Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi"

Transkript

1 Metode artikel Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi Mette Aadahl, fysioterapeut MPH, Hans Lund, fysioterapeut ph.d. Aadahl M, Lund H (2003, 20. oktober).. Forskning i Fysioterapi(online), (1. årg.), s URL: htpp:///sw599.asp Hvorfor måle fysioterapi? I daglig praksis har vi brug for systematisk at vurdere, beskrive og kommunikere relevante fund og resultater i forbindelse med alle former for fysioterapi-interventioner. For den enkelte patient har det groft sagt størst betydning, om det går godt i en specifi k behandlingsseance, dvs. om et behandlingsresultat er tilfredsstillende og fører til f.eks. smertefrihed og forventet funktionsniveau. Fysioterapeuten har derimod brug for stringent at indsamle information, hvis hun skal være i stand til at anvende sine erfaringer og til løbende at vurdere og justere en behandlingsindsats. Som faggruppe har vi traditionelt arbejdet efter en høj grad af mental rutine dvs. vi har vurderet, justeret og interveneret uden systematisk at formulere og redegøre skriftligt for fund og resultater. Et udsagn som Patienten har færre smerter og bedre funktionsniveau er uspecifi kt og rummer meget lidt information. Den behandlende fysioterapeut ved måske nok, hvad udsagnet rummer, men enhver anden modtager af informationen tolker udsagnet efter egne forudsætninger. Den faktiske behandling kan være af nok så høj kvalitet, men som ud- gangspunkt for f.eks. planlægning af opfølgende indsats er kommunikationen af behandlingsresultatet utilstrækkelig. Den erfaring, vi indsamler i arbejdet med patienter som enkelte fagpersoner, såvel som den kollektive erfaring vi som faggruppe akkumulerer, kan kun anvendes til at udvikle faget, såfremt vi gør informationerne målbare og til at kommunikere. Med andre ord er vi ofte nødt til at kvantifi cere og kategorisere for at kunne generalisere. Generalisering eller det at gøre informationerne almene er et udtryk for, i hvor høj grad specifi k information om enkelte patienter er alment gældende for grupper af patienter. Vil vi kunne udsige noget om gruppen af knæpatienter, må vi indsamle og gemme vores erfaringer med enkelte knæpatienter på en struktureret måde. Derfor må vi ofte ty til kvantifi cering af informationerne. En standardisering og kvantifi cering af udsagnet Patienten har færre smerter kunne eksempelvis se ud som i fi gur 1, hvor informationerne om behandlingsresultatet er entydigt kommunikeret, systematisk registreret og dokumenteret. Erfaringen med den specifi kke patient kan lagres og anvendes som systematisk indsamlet viden, der Figur 1 Før behandling Efter behandling Visual analog skala (smerte score) 67 mm 12 mm 1

2 kan danne grundlag for kollektiv faglig erfaring med en specifi k type behandling til en bestemt type patient. Målemetoders begrænsninger For patienten er det stadig mest relevant, om behandlingsresultatet er godt, og standardiserede test og målemetoder må aldrig skygge for en subjektiv helhedsvurdering af patient og behandlingsindsats. Et testsvar erstatter aldrig den interpersonelle kontakt og den unikke patients behov for empati og individuelt tilpasset behandling. Dybest set vil vi aldrig kunne måle det, vi egentlig ønsker at måle: Hvordan har patienten det? Dvs. hvordan er patientens fysiske funktion, livskvalitet, livssituation, almene velbefi ndende osv.? Helheden rummer så komplekse dele, at vi aldrig vil kunne måle eller redegøre for alle elementerne. Vi kan kun måle toppen af isbjerget ved at udvælge enkelte aspekter af helheden og gøre disse målbare. Visse aspekter er velegnede til kvantifi cering, mens andre er vanskelige eller umulige at kvantifi cere. F.eks. kan ledbevægelighed forholdsvis let kvantifi ceres, mens træthed eller vævsforskydelighed er langt vanskeligere at kvantifi cere. Tre formål med at måle Som hovedregel fi ndes tre overordnede formål med at anvende test og målemetoder. Vi kan ønske at diagnosticere, dvs. at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af en bestemt sygdom eller tilstand, vi kan ønske at prædiktere, dvs. forudsige en udvikling eller udtale os om en sandsynlig prognose. Endelig kan vi ønske at effektmåle, dvs. vurdere en ændring over tid, som oftest i form af vurdering af behandlingseffekt ved hjælp af måling før og efter et fysioterapiforløb. Principielt bestemmer undersøgelses- eller testsammenhængen, om der er tale om en diagnostisk, en prognostisk eller en effektmålstest. Ofte vil en fysioterapeutisk test eller et spørgeskema dog være udviklet med et af ovenstående formål for øje, og vil ikke umiddelbart kunne anvendes til andre formål. Et teknisk instrument derimod vil ofte i forskellig kontekst kunne anvendes med alle tre formål for øje. F.eks. vil måling af nerveledningshastighed kunne diagnosticere en perifer nervelæsion. Målingen vil kunne anvendes prognostisk: Vil tilstanden sandsynligvis remittere eller er det en permanent skade? Endelig vil gentagne målinger i et behandlingsforløb kunne anvendes til at måle effekten af behandlingen. Diagnostisk test Diskriminere mellem personer. Man kan bruge en målemetode til at diagnosticere eller klassifi cere en patient inden for en bestemt sygdom eller tilstand. Som eksempel kan nævnes klassifi cering af rygpatienter ad modum McKenzie, hvor klassifi ceringen af patientens ryglidelse i enten Posturalt syndrom, Dysfunktions syndrom eller Derangement anvendes som rettesnor for valg af fysioterapeutisk behandling. Prognostisk test Prædiktion af en udvikling. Her er formålet med målemetoden at kunne forudsige en sandsynlig udvikling i en tilstand eller sygdom på baggrund af et testresultat. Som eksempel kan nævnes vurdering af sværhedsgrad af klumpfod. Vurdering af sværhedsgrad af klumpfod hos en nyfødt giver en sandsynlig prognose for, hvordan tilstanden vil udvikle sig: Hvad forventer vi, der vil ske med den nyfødte? Skal han opereres? Skal han have skinner? Fysioterapi? Hvordan vil den motoriske udvikling være? Kan han hoppe, når han bliver syv år gammel? Effektmål Vurdering af forandring over tid (effekt af behandling). Som eksempel på anvendelsen af en målemetode til at vurdere effekten af en behandling kan nævnes en muskelstyrketest. Ved starten af en fysioterapibehandling måles muskelstyrken i f.eks. m. quadriceps hos en knæpatient for at kunne vurdere effekt af behandlingen på muskelstyrken løbende og ved afslutning af behandlingen. Inddeling af målemetoder Overordnet kan man inddele målemetoder alt efter om metoden er udviklet til en specifi k gruppe af patienter (f.eks. reumatoid artrit patienter), i så fald er der tale om en sygdomsspecifi k målemetode, om metoden er udviklet til at måle en bestemt dimension (f.eks. smerte eller dagligdags funktion) eller om metoden er udviklet til mere generelt at måle et sammensat begreb (f.eks. generel sygdomsopfattelse eller helbredsrelateret livskvalitet). I sidstnævnte tilfælde 2

3 er der tale om en såkaldt generisk målemetode. Hovedpointen med denne inddeling er, at man som bruger er opmærksom på begrænsningerne og mulighederne ved den enkelte målemetode. En anden inddeling, som også kan være til stor hjælp i vurderingen af om en målemetoder skal anvendes eller ikke, er en inddeling set i forhold til ICF klassifikationen (International Classification of Functioning, Disability and Health). Her kan det være af stor betydning at kunne skelne mellem såkaldte surrogatmål og real endpoints. Et surrogatmål er, holdt op imod ICF, en målemetode, der befinder sig på impairment niveauet (f.eks. muskelstyrke, ledbevæglighed o.l.), mens et real endpoint befinder sig på enten et activity eller et participation niveau. Et real endpoint er et mål for noget, som er interessant set fra patientens synsvinkel (f.eks. smerte, tilbagevenden til arbejde o.l.), mens et surrogatmål er interessant set fra terapeutens synsvinkel. Det er typisk sådan, at vi som behandlere interesserer os for surrogatmålene, fordi de hjælper os til at forstå mekanismerne bag sygdommen eller smerten. Tabel 1: Definition af nøgleord og begreber Målemetode Test Måling Variabel Data Et specifi kt redskab til at måle et eller andet En specifi k og standardiseret målemetode Generelle forudsætninger Terminologien i forbindelse med test og målemetoder er mangfoldig, og det er vigtigt at kende ordenes specifi kke betydning, når man skal fi nde, vurdere og anvende en relevant test eller målemetode. I tabel 1 ses defi nition af nøgleord og begreber inden for området, som de anvendes i denne artikel. Skalatyper Når vi tester eller anvender målemetoder, producerer vi standardiseret information eller data, og disse data måles på forskellige måleskalaer eller måleniveauer. Anvender vi et målebånd som målemetode, vil vores data være målt i centimeter og tilhører én bestemt type skala: interval- eller ratioskalaen. Måler vi derimod muskulær stivhedsgrad ad modum Bunkan, vil data være målt i rangordnede kategorier, og data tilhører en anden type skala: ordinalskalaen. Typen af data afhænger af den valgte målemetode, og der skelnes mellem tre typer måleskalaer eller måleniveauer: nominalskala, ordinal- Selve handlingen hvor testen anvendes som målemetode. Den størrelse eller det aspekt som testen anvender Det resultat der kommer ud af at anvende en test med sine specifi kke variabler Tabel 2: Måleskalaer Nominalskala Ordinalskala Intervalskala og ratioskala Data repræsenterer kategorier, dvs. de repræsenterer ikke en egentlig numerisk værdi og kategorierne er ikke rangordnede i forhold til hinanden. F.eks: Fordeling af hårfarve blandt en gruppe kvinder Data kan rangordnes, dvs. data repræsenterer kategorier, som er rangordnede i forhold til hinanden. Vi kender dog ikke afstanden fra et punkt på skalaen til et andet. F.eks.: Vurdering af grad af tilfredshed med behandling: Meget tilfreds, tilfreds, mindre tilfreds, ikke tilfreds. Intervalskalaen beskriver data, som ikke alene kan rangordnes, men hvor vi desuden kan antage, at afstanden mellem to scores er forskellig fra eller lig med afstanden mellem to andre scores. F.eks.: Måling af temperatur på celsius temperaturskala. Denne skala har ikke et egentligt 0-punkt. Temperaturen 0 beskriver ikke fraværet af varme, men blot den temperatur hvor vand fryser til is. På Ratioskalaen er der endvidere tale om et egentligt 0-punkt. F.eks.: Måling af benlængde eller rækkeindeks i centimeter. 3

4 skala og intervalskala/ratioskala (Tabel 2). Som huskeregel kan man tænke på ordet NOIR, hvor forbogstaverne i de forskellige skalatyper indgår: (Nominalskala, Ordinalskala, Intervalskala og Ratioskala). Interval- og rationskalaen repræsenterer det højeste måleniveau, fordi denne type data tillader talmæssig bearbejdning i et større omfang end data målt på de øvrige skalaer. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken type skala man har at gøre med, da typen af data er afgørende for valg af statistisk metode ved eventuelt senere statistisk bearbejdning af de indsamlede informationer. Validitet En test, et spørgeskema eller et andet måleinstruments validitet eller gyldighed er et udtryk for den pågældende målemetodes evne til at måle det, den tilstræber at måle. Validitetsbegrebet kan inddeles i en række underbegreber, som tilsammen er bestemmende for et givent måleinstruments samlede validitet. Vi foreslår her anvendelse af de engelske validitetsbetegnelser. Dels er en stor del af den eksisterende litteratur om test og målemetoder på engelsk, dels ses en tendens til, at validitetsbegreberne oversættes forskelligt i danske tekster, hvilket bidrager til begrebsforvirringen på området. Construct validity oversættes f.eks. både med konstruktionsvaliditet og begrebsvaliditet. Validitetsbegreber Criterion Validity betragtes ofte som det klassiske validitetsbegreb (dansk: kriterievaliditet). Måleinstrumentet valideres ved at sammenstille det med et afgørende kriterium, en såkaldt guld standard, der kan opfattes som facitlisten eller den målemetode, der regnes for den bedste metode til vurdering af det fænomen, vi ønsker at måle med den aktuelle test eller målemetode. I praksis er det sjældent muligt at validere en målemetode mod en guld standard, og vi vil i stedet være nødt til at undersøge concurrent validitet. Concurrent Validity (samstemmende validitet) er en form for kriterievaliditet, hvor det aktuelle måleinstrument vurderes i forhold til et andet tilsvarende instrument. Anvendes især, når der ikke fi ndes en egentlig guld standard, eller når denne er for dyr, for invasiv eller for kompliceret at administrere. Predictive Validity (prædiktiv validitet) refererer til et instruments evne til at forudsige noget centralt vedrørende det fænomen vi ønsker at måle. Face Validity (overfl ade-validitet) bruges især om spørgeskemaer og refererer til, hvordan spørgeskemaet umiddelbart ser ud og virker. Kan spørgeskemaet ud fra en umiddelbar betragtning udsige noget om det, vi ønsker at undersøge? Ser spørgsmålene fornuftige og rimelige ud? Face validity kan ikke måles, men vurderes ved f.eks. interviews med potentielle respondenter/brugere. Construct Validity kaldes på dansk konstruktionsvaliditet eller mere præcist begrebsvaliditet. Begrebet er især relevant, når det drejer sig om måling af komplekse fænomener eller tilstande som f.eks. træthed, depression, angst osv., der typisk vil søges målt med et spørgeskema. Begrebsvaliditet refererer til, om de svar, vi indhenter, kan siges at repræsentere den latente variabel, dvs. den underliggende tilstand vi egentlig ønsker at undersøge. Denne type validitet undersøges bedst ved at opstille og afprøve hypoteser på baggrund af eksisterende teorier på området. Vi kunne f.eks. undersøge en hypotese om at en person, der scorer lavt på en skala, der måler eksamensskræk også scorer lavt på en skala, der måler generel angst. Vi ville forvente at fi nde overensstemmelse mellem de to skalaer. Finder vi ikke overensstemmelse, betyder det dog ikke nødvendigvis, at vores skala har lav validitet. Det kan også betyde, at vi ikke har opstillet den rigtige hypotese, og at der i realiteten ikke fi n- des en sammenhæng mellem eksamensskræk og generel angst. Tæt knyttet til begrebsvaliditet fi ndes begrebet Content Validity eller på dansk indholdsvaliditet. Begrebet bruges om spørgeskemaer eller test. Det refererer til, om skemaet eller testen dækker alle relevante aspekter af det emne eller område, vi ønsker at måle med skemaet eller testen. Dvs. er udvalget af spørgsmål eller elementer i 4

5 Tabel 3: Validitetsbegreber Criterion-based validity Concurrent validity Predictive validity Face validity Construct validity Content validity Kriterievaliditet Samstemmende validitet Prædiktiv validitet Overfl adevaliditet Begrebs- eller konstruktionsvaliditet Indholdsvaliditet testen relevant og repræsentativt for det område, vi faktisk ønsker at afdække og belyse? Indholdsvaliditet undersøges f.eks. ved at inddrage et ekspertpanel af forskere, klinikere og potentielle brugere til vurdering af alle tænkelige aspekter ved det, område vi ønsker at måle. En specifi k test kan være valid til måling af funktionsniveau hos hemiplegikere, men er ikke nødvendigvis valid til måling af funktionsniveau hos sclerosepatienter. Tilsvarende kan en målemetode være reliabel i hænderne på trænede testere, men mindre reliabel når den udføres af utrænede testere. Reliabilitet En test, et spørgeskema eller et andet måleinstruments reliabilitet eller pålidelighed refererer til metodens evne til at udvise en høj grad af overensstemmelse ved gentagne målinger under ensartede eller tilsvarende omstændigheder. Der er således tale om et måleinstruments grad af stabilitet og reproducerbarhed. Reliabilitet er derfor en forudsætning for et instruments validitet. Omvendt kan det synes uvæsentligt, om en målemetode har høj grad af reliabilitet, dvs. måler ens ved gentagne målinger, hvis den rammer forkert hver gang og måler noget andet, end det vi har til hensigt at måle. Validitet og reliabilitet kan derfor betragtes som indbyrdes afhængige, komplementære størrelser. Det er desuden vigtigt at understrege, at en målemetodes validitet og reliabilitet principielt kun gælder for den specifi kke sammenhæng, hvor målemetoden er valideret eller reliabilitetstestet. Reliabilitetsbegreber Interrater reliabilitet udtrykker graden af overensstemmelse mellem to eller fl ere ratere, bedømmere eller testere. Får to eller fl ere kolleger det samme svar ved anvendelsen af den samme test, under ensartede omstændigheder. Intrarater reliabilitet udtrykker graden af overensstemmelse mellem målinger udført af den samme rater i samme måleseance. I praksis kun muligt f.eks. ved brug af videooptagelse. Ofte vil der være tale om gentagne målinger udført af den samme rater, forudsat det målte fænomen er stabilt i den mellemliggende tid. Test-retest reliabilitet siger noget om en test eller et spørgeskemas stabilitet over tid. Måler et spørgeskema det samme ved gentagne målinger, forudsat det målte fænomen er stabilt i den mellemliggende tid? Test-retest reliabilitet svarer til intrarater reliabiliteten, men anvendes især om spørgeskemaer, hvor der ikke er tale om en rater eller testere. Tabel 4: Reliabilitet Inter-/intrarater reliabilitet Test-retest reliabilitet Inter-reliabilitet: graden af overensstemmelse mellem to bedømmere i samme måleseance. Intra-reliabilitet: graden af overensstemmelse mellem målinger udført af den samme bedømmer i samme måleseance. Graden af overensstemmelse mellem to målinger af det samme fænomen under den forudsætning af at fænomenet ikke har ændret sig. 5

6 En målemetode kan være reliabel i større eller mindre grad. Der er sjældent tale om fuld reliabilitet. Graden af reliabilitet kan ses som et kontinuum fra ingen reliabilitet til fuld reliabilitet. Jo større grad af subjektivitet målingen indebærer, jo mindre reliabilitet vil der være tale om. Jo større grad af objektivitet, jo højere grad af reliabilitet. Ud over validitet og reliabilitet fi ndes der en række andre begreber, som refererer til egenskaber ved en given test eller målemetode: Appropriateness Appropriateness dækker over testens egnethed og relevans til formålet. Hvis vi f.eks. ønsker at undersøge balance hos ældre hofteopererede, vil en 6 minutters gangtest ikke være et velegnet valg. Det kunne Bergs balance skala derimod være. Appropriateness bestemmes således af den underliggende problemstilling og formålet med at teste. Responsiveness Responsiveness siger noget om testens kliniske følsomhed. Vi vil ofte være interesserede i at se effekten af en behandling ved at teste en patient før og efter behandlingen. Den test, vi vælger, skal være tilstrækkelig følsom til at opfange og vise en ændring, når der faktisk er sket en ændring. F.eks. vil en grov 1-5 muskeltest ikke nødvendigvis opfange og vise en lille, men klinisk relevant ændring i muskelstyrke, og vi vil derfor have brug for en mere følsom og detaljeret målemetode. Responsiveness er således et spørgsmål om, hvorvidt en test kan vise de relevante ændringer i klinikken, vi er interesserede i. Precision Precision er den tekniske præcision ved testen, altså målemetodens tekniske præstation og detaljeringsgrad i teknisk måleforstand. F.eks. hvor mange decimaler måles der ved anvendelse af et bestemt måleudstyr. Interpretability Direkte oversat betyder interpretability for tolkbarhed og refererer til, om målemetoderesultaterne eller testsvarene er umiddelbart forståelige set udfra den kliniske situation og patientens behov, eller om svarene først må oversættes til det klinisk interessante. Det er altså et spørgsmål om, hvor let det er at tolke testresultatet. F.eks. vil svarene fra en EMG-måling skulle bearbejdes, inden disse er klinisk relevante og forståelige. Acceptability Acceptability siger noget om, hvorvidt patienten kan tåle eller tolerere testen. Acceptability stiller spørgsmålene: Er testen venlig overfor patienten? Gør det ondt at blive målt? Er det besværligt eller ubehageligt? F.eks. vil en test med fremliggende udgangsstilling have lav acceptability hos ældre hoftearthrosepatienter. Graden af acceptability vil selvsagt have stor betydning for, hvor stor tillid man kan have til testresultatet. Feasability Feasability kan oversættes med brugbarhed og refererer til, hvor omstændig eller enkel anvendelsen af en test eller målemetode er. Hvor let er det at gennemføre den pågældende test? Kræver det fl ere timers forberedelse, eller kan det gøres på 5 min.? Hvor meget udstyr er nødvendigt? Kræves der certifi cering af testeren? Reaktivitet Reaktivitet bliver ofte forbundet med Hawthorne effekten, som peger på det faktum, at hvis folk ved, de deltager i et studie, vil de reagere anderledes eller stærkere end i den kliniske hverdag. Reaktivitet siger altså noget om, i hvor høj grad selve det at blive testet påvirker testresultatet. Der kan desuden være reaktivitet i form af læringseffekt, når en patient måles fl ere gange med samme test eller målemetode. Vurdering af en specifik test/ målemetodes anvendelighed Når du har fundet en specifi k test eller målemetode, bør du kritisk gennemgå testen for at vurdere om den passer til og opfylder dit formål med at teste eller måle. I det følgende gennemgås en checkliste (Tabel 5A), som kan anvendes til en systematisk gennemgang af specifi kke test og målemetoder. Checklisten er tænkt som en hjælp til detaljeret gennemgang og vurdering af målemetoden. Hermed sikrer du også optimal udnyttelse af målemetoden. I denne artikel har vi valgt ikke at behandle oversættelse af test og målemetoder. Ved oversættelse af udenlandske målemetoder bør man 6

7 anvende særlige standardiserede og velbeskrevne oversættelsesprocedurer, som det ville føre for vidt at uddybe her. Det samme gælder udvikling af egne test og målemetoder, som også repræsenterer et stort og omfattende område, der ligger udenfor denne artikels ærinde og rammer. Der henvises i stedet til listen af litteratur over målemetoder. Tabel 5A: Målemetode checkliste Målemetode checkliste Måleprocessen 1. Baggrund for udvikling af målemetoden Hvor, hvornår og af hvem blev testen udviklet? 2. Formål med målemetoden Er målemetoden udviklet med henblik på at stille en diagnose, give en prognose eller måle en effekt? 3. ICF På hvilket/hvilke niveauer kan svarene indplaceres? (Impairment, activity, participation) 4. Condition specifi c/dimension specifi c/generic instrument Hvilken overordnet type målemetode er der tale om? 5. Dataindsamlingsmetode Er målemetoden et spørgeskema, et interview, en observation, et instrument eller en funktionstest? 6. Terapeutens forudsætninger Kræves der særlige forudsætninger for at anvende målemetoden eller kan alle terapeuter umiddelbart anvende den? 7. Målemetodens ressourceforbrug Hvilke ressourcer kræver det at anvende målemetoden? (Tid/ udstyr/personer) 8. Manual/instruktion Findes der detaljerede manualer/instruktioner på dansk for anvendelse af målemetoden? 9. Instruktion til respondenten Hvilken instruktion skal der gives til respondenten? 10. Fysiske rammer Hvilke fysiske rammer kræves for gennemførelse af målemetoden? 11. Fejlkilder ved dataindsamlingen Hvilke forhold kan kompromittere målingen? 12. Kalibreringsprocedure Er en valid kalibreringsprocedure beskrevet? (gælder kun for målemetode der anvender eet eller fl ere instrumenter) 13. Måleskala På hvilken skala måles resultaterne? 14. Validitet Er der redegjort for, hvilken type af validitet målemetoden er undersøgt for? 15.Reliabilitet Er der redegjort for, hvilken type af reliabilitet målemetoden er undersøgt for? 7

8 Etik og sikkerhed 16. Integritet Varetages respondentens integritet i hele undersøgelsesforløbet? 17. Anonymitet Sikres respondentens anonymitet i hele undersøgelsesforløbet, når dette er relevant? 18. Informeret samtykke Sikres respondenten mulighed for når som helst, frit og uden konsekvenser at kunne trække sig fra undersøgelsesforløbet? 19. Information Gives respondenten mulighed at blive informeret om undersøgelsens resultater? 20. Acceptability Gennemføres undersøgelsen på en tålelig og sikker måde for respondenten? 21. Opbevaring af data Opbevares resultaterne, så disse ikke forandres under opbevaring, mistes eller lignende. Når du har vurderet en test anvendelighed og måletekniske egenskaber og har overvejet de etiske aspekter i forbindelse med anvendelse af testen, bør du videre forholde dig til dels databearbejdning, dels en eventuel senere rapportering af dine testresultater. Punkter i checklisten om databearbejdning og rapportering er tænkt som en hjælp til at overveje disse aspekter (Tabel 5B). Endvidere kan punkterne også anvendes ved gennemgang og vurdering af en artikel, som omhandler udviklingen, valideringen eller anvendelsen af en specifik test eller målemetode. Tabel 5B: Målemetode checkliste Databearbejdning 22. Fejlkilder ved dataanalyse Er der ved dataanalysen taget højde for mulige fejlkilder ved tolkning af resultaterne? 23. Dataanalyse Er principperne for processen fra rådata til færdige resultater korrekte, entydige og velbeskrevne? 24. Normalområder Findes der beskrevne normalområder for målemetodens resultater? Rapportering 25. Begrundelse for valg af målemetode Er der ved rapportering gjort rede for valget af målemetoden? 26. Afvigelser i udførelse Hvis udførelsen af målemetoden afviger fra den oprindelige målemetode, er afvigelsen og begrundelsen da beskrevet? 27. Datapræsentation Er data præsenteret som anbefalet af målemetodens udvikler? hvis ikke, er datatransformeringen da beskrevet? 8

9 Taksigelse: Artiklen er skrevet med støtte fra bl.a. The Oak Foundation og Helsefonden. Litteratur 1) Beyer N, Magnusson P: Målemetoder i fysioterapi. Munksgaard Danmark ) Rothstein JM, Echternach JL: Primer on Measurement: An Introductory Guide to Measurement Issues. Alexandria, Va: APTA ) Cole B et al: Physical Rehabilitation Outcome Measures, Williams and Wilkins, ) Domholdt E: Physical Therapy Research. W. B. Saunders Company, Pennsylvania ) McDowell et al: Measuring Health, Oxford University Press, ) Kirshner B, Guatt G: A Methodological Framework for Assessing Health Indices. J Chronic Disease 1985; 38(1): ) Bartels EM, Winkel A, Lund H: Hvordan kan jeg fi nde relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi? Nyt om Forskning 2000; 1: ) Guide to Physical Therapist Practice/ Chapter 2: What Types of Test and Measures do Physical Therapists Use? APTA ) McEwen I: Writing a Case Report. A How-to Manual for Clinicians/ Chapter 4: Defi ning and Measuring. 10) Zachariae B: Det Vellykkede Eksperiment. Munksgaard, København ) Bork CE: Research in Physical Therapy. Lippincott Company, Pennsylvania, ) Black N, Brazier J, Fitzpatrick R, Reeves B: Health Services Research Methods A guide to best practice. BMJ Books, London,

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

HVAD er metodelære? Strukturering. Dagens program:

HVAD er metodelære? Strukturering. Dagens program: Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen Statistiske data Datamatricen Variable j Individer i X ij = x ij Anonymiserede og ækvivalente dataindivider Datamodellen Hvis dataindividerne er udvalgte repræsentanter fra en population, så er datamatrice

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Af Karl Bang Christensen Associate Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet kach@sund.ku.dk Ved dannelsen

Læs mere

Simpel funktionsmåling

Simpel funktionsmåling Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys hjælper dig og dine patienter til større succes Som fysioterapeut, har man kun succes med træning, hvis patienterne får lavet øvelserne

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Test til hjertepatienter

Test til hjertepatienter Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,

Læs mere

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk

Læs mere

IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER

IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER ICF-CY INDLÆG MARSELISBORGCENTERET 02-09-2010: IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER Niels Ove Illum Specialeansvarlig overlæge Børneneurologi H. C. Andersen

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Hypoteser: kap: 10.1-10.2 Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1 Estimationsmetoder Kvantitative

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1 RESUMÉ Udvikling og oversættelse af et ICF baseret spørgeskema til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos mennesker med kronisk sygdom. Udarbejdet for Esbjerg Kommune af

Læs mere

Validering af kunders udsagn om behandlingsdata. KUNDE Dansk Center for Neurocoaching Direktør, neurocoach Michael Kjærsgaard

Validering af kunders udsagn om behandlingsdata. KUNDE Dansk Center for Neurocoaching Direktør, neurocoach Michael Kjærsgaard KUNDE Dansk Center for Neurocoaching Direktør, neurocoach Michael Kjærsgaard VALIDERINGSRAPPORT udarbejdet af Dorte Rasmussen Svend Alsted-Jensen Torben Abildgaard Pedersen TAPFREELANCE ApS Validering

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program Dagens program Estimation: Kapitel 9.7-9.10 Estimationsmetoder kap 9.10 Momentestimation Maximum likelihood estimation Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Opgave til Salg og service niveau C

Opgave til Salg og service niveau C Opgave til Salg og service niveau C Beskrivelse Eleverne skal i denne opgave arbejde med at planlægge og gennemføre en markedsanalyse. Markedsanalysen skal gennemføres i marken, således at eleverne måske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere