Bilag Den økonomisk-politiske strategi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag Den økonomisk-politiske strategi"

Transkript

1 OEM0102 Bilag Den økonomisk-politiske strategi Den økonomiske fremgang har på det seneste været stærkere end tidligere ventet. Det har på den ene side ført til en hurtigere stigning i beskæftigelsen og øget overskud på de offentlige finanser. På den anden side er både kapaciteten og betalingsbalancen kommet under pres. Derfor har regeringen gennemført - og bebudet - en række initiativer, der skal holde økonomien på sporet, så de langsigtede mål for dansk økonomi kan realiseres. Nedenfor uddybes følgende initiativer: 1. Justeringer af den økonomiske politik i efteråret Pinsepakken (styrkelse af den private opsparing m.v.) 3. Kommuneaftaler (afdæmpning af det offentlige forbrug m.v.) 4. Finanslovforslaget for 1999 (statslige besparelser, lavere selskabsskat m.v.) 5. Reformer på arbejdsmarkedet. Den senere tids turbulens på de finansielle markeder og presset på arbejdsmarkedet skærper behovet for at gennemføre den planlagte stramningsgrad i den økonomiske politik. Også i den aktuelle situation vil regeringen være parat til at justere den økonomiske politik, hvis den økonomiske udvikling giver anledning hertil. Fastkurspolitikken er et helt centralt element i den makroøkonomiske politik. Den pengepolitiske hovedopgave er derfor at sikre en stabil valutakurs. De pengepolitiske myndigheder har demonstreret en klar vilje til at beskytte valutakursen gennem interventioner og renteforhøjelser, når kronen har været under pres. Fastkurspolitikken er fastlagt i forhold til de øvrige kernelande i EMSen. Fra 1999 bliver fastkurspolitikken orienteret mod euroen som led i ERM2- samarbejdet. På baggrund af dansk økonomis høje grad af konvergens blev der på det uformelle ECOFIN-møde den 26. september opnået enighed om, at Danmark deltager i ERM II med et udsvingsbånd på ±2,25 pct. Strukturelle forbedringer af arbejdsmarkedet i sammenhæng med fastkurspolitikken har holdt prisstigningerne nede omkring 2 pct. i de senere år, trods det relativt høje væksttempo. Videreførelse af den økonomisk-politiske strategi er 1

2 afgørende for, at inflationen også fremover er i overensstemmelse med den danske inflationsmålsætning på ca. 2 pct. Væksten i den indenlandske efterspørgsel har i de senere år været stærkere i Danmark end i udlandet, hvorfor overskuddet på betalingsbalancen er aftaget. 1) Dansk økonomi har opfyldt alle konvergenskriterier siden juni I 1997 kom der igen overskud på de offentlige finanser, og overskuddet ventes forøget til 2½ pct. af BNP i Dermed forbedres de offentlige finanser med et beløb svarende til 5¼ pct. af BNP fra 1994 til Den offentlige bruttogæld udgjorde ca. 64 pct. i 1997 og forventes i 1998 at nå ned på ca. 59 pct. I 1999 ventes en yderligere reduktion til 56 pct. Det er et led i regeringens mellemfristede økonomiske strategi, at det offentlige overskud skal øges til ca. 3¼ pct. af BNP i år 2005, og gælden reduceres til ca. 2) 40 pct. af BNP. Det skal blandt andet sikres gennem en meget afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug, hvor der forudsættes en stigningstakt på kun 1 pct. i de kommende år, samt en styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken, så flere kommer fra offentlig forsørgelse i beskæftigelse. Der er behov for en betydelig stigning i arbejdsstyrken i de kommende år, hvis målsætningerne for ledighed, beskæftigelse, offentlige finanser mv. skal nås i år Hovedopgaven er at sikre, at der gennemføres de nødvendige ændringer af arbejdsmarkedspolitikken, så der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til rådighed til at nå de fastlagte mål for vækst og gældsafvikling. I. Økonomisk-politiske initiativer 1. Justeringer af den økonomiske politik Med henblik på en moderat afdæmpning af den økonomiske vækst blev der i efteråret 1997 vedtaget en række initiativer for at styrke den private og offentlige opsparing. Det væsentligste element var her indførelsen af et midlertidigt pensionsbidrag på1pct. af lønmv. Herudover blev der vedtaget en række statslige besparelser samt en midlertidig forhøjelse af stempelafgiften 1) ECOFIN-rådet besluttede, at Danmark ikke længere havde et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud på baggrund af nedbringelsen af det offentlige underskud og det kraftige fald i bruttogældskvoten. 2) Målsætningerne for de offentlige finanser er baseret på den nye ENS95-standard, mens de ovenfor nævnte tal er baseret på den mere sammenlignelige ENS79-standard. Opgjort efter ENS95- standarden udgjorde overskuddet på de offentlige finanser 0,2 pct. af BNP og (ØMU-)bruttogælden 60,8 pct. af BNP i

3 på tillægslån i fast ejendom (der blandt andet skulle føre til reduktioner af det lånefinansierede forbrug samt dæmpe aktiviteten i byggebranchen). Samlet set betød pakken en afdæmpning af væksten i 1998 på omkring ½ pct. af BNP. Desuden blev der gennemført en række forbedringer på arbejdsmarkedet til sikring af større faglig og geografisk mobilitet samt en generel styrkelse af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 2. Pinsepakken Med Pinsepakken blev der i juni 1998 vedtaget nogle vigtige strukturelle forbedringer af skattesystemet. Samtidig medvirker tiltagene til at dæmpe efterspørgslen, så risikoen for overophedning modvirkes. Med Pinsepakkens skattejusteringer fortsættes linien i skattereformerne fra 1987 og Skatteændringerne fra 1993 er fuldt indfaset i 1998, hvorefter Pinsepakkens skatteelementer gradvist indfases i perioden Det forventes imidlertid, at de annoncerede ændringer for de kommende år vil dæmpe boligmarkedet og stimulere den private opsparing allerede fra vedtagelsen i sommeren Som led i Pinsepakken er den midlertidige pensionsopsparing, der blev indført i efteråret 1997, blevet erstattet af en permanent ordning. Herudover indeholder Pinsepakken blandt andet følgende elementer: Det gøres mere fordelagtigt at være i arbejde fremfor på passiv forsørgelse. Det opnås blandt andet ved at hæve det indkomstniveau fra hvilket, den mellemste skattesats sætter ind. Rentefradragets skatteværdi reduceres gradvist fra 40,4/46,4 pct. i 1998 til 32,4 pct. i år 2002 (i en gennemsnitskommune og under forudsætning af uændret kommuneskat). Det gør det dyrere at lånefinansiere forbrug m.v. og styrker dermed opsparingen og betalingsbalancen. Ændringen betyder også, at skatteværdien af fradrag tilpasses niveauet i udlandet. Endvidere mindskes skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag (for udgifter til fagforening, A-kasse, transport til arbejde m.v.). På pensionsområdet indføres en afgift på aktieafkastet på 5 pct., og afkastet på obligationer m.v. beskattes fremover med en fast nominel sats på 26 pct. i stedet for, som hidtil, af et realt beregnet afkast. Beregningsgrundlaget for ejerboliger ændres, og den effektive værdi af ejendomsbeskatningen skærpes lidt for kommende ejere. 3

4 Tabel B.1 Marginalskatteprocenter inkl. arbejdsmarkedsbidrag Indkomst (kr.): ) over Anm.: ,2 50,7 50,7 62,0 45,3 45,3 50,8 63,3 44,9 44,9 50,3 63,3 44,2 44,2 49,6 63,3 Beregnet for en gennemsnitskommune. Indkomsten er løn før arbejdsmarkedsbidrag 1) Bundgrænsen for mellemskat øges over 4 år 43,5 43,5 48,9 62,6 En række grønne afgifter på blandt andet olie, naturgas, kul, el og benzin forhøjes, og afgiften på svovlfattig dieselolie reduceres. Disse initiativer mindsker miljøbelastningen og medvirker til opfyldelse af målsætningerne på miljøområdet. Med Pinsepakken efterlever regeringen den strategi, der blev præsenteret i forrige konvergensprogram, om en gradvis skatteomlægning, så indkomstskatten nedsættes. Skattelettelserne målrettes fortrinsvis mod de lavere indkomster. Som det fremgår af tabel B.1 får de højere indkomster en lille stigning i 3) marginalskatten, mens der for de lavere indkomstgrupper vil være et fald i marginalskatten i de kommende år. Den største reduktion opnås for indkomster mellem ca og kr., der i år 2002 får en marginalskat, der er 7 point lavere end i Dette indkomstinterval ligger lige over det maksimale dagpengeniveau, hvorved skattejusteringerne øger den økonomiske fordel ved at komme i arbejde. Initiativerne i Pinsepakken bidrager isoleret set til en reduktion af BNP med ca. 1 pct. i Dermed modvirkes den ekspansive effekt, som navnlig rentefaldet og de kommunale budgetoverskridelser har givet anledning til. En del af aktivitetsvirkningen fremkommer via skattejusteringernes opsparingsfremmende effekt og medregnes ikke i den traditionelle finanseffekt. 3. Kommuneaftaler Regeringen indgik aftaler om den kommunale økonomi i juni Som noget nyt omfatter aftalen med kommunerne de kommende fire år, og ikke som hidtil kun ét år. Kommunernes organisation har tilsluttet sig regeringens målsætning om, at den årlige realvækst i kommunernes serviceudgifter ikke bør overstige 1 pct. Der bliver dermed tale om en betydeligt mere afdæmpet vækst i de kommunale udgifter efter en for høj stigningstakt i de senere år. 3) I kommuner med relativt lav skatteprocent vil der dog også være fald i marginalskatten for de højeste indkomster. 4

5 Tabel B.2 Finanseffekt mv. Pct. af BNP Udgifter... Indtægter... Finanseffekt... 0,3-0,3 0,0 0,9-0,3 0,6 0,4-0,5-0,1 0,3-0,4-0,1 0,2-0,1 0,1 Andreelementer... Finanseffektmv ,0-0,6-0,0-0,1 Kilde: Finansministeriet (1998): Budgetoversigt 2, oktober ,3-0,4-0,6-0,5 Aftalen med amterne vedrører kun Både for amter og kommuner understreges i aftalerne, at den strammere udgiftsstyring vil stille store krav til effektivitet i driften og prioritering mellem områderne. Der er særligt behov for at prioritere børnepasning, folkeskole og sygehuse i de kommende år. Det henstilles i aftalerne, at kommunerne og amterne ikke hæver skatteprocenten i Regeringen har understreget ønsket om at undgå fortsatte kommunale skattestigninger ved at indføre en statslig præmie på 25 pct. af provenutabet til de kommuner og amter, der nedsætter skatteprocenten. Endvidere styrkes budgetsamarbejdet mellem regeringen og kommunerne/amterne. Fremover mødes parterne flere gange årligt for løbende at overvåge, om udgiftsudviklingen og serviceforbedringer forløber som ønsket. 4. Finanslovsforslaget Regeringen fremlagde i august forslag til finanslov for I finanslovsforslaget lægges der op til statslige budgetforbedringer på næsten 5 mia. kr. (svarende til knap 0,4 pct. af BNP), så målsætningen om realt uændrede driftsudgifter realiseres. Mere end en tredjedel af de statslige besparelser forudsættes gennemført på indkomstoverførselsområdet som led i de nedenfor beskrevne initiativer til en styrket indsats på arbejdsmarkedsområdet. I 1997 og 1998 var der en moderat stramning af finanspolitikken, mens der i 1999 ventes en svag ekspansiv påvirkning af aktiviteten, jf. tabel B.2. Den ekspansive effekt vil dog blive mere end opvejet af aktivitetsdæmpningen fra de opsparingsfremmende elementer i Pinsepakken samt virkningen på BNP af begrænsninger inden for det offentligt støttede byggeri og byfornyelse. Den samlede aktivitetsvirkning af den økonomiske politik viser således, at der strammes med ca. ½ pct. af BNP i både 1998 og Dette vurderes at være en passende dosering af stramningsgraden for at imødegå presset på arbejds- 5

6 markedet og for at nå målene for fortsatte forbedringer af de offentlige finanser, betalingsbalance mv. Med Pinsepakken ligger hovedlinierne i personbeskatningen fast i de kommende år. Men der er fortsat behov for nedsættelse af selskabsskatten for at sikre konkurrencedygtighed i forhold til skattesatserne i først og fremmest de øvrige nordiske lande. Derfor foreslår regeringen i finanslovsforslaget, at selskabsskatten nedsættes fra 34 til 32 pct. med virkning fra Regeringen er indstillet på en yderligere nedsættelse til 30 pct. fra år 2000, forudsat at der kan findes finansiering hertil. Ulandsbistanden fastholdes på 1 pct. af nationalindkomsten, hvortil kommer den danske bistand til forbedring af det globale miljø samt forebyggelse og afhjælpning af katastrofer på ca. 0,3 pct. af nationalindkomsten. 5. Reformer på arbejdsmarkedet Der har i de senere år været et markant fald i ledigheden fra 12 pct. af arbejdsstyrken i 1994 til et aktuelt niveau på ca. 6½ pct. Opgjort efter EU-retningslinier udgør ledigheden p.t. kun 5 pct. af arbejdsstyrken. Hidtil har det været muligt at bevare forholdsvis moderate lønstigninger trods det stærke fald i ledigheden. Men i takt med det kraftige opsving er kapacitetsudnyttelsen vokset betydeligt, og lønstigningerne er begyndt at tage til - navnlig inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor har regeringen gennem de økonomiske stramninger dæmpet aktiviteten, så det bedre sikres, at arbejdsmarkedet kan følge med og levere den nødvendige arbejdskraft. Der skal endvidere gennemføres initiativer, der sikrer den ønskede stigning i 4) det effektive arbejdsudbud på længere sigt. Der er behov for betydelige stigninger i arbejdsstyrken, hvis målsætningen for den private beskæftigelse m.v. skal nås i år 2005, jf. nedenfor. Der skal derfor gøres en forstærket indsats for, at personer med nedsat erhvervsevne kan komme i beskæftigelse eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Og der skal skabes incitamenter til, at de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Herudover skal uddannelsessystemet reformeres, så de unge tilskyndes til en tidligere studiestart, så den gennemsnitlige studietid reduceres og frafaldet mindskes. 4) I den for nylig fremsendte rapport til Kommissionen om gennemførelsen af den nationale handlingsplan for beskæftigelse er der en gennemgang af tiltagene på det danske arbejdsmarked i de senere år. Der peges heri på den forstærkede ungdomsindsats som en særlig succesfuld foranstaltning. 6

7 Boks B.1 Hovedelementer i arbejdsmarkedsreform 3 Ret og pligt til aktivering fremrykkes til inden 1 års ledighed for alle voksne ledige (indfases over en 2-årig periode). Ret og pligt til aktivering fremrykkes til inden 6 måneders ledighed for alle unge ledige (dvs. også for unge med en kompetencegivende uddannelse). Ydelsesperioden afkortes fra 5 til 4 år (over 2 år). De årige skal omfattes af samme regler som andre med hensyn til ydelsesperiodens længde. Målgruppen for den fleksible indsats (indsatsen vedrørende personer med særlig risiko for langtidsledighed) udpeges på grundlag af mere individuelle kriterier, og kontaktforløbet mellem Arbejdsformidlingen og den ledige forbedres. Der iværksættes en styrket indsats overfor de svagere ledige, herunder med særlige foranstaltninger for etniske minoriteter. Uddannelsesindsatsen for de ledige målrettes i højere grad mod arbejdsmarkedets behov. Rådighedsreglerne skal administreres mere effektivt, og tidspunktet for, hvornår man skal stå til rådighed for rimeligt arbejde, fremrykkes til efter 3 måneders ledighed mod nu 6 måneder. Dagpengeberegningen moderniseres og forenkles. Regeringen har efter drøftelser med arbejdsmarkedets parter fremlagt lovforslag om styrkelse af den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. boks B.1. Reformen indebærer blandt andet, at de ledige fremover skal aktiveres hurtigere, og aktiveringstilbuddene skal være mere individuelle og målrettede. Endvidere skal der gennemføres en styrket indsats over for de svage ledige. De årige skal omfattes af samme regler som andre med hensyn til dagpengeperiodens længde. Som led i reformen forkortes ydelsesperioden fra 5 til 4 år, dvs. at dagpengeperioden bliver på 1 år og aktivperioden på 3 år. Reglerne om rådighed skærpes. Endvidere ønsker regeringen at modernisere dagpengeberegningen. II. De langsigtede mål Regeringen har i august 1998 foretaget en revision af den økonomiske fremskrivning i Danmark 2005-planen. 7

8 Figur B.1 Udlandsgæld, offentlig gæld, skattetryk og antal overførselsmodtagere i 1994, 1999 og Offentlig gæld (Pct. af BNP) årige overførselsmodtagere (1.000 pers.) Skattetryk (Pct. af BNP) 50 Udlandsgæld (Pct. af BNP) Omdrejningspunktet for 2005-planen er, at det lykkes at nedbringe antallet af overførselsmodtagere med de forudsatte godt personer. Uden denne reduktion vil det ikke være muligt at opnå den tilsigtede fremgang i beskæftigelsen og den fortsatte forbedring af de offentlige finanser samt skattesystemet. Der er herudover behov for yderligere tilgang til arbejdsstyrken for at opnå den forudsatte beskæftigelsesstigning på gennemsnitligt personer årligt. Den forudsatte vækst i beskæftigelsen er blevet vanskeligere at realisere, fordi konjunkturledigheden er afviklet som følge af opsvinget. Det er dermed helt centralt, at der i efteråret bliver taget beslutninger om fortsatte strukturforbedringer på arbejdsmarkedet, så det effektive arbejdsudbud øges. Ledigheden ønskes nedbragt til 5 pct. i år Dette mål forekommer i høj grad at være inden for rækkevidde. Men med en ledighed under det nuværende strukturelle niveau er det ingen let opgave at nå det sidste stykke. Det er således fortsat en betydelig udfordring at sikre, at arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt fleksibelt til at gøre en så lav ledighed permanent holdbar. Målsætningen om at reducere den offentlige gæld til ca. 40 pct. af BNP kan muligvis nås tidligere end oprindelig ventet, jf. figur B.1. Derimod tegner skattetrykket til at falde langsommere end lagt til grund i de oprindelige

9 målsætninger. Det skyldes udgiftspresset, hvor navnlig det kommunale forbrug er steget mere end ventet. I de kommende år forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug at ligge på 1 pct. årligt mod 2-3 pct. i de seneste år. Det stiller betydelige krav til udgiftsstyring og prioritering af de offentlige serviceydelser m.v. Det er vigtigt, at der også i de kommende år sker en markant forbedring af de offentlige finanser, således at der bliver råderum til at imødegå det demografiske udgiftspres fra den fremtidige stigning i antallet af ældre. Den relativt kraftige indenlandske efterspørgsel har givet sig udslag i, at betalingsbalancen ikke har udvist de stigende overskud, der oprindelig var forudsat. Tværtimod vil der være underskud på betalingsbalancen i 1998 og kun balance i Med de betydelige opsparingsfremmende incitamenter i Pinsepakken ventes betalingsbalancen at rette sig, således at overskuddet gradvist øges til 2 pct. i år Som følge af den senere tids negative udvikling på betalingsbalancen vil udlandsgælden ikke helt være afviklet i år 2005, men i stedet nogle få år herefter. Ændringer på skatte- og arbejdsmarkedsområderne er i centrum for den økonomiske politik. Men også på andre områder er der vigtige opgaver: På uddannelsesområdet ermålet, at flere skal have en kompetencegivende uddannelse samtidig med, at kvaliteten af uddannelserne skal sikres. Der skal sikres gode rammebetingelser for erhvervslivet. Regeringens forslag om nedsættelse af selskabsskatten vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Hertil kommer regeringens forslag om at afskaffe aktieomsætningsafgiften fra Det vil øge likviditeten og forbedre kapitaltilførslen til virksomhederne. Herudover er der lagt op til en forstærket indsats på forsknings- og IT-området samt en række initiativer, der forbedrer kapitalformidlingen til navnlig de nye og mindre virksomheder. Endvidere er det regeringens målsætning, at erhvervslivets administrative byrder skal lettes. For at nå målene på miljøområdet anvendes blandt andet økonomiske instrumenter i form af øgede grønne afgifter på f.eks. energi- og transportområdet og på landbrugets anvendelse af pesticider. I forbindelse med finanslovsforslaget for 1999 er miljøvurderingen af finansloven blevet udbygget. Vurderingen viser, at det høje niveau for miljøindsatsen fastholdes, hvilket medvirker til at målsætningerne om bedre vandmiljø, mindre CO -udledninger m.v. kan nås. 2 9

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere