014 godkendte Økonomiudvalget en ajourføring af rammerne, der bl.a. indebar mulighed for at også at købe europæiske realkreditobligationer ( covered bonds ), og en præcisering / stramning af kravene til kreditratings. Investeringsrammerne og den faktiske fordeling pr. 30. april 2014 fremgår af tabel 2 nedenfor. Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end danske kroner eller euro. Side 7 af 13
8 I porteføljesammensætningen er der fastsat mål om at der skal være en lav risiko fsva. følsomheden overfor renteændringer, altså det kurstab der vil kunne opstå ved rentestigninger. Målsætningen er, at følsomheden maksimalt må være tre gange ændringen i renten. Stiger renten således f.eks. 1 %, må det mulige kurstab maksimalt være på 3 %. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig. Tabel 2. Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsrammer og faktisk fordeling april 2014 Tilladte investeringsaktiver Maksimal andel i pct. af formuen Faktisk andel i pct. af formuen pr. d. 30/ Børsnoterede danske statsobligationer og realkreditobligationer (1) Europæiske realkreditobligationer (2) 10 0 Børsnoterede Kommunekreditobligationer 25 0 Børsnoterede statsobligationer i Euro udstedt af medlemmer af EU og EØS lande eller overnationale organisationer med høj kreditrating (3) 10 0 Børsnoterede erhvervsobligationer med høj kreditrating (4) Børsnoterede aktier via investeringsforeningsafdeling i danske kroner eller euro 16 9 Kontantbeholdning m.v. (5) 22 1 Anm.: Der kan være systemmæssige begrænsninger med præcis klassificering ved opgørelse af europæiske obligationer i hhv. realkredit-, stats- og erhvervsobligationer. (1) Børsnoterede danske statsobligationer og realkreditobligationer inkl. SDO m.v. i henhold til placeringsreglerne i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger. (2) Europæiske covered bonds udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. i henhold til placeringsreglerne i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger. (3) Børsnoterede statsobligationer denomineret i EUR udstedt af medlemmer af EU og EØS lande eller overnationale organisationer. Obligationerne skal have en rating på minimum BBB fra S&P, Fitch eller Moody s. (4) Børsnoterede erhvervsobligationer med en rating på minimum BBB fra S&P, Fitch eller Moody s via investeringsforeningsafdeling i EUR eller DKK. Obligationer, som afdelingen har investeret i, og som efterfølgende nedjusteres til en ratingkategori lavere end BBB, skal sælges inden 3 måneder efter nedjusteringstidspunktet. Er en given obligation ratet af alle de tre store ratingbureauer, Moody s, Standard & Poor s og Fitch, benyttes den mellemste af de tre ratings til at afgøre, om ratingkriteriet er opfyldt. Er obligationen kun ratet af et eller to af de store bureauer, er det den laveste rating, der tæller. Har obligationen ikke nogen selvstændig rating hos nogen af de tre ratingbureauer, ses der Side 8 af 13
9 subsidiært på udstederens generelle, langsigtede rating for forpligtelser i den pågældende valuta efter de samme principper, som ovenfor beskrevet. Der kan tillige investeres direkte i erhvervsobligationer denomineret i DKK eller EUR. For så vidt angår EUR må den enkelte udsteder ikke vægte mere end 5 % af underafdelingens formue. (5) Heri indgår, foruden kontanter / bankindestående og udtrukne obligationer, også valutaterminer, skyldige omkostninger samt evt. handler under afvikling. Resultat i 2014 Som nævnt ovenfor var afkastet i investeringsforeningen i 2014 på 3,18 % svarende til 187 mio. kr. Der er i 2015 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 191 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet mio. kr. fra investeringsforeningen. Etisk investeringspolitik Københavns Kommunes etiske investeringspolitik, der blev vedtaget af Økonomiudvalget i 2009 bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som: Menneskerettigheder Våbenproduktion Arbejdstagerrettigheder Miljøbeskyttelse Antikorruption Den etiske investeringspolitik omfatter også et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben. Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes. Den etiske investeringspolitik gælder også obligationer. Fsva. statsobligationer, kan der kun investeres i danske eller europæiske statsobligationer. Til brug for eksklusion af selskaber, der ikke følger den etiske investeringspolitik, anvendes negativ-lister, der ajourføres løbende, typisk to gange årligt. Negativlisterne, der leveres fra kommunens investeringsforening, bygger på input fra det uafhængige etiske screening-selskab, Ethix SRI Advisors. De seneste negativlister vedlægges som bilag (bilag 2) Direkte investeringer i obligationer m.m. Københavns Kommune kan erhverve værdipapirer uden begrænsning så længe det er i tilknytning til kommunens almindelige Side 9 af 13
10 aktiviteter og forpligtelser. Dette gælder således obligationer, aktier, ansvarlig lånekapital, pantebreve etc. Ved større erhvervelser bør der dog indgå en risikovurdering. For erhvervelser af værdipapirer, der ikke har tilknytning til kommunens aktiviteter, og som erhverves f.eks. som led i anvendelse af overskydende likviditet kan der, med de undtagelser, der er nævnt for investeringsforeningens vedkommende, ikke investeres i aktier, pantebreve og ansvarlig lånekapital m.m., men alene i danske obligationer, skatkammerbeviser m.m. Den vægtede varighed af disse papirer må ikke overstige 5 år. Som nævnt ovenfor udgøres kommunens beholdning af værdipapirer, foruden investeringsbeviser, primært af en beholdning af Kommunekreditobligationer på mio. kr., der vedrører HOFORtilgodehavende, og som er deponeret. Kommunens beholdning af kortfristede realkreditobligationer er ultimo 2014 på mio. kr. Afkastet fra de kortfristede realkreditobligationer blev i 2014 på 0,49 % 5.1 Gæld, afdrag m.m. Udviklingen i kommunens langfristede gæld i de sidste 5 år i perioden fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Langfristet gæld mio. kr * Kommunekredit * Langfristet gæld vedrørende ældreboliger * Realkredit * Selvejende institutioner med overenskomst * Anden langfristet gæld = Langfristet gæld i alt I 2011 var der mulighed for at foretage et ekstraordinært stort afdrag på den langfristede gæld. Ellers er der som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Hertil kommer evt. sparede renteudgifter, der efter gældende praksis også bruges til afdrag på den langfristede gæld. Side 10 af 13
11 Kommunens langfristede gæld er siden 2010 halveret, idet den er faldet fra mio. kr. ultimo 2010 til mio. kr. ultimo Gælden målt pr. indbygger pr. er betydeligt under landsgennemsnittet. Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner. Desuden gælder det, at maksimalt 75 % af kommunens langfristede gæld må være i variabel rente (variabel under et år). Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo mio. kr. svarende til 62 % af den langfristede gæld. Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist, og er her i 2. kvartal 2015 negativ med 0,16 % p.a. D.v.s. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge Klimatilpasning. Kreditter og lån Økonomiforvaltningen effektuerer de beslutninger som Borgerrepræsentationen vedtager vedr. optagelse af byggelån / kassekreditter til klimatilpasnings-projekter. P.t. effektueres aftaler om byggelån / kassekredit med Kommunekredit vedr. 16 skybrudsprojekter til i alt 351,8 mio. kr. (BR ) Koncerngæld. Kommunen og dens selskaber Kommunens egen gæld er ganske vist efterhånden bragt ned på et forholdsvist lavt niveau, men indregnes selskabernes gæld, er den samlede gæld ganske betydelig og voksende. Tabel 4. Langfristet gæld. Københavns Kommune og selskaber (mio. kr.) Samlet gæld KK's hæftelse Københavns Kommune (100 %) By & Havn (95 %) Metroselskabet (50 %) HOFOR (KKs hæftelse) Amager ressource center (64 %) CTR (69 %) Arena CPHX (50 %) Samlet gæld Anm.: Københavns Kommunes ejerandel er angivet i parentes Side 11 af 13
12 I tabel 4 ovenfor er kommunens og selskabernes gæld opstillet som de er indregnet i koncernbalancen. Den samlede gæld udgør mio. kr. Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, mio. kr Risikopolitik i Københavns Kommunes større selskaber Københavns Kommunes større selskaber har ligesom kommunen egne risikopolitikker for deres låneporteføljer, som er indrettet efter de specifikke forhold i hvert selskab. I forbindelse med den løbende bestyrelsesforberedelse har Økonomiforvaltningen sammenholdt og vurderet selskabernes risikopolitik med Københavns Kommunes. De tre største låntagere (By & Havn, Metroselskabet og HOFOR) har, ligesom Københavns Kommune, begrænset låntagningen til danske kroner og euro, eller alternativt at der ikke må være åbne valutalånepositioner i andet end danske kroner og euro. Desuden har selskaberne fastsat en porteføljefordeling mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån. Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S inkluderer endvidere indekslån i deres porteføljesammensætning, mens Arenaselskabet låner til en fast rente. De tre kommunale 60 selskaber i Teknik- og Miljøudvalgets ressort (CTR, Vestforbrænding og ARC) samt Movia er underlagt de samme rammer for kommunal låntagning, som Københavns Kommune. Interessentskaberne følger også de samme principper, som Københavns Kommune, hvor CTR dog kun låner i fast rente og ARC låntagning p.t. også er til fast rente. 5.4 Risiko lån og finansielle instrumenter. Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav (eksempelvis Lånebekendtgørelsen) og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor. M.h.t. valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende: Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro. Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap Side 12 af 13
13 eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden. Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. Fast og variabel rente Ved fast rente forstås en rente, der er lagt fast for minimum en etårig periode af gangen. Ved variabel rente forstås i denne sammenhæng en rente, der varierer hyppigere end en gang årligt. Den variable rente skal fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindeligt anvendt prisindeks. I praksis f.eks. CIBOR eller EURIBOR. Undtaget herfor er dog engagementer med Kommunekredit, hvor renten kan fastlægges bedst muligt. Swaps og andre finansielle instrumenter Der kan indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. De swaps Københavns Kommune indgår, skal indgås med en modpart med høj kreditværdighed og der skal indgås ISDAaftale, der begrænser Københavns Kommunes modpartsrisiko. Desuden skal det tilstræbes, at indgå CSAaftaler, der ligeledes reducerer modpartsrisikoen. Fordelene ved indgåelsen af en CSA-aftale skal dog holdes op mod ulemperne f.eks. juridiske omkostninger, og at modparten evt. vil kompenseres med rentetillæg. Undtaget for disse regler om ISDA- og CSA-aftaler er swaps o.lign., der indgås med Kommunekredit. P.t. har Københavns Kommune ikke swaps el.lign. Tidligere har der bl.a. været en swap med Nykredit vedr. et gammelt lån. Lånet og dermed swappen udløb i Side 13 af 13
Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes
Læs mereFigur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 30-05-2016 Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes
Læs mereBilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes
Læs mereBilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes
Læs mere21-05-2014. Sagsnr. 2014-0081234. Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 21-05-2014 Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt
Læs mereKøbenhavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle
Læs mere01-06-2012. Sagsnr. 2012-20050. Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik. Dokumentnr. 2012-382756
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 01-06-2012 Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt
Læs mereBilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2013 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns
Læs mereBilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereBilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereFinansiel strategi for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune
Læs mereStrategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og
Læs merePolitik for styring af finansielle dispositioner
Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle
Læs mereOverordnede regler for kommunens finansielle styring
Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab
Læs mereFinansiel Strategi for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,
Læs mereBilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune
Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information
Læs mereDen finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,
Læs mereSilkeborg kommunes finansielle strategi.
1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes
Læs mereVordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Læs mereSvendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
Læs mereAt væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes
Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug
Læs mereCTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret
Læs mereIshøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012
Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereDet grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:
Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik
Læs mereRegler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag 8.1.1 Finansiel politik Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren:
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereSvendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
Læs mereFinanspolitik. for. Aabenraa Kommune
Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...
Læs mereFinansieringspolitik for Varde Kommune
Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje
Læs merePolitik for lån og for investering i aktier og obligationer
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle
Læs mereFinansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje
Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik
Læs mereFinansiel politik for Region Syddanmark
Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,
Læs mereKommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel
Læs mereInvesterings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg
Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.
Læs mereRetningslinier for styring af de finansielle dispositioner
Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket
Læs mereIndstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af
Læs mereAfrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012
ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal
Læs mereKasse- og regnskabsregulativ
Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4
Læs mereFinansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune
Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt 3 1.1 Krav til finansielle
Læs mereFinansrapport. September 2015
Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt
Læs mereBilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland
Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende
Læs mereFinansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4
Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:
Læs mereFinansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.
Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje
Læs mereFinansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab
Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab (erstatter tidligere likviditetspolitik) Godkendt af bestyrelsen den 11. januar 2017 Side 1 af 8 1. Baggrund Hovedstadens Beredskab skal i overensstemmelse
Læs mereNotat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling
Notat Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2016 Sagsnavn: Finansrapport 2017 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-17 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereBilag 8.1 Finansiel strategi
Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til
Læs mereFinanspolitik. for. Aabenraa Kommune
Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...
Læs mereKommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.
11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.
Læs mereFinansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk
Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering
Læs mereFINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017
FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle
Læs mereFinansiel strategi Halsnæs Kommune 2019
Finansiel strategi Halsnæs Kommune 209 Indhold. Formål... 2. Finansiering... 3. Aktiver...2 4. Rapportering...2 5. Ikrafttræden...3 2 . Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi er, at
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereØkonomisk Afdeling. Finansiel politik
Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET
Læs mereFinansiel Strategi. Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden
Læs mereFebruar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune
Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån
Læs mereFinansiel strategi Halsnæs Kommune 2015
Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi
Læs mereFinansiel politik Stevns Kommune
Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS
Læs mereBilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.
Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at
Læs mereNOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld
Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i
Læs mereFinansiel Strategi for Sorø Kommune
Finansiel Strategi for Sorø Kommune 1. Indledning Byrådet fastlægger med den Finansielle Strategi de overordnede rammer for styring af kommunens finansielle aktiviteter. Den Finansielle Strategi indeholder
Læs mereFebruar 2014 Finansiel styringspolitik
Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens
Læs mereFinansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2
Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet
Læs mereJuni 2016 Finansiel styringspolitik
Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse
Læs mereFinansiel politik Udkast
GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik
Læs mereFinansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring
Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.
Læs mere1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2
Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...
Læs mereFinansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )
Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76
Bevillingsramme 70.76 Renter Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april, Punkt 4, at sammenlægge bevillingsrammerne 70.70 Renter af likvide aktiver, 70.72
Læs mereTil Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte
Læs mereSlagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018
Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1 Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse
Læs mereBestyrelsesmøde 9. december 2016
BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen
Læs mereNotat om langfristede finansielle aktiver
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 8. november 2017 Udarbejdet 9. november 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde Frederiksberg Kommunes aktuelle eksponering
Læs mereFinansiel politik
Finansiel politik 2019-2022 Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Køge Kommunes gældsportefølje... 3 1.0 Formål... 3 2.0 Overordnet strategi... 3 2.1 Lånoptagelse... 4 2.2
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 3. maj 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Bettina Hedegaard Dato: 4. maj 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde
Læs mereI det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I
Læs mere7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager
Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Foreløbige skøn for finansposter 2012-2015 Skønnene for Økonomiudvalgets finansposter i budget 2012 blev udarbejdet i december 2010 af Økonomiforvaltningen
Læs merePrincipper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune
Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0
Læs mereFinansiel Strategi. Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje
Læs mereFuresø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:
Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen
Læs mereFinansiel strategi. for
Finansiel strategi for Vedtaget i bestyrelsen 25.2.2013 Indledning Formål Formålet med den finansielle strategi er At fastlægge de finansielle rammer for gennemførelse af selskabets strategi At fastlægge
Læs mereNår projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).
Planlagt lånoptagelse i 2015 Lånoptagelse til plejeboliger: Der er budgetlagt med lånefinansiering til etablering af botilbud på Nordens Plads (under Den sociale masterplan) på 45,6 mio. kr. Imidlertid
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 26. august 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 29. august 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde
Læs mereBilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune
3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...
Læs mereFinansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014
Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud
Læs mereBalanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse
Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget
Læs mereAfrapportering for 1. halvår 2015
Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3
Læs mereFinansposter budgetbidrag 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 22. august 2017 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 23. august 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde
Læs mereDragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012
Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5
Læs mereBilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune
Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske
Læs mereFinansiel politik - Glostrup Kommune
Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 14. februar 2018 Udarbejdet 14. februar 2018 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde Frederiksberg Kommunes aktuelle eksponering
Læs mere