ISPS Generalforsamling 2008 og møde m. Cullberg. v. Jens Roved

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISPS Generalforsamling 2008 og møde m. Cullberg. v. Jens Roved"

Transkript

1 ISPS Generalforsamling 2008 og møde m. Cullberg. v. Jens Roved Indledning, præsentation af foredragsholder, samt præsentation af faglitteratur ved Bent Rosenbaum. Oplæg og paneldebat med Johann Cullberg om psykose med udgangspunkt i hans seneste bog Mitt Psykiatriska liv, hans bog om Psykoser: ett humanistisk og biologiskt perspektiv, samt hans syn på psykoser og kunst. I panelet sad Bettina Jæger, Anne Lindhardt og Bent Rosenbaum. Jeg kom til forelæsningen med store forventninger til at høre Cullberg. Jeg har som ergoterapeutstuderende i Sverige stiftet bekendtskab med nogle af hans værker, ligesom hans gode omdømme ej heller var mig ubekendt. Da vi ankom fiskede jeg en diktafon frem, og i en snak med Bent Rosenbaum, fik han sneget et spørgsmål ind om, hvorvidt jeg ville skrive et referat af Cullbergs foredrag, siden jeg nu havde fået lov til at optage det. Et tilbud af den kaliber kan man jo ikke afvise, så jeg sagde straks ja tak - uden at tænke nærmere over konsekvensen af mine ord. Det skulle vise sig at blive en stor opgave, for alt hvad Johann Cullberg havde at sige, synes for mig så vigtigt og væsentligt indenfor forståelsen af psykiatri, så jeg har befundet mig i en lidelsesfuld kamp i forhold til, hvad jeg skulle tage med, og hvad jeg skulle smide væk under tilblivelsen af dette skrift. Det følgende er, hvad jeg er nået frem til. Johann Cullberg startede med en indledning, hvor han fortæller om glæden ved arbejdet med psykiatri, som den største motivationsfaktor. Om at lære noget om forskellen på tryghed - utryghed og den evige risiko for at mislykkes. Om sin bog Mitt Psykiatriska Liv beretter han, at han ville undersøge, hvorfor han valgte at blive psykiater, og om det hang sammen med hans barndom. Om hvordan han og broderen, som var kunstner, men også skizofren, oplevede det første møde med psykiatrien, som et stort chok. Om hvordan man eksporterede psykotiske til anstalter, hvor der hverken fandtes forskning eller interesse for at helbrede disse mennesker. Mange patienter sad der til deres død. Det lærte ham frem for alt noget om, hvad psykiatri ikke er. Herefter fulgte en kort gennemgang af psykiatrien op gennem årtierne indtil i dag, hvor den svenske psykiatri er vældigt stærkt neurobiologisk indrettet. Men neurobiologi uden en bagvedliggende dynamisk tankegang og uden en psykodynamisk kundskab bliver tom og overfladisk. En konsekvens af det er, at der ikke længere er nogen læger, som vil uddanne sig som psykiatere - en katastrofesituation. Der er ikke nogen unge psykiatere tilbage. Diskussionen går for tiden på, hvordan vi skal få bredden i psykiatrien tilbage. Den meget spændende psykiatri, som handler om mennesket som både biologisk, socialt og psykologisk væsen. Nu startede en åben spørgerunde, hvor Anne Lindhardt lagde ud med at spørge ind til Mitt Psykiatriske Liv. Johann beretter meget levende om, hvad der skete, da hans bror blev syg og det chok, som det medførte. Om de meget kraftige behandlinger og alligevel en taknemmelighed over, at han ikke blev lobotomeret, for det var man præcis stoppet med året før. Johann havde endnu ingen erfaring med psykiatri; men efterfølgende læste han selv psykiatri som led i medicinstudiet. Han fortæller videre, at han havde svært ved at skulle beskæftige sig med psykoser i de følgende år, netop fordi han syntes at oplevelserne med broderen var for tæt på. I stedet vendte han sig imod krise, psykosomatik, neuroser og sin psykoanalytiske uddannelse. I den periode startede man noget, som hed Nacka-projektet, hvor man havde som formål at indføre sektorer i psykiatrien, dels et psykoterapeutisk - dels et psykiatrisk behandlingstilbud, m.m. Her fik Cullberg for sig, at de psykotiske patienter i projektet ikke fik nogen særlig god behandling, fordi man blandede psykotiske patienter sammen med andre patienter i den tro, at man kunne behandle dem på samme måde. Cullberg følte meget stærkt for, at der måtte en tryggere og varmere relation til over en længere periode og med mere kontinuitet efter den

2 ISPS Generalforsamling og fagligt møde. første indledende kontakt. Han tog nogle terapeuter ud af de eksisterende 3 teams og skabte et decideret psykoseteam - et 4. team. Det begyndte at gå op for Johann, at han havde lettere ved at omgås psykotiske patienter end nogle af hans kolleger. Han havde nok lært noget af omgangen med sin bror. Under projektet, hvor han samarbejdede med Sonja Levander, gik det op for dem, at de var nødt til at udvikle nye metoder til behandling af psykotiske patienter. Bent Rosenbaum spørger, hvad sådan en livshistorie kan fortælle os idag? Til det svarer Cullberg, at mange af de, som kommer til at arbejde inden for psykiatrien, har haft psykiske lidelser tæt inde på livet under opvæksten, og mange har kæmpet med forældrenes svære samlivssituationer og forsøgt at bringe dem sammen. Ofte er der den slags forhistorier i valget af psykiatri eller psykologi som levevej. På et tillægsspørgsmål fra Anne Lindhardt omkring selvterapi og den terapeutiske indgangsvinkel til sig selv og sin egen livshistorie som en slags case, svarer Cullberg, at det er helt bevidst. Da han skrev sin bog tænkte han på at beskrive et kulturmiljø og de spændinger, som findes i de nære relationer. Humoren ligger ikke fjernt idet han beskriver hvordan mange journalister gennem tiden har villet interviewe Cullberg og hans bror sammen; men som han siger, så behøver man jo ikke være tosset for at blive psykiater. Selv har han aldrig trods livets små og store kriser været bange for at blive psykotisk. Det har snarere været vigtigt for ham at beskrive konsekvensen af at leve med psykisk sygdom tæt inde på livet. At det er en tilfældighed, som afgør hvilken side af skranken man sidder på, og at man skal være taknemmelig for at sidder der. Det kunne ligeså godt have været en selv. Man skal være åben overfor associationer og ubevidste processer og ikke være bange for at kunne tilbyde en god kontakt. Selv fik jeg chancen for at spørge om manglen på psykiatere kunne skyldes angsten for at undersøge sig selv, som eksempelvis Roger Waters gjorde med filmen The Wall? Cullberg viste et af sine mange eksempler på, hvor knivskarpt han tænker. Han mener, at mange faktisk er interesserede i at forstå mere om indre psykiske processer; men at det handler om som lærer også at stimulere sine elever til at gå i personlig terapi, og at der skabes gode forudsætninger for dette. Og så fulgte ellers en meget humoristisk anekdote om følgevirkningerne af at have læst en bog af Aldous Huxley, som nok er mest kendt for Brave New World (den henvises der til i The Wall ), men Cullberg havde læst The Doors Of Perception, hvor Huxley beskriver sine eksperimenter med at tage mescalin. På det tidspunkt gik Cullberg på farmakologi-kurset og blev interesseret i selv at prøve at tage mescalin. Efter sin eksamen spurgte han sin professor om denne kunne fremskaffe noget mescalin - og det var han med på. Eksperimentet førte til, at Cullberg blev psykotisk i 6 timer og ikke kunne beherske sine aggressioner. Han anklagede sin professor for de mest forfærdelige ting og sager, hvortil professoren sagde, at han ikke skulle bekymre sig om det, for han havde gået i psykoanalyse og kunne godt håndtere det. Usædvanligt med en farmakologiprofessor, som havde gået i psykoanalyse midt i 50 erne. Men som Cullberg selv sagde, så var det meget fortrøstningsfuldt at få sådan en besked. Det Cullberg senere fandt ud af, da han selv gik i psykoanalyse var, at aggressionerne allerede fandtes i ham inden eksperimentet; men adfærdsændringen blev udløst af mescalin-psykosen. Han begyndte at forstå, hvordan en psykose kan hænge sammen med forestillingen om en biologisk sårbarhed; men også hvordan psykologien i psykosen hænger sammen med personligheden. Psykosen kan altså ikke betragtes som en reduktionistisk definition i psykologien, man er nødt til at betragte den unikke personlighed, som ligger bag psykosen og dens udtryk. En anden tilhører spurgte ind til om det brede humanistiske perspektiv er årsagen til at Cullberg taler om psykoser og ikke skizofreni? Johann fortæller, at han foretrækker at tale om psykoser frem for skizofreni, fordi skizofreni er så dårligt defineret et begreb med en

3 ISPS Generalforsamling 2008 og møde m. Cullberg. v. Jens Roved ganske høj reliabilitet, men en ussel validitet. Der findes mange sub-grupperinger, som vi begynder at forstå mere og mere af, og vi skal passe på, at vi ikke forvandler patienter med eksempelvis dissociative forstyrrelser til skizofrene efter længere tid i behandlingssystemet. Det er vigtigt, at se på hver enkelt patient som et unikt tilfælde, fordi mange måske kunne slippe ud af psykosefælden ved at få en bedre tidlig behandling. Så findes der naturligvis en del klassiske skizofrenier, som er svære at behandle; men det er nok færre end, man hidtil har antaget. Bent Rosenbaum spørger i tillæg ind til hvilken terminologi, man skal anvende ud af psykisk lidelse. Her er Johann meget klar i mælet. Han mener, at det bliver for ensrettet kun at tale om psykisk sygdom. I rent samfundsmæssige sammenhænge, det være sig arbejdsret eller forsikring, bør vi nok anvende sygdomsbegrebet, fordi det har økonomiske konsekvenser for patienterne; men ellers kan det medføre fejlassociationer, fordi skizofreni og psykose er så komplekse begreber. Bent Rosenbaum spørger videre om Cullberg vil kommentere på sammenkædningen af krise og psykose. Hertil svarer Johann, at ordene psykose og skizofreni har en ganske håbløs og negativ klang for de pårørende og patienten. Han lærte sig tidligt at næsten enhver psykose i bund og grund er en krisereaktion, som kommer af en ydre belastning på en sårbar person. Man ser hvordan psykosen har et forløb ligesom andre kriser (beskrevet i Kris och Utveckling), og at det er vigtigt i mødet med en psykotisk patient at se, hvilken fase denne befinder sig i. I et psykoseprojekt, som kaldtes faldskærmsprojektet så man bl.a., at næsten alle psykoser var gået over efter 3 måneder. Man begyndte at kalde det for psykose-krisen. Det gav håb både for patient og pårørende frem for håbløsheden i den rene psykotiske diagnosebetegnelse. Det er ikke en håbløs sygdom, som har ramt patienten, men en dynamisk reaktion, som kan påvirkes af ydre årsager og i høj grad af andre mennesker. Der findes en indbygget evne til heling, hos mennesker, ligesom der findes til andre kriser, som gør at vi kan blive friske igen med støtte udefra. Det er ikke os, som helbreder psykosen, patienten helbreder sig selv; men vi kan hjælpe eller hæmme patienten. ::PAUSE:: (lækre og mangfoldige forfriskninger, hyggelig småsnak og salg af bøger) Anne Lindhardt spørger om Cullberg vil fortælle lidt om psykoseterapi og hvad vi kan gøre i den virkelighed, som vi lever med idag? Cullberg angiver 3 dele af behandlingen, som er vigtige, når man arbejder med psykose. 1. Miljøet 2. Det psykologiske møde 3. Det farmakologiske møde Det ene er, at tilbyde et miljø, som er optimalt, hvor man ikke får for mange og angstvækkende stimuli. Vi må skabe et optimalt mål-miljø. Et eksempel er et krisehjem bestående af en 5-6 sengepladser og en ganske lille personalegruppe. Den anden del er, at kunne give en psykologisk mening og forståelse af sammenhæng. Det psykologiske miljø må ikke være så underligt og svært begribeligt, at psykosen øger. Man må være så tydelig så muligt, når man skal forklare, hvad man gør og hvorfor, så patienten kan forstå det. Det tredje er, at man skal kunne give farmakologisk hjælp, der hvor det behøves. Og det at kunne give beroligende og søvngivende medicin på et tidligt stadie, så patienterne kan sove. Beroligende medicin skal vi være ganske generøse med. Hvis det ikke hjælper, skal vi være beredte på at give antipsykose-medicin; men i så lave doser så det ikke giver unødige bivirkninger. I Sverige er det kun det farmakologiske møde, som man taler om.

4 ISPS Generalforsamling og fagligt møde. Det Cullberg ser, som psykoseterapiens store indhold er, at man giver en relationsmulighed, der skal opbygge et tillidsforhold til et medmenneske. De fleste, som arbejder med psykotiske patienter er enige om, at det handler om, at tale om den psykotiske verden og kunne lade patienten gøre det og hjælpe patienten med at sætte ord på det, og at man er en container for patientens angst og onde sider - og på den måde komme videre. Johann beskriver med nogle glimrende eksempler, at det er, når psykosen er overstået, at man kan arbejde virkelig dynamisk psykoterapeutisk med patienten. Når psykosen står på, er man mest lyttende og forstående samtalepartner. Min erfaring er, at den store bearbejdningsfase først kommer efter psykosen er overstået. Ydermere beretter han, at man må have både kognitive og dynamiske kapaciteter med i et psykiatrisk psykoseteam. Der må findes både dygtigt kognitivt uddannet personale og dynamisk uddannet personale. I de forskellige faser har man forskellig nytteværdi ud af de her metoder. Vi skal vogte os for at se de her metoder som konkurrerende. De kan virkelig understøtte hinanden. Bent Rosenbaum spørger til Cullbergs beskrivelse af forskellige principper i faldskærmsprojektet for mødet af en psykotisk patient. Disse er hurtig hjælp og psykologisk bemötande. Men også at det er vigtigt at tegne et familiekort og danne sig et billede af familiens netværk. Cullberg fortæller, at det er jo en familie i krise her. Det glemmer man ofte, når man er så fokuseret på patienten. I sit møde med patienten og familien må man forsøge at skabe refleksioner over det her, uden at man umiddelbart behøver at indlægge patienten og give sprøjter osv. Man skal ikke være alt for bange for den psykotiske tilstand. Man har ofte lidt mere tid, end man umiddelbart skulle tro i den her type af psykosesituationer. Det er nyttigt for både familien og patienten, at se at man kan bringe dem til at falde lidt til ro. Med hensyn til familiekortet kan det være rigtig godt for familien, at se sin egen historie sat op på denne måde. Man ser ganske ofte, at patienten, som sidder med, i øjeblikket går ud af psykosen, når man laver sådan et billede af slægten, og bliver deltagende i beskrivelsen af historiske fakta, for så, når det er overstået, at synke tilbage i psykosen. Det første er altså, at lave et familiekort. Det andet er at lave et relationskort, hvor man kigger på hvilke mennesker, som findes omkring patienten. Hvor ensomt eller tilpas fyldt med søskende - eller kammerat-relationer er patientens liv. Bent Rosenbaum spørger videre til den tidlige rehabilitering og nødvendigheden af at bringe patienter ind i en social arbejdsmæssig eller studiemæssig sammenhæng. Cullberg beretter, at det er noget, som vi også må tænke på. De mest prognostisk ulykkelige patienter havde også haft en lang periode, hvor de fungerede dårligt, inden de blev psykotiske. Og der må man også arbejde med arbejdssituation, boligsituation, osv. Han nævner nogle af de 7 principper, som man havde på faldskærmsprojektet. Det er vigtigt at være let tilgængelige efter psykosen og at have en personlig eller personel kontinuitet. Man kan jo ikke have en helt ubrudt personlig kontinuitet i psykiatrien; men et team kan holde en sådan kontinuitet. Et team som kender patienten, hvor man kan skifte ganske let imellem de involverede terapeuter. Så kontinuitet og let tilgængelighed over 5 år. Normalt siger man 1-2 år. Men der sker så meget også under 3. og 4. år, så det er vigtigt, at kunne holde en sådan kontinuitet. Hvis man eksempelvis får en ny psykose i det 3. år, så er det vigtigt at kunne komme der, hvor man i forvejen er kendt, hvor teamet ved nogenlunde, hvilken type kriseintervention og medicin patienten behøver for at komme ud af psykosen, i stedet for at skulle søge til en akut modtageenhed, hvor man bliver en ny patient. Kan man holde kontinuiteten i de her 5 år, så er det rigtig godt. Det er faktisk sådan at 70% af alle første gangs psykotiske får tilbagefald. Det må vi være opmærksomme på, for så bliver det også mere praktisk at indstille sig på, at det er sandsynligt, at patienten kommer tilbage før eller senere, og der må vi kunne hjælpe patienten med at kunne genkende sine tidligere symptomer, og at

5 ISPS Generalforsamling 2008 og møde m. Cullberg. v. Jens Roved patienten har den tillid, som skal til for at orke at komme tilbage til modtageenheden igen. Næste princip er ikke at give for meget medicin og ikke at have for travlt med at give antipsykotisk medicin; men at lade den medicin man giver få lov til at have en effekt, for bivirkningerne kommer hurtigt; men de terapeutiske virkninger indfinder sig måske først efter nogle dage. Det er vigtigt, at forsøge at vente på dem i stedet for at forhøje medicindoseringen for hurtigt, for så får vi de her grimme bivirkninger, som også bevirker, at patienten taber tilliden. Og den kommer ikke så let tilbage, når patienten sidenhen er blevet udskrevet. En tilhører spørger om, hvordan man skal møde en patient, som har et misbrug? Cullberg fortæller, at det beror på, hvilke miljøer vi henter vore patienter fra. I faldskærmsprojektet var der ikke så mange patienter, som var dominerede af misbrugsproblemer. Noget, som vi imidlertid kan se, er, at de udviklede misbrug - alkoholmisbrug, overdreven rygning, etc. - i takt med psykosen og bivirkningerne af neuroleptika i forsøget på kemisk at mindske den ulyst, som for meget neuroleptika vækker hos dem. Der har man forsøgt at mindske ulysten ved for meget neuroleptika - for nikotin og alkohol sænker ulystfølelsen - med ganske små doser (mediandoser på 2 mg) haldol (serenase) for at undgå bivirkninger, og netop derfor har vi meget få, som har udviklet misbrug af rusmidler. Det er vel ikke mere end en 10%. Selv spurgte jeg om det ville være en god idé at tage de pårørende ind sammen med patienten og forsøge at genskabe den bristede relation i en slags gruppepsykologisk projekt. Cullberg beretter at det blev forsøgt meget i 70 erne, hvor man forsøgte at tage det op i familieterapi med de pårørende. Men det gik ikke rigtig godt. Måske var vi ikke dygtige nok. I stedet tog man fat i problemerne på en mere praktisk måde mht. at finde strategier i forhold til at løse og forstå problemerne. Der var så meget skyldfølelse, med rette eller urette, og familiemedlemmerne føler sig så let krænkede og fortvivlede, så det er svært at undgå at begå fejl, hvis man skal lave familieterapi med de her familier. Jeg ved ikke om andre har nogle andre erfaringer med det; men jeg droppede i det store hele familieterapien på den baggrund. Vi mislykkedes simpelthen. En anden tilhører spørger, hvad Cullberg tænker om recovery-metoden i forhold til eksempelvis en psykotisk lidelse? Cullberg mener, at i psykiatrien har vi systematisk taget håbet væk fra patienten, når det gælder den klassiske måde at arbejde på. Det er imidlertid vigtigt at give et adekvat håb. Ikke for at sige at alle kan blive 100% raske; men alle kan få det bedre. Man kan forsøge at sætte delmål, som inkluderer håbet om, at det kan blive bedre bid for bid. Som overlæge og leder for diverse projekter og teams gennem mange år er det også Cullbergs erfaring, at der faktisk er mange, som bliver bedre og bedre. Selv svært skizofrene kan efter år fungere meget bedre, hvis de har fået chancen for at få arbejde eller udvikle relationer. Den kundskab kan bruges til at give håb til både patient og pårørende, så vi opnår et mindre deprimeret eller skrækfyldt billede af psykosetilstanden. Det håb er vigtigt at formidle og ganske afgørende for mange familier. Afslutningsvis spørger Bent Rosenbaum om hvad skal der til for at blive en god psykoseterapeut og hvilke elementer skal en uddannelse have, for at man kan erhverve sig de nødvendige kundskaber? Cullberg indrømmer ikke at kunne give noget enkelt svar. Men nogle bud på nogle gode egenskaber hos psykosebehandlere, vil han gerne komme med. At have en ikke-invaderende varme, at have en empatisk evne til at forstå hvad der rør sig i det psykotiske menneskes indre, ikke at mistolke eksempelvis vrede og aggression som angst. Ser man på, hvad der findes for affekter i en patient, og kunne fatte sympati og empati for den patient. Den tredje er kundskaben. Hvad vil det sige at være psykotisk. At kunne udvikle sig professionelt under supervision. Intuitionen ligger i

6 ISPS Generalforsamling og fagligt møde. tilgangen til at udvikle kundskaber. Cullberg mener, at supervision er utroligt vigtigt og af den rette person. Den, som giver supervision må have de her egenskaber selv og også praktiske kundskaber i at supervisere. Men det er klart, at den teoretiske kundskab om psykoser og forskellige terapiformer, mediciner og psykoseformer også er vigtig. Og stiller i sit behagelige livsglade og drillende tonefald modspørgsmålet til Bent Rosenbaum: Hvad tror du? Bent svarer, at han tænkte på det, da Anne spurgte, om Cullberg ville se på, hvad det var, som havde gjort, at han blev interesseret i og grebet af og gik ind i det vanskelige fag, som psykiatri er - og hvor han giver udtryk for, at det er nødvendigt, at man ser på sig selv. Et krav til os alle. Har vi spurgt os selv, hvordan i alverden vi er havnet i den her mærkelige profession, og hvordan svarer vi hver for sig på dette? Hvordan kan vi udveksle disse erfaringer, som gør, at man er grebet af og fascineret af og gerne vil forblive og arbejde i den her profession? Cullberg svarer, at han tror også, at man må opleve, at de her patienter er spændende. Man må føle, at de lærer en noget hele tiden. Det er ikke blot deres psykotiske verden og kundskaber, det er et samarbejde. De viser én et forhold til verden, som man selv har glæde af og nytte af at tage del i. Anne Lindhardt kom faktisk med den bedste afslutning på mødet, som man kunne tænke sig. Den vil jeg derfor bringe her: Blandt de andre ting vi har nævnt om dig Johann, så er du faktisk også den første i Sverige, som har lavet sundhedstjenesteforskning på psykiatriområdet. Jeg ville lige nævne det, fordi denne nysgerrighed både efter, hvad der sker i relationen og hos den enkelte, men også at flytte den ud, så den får et samfundssigte - altså den pendling imellem ikke bare biologi og psykoterapi, men også imellem relationen overfor den enkelte patient og hvordan vi så forstår den i et bredere samfundsperspektiv - synes jeg ikke, at du skal gå ud af døren uden, at det er nævnt. For det har haft stor betydning, og det var jo præcis derfor, at I i Nacka-projektet gik fra at være en mere krisebehandlende sektorpsykiatri til mere psykosebehandling, fordi I opdagede gennem statistikopgørelser, hvad der gik tabt. Jeg synes, at det er en vigtig facet, som I lige skal have med. En meget præcis og værdig beskrivelse af Cullberg og hans arbejde. Når jeg sådan kigger på min optagelse af foredraget så slår det mig netop, at Johann virker meget nysgerrig og inspirerende for sine omgivelser. En dygtig og levende fortæller, som er knivskarp og formår at svare selv en studerendes famlende spørgsmål på ligeså højt et niveau som de mere kvalificerede spørgsmål fra panelet og nogle af de andre erfarne deltagere. Efter mødet meldte jeg mig ind i ISPS, og jeg ser frem til fremtidige aktiviteter med stor forventning og lyst til at lære mere. Disse 2 timer en fredag eftermiddag var bestemt givet godt ud.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde 6. Moduler Modul 1. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund Fokus på barrierer og egne fordomme Empati og anerkendelse Kommunikation Relevante cases

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006

Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006 Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Bilag 18 Offentligt Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006 Referat for 71-tilsynets studietur

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere